NEKTAR maj 2010 by De grønne pigespejdere

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 12 :: maj 2010

gummistøvletest unglederkursus kryds & vers skomode louises lounge what’s up

Duelighed tema

lotte hansen Fra blåmejse til spindronning wagggs To spejderledere tog sagen i egen hånd cop 15 Med tørklæde og laptop for miljøet gourmetpatruljen God mad i røg og damp for kloden PIL 2010 Lær lejrsangen og se de mange kursusmoduler

Spejderlivet har givet mig en selvfølgelig-kan-det-lade-sig-gøre-tilgang til tingene ... lotte hansen

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidefoto Momo Friis Redaktion Louise Andreasen (ansvarshavende) Harald Jensens Plads 21, 5, 8000 Århus N tlf. 32 11 22 60 / 20 62 73 83 e-mail: la@pigespejder.dk Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther 208, Queens Quay West, unit 3306 Toronto, ON, M5J 2Y5, Canada e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3, 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Mette Marie Burgwald Gothersgade 156, 2. th., 1123 København K tlf. 33 15 08 01 e-mail: mmb@pigespejder.dk Pernille Skovgaard Poulsen Skolegade 13, 1-2, 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: skovgaard.poulsen87@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 1. august 2010. Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk homepage: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 8-16, fre. 8-14, lør. lukket

Duelighed. Når man smager på begrebet, er det svært at sætte ord på den følelse, der dukker op indeni. Ikke desto mindre har redaktionen i dette dugfriske nummer af NEKTAR bedt en række mennesker gøre forsøget, lige som vi selv har prøvet at blive klogere på det ord, der er så essentielt for spejderbevægelsen – men som er umuligt at slå op i en ordbog. Prøv at tage ordet i din mund og sige det højt. Måske hører du til dem, hvor fornemmelsen på tungen nærmer sig en halvtør smag med bittersøde noter af hengemt fortid. Eller er det snarere den stærke, næsten berusende smag af troen på egne evner og viljen til at bruge dem, der melder sig? I dette nummer kan du blandt andet læse, hvorfor korpsets formand mener, at du skal vise, hvad du dur til, hvordan Laura fra Nyborg blev leder i eget liv og om, hvad der sker, når man beder tre grønne kvinder sætte sig ved tasterne og chatte sig frem til en definition af begrebet duelighed. Endelig kan du hoppe med tilbage i tiden og se, hvad de klassiske duelighedstegn har betydet for nogle af dem, der har båret dem på ærmet. – Og så er der selvfølgelig også blevet plads til alt det andet fra mad og mode til fitness og friluftsliv i et NEKTAR, der er trukket i forårstøjet og sprunget ud i et mere moderne layout. Velkommen til! REDAKTIONEN

De grønne 2

pigespejdere

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 12 :: maj 2010

04 Lederen: Vis, hvad du dur til

Dueligheden er mere end lidt pynt på ærmet.

05 Med tørklæde og laptop i kamp for klimaet

Med 10 millioner medlemmer over hele kloden kan spejderne gøre en forskel.

08 Må man hænge en spejderleder?

Kællingeklubben set indefra!

10 Fra blåmejse til spindronning

Brug de nye medier og giv plads til ikke-medlemmer,” sådan lyder budskabet fra kommunikationsekspert Lotte Hansen, der mener, at spejderbevægelsen stadig har masser at byde på.

Tema

Duelighed

16 Bevis på duelighed

19 Et eventyr som voluntør i udlandet

20 Duelighed til chatdebat

24 Tro og livsduelighed – hvordan hænger det sammen?

26 Duelighed i det fri

Til 25-års jubilæum på Spejdermuseet i Randers. Rejs ud som spejder og bliv leder i eget liv. Face to face i cyperspace.

Selv om man er uafhængig, kan man godt have brug for noget at læne sig opad.

Sådan overlever du fjeldturen.

30 Test: Gummistøvler

Din guide til tørre og moderigtige fødder.

31 Kryds & Vers

Gæt en sang og deltag i konkurrencen om en gave fra Webfryd.

32 Deformeret fod eller abstrakte sko

NEKTAR’s modeskribent sætter fantasien fri.

34 I aktion på den globale front

Læs, hvordan to spejderledere tog WAGGGS’ GAT-materiale i egen hånd og gjorde FN’s målsætninger levende for en flok unge pigespejdere.

38 Unglederkursus – skal du med?

Ja, hvis du er ung og frisk! Ellers kender du måske en, som skal af sted?

40 Gourmetpatruljen

God mad i røg og damp for kloden.

44 Den dag, jeg lærte værdien af mit uniforms-tingel-tangel at kende

Når pigespejderemblemet bliver et brand.

48 Frilufts-fitness-fanatismen

Den sikre vej til møre muskler og gode grin.

52 Pil 2010 med modul

Lær lejrsangen og se de mange spændende kursusmoduler.

56 Spejderne stod sammen i Danmarksindsamlingen

Kom med bag skærmen i vinterens store indsamlingsshow.

57 Louises Lounge: Forklædt som voksen

At være eller ikke være ”voksen-voksen”.

58 What’s up

Sidste nyt om stort og små.

Hvis der rundt i landet eksisterer spejderflinkeskoler, så lad os lukke dem med det samme! Birgitte G. Eriksen :: Formand for De grønne pigespejdere

Vis, hvad du dur til! Dette nummer af Nektar handler om duelighed. Men hvad er det egentlig, og hvad betyder duelighed for os som spejdere? Vi kommer næppe uden om duelighedstegnene, mærkerne, som er en slags belønning, når nye færdigheder er opnået, og som vi syr på uniformsærmerne for at minde os selv om, hvad vi har lært – og selvfølgelig også for at vise dem frem til andre spejdere, der kan afkode, hvad mærkerne betyder. Men duelighedstegn og mærker er i princippet en meget lille del af noget meget større ved at være spejder – nemlig at blive LIVSDUELIG. Som grøn pigespejder bliver man i stand til at udvikle og udnytte sit fulde potentiale som verdensborger, som eventyrer og ikke mindst som leder i eget liv. Man lærer at stå på egne ben, danne sin mening og sige den højt, træffe komplicerede beslutninger for sig selv og andre, og man lærer at udvikle sig som individ, samtidig med at man kan indgå i fællesskabet og være en aktiv del af det. Derfor blev jeg noget overrasket over den nye ligestillingsminister Lykke Friis, da hun i foråret udtalte: ”Kvinder skal fralægge sig deres blåmejsementalitet, der går på, at de har taget alle duelighedstegnene og sat dem på uniformen, hvorefter de bare går og venter på, at der er nogen, som får øje på dem.” Det var da en beskrivelse af spejdere, som på ingen måde stemmer overens med mit billede af og mine oplevelser med spejderne. Jeg oplever ikke, at spejdere tilegner sig en masse færdigheder, som de så går og passer lige så stille for sig selv. Som jeg ser det, så blander pigespejdere sig tværtimod i deres omgivelser. De siger deres mening, påtager sig ansvar og bliver ledere for sig selv, i deres familier og på alle niveauer i samfundet. Det med at vente på, at man bliver opdaget – det er ikke en del af det, vi lærer og vokser op med som spejdere. Så enten ved ministeren ikke ret meget om spejdere? Eller også viser vi ikke det rette billede af os selv udenfor spejderverdenen? Eller også tager jeg fejl?

Det første kan der formodentlig forholdsvis nemt laves om på, og vi kunne jo sende ministeren et eksemplar af dette blad som en start. Det andet – at vise det rette billede af spejderne, kan der også gøres noget ved. Det kræver, at vi sætter os ind i, hvad omverdenen tænker om os. Hvad tænker naboer, familie, venner og kolleger, når du fortæller dem, at du er spejder? Det er ikke den store videnskab, men kræver blot, at du tør stille spørgsmålet og er villig til at lytte til svaret. Hvis du får de svar, du gerne vil høre – så er der ingen problemer. Men hvis du får svar, som ikke stemmer overens med din egen opfattelse, så tænk over, hvad DU kan gøre, for at deres opfattelse bliver en anden. Du er nemlig den bedste ambassadør for spejderne, og der er ingen andre til at gøre arbejdet for dig :-) Det kræver hårdt og bevidst arbejde med at ændre de billeder, vi sender til omverdenen. For vi kan ikke ændre på andre, men vi kan ændre det, vi selv gør. Og kun på den måde har vi mulighed for at blive opfattet anderledes. Sidste mulighed er, at jeg tager fejl. I virkeligheden syr spejdere bare mærkerne på uniformsærmet og sætter sig ned og venter på at blive opdaget! – Nej vel? Det passer bare ikke! Statsministeren siger det, Prinsesse Benedikte siger det, Hilary Clinton siger det, Lars Kolind siger det, Connie Hedegaard siger det, Lotte Hansen siger det i dette nummer af NEKTAR, og ca. 38 millioner børn, unge og voksne over hele kloden siger det: At spejdere udvikler deres fulde potentiale, bliver livsduelige og tager ansvar i samfundet på alle niveauer.” En god spejderkollega skrev til mig for nylig:” Selv om vi ikke vil være ved det, har rigtig mange af os (ledere) gået i flinkeskole og er meget pligtopfyldende (det har vi lært til spejder). Jeg er overbevist om, at vi til spejder lærer at være pligtopfyldende, at holde vores ord og udføre den opgave, vi har sagt ja til. Men for mig er der stor forskel på at

være pligtopfyldende og have gået i flinkeskole, hvor man lærer at tilpasse sig andre, ikke sige nogen imod og vente på at blive opdaget. Hvis der rundt i landet eksisterer spejderflinkeskoler, så lad os lukke dem med det samme! For de modarbejder vores evne til at udvikle os og udnytte vores fulde potentiale – at danne vores egne meninger og sige dem højt. Som spejdere syr vi gerne mærker og duelighedstegn på uniformen. Men det allervigtigste, LIVSDUELIGHEDEN og vores fulde potentiale, som vi får udviklet som spejdere, sidder ikke stille til pynt på ærmet, men vokser sig stor og stærk i hjertet og hjernen og omsættes konstant til handling, når pigespejdere udnytter deres fulde potentiale. LIVSDUELIGHEDEN bruges aktivt hver eneste dag, når spejdere agerer i deres hverdag i og uden for spejderlivet som verdensborgere, eventyrere og ledere i eget liv og på alle niveauer i samfundet.

Som grøn pigespejder bliver man i stand til at udvikle og udnytte sit fulde potentiale som verdensborger, som eventyrer og ikke mindst som leder i eget liv.

