1 minute read

FEDE FAKTA OM Lyserød

Next Article
Lyserød Pizza

Lyserød Pizza

Af Liv Blomster

Hjerter, dyr, blomster og prinsesser. Du har nok set farven lyserød rigtig mange steder før, men har du nogensinde tænkt over, hvor sej en farve det faktisk er? Ellers er det på tide! Derfor får du her 8 Fede Fakta om Lyserød. Måske det bliver din næste yndlingsfarve.

Advertisement

1: Styr på fjerene

Du kender nok den lyserøde fugl med de lange ben allerede, men vidste du, at flamingoens lyserøde farve kommer fra dens mad? Flamingoer elsker nemlig at spise små røde krebsdyr og alger, og de giver flamingoensfjer den smukke lyserøde farve. I zoologisk have kan man ikke fodre med alger og røde krebsdyr, så derfor får fuglene ekstra farvestoffer i deres foder, så de holder sig flotte og lyserøde.

(Kilde: zoo.dk)

2: Lyserøde Indien

Vidste du, at der er en hel by i Indien, som er kendt som ”Den lyserøde by”? Det er rigtigt: en hel by er kendt for, at mange af de gamle bygninger er malet lyserøde! Byen hedder rigtigt Jaipur, og der bor næsten 3 millioner mennesker. Det er halvdelen af hele Danmarks befolkning. Ville du gerne bo i en by fyldt med lyserøde huse?

(Kilde: safarieksperten.dk)

3: Pink om hjertet

Elsker du bare lyserød? Så er du ikke alene. Faktisk bruges farven lyserød til at symbolisere omsorg, medfølelse og kærlighed. Det betyder, at du kan give dine bedsteforældre lyserøde blomster, fødselsdagskort eller andet kreativt, hvis du vil fortælle dem, at du elsker dem. Det er da smart! Ligesom et kodesprog med farver.

(kilde: farvernesbetydning.dk)

This article is from: