Pixton

Lær IT Denne vejledning er udgivet af Lær IT.dk under Creative Com-mons licensen: CC:By-Nc-Sa

Lær IT, 2012

[PIXTON - SKOLENS TEGNESERIEVÆRKSTED] Et vildt, spontant, alsidigt og målrettet som et pindsvine–agtigt tegneseriehæfte om et af de mest brede og utrolige værksteder på Skoletube – nemlig tegneserieværkstedet Pixton.

Pixton skolens tegneserieværksted ”Undskyld du kan vel ikke lige række mig en taleboble”

Velkommen til dette (tegneserie)hæfte, hvor vi stiller skarpt på ét af de mest alsidige værktøjer på Skoletube, nemlig tegneserieværkstedet Pixton.

Målet med dette hæfte er at give dig en introduktion til værkstedets mange muligheder og anvendelsesområder, og måske opdage ideer og aktiviteter som du ikke umiddelbart forbinder med en tegneserie.

I hæftet vil vi kombinere disse ideer med konkrete videoklip, der guider dig gennem de anvendte funktioner. Hæftet kan også bruges som en del af et internt kursus hvor du måske skal igangsætte et forløb på jeres skole med digitale læremidler fra Skoletube.

Kolofon Dette hæfte; ”Pixton – skolernes tegneserieværksted” er udgivet af webtjenesten Lær IT. Hæftet er udgivet under Creative Commons licensen CC:By-Nc-Sa. Det betyder at du som lærer er velkommen til at bruge løs af det lige så tosset som du vil.

Eneste betingelse er at du overholder betingelserne i licensen: Angiver Lær IT som kilde, angiver den Creative Commons licens som vi har valgt skal følge værket. At du ikke sælger vores arbejde videre og at du er indstillet på at dele en eventuel bearbejdning af dette materiale videre under de samme betingelser.

Så brug det, kopier det, spred det og ikke mindst gør det bedre med dine erfaringer og ideer.

Hæftet kan hentes på Lær IT under punktet Forlag.

1

Indhold Kolofon ...................................................................................................................................................... 1 Videovejledningerne er altid lige ved hånden................................................................................................... 3 Pixton – skolens tegneserieværksted ........................................................................................................ 3 Fysik / kemi i Pixton. .................................................................................................................................. 3 Jul i Pixton .................................................................................................................................................. 3 Ekstra materialer og ideer ............................................................................................................................. 3 Videovejledning til dine kolleger ................................................................................................................... 4 Tegneserier i skyen ............................................................................................................................................ 5 Kom godt i gang ................................................................................................................................................. 5 Tip: Mobiltelefoner i tegneserierne .................................................................................................................. 6 Tip: Sig noget – lydklip i talebobler ................................................................................................................... 7 Talebobler med lyd til sprogundervisningen ................................................................................................. 7 Talebobler med lyd giver stemning og baggrundsmusik............................................................................... 7 Fordele ved tegneserier..................................................................................................................................... 8 Tegneserier er udtryk for forståelse .............................................................................................................. 8 Tegneserier træner genrekendskab .............................................................................................................. 8 Tænkebobler giver tanker ............................................................................................................................. 8 Personificering af dyr, giver frihed til udfoldelse ........................................................................................ 10 Tusind muligheder med billeder og faktabokse .......................................................................................... 12 Pixton som plakatværksted ......................................................................................................................... 13 Pixton fortæller historiske historier ............................................................................................................ 14 Skolens Museum for Kunst .......................................................................................................................... 15 Tegneserier i de naturvidenskabelige fag.................................................................................................... 17 Udgiv længere tegneserier .......................................................................................................................... 18 Tegneserier i lommeformat ..................................................................................................................... 18 An, auf, hinter, neben, vor, zwischen .......................................................................................................... 18 Tegneserie som oplæg til en fortælling ....................................................................................................... 18 Tegneserier er gode til at forklare ............................................................................................................... 19 Tegneserier til de mindre elever ................................................................................................................. 19 Kanaler på Skoletube - og om at aflevere i flok............................................................................................... 20 GYS OG GRU MED PIXTON............................................................................................................................... 21 Afslutning......................................................................................................................................................... 24

2

Videovejledningerne er altid lige ved hånden Inden vi går til værkstedet, så start lige med at gå ind på Lær IT, og søg på Pixton i søgefeltet øverst til højre.

Så har du hurtigt en oversigt over de videokurser, der er om Pixton.