Med tørklæde og laptop i kamp for klimaet Da FN’s klimatopmøde i december satte København på den anden ende var jeg, sammen med 18 andre pigespejdere fra hele verden, med under forhandlingerne i Bella Centeret. Som en del af WAGGGS’ delegation oplevede jeg to intense uger med mediecirkus, tørre paragraffer og et håb for verdens fremtid, der langsomt svandt ind. Af Julie Fink

an kan spørge sig selv, hvorfor man sætter 19 unge pigespejdere til at løbe rundt i et dansk kongrescenter blandt miljøaktivister, statsledere og journalister ved sidste års mest omdiskuterede møde. Et af mange svar er, at vi i spejderbevægelsen har over 100 års erfaring i at passe på miljøet, og derfor skal vi naturligvis gå forrest i klimakampen. Med 10 millioner medlemmer fordelt over hele kloden har vi faktisk muligheden for at gøre en forskel. Hos De grønne pigespejdere har vi knap nok taget fat på arbejdet, men hos vores søsterorganisationer verden over er de allerede langt. I Madagaskar planter pigespejdere træer på stribe, i Tyskland har korpskontoret solceller på taget, og i West Virginia, USA har en pigespejder fået gjort bustransport gratis for studerende, så hendes studiekammerater nu lader bilen stå. Det er bare nogle af de historier, pigerne i min internationale delegation fortalte, da vi mødtes på Holmen en råkold aften i december.

Uddrag fra bloggen

hans land, der ligger kun 1 meter over havoverfladen, er ved at forsvinde i havet, fik vist alle i salen til at synke en klump. Hvis ikke en dreng, der skal vokse op på en ø, der langsomt bliver oversvømmet, gør indtryk på politikerne, ved jeg ikke, hvad der gør.

4. december:

14. december:

Ankomst

Julen er gavernes fest…

(julietilcop15.blogspot.com)

Det var ikke en varm velkomst, der ventede, da vores delegation ankom til Spejdercenter Holmen i går. Det var mørkt, koldt, og regnen piskede ned, så hvis jeg var rejst af sted i klipklapper et døgn tidligere, som pigerne fra Brasilien og Australien gjorde det, ville jeg nok have vendt om. Der er mange ting, vores gæster undrer sig over allerede - f.eks. ville Luiza fra Brasilien ikke tro på, at plastik og bananskræller skal i samme skraldespand i køkkenet (det skal da sorteres!). Linden fra Australien er overrasket over de danske telefonnumre (“they are incredibly short, but they are actually working”), og Gabriella fra Ungarn undrer sig over at blive vækket af fuglesang i december - det gør jeg egentlig også.

7. december:

Konferencens første dag

Noget af det, der gjorde størst indtryk ved dagens pressemøde med Lars Løkke (ud over at sidde klods op og ned af manden, der styrer vores land og andre vigtige personer) var, da Axam - en 16-årig dreng fra Maldiverne, klædt i et lidt for stort jakkesæt, stillede sig op på podiet foran alle spidserne og holdt en helt fantastisk tale. Hans historie om, hvordan

Kvinderne trækker det korteste strå

At reducere CO2-forbruget gennem lokale projekter er dog ikke nok, når vi taler om en global krise som klimaforandringerne. Man må også være til stede på den politiske scene, hvis man vil ændre på verden. Når vi var rejst til København fra så forskellige steder som Kenya, Libanon, Bolivia og Århus var det blandt andet for at gøre politikerne opmærksomme på, at klimaforandringerne rammer kvinder og piger hårdest. For når tørken spreder sig i Afrika, er det kvinderne, der kommer til at gå endnu længere for at hente vand, og når en oversvømmelse rammer Bangladesh, har piger den mindste chance for at overleve. Syv ud af ti af verdens fattige

er kvinder, og det viser, at her er en udsat gruppe, som man bliver nødt til at lytte til, før man træffer de store beslutninger. Det samme gælder for ungdommen. Som ungdomsorganisation var det vigtigt for os at påpege, at fremtidens generationer skal inddrages i forhandlingerne om verdens klima. Der er vores – de unges – fremtid, der er på spil, men det er gråhårede mænd i jakkesæt, der styrer brikkerne, selvom ingen af dem er her, når beslutningerne får konsekvenser.

Spids albuerne

Klimatopmødet var stort – der var 40.000 deltagere og heriblandt 20.000 NGO-re-

Der er da ikke noget bedre end at slentre ned ad Strøget på en frostkold decemberaften. Et tæppe af juletræskæder funkler over dit hoved, og duften af æbleskiver rammer dine næsebor, mens en østeuropæisk musikant forsøger sig med et par danske julesalmer i nærheden. Glade mennesker i hundredvis passerer tæt forbi dig, og de smiler, mens de kæmper med bæreposer, ønskelister og brændte mandler i kindtænderne. Så er det atter jul! På den anden side er der heller ikke noget værre. For den årlige juleshopping er om noget et billede på vores forbrugskultur i den vestlige verden. En forbrugskultur, der har en stor del af ansvaret for de klimaforandringer, vi i dag står over for. Er I godt klar over, at hvis alle mennesker i verden havde lige så højt et forbrug som os i Europa, ville det kræve fire planeter? Og hvis vi alle vil op på amerikanernes niveau, kræver det seks! Venner, vi har ikke seks planeter...

præsentanter, der ligesom os ville have deres sag sat på dagsordenen. Blandt så mange ”aktivister”, der kæmper for alt fra regnskove, koalabjørne, vindmøller til koralrev kan det være en anelse svært at blive hørt. Men beredte med letgenkendelige blå/gule WAGGGS-tørklæder og go’ spejderånd lykkedes det os efterhånden at gøre os bemærkede i det virvar, der udspillede sig på Bella Centerets 11.000 kvadratmeter. Vores taktik var at være til stede overalt. Vi sørgede for at stille kvalificerede spørgsmål til alle de pressekonferencer, vi kunne komme i nærheden af. Vi blev interviewet af internationale medier, mens vi stod i kø i snevejret uden for centeret, og vi hævede WAGGGSbanneret under den store demonstration gennem Københavns gader. Snart blev vi mødt med bemærkningen ”You

people are everywhere!”, når vi troppede op til møder, debatter og aktioner, og dermed havde vi nået et af vores mål: Nemlig at folk skulle møde os så tit, at de til sidst blev trætte af at høre om ”det der med kvinderne…”

En blandet fornøjelse

COP15 kan bedst beskrives som et inferno af jakkesæt, papirer, slogans, demonstranter, pressefotografer, isbjørne, happenings og laptops, og tiden i København udgør uden tvivl de 16 mest intense dage i mit liv. Aldrig har jeg sovet så lidt, troet så meget på noget og gennemlevet så mange følelser: Frustration, når jeg ikke forstod de klimagloser, der fløj i luften omkring mig

og ikke kunne gennemskue de komplicerede forhandlinger. Stolthed, når jeg netop havde interviewet en tidligere præsident eller trykket hænder med en chefforhandler fra FN. Glæde over at mærke suset fra den internationale klimabevægelse, når vi sammen råbte ”We want climate justice!”, så det gjaldede ud over København. Håb, når jeg hørte statsledere tale om nødvendigheden af en ambitiøs klimaaftale her og nu. Begejstring over at færdes som spejder i en politisk verden. Træthed, når jeg efter 10 timer i Bella Centeret havde seks timers arbejde ved computeren foran mig, før jeg udmattet kunne krybe til køjs på Holmen. Og skuffelse, da hele verdens forventninger til en fair, ambitiøs og bindende aftale faldt på gulvet med et brag.

Hvor grøn er du?

Verdens ledere svigtede i 11. time, og dermed blev flere års forberedelse og tårnhøje forventninger til en kæmpe skuffelse. Men det betyder ikke, at slaget er tabt, og kampen er slut – tværtimod er det tvingende nødvendigt, at vi – civilsamfundet - nu viser vejen. Som der stod på en plakat, jeg fik øje på fra mit togvindue, da jeg bumlede hjemad efter topmødet: ”When people lead, leaders follow.” Jeg glæder mig til at gå ind i kampen sammen med alle jer og vise omverdenen, at vi rent faktisk er grønne.

Må man hænge en Tekst: Pernille Poulsen, trop- og patruljeleder i Esbjerg

Lyden fra kanonslaget får musklerne til hurtigt at trække sig sammen, og forskrækkede skrig følger lynhurtigt efter. Et par bortskræmte ænder basker med vingerne og finder tilbage til den mørke sø, de kom fra. Pigerne, der før skreg, rykker tættere sammen, lader lyset fra lommelygterne falde på den smalle sti, der følger søens bred. De begynder igen at gå, rødder fra træer og nedfaldne våde blade gør stien glat og usikker. Da et brag igen bryder stilheden, snubler en lyshåret pige forskrækket over en gren. Pigen ømmer sig let, løfter hovedet, men stivner brat. Der hænger noget stort i et træ længere henne, de andre har nu også fået øje på det. En tætbygget pige går hen mod træet, da en anden griber fat i hendes hat og trækker hende tilbage, nogle af pigerne græder og siger, at de vil hjem. De bliver dog enige om at se, hvad det er, der hænger i træet, og med faste greb om hinandens hænder nærmer de sig forsigtigt træet. En mørk sky skygger for månens lys, og de kan ikke se træet længere. Pludselig mærker den mindste noget på skulderen, hun vender sig og ser deres spejderleder hængende livløs i træet med en løkke om halsen. Fortællingen er sand, spejderlederen hang i træet, men løkken om halsen var falsk. Klatreseler, skjult i mørket, bar hende. Pigerne var en flok spejdere på natløb.

Skribenter søges

Kællingeklub Hun kniber øjnene sammen, bag de sammenknebne øjenlåg lader hun et kort øjeblik øjnene køre i cirkler, inden hun igen kigger stift på mig og konstaterer: ”Spejder? så må du være god til at bage snobrød!” For alle ved jo, at spejdere sidder om bålet og bager snobrød, mens vi be’r til Gud. Jeg kender alt til folks overraskede udtryk, hvis jeg fortæller, at jeg er spejder, og så er jeg endda pigespejder. Vores korps optager nemlig kun piger, tøser, kvinder, koner, damer og kællinger, mennesker af hunkøn. Hvorfor kun optage piger? vil mange sikkert tænke. Vi lever ikke i en verdensdel, hvor der gøres forskel på mænd og kvinder, tværtimod, i dag har mænd barsel, og statistikkerne viser, at flere kvinder end mænd tager videregående uddannelser. Sex før ægteskab er normen, det anses ikke for værende farligt for piger og unge kvinder at omgås mænd og drenge. Nogle vil derfor mene, at det er lidt gammeldags at have et pigekorps i en tid, hvor ligestillingen har fået sit eget ministerium. Det er jo heller ikke helt normalt at gå rundt i ens uniformer, prøv bare at tænk, hvis to kvinder har ens kjoler på, og så vælger flere tusind frivilligt at iføre sig denne mærkværdige beklædningsgenstand, endda indimellem samtidig!

