NEKTAR juni 2018 by De grønne pigespejdere

TEMA: ER KVINDER SJOVE?

MØD VORES NYE FORMAND OG HOVEDBESTYRELSE

NUMMER 1 // JUNI 2018

Janni Pedersen om at være sjov // 14

Køn (og) humor // 17

Astrid var (næsten) alene i vildmarken // 29

Besøg Ungdomsøen // 44

DE HAR LAVET NEKTAR

REDAKTIONEN PERNILLE Redaktør

EMMA Skribent

LIV Skribent

EMILIE Skribent

FOTO: LASSE STISSING JENSEN

PÅ FORSIDEN

I dette nummer er det vores nye formand, Cathrine Støvring Preussler, der pryder forsiden. Cathrine er 27-år gammel og så er hun faktisk snart færdiguddannet operasangerinde. Cathrine har været pigespejder i Holstebro i mange år, hun har lavet ungleder, været i forskellige teams – og nu er hun for første gang blevet valgt ind i Hovedbestyrelsen – og så ovenikøbet som formand. God arbejdslyst, Cathrine!

IDA Fotograf

VI ELSKER GODE HISTORIER REDAKTØR:

MATERIALE TIL NEKTAR:

Pernille Skovgaard Poulsen Fynsgade 39A, 1.3, 7400 Herning

Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 15. september 2018. Materialet skal sendes til redaktion@pigespejder.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktionen.

Kontakt på redaktion@pigespejder.dk Telefon: 51921987 Grafisk design: Complot.dk Trykkeri: Clausen Grafisk ApS Oplag: 3000

Ansvarshavende redaktør: De grønne pigespejdere, Emilie Tranholm Larsen.

BLADBESTILLING: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København, tlf. 33 12 95 38

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

INDHOLD

MIN FØRSTE DEMOKRATIFEST Følg Miriam Schramm, der for første gang var med på delegeretmøde i maj.

MØD DEN NYE PATRULJE I SPIDSEN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDER

– også kaldet Hovedbestyrelsen.

DE LEGER ET MØDE

KØN (OG) HUMOR

Mød to forskere, der ved en masse om humor, og som bestemt ikke synes at kvinder er kedelige!

HVAD SIGER DRENGESPEJDERE OM PIGESPEJDERE?

Få sandheden fra seks drengespejdere i alderen 9 – 13 år.

Hvad er delegeretmøde – leger de bare et møde?

TEST DIN HUMOR

ASTRID VAR HELT ALENE I DEN NORSKE ØDEMARK

Men hun holdt altid humøret højt.

Er du sjovere end din far?

VI SKAL LÆRE AT SÆTTE ORD PÅ VORES 33 PIGESPEJDERKOMPETENCER

Emma har været til konference med pigespejdernes fællesråd.

JEG SER IKKE MIG SELV, SOM EN SJOV KVINDE YouTube er fuld af sjove klip med Janni P, men hun ser ikke sig selv som en særlig sjov person.

26 BYG EN BEDRE VERDEN

Verdensmålene bliver håndgribelige når I bruger programstoffet - byg en bedre verden

44 EN Ø STØRRE END SINE KYSTER

Hvad er den der ungdomsø for noget? Tag med ud på øen og bliv klogere på alt det øen kan.

POSTKORT FRA SICILIEN Amalie har sendt os alle sammen et postkort fra Italien, hvor hun besøgte italienske spejdere, der laver bål af en pose og en lommelygte?!

04 KLUMME: VI VIL HA’ VOKSNE, DER GRINER

40 ALLE HAR RET TIL AT KOMME I SKOLE

05 PIGESPEJDERKOMPAS

50 HEIDI HJÆLPER FØDDERNE

09 VOXPOP: HVAD SKAL HB TAGE FAT PÅ?

52 KLUMME: BRING IT ON

12 TEMAINTRO: ER KVINDER SJOVE?

54 EN MAKE-OVER TIL PIGESPEJDER.DK

22 ANES HUMORSKOLE

57 DEL DIT PIGESPEJDERLIV

36 GUIDE: HVAD BRÆNDER GODT (FRA RYGSÆKKEN), NÅR DER SKAL TÆNDES BÅL

58 OPSLAGSTAVLE

48 SOFIE REGNER DEN UD

38 REPORTAGE FRA RWANDA

Kom tæt på de handicappede børn i Rwanda sammen med 18-årige Batcha.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

PIGESPEJDERE FÅR ORDET

Vi vil ha’ voksne, der griner Sådan lyder en strofe i én af de sange, som mine spejderpiger tit har ønsket at synge til spejdermøderne. Jeg er glad for, de har lært mig sangen. Det er en god sang, der får mig i godt humør – og den minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi griner sammen til spejdermøderne, både børn og voksne. For nogle gange sker der det, at jeg som den voksne godt blive lidt opslugt af alt det, jeg har på programmet for mine spejdere. Jeg skal lige huske at finde de sidste ting til den næste aktivitet og huske at printe sedlen til sommerlejr, samtidig med at jeg skal koordinere med de unge ledere, hvem der tager sig af hvilke poster. Når jeg så for tredje gang bliver afbrudt, sker det ind i mellem, at jeg bliver lidt sur. Sur som én af de sure citroner, børnene synger om i sangen. ”Men dem der er sure som citroner, de ka’ gå hjem og tælle deres kroner. Måske har de fire millioner, måske har de slet ikke fler’, det rager os en fjer! Vi vil ikke ha’ dem her!” Og det er jo faktisk ret ’fesent’ at være sådan en sur citron. Både børn og voksne går hurtigt uden om dem, der er sure og undgår dem, og så er der jo ikke ret meget ved at være i et fællesskab. Gennem min egen spejdertid har jeg mødt mange mennesker, som er blevet en stor del af mit liv, også uden for spejderhytten. Nogle af de kvinder er både 10 og 20 år ældre end mig. Jeg har i den forbindelse oplevet, at andre mennesker synes det er mærkeligt, at jeg har venner, der er så meget ældre mig. Men i disse venskaber er der en meget vigtig faktor: vi kan grine sammen og have det sjovt! For

smil og latter har nemlig ingen aldersbedet var derfor ikke noget kønt syn, da jeg grænsning – det er for alle. Det er et uniselv måtte kravle og kæmpe mig igennem verselt sprog, der binder os sammen og rebene. Men det var skide skægt, og både skaber relationer. Derfor vil jeg fremhæve jeg selv og børnene fik et godt grin. Især endnu et par strofer fra sangen: Vi vil ha i sådanne situationer har jeg ikke noget voksne med ører, så store som en elefant. imod at blive til grin, for jeg håber virkeAlt, hvad vi si’r, vil de høre, ja både på lig, at jeg på denne måde kan være med alvor og fjant. Det skaber tillid, når man til at vise vores spejdere, at det er okay at får et smil fra et andet menneske, og det se lidt skør ud og blive grinet af (og med) er sværere at skælde ud og være sur, hvis indimellem og endnu bedre have det sjovt man lige har grinet sammen. Jeg er overimens. Så ja, jeg vil aller- allerhelst være bevist om, at når vi griner sammen, så tør en voksen, der griner - og det er faktisk vi også tale om de ting, der ikke altid er også en væsentlig grund til at jeg selv så nemme at få sagt højt. Netop derfor er bliver ved med at være pigespejder - man det så vigtigt, at vi husker at stoppe op kan slet ikke lade være at have det sjovt og lader program være program og bare imens. grine sammen med vores spejdere, når muligheden byder sig. For er der noget bedre end et godt grineanfald, hvor man bare slet ikke kan stoppe med g bliat grine, og tårerne triller G som je N , A d e G e h NE pring ned ad kinderne? mulig R DEN r e at s O sig en F æ er v g K e e d le A T lad Heldigvis har vi som speji De yder u t te r ke kan ng e b ein ik a b g m g d e je le v m dere rigtig mange muligNo g af, at til ho vel fe t p g e t o o r is t le r a f stil g go d Jeg h heder for at grine sammen, ver s å g ville over. je å da je n S e m . t t o t r e na gt og vi behøver sjældent r æ f te ud i d v spur eb ok s ø ve k er de ble i t æ nk ille pr g v hen ov je e lede efter en anledning. Vi r e tm ø g e n t r o n måt a ng jeg ge ” e g g t ls n a n e e a , r t har jo allerede en fantastisk st y t æ nk t “eng bejde v a ng e sion a e ns a r så ble onklu ramme, når vi leger for at t yrels f lere g k s e jeg alt n b e d is d v e v il h t t o e h g me r e nu me d lære noget nyt. For nylig lag f r em r mig ne v æ er kom je glæde b et yd dt kun g o je e n a t te n g vede jeg på en weekendtur en d g å n t s O e . e å M g s e . li r far v l v jeg v e n te måske forhindringsbane til gruppens å sige det ble r, der m e g g v dt O a n a . g so p ne g ha r n y valgt spejdere mellem nogle træer. arbejd or den ri. Jeg f e e y t g n jd a je e t t til a inds å , at Hvad jeg ikke havde tænkt over o g Sp r e o gs ikke m KTAR r E g æ N o e v s d g de var, at jeg selv skulle demonstreen o n den ideer aktion e spæ sjove ind til r view til red ts o g e u t re, hvordan man kom igennem p Go d v in . in , r e e le ll d a ik o t r g r alle de a forhindringsbanen. MEN forhinmed je tig go bejde se rig læ s a ma r g dringsbanen var bygget til børn og o esker ri. m e nn pejde R og S NEKTA

HAR DU LYST TIL AT SKRIVE ”PIGESPEJDERE FÅR ORDET” I NÆSTE NUMMER AF NEKTAR? Så skriv til redaktionen på redaktion@pigespejder.dk Pigespejdere får ordet er en tilbagevendende klumme i NEKTAR, og vi glæder os til at møde pigespejdere med mod på ord.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

PIGESPEJDERKOMPASSET

T E S S A P M O K R E D J E P S PIGE r genialt? e d a v h g o , n i r g l - hvad er ti Pink camouflage camouflerer ingen. Det er en ommer!

POLLENSÆSONEN ... er for alvor sat ind

PIGESPEJDER

NY HJEMMESIDE PÅ VEJ CAMOUFLAGE ER FEDT I MILITÆRET

– yes yes yes! NAVNEMÆRKER – med pigespejderlogo EN NY UNG HB

EN INTENS UGE ... fyldt med masser af spejder, som også går under navnet SOMMERLEJR

KLUB HIGHFIVE – nu er det blevet nemmere at få rabat i 55Nord NÅR MAN FÅR ÉN SOLBRÆNDT ARM

ASTRID HADBERG FRA ALENE I VILDMARKEN

... til et spejdermøde, man tror er indenfor, men mødet rykker udendørs og man ikke har forberedt sig godt nok

Astrid viste lige hele Danmark at det kan være cool at bygge sit eget hjem i vildmarken og så med uvasket og uglet hår!

TIL GRIN

GENIALT

BADEDRAGTER

VI ELSKER STADIG PETRA

... med en milliard snore på kryds og tværs. Ja du ser godt ud på billeder, men de solmærker du får, er ikke så lækre

(også når hun får en baby)

DEN NYE NORSKE TV-SERIE ’BLANK’ – kæmpe optur over alt der minder om SKAM BLOGGER-KOPIER

Følg @femmeemilie på Instagram hvor hun danser og viser sin krop, som den er

DIVA

Hvorfor skal alle kvindelige bloggere foretage sig det samme, på samme tid? Først var det en badedyrsflamingo og en farvet cocktail. Så plukkede alle markblomster, købte det samme bagerbrød (med mel malet i hånden af engle og elver, selvfølgelig) og nu er det fortovscafeer i København. Må vi bede om en smule originalitet, tak

HVEM HAR IKKE BRUG FOR NOGET LIVSBEKRÆFTENDE?

BLAKE LIVELY OG RYAN REYNOLDS ... på sociale medier er #couplegoals. De har gang i nogle seriøst underholdende drillerier på især Instagram @blakelively

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

NY PATRULJE I SPIDSEN FOR PIGESPEJDERNE

Ny patrulje i spidsen for pigespejderne De grønne pigespejdere har fået en ny hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen blev valgt på Delegeretmøde 5. – 6. maj 2018. Syv kvinder mellem 21 og 43 år skal sætte retningen for korpset de næste to år. Syv kvinder, der er modige nok til at tage det ansvar. Syv kvinder, der alle synes, at piger skal turde mere – også at lave fejl. TEKST: EMILIE TRANHOLM LARSEN

FOTO: LASSE STISSING JENSEN

Formand

Næstformand

Cathrine Støvring Preussler

Agnete Francke Harboe 27 år

Hvordan kan du i Hovedbestyrelsen være med til at få flere piger til at turde mere? Det kan jeg ved at arbejde med strategien, som netop har visionen som det bærende: ”Vi giver piger mod og vi sætter verden i bevægelse”. Altså skal vi i hovedbestyrelsen sætte fokus på, at der er udfordrende og udviklende aktivitetsmateriale, så pigespejdere kan flytte sig, at der er lederkurser med kvalitet, så ledere kan gå nye veje, at grupperne får hjælp og sparring af regionsledelsen, HR-personer og gruppeudviklere, så grupperne kan udvikle fællesskaber, og at vi har nogle fantastiske samarbejdspartnere i Spejderne, så vi sammen kan sikre, at spejderbevægelsen gør børn og unge til ansvarlige verdensborgere. Det rum, der opstår til spejdermøde på grund af alle disse ting, får piger til at turde mere. Derudover skal vi selvfølgelig arbejde for at fortælle om det, vi gør, så vi kan få endnu flere pigespejdere og dermed flere piger til at turde mere. Der findes så mange piger, der har brug for at have et sted, hvor der er plads til at fejle og dermed til at turde mere.w

Pernille Skovgaard Poulsen 28 år

Hvad er det første, du vil gå i gang med? Jeg vil sammen med de andre danne mig et overblik over alle de ideer og ambitioner, som vi har for korpset i de næste to år. Tiden flyver, når man først er i gang, så det er vigtigt, at vi bruger korpsets ressourcer og vores tid på en nogenlunde velovervejet måde. Lige så vigtigt er det dog, at vi sammen får lagt grundstenene til et godt samarbejde i HB-patruljen, så vi kan løse opgaverne i fællesskab og have det sjovt samtidig. Hvordan kan du i HB være med til at få flere piger til at turde mere? Gennem mit arbejde i hovedbestyrelsen vil jeg arbejde for at vores frivillige ude i grupperne har de bedste betingelser for at skabe fællesskaber og aktiviteter, hvor flere piger tør en masse sjove og svære ting sammen.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

31 år Hvorfor skal piger turde at lave fejl? Fordi det er sådan man lærer - og ”learning-by-doing” er en væsentlig del af hele spejderbevægelsen. Hvis man har en forventning om, at alt skal være perfekt første gang, kan man blive handlingslammet, og måske man slet ikke tør gøre noget, man ikke er 100% sikker på at man kan. Personligt synes jeg også, at jeg bliver mere afslappet og tryg, hvis man kan grine af en fejl eller bare gøre den om. Jeg har for eksempel fået trykt en hel masse kuverter på mit gamle arbejde med et ekstra bogstav for meget i adressen... ups. Heldigvis er det jo ikke værre, selvom det var ret pinligt. Jeg har også engang fået sat en jobannonce i avisen, der fyldte næsten hele siden (den skulle kun fylde det kvarte). Og selvom jeg synes det var meget pinligt, så kan jeg grine af det i dag. Hvad er det første, du vil gå i gang med? Jeg vil gerne være med til at klæde både børn, unge og voksne på til at blive endnu bedre til at fortælle om De grønne pigespejdere, så flere får lyst til at være med. Der er allerede blevet arbejdet med dette, men det er vigtigt at vi fortsætter den gode stime - den slags skal vedligeholdes - der kommer jo hele tiden nye piger på 6 år.

NY PATRULJE I SPIDSEN FOR PIGESPEJDERNE

Tina Carøe Rosenkilde 43 år

Charlotte Støvring Preussler

Hvordan kan du i Hovedbestyrelsen være med til at få flere piger til at turde mere? Jeg kan ikke som sådan gøre noget for at få flere piger til at turde mere. Men gennem de rigtige valg af fokus, kan vi i HB gøre det mere tydeligt hvad lederne skal holde fokus på og hvilke aktiviteter de skal lave med pigerne for at skabe dette rum. Vi kan i HB holde fingeren på pulsen og lade os inspirere af litteratur og undersøgelser i samfundet og dels videre formidle dette - dels lægge vores strategi op ad dette.

Krista Julie Bøgebo

Christina Hald Ingerslev 21 år

Hvorfor skal piger turde at lave fejl? Piger skal turde at lave fejl, fordi vi alligevel ikke kan gå igennem livet uden. Så vi kan ligeså godt acceptere det og tage imod det med åbne arme og lære af vores fejl. Mod handler ikke kun om at springe ud i ting, men også om at turde rejse sig igen efter man er faldet. Hvad er det første du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt? Når jeg lige er kommet ind i det hele, vil jeg kigge på de aktiviteter, vi har nu og se på, hvilke af dem, der skal optimeres. I led med det vil jeg også kigge på De grønne pigespejderes kristne værdi, forkyndelsen, og tage et kig på, hvordan den bedst kan bruges i grupperne. Det er vigtigt, at vi også tør tale om tro og tvivl. Hvad er der ikke mange, der ved om dig? Det er rigtig anti-spejder, men jeg blev engang væk i en skov og var væk i flere timer. Der blev sat en politiaktion i gang for at finde mig. Heldigvis fandt jeg vand og lidt blåbær, så jeg klarede mig og havde det fint.

Hvad er der ikke mange, der ved om dig? Jeg elsker at synge og sang i det første og eneste Gospelkor hos De grønne pigespejdere. Vi sang sammen i flere år. Så er jeg højt gradueret indenfor kampsportsformen; jujitsu.

27 år Hvordan kan du i Hovedbestyrelsen være med til at få flere piger til at turde mere? Det er lederne i grupperne, der er de bedste til at lære den enkelte spejder, at det er okay, ja ligefrem godt at lave fejl. Vi skal vise dem den tillid, og vi skal støtte op med materialer og kampagner. I Hovedbestyrelsen kan vi skabe en kultur, hvor det er okay at fejle. Vi skal også være rollemodeller for pigespejdere generelt. Vi skal tale åbent om, at det nogle gange er vanskeligt at jonglere med spejder, familieliv og karriere. Vi skal også vise, at det er okay, at man bliver klogere. Vi kan vise det ved, at vi kan ændre kurs, hvis vi har fået en ny indsigt – vi er heller ikke superspejdere. At sidde i Hovedbestyrelsen handler i høj grad også om at turde og at kaste sig ud i det. Hvad er det første du vil gå i gang med? Jeg vil allerhelst hjælpe de nyvalgte i hovedbestyrelsen til at komme godt i gang med arbejdet. Så jeg tror, at jeg fokuserer mest på helheden.

