NEKTAR - juni 2017 by De grønne pigespejdere

TEMA: KVINDER I FÆLLESSKAB

ALLE BØRN SKAL I SKOLE! Katrine har været i Rwanda med spejderhjælpen NUMMER 1 // JUNI 2017

Kom med på folkemøde // 06

Test af termokrus // 36

Det med Gud, men hvordan? // 46

Spejdernes Lejr // 50

DE HAR LAVET NEKTAR

REDAKTIONEN PERNILLE Redaktør

EMMA

LIV

FOTOGRAF MIA HOLMLUND ANDERSEN.

PÅ FORSIDEN TANJA

Denne gang har vi 18-årige Katrine Kingo fra Dalum på forsiden. Katrine har i foråret været med Spejderhjælpen i Rwanda. Her har hun sammen med spejdere fra andre korps besøgt forskellige skoler, for at se hvordan de tager imod handikappede børn. Det synes vi er ret sejt. Katrine har skrevet postkortet på side 44 i dette nummer af NEKTAR.

IDA

VI ELSKER GODE HISTORIER REDAKTØR:

MATERIALE TIL NEKTAR:

Pernille Skovgaard Poulsen Fynsgade 39A, 1.3, 7400 Herning

Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af Nektar er den 15. september 2017. Materialet skal sendes til redaktion@pigespejder.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktionen.

Kontakt på redaktion@pigespejder.dk Telefon: 51921987 Grafisk design: Complot.dk Trykkeri: Clausen Grafisk ApS Oplag: 3000

Ansvarshavende redaktør: De grønne pigespejdere, Tanja Kjeldgaard

BLADBESTILLING: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København, tlf. 33 12 95 38

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

INDHOLD

KVINDER, DER ER BLEVET GLEMT

Det er ikke altid, at kvinder har haft de samme muligheder, som vi har i dag, og de har i hvert fald ikke fået samme anerkendelse som mænd. NEKTAR præsenterer dig for syv kvinder, der fortjener et (ekstra) skulderklap for deres afgørende rolle i historien.

06 SPEJDERNE PÅ FOLKEMØDE En flok spejdere i alderen 15-18 år har været til Folkemøde på Bornholm, men hvorfor er det nu lige at Spejderne skal deltage, og hvad kan de unge spejdere bidrage med blandt politikere og magthavere?

FRA PIGESPEJDER 14 TIL POLITIKER

TEST AF TERMOKRUS Der er ikke noget værre end kold te eller kaffe (altså med mindre det er is-versionen). Derfor har NEKTAR testet fire forskellige termokrus, så du er sikret varme drikke når du er på tur.

POSTKORT FRA RWANDA Denne gang har NEKTAR fået post fra Rwanda. 18-årige Katrine har sammen med Spejderhjælpen besøgt skoler i Rwanda, som en del af et projekt, der skal hjælpe flere handikappede til at komme i skole.

DET MED GUD – MEN HVORDAN? I artiklen ”Det med Gud – men hvordan?” får vi lov til at komme med indenfor, mens pigespejdergrupper tester tankestarteren, der skal sætte gang i de gode samtaler om for eksempel frygt.

04 KLUMME: DEN LILLE FORSKEL

Mød de to pigespejdere Suzette Frovin og Line Berner, der begge har debut som byrådskandidater, til kommunalvalget i efteråret.

05 PIGESPEJDERKOMPAS 22 SKAL DET VÆRE KØN(T)? 23 KUN PIGER - MEN HVORFOR? 30 GIVER DET MENING, NÅR VI ADSKILLER PIGER OG DRENGE I SKOLE- OG FRITIDSLIV? 32 LADIES CIRCLE: ”EN AFTEN I LC ER ET DEJLIGT FRIKVARTER” 38 HR-PATRULJEN MELDER KLAR 42 SPEJDERHACKS

I HÆNDERNE PÅ EN 20 TIDLIGERE KRIMIMEL

57 INSTAGRAM 58 OPSLAGSTAVLE

Det er ikke altid nemt at skabe sig et liv inden for lovens rammer, når man kommer ud af fængslet, og slet ikke i Thailand. Emma har besøgt Lila Thai Massage, der hjælper tidligere straffede kvinder

VI ER SÅ KLAR TIL 50 SPEJDERNES LEJR!

KVINDER, DER TØR VÆRE TIL GRIN Kan kvinder overhovedet være sjove? Eller skal vi bare overlade komikertjansen til mændene? Mød to kvinder, der er trætte af altid at få spørgsmål og kommentarer til deres køn, når de bare vil have lov til at lave gode jokes.

Nu er det lige om lidt, vi skal på SL17! Få gode ideer til at komme bæredygtigt til lejren. Tag NEKTAR med i rygsækken og brug opslaget ”en dag på lejren” eller kortet til inspiration, så du får mest muligt ud af lejren og kan finde dine pigespejderveninder nemt.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

PIGESPEJDERE FÅR ORDET

KLUMME

DEN LILLE FORSKEL TEKST PIA HOFSTEDT

Det er utroligt, men ganske sandt. Jeg kan stadig efter 42 år som grøn pigespejder støde på spørgsmål om spejdere, og især pigespejdere, som giver anledning til stor undring. Vi lever i en digital verden, hvor jeg ellers ville tro, at alle mere eller mindre har mulighed for at tilegne sig viden, eller bare blive oplyste. Men til min store overraskelse findes der faktisk rigtig mange mennesker, der ikke ved, at der findes et pigespejderkorps i Danmark. Det er til trods for, at vi om to år har 100 års jubilæum. Jo selvfølgelig har man hørt om noget, der hedder De grønne pigespejdere, men at vi virkelig er et rent pigekorps, kommer ofte som en overraskelse. Men det er ikke det eneste der undrer mig, det er nok mere folks holdning til pigespejdere der undrer mig. Til dagligt arbejder jeg på en lille landsbyskole som socialpædagog, og her er ikke mindre end fem spejderkorps repræsenteret blandt eleverne. Samtidig bor jeg selv i nærmiljøet, og det betyder at de fleste elever og forældre ved hvem jeg er, og at jeg er spejderleder. Det giver meget ofte anledning til snak om spejder i hverdagen, blandt andet hvorfor vi ikke har drenge med hos os. Det giver nogle gode diskussioner om formålet med at være spejder. Dermed finder de ud af, at forskellen slet ikke er så stor, og at en spejder er en spejder, uanset køn og farve på uniformen. Min store undring opstår i mødet med forældrene. Her møder jeg mødre, der spørger: ”Min datter er en drenge-pige, så tror du ikke, at spejder lige er noget for hende?” Øhh drenge-pige!!! Alle piger kan blive spejdere, det er ikke forbeholdt en særlig kategori af piger. Når jeg så fortæller, at vi er et spejderkorps kun for piger, hører jeg desværre ofte svaret: ”Nej, så er det nok for kedeligt til min datter, og hun vil jo også gerne kunne følges med sin ven Carl”. Nu ved jeg jo godt, at der ikke den store forskel på aktiviteterne vi laver, som pigespejder og drengespejder, og gør meget for at oplyse om det. Men hvis det er den holdning forældre i børnefamilier har, og de ikke bliver oplyst anderledes, kan det godt blive et problem at få flere pigespejdere til.

For nogle år siden inviterede vi vores KFUM-spejdere, som vi deler spejderhus med, med på Landslejr. Her byggede vi et højt udkigstårn, og i løbet af lejren kom der en journalist på besøg, som gerne ville tage nogle billeder oppe fra tårnet. Da hun kom ned igen, var det første hun sagde: ”Det er godt nok et flot tårn, jeres drenge har bygget”. VORES DRENGE!!! Regnede hun med, at vi bare var med på lejren til at lave mad og vaske op, så drengene kunne lave alt det sjove? Nej vi er skam fælles om det hele. Journalisten undskyldte mange gange, og måtte tage sin holdning til arbejdsfordeling blandt spejdere op til revision. Sådan en indstilling til kønsopdelt arbejdsfordeling ligger, historisk set, ofte i det man har med i rygsækken hjemmefra, og det er netop her, at man som grøn pigespejder kan gøre en forskel. Det er her, at piger kan få lov til at se livet i et andet perspektiv, og være dem selv i et fællesskab, uden at skulle leve op til drenges og andres forventninger. Om vi er beskidte eller vi majer os ud, det er ligegyldigt, bare vi føler fællesskab og har det sjovt. I vores trop har vi netop haft en venindeweekend med temaet NaturWellness. Alle spejdere og veninder, var enige om, at turen aldrig var blevet lige så positivt udfordrende og grænseoverskridende, hvis der havde været drenge med. Veninderne havde virkelig nydt, at de bare kunne være sig selv, uden at blive dømt og vurderet af drenge. Desværre oplever jeg af og til mennesker med denne kønsopdelte forestilling, og det undrer mig, når kvinders ligeberettigelse ofte er på dagsordenen i medierne. Der er kun os selv til at gøre noget ved det, så vi ikke får et ry for at være ”det kedelige spejderkorps” blot fordi vi er piger. Det er ude i troppene, at vi skal gøre mere opmærksom på os selv, de aktiviteter vi laver og de fordele der er ved at være i et rent pigespejderkorps, så nærmiljøet kan se, at pigespejdere er livsduelige piger der kan og vil. Vi er De grønne pigespejdere i Danmark, og vi er stolte af det. VI ER PIGER, DER KAN SELV.

HAR DU LYST TIL AT SKRIVE ”PIGESPEJDERE FÅR ORDET” I NÆSTE NUMMER AF NEKTAR? Så skriv til redaktionen på redaktion@pigespejder.dk. Pigespejdere får ordet er en tilbagevendende klumme i NEKTAR, og vi glæder os til at møde pigespejdere med mod på ord.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

PIGESPEJDERKOMPASSET

T E S S A P M O K R E D J E P S PIGE r genialt? VÅDE SOVEPOSER – come on, pigespejdere kan klare al slags vejr, men om natten skal sengen bare være tør!

PIGESPEJDER

e d a v h g o , n i r g l - hvad er ti

RAFTESPISEBORDE, DER KNÆKKER MENS MAN SIDDER OG SPISER – AV OG ØV.

UNGDOMSØEN MIDT I ØRESUND Vi har vores helt egen ø, og vi er ikke engang en suspekt rigmand fra Cayman Islands! Yay!

TAKEOVERS PÅ INSTAGRAM FOR @PIGESPEJDER Det er fedt at følge med i andre pigespejderes aktiviteter.

TØRRE LÆBER Læber der bliver tørre af vind og sol på lejren er træls. Godt læbepomaden er opfundet!

VARME SOMMERNÆTTER hvor man kan sove under åben himmel.

TIL GRIN

GENIALT #GIRLBOSS En girlboss styrer sit eget liv! Sophia tog sagen i egen hånd og gik fra at være ludfattig til at være blandt de rigeste kvinder i verden.

VABLER – uanset om vi har vandrestøvler eller stilletter på, skal vablerne bare blive væk

BALLONHÅRTØRRER Slut med vådt hår på lejren.

AT GÅ I SOLARIE GIRLS

DIVA

Vi kan ikke lade være med at elske hovedpersonerne i denne serie, der tegner et både realistisk og underholdende billede af unge kvinder. Eneste minus er, at serien er slut.

Mark Schafer/HBO NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNE PÅ FOLKEMØDE

REPORTAGE:

UNGE FORTALERE FOR DANMARKS STÆRKESTE FÆLLESSKAB TEKST PIA RISØR BJERRE, YSP-ANSVARLIG PÅ FOLKEMØDET FOTO MARGRETHE GRØNVOLD FRIIS OG KATRINE THØRRING NIELSEN

Det er fredag aften sidst i april og en flok glade og spændte spejdere ankommer til Søndermark gruppens spejderhytte på Frederiksberg. Sammen skal de i løbet af weekenden lære en masse om medieteknikker, dialog og ikke mindst Spejdernes budskaber. I juni er de nemlig det nye hold af Young Spokespersons (YSP), der deltager på Folkemødet på Bornholm for at sprede budskabet om Spejderne som Danmarks stærkeste fællesskab. DE UNGE HAR EN SÆRLIG STEMME De fleste af spejderne, som er mellem 15 og 18 år, har aldrig mødt hinanden før, men efter et par ballonlege og en kop te går snakken allerede lystigt. Spejderne er ved at lære hinanden at kende, og de taler om alt lige fra søskende til skole. Men mest om spejder. De har alle sammen en masse gode spejderhistorier at dele med hinanden, og det er ifølge Agnete Harboe, der sidder i De grønne pigespejderes hovedbestyrelse, netop en af grundene til, at Spejderne tager Young Spokespersons med

på Folkemødet. ”YSP’erne lever de gode budskaber i deres hverdag, og derfor er deres begejstring til at mærke når de fortæller om, hvad det vil sige for dem at være spejder og en del af Danmarks stærkeste fællesskab,” siger Agnete Harboe, der også selv skal med på Folkemødet.

AT FORMIDLE FÆLLESSKABET Lørdag vågner holdet af YSP’er op til en spændende dag med et tæt pakket program. Udover at høre mere om Spejdernes program og budskaber på Folkemødet

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

skal de også deltage i en dialog-workshop. De unge skal ud og øve sig i at interviewe folk på gaden om, hvad de forbinder med spejdere og hvilke stærke fællesskaber, de selv er en del af. Ifølge Alexandra Saul, der sidder i styregruppen for Spejdernes deltagelse på Folkemødet, har YSP’erne en helt særlig gennemslagskraft på dette område.

”DE UNGE HAR DE GODE FORTÆLLINGER OM SPEJDERLIVET, OG SÅ RAMMER DE EN MÅLGRUPPE SOM ”GAMLE” SPEJDERE IKKE KOMMER UD TIL,” siger hun. Og denne gennemslagskraft er ikke kun noget spejderne kan bruge på Folkemødet.

SPEJDERNE PÅ FOLKEMØDE

ENGAGEMENTET FORTSÆTTER EFTER BORNHOLM Når YSP ’erne vender tilbage til de res grupper ef ter Folkemø det mener Alexandra Saul, at det vil være oplagt for grupperne at udnytte de unges erfaringer. ”Ved at deltage på Folkemødet får de unge en bredere forståelse for både demokratiet og ekstern kommunikation, og de får nogle værktøjer i rygsækken, der styrker deres fremtidige spejderarbejde,” lyder det fra Alexandra Saul. Nanna Kjølholt, der også sidder i styregruppen for Spejdernes deltagelse på Folkemødet er enig. ”YSP’erne kan hjælpe os til at styrke den stemme, vi giver unge internt i korpset.

JEG HAR MØDT NOGLE MEGET ENGAGEREDE OG VELTALENDE UNGE MENNESKER, SOM JEG ER HELT SIKKER PÅ VIL NOGET MED DEN VERDEN, DE ER EN DEL AF. De har mod til at deltage og bidrage med gode spørgsmål og være med til at udvikle endnu mere på de projekter, der giver mest mening for dem,” lyder det fra Nanna Kjølholt.

OVER THERE – PÅ BORNHOLM På Folkemødet sidste år interviewede YSP’erne Lars Løkke Rasmussen (V), Mette Frederiksen (S) og den daværende amerikanske ambassadør Rufus Gifford om, hvad de havde af tanker om spejdere og

Emil fra styregruppen kommer på besøg for at snakke med YSP’erne om Spejdernes kommunikationsstrategi på Folkemødet, inden de går ud for selv at prøve kræfter med at interviewe folk om spejderne og stærke fællesskaber.

fik deres bud på hvad Danmarks stærkeste fællesskab er. ”Jeg vil sige, at det fedeste var at møde top-politikere og se, at de rent faktisk er mennesker”, siger Maiken Pedersen, der var med som YSP’er sidste år. ”Man mærker virkelig demokratiet, altså at man har indflydelse. Og så er det også bare mega fedt at opleve stemningen på Folkemødet, og gå rundt og se det hele med de andre YSP’ere!” forklarer hun.

TIL BORNHOLM MED BUDSKABER Søndag er det blevet tid til at få en masse praktiske ting omkring Folkemødet på plads, inden YSP’erne som afslutning på weekenden laver video-hilsner til resten af Spejder-delegationen om, hvad YSP’erne har arbejdet med i weekenden.

(Fra venstre) Emma, Barbara og Petra tænker store tanker om, hvad de som spejdere gerne vil have ud af Folkemødet.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNE PÅ FOLKEMØDE

(Fra venstre) Amelie, Barbara og Daniel er i gang med at forberede deres videohilsen til de andre YSP’er Amelie Larsen er 15 år og pigespejder i Brandstrup gruppe på Lolland, og hun er en af de spejdere, der glæder sig til at deltage på Folkemødet 2017 som YSP’er og fortælle både politikere og folket om, hvorfor hun er spejder. ”Folkemødet bliver sjovt fordi jeg prøver noget nyt og det hele bliver vildt godt! Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad andre synes om, at Spejderne deltager på Folkemødet, og jeg er klar til at dele vores budskaber med dem,” siger Amelie, der er den eneste pigespejder blandt YSP’erne. Men på folkemødet er man ikke pigespejder eller DDS’er. Der er man spejder i Danmarks stærkeste fællesskab.

Gruppebillede fra weekenden – Vi er helt klar til at tage Folkemødet med storm!

(Fra højre) Mathias og Amelie udforsker dialogen som samtaleform

BAGGRUND: SPEJDERNE PÅ FOLKEMØDET

YSP’ERNES ROLLE PÅ FOLKEMØDET

Folkemødet afholdes hvert år i juni i Allinge på Bornholm. Her har ’folket’ og et hav af organisationer og initiativer mulighed for at gå i dialog med hinanden og politikerne om de udfordringer og muligheder vi har i Danmark. Spejderne har siden 2014 deltaget på Folkemødet for at udbrede kendskabet til, hvordan vi udfordrer børn og unge til at turde mere og tage ansvar for fællesskabet. På Folkemødet afholder Spejderne deres store event, ’Dysten’, hvor politikere og meningsdannere dyster i spejderfærdigheder og sammen oplever det fællesskab og sammenhold man som spejder er en del af.