Forskellighed er en styrke Kort og kompas er også noget, spejdere beskæftiger sig med, og hvad skal det overhovedet gøre godt for, når man har GPS’er og andet elektronisk udstyr? Spejdere kan sagtens bruge GPS’er og moderne udstyr, og sms-løb, hvor mobiltelefonen bliver et afgørende redskab, er også en del af det at være spejder. Måske er det ikke så meget de ting, der gøres, men mere måden tingene gøres på, der er afgørende. At bygge et spisebord eller løse komplicerede opgaver eller koder på et løb kræver teamwork. At rejse et telt eller genrejse det, fordi det vælter i en natlig storm, kræver samarbejde på tværs af personligheder. At skulle vækkes, fordi nogle morsomme ledere synes, det er sjovt med et rigtig uhyggeligt natløb, kræver også samarbejde og udnyttelse af hinandens styrker. Af personlig erfaring ved jeg, hvor forskellige spejderpiger kan være, og det er for den frivillige leder også indimellem en udfordring at få de forskellige personligheder til at arbejde sammen, men det giver et menneskekendskab og en ledererfaring, som rækker ud over det at være spejder.

Dette essay er skrevet af Pernille Poulsen, som fik den gode idé at sende det til NEKTAR-redaktionen, så andre også kunne få glæde altid gerne høre fra nye, uudforskede skribenttalenter, - unge det. Hvis du lige som Pernille både har skrivekløe og noget på hjerte, så vil NEKTAR

af som gamle. tage ud og rapportere om, hvad der sker omkring os, eller elsker du Så sidder du med en endnu ikke udklækket journalist i maven, har du lyst til at Spejderi. bare at skrive, så er det måske noget for dig at blive skribent for NEKTAR eller med en smagsprøve på dine skriblerier til la@pigespejder.dk. A4-sider 1-2 send og tasterne, ved fluks dig sæt Så med? være Har du lyst til at

spejderleder? Venskab eller lederskab? Skal man være spejder, fordi man får en mulighed for at få afprøvet sine lederegenskaber, som man senere kan bruge i erhvervslivet? Det er næppe det, man som barn tænker over, når man vælger at være spejder. Sjov, ballade og venskaber er en stor drivkraft hos spejdere. At blive forskrækkede sammen, at grine og græde sammen skaber tillid mennesker imellem og styrker samarbejdet. Sjove, skøre, uhyggelige og gakkede oplevelser skaber minder og venner for livet. Jeg glemmer hverken, da spejderlederne bildte os ind, at det var smuglere, der havde gennemrodet vores telt, eller da veninden gik 20 km med oppakning i klipklappere, og vi sang hele vejen. Jeg husker også, da hele korpset var inviteret til TV2-koncert. Det at være spejder adskiller sig måske ikke så meget fra eksempelvis at spille fodbold, hvor det er spillet, man er fælles om frem for at rejse et telt. Spejderfordommene er mange, og der er ikke tvivl om, at det med at sove i telt og lave bål er en del af det at være spejder, men som jeg ser det, er det at være spejder meget mere end det. Og i klædeskabet hænger mine mange kjoler side om side med spejderuniformen.

Årene som blå spejder gav Lotte Hansen mod til at tænke skævt, drømme stort og tro på sine vildeste ideer. NEKTAR har mødt den tidligere spindoktor og nuværende kommunikationsdirektør til en snak om den sejhed, som spejderlivet giver og for at få en vurdering af spejderbevægelsen anno 2010.

Tekst Louise Andreasen Foto Momo Friis

Hvis man tør tage ud i skoven en nat uden kort og kompas, så tør man også sætte sig ind på en tv-skærm foran 200.000 seere. Så klar er meldingen fra Lotte Hansen, tidligere fast deltager i DR-programmet ”Jersild og Spin.” I dag er hun direktør i kommunikationsbureauet Mannov, men optræder stadig jævnligt på tv-skærmen, når medierne har brug for hjælp til at formidle politikernes budskaber og opførsel på en måde, så almindelige mennesker kan forstå, hvad der foregår. Som tidligere DDS’er har Lotte Hansen stadig sine mange spejderminder i frisk erindring. Blandt andet husker hun sin første tid som leder/lagmand på Forlevcentret. Tidligere havde hun været på kulsøpioneringsuge på spejdercentret ved Skanderborg, og under bygningen af en luftgynge havde en af lederne opdaget, at Lottes veludviklede sans for matematik gjorde hende i stand til

lynhurtigt at regne de forskellige vinkler ud. Da ugen var omme, spurgte han, om ikke hun kunne tænke sig at blive lagmand. ”Det var helt fantastisk at blive spurgt om det. Jeg gik kun i 9. klasse, og selv om det nok var for tidligt, så kunne jeg ikke vente med at tage af sted. Lagmændene var jo guder, så jeg så det som min vej ud af nørdlivet,” fortæller hun, der samtidig fik sin debut i forhold til at indtale beskeder på noget så nymodens som en telefonsvarer. ”Dengang var der ikke tidsbegrænsning på, så jeg talte i ti minutter og nåede at nævne mit navn og adresse 15 gange, hvilket jeg har måttet høre meget for siden.” Lotte Hansen betegner de spejdere, som hun mødte på centret som en skøn blanding af håndværkere og intellektuelle.

kuppede patruljelederne og startede sin egen patrulje sammen med sin veninde. Hun husker tydeligt, hvordan hun på et superløb, der varede hele natten, skulle have fire nyoprykkede spejderpiger med. Den anden patruljeleder meldte fra, men hverken det eller vejrudsigtens melding om uafbrudt regn, kunne stoppe Lottes initiativ. Overbevist om, at regnen ville gøre dem gennemblødt uanset, hvilket tøj de havde på, havde Lotte forklaret pigerne, at de ikke behøvede at tage regntøj med. Det ville alligevel ikke være til nogen hjælp, når nu det skulle regne hele natten. Lottes mor havde også set vejrudsigten og pakkede Lottes regnjakke ned i tasken. Og der blev den liggende. For pigerne var drivvåde. De havde nemlig lyttet til Lotte og ladet regntøjet blive hjemme. ”Det var pissehårdt. Vi stod i mudder til knæene, og tre af pigerne græd. Jeg var så presset, at jeg var tæt på at trække nødudgangen, bortset fra, at det ikke lige ligger til mig,” fortæller Lotte. Hun husker, at hun midt i det hele opdagede, at en af de nye piger uden regnjakke stadig var ved godt mod. Sammen ledte de patruljen sikkert i mål.

Drop soldaterlooket

Troen på de skæve ideer ”Der var meget lidt uniform over det, og der var et godt sammenhold med plads til alle,” fortæller hun og husker, hvordan 20 spejdere ofte blev sendt af sted for at tømme huse eller bondegårde, der skulle rives ned. Hvis der var ting i husene, som spejderne kunne bruge, kunne de bare tage dem med. ”Generelt var der plads til at tænke skævt, lige som der var brug for alle kompetencer. Det handlede meget om at prøve grænser af og turde sætte vilde projekter op. Der var ingen regler, ud over at projektet skulle være gennemført, og sikkerheden skulle være i orden.” Et af Lottes større projekter var at bygge en elevator, som ved hjælp af taljer og trisser skulle køre op mellem fire træstammer. Projektet lykkedes og gav Lotte mod på endnu mere. ”På spejdercentret fik jeg mod til at tro på mine drømme, mod til at spille guitar, mens andre hørte det og mod til at sige ting i større diskussioner,” husker hun.

Lærte at lede Allerede et par år forinden var Lotte begyndt at blande sig i styringen af det lokale spejderarbejde hjemme i Anden Sønderborg Piger. Her stillede hun for første gang det spørgsmål, som siden har været et af de vigtigste omdrejningspunkter for hendes karriere, nemlig: ”Fungerer ledelsen, som den skal?” Ikke i spejderpatruljen, mente den 13-årige Lotte, der kort efter oprykningen til storspejder tog sagen i egen hånd,

Lotte Hansen husker tydeligt, at den blå skjorte for hende var en vigtig del af at blive spejder. ”Uniformen var en lettelse. Ikke fordi vi lignede små soldater, men fordi vi var ens at kigge på. Vi var stadig forskellige som mennesker, men uligheden blev udlignet,” husker hun og tilføjer, at hun som barn ikke var en af dem, der gik i det nyeste mærketøj. Med uniformen slap hun for at føle sig mindre smart end kammeraterne. Alligevel er hendes meninger om uniformen anno 2010 delte: ”Der er lidt for meget ”tell it” over uniformen. Den signalerer ”Hurra, hvor er vi spejdere,” men viser absolut intet om de mange fede ting, man laver som spejder,” siger hun og råder i stedet spejderbevægelsen til at markere sig på unikke og spændende oplevelser. ”Spejderarbejdet formår at integrere mennesker med forskellige baggrunde, og det er vigtigt i en tid, hvor samfundet bliver mere og mere opdelt. Men skal uniformen absolut ligne en militæruniform fra 1940’erne? Det synes jeg er åndssvagt. Man kunne da i det mindste lave den i en mere trendy udgave, hvor en cool designer fik lov til at sætte sit præg på den. Hele outdoorindustrien har masser af kunder, så måske skulle man hellere erstatte skjorten med en tjekket anorak,” foreslår hun.

Drenge og piger er lige Den dag NEKTARs udsendte møder Lotte Hansen, skriver kalenderen den 8. marts. I dagens anledning er De grønne pigespejderes hjemmeside prydet med symbolet for kvindernes internationale kampdag. Men hænger kampen om ligestilling og kvinders rettigheder overhovedet sammen med spejderbevægelsen? Ikke umiddelbart, mener Lotte Hansen, der var blåmejse i en ren pigegruppe, men siden senioralderen var spejder sammen med både piger og drenge. ”Sidste år vandt De grønne pigespejdere Kelloggs’ kommunikationspris for en kogebog. Jeg synes, at det var flot, at I vandt prisen, men også en lille smule klichéagtigt, at det netop var et pigekorps, der lancerede en kogebog,” husker hun.