36 år Hvorfor skal piger turde at lave fejl? Jeg tror, at piger kommer til at gå glip af ret så mange fantastiske ting, hvis de holder sig selv tilbage af frygt for at fejle og uden at tage chancer i livet. Det er en del af livet, at få erfaring både gennem succes og fiasko, og det ultimativt værste der kan ske er, at piger går glip af livet. Dertil går det ud over pigers livskvalitet at være usikker på sig selv og frygte at fejle, og sådanne mentale barrierer fører absolut intet godt med sig. Hvordan kan du i Hovedbestyrelsen være med til at få flere piger til at turde mere? Jeg tror på, at ledere skal gå forrest og vise mod til at turde. Jeg har stor ærefrygt omkring hovedbestyrelsesarbejdet og håber, at jeg, ved netop at gå ind i hovedbestyrelsesarbejdet, kan inspirere andre ledere og unge piger til at turde mere. Måske inspirere dig til at tage en ny opgave på dig, eller til at tale om det du ikke tør, eller der hvor du fejlede.

Hvad er der ikke mange, der ved om dig? Jeg har et halvt klædeskab fyldt med rødt tøj. Jeg kan virkelig godt lide farven rød, og hvis jeg har postkasserødt tøj på, har jeg en bedre dag og får udrettet mere.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

REPORTAGE DELEGERETMØDE 2018

De leger et møde Delehvaffornoget? De grønne pigespejderes generalforsamling hedder Delegeretmøde. Det blev afholdt en weekend i maj i Nyborg på Fyn. Men hvad går det egentlig ud på? NEKTAR har sat begivenheden under lup og kan afsløre, hvad der sker på sådan en weekend: De leger et møde. TEKST & FOTO: EMILIE TRANHOLM LARSEN

200 pigespejdere sidder omkring 15 langborde i en stor sal pyntet med bannere og plakater med pigespejderpower i ord og billeder. De fleste har uniformer på, og det ternede tørklæde hænger rundt om halsen på samtlige deltagere. Der er dækket op til demokratifest. Det står der i hvert fald på Facebook.

Der skal spilles pigespejderbingo. Hvem får først pladen fuld? Bingopladen er ikke fuld af tal, men derimod ni udsagn, som det gælder om at finde en pigespejder, der kan skrive under på. En der har været på Delegeretmøde mere end tre gange. En der ikke kan strikke. En der er kæreste med en pigespejder.

Det starter også festligt. Vi tester stemmerne i salen. Alle stemmer for, at vi skal have et godt Delegeretmøde. Men ups – stemmerne passer ikke. Der mangler 12. Så alle skal stemme igen.

”Jeg kan ikke strikke” bliver der råbt på tværs af salen. Blikkene flakker. Der bliver kø foran Grete Fristrup, der har deltaget i et utal af delegeretmøder. Underskrift på underskrift bliver sat på bingopladerne.

”Det er da bare fordi, det ikke er alle der er enige i, at vi skal have et godt Delegeretmøde,” lyder det fra salen. Og så prøver de igen. Alle rækker den venstre arm i vejret og i toppen flagrer en gul stemmeseddel med #pigespejderDM18. Denne gang stemmer de. Dirigenterne ånder lettet op og Delegeretmøde kan fortsætte.

”Husk nu det handler om at lære nye mennesker at kende,” lyder et spinkelt håb fra Pia Bjerre, der orkestrerer slagets gang fra scenen. Men forhandlingerne flyver i luften, og folk suser rundt mellem hinanden for at jagte den første bingo og hovedpræmien.

LEGENDE LØRDAG Delegeretmøde er et møde for en forsamling af delegerede. Delegerede er de pigespejdere, der har ret til at stemme om de forslag til ændringer i vedtægter og henstillinger, som er indsendt. Både grupper, regionsledelser, Hovedbestyrelsen og en gruppe spejdere kan stille forslag, der skal stemmes om. Efterhånden som weekenden skrider frem bliver det tydeligt, at stemningen bliver mere festlig end ordet antyder. Delegeretmøde. De-leger-et-møde. Der er meget leg over et delegeretmøde. Midt på dagen om lørdagen skal alle ud på løb i parken. Solen brager igennem og de japanske kirsebærtræer sørger for et blødt lyserødt baggrundstæppe. Pigespejdere i grupper diskuterer vedtægtsændringer ved de forskellige poster. Inden de går til en ny post, skal de ved at lægge spejderhagl i et syltetøjsglas vise om de vil stemme for eller imod forslaget, når de senere skal stemme om det inde i den store sal. Da solen står lavt ind af glasruderne fra gulv til loft bliver den store mødesal forvandlet til en bingohal. 8

BENZIN PÅ BÅLET I DEBATTEN Søndag er deltagerne bænket til deres stol i salen. Det ligner rigtig meget et møde. I dag leger de måske ikke kun? Der skal stemmes om alle vedtægtsændringer og henstillinger. Dirigenterne understreger, at mens der er afstemning må ingen forlade salen – end ikke for at gå på toilettet. Inden hver afstemning diskuterer deltagerne det enkle forslag. En henstilling handler om, at Hovedbestyrelsen skal undersøge, hvordan vi får flere unge til at deltage på Delegeretmøde. En deltager rejser sig og går henimod mikrofonen i midten. Hun er leder i Allingåbro gruppe. ”Nu skal der benzin på bålet,” begynder hun. ”Vi skal diskutere, hvordan man engagerer unge i demokrati. Formerne skal udfordres, fordi de unge i dag synes det, vi har gang i her, er, undskyld mig, røvkedeligt.” En af de unge fra Grøndal gruppe rejser sig op og siger, at selv om hun er førstegangsdeltager, så synes hun, at det er vildt spændende. Endelig er der en, der gerne vil have syn for sagen inden diskussionen om de unge fortsætter.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

Ordbog til Delegeretmøde

Vedtægtsændring: Ændringer til De grønne pigespejderes vedtægter. Vedtægterne er spillereglerne for vores forening, og den måde vi laver spejderarbejde på. Dirigenter: De to kvinder, der sørger for at tidsplanen bliver overholdt og at reglerne overholdes. Henstilling: Et område som Hovedbestyrelsen forpligter sig til at undersøge og arbejde med, hvis den bliver stemt igennem. Alle kan lave henstillinger. Stemmeret: Grupper får tildelt et antal stemmer på baggrund af deres medlemstal. Man kan sagtens deltage på Delegeretmøde uden at have stemmeret. Man må gerne deltage i diskussioner, men kan ikke stemme forslag igennem. Hovedbestyrelsen: De syv kvinder, der bliver valgt ind til at lægge strategi for De grønne pigespejderes arbejde, og hvordan vi kommer i mål med den. Hovedbestyrelsen bliver valgt for to år ad gangen.

”Kan I vise ved håndsoprækning, hvor mange herinde der er under 30 år?” beder hun forsamlingen. Tæt på halvdelen af salen rækker hånden i vejret. Måske udfordringen slet ikke er så stor. Der er i hvert fald masser af unge pigespejdere med i salen. Måske den legende form og diskussionerne om fremtidens pigespejderarbejde tiltrækker dem. Måske er det muligheden for at bruge en weekend sammen med gode spejderveninder, lære nye at kende og blive tanket op på pigespejderenergi, der har lokket de mange unge ind i den store sal til at fejre demokratifesten. De leger et møde, og de tager vigtige beslutninger om pigespejdernes fremtid.

VOXPOP PÅ DM18

...på DM18 NEKTAR har stillet en række pigespejdere et kort spørgsmål om den nye hovedbestyrelse, nemlig hvad de synes, at den nye hovedbestyrelse skal tage fat på?

EMMELY LEICHT OSZADLIK, 18 ÅR, MÅRSLET GRUPPE

TUKWI, 18 ÅR, HELLERUPLUND GRUPPE

”Vi snakkede lidt om aktiviteterne, da vi er flere nye ledere i min gruppe. Det kunne være fedt, hvis der kom nogle flere aktiviteter, som var lettere at tage fat på. Vi synes, at hjemmesiden er ret svær at finde rundt i – men det er de vist ved at kigge på. Det er mit første delegeretmøde, så jeg skal lige høre lidt mere.”

”Hvordan vi skal stå ud ad til som korps. Hvad vi gerne vil fortælle, og hvordan vi kan få nye medlemmer. Jeg tænker, at der er mange, der har fordomme om spejder, som bare tror, at vi sidder og laver bål. Det er måske lidt modsigende. Jeg synes, at vi skal inddrage nogle flere piger for at vise, hvad vi rigtig laver.”

MATHILDE SKOVGAARD POULSEN, 19 ÅR, ESBJERG GRUPPE

ASTRID FNIS JANDAUSCH, 21 ÅR, SKT. JAKOB GRUPPE

JOHANNE BURGWALD, 29 ÅR, HADERSLEV GRUPPE

”Det har jeg slet ikke overvejet. Jeg har ikke rigtig fået sat mig ind i det endnu – det er ikke så godt. Men det er vigtigt, at vi opretholder det gode fællesskab, men jeg ved ikke helt, hvad det har med delegeretmøde at gøre.”

”Vi har snakket om antal stemmer. I vores gruppe er det svært at få sendt så mange af sted. Hvordan vi får udnyttet alle stemmerne og sørget for, at det er lidt mere demokratisk, så det er mere end 60% af stemmerne, der bliver udnyttet.”

”Jeg synes, at det er enormt vigtigt at få styr på vores kerneværdier og vores kerneydelser som er aktiviteterne og lederuddannelse, før man breder sig ud over alt for mange spændende projekter.”

CECILIE BERNHARD HANSEN, 30 ÅR, AALBROG GRUPPE

SELESTE BIRGITTE MILLER, 38 ÅR, HELLERUPLUND GRUPPE

MIA HOLMLUND ANDERSEN, 36 ÅR, SANDERUM GRUPPE

”De skal tage fat på kernepigespejderværdier. De skal tage fat på, hvad der gør os til noget helt særligt, og få det gjort endnu stærkere end det allerede er. Det der er kernen af os - nemlig at vi er et helt særligt pigefællesskab.”

”Noget af det vi har fat i, i forvejen med at engagere nye medlemmer, fordi det er et problem vi har lokalt. Det vigtigste er jo fremtiden, så vi skal sørge for, at vi er fremtidssikret og bruge de muligheder, der kommer.”

”Bevare den gode medlemsudvikling, så de kører videre med det.”

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

MIN FØRSTE DEMOKRATIFEST

Min første demokratifest NEKTAR har fulgt 18-årige Miriam Schramm fra Mårslet gruppe, der deltog i Delegeretmøde for første gang. Det blev en berigende weekend for Miriam, der stillede et ændringsforslag, fik det stemt igennem og alligevel også nåede en tur i hotellets spa. Dyk ned i Miriams dagbog fra delegeretmødedebutanten. TEKST: EMMA LOUISE JENSEN FOTO: LASSE STISSING JENSEN & EMILIE TRANHOLM LARSEN

Fredag 18.30: ANKOMST Min gruppe og jeg deltager i Demokratikurset, fordi vi er flere nye og unge ledere i gruppen. Inden kurset var jeg meget forvirret omkring det hele. Argh - jeg skal repræsentere min gruppe, og hvordan skal jeg lige gøre det?” Nervøsiteten går for en stund i glemmebogen, da jeg ser mit værelse. Det er vildt fedt! Vi har havudsigt, så det rigtig lækkert.

Lørdag 10.30: DELEGERETMØDE BEGYNDER I DEN STORE SAL

11.30: KANDIDATERNE TIL HOVEDBESTYRELSEN

Jeg var nervøs for det ”fancy” hotel, og at det ville være ”high class”, men i salen får jeg hurtigt fornemmelse af den hyggelige atmosfære. Seriøst, folk sidder og strikker, drikker kaffe og sludrer med hinanden.

Præsentation af kandidaterne er derimod meget underholdende. Det var vildt sjovt. Det gør det meget levende, at de har taget ting med, som siger noget om deres person. En anden sjov ting jeg lægger mærke til er, at Grete Fristrup hele tiden skal bede om ordet. Jeg har lært, at hvis man ikke har stemmeret, skal man bede om ordet, men det er lidt sjovt og underligt formelt, at hun hele tiden skal bede om ordet. Hun er jo oppe og svare på spørgsmål så mange gange.

10.45: VI ER I GANG Den hyggelige stemning er rar, men forvirringen ligger stadigvæk og ulmer. Formandens beretning er lang, puha og det er svært at følge med, da der bliver samlet op på mange ting fra sidste delegeretmøde. Jeg vidste for eksempel slet ikke noget om vores strategi. Blandt andet, at alle pigespejdere skal have mulighed for 15 timers spejderaktivitet om måneden.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

12.45: FROKOST Endelig frokost, som desværre var en halv time forsinket, da det trak ud i salen. Jeg nyder dog ikke frokosten i lige så høj grad, som de mange andre sultne deltagere. Jeg har lige fået strammet min bøjle, så det er ret irriterende, haha.

MIN FØRSTE DEMOKRATISFEST

Søndag 8:30: MORGENMAD

10.45: VEDTAGET

Gud er der møde i regionen om en halv time? Det er vi ikke blevet informeret om, så vi sluger den lækre morgenmad og smutter afsted.

Mit forslag er gået igennem, og jeg er i ekstase. Jeg er helt oppe at køre, og jeg ryster stadigvæk. Jeg kan slet ikke fatte, at det er gået igennem. Jeg føler virkelig, at jeg har bidraget til demokratiet, og at alle faktisk bliver hørt til delegeretmødet. Man kan virkelig mærke spejderdemokratiet sådan en weekend.

10.00: I SALEN For anden gang til delegeretmødet rejser jeg mig op i salen. Jeg skal op og motivere det ændringsforslag, som jeg og 15 andre skrev på i skrivecafeen i går aftes. Jeg tjekker papiret for at være sikker på, at jeg har husket at sige alt, da talestrømmen er færdig. Igen var jeg rigtig nervøs. Lige inden overvejede jeg at lade være med at gå op, men det kunne jeg jo ikke.

15.15: SNART FARVEL Jeg vil huske det trygge rum fra delegeretmødet. Jeg har turde stille mig frem og rent faktisk sige, at jeg har et forslag til en ændring. Jeg føler, at jeg har haft nok mod til at kunne deltage. Jeg har følt mig så godt tilpas, at jeg har turde sige min mening.

14.30: VEDTÆGTSLØB I PARKEN

18.00: ARBEJDSDRØFTELSE

21.30: SPA OG STJERNEBAR

Det er vildt godt og mega rart at komme udenfor. Jeg tør også sige lidt mere til løbet, fordi vi er i mindre grupper. Det giver en aha!-oplevelse. “Okay, vi er faktisk fem i den her gruppe, der synes det her, kunne vi måske komme med et ændringsforslag?” Det tyder på, at jeg skal i skrivecaféen senere i aften. Nu har jeg fået blod på tanden til at være med til at ændre noget.

En lidt kaotisk eftermiddag i ’Planteskolen’, hvor vi går rundt og ikke helt ved, hvad vi skal lave. Jeg får dog alligevel noget ud af at det, da jeg falder i snak med en anden ung pige om manglen på unge ledere. Til smutterne er det fint at have ’gamle nisser’, men i troppen er det vigtigt, at der er nogle yngre, som spejderne kan se op til. Eller altså det er fint med ældre ledere, må jeg hellere sige.

Adrenalinen fra skrivecaféen aftager, da mine to veninder og jeg tager i kursuscenterets Fit & Relax-afdeling. Det er mega lækkert, og der er ingen andre dernede. Bagefter har jeg min debut i den legendariske Stjernebar, hvor vi hygger og spiller kort.

17.15: OPSAMLING PÅ LØBET INDE I DEN STORE SAL

20.00: SKRIVECAFÉ OM ÆNDRINGSFORSLAG

Jeg skal stille et spørgsmål, som er dukket op under løbet. Jeg er jo mega nervøs! Men jeg føler, at jeg har brug for at sige min mening. Det handler om stemmeret i grupperne “Jeg synes ikke, at det er demokratisk, når ikke alle grupper har en stemme fra starten af.”

00:30: SENGETID Godnat fra havudsigtsværelset, jeg har haft en berigende lørdag i demokratiets tegn.

Jeg skal mødes med min gruppe fra vedtægtsløbet, men de er ikke dukket op. Nervøst begynder jeg og en anden veninde at skrive på ændringsforslaget. Pludselig så kommer de alle sammen, og de har taget alle deres veninder med. Der er sygt god energi.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // ER KVINDER SJOVE?

A H A H HA A H A H HA

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRÃ&#x2DC;NNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // ER KVINDER SJOVE?

Er kvinder sjove? På redaktionen er vi indimellem blevet mødt af en fordom om, at kvinder ikke er sjove. Det kan vi ikke helt forstå. Derfor har vi i dette nummer af NEKTAR sat os for at blive klogere på kvinder og humor. Vi har blandt andet talt med to humorforskere der beroliger os med, at selvom, der er flere mandlige stand-uppere, betyder det ikke, at mænd har bedre humor end kvinder. Du kan også teste din egen humor og se om du har humor, som de fleste fædre – eller måske du mere er til ”falde-over-bardunen”. Humor er mange ting, og det er ikke altid, at vi som mennesker er sjove med vilje. Tænk bare på Janni Pedersen fra TV2 News, der er blevet et viralt hit, fordi hun indimellem kikser godt og grundigt, når hun er på tv. Måske du også kommer til at trække på smilebåndet, når du læser, hvad en flok drengespejdere egentlig tænker om pigespejdere - prøv selv.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // JEG SER IKKE MIG SELV, SOM EN SJOV KVINDE

JEG SER IKK TEKST: EMMA LOUISE JENSEN FOTO: CLAUS TROELSGAARD/TV2 & NATHOLDET

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRÃ&#x2DC;NNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // JEG SER IKKE MIG SELV, SOM EN SJOV KVINDE

KE MIG SELV, SOM EN SJOV KVINDE Efter fem år med det kompetente og til tider underholdende makkerpar, journalisterne Janni Pedersen og Lasse Sjørslev på TV2 News, sagde makkerparret i februar tak for nu. Det gav for mange anledning til at gense nogle af de ups’ere som af og til opstår, når man er live i fjernsynet i flere timer. Især Janni har i løbet af de sidste fem år været en populær gæst i underholdningsprogrammet Natholdet efter flere sjove kiks. Men hvordan forener Janni det seriøse og til tider alvorlige job på TV2 News med hendes lattermilde sind og dét at fejle?

