Den lille spejderuge: aktivitetsmateriale: Pia Pindsvin tager til jordens indre

Page 1


Udgivet januar 2025 Layoutet af: Bureauet A/S

Illustrationer af: Sofie Milword, Illustreg og Aia Kragh

Skrevet og udviklet af: Annette Wachs, Anna Damstedt Glæsner, Pernille Nymark Koch og Astrid Viuff

De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K Spejderuge@pigespejder.dk · www.denlillespejderuge.dk · www.pigespejder.dk

Introduktion til materialet

I ekstramaterialet “Pia Pindsvin tager til jordens indre”, sætter Den lille spejderuge fokus på adventure, udforskning og aktiviteter i naturen.

Fundamentet for aktiviteterne er de gode værdier fra Den lille spejderuge: Fællesskab, samarbejde og udeliv. Samtidig har nogle dygtige børnehaveklasseledere givet deres input samt afprøvet aktiviteterne og efterfølgende givet værdsat feedback. Det har ledt til aktiviteter, hvor eleverne bliver udfordret til at turde mere, til at samarbejde og til at være nysgerrige på verden omkring dem.

Der er lagt op til, at børnehaveklasselederne kan følge materialet kronologisk eller udvælge de aktiviteter, der giver mening for dem selv og eleverne. Der er angivet en tidsramme for hver aktivitet, men nogle børnehaveklasseledere vil måske dykke længere ned i den enkelte aktivitet og dermed bruge længere tid end angivet.

• seks aktiviteter hvor børnene skal samarbejde og blive udfordret.

Aktiviteterne knytter sig til historien om Pia Pindsvin.

• kopiark med:

- tre illustrationer til “Pia Pindsvin tager til jordens indre”, som også kan printes uden farve, så eleverne kan farvelægge dem.

- fire illustrationer til bevægelsesaktiviteten “Vilde naturfænomener” (aktivitet 3). Illustrationerne kan også printes uden farve, så eleverne selv kan farvelægge dem

- papirark med tallene 1-4 samt en illustration af en diamant til aktiviteten UV-stopdans (aktivitet 5).

- diamanter til uddeling i aktiviteten UV-stopdans (aktivitet 5).

- en ekstraopgave bestående af en labyrint, hvor Pia Pindsvin skal finde vej til jordens indre.

Aktivitetsmaterialet består af:

• en historie om Pia Pindsvin og hendes venner, der tager til jordens indre for at finde deres ven Bente Bænkebider.

HØJTLÆSNING: PIA PINDSVIN TAGER TIL JORDENS INDRE

Du kan dele historien op i to bidder – en om morgenen og en efter frokost.

Pia Pindsvin sad i vindueskarmen og kiggede ud i skolegården. Hun ventede på, at skoledagen skulle begynde. Hun sad og tænkte på, hvor meget hun håbede på, at de skulle være udenfor og opleve en masse sjovt, ligesom da de var med i Den lille spejderuge.

RIIIING! Klokken ringede ind, og Pia Pindsvin fandt hurtigt sin plads. Hun kiggede rundt i klassen. Der sad Signe Snegl, der var Thomas Tusindben, og der kom Egon Edderkop pilende, Ronja Ræv sad lige hvor hun plejede og der sad. Nej vent. Hvor var Bente Bænkebider?

Lærer Muldvarp klappede i hænderne for at få ro i klassen. Hun havde en vigtig besked til dem alle sammen.

“Som nogle måske allerede har opdaget, så mangler vi Bente Bænkebider i dag. Hun er forsvundet. Hendes forældre har fortalt mig, at hun legede ude i skoven, som ligger her i nærheden, og at hun pludselig faldt ned i et dybt, dybt hul.”

Alle eleverne kiggede forskrækkede op på Lærer Muldvarp.

“Hvad skal vi gøre for at hjælpe hende?!” udbrød Signe Snegl.

“Der er allerede nogle ude at lede efter hende,” svarede Lærer Muldvarp.

“Men vi må da gøre noget!” sagde Thomas Tusindben med en høj og skinger stemme.

“Jeg forstår godt, at I er bange og nervøse, men Bente Bænkebider skal

nok blive fundet og komme hjem igen,” beroligede Lærer Muldvarp dem.

I frikvarteret fandt de fem venner hinanden. De manglede Bente Bænkebider. De var triste over, at hun var forsvundet.

“Vi bliver altså nødt til at gøre noget!” sagde Thomas Tusindben igen.

“Ja, jeg er helt enig, men hvad skal vi gøre?” sagde Pia Pindsvin.

“Jeg har en god idé,” sagde den snu Ronja Ræv.

Ronja Ræv foreslog vennerne, at de skulle gå fra skolens område og hen til den skov, hvor Bente Bænkebider var forsvundet. Det var forbudt at forlade skolens område, men de blev nødt til det for at redde en ven i nød. Henne i skoven skulle de hoppe ned i hullet, der førte til Jordens indre, som Bente Bænkebider var forsvundet i. Ronja Ræv vidste lige præcis, hvilket hul det var, for hun var tit henne og lege i skoven.

“Er I med på den?” spurgte Ronja Ræv. “Ja, men jeg synes, det er lidt uhyggeligt,” sagde Egon Edderkop.

“Det kan jeg godt forstå, men jeg skal nok passe på dig,” sagde Signe Snegl.

“Nu skal vi bare ud af skolegården uden at blive opdaget,” sagde Thomas Tusindben.

Henne i skoven stod vennerne om hullet, som Bente Bænkebider var faldet ned i. Det var godt nok dybt.

“Er I klar?” spurgte Pia Pindsvin. “Vi tæller til 10, og så hopper vi.”

De tog hinanden i hånden og gjorde klar til at hoppe ned i hullet.

“1-2-3-4-5-6-7-8-9-10!” sagde de i kor.

Uh hvor det kildede i maven. De susede hurtigt gennem luften, men lige inden de ramte jorden, sendte Egon Edderkop et spind afsted, som greb dem og holdt dem svævende over jorden.

De kiggede sig omkring, men mørket gjorde, at de havde svært ved at se noget.

“Lad os tage skoene af, så vi bedre kan føle os frem,” foreslog Pia Pindsvin. Vennerne tog skoene af og fortsatte ind i den mørke hule. Nu kunne de mærke det bløde sand, den kolde og slimede lerjord, grus og sten under dem. Da de havde gået lidt, kunne de se et rødt lys. Det var små vulkanud brud, der lyste hulen op.

Magmaen flød ud ad de små vulkaner, og de fem venner fik det virkelig varmt. Pludselig kunne de høre noget bag dem rumle. Det var en masse sten, der var på vej ned ad hulens sider.

“LØB!” råbte Thomas Tusindben, og de skyndte sig afsted.

De fem venner havde klaret den, men pludselig blev Egon Edderkop hevet til siden og sad fast på væggen.

“Det må være den magnetiske sten, som jeg har i min taske!” udbrød han,

“Jamen var du ikke bange?” spurgte Ronja Ræv.

“Næh, hvad skulle jeg være bange for?” spurgte Bente Bænkebider.

“Hvor er du modig,” sagde Pia Pindsvin.

“Skal vi ikke se at komme tilbage igen?” spurgte Thomas Tusindben.

“Har du en god idé, til hvordan vi kan gøre, Ronja Ræv?”

“Selvfølgelig har jeg det,” sagde Ronja Ræv.

Og så forklarede Ronja Ræv, hvordan de seks venner alle sammen måtte hjælpes ad for at komme hen til hulens indgang. Bagefter skulle Egon Edderkop lave en masse spind, de kunne bruge som elastik, så de kunne blive skudt ud af hullet. Den var de alle sammen med på, og de begyndte at gå tilbage i samlet flok.

De seks venner var kommet hen til hulens indgang og stod og kiggede op.

“Er I klar?” spurgte Ronja Ræv da de skulle skydes afsted. “Vi tæller til 10.“

“1-2-3-4-5-6-7-8-9-10!” råbte de i kor, og så fløj de afsted gennem luften og ud af Jordens indre.

Efter at være blevet skudt op af hullet, landede de seks venner i en bunke. De lå og grinede, mens de forsigtigt rejste sig op.

“Det var det vildeste eventyr nogensinde!” sagde Thomas Tusindben begejstret.

“Men nu skal vi tilbage til skolen, før nogen opdager, vi er væk,” sagde Signe Snegl lidt nervøst og kiggede rundt.

De nikkede alle sammen og begyndte at gå tilbage mod skolen, mens de talte om alt det, de havde oplevet. Bente Bænkebider humpede lidt på grund af sin fod, men hun smilede stort.

“Jeg kunne ikke have ønsket mig bedre venner,” sagde hun taknemmeligt.

“Vi vil altid være der for hinanden, uanset hvad,” sagde Pia Pindsvin. Og med de ord gik de sammen hen over skolegården.

Aktivitet 1: Introduktion

På vej til jordens indre!

Varighed Forberedelsestid 30 minutter 10 minutter

Fantasiramme

Eleverne skal bevæge sig fra Jordens overflade mod Jordens indre. Det gør de gennem en portal i Jordens overflade.

Fremgangsmåde

• Eleverne sidder i en stor rundkreds i klasselokalet eller et sted, hvor der kan blive mørkt.

• I midten af rundkredsen er der placeret en lille lampe eller lignende.

• Mens eleverne sidder i rundkredsen, læses første del af Pia Pindsvin historien op.

• Efter at have hørt historien, rejser eleverne sig op og tager hinanden i hånden.

• Børnehaveklasselederen siger til eleverne, at de skal tænke over, hvordan der mon ser ud inde i Jordens indre.

• Derefter skal eleverne én efter en hoppe ind i rundkredsen for at symbolisere, at de nu er på vej ind mod Jordens indre. Børnehaveklasselederen bestemmer, hvem der begynder med at hoppe.

Materialer fra krible-krablerygsækken

• Patruljetørklæderne

Materialer du selv skal skaffe

• En lille lampe eller lignende

• Pia Pindsvin historien

Refleksionsspørgsmål

Hvordan var det at sidde i rund-kredsen med dine klassekammerater?

Hvad forestillede du dig, da du hoppede ind i Jordens indre?

Fælles mål

Engagement og fællesskab

Aktivitet 2: Forhindringsbane

Føl dig frem!

Varighed

Forberedelsestid 45 minutter

Tid til at finde et godt sted.

Tid til at finde sanseting.

Fantasiramme

Eleverne skal med bare fødder gå på forskelligt underlag, som Jordens indre består af.

Fremgangsmåde

• Find et passende område, hvor der er forskellige underlag. Det kan f.eks. være jord, sten, grus, sand, noget vådt, noget koldt og noget varmt.

• Eleverne bliver sat sammen i makkerpar.

• Eleverne kan evt. gå forhindringsbanen igennem, inden de får bind for øjnene.

• Den ene elev begynder med at være føreren, og den anden skal have bind for øjnene og bare fødder.

• Føreren holder sin makker i hånden og fører vedkommende rundt på det udvalgte område. Imens guider føreren sin makker og fortæller, hvilket slags underlag de går på.

• Når føreren har ført sin makker rundt på området, bytter eleverne roller.

• Husk at understrege for eleverne, at de skal være forsigtige med deres makker, og at de skal guide på en sød og rolig måde.

Tip

• Lad kun de elever, der bliver ført, have bare tæer.

• Stil nogle baljer frem med sanseting.

• Forhindringsbanen kan evt. laves i samarbejde med eleverne.

• Brug tørklæderne fra Den lille spejderuge som bind for øjnene.