Når Spejderne tager afsted på Folkemødet er YSP’erne en fast del af holdet. I år er 12 spejdere fra de 5 forskellige danske spejderkorps afsted som Young Spokespersons. Her skal de deltage i debatter og interviewe politikere og meningsdannere om deres erfaringer med fællesskaber og spejdere og Spejdernes rolle i samfundet.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

STJERNESKUDSKURSUS

EFTERSKOLEÅRET PÅ ÉN DAG

Kom til Efterskolernes Dag d. 24. september Et efterskoleår på Brejning Efterskole er fyldt med ægte ansvar i store projekter og aktivt friluftsliv i undervisning og fritid. Men det er også - og måske især - nærvær og snakke med dine 114 bedste venner. Lige her. Lige nu. Under dynerne. I ly af stjernerne. Kom forbi på Efterskolernes Dag og få en forsmag på det hele - både ansvaret, friluftslivet og fællesskabet. Se mere på brejningefterskole.dk

Helside - EfterskoleDag.indd 1

03/04/2017 21.20

STJERNESKUDSKURSUS

LYSER

INTERVIEW LISE NEIDEL

STJERNESKUD MEDLEMSKAMPAGNEN OP I januars mørke lyste en flok stjerneskud op på Spejderbakken i Vejle. Pigespejdere i alderen 13-16 havde meldt sig til stjerneskudskursus, hvor de fik lov til at gå på opdagelse i deres egne styrker og svagheder. På kurset blev stjerneskuddene hjulpet til at finde ud af, hvad de er gode til, og hvad de har lyst til at blive bedre til som pigespejdere. Samtidig blev pigerne eksperter i forårets medlemskampagne, og gennem hele foråret har de optrådt som gæstestjerner i grupper landet over. NEKTAR har mødt fem stjerneskud.

De to gæstestjerner Line og Lærke i aktion.

MATHILDE KIRSTINE BENDIX HANSEN, 15 år, patruljeassistent i Fuglebjerg

HVORFOR ER DU PÅ STJERNESKUDSKURSUS? Jeg elsker at være på kurser og udvikle mig. Jeg har haft så meget hjemve, helt indtil jeg var 13 år, men så forsvandt det, og nu skal jeg bare ud og prøve så meget som muligt. Det her kursus er min første tur alene, og det er gået rigtig godt.

HVAD ER DIN STØRSTE SPEJDERDRØM? At besøge Kusafiri i Afrika. Jeg gerne vil studere bioteknologi og kurere sygdomme, så spejderne kan måske åbne en dør, så jeg kan komme til Afrika og opleve vilkårene selv.

HVAD, HAR DU OPLEVET I LØBET AF WEEKENDEN ER ET AF DINE TALENTER? (SOM DU IKKE KENDTE FØR) Det er fantastisk at se mig selv uden hjemve af sted alene og møde en masse nye mennesker. Jeg kan være i nuet på kurset og ikke hele tiden tælle dagene til, jeg skal hjem. Det er som at være en helt ny spejder!

HVAD ER DET FØRSTE, DU SKAL HJEM OG GØRE? Jeg skal hjem og hjælpe med at lave en god medlemskampagne for smutterne. Jeg har også fået større selvtillid som patruljeassistent og skal helt sikkert på flere kurser og reklamere for dem for andre i gruppen! Jeg skal også tage nogle flere af de individuelle mærker med mine veninder.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

STJERNESKUDSKURSUS

LÆRKE VARSHA DAMGAARD WINTHER, 16 år, tropsspejder i Løsning

HVORFOR ER DU PÅ STJERNESKUDSKURSUS? Jeg har meldt mig til stjerneskudskursus, fordi jeg gerne vil lære noget om, hvordan det er at være talsperson hos for eksempel WAGGGS. Jeg vil rigtig gerne ud at opleve verden som pigespejder og måske besøge Sangam, så jeg håber, jeg kan blive klogere på, hvilke muligheder jeg har for det.

HVAD ER DIN STØRSTE SPEJDERDRØM? Det kunne være fedt at være med til at bekæmpe racisme gennem spejderne. For spejderne arbejder jo også med ligestilling, og at alle har en stemme. Jeg vil stille mig op en dag og sige ”det er ikke ok!”

HVEM ER DIT SPEJDERIDOL – OG HVORFOR? Martin Luther King, fordi han turde at sætte sig op imod racismeproblemet.

HVAD KAN DU GØRE FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE? Jeg kan stille mig op med De grønne pigespejdere i ryggen og bekæmpe racisme!

CECILIE GJØL ”CHISSI”,

13 år, patruljeleder for 6 piger i Leoparderne hos Gentofte-Vangede HVORFOR ER DU PÅ STJERNESKUDSKURSUS? Fordi jeg gerne vil udvikle mine lederevner og være gæstestjerne igen. Det var sjovt at være ude i andre grupper og se, hvordan de gør tingene.

HVEM ER DIT SPEJDERIDOL – OG HVORFOR?

ANNIKA OG ALBERTE

Charlotte Støvring P. er megasej, fordi hun kun er 19 år og allerede kursusleder!

Begge piger er fra Lyngby. Annika på 15 år er smuttemedhjælper. Alberte på 14 år er senior.

HVAD ER DIN STØRSTE SPEJDERDRØM?

HVORFOR ER I PÅ STJERNESKUDSKURSUS? Fordi det er spændende at lære, hvordan vi bedre kan være patruljeledere, og fordi det er spændende at møde nye pigespejdere.

HVEM ER JERES SPEJDERIDOL – OG HVORFOR? Johanne fra vores patrulje! Hun er så god til at hjælpe andre, og hun har altid overskud til også at have styr på os. Hun er meget imødekommende og god til at møde nye mennesker, og hun er god til at forklare på en opmuntrende måde.

Jeg vil gerne være stab på et unglederkursus og arbejde på et spejdercenter

HVAD, HAR DU OPLEVET I LØBET AF WEEKENDEN, ER ET AF DINE TALENTER? (SOM DU IKKE KENDTE FØR) Jeg er ret udadvendt, men udvikler mig mere ved at sove sammen med andre. Det med at fremlægge og tænke på sit kropssprog gør mig bedre til at være udadvendt.

HVAD ER DET FØRSTE, I SKAL HJEM AT GØRE? Annika: Jeg skal hjem og bruge det, jeg har lært, når jeg snart skal lave projektopgave i skolen. Alberte: Jeg skal hjem og øve mig i at blive bedre til at tale med andre mennesker, det har kurset hjulpet mig til.

HVAD KAN I GØRE FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE? Vi vil gerne nedbryde fordomme om, hvordan det er at være spejder. Vi render aldrig rundt ude i en skov og råber ’tjikker-likker osv’ inden vi brænder den ned, og vi går heller ikke rundt og sælger småkager eller følger gamle damer over vejen (medmindre de spørger!). Det vigtige for os er, at vi er så gode venner og kender hinanden så godt, at vi kan hjælpe hinanden, når vi for eksempel er kede af det. Selvfølgelig kan vi også en masse spejderfærdigheder, som bål, rafter og knob, men det vigtigste er, at vi altid er gode venner.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

TEMA // KVINDER I FÆLLESSKAB

Kvinder 12

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

TEMA // KVINDER I FÆLLESSKAB

I dette nummer af NEKTAR kan du i temaet opleve kvinder i fællesskab. Lige fra de kvinder, der i historien er blevet overset til to moderne kvinder, der vælger at træde ind på den politiske scene, der trods 100-års valgret til kvinderne, stadig er en mandsdomineret arena. NEKTAR har også mødt to (kvindelige) komikere, der gerne vil kendes for deres komik og ikke deres køn, når de træder op på en scene, hvor det mest er mænd, der har markeret sig. I artiklen om Digipippi - et it-fællesskab kun for piger og kvinder - har stifteren derimod valgt at have fokus på køn, i det håb at flere piger får mod på at dygtiggøre sig inden for it. I temaet kan du også møde de thailandske kvinder hos Lila Thai Massage, der har fået en ny chance for at skabe et liv uden for fængslets mure. Og hvorfor er det nu lige vi kun er piger og kvinder hos De grønne pigespejdere? Vi har spurgt en flok pigespejdere i forskellige aldre, og så får du lige den korte historie om, hvorfor vores korps er det eneste i Danmark, der kun er for piger og kvinder.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

FRA PIGESPEJDER TIL POLITEKER

FRA PIGESPEJDER TIL POLITIKER TEKST PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

I 1909 kunne kvinder for første gang deltage i et kommunalvalg i Danmark. De kunne både stille op og stemme på de opstillede kandidater. Den danske befolkning består omtrent af 50% kvinder og 50% mænd. Sådan er den nuværende sammensætning i de danske byråd ikke, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det ændrer sig, når der til efteråret landet over står kommunalvalg i kalenderen. NEKTAR har mødt to byrådskandidater, der begge stiller op for første gang. Fælles for dem er, at de er pigespejdere, og selvom de stiller op for to partier, der ofte er uenige, er der ingen tvivl om, at de, med deres begejstring for demokratiet og ønsket om at bruge deres stemme, er drevet af en lyst til at gøre en forskel i deres lokalsamfund. Simpelthen fordi de ikke kan lade være.

LINE BERNER LINE OM AT STILLE OP TIL BYRÅDET Det er første gang, Line Berner stiller op til kommunalvalget. Line er ét af de mennesker, der, ifølge sig selv, slet ikke kan lade være at blande sig, hvis hun kan se en mulighed for at forbedre noget. Sådan har hun det, uanset hvor hun er, både på arbejde og som frivillig, og nu i det lokalområde, hvor hun har bosat sig med sin familie. ”Det er ikke en mulighed for mig, bare at brokke mig lidt. Det er mit ansvar at bidrage til, at tingene bliver bedre. Der er så meget godt i mit lokalområde, men der er også mange ting, som jeg har friske øjne på, fordi jeg er tilflytter, og det vil jeg gerne være med til at gøre endnu bedre.” Lines politiske interesse har fået lov til at spire i mange år gennem hendes engagement hos både De grønne pigespejdere og i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og hun tager nu for alvor springet ind i politik.

”HOS PIGESPEJDERNE HAR JEG HELT FRA BARNSBEN LÆRT, AT JEG KAN PÅVIRKE TING. Mit første delegeretmøde er kronjuvelen i min politiske interesse. Jeg har lige været fyldt 18 år og var med som observatør. Det var så stor en oplevelse for mig at være

med lige fra forberedelsesmødet i distriktet, som det jo hed dengang, til at opleve hvordan man kunne stille ændringsforslag, hvis man ikke var enig i det, der blev foreslået. Det var meget spændende at opleve, hvordan der blev arbejdet. Det var her, min interesse for politik for alvor startede, og det er aldrig holdt op.” Tilvalget af politikken betyder for Line, at hun vælger andre ting fra, og med to små børn er Line klar over, at det i nogles øjne kan virke mærkeligt, at det er lige nu, hun vælger at stille op til byrådet. ”Politik og familieliv kan være svært at få til at hænge sammen. Der er mange aftenmøder, hvor man er væk fra sine børn, og jeg har måttet vælge at gå på kompromis med enten mit arbejdsliv eller familieliv. Derfor har jeg valgt ikke at forfølge en karrierevej, og de jobs jeg ellers ville være interesseret i, vælger jeg ikke at søge. Heldigvis har jeg en chef, der sætter pris på mig, og det giver mig mulighed for at tilpasse mit job med politikken.”

skal lukke kvinderne ind. Hun fortæller, at hvis hun bliver valgt til byrådet, kommer hun ingen vegne, hvis ikke gruppeformændene, der oftest er mænd, tror på hende.

”JEG KENDER INGEN KOMMUNER, HVOR FLERTALLET AF GRUPPEFORMÆNDENE ER KVINDER. SELV I ET REPRÆSENTATIVT DEMOKRATI ER KVINDERNE AFHÆNGIGE AF MÆND. Nationalt har vi et flertal af mænd på magten, og politik foregår på mændenes præmisser. Det er meget sjældent, at kvinder og magt rimer.”

”Magt rimer på mænd. Magt og kvinder er ikke noget, mænd forestiller sig”.

Netop derfor mener Line, at der skal være fokus på køn i politik, men hun ville ønske, at det var underordnet. Line er i forbindelse med sit kandidatur blevet interviewet til lokalavisen, men mens Line gerne ville fortælle om sine politiske holdninger, ville journalisten høre om det at stille op til byrådet og samtidig være kvinde og mor til to små børn.

Line er ikke i tvivl. Det er stadig mændene, der sidder på magten, og det er dem, der

”Jeg vil hellere tale om mine kvaliteter som politiker. Så længe det kan trække over-

LINE OM KVINDER OG MÆND I POLITIK

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

FRA PIGESPEJDER TIL POLITEKER Fotograf: Ludvig Dittmann

LINES PIGESPEJDER-CV 1984-2003 Line startede som pigespejder i Stilling, da hun var 7 år. Herefter tog hun, med egne ord, den slagne vej som flokassistent, patruljeleder og tropleder. Efter et par års spejderpause finder Line igen gejsten og bliver gruppeleder i Langenæs-Stautrup. I december 2003 bliver Line valgt til styrelsen for DUF på opfordring fra den daværende hovedbestyrelse, og kommer også i Europaudvalget (findes ikke mere). skrifter, at en mor med små børn stiller op til byrådet, eller at kvinder skal stå i spidsen for store virksomheder, kan vi ikke være tilfredse. Og så skal vi huske at give mændene lov til at tage barsel. Hvis man elsker manden, der er far til ens børn, så giver man ham barsel. Så får vi også mere lighed i familien.”

og rejst mig op eller indgået kompromiser, når der har været brug for det. Det, jeg især tager med mig, er forståelsen af, hvad relationer betyder, og hvad det betyder at arbejde bag ved linjerne. Pigespejderne er gode til at have et godt øje for, hvem der kan hvad, og hvem der skal fodres, og jeg er blevet fodret godt.”

Selvom Line mener, at mænd rimer på magt, er det ifølge Line ikke kun mændenes opgave at lukke kvinderne ind i varmen. Lines tunge er bestemt, når hun siger, at kvinderne selv skal bide til bolle og arbejde sig derhen. Hun er ikke i tvivl om, at kvinderne har holdningerne, og henviser til, at da vi skulle stemme om EU, var der mange kvinder, der gav deres mening til kende på Facebook, men ifølge Line er det ikke nok. Der skal handling bag råbene.

Selvom pigespejderne ikke er partipolitiske, mener Line, at det i høj grad er vigtigt for organisationen at være sig politisk bevidst.

LINE OM PIGESPEJDERE OG POLITIK

Vi lærer om partier i folkeskolen, til spejder skal vi prøve at arbejde politisk i praksis. Det kan man ikke lære i skolen. Det handler ikke om at være partipolitisk, men om at stå fast på sine holdninger eller indgå kompromisser og finde løsninger, selvom man er uenige”, afslutter Line, der håber, at pigespejderne fremadrettet vil finde endnu mere mod til at have en stemme i den offentlige debat.

Line har været pigespejder, siden hun var 7 år gammel, og hun er ikke et sekund i tvivl om, at pigespejderne har givet hende de muligheder, hun har haft for at udvikle sit politiske virke. ”Jeg har selv fyldt de rammer ud, som pigespejderne har givet mig. Det er mig selv, der har stillet mig på mål, taget imod kritik

”PIGESPEJDERNE SKAL VÆRE SIG POLITISK BEVIDSTE OG SAMFUNDSENGAGERENDE. VI SKAL LÆRE VORES PIGER AT ARBEJDE MED HOLDNINGER OG DEMOKRATI.

2004-2009 Line flytter i 2004 til København, hvor hun bliver ansat hos De grønne pigespejdere som programkonsulent. Her bliver hun senere vicegeneralsekretær og chefkonsulent. Som ansat sidder hun i Samrådet – hvor hun mødes med de andre spejderorganisationer. Enkelte gange er hun med til Kvinderådets generalforsamlinger.

2009-2017 Da Line i 2009 flytter til Vestjylland, bliver hun regionsassistent. Lige nu sidder hun i en lille projektgruppe under udvalget for Politik og Identitet, som skal lave en erhvervsaktivitet på Spejdernes Lejr 2017. Line er 39 år. Hun stiller op for Venstre i Varde byråd. Line er uddannet Cand.merc i økonomistyring og arbejder hos lederskolen hos UC Syd. Du kan følge Line Berners valgkamp på Lineberner.dk og på facebook i gruppen ”Line Berner i byrådet 2017”

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

FRA PIGESPEJDER TIL POLITEKER

SUZETTE FROVIN SUZETTE OM AT STILLE OP TIL BYRÅDET Suzette Frovin har igennem mange år været engageret i en række foreninger i Nyborg, hvor hun bor. Derfor var hun ikke i tvivl om, at hendes næste skridt skulle være at stille op til byrådet, hvor hun for alvor håber at kunne påvirke beslutningerne i lokalsamfundet. ”I de 10 år jeg har boet i Nyborg, har jeg været involveret i en række foreninger som for eksempel ’Børneparkering - nej tak’ og udviklingen af et kultur- og medborgerhus, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke synes, jeg kan blive ved med at sidde på bagerste række. Jeg vil være med, der hvor beslutningerne træffes.” Selvom Suzette ikke er bange for at sige sine meninger og byde ind, hvor hun har en mening, har det alligevel været en stor beslutning for hende at stille op til byrådet.

”DET VAR EN STOR BESLUTNING FOR MIG AT BEKENDE POLITISK KULØR, FORSTÅET PÅ DEN MÅDE, AT DET ER ET STORT ANSVAR. Fra at have en masse meninger skal jeg også være klar til at stå på mål for de beslutninger, partiet tager, også landspolitisk. Det betyder ikke, jeg skal være enig i alt, men jeg skal i hvert fald forholde

mig til det. For mig er der stor forskel på at være byrådspolitiker og landspolitiker: ”Jeg bekender mig til SF’s værdisæt, fordi det stemmer overens med de visioner, jeg har for samfundet – og lokalpolitisk handler det om, at jeg er optaget af at skabe det bedste sted, der hvor jeg bor.” Suzette kan ikke pege på et bestemt tidpunkt eller en oplevelse, der har formet hendes politiske interesse. For hende handler det om engagement og lysten til at blande sig, der hvor hun er. ”Min politiske interesse er blevet næret af, at jeg har oplevet, at der bliver lyttet til mig, når jeg har en mening. Da jeg flyttede til Nyborg, undrede jeg mig over, at der ikke var et kulturhus. Da kommunen en dag meldte ud, at de ville købe et hus og gøre det til et kulturhus, var jeg nødt til at blande mig – det skulle være mere end et teater, så derfor samlede jeg underskrifter fra andre borgere til et høringssvar. Høringssvaret betød, at jeg blev inviteret til møde med Kultur- og Fritidsudvalget og efterfølgende kom til at sidde med i projektgruppen for huset. Det gav mig virkelig blod på tanden at opleve, at jeg blev hørt.” Ikke kun lokalt men også globalt har Suzette oplevet at kunne gøre en forskel. Blandt andet da hun sad i bestyrelsen for Spejderhjælpen. ”Det gjorde et stort indtryk på mig, da vi arbejdede med skoleprojektet i Burma. Jeg har haft fornø-

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

jelsen af at have 4-6 unge spejdere med på projektrejser. Det var fantastisk at se engagementet blandt de unge spejdere vokse og opleve dem flytte sig i løbet af meget kort tid. De reflekterede virkelig over deres eget liv og blev opmærksomme på, hvor privilegerede de er. Det resulterede i gode snakke om, hvordan de kunne lave spejderarbejde, der rækker ud over de ugentlige møder.”