I skrivende stund er der tre kurser:

Pixton – skolens tegneserieværksted Dette kursus er det grundlæggende trin – for – trin kursus, hvor alle funktioner gennemgås grundigt og enkeltvis. Se dette kursus, når du har specifikke spørgsmål til et bestemt værktøj eller en særlig funktion i programmet. http://www.laerit.dk/pixton-%e2%80%93-skolens-tegneserievaerksted/

Fysik / kemi i Pixton.

Dette kursus bygger videre på det grundlæggende kursus og kigger på hvordan vi kan importere egne billeder til fx et fysik- eller kemiforsøg.

Her arbejder vi med import af clip arts samt opsætning af flere elementer som sæt af ting eller som egne baggrunde. http://www.laerit.dk/fysik-kemi-i-pixton/

Jul i Pixton Dette kursus arbejder primært med hvordan du kan ændre dine figurer til at komme i den rette julestemning. Vi laver bl.a. en julemand, og ser på hvordan vi kan lave den rette vinterstemning i de baggrunde der allerede er i Pixton, samt hvordan vi kan udnytte det at arbejde med lag i tegneserien, når vi skal have lagt pakkerne under juletræet. http://www.laerit.dk/jul-i-pixton/ Se mere på www.laerit.dk

Ekstra materialer og ideer Som et ekstra materiale, har vi udarbejdet et mind map med ideer og eksempler til videokurset om Pixton.

Det kan du besøge på linket herunder og derved komme ind til en oversigt med fx en række gode eksempler på hvordan andre har udnyttet Pixtons muligheder til at lave nogle fine udtryk.

Husk at eftersom det mind map er lavet i MindMeister – et program som du også har adgang til via Skoletube – så kan du klone dette mind map, for at få en kopi af det i din egen samling. Derefter kan du selv tilpasse det, fremhæve gode eksempler, tilføre egne ideer eller rydde lidt op i mylderet af punkter. http://www.mindmeister.com/113045510/pixton

3

Videovejledning til dine kolleger Står du med et bestemt klip som du gerne vil dele med dine kolleger, så kan du altid gå op i toppen af afspilningsvinduet, og kopiere den internetadresse der er øverst. Denne adresse er linket til netop det videoklip som du sidder og ser, og dermed kan du meget præcist også give gode ideer og inspirationer fra et videoklip, som du måtte have set, videre til dine kolleger.

Har du fx fået en god ide til hvordan man selv kan ændre opsætningen af baggrunde, så kan du sende dine kolleger dette link til netop det klip i den grundlæggende titel som handler formatering af baggrunde. http://www.laerit.dk/?showvideoplayer=3815&key=870bb715e67474857722cc0ec85cd710 Når dine kolleger klikker på linket vil de måde login-skærmen med Uni-login, og et øjeblik senere er de i gang med at lære om de samme muligheder som du gerne ville lære dem.

4

Tegneserier i skyen Indledningsvis, så skal du huske på at tegneserieværkstedet er et online værksted, som du og dine elever altid kan tilgå på Skoletube via jeres unilogin. Det betyder, at I kan arbejde uafhængigt af tid og sted med jeres tegneserier.

Det har den fordel, at du kan tænke tegneserier som både en aktivitet i skolen, såvel som en aktivitet som hjemmearbejde. Af og til vil du opleve elever, som bestemmer sig for at lave større projekter, hvor der er kælet for alle detaljer. Lad dem endelig gøre det – derhjemme.

I tegneserieværkstedet kan du indtale lyd til dine talebobler, og måske også her, vil det være en fordel at placere optagelserne som en hjemmeopgave, hvor der er fred og ro omkring eleven, og så fokusere på andre ting i skolen. Når timen slutter og det ringer ud, gemmer eleven sit arbejde, og så vil det være klar til at blive arbejdet videre med når og hvor som helst.

Så råd nummer 1: Tænk tegneserier ind i både undervisningen og i hjemmearbejdet.

Kom godt i gang En måde at komme godt i gang med Pixton er at fortælle eleverne om deres adgang til værkstedet. Hvis det er nyt og ukendt for dem, vil de naturligt nok have svært ved at mestre alle funktioner og værktøjet vil derfor mere være en forhindring end en hjælp for deres udtryk.

Råd nummer 2: Start ud med en konkurrence En god måde at komme i gang med eleverne er at lave en konkurrence med skøre eller sjove tegneserier forud for dine egentlige forløb. Konkurrencen vil være en opfordring som mange vil byde ind på, og da der jo ikke er noget skolefag, der hedder konkurrence, vil de naturligt nok skulle løse opgaven i deres fritid.

Efter konkurrencen vil du have en flok elever, der har brugt timer på at afsøge programmets muligheder og virkemidler, hvorved det også falder dem mere lige til og naturligt at arbejde med programmets funktioner.