Gode ting at sanse

• Håndklæde/viskestykker

• Kastanjer

• Bog med eller uden skal

• Sand (salt/sukker/solsikkekerne/ris)

• Småsten

• Blade

Aktivitet 2: Forhindringsbane - fortsat

• Mudder

• Ler

• Isterninger

• Varmt vand

• Iskoldt vand

• Papmacheklister

Materialer fra krible-krable-rygsækken

• Patruljetørklæderne

Materialer du selv skal skaffe

• Evt. baljer med f.eks. varmt vand, koldt vand og papmachéklister

Refleksionsspørgsmål

Hvad var det sværeste ved at have bind for øjnene?

Hvordan var din makker til at føre dig rundt?

Hvad var det sværeste ved at skulle føre den anden gennem banen? Hvilke slags underlag kunne du mærke?

Fælles mål Krop og bevægelse

Aktivitet 3: Bevægelsesaktivitet

Vilde naturfænomener!

Varighed Forberedelsestid 15 minutter 5 minutter

Fantasiramme

Eleverne er på vej til Jordens indre. På vejen dertil løber de ind i flere naturfænomener, som påvirker deres tur. Det er deres opgave at efterligne naturfænomenerne så godt de kan, når de møder dem, så de kan slippe sikkert igennem.

Fremgangsmåde

• Udvælg et område, hvor der er rigeligt med plads. Sørg for at markere det, så eleverne ved, hvor de må løbe hen.

Stenskred: Eleverne lægger sig ned med armene over hovedet og ruller til siden. Hvis underlaget er til det, kan de i stedet slå kolbøtter.

• Avanceret udgave: Børnehaveklasselederen peger og angiver, hvor stenskredet kommer fra. Eleverne skal rulle i den modsatte retning.

Saml eleverne i en halvcirkel og forklar dem, at de er på vej til Jordens indre gennem klodens lag. På denne tur møder de forskellige naturfænomener, som de skal efterligne for at slippe sikkert igennem.

Forklar eleverne om følgende fire naturfænomener og tilhørende bevægelse:

Vulkanudbrud: Eleverne sætter sig på hug og strækker sig eksplosivt med armene over hovedet, som foldes ud i en vifte.

Magma: Eleverne tager hinanden i hænderne og bevæger deres arme op og ned som en bølge.

Magnetisme: Eleverne skal enten samles så tæt sammen som de kan på midten eller spredes så meget som muligt ud over det aftalte område. Børnehaveklasselederen kan råbe “Magnetisme, tiltrækning!” eller “Magnetisme, frastødning!”

• I begyndelsen af legen får eleverne god tid til at lave bevægelserne, men efterhånden kommer kommandoerne hur tigere og hurtigere.

• Børnehaveklassele deren kan evt. bruge billederne af naturfænome nerne, som findes i bilag til at vise, hvil ken bevægelse der skal laves.

Aktivitet 3: Bevægelsesaktivitet - fortsat

Materialer fra krible-krable-rygsækken

• Patruljetørklæderne

Materialer du selv skal skaffe

• Evt. print og laminer billederne af naturfænomenerne i bilag

Refleksionsspørgsmål Hvor mange fik varme i kroppen? (håndsoprækning) Hvad synes I om legen?

Aktivitet 4: Slim

Magmaslim!

Varighed

Forberedelsestid 90 minutter 20 minutter

Fantasiramme

Eleverne er nået til Jordens kerne, hvor den yderste kerne er i flydende form, og den indre er i fast form.

Fremgangsmåde

• Forklar eleverne, at Jordens inderste kerne er i fast form, og at laget udenom er i flydende form.

• Find materialerne frem til hver patrulje, så de kan stå eller sidde rundt om deres skål.

• Lad eleverne lave magmaslimen:

- Bland 1 dl kartoffelmel og 4 spsk. vand.

- Tilføj gul og rød frugtfarve.

• Når eleverne har lavet deres magmaslim, skal de røre ved det med hænderne. Lad dem opdage, hvordan noget både kan være lidt flydende, men også i fast form på en gang.

