MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 18 :: juni 2013
Sys Bjerre Årets leder Kompetencekort Efter efterskolen Skirtymærket
Selvforsvar tema
GRØNT SELVFORSVAR Bevidste piger er gode kærester HVORDAN GÅR DET DERHJEMME Karina søgte tilflugt i spejderarbejdet DEN SVÆRE SAMTALE Når et barn viser tegn på mistrivsel NÅR DYR BESKYTTER SIG SELV Albuegift og brækkede lemmer BOOST KROPPENS FORSVAR Spis dig til en bedre lejroplevelse 1
Piger og unge kvinder har som alle andre ret til et liv i tryghed fri for vold. Anni Waldstrøm, formand for De grønne pigespejdere
NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 1604 - 6846 Forsidefoto Pressebillede fra Spejdernes Lejr Redaktion Pernille Skovgaard Poulsen (ansvarshavende) Jyllandsgade 63 A, 1. tv, 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: pernillepigespejder@gmail.com Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther Søkildevej 62, 8680 Ry tlf. 29 92 66 19 e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3, 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Inge Ansine Jensen Grenåvej 681 A nr. 7, 8541 Skødstrup tlf. 22 97 62 83 e-mail: ingeansine@yahoo.dk Caroline Frederikke Trinskjær Haremosen 20, 2880 Bagsværd tlf. 30 11 21 29 / 39 66 14 21 e-mail: caroline-frederikke@hotmail.com Sine Søe Hundslundvej 29, 2770 Kastrup tlf. 25 52 27 98 e-mail: sinesoe@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg
I dette nummer af NEKTAR kan du læse om ministerbesøg og Sys Bjerre-koncert på Nyborg Strand i efteråret 2012. Du kan også stifte bekendtskab med den nye lederpris, der bliver uddelt for første gang på Nyborg Strand i november 2013 – så tænk på den allerbedste leder du kender og få skrevet en indstilling. Temaet for dette NEKTAR er Selvforsvar, hvor redaktionen både belyser alvorlige og mere humoristiske sider af selvforsvar. Måske har du ikke brug for at forsvare dine spejderkompetencer, men med artiklen ”Leder: sæt ord på dine kompetencer” kan du i hvert fald blive bedre til at kommunikere, hvad du kan – og du kan en masse. Du synes måske ikke, at nederdele er det mest oplagte beklædningsstykke på lejr, men det vil det nye Skirtymærke lave om på, og måske det er noget for din gruppe?
Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 1. august 2013. Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk homepage: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 10-15, fre. 10-14, lør. lukket
De grønne 2
pigespejdere
I dette NEKTAR kan du også læse om en masse seje pigespejdere, der har været ude at rejse – og måske du bliver inspireret til at rejse ud som grøn pigespejder?
Redaktionen ønsker god sommer
MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 18 :: juni 2013
04 Lederen
Det bedste selvforsvar
05 Årets leder
Kender du Danmarks bedste pigespejderleder?
08 Syv skarpe til Sareen
Hvad synes ministeren om et korps kun for piger?
10 Sys Bjerre – ”Jeg prøver bare at lave en klub af mennesker, der ikke er perfekte”
05
Sangerinden fortæller om sin egen spejdertid, nørderi og klippekort i håret
Tema selvforsvar 14 Selvforsvar Fysisk og psykisk beskyttelse
16 Spejderlederen blev kastet i gulvet
Delfinerne fra Vorup-Kristrup har besøgt Randers Karateskole
20 Ret blikket mod det der virker Positiv psykologi kan styrke en pigespejder
22 Grønt selvforsvar – argumenter der slår hårdt! ”Når drengene ikke er med, får pigerne også fat i øksen”
24 Hvordan går det derhjemme?
Et simpelt spørgsmål fra en spejderleder gjorde en verden til forskel for Karina
28 Kvinder og børn på krisecentre
Få et kig ind i hverdagen på Krisecenter for Kvinder i Nørresundby
30 Tegnene og den svære samtale
Hvornår mistrives et barn, og hvordan begynder man den svære samtale, når mistanken er der?
32 Boost kroppens selvforsvar på lejr
Her er den mad, der giver dig en fordel på sommerens lejre
34 Albuegift, selvdetonation og blodsprøjt ud af øjnene Dyr beskytter sig mod fjender på de mærkeligste måder!
36 Skirty – pigespejdere går da i nederdel?
Gå med nederdel til alle spejdermøder i et helt år
38 Leder: Sæt ord på dine kompetencer
48
Bliv klar til salgstalen med kompetencekortene
40 ”Efterskolen gav mig lyst til at tage ansvar i gruppen”
Mathilde Stenz fra Viborg fortæller om at vende tilbage til spejdergruppen efter et år på efterskole
44 På rejse i en anden verden
Nanna Graa Thorup har været i Burma med Spejderhjælpen
48 En trekker iblandt os
Charlotte Romlund finder ud af, at hun alligevel ikke er den store bjergbestiger
52 Woop!
Få mobilen frem og kom ud i det blå
36 54
54 Tag ansvar og sig din mening
Fire tøser på lederakademi i Schweiz
58 What’s up
Sidste nyt om stort og småt
3
Som grønne pigespejdere accepterer vi ikke vold, hverken den, som går ud over os selv eller den, som går ud over andre – og hverken den psykiske eller fysiske vold. Anni Waldstrøm, formand for De grønne pigespejdere
Det bedste selvforsvar er selvværd og selvtillid Der er mange grunde til at være utryg som ung i Danmark. Måske er der ikke flere grunde, end der altid har været, men nu hører og læser vi om dem, og de bliver derfor reelle for os alle. Hos De grønne pigespejdere gør vi en stor indsats for at skabe trygge rammer og tillidsfulde fællesskaber i flokke og troppe. Det gør vi for, at pigerne tør udfordre og udvikle sig, så de kan blive unge kvinder, der tager lederskabet på sig i såvel deres eget liv som blandt andre. Den personlige udvikling styrker selvværd og selvtillid, og det er særdeles vigtigt, når man bliver udfordret af andre. Som grønne pigespejdere accepterer vi ikke vold, hverken den, som går ud over os selv eller den, som går ud over andre – og hverken den psykiske eller fysiske vold. n Piger og unge kvinder har som alle andre ret til et liv i tryghed fri for vold. Langt de fleste oplever dagligt denne tryghed i Danmark, men desværre gælder det ikke alle. Hvert år registreres for eksempel 2.000 kvinder og 1.800 børn på landets krisecentre. Dertil kommer, at 33.000 børn lever i hjem med fysisk eller psykisk vold, og
4
29.000 piger og unge kvinder udsættes for partnervold. Det er ikke acceptabelt! Desværre er det et globalt problem, så WAGGGS har sat temaet ”Stop volden” på dagsordenen ved at have det som et af indsatsområderne i disse år. De grønne pigespejdere bakker op om dette mål og har været involveret i udviklingen af WAGGGS-materialet. Inden længe begynder vi for alvor på at lave materialer, så vi kan arbejde med emnet i alle aldersgrupper. Det kan være svært at tale med pigerne om, for hvad mon dukker op, når vi åbner for posen? Det er her, de engagerede voksne spiller en rolle, men vi anerkender også, at vi kan komme til at åbne for noget, vi ikke selv kan magte. Derfor har De grønne pigespejdere vedtaget en voldspolitik, som selvfølgelig fortæller om vores holdning, men også fortæller, hvem vi kan bruge af ressourcer, hvis der er brug for professionel assistance.
Dette nummer af Nektar handler om selvforsvar, og jeg mener, at et af de bedste selvforsvar, vi kan lære vore piger, er at opbygge deres selvværd og selvtillid. Så bliver de forhåbentlig i stand til at identificere optræk til vold og får modet til at sige fra over for vold.
I mange sammenhænge er der tradition for at udnævne årets leder, og De grønne pigespejdere vil gerne følge trop ved at anerkende det store g arbejde, der udføres lokalt. Derfor uddeler vi fra i år en lederpris på Nybor en Strand kurset. Med prisen vil De grønne pigespejdere gerne anerkende lokal leder, der bidrager til at gøre korpset til en stærk organisation. en Vi ved, der er rigtig mange ildsjæle blandt vores ledere lokalt, som gør folk er forskel i det daglige arbejde ude i grupperne. Det er ikke altid, at disse frem i særligt synlige, men med lederprisen bliver der mulighed for at få dem lyset og høre de gode historier om deres vigtige arbejde.
5
Vi glæder os til at modtage rigtig mange indstillinger! Venlig hilsen Team med fokus på Lederudvikling
formål At anerkende en lokal leder, der har bidraget til at gøre en forskel til gavn for De grønne pigespejdere.
krite
rier
Prisen gives til en lokal leder, der:
• formår at udvikle pigerne til at udnytte deres fulde potentiale • har en særlig evne til at fastholde pigerne gennem udviklende og udfordrende aktiviteter • støtter pigerne i at række længere ud i samfundet • bidrager til at gøre gruppen til en attraktiv samarbejdspartner lokalt
Hvem kan indstilles? hos Lokale ledere espejdere. De grønne pig
6
Hvordan indstilles en leder?
På korpsets hjemmeside under fanebladet ”Aktuelt” finder du et skema, som skal udfyldes. Her kan du fortælle, hvem du indstiller og hvorfor. Billede(r) må gerne vedhæftes. Skemaet sendes elektronisk eller med almindelig post til generalsekretær Susanne Ravn. Se www.pigespejder.dk for flere informationer
Hvem kan indstille? Alle, der har et ønske om at anerke nde en lokal leder for hendes indsats, kan indstille denne leder. De, der indstill er en leder, skal beskrive deres relation til hende. Den 15. oktober 2013 vil de fem nominerede kandidater være fundet , og de, der har indstillet disse kandidate r, vil få tilbudt muligheden for at lave en kor t nomineringsvideo, som lægges på korpsets hjemmeside 15. novem ber 2013.
n a l p tids
1. juni Offentliggørelse af prisen hjemmesiden 1. okt.
på
Indstillingsfrist
fem 15. okt. Besked til indstillere af de nominerede om mulighed for at lave videopræsentation og 15. nov. Offentliggørelse af navne på e red videoer på de nomine hjemmesiden 23. nov. Vinderen udnævnes på Nyborg Strand Kursus
7
skarpe til Sareen En veloplagt ligestillings- og kirkeminister gik på scenen foran veloplagte grønne pigespejdere på Nyborg Strand Kursus 2012. Men inden Manu Sareen kom ind i salen, havde Nektars udsendte fået lov at stille ham et par spørgsmål.
3
Hvilke faldgruber skal vi så være særligt opmærksomme på, når vi er så eksklusivt for piger og kvinder? Jeg ser en værdi i, at man blander sig. Ikke kun kønnene imellem, men også, når det handler om etnicitet, religiøsitet, seksualitet og så videre. Men I er jo ikke ”kun piger” hele tiden. Det er en del af jeres liv, men der er jo meget andet også. Og det er det, der gør, at man ikke skal være urolig på nogen som helst måde.
4
1
Hvad mener du som ligestillingsminister om et spejderkorps kun for piger? Det er fint nok. Der er jo omvendt mange andre ting, der kun er for drenge og mænd. Selv om man er ligestillingsminister, kan man sagtens synes, det er i orden, at der er noget, der kun er for det ene køn.
2
Hvilken opgave kan vi som pigespejdere være med til at løfte i samfundet? I kan være med til at skabe nogle fælles netværk. Det er rigtig, rigtig vigtigt og et af de steder, hvor man som pige og kvinde kan støtte hinanden i at skulle have en holdning. Det sjove er, at mænd i mange år har fået skæld ud for at bruge netværket til at komme frem, men det er jo det samme her. Og der er ikke noget galt i, at man støtter hinanden på den måde.
8
Hvad er dine største udfordringer som ligestilllingsminister lige nu? Det er en lidt tragisk udfordring, synes jeg. Nogle gange kan det være lidt svært at få folk til at se vigtigheden i ligestilling. Det er bare ”noget med nogle kvinder”, der er sådan lidt ude til højre i folks bevidsthed. Og det er ærgerligt. Det er en stor udfordring at italesætte, at ligestilling også handler om at bruge alle talenter for at kunne skabe vækst, og at det er med til at skabe den velfærd, vi har. Der er en opfattelse af, at ”ligestilling, det er noget, vi har – det går da godt”. Men dykker vi lidt ned, er der masser af udfordringer; et kønsopdelt arbejdsmarked, kvinder laver stadig mest i hjemmet, tager mest barsel og så videre. Men så sker der også nogle andre ting, der er nogle brydninger. For eksempel bliver kvinder bliver bedre og bedre uddannet og overhaler drengene.
5
Hvordan kommer de tendenser i uddannelse til at påvirke kønsfordelingen i bestyrelser og på topposter? Jeg tror, kvinderne er på vej. Både med udviklingen i uddannelse og med den nye danske model, der er på vej (se faktaboks, red.). Det kommer til at rykke – det er jeg ikke i tvivl om.
6
Er der noget, man allerede nu kan gøre for at få en mere lige fordeling i bestyrelser og på topposter? Det er et rigtig godt spørgsmål. Med hensyn til topposter, så tror jeg også, det er vigtigt, at kvinderne er med til at vælge til. Der er mange, der bliver skræmt af os, har jeg lagt mærke til. Måske skal topposter sælges bedre, så i stedet for at fokusere på, hvor hårdt, det er, og hvad man må vælge fra, så fortæl om, hvor fantastisk udsigten er oppe fra den toppost og hvad man kan. Det betyder rigtig meget.
7
Er det nødvendigt for kvinder at opføre sig på den måde, som mænd har gjort indtil nu, for at de kan komme frem? Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, kvinder skal opføre sig som kvinder og mænd som mænd. Vi er jo mega forskellige. Lige nu har vi for eksempel fire partiledere, der er kvinder. Jeg tror ikke, de har opført sig som mænd. De har været vildt engagerede, de har villet noget, de har haft et mål. Så det er nok.
Fakta
Den danske model for flere kvinder i virksomhedsledelse:
Formålet med loven er at skabe reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser m.v. således, at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i virksomhedernes øverste ledelsesorganer og i ledelse generelt. Den samlede udmøntning af regeringens lov indeholder følgende elementer:
• D et pålægges de ca. 1.100 største virksomheder at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan.