Brug også konkurrencen til at lade eleverne fortælle om de virkemidler de har brugt. Fx hvis en elev har anvendt silhuet-funktionen og har opnået nogle særlige stemninger eller oplevelser af uhygge, en anden har brugt sløring for at arbejde med dybdeskarphed, en har måske arbejdet med farvemætningen for en hel scene, og har på den måde fået tilført sin historie en snert af gamle dage. Disse virkemidler og variationer er vigtige at fokusere på, hvis eleverne ikke skal nøjes med at plukke elementer, der sætter mere eller mindre tilfældigt sammen i en scene.

En særlig opmærksomhed bør du kaste på elever, der har forståelse for beskæring af scenerne, sådan at vi har vist eleverne at de sagtens kan beskære sig til en total, halvtotal, nær og close-up. Det giver liv og dynamik, og er helt afgørende for at de formår at håndtere elementerne fremover.

Så for at komme godt i gang: 1. Lav en åben opgave – en dyst eller en konkurrence.

2. Lav en huskeliste over effekter, virkemidler og værktøjer, som er værd at nævne, når I sidder og hygger jer med de mange sjove tegneserier, som kommer ud af opgaven.

3. Brug deres indledende leg til at ruste dem til kommende opgaver.

5

Tip: Mobiltelefoner i tegneserierne Det giver tegneserierne helt nye muligheder, når vi indsætter rigtige billeder ind som fx baggrunde.

Grundlæggende betyder det, at vi kan fortælle, fantasere, beskrive og digte på vores virkelige nære og reelle omverden.

Tippet her er, at du skal lade dine elever overføre billederne til Pixton derhjemme, for når man først har uploadet et billede i Pixton, er det herefter tilgængeligt i Pixton – uanset hvilken maskine de vil arbejde ved efterfølgende.

Så tippet her er at du også kan inddrage elevernes mobiltelefoner i produktionen af billeder. De har et godt kamera lige ved hånden og kan sagtens selv tage de billeder, som I skal arbejde med.

Men… der er så lige det med at overføre billederne til skolens computer. Det er døden for alle, at skulle påtage sig ansvaret for at eleverne kan overføre billeder til skolens computere, så undgå det. Lad dem i stedet overføre billederne hjemme, hvor de har drivere installeret og måske endda har et kabel til at overføre billederne med. Herefter åbner de Pixton hjemme, og åbner værkstedet med en hvilken som tegneserie – det betyder heller ikke noget – for billederne er tilgængelige på tværs af alle ens tegneserier i værkstedet.

I eksemplet herunder har eleven været ude i byen, og har bestemt sig for at lave en turistguide.

Tegneserien viser altså læseren rundt i den virkelige verden, og fungerer altså som byguide. Elevens evne til at forklare kommer i spil både med kamera og med sine tekster.

6

Tip: Sig noget – lydklip i talebobler Tegneseriefigurer plejer ikke at sige noget. De plejer at bruge tekst i en taleboble. Men med Pixton kan du selv bestemme om du vil bruge tekst eller tale. Så hvis eleven har svært ved at bruge ord – hvorfor så ikke også bruge andre muligheder?

Tippet her er, at du skal huske på at der til enhver taleboble kan knyttes en lydfil.

Det eneste man skal gøre er at markere en taleboble, (så den er blå) og så vælge enten den lille mikrofon, hvis du optage direkte ind i taleboblen, eller vælge det lille lydbølge-ikon for at uploade et færdigt lydklip til taleboblen.

Når den færdige tegneserie er udgivet, vil der til de talebobler, der har et lydklip tilknyttet sig, komme en lille playknap, når man fører markøren over den. Så er det bare at trykke på play. Her skal du også være opmærksom på at man kun kan starte én ad gangen, og at man ikke kan stoppe den selv. Et lydklip der først er startet skal altså spille færdigt inden man høre det næste.

Tegneserien herunder er lavet på netop den måde. Vi har lavet to talebobler, hvor der er indlagt lydfiler.

Dermed kan fysikforsøget dokumenteres, og eleven kan bruge tegneserien som et notat til undervisningen.

På denne måde har vi altså udnyttet at eleven kan indsætte egne billeder og fortælle direkte til mikrofonen.

Talebobler med lyd til sprogundervisningen Brug muligheden for at optage lyd til en taleboble for også at udfordre elevernes mundtlighed i sprogene.

Eleven kan fx kombinere indtale med teksten i taleboblerne, eller lade teksten stå på dansk og sige det samme på fremmedsproget.