SUZETTE OM KVINDER OG MÆND I POLITIK Suzette savner rollemodeller i lokalpolitik, og hun mener, det er en af årsagerne til, at der ikke er ret mange kvinder, der stiller op og især ikke unge kvinder. ”Der er stadig nogle strukturer, der gør, at kvinder holder sig tilbage. Det kan opleves sårbart at stille sig op og mene noget og stå på mål for sine meninger – ikke mindst i lyset af forårets debat om sexisme i lokalpolitik. Jeg synes, det er interessant, at det er så svært at finde kandidater i lokalpolitik, for det er et sted, hvor vi alle sammen kan bidrage. Jeg tror, det har en betydning, at der ikke er mange rollemodeller, der er ikke ret mange seje lokalpolitiske kvinder, heller ikke på udvalgsposterne. Mange af de mænd, der stiller op, kommer jo også uden store politiske forudsætninger. Personligt har jeg tænkt, at det værste der kan ske, er at jeg finder ud af, at det ikke er noget for mig, og så har jeg prøvet det.”

FRA PIGESPEJDER TIL POLITEKER

SUZETTES PIGESPEJDER CV 2004 Gode rollemodeller er for Suzette, rollemodeller der kæmper for deres sag, selv når det er svært, og det behøver ikke kun være kvinder, understreger hun. Men hun er ikke i tvivl om, at der er behov for at fokusere på køn i politik.

”VI SKAL I DEN GRAD FOKUSERE PÅ KØN. JEG ER GENERELT FOR KVOTER, FOR HISTORIEN VISER, AT DER STORT SET INGENTING SKER, HVIS VI IKKE GØR NOGET AKTIVT FOR AT SKABE LIGESTILLING. Jeg er først tilfreds, når vi lykkes med at opstille lige mange kvinder og mænd – og når der er en lige fordeling af de politiske tillidsposter. Nogle vil mene, at det er, fordi kvinderne ikke vil, men erfaringen viser faktisk, at det hjælper at spørge kvinderne – og lige nu, er min påstand, at det er flest mænd, der bliver spurgt.”

SUZETTE OM PIGESPEJDERE OG POLITIK ”Vi er gode til som pigespejdere at indgyde piger og kvinder mod, og det er virkelig det, det handler om” siger Suzette, der mener pigespejderne har en demokratisk forpligtelse til at klæde piger og kvinder på til at have holdninger og turde stå ved dem. Suzette er først blevet pigespejder som voksen, og starter derfor et helt andet sted, som hun selv siger.

”Pigespejderne har givet mig nogle rollemodeller. Det er meget inspirerende at se rundt og opleve andre være engagerede og turde gøre en forskel. Det har motiveret mig. Jeg går blandt andet til valgkamp på forpligtende fællesskaber. Vi skal, måske mere end nogensinde før, turde at løfte blikket og turde blande os og tage ansvar i hinandens liv. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg udfordre, at det kun er kommunen, der har ansvar i forhold til borgerne. Vi skal være bedre til at åbne fællesskaberne – det kan spejderne også lære af. Vi skal være med til at give nogle af dem, der føler sig ensomme oplevelsen af, at de er betydningsfulde.” Selvom Suzette ikke er i tvivl om, at pigespejderne har og kan have en stor indflydelse i forhold til at skabe demokratisk interesse blandt unge, er hun samtidig bevidst, om at det er en stor opgave. ”Det handler ikke bare om, at vi som korps skal tilbyde børn og unge muligheden for at engagere sig på korpsniveau. Vi skal have de lokale ledere med. Det kunne være fedt, hvis det var en tradition, at spejderne er synlige i andre sammenhænge og har en holdning lokalt, for eksempel når der skal ske forandringer på børneområdet. Vi skal turde lave høringssvar på områder, hvor vi ved noget. Vi skal samarbejde med omverdenen, foreninger og organisationer, vi kan bidrage med noget, som kan være så betydningsfuldt. Vi kan noget som spejdere, som er helt særligt.”

I 2004 bliver Suzette medlem hos De grønne pigespejdere, da hun bliver spurgt om, hun vil sidde med i styregruppen for AIDS-projektet i Zambia, fordi de manglede én, der vidste noget om udviklingsprojekter, og det gjorde Suzette.

2011-2015 Efter Zambia-projektet er Suzette med i Spejderhjælpens bestyrelse for pigespejderne, mens Burmaprojektet kører.

2007 Suzette er med i lejrledelsen, da den sidste pigespejderlandslejr bliver afholdt i 2007.

2017 Suzette er med i lejrledelsen for Spejdernes Lejr, hvor hun er funktionschef for hovedudvalget Politik og identitet sammen med baptistspejder Signe Lund Christensen. Suzette er 42 år. Hun stiller op for SF til byrådet i Nyborg. Hun er uddannet journalist og arbejder som kommunikationskonsulent hos Center for frivilligt og socialt arbejde i Odense. Du kan følge Suzettes valgkamp på https://www.facebook.com/SuzetteFrovinSF

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KVINDER, DER ER BLEVET GLEMT

Oversete kvinder i historien Portræt af Nellie Bly

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KVINDER, DER ER BLEVET GLEMT

TEKST LIV BLOMSTER

Der har gennem tiden været mange forskellige mennesker, der med deres opdagelser, udtalelser og personligheder har formet den verden, vi har i dag. De danner sammen rygmarven i historien, men hvordan kan det så være, at flere af dem bliver glemt? Især kvinder har gennem tiden lidt under mændenes dominans, og derfor fortjener de nu en plads i solen. NEKTAR har gravet ned i de støvede historiebøger og har fundet et lille udpluk af de kvinder, som historien har tendens til at glemme. Sammen kan vi nu begynde at huske dem og måske forhindre, at flere bliver glemt.

ROSALIND FRANKLIN: 1920-1958

JOAN CLARKE: 1917-1996

Da opdagelsen af DNA’ets struktur brød frem, var det især to mænd, der fik æren (og ikke mindst Nobelprisen) for det. Glemt i skyggerne stod Rosalind Franklin, kvinden, der havde gjort opdagelsen mulig. Rosalind valgte nemlig at udnytte sin viden om røntgenkrystallografi* til at tage banebrydende billeder af DNA’ets strukturopbygning. Rosalind selv fik aldrig at vide, hvor stor indflydelse hun har haft, idet hendes billeder blev taget fra hende uden hendes tilladelse, og hun døde af kræft som 37-årig. Uden Rosalind var der formentligt gået en del længere tid, før opdagelsen blev gjort. Derfor bør hun hyldes i dag, da hun ikke blev det i sin egen tid.

Havde det ikke været for Allan Turing og hans Enigmaafkodningsmaskine*, havde resultatet af 2. verdenskrig måske været anderledes. Ved hjælp af denne maskine afkodede Turing og hans hold afgørende beskeder, som tyskerne sendte til hinanden. Men i anerkendelsen af Turing og hans arbejde bliver en vigtig person ofte glemt. Joan Clarke var nemlig den eneste kvinde på holdet, der skulle knække Enigma, og hun kæmpede dagligt med de sexistiske forhold, hun skulle leve under. Ikke nok med, at Joan blev betalt betydeligt mindre end sine mandlige kollegaer, hun skulle også officielt set arbejde som sekretær, da det ikke blev anset for passende, at hun arbejdede sammen med de andre kodeknækkere. Joan blev benægtet sin doktorgrad, da det ikke var tilladt for kvinder at få en doktorgrad i England indtil 1948. Trods alt dette arbejdede hun videre for at nå sit mål.

*Røntgenkrystallografi er en metode, hvor man kan bestemme krystallers opbygning af atomer og molekyler ved hjælp af røntgenfotografering.

CECILIA PAYNE: 1900-1979

I 1900-tallet troede man stadig, at stjernerne var lavet af det samme som Jorden, men det Hydrogen 39.9482 skulle Cecilia Payne hurtigt lave om på. I 1919 blev Cecilia den første kvinde fra Radcliffe College til at få en Ph.d. i astronomi, og hun Helium 4.002602 beviste blandt andet, at stjernerne primært består af hydrogen og helium. Da astronomiklubben dengang primært var for mænd, blev Cecilias arbejde affejet. Hun fik derfor ikke lov til at publicere sit arbejde. Senere fandt mændene ud af, hvor genial hun var, og de gjorde hende i 1954 til den første kvindelige professor i afdelingen. Med tiden blev hun den første kvinde til at lede en afdeling på Harvard. Sådan, siger vi!

NELLIE BLY: 1864-1922 Kvinder har længe skullet kæmpe om retten til at udtale sig og gøre, hvad de vil. Dette var også ét af punkterne på Nellie Blys dagsorden. Som bare 21-årig skrev hun et svar til en mandschauvinistisk skribent på en avis, hvorefter redaktøren valgte at ansætte hende. Hurtigt blev hun en anerkendt journalist, som påtog sig mere krævende opgaver end ’bare’ at skrive små klummer om husmoderlivet. Nellie skrev blandt andet om kvinders rettigheder, arbejdsmarkedslove og ikke mindst politisk korruption i Mexico. Hun lod endda sig selv indlægge på et psykiatrisk hospital og åbnede dermed op for chokerende opdagelser om de umenneskelige forhold, patienterne levede under. Med hendes hjælp blev nye reformer lavet, alene fordi hun turde bruge sin stemme.

*Enigma var en elektronisk chiffermaskine, som tyskerne brugte til at kryptere og dekryptere beskeder under 2. Verdenskrig. Enigma var kendt som den ubrydelige chiffermaskine, da den ændrede sig konstant og derfor var ude af stand til at blive knækket.

INGE LEHMANN: 1888-1993 I 1930’erne gjorde seismologen Inge Lehmann en banebrydende opdagelse, da hun opdagede, at Jordens kerne består af andet end flydende masse, som man ellers på daværende tidspunkt havde troet. I udlandet høstede Inge anerkendelse, og hun blev ansat i USA under den kolde krig, hvor hun med sin viden som seismolog kunne forstå de enorme rystelser, som atom(prøve)sprængninger forårsager under jorden. Hvorvidt Lehmann i Danmark har kæmpet mod en mandsdomineret kultur blandt forskere er uklart, men hun bliver f.eks. aldrig optaget i Videnskabernes Selskab. I 2017 bliver der den 15. maj rejst et monument til ære for Lehmann. Flere mener, at især danskerne aldrig rigtigt har forstået, hvor dygtig hun var. Derfor skal hun have et high five fra os.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

I HÆNDERNE PÅ EN TIDLIGERE KRIMINEL

I HÆNDERNE PÅ EN TIDLIGERE KRIMINEL TEKST EMMA LOUISE JENSEN FOTO ANNA SKOVSBØL FRIIS

Et massagecenter i Thailand ansætter kun tidligere kriminelle kvinder for at give dem en ekstra chance i livet. Du kan her blive lidt klogere på det kvindefællesskab, som er opstået under ret særlige omstændigheder mellem nogle ret specielle kvinder – nemlig kvinder, som har været i fængsel. I Chiang Mais gader i Thailand ligger Lila Thai Massage. Det tager mig lidt tid at finde det rigtige sted, og jeg bliver nødt til at spørge om vej i en kiosk. Kvinden i kiosken smiler, da jeg nævner Lila Thai Massage og peger mig længere ned af vejen. Da jeg er sikker på, at jeg er på rette vej, er det ikke svært at få øje på, for der en stor port med et træskilt, hvor der står ”Lila Thai Massage”. Det er sidst på eftermiddagen, så det er bagende varmt, og en del har søgt skygge i de kolde aircondition rum ved Lila Thai Massage. Stedet er alligevel fredfyldt og dejlig roligt. En sti snor sig fra vejen og hen til det gule hus, som bliver brugt til massage. Foran huset er et vandløb, hvor vandet løber ned af væggen og ender i et bassin. Til højre for det er der en halvcirkel af vandfade, hvor man kan skylle fødderne, inden man kommer ind i huset. Jeg henvender mig ved receptionisten. Jeg forklarer, at jeg vil snakke med nogle af de ansatte, men hun afviser mig ret hurtigt, for der er travlt, og alle er på arbejde. Jeg forsøger igen men må sande, at jeg bliver nødt til at booke en tid til massage, hvis jeg vil snakke med nogen. Jeg vælger fodmassage til 200 THB, hvilket svarer til 40 danske kroner.

Imens jeg venter, læser jeg i deres lilla folder, som jeg får stukket i hånden af receptionisten. Lila Thai Massage er nemlig ikke et helt almindeligt sted. Her arbejder kun kvinder, som er tidligere indsatte. Mange af kvinderne har siddet i fængsel i adskillige år, oftest for at sælge stoffer, og tit har de solgt stofferne for en ekskæreste. Lila Thai Massage er startet af en tidligere fængselsvagt, som oplevede, hvor svært det var for kvinderne at få arbejde, når de blev løsladt. I 2008 åbnede det første sted, og i dag er der hele seks Lila Thai Massage steder i Chiang Mai. Lila Thai Massage ansætter kun tidligere indsatte, som her får en ekstra chance i livet.

HELTINDEN Kvinden bag det hele hedder Naowarat og var fængselsvagt fra 2001 til 2008. I de 7 år var hun tæt sammen med fangerne. På daværende tidspunkt deltog de indsatte kvinder i et program, som skulle give dem bedre mulighed for at få arbejde. Det var dog ikke tilfældet, da folk slet ikke var interesserede i at ansætte tidligere straffede. I mangel på støtte og alternative muligheder vendte kvinderne oftest tilba-

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

ge til kriminalitet. Et grumt mønster, som også var rigtig svært at bryde med. Siden 2008 har flere og flere kvinder dog brudt den nedadgående spiral, og det kan de takke Naowarat for. I samarbejde med fængslet og staten fik hun startet et 180-timers massagekursus, hvor kvinderne bliver uddannet som massøser. Når de bliver løsladt, kan de arbejde ved Naowarat. Der var dog stadig en del kvinder, især enlige mødre, voldsramte kvinder og kvinder med en kriminel mand/kæreste, som vendte tilbage til deres kriminelle liv. Det var Naowarat ikke tilfreds med, så i 2014 åbnede hun Lila Thai Massage Ex-Inmate Employment and Skill Development Center. Her blev de særligt udsatte kvinder taget under vingerne af en allerede uddannet fra fængslet. De blev uddannet på centeret og kunne derefter arbejde ved Lila Thai Massage. Princippet var det samme, men nu kunne Naowarat hjælpe flere kvinder. Programmet var en kæmpe succes, og den dag i dag er Lila Thai Massage en turistattraktion i sig selv.

EN EKSTRA CHANCE Efter 10 minutters ventetid bliver jeg kaldt ind. Lokalet er køligt, og er en dejlig kontrast til varmen udenfor. Luften er ren, og der er en svag duft af jasminolie. Der sidder allerede en kvinde, som er ved at få fodmassage. Jeg skal masseres af Ped.

I HÆNDERNE PÅ EN TIDLIGERE KRIMINEL

VIEW

NING

K AE

Jeg smiler prøvende til hende, og hun smiler forsigtigt tilbage. Jeg tager plads i en kæmpe stol, og hun skubber ryglænet godt tilbage. Hun begynder at massere mine fødder, og jeg prøver at få en samtale i gang med hende. Hun taler kun lidt engelsk og er ret genert. Hun virker meget optaget af sit arbejde med mine fødder, så jeg opgiver efter et par minutter. En time senere takker jeg Ped. Jeg har dog ikke helt fået det, jeg kom efter, så jeg opsøger en af de andre kvinder, som sidder og masserer i rummet. Hun hedder View, og hun vil gerne svare på mine spørgsmål. View er en af de 190 tidligere indsatte, som har fået arbejde ved Lila Thai Massage. Hun er 35 år gammel og har brugt 6 år af sit unge liv i fængsel. Hun taler også kun lidt engelsk, men hun forklarer mig, at hun sad inde, fordi hun solgte stoffer. ”Det er derfor de fleste kvinder kommer i fængsel i Thailand,” siger hun og fortsætter med at massere en ældre herres fødder. Hun fortæller, at hun har deltaget i et tre måneder langt massagekursus, mens hun endnu sad i fængslet. ”Det var en godt for mig, at sige ja tak til massagekurset”, siger View. Hun er rigtig glad for, at hun nu er garanteret et job ved Lila Thai Massage. Her har hun været i 5 år, og hun nyder at arbejde, selvom det er nogle lange arbejdsdage, hvor hun møder klokken 10 og først går hjem klokken 22.

View klager dog ikke, og hun er glad for, at Lila Thai Massage klarer sig så godt. View siger også, at hvis hun ikke havde fået et job ved Lila Thai Massage, er hun ret sikker på, at hun slet ikke ville have et job i dag. View er meget ydmyg, og hun er meget taknemmelig for den ekstra chance, hun har fået for at have et godt liv.

KVINDEFÆLLESSKABET Fordelene ved at være en del af et fællesskab kun for kvinder, kender jeg som grøn pigespejder rigtig godt. Jeg tør være mig selv, og fællesskabet er et rart frirum. Der bliver både fjollet, sludret og talt alvorligt. De tidligere indsatte ved Lila Thai Massage oplever nogle af de samme værdier, som jeg oplever ved at være grøn pigespejder. De har også et helt unikt fællesskab – nemlig et kvindefællesskab. De er bragt sammen af nogle forfærdelige omstændigheder, men de har alle samme forståelse for, hvad de hver især har været igennem. View forklarer, at det er rart kun at være kvinder. Hvorfor det er rart, har hun svært ved at uddybe på engelsk, men som grøn pigespejder, kan jeg godt forstå hendes usagte ord.

er der en helt grundlæggende forskel. Alligevel er kvindefællesskabet begge steder tydelige, og jeg spotter nemt ligheder. Der, hvor kvindefællesskaberne minder om hinanden, er i udbyttet af fællesskabet. Ved kun at være kvinder samlet, opstår der en fortrolighed, som er meget speciel. Man kan dele ting, som man måske ikke har delt før. I tråd med dét er den ubetingede opbakning, man møder i et kvindefællesskab også vigtig. Man bakker hinanden op og passer på hinanden. Hver gang man er en del af fællesskabet, er man blevet en lille smule klogere på sig selv, for her tør man være sig selv 100 %, og det kommer der kun gode ting ud af. I det usagte hos Lila Thai Massage fornemmer jeg tydeligt, at kvinderne har et helt særligt sammenhold, som giver dem tryghed. Jeg forlader stedet med afslappede fødder og en følelse af, at kvinderne nok skal klare sig, på trods af deres barske fortid.

Det fællesskab, jeg oplever ved Lila Thai Massage, både minder om og adskiller sig fra det, jeg kender hjemmefra. En tydelig forskel er, at jeg som grøn pigespejder kommer frivilligt hver uge, hvorimod kvinderne arbejder for Lila Thai Massage. Deri

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SKAL DET VÆRE KØN(T)?

SKAL DET VÆRE KØN(T)? TEKST LIV BLOMSTER

Jeg er ynkelig, når jeg er syg. Jeg når et punkt, hvor jeg har så ondt af mig selv, at alle verdenens egentlige problemer virker fuldkommen ligegyldige. Jeg snøfter, piver og indrømmer gerne, at jeg ikke er noget værd, når jeg er syg. Jeg er heller ikke noget kønt syn, tværtimod går jeg i huleboertilstand: Fedtet hår, trætte øjne og gammelt nattøj. Jeg elsker at blive pylret om og intet er bedre, end hvis folk kan forstå, hvor ondt jeg har af mig selv. Man kunne meget vel sige, at jeg bliver ramt af en ordentlig omgang man-flu. Det er acceptabelt for mig, en ung kvinde på knap 20, at være ynkelig. Havde jeg været en mand, var min sygdom hurtigt blevet betegnet som man-flu, og jeg havde kunne se frem til en del rysten på hovedet og sarkastisk medynk. Man-flu’en bliver behandlet som en joke, og dermed sættes der et

stort skel op, for hvem der har ’retten’ til at kunne ynke sig selv. Men hvorfor? Hvorfor er det morsomt og unødvendigt, når mænd ynker sig selv, men derimod fuldt ud acceptabelt hvis jeg gør det? Vi har alle været børn engang, og hvis vi er heldige, har vi oven i købet prøvet at blive pylret om af vores forældre, når sygdommen ramte. Jeg er opvokset med forældre, der pylrede om mig. Min mor lod mig bestemme over tv’et i stuen og gav mig den store sofa for mig selv, netop fordi jeg var syg. Nogle af de bedste minder om omsorg, jeg har, er fra når jeg har været syg. Én gang kom min far endda hjem med en hel ny jumbobog og sad og så tegnefilm sammen med mig, fordi jeg havde været syg i flere dage. Pointen med dette er ikke kun at tage en tur ned af Memory Lane, men for at give en forståelse for, at behovet for ekstra omsorg er noget, der ligger naturligt til os. Vi har alle været børn engang, og når vi har det skidt, fordi vores

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

egen krop er gået i strejke, så bliver vi som børn igen. Så hvorfor skal mændene berøves for den omsorg og tryghed, der er forbundet med at kunne ynke sig? Når vi kræver af mændene, at de skal fralægge sig ynken, men samtidigt fuldt ud tillader det på den anden side af hegnet - er vi så ikke blot med til at gøre skellet mellem kønnene større? Ved at opstille den forskelsbehandling som for eksempel at trække på smilebåndet, når kæresten eller manden ynker sig, forstærker vi blot ulighed mellem kønnene. Så nej, sygdom skal ikke være kønt. Når vi er syge, skal vi have en gensidig forståelse for, at alt er forfærdeligt for en stund, og kun opmuntrende ord (og evt. en Jumbobog) kan gøre det bedre. Vores omsorg skal ikke være præget af kønnet på patienten, men gives til den, der har brug for det uanset køn. For lad os være ærlige; vi har alle ondt af os selv, når vi er syge.

KUN PIGER - MEN HVORFOR

KUN PIGER – men hvorfor?

Den 4. maj 1919 blev, det der i dag er De grønne pigespejdere stiftet. Dengang var det helt naturligt, at korpset kun var for piger og kvinder, ligesom der var andre spejderkorps kun for drenge og mænd. Men tiderne ændrede sig, og nogle mente, at tiden var løbet fra de kønsopdelte korps. I 1982 stemte De grønne pigespejdere (der dengang hed KFUK-spejderne, De grønne pigespejdere i Danmark) derfor om korpset skulle lægges sammen med KFUM-spejderne eller om korpset skulle forblive et selvstændigt korps kun for piger og kvinder. I årene forinden var det blevet vedtaget, at pigespejdere og KFUM’ere kunne lave officielle samarbejder, men grupperne kunne forblive at være medlem hos hvert af de to korps. Udfaldet blev, som du nok kan regne ud, at pigespejderne valgte at forblive et pigekorps. Det var dog kun et lille flertal, der afgjorde udfaldet. Grete Bækgaard Thomsen, der var med ved af-

stemningen, husker at ingen klappede, da stemmerne blev talt op, og der var stor respekt for hinanden uanset holdning. Grete Bækgaard Thomsen fortæller, at heller ikke hovedbestyrelsen var enige om korpsets fremtid. Grete fortæller, at nogle af de grupper, der valgte at stemme for sammenlægning efterfølgende meldte sig ind hos KFUM-spejderne, hvilket der var stor

forståelse for blandt resten af korpset. Internt i korpset var der ingen sure miner, men hun erindrer, at der hos KFUM-spejderne nogle steder var skuffede miner, fordi man havde håbet på en sammenlægning. Weekenden efter havde KFUM-spejderne landsmøde og her besluttede man, at optage piger i korpset. Fortalerne for et pigespejderkorps ønskede, at pigerne skulle kunne udvikle sig i et drengefrit miljø, hvor de selv skulle have lov til at føre øksen eller slæbe rafter, så traditionelle kønsroller ikke ville stå i vejen for pigerne, som Grete siger: ”Der var et ønske om, at piger skulle kunne udvikle deres fulde potentiale hos De grønne pigespejdere”.

BONUS-INFO I 1974 blev FDF og FPF lagt sammen til én organisation. Hos DDS er pigerne medlem af WAGGGS, mens drengene er medlem hos WOSM. Hos KFUM-spejderne er alle medlem hos WOSM. I 2003 skiftede KFUK-spejderne, de grønne pigespejdere i Danmark navn til De grønne pigespejdere. Samtidig blev logoet ændret.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

NEKTAR har spurgt en flok piger om, hvorfor vi kun er piger til spejder, og hvad det betyder for dem kun at være piger.

HVORFOR ER VI KUN PIGER TIL SPEJDER?

CILLE, 14 ÅR, ESBJERG Det ved jeg faktisk ikke, det har jeg aldrig fået at vide. Det har aldrig undret mig, men jeg synes bare, det er rart uden drenge.

KATRINE, 13 ÅR, MÅRSLET (TV.): Vi er grønne pigespejdere, fordi det er hyggeligt og rart. Nogle gange mangler der også lidt nogle drenge.

MATHILDE, 18 ÅR, ESBJERG Det er jo startet med at være pigespejder. I andre korps har man slået drenge og piger sammen, fordi man ikke synes, der er behov for, at kønnene er skilt ad. Jeg synes, det er godt, fordi pigerne kan lære at stå ved sig selv, og man får ikke at vide af drengene, at der er noget, man ikke kan.

REBECCA, 13 ÅR, MÅRSLET (TH.): Nogle gange er det bare dejligt kun at være sammen med sit eget køn.

NADJA 10 ÅR, ESBJERG HENRIETTE 12 ÅR (TV.), MÅRSLET MAJA 11 ÅR (TH.), MÅRSLET I kor: fordi vi hedder De grønne pigespejdere

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

Det er vi, fordi ham der Baden-Powell, hans kone startede et spejderhold, der kun var for piger.

KUN PIGER - MEN HVORFOR

HVAD ER DET GODE VED KUN AT VÆRE PIGER SAMMEN? NADJA 10 ÅR, ESBJERG Det gode er, at vi ikke behøver skændes med drenge om vi skal spille fodbold. Nogle piger gider godt spille fodbold, men det er ikke alle piger, der gider, og så kan man godt skændes om det. Jeg gider ikke spille fodbold. Det er hyggeligt når vi kun er piger sammen.

HENRIETTE 12 ÅR (TV.), MÅRSLET Vi kan snakke om pigeting, drenge larmer tit. Her er vi også fri for drenge, der mobber.

MAJA 11 ÅR (TH.), MÅRSLET Jeg er mere fri til at gøre, hvad jeg vil. Drenge tager en masse plads og tid, det er hyggeligere uden.

REBECCA: Drenge vil nogle gange gerne bestemme meget. Det er anderledes kun at være sammen med piger. Hvis der var drenge, ville man prøve på at være lidt mere normal.

CILLE, 14 ÅR, ESBJERG Drenge kan godt være meget fysiske og fylde meget. Når man kommer op i teenagealderen, kan drengene være meget irriterende, de larmer og gør nogle ting, som man ikke synes, de skal gøre. Det er dejligt uden.

ASTA, 14 ÅR, ESBJERG, TH Man slipper for kæresterier, det kan godt være ret belastende i skolen, når folk er kærester. Hvis nogen er kærester i min alder, er de tit kærester med stort K, og så fylder kæresteparrene det hele, sådan er det ikke til spejder.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KVINDER, DER TØR VÆRE TIL GRIN

Kvinder,

DER TØR VÆRE TIL GRIN

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KVINDER, DER TØR VÆRE TIL GRIN

TEKST TANJA KJELDGAARD

Den første rigtige kæreste, jeg havde, kommenterede på min humor. “Hvor er det dejligt, at du er rigtig sjov, Tanja,” sagde han, “så behøver man ikke grine af høflighed.” Jeg undrede mig. Jeg har altid været sjov. Da jeg var lille, turnerede jeg stuen rundt med sketches, jeg havde set Linie 3 og Lotte Heise opføre i fjernsynet. Mine forældre græd af grin - og ikke kun pligtskyldigt. Forleden bladrede jeg forbi en fyr på Tinder, der skrev; “hvis du er klog, så lader du mig være den sjove”… Jeg rullede med øjnene - jeg er både sjov og klog - og jeg blev lidt træt. For det er langt fra første gang, at jeg møder den der med, at kvinder ikke er sjove.

Selvom jeg ikke er enig i, at kvinder generelt set skulle være mindre sjove end mænd, så er det svært at overse, at der er langt færre kvinder på den danske standup scene end mænd. Sidst jeg så stand-up på en cafe i Aarhus, hvor der holdes Open mic [koncept, hvor kendte og ukendte komikere kan afprøve deres materiale foran publikum, red.] fik jeg at vide, at kun to ud af de 25 komikere, der for tiden optræder på caféen, er kvinder. Selv er jeg ofte blevet opfordret til at forsøge mig på en stand-up scene. Men jeg har stadig ikke turdet. Og selvom det i denne sammenhæng lyder lidt underligt, så er jeg nok bange for at blive til grin. En stand-up komiker forklarede mig for nyligt, at jo dårligere det går i dit liv - jo bedre går det for dig på en stand-up scene. Hvis en af dine venner falder, så griner du hvis en af dine veninder falder, så griner du ikke, men hjælper hende op, forklarede et mandligt publikum mig (da jeg så stand-up i Aarhus). Har vi generelt sværere ved at grine af kvinder? Er det kvindelige kontroltab mere tåkrummende end mandens? Og er jeg virkelig sjov? Det sidste kan man nok kun finde ud af på én måde. Og det kræver et mod, jeg endnu ikke har kunnet mønstre. I hvert fald er stand-up fortsat på min liste over ting, som jeg skal nå, inden jeg dør (af grin). Derfor kan du her møde to kvinder, der tør være til grin - med vilje.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KVINDER, DER TØR VÆRE TIL GRIN

Ane Hogsberg 29 ÅR OG OPVOKSET I TØNDER. HAR LAVET STAND-UP SIDEN 2008 OG LEVET AF DET SIDEN 2015. HVORDAN GIK DIN FØRSTE OPTRÆDEN? Den gik godt. De fleste har en god debut. Værten til Open mic sørger som regel for, at der er supergod stemning, og publikum vil altid gerne, at det går en debutant godt. Så første gang er næsten altid god. Det er 2. og 3. gang, der kan være svær.

HVORDAN TURDE DU? Jeg tror ikke, jeg tænkte så meget over det. Jeg var inde og se en Open mic med en veninde, og da vi gik derfra, sagde hun “det kan du da også”. Og jeg svarede “det kan jeg da også”. Og så var jeg ligesom i gang.

HVAD KRÆVER DET AT VÆRE EN GOD KOMIKER? Det kræver, at man er sjov. Derudover kræver det hårdt arbejde og en god forståelse af at bruge de redskaber, man har som komiker. Det er både levering og hukommelse, men også tekniske skrevne greb.

HVIS JEG NU TOG MOD TIL MIG OG BESLUTTEDE MIG FOR AT PRØVE AT LAVE STAND-UP TIL OPEN MIC, HVAD VILLE DIT RÅD TIL MIG SÅ VÆRE? Mit råd er at komme ud og se noget stand-up på Open mics først. Mød folk, se hvordan det fungerer, hvordan scenerne ser ud og hvilke mennesker, der kommer der. Hvis man ikke allerede har noget materiale, man har puslet lidt med, så ville jeg gå igang med det. Og Så ville jeg kontakte en af værterne på en Open mic og melde mig til.

HVAD SYNES DU ER SÆRLIG SJOVT AT GØRE GRIN MED FOR TIDEN? Jeg synes altid, det er sjovt at sparke opad og gøre grin med det hykleri, der både er blandt mennesker, politiske systemer og magthaverne.

HVORFOR TROR DU, AT DER ER FÆRRE KVINDER END MÆND PÅ DEN DANSKE STAND-UP SCENE? Det ved jeg simpelthen ikke. Jeg tror, man skal spørge de kvinder, der gerne vil optræde men ikke gør det.

HVORDAN ER DER FORSKEL PÅ, HVAD KVINDER OG MÆND GRINER AF? OG ER DER DET? Det tror jeg ikke. De fleste mennesker griner af genkendelsen i en joke (”ej, det er ligesom noget, jeg har prøvet” eller ”Gud, hvor er jeg glad for, at det ikke er mig”). Folk har forskellige erfaringer og oplevelser med sig, så det er generelt forskelligt, hvad mennesker griner af. Men kort; nej, jeg tror ikke der er forskel på ”mande-” og ”kvindehumor”.

2. september kan du opleve Tine Marie og Ane Høgsberg sammen med komikeren Sofie Flykt i showet ‘Her Står Jeg… Nu’.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KVINDER, DER TØR VÆRE TIL GRIN

Tine Marie 31 ÅR OG OPVOKSET I ODENSE. HAR LAVET STAND-UP SIDEN 2011. HAR SELV VÆRET PIGESPEJDER I EN DDS-PIGEGRUPPE I ODENSE. HVORFOR FANDT DU PÅ AT LAVE STAND-UP? Da jeg var omkring 20 år fik jeg øjnene op for stand-up komikeren Eddie Izzard og så alle hans shows. Så flyttede jeg til det store København og fandt ud af, at man kunne se stand-up ude i virkeligheden også. Og så begyndte jeg at se en masse af det og blev lidt nørdet omkring det. At se komikere optræde med den samme joke og se, hvordan den udviklede sig, og hvordan det fungerede med forskelligt publikum. Jeg startede til teater på Teater Play på Amager, hvor der også blev holdt Open mic, som jeg næsten altid så. En aften stod jeg og drak en øl og faldt i snak med Carsten Eskelund [dansk stand-up komiker], som jeg var totalt fan af - så jeg var bare starstruck! Og så stod jeg der i min brandert og lovede ham, at jeg inden for en måned også skulle prøve at stå oppe på den scene.

HVORDAN GIK DIN FØRSTE OPTRÆDEN? Jeg havde jo lovet Carsten Eskelund det. Og selvom jeg dengang tænkte, at jeg aldrig kom til at se ham igen, så havde jeg jo lovet det. Så jeg gik op på den scene, og det viste sig at være skide sjovt og vildt angstprovokerende. Men jeg døde ikke. Og jeg kastede ikke op. Og det var jo i sig selv et succeskriterium.

Derfor tror jeg også, at de fleste kvindelige komikere gerne vil tales med og om som komikere og ikke kvindelige komikere.

HVIS JEG NU TOG MOD TIL MIG OG BESLUTTEDE MIG FOR AT PRØVE, AT LAVE STAND-UP TIL OPEN MIC, HVAD VILLE DIT RÅD TIL MIG SÅ VÆRE? Skriv ned - bare i noter på din telefon - hver gang du ser eller tænker noget, der er sjovt. Og så skal du sætte dig ned og prøve at finde en masse jokes på det. Og så skriver du til en vært på Open mic, at du vil på. Og så vil jeg anbefale dig at sætte en deadline for dig selv, for hvornår du gør det. Du skal prøve det - og så få det afmystificeret. Første gang handler det om, at man står der, så siger man det man har øvet og så overlever man. …. og angående publikum; kig dem i øjnene! Det er en god ide - fordi...de kan lugte frygt!

HVAD SYNES DU ER SÆRLIG SJOVT AT GØRE GRIN MED FOR TIDEN? Sådan noget med krop. Nok fordi jeg i virkeligheden er ret kropsforskrækket. For eksempel kan jeg bare ikke gå på toilettet, hvis der er nogen, der venter udenfor. Og det er jo noget mærkeligt noget… sådan nogle ting synes jeg er sjove.

HVORDAN TURDE DU? Jeg synes, folk tager pænt imod nye og griner jovialt, når folk kæmper. Er det én, folk kender fra fjernsynet, som principielt set har styr på det, så er der højere forventninger. Står der en helt usikker en, så er publikum søde til at sige - ‘hey, det der mindede om en joke, mon ikke det er nu, hun gerne vil have, at vi griner’.

HVAD GØR DU SELV, NÅR DU HAR FÅET ET PUBLIKUM, DER BARE IKKE GRINER? Det kommer an på, hvor længe man har optrådt. I starten panikker man indeni og siger det, man har øvet - lidt ligesom eksamen - og går ned fra scenen igen. Og så har man lyst til en mellemting mellem at skyde sig eller græde. Men nu hvor jeg har optrådt så længe, har jeg et større bagkatalog og kan jo beslutte at ændre kurs. Hvis folk er fulde og højtråbende, er det ikke der, jeg tager mine jokes med folkeskolereformen frem, men så finder jeg noget, som er mere ‘lå-lå-lå’-agtigt.

HVORFOR ER DER FLEST MANDLIGE KOMIKERE? Der kommer flere og flere kvinder! Der er et vækstlag - og om 5 år slår det for alvor igennem. Men det er ligesom andre områder og jobs, der er kønsligt kodet. Det med at være sjov betragtes som en maskulin egenskab, som vi opdrager og opildner drenge til. Du må også kende det fra dine veninder: At de siger, at de gerne vil have en kæreste, der kan få dem til at grine. Omvendt er det ikke på samme måde et kriterium for mænd at finde en kvinde, der er sjov.

ER DER FORSKEL PÅ MÆND OG KVINDER I KOMIK? Hvis “Kenneth” stiller sig op og ikke er sjov - så handler det om, at Kenneth ikke er sjov. Hvorimod, hvis “Louise” ikke er sjov, så handler det om at kvinder ikke er sjove. Jeg tror på den måde også, at kvinder har mere på spil på grund af fordomme om, at kvinder ikke er sjove. Når en kvindelig komiker stiller sig op på en scene, så står man der ikke bare som sig selv, men som repræsentant for sit køn. Og hvis man så ikke er sjov, så bekræfter man fordomme om at kvinder ikke er sjove. Hvis man omvendt er sjov, så er det bare rigtig underligt, for det er kvinder ikke normalt. NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KØNSFORSKERE

Jo Krøjer

Rikke Andreassen

Kristian Jensen

NEKTAR HAR SPURGT FORSKERNE:

GIVER DET MENING, NÅR VI ADSKILLER PIGER OG DRENGE I SKOLE- OG FRITIDSLIV? TEKST BETTINA DAMGAARD PEDERSEN

For lektor ved RUC Jo Krøjer er det svært at få øje på, hvorfor piger skal gå til spejder adskilt fra drenge, for der er ikke belæg for, at vi skulle have det bedre kun med vores eget køn, siger hun.

”I DANMARK TALER VI OM ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED, HVOR KVINDER OG MÆND MEGET OFTE PÅTAGER SIG BESTEMTE TYPER AF JOBS”.

”I 20 år har der været en stærk holdning om, at det er godt at have kønsopdelte aktiviteter for børn og voksne, men vi har ikke belæg for, at det skulle have fordele. På arbejdsmarkedet svarer folk generelt, at de helst vil være på en arbejdsplads med begge køn.” fortæller Jo Krøjer, som blandet andet forsker i social forandring, arbejdsliv og køn.

”Mænd er overrepræsenteret i den private sektor, mens kvinder meget ofte er ansat i den offentlige sektor”, forklarer Jo Krøjer.

Jo Krøjer påpeger, at der på arbejdsmarkedet opstår hierarkier netop på grund af den arbejdsmarkedsmæssige kønsadskillelse som præger Danmark. Det ses ved, at forskellige jobtyper har forskellig status og på lønforskellene mellem mænd og kvinder, fordi vi kæder bestemte jobtyper og funktioner sammen med bestemte køn. Når de fleste ledende stillinger er besat af mænd og de fleste pædagoger er kvinder – så kæder vi job og køn sammen. Og når de ledende stillinger aflønnes højere end for eksempel pædagogjobs så kædes de også sammen med det køn der oftest varetager disse jobs.

FORVENTNINGER SKABER FORSKELLE I 1930’erne gik man væk fra den kønsopdelte folkeskole i Danmark, men som en del af debatten om den nye folkeskolereform eksperimenterer flere skoler med muligheden for at opdele de to køn. I 2012 stiftede Lars Løkke Rasmussen Løkkefonden. Ifølge Løkkefonden.dk opstod fonden med afsæt i fakta, der viste, at 25 procent af de 25-årige mænd ikke havde anden uddannelse end folkeskolen. Samtidig var drengenes karaktergennemsnit 10 procent lavere end pigernes på daværende tidspunkt. På baggrund af dette konkluderer Løkkefonden, at ”Danmark kan siges at have et drengeproblem”. I samarbejde med dansk erhvervsliv, forskere og praktikere er målet for Løkkefonden at udvikle projekter, hvor udfordrede drenge lærer at

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

skabe resultater for sig selv i fællesskaber kun for drenge. Løkkenfonden mener altså, at Danmark har et ”Drenge-problem”, men i følge Jo Krøjer skyldes det ikke undervisningsmetoden i folkeskolen:

”DET ER EN FORDOM, AT SKOLEN PASSER BEDRE TIL PIGER END TIL DRENGE”. ”Der er ikke forskel på, hvad piger og drenge kan læringsmæssigt. Der er til gengæld meget store forskelle indbyrdes. Alle børn er meget forskellige uafhængigt af køn, men det er ikke kønnet der i sig selv er betydningsfuldt for hvad piger og drenge kan i skolen. Det der til gengæld er betydningsfuldt er, at der er mange lærere, der har nogle forskellige forventninger til hvad piger og drenge kan,” forklarer hun og tilføjer, at børn er gode til at opfylde de forventninger voksne har til dem. Det gælder i alle sammenhænge, men i skolen kan det betyde, at hvis børn mødes med lave forventninger, så lærer de også mindre og omvendt. Derfor mener Jo Køjer, at den måde vi opfatter drenge og piger på påvirker elevernes indlæring og for drengene er det i en negativ retning.

KØNSFORSKERE

HVAD TÆNKER DU? • Vil der altid være brug for kønsopdelte fællesskaber som De grønne pigespejdere? • Hvilke andre kønsopdelte fællesskaber kan du komme i tanke om? • Er De grønne pigespejdere med til at holde fast i en stereotyp kønsopfattelse, når vi definere vores fællesskab på baggrund af køn? • Hvilken værdi giver det dig, at være en del af kvindefællesskabet hos De grønne pigespejdere? • Hvordan oplever du, at dine spejdere får værdi af, at vi kun er piger? Jo Krøjer står ikke alene med denne betragtning. ”Der vil helt klart gå meget tabt ved at dele drenge og piger op i skolen. Jeg tror ikke, at ret mange har lyst til at leve i et kønsopdelt samfund.” udtaler Kristian Jensen, som blandet andet forsker i mennesker og kultur, udvikling og integration samt pædagogik og dannelse ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Tabet ved kønsopdelingen består ifølge Kristian Jensen i, at man skal kunne forstå og møde hinanden som værende ligeværdige. Har man ikke kontakt til det modsatte køn er der grobund for, at vi kommer til at vægte hinandens forskelligheder negativt og man mister tilliden, solidariteten og rummeligheden. Han udelukker dog ikke, at der kan være fordele ved at dele børnene op i forskellige situationer og uddyber, at når det gælder den kønsopdelte skole, er der tale om kønsnormer: At drenge lærer på én måde og piger på en anden måde. Men virkeligheden er, at man også kan finde drenge der lærer bedst ved samme metode som ”den typiske pige”.

PIGESPEJDERARBEJDET HAR STADIG SIN BERETTIGELSE Et fællesskab, der kun består af ét køn (et homosocialt fællesskab) kan, ifølge professor Rikke Andreassen, give medlemmerne et frirum fordi vores samfund er så heteronormativt. Rikke Andreassen forsker blandt andet i kommunikation i forhold til køn og etnicitet ved RUC. Rikke Andreassen forklarer det således: ”Vi lever i et heteronormativt samfund. Det vil sige, at der er en norm om, at piger/ kvinder og drenge/mænd grundlæggende er forskellige, og at de alle er heteroseksuelle. Derfor stilles de to køn ofte op imod hinanden - som hinandens modsætninger.

Det er begrænsende for alle. Både for alle de piger og drenge, der ikke lever op til hvordan en ”rigtig” pige/dreng skal være, og for alle de børn og voksne der gerne vil have et samvær, der ikke automatisk tolkes som heteroseksuelt.

Resultatet kan være, at den stille pige også kommer med op i træet og den vilde pige kan slå sig løs uden at hun tolkes som en ”forkert” pige. Fokus ligger ganske simpelt på aktiviteten frem for på kønnet, afslutter Rikke Andreassen.

Rikke Andreassen uddyber: ”Pigerne hos De grønne pigespejdere skal ikke forholde sig til drenge, når de er til spejder, lige som de gør det i resten af samfundet. Juridisk er vi ligestillet, men det er ikke sådan virkeligheden opleves og især normen om ”rigtige” piger og ”rigtige” drenge” fylder rigtig meget i det danske samfund, hvilket gør det svært som pige at være pige på en mangfoldig måde. I homosociale fællesskaber åbnes et rum, hvor piger kan udforske hvor forskellige piger er i modsætning til resten af samfundet, hvor der ligger en vis forventning om, at piger forholder sig til drenge på en bestemt måde og måske endda føler sig presset til heteroseksualitet mod egen vilje.”

ER PIGEFÆLLESSKABER ET SKRIDT PÅ VEJEN?

Rikke Andreassen påpeger dog, ligesom Jo Krøjer, at forskellen mellem forskellige piger er større end forskellen mellem dreng og pige.

”DET ER VIGTIGT FOR BEGGE KØN, AT DER TAGES INDIVIDUELLE HENSYN I AKTIVITETERNE. DER ER ALTID DRENGE, DER OGSÅ GERNE VIL LEGE MED PERLER, OG PIGER SOM OGSÅ GERNE VIL LEGE VILDE LEGE”.

Kristian Jensen mener, at der uden for skolemiljøet kan være situationer, hvor det er nødvendigt at adskille køn for en periode. ”For visse befolkningsgrupper betyder det adgang til en aktivitet som man ellers ikke ville have adgang til af kulturelle årsager og man kan derved opnå et positivt fællesskab frem for yderligere isolation når man danner kønsrene fællesskaber.” Han forklarer dog, at adskillelse, f.eks. i skolen kan resultere i et samfund med områder, hvor det ene køn ikke bliver behandlet ligeværdigt eller føler sig ligeværdig. At ”det er dét her samfund vi har, og vi er nødt til at splitte kønnene op fordi vi vil sørge for at medlemmerne ikke bliver begrænset af nogle kønsnormer” er et argument som Kristian fuldt ud anerkender, men han mener også, at man bør åbne op for det modsatte køn, når samfundet har ændret sig nok til at begrænsende kønsnormer ikke længere er en risiko. Dermed kan kønsrene aktiviteter indgå i et dannelsesarbejde. Han påpeger, at foreninger som har fokus på kønsopdelte aktiviteter skal sende deres medlemmer videre, således at de er med til at arbejdet fortsætter i fællesskaber bestående af begge køn.

”I et homosocialt fællesskab kan man fjerne forudindtagede forestillinger om køn.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

LADIES CIRCLE

”EN AFTEN I L C ER ET DEJ LIGT FRIKVART ER”

TEKST EMMA LOUISE JENSEN

42-årige Lisette Steiner Nielsen har været medlem af kvindenetværket Ladies Circle siden oktober 2008. Her mødes kvinder, der måske ikke umiddelbart har andet til fælles end at de er kvinder og med i LC. Alligevel giver fællesskabet mulighed for nogle helt unikke samtaler og oplevelser, som Lisette i dag ikke har lyst til at være foruden. ”Jeg synes at det er spændende at være med i et netværk, som ikke kun består af veninder og kollegaer.

Selvom kvinderne i første omgang er meget forskellige, har de stor glæde af hinanden.

I LADIES CIRCLE ER VI MANGE FORSKELLIGE KVINDER MED VIDT FORSKELLIGE BAGGRUNDE, UDDANNELSER OG INTERESSER.

”Vi kommer ret tæt på hinanden og drøfter også meget personlige ting i vores fællesskab og netværk. Vi har et motto, der hedder:

På den måde møder jeg mange kvinder, som jeg ellers ikke ville omgås med. I LC respekterer vi hinanden, supplerer hinanden og hjælper hinanden på kryds og tværs, og vi kan bruge hinanden privat og professionelt, hvor der er behov for det.”

HVAD DER BLIVER SAGT I LC – BLIVER I LC. Det er fantastisk at være med i et stort fællesskab, hvor man har tillid til hinanden og kan bruge hinanden, som vi kan og gør. For mig er en aften i LC et dejligt frikvarter,” siger Lisette.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

Selvom kønsopdelte netværk indimellem får hårde ord med på vejen, er Lisette ikke i tvivl om at LC skaber en værdi, som et blandet netværk ikke ville kunne. ”Jeg synes, at det har en værdi, at vi kun er kvinder. Vi forstår hinanden og det giver mere fortrolige snakke, som ikke kunne være det samme, hvis der var mænd med. Round Table er jo mændenes pendant til Ladies Circle, og dem har vi også kontakt til og møder bl.a. til landsmøde hver andet år. Vi har også i flere tilfælde haft arrangementer med Round Table, så vi kan godt mødes med mænd, hvis vi vil og få en synergi ud af det i netværket. Hvis man ønsker et netværk mixet mellem mænd og kvinder, så findes det sikkert, men vi savner ikke mænd til vores møder.”

ET STÆRKT NETVÆRK Ladies Circle Danmak er et uafhængigt netværk bestående af kvinder mellem 18-

LADIES CIRCLE

45 år. Her mødes kvinder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt for at lade sig inspirere, mest af hinanden men også af eksterne foredragsholdere og debattører. I Danmark er der lige knap 100 klubber med ca. 1500 medlemmer. Ladies Circle er et internationalt netværk, som startede i England i 1932. Netværket opstod fordi klubben Round Table, der kun består af mænd i alderen 20-40 år, skulle holde deres årsmøde. Mændene som deltog i årsmødet medbragte deres hustuer. Nogle af hustuerne blev derfor bedt om at finde på underholdning for de kvinder, som kom langvejs fra. Kvinderne dannede herefter en komité, som kaldte sig ”The Ladies Circle”. I 1950 var der 40 klubber i England og i 1947 fik Sverige deres første klub, og inden længe kom Ladies Circle også til Danmark. Telse Jacobi og Agnete Liengaard startede Ladies Circle op i Danmark. Ladies Circle Danmark er en del af Ladies Circle International, som har over 36 medlemslande. Som LC-medlem er der rig mulighed for at deltage i forskellige arrangementer ude i verden. I år skal danske LC-medlemmer dog ikke rejse så langt for at møde internationale medlemmer for i august afholdes LCI2017 – Crossing Boundaries i Sønderborg. En stor event hvor over 1500 LC-medlemmer fra hele verden er tilmeldt.

Ladies Circle er et lukket netværk, som man skal inviteres til at deltage i. Potentielle nye medlemmers navne kommer på en liste. Når der er tid og plads til at optage nye medlemmer, så kommer de på en ”gul seddel”, som sendes rundt til medlemmerne i klubben. På den ”gule seddel” er der oplysninger om det potentielle nye medlem, for eksempel hendes navn, alder, beskæftigelse, civilstand, uddannelse, bopæl. Herefter har man som medlem mulighed for at gøre indsigelse overfor den person, som er på den ”gule seddel”. Hvis et medlem fra klubben gør indsigelse, behøver vedkommende ikke at begrunde det, og medlemmet på den gule seddel optages ikke.

FORNØJELSER OG PLIGTER En Ladies Circle klub mødes hver 2. eller 3. uge. Inden selve mødet, afholder gruppen ofte et arrangement. Det kan være alt fra klatring og curling til virksomhedsbesøg og foredrag. Dagsordenen er ikke altid ens, men der er nogle faste punkter, som går igen. Formanden starter mødet med sidste nyt fra hovedbestyrelsen. Til hvert møde er der tre faste pligter, som medlemmerne skiftes til at have: brevgennemgang, 3 min. og referartskrivning af mødet. Brevgennemgang betyder, at klubben har fået ti andre breve fra de andre klubber, som læses højt. 3 min. er frit fra leveren, og der må kvinderne fortælle om lige, hvad de har lyst til. Den sidste pligt er

referat, som skal afleveres til sekretæren i klubben. Hun sender det herefter videre til de andre klubbers brevgennemgang. Et LC-medlem deltager også i distriktsmøder to gange om året. Hvert forår holder Ladies Circle landsmøde. I de lige år afholdes det i samarbejde med Round Tables landsmøde, og i de ulige år afholdes det kun for Ladies Circles medlemmer. Ladies Circle og Round Table er to forskellige netværk, som i store træk arbejder med det samme formål. Begge netværk har fokus på udvikling. Det er udvikling på flere forskellige planer, men først og fremmest på det personlige plan. Gennem forskellige sociale arrangementer og oplæg, opnår medlemmerne ny viden, bekendtskaber og indsigt. Udviklingen skal også forstås udadtil. LC støtter forskellige projekter. Netværket har et nationalt projekt, der vælges for 2 år ad gangen. Udover det har de et internationalt projekt, som hele verdens LC-klubber støtter. Lokale klubber kan også oprette deres eget projekt. Et eksempel er ”LittleBigHelp”, som er startet af en LC gruppe i Aarhus. Gennem projektet har de fået etableret en skole for 135 børn i West Bengal i Indien.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

DIGIPIPPI

G I R D L A G E J ”DET HAR , SÅ DET PRØVET FØR RT GODT E K K I S G E J KAN ” F A D U E D N FI TEKST TANJA KJ

Citatet kommer fra en lille rødhåret pige med for store sko. Pippi Langstrømpe. Og det er netop denne tilgang til det nye, som har inspireret til det digitale pigefællesskab, DigiPippi, som pædagogen Eva Fog tog initiativ til i 2015. I dag arrangerer DigiPippi kurser i video, spil og programmering - kun for piger. Og kun med kvindelige undervisere. Gennem børnereportere og voksne kvindelige ambassadører inden for den digitale verden, sætter DigiPippi fokus på piger og kvinder, der vil og kan det dér med it og teknologi. Og ligesom at Pippi Langstrømpes mor bor oppe i himlen, er DigiPippis mor også oppe i skyen. Den digitale sky. På Instagram kan du for eksempel følge hendes digitale dagligdag under navnet @paedagonok. Men du kan også møde hende her.