Lotte Hansen mener, at en af spejderarbejdets styrker netop er, at spejderbevægelsen er i stand til at udligne forskellen på piger og drenge. ”Spejderbevægelsen kan sagtens vise omverdenen, at der ikke er forskel på, hvad drenge og piger kan. Jeg kan huske oplevelser, hvor jeg har tænkt om en drengespejder, at det kan da godt være, at han er bedre til at hugge brænde end mig, men så skal jeg vise, at jeg er bedre til at læse højdekurve-kort,” siger hun og husker det som noget sundt, at drenge og piger blev vurderet ens og samtidig fik respekt for hinandens styrker.

Farvel til flinkeskolen Også ligestillingsminister Lykke Friis har brugt kvindernes internationale kampdag til at markere sig. I flere medier er hun citeret for at sige, at hvis kvinder vil have fingre i chefposterne, skal de lægge blåmejsementaliteten fra sig. Det er ikke nok at samle på duelighedstegn og nørkle med at sy dem pænt på og så ellers vente, til man bliver spurgt. Man må selv stikke snuden frem, hvis man vil bemærkes. Som garvet politisk kommentator er Lotte Hansen ikke sen til at fælde dom over ministerens udtalelse. ”Jeg synes, det er en dårlig metafor, for spejderbevægelsen underviser netop ikke i at sy mærkerne pænt på, men i at det er ok at være grim og spise mere skidt end gennemsnittet,” siger hun og vurderer, at spejderbevægelsen netop indeholder et opgør med de traditionelle kvindelige dyder og i stedet lærer sine medlemmer at turde være grimme og turde gå forrest. Samtidig fremhæver hun, at mødet med naturen er med til at give mennesker en mere praktisk tilgang til livet.

Lotte Hansen er uddannet cand. scient. pol. og journalist. Direktør for Public Affairs i Mannov siden 2008. Ekstern lektor ved Danmarks Journalisthøjskole og forfatter til bogen ”Og spin”. Hun har været fast bestanddel i DR-programmet Jersild og Spin, hvor hun gav sin analyse af politikernes gøren og laden i den forgangne uge og optræder stadig jævnligt i medierne som politisk kommentator. Lotte Hansen har tidligere blandt andet været erhvervsredaktør på Politiken, strategiskpolitisk presserådgiver i Advice A/S, pressechef i Forbrugerrådet, journalist ved A4, Morgenavisen Jyllands-Posten, Welt am Sonntag, Dagbladet Dagen. Fra 2001 til 2002 var hun pressesekretær for Økonomi- og Erhvervsministeriet under Bendt Bendtsen (K). Året inden var hun pressesekretær i By- og Boligministeriet under Jytte Andersen (S), senere Lotte Bundsgaard (S). Lotte Hansen er født i 1972 og var blå spejder, fra hun var 7 år, til hun trappede ned i løbet af sin gymnasietid. I dag er hun ikke længere aktiv spejder, men har blandt andet klatring som fritidsinteresse.

Dobbelt pointgivning ”Spejderlivet har givet mig en selvfølgelig-kandet-lade-sig-gøre-tilgang til tingene,” fortæller Lotte Hansen. ”Man får en sejhed af de ekstreme situationer, man kommer ud i. Samtidig kombinerer spejderarbejdet de fysiske udfordringer med menneskelig indsigt.” Lotte Hansen giver sin forklaring på, hvorfor spejderlivet adskiller sig fra andre fritidsinteresser: ”Jeg synes, det er flot, at spejderbevægelsen bevarer den dobbelte pointgivning, som ikke findes i sport. Selv om vindermentaliteten ligger naturligt i mennesker, så har pointgivning for ”turn-out” eller samarbejde påvirket mig menneskeligt og lært mig, at kæden ikke er stærkere end det svageste led. Det har styrket mit retfærdighedsgen og gjort, at jeg altid er opmærksom på det svage led og forsøger at tage hånd om det.” Lotte Hansen forklarer, at hun altid har haft en vis faglig interesse i spejderarbejdet. ”Hvis nogen af dem, jeg var leder for, tænkte ”Nu kan jeg alt,” så hævede jeg bare overliggeren. Det er fint, at du kan tænde et bål med en tændstik. Næste gang skal du tænde bålet uden at bruge tændstikker,” siger hun med et smil, men også et tonefald, der fortæller, at hun mener det. Det samme gælder på arbejdet, hvor Lotte Hansen er direktør for en afdeling, som hun selv har startet op, og som er i rivende udvikling. ”Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage og slappe af. I stedet tænker jeg på, hvordan vi så får nye kunder,” siger hun og tilføjer, at der er en ting, der er mindst lige så vigtig:

Spejdere er gode medarbejdere

”Jeg kræver, at vi har det sjovt, når vi er på arbejde!” Måske er det ikke tilfældigt, at der netop i hendes afdeling står et tovværksagtigt ringspil, som hun og kollegerne flere gange om ugen udfordrer hinanden i.

Individ og fællesskab For Lotte Hansen ebbede spejderiet ud i løbet af 2.g. Det fællesskabet med de andre fra spejdercentret svært at få plads til samtidig med, at hun stadig var aktiv i seniorpatruljen i Sønderborg. Desuden kom gymnasielivet med alt hvad der hører sig til af venner, studenterrevy og et skoleblad, som Lotte selv startede hurtigt til at fylde mere i hendes liv. Og da studenterhuen var hjemme, og Lotte flyttede til Århus for at læse statskundskab på universitetet, var der ikke længere tid til spejderiet. Selv om det efterhånden er en del år siden, at Lotte Hansen var aktiv spejder, mener hun stadig, at spejderbevægelsen har sin berettigelse i dagens Danmark. ”Det at man i spejderbevægelsen både har fokus på individet og på fællesskabet, er en stor styrke. Og så tror jeg, at mødet med naturen og de oplevelser, man som spejder får ude i naturen, er enormt sundt,” siger hun og tilføjer, at det ikke altid behøver at handle om store projekter, men at det også er vigtigt, at der er tid til bare at lave et bål og have det sjovt sammen.

I løbet af sin egen karriere har Lotte Hansen lagt mærke til, at hun ofte samarbejder bedre med folk, der er eller har været spejdere. ”Man starter på et helt andet og nemmere niveau, fordi spejdere generelt går til arbejdsopgaverne på en anden måde. De holder, hvad de lover og har ikke den der ”what’s in it for me”-tankegang. Spejdere tænker, at her er en opgave, der skal løses og er ikke for fine til selv at gøre det hårde arbejde,” forklarer hun. Under klimatopmødet stod hun i spidsen for den danske del af den succesfulde ”Hopenhagen”-kampagne. Hver dag bød på nye, internationale udfordringer, som hovedsageligt bestod af større logistiske puslespil og akutte arbejdsopgaver, som bedst kunne løses bag scenen, i stedet for fremme i rampelyset. I en sådan situation er der ikke tid til at tænke på fine titler, eller hvem der burde gøre hvad. Det gælder bare om at få løst opgaven bedst og hurtigst muligt, uanset om man så skal slæbe mapper, eller sidde og redigere pressemeddelelser hver anden nat. På et mere generelt plan undrer Lotte Hansen sig over, at der i det hele taget er mennesker, som melder tilbage på en opgave med en meddelelse om, at noget ikke kan lade sig gøre. ”Så tænker jeg bare: Jamen hvorfor prøvede du ikke i det mindste?” Hun tror, at en del af forskellen ligger i, at spejdere ikke er bange for at være dumme eller afprøve ideer, der måske ikke holder. Som spejder har man altid prøvet at være i en situation, hvor alt ikke gik helt efter planen. Hvor en genstridig o-løbspost er som sunket i jorden, eller der ikke er mere brænde. ”I situationer, hvor løsningen ikke ligger lige for, er en spejder vant til at tænke: ”Hvad gør jeg så?” siger hun og forklarer, at spejdere har den kreativitet inde i hovedet, som er efterspurgt af nutidens og fremtidens arbejdsgivere. ”9 ud af 10 af de udfordringer, som arbejdsmarkedet står over for, handler om, at man skal være i stand til at udtænke nye måder at gøre tingene på.”

Stop klynkeriet Lotte Hansen synes, det er oplagt at slå på de kompetencer, som spejderlivet giver, når man skal sælge fritidsinteressen til børn og forældre: ”Moderne børn er ofte solkonger, der kunne have godt af at gå til spejder, fordi man som spejder lærer, at de fleste ting kræver, at man leverer en arbejdsindsats. Desuden lærer man, at der er ting, der skal gøres, for at et fællesskab kan fungere.” Trods de pæne ord, bærer spejderbevægelsen ifølge Lotte Hansen selv en stor del af ansvaret for et faldende medlemstal. For selv om der er sunde traditioner at bygge på, er der også brug for fornyelse. ”Spejderbevægelsen lever et udsat liv, fordi moderne mennesker ikke organiserer sig på samme måde som før i tiden,” forklarer Lotte Hansen, der sammenligner spejderorganisationerne med fagbevægelsen, hvis medlemskurve også gennem længere tid har været for nedadgående. Men hvis man går og regner med en mirakelkur mod manglende medlemmer, må man tro om. I hvert fald hvis man beholder den samme form for medlemsskab, som findes i dag. I stedet mener Lotte Hansen at løsningen ligger i at opfinde helt nye former for medlemskaber.

”Det skal være muligt at være spejder for weekend eller en uge og for eksempel tage med på sommerlejr, også selv om man ikke har aftjent sin værnepligt gennem det forgangne år,” siger hun og studser over, hvorfor det er højskolerne og ikke spejderbevægelsen, der løber med de unge mennesker i sommerferieugerne. Desuden foreslår hun, at spejderbevægelsen bliver bedre til at bruge de nye medier som f.eks. Facebook og Twitter til at organisere og mobilisere folk på nye måder. ”Vi bliver ved med at tro, at vi skal kunne det samme som før, hvilket betyder, at vi læsser endnu flere opgaver over på de i forvejen kvaste skuldre hos tordenskjolds frivillige ledersoldater. Men vi skal hellere spørge: Hvad kan vi magte? Nogle magter måske at være ugentlig leder, mens andre kan tilbyde at løse andre opgaver.” Lotte Hansen opfordrer spejderbevægelsen anno 2010 til at tænke mere udadvendt: ”Invitér andre med, lad være med at være så lukket,” siger hun. ”I stedet for at medlemmerne skal fortælle vennerne om, hvor skidesjovt noget har været, skal vennerne inviteres med. Hold nogle fede arrangementer!” siger hun og husker, hvordan hun selv som senior var med til at pionere en bro fra et kollegieværelse og over til en nærliggende jordvold, hvorefter de andre kollegianere blev inviteret med en tur over broen. Samtidig opfordrer hun til, at spejderne bliver bedre til at indgå partnerskaber med eksterne partnere og for eksempel kan lave CSR-projekter (social ansvarlighed) med virksomheder eller andre samarbejdspartnere.