Talebobler med lyd giver stemning og baggrundsmusik Brug lydfunktionen til at uploade et stykke musik som eleven har fundet på nettet, fx klassisk på Musopen.org, instrumentale numre på Incomptech.com eller forskellige genrer af rytmisk musik på Jamendo.com.

På den første scene i tegneserien, kan læseren starte musikken, og have den kørende i resten af læseoplevelsen.

7

Fordele ved tegneserier Tegneserier er udtryk for forståelse Hvis du skulle lave en tegneserie der fortæller hvordan man sorterer affald på skolen, må du nødvendigvis vide noget om affaldssortering inden du kan lave tegneserien.

Hvis du skulle forklare noget svært på en forståelig måde, må du nødvendigvis selv have forstået det svære.

For at lave en tegneserie skal vi have opbygget en viden og en forståelse, og derefter skal vi også have en ide om hvilke centrale dele af vores viden vi skal præsentere, hvis vi vil fortælle andre om vores forståelse.

Kort sagt så dur tegneserieværkstedet først, når vi har styr på det vi skal fortælle om.

Tegneserier træner genrekendskab Brug tegneserier til at arbejde med virkemidler, der knytter sig til bestemte genrer. Lad fx eleverne arbejde med humor, over- og underdrivelser, metaforer, sammenligninger, misforståelser etc.

Brug også Pixton til forløb med gys og gru. Der er så mange muligheder med figurer og baggrunde at det sagtens kan bruges til at udvikle elevernes kendskab til de forskellige genrers karakteristika. (Gys og Gru kan du læse mere om længere henne i hæftet).

Eller hvad med reklamer?

Tænkebobler giver tanker …og tanker giver indre fortællere Brug andre layouts af taleboblerne til at give dine personer tanker, bekymringer, ideer og forundringer.

Dermed træner vi eleven til at vurdere og indleve sig i andres motiver og overvejelser, og som dansklærer kan vi stille opgaver, der fokuserer på indre og ydre fortællere. Hvis eleven fx vil have en

8

altvidende ydre fortæller vil faktabokse, som vi ser det i den anden scene, være nyttige.

Du indsætter en taleboble og markerer den, og herefter kan du vælge mellem andre layouts – bl.a. tankebobler.

I eksemplet her er tre typer talebobler. Først den talte, og i scene to, tankeboblen og en faktaboks.

9

Personificering af dyr, giver frihed til udfoldelse Gary Larson er kendt for sine tegneserier med dyr der opfører sig som mennesker. Det giver en række stærke muligheder for at arbejde med menneskelige karaktertræk, fordomme og tabuer på helt andre måder.

Det kan dels være nemmere at gå ind til sagens kerne og udstille nogle problemer som ellers kommer tæt på, og dels så kan det være forfriskende at få vigtige emner bearbejdet på andre måder.

Sætter du en række fugle på en el-ledning, vil den ene jo sagtens kunne være racist uden at vi nødvendigvis skal køre rundt i Dansk Folkeparti, Voldsmose, muslimer, yderliggående fodboldfans eller trække spøgelser fra sidste verdenskrig frem. Men historien om hvem der er plads til på denne ledning og hvem der ikke er plads til, kan jo sagtens måles efter disse eksempler.

Vi tænker måske også om køer at de bare er til for at blive ædt af os selv i sidste ende. Dumme dyr. Men hvem siger at det forholder sig sådan?

Giv to køer en lænestol og en avis (måske en pibe og et par hjemmesko) og så er der vel heller ikke til hinder for at de skulle snakke om hverdagens små forhindringer eller vende de globale klimaforandringer over kaffen.

Eller de lille dinosaurer der kommer hjem og fortæller om at den bliver drillet i skolen. Det giver luft for nye betragtninger og nedbryder nogle af de strenge regler vi nogle gange pålægger os selv om at alting skal ligne og være så realistiske som muligt.

Da vi desværre ikke kan finde nogen af Gary Larsons tegneserier under åbne licenser, må du her nøjes med to genfortællinger og et par links til de omtalte billeder.

Vi ser to pingviner på en isflage snakke sammen – den ene siger til den anden: ”Der er nu noget lusket ved ham den nye”. Den nye, som pingvinen omtaler, er en stor doven isbjørn, der sidder ganske roligt henne i den anden side af isflagen med et pingvinnæb af pap på ansigtet.

10

På en mark ligger et par køer på ryggen og slikker sol, mens et par andre står og får en smøg under et træ. Længere nede på marken står en ko og holder vagt. Pludselig råber den: BIIIIILLL! Hvorefter alle køer hurtigt kommer på benene, får skoddet cigaretten og gumler græs mens bilen kører forbi.