Janni fik engang at vide af sine chefer, at ”du må gerne være hele dig, når du er i fjernsynet”, så det har hun praktiseret lige siden. ”Jeg er bare meget umiddelbar, og det har givet nogle meget sjove situationer. Jeg er en voksen kvinde, og jeg har ikke skullet sidde og ligne en babe, men jeg har bare skullet være mig selv,” siger Janni. ”Det folk måske har fanget er, what you get, is what you see”, uddyber Janni, som lægger vægt på, at der ikke er særlig stor forskel på den Janni, der er i fjernsynet og den Janni, der ikke er i fjernsynet. Den snart 50-årige journalist fremhæver sin alder som en medvirkende faktor til, at hun ikke er bange for at dumme sig: ”Jeg tror, at det skyldes kombinationen af at være mig selv og at være forholdsvis voksen. Jeg er måske ikke så skidebange for, hvad der skal ske med mig, for jeg ved godt, at jeg er en dygtig journalist.”

JOURNALIST HELT IND I HJERTET ”Mit DNA er, at hvis du vækker mig en nat klokken halv fire og spørger mig, hvad mit job er, så ville jeg sige, at jeg er reporter på 19-Nyhederne, for det var der, jeg startede,” siger Janni. Janni påpeger også, at der er stor forskel på formatet, som udsendelsen sendes i. ”Hvis du ser mig rapportere fra Københavns Byret fra nogle af de voldsomme sager, så er der ingen fejl. Den sidder simpelthen i skabet hver gang. Det er jo noget andet end at være umiddelbar i fjernsynet.” Når ups’erne engang imellem opstår, føler Janni ikke, at hun taber ansigt: ”Nogle gange er der fejl i teleprompteren, eller også er der et navn, som jeg aldrig nogensinde har hørt før. Det kan seerne jo ikke se, men det ved vi jo godt.” Janni forklarer også, at de sjove situationer især opstår, fordi hende og Lasse har tilladt sig at gå med på dem og få noget sjovt ud af det. Samtidig har de to humoristiske

studieværter kæmpe respekt for hinanden: “Vi kan kun være i de roller, fordi vi respekterer hinanden så meget. Lasse har dyb respekt for at det, som jeg har lavet og laver. Han har efterfølgende fortalt mig, at da han startede på TV2, var jeg en af dem, som han så op til.” Humoren rykker ikke ved Jannis opfattelse af sig selv som journalist, da hun godt er klar over, at hun er kompetent. ”Jeg ved, at der er rigtig mange ministre og politikere, som har det rigtig skidt, når det er mig, der skal interviewe dem, for så ved de godt, at de får kamp til stregen.” Igen fremhæver Janni, at formatet er rigtig afgørende i forhold til rollen: “Professionelt står jeg rent på min journalistik og min faglighed. Som studievært har jeg bare givet lidt af Janni.”

PROBLEMATIK Mange kender både Janni som den kompetente reporter, men flere kender også den humoristiske Janni fra Natholdet. Denne kombination synes Janni selv er lidt spøjs: ”Det er lidt sjovt, at jeg betegnes som en ’sjov pige’. Noget af det jeg laver mest, er jo benhårde og skarpe interviews med ministre, forsvarere og anklagere.” Den skarpe journalist erkender dog, at humoren har taget overhånd af og til. ”Der var folk, som stoppede Lasse på gaden og sagde: Det er sgu da dig den skaldede fra Janni og Lasse. Der ville vi gerne italesætte, at vi faktisk er nyhedsoplæsere. Vi er journalister og ikke underholdningstyper.” Det fik også Janni og Lasse til at skrue lidt ned for jokesene,

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // JEG SER IKKE MIG SELV, SOM EN SJOV KVINDE

fordi de syntes, at det blev lidt for meget ”det-er-sgu-da-jer-fra-Natholdet-agtig,” som Janni selv kalder det. Janni mener ikke, at hun har svært ved at skelne mellem hvornår, det er okay at være sjov og hvornår det ikke er. Alligevel har Janni oplevet, at andre ikke har kunnet det. ”Dengang jeg dækkede Stein Bagger-sagen, var der en der skrev til mig: Når du sidder sammen med Lasse er du så lattermild. Hvorfor smiler du ikke noget mere? Så måtte jeg jo skrive til ham, at Stein Bagger har snydt en masse mennesker for mange millioner kroner, så der er sgu da ikke så meget at grine af.” Janni oplever ikke selv sin humoristiske side som et problem, men hun er samtidig bekymret for andres indtryk. ”Jeg synes, at det er et problem, hvis folk kun ser nogle små bidder fra Natholdet og så tror, at jeg bare er en fuldstændig blank kone, som skal irettesættes, for sådan er det altså ikke.”

GIVENDE HUMOR Janni synes selv, at humoren bidrager med noget positivt, fordi folk måske i højere grad har gidet at se hende og Lasse i nyhedsudsendelsen, da det ikke var så højtideligt, som det kan være i andre nyhedsudsendelser. ”Det har været enormt dejligt, at folk godt gad at være sammen med os. Jeg håber også, at det har betydet, at folk

har set os som rigtige mennesker, og at rigtige mennesker også laver fejl,” siger Janni. Derudover fremhæver Janni også det spontane i nyhedsudsendelsen: ”Man har kunnet se, at det har været skægt og ærligt, og at det ikke har været koreograferet eller øvet. Det har måske gjort det meget menneskeligt, fordi jeg siger noget, som alle mulige andre måske også tænker.” Janni håber, at makkerparrets fejl og underholdende jargon kan have tiltrukket nogle unge mennesker. ”Så man kan da bare håbe, at de så har tænkt, lad os da se TV2 News når Janni og Lasse sidder der. Hvis det betyder, at der er kommet flere ind i butikken, så gør det ikke noget, at jeg kommer til at se dum ud,” griner Janni.

”SJOV-SJOV” Er Janni så altid den sjove? ”Jeg blev meget hurtig klovnen med den røde næse, og Lasse blev klovnen med den hvide næse. Det har vi befundet os ret godt med. Når fjernsynet er slukket, er Lasse i virkeligheden meget sjovere at være sammen med end mig,” griner Janni. Derhjemme mener Janni heller ikke, at hun er den sjoveste. ”Jeg tror ikke, at min mand ville synes, at jeg er særlig sjov. Jeg tror heller ikke, at min datter synes det – nærmere tværtimod.” Umiddelbart har humoren ikke en central rolle for Janni, men hun påpeger, at hun er fra en familie, hvor

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

temperamentet hænger uden på tøjet. ”Der er meget nemt til gråd og latter, og det har der altid været,” siger Janni. I denne sammenhæng er der heller ikke langt mellem private-Janni og studievært-Janni. ”Når jeg kommer på arbejde, så ved folk godt, om jeg har min menstruation, eller om jeg har været oppe at skændes med min mand. Folk, der er tæt på mig, er ikke i tvivl om, hvordan jeg har det. De kan mærke det med det samme, ellers fortæller jeg dem det.” Til de daglige redaktionsmøder er Janni ofte den, der fortæller anekdoter, som kan løfte stemningen. “Jeg kan godt lide, at få folk til at grine. Jeg har ikke noget imod at tage pis på mig selv, for at få folk til at grine.” Hvis Jannis venner skulle beskrive hende, tror hun at de ville sige, at hun er en meget god og hjælpsom ven, men ikke sådan ”sjov-sjov,” som hun selv kalder det. Det er hun enig i, hvis hun skulle beskrive sig selv. “Jeg tænker på mig selv som meget glad og lattermild men ikke sjov.” Samtidig lægger Janni også vægt på, at det ofte handler om det selskab, som hun er i. ”Jeg kan mærke, at når jeg er sammen med Lasse, så ryger vi meget hurtigt ind i sådan en jargon, hvor vi tager pis på hinanden og griner – men gør alle ikke det med de fleste af deres venner?”

TEMA // KØN (OG) HUMOR!

KØN (OG) HUMOR Har kvinder ingen humor? Ifølge litteraturforsker Stefan Kjerkegaard og humorforsker Mette Møller er svaret et stort rungende JO! Stefan forklarer, hvorfor der er færre kvinder end mænd i comedy ud fra et historisk og kulturelt perspektiv, men han er sikker på, at fremtiden vil ændre på det og give mere spillerum til sjove kvinder. Mette fremhæver humor som en kvalitet, som begge køn finder attraktiv, så bare rolig damer: Selvironi og masser af humor er tiltrækkende! Tekst: Emma Louise Jensen Foto af Stefan: Morten Fauerby

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // KØN (OG) HUMOR

STEFAN

STEFAN KJERKEGAARD, LITTERATURFORSKER ”Humor kan være kønnet, men den har ikke noget køn. Humor er et menneskeligt fænomen.”

Kan kvinder være sjove?

Er kvindelige komikere et tabu?

Er mænd generelt sjovere end kvinder?

”Tvivlen bag spørgsmålet siger måske en del. Måske handler det ikke om, hvorvidt kvinder kan være sjove, men mere om kvinder tør være sjove. Forskellen kunne være, at mænd er mindre bange for at dumme sig end kvinder. Derfor tør de muligvis mere og andet, hvad humor angår. Det er en stereotyp måde at fremstille det på og mændene har haft længere tid til at lære at leve med at være sjove i offentligheden. Til måden at spørge på hører derfor også en længere historie, bl.a. den at kvinder jo fx først får stemmeret i Danmark i 1915. Vi er stadig i gang med at ligestille hinanden, også hvad humoren angår.”

”Ikke i mine øjne og vel ikke i dag? Men historisk set, så ja måske. Der har dog været så meget, der har været tabu for kvinderne historisk set. Tove Ditlevsen skulle fx kæmpe en del med sin egen og andres opfattelse af, hvad det vil sige at være en forfatter. Ikke mindst havde hendes omgivelser svært ved at anerkende hende som ”rigtig” digter. Det medførte, at hun selv kom i tvivl, om det kunne lade sig gøre.”

”Nej. Punktum. Eller som Susanne Bier formulerede det et sted: Kvinder er sjove, mænd er latterlige.”

Bryder det kønsrollerne, når en kvinde gerne vil være sjov? ”Det håber jeg ikke. Det er da vist kun dem, der føler sig fanget i sit eget køn, der synes, at kønsrollerne bliver brudt gennem humor. Hvis jeg forestiller mig enten en kvinde eller en mand, der kan blive forarget over en kvinde, der gerne vil være sjov, så tænker jeg, at denne kvinde eller mand må være temmelig småt skåret. Men igen: Der findes en historie og den giver absolut ikke spillerum nok til kvinder, der er eller vil være sjove. Mon ikke fremtiden ændrer på dette.”

Hvorfor er der så få kvindelige komikere? ”Er der så få? Måske er der få kvindelige stand-uppere, men ikke få kvindelige komikere, eller kvinder der har et stort komisk talent. Jeg kigger rundt i landskabet og ser fx. Louise Mieritz, Ditte Hansen, pigerne fra ”Det slører stadig”, Linda P, Bodil Jørgensen, Mia Lyhne, Hella Joof og Paprika Steen. Nogle af de bedste komedier de senere år er instrueret af kvinder. Susanne Bier, Lone Scherfig, Lotte Svendsen og Hella Joof igen. Måske er det stand-up genren, som er en smule diskriminerende og desuden lidt for synlig, hvad humor angår. Eller måske synes kvinder ikke, at stand-up er så forfærdelig interessant. Humor kan jo komme til udtryk på så mange andre måder.”

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

Hvilke ting kan kvinder gøre grin med, som mænd ikke kan – og omvendt? ”Jeg synes, at Hella Joof er fantastisk morsom, men hendes bog Papmachéreglen grinte min hustru meget mere ad end jeg. Jeg tror, at hun bedre kunne genkende sig selv i de regler, som Hella Joof opstillede heri. Men bogen er interessant, fordi den jo afslører, at humor naturligvis også er præget af kønnet. Humor er ofte en form for uoverensstemmelse mellem den måde, vi forventer en bestemt situation forløber på, og hvad der rent faktisk sker. Og jeg tror, at mænd kan have svært ved at sætte sig ind i kvindernes forventninger til sig selv. Eller det har jeg tilsyneladende. Det siger sikkert mere om mig,end om min hustru og Joofs bog.” Er sjove kvinder mindre tiltrækkende? ”NEEEEEJ. Er du vimmer. Hvis mænd tænker dette, eller ligefrem bremser kvinder i at være morsomme, så gælder det om som kvinde at holde sig langt væk. Der findes ikke noget værre end selvhøjtidelige mænd, der kun gider at grine ad deres egne vittigheder.”

TEMA // KØN (OG) HUMOR

METTE

METTE MØLLER, HUMORFORSKER ”Jo mere man bliver eksponeret for mandlige komikere, jo mere har man en tendens til at tro, at de er sjovere.”

Hvorfor er der ikke flere kvinder inden for comedygenren? ”Louise og Ditte er et ret sjovt eksempel. Der var en del artikler i kølvandet på deres serier og shows. En af deres grundpræmisser var at lave noget klovneagtigt, hvor man skulle vise, at det ikke kun er mænd, der har patent på den grænseoverskridende humor. Kvinder kan lige så godt tale om sex og have lyst til en masse sex. Det kan man bruge som billede på, at der er nogle grænser, der lige så stille rykker sig lidt. Der er nogle kvinder, som godt tør at gå i den retning. Grunden til, at der er mange flere mænd, tror jeg skal findes i en mere kulturel ramme. Der er stadigvæk nogle roller og nogle mønstre, som vi typisk bevæger os i som mænd og kvinder. Det er noget andet, når kvinder åbner op for at tale om sex, end når mænd gør det. Der er stadigvæk en grænse, men den rykker sig stille og roligt. Jeg tror, at kvinderne kommer til at gå i samme retning som mændene, men det tager bare længere tid.” Bryder det kønsrollerne, når en kvinde gerne vil være sjov? ”Jeg tror, at der er en mere eller mindre synlig grænse, som skal overskrides. Det er jo ikke kun indenfor comedy. Der er meget fokus på ligestilling med ligeløn, lige vilkår og barsel. Der er en konstant

kamp om kønsrollerne. Har en kvinde også ret til at stille sig op på en scene og snakke om, hvor liderlig hun var i går aftes? Det er der noget chokerende i. Det vidner om, at kvinder stadigvæk har en bestemt rolle som den, der burde være mindre styret af sine lyster.”

ikke lave jødejokes. Hvis man selv er en del af den gruppe, som man gør grin med, har man derfor sit på det rene. Den regel kunne man godt overføre til mænd og kvinder. ”

Er kvindelige komikere og stand-uppere et tabu?

”Det tror jeg bestemt ikke. Generelt er humor et træk, som både mænd og kvinder søger i en partner. Det er sjovt, hvis man begynder at lægge mærke til, hvor tit humor er et ord, vi sætter på en eller anden fremtidig partner eller medarbejder. Det tror jeg har meget at gøre med, at humor typisk viser en form for overskud - at man også er i stand til at se sig selv med kritiske og uhøjtidelige øjne. Selvironi fungerer ofte godt og humor er et træk, som de fleste mennesker finder attraktivt.”

”Det tror jeg ikke, at det er i sig selv. Nogle af de emner, som de trækker frem, kan dog være lidt tabubelagte. Jeg så engang et stand-up show med en kvinde af pakistansk oprindelse. Mange af hendes jokes gik på at være kvinde, men også særligt på at være kvinde i et mellemøstligt samfund, hvor der er nogle klare kønsroller. Hendes jokes gik også på terror. Man kunne fornemme på publikums reaktion, at det lige gav et ekstra skub, at hun også var kvinde. Det var ikke bare en pakistansk mand, der sagde disse ting, men det var faktisk også en kvinde, som turde joke med terrorisme. Det, der er tabu for kvinder at tale om, er ikke nødvendigvis tabu for mænd at tale om. At være kvindelig stand-upper er ikke et tabu, men det er stadigvæk lidt usædvanligt.”

Er sjove kvinder mindre tiltrækkende?

Er mænd generelt sjovere end kvinder? ”Det kan ikke passe. Mænd har haft langt større adkomst til comedy og de er derfor overrepræsenteret i den humoristisk genre. Jo mere man bliver eksponeret for mandlige komikere, jo mere har man tendens til at tro, at de er sjovere. Jeg tror ikke, at man kan sætte det op på den måde. Det er alt for unuanceret.”

Hvilke ting kan kvinder gøre grin med, som mænd ikke kan – og omvendt? ”Indenfor comedy siger man, at hvis man eksempelvis ikke selv er jøde, skal man

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // DRENGESPEJDERE OM PIGESPEJDERE

Hahaha drengene – det sigere!! om pigern gespejdere n re d s k e s r e ig s Hvad ..? om pigespejdere

Jonas Blaunfeldt, 9 år: Pigerne, det er dem, der rydder op og laver maden over bålet og så bygger jeg ting imens. Nogle gange når jeg arbejder, så sidder pigerne bare og leger. Men jeg er glad for, at der er piger i min gruppe, for når piger bliver sure, så går de bare deres vej – drenge vil slås.

Mikkel Bach, 11 år: Pigerne bliver hurtigt tøsesure. De snakker også helt vildt meget. Når de først kommer i gang med at snakke, så tager det en hel krig, før de holder op igen.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 2 // NOVEMBER 2017

TEMA // DRENGESPEJDERE OM PIGESPEJDERE

Bertram Rold, 10 år: De er så slappe nogle gange. De kan ikke hugge brænde ordentligt og så skal vi gøre det. Drenge er bare meget bedre end piger, fordi vi er vildere og stærkere.

Magnus Nørlem, 10 år: Pigerne er langsommere til at lave tingene. For eksempel da vi skulle lave dolke. Pigerne var vildt langsomme, fordi de sad og snakkede hele tiden, drengene de skyndte sig bare.

Magnus Sand, 13 år: De er lidt mærkelige, fordi de går så meget op i, at tingene skal være perfekte. Det skal se pænt ud og laves om, hvis det er grimt.

Andreas Christensen, 10 år: De laver ikke andet end bål og spiser nudler. De elsker sådan noget som makeup og tøj og det har man jo ikke med på spejderlejr. Dér er drengene nemmere.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 2 // NOVEMBER 2017

TEMA // ANES HUMORSKOLE

TEKST: EMILIE TRANHOLM LARSEN FOTO: PRESSEFOTO MEW/BIX

Anes humorskole Ane Høgsberg er stand up komiker. Hun stod på scenen første gang i 2008 og siden har det ikke været til at komme uden om Ane, hvis man interesserer sig for ny dansk stand up. Som en af de få kvinder i branchen fortæller hun ærligt og selvironisk om livet som kvinde. Det er befriende at grine af sig selv og sit køn.

ham selv og ens bedste ven griner af nogle andre ting end ens klasselærer gør.