”NGO’erne har overtaget en masse af de opgaver, som spejderne plejede at løse. Hvorfor ikke tage dem tilbage?” Spørger Lotte Hansen.

Spejdere bliver hele mennesker I løbet af det seneste halve år har statsminister Lars Løkke Rasmussen og spejderen og erhvervsmanden Lars Kolind i medierne peget på, at spejderbevægelsen er vigtig i forhold til at udklække fremtidens ledere. Lotte Hansen er enig. ”Jeg har aldrig pralet med, at jeg var spejder, men heller aldrig lagt skjul på det. Og jeg har altid forsvaret spejderbevægelsen. Derudover har min ledererfaring fra spejderbevægelsen gjort, at jeg aldrig har været bange for at sige ja til lederudfordringer i min karriere,” fortæller hun og kommer med sit bud på, hvordan man formidler værdierne videre til forældrene, når de sammen med deres børn skal vælge fritidsinteresse. ”Jeg synes godt, at man kan sig til forældrene, at spejderbevægelsen skaber innovative medarbejdere og sympatiske ledertalenter. Som spejder lærer du helt fra begyndelsen at få små grupper til at samarbejde om unikke resultater. Du lærer at tænke innovativt, kreativt og løsningsorienteret ved at bruge forskellige faglige kompetencer, mens du har det sjovt sammen med andre. Hvis ikke det er moderne ledelseskompetencer, så ved jeg ikke, hvad det er!”

Lisbet Lorentzen (tidl. Nicolaisen) Jeg blev meldt ind som grønsmutte, jeg tror, det var i ’57 i Viborg. Og jeg kan godt huske motiverne, men hvad man skulle, kan jeg godt nok ikke huske. Jeg kan også huske det der kongemærke, det har jeg også taget. Man synes jo, det var sjovt at tage duelighedstegnene. Altså i en patrulje der arbejder man jo sammen om det, sådan at man fik nogenlunde de samme, det gjorde vi i hvert fald. Som smutte var det lidt mere individuelt, for der var vi jo ikke sådan delt op, der var vi i en stor gruppe, så vidt jeg husker. Som stor spejder var det jo også flot at få den røde snor, det kan jeg godt huske, det fik jeg. Jeg kan huske, der var et duelighedstegn, jeg skulle tage som spejder, og det var noget, hvor man skulle lave en ovn og bage et brød. Det havde jeg vældigt besvær med at få gjort, for det var der ikke rigtigt nogen, der kunne. Men min far var FDF’er, og hjemme i vores have havde vi en skråning. Der hjalp han mig med at lave en indvendig ovn. Det var en del af kokkemærket, eller hvad det hed. Men jeg tror såmænd, det var ham, der lavede det meste.

Før i tiden var det de me mærke r, der blev brugt i mange år. Mensam i da g ka n en sagtens bære præg af flere forske uniform llige mærkesystemer.

Frem til 1976 havde grønsmutterne disse grønne duelighedstegn. For hver gang en smutte havde tre duelighedstegn, opnåede hun et af de blå mærker, startende med ægget. Tema

Duelighed 16

Grete Nikolajsen Vi brugte meget at lave arbejdsbøger, hvor vi skrev om duelighedstegnene. Når vi tog et duelighedstegn, så var der en del skriftligt materiale, og så var man til overhøring ved en, der havde været tropsfører tidligere. Og så var der selvfølgelig også praktiske ting, og det var tropsføreren, vi tog det ved. Når vi så havde taget duelighedstegnet, blev det skrevet i bogen. Duelighedstegnene betød rigtig meget. Og når vi så havde taget seks bestemte duelighedstegn, fik vi jo væbnersnoren, og tolv så var det riddersnoren. Mange elskede jo at gå med alle de der duelighedstegn, men når man så havde fået væbnersnoren, så skulle de duelighedstegn tages af. Det var der prestige i at have.

Bevis på duelighed Tekst Maja Brandstrup Andersen Foto Grete Fristrup

Stifinder, handygirl, fugleven, leder i eget liv og syltning. Jo, vi grønne pigespejdere har kunnet opnå duelighed inden for mange områder igennem tiden. Og hver gang vi har gjort det, har vi sat et lille mærke på uniformen, så alle kan se, hvad vi dur til. For at se lidt nærmere på, hvordan duelighedstegnene har set ud over årene og finde ud af, hvad det har betydet for spejderne at tage dem, er NEKTAR taget på besøg ved 25-års-jubilæet på De grønne pigespejderes museum i Randers. Imens der bydes velkommen, er der tætpakket i de små lokaler, hvor folk står imellem montrer med royalt spejderservice og opstillinger fra diverse landslejre. Som det sig hører og bør, er der gaver til jubilaren i form af bl.a. gamle bøger og brevpapir, HKH Prinsesse Benediktes uniform og Augusta Frydendahls sangbog. Så er der lidt nye seværdigheder til det ellers velassorterede museum. Gæsterne benytter receptionen til at se på gamle billeder og alle de udstillede spejderklenodier, imens der tales om gamle dage. Rundt omkring høres der udbrud som: ”Den der havde jeg helt glemt”, ”Det var nu noget andet dengang”, ”Under krigen måtte vi jo …” og ”Kan du kende mig?” Stemningen er hyggelig, og det varer ikke længe, før der bliver fortalt pigespejderhistorier fra flere generationer. Men det er ikke let at få gæsterne til at fortælle om duelighedstegn. For når de ser tilbage på deres spejderliv, er der så meget andet, der har betydet mere end duelighedstegnene. Det, der rigtig har betydet noget, er den slags, man ikke kan se beviser på.

Bente Blumensaat (tidl. Nikolajsen)

Tema

Duelighed

Flokleder i Hornslet omk. ’77 til midten af ’80’erne. Der var noget med knob, og man kunne synge, og man kunne vandre, og jeg ved ikke hvad. Altså knobet syntes jeg, var en af de vigtigste, fordi det er en vigtig funktion at have med resten af sine dage. Man kan altid få brug for det. Der gik en sport i de der duelighedstegn hos pigerne, for det var jo smart at få så mange rækker som overhovedet muligt. Og så gik det ud over mødrene, når man kom hjem. Til dette føjer Bentes mor: Ja, jeg har i hvert fald syet mange af dem på uniformen.

Til spejdereksamen

Bente Hyldal (tidl. Jacobi) – fortæller om, da hun sammen med sin patrulje i Viborg tog KFUK-spejdernes prøver i 1952. Dengang var der så mange piger, der gik i skoler, hvor de ikke fik karakterer og ikke gik til endelig eksamen. Jeg synes, KFUK-spejderne har magtet det der med at komme ind med noget, der var nyt. Så derfor kan vi grine af det i dag ik’, men det var noget særligt, at man ligesom drengene kunne præstere noget og få karakter og vise, at man kunne noget. 3. klassesprøven, hvor man aflagde spejderløfte, og 2. klassesprøven og 1. klassesprøven. Til 1. klassesprøven, som man skulle have, før man måtte komme på patruljeledertræning, skulle man kunne lave en middag med to retter mad, og man fik tre tændstikker. Og man skulle bestå ved divisionschefen. Så derfor cyklede vi hver søndag 10 km uden for Viborg, hvor der var et bålsted, vi kunne bruge. Tre gange var vi af sted, før det var lykkedes for os alle sammen.

Anette Olsen Det med duelighedstegn gik vi mest op i som smutter. Det er jo tilbage i tiden, så det var kæft, trit og retning. Sådan var det jo dengang. Duelighedstegnene gav bare noget helt specielt og nogle helt specielle oplevelser. Dengang som smutte, der var det noget helt specielt, den måde vi var på. Vi var jo så mange. I en lille by (Holbæk) var vi to flokke og to troppe. Jeg havde selvfølgelig kirken, og jeg kan også huske bolden. Og sangmærket, for var der noget, vi kunne, så var det at synge. Det var noget, vi lavede patruljevis, men hvor meget vi gik op i, om vi havde to eller fire mærker, det kan jeg ikke huske. Men jeg kan i hvert fald huske, at da jeg flyttede til Jylland, der var jeg så blevet ledermateriale, der var der en patrulje, som simpelthen var tapetseret på den ene arm, og så tænkte jeg bare: Hold da op! Men de var også bare knalddygtige, fordi de kunne bare alting. Og så tænkte jeg, at det måtte være, fordi de havde taget så mange mærker, altså de havde været igennem så mange ting. Der var jeg lidt misundelig, selvom jeg var leder.

Bevis på bestået 1. kl. prøve i 1940 Tema

Duelighed 18

Efter eksamination i kundskaber som praktisk arbejde, missionskendskab og iagttagelse fik spejderen et eksamensbevis, underskrevet af divisionschefen, med samme karakterskala, som blev benyttet i skolen. Her er prøven bestået med et gennemsnit på ug, så spejderen var klar til at tage på patruljeledertræning.

de dueligSpejderne brugte de farverige, run have taget at ter Ef 4. hedstegn frem til 197 en grøn n dere spej fik seks bestemte mærker ersnor. ridd røde den tolv væbnersnor og efter dstegighe duel tage også Men så skulle hun igduel blev 5 197 Fra nene af uniformen. ren alde års1210i dere hedstegnene for spej firkantede.

ræsk dans, støvsugning, Fairtrade, bagning, sightseeing, sangleg, rundvisning, engelsk, engelsk og atter engelsk – Det handler om at være volontør på verdensspejdercentret Pax Lodge i London.

I en større sammenhæng handler det om at stå på egne fødder – om at være leder i eget liv for at kunne være leder for engelske Brownies. Det handler om at se sig

engelsk’, som vi lærer i Danmark. Så i løbet af de 3 måneder er jeg blevet ret god til at forstå de forskellige accenter, som piger fra Ghana, Nigeria, Brazilien, Japan, New Zealand og Østrig snakker med. Der er mange forskellige volontører på Pax Lodge, og min titel er Resident Volunteer, dvs. jeg hjælper til med alt lige fra opvask, rengøring, sengeredning til sightseeingture for engelske pigespejdere, der kommer

jeg. Men efter at have været her i 3 måneder må jeg erkende, at vi pigespejdere, ledere i eget liv, verdensborgere, vi er for cool og respektfulde til at lade vores køns mindre gode sider spolere den oplevelse – fornøjelse det er at udforske et lukket kvindemiljø. Den stolthed, der hersker på Pax Lodge, over kun at være kvinder og nyde hinandens selskab er utrolig. Så for at opleve et rigtigt eventyr har jeg ikke behøvet

Et eventyr som volontør i udlandet selv som verdensborger og engagere sig i den globale spejderlandsby. Jeg forlod Danmark en kold novemberdag for at være volontør på verdensspejdercentret Pax Lodge i Hampstead, nordvest London for 3 måneder. Jeg var en

anelse nervøs og meget spændt den dag for 3 måneder siden, hvor jeg tog flyet alene til London. Heldigvis blev jeg hentet i lufthavnen af en sød pige fra Canada og så stod den på første og måske største udfordring herovre – at tale og ikke mindst forstå engelsk. På Pax Lodge er der volontører fra hele verden, og jeg kan roligt sige, at der er ingen af dem, der taler noget nær det ’skole-

og bor her en weekend. Vi fejrer hundredårsjubilæet for pigespejderne, og vi tager dem med op i London Eye, hvor udsigten får dig til at sætte endnu mere pris på denne fantastiske by. Hvis ikke vi volontører er ledere i eget liv, når vi ankommer til Pax Lodge, så bliver vi det i hvert fald i løbet af de 3-5 måneder, som vi er her. Der bliver pålagt os ansvar for planlægning af aktiviteter, gennemførelse og evaluering med piger, som vi aldrig før har mødt. Det ansvar får selv de mest erfarne volontører til at udvikle sig som ledere og få faste holdninger om, hvordan tingene klares bedst næste gang. Når man står over for 20 Brownies (de engelske pigespejderes smuttere) og skal forklare dem, hvad begreber som Fair Trade, genbrug og global opvarmning er, kigger man sig omkring og priser sig lykkelig over, at ens medvolontører altid er der for én. I løbet af opholdet på Pax Lodge har jeg udviklet gode og stærke venskaber med piger fra hele verden, og derigennem har jeg hørt om spejderi i andre dele af verden – deres sejre og kampe. Vi har talt om politik, uniformer, ugentlige møder, religion, opførsel, kønsroller – kort sagt alt, hvad der hører forskellige kulturer til. Vi har i den grad udviklet os selv til at være endnu mere engagerede verdensborgere, end vi var, før vi kom hertil. Jeg kommer fra en hverdag med omtrent lige mange kvinder og mænd, så da jeg pludselig stod på Pax Lodge med en udsigt til en ny hverdag kun med kvinder, blev jeg lidt skræmt. Vi ved alle sammen, at der ikke er nogen, der sladrer så meget som en flok kvinder – troede

at rejse længere væk end London. Jeg har ikke været i ødemarken eller sovet under åben himmel, vandret i bjerge eller lavet mad over bål – jeg har haft en hverdag med neglelak, kjoler, varme bade og god mad. Men det har bestemt ikke gjort det til et mindre eventyr for mig. For mig startede eventyret allerede den dag, jeg tog flyet til London, ja måske allerede den dag jeg fik en mail fra Pax Lodge, hvor der stod, at jeg havde fået en plads fra d. 24. november 2009.

Snart vender denne eventyrer hjem igen, klar til nye eventyr, så snart jeg har fået en rugbrødsmad.

Laura Katrine Telling Hansen Nyborg Gruppe De Grønne Pigespejdere.

Tema

Duelighed 19

Duelighed til chatdebat – face to face i cyberspace Chatdebatten er redaktionens nyeste eksperiment, som tre friske pigespejdere var klar på at være med til. På disse sider kan du selv logge på udvalgte brudstykker fra chatten og få indblik i de tre pigespejderes velvillige forsøg på at indkredse det der med dueligheden. Læs spontane udsagn, indfald og kommentarer fra en debat, hvor tasterne livligt gik, og hvor samtidigheden derfor også blev en udfordring og en duelighedstest i sig selv.

Ordstyrer, tekst og redigering Marie Borregaard Vinther Debatdeltagerne var… ”Præsenter jer selv med en farve og tre karakteristika fra det årti, hvor I blev født”, lød første opgave til debatdeltagerne: Charlotte Romlund, næstformand for De grønne pigespejdere, præsenterede sig selv med ordene: ”Orange! middelklassevækst, Beatles, flytter i eget hus.”

Tema

Duelighed 20

Lisbeth Trinskjær, tidligere formand for De grønne pigespejdere, kunne fortælle, at ” Da jeg var barn gik jeg KUN i rødt tøj, hvilket skolebilleder fra 1. og 2. klasse vidner om. Nok en meget passende farve for mit fødeår: 1969; studenteroprøret & kvindefrigørelse (ikke at mit barndomshjem bar stort præg af det (- :”

Endelig understregede Lisbeth Vestergaard Jessen, leder i Haderslev Gruppe og debattens unge stemme, at ”farven er grøn! 1990’erne: individualismen, Danmark vinder EM.”

På sporet af den der, du ved…!?! Vi synes vel, vi har den. Vi er også ret stolte af den. Vi slår i hvert fald vældig meget på den. Et reklamebureau ville måske sige, at den er vores ”brand” – noget, vi markedsfører os på og har som en del af vores image. Den sidder på skjorten og skubber samtidig hende med uniformen frem i livet. Også i spejderlivet, når vi er på lejr med andre spejdere, som ikke liiiiiige er som os. Så bliver den udfordret – dueligheden! Det oplevede debattens yngste deltager, Lisbeth Jessen, da hun sammen med nogle andre grønne pigespejdere sidste sommer var på international lejr med en tværkorpslig dansk delegation.

Lisbeth VJ siger: Vores duelighed blev sat på prøve, fordi vi blev udfordret i troen på os selv. Vi vidste, at vi kunne, hvad vi ville. Men der blev pludselig sat spørgsmålstegn ved vores duelighed. Lisbeth T siger: Blev det udtrykt specifikt, eller var det noget, I “fornemmede”? Lisbeth VJ siger: Det gode eksempel med patruljekassen, som vi absolut SELV ville bære, men som de irske drengespejdere så gerne ville hjælpe med, fandt vi ganske provokerende. Charlotte siger: Det kan jo også være et spørgsmål om kultur. Lisbeth VJ siger: Ja, helt bestemt. Lisbeth T siger: Jeg synes, det tjener jer til ære, at I tænkte over det! Man kunne jo uden refleksion bare have overdraget slæbet… Lisbeth VJ siger: Men der var jo også mange andre pigespejdere med på Roverway - bare ikke rene pigekorps. DERFOR blev vores måde “at være spejder på” - og hvad VI kunne som spejdere - stillet over for mange spørgsmål. Lisbeth T siger: Hvad spurgte de om? Lisbeth VJ siger: Særligt spurgte de ind til, hvorfor det var så vigtigt for os, at vi KUN er piger i korpset. Og netop her kommer dueligheden på banen efter min mening. For ofte var svaret, at vi ville selv – vise, hvad vi duer til og er i stand til at klare selv. Jeg ved godt, det ikke er så konkret, men tror, at I forstår? Lisbeth T siger: Jeg tror godt, at jeg forstår. Jeg tror indimellem, at andre spørger, fordi de tænker, at vi har FRAVALGT deres måde at være spejder på.

Lisbeth VJ siger: Præcis - jeg tror, mange kulturer kan finde det lidt provokerende, selvom det jo ikke er det, det handler om.

Duelighed – for mig OG dig

Duelighed som ”mesterskab”? Nogle gange kommer den rigtig meget under pres, dueligheden. Man kan næsten føle, at hele ens spejderære står på spil. Måske fordi man føler sig ramt inderst inde i sin pigespejdersjæl, når det sker. Er det mon, fordi duelighed er det samme som at være sej? Eller hvad mon det handler om?

Lisbeth T siger: Duelighed handler om at “mestre” noget. Charlotte siger: Duelighed er for mig at tage ansvar i de situationer, som man kommer i - bevidst eller ubevidst. Lisbeth T siger: Derfor giver “leder i eget liv” mening - det handler om duelighed i forhold til at håndtere sit eget liv. Kan man sige “at mestre og tage ansvar i livet?” Lisbeth VJ siger: Duelighed er at være i stand til at handle og tage ansvar på en fornuftig måde. Charlotte siger: Ja, det er passer fint i min optik. Lisbeth VJ siger: Det synes jeg lyder meget godt: mestre med ansvar. Charlotte siger: Jeg oplever mange, som reagerer på ordet - at det er et meget spejderagtigt ord. Lisbeth T siger: Det er det jo også (-: Lisbeth VJ siger: Ja, man forbinder jo også ordet med duelighedstegn og duelighedsprøver. Lisbeth T siger: Og så er det i familie med “duelighedstegn”, som er noget støvet, men i virkeligheden er det der med at “du” til noget jo meget godt. Charlotte siger: Ja, men jeg kan godt lide ordet, netop som du skriver, at det referer til at “du” til noget. At “du” til noget betyder jo også at have værdi for nogen eller noget. Lisbeth T siger: Ja, det rækker ud over en selv.

Vi er fælles om den, alle vi grønne pigespejdere. Men måske er der forskel på, hvor langt den egentlig rækker, og hvor den rækker længst. Vi taler så meget om det her med at blive ”leder i eget liv”. Men hvad så med de andres liv? I en del år har der været vældig meget fokus på ”eget ansvar”, ”individualisering” og ”klar dig selv”. Nu lader det til, at fællesskabet igen er ved at blive trendy. At ”egofesten” og fokus på ”mig-mig-mig” er ved at tage en drejning.

Duelighed

Lisbeth VJ siger: Det er jeg meget enig i - individualismen og den personlige duelighed må ikke tage over i en sådan grad, at man ikke længere tager ansvar for andet end én selv.

Tema

Lisbeth VJ siger: Ja, jeg er enig. Alle duer til noget, men man må udforske, hvor ens duelighed rækker længst.