Altså to eksempler på at vi mennesker ikke helt ved alt om hvad der foregår omkring os. Det gør os lidt smådumme, men samtidig er det jo også et frirum til at vi skal være åbne for nye ideer, opfattelser og meninger.

Så med dyr er alle muligheder åbne, og alle fordomme og forforståelser lagt til side.

Derfor giver dyr plads til mange andre ideer og muligheder. Her fx en ny fortolkning af spørgsmålet om ophavsret – vurderet af en uddød dinosaurer.

11

Tusind muligheder med billeder og faktabokse Brug det stramme firkantede layout på talebobler til at lægge et informationslag ned på dine billeder.

Nu kan vi med faktabokse altså tegne og fortælle, hvad vi har på vores billede, og dermed har vi altså mulighed for at sætte ord på tingene.

Forestil dig fx et fysikforsøg, hvor eleven så kan redegøre for opstillingens elementer, fx kredsløbets retning, pærer, sikringer og modstande.

Forestil dig sprogundervisningen, der på samme måde udfordrer eleven til at tage et billede af sin cykel og få indtegnet navnene på cyklens mange dele. Herunder er udgangspunktet ord på ting i ansigtet.

Denne måde at bruge tegneseriens kombination af faktabokse og billeder, giver en lang række muligheder for forklaringer og beskrivelser.

For eleverne der begynder i et faglokale vil en tegneserie kunne præsentere dem for nogle af de mange nye ting. Hvad er en høvlbænk, en fukssvans, en høvl, en passer, en vinkel, en tommestok eller en rubank?

Herefter kan det være en udmærket opgave at lave eleverne lave anvisninger på korrekt brug af værktøjet, og måske også lave et par tegneserier der fortæller om sikkerheden.

Eleverne der kommer ind i hjemkundskab kan med en tegneserie få en guide til hvilke zoner lokalet er oprettet i, hvor de skal arbejde med de rå fødevarer, tilberedning, servering, spisning, oprydning og affaldshåndtering. Eleverne kan også lave tegneserier, hvor de tager billeder ind i skabe og skuffer, for på den måde at lave en guide til hvad tingene hedder (dørslag, urtekniv, frituregryder  og mælkejunger).

Affaldshåndtering på skolerne er også en udfordring som kan nyde godt af en tydelig og enkel vejledning ved diverse containere, spande og bøtter. Lad eleverne tage billeder af det nærmeste afleveringssted for deres affald, og hæng guiden op i klassen.

Kort sagt så er kombinationen af billeder og faktabokse utrolig stærk, både som et færdigt produkt, der kan hjælpe, informere og guide brugeren, men også som en opgave. Selve det at skulle lave en guide eller en vejledning, betyder også at man selv bliver nødt til at have overblik og god forståelse for den viden man vil formidle.

12

Pixton som plakatværksted Når du vælger skabelonen ”Plakat”, blandt de forskellige layouts, så åbner værktøjet i ét stort felt. Det giver naturligt nok nogle andre forestillinger om hvad værktøjet kan bruges til.

Og som navnet på skabelonen antyder, kan man nu anvende tegneserieværkstedet som et planche- eller plakatværksted.

Herunder kan du fx se en reklame for en boganmeldelse som en elev har lavet. Han har læst bogen og lavet

en boganmeldelse enten som et lydklip eller som et filmklip, som er udgivet på Skoletube. Her har kopieret det qr-tag, som Skoletube automatisk opretter til ethvert film- eller lydklip, og med det mærke sat ind i sin plakat har han nu koblet sin boganmeldelse sammen med sin forståelse for reklamernes virkemidler. Hele produktet er nyt i sin form, men målet har stadig været at dyrke elevernes læselyst og evne til at anmelde deres læseoplevelser.

Plakaten kan nu afleveres som forside i et skriftligt arbejde, som blikfang på en blog, som reklame der printes ud og hænges på skolens bibliotek, eller blot som en aflevering.

13

Pixton fortæller historiske historier Når du vil indsætte billeder i en tegneserie (vær opmærksom på at den funktion kun er aktiv, hvis ”avancerede funktioner” er tændt), vil du møde en dette vindue. Her finder du først to funktioner, 1) upload billede fra din computer og 2) Importer billeder fra Flickr Commons, symboliseret ved det lille Flickr mærke. Derefter har du en oversigt over alle de billeder du i tidens løb måtte have uploadet til Pixton.