• D e ca. 1.100 største virksomheder skal have en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.
• V irksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal mv. i årsrapporten.
• D e statslige virksomheder og institutioner skal uanset størrelse opstille måltal, og virksomheder og institutioner med over 50 medarbejdere skal udarbejde en politik for at få flere kvinder i ledelsen.
Tekst Sine Søe Foto Monica Lausten
Lovgivningen bag modellen blev endeligt vedtaget i Folketinget den 14. december 2012. Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke
9
10
sys
»Jeg prøver bare at lave en klub af mennesker, der ikke er perfekte«
bjerre Sys Bjerre har altid gjort sig umage for at skille sig ud. Som barn egentlig mest fordi hun var bange for ikke at passe ind. I et interview med pigespejder Caroline Trinskjær fortæller hun om sin egen spejdertid, nørderi og klippekort i håret.
Det er en lørdag aften i november på Nyborg Strand kurset. Der er få minutter til, at Sys Bjerre skal på scenen og synge for 350 medlemmer af sit gamle korps. Hun er iklædt pink pailetter, og om hovedet har hun bundet det ternede tørklæde, som vi kender så godt. ”Jeg er vildt beæret over at være blevet inviteret! Jeg tror, det bliver sjovt,” siger hun. ”Men jeg skal koncentrere mig om ikke kun at fortælle løgnehistorier på scenen, fra dengang jeg var spejder! Jeg kan allerede nu mærke, at de sidder løst! Jeg glæder mig rigtig meget. Men jeg tror, at drengene i bandet glæder sig endnu mere end mig. Sådan: ”Uhh, pigespejdere!”. De er alle sammen single og har glædet sig til en hel sal kun med piger,” smiler hun.
28-årige Sys Bjerre var grøn pigespejder i Hyldebjerg ved Hvalsø som barn. ”Jeg var spejder fra 1994 og frem til 2002, tror jeg. Jeg nåede både at være almindelig spejder og patruljeleder. Jeg husker mest fællesskabet. Jeg havde nogle virkelig gode venner. Og så husker jeg de ture, vi var på. Jeg havde en virkelig god tid som spejder, og den kan jeg godt savne, for det er jo ikke rigtig noget, man får andre steder,” siger hun. ”Selvom, det er lidt som at være på spejderlejr, når man har de her drenge med,” smiler hun og peger på bandet, der sidder i baggrunden.
”Der var for mange ting på én gang. Jeg havde både min musik og ridning og gymnasiet. Og flere af de piger, jeg havde været tæt med, var enten holdt op eller flyttet et andet sted hen. Så til sidst var der ikke så mange tilbage fra den der kerne, som jeg var startet med. Og så havde jeg været patruljeleder i lang tid og følte, at jeg hvis jeg skulle blive, så skulle jeg være noget mere. Og det havde krævet for meget af mig i forhold til, hvad jeg kunne overskue på det tidspunkt.”
Sys Bjerre stoppede som pigespejder, da det begyndte at knibe med pladsen i kalenderen.
11
tever. Det er en fed måde at komme i kontakt Du nævner ofte det der med at være med nogen, der ikke nødvendigvis er i ens sådan lidt nørdet. Hvis du skulle give et omgangskreds. Dem i min bogklub er slet ikke godt råd til en anden lidt nørdet anlagt nogen, jeg ser normalt. De er bare nogle, jeg pige, hvad skulle det så være? har fundet ved at snakke med folk. ”Min sto”Jeg tror, det er vigtigt at sige til sig selv, at det er fedt at være en nørd! Jeg forstår egent- resøster læser også mange bøger,” sagde én, og så kom hun med i klubben. I dag er vi otte lig ikke, hvorfor det er et skældsord, fordi det mennesker, der mødes en gang hver halvanat være en ”nørd” betyder jo bare, at man går den måned.” vildt meget op i noget. Og det er virkelig en mangelvare i de her dage. Du synger meget om følelser og ting, Jeg er stadig en nørd. Jeg læser rigtig mange vi har gjort, som vi ikke nødvendigvis bøger, og jeg nørder ting sindssygt meget, er stolte af. Hvad og det, synes jeg, tænker du om er en fed ting. Men det? selvfølgelig kan jeg ”Jeg tænker altid: ”Ej, godt se, at når man ”Når jeg er ked af det, så kan jeg er så unik, og det er ung, så er det jeg for eksempel godt lide at ikke så nemt. Men tage pailletter på, for så bliver er kun mig, den her sang handler om”. jeg tror, at man skal jeg lidt glad, når jeg ser mig Og så er der en milomfavne det og bare selv i spejlet.” liard mennesker, der være stolt af det, kan relatere til den! og så finde nogle Men det er rart for ligesindede. For der mig, for jeg prøver er masser af andre bare at lave en klub af mennesker, hvor det er nørder alle mulige steder! Jeg har fundet en okay ikke at være perfekt. Der skal være nogle masse nørder, som er mine bedste venner,” revner. Det er der, lyset kommet ind, ik’?” fortæller Sys Bjerre. Lige siden hun var barn, har Sys Bjerre gjort sig umage for ikke at være som de andre. ”Når jeg ser tilbage, var det noget, jeg begyndte på, fordi jeg var så bange for ikke at passe ind. Jeg kunne mærke, at jeg ikke var som andre mennesker, og så gjorde jeg mig i stedet umage med at være det modsatte. Hvis nogen så sagde til mig, at jeg så forkert ud, kunne jeg sige, at det var med vilje. Jeg har et billede af mig selv fra cirka ottende klasse, hvor jeg har et målebånd og ”Jeg synes, det er virkelig, klippekort i håret og virkelig sejt at være en nørd, forskellige små fugle, fordi der er så mange ting nu som man bruger til om dage, der handler om ikke påskedekorationer. at kunne en skid, og ikke være Jeg har gjort virkelig dygtig til noget.” meget ud af at se mærkelig ud,” siger Sys Bjerre.
”Jeg synes, det er virkelig, virkelig sejt at være en nørd, fordi der er så mange ting nu om dage, der handler om ikke at kunne en skid, og ikke være dygtig til noget. Det eneste, vi gider se i fjernsynet, er folk, der ikke kan finde ud af at danse, eller ikke kan finde ud af at synge, eller ikke kan finde ud af at lave mad. Vi skal have nogle flere mennesker, som har nørdet med ting og er blevet dygtige til det!” Lige for tiden får Sys Bjerre afløb for sit nørderi i en bogklub, hvor hun læser alt fra den gamle danske klassiker ”Fiskerne” til magisk realisme af den japanske forfatter Haruki Murakami. ”Jeg har altid læst rigtig meget, og jeg brugte sindssygt meget tid på biblioteket, da jeg var lille. Jeg har et billede af mig selv derhjemme med sådan nogle kæmpe briller på og helt knaldrødt hår, og så sidder jeg med en bog, jeg lige har lånt. I min spejderuniform, faktisk,” fortæller hun. ”Generelt synes jeg, klubber er fantastiske. Bogklubber, madklubber, spilleklubber, wha-
12
”Men det hjalp mig også på en eller anden måde. Man gør, hvad man kan for at finde sin plads, og min plads blev så bare rigtig langt væk fra alle de andre. Da jeg kom i gymnasiet, prøvede jeg igen at passe lidt ind, men det gik vildt dårligt. I dag tror jeg, jeg har fundet mit leje af underlighed. Jeg er egentlig bare mig selv. Jeg tror på, at man skal gøre de ting, man har lyst til. Når jeg er ked af det, så kan jeg for
eksempel godt lide at tage pailletter på, for så bliver jeg lidt glad, når jeg ser mig selv i spejlet. Og hvis man har lyst til at have det samme på som alle andre, så skal man også bare gøre det. Det er der ingen skam i. Langt hen ad vejen finder man ud af, hvad der føles bedst.” Da Sys Bjerre går på scenen i Nyborg Strand, bliver der ivrigt sunget med på hendes sange om både Farmor i Herlev og Malene, der brænder ekskærestens lejlighed ned på Vesterbro. Ind i mellem sangene fortæller hun historier fra sit eget spejderliv, og lyser op i et smil, da hun får øje på en tidligere patruljekammerat blandt publikum. Da koncerten nærmer sig sin afslutning er det et stående bifald, der takker Sys Bjerre af scenen, inden hun skriver autografer i de grønne sangbøger.
Tekst Caroline Trinskjær Foto pressefoto, Pernille S. Poulsen, Monica Lausten og Johanne Burgwald
”Jeg havde en virkelig god tid som spejder, og den kan jeg godt savne, for det er jo ikke rigtig noget, man får andre steder.”
13
Selvforsvar Selvforsvar. Umiddelbart tænker du måske på fysisk selvforsvar, hvor man med kampsportsteknikker kan forsvare sig mod overfaldsmænd. Netop for at lære selvforsvarsteknikker i nattelivet besøgte delfinerne fra Vorup-Kristrup Randers Karateskole i foråret, hvor de lærte forskellige teknikker. Men selvforsvar er mere end dette og behøver bestemt ikke at være fysisk. Hver dag er der kvinder verden over, der har brug for at forsvare sig selv. Det kan både være deres køn, religion eller ytringsfrihed. Andre har behov for at forsvare sig selv og måske ydermere deres børn mod vold i hjemmet. Men hvordan forsvarer man sig mod et voldeligt familiemedlem? I artiklen ”Hvordan går det derhjemme” får vi indblik i, hvordan italesættelse også kan fungere som selvforsvar. Karina fortæller, hvordan hun fik mod til at fortælle om den herskende vold i hjemmet som barn og dermed kom væk fra de voldelige omgivelser. Ligesom italesættelse fungerer som selvforsvar, er det også selvforsvar at vælge at trække sig fra et voldeligt hjem, som når voldsramte kvinder vælger at tage på krisecentre. Hvordan dét er, får vi et indblik i på side 28. 14
Et godt selvværd kan således bidrage til at øge selvværdet og dermed gøre os mere modstandsdygtige over for de udfordringer, vi møder i hverdagen. Noget de fleste kan have glæde af, uanset hvilke udfordringer vi bliver stillet overfor. Artiklen ”Ret blikket mod det, der virker” giver et bud på, hvordan vi styrker vores psykiske forsvar.
I artiklen ”Grønt Selvforsvar” kan du læse om, hvordan ungledere lærer at komme med rappe replikker, når de møder mennesker, der bare slet ikke forstår sig på spejderiet. Det kan her være effektivt med et humoristisk selvforsvar, og mon ikke vi alle indimellem mangler et selvforsvar, når kollegaen for tiende gang kigger undrende på os, fordi vi har sovet i telt i weekenden? Da det ikke kun er mennesker, der har brug for at forsvare sig, har NEKTAR også kigget nærmere på dyrs selvforsvar, og måske du kan blive inspireret af de fascinerende dyr? God læsning
15
Spejderlederen blev
kastet i gulvet
16
Stakkels det menneske, den ræv eller muldvarp, der pønser på at snige sig ind på Delfinerne fra Vorup-Kristrup, næste gang de er på lejr! Pigerne har nemlig besøgt Randers Karateskole og fået en masse fif til at håndtere ubudne gæster.
Det er ikke ofte, man bliver opfordret til at slå og sparke på sine spejderkammerater. Og pigerne fra Vorup-Kristrup var da også lidt nervøse ved tanken om at skulle kaste hinanden i gulvet. ”Jeg havde sagt til instruktøren, at han gerne måtte være hård ved dem,” siger patruljens leder, Christina Kjeldahl, der i løbet af de 90 minutter på karateskolen fik lov til at smage sin egen medicin!
28-årige Christina Kjeldahl arbejder i et VVS-firma, hvor hendes chef, Karsten, ofte har talt om sin store passion, karate. ”Han har flere gange sagt til mig, at det skulle jeg prøve. Så da jeg sammen med de andre spejderledere skulle planlægge forårets program for Delfinerne, og vi havde et hul i kalenderen, kom jeg i tanker om Karsten,” fortæller Christina, der fik en aftale i stand med chefen. Pigerne glædede sig til at komme af sted. ”Da jeg hørte, vi skulle til karate, tænkte jeg: ”Fedt! Jeg har altid gerne ville lære selvforsvar”,” siger 14-årige Mathilde, mens 15-årige Maja siger: ”Jeg var spændt på, om det var ren vold.”
Ninjaspejder På karateskolen tog Karsten imod pigerne og deres ledere, og efter omklædning gik det løs. Først med opvarmning og siden med diverse slag og spark. ”Karsten valgte at demonstrere grebene på mig,” fortæller Christina. ”Jeg havde jo sagt til ham, at han gerne måtte være hård ved pigerne. Det gik så ud over mig selv. Jeg var i gulvet en del gange. Han kastede rundt med mig. Alt det, han ikke må gøre til daglig som min chef,” ler hun.
”Christina fik et chok, da han lagde hende ned i gulvet, og så grinede vi alle sammen,” fortæller Mathilde. ”Karsten og Christina kender hinanden, så på et tidspunkt stak han også fingrene op i næsen på hende, og så grinede vi igen,” fniser Maja.
17
Det blev pigernes tur til at prøve grebene af på hinanden, hvilket ikke var så slemt, som de havde forestillet sig. ”Vi lærte, hvad vi skal gøre, hvis vi bliver angrebet; Hvordan vi skal stritte imod og lægge personen ned,” fortæller 15-årige Camilla. ”Det var lidt mærkeligt de første gange, for jeg havde ikke lyst til at gøre skade på de andre. Og det er heller ikke hver dag, man selv bliver lagt i gulvet. Men jeg vænnede mig til det,” siger hun. ”Vi var søde ved hinanden,” forsikrer Mathilde, der forklarer, hvordan hun nu ved, hvad hun skal gøre, hvis der er en, der vil slå på hende. ”Så skal man skubbe armen væk, tage fat i personen, for eksempel i trøjen, så hun kommer til at dreje rundt og stå med ryggen til, og så kan man skubbe hende i gulvet.”
18
”Jeg vil bruge det, hvis jeg en dag bliver overfaldet. Men jeg tror ikke, jeg får brug for det. Det håber jeg i hvert fald ikke,” siger Maja, der følte sig ”lidt ninja-agtig” den dag.
På vej ud i nattelivet ”Vi valgte at tage pigerne med til karate af flere grunde,” fortæller Christina. ”Nu går de i 8. klasse og bevæger sig sikkert snart i byen. Man hører meget i medierne om folk, der bliver slået ned i nattelivet, så vi ville gerne lære dem lidt om selvforsvar.”
Det er 14-årige Mathilde glad for. ”Jeg synes, jeg hører om mange, der bliver overfaldet. Især når folk er påvirkede. Så når det bliver vores tur til at gå i byen, så kan vi noget, hvis vi bliver overfaldet. Jeg vil gerne kunne beskytte mig selv eller
en veninde, der ikke kan forsvare sig. Før ville jeg bare have slået igen, men det ville der nok ikke komme noget godt ud af. Jeg ville nok bare blive slået i gulvet. Men nu føler jeg, at jeg lidt bedre kan forsvare mig selv,” siger hun.
Derudover er karate en lektie i respekt, fortæller Christina. ”I karate viser man stor respekt for hinanden og for sortbælterne. Til spejder er pigerne vant til, at de kan sige lidt af hvert til os ledere. Så de lærte også lidt om opdragelse. Jeg tror, det er sundt at lære disciplin på en anden måde,” siger hun.
Av, av, av ”Karsten fortalte mig dagen efter, at han var ked af, at han havde glemt at lære os at sparke på inderlåret uden puder,” fortæller Christina. ”Det var jeg ikke! Jeg kunne slet ikke stå ud af sengen den morgen. Så det gjorde ikke noget, at han ikke også havde sparket på mig,” griner hun. Også pigerne fik glæde af træningen i dagene efter. ”Jeg havde ondt i næsten alle mine muskler i to dage, så jeg var nødt til at lægge frostposer på,” fortæller Mathilde.
”Jeg havde så ondt i mine skuldre og ben,” siger Maja. ”Min fødder gjorde ondt,” istemmer Camilla.
Christina fortæller, at hun er glad for at have givet pigerne en udfordring og have kastet dem ud i noget, de ikke er vant til. Men samtidig at have skabt nogle trygge ramme i de uvante omgivelser. ”Jeg ville gerne lære dem at være frygtløse og tage udfordringerne, som de kommer,” siger hun. ”Det er da en rigtig spejderting!”
Tekst Ayoe Kristensen, Tania Maria Lüders Rusbjerg Foto Ayoe Kristensen
19
Når vi som spejderledere udfordrer vores piger med vanskelige opgaver, er vi i virkeligheden ved at oplære dem i positiv psykologi. Positiv psykologi er et begreb, der i løbet af de seneste år har vundet indpas i Danmark, og som meget kort fortalt går ud på at rette fokus mod det, der gør os glade.
Den positive psykologi beskriver blandt andet, hvordan vores personlige styrker kan aktivere og genoplade os. Forstået på den måde, at vi kan yde mere for færre ressourcer, hvis vi beskæftiger os med noget, der sætter vores styrker i spil. Når en pigespejder bliver støttet i at erkende sine egne styrker, bliver hun samtidig støttet i at vælge retning i livet. Hvis hun vælger en vej, hvor hun kan beskæftige sig med sine styrker og dermed få den størst mulige oplevelse af energi og entusiasme, vil hun have lettere ved at bevare det positive fokus, og hun vil stimulere sin psykiske modstandsdygtighed.
Ret blikket mod det, der virker Hvordan kan vi som spejdere bruge positiv psykologi til at styrke vores egen og vores pigers modstandskraft? Og hvad går positiv psykologi egentlig ud på?
TEKST Inge Ansine Jensen 20
Selvom den psykologiske tilgang er videnskabeligt anerkendt, så negligeres den stadigvæk fejlagtigt af mange med det argument, at man ikke kan løse alting ved at se det fra den lyse side. Det kan man bestemt ikke, men det er heller ikke den positive psykologis hensigt.
Vær bevidst Positiv psykologi insisterer, ligesom den anerkendende pædagogik, på at rette opmærksomheden mod det, der virker, for at fremme og styrke dette. På den måde kan vi nogle gange helt eliminere grundlaget for konflikter, tristhed, problemadfærd eller lignende, og andre gange kan vi i hvert fald få udfordringerne til at synes mindre, fordi de ikke får lov til at overskygge alt. I den positive psykologi handler det blandt andet om, at vi bliver bevidste om vores personlige styrker og værdier. Det enkelte menneske opfordres til at udforske, hvad der skaber velvære, hvad det forbinder med nydelse, hvilke følelser det mærker, når det er i flow, og hvilket
indhold livet skal have for at forekomme meningsfuldt. Hvis vi vænner os til at være opmærksom på alle de positive følelser, vi mærker i det daglige, og finder ud af, hvilke aktiviteter og situationer vi skal opsøge for at finde velvære, så har vi et meget større grundlag for at trives i dagligdagen, og vi bliver dermed mere modstandsdygtige over for stress, tungsind eller andre former for mistrivsel. Når vi udfordrer vores piger i spejdergruppen, gør vi dem bevidste om deres styrker, samtidig med at vi hjælper dem til at opdage aktiviteter, der giver dem glæde.
Følelser og styrker Ud over vores personlige styrker er vores personlige følelser et centralt emne i den positive psykologi og i det arbejde, vi selv kan gøre for at få et mere positivt fokus. Følelseslivet betragtes i mange af psykologiens discipliner som noget problematisk, der skal justeres og tilrettes. Der er et stort fokus på de negative følelser, og den skade de kan volde, hvis de aktiveres forkert. I den positive psykologi har man beskæftiget sig med de positive følelser og erfaret, at positive følelser åbner op for både kreativitet, nysgerrighed og for lysten til at omgås og hjælpe andre mennesker.
De energigivende følelser som engagement og entusiasme er forbundet med oplevelsen af at mestre noget og af fremdrift, hvilket fører tilbage til vores personlige styrker. I den positive psykologis styrkefokus ligger der derfor den anbefaling, at vi skal kende vores styrker, så vi kan indrette vores aktiviteter og arbejdsopgaver herefter for at få størst mulig oplevelse af at mestre noget. I erhvervslivet er der eksempler på virksomheder, der profiterer af at skifte spor fra at holde særligt øje med lavtydende, problematiske medarbejdere til i stedet at lægge flere kræfter i at udvikle og påskønne de højtydende medarbejdere.
Kend dine styrker
Få et positivt fokus
Et af de redskaber, den positive psykologi anvender for at italesætte styrker, er de såkaldte VIA-tests. Forkortelsen står for ”values in action” (værdier i handling), og testen undersøger, hvilke styrker, der er mest fremtrædende hos testpersonen. Testen opererer med 24 universelle karakterstyrker, som er udvalgt på videnskabelig vis og anerkendt i kulturer over hele verden.
En meget anvendt øvelse indenfor positiv psykologi er en taknemmelighedsøvelse. Den går i al sin simpelhed ud på, at man hver dag skal notere tre ting, som man er taknemmelig for. Det kan være taknemmelighed over solskinsvejr, over en god samtale, over et velbesøgt spejderarrangement eller over en venlig bemærkning. Genstanden for ens taknemmelighed er underordnet, for hovedsagen er, at man gennem øvelsen optræner en bevidsthed i hverdagen, der gør én mere opmærksom på det værdifulde.
På hjemmesiden www.viame.org kan man ved at registrere sig med navn og e-mailadresse gennemføre en VIA-test, hvor man efter at have besvaret 120 spørgsmål om ens tilgang til tilværelsen når frem til en styrkeprofil, der udpeger testpersonens personlige karakterstyrker. Måske kan testen bruges som oplæg til et ledermøde, hvor I vil blive klogere på, hvilke styrker I sammen rummer som ledergruppe?
På tilsvarende måde kan vi som individer med fordel bruge flere af vores ressourcer på at give vores styrker rum til at blomstre og dermed tilsvarende fjerne fokus lidt fra vores mangler og svagheder.
En anden klassisk øvelse er den, hvor man dagligt skal notere tre gode ting, man har gjort. Det kan være, at man har været modig, fordi man turde sige fra og markere sine grænser, det kan være, at man klarede en præsentation på jobbet eller i skolen rigtigt godt, eller det kan være, man var et godt medmenneske, der gav sig tid til at lytte til en andens problemer. Ved dagligt igennem en længere periode at notere disse gode erfaringer kan man enten optræne eller vedligeholde en evne til at dvæle ved de gode, livsbekræftende og energigivende erfaringer.
En pigespejder, der bliver præsenteret for en vanskelig opgave og oplever succes ved at løse den, får mere fokus på sine styrker. Ved at blive opmærksom på det, hun er god til og de gode følelser, dét skaber, opstår der velvære og trivsel, der genererer mere mod til at tage nye udfordringer op. Positiv psykologi kan på den måde bruges effektivt til at se vores piger og unge kvinder blomstre.
Kilder: En invitation til positiv psykologi. Af Robert BiswasDiener. København: Forlaget Mindspace, 2010. Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Redigeret af Anders Myszak og Simon Nørby. København: Hans Reitzels Forlag, 2008.
21
Henriette Krogh Caroline Erup Friis – er 19 år, spejder i Thisted, og sidder i regionsledelsen i Region Limfjord. Henriettes yndlings top-3:
• Grøn pigespejder – den bedste gave en far kan give sin datter • Vi har 15-årige piger med mere ledererfaring end deres far
22
• Hvem vil DU helst have ved DIN side i en nødsituation?
– er 19 år, spejder i Frederikssund, og sidder i regionsledelsen i Region Furesø. Carolines yndlingsargument:
Hvis spejderaktiviteterne var målet i sig selv, blev man jo hurtigt færdig… og så ER bevidste piger bedre kærester!
Du har stensikkert oplevet det: ”Ej, går du til spejder?! Hvor er det nørdet, nederen, kikset etc.!” Fra mennesker, der har brug for at få en lige højre med hårdtslående argumenter om, hvor fedt det er at være spejder hos De grønne pigespejdere, og hvor meget man får ud af at være frivillig leder hos os. For det er jo som regel, fordi folk ikke ved bedre, at vi må trækkes med de fordomsfulde og nedgørende kommentarer. Og blandt andre spejdere er det også tit nødvendigt at slå et slag for vores rene pigekorps, når fordommene om strikkeklubben og perlepladerne bliver for meget.
Henriette Krogh og Caroline Erup Friis har på de sidste tre års UNGlederkurser i efterårsferien undervist i grønt selvforsvar. Her lærer kursisterne, hvordan de kan slå fra sig verbalt, når deres omgivelser ikke kender eller kan forstå deres fritidsinteresse. Hvad enten det er ude i den ’virkelige verden’, eller når de er sammen med andre spejdere.
”Grønne pigespejdere kan, vil og skal selv!” mener Henriette. ”Det er livsduelige piger, som ved, hvad de kan og ikke er bange for at udfordre sig selv og har mod til at sige fra.” Caroline understreger vores unikke fællesskab: ”Teamwork, et helt unikt pigefællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor vi får ledererfaring utroligt tidligt i livet – det er sejt! Kort sagt, som pigespejdere bliver vi livsduelige piger, der kan tage ansvar for både os selv og andre.”
Klassekammeraterne
Henriette bruger tit argumenterne, når der diskuteres ligestilling i HTX-klassen: ”Fordi de (drengene, red.) ikke forstår alvoren i det samfund, vi lever i, hvor vi stadig bliver opdraget i det gamle kønsrollemønster, hvor det er mændene, der løfter tunge ting og kvinderne, der stryger tøjet.”
Og her kommer så de punchlines, du kan bruge ...
Hun synes, det er vigtigt, at grønne pigespejdere er bevidste om, at det netop er det, de er. Grønne og piger. ”De (medlemmerne, red.) skal ikke sige, at de er pigespejdere, fordi det var der, deres forældre meldte dem ind. De skal svare, at det er de, fordi det, vi tilbyder, ikke er noget, de kan få andre steder.”
At grønt selvforsvar er vigtigt for at udrydde de mange fordomme, er der ingen tvivl om. ”Iden med grønt selvforsvar er at sørge for, at vi er opmærksomme på, hvorfor vi er ”seje grønne piger” og kan argumentere for det, så vi kan give svar på tiltale, når andre kommer med deres fordomme,” siger Caroline. ”Det handler om, at vi alle sammen skal blive bedre til at forklare andre, hvad det er, vi får ud af at være pigespejdere.”
tekst Lise Neidel foto Katja Lund Rasmussen
... næste gang du skal slå et slag for vores korps:
Spejder • Hvis spejderaktiviteterne var målet i sig selv, blev man jo hurtigt færdig • Grønne pigespejdere får en gratis lederuddannelse tidligt i livet • Hvornår har du sidst sovet under åben himmel?
• Hvem vil DU helst have ved DIN side i en nødsituation? • Vi er sammen med børnene, fordi vi har lyst, ikke fordi vi skal, eller fordi vi tjener penge på det – det er kvalitet! • Vi har 15-årige med mere ledererfaring end deres egen far
• Hvis du foretrækker at leve uden håb, tilgivelse og næstekærlighed, så er det din sag – men hvorfor må jeg ikke vælge det?
• Det er sjovere at lære teamwork, når man er 7, end når man er 37 • Man skal elske naturen for at ville beskytte den
• Nørdet? Måske. Men kan DU finde ud af en mørk skov uden kort?
Pigespejder • Man behøver ikke at hade drenge for at være pigespejder, vi vil, kan og skal bare selv
• Ja, gu’ strikker vi indimellem, og hvad så? Hjemmestrikkede sokker er de bedste, og mormor lever ikke for evigt • Grøn pigespejder – så slipper far for at vogte havelågen med haglgeværet
• Grøn pigespejder – en af de bedste gaver en far kan give sin datter • Bevidste piger er gode kærester
• Når drengene ikke er med, får pigerne også fat i øksen
• Vi har venner af alle typer og alle fag = det ultimative netværk
23
”Hvordan går det derhjemme?” Et simpelt spørgsmål fra en spejderleder til en spejderpige på landslejren i 1992, men en verden til forskel for den dengang tiårige Karina, der levede i et hjem præget af fysisk og psykisk vold. For når man får tæsk for at have sat sin skoletaske forkert, så går det ikke ret godt derhjemme. tekst Inge Ansine Jensen foto Privat
På Nyborg Strand Kursus i november 2011 var der sange om tæsk som aftenunderholdning. I salen sad Karina Olsen, 31, sammen med sin spejdergruppe fra Kalundborg og var mere berørt end gennemsnittet. Tankerne fløj gennem hovedet, og mange sår fra barndommen blev revet op. Her opstod ideen om at dele historien med andre. Historien om en voldelig barndom og historien om, hvor meget spejderarbejdet kan betyde for en pige gennem både opvækst og voksenliv.