Lisbeth VJ siger: Vores duelighed blev sat på prøve, fordi vi blev udfordret i troen på os selv. Vi vidste, at vi kunne, hvad vi ville. Men der blev pludselig sat spørgsmålstegn ved vores duelighed. Charlotte siger: Hov, det kan vi lige bruge som link til visionen. Ja, De grønne pigespejderes vision, der blev offentliggjort på Nyborg Strand 09, hvor der står: De grønne pigespejdere vil være en stærk organisation, der rækker længere ud end egne medlemmer. Lisbeth T siger: Helt enig. Jeg er lidt optaget af, at vores nytte skal kunne måles i andet end vores eget personlige udbytte, og derfor må den “duelighed”, vi arbejder med, også række ud over eget liv. Marie Borregaard Vinther siger: Rokker det her ikke ved den der individualistiske tendens, der har været i de senere år? Charlotte siger: Jeg mener, at “duelighed” både kan dække “eget liv” og nytte for fællesskabet. Lisbeth T siger: Jo, forhåbentlig. Men der er jo også dem, der mener, at den tendens får kam til sit hår...: Emilia Van Hauen (sociolog og forfatter, red.). Charlotte siger: Jo, men det viser sig jo, at selv i den individuelle verden er de sociale fællesskaber stadige vigtige. Lisbeth T siger: Jeg håber ikke, jeg har fået givet indtryk af, at jeg er uenig i, at det også skal dække eget liv - blot at det er mere end det. Det er f.eks. “farvel egofest-tendensen”. Charlotte siger: Ja, det er en tendens, jeg også ser Lisbeth T siger: Men jeg lyttede forleden også til et foredrag af en professor i psykologi, som prøvede at synliggøre, at vores “selvudviklingsfokus” i konkurrencesamfundet personliggør alle udfordringer. Jeg tror, vi trænger til, at ikke ALT er ens eget ansvar. Altså at vi både tager ansvar for hinanden, og at samfundet tager et ansvar for os. Charlotte siger: Ja, i “gamle” dage stod man som ung ikke alene med ansvaret for eget liv.

Sidder dueligheden mon i grisens hjerte eller luftrør? Midt i debatten om, hvordan vi skaber en kultur, hvor vi lærer at give hinanden konstruktiv kritik, vender to duelige grønne pigespejdere hjem til familien Trinskjær efter aftenens spejdermøde. Det giver nye vinkler til duelighedsdebatten…

Duelighed er ”at tage ansvar for sig selv og andre ved at handle, bruge og udvikle sit potentiale” – siger debatdeltagerne. Er du enig?

Tema

Duelighed 22

Lisbeth T siger: “Vi lærte meget om grisens hjerte”, løber min yngste datter Ulrikke på 5 hjem og råber ind af døren, mens Mathilde på 7 supplerer “det var luftrøret, der blev skåret op” - de er lige kommet hjem fra spejdermøde på Experimentariet... det giver i hvert fald også en portion konkret duelighed (-: Charlotte siger: fedt - oplevelser, der åbner op for nysgerrighed, er vejen til større udvikling og erkendelse! Lisbeth T siger: Jeg tror, de kommer hjem og tænker: “vi er sådan nogle, der har forstand på, hvordan kroppen virker” de får åbnet deres eget billede af, hvad de kan komme til at have forstand på - hvad de kan komme til at “du til”. Lisbeth VJ siger: Det synes jeg er et rigtig fint eksempel. Lisbeth T siger: Og tænk - nu har deres spejdermøde affødt en livlig debat om anatomi - mellem en 5- og en 7-årig. Charlotte siger: Viden er forudsætningen for kreativitet, og kreativitet er en del af dueligheden. Lisbeth VJ siger: Tilegnelse af ny viden og fornemmelse for nye ting - igen duelighed. Lisbeth T siger: Ja, og det positive der ligger i at “vække potentiale”. Lisbeth VJ siger: Hele livet handler vel i bund og grund om duelighed - at komme til at du til så meget som muligt. Lisbeth T siger: Man ved jo ikke, hvad man er god til, hvis man aldrig har prøvet det. Marie Borregaard Vinther siger: Skal det være udfordrende og grænseoverskridende, for at man kan blive duelig, og ender det ikke bare med, at vi laver ”alt muligt” til spejdermøderne? Charlotte siger: Nej, vi laver ikke alt muligt til spejdermøderne. Det vi laver har et formål. Lisbeth T siger: Rigtigt. Et af vores formål er at udvide den enkeltes dueligheds rækkevidde. Charlotte siger: Hvis ikke det har et formål, er det ikke spejderarbejde. Marie Borregaard Vinther siger: Lisbeth, hvordan vil du egentlig forklare dem på 5 og 7, hvad duelighed er? Lisbeth T siger: Jeg synes, man kan sige, at vi har dueligheden, samfundsborgeren og lederen som vores dagsorden. Jeg tror ærligt talt ikke nødvendigvis, jeg ville bruge udtrykket. Men det handler om det, man kan blive god til - på 5-års sprog. Charlotte siger: Duelighed hænger for mig sammen med kompetence, - man kan noget, og man vil bruge det til noget. Samfundsborgeren, der kan jeg ikke se kompetence-sammenhængen. Lisbeth T siger: Ja, men for mig har vi som korps 3 store dagsordener med pigerne; at skabe/styrke duelighed, at inspirere til lederskab og at styrke deres samfundsborgersind. Charlotte siger: OK, så forstår jeg. Lisbeth T siger: Jo, men man kan godt være bevidst om noget uden at bruge den “italesættelse”, som de voksne bruger. Marie Borregaard Vinther siger: Jeg er interesseret i, om vi kan omsætte de voksnes italesættelse. Netop fordi det nogle gange er svært for pigerne selv at forklare det her med dueligheden og livsdueligheden.

Lisbeth T siger: “Mig og Karoline Skovbæk gik i gruppe sammen med en stor, der kunne lære os noget”, siger Ulrikke på 5. Det, hun lærer, er f.eks., at hun kan lære af andre børn.

En byrde at bære? Duelighed kan indebære at tage ansvar for andet og mere end sig selv, men sætter vi grønne pigespejdere nogle gange dueligheden så højt, at vi tager et større ansvar på os, end vi er i stand til at bære? Er vi bange for at såre de andre, når deres egen duelighed måske ikke rigtigt rækker? Og mangler vi duelighed, når vi næsten ikke kan bære den tunge patruljekasse selv?

Duelighed

Charlotte siger: Duelighed handler om at kunne og ville - kan vi komme så langt? Lisbeth VJ siger: Okay. Jamen først og fremmest, vi var enige om, at duelighed var noget med at mestre og tage ansvar i eget liv…yes…Duelighed handler også om udviklingen. At kunne udvikle hinandens duelighed - lære af hinanden. Charlotte siger: At kunne og mestre er det det samme? Lisbeth T siger: Duelighed er i hvert fald ikke noget statisk. Lisbeth VJ siger: Præcis Charlotte siger: Kan vi sige, at duelighed er at have viden og fantasi til at løse de udfordringer, en given situation giver. At se muligheder. Lisbeth VJ siger: Ja, og være bevidste om, hvad vi er i stand til at gøre. Lisbeth T siger: Ja, men det kan vel også være noget med erfaring og “rækkevidde”, ja potentiale. Lisbeth VJ siger: Bestemt. Det er svært at koge det hele ned, da jeg synes, ordet dækker over de forskellige egenskaber. Charlotte siger: Potentiale kan for mig godt være lidt passivt. Duelighed er også at handle. Lisbeth VJ siger: At handle ud fra sit potentiale? Lisbeth T siger: Men i potentiale ligger der også lysten til at lære. Charlotte siger: Dueligheden er at tage ansvar ved at handle ud fra sit potentiale til gavn for sig selv og fællesskabet. Marie Borregaard Vinther siger: Hvad nu hvis I skulle fuldende sætningen “En pigespejder viser tegn på duelighed, når hun....” Lisbeth T siger: ... påtager sig et ansvar, inddrager, handler og udvider sit vingefang. Det med vingefanget er lidt fedt, synes jeg. Lisbeth VJ siger: Meget godt. Lisbeth T siger: Det er vel også en duelighed at inddrage andre for at give dem stemme. Lisbeth VJ: Hvis vi koger det sammen... En pigespejder udviser tegn på duelighed, når hun tager ansvar og handler ud fra sit potentiale, påtager sig et ansvar, inddrager andre og udvider sit vingefang til gavn for sig selv og fællesskabet. Lisbeth T siger: Duelighed er at tage ansvar for sig selv og andre ved at handle, bruge og udvikle sit potentiale. Charlotte siger: Det hænger da meget godt sammen Lisbeth T siger: Ja, har vi det hele med?? Charlotte siger: Ja, det synes jeg. Den sidste udgave er den mest kortfattede og samtidig dækkende. Lisbeth T siger: Cool.

Tema

Lisbeth VJ siger: Jeg er enig i, at det må være vejen frem. Og ja, Charlotte – det er der, jeg tror, det er svært – at få startet “den nye kultur”.

Vi er stolte af den, og vi er enige om, hvor meget den betyder. Vi kredser meget om den. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om, hvordan den helt kort og præcist kan defineres. Mod debattens afslutning gør debattens deltagere et forsøg.

Charlotte siger: I virkeligheden ser jeg problemet med patruljekassen som et andet spørgsmål, nemlig et spørgsmål om at kunne tage imod en hjælp. Lisbeth VJ siger: Så på den måde at styrke andres duelighed? Give andre del i ansvaret? Charlotte siger: men også at hjælpe til, at det er OK, at vi ikke kan/skal det hele selv altid. Lisbeth T siger: Ja, jeg tror, vi skal styrke hinandens duelighed. Jeg tror, vi f.eks. skal udvise omsorg for de piger, vi får med at gøre, som rækker ud over det ugentlige møde. Jeg tror også, vi skal hjælpe hinanden på vej som voksne. Marie Borregaard Vinther siger: Hvad kan vi KONKRET gøre for at styrke den der duelighed hos os selv og hinanden? Lisbeth T siger: Konkret kan vi jo f.eks. blande os, give hinanden noget ærligt feedback på en måde, man vokser af. Lisbeth VJ siger: Sætte pris på hinanden og sætte fokus på, at alle må tage del for at opnå de bedste resultater. Også selvom tendensen måske er, at vi synes, tingene bliver bedst, når vi gør dem selv. Lisbeth T siger: Nogle gange tror jeg, vi er for pæne. Lisbeth VJ siger: Præcis. Marie Borregaard Vinther siger: Hvordan? Charlotte siger: Vi tager ikke de svære snakke, når tingene ikke er, som vi forventer. Lisbeth T siger: F.eks. skal vi gå ind i det, vi ser hinanden har “som udviklingsområder”. Marie Borregaard Vinther siger: Hvordan ruster vi os selv og hinanden til det, så det ikke bliver for hårdt? Charlotte siger: Det handler om positiv tilgang. Lisbeth T siger: Hvis man skal hjælpe hinanden med at vokse, skal man turde tale om det, der kunne være bedre og rose meget for det, der fungerer godt - det giver også kvalitet. Ja, jeg ved, du kan gøre det endnu bedre. Charlotte siger: Men det handler også om, at alle har fokus på at ville og turde udvikle sig - og være åben for det, altså have det som kultur.