Vælg billeder på Flickr Commons, hvis du vil lave tegneserier fra gamle dage. Der er alle de billeder, man kan ønske sig, men som lærer vil det være en fordel at have forberedt sig hjemme, og måske finde nogle billeder og søgeord som kan være velegnede til opgaven.

Fordelene ved Flickr Commons er dels at de rummer en spændende historie og dels at de er frigivet betingelsesløst under Public Domain. De museer, biblioteker og arkiver, der har disse billeder, har ikke kendskab til at der skulle være nogen gældende ophavsret på værket, og derfor har de valgt at dele det med offentligheden på nettet via dette fælles projekt, Flickr Commons.

Billederne er som sagt frit tilgængelige og kan nyttige i mange situationer.

14

Skolens Museum for Kunst Ligesom frigivelsen af værker under Flickr Commons er en konkret gavebod, kan du også være heldig at finde andre gode mediesamlinger under åbne licenser.

En af de samlinger kunne være fra Statens Museum for Kunst. Med frigivelsen af mere end 150 utrolige kunstværker fra Statens Museum for Kunst, har vi en skattekiste af gode oplevelser. Hent

et billede i stor opløsning.

For at dette store billede skal være nemt at håndtere i tegneserieværkstedet skal vi have det klippet op i mindre bidder. Du kan nemt bruge Picasa eller Pixlr.com til at markere og gemme udskæringer med.

Herefter har du en række beskæringer af det oprindelige værk, som du kan indsætte i en levende tegneserie.

På næste side er den færdige tegneserie med Constantin Hansens billede fra SMK.dk udgivet under CC:BY.

15

16

Tegneserier i de naturvidenskabelige fag Det er naturligt at tænke tegneserier ind i de humanistiske fag, hvor enhver røverhistorie jo kan klemmes ind så den passer med de løse og flyvske fagmål om tanker, følelser, kunne udtrykke sig, almen dannelse og så videre  .

Lidt anderledes er det med de naturvidenskabelige fag. Her har vi brug for fakta, forklaringer, vurdering, diskussion, konklusion, dokumentation, bevis og efterprøvning af hypoteser. Men lyder det ikke også til at være en opgave for en taleboble eller en faktaboks?

Herunder skal vi se på to eksempler på tegneserier. Først fysikforsøget, som vi også kiggede på i forbindelse med at indsætte lyd i talebobler.

Tegneserien udnytter at eleven indsætter sine egne former for iagttagelser og dokumentation; der tages billeder af forsøg og der laves beskrivelser til.

17

Udgiv længere tegneserier Hvis man vil til at lave en hel tegneserie – fx på 30 sider, skal man kombinere Pixton med et andet værksted. Vi skal bruge Pixton til at lave tegneseriens scener i, mens et andet program fx Wix, PowerPoint eller blot et tekstbehandlingsprogram som kan samle de løse scener til en færdig fortælling.

Tegneserier i lommeformat Overvej også om fx en PocketMod – altså et foldet ark, der bliver til en lommebog på 8 små sider, vil være anvendelig, alternativt kan du sætte to ark sammen med clips og derved have en tegneserie på 16 sider i lommen. Det vil kræve at du er omhyggelig med at vælge størrelsen på scenerne, så de bliver ens, og herefter er der lidt klippe- klistrearbejde i at få dem enkeltvis på en række sider, hvor sidestørrelsen så også er tilpasset ned i størrelse men holdt i papirformatets proportioner. Til gengæld er det færdige resultat så også så meget mere imponerende for eleven. Han har lavet sit eget tegneseriehæfte.

An, auf, hinter, neben, vor, zwischen Tegneserier er oplagte til at arbejde med forholdsord. Lad eleverne lave tegneserier, hvor de sammen med den handling de får ideer til (som foregår på tysk), også nederst lægger en firkantet taleboble med en sætning, der på tysk beskriver et forholdsord som man kan se i den pågældende scene; fx Das Mädchen steht hinter dem Mann. Øvelsen kan selvfølgelig også være på andre sprog, men lige på tysk giver det en grammatisk træning i de forskellige kasus.

Tillægsord er så næste opgave – først de enkle og ydre beskrivelser, senere de indre karakteristiska for vores personer, sådan at vi med tillægsordene kommer over i arbejdet med indre fortællere.

Tegneserie som oplæg til en fortælling Hvis du laver en tegneserie, kan den fungere som oplæg for en videre fortælling. En fortælling som eleverne enten kan fortsætte derfra hvor din fortælling stopper, eller opgaven kan være at de får flettet tegneserien ind undervejs.