En modig leder og et modigt barn
Som tiårig deltog Karina i den varme landslejr i begyndelsen af 90’erne med sin sjællandske spejdergruppe, den nu nedlagte Dalmose gruppe. En morgen blev det ved morgenbordet annonceret, at ét barn og én leder kunne komme med på dagens tur til Hjerl Hede. Karina syntes, turen lød spændende og blev glad, da hun hørte, at hun var blevet udvalgt til at deltage sammen med en voksen leder, som hun var rigtig glad for. På turen fik lederen skabt det rigtige rum for at stille det spørgsmål, som de i ledergruppen gennem længere tid havde fornemmet var relevant. Karina var en stille pige, hun havde svært ved det sociale og
24
reagerede på måder, som vakte bekymring hos lederne, der alle havde erfaring med børn fra deres arbejdsliv som lærere og pædagoger.
Karina beskriver, hvordan hun dengang reagerede på den uventede omsorg med både forskrækkelse og overvældelse, og hvordan hun undrende tænkte: ”Okay, hun interesserer sig for mig!”. Heldigvis greb den tiårige pige chancen, og hun svarede på spørgsmålet om, hvordan det gik derhjemme ved grædende at beskrive sin hverdag, som den var med tæsk, psykisk chikane og voldsomme kontroverser mellem hendes mor og stedfar. Her levede Karina livet sammen med de tre yngre søskende kun afbrudt af weekendbesøg hos faderen hver anden uge. Hos Karinas far var der trygt, men alligevel formåede hun ikke at fortælle ham om forholdene derhjemme. ”Jeg var bange for at gøre ham ked af det. Bange for at fortælle ham den virkelige sandhed, for hvad ville der så ske,” mindes Karina, der i dag beskriver sit forhold til faderen med et ”Vi er de bedste venner”.
Fra ord til handling
Efter lejren med den skelsættende samtale orienterede spejdergruppen Karinas far om de problemer, de var blevet indviet
i, og derefter rullede sagen. Den 22. december 1993 fik faderen forældremyndigheden over Karina, som flyttede hjem til sin ham samme dag. Karinas tre yngre søskende blev boende hos moderen trods faderens forsøg på at få forældremyndigheden over de to, der også er hans. På det tidspunkt lå turen til Hjerl Hede halvandet år tilbage i tiden, og den mellemliggende periode husker Karina endnu i dag, tyve år senere, som den forfærdeligste periode i sit liv. Da Karinas mor mod slutningen af 1992 fandt ud af, at det var spejdergruppen, der havde indledt sagen mod hende, meldte hun datteren ud af korpset, og Karina blev dermed som gryende teenager afskåret fra det ugentlige frirum i det fællesskab, hvor hun har følt sig allermest tryg og rummet. ”Jeg savnede det rigtig meget og blev lukket inde og måtte ikke snakke med nogen,” fortæller Karina, der tydeligt bærer på tunge barndomsminder.
Det nye liv
Efter at Karina var flyttet hjem til sin far, begyndte hun i 1994 at gå til spejder igen, og glæden var stor over at være tilbage i de trygge rammer. Lederne og pigerne var stadig gode til at rumme Karina, som den
ligtet til?
m leder forp
so Hvad er jeg
gtet til at er du forpli 4 5 1 l, § s en elov ”kendskab ti Ifølge servic , hvis du får en s n re u ld m m ræ ko a fo underrette nder 18 år fr r vanrøgt ler en ung u fo es tt sæ d u at et barn el e rageres sid d op lever under r re le d el an eller andling eh b e d en ig dvikling i rd dhed eller u n eller nedvæ su s et d r bringe forhold, der ed tuationen m fare”. diskutere si at e id u d d go en d en t, in Det er altid ksen i korpse der eller vo en anden le andling. skrider til h
25
hun var, og de skabte udviklingsmuligheder, som hun ikke fandt andre steder. Her var der opgaver at løse, og her var der brug for den socialt stadig lidt kejtede pige. Som 19-årig skulle selvstændigheden prøves af, og Karina flyttede i år 2000 sammen med en kæreste og erfarede, at vingerne kunne bære. Ungdomsårene hos faderen var forløbet trygt og godt. Og at faderen havde haft sine udfordringer ved pludselig at have en fastboende teenager i huset, er Karina først blevet klar over som voksen. I dag har Karina to sønner fra et tidligere forhold, hun har et job, hun har fritidsinteresser, og hun har et helt almindeligt liv. ”Anderledes er det gået for mine søskende, der måtte blive boende hos min mor. Ud af de tre er kun den yngste i gang med en selvstændig og almindelig tilværelse, mens de to mellemste på forskellige måder kæmper med mange daglige udfordringer,” fortæller Karina.
I dag kan hun ikke udtrykke stor nok taknemmelighed over for de spejderledere, der greb til handling dengang. Hun har valgt at fortælle sin historie for at gøre andre spejderledere opmærksom på at skabe det trygge rum, hvor børn tør betro sig til andre og spørge om hjælp. Karina understreger, at ledere i De grønne pigespejdere har en enestående mulighed for at skabe situationer, der inviterer til samtale, ved at være opmærksomme på at se pigerne, lytte til dem, vise dem tillid og turde stille de svære spørgsmål.
Spejderarbejdet som selvforsvar Vidste du… … at De grønne piges pejdere har en volds politik? Find den på pigespejder.dk unde r ”Om os” og bliv kloge re på, hvordan du forholder dig, hvis en af dine piger viser tegn på at være udsa t for fysisk eller psykisk vold.
26
Med en bagage som Karinas er der nogle gange behov for at forsvare sig selv mod fortidens dystre erfaringer, og om der er flere måder at værne sig på. Karina fremhæver som det første, at hun er blevet en hård skal, der kan klare lidt af hvert.
”Der skal meget til, før jeg dykker,” siger hun, men erkender samtidig, at det også kan være en svaghed, fordi det er svært at tage ting nært, og det er svært at åbne sig. I Karinas tilfælde har spejderarbejdet også i voksenlivet dannet en tryg legeplads, hvor hun har turdet eksperimentere med selvudvikling. Gennem det lokale spejderarbejde er Karina gang på gang blevet mødt med tillid til, at hun kan klare efterhånden store opgaver, og derfor har hun nu også en tid i regionsledelsen i Region Storebælt bag sig.
Her har hun øvet sig i helt konkrete ting som at stille sig op og tale til folk, og hun fortæller bl.a. om erfaringen fra det topledelsesmøde, hvor hun oplevede, at klappen ikke længere gik ned midt i hendes indlæg. Hvervet i regionsledelsen har givet styrke og selvtillid, men det har også krævet kolossale mængder af mod og tillid til omgivelserne. Lidt ligesom dengang Karina turde lade paraderne falde og være helt ærlig på en sommerdag med en stærk voksen ved hånden.
Når en pige betror sig til dig: • Lyt til pigen og vær rolig og åben.
• Vis, at du tager det, hun fortæller, seriøst, så hun mærker, at du er klar til at støtte hende. Pas dog på med at dømme en eventuel voldsudøver på forhånd. • Giv ikke løfter, du ikke kan holde.
• Forklar, at du ikke kan holde det hemmeligt, hvis hun udsættes for vold. Gør det klart, at du kun vil fortælle det til relevante personer for at få hjælp og støtte til hende. • Sørg for at handle umiddelbart efter betroelsen. Vurder situationen sammen med en anden leder. Kontakt de relevante personer eller myndigheder, afhængig af alvoren. Det kan være korpsledelsen, forældre, kommunen eller måske endda politiet. Uddrag fra De grønne pigespejderes Voldspolitik
Sønderjylland
å s g o u d r drømme r? y t n e v e om et
øg beasg se D nd rn tee e lig l o rp k fo s u r t e e enfttil måmE lkop g voes ersaøltid ue DB
Adventure
Adventure
aqua
outdooR • • • • • • •
Geocaching Træklatring Vildmarksliv Kajak Orienteringsløb Isbadning Overnatning i sne og trætoppe
• • • • • •
>>
Havkajak Dykning Sejlads Svømning Navigation Surfing
Adventure
Adventure
body
Race
• • • • • •
Orienteringsløb Kortlære Mountainbike Fysisk træning Kost og sundhed Førstehjælp og skader
• • • • •
Outdoor fitness Indoor fitness Fitness Instruktør uddannelsen Anatomi & fysiologi Kost & sundhed
”Vi prøver konstant vores grænser af, lærer nye ting og har rigtig meget ekstremsport, fitness og anden idræt. Jeg elsker at få pulsen op og være helt brugt efter træning.” MIlle HANSeN, 16 år – 10. KlASSe
8.- 9.- 10. klAsse
www.adventure-efterskolen.dk
ADVENTURE EFTERSKOLEN | Dyntvej 113 | 6310 Broager | Telefon 7444 2762 | info@adventure-efterskolen.dk
27
Tekst Maja Brandstrup Andersen
kvinder og børn på krisecentre 33.000 børn i Danmark lever i dag i familier med fysisk eller psykisk vold, vurderer Landsorganisation af Kvindekrisecentre. En lille del af dem får sammen med deres mødre hjælp på Krisecenter for Kvinder i Nørresundby. Her får du et lille kig ind i hverdagen på centret. Krisecenter for Kvinder holder til i et lille gult byhus med blå vinduesrammer, lidt tilbagetrukket fra hovedvejen men alligevel tæt på Aalborg bymidte. ”Vi begynder dagen med fælles morgenmad omkring klokken 8.00,” fortæller Lone Skov Møller, der leder centret. ”Derefter går kvinderne i gang med de pligter, de har. De skiftes til at lave mad og gøre rent på fællesarealerne. Krisecentret er deres hjem så længe, de er her, og derfor deles de også om de daglige opgaver. Pligterne fordeles en gang om ugen, når kvinderne holder beboermøde sammen med en repræsentant fra personalet.”
”Om aftenen laver kvinderne på skift mad til hele huset. Beboerne og det personale samt de frivillige, der er på vagt, spiser og hygger sammen. Børnene lægges i seng tidligt på aftenen alt efter alder, og de beboere, der har det godt nok til det, hygger i stuen med kaffe, fjernsyn, smykkeaktiviteter, stikning og masser af snak med hinanden og personalet.”
28
”Vi forsøger at støtte op om, at kvinderne og børnene får så almindelig
en dagligdag som muligt, mens de bor på Krisecenteret. De kvinder, der har energi og mulighed for det, opfordres til at passe deres normale arbejde eller skolegang. Desuden hjælper vi kvinderne til at få deres børn i børnenes normale daginstitutioner eller normale skole. Hvis familien ikke kommer fra Aalborg, har vi mulighed for via en samarbejdsaftale at få børnene i krisecenterets naboskole,” fortæller centerleder Lone Skov Møller.
Beboer i et døgn eller tre måneder I 2012 tog Krisecenter for Kvinder i Nørresundby imod 60 kvinder og 59 børn, der ønskede hjælp til at komme væk fra et liv med vold. Centret måtte samme år afvise 131 kvinder på grund af pladsmangel. De afviste kvinder henvises i de fleste tilfælde til et andet kvindekrisecenter, forklarer centerleder Lone Skov Møller. ”Når en kvinde søger til Krisecenter for Kvinder, fordi hun har været udsat for vold, kommer hun først til en visitationssamtale med en af fagpersonerne,” fortæller Lone Skov Møller. ”Hvis det vurderes, at kvinden er voldsramt, og vi har plads, tilbydes hun at flytte ind. I forbindelse med indflytningen, foretager personalet en sikkerhedsvurdering, og hvis det vurderes, at kvinden ikke kan være i sikkerhed for voldsudøveren på vores krisecenter, tilbydes hun at flytte længere væk til et andet krisecenter.”
”Alle kvinder får deres eget værelse. I vores hus er værelsernes meget forskellige i størrelse og indretning. De største værelser tildeles selvfølgelig de kvinder, der har børn med. Kvinderne bor her typisk to til tre måneder. Nogle kun et enkelt døgn
eller to. Ganske få af dem bor her længere end tre måneder. For at bo på krisecenteret skal man være selvhjulpen. Det vil sige, at man skal kunne tage vare på sig selv og sine børn. Man må desuden ikke have et misbrug eller være psykisk syg,” fortæller Lone Skov Møller.
Ekstra fokus på børnene Tine Tvermoes Christensen er ansat som børneperson på Krisecenter for Kvinder. Hun mener, at der er god grund til at rette ekstra stor opmærksomhed mod børn af voldsramte kvinder. Efter mange års arbejde med børn og unge har hun erfaret, at det er lige så slemt for børn at overvære vold, som det er for dem at være udsat for den. ”Volden bliver en betydelig del af deres liv, når de overhører skænderierne og truslerne,” siger hun. ”Alle børn, der følger med mor på krisecenter, får tilbud om ti psykologsamtaler for at få bearbejdet volden,” fortæller centerleder Lone Skov Møller. ”Og hvis vi som personale kan se at børnene mistrives og/eller mor ikke kan magte forældreansvaret, har vi skærpet underretningspligt. Den er vi er meget opmærksomme på, og vi underretter altid de rette myndigheder, hvis mor og barn flytter tilbage til voldsudøveren,” forklarer hun. ”Derudover gør vi rigtig meget ud af at markere mærkedage som jul, fødselsdage og fastelavn fuldstændig traditionelt, så børnene får så meget almindeligt i deres liv som muligt.”