Tip

• Denne aktivitet kan laves udenfor.

Materialer fra krible-krable-rygsækken

Ingen

Materialer du selv skal skaffe

• Kartoffelmel

• Vand

• 1-2 skåle pr. patrulje

• 1 decilitermål pr. patrulje

• 1 ske til hver elev

• Evt. frugtfarve i gul og rød

• Evt. forklæder

• Evt. frostposer så eleverne kan tage magmaslimen med hjem

Refleksionsspørgsmål Hvordan kan man få magmaslimen til at blive mere fast?

Hvordan var det for dig at røre ved magmaslimen?

Fælles mål Naturfaglige fænomener

et dansegulv til eleverne.

• Placer de printede hvide papirark med tallene nedad.

• Placer en UV-lampe således, at den kan “oplyse” lokalet. UV-lampen lyser de hvide papirark op i mørket.

• Sluk lyset og rul gardinerne ned, så der bliver mørkt i lokalet.

• Start musikken - nu skal alle danse.

• Når musikken stopper, finder alle eleverne et hvidt papirark at stå på. Der skal være papirark til alle eleverne at stå på.

• Lad eleverne kigge på bagsiden af det ark papir de står på.

minimum det antal centicubes, som der er elever i klassen.

• Efter legen bytter læreren alle centicubes til diamanter. Diamanterne deles ud til klassen. Diamanterne findes i bilag.

Tip

• Har du ikke en UV-lampe til rådighed, kan du lege stopdans uden den, og lade være med at mørklægge lokalet.

• Hvis du har tid, kan du lade eleverne farvelægge deres diamanter.

Materialer du selv skal skaffe

• UV-lampe (kan ofte. findes i natur/ teknologi- eller naturfagslokalet)

• Højtaler og musik

• Hvide papirark med tallene 1-4 på bagsiden (findes i bilag)

• Centicubes

• Diamanter som evt. skal farvelægges (findes i bilag)

Refleksionsspørgsmål

Hvordan var det at danse i mørke?

Hvordan kan man undgå at danse ind i hinanden i mørket?

Hvilke sanser brugte du, da du dansede?

Fælles mål Krop og bevægelse

Aktivitet 6: Skyd med slangebøsse

Skudt ud fra Jordens indre!

Varighed

Forberedelsestid 30 minutter 10 minutter

Fantasiramme

Eleverne har nu været på en lang rejse, hvor de har indsamlet diamanter, som de gerne vil have med hjem til klassen. Eleverne skal stå i jordens indre og skyde deres indsamlede diamanter op til Jordens overflade. Til sidst skyder de sig selv op.

Fremgangsmåde

• Til denne aktivitet skal børnehaveklasselederen enten bruge diamanterne fra “UV-stopdans” eller printe nye diamanter.

• Lad eleverne folde diamanterne sammen på midten.

• Del en elastik ud til hver elev.

• Lad eleverne stå i en rundkreds med ryggen mod midten.

• Nu skal eleverne skyde deres diamanter væk fra hinanden og ud af rundkredsen.

- Sæt elastikken rundt om pegeog tommelfingeren på den hånd, som du ikke skriver med.

- Fold den foldede diamant hen over elastikken, og træk den tilbage med den anden hånd.

- Slip derefter elastikken, så den foldede diamant flyver afsted.

• Når alle diamanter er skudt afsted, hopper eleverne ud af Jordens indre igen.

• Efterfølgende kan hver elev eller patrulje samle så mange diamanter som muligt.

Materialer fra krible-krable-rygsækken

• Ingenting

Materialer du selv skal skaffe

• Elastikker

• Diamanter enten fra UV-stopdans eller bilag.

Refleksionsspørgsmål Hvordan kan du få diamanterne til at komme længere?

Hvad tror du, naturen kan skyde ud fra Jordens indre?

Fælles mål Naturfaglige fænomener

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.