Hvis vi nu skulle blive enige

Lisbeth VJ siger: Super

Fint at få lidt mad i dag n

Tro og livsduelighed – hvordan hænger det sammen? Tro og duelighed – hvad er det nu for noget rod? Vi opdrager hos De grønne

pigespejdere og i øvrigt hos alle pigespejdere i hele verden til

Tema

Duelighed 24

livsduelighed. Livsduelighed forstået som at kunne klare sig selv og dermed blive uafhængig.

Tekst og foto Grete Bækgaard Thomsen

Uafhængighed forstået som at kunne klare sig selv: • og ikke være økonomisk afhængig af giftermål – men udelukkende gifte sig af kærlighed til den anden. • og ikke være underlagt kulturelle regler om indgåelse af ægteskab, aftalt mellem fædre, onkler eller andre– men også her udelukkende på grund af kærlighed og kvindens eget valg af ledsager. • i daglige gøremål med skift af hjul på bilen, brug af svupper i den trælse køkkenvask og planlægning af en sommerferie med rygsæk. • og være ansvarlig for egne handlinger og forpligtelse til at være med til at skabe gode og demokratiske vilkår for piger og kvinder – mennesker over alt på jorden. Ofte taler vi om en anden person, der ikke kan klippe navlestrengen til sine forældre, ofte fordi vedkommende ikke er blevet selvstændig. Tro er straks sværere at beskrive på en enkel måde, og mange har forsøgt at gøre det. Her er et par eksempler: • ”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser.” Hebr.11,1 Tro kan altså ikke bevises. • ”Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det.” Markus 11,24

Disse to eksempler er noget af det farligste, der findes, nemlig statements, der er revet ud af en sammenhæng. Hvis versene læses – ikke som isolerede sandheder, men derimod i første omgang i den tekstlige sammenhæng – så kan det give en mere eksplicit mening, og hvis skridtet tages fuldt ud, så verset betragtes som en del af en tekstsammenhæng og dernæst som en del af en større kontekst, betinget af tid, kultur og traditionel skrivning, ja, hvordan går det så? Det, jeg kan konstatere, er, at tro er at miste kontrollen over alting – altså at være bevidst om, at jeg ikke kan styre alting. Det kan være svært at indse, men når erkendelsen er på plads, så kan troen betragtes som en livsramme, hvor jeg stoler på Gud og dermed ikke er alene om alting. Det betyder, at jeg har noget større at læne mig op ad, når det er svært og et sted at vende min taknemmelighed i livets store øjeblikke. De grønne pigespejdere arbejder i 2010 med årsmærket Zambia. De grønne pigespejdere har gennem en del år samarbejdet med pigespejderne i Zambia og nu også med Folkekirkens Nødhjælp. Projektet bygger på, at både de zambiske og de danske pigespejdere skal blive klogere af at arbejde sammen. Personligt har jeg haft mulighed for at besøge de zambiske pigespejdere nogle gange, og hver gang bliver jeg klogere på deres

n Aftensmaden er reddet

gen, der vil bestemme over ens liv. • Sangen ved en gudstjeneste i den lokale kirke, hvor glæden strømmer ud og rører alle, der er med. • Gæstfriheden, der omslutter mig, når jeg er gæst i deres hjem. De zambiske pigespejdere er perfekte værter – somme tider så meget, at jeg føler mig ilde berørt, fordi det bliver for meget.

God fornøjelse Grete Bækgaard Thomsen

Find årsmærkehæftet på pigespejdernet, og læs om vilkår og aktiviteter. Skrab penge sammen, og send dem til De grønne pigespejdere reg. nr. 3001, kontonr. 2032422. Mærk betalingen ”Zambia-projekt” + eget navn eller gruppenavn. Beløb over 500 kr. er fradragsberettigede, og De grønne pigespejdere sørger for, at pengene bliver indberettet til skattevæsenet.

Duelighed

Tro og livsduelighed hænger sammen. Tro er jo ikke bare at læne sig tilbage og tænke, at nu har jeg tillid til Gud, så nu klarer jeg opvasken, og så klarer Gud resten. Nixen bixen, troen skaber rammen og danner fundamentet for mit liv, hvor jeg øver mig i at mestre så mange udfordringer som muligt. Det betyder, at jeg gerne vil øve mig i livsduelighed, have respekt for andre mennesker og naturen – og at det sker i fast tillid til, at Gud står bag mig – og den navlestreng vil jeg nødig have klippet over.

livsduelighed?

Tema

Nu kan det se ud, som om jeg synes, at Zambia er landet, hvor det flyder med mælk og honning i pigespejdernes fællesskab. Det er det ikke! Der er svære vilkår, der er nederlag, men der er også et fællesskab, der bygger på gensidig tillid og troen på, at indsatsen nytter. Det betyder, at pigespejderne i Zambia og Danmark har fælles intention: at skabe vilkår for at mestre eget liv, se livet i øjnene og øve sig i livet.

Hvordan øver du dig i

livsvilkår og deres kulturelle betingelser. Når jeg er i Zambia, og når jeg hører om vilkårene der eller ser udsendelser i fjernsynet fra fremmede steder, så oplever jeg, at der bliver holdt et spejl op foran mig – et spejl, hvor jeg kan se min egen hverdag, mine livsvilkår og den kultur, som jeg er en del af. Pludselig perspektiveres mit liv på en ny måde: • Jeg oplever ikke at gå sulten i seng, fordi køleskabet er tomt, haven er øde, og pungen ikke indeholder en eneste mønt. • Jeg oplever ikke at måtte vælge mellem køb af 2 hovedpinepiller til at lindre min egen ulidelige hovedpine og køb af kartofler eller ris til mine børn, der ser på mig med store, sultne øjne. • Jeg oplever ikke, at min mand er mig utro og dermed er i risiko for at smitte mig med en sygdom, som betyder, at jeg bliver syg og måske dør af det. Sådan er den ene del af det, jeg ser i spejlet. Der er også en anden del, der handler om: • Glæden ved at være sammen med andre pigespejdere og hjælpe hinanden med at skabe en skole, hvor børn kan lære at læse og skrive, forstå sammenhænge og orientere sig om muligheder. • Opmærksomheden på unge kvinders muligheder for at udvikle dømmekraft med henblik på at leve efter egne værdier og være uafhængige i forhold til no-

Duelighed i det fri D

u har sikkert prøvet det selv. At sidde og skutte dig en råkold aften uden for teltet. Bålet brænder, men du fryser alligevel. Du tager en ekstra trøje på, men fryser fortsat. Så beslutter du dig for at kravle i soveposen, og her ligger du så fortsat og synes, at det er småkoldt. Dine ledervenner har ellers foreslået, at I tilbringer lederweekenden med en mini-vandretur i Sverige, men det kan de godt glemme alt om – tænker du. Men hvad er det, der skal til, for at man ikke fryser konstant? Det samme spørgsmål måtte redaktionens friluftsentusiast stille sig selv på sin første rigtige hard core fjeldtur på Grønland for mange somre siden. En flot og fantastisk, men kold fornøjelse. Når man er ganske ung og uerfaren, kan det være en smule tilfældigt, hvad der lige kommer i rygsækken. Nu – mange fjeld- og friluftsture senere – er det en nem sag at pakke rygsæk. Læs her redaktionens bud på, hvilket basisgrej der varmer og virker, når du skal være duelig i det fri – hvad enten du skal på en rigtig fjeldvandretur eller på lejr i det lunefulde danske sommervejr.

Tema

Duelighed 26

Tekst Marie Borregaard Vinther Foto Michael Aarestrup & Marie Borregaard Vinther

På med huen

Mere end 50 % af dit varmetab sker fra hovedet. Så hvis du fryser om tæerne i soveposen, kan du prøve at tage en hue og et par tynde uldstrømper på. Det gør underværker.

Hue, handsker og halsedisse En skøn hue er et ubetinget must! Også på sommerlejre i Danmark. Varmetabet fra hoved, hals og hænder kan være stort, så du kan virkelig mærke forskel, hvis du tager en hue på, når du fryser. Faktisk sker 50-90 % af dit varmetab fra hovedet. Vælg en hue af fleece eller tætstrikket uld, og vælg handsker af kunststof, idet de ikke tager så lang tid om at tørre.

Jakke Yderste lag i trelagssystemet. Det yderste lag er en slags skal, der i høj grad er åndbar og samtidig beskytter mod vand og vind. Jakken på billedet har en Gore-Tex-membran, der er vandtæt, men alligevel lader sveden slippe ud. Hvis sveden skal slippe ud, og hvis du vil undgå, at der i stedet dannes kondens, så du bliver våd under jakken, skal du sikre dig, at din jakke er forholdsvis tætsiddende. Hvis den er det, bliver trykket fra sveddampen under jakken højere, og det gør, at sveden lettere trænger ud gennem den membran, jakken har. Hvis jakken sidder for løst, bliver sveddampen i stedet til kondens. Måske har du hørt, at der er noget, der hedder 2-lags- og 3-lags-jakker. Hvad er forskellen? Kort fortalt har 2-lags-jakken et ydermateriale og en membran, der er lamineret sammen. Derudover har 2-lagsjakken et tyndt inderfor, som er løst. 3-lags-jakken har et ydermateriale, en membran og en ekstra belægning på indersiden af membranen. Disse 3 lag er lamineret sammen. En 3-lags-jakke er mere slidstærk og vil ofte føles lidt mere stiv end en 2-lagsjakke, som til gengæld godt kan suge lidt mere vand, hvis den virkelig bliver gennemblødt.

Bukser Tema

Duelighed

Gode friluftsbukser bør være lette, slidstærke og næsten vindtætte, men ikke nødvendigvis vandtætte, idet du typisk vil vælge at tage et par regnbukser på, hvis det virkelig regner. Mange friluftsbukser er af kunststof eller af en blanding af polyester og bomuld. Hvis man gerne vil gøre dem mere vind- og vandafvisende, kan man vælge at imprægnere dem. Damemodellen på billedet er en ”Karla” fra Fjällräven, som redaktionen anbefaler. Rigtig god pasform, smal i benene og med lav talje. Cowboybukser er absolut uegnede som friluftsbukser. De er ikke vindtætte, de er tunge, og de bliver endnu tungere, hvis de bliver våde og er derfor svære at