ELDGAARD

NEKTAR har taget en snak med DigiPippis mor, Eva Fog.

HVORFOR DIGIPIPPI?

“JEG FANDT UD AF, AT JEG KUNNE LAVE MIN EGEN VERDEN, NÅR JEG SAD VED EN COMPUTER.

“Da jeg arbejdede som pædagog i indskolingen, så jeg, at der var en masse piger, der godt kunne lide det der med it og teknologi, men lige så snart at drengene var i gang, så gik pigerne til siden. Og det var ikke fordi, de ikke ville, men det var lidt som om, drengene bare kom ind og overtog,” forklarer Eva Fog.

Jeg kunne tegne, skrive og kode min egen verden. Jeg er ikke den store koder, men jeg kan kode det, jeg skal. Jeg lærer det, som jeg synes er nødvendigt.” Og netop mulighederne indenfor IT og teknologi, vil Eva ikke have, at pigerne skal gå glip af.

Selv har hun interesseret sig for teknologi siden 10 års alderen, hvor hendes nørdede onkel bragte hende sjove dimsedutter og gadgets og introducerede hende for den digitale verden. Dengang sad Eva bag en IBM PC med windows 3.1. Det var dengang, hvor nærmest alting var lavet i kode. Og Eva blev bidt af det.

“Jeg bliver så træt, når piger siger ‘det kan jeg ikke’,” fortæller Eva Fog, der selv er autodidakt. “Jeg har arbejdet med teknologi, og jeg har øvet mig.” Men en reel uddannelse i teknologi blev det aldrig til for Eva Fog. “Jeg prøvede på et tidspunkt at starte på en multimedieuddannelse, men det var simpelthen så svært at finde en læ-

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

FAKTA • I 2017 sætter De grønne pigespejdere et nyt digitalt projekt i søen: En YouTube-kanal. Det er planen, at YouTube-redaktionen skal på kursus hos DigiPippi og lære af andre piger der tør, og som synes, det digitale er spændende. DigiPippi kan følges på Twitter, Instagram, Facebook, YouTube og website. • I dag tager flere kvinder end mænd en videregående uddannelse. Men det er ikke it-uddannelserne, der trækker. Ifølge en analyse fra Dansk Industri (DI) var kun 27 procent af dem, der blev optaget på en videregående it-uddannelse i 2016 kvinder. (Kilde: For få kvinder uddanner sig til it-specialister, DI analyse november, 2016). • En af de første computerprogrammører var en kvinde ved navn Ada Lovalace (1815-1852).

replads - og jeg havde ikke rundsave på albuerne, så det fik jeg ikke”. Som pædagog begyndte Eva Fog selv at undervise og engagere piger i den digitale verden. “Jeg lavede forløb kun for pigerne, hvor det var klart, hvad vi skulle - og pigerne reagerede helt vildt positivt! Så kom de på lige fod med drengene - og så holdt de op med at trække sig.’” Det er den tanke, som den socialøkonomiske støtteorganisation Reach for Change har givet Eva Fog mulighed for at udfolde med støtte til hendes DigiPippi-projekt.

COMPUTERE OG KØN “Teknologi er siden midt 80’erne blevet portrætteret som noget drenge gør og noget mænd gør - og det er noget rigtigt bæ!” lyder det fra Eva Fog.

DER ER EN FORDOM, DER HEDDER ‘PIGER SPILLER IKKE COMPUTER’, MEN DET GØR VI ALTSÅ! Og det er den der med, at hvis piger spiller computer, så er det for at imponere drengene. Og omvendt, hvis man så spiller “pigespil” - såsom Sims [computerspillet The Sims], så synes drengene bare, man er for latterlig. Så det er sådan lidt - okay, jeg må ikke få lov bare at være her.” Ifølge Eva Fog er der forskel på piger og drenges tilgang til det digitale. “Drengene har det vi kalder en er kamikaze-tilgang: 1-2-3 nu gør vi det - og så fuld fart fremad. Og så banker de hovedet 128 gange ind i muren.”

AT VÆRE PÆDA-GO-NOK! Pigerne har en mere kreativ tilgang. Men for pigerne er det ikke så nemt at komme i gang. Der er alt for meget, der kan gå galt, som de kan gøre forkert og det kan de ikke

lide. “Det handler meget om det sociale og hvad de andre tænker. Men så snart de kommer over det, så arbejder de målrettet og struktureret, og de er bedre til samarbejdet. Når de tager sig sammen - så er de ofte bedre end drengene. Piger har ikke alfakamp men vi har en anden statuskamp,” fortæller Eva. For man kan godt blive opfattet som mærkelig, hvis man er den eneste i venindegruppen, der spiller computerspil og kan kode en robot, mens de andre går til dans. “Hvis alle ens veninder ikke interesserer sig for det - så er man enten nørd og udenfor. Eller også lader man være,” siger Eva Fog. Det modigste Eva Fog selv har gjort er at starte DigiPippi og øve sig i at stå ved sig selv. Tidligere bloggede Eva Fog anonymt, men i dag opdaterer hun dagligt sin instagramprofil. “I 2012 holdt jeg op med at blogge anonymt - jeg ville stå ved det, jeg skrev. Og så synes jeg også, jeg skulle stå ved mig selv på en humoristisk måde. Og jeg er pædagog - og jeg er god nok. Så blev det til @ paedegognok-profilen på Instagram”.

FRA FORBRUGER TIL BRUGER For Eva Fog er missionen dog ikke bare at få pigerne til at spille computerspil. Hun vil have dem til at forstå programmerne og logikkerne bag dem. “Børn og unge er rigtig gode til at swipe. De kan godt forbruge it og teknologi, men de kan ikke ‘bruge’ det. De forstår ikke, hvordan det virker, hvad der sker inde bagved. De kan godt spille spil - men de stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvordan det fungerer,” forklarer hun. Eva Fog vil gerne have, at vi kommer væk fra vores forhold til teknologi som noget magisk, der på mystisk vis virker - og andre gange ikke virker. Og når det ikke virker er der alt for mange piger og kvinder, der rækker mobilen eller computeren til en mand og siger - kan du ikke fixe det. Sådan lærer pigerne ikke noget.

DE VOKSNE HAR BRUG FOR DIGITAL OPDRAGELSE

være kede af det, hvis jeres forældre ikke forstår det, for de er ikke vokset op i en digital verden ligesom jer.” Derfor har Eva Fog også kastet sig over et bogprojekt. ‘Digital opdragelse for voksne’ hedder bogen, der henvender sig til forældrene. For de er - som Eva udtrykker det - “mest på skideren”. Bogen udkommer på forlaget Dafolo denne sommer.

DER VIL ALTID VÆRE BRUG FOR FÆLLESSKABER Har DigiPippi en naturlig udløbsdato? Hvad sker der den dag, hvor piger i fremtiden koder robotter, laver video og søger ind på it-uddannelserne i lige så høj grad som drengene? “Der er altid brug for fællesskaber. Der er altid brug for fællesskaber mellem ligesindede, også baseret på køn. Der er altid nogen, der har lyst til at opleve fællesskaber om det, de beskæftiger sig med. Men måske DigiPippi vil rykke fra ‘sådan starter du‘ til ‘sådan kommer du videre’,” siger Eva Fog, der selv tog afstand fra sin mors feminisme, da hun var yngre.

“MIN MOR VAR MEGA RØDSTRØMPE, DA JEG VAR BARN - OG JEG SYNES, DET VAR FORFÆRDELIGT. Men da jeg som pædagog så de små søde piger stå henne i hjørnet og sige ‘jeg er lille og sød, og jeg kan ikke finde ud af det.’ Det kunne jeg ikke bare stå og glo på. Så tog jeg dem i hånden og sagde - ‘jo det kan du godt’. Og du skal se, hvordan jeg har set pigerne blomstre!” Til sidst: Kan du skrive dit eget navn som binær kode [computerkode der bygger på nul og ettaller]? “hahah nej, det kan jeg ikke… det er alt for besværligt. Det er computere, der snakker binært - det gør vi ikke.”

“Jeg siger også til børnene - I skal ikke

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

TEST

TEST AF TERMOKRUS Testet af: Ingrid, Katrine, Line, Laura og Sofie-Amalie fra Vorup-Kristrup

TERMO MUG HOT & COLD PINK Sponsoreret af: 55Nord Pris: DKK 99.Producentens angivelse af timer, som kruset kan holde indholdet varmt: 4 timer Temperatur efter 6 timer: 35 grader celsius. Kruset holder rimeligt på varmen, selv om der er gået et par timer ekstra. Indhold: 300 ml

UDSEENDE Kruset er i rustfrit stål og fås i flere forskellige farver. Det har skruelåg, hvor du kan skrue toppen af låget og opbevare for eksempel et tebrev.

BRUGBARHED I FORHOLD TIL PRIS Kruset holder varmen fint efter de 4 timer, som de selv skriver på pakken. Man kan mærke varmen fra indholdet, når man holder om kruset, hvilket vi synes trækker lidt ned. Vi synes, indholdet bliver hurtigere koldt end nogle af de andre krus. Pris og brugbarhed passer fint sammen.

SAMLET VURDERING Det er et godt krus. Det holder fint på varmen i 4-5 timer.

GSI GLACIER Sponsoreret af: Spejdersport

TEST VINDER

Pris: DKK 250,Producentens angivelse af timer, som kruset kan holde indholdet varmt: 8 timer Indholdets temperatur efter 6 timer: 58 grader celsius Indhold: 500 ml

UDSEENDE Kruset har en god størrelse. GSI er i rustfrit stål med et plastiklåg med en smart åbne– og lukkefunktion, som gør det let at drikke af. Kruset holder godt tæt ved låget.

BRUGBARHED I FORHOLD TIL PRIS Det er et lækkert termokrus. Vi kan godt lide, at kruset er højt og ikke så bredt som andre krus. Kruset holder rigtig godt på varmen. Efter 8 timer havde indholdet stadig en god temperatur. Vi synes, at prisen er lidt høj for et termokrus, men da det er et godt krus, vurderer vi, at pris og brugbarhed passer fint sammen.

SAMLET VURDERING Det er et rigtig godt krus, som kan rumme rigtig meget. Kruset er et anderledes krus i forhold til de andre krus, vi har testet. Vi synes, at man holder bedre omkring det, da det er smallere end de andre. Det er rart, at indholdet kommer ud i små mængder, så man ikke brænder tungen! + Det siges at det er BS Christiansens yndlings termokrus. 36

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

TEST

THERMAL MUG – LIFEVENTURE Sponsoreret af: Eventyrsport Pris: DKK 169.Producentens angivelse af timer, som kruset kan holde indholdet varmt: 6 timer Temperatur efter 6 timer: 54 grader Indhold: 300 ml

UDSEENDE

BEDST TIL PRISEN

Det er et matsort termokrus med ru overflade, lavet i rustfrit stål og med skruelåg, hvilket gør det ret pænt. Låget minder om Termo mug - Hot & Cold, hvor der er skruelåg og hvor der lige er plads til eksempelvis et tebrev eller lidt sukker.

BRUGBARHED I FORHOLD TIL PRIS Det er et pænt krus og det er lækkert at holde om. Kruset holder varmen inde, så vi kan ikke mærke varmen fra indholdet, når vi holder om kruset. Kruset holder rigtig godt på varmen i de 6 timer, som producenten selv angiver. Så vi synes, at kvalitet og pris matcher godt her, da det heller ikke er for dyrt.

SAMLET KARAKTER Det er et lækkert krus, der bare kan alt det, som et godt termokrus skal kunne. Vi kan specielt godt lide farven på det. Det er et praktisk krus og det holder på varmen. Der for er det bedst til prisen.

KLEAN KANTEEN INSULATED Sponsor: Friluftland Pris: DKK 249.Producentens angivelse af timer, som kruset kan holde indholdet varmt: 8 timer Temperatur efter 6 timer: 40 grader Indhold: 355 ml

UDSEENDE Kruset er rødt, med et smart låg, som skal drejes til siden. Det er et krus, der holder meget tæt.

BRUGBARHED I FORHOLD TIL PRIS Kruset har et fint design, med et godt låg, der holder godt tæt. Det er lavet i rustfri stål. Det holder varmen inde, så den mærkes ikke, når man holder ved den. Kruset holder ikke helt lige så godt på varmen som GSI Glacier. Så vi synes, det for lidt for dyrt i forhold til det andet, når det ikke holder lige så godt på temperaturen af indholdet ligesom det fra GSI Glacier. Kruset er lavet i rustfri stål og kan også holde væske koldt i op til 24 timer.

SAMLET VURDERING Det er et godt krus, der holder varmen de timer, det skal. Men vi synes, at det er lidt for dyrt i forhold til, hvor længe det holder på varmen. NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

HR-PATRULJEN

HR-PATRULJEN MELDER KLAR En flok nysgerrige pigespejdere møder for første gang deres nye patruljekammerater, da de en weekend i april møder hinanden på Spejderbakken til HR-kursus. HR-patruljen består af 10 medlemmer, der hver repræsenterer en region. I løbet af weekenden skal patruljen lære hinanden at kende og have fyldt deres HR-værktøjskasser med inspiration og konkret viden, der skal klæde dem på til at varetage deres nye opgaver. NEKTAR har fået lov til at være med. TEKST PERNILLE SKOVGAARD POULSEN. FOTO GRETE FRISTRUP

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

HR-PATRULJEN HR-patruljen er et helt nyt initiativ hos De grønne pigespejdere og tankerne bag patruljen er at patruljen skal assistere regionerne med at finde frivillige til forskellige opgaver. Team Ressourcer anslår, at der hos De grønne pigespejdere er 25% voksne medlemmer, der ikke er aktive i korpset. Det er et ønske, at HR-patruljen får identificeret de inaktive medlemmer og forhåbentligt får matchet nogle af de voksne medlemmer med de rette opgaver, samtidig med at ikke-pigespejdere også får øjnene op for de spændende aktiviteter og får lyst til at bidrage. Til at klæde patruljen på er Malene Brandt blevet inviteret som kursusleder. Hun har en fortid som både ansat og frivillig hos De grønne pigespejdere og en professionel tilgang til frivillige bl.a. som Centerleder hos Frivilligcenter Gentofte.

FRIVILLIGE HAR MANGE ANSIGTER På programmet er et punkt om frivillighed. Malene vil gerne udfordre HR-patruljens opfattelse og forventninger til hvad en frivillig er og skal.

”NOGLE GANGE HAR VI MÅSKE EN FORVENTNING OM, AT FRIVILLIGHED SKAL SE UD PÅ EN BESTEMT MÅDE”.

”Det ville nemlig gøre det meget lettere for os at rekruttere, men sådan fungerer det desværre ikke. For nogle frivillige passer det rigtig godt at bidrage på faste dage og tidspunkter og for andre vil det være en spændetrøje, som forhindrer, at de overhovedet melder sig. Det betyder dog ikke, at de ikke har lyst til at bidrage til fællesskabet, der skal bare findes en anden type af opgaver”, fortæller Malene og hun uddyber: ”Foreningslivet er i disse år under forandring, og vi skal alle sammen være opmærksomme på at frivillige drives af forskellige årsager, og at disse også ændrer sig med tiden. Det stiller krav til os som organisation, at vi skal tilbyde forskellige typer af opgaver”.

HVAD SKAL VI? Da HR-patruljen er et nyt initiativ i korpset ligger der ikke en færdig opgaveliste til HR-patruljen. Derfor blev weekenden også brugt på at diskutere hvilke opgaver HR-patruljen skal løse og i hvilket omfang. I første omgang bliver HR-patruljens opgaver at hjælpe regionerne med det der inden for HR hedder ”Onboarding”. Det betyder at HR-patruljen kan klæde grupperne på til at tage godt imod nye frivillige f.eks. tilflyttere eller passive der bliver aktive igen. Under kurset gav HR-partner Sofie Larsen gode råd og inputs til patruljen, som vi også har fået lov til dele i NEKTAR.

Det er ikke altid så nemt at komme ind i en ny gruppe, så indimellem skal man måske lave en indslusningsplan eller snakke med gruppen om, hvordan de kan lukke op for de nye frivillige, så de føler, at de gør en forskel. HR-patruljen skal også hjælpe regionen med at dele viden om pigespejdere der flytter til eller fra en ny region, så de bliver taget godt imod. Sidst men ikke mindst kan HR-patruljen hjælpe regionerne med rekruttering til konkrete opgaver, som regionsledelsen har behov for at få løst i en kortere eller længere periode. Samtidig skal HR-patruljen sørge for at følge op på de nye frivillige og tage en snak med dem om de er faldet godt til eller evaluere på en konkret opgave, der er blevet løst. Herunder også tage en snak med den frivillige, hvis en opgave ikke fungerer så godt, og derfor blev HR-patruljen også klædt på i forhold til konflikthåndtering, for hvordan siger man til en frivillig, at den måde hun håndterer en opgave på ikke fungerer? Derfor havde HR-patruljen i weekenden besøg af organisationspsykolog Gitte Berle Falsig, der blandt andet gav gode råd til at håndtere konflikter på bedste vis. Se Gittes gode råd i boksen. Søndag eftermiddag er kurset slut og HR-patruljen tager afsked med deres nye patruljekammerater, og selvom kurset lige er slut, er det først nu deres arbejde begynder.

TYPER AF FRIVILLIGE IFØLGE MALENE BRANDT FORENINGSFRIVILLIGE Foreningsfrivillige er de stabile frivillige, der har foreningen som formål. De orienterer sig ikke nødvendigvis mod andre organisationer. Man arbejder med at medlemmer skal blive frivillige på sigt, som f.eks. når pigespejdere med alderen bliver ledere.

EVENTFRIVILLIGE Eventfrivillige arbejder ”her og nu”. De frivillige har ingen eller kun få forventninger til et langvarigt fællesskab. Det kan f.eks. være frivillige der deltager i indsamlinger eller frivillige der hjælper til på spejdernes lejr i Sønderborg, men som ikke er spejdere.

VELFÆRDSFRIVILLIGE/SOCIALE ENTREPRENØRER Velfærdsfrivillige er frivillige, der reagerer på en akut udfordring. Det kan være legetøjsindsamlinger til flygtningebørn. Velfærdsfrivillige reagerer tit på en situation de synes er unfair og arbejder for at andre kan få det bedre. HR-patruljen består af: Ane Kirstine Frydenboe (Lillebælt), Maria Morel (Lillebælt), Nanna Klingenberg Andersen (Storebælt), Charlotte Smil Thiel Pedersen (Øresund), Henriette Lærke Jensen (Vadehav), Malene Luther Primdahl (Kattegat), Freja Therese Gjøl (Furesø), Kirstine Knudsen (Kattegat), Rita Hyldahl (Skagerrak)

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

HR-PATRULJEN

GODE RÅD FRA VIRKELIGHEDENS HR-VERDEN På kurset fik HR-patruljen besøg af HR-partner Sofie Larsen og organisationspsykolog Gitte Berle Falsig, der kom med gode råd og inspiration fra hver deres hverdag. NEKTAR har samlet et par gode råd fra de to herunder:

3 GODE RÅD TIL AT OPBYGGE ET GODT NETVÆRK VED HR-PARTNER SOFIE LARSEN BIDRAG En af de effektive måder at skabe et godt netværk på er ved at bidrage. Giv til andre og vær til rådighed for andre, når de har udfordringer, kom med feedback på deres projekter eller oplæg, når du fornemmer, at de har behov for det.

OPSØG Et andet råd er naturligvis, at opsøge de personer, du finder interessante. Dette kan ske gennem workshops, foredrag eller de sociale medier, som for eksempel LinkedIn.

KONTINUITET

Sofie Larsen

Et tredje råd er at huske, at det er vigtigt med kontinuitet. I netværk er det vigtigt at opbygge tillid til hinanden og naturligvis også vedtage, at alt, hvad der siges på møderne, ikke kommer videre, medmindre det er et ønske fra afsenderen. Sørg for at skabe en god sammensætning, men vær ikke bange for ”konkurrence”. Man kan sagtens bruge hinanden som sparringspartner, selvom man er i samme branche.

3 GODE RÅD FRA ORGANISATIONSPSYKOLOG GITTE BERLE FALSIG TIL AT HÅNDTERE EN KONFLIKT MED EN FRIVILLIG Du skal være rettidig. Tag hånd om situationen, kort efter den er opstået, det dur ikke først at diskutere det et halvt år senere. Vær konkret i dine eksempler. Træk det nyeste eksempel frem på konflikten. Brug helst et eksempel hvor du selv har været vidne. Fokus på sagen, ikke personen. Det er vigtigt at fokusere på dét, det drejer sig om og ikke personlige uoverensstemmelser.

Gitte Berle Falsig

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

HR-PATRULJEN

BONUSINFO Malene Brandt er blandt de 25% voksne, der ikke figurerer som aktiv leder, men betragter sig som en ressourceperson, der stiller op, når spændende opgaver melder sig som fx at facilitere HR-kurset. Her var en afgrænset opgave, som hun havde kompetencerne til at løse.

Malene Brandt

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERHACK

DIY

PIGESPEJDERHACKS TEKST OG FOTO CHRISTINA FAARUP OG MONICA LAUSTEN

Når man er på spejdertur, har man sjældent pakket til alle uforudsete hændelser. Så er det godt at kunne hive et par tricks op ad baglommen, uanset om man har tabt en knap i bukserne eller bare har brug for hyggelys, når solen er gået ned.

PROBLEM: Bukseknap er faldet af. Øv - og så lige på sommerlejren, hvor man ikke har ekstra bukser med ...

LØSNING: Drik en dåsecola og Gem splitten. Sæt bukseknappen fast med splitten. Den kan endda holde til en tur i vaskemaskinen.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERHACK

PROBLEM: Hvem har ikke prøvet, at en eller flere af knapperne falder af uniformsskjorten ... eller andet tøj. Løsningen er selvfølgelig at sy knappen på igen - men ...

LØSNING: … Man kunne også være forudseende og lægge et lag klar neglelak på - så skal det nok holde!

PROBLEM: Lyset fra en mobiltelefon. Det er fint, når man skal lede efter noget i et mørkt telt - men ikke godt som hyggebelysning.

LØSNING: Her er der så hyggebelysning. Mobiltelefonen eller lommelygten skinner op gennem en flaske vand, som sørger for at sprede lysstrålerne.

PROBLEM: Øv! Her når man altid til og ender med at klippe høstbindegarnet i små stykker, men ...

LØSNING: Find en spand med låg og skære et lille hul, hvor snoren kan komme igennem, så der ikke går kludder i det.

GENBRUG: Genbrug lukkemekanismen fra en pakke vådservietter Klisteret på nogle mærker af vådservietter er fantastisk... Sæt lukkemekanismen på en anden pose og skær et hul, der passer til.Mums - aldrig mere bløde chips! Eller splattede skumfiduser, der har ligget ude i regnvejr.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

Postkort ALLE BØRN SKAL I SKOLE! TEKST OG FOTO KATRINE KINGO

Kære pigespejdere, Mit navn er Katrine, jeg er 18 år gammel. Jeg er så heldig at repræsentere De grønne pigespejdere på Spejderhjælpens tur til Rwanda. Vi er fem unge afsted fra hver vores korps, samt Maria og Cathrine fra Spejderhjælpen og Teis fra DPOD (Disabled People´s Organisation Denmark). Vi er afsted i en uge for at se, hvad Spejderhjælpens penge bliver brugt til i praksis, og høre og genfortælle børn med handicaps historie. Vi bliver mødt af smil og højt humør alle de steder, vi besøger, og det er en helt fantastisk oplevelse! Da den lange flyvetur endelig er ovre, og vi stiger ud af flyveren, dufter vi for

første gang til Afrika – en helt unik essens, der bedst kan beskrives som duften af rødt mudder, der er lidt brændt. Vi møder Teis og vores chauffør. Næste morgen besøger vi ”Kigali Genocide Memorial Centre”, der er et museum om folkemordet i 1994. Det er en meget mørk del af Rwandas historie, som trods alt bliver flot fortalt gennem museet. Samme dag kører vi videre på de rød-mudrede veje, og møder for første gang Eric, Jean og William fra NUDOR, der er den rwandiske søsterorganisation til DPOD. De giver os et fint indblik i projektet og taler alle godt engelsk, og de skal være vores tolke på resten af turen. Turens tredje dag. I dag skal vi besøge Burema-skolen. Lige så snart vi stiger ud af bilen, vælter hundredvis af børn hen og omringer os. De rører ved vores hår, hud

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

og tøj, og virker meget fascinerede af det. Vi hygger og fjoller og får også muligheden for at snakke med nogle af børnene med handicap. Gisele er ét af de børn, der har et handicap i benet. Før projektet startede, var der 4 børn med handicap på skolen. Nu er der hele 45! Det er et godt eksempel på den enorme udvikling, skolerne gennemgår, både i forhold til faciliteter, men også i forhold til viden. Der er stadig en del forældre, der gemmer deres børn væk, udelukkende fordi de har handicap. Her arbejder projektet på en fælles forståelse for, at ALLE altså skal have ret til at komme i skole! På turens fjerde dag besøger vi endnu en skole: Muramba-skolen. Skolen ligger i et af de fattigste distrikter i Rwanda og har 1900 elever – heraf 40 med handicap. Dagen starter med regn, men senere titter solen dog frem. Det er vel regntid! Elever-

RWANDA

ne lærer os et spil, de kalder ”sit-ball”, der er ligesom volleyball, bare uden at stå op! På denne måde kan alle være med, handicap eller ej. Her møder vi også Emmanuel, der har en deform brystknogle, og som virkelig er god til spillet! Endnu en skole er på programmet, denne gang er det Ruhango-skolen, vi besøger. Her har de rigtigt mange faciliteter til børn med handicap, hvilket er virkelig fornøjeligt at se. Både handicaptoiletterne og ramperne på skolen fungerer mega godt. Eleverne har forberedt et stort show for os (heriblandt en sangleg fra pigespejderne), hvor de både danser, synger, spiller skuespil og rapper – alt med handicap som tema! Meget flot og gennemtænkt. Turens sjette dag er en slags ”hviledag”. Vi får derfor muligheden for at vandre i

regnskov, gå bridge-walk 50 meter over jorden, og om morgenen vågner vi ved en flok bavianers skrig. Efter hviledagen skal vi besøge de rwandiske pigespejderes hovedkvarter. Her har de et super godt samarbejde med lokalsamfundet. Man kan bl.a. blive testet for HIV, og kvinder kan få hjælp til at komme ud af prostitution. Pigespejderne i Rwanda er for gode! Turens sidste dag byder på endnu et besøg på Burema-skolen, og vi deltager i den månedlige Umuganda-dag. Hver sidste lørdag på måneden holder de en arbejdsdag i hele Rwanda, hvor alle hjælper lokalsamfundet, og denne lørdag bliver brugt på at bygge handicapfaciliteter på skolen. Super fedt koncept, og sjovt at hjælpe til med udgravninger, græsslåning og andet

spas. Der bliver afholdt en takkeceremoni for alle medvirkende i projektet, og resten af dagen bruger vi på et rwandisk marked (med masser af energi!). Nu kalder lufthavnen, og vi skal hjem fra Rwanda, som jeg er kommet til at elske højt. Kærlig hilsen

Katrine

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

TANKESTARTEREN

DET MED GUD – men hvordan?

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

TANKESTARTEREN

TEKST INA ANDREASEN OG SUZETTE MUNKSGAARD, CUR, CENTER FOR UNGDOMSSTUDIER

En gruppe pigespejdere stimler sammen på gulvet i små grupper omkring ’tankestarteren’ - et stort kvadratisk ark med billeder og spørgsmål centreret omkring ordene ’Tør du? – Frygt ikke!’. Pigerne har lige forsøgt sig med at ´gå på dybt vand´ i fortællingen om Jesus, der går på vandet, og Peter, der plumper i med begge ben. Det er en fortælling, der blandt andet handler om at turde - at turde gå ud af sin comfort zone, at turde turde og turde tro.

”Årh – han er modig! Det ved jeg ikke, om jeg turde!” siger en af pigerne spontant og peger på tankestarterens billede med surferen i den store bølge.

”HENDE DER SER BANGE UD! HUN GEMMER SIG, - MEN KIGGER OGSÅ UD UNDER PUDERNE!” En pige peger på et spørgsmål i hjørnet og læser op: ”Hvornår har du sidst været modig?” Straks går snakken blandt pigerne, der er ivrige efter at fortælle om de gange, de var modige i forhold til edderkopper, slanger, en mørk kældertrappe, et aftenløb, eller dengang de skulle gå over kirkegården alene. Lederen peger på de to ord i midten af tankestarteren og spørger til, hvad der står i midten? Pigerne kigger på ordene: ”Tør du? Frygt ikke!”. ”Hvorfor tror I, det står der?” spørger lederen. Igen går snakken frimodigt, og den ene tanke starter den næste, om det at turde, at være bange og at have mod. Pigerne lytter til hinanden, men sidder også klar på spring til at være den næste i talerækken.

”DA VI SNAKKEDE MED PIGERNE OM DET AT FRYGTE OG VÆRE BANGE FOR – SÅ VAR DER FLERE, DER SAGDE, AT DE VAR BANGE FOR DØDEN. Da blev der helt stille, og det blev lidt svært, for pludselig snakkede alle om døden. Egentlig skylder vi børnene, at der er tid til den slags snakke og at vi tør dem”, siger Marianne Ankarfeldt, der er leder i Nordlys Gruppe.

PIGEFÆLLESSKABER SKABER ET SÆRLIGT RUM FOR REFLEKSION Det lader til at pigespejderfællesskabet har en særlig styrke i at skabe rum for refleksion og samtale om livsemner. Særligt der hvor aktivitet, refleksion og samtale kombineres, opstår der stjernestunder blandt både yngre og ældre piger.

Det er en af de erfaringer, der er blevet gjort i projektet ”Det med Gud, men hvordan?” – som er et projekt om værdiformidling og kristendomsformidling i de værdibårne børne- og ungdomsorganisationer. Andre steder har spejdergrupper afprøvet en ´tankestarter´ med fokus på TAK. Hver tankestarter indeholder idéer til en aktivitet eller leg og en fortælling, som skaber en erfaringsramme i forhold til samtale og refleksion omkring et almenmenneskeligt begreb. ”Jeg blev overrasket over, at VI egentlig ikke behøver at sige så meget med de der tankestartere – at vi skal bare sætte tankerne i gang med en leg, en historie og et tema – og så kommer det bare. Pigerne snakkede jo løs om tak!”, fortæller Amalie Domino, der er leder i Ringsted Gruppe. Tankestarteren kobler fortælling, aktivitet, refleksion og samtale, og netop denne flerdimensionelle tilgang til kristendomsformidling bemærkes af lederne. En aktivitet kan også være bærende i formidling af kristendom, - ligesom den er det i formidling af spejderfærdigheder.

“Det fungerer rigtig godt, når vi kobler en aktivitet på en tekst – så er det noget vi kan bruge hele mødet på. Det er ideelt, når der er noget man kan lave, og noget man kan snakke om. Så giver det også aktivitet i mødet. For budskabets skyld er det altid godt med den personlige snak. Så når man meget længere ud end bare ved at læse noget op”, siger Helle Lorenzen, der er leder i Strandmarksgruppen.

TØR VI INDGÅ I SAMTALEN? Det kræver mod af både ledere og børn at indgå i fortrolige samtaler, hvor man ikke har alle svarene. Men når spejderlederen tør spørge ind, også uden at have parate svar, opstår der rum for refleksion - og der bliver plads til snakke om emner, som voksne i andre arenaer af børns hverdagsog fritidsliv ikke tør spørge ind til. “Det er rart, at man til spejder taler om sådan nogle ting. Også i forhold til at kunne sige til forældrene at her tager vi emner op, som f.eks. ‘hvordan er man en god ven?’ og ‘husk at sige tak til hinanden og hjælpe hinanden’: mere end vi bare har det i vores motto – vi gør det rent faktisk også”, Monica Hald Ingerslev, leder i Jonstrup Gruppe.

FAKTA DET MED GUD – MEN HVORDAN? Projektet ’Det med Gud - men hvordan?’ handler om værdiformidling og kristendomsformidling. CUR, Center for Ungdomsstudier, følger ’Best practice’ i 4 børne- og ungdomsorganisationer (De grønne pigespejdere, KFUM-Spejderne, FDF og KFUM og KFUK) og er nysgerrige på, hvordan værdier og kristendom formidles i værdibårne organisationer. I foråret 2017 har CUR bl.a. fulgt tre forskellige Next practice-opgaver (tankestarter, ledersamtalekort og #gulpåske), som er til afprøvning blandt 40 forskellige grupper. Projektet er støttet af Y´s Men Region Danmark. Se evt. mere om projektet på www.cur.nu

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SALG AF HYTTE

TEKST PERNILLE SKOVGAARD POULSEN. FOTO PRIVAT

I 2010 solgte pigespejdergrupperne i Aarhus hytten Grønnebo. Grupperne havde på daværende tidspunkt erkendt, at selvom de havde en lækker hytte med fantastiske omgivelser, så var det simpelthen ikke nok, at den kun var udlejet til pigespejdere mere end et par gange årligt. Med salget af hytten fik grupperne i Region Kattegat en betydelig sum penge, som de skulle tage stilling til, hvordan skulle forvaltes. Hyttens daglige drift blev varetaget af en bestyrelse bestående af ledere, der havde gjort et stort stykke arbejde gennem mange år. Hanne Vedel Sterndorf var som repræsentant for pigespejderne i Aarhus med til at sælge hytten. ”Vi fik omkring 8 millioner for hytten, da vi solgte den. Det var og er virkelig mange penge i frivilligt regi. Derfor besluttede vi, at pengene skulle være til gavn bredt i korpset. Medlemstallene var på daværende tidspunkt nedadgående, og vi ville gerne bidrage til, at korpset kunne få hjælp til at få vendt den nedadgående spiral. Vi besluttede derfor, at størstedelen af pengene skulle bruges på korpsplan. Da vi gav pengene til hovedbestyrelsen, var det på betingelse af, at pengene ikke blev brugt på fast ejendom.

DET VAR MEGET VIGTIGT FOR OS, AT PENGENE SKULLE OMSÆTTES TIL NYE AKTIVITETER FOR PIGERNE OG ANSÆTTE KONSULENTER” fortæller Hanne.

Grønnebos bestyrelse ønskede også at uddele nogle af pengene til de lokale spejdere. Derfor fordelte de også en sum til hver af grupperne i Århus og omegn og beholdt 10 % til det, der i dag kendes som Grønnebopuljen. Grønnebopuljen har uddelt penge til pigespejdere, der har søgt tilskud til udlandsrejser, klatreinstruktørkurser, aktiviteter, tilskud til grupper i lokalområdet, til Pigespejderevent, udlandsture eller Spejdernes Lejr, ligesom puljen også har hjulpet spejdere med hjælp til kontingent eller uniformer. De store arrangementer har været vigtige for puljen at støtte, for det er, som Hanne siger, det, der virkelig giver oplevelser og minder til pigerne. Grønnebopuljen kan søges af pigespejdere fra hele landet.

KONSULENTER SKABER SAMMENHÆNGSKRAFT Selvom medlemstallene endnu ikke har nået de højder, som Hanne, Grønnebopuljen og hovedbestyrelsen havde håbet på,

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

har de været glade for at kunne bidrage til fællesskabet. ”Det er jo svært at sætte en finger på, hvad der præcist har bidraget til den medlemsvækst, som vi heldigvis oplever lige nu. Men vi er glade for, at grupperne har haft konsulenter at tale med og få sparring af. Jeg har oplevet, at konsulenterne skaber sammenhængskraft. Især i de regioner, hvor der er langt mellem grupperne”, forklarer Hanne.