Hjælp til livet uden for krisecentret Når en kvinde flytter ind på krisecenteret, får hun tildelt en kontaktperson. Kontaktpersonen har via efteruddannelse opnået de kompetencer, der skal til for at hjælpe hende til selv at få bearbejdet den vold og de traumer, hun har været udsat for. ”Sammen med kontaktpersonen udarbejder kvinden en opholdsplan, som beskriver det, hun skal have og ønsker hjælp til på kort og langt sigt. Målet er, at hun tager styring og ansvar for sit eget liv, og krisecenteret støtter som udgangspunkt de ønsker og mål, kvinden har,” fortæller Lone Skov Møller. ”Personalet hjælper med spørgsmål om forældremyndighed, samvær, økonomi, lejlighed, helbred og mange andre praktiske ting. Omsorgen fra personalet og de
Voldsformer som børn på krisecenter har været udsat for (2011) 100
85
80 60 40
67
36 24
20 0
3 Fysisk vold
Psykisk vold
Seksuelle overgreb
Materiel ødelæggelse
Overværet vold mod moren
Kilde: LOKK årsberetning 2012
frivillige, samt en struktureret dagligdag, er samtidig med til at hjælpe kvinden til at finde sig selv og igen få opbygget troen på egne evner, både som kvinde og som mor.” ”Alle kvinder, der kommer på krisecenteret, får som et nyt tiltag i 2012, tilbudt fire psykologsamtaler. Undervejs i forløbet tilbydes kvinder med børn også kontakt med den familierådgiver, der er tilknyttet krisecenteret. Familierådgiveren tilbyder at holde kontakt med kvinden og børnene efter flytning fra krisecenteret. Familierådgiverens vigtigste opgave er at være bindeled mellem kvinden og den kommunale forvaltning, der skal hjælpe hende fremadrettet efter udflytning fra krisecenteret. Endelig tilbyder krisecenteret også
efterværnssamtaler, og de allerfleste af vores beboere har vi kontakt med helt op til et år efter udflytningen,” fortæller Lone Skov Møller.
Lone Skov Møller
Cirka 2.000 kvinder og 2.000 børn har hvert år ophold på Danmarks kvindekrisecentre
Vil du vide mere?
•
På hjemmesiden www.lokk.dk har Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) samlet information om vold mod kvinder i Danmark. Vidste du f.eks., at 29.000 kvinder udsættes for partnervold hvert år, og at kun syv procent af alle voldsudsatte danske kvinder kommer på krisecenter?
Krisecenter for Kvinder i Nørresundby er en selvejende institution og organiseret under Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOKK • Huset kan rumme seks voldsramte kvinder og deres børn • Krisecenteret har døgnåbent • Personalet består af en leder, tre socialrådgivere, en jordmoder, en husmor, en kontorassistent og 120 frivillige kvinder
29
Tegnene og den svære samtale Hvornår mistrives et barn, og hvordan begynder man den svære samtale, når mistanken er der? Det kan godt være svært at få hul på samtalen, hvis man har en mistanke om, at et barn lever med vold i hjemmet. Tina Tvermoes Christensen er ansat som børneperson på Krisecenter for Kvinder i Nørresundby. Hendes råd er, at man indleder med at sige: ”Jeg er bekymret for dig.”. ”I stedet for at køre for hårdt på med sætninger som: ”Jeg tror, din far slår dig,” kan man for eksempel sige: ”Jeg kan se, du er ked af det. Jeg vil meget gerne tale med dig.”, forklarer Tina Tvermoes Christensen, som understreger, at det også er en god idé at spørge ind til, om barnet har talt med andre voksne om problemerne.
”Bare det at sige: ”Jeg har set dig,” er guld værd for barnet” fortæller hun. ”Og så er det vigtig at acceptere den måde, barnet fortæller på, selvom det måske bruger nogle grimme eller besynderlige udtryk. For barnet beskriver, hvad det oplever, og hvis man begynder at rette på sproget eller virker for chokeret, vil barnet måske lukke af igen.”
Hvordan spotter man det ramte barn? Det kan være svært for en udenforstående at se, hvornår et barn mistrives i et hjem, hvor der udøves fysisk eller psykisk vold imod barnet selv eller andre familiemedlemmer.
Ifølge Tina Tvermoes Christensen fra Krisecenter for Kvinder skal man være særligt opmærksom på følgende adfærdsændringer hos børn:
30
• Barnet bliver indelukket, kontaktsøgende eller udad-reagerende. • Barnet begynder at få fysiske reaktioner, såsom mavepine, ticks eller tisser i bukserne. • Barnet farer sammen ved høje lyde. • Barnet trækker sig fra de voksne, det plejer at være tæt på, af frygt for at de gennemskuer, hvad der sker derhjemme. • Barnet bliver pludseligt seksuelt udfordrende. • Barnet har blå mærker. • Barnet bliver meget opmærksom på telefoner, der ringer, hvem der kommer ind ad døren, og ambulancer og politibiler der kører forbi. • Barnet skader sig selv. • Barnet taber sig pludselig eller tager på. • Barnet ikke er glad længere.
Lyt til barnets kammerater ”Som spejderleder bør man i øvrigt være opmærksom, når de andre børn fortæller, at et barn har ændret adfærd,” mener Tina Tvermoes Christensen, der selv er spejderleder i sin fritid.
”Det kan for eksempel være, at barnet er begyndt at slå, ødelægge ting eller ikke gider lege med de andre længere. Et enkelt barn kan nemt gemme sig i mængden, og de andres udmeldinger kan derfor være vigtige.”
Adfærdsændringer kan også komme til udtryk ved, at en spejder, der normalt er deltagende og gerne vil være med, begynder at ville tidligere hjem, og melder fra til weekender og lejre. ”Vold kan sætte gang i en stærk beskyttertrang og skyldfølelse hos et barn, der føler sig nødt til at blive hjemme og passe på det familiemedlem, der er udsat for vold,” siger Tina Tværmoes Christensen.
Tina Tvermoes Christensen anbefaler Vil du have mere inspiration til de svære samtaler med børn, eller synes du bare, det er et interessant emne, kan du læse bogen ”At tale med børn” af Haldor Øvreeide.
Tekst Maja Brandstrup Andersen
31
Tekst Pernille Skovgaard Poulsen
Boost kroppens selvforsvar på lejr På sommerens lejre er det nemt at blive fristet til at købe en marsbar i lejrkiosken eller have en pose Matador Mix i uniformslommen. Men har du tænkt over, at hvis du udskifter slik med frugt og grønt, kan det have andre positive virkninger end blot et mindre sukkerforbrug? 32
Naturligt druesukker
Se godt ud
Gulerødder indeholder masser af Avitamin, som blandt andet er godt for synet, og hvem vil ikke gerne se godt ud af øjnene, når man skal forbi barduner om natten for at finde sin sovepose. A-vitamin er desuden også godt for smagssansen, og så kommer grøntsagerne måske til at smage endnu bedre. Der er også A-vitamin i leverpostej og røde peberfrugter. A-vitamin er fedtopløseligt, så husk at spise rødderne sammen med lidt nødder eller andet sundt fedt.
•
Gode nødder
Når man har prøvet at stå post på natløb i regnvejr, er det ikke utænkeligt, at der er fulgt en forkølelse med. Men i stedet for at have en pose slik i regnfrakken kan man have en pose nødder i lommen. Nødder indeholder nemlig B6-vitamin, som er godt for immunforsvaret, og så kan forkølelsen måske forebygges.
•
Torskerogn og havregryn er tit med i patruljekassen, og selvom vi vælger det, fordi det er nemt og holdbart, er det ikke en dum idé. I blandt andet torskerogn og havregryn er der B1-vitamin, og med disse vitaminer kan kroppen omdanne kulhydrater til druesukker, som giver energi til både hjerne, hjerte og muskler. Vitamin B1 hjælper nerverne til at sende signaler til hinanden.
•
Få ilt til hjernen
Fang en fisk og få mere jern. Jern hjælper til at transportere ilt rundt i blodet, og hvem kan ikke bruge en mere klar hjerne, når der skal løses opgaver og træffes hurtige beslutninger.
Mægtige muskler med magnesium
Ned på knæ og slå pløkker i, og så er der oveni købet lang vej til toilettet. Der er ingen tvivl om, at en lejr sætter musklerne på arbejde. Magnesium hjælper med at opbygge musklerne og kan fås fra blandt andet bønner og fuldkornsprodukter.
•
Energisk lederhygge
En ægge- eller avocadomad med rejer tilfører lidt luksus til lederhyggen. I både avocado og æg er der nemlig pantotensyre, som omdanner fedt, protein og kulhydrat til energi. Og energi kan man kun have for lidt af, når man sidder lidt for længe om bålet og allerede skal op klokken syv for at hente brænde.
•
Zink mod sår
Ananas som alternativ
Ananas er et lækkert alternativ til slik og indeholder blandt andet kalium, der hjælper til at regulere væskebalancen. Når vi opbygger en god væskebalance, får vi nemmere ved at klare de varme sommerdage – men der skal selvfølgelig stadig drikkes godt med vand. Kartofler, grøntsager, frugt og nødder kan også hjælpe væskebalancen godt på vej.
•
Rifter og sår er nærmest uundgåelige på lejr. Og hvorfor ikke sørge for, at sårhelingen ikke går for langsomt, fordi man mangler zink. Lad derfor være at spare på rejerne på æggemaden og spis endelig kød til aftensmaden.
•
Du kan læse mere på http://madpyramiden.dk/brugmadpyramiden/vitaminer-og-mineraler
33
g o n o ti a n to e d v l e s t, f i g e u b Al blodsprøjt ud af øjnene nnesker med forstand, sprog, me os t re me ar r ha n ne tio olu ev Mens os, er dyrene gået i en helt e ar sv for at til ik lit po og r ve næ knyt og lemmer. anden retning for at beskytte liv
Hornøglen Hornøglen er et bizart, pigget, myrespisende dyr. Den bruger en bred vifte af selvforsvarsmekanismer såsom camouflage, at puffe sin egen krop op for at se større ud eller at løbe små korte sprint frem og tilbage for at forvirre sin fjende. Men den særeste forsvarsmekanisme af dem alle er dens evne til at beskytte sig selv ved at sprøjte blod ud af øjnene. Ja, blod. Ud af øjnene. Dette gør den ved at opbygge et højt tryk i blodkarrene ved øjnene, indtil de sprænger. Derefter kan den sprøjte blodet fra sine øjne med uhyggelig præcision mod sine angribere.
Den behårede frø Den behårede frø, eller “horror frog”, brækker med vilje sine egne knogler for at forvandle dem til et sæt skarpe kløer, der så stikker ud gennem huden på frøens tæer, når den føler sig truet. Man ved ikke, om frøen kan trække kløerne tilbage igen, når de først er brudt gennem huden. Desuden er den behåret. Men det forhindrer ikke de lokale i Cameroun i at spise den som snack.
34
©Mark Moffett
Malaysiske myrer Malaysiske myrer springer i luften, når de bliver truet. De venter på, at deres fjender er tæt nok på til at dø, før de detonerer. Camponotus saundersi soldatermyrer har store kirtler fyldt med gift, og når de fornemmer en trussel, sammentrækker de deres mavemuskler, hvilket får kirtlerne til at eksplodere og sprøjte gift.
The Slow Loris Har du nogensinde hørt om en giftig primat? Ja, du læste rigtigt, en giftig primat. ”The Slow Loris” er, som dens navn antyder, et meget langsomt væsen, hvilket gør den til et sårbart bytte. For at opveje dette, har den et unikt forsvar: Den har giftige albuer! Som om det ikke var nok, holder den fjenden væk ved at dække sig selv og sine unger ind i denne gift. Desuden kan den slikke giften fra sine albuer og bide den ind i sin fjende, hvilket får dem til at gå i chok eller dø. Respekt! Vi ved jo alle sammen godt, hvor svært det er at slikke sin egen albue!
Søagurken Søagurken kan bogstaveligt talt ændre sin krops tilstand fra solid til flydende og tilbage igen for at forsvare sig selv. Den har en type collagen i sin hud, der gør, at den kan optage eller udstøde vand, hvilket gør, at den kan skifte kropstype. Den kan gøre sin krop blød og flydende for at kravle ind i sprækker og åbninger og derefter størkne til små klumper, så den ikke kan blive trukket ud. Derudover kan den også vende vrangen udad på sig selv og forgifte fjenden med sin mavesyre. Tekst Caroline Frederikke Trinskjær
35
y t r i k S
r å g e r e d j e p – piges rdel!? da i nede
Det er ingen hemmelighed, at Skirtymærket er pigespejdernes version af DDS’ernes shortsmærker. Lise Neidel, der er idékvinden bag mærket, fortæller: ”Jeg var træt af maskuline eller kønsløse jeans og hættetrøjer, og jeg ville gerne bevise, at man godt kan være pæn og praktisk samtidig, og så skal vi som pigespejdere selvfølgelig også have vores eget mærke.” Skirtymærket går i al sin enkelthed ud på, at man går i nederdel til ALLE spejderarrangementer i et år, men til forskel fra shortsmærkerne må man have alle de bukser på inden under, man vil, bare nederdelen er yderst. Og vil man X’e mærket, tages det selvfølgelig med bare knæ. De første Skirty-piger startede på Nyborg Strand i november 2012 og underskrev det nye ’Skirty-løfte’, hvor man, sammen med vidner, skriver under på, at man vil følge nederdel-dresscoden til alle sine spejderarrangementer i et helt år fra underskrivelsesdatoen. 36
Nu er flere end 50 i gang med mærket, og det har bredt sig til både FDF og DDS, hvor (mindst) to drenge også tager det – i kilt. Så giv din spejdergarderobe en udfordring og få sus i skørterne!
Facts Du skal gå med nederdel eller kjole til alle spejderarrangementer i et år. Holstebro Gruppe har rekord med 11 Skirty-piger! Der er ved at blive udviklet regnnederdele, og i Sverige er det muligt at købe en overtræksnederdel. Skirty-piger sover selvfølgelig i natkjole, når de er på lejr! Der kommer et mærke til uniformen sidst på året.
Læs mere og følg med i Skirty-pigernes udfordringer og erfaringer med året i nederdel på mærkets Facebook-side: www.facebook.com/nederdel
Skirtymærket er for dig, der har lyst til at udfordre din sædvanlige spejdergarderobe og udskifte de praktiske jeans og multifunktionelle Fjällrävenbukser med nederdel i et helt år.