18

Tegneserier er gode til at forklare Lav en tegneserie der fortæller eleverne hvad de skal. Det er en klar og præcis kommunikationsform, og det at du udtrykker dig i en tegneserie gør at du selv skal gøre det kort, præcist og tydeligt, hvad opgaven er.

Herunder kan du se et eksempel på en tegneserie der fungerer som vejledning til udlån på biblioteket.

Dermed er tegneserien blevet et redskab til at formidle til eleverne og ikke bare et værktøj for eleverne.

Tegneserier til de mindre elever Lav en tegneserie uden talebobler, og print den ud i stort format, fx læg papiret ned og træk din tegneserie ud så den fylder hele arket.

Dermed får du et konkret materiale til eleverne, som I sammen kan snakke om. Hvad sker der, hvor er de etc. Du kan også lave tomme talebobler som eleverne kan skrive videre i selv, og endelig så kan du også placere tegneserien på et ark med linjer under, sådan at eleverne har bedre plads til at skrive deres historie til billedet.

19

Kanaler på Skoletube - og om at aflevere i flok Når eleverne skal aflevere deres tegneserier sker det i klassens kanal. 10 afleveringer med 25 elever giver derfor 250 medier i kanalen. Det kan være svært at finde rundt i, derfor er her et trick til at I sammen får en bedre orden i jeres kanal.

Tip til kanaler: Vær omhyggelig i jeres brug af tags.

Tags er små etiketter som vi hæfter på vores ting. Ligesom vi på planteskolen ser en masse grønne planter, men måske ikke kan se forskel på hvad der er hvad, eller kender navnet på arten, så har planteskolen sat et lille navneskilt på planten. Det gør det nemt at finde det man leder efter. Sådan er tags på Skoletube.

Lær dine elever at de altid bruger minimum to tags: et opgave-tag og et navne-tag. Sådan at eleven Ole, der udgiver noget på Skoletube, bruger tag som fx ”Opgave1” og ”Ole”.

Når man udgiver medier på Skoletube skal man skrive et eller flere tags, og her er vores anbefaling at eleven altid skriver et ”opgave-tag”, fx hvis I har lavet tegneserier om sort humor, så vælger du som lærer at sige til eleverne at de alle skal knytte tagget ”sort” til deres opgave. Det betyder at der blandt de mange medier i en kanal så vil være 25, med tagget ”sort”. Ruller man lidt ned på kanalens side, har man feltet ”Tag” og her vil man så kunne vælge ”sort” på listen og se tallet 25 i parentes bag tagget. Dermed har du sorteret dig frem til netop alle de afleveringer som passer til den opgave I arbejdede med.

Vil du have muligheden for at kunne sortere medieproduktionerne efter hvilken elev, der har lavet dem, er det nødvendigt at I også indfører at eleverne skriver en ”navnetag” – fx Ole eller OleA hvis der er flere. Så kan du på samme måde rulle ned i tag-listen og vælge den pågældende elev, og så altså få vist de medieproduktioner, som eleven har afleveret i kanalen.

20

GYS OG GRU MED PIXTON Skal der være Gys og Gru, er der herunder en række effekter og virkemidler i Pixton, som kan være nyttige at arbejde med.

Beskæring: Close up – arbejd med ansigtsudtryk for at få fantasien i spil. Når vi ser en person vise stor frygt i sit ansigt, sætter det gang i vores fantasi. Det hjælper vores tegneserie til ikke at skulle vise alle detaljer. Du behøver fx ikke vise alle monstre, alt blod og alle overraskelser; et ansigt badet i sved fortæller læseren, at han også bør være bange.

Silhuet – igen en funktion, der sætter tankerne i gang. Silhuetten viser os et eller andet. Måske ved vi ikke hvad det er eller måske ved vores personer i tegneserien det ikke. Silhuetten viser i sit fravær af detaljer ”kun”, hvad vi har fantasi til at forestille os.

Sløring. Du kan sløre elementer for at stramme fokus op, og dermed også lade omgivelserne være mere frie for læseren at tænke sig til. Hvis vores hovedperson vågner op efter en bedøvelse og er helt omtåget, kan du også lave en scene hvor alt er sløret. Derved ser vi tingene gennem personen.

Skygger. Skygger er ikke nemme at lave, men de kan laves ved at duplikere vores element eller figur, og herefter vælge silhuet til kopien. Giv derefter silhuetten tilpas sløring og placer den for og bag andre elementer indtil det virker naturligt.