OVERVEJELSER OG ERFARINGER Hanne og Grønnebopuljen har gjort sig en masse erfaringer. Erfaringer, som de gerne vil dele ud af, hvis andre grupper skulle have samme overvejelser i forhold til at uddele midler til gavn for hele korpset. ”Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man ønsker pengene skal gå til. Det er helt fair, at man opstiller nogle krav og forventninger. For os var essensen:

VI HAR IKKE GLÆDE AF AT GNAVE I MURSTEN, VI HAR GLÆDE AF AT FÅ FRISK LUFT OG GNAVE I EN PIND. Derfor valgte vi den løsning, vi gjorde. Samtidig var vi igennem processen meget bevidste om, at vi er en del af en helhed, hvis vi ikke har de andre, er vi ikke no-

SALG AF HYTTE

get selv. Korpsets velbefindende er vores fælles sag, det hjælper ikke noget, hvis vi lokalt har en pose penge, men korpset lukker, vi skal ikke dø med en guldske i munden”, understreger Hanne, og hun bakkes op af tidligere formand Birgitte Eriksen, der som formand var med i dialogen om Grønnebomidlerne. ”Jeg er stor fortaler for, at vi udnytter ressourcerne dér, hvor der er behov for dem, så vi i stedet kan udvikle korpset og sikre, at der også er pigespejderarbejde om 20 år. Vi har arbejdet i mange år for medlemsfremgang, og jeg er ikke i tvivl om, at konsulenterne, der blandt andet blev ansat med hjælp fra Grønnebopuljen, har understøttet det lange seje træk i grupperne, som det har krævet at vende medlemsnedgang til fremgang”, fortæller Birgitte.

DIALOG SKABER LØSNINGER TIL GAVN FOR ALLE Birgitte Eriksen, der var formand for De grønne pigespejdere, da Grønnebo blev solgt, kan huske dialogen med Aarhusgrupperne om, hvordan pengene skulle bruges. ”Der er ingen tvivl om, at det var en stor beslutning for grupperne i Aarhus at donere pengene til brug på landsplan, de ville jo også gerne sørge for, at de kom de lokale spejdere til gode, og det synes jeg,

de løste fornuftigt med donationer. I hovedbestyrelsen håbede vi dengang, at de havde lyst til at give nogle af pengene til Spejderbakken. Vi manglede et sted, hvor vi kunne være til topledelsesmøder og til vores store kurser, hvor vi i begge tilfælde måtte leje os ind hos andre for at holde kurser.” Det blev ikke en del af løsningen, men Birgitte er alligevel glad for den løsning,

Grønnebos bestyrelse og hovedbestyrelsen valgte. ”Det havde på daværende tidspunkt ikke været muligt at ansætte konsulenter til at hjælpe grupperne med at få vendt medlemsnedgang til fremgang. Den indsats har kunnet mærkes, og jeg håber, at andre grupper, der går med samme overvejelser vil gå i dialog med folkene bag Team Ressourcer”, slutter Birgitte.

FAKTA Grønnebomidlerne er blandet andet blevet brugt til udviklingskonsulenter og de omkostninger der har været forbundet med deres arbejde. De har desuden afholdt en del kursusmoduler i forskellige sammenhænge både på NYS, til regionskonferencer, på Mangemodul og på Ungleder. De sidste otte kvartaler har der været fremgang i medlemstallet hos De grønne pigespejdere. Der er pr. 31. maj 4.215 medlemmer.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNES LEJR

KOM TIL SØNDERBORG OG BLIV ZERO HERO TEKST RASMUS KJØLBY

Bæredygtighed er et at de store temaer på Spejdernes Lejr. Og du kan selv være med til at gøre lejren mere grøn.

FOTO MORTEN CLAUSEN

FOTO FACEBOOKGRUPPEN BLAF

FOTO MARTIN ZIEMER

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

KOM BÆREDYGTIGT FREM Det er torsdag den 20. juli, og du er lige kommet med færgen fra Fyn til Fynshav på det østlige Als. I er fire pigespejdere, der har besluttet jer til at komme bæredygtigt til lejren. Fra færgelejet svinger I til venstre og går gennem den hyggelige by og mod syd langs kysten af Als. I de kommende to dage går turen ned til sydspidsen af Als og rundt langs kysten til Sønderborg. Turen foregår til fods, og om natten overnatter I langs kysten i en shelter. Egentlig er det lidt besværligt, men at gøre noget tosset er jo også en af de sjove ting ved at være spejder. Og så tosset er det heller ikke at værne om naturen.

GRØN TRANSPORT BETYDER, AT DU ENTEN • vandrer • cykler – Vil du kun cykle det sidste stykke? Lejrdeltagere, der rejser med færgen fra Fyn til Als, kan ved bestilling i tilmeldingen komme videre fra færgen til lejren på en af kommunens lejrcykler • sejler for sejl

I ankommer til lejrpladsen lørdag til middag og møder resten af jeres gruppe, men I har et særligt smil på. I er nemlig lige blevet udnævnt til Zero Heros af Sønderborg Kommune.

SÅDAN BLIVER DU BÆREDYGTIG HELT I er helte, fordi I mindsker lejrens CO²-belastning ved at ankomme bæredygtigt til lejren. Det er godt for klimaet, og det gør lejren mere grøn. Og netop transporten er den største CO²-udleder ved lejren. Analyser viser, at transporten udgør langt den største belastning i lejrens CO²-regnskab – faktisk 86 procent. Det løber op i 1870 ton CO². Det er Sønderborg Kommune, der sammen med lejren står bag tiltaget med bæredygtig transport. Og den eneste regel er, at du skal bevæge dig til lejren uden at bruge motor, medmindre du blaffer. Du bliver Zero Hero og får et mærke til din uniform, hvis du ankommer med grøn transport fra kommunegrænsen. Rejser du grønt helt hjemmefra, bliver du Super Zero Hero. Her er det tilladt at tage færgen.

• eller blaffer – Find tip til at blaffe på blaffernationen.dk Du og din patrulje kan i tilmeldingen til Spejdernes Lejr registrere, at og hvordan I vil ankomme grønt. Så har Sønderborg Kommune et Zero Hero-mærke klar til jer på lejren. I Sønderborg-området er der gode muligheder for at finde shelters og teltpladser eller måske låne en spejderhytte at overnatte i. Under ZERO HERO på sønderborg.dk kan du finde detaljerede kort over ruter og steder at overnatte.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNES LEJR FOTO ULRIK M. ERIKSEN

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRÃ&#x2DC;NNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNES LEJR

EN DAG PÅ SPEJDERNES LEJR TEKST RASMUS KJØLBY

Spejdernes Lejr er lige om hjørnet, men hvordan kommer dagene egentlig til at se ud for en leder på lejren? Her er et eksempel på, hvordan en dag som leder på Spejdernes Lejr 2017 kan være. Dette er med andre ord ikke en præcis beskrivelse, men et bud på, hvordan du kan opleve en dag på Spejdernes Lejr.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNES LEJR

FOTO MADS H. DANQUAH

7:30 VÆKNING I UNDERLEJRENE Solen er allerede stået op over lejrpladsen, da du vågner. Du tænder op under havregrynene i gruppens køkken, mens en af de andre ledere vækker spejderne. Sammen med spejderne spiser I jeres morgenmad på gruppens lejrplads. Imens vinker I til en flok engelske spejdere, der ligger lige ved siden af jer. De skal i dag på en af de forberedte vandreture i området, så de er allerede på vej på tur.

9:00 SPEJDERNE TAGER PÅ REJSE Efter morgenmaden følger I spejderne til aktivitetsområdet. I dag skal de på ”kulturrejsen”, hvor de skal lære om grænseområdet og andre lande rundt omkring i verden. Det er lejren, der arrangerer ”rejsen”, og nogle af lederne skal med og være ”rejseledere” for spejderne. Men i dag har du fri og kan opleve lejren.

Tårnet Slottet

9:30 FRI AKTIVITET FOR LEDERE

I skal til et foredrag med tips og input til, hvordan man håndterer spejdere, der har det svært med det sociale og ikke fungerer i gruppen. Det er bare ét af de mange tilbud, der er til ledere, seniorer og klanmedlemmer. Du har mulighed for både at udvikle dig som leder og at deltage i aktiviteter med mere fart på og fysiske udfordringer.

Møllen

Broen

Efter at have afleveret spejderne og din lederkollega ved aktivitetsområdet går du sammen med en anden leder ind til Knudepladsen midt i lejren. Den er lejrens centrale torv og emmer af liv fra stande, caféer og det store supermarked. Men i første omgang går i over pladsen og videre til Oasen, som ligger lige ved siden af. Det er fordybelsesområdet, hvor der under hele lejren er plads til refleksion og udvikling.

Fabtown

Parkering

Sceneområde

Sønderbog by

250

FOTO JON KRISTENSEN

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

500

1000 Meter

FOTO JON KRISTENSEN

SPEJDERNES LEJR

På Knudepladsen finder du din kaffe. Her kan du købe bind og den tandbørste du har glemt at tage med på lejr. I voksenområdet må du gerne larme lidt længere, drikke en øl og møde andre voksne spejdere.

OVERBLIK BROEN

Øen

Bellahøj Bording Brandstrup Esbjerg Gentofte-Vangede Grøndal Gørlev Helleruplund Houlkær Hvalsø Spejderne Isenvad Kalundborg Kirke Helsinge Lillebælt Mårslet Nakskov Otterup Ringsted Gruppe Rødekro Skads/Andrup Solbjerg Strandmark Svendborg Søndersø Taastrup Vanløse Vejle Vigersted Gruppe Vodskov Aalborg

TÅRNET Ballerup Brædstrup Dragør Fuglebjerg Gladsaxe Hammerum Herning Hjallerup Hobro Holbæk Horsens Langeskov Gruppe Næstved Sdr. Felding Strandhuse Tårnby Vildænderne

SLOTTET

MØLLEN

Allingåbro Augusta Niels Borup Brabrand Christiansbjerg Gruppe Dalum Falkenberg Gruppe Frederikssund Frederiksberg Grindsted Haderslev Hasle-Møllevang Haubro Hedensted Holstebro Islev Jonstrup Korsør Løsning Odder Præstø Rødovre Gruppe Sanderum Sct. Clemens Slagelse Valby Gruppe Vesterbro Vorbasse Øster Snede

2. Randers Asserballeskov Bangsbostrand Bornholm Dianalund Frederikshavn - Hørkær Guderup Gudum Haslev Kibæk Lomborg-Rom Lyngby Ringkøbing Risskov Silkeborg Skt. Jakob Them Vejlby gruppe Vorup-Kristrup Ålbæk Gruppe

12:00 FROKOST PÅ KNUDEPLADSEN

FOTO JESPER TOFT

Efter oplægget er I blevet sultne og vil have frokost. Efter nogle dage med lejrmad har I lyst til et alternativ, så I går tilbage til Knudepladsen. Her bestiller I mad i caféen og sætter jer udenfor og spiser, mens I kigger rundt på torvet. I den ene ende af torvet kan I fornemme lyden fra lejrradioen, der sender fra deres åbne studie, og ovre langs den anden side af torvet er det Sønderborg Kommunes stande, der præger billedet.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

SPEJDERNES LEJR 12:30 CYKELTUR IND TIL BYEN I får lyst til at tage en tur ned i Sønderborg by for at købe en is. For at komme nemt og bæredygtigt frem og tilbage går I over Knudepladsen, hvor Sønderborg kommune har 1.000 cykler til udlån. I låner en cykel hver og sætter kurs mod havnen midt i Sønderborg by. Fra Knudepladsen hopper I på cyklen og triller ad den nyanlagte sti langs Alssund ned til byen. På stien nyder I en flot tur langs vandet og kommer nemt ind til centrum af Sønderborg uden at skulle ud på større veje. Stien går helt fra den nordligste ende af lejrpladsen langs vandet og ind til Sønderborg Havn. Undervejs er der flere udsigtsplatforme og nedgange til stranden, hvor I kan nyde den flotte udsigt over sundet. I passerer også den nye Alssundbro, der tårner mere end 30 meter over hovederne på jer. FOTO MONICA LAUSTEN

13:00 HYGGE I SØNDERBORG Cyklerne stiller I på havnen, hvor I går en tur på den lange promenade og nyder solskinnet. Langs kajen har I Sønderborg Slot foran jer og den smukke Christian X’s bro bag jer. Efter en tur frem og tilbage ad kajen køber I en is ved ishuset inden I drejer op i byen. Efter få hundrede meter når I til gågaden, der i anledning af lejren er pyntet op. Der er aktiviteter flere steder i området, så folk i byen kan se, hvad det vil sige at være spejder. I kigger i et par butikker, inden I cykler tilbage.

14:00 SPEJDERBUTIKKERNE I afleverer cyklerne på Knudepladsen og trasker ned i den anden ende af pladsen, hvor I tjekker spejderbutikkerne ud. Både 55° Nord og Spejdersport er med på lejren og har alt det officielle Spejdernes Lejr-merchandise klar på hylderne.

14:30 INFOSTANDEN Tæt på spejderbutikkerne finder I Løkkegaard. Den nedlagte gård er lejrens hovedkvarter. I skal have planlagt, hvilke aktiviteter spejderne skal på i morgen, og stikker hovedet ind i laden, hvor informationen ligger. Her kan I høre mere om aktiviteterne og stille andre spørgsmål til lejren.

15:00 FABTOWN

FOTO JAN VESTERGAARD

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

På vej tilbage til gruppens lejrplads smutter I forbi FabTown. FabTown er et område for spejdere over 17 år, hvor man kan arbejde med forskellige projekter. Lige fra at løse problemer for en lokal virksomhed til at bygge shelters, der skal blive stående når lejren er slut. I tjekker FabTown, ud inden I går tilbage til jeres egen lejrplads. Rejsedagen for jeres spejdere er ved at være slut, og inden længe skal der laves mad.

Følg @P IGESPEJ DER på Insta gram

DEL DIT #PIGESPEJDERLIV MED ANDRE GRØNNE PIGESPEJDERE Vil du være med til at forme pigespejdernes synlighed på Instagram? Så kan din gruppe melde sig til #gruppetakeover, hvor I kan vise jeres #pigespejderliv til andre grønne pigespejdere i en hel uge. Skriv en mail til tk@pigespejder.dk for at høre mere.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

OPSLAGSTAVLE

L J E F 5 N I F

din røde top nu med sidder du ne og jl, ve fat fe ha l m vi fe e e end P dig vi gern O ET N …fundet mer t de afejl er å- og komm hånden - så tte stave-, sl re rette-tusch i at ed m e hjælpe os i. Vil du gern e tr ykt? iv bl frivillig inden de eld dig som der.dk og m ej sp ge pi daktion@ Så skriv til re r. se æ rl korrektu

Har du…

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

e e w r af r vi g n te f o to ?I e S ss en ikk , pre TAR et: K r ist r R nal ktø i NE sse TA jour eda rd tere EK med asser mbo er in R N te r e v k e d o d u FO kræf re br op m , hvis RIV øve Væ r? H ail SK du pr illede? daktø s en mer.dk Vil forb atre nd o pejd b e es de di t .S er tion @pig e ll k on a red akti d re

et spændende t af at skabe ge ta op vi er daktionen I NEKTAR re . r bliver læst de , in nske bredt. as mag r spænder ga de , re se læ i toget på s re bladet med at tale til vo der, der har ej Vi forsøger ske at sp hu ge al pi e sk 15 årig peleder, der up gr e Fra den unge ed pir, lidt rv pa ga på glitret kole til den e og læsestof vej til ef ters th okrus. d rm go te ed af m st langs rtager og te po re som lægge sig på s, er w ie et . Og tempo r både interv r ange og høje of tere. Vi ha ge m ry er e e ng rn ga ne bitio n. Så nogle io kt da en Ideerne og am re t ig de ill ngge er an er en friv et – andre ga det er når m TARS t og for meg lid r fo Nogle af NEK . a m ed m m der et ko r d, der ryger få or r ra de st e, ek sk et ler r type menne de , slåfejl eller el en D i . t vi r indholde nsklære, ved ejl. Som finde læsere er da ser en stavef de r år sprogligt st nå , em ne fr ondt i øjne is der er den hv , ig rd s. Der for æ dre trov e gøre tilfred teksten min l vi også gern vi re se læ type ser. sjusket. Den korrekturlæ R en frivillig TA EK N r ge sø

OPSLAGSTAVLE

V i er så klar til S pejdern fare for es Lejr 2 at vi kom 017, me mer til a kursusm n der er t kede o ylder på ingen s i efterå Spejderb til, lige ret. Til akken e fra de 1 r 2 der n ok -årige ti er klar ti at give s l nye led l instruk ig ere til d tørkursu kalende e er farn s. Sæt a ren til m e, d e r llerede aj, når d nu k r y d er er de si legeretm ø d e. K

ALENDE

R – 2017

22. juli – Spejdern 30. juli 2017 es Lejr 2017

25. augu s

t – 26. Weeken d-labora august 2017 to aktivite tsmateri rium: Vi udvikle ale til h ele korp r set. 15. septe m b e r – Kursusm ylder på 17. septembe r 2017 Spejderb • Instr akken uktørku rs u s • 12-års kursus • Mang e m o d ul • Grun dkursus for nye ledere

30. septe m

Toplede ls

ber – 1. o

esmøde

14. oktob

VIL DU HAVE N OGET PÅ OPSLAGSTAVL EN ?

Mangler du stab eller deltagere til årets fedeste arrangement? Har du brug for hjælp til et kursus eller ha r du en god idé, der fortjener at se dagens lys, så send dit bidrag til Pernille på redaktion@pige spejder.dk

ktober 2 017

Unglede er – 19. oktob er 2017 rkursus 1, 2, 3

25. nove mb

Nyborg

er – 2

6. novem strand k ber 2017 ursus

13. janua r–

Toplede ls

14. janua r

esmøde

2017

5. maj – 6. maj 20 18 tmø

Delegere

de 2018

T DELEGERE

MØDE 2018

d er nu over, om l e d re e ll a Tænk nes ska flere du sy lsen, er én eller ty vedbes re o h l ti s e ll opsti aj 2018 er når der i m ø de. delegeretm ”kandidat” r tælle din HUSK at fo nak med og tag en s om din idé ligheder. h e n d e s mu h en d e o m

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2017

AFSENDER: DE GRØNNE PIGESPEJDERE, ARSENALVEJ 10, 1436 KØBENHAVN K

VI VED GODT, AT DENNE T-SHIRT NÆPPE PASSER PÅ EN LEDERKROP, MEN FORTVIVL EJ – FOR DER ER NYE LÆKRE T-SHIRTS PÅ VEJ TIL DE VOKSNE!

GNISTERNE T-SHIRT I SORT MED PRINT PÅ FORSIDEN OG TEKSTEN: ”TA’ MED MIG PÅ EVENTYR…” PÅ BAGSIDEN. Materialerne i denne T-shirt er produceret med hensyn til mennesker og miljø. Materialet er certificeret af Svanen, GOTS og Øko Tex. Alt bomuld er 100% organisk og Fairtrade der tilsammen dækker både kvalitet, sundhed, miljø og arbejdsforhold.

PRIS 169,- DKK