Josephine Tilsted (der X’er i bare knæ!), også fra Holstebro, forbereder udendørsløb på en (meget) kold martslørdag!
Alle Skirty-løfterne fra opslagstavlen i Holstebro.
Charlotte Letting, der også har været med til at starte Skirtymærket.
Holstrebro gruppe spiller twister i nederdel
37
Leder: Sæt ord på dine kompetencer! Måske husker du, at du fik et sæt kort i hvid plast i hånden sidste år til Delegeretmøde 2012? Det var et sæt kompetencekort. De er af slidstærkt materiale, der tåler vind og vejr og passer lige ned i lommen. De er nemme at have ved hånden, og du kan sætte dem fast på uniformen eller i dit bælte. Kompetencekortene er et redskab til dig som leder, så du nemt kan forklare, hvad piger og kvinder får ud af at være grønne pigespejdere.
Klar til salgstalen Brug dem som et mini-opslagsværk, når du forbereder din salgstale til forældre til potentielle pigespejdere. Her finder du en række bud på værdifulde kompetencer, som du har – og som pigespejdere opnår via spejderarbejdet.
For eksempel kan du fortælle, at man som grøn pigespejder får lederkompetencer og dermed evner i at lede og inspirere andre, kan håndtere konflikter og være selvledende. Siger du dette til en forælder, kan du kombinere det med et eksempel fra dit eget spejderliv. Måske har du lige afsluttet UNGleder 3 eller været på Mangemodulkursus? Du kan fortælle om den første gang, du skulle lede en patrulje igennem et natløb i styrtende regnvejr – om hvor hårdt det måske så ud til at være – men alligevel viste det sig at være overkommeligt, fordi du havde lederkompetencerne at trække på og fik lov til at lede patruljen frem til målet. Du har sikkert selv en række andre gode eksempler, som du bruger, når du fortæller andre, hvorfor du er grøn pigespejder, og hvad du synes, det har givet dig gennem tiden af gode oplevelser. Prøv at koble de gode historier fra dit spejderliv sammen med kompetencer. Lad dig inspirere af illustrationerne fra kompetencekortene. Hvis du for eksempel fortæller, hvad en pige kan få ud af at være spire hos os, kan det være de fysiske og kropslige kompetencer, du fremhæver. Det indebærer, at man øver krops- og sansebevidsthed og øger sine motoriske evner samt får en erfaring med og kendskab til natur og friluftsliv. Her har du muligheden for at fortælle, hvordan et spiremøde foregår ude i naturen og kan koble det med træningen af netop de fysisk kropslige kompetencer.
Din egen karriere om dig s g l i t b o dska iger et re , hvad p ejdere. r e klare igesp rtene ceko t kan for rønne p n e t g m pe Kom så du ne f at være , a r e d ru led er få kvind
38
Ligesom de kompetencer, du har opnået i dit spejderliv, også bruges uden for spejdermøder og sommerlejre, kan du også bruge dine komptencekort til at sætte ord på dine evner, når du for eksempel skriver en jobansøgning eller et CV. Skriv kompetencerne op efter, hvordan du synes, de passer i forhold til de kvalifikationer, du vil vise, at du besidder. Brug de ord fra kompetencekortene, som matcher de erfaringer, du fremhæver i din ansøgning. Kommer du til jobsamtale, kan du også øve dig med kompetencekortene inden, så du nemmere husker, hvilke kompetencer og evner du har opnået i dit frivillige virke. Og hvorfor lige netop de kompetencer passer ind i dit karriere- og arbejdsliv.
For eksempel kan du beskrive dine handlekompetencer, så du med konkrete eksempler kobler din evne til at være organisatorisk, initiativrig, innovativ og løsningsorienteret. Måske har du stået for en stor sommerlejr, hvor du var ansvarlig for al logistik, eller du har været med til at udvikle aktivitetsmateriale og programstof i en projektgruppe, for eksempel årsmærker hos De grønne pigespejdere. Og så kobler du dette med den virksomhed, du søger job hos og beskriver kort, hvordan du ser, at dette passer ind hos virksomheden. Så brug dine kompetencer, og tag dine kompetencekort op af skuffen, eller kig en gang imellem på dem, hvis de sidder på din uniform. Hjælp hinanden i ledergruppen med at øve jer i at fortælle, hvilke aktiviteter der matcher de enkelte kompetencer beskrevet på kortene. Få inspiration i illustrationerne. Held og lykke med at sætte ord på dine kompetencer!
Hvad er kompetencekort?
?
Det er et redskab med fem kompetencer beskrevet. De fem kompetencer er: handlekompetencer, lederkompetencer, fysiske kropslige kompetencer, personlige kompetencer og sociale kompetencer. Kompetencekortene er et kommunikationsredskab til dig som leder, så du nemt kan forklare, hvad piger og kvinder får ud af at være grønne pigespejdere. Kortene er lavet i et slidstærkt materiale, så de kan holde til vind og vejr. Kortene kan for eksempel sættes på uniformen eller i dit bælte, så du altid har svar på rede hånd, hvis nogen spørger, hvilke kompetencer man opøver som grøn pigespejder.
Af Trine Porret Randahl Larsen, organisationskonsulent for De grønne pigespejdere
Ingen kompetencekort? Bestil et sæt i Webfryd.dk, de koster kun 6 kr. for porto og forsendelse.
39
”Efterskolen gav mig lyst til at tage ansvar i gruppen” TEKST Andreas Hørup Nilsson FOTO Mathilde Stenz og Rita Bergholt Kuhlmann
Orange og gult. Det orange og gule tørklæde har Mathilde fra Brejning Efterskole. Tørklædet får alle elever – uanset, om de er medlem af et spejderkorps eller ej. Mange af eleverne går med det i dagligdagen.
40
Mange unge spejdere har svært ved at vende tilbage til spejdergruppen efter et år på efterskole, hvor spejderarbejdet har været sat på standby. For Mathilde Stenz fra Viborg havde efterskoleåret imidlertid den stik modsatte betydning. ”Vores patrulje faldt fra hinanden, da jeg gik på efterskole. De andre havde travlt med at gå i 9. klasse derhjemme, imens jeg levede i en efterskoleboble og ikke nåede med på en eneste tur hjemme i gruppen det år.” Mathilde Stenz’ patrulje bestod af syv piger fra samme årgang på skolen i Viborg. De havde altid været spejdere sammen i Houlkær Gruppe, men imens Mathilde var på efterskole, stoppede to af veninderne til spejder. Og havde det ikke været, fordi det var en helt særlig efterskole, Mathilde havde valgt, ”havde jeg nok heller ikke selv været spejder i dag. Det var der nok ingen af os, der ville,” lyder vurderingen, når Mathilde tænker tilbage. Men det var en ganske særlig efterskole – en efterskole med tilknytning til spejderbevægelsen. Der er jo et kæmpe spejdersamfund derude... ”Brejning Efterskole åbnede mine øjne for, at vi kan så meget mere som spejdere end at have hyggeklub hver onsdag,” lyder det fra
Mathilde, der på sin årgang var den eneste grønne pigespejder på en efterskole fyldt med blå uniformer. For 16 år siden tog Det Danske Spejderkorps (DDS) initiativ til en efterskole ved Brejning i trekantsområdet – og hovedparten af eleverne har stadig en tilknytning til DDS i dag, selvom man ikke skal være spejder for at gå på skolen. ”De andre elever brugte nogle ukendte spejderudtryk, kendte nogle andre steder og havde et andet sammenhold, som jeg lige skulle finde ind i,” fortæller Mathilde. Men da det først var lykkedes, fik hun en helt ny nysgerrighed på spejderlivet. ”Jeg opdagede, at der var et kæmpe spejdersamfund derude, som jeg slet ikke havde vidst eksisterede. På efterskolen kendte folk allerede hinanden på kryds og tværs af landet, fordi de havde været på spejderlejre og kurser sammen. I dag har jeg selv et stort netværk, når vi for eksempel tager på Spejdernes Lejr.” Sommeren inden Mathilde begyndte på efterskole, havde hun fået en lille forsmag på det, hun kalder for spejdersamfundet. Gruppen havde været på sommerlejr i Schweiz – på verdens ældste pigespejdercenter, Our Chalet. ”Her mødte vi spejdere fra USA og England, og jeg kan huske, hvordan jeg tænkte, at spejder var langt større, end jeg havde forestillet mig. Da jeg så kom hjem og startede på efterskole, gik det op for mig, at det også var sådan i Danmark.” Startede en seniorpatrulje med ansvar ”Vi ældre piger i troppen kan ikke blive ved med at lave ingenting,” konstaterede Mathilde, da hun kom hjem til troppen i Viborg efter efterskoleåret. Sammen med tre af veninderne have hun i et stykke tid overvejet at skabe en seniorpatrulje for de otte ældste piger i troppen. Patruljen blev dannet, og hurtigt gik de i gang med at lave natløb for de yngre piger på oprykningsturene, halloween-arrangement for
41
”Det er synd, hvis man ikke er spejder længe nok til at opdage det spejdersamfund, der ligger og venter på en.” gruppen og med at hjælpe troplederen med konkrete aktiviteter på møderne hver onsdag. Netop det arbejde betyder, at det stadig er vigtigt for Mathilde at være spejder. ”De yngre tropspejdere rykker op i en alder, hvor man er usikker på sig selv. Det er ikke lige det sejeste at gå til spejder, og der er måske nogle andre fritidsinteresser, der trækker. Så er det vigtigt, at vi ældre piger holder ved og viser, at det er fedt at gå til spejder. De yngre skal have forbilleder – ellers falder de fra,” lyder Mathildes vurdering. Den opdagelse gjorde hun selv i sit efterskoleår og opfordrer i dag andre pigespejdere til at tage et år på spejderefterskole. ”Det er synd, hvis man ikke er spejder længe nok til at opdage det spejdersamfund, der ligger og venter på en.”
Brejning Efterskole… … er en efterskole med 104 elever, der ligger ved Vejle Fjord. Efterskolen er baseret på spejderbevægelsens idégrundlag, og cirka 70 procent af eleverne er spejdere. Naturen inddrages i undervisning såvel som fritid, og eleverne tager en projektlederuddannelse ved siden af deres 9. eller 10. klasse. Læs mere på www.brejning.dk
42
Sådan modtager du en spejder efter efterskolen
Mathilde vurderer, at hun lykkedes godt med at vende tilbage til spejdergruppen efter sit efterskoleår, fordi hendes ideer og gå-på-mod blev inkluderet i gruppen. ”Troplederen skal give plads til, at man prøver at føre nogle ideer ud i livet. Vi fik startet en seniorpat rulje op, fordi vi fik det ansvar, vi var klar til at tage.”
i
· Brejn u gn
ro
r a l k e l o k s efter
spejder?
BRE JNING EFTERSKOLE spejderværdier gourmetlinje
projektlederuddannelse efterskoleliv 41 uger innovationslinje kajakker værelseskammerater craft-linje
lær at
navigere i kaos din
vej
skab dit eget eventyr
her & nu 9. & 10. klasse ung med ansvar klatring wellnesslinje
friluftsliv outdoorlinje
store projekter
udlandstur rekordweekend
lær os at kende på
www.brejning.dk
He
n e u d r e d n e K
eftersko
le
ng
På rejse i en anden verden I vinterferien rejste jeg sammen med tre andre danske unge spejdere til et af de mest utilgængelige områder i Burma. Turen skulle give os indsigt i Spejderhjælpens projekt ”Burma i skole”, som vi spejdere har samlet penge ind til i Spejderhjælpsugen siden 2010.
Tekst & foto: Nanna Graae Thorup, Odder gruppe, Kattegat
D
et tager noget tid at få alle oplevelserne til at bundfælde sig, når man som jeg og 3 andre spejdere fra henholdsvis KFUM, DDS og Baptisterne har tilbragt tre dage i en karensk landsby. At have oplevet en så anderledes verden og kultur kan sætte mange tanker i spil. Du kan tænde for tv’et og lægge øre til den krig, nød og sult, der desværre hersker i vores verden, men at stå midt i en karensk landsby og opleve det på egen krop, er en helt anden historie.
En velkomst for sig Sjældent har jeg følt mig så velkommen, da vi efter to døgns rejse rammer Karen Teacher Training College, der ligger skjult af regnskoven, langs floden. Det går lynhurtigt op for mig, hvilken helt fantastisk form burmeserne må være i, da vi alle pustende kæmper os op ad bjergskråningen til den lille samling huse, hvor seminariet ligger. Vi bliver taget imod med nysgerrige øjne, og hurtigt indlogeret i den fineste bambushytte, der de næste tre dage skal væres vores hjem. Med os har vi kasser med nogle af de skolematerialer, som Spejderhjælpens penge har været med til at finan-
44
siere. Stablen med kasser gør et stort indtryk på mig, for herfra skal de fordeles ud til skolerne i Karenstatens landsbyer. Det betyder en rejse, der kan vare op til flere uger, da al transport foregår til fods gennem det bjergrige terræn. Det er utrolig imponerende at se, hvordan karenerne er i stand til at bygge alt, hvad der lige så godt kunne have været i en dansk landsby, trods det hele er af bambus. Landsbyen har en kirke, klasseværelser, bibliotek med bøger fra alle verdenshjørner, kontor og huse til alle de studerende. Akkurat som vi kender fra eksempelvis efterskoler og højskoler. I husene bor drenge og piger hver for sig, men til forskel fra min efterskole er de mere end velkomne til at besøge hinanden på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet - bare ikke om natten.
Spørgsmål og Icebreakers Den første aften mødes vi i fælleshuset for at fortælle hvem, hvad, hvor, hvorfor vi er der, og hvad spejder er. Burma er et af de få lande i verden, der ikke har spejder, så de var meget nysgerrige omkring vores spejderarbejde. Det gav især anledning til spørgsmål om, hvorfor det var lige netop os, der var kommet ned til dem, og hvem der betalte. Jeg oplevede, at de unge karenere var særligt interesseret i, hvordan det danske demokrati og uddannelsessystem fungerer. Derudover er denne aften præget af icebreakers i form
af forskellige lege, servering af dansk slik, rugbrød og leverpostej. Især vores danske mad er en spændende oplevelse. Karenerne tøver ikke et sekund, når de går til bordet med de fyldte rugbrødshapser. Sarte er de heller ikke, selvom vi fortæller dem, hvad leverpostej består af. Dog bliver vores danske delikatesse ikke spist op, da vi serverer både lakridser og bolsjer, der efter karenernes smag tilsyneladende er mere interessant. Vi skulle tilbringe vores første nat i landsbyen. En nat der på ingen måde minder om den, jeg er vant til. Rundt om vores hytte vandrer grise, høns og andre smådyr, mens lyden af nattens insekter forekommer mig kraftigere og højere. Jeg suger alle lydende til mig, da jeg lægger hovedet på puden. Trods alle de nye indtryk i en så anderledes verden, føler jeg mig tryg og i hjemlige rammer, da jeg stille giver mig hen til første nat i Kho Kay.
Skolegang Morgenmaden var på bordet, da vi vågnede op den første dag. Det skulle vise sig at være endnu en kulturforskel, nemlig ris. Ris med forskellige små varme retter, serveret i små skåle til hvert måltid. Hvad jeg har spist de gange, jeg har sat mig til bords, kan jeg ikke svare på. Nogle gange smagte det virkelig lækkert, andre gange var det mindre interessant at vide, hvad det var, jeg havde spist. Da solen så småt begyndte at rette sine varme stråler mod landsbyen, skulle vi af sted til en lille skole i den nærliggende landsby med blot 10-13 elever. Sjældent har jeg oplevet så nysgerrige ansigter, som da vi fem danskere trådte ind i deres lille verden i klasselokalet. I starten var børnene meget generte, men efterhånden også mere nysgerrige efter at høre om Danmark og vores spejderarbejde. Vi legede en leg med dyrelyde, hvor vi opdagede, hvordan helt almindelige dyr såsom en kat eller en hund, lyder vidt forskelligt på dansk og karensk. Oplevelsen af de mange dyrelyde bragte smil og latter, og langsomt fik vi brudt isen mellem vores to verdener, der smeltede sammen til én ny. Det gav os mulighed for at lave små filmklip og interviewe eleverne om deres hverdag. På dag tre besøgte vi en større skole med 50 elever, hvor vi fik lov til at overvære undervisningen. Denne skole var delt i to bambusbygninger, der hver i sær var opdelt i fem klassetrin, der alle kørte hver sin undervisning. På tavlerne blev der undervist i fag som matematik, karensk, burmesisk og engelsk.
Utrolige historier Eventyret fortsatte da vi tog på besøg hos en klinik for traditionel naturmedicin, hvor vi både hørte om klinikken og den medicin, de laver ud af skovens urter og blade, samt fik lov til at stille spørgsmål. Klinikken er én ud af ganske få traditionelle sundhedsklinikker i Karenstaten, og indeholder et hav af eksotiske mediciner. Malaria er desværre en hyppig sygdom i Karenstaten, og selvom vi i vesten ved pga. forskning, at malaria skal bekæmpes med speciel medicin, kommer der årligt op mod 40 malariapatienter for at få den traditionelle naturmedicin. På klinikken lavede vi interviews med den gruppe unge studerende fra New Generation School, vi tilbragte det meste af vores tid med. Under disse interviews kom det virkelig bag på mig, hvor åbne karenerne er om alt. De fortalte umiddelbart ikke alverden, men ligeså snart vi stillede vores spørgsmål, åbnede de op for alt, hvad de havde på hjerte. Lige fra dagligdagens gøremål til dengang Burmas militærstyre jævnligt brændte deres landsbyer ned. Om aftenen havde vi filmaften, hvor der blev vist filmen Burma VJ (Video Journalist), der handler om munkenes fredsdemonstrationer mod det gamle regime i Burma. En film der gav mig langt større indsigt i de politiske kampe og det lukkede land, Burma har været i mere end 60 år.
Herover: Udsigt ned gennem Karen Teacher Training College, som var der vi boede. Til venstre: Undervisning af en 1. Klasse i en af de nĂŚrliggende landsbyer.
45
en gemt frygt. Traumatiserende oplevelser som at se hele deres landsby brænde ned. Som at være nødt til at flygte ud i skoven og gemme sig for militærstyrets soldater. I årevis har de boet på lånt tid, inden de måske igen kunne se deres landsby blive brændt ned. Så selvom Burmas fremtid nu ser lysere ud, vil der gå lang tid, inden karenerne helt kan slippe frygten for fremtiden. På min rejse oplevede jeg et folkefærd med stærke nationalfølelser for deres fædreland og landsby. Stort se alle de unge, vi tilbragte vores tre dage med, drømte om at vende tilbage til den landsby, de kom fra. Give tilbage hvad de har fået og være tro mod deres familie, venner og landsby.
Vi fortæller en skole om Danmark og hvad det vil sige, at være spejder.
Minder for livet At sejle væk fra denne verden er noget af det mest surrealistiske og tankevækkende, jeg nogensinde har oplevet. Billedet af de håbefulde karenske unge, der vinkede stod på bredden, har printet sig fast på min nethinde. For os, de danske spejdere, var det et eventyr uden lige, men for dem er det livet. De skal ikke med en båd hjem til den verden, der for mig er den virkelige. Deres historier er blevet et livsvarigt minde. Et minde der bekræfter mig i, at vi spejdere kan gøre en enorm forskel. Jeg skal hvert fald være med til at gøre en forskel i Spejderhjælpsugen 2013. Skal du?
Danske spejdere hjælper børn i Myanmar
Der laves ice-breakers i form af banke bankebøf. En dagligdag langt fra min En oplevelse der især har gjort stort indtryk på mig, var da vi onsdag morgen blev vækket kl. 4, hvor karenernes dag begynder. De lærerstuderende samles omkring flagstangen, hvor de beder morgenbøn og synger deres nationalsang. Bagefter går de ned for at læse lektier, indtil klokken bliver 7:00, hvor de spiser morgenmad. Ved middagstid laver de mad og holder en kort siesta, inden skoledagen fortsætter til ud på eftermiddagen. Når de studerende har fri, sætter de igen kog i gryderne, mens de arbejder med de huslige pligter hele eftermiddagen. Fritid er der ikke meget af, og ingen brokker sig over at tage opvasken. Det er for dem alle opgaver, der skal gøres, for at deres hverdag hænger sammen, og opgaverne løftes i flok. Man hjælper der, hvor man kan, og fritid er en sjælden tid.
We are the world På vores sidste aften, som gæster hos Karen Teacher Training College, viser en ung lærerstuderende pige mig en tegning. Hun har tegnet Burma på den ene side, og Thailand på den anden. I mellem de to lande har hun
46
tegnet en dør. Døren er åben, som symbol på den fred og åbenhed, hun ønsker for sit hjemland. Hun drømmer og ønsker, at Burma må blive et frit land, hvor ingen grænse skal forhindre mennesker i at leve i fred med hinanden. Samtidig får jeg en tegning af en anden, hvor kloden er tegnet med en kreds af mennesker, der holder hinanden i hånden. Ovenover står der med store bogstaver: ”We are the world”. Tegningen bekræfter mig i, at lige meget hvor henne i verden vi er, og hvor forskellige vores verdener kan være, så ved jeg, at vi er mange, der ønsker det samme. Den aften følte jeg, at vi havde bygget bro mellem vores kulturer. Vi er verden, og verden er vores.
Stof til eftertanke Jeg har fået så meget fra mit møde med de karenske unge. De har vist og lært mig, hvordan livet også kan være. Det kan være meningsløst og meningsfyldt, frygt og sorg, men størst af alt glæde. Karenerne er vokset op med en konstant frygt for militærstyret og de kampe, der har hjemsøgt Karenstaten i mere end 60 år. Trods våbenhvile og demokratiske reformer lever de stadig med
Nanna besøgte Myanmar sammen med Spejderhjælpen. Indtil 2014 samler Spejderhjælpen ind til et skoleprojekt i Karenstaten i Myanmar. De penge, I tjener i løbet af Spejderhjælpsugen, går til skolematerialer til børn og unge og til undervisningsmaterialer og uddannelse af lærere. Spejderhjælpsugen er i år fra 21.–29. september. Op til Spejderhjælpsugen opfordrer vi alle spejdere til at lave aktiviteter om børn og unges hverdag, skole og fritid i Karenstaten. Materialerne til årets Spejderhjælpsuge består blandt andet af små korte film, som Nanna og de andre spejdere har lavet på deres tur. Som leder modtager du automatisk materialerne fra korpset. Nanna og de tre andre spejdere, der besøgte Myanmar, tilbyder også at komme ud og fortælle om deres oplevelser. Vi opfordrer til, at I prøver at lave et arrangement sammen med de andre korps i jeres by, hvis have besøg af Spejderhjælpens fortællekaravane. Skriv til Suzette Frovin, suzettefrovin@mail.dk for at høre mere.
indien
kina
bangladesh
Myanmar laos
0
500 Kilometer
Thailand
Om Myanmar og Karenstaten Myanmar (Burma) var i årtier et af de mest lukkede lande i verden med et militærdiktatur, der holdt befolkningen i et jerngreb. Siden 2011 har Myanmar gennemgået en række demokratiske reformer. For Karenstaten, hvor en af de største etniske grupper, karenerne, bor har reformerne først og fremmest betydet våbenhvile i den mere end 60 år lange borgerkrig mellem det burmesiske styre og den karenske modstandsbevægelse. Karenerne er fattige og lever for de flestes vedkommende uden adgang til elektricitet og rindende vand. Under borgerkrigen blev landsbyer ofte brændt ned til grunden, og der er derfor mange internt fordrevne i Karenstaten, ligesom flere hundredetusinde burmesere (fortrinsvis karenere) bor i flygtningelejre i Thailand. Krig og fattigdom har gjort det svært for karenske børn og unge at gå i skole. Derfor er Spejderhjælpens bidrag til skoleprojektet i Karenstaten vigtigt. Det sikrer nemlig, at børn og unge nu kan få en uddannelse og bygge en ny fremtid for deres familier og for deres folk. Skoleprojektet drives af en karensk organisation, der holder til i Thailand og er støttet af Folkekirkens Nødhjælp, som Spejderhjælpen samarbejder med.
Vi lærte dem den internationale spejderhilsen.
Den danske spejdergruppe. Bagfra og frem Henrik, Benjamin, Mie og Nanna.
Nanna Graae Thorup Alder: 16 år Beskæftigelse: Elev på Flemming Efterskole Spejdergruppe: Odder, Kattegat Hvorfor lige netop jeg kom med: Jeg har de seneste år higet efter at brede mit spejderarbejde ud til det internationale, så når jeg har været i nærheden af korpsets gode kontakter, har jeg nok ikke været den, der er gået stille med dørene. Her er Nanna og sammen med en af de burmesiske studerende.
47
En trekker iblandt os Charlotte Romlund, medlem af hovedbestyrelsen og tidligere næstformand for De grønne pigespejdere, kan nærmest ikke få udfordringer nok. Ved siden af spejderarbejdet har hun endnu en spændende fritidsinteresse: bjergbestigning.
Nov emb er 2012 t. Et af verdens højes te bjerge må Øv, øv! Turen til Acon cagu a i janu ar er aflys bræk ket fode n. Der røg lidt af min vente med at blive besteget. Turle dere n har ings nive au. Og hvad skal jeg nu mot ivat ion for at fort sætte med et højt træn bruge tre ugers sammensp aret ferie til? Decembe r 2012 vil best ige Islan d Peak i Min datter, Ann a-Lo uise, spørger, om jeg ikke kan jeg ikke sige nej til. Bjergene i Hima laya sammen med hende i stedet. Det med træn inge n. Hima laya er fant astis ke. Op på hesten igen der venter mig! Jeg er slet ikke klar over den udfo rdring, Ma rts 2013 fulde i flyve mas kine n med retn ing Så sidde r Ann a-Lo uise og jeg forventn ings mig vil det blive et godt gens yn, mod Kathman du, hove dstaden i Nepa l. For men s det for Ann a-Lo uise vil være helt nyt. Dag 3
Lukl a i 2.300 mete rs højde er en Landinge n med det lille 16 pers oners fly i e i Hima laya . Landingsb anen er spek taku lær oplevelse mellem de høje bjerg s vi af en stor kun 250 mete r lang . I den lille lufth avn møde eller lille opgave for gruppe sher paer, der håbe r på at få en stor ned til ”North Face de indk omne trek kere . Vi går gennem byen og yak- okse rne, Reso rt”, hvor vi møde s med vore s sher paer Efte r en time er vi der skal tran sportere vore s bagage og grej. r i 3.400 mete rs på vore s to-d ages vandring op til Namse Baza højde .