Tåge. Det er altid rart med lidt tåge og røg. Det svækker vores syn og skærper vores fantasi. Tågen kan du lave på flere måder, fx ved at vælge en gradueret overgang under ting og lægge den forrest. Taleboblerne vil altid læge sig øverst, men nu har vi vores scene bag et farvet tæppe med en vis gennemsigtighed. Du kan evt. også give alle elementer i scenen en smule sløring for at vi oplever tågen som tykkere.

Nat. Nat forbinder vi med sort i sort. Men en mørk himmel og en række mørke toner i baggrundens elementer, så har du rigeligt med nat. Da vi jo ikke har klart lys om natten, skal du vælge mørke toner uden for meget farvemætning. For at lave en nattescene i parken vil det være en fordel først at opsplitte baggrunden i løse elementer. Herefter kan du markere hvert element for sig, og vælge en ny farve til det.

Når baggrunden er gennemarbejdet, kan du gemme alle elementerne igen som din egen baggrund, og derved har du fremover nattescener lige ved hånden.

Farver. Da meget uhygge foregår i mørke – er baggrunde i disse mørke farver selvfølgelig oplagte. Husk dog også på at en baggrund sagtens kan ændres i alle detaljer, sådan at parken, der som standard er grøn og frodig sagtens kan splittes op i ting og herefter forandres individuelt i alle dele. Gem herefter din nye uhyggelige baggrund som en baggrund, sådan at du har en god gyserbaggrund fremover. (Se film nr. i denne titel LINK TIL PIXTON)

21

Blod: Blod laver vi ved at vælge en ting, der har form som en blodpøl. Giv den farven rød og tilpas den. Læg den farvede blodpøl under vores figur, så ved vi det er ham der er såret.

Forsvinding. Det er ikke uhyggeligt at se indbrudstyv eller ens morder (ikke før til sidst). Giv derfor dit offer god tid til at undres eller blive forskrækket over ting, der ændres i omgivelserne, fx et billede der fjernes, en dør eller et vindue der åbnes etc. Mens vores karakter vender ryggen til kan vi tegne vores monster i silhuet eller som en skygge. Det uhyggelige er at vores hovedperson ikke ser hvem der er i huset, men at der er nogen eller noget.

Lyd. Du kan lægge lydklip ind i taleboblerne. Enten ved at speake direkte eller ved at uploade et lydklip du har bearbejdet i et andet lydredigeringsprogram; vi vil anbefale Audacity på din computer eller Myna Audio på Skoletube.

Sort skærm. Hvis en scene i en tegneserie er sort, så må det betyde én ting. Vi ser ud af øjnene på vores hovedperson og denne person kan intet se. Det kan sagtens være uhyggeligt. Måske ved vi hvor vi er: i en kiste hvor låget er lukket, i et skab, hvor vi i et desperat forsøg prøver at gemme os mens vi hører fødder der nærmer sig, eller måske har vi bare fået en pose (og et reb) over hovedet. Sort skærm er kort sagt træls for vores hovedperson – men guld for os der skal lave gyseren – for vi har nu koblet os 100 % ind på læserens forestillingsevne, og skal bare fodre denne med lidt talebobler.

Personer: Du kan ændre øjenfarven til fx en unaturlig grøn, eller måske bare fjerne iris eller det mørke punkt i øjet. Husk også på at vi det ukendte er farligt og ubehageligt, så alene det at en figur står med ryggen til, måske endda bøjet ned over noget, gør at vi generes og pirres.

Ting: Flagermus, kister, sværd, gravsten, ugler, måner, skyer, blod…. Mange af disse genstande findes allerede under menupunktet Ting. Mangler du mere kan du fx finde ikoner og små billeder på www.openclipart.org, hvor alt indhold er udgivet under Public Domain og derfor klar til fri afbenyttelse. Se vores klip i Pixton-kurset, hvor vi gennemgår import af billeder til tegneserien.

Form og ramme. Vælger man layoutet ”Fristil” er der flere muligheder for at lave en tegneserie som er urolig og usikker i sit udseende. Gør rammerne skæve og giv dem fx også en tyk sort ramme omkring hver scene, for at gøre hele oplevelsen mørkere.

22

23

Afslutning

Pixton ligger klar på Skoletube til fri, fantasifuld, faktuel, forklarende og opfindsom afbenyttelse.

Eleven kan ikke lave for mange tegneserier eller opbruge nogen kvote.

Det kan bruges af alle i alle fag på de fleste årgange.

Det er online og dermed tilgængeligt hjemme såvel som i skolen.

Det er veldokumenteret og logisk i sin brugervenlighed.

Det er jeres skoles tegneserieværksted.

God fornøjelse

Lær IT september 2012.

CC:By-Nc-Sa

24