Derfor har NEKTAR bedt Ane dele ud af sine gode råd, hvis man gerne vil oppe sit game på humorfronten. Dyk ned i en kort lektion af Anes humorskole. Kan alle være sjove? Ja, men folk er sjove på forskellige måder. Ens far er sjældent så sjov for andre end

man har fundet på, og så høre om de griner (du kan eventuelt bestikke dem med pizza, det virkede for mig).

Er der noget man skal tænke over inden, man kaster sig ud i at være sjov?

Kan man øve sig? Og hvordan?

Nej, man skal bare prøve. Hvis folk griner, så virker det - hvis de ikke griner, så prøv igen.

Man kan øve sig på venner, sine forældre, foran spejlet, til en familiefest eller lignende. Det er altid godt at øve sig.

Hvis man aldrig har fortalt en joke, hvordan kommer man så i gang med at lave sjov?

Hvad gør man, hvis man er bange for at blive til grin?

Hmmm, der er mange måder. Man kan se en masse komik og holde øje med hvad der ”virker” (læs: Hvad der får folk til at grine), man kan læse bøger om, hvordan man skriver en joke eller man kan tvinge ens venner til at lytte på alle de jokes,

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

Man accepterer at det er okay at blive til grin! Alle komikere har været til grin minimum en gang i deres liv. Det er helt okay. Op på hesten igen og lad eventuelt som om at det var med vilje.

TEMA // ANES HUMORSKOLE

Har du én (eller tre) gode huskeregler, når man træner sine humor-muskler? 1) husk: at du selv skal synes det er sjovt 2) husk: at man ikke må være direkte ond, når man laver jokes om andre 3) husk: at din punchline (læs: det sjove i din joke) skal ligge til sidst i din historie og være sjovere end det andet, du har sagt.

Hvilke fag er der på skemaet i Anes humorskole? 1) Jokes 2) Jokes 3) Jokes Hvordan bruger man frikvarteret i Anes humorskole? Man griner. Og spiser ost. To af de ting jeg bedst kan lide i hele verden. God fornøjelse!

Hvad er den bedste joke, du kan komme i tanke om om pigespejdere? Jeg tør ikke lave jokes med pigespejdere, de går med kniv.

Hvordan kan man bruge det, at man er kvinde, når man vil være sjov? De fleste af dem, der lever af at være sjove er mænd - så hvis man er kvinde og gerne vil leve af at være sjov, så har man helt klart en fordel i at have et andet udgangspunkt end mange af de andre og på den måde er man allerede ny og anderledes - og det er en god ting i komikkens univers. Kvinder og mænd griner af forskellige ting, men det gør kvinder/ kvinder og mænd/mænd også. Humor har ikke noget køn, men præmissen for ens jokes kan være anderledes på grund af ens køn - det er kun en god ting.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

TEMA // TEST - FIND DIN HUMORTYPE

FIND DIN HUMORTYPE 1 POINT

2 POINT

Din datter på 14 år kommer ind til dig i køkkenet og siger: ”Jeg er sulten.” Hvad svarer du?

”Skal jeg hjælpe dig med at finde noget mad?”

”Så må vi håbe, at du stadig kan finde vej hen til køleskabet”

”Hej Sulten, jeg hedder Mor”

Din kollega møder på arbejde med en brækket fod. Da du spørger, hvad der er sket, svarer han, at han er faldet over sin lille gravhund, fordi han ville drille den med en godbid. Hvad gør du?

Jeg kan simpelthen ikke andet end at begynde at grine. Først med et lille fnis og efterfølgende med en dyb latter, da det går op for mig, hvor lille en gravhund egentlig er.

Jeg ryster på hovedet og siger: ”Næste gang må du hellere falde over en ordentlig størrelse hund, så du kan få lidt ferie ud af det også.”

Jeg udtrykker omsorg, men begynder samtidigt at lave små jokes med ham. Jeg efterlader en gravhundebamse på hans skrivebord og giver ham et ”Pas på mig” skilt med et billede af hans noget så farlige gravhund.

Du har ventet i telefonkø i mere end en time, da du endelig kommer igennem. Du bliver mødt med ordene ”Hej, kan jeg hjælpe Dem med noget?”. Hvad svarer du?

Jeg når slet ikke at svare, før jeg ser en person gå ind i en lygtepæl, fordi denne kigger på sin telefon. Hele situationen får mig til at bryde ud i latter og jeg skal lige have vejret, før jeg kan svare i telefonen.

”Nej, jeg syntes bare at jeres ventemusik var så god, at jeg slet ikke kunne få nok”.

”Det kan du tro”

Du er i et byggemarked sammen med din skaldede ven. I leder efter forskellige ting til spejderlejren, da du ser en spand med svuppere til salg. Hvad gør du?

Øh, hvad mener du? Det er svuppere og jeg leder efter nye spader til lejrturen.

Jeg kommer i tanke om dengang en pige fra gruppen stoppede vasken i spejderhytten og beslutter mig for at købe den til hende, som en sjov lille gave til næste møde.

Jeg tager en svupper op fra spanden og placerer den på min vens hoved som en sugekop. Da den sidder fast, er jeg færdig af grin.

I spejdergruppen er du kendt for at være den der...

Er ufatteligt klodset, men også altid klar til at grine over, hvad du selv gør og kommer ud for. Som f.eks. da du selv gik ind i en glasdør med en luciakrans på hovedet.

Altid er klar med en kommentar på ting, der sker eller folk, der siger noget tosset. Også selvom det til tider tager et stykke tid, før de andre forstår dig.

Er omsorgsfuld og sød, men også klar til at give dumme (men sjove) svar på åndssvage spørgsmål.

Hvad ser du primært på Netflix eller generelt bare i tv?

Der er intet så sjovt som ”Alle for 1-filmene”.

Standup er mit go-to, når jeg trænger til at slappe af og få et godt grin.

Serier som ”Modern Family” og ”How I Met Your Mother” kan altid redde mig på en regnvejrsdag.

Du møder en supertræls kvinde, da du venter på toget. Hun kommer med nogle fornærmende kommentarer om dig. Hvordan reagerer du?

Jeg forestiller mig, hvor sjovt det ville være, hvis hun skvattede over en bananskræl på vej væk efter at have været sådan efter mig.

Jeg gennemtænker utallige modsvar som kunne give et sjovt twist på hendes fornærmelser.

Jeg ignorerer hende fuldkommen og priser mig lykkelig over, at jeg ikke skal omgås personer som hende ret ofte.

Hvilken latter har du, når det er allersjovest?

Hvis du spørger mine venner og trop, så lyder jeg mest af alt som et æsel, der ikke kan trække vejret. Er det helt godt, får jeg også tårer i øjnene.

Jeg holder helt op med at sige lyde, men har et stort lydløst grin. Jeg bliver helt rød i hovedet, hvilket ikke er det kønneste på billeder.

Min latter er meget dyb og kan høres på lang afstand. Man er aldrig i tvivl, når jeg griner.

Din kæreste fortæller dig denne joke: ”Hvor mange indianere kan der sidde i et træ? Flere ”end De aner” (indianer). Hvordan reagerer du?

Jeg begynder at grine over joken, også selvom den er lidt åndssvag.

Jeg ryster på hovedet og sukker lidt og synes, at min kæreste har dårlig humor.

Jeg svarer på joken med fortsættelsen: ”Der tager du fejl. Der kan nemlig sidde en hel stamme”. Og kan derefter ikke holde op med at grine over min egen fantastiske humor.

Har du nogensinde..?

Faldet over dine egne ben (eller de åndssvage barduner på lejrturen) og efterfølgende ikke kunnet andet end at grine af dig selv?

Været ved at græde af grin, fordi du så en sjov blooper i nyhederne?

Købt en lokumsbog fyldt med jokes, ”fun facts” og hvad der for andre måske er ligegyldige fakta?

SPØRGSMÅL

3 POINT

TÆL DINE POINT SAMMEN OG AFLÆS PÅ SIDEN OVERFOR, HVILKEN HUMORTYPE DU HAR

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

POINT

TEMA // TEST - FIND DIN HUMORTYPE

Læs introen først

Introduktion: De fleste mennesker er sjove på den ene eller anden måde, men vi har alligevel alle været ude for at andre græder af grin, imens vi selv står og ikke forstår, hvad der egentlig foregår. Men nu sker det! Nu har du en enestående mulighed for at få overblik over de forskellige slags humor og måske endda finde ud af, hvad din egen humor er. Det er nemt nok. Du tager bare denne (humoristiske) test og tæller derefter dine point sammen. Til sidst vil resultatet ligge parat til dig. Hvem ved, måske finder du ud af, at du er hylende morsom.

Har du mellem 1 og 10 point, så har du højst sandsynligt:

Har du mellem 11 og 20 point, så har du højst sandsynligt:

Har du mellem 21 og 30 point, så har du højst sandsynligt:

Når-folk-falder-over-bardunenhumor.

Folk-forstår-ikke-altid-at-detbare-er-for-sjov-humor.

Man-skulle-næsten-tro-at-jegvar-far-humor.

Du er på sin vis meget klassisk i din forståelse af humor, eftersom falde-på-halen-komedier og humor i den stil, har været til stede siden det antikke Grækenland. Ja, selv Aristoteles har snakket om den klassiske komedie, så det betyder faktisk, at du har en humor, der kan spores tilbage til de græske genier. Det kan slet ikke være så tosset! Come on: Det er sjovt, når folk er klodsede eller snubler. Det betyder dog højst sandsynligt også, at du har en tendens til at være lidt klodset og fjumret selv – men det er kun en win-win situation, eftersom det får mange smil frem på dine (og andres) læber. Du er altid klar til at være hovedpersonen i en god lejrbålshistorie og det elsker vi dig for!

Du har en tendens til at være ret sarkastisk og kommer ofte med kommentarer om, hvad folk siger og gør. Hvis du er uheldig, er du i fare for at blive misforstået som sur eller irriterende, men når folk først forstår din humor, så kan de slet ikke få armene ned af glæde. Du elsker højst sandsynligt satirer og comedy, for det er der at de mere tænke-krævende jokes kommer frem og netop også dér, at du er i dit rette element. Når folk trænger til at blive muntret op, eller når en diskussion er blevet alt for alvorlig til fyraftensbajeren fredag eftermiddag, så er det dig, der redder dagen med dine sjove kommentarer og indsigt i, hvordan en alvorlig situation kan blive sjov. Sådan! You go!

Let’s face it… Din humor minder mest af alt om den, din far konstant blev ved med at indarbejde i din opvækst. De dårlige jokes er efterhånden så dårlige, at de er hysterisk morsomme og du kan slet ikke holde på en joke, hvis den dukker op – den skal bare ud i offentligheden (uanset hvor åndssvag den måske er). Du har efterhånden indset, at din humor mere og mere ligner din fars, men du har valgt at omfavne det og bruge de klassiske jokes på alle situationer, der passer. Du har en evne til at grine af dine egne jokes, men det er okay, for din latter alene er med til at gøre selv den værste joke fantastisk. Du har højst sandsynligt udviklet en meget mærkværdig latter og folk elsker dig for den – den er altid med til at redde en regnvejrsdag eller lejr i stormvejr, uanset hvor trætte folk er. Man kan næsten kalde din humor for ren medicin og dét skal man ikke ønske at bytte med noget. Så hold endelig de dårlige jokes i live og så beder vi bare til, at dine børn viser nåde med modsvarene.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

BYG EN BEDRE VERDEN

BYG EN BEDRE VERDEN - pigespejdere er allerede godt i gang... TEKST & FOTO: MARGRETHE GRØNVOLD FRIIS

På Spejderdagen d. 23. april gik startskuddet til, at alle spejdergrupper i Danmark kan arbejde ekstra med at bygge en bedre verden. I år har Spejderne udgivet et materiale med aktiviteter, som gør FN’s verdensmål forståelige, nærværende og håndgribelige for børn og unge og giver dem mod til at tage ansvar for, at vi netop kan være med til at bygge en bedre og mere bæredygtig verden. Flokken i Slagelse har været nogle af de spejdere, som afholdt Spejderdagen d. 23. april, hvor de fik afprøvet materialet Byg en bedre verden og har haft gode oplevelser, som de gerne vil dele med andre pigespejdere i NEKTAR. På selve Spejderdagen lavede de tre af aktiviteterne fra hæftet, nemlig Privilegieræset, Fredsduer og Brætspil om vejen til skole. Om aktiviteterne i hæftet siger flokleder Emma: ”Jeg synes, at materialet gik i dybden med et spændende emne. Det er bygget op sådan, at alle ledere nemt bør kunne bruge det. Jeg synes især den legende tilgang til læring gør, at jeg er vild med aktiviteterne.” (Emma Larsen, 22 år, Flokleder)

Aktiviteterne Byg en bedre verden har givet pigespejderne i Slagelse viden om Verdensmålene gennem sjov og leg og på samme tid været med til at inspirere pigerne til, hvordan de i dagligdagen selv kan gøre noget for at komme nærmere på at opfylde Verdensmålene. Her var aktiviteten Fredsduer med til at pigerne kunne få noget i hænderne, som var med til at sætte de store tanker i spil:

Verdensmålene kan virke store og uhåndgribelige og så ambitiøse, at det er svært at vide, hvad man selv lige skal gøre ved dem. Med materiale har pigespejderne i Slagelse oplevet, at det ikke kun er FN og statsledere, der skal arbejde med de 17 verdensmål, men at vi som spejdere kan se målene som gode retningslinjer for, hvordan vi i vores hverdag selv kan gøre gode gerninger for at passe på vores fælles verden. ”Vi talte om, hvordan vi kan hjælpe til i fattige områder. Spejderne var meget bevidste om, at gavmildhed ved indsamlinger mm. kan gøre en stor forskel.” (Isabella Hellberg, 14 år, Flokmedhjælper og Tropsspejder)

Det var også tydeligt for lederne i flokken, at aktiviteter kan være med til at få pigespejdernes øjne op for den betydning det giver rundt om i verden, at vi har fokus på at være med til at bygge en bedre verden: ”Materialet viste hvilke uligheder, der er i verden. Desuden gav det et godt perspektiv på, hvor godt vi har det i Danmark. Vi prøvede blandt andet aktiviteten Privilegieræset, og det var virkelig en øjenåbner for både spejdere og ledere.” (Emma Larsen, 22 år, Flokleder)

”Da vi lavede aktiviteten med fredsduer, fik spejderne chance for at reflektere over, hvilke gerninger vi hver især kan bidrage med, for at skabe en bedre verden.” (Asta Laugesen, 15 år, Flokassistent og Tropsspejder)

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

BYG EN BEDRE VERDEN

Aktiviteten: Brætspil om vejen til skole

I Danmark er det heldigvis en selvfølge, at alle børn skal i skole. Alle har mulighed for en gratis uddannelse. Det er dog ikke alle steder i verden, at det er en selvfølge. Der er steder, hvor ikke alle kan komme i skole, bl.a. fordi infrastruktur, krige, konflikter og økonomi gør det besværligt at sende børn i skole. Børnene skal i stedet ud at arbejde for at tjene penge til familien eller hjælpe til med husholdningen derhjemme. Nogle steder sender man også kun drengene i skole, og lader pigerne hjælpe til i huset. Spejderne skal nu spille for at opleve de forhindringer, som børn ude i verden møder, og derfor kan have svært ved at komme i skole. Spillet går ud på at få alle spillere hele vejen i skole, men der er udfordringer undervejs.

Aktiviteten: Fredsduer

Spejderne skal lave en fredsdue i hjemmelavet selvhærdende ler. Med udgangspunkt i verdensmålet omkring fred skal spejderne med denne aktivitet gå kreativt til værks med at lave deres egne symboler på fred. Herigennem skal de sammen i patruljen hjælpes ad med at lave fredsduer i selvhærdende ler. Denne aktivitet giver anledning til at snakke om, hvad fred og retfærdighed betyder for jer, og hvordan vi som spejdere i hele verden er med til at skabe fred og stoppe vold. Kilde: Byg en bedre verden.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

BYG EN BEDRE VERDEN

Aktiviteterne er udgivet op til Spejderdagen, men eftersom FN’s Verdensmål er sat til at skulle arbejdes med frem til år 2030, så er der rig mulighed, for at alle spejdere kan arbejde videre med dem på alle tider af året. Hvis I i jeres gruppe også gerne vil være med til at kaste jer ud i aktiviteterne, kan de findes her: spejderne.dk/projekter/spejderdagen-2018/

BYG EENR D E N V B EDR E

Aktiviteten: Privilegieræset

Ulighed går på tværs af landegrænser og sætter både lande og personer bagud i forhold til andre, når det gælder om at gribe muligheder. Spejderne får her fortalt at den rigeste 1 % af alle mennesker i verden ejer halvdelen af den samlede rigdom. På aktiviteten skal spejderne på et 100 meter løb, hvor de igennem aktiviteten skal reflektere over, hvilke fortrin forskellige privilegier giver dem. Alle spejderne får tildelt en rolle. Inden løbet læses en række udsagn op, som kan give én et privilegium i både livet og i løbet. For hvert udsagn, der passer til den tildelte rolle, træder spejderen et skridt frem og får det forspring inden startskuddet. Kilde: Byg en bedre verden.

”D UD ET K VI VA JE ULT DET R V U EM G FØ RE DE IGTI L R G M A LER LE ES T F LA , O H O RS AT G S ORI R M EN VI N AM SO IG, ,2 ÅE FU NT AT 2 ÅR DE NDS HVA SPE , F I M MÆ D JD LO ÅL S AN ER KL M S G N ED ED IG F ÅR E F ER DE OR RE IK TT SK LIG E. EL IØ ” LE SE . ,

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

ASTRID (NÆSTEN) ALENE I VILDMARKEN

ASTRID (NÆSTEN) ALENE I

VILDMARKEN TEKST: PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

FOTO: UNITED PRODUCTIONS APS

Med et positivt sind, Gud i tankerne og en god plan hjemmefra, blev 28-årige Astrid Hadberg nummer to i DRs outdoorkonkurrence ”Alene i Vildmarken”. NEKTAR har snakket med Astrid om op- og nedture i vildmarken – og troen på Gud.

Da ”Alene i Vildmarken” tidligere på året blev vist på DR, var Astrid uden tvivl min favorit. En ung kvinde med så meget gå-på-mod, kreative ideer og vilje til at være i ødemarken, synes jeg er inspirerende. Både for mig selv, men også for andre pigespejdere. Noget af det der kendetegnede Astrid, var hendes positive sind og gode humør. Men hvordan holder man humøret højt, når det har regnet i flere dage, og det eneste man har fået at spise, er fisk? ”Jeg var grundlæggende rigtig glad for at være i vildmarken, og det er helt klart en meget vigtig grund til, at jeg var i godt humør. De ting jeg lavede, mens jeg var der, var ting jeg godt kunne lide. Jeg nød at vågne til fuglefløjt og opleve naturen hver dag. Jeg er typen, der opsøger ting, der gør mig glad – og jeg øver mig i altid at fokusere på de ting, der lykkes. Jeg vil helst ikke bruge energi på det, der mislykkes.” Astrid fortæller, at hun for eksempel fokuserede på godt vejr, tag over hovedet og de fisk hun fangede. Engang imellem mislykkedes

Astrids strategi om at holde humøret oppe. ”Der var især én dag, hvor jeg havde bygget min seng, hvor det var svært at holde humøret oppe. Jeg havde fundet nogle søm, som jeg ville bruge til at holde sengen sammen, men det virkede ikke at slå dem i. Det blev jeg irriteret over, og jeg måtte lave noget andet, som jeg kunne finde ud af. Det var ikke spor sjovt.” Astrid mener selv at hendes tilgang til at holde humøret oppe, stammer fra hendes tid i militæret. ”I militæret var det ”luk røven, tør øjnene og kom i gang.” Det nyttede ikke noget at beklage sig, hvis tingene ikke lykkedes, og det har jeg taget med mig, fortæller Astrid.

ASTRID BYGGEDE ET HJEM Noget af det, der især imponerede mig, var Astrids evne til at få tiden til at gå, mens flere af mændene tilsyneladende var rastløse og manglede noget at tage sig til. Astrid udbyggede hele tiden lejrpladsen og man var ikke i tvivl om, at

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

ASTRID (NÆSTEN) ALENE I VILDMARKEN

bordet og jeg kan komme på sygehuset, hvis jeg er syg. Det er ting jeg ellers har taget for givet, men som jeg nu er meget glad for,” fortæller Astrid.

VILLE VINDE

Astrid havde et hjem, mens flere af de andre ”bare” havde et sted at sove og være i ly for regnen. ”Det var en helt bevidst strategi hjemmefra at indrette lejrpladsen og blive ved med at udbygge den. Jeg havde talt med min kæreste Anders om, at hvis jeg havde for meget tid, kunne det blive svært at være i vildmarken, for det er hårdt at kigge ud i luften. Samtidig fik jeg et behov for at gøre mit hjem til et hjem, da jeg var derude. Det skulle ikke bare være et midlertidigt opholdssted. Jeg tror, det var med til at holde mig længere derude, for jeg havde ikke problemer med at få tiden til at gå. Nogle af de andre deltagere blev vist ramt af tanken om, ”at det er midlertidigt og jeg skal hjem igen”, så derfor gjorde de ikke så meget ud af bygge et hjem.” Der var især én ting, som Astrid er rigtig glad for, hun fik bygget i vildmarken. ”Jeg var rigtig glad for min seng. Den blev ikke køn, men jeg havde tænkt hjemmefra, at jeg skulle lave en seng, og så kunne jeg sætte ting væk under sengen.

Det var rart,” fortæller Astrid glad om sengen i vildmarken, som faktisk braser sammen en nat.

GUD ER MED OVERALT Igennem programmet oplever seeren, hvordan Astrid især synger salmer og sange til Gud. Det er ikke bare i vildmarken, at Gud er med Astrid. ”Jeg er vant til at have Gud med i mit liv herhjemme, hvor jeg læser i min bibel og kommer i kirken om søndagen. Hver torsdag mødes jeg med KFS (Kristligt forbund for Studerende), så Gud er med i mit liv og fylder meget i min hverdag. I vildmarken, hvor der var virkelig god tid, fik han faktisk endnu mere tid, for der var ikke alle mulige elementer, der forstyrrede. Samtidig betød det, at jeg aldrig var alene – jeg havde Gud at tale med. Det var helt klart også noget af det, der var med til at holde humøret oppe. Jeg havde altid en at dele mine oplevelser med.” Efter turen er noget af det, der fylder Astrids liv, taknemmelighed. Taknemmelighed over både familie, venner og vores gode levevilkår i vesten. ”Jeg er blevet meget opmærksom på selv de mindste ting. Bare det at kunne stå op og tage tøj på og få mad. Ude i ødemarken, kunne jeg blive taknemmelig over at finde den helt rigtige pind. Herhjemme kan jeg få mad på

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

Da Astrid meldte sig til Alene i Vildmarken, tog hun derop for at vinde. Hun måtte dog nøjes med en anden plads, men Astrid er ikke ked af, at hun ikke vandt. ”Jeg tog derop for at vinde, men da jeg var der, var det ligegyldigt. Undervejs kom jeg til en erkendelse af, at jeg ikke er der for konkurrencens skyld. Det var okay ikke at skulle vinde. Det var en udfordring for mig at komme dertil og der gik lidt tid, før det gik op for mig. Min drivkraft var simpelthen, at jeg var så glad for at være der.” Den erkendelse har Astrid også taget med hjem. ”Jeg har lært, at man ikke behøver at være perfekt. Det er okay at være til. Bare være og glæde sig over livet. Det forsøger jeg også at minde mig selv om herhjemme. Jeg ved nu, meget mere end før, at det vigtige i livet er min familie og venner, og de elsker mig ikke for det, jeg gør, men for det jeg er. Det gik op for mig, at der ikke nogen, der kan lide mig bedre af at jeg lykkes perfekt. Det er en forestilling, jeg har bygget op i mit hoved, fortæller Astrid, og slutter: ”Jeg er kommet tilbage til en hverdag, hvor jeg bedre kan acceptere, at jeg når jeg har et bestemt antal timer til en eksamensopgave, så når jeg det, jeg når.”

Om Alene i vildmarken

Otte danskere skulle i et af Nordnorges mest øde områder overleve på egen hånd. De filmede selv alt, hvad der skete. Vinderen blev den 42-årige Lars Nyhuus Henriksen. Han var i vildmarken i 27 dage. Inden deltagerne blev sluppet ud i vildmarken, var de på en 3-dages bootcamp for at lære at filme sig selv. Alle deltagere havde besøg af en læge én gang i ugen. Lægens besøg varede ca. 10-20 minutter, ellers talte de ikke med andre mennesker.

ASTRID (NÆSTEN) ALENE I VILDMARKEN

Om Astrid

Alder: 28 Bopæl: Odense Job/uddannelse: Læser idræt og sundhed på SDU, historie som sidefag. Efter gymnasiet var Astrid i militæret.

4 KORTE TIL ASTRID Har du en god historie, vi ikke så i tv? Allerede den første aften fik jeg helt våde handsker. Da jeg ville tørre dem ved bålet, fik jeg brændt hul, og alle fingrene var gået op. Så husk at holde øje med ting, der skal tørre ved et bål. Det lykkedes mig dog at rette en fiskekrog ud og bruge den som nål, og så fandt jeg en snor, som jeg skilte, så jeg kunne sy handskerne. Det er en god øvelse at arbejde med de materialer, man har til rådighed. Hvordan har du det med at ”hele” Danmark har set dig med morgenhår, uden make-up og uden at have været i bad i mange dage? Det er ikke noget, jeg har et problem med. Jeg har aldrig gået op i mit udseende. Det var lidt fedt bare at være og opleve, at det er okay ikke at være perfekt. Det gør dig ikke til et bedre menneske, at der ikke er styr på det ydre, så det var faktisk meget befriende. Hvad er dit bedste overlevelsestip? Det er en god taktik at lære at fiske – men det kunne jeg ikke hjemmefra. Det var dog ikke noget problem at lære, da jeg ikke havde noget mad. Hvor bevidst var du om at dine oplevelser skulle vises på TV – og at det skulle være underholdende? Jeg blev mindre og mindre og bevidst om det. I starten fyldte det meget, at jeg skulle sætte kamera op og det skulle være godt tv, men som dagene gik, kom til at fylde mindre og det blev hverdag. Nogle gange var det rart at snakke højt til et kamera. Andre gange var det lidt hårdt at skulle filme, for vi havde mange kameraer og skulle filme fra forskellige vinkler. Så det kunne godt føles lidt at gå op på toppen af et fjeld og sætte kameraet, og så gå op igen, som om det var første gang. Hvordan var det ikke vide noget om de andre deltagere? Fedt – det er en spændende måde at konkurrere på, for så er konkurrencen mere med dig selv.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

LAD DEM PRØVE

Kom til Efterskolernes Dag d. 30 september

Et år på Brejning Efterskole er fyldt med vilde muligheder i store projekter. Vi har friluftsliv og fællesskab i undervisning og fritid. Her er 114 nye venner døgnet rundt - året rundt. Kender du en, som fortjener et helt særligt skoleår? Så tag dem med til Brejning og giv dem en smagsprøve på os. Se mere på brejningefterskole.dk NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

VI SKAL LÆRE AT SÆTTE ORD PÅ VORES PIGESPEJDERKOMPETENCER!

Pigespejdernes Fællesråd Danmark

VI SKAL LÆRE AT SÆTTE ORD PÅ VORES

PIGESPEJDERKOMPETENCER! TEKST & FOTO: EMMA ELGAARD LARSEN

Allerede i togvognen har jeg spottet en spejder og da toget ankommer til Høje Taastrup, følges vi til vores første fælles kursus. Endnu én støder til og snakken går lystigt mellem Ea, Petra og mig, idet vi ankommer til kurset Building Leadership Capacity. I døren står én af arrangørerne med verdens største smil og byder os velkommen. Vi hilser alle tre på såvel nye og gamle bekendtskaber, inden kurset tager sin start.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

Building Leadership Capacity er et kursus for kvindelige ledere med fokus på pigespejdernes verdensorganisation WAGGGS. Kurset tager udgangspunkt i værdierne for ledelse i WAGGGS og hvordan vi omsætter værdierne i de danske spejderkorps. Deltagerne på kurset har alle forskellige spejderbaggrunde. Blandt talerne på konferencen er Roskildes borgmester, Joy Mogensen, Pia Melin Mortensen fra KFUM-Spejderne i Danmark samt tidligere Chair for WAGGGS, Nicola Grinstead. Mit navn er Emma. Jeg er 22 år og på ugentlig basis, er jeg leder for flokken hos Slagelse Gruppe. Ydermere er jeg regionsassistent i Region Storebælt. Når jeg ikke har uniform på, læser jeg til lærer. Sommetider kan jeg have brug for et boost i mit spejderliv, så jeg kan fastholde en god energi om spejderarbejde. Jeg deltog på kurset Building Leadership Capacity for at få indsigt i min egen ledelsesstil samt få ny inspiration med hjem i rygsækken.

SPEJDERNE SOM EMPATIFORSTÆRKER 37-årige borgmester i Roskilde, Joy Mogensen, er ikke i tvivl om, at hun bruger sine oplevelser som spejder i sit job som borgmester. Joy fortæller selv, at hun i sine teenageår var en del af et nuanceret fællesskab. Hos KFUM-Spejderne mødtes hun med mennesker, der var forskellige fra hende selv, men det er ikke den generelle tendens i samfundet. Oftest vender vi os mod de mennesker, der ligner os selv mest. Joy peger på, at det fællesskab, hun oplevede som spejder, har gjort hende til et mere empatisk menneske, fordi hun har lært at samarbejde med et bredt felt af mennesker. Samtidig har hun lært for-

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

skellen på at være leder og at være chef og hun er nu i stand til at skabe en god balance mellem disse to roller.

”A LEADER IS ONE WHO KNOWS THE WAY, GOES THE WAY, AND SHOWS THE WAY” - JOHN C. MAXWELL Jeg kan tydeligt spejle mig selv i Joys formuleringer og historien, som jeg indledte med, synes jeg, giver et godt indblik i det fællesskab, vi sammen smeder. Det satte dog også gang i nogle bekymringer. Jeg tror på, at hvis man allerede tager del i spejderfællesskabet, hersker der ingen tvivl om, hvorvidt vi er et mangfoldigt fællesskab. Når man har uniformen på, er man ikke i tvivl om, hvilke budskaber spejderne ønsker at sende, men spejderverdenen har tendens til at blive meget intern og vi har det godt i vores egen boble. Men vi kan ikke undvære menneskene på den anden side af boblen. De er kommende spirer, patruljeledere og snobrødsbagere. Hvis vi skal nå ud til en bredere målgruppe, må vi for en stund lægge spejderordbogen på hylden og imødekomme nye interesserede, dér hvor de er. I rekrutteringsøjemed skal vi ramme dem, der endnu ikke har fået pigespejderidentiteten helt ud i fingerspidserne.

PRIKKEKULTUR The World Organization of Scout Movement (WOSM) valgte i august 2017 sin nye verdenskomite og danskeren Pia Melin Mortensen blev valgt ind. Pia Melin Mortensen bragte os sin spejderfortælling – sin røde tråd. Det mest iøjnefaldende for mig var, hvordan prikkekulturen har på-

virket hendes vej op gennem KFUM-spejderne og WOSM. Ser jeg tilbage på min indtil nu korte ”pigespejderkarriere” i Slagelse Gruppe, genkender jeg kulturen. For nylig blev jeg ringet op med henblik på at blive ungdomsdelegeret på Nordisk Spejderkonference – en oplevelse, jeg altid har ønsket at have i rygsækken. Ligeledes nåede jeg at være i min seniorpatrulje Hobbitterne i knap et halvt år, før jeg påtog mig ansvaret som patruljeleder på opfordring fra mine tropledere. Når vi eksempelvis vil rekruttere opstillere til Hovedbestyrelsen hos De grønne pigespejdere, ringer en arbejdsgruppe rundt til mulige kandidater. En hyggelig samtale hvor man kan tale om stort og småt. Men hvordan er denne prikkekultur opstået i vores korps? Vi promoverer os som piger der tør, men skal vi have en opringning, et prik på skulderen eller en opløftende tale, før vi tør takke ”ja” til små og store opgaver eller roller hos De grønne pigespejdere? Ifølge Joy Mogensen viser undersøgelser, at mænd tager en opgave på sig, når de føler de har 60% af de nødvendige kompetencer. For at en kvinde tør sige ja, vil hun være mellem 110% og 120% sikker på at kunne løse opgaven til UG. Jeg vil opfordre DIG til at turde stå frem, påtage dig et ansvar – stort som småt – og tage det som det kommer. Processer er til for at lære noget og jeg tror på, at alle kan bidrage positivt uanset baggrund.

HVORDAN KAN JEG BRUGE SPEJDER I MIN PROFESSIONELLE KARRIERE? Vores netop afgåede Chair for WAGGGS’ World Board, Nicola Grinstead, fortalte os om sin professionelle karriere og hvordan hun har formået at inddrage spejder heri. At være WAGGGS’ Chair betyder, at

Nicola er den øverste person i WAGGGS. Overordnet set har hun været vores ansigt udadtil. Udover sit store arbejde for WAGGGS har Nicola formået at udvikle et aktivitetsforløb til alle børnehospitaler i England. Aktiviteterne er for alle børn på afdelingerne – også de sengeliggende. Nicola beskrev, hvorledes skattejagt på sygehusgangene kan aktivere indlagte børn i spejderfællesskabet og fortælle dem om vores verdensomspændende indsats. Det er en vigtig historie at fortælle. At fortælle omverdenen hvilke kompetencer og lederegenskaber man udvikler hos Spejderne, så man kan bruge dem til den næste jobsamtale, eller når klassekammeraterne spørger, hvad man har lavet i weekenden. Så hvordan kan vi klæde pigespejdere i alle aldre på til at fortælle om pigespejderidentitet og piger der tør? Jeg tror, at et vigtigt redskab er refleksion. Efter endt aktivitet skal der være plads til at samle op, tænke over hvad vi har lavet og hvordan det er med til at udvikle os. Forestil dig en sandwich bygget op som et spejdermøde. I starter ud med introduktionen til dagens aktiviteter – den nederste bolle. Herefter venter alt indholdet til aftenens møde, nemlig sandwichens fyld. Men hvis ikke vi får afsluttet mødet på ordentlig vis, får den sidste bolle smidt på, risikerer vi at tabe fyldet – tabe snakken om det gode og udviklende spejderarbejde, vi laver hver uge! På vej hjem fra kurset kan jeg se tilbage på nye venskaber, fornyet pigespejderenergi og inspirerende oplægsholdere. Talerne fik mig til at tænke en ekstra gang over, hvorfor spejderarbejdet hos De grønne pigespejdere er så vigtigt. Vigtigheden i pigespejderarbejdet er at skabe individer, der stiller sig frem og siger ”jeg tør”, uanset hvilken opgave de står overfor.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

GUIDE TIL GODE, OG KNAP SÅ GODE, TING AT TÆNDE BÅL MED

TIL GODE, OG KNAP SÅ GODE,

TING AT TÆNDE BÅL MED Nogle gange kan det være svært at få bålet tændt og hvis man ikke lige har tændblokke eller stearinbomber ved hånden, er det godt at kende nogle alternativer. Sofie-Amalie Dissing Sorth har testet fire forskellige ting, som tit er til at finde i rygsækken og toilettasken, som hun har tændt bål med.

TEST: SOFIE-AMALIE DISSING SORTH

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

GUIDE TIL GODE, OG KNAP SÅ GODE, TING AT TÆNDE BÅL MED

(1) VAT Den første ting, jeg tændte bål med, var vat. Det fik rigtig hurtigt fat i flammerne. Vattet i sig selv har ikke så lang brændtid, men er et godt alternativ at tænde op med, hvis man ikke har andet.

BRÆNDEEFFEKT: Det kan godt bruges, hvis man ikke har andet at tænde op med.

(2) GARN Den anden ting, jeg brugte til at tænde bål med var et garnnøgle. Garn er ikke særlig godt at tænde med, da det bare smelter med det samme, ilden fik aldrig helt fat i det.

BRÆNDEEFFEKT: Vil ikke anbefale at bruge det til optænding

(3) BH Hvis man nu lige ikke har andet at tænde op med end en gammel brugt BH, så kan jeg godt anbefale at bruge den. Ilden fik rigtig hurtigt fat i BH’en. Da en BH er lavet af nylon, som brænder rigtig hurtigt, skal man passe på.

BRÆNDEEFFEKT: 100% anbefaling at tænde bål op med. (Desværre er det nok en lidt dyr løsning i længden, redaktionen)

(4) TAMPONER Tamponer er noget de flest har lige ved hånden, hvis de alligevel ligger i ens taske. Tamponerne virker ikke så godt at tænde op med, da du reelt skal bruge ret mange tamponer til at få gang i bålet. Jeg brugte 3 tamponer til at få gang i bålet med, det virkede ikke helt i starten, men efter et par forsøg virkede det dog.

BRÆNDEEFFEKT: Vil ikke anbefale at tænde bål med tamponerne, hvis man ikke har så mange med sig.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

REPORTAGE FRA RWANDA

REPORTAGE FRA

RWANDA

Mit navn er Batcha, jeg er 18 år gammel og pigespejder i Tårnby gruppe. I starten af maj var jeg i Rwanda med Spejderhjælpen. Spejderhjælpen gør et rigtigt godt stykke arbejde, og jeg vil gerne dele turen med jer, så I også kan få indblik i Spejderhjælpens fantastiske arbejde. Jeg håber, I har lyst til at læse med. Hvert tredje år skifter Spejderhjælpen projekt, og fra 2016-2018 har Spejderhjælpen i samarbejde med Danske Handicaporga-

DAG 2

nisationer gennem projektet, ‘Uddannelse for Alle’, støttet op om at børn med handicap har mulighed for at gå i skole og få kvalitetsuddannelse i Rwanda. Målet er at etablere såkaldte ‘modelskoler’, der skal være et forbillede for de andre skoler i distrikterne. Turens primære formål var at besøge modelskolerne og se, hvordan projektet gør en forskel, og vil gøre det i fremtiden.

TEKST: BATCHA, TÅRNBY FOTO: BATCHA & MARIA N. HASTRUP

Dag 1, lørdag

Dag 2, søndag

Dag 3, mandag

Dag 4, tirsdag

Pakket ind i myggenet: Efter en lang flyvetur er vi landet i Rwanda! Da vi ankommer til hotellet bliver vi mødt af dette syn, nemlig myggenet. Der er risiko for malaria, så i den næste uge har vi garderet os ved hjælp af myggenet, myggespray, og hvad vi ellers har kunnet finde på.

Besøg på Kigali Genocide Memorial: Vores første dag hele dag i Kigali bliver brugt på at besøge Kigali Genocide Memorial, der bygget for at mindes de dræbte under folkemordet i 1994, hvor 600.000-1.000.000 tutsier blev dræbt af hutuerne, den største folkegruppe i Rwanda. Det er tydeligt at se, at det lige har været årsdag for begyndelsen af folkemordet, for der ligger en del friske blomster, som de pårørende har lagt til minde om deres kære.

Første skolebesøg på Rukingo skole: Børnene var meget nysgerrige på os, vores hud og hvad vi nu egentligt lavede på deres skole. Vi blev vist rundt og så de mange forbedringer, projektet har udrettet, blandt andet er der blevet bygget ramper til kørestolsbrugerne og sat armlæn op på handicaptoiletterne. Jeg havde glædet mig meget til at se, hvad pengene fra spejderhjælpsugen gik til, og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Besøg på Muramba skole: Nok den hårdeste og mest indtryksrige dag jeg længe har haft. Med to hjemmebesøg planlagt hos henholdsvis Emmanuel med albinisme og Theophiles med fysisk og mentalt handicap, drog vi afsted i mange timers vandring i bakker og bjerge. Tanken om, at de drager på denne tur hver dag for at få undervisning, blev jeg utroligt imponeret over, især når man tænker på, hvordan danske skolebørn kan hyggebrokke sig over en kort cykel- eller bustur til skole.

DAG 4 38

På sightseeing med blinde William: Senere på dagen blev vi mødt af Eric og William, som er fra den rwandiske handicaporganisation NUDOR. William er blind og går med blindestav. Det stoppede ham dog ikke fra hele tiden at vide, hvor vi var, og fortælle om bygningerne omkring os. Super sejt!

DAG 8

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

REPORTAGE FRA RWANDA

Dag 5, onsdag

Dag 6, torsdag

Dag 7, fredag

Dag 8, lørdag

Andet besøg på Rukingo skole: Tilbage på skolen fik vi mulighed for at se de forskellige aktiviteter, der foregår på skolen, heriblandt pigespejdernes sanglege og et boldspil der hedder bocchea. Jeg mødte Wellars, der viste mig de forskellige fysiske forbedringer på skolen, som han er rigtig glad for, da han sidder i kørestol. Vi fik også en god snak om at være god i skolen. Det går Wellars nemlig meget op i.

Golden Monkeys: I Muzanze, der ligger tæt ved grænsen til Congo og Uganda, var vi på gåtur for at se Golden Monkeys, som er en truet abeart, der udelukkende lever i dette område. Grundet det svære terræn fik vi vandrestave, og vi kom desværre ikke udenom at få mudrede sko. Men hvor var det fascinerende at stå og observere aberne, der hoppede rundt i trætoppene uden at ænse os.

Besøg på Burema skole: På Burema skole er der knap 3000 elever. Her er inklusion af børn med handicap lige så vigtigt som på de andre skoler. Vi besøgte de forskellige klasser og fik snakket med børnene og hørte deres syn på forbedringerne. Og endnu engang havde vi børn, der viste os rundt og var meget interesserede i, hvad vi lavede.

På besøg hos pigespejderne i Rwanda. På vores sidste dag besøgte vi pigespejderne i Rwanda. ‘De har en mere samfundsfaglig rolle i forhold til vores eget spejderliv herhjemme, heriblandt at teste kvinder for HIV og holde oplæg i kvindefængsler med fokus på WAGGGS forløbene ‘Free Being Me’ og ‘Stop the Violence’. Det sætter mange tanker i gang, når man tænker på vores spejderaktiviteter herhjemme, men jeg kom frem til, at vi har forskellige behov og formål i de forskellige lande og er nu seje alle sammen.

DAG 3

DAG 7 DAG 1

DAG 2

DAG 6

DAG 2 DAG 4

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

ALLE HAR RET TIL AT KOMME I SKOLE

Alle har ret til...

at komme i skole Theofiles kigger ned i bordet. Han får lige akkurat skubbet et lille ’ja’ ud af munden til spørgsmålet, om han kan lide at gå i skolen. Hans historie må vi få fra hans bedstemor. Theofiles er født med både et fysisk og mentalt handicap. Hans ene ben er meget længere end det andet, så på højre fod må han gå på tæer, mens den venstre fod vender mærkeligt udad. Også hans ryg er skadet, så han sidder krumbøjet over bordet. Hans øjne flakker og det manglende sprog betyder, at man nemt opfatter, at han også har et mentalt handicap. Da Spejderhjælpen møder Theoflies og hans bedstemor for første gang i marts 2017 netop startet i skole. ”Jeg troede ikke, han kunne komme i skole”, fortalte Theofiles bedstemor den gang. Det er hos hende, han bor, for hans mor har forladt ham. Men nogle lokale frivillige, der er blevet trænet som en del af Spejderhjælpens projekt i Rwanda, kom en dag forbi Theofiles og hans bedstemors hus og fortalte, at også børn med handicap kan og skal gå i skole. Så i marts 2017, da Spejderhjælpen første gang mødte Theofiles, var han begyndt i

TEKST: MARIA N. HASTRUP

FOTO: MARIA N. HASTRUP & HANNE FRIIS KAAS

Muramba-skolen, og i marts 2017 får han lige netop hvisket, at ’ja’, han er glad for at gå i skole.

I maj 2018 besøger Spejderhjælpen igen Muramba-skolen og Theofiles. Sammen med ham går vi vejen fra skolen til hans hjem, op og ned ad stejle små stier i Rwandas bakker. Trods problemer med både fødder og ryg, går Theofiles uden problemer den lange vej. Da vi ankommer til det lille hus, tager bedstemoren imod os. Theofiles fortæller hende glad om sin skoledag og viser, hvordan han har lært at tælle. Og han smiler. Da vi har snakket sammen i et stykke tid, vil han synge en sang for gæsterne. Vi sidder med gåsehud og blanke øjne og kigger på den rwandiske dreng med flakkende øjne og skæve fødder. Der er en tydelig forskel fra første gang vi mødte ham og til i dag.

BØRN MED HANDICAP SKAL OGSÅ I SKOLE Fra 2016-2018 støtter indtjeningen fra Spejderhjælpsugen projektet ’Uddannelse for alle’ i Rwanda. I det lille afrikanske

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

land Rwanda betyder det at være født med et handicap, at man kan få et svært liv. Forældre gemmer mange steder deres børn med handicap væk, fordi de tror, de ikke kan fungere i en normal hverdag. I Rwanda er det næsten alle børn, der kommer i skole, men desværre er mange børn med handicap ikke så heldige. Det er fordi, deres forældre ikke tror, de kan fungere i skolen, eller fordi der er fysiske udfordringer. De fysiske forhindringer kan være høje trin, der gør det svært for børn i kørestol at komme ind i klasselokalerne. Eller mørke klasselokaler, hvor man som svagtseende kan have svært ved at se tavlen. Alt det er Spejderhjælpens projekt med til at ændre på. Projektets ambitionen er at udvikle ”modelskoler”, som konkret kan vise, at det kan lade sig gøre at skabe unikke skolemiljøer, som vil gøre det muligt for børn med handicap at komme i skole, og som kan rumme alle slags børn, samt sikre læring og sociale fællesskaber, der også omfatter børn med handicap. I Rwanda er der derfor nu flere skoler med ramper, handicapvenlige toiletter og

ALLE HAR RET TIL AT KOMME I SKOLE

vinduer, så der kan komme ordentlig lys på tavlen. Og der er oprettet lokale grupper, der taler med forældre til børn med handicap om, hvordan deres børn kan komme i skole. Som den lokale gruppe, der besøgte Theofiles og hans bedstemor. Spejderhjælpens projekt udføres i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og den lokale partner NUDOR.

Nogle af skolerne er allerede begyndt at få besøg af lærergrupper fra omkringliggende skoler. Så fortæller lærerne på modelskolerne om deres pædagogiske arbejde og viser de fysiske rammer frem. Spejderhjælpen håber, at projektets gode resultater på den måde spreder sig over hele landet – og giver endnu flere børn med handicap mulighed for at komme i skole.

NYTTER DET SÅ NOGET?

VERDENS SEJESTE PIGESPEJDERE

Når man arbejder med at skabe forandringer og udvikling i et land som Rwanda, er der mange udfordringer og barrierer. Nogle er strukturelle, andre kulturelle. Men støtte fra Spejderhjælpen er mange flere børn med handicap kommet i skole. Da vi er på besøg i Rwanda hører vi igen og igen om, hvordan børn med handicap ikke længere bliver drillet, men har fået venner. Og hvordan de fysiske rammer betyder en helt konkret forskel og bedre læring for børnene. Det betyder, at der er flere børn, der kommer i skole, men endnu vigtigere betyder det, at også flere børn med handicap ikke dropper ud, men bliver i skolen, lærer noget og får venner. Det giver dem en bedre hverdag og mulighed for en bedre fremtid.

Da Spejderhjælpen startede samarbejdet med Danske Handicaporganisation og NUDOR, havde ingen af dem samarbejdet med spejdere før. De blev inspireret til at tage fat i de to spejderkorps i Rwanda – Girl Guides of Rwanda og Boy Scouts of Rwanda – for at finde ud af, om de kunne bidrage til projektet. Pigespejderne greb straks chancen og har siden været en af projektets største positive overraskelser for alle (måske knap så meget for pigespejdere, da vi jo ved, hvor seje de kan være). Pigespejderne har trænet nogle af deres ledere i, hvordan man bedst muligt inkluderer piger med handicap i spejderarbejdet. Derudover har de i forbindelse med deres nye programstof skrevet ind, hvordan aktiviteter kan gøres inkluderende. På de modelskoler, hvor der er spejdergrupper, hjælper pigespejderne børnene med handicap i hverdagen. Fx er der flere af de elever, der sidder i kørestol, der bliver hentet og afleveret i deres

Fremover skal projektets modelskoler bruges, så andre skoler i Rwanda kan lære, hvordan man bedst muligt arbejder med inklusion af børn med handicap.

hjem af pigespejderne, så forældrene ikke skal bruge tid på det. Det er inspirerende! Pigespejderne i Danmark er dog også seje. Spejderhjælpens indtjening har over de sidste mange år desværre været faldende. De grønne pigespejdere står dog stadig for en god del af den samlede indtjening og har en god tradition for at være med i Spejderhjælpsugen. Men vi kan sagtens blive bedre! I 2010 tjente De grønne pigespejdere lidt over 117.000 kroner til Spejderhjælpen, mens det i 2016 er faldet til 90.000. Og vi skal da tilbage over 100.000! Spejderhjælpsugen er også en god aktivitet for både spirer, smutter, spejdere og seniorer. Her er mulighed for at arbejde med duty to others og på Spejderhjælpens hjemmeside findes både aktivitetsforslag og film, så man nemt kan holde et spejdermøde med fokus på Rwanda og børn med handicap. Så lad os komme i gang med plæneklippere, sponsorløb og kagesalget. For Theofiles og andre børn med handicap i Rwanda har ret til at komme i skole – og vi kan hjælpe dem!

Maria Nitzsch Hastrup De grønne pigespejderes repræsentant i Spejderhjælpens bestyrelse

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

POSTKORT

Postkort FRA

SICILIEN! Kære Nektar - De grønn e pigespejdere

Endelig blev det påskeferie og den 25. marts mødtes jeg med 11 deltagere og 2 guider i lufthavnen i Kastrup klokken 7.30. Klar til en tur til Sicilien med Spejder-Rejser.

Efter rejse med både fly og bus ankom vi til Catania, hvor det regnede i stride strømme, men det stoppede os ikke fra at udforske byen. I Catania boede vi hos nogle spejdere, som havde et lokale under politistationen. Den bedste vandretur var på vulkanen Etna. Vi gik sammen op ad vulkanen og stoppede et par gange for at kigge på landskabet og især vulkansten. Efter frokost valgte nogle af os at gå længere op, mens resten gik ned igen. Turen op var 42

helt fantastisk, landskabet var flot og solen skinnede, da vi kom op over skyerne. Det var en stor kontrast. Sol og 18 grader i byen, mens der var sne, overskyet og 2 grader på Etna. Den mest spændende aften var, da vi havde besøg af de spejdere, der havde givet os tag over hovedet. Det var rigtig hyggeligt. Vi lavede et primitivt lejrbål af en papirspose med lommelygter, der lyste rødt inden i posen. Aftenen gik med danske og italienske sanglege og masser af snak. Vi talte med de italienske spejdere

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

om vores og deres spejderarbejde og uniformer. Selvom vi alle er spejdere, er der stor forskel på, hvordan spejderarbejdet bliver udført i de to lande. Den mere kulturelle del af turen startede, da vi efter et par dage i Catania rejste videre til Agrigento, hvor vi så nogle af de bedst bevarede templer i tempeldalen. Rigtige spejdere blev vi, da vi i regnvejr gik fra tempeldalen til den campingplads, vi skulle overnatte på. En god gåtur hvor vejen fra google maps blev væk og vi

POSTKORT

SICILIEN

pludselig gik på en flot blomstermark, mens himlen klarede op og vi stille og roligt tørrede igen. ”Hovedstaden” Palermo gemte på en masse overraskelser og oplevelser. Her sov og boede vi på et spejdercenter, som kommunen havde konfiskeret fra mafiaen. I byen så vi katedraler, slottet og parlamentet, alle med flotte mosaikker og kalkmalerier. En formiddag blev brugt på et marked med råbende sicilianere, en stemning og duft af Italien, som endte med en lækker frokost med sardiner,

sværdfisk, blæksprutte, stegte artiskokker, ost og selvfølgelig baguette. Vores lækre dessert bestod af jordbær og den klassiske sicilianske dessertkage cannoli.

Da vi rejste hjem igen, var det med en masse gode minder, oplevelser og ikke mindst nye venner.

I Palermo lavede vi pizza over Trangia og vores helt egen hjemmelavede friske pasta. Uhmm, det var lækkert! Desuden kunne vi ikke tage fra Sicilien uden at spise en masse is og smage en Arancini - en friteret risbolle, hvor fyldet kan være alt fra laks og spinat til Nutella. Jeg smagte selv den med Nutella og den smagte virkelig godt.

Kærlig hilsen

Amalie, Ringsted gruppe

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

EN Ø STØRRE END SINE KYSTER

En ø større end sine kyster En travl eftermiddag i januar tog en spejder fra Det Danske Spejderkorps med Christian Melchiorsen, projektchef for Middelgrundsfonden, med ud på Middelgrundsfortet for at høre om, hvordan spejderbevægelsen er med til at skabe en ungdomsø. Det blev til en snak om, hvordan Ungdomsøen bliver både isoleret fra omverdenen og integreret i samme, og hvordan dette også kommer til at gælde for dens fællesskaber. TEKST: MARTIN VIND LARSEN FOTO: RASMUS GRÅSBØLL VILHELMSEN & PHILLIP ENGSIG

Christian Melchiorsen, projektchef for Middelgrundsfonden, er en travl mand. Han kommer lige fra et rådgivermøde, da jeg møder ham. Vi bliver straks bedt om at tage tørdragt og redningsvest på og hoppe ned i den ventende motorbåd, som ligger ved Spejdercenter Holmen. ”Da Middelgrundsfortet blev sat til salg i 2014, var idéen først at lave et spejdercenter derude”, fortæller Christian Melchiorsen, mens han manøvrerer motorbåden ud gennem Christianshavns kanaler. ”Men den idé udviklede sig hurtigt til at inkludere hele ungdommen i deres egen Ungdomsø. Det var en god beslutning”, fortsætter Christian Melchiorsen og sætter farten op, da vi rammer udsejlingen af havnen. ”Jeg tror bestemt, at vi kan blive klogere på os selv ved at række ud og invitere ind til samarbejde med andre ungdomsfællesskaber. Det er en ungdomsø, som skal række langt ud i samfundet og ind i folks bevidsthed”, siger Christian Melchiorsen.

Forude ligger Øresunds sorte bølger, og et sted derude også silhuetten af Ungdomsøen, der lige nu er en stor byggeplads. “Vi fik kun et par timer til at se hele øen, før vi købte den, så vi blev overraskede over visse dele, da vi først fik nøglerne og selv kunne gå på opdagelse på fortet. Renoveringen bliver omfattende, men vi gør vores bedste for at nå det til åbningen i 2019!” siger Christian Melchiorsen.

ISOLERET, MEN INTEGRERET Motorbåden sejler hurtigt op mod vinden, og hele tiden står de iskolde januarbølger ind over os. Christian Melchiorsen har ingen tid at spilde, for efter vi har losset lasten til de ventende frivillige på Ungdomsøen, skal vi hurtigt ind til København igen for at samle flere frivillige op. Det er Middelgrundsfonden – som Christian Melchiorsen er projektchef i – der er ansvarlig for at gøre øen klar til ungdommen. For at indrette sove- og spiserum, mødelokaler, shelters og meget mere. Mens ansvaret

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

for øens aktiviteter og for at invitere ungdomsfællesskaber med ud, ligger hos foreningen Spejderne. Et arbejde, der sideløbende er i fuld hast. Det er svært at forestille sig, at der om bare to år emmer af liv ude på Ung-

EN Ø STØRRE END SINE KYSTER

Men Ungdomsøen skal også integreres i samfundet. Unge skal kunne relatere sig til øen og være med til at forme den. Og så er visionen, at Ungdomsøen skal blive til noget større end den fysiske ø ude i Øresund – en ungdomsbevægelse, som sætter ungdommens drømme for fremtiden på landkortet. Men før alt det kan ske, skal øen renoveres. Og her er Christian Melchiorsen manden på opgaven.

FRIVILLIGE FÆLLESSKABER domsøen, som på en og samme tid er tæt på byen og utroligt isoleret – kvaliteter, som Christian Melchiorsen mener, er vigtige for Ungdomsøen. “Det er, når vi er væk fra hverdagens opgaver, at vi kan tænke nye og store tanker”, forklarer Christian Melchiorsen.

Og fællesskabet omkring renoveringen af Ungdomsøen er ikke nogen lukket klub. “Vi er ca. 30 faste frivillige, som arbejder herude regelmæssigt, og der kommer hele tiden nye til. Så indbyder vi også til åben ø-arrangementer, og der er en masse projekter knyttet til Ungdomsøen, som man kan engagere sig i,” siger Christian Melchiorsen, netop som vi sejler tilbage ind i Københavns havn. For Christian Melchiorsen er det vigtigt, at de frivillige føler sig værdsat: “Vi bruger lang tid på at sætte de frivillige ind i visionerne for pro-

jektet og planerne for øens renovering. For mig er det vigtigt, at folk forstår, hvad de er med til at skabe.” På en af Refshaleøens moler støder fire frivillige til, som skal arbejde på Ungdomsøen i weekenden. De kaster hurtigt deres bagage ned i motorbåden og får flydedragter og redningsveste til gengæld. I aften skal der samles frivillige op to steder, og mens vi sejler mod aftenens sidste opsamlingssted overfor på Langelinje, spørger jeg Christian Melchiorsen, om udsigten til at skulle slå dørene op for den danske spejderbevægelses dyreste og måske største projekt til dato om under to år, slet ikke bekymrer ham. Svaret kommer prompte: “Nej, jeg er ikke bekymret. Når jeg ser al den energi, som de frivillige finder i arbejdet med øen og den interesse, som samfundet viser, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal lykkes os at skabe en helt fantastisk Ungdomsø!”

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

EN Ø STØRRE END SINE KYSTER

Hvad skal der ske på øen? Ungdomsøen være med til at give unge en stærkere stemme i samfundet og skabe en ungdomsbevægelse, der rækker ud over den fysiske ø.

Ø-møder, hvor unge der har lyst, kan udvikle kulturen og aktiviteterne på øen. Tjek Ungdomsøens Facebook for datoer og tilmelding.

HVAD SKAL DE UNGE OPLEVE, NÅR DE GÅR I LAND PÅ ØEN?

2. Øen skal renoveres. Der skal laves indendørs sovepladser til 128 personer, en lang række fleksible rum til fx frivilligmøder og workshops, køkken og spisesale, 6 shelters med udsigt over vandet, teltpladser til 350 personer og udekøkkener. Samtidig rummer Ungdomsøen et utal af rum og etager, der ikke renoveres, men står rå og eventyrlige – klar til alle de vilde idéer og projekter, de unge selv kommer med. Selvom Ungdomsøen aldrig bliver færdig – men vi håber, at byggeriet er færdigt, så øen kan åbne i foråret 2019.

De skal få et sus i maven. ”Vores helt egen ø, hvor vi selv kan bestemme – hvad skal vi lave?” Et lydstudie i den gamle ammunitionsgang? Et rollespil i kanonstillingerne? En festival for unge-demokrati? Hente muslinger fra havet og lave mad under åben himmel? Tænde et bål og se solen gå ned over København?

Mikkel Gjelstrup Knowles er projektleder på Ungdomsøens aktiviteter. Her svarer han på tre skarpe spørgsmål om fremtiden for Ungdomsøen.

HVAD ER MÅLET MED UNGDOMSØEN? Ungdomsøen skal være de unges eget sted, drevet af ungdommens ønsker, drømme og potentialer. Ungdomsøen handler om at skabe fællesskab på tværs af forskellige ungekulturer. At skabe en fysisk platform og et frirum, hvor unge kan udvikle, bygge og skabe med plads til fejl og egne erfaringer. Samtidig kan

De unge skal opleve en blanding af frihed og vildskab, hvor dem, der har lyst, selv kan kaste sig ud i projekter – med adgang til fysiske rammer og støtte efter behov. Og samtidig planlagte aktiviteter, hvor frivillige inviterer til at være med – f.eks. orienteringsløb i de underjordiske gange eller en uddannelse for unge, der gerne vil starte sociale projekter i deres hjemby.

HVAD SKER DER, INDTIL UNGDOMSØEN ÅBNER? Der skal ske tre ting: 1. Unge skal udvikle og forme Ungdomsøen. Vi er p.t. i gang med Explorer Islands, hvor man kan udvikle aktiviteter til øen, ligesom vi arrangerer en række åbne

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

3. Der skal skabes en masse samarbejde. At udvikle en ø for alle landets unge er ikke en opgave, Spejderne kan eller skal udføre alene. Derfor inviterer vi andre organisationer og fællesskaber, der brænder for at udvikle og udfordre unge, til at være med på øen. Hvordan det skal ske, skal vi finde ud af sammen med de unge. Hvis man er en ngo, en forening, en spejdergruppe osv., der har et ønske om at være en del af øen, skal man komme til vores åbne ”Mød øen”-arrangementer målrettet potentielle samarbejdspartnere. Se mere på Ungdomsøens Facebook.

EN Ø STØRRE END SINE KYSTER

Se mere på

facebook.com/ungdomsoeen

Renoveringen af øen Vær med til at forme fremtidens Ungdomsø Dette forår går gravemaskiner og entreprenører i gang på øen. Men arbejdet har bestemt ikke stået stille indtil nu. Siden 2015 har dedikerede frivillige lagt over 20.000 timers arbejde for at gøre øen klar til renovering. De mange frivillige timer er bl.a. blevet brugt på at flytte over 300 tons affald fra øen, demontere tekniske installationer og få styr på øens bevoksning, der ikke har været plejet i 40 år.

Ungdomsøen Det er planen, at Ungdomsøen åbner for ungdommen i foråret 2019. Det er Middelgrundsfonden, der er ansvarlig for renoveringen af øen, mens Spejderne er ansvarlig for de aktiviteter, der skal være på øen. Det er Nordea-fonden og A. P. Møller Fonden, der har betalt for købet af øen på 20 millioner kroner, og efterfølgende Nordea-Fonden, der har gjort renoveringsprojektet muligt med yderligere støtte på 123,8 millioner kr. Aktiviteter er foreløbigt støttet med 4,5 millioner kr. af Nordea-fonden, TrygFonden og Tuborgfondet.

Vil du have indflydelse på, hvordan Ungdomsøen kommer til at se ud, hvilke aktiviteter, den skal udbyde og hvordan projekternes rammer sættes op? Så er der heldigvis flere ting, du kan gøre: 1. Hold øje med Ungdomsøens Facebook-side og hjemmeside. Her byder Middelgrundsfonden med jævne mellemrum alle interesserede til inspirationsworkshops og rundvisninger på Ungdomsøen, som man ellers ikke kan komme ud på uden tilladelse. 2. Ungdomsøen skal være centrum for alskens aktiviteter for og af unge. Har du en god idé til en aktivitet, som bare skal

med på Ungdomsøen, så skriv en mail til projektleder for aktiviteter Mikkel Gjelstrup på mikkel.gjelstrup@spejderne.dk. 3. Hvis du og dine venner har en god ide til et projekt, kan I søge om at lave en såkaldt “Explorer Island”, som skal udforske muligheder og aktiviteter for Ungdomsøen. Læs mere om det på spejderne.dk. 4. Der er altid plads til involvering af flere frivillige kræfter i renoveringen af øen – og måske kan du udvikle både dig selv og projektet med netop dit bidrag? Kontakt info@middelgrundsfonden.dk, hvis du har mod på at bidrage!

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

DET LAVER HUN, NÅR HUN IKKE ER PIGESPEJDER

TEKST: BETTINA DAMGAARD PEDERSEN FOTO: PRIVAT

Sofie regner den ud Mød 20-årige Sofie som gik målrettet efter at arbejde med matematik, men som i dag må se i øjnene, at hendes drømmejob indeholder meget lidt matematik. Alligevel er hun ikke i tvivl: Hun er vild med sit arbejde som revisor-trainee. I Haderslev arbejder Sofie Nørby benhårdt på at realisere sin drøm om at blive statsautoriseret revisor. Hun startede som trainee i august 2017, hvor hun arbejder fuldtid samtidig med, at hun 1-2 gange om ugen går i skole og hun kan se frem til mange år endnu med ny læring, da det samlet set vil tage hende 9 år at blive statsautoriseret revisor. Vejen frem til drømmen er lang, men det gør ikke noget. Sofie synes nemlig, at det bedste ved hendes job er, at der altid er noget nyt at

blive klogere på. Derudover fremhæver Sofie, at hun også har mulighed for at lære fra sig og at hun hele tiden udvikler sig i takt med, at hun bliver bedømt på det, hun laver. Det skyldes blandt andet den måde de arbejder på, som er ret hierarkisk. Når Sofie er færdig med sin del af en opgave, skal hendes arbejde altid gennemgås af en mere erfaren kollega og derefter får hun en evaluering af sit arbejde. Derved får hun rig mulighed for, som hun selv siger det, at ”nørde virkelig meget” med tingene og Sofie synes det en fantastisk måde at lære på. Hun er meget imponeret over sine kollegaer: ”De er virkelig meget dygtige, også selvom de kun har været i faget i måske 2 år mere end mig selv” fortæller hun med stor beundring i stemmen. Hun opfatter sine

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

kollegaer som meget kloge, men bliver selv lidt skræmt, når andre siger noget lignende om hende. ”Når jeg møder nogle for første gang og de hører, hvad jeg laver, synes de tit jeg må være mega klog. Det er lidt vildt, for jeg er jo kun lige startet” forklarer hun. At revisorfaget iblandt befolkningen opfattes som kedeligt, er noget Sofie mærker, når hun møder nye mennesker: ”Det er svært at forklare, at det ikke er det og at det er ret sjovt. Jeg tror bare jeg svarer dem ret voksent, at mennesker synes forskellige ting kan være spændende” fortæller Sofie. Generelt er hun meget glad for alle sine opgaver lige fra bogføring til analyser. Dog er hun ikke så glad for at lave konklusioner ”Det skyldes nok

DET LAVER HUN, NÅR HUN IKKE ER PIGESPEJDER

de fancy ark, der skal udfyldes: 15 sider, hvor jeg føler, det er svært, når man ikke ved så meget om det” uddyber hun og tilføjer, at hun ofte foreslår at tage til bageren efter kage for at udsætte sådanne opgaver lidt. ”En dag havde jeg en ny kjole på, hvor der var kommet et stort hul lige midt på min bagdel. Først hen på eftermiddagen tog min chef fat i mig og spurgte om jeg godt vidste, den var gået i stykker. Det vidste jeg ikke, men det gjorde mine kollegaer. De havde bare ikke sagt noget hele dagen, jeg tror, de fik en sjov dag ud af det. Det var ret pinligt men også virkelig, virkelig sjovt” fortæller Sofie grinende om den gode stemning, hun synes, der er på kontoret. Det er tydeligt at høre, at der findes en revisor-version af værkstedshumor, for på hendes arbejdsplads har de en dør, hvorpå de hænger sjove tekster som kun revisorer forstår og det er let at høre på hende, at miljøet betyder meget hos dem: De spiser ofte sammen om aftenen og om fredagen slutter de oftest af med en fredagsøl, så de kan vende ugen der er gået og ønske hinanden god weekend. Når de er samlet til festligheder, har de svært ved ikke at snakke arbejde og hun oplever, at hendes kollegaer er gode til at bakke op om hende. De minder hende om, at hun stadig er ny i branchen og derfor ikke kan alt endnu, men det er helt ok. Allerede tilbage i folkeskolen var Sofie ret glad for matematik og legede med tanken

om at blive matematiklærer. Men på handelsskolen fik hun faget virksomhedsøkonomi og blev betaget af analysedelen. Alligevel er det kommet bag på hende, hvor lidt matematik fylder i hendes hverdag og næsten som om, det var en indlysende selvfølge tilføjer hun, at ”Den fedeste følelse for en revisor er når det stemmer fordi så… stemmer det bare”.

positivt i forhold til hendes arbejde. Her fremhæver hun særligt, at hun er god til at arbejde selvstændigt samt at tage del i fællesskabet og hjælpe til, så alle kan blive hurtigere færdig. Spejderlivet har modnet hende og det ser hun tydeligt i sin rolle som trainee, for Sofie startede samtidig med en jævnaldrende.

“JEG MÅTTE ALLEREDE DEN FØRSTE UGE LÆRE HAM, HVORDAN MAN TØRRER FROKOSTBORDET AF”

fortæller Sofie som eksempel på, hvordan nogle ting falder hende mere naturligt og selv er hun ikke i tvivl om, at det skyldes hendes mange år som spejder. For Sofie står det helt klart: Selvom andre synes, at et job lyder kedeligt, skal man give det en chance hvis man selv finder det spændende, vi er ikke ens og heldigvis for det. Selv drømmer hun om en dag at prøve kræfter med et af virksomhedens store afdelinger og måske at komme til at arbejde som revisor i udlandet.

Sofie har været grøn pigespejder i cirka 12 år. Den seneste tid har hun dog ikke haft en fast rolle i gruppen, fordi der på arbejdspladsen er travlt med årsafslutninger, men hun synes godt, hun kan se områder, hvor spejderlivet påvirker hende

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

DET LAVER HUN – NÅR HUN IKKE ER PIGESPEJDER

Heidi hjælper fødderne Hvad får en 42-årig til at skifte fra en sikret indtægt som tjener til at være selvstændig fodterapeut? For 42-årige Heidi Lyngbøg fra Frederikssund er svaret simpelt: ”Er du klar over, hvor mange tjenere der har ondt i fødderne?”

Alligevel var det ikke helt uden tøven, da Heidi sprang ud i et brancheskifte, for et er at skifte branche – noget helt andet er at blive selvstændig! Og det har da også kostet lidt blod, sved og tårer men for tre måneder siden stod hun endelig med beviset i hånden og en næsten fuldt booket kalender allerede inden klinikken åbnede. Siden er det gået stærkt for Heidi og hendes makker, Monica, som hun gik på skole med i de 1,5 år, det tager at blive statsautoriseret fodterapeut og de to har svært ved ikke at udvide åbningstiderne på daglig basis. ”Jeg valgte Fodterapeut, fordi det er et spændende område. Når man har ondt i kroppen kan 70% af tilfældene henvises til føddernes tilstand i en eller anden grad. Det er spændende at finde løsninger, selvom man da godt kan være lidt nervøs for, om man vælger den rette behandling” fortæller den nyuddannede fodterapeut, som ud over at bruge tid på sin nye klinik også bruger en del timer på spejderarbejdet i Falkenberg gruppe, hvor hun fungerer som både tropleder og gruppeleder. Heidi har været medlem af gruppen siden 2012, da hendes døtres spejdergruppe akut manglede ledere, men hun var også selv spejder som barn. Samlet set har hun 11 år på bagen som spejder og synes, at tålmodighed er en af de egenskaber hun har taget med sig ind i arbejdslivet fra spejderlivet: ”Når en teenager f.eks. skal have forklaret vigtigheden af de rette sko og alligevel kommer tilbage næste gang i nogle som er dårlige for fødderne. Det svarer til, når spejderpigerne ikke lytter og skal have tingene forklaret igen eller have vendt det rundt på en anden måde, så de forstår budskabet” griner Heidi. Til gengæld har hun også lært noget den anden vej rundt, for det sker ofte, at hun må have flere faggrupper til at samarbejde så de i fællesskab kan opnå det bedste

resultat for en patient og den evne glæder hun sig til at folde ud i spejderregi. Lige netop samarbejdet faggrupper imellem er noget, som ligger Heidi meget på sinde. Det er kommet bag på hende, at der kan gå op til 6 mdr. imellem, at der bestilles tid til negleklipning for en plejehjemsbeboer. ”Desværre sker det af og til at personalet bliver stødt, men heldigvis kan de fleste godt se nødvendigheden af et godt samarbejde” fortæller hun og tilføjer, at det ikke kun er andre fagpersoner, der overrasker hende. Hun oplever, at nye patienter som kommer fra en anden fodterapeut, ikke er blevet godt nok informeret og dermed er blevet mere en kunde end en patient. Det er tydeligt, at Heidi besidder en stærk faglig stolthed og sætter en ære i hendes nye arbejde. “I mit spejderliv har jeg en del samarbejde med andre spejdergrupper. Jeg sidder blandt andet i grundudvalget og deltager i BUSK-møder (Børn, Unge og Kirke red.) og her har alle forskellige interesser som påvirker deres syn på sagen. Jeg er sikker på, at jeg her kan gøre brug af mine evner til at styrke faggruppernes samarbejde fra mit arbejde som fodterapeut, så vi får et bedre samarbejde i de forskellige udvalg” forklarer Heidi.

”JEG SYNES, DET ER FASCINERENDE, NÅR EN PATIENT STIGER NED FRA STOLEN OG SIGER ’AE’ FORDI DE KAN MÆRKE EN FORSKEL”

forklarer Heidi som svar på mit skeptiske blik og fortsætter ”Mange synes, det er ulækkert, at jeg rører ved andres fødder

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

og klipper negle”, men netop det, at hun kan se, at hun gør en forskel, er motiverende for hende. Hun fortæller om en 13-årig dreng som spiller floorball, men i 1,5 år har han kun kunne spille i cirka 10 minutter før foden gjorde ondt. På klinikken i Jægerspris fik han lavet et indlæg, de rettede de forkerte fodstillinger og gav ham laserbehandling. 14 dage senere spillede han ved et mesterskab og kom hjem med en sølvmedalje. Det resulterede naturligvis i, at han mødte op på klinikken med kage til de to fodterapeuter, og ikke bare en hvilken som helst kage - medaljer.

DET LAVER HUN – NÅR HUN IKKE ER PIGESPEJDER

TEKST: BETTINA DAMGAARD PEDERSEN FOTO: PRIVAT

Lige som hos de fleste andre har Heidi også opgaver, hun helst springer over. Administration er ikke hendes stærke side og heldigvis er makkeren bedre til den slags. Alligevel kan Heidi ikke helt slippe for det, for som statsautoriseret fodterapeut har hun journalpligt. Til spørgsmålet om hvor mange timer om ugen hun bruger på administrative opgaver, svarer hun grinende ”Ikke nok” og hun griner endnu højere, da hun svarer ”mange flere” til mit spørgsmål om, hvor mange hun burde bruge. For Heidi er en kvinde med let til

latter og hun beskriver sit og Monicas makker-skab som ”To lige store tosser”, hvilket bevises med Monicas nyfundne kaldenavn til Heidi: Landevejsrøveren. Heidi, som også har snakketøjet i orden, er nemlig den eneste af de to, som også kører ud til patienter og her oplever hun i høj grad at gøre en forskel for de ældre, hun besøger. ”Det er mennesker som måske ikke har talt med et andet menneske i 3 dage. Når jeg kommer, har vi en hel time sammen og så kan man jo nå både at snakke om børnebørn og meget andet” smiler hun til slut.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

BRING IT ON

Kom bare an

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRÃ&#x2DC;NNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

BRING IT ON

LIV BLOMSTER Om at prioritere og vælge det til, der giver hende energi.

Bring It On Jeg lukker øjnene og tager nogle dybe vejrtrækninger. I mit hoved tæller jeg til ti, imens jeg for hver udånding siger et tal. Nogle gange er det bare nødvendigt at give sig selv et øjeblik til lige at samle tankerne. Det sker for eksempel, når læsemængden fra skolen bliver for meget og uoverskuelig, når den ene aflevering afløser den anden og man er bundet til at planlægge sin tid ned til mindste detalje for at kunne nå det hele. Samtidig er der en invitation til en fest dér, en mor der gerne vil ses dér og en kæreste som jeg tager mig selv i at savne – trods det, at vi bor sammen. Ja, nogle gange virker det som om, at det på ingen måde kan fungere. Næsten som om at jeg bliver mere og mere travl, jo ældre jeg bliver. Da jeg blev færdig med gymnasiet og valgte at rive teltpælene op fra den fynske muld for at flytte til det fjerne Jylland (også kendt som Århus), vidste jeg jo godt, at jeg ville skulle vælge nogle ting fra for at få plads til det hele. Jeg ville ikke længere kunne komme til de ugentlige spejdermøder og selvom jeg var afklaret med det, føltes det alligevel som om jeg forlod min ’anden’ familie. Jeg kunne slet ikke overskue at melde mig ud af troppen, eller værre endnu: Finde en ny. Så stædig som jeg nu engang er, valgte jeg at lade som om, jeg stadig boede på Fyn og blev hos min familie. Det har resulteret i, at jeg stadig er med på sommerlejr, til julefrokost og juletombola. Jeg taler stadig med dem og glæder mig

som et lille barn til, at vi skal ses igen. Alligevel er det ikke helt det samme. Før i tiden var spejdermøderne et fast fristed for mig, et sted, hvor jeg kunne stresse af fra skolen og forventningerne. Jeg vidste, at mandag aften ville jeg kunne puste ud og lade op til resten af ugen. Hvor skulle det frirum blive af nu, når jeg flyttede? Det viste sig, at redaktionen her på bladet (og Spejderi) blev en forlængelse af det frirum. Her fik jeg stadig kontakt med min indre spejder. Når jeg skriver en historie til Gnisterne, når jeg giver dem liv og fortællinger at fortælle vores pigespejdere, så kan jeg mærke alt det andet forsvinde for en stund, jeg kan mærke min gamle trop i de historier. Her i redaktionen kan jeg smide alt det andet voksne (og ærlig talt ret kedelige) til side. Hvem sagde noget om regninger? - Jeg er jo i gang med at skrive om en dragejagt. Når mine forældre spørger mig, om det ikke bliver for presset, når de påpeger, at deadlines til tider ligger samtidig med afleveringer og egentlig bare er til besvær, så siger jeg, at redaktionsarbejdet jo er en god erfaring og at jeg føler mig værdsat som frivillig. I virkeligheden handler det nok mest om, at jeg ikke vil give slip på endnu et frirum. At jeg har brug for mine historier og ikke mindst bare en gnist af spejderlivet i min hverdag. At jeg igennem redaktionen har en undskyldning til at holde fast i en del af mig selv. Sådan handler det om at prioritere. For nej, som fultidsstuderende med 42 timers forberedelse til hver uge, venner der skal passes, en kæreste som jeg på ingen måde ville kunne undvære (og derfor ikke skal glemmes) og ikke mindst min familie som til tider er alt

for langt væk – ja så handler det om at finde sit frirum. Det der specielle sted, hvor man kan ånde og samle overskud til alt det andet. For når man har sit frirum, så virker alt det andet slet ikke så overvældende. Så forsvinder den sky af irriterende stress over hovedet og lige pludselig er det jo tydeligt, at jeg slet ikke havde så travlt, som jeg gik og troede. Vi har alle brug for vores frirum, for det er her, at vi kan se, hvordan vi skal prioritere. Det er her, at vi kan se de giftige elementer i hverdagen: Et studiejob, der simpelthen ikke fungerer. En kedelig vane som man helst vil være foruden – eller noget helt tredje. Så når du, ligesom jeg, føler, at du drukner i beslutninger, ansvar og opgaver, så træk vejret, tæl til ti og find frem til dit frirum. Om det er at være med i et fællesskab, støvsuge hele huset eller sidde i en park – så find det og udnyt det. For så finder du også ud af, at det er okay at prioritere et frirum. Det er okay at vælge ting fra. Det er okay at sige nej til en fest, eller en familiefødselsdag. Det er okay at ville være sig selv en enkelt dag. Det er okay at finde middelvejen, for vi kan ikke det hele. Alle bliver overvældede til tider og synes det er håbløst at skulle nå det hele. Tanken om at sige nej og potentielt skuffe folk er ulidelig, men hvem vil nå det hele, hvis det ikke er med hjertet i det? Hvis for mange forpligtelser tager pusten fra dig, så er det bedre for alle, at du stopper op og trækker vejret. Vælg fra, find dit frirum frem, så kommer overskuddet og du kan tage imod livets udfordringer vel vidende, at du altid har et sted, hvor du kan finde ro. Så jeg lukker øjnene, tæller til ti, også kan jeg smile igen. Bring it on!

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

EN MAKE-OVER TIL PIGESPEJDER.DK

TEKST: EMILIE TRANHOLM LARSEN FOTO: DECATO

En make-over til

pigespejder.dk På den anden side af sommeren 2018 kommer der en ny hjemmeside til De grønne pigespejdere. Arbejdet har været i gang siden nytår og er netop nu ved at blive programmeret og testet. Den nye side fokuserer på at servicere ledere og nye frivillige og så skal den hurtigt koble nysgerrige forældre til den rigtige gruppe. Når du klikker dig ind på pigespejder.dk på den anden side af sommerferien, vil det se anderledes ud. Mens du hygger dig i

HVEM FÅR GLÆDE AF DET NYE PIGESPEJDER.DK? Ledere. Ledere af alle slags. Gruppeledere, nye ledere, unge ledere, garvede ledere. Alle ledere er i fokus på den kommende side. Den skal gøre det lettere at lave spejderadministration, blandt andet med en dokumentbank, hvor du kan få vist alle dokumenter samlet og som præsenterer relevante dokumenter på undersider, du besøger. Der kommer tjeklister til generalforsamlinger, lotteri og medlemskampagne. Værktøjskasser med redskaber til fundraising, PR og kommunikation og rekruttering af nye ledere og hvordan I får flere piger med i flokken. Nye frivillige. De grønne pigespejdere har åbnet op for forskellige måder at være frivillig på i en gruppe. Nye kvinder kan være ledere (selvfølgelig), men der er også mulighed for, at man kan bruge sin fritid og energi på at

solen og tager på sommerlejr, så sidder der et hold dedikerede pigespejdere og hjemmesideudviklere og sveder indenfor for at få det hele til at spille, så hjemmesiden bliver klar til sæsonstart. Her giver NEKTAR dig en rundtur i den nye side, inden den er gået i luften.

lave gruppens PR og pressearbejde, man kan være forældre-hjælper, madmor, aktiv i gruppebestyrelsen, fundraiser og sikkert 117 flere forskellige ting, der varierer fra gruppe til gruppe. Den nye målgruppe kommer den nye hjemmeside til at tage godt hånd om. De får deres eget menupunkt, hvor de finder alt det, de har brug for. Siden vil også vække interesse for at blive frivillig i en gruppe. Forældre. De grønne pigespejdere er ikke en lukket fest. Og det skal den nye hjemmeside også understrege. Der er fokus på, at alt indhold skal kunne forstås af folk, i særdeleshed forældre, der endnu ikke kender til De grønne pigespejdere. To ting er afgørende i forhold til forældrene på den nye hjemmeside: Det bliver nemt at finde frem til den lokale gruppe, og aktiviteterne er med til at vise, hvem pigespejderne er og konkret præsentere, hvad vi laver.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

MEDLEMSSERVICE Er din gruppe godt i gang med at bruge Medlemsservice? Ellers er det måske nu, I skal hoppe på den vogn. Det nye pigespejder.dk kommer til at tale sammen med Medlemsservice inden for kalender, kort til nærmeste gruppe og indmelding. De oplysninger grupper indtaster i Medlemsservice, bliver altså automatisk vist på hjemmesiden. Det bliver kun nødvendigt at opdatere et sted.

EN MAKE-OVER TIL PIGESPEJDER.DK

Husk... OPDATER MEDLEMSSERVICE De nye gruppehjemmesider kommer til automatisk at trække informationer fra Medlemsservice. Sørg for, at gruppens oplysninger er korrekte og opdaterede i Medlemsservice - så er de klar til den nye side.

GEM DET

DE GAMLE SIDER FORSVINDER

Gem tekst og billeder. Når der kommer en ny hjemmeside betyder det, at alt det, der ligger på jeres nuværende gruppeside – tekst, filer og billeder – vil forsvinde, når vi får et nyt hjemmesidesystem. Skæringsdatoen er 15. juli 2018. Sørg derfor for at gemme al din gruppes hjemmesidetekst og filer lokalt på din computer, så du har adgang til det, når du skal bygge gruppens nye side.

Hvis din gruppe i dag bruger korpsets tilbud om gruppehjemmeside, så vil jeres hjemmeside forsvinde, når vi overgår til den nye side i midten af august 2018. Derfor skal I over på det nye system for fortsat at have en hjemmeside til gruppen.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

EN MAKE-OVER TIL PIGESPEJDER.DK

DET KAN DU GLÆDE DIG TIL

DIN, MIN OG VORES SIDE

Pigespejder-google. Eller med andre ord: En velfungerende søgefunktion, hvor du kan søge alt frem – fra gamle nyheder, til afregningsbilag og strategien.

Det vigtigste i arbejdet med det nye pigespejder.dk er at inddrage så mange pigespejdere i processen som muligt. Hvis hjemmesiden skal leve op til sit mål om at servicere og inspirere ledere, er det afgørende at høre om og forstå lederes udfordringer og løsningsforslag. Det er gjort igennem den her række af initiativer.

En opdateret aktivitetsdatabase. Let at søge i, kategorier som alder, årstid, varighed giver masser af inspiration til ugentlige møder og sjove lege på turen. Lederens værktøjskasse. Tips til fundraising, kommunikation og PR, rekruttering af medlemmer og frivillige, årshjul og meget meget mere. Eksklusivt for nye frivillige. Et univers til nye frivillige, der klæder dem godt på med både vigtig viden, en ordbog til pigespejderlingo og alt det ingen andre fortæller dig, når du er ny i korpset. Søgemaskineoptimeret. Den nye hjemmeside bliver helt tunet, så pigespejderne bliver synlige når folk søger på alt fra spejder til friluft, frirum og fællesskab. Hurtig indgang til lokale grupper med Danmarkskort og søg-på-adresse. Flot og tilgængelig præsentation af alle mærkerne

KOM PÅ KURSUS Lær det nye hjemmesidesystem at kende og bliv guidet trin for trin til at lave gruppens nye hjemmeside. Hvis du vil sørge for, at gruppens nye online visitkort er helt klar til sæsonstart i august, så kan du komme på kursus i sommerferien: 21. juli kl. 10 – 16 i Hedeagerkirken, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning

Regionale workshops. Som noget af det første i projekt Ny hjemmeside inviterede arbejdsgruppen bag projektet til åbne regionale workshops, hvor alle kunne deltage og komme med ideer til, hvad den nye hjemmeside skal være og kunne og se ud som. Spørgeskema. En enkel og hurtig måde at give input til det nye pigespejder.dk var i den spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt rundt og nævnt i Korpsposten hele efteråret 2017. Hotline. Orkede du ikke at klikke dine svar i spørgeskemaet eller fandt du det simpelthen ikke, så har du haft mulighed for at indtale dine ideer til den telefoniske hotline. Tilbuddet var ikke populært – der

GRUPPERNES HJEMMESIDER ER OGSÅ MED Alle grupper hos De grønne pigespejdere får også mulighed for at få ny gruppehjemmeside med alle de fordele, det fører med sig. Gruppernes hjemmesider kommer til at ligne hovedsiden i design, og det er muligt for grupper at bygge deres egen side. Men hvordan bliver din gruppe klar til den nye gruppehjemmeside? Det kan du blive klogere på her.

22. juli kl. 10 – 16 på Holmen, Arsenalvej 10, 1436 København K Bare rolig – hvis du rejser til de varme lande hele sommeren, så kan du også komme på kursus i de nye gruppehjemmesider til efteråret.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

kom én henvendelse. Og det var et lommeopkald. Testet af pigespejdere. Ad flere omgange har et fast hold af testere bestående af gruppeledere, unge ledere og forældre testet struktur, brugervenlighed og design. Boot camp. En søndag i maj var alle pigespejdere inviteret til ”at give en dag til den nye hjemmeside” og i fællesskab producere nyt indhold. Det blev blandt andet til en pigespejderordbog, test af pigespejdertype, oversigt over internationale spejdertilbud og en guide til, hvordan du gør kommunen til gruppens bedste ven.

Følg @P IGESPEJ DER på Insta gram

DEL DIT #PIGESPEJDERLIV MED ANDRE GRØNNE PIGESPEJDERE Vil du være med til at forme pigespejdernes historier på Instagram? Så kan din gruppe melde sig til #gruppetakeover, hvor I kan vise jeres #pigespejderliv til andre grønne pigespejdere i en hel uge. Skriv en mail til kbo@pigespejder.dk for at høre mere.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

OPSLAGSTAVLE

24. augu

Trænerkur Har du gen så har du og

9. novemb

12-års kursu

24. – 25. n

Nyborg Stra n

Husk

pigespejderne få r ny hjemmesid e henover sommer en, så gem det I har på jeres grup pehjemmesider, så det ikke går tabt. I kan snar t melde jer til kur sus i den nye hjemmeside, så I kan lære at la ve gruppehjemmes ider.

SPEJDERNES LEJR ER KOMMET FOR AT BLIVE Næste gang vi skal mødes over bål og med spejdere i andre farver uniformer bliver i 2022 og så igen i 2026. De fem spejderkorps i Danmark mød tes 30. april 2018 til en ekstraordinær generalforsam ling og besluttede, at Spejdernes Lejr skal være en fast tilbagevendende begivenhed.med hjemmesiden.

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

18. januar

Trænerkursu s Har du genn em så har du og så

21. & 22. jul

Hjemmesid eku Den 21. juli i He

3. august 20

Ungleder X 201 Ungleder X ku rs prøve kræft er m over 17 år.

OPSLAGSTAVEL

K a l e n de r – 2018

ust 2018

rsus - weeke nd 2 nnemført vo res instruktør kursus, gså adgang til at komme på trænerkur sus.

ber 2018

november 2 018

nd Kursus

2019

s - weekend 3 mført vores instruktørku rsus, å adgang til at komme på trænerkursu s.

li 2019

ursus erning og de n 22. juli i Kø benhavn.

019

19 set - for dig med ledererf aring og som med kommun gerne vil ikation og le delse samm en med andr e

OGET PÅ VIL DU HAVE N EN OPSLAGSTAVL R? ELLER I NEKTA

DESTE EVENT OG HAR DU DE T FE DELE DE T VIL DU GERNE MED ANDRE? AG TIL SEND DIT BIDR REDAK TIONEN spejder.dk redaktion@pige

NEKTAR // MAGASINET FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE // NUMMER 1 // JUNI 2018

AFSENDER: DE GRØNNE PIGESPEJDERE, ARSENALVEJ 10, 1436 KØBENHAVN K

SOMMERHITS TIL PIGESPEJDERLIV PÅ LEJR...

HALSEDISSE Hold håret på plads eller hold halsen varm – buff med tørklædetern. Perfekt til sommerens saltvandshår og til at lune til mange bålaftener Pris ................................................... Kr. 39,00 Medlemspris ................................... Kr. 35,10 Varenummer: 390303 ALUFLASKE 0,75 L MED LOGO Tank op og tag vand med på hike. Praktisk krog, så flasken bliver på rygsækken Pris ................................................... Kr. 98,00 Medlemspris ................................... Kr. 88,20 Varenummer: 470652 FOLDEKOP – I FLERE FARVER Er du mest til gul eller passer grøn dig bedst? Vælg lige den farve, der passer til dit sommerhumør og hav altid en kop ved hånden Pris ................................................... Kr. 17,00 Medlemspris ................................... Kr. 15,30 Varenummer: V470404

Sommer betyder sol, strand og is. Men for pigespejdere er det også lig med lejr. Kom årets fedeste uger i møde med det helt rigtige udstyr. Bliv medlem af Klub High Five – så får du altid mindst 10% på dine køb hos 55°NORD

JEG TØR T-SHIRT Pigespejdere er piger der tør. Vis det til hele verden – også på din t-shirt Pris ................................................... Kr. 129,00 Medlemspris ................................... Kr. 116,10 Varenummer: V308070 LETVÆGTSHÅNDKLÆDE MED LOGO Vær altid beredt til en dukkert. Med dette letvægtshåndklæde behøver du ovenikøbet ikke slæbe på en tung rygsæk Pris ................................................... Kr. 89,00 Medlemspris ................................... Kr. 80,10 Varenummer: 398001 MULTI CARD MED LOGO Pris ................................................... Kr. Medlemspris ................................... Kr. Varenummer: 464403

HÆNGEKØJE BOMULD 210 X 140 CM Flyt soveværelset uden for i sommeren. Med denne flotte, stribede hængekøje kommer du til at vugge dig til en dejlig nat Pris ................................................................. Kr. Medlemspris ................................................. Kr. Varenummer: 711305

449,00

404,10

20,00

18,00