48
Dag 5
har to over natn inge r det Vi holde r en afkl imat iseri ngsd ag, hvor vi at have en ekst ra dag. Det er samme sted . Namse Baza r er et godt sted handel med hina nden på det her, folk fra bjergene møde s og gør en god vi kan købe det sidste udst yr, loka le mar ked. Men det er også stedet, hvor kan t vivle på, om det er en vi måtte mangle. Prise rne gør, at man godt fake . Efte r en god gåtu r, hvor mær keva re, man har købt, eller om den er Mou nt Everest, Nupshe, Lhot se vi får et blik til de legen dari ske bjerge som inde n vi begi ver os rigtig ud i og Ama Dabl am, sender vi de sidste mail s, bjergene. Dag 7
i et tehus, et slags simp elt Vi er ankomme t til Pang boch e, hvor vi bor s opho ldsrum hvor bræn deov nen pens ionat med to-se ngs være lser, et fælle , vi købe r, blive r lave t. Alle står, og et prim itivt køkk en, hvor den mad porc elæn ), men ikke alle steder er der et hul som toile t (med eller uden er med hånd sprit blive r steder er der vand eller hånd vask . Vore s flask k stan dard . Et værn, som ejnis vore s faste kilde til at opre tholde en vis hygi det maveonde, som rammer os på viser sig ikke at være tilst rækk eligt mod skif t. Dag 10
Base Cam p i 5.100 mete rs Tehusene er lagt bag os. Vi er ved Islan d Peak følel sen af stor hed og det højde , og de store glets chere og bjergene får telt træner vi de færdigheder, vi sande Hima laya frem . Før den første nat i best igningen; At forc ere stejle sene re får brug for på bjerget unde r selve støv lerne . De fleste af os har bjerg vægge med reb, is-øk se og cram pons på r udført med en vis usikk erhe d ikke prøvet det før, så de første forsøg blive for nogle af os. Dag 11 somt op mod High Cam p i Vi starter først efte r frok ost og går lang er sat op af sher paer ne, 5.700 mete rs højde , hvor telte ne allerede blæs er kraf tigt, og da vi når frem sidst på efte rmiddage n. Det ikke at flyve væk . Efte r alle telte er bundet fast til store sten for
49
aftensmaden er vinden taget af, og vi beslut ter at gå mod toppen samme nat. Nu gælder det om at få hvilet. Alle er meget ivrige , og det er svært at sove. Vinden tager til igen. Det er nu, vi skal finde viljen, modet og kræfterne. Og det er nu, tanke rne kommer til mig i larme n fra det blafre nde telt: ”Hvor for er det lige, du synes, det er vigtig t at lege bjergb estige r? Det er du jo ikke. Du er jo trekk er, med fast grund under fødder ne.” Dag 12
Vi bliver vække t klokke n 02.00 og får morge nmad i telten e. Det er godt at opleve Anna-Louise s entusi asme når hun med begejs tring i stemmen siger: ”Så mor, så er det nu! Er du klar?” Klokk en 03:30 er alle klar med pande lampe rne tændt, til den store bestig ning. Opstig ningen går de første timer genne m et klippe parti med scram bling (klatr ing uden sele), før vi når gletch eren. Hvord an er det nu? Trekki ng er for folk, der vil have fast grund under fødder ne! Da jeg efter nogle timer, og jeg for sjette gang skal kravle på alle fire og trækk e mig op på den næste klippe uden reelt fodfæste, begyn der jeg at t vivle på min teknis ke formåen. Der er rigtig mange timers arbejd e endnu. Hvord an klarer jeg at komme ned genne m de samme klippe r, når jeg er genne mtræt ? Da min sherpa begejs tret fortæl ler om alle de klippe r, der ligger foran os, beslut ter jeg, at jeg ikke er bjergb estige r, men trekk er, der skal have fast grund under fødder ne! Kun fem ud af 17 kommer helt på toppen . Anna-Louise er selvfølgelig en af dem. Dag 14
Nu går turen nedad . Ned i tykke re luft. Det går op for mig, hvor meget den tynde luft har tæret på oversk ud og kræfter. Jeg får opfyld t et stort ønske , da vi får en overn atning i tehuse t ved
50
det store buddi stisk e kloster Thyngboch e. At opleve munk enes morgenbøn klokk en syv er en gans ke særlig oplevelse, der understreger den fylde , buddh ismen har for sherp aerne s liv og deres forho ld til bjergene. Dag 17
Efter at have taget afske d med vore sherp aer ved en mindre fest tilbage i Lukla, flyve r vi tilbage til Kathmandu og civili satio nen, mange oplevelser rigere. For mig har det være t en fanta stisk tur, hvor jeg er bleve t mege t kloge re på mig selv og mine græn ser. Char lotte Roml und. Mest trekk er. Knap så mege t bjerg bestiger.
51
Woop App er spejdernes helt nye app til iPhone og Android-telefoner, der tilbyder actionpacked GPS-spil på din smartphone. Med Woop App kan du få både sved på panden, smil på læben og hvem ved – måske flere spejdere i spejderhytten? Det er nemt – se selv her.
Dine venner tropper op – Du starter et spil Bombe!
Dine venner modtager invitation – downloader Woop App og daffer ud i skoven.
Du henter Woop App!
Du cykler over i parken eller ud i skoven – og sender en invitation til dine venner via ”Woop Mig”.
Du logger ind via Facebook.
Grafik: Grafikken er udarbejdet af Det Danske Spejderkorps i samarbejde med Aller Client Publishing og udgivet første gang i Wide.
52
I griner og får sved på panden. Dine venner synes, at de der spejdere laver ret seje apps.
Du laver en jagt med Woop Jagt-funktionen. En rigtig fed jagt med sjove spørgsmål og poster på alle de fede naturspots i området.
8
Mange takker ja. I spiller mere Woop App – får sved på panden , et smil på læbeb og bliver glade.
Senere samme måned laver i en event i parken, hvor I sender områdets børn og unge ud på fede Woop Jagter. Alle, der gennemfører. får et diplom og en invitation til at komme og være med til flere fede outdooraktiviteter med spejderne.
Jagten slutter ved den lokale spejderhytte, hvor du giver dine venner en indmeldelsesblanket – de melder sig ind med det samme.
Du udfordrer dine venner og dyster på tid og afstand.
53
Når man er grøn pigespejder i Taastrup, Frederikssund, Odense eller Bedsted Thy kan man andet end ”bare” gå til spejder en gang om ugen. Verdensspejderorganisationerne WAGGGS og WOSM har holdt lederakademi på Verdensspejdercentret Kandersteg i Schweiz.
Tekst og foto Nadia Witt 5 dage i oktober 2012 var 127 spejdere fra mere end 40 forskellige lande i Europa samlet i Kandersteg, hvor der blev holdt Spejderakademi. Her deltog Caroline Erup Friis (19), Mia Holmlund Andersen (31), Henriette Krogh (19) og Nadia Witt (29) fra De grønne pigespejdere. Målet med akademiet var at få en bred tilgang til videreudviklingen af spejderorganisationerne, lederpotentialet samt den personlige lederudvikling. Disse begreber indgår i Embracing Change, som var hovedfokus på akademiet.
Hvor står du? Akademiet er med til at udvikle ledere, så de bliver i stand til at implementere nye handlemåder i deres respektive spejderkorps rundt om i Europa samt at vise verden, hvad spejdere er, og hvad spejdere kan. Vi fik mulighed for at deltage, da vi gerne vil være med til at videreudvikle De grønne pigespejdere i en positiv retning, så piger og kvinder rundt om i Danmark kan få lov til at udnytte deres fulde potentiale. ”Kurset har givet mig mange nye kompetencer, som jeg kan bruge i mit spejderarbejde og også i mit private arbejde”, siger Nadia Witt. For at kunne implementere nye handlemåder er det vigtigt at vide, hvor man selv står. På akade-
54
miet blev vi alle stillet over for spørgsmål, hvor vi som personer var nødt til at tage stilling for at kunne arbejde med opgaverne. ”Vi vil rigtig gerne vise piger og kvinder i Danmark, at De grønne pigespejdere er et attraktivt tilbud, som kan være med til at give piger og kvinder selvtillid til at kunne træde frem og tage ansvar”, siger Nadia Witt. En måde at gøre dette på kunne være at vise os mere udadtil, så andre opdager, hvad vi kan udrette sammen.
Teamarbejde udvikler potentiale Som spejder lærer man, hvad det vil sige at arbejde i grupper. Modulerne på akademiet foregik ved fælles oplæg, hvorefter vi blev inddelt i forskellige grupper, alt efter hvilket land vi kom fra. Selve gruppearbejdet gik oftest ud på, at vi skulle komme med en løsning til en problemstilling, som skulle fremlægges bagefter. I grupperne skulle der findes de bedste svar ud fra alle deltageres holdninger eller oplevelser, så det ikke blev entydigt, men en løsning der kunne ramme alle. På denne måde forbereder man sig til fremtidige jobs, både spejdermæssigt og privat, hvor det er vigtigt at kunne fungere og arbejde i team. Desuden lærer spejderne at have ansvar ved at planlægge aktiviteter samt at kunne stå frem og sige deres mening. Alle disse egenskaber er vigtige i forhold til at kunne udvikle spejderorganisationerne og lederpotentiale.
55
Fælles spejderværdier Akademiet har været med til at videreudvikle disse kompetencer hos os, dem kan vi bruge både i vores spejderjobs som ledere, men også som medlemmer af vores repræsentative regionsledelser. På akademiet mødte vi spejdere fra hele Europa, som alle delte ud af deres erfaringer omkring deres spejderarbejde. Dette er også i stor grad med til at udvikle spejderarbejdet i andre lande. Samtidig giver det venskaber på tværs af landegrænser, og det er med til, at piger fra De grønne pigespejdere får mulighed for at komme til udlandet og opleve den store spejderverden uden for Danmarks grænser. Det internationale arbejde spiller en stor rolle hos De grønne pigespejdere. De var en stor oplevelse for os fire at se, hvor meget spejdere i Europa har tilfælles, selvom alle gøre deres spejderarbejde på forskellige måder. De tre spejderværdier, duty to yourself, duty to others and duty to God er åbenlyse, lige meget hvor i Europa man er spejder. Det er vigtigt at have disse tre værdier med i hverdagens spejderarbejde, lige meget hvor i Europa man er.
Schweiz i sol og sne Akademiet holdes forskellige steder hver gang. Denne gang var det placeret i Alperne, hvor der var rig mulighed for at vandre og opleve den schweiziske natur på første parket. Vi fik mulighed for at se Alperne i dejligt efterårssolskin, da vi ankom, og da vi tog hjem, var der omkring 30 cm sne. Det var en utrolig oplevelse at se Schweiz på to forskellige måder på så få dage. Afslutningsbålet foregik udenfor i sneen, og hvor ofte er det, at man som spejder i Danmark oplever lejrbål i 30 cm sne? Vi fik muligheden for at besøge to spejdercentre på denne rejse, da pigespejdernes verdenscenter Our Chalet ligger på den anden side af det bjerg, hvor drengespejdernes verdenscenter Kandersteg ligger. Vi fik en eksklusiv oplevelse af Our Chalet, da centret var lukket for offentligheden på grund af ombygning. Vi blev vist rundt af stabsmedlemmer, og der var rig mulighed for at se planerne for nybyggeriet. Denne rejse har været en kæmpe oplevelse for os alle fire, da vi alle udviklede os under rejsen. Vi blev alle udfordret i at håndtere forandringer, som var fokusområde på akademiet. Disse udfordringer skal vi som personer tage med os i vores spejderarbejde, da vi altid kan blive stillet over for forandringer, som kræver vores tålmodighed eller erfaringer.
56
Den eneste konstante ting i verden er forandring. I en verden der skrider hurtigt frem med en dramatisk social forandring og teknisk innovation, møder spejderarbejdet muligheder og trusler. Spejderarbejdet skal fortsætte med at være klar til at gribe forandringer og reagere derefter. Dette var grunden til at Academy 2012 havde særlig fokus på Embracing Change. Embracing change er en af de tre fælles arbejdsområder for den regionale spejder plan: Målet er at den 30. September 2013, skal spejderne have: • Opfordret overvågning af medlemskabets sammensætning og sammenligning med befolkningsdata • Udviklet tilgange til også at inkludere unge og frivillige voksne fra forskellige baggrunde • Undersøge effekten og potentialet i kommunikationsteknologi i spejderarbejdet • Opmuntret erhvervelse, konsolidering og beskyttelse af tilstrækkelige ressourcer • Fremmet udviklingen og gennemførelsen af ligestilling og politikken omkring mangfoldighed • Identificerede tilgange til gentagende at tage udfordringen med forandring Kilde til embracing change boks: http://academy.europak-online.net/embracing-change/
57
What’s Up et FOrbløffende FriRum
Silkeborg højSkole bygger bro til verden, bygger bro til nye muligheder - og bygger bro til dig FrilUFTSliV (Norge, New Zealand, Canada) MUSik (Memphis/New Orleans og Chicago/Detroit, USA) PoliTik (USA og Kina) kUNST (Kenya) U-lAND (Uganda og Indien) + 30 andre fag eFTerår 2013 18 uger fra 18. august Forår 2014 21 uger fra 5. januar
SilkeborghojSkole.Dk TlF 86 82 29 33
Hvor skal I på sommerlejr i 2014? Selvfølgelig på Spejderklinten! Spejderklinten afholder som noget nyt centerlejr i 2014 – og I skal selvfølgelig med! Lejren er fra lørdag d. 5. juli til lørdag d. 12. juli 2014, altså i uge 28. Der kommer meget mere info, når lejren nærmer sig, men sæt allerede nu kryds i gruppens kalender. Vi tør godt lov en sjov og udfordrende lejr sammen med andre glade, grønne piger! Vi glæder os til at se jer, Klintehilsner fra Spejderklinten
58
Skiftedag på redaktionsgangen I de forgangne måneder har der været udskiftning i redaktionen for Spejderi og NEKTAR.
Louise
Kort før jul valgte ansvarshavende redaktør Louise Andreasen at trække sig tilbage fra sin post. Louise har været med i redaktionen siden 2003 og har i årenes løb været med til at lave 36 numre af Spejderi og 16 numre af NEKTAR. En stor og varm tak til Louise for med humor og gejst at have ydet en engageret, kvalificeret og yderst tidskrævende indsats for De grønne pigespejdere.
I vinterens løb har redaktionen også sagt farvel til Mette Marie Burgwald. Mette Marie har især leveret masser af spændende og kreativt stof til særligt Spejderi.
Mette Marie
Tania
Siden årsskiftet har Pernille Poulsen været vikarierende redaktør. Tak til Pernille, som velvilligt sagde ja til at være vikar i en periode, mens den nye redaktør blev fundet.
God sommer
Sidst, men ikke mindst velkommen til vores kommende ansvarshavende redaktør Tania Maria Lüders Rusbjerg, som fra sommerferien får ansvaret for De grønne pigespejderes medlemsudgivelser, idet hovedbestyrelsen har besluttet, at redaktørposten i en periode skal varetages af en medarbejder fra Korpskontoret. Vi glæder os meget til samarbejdet med Tania, der er uddannet journalist.
Marie Borregaard Vinther HB og team med fokus på kommunikation
Næste udgave af NEKTAR udkommer medio oktober 2013 med deadline til redaktionen 1. august 2013. Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Tania Maria Lüders Rusbjerg, De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K og helst på mail: tr@pigespejder.dk. Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet. Som udgangspunkt bør et foto som minimum fylde 3 megabyte.
59
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer
k .d d y fr b e .w w w w a fr r e d Nyhe
Pigespejder sweatshirt 475 kr.
Grå t-shirt med malerklat 100 kr.
Softshell vest 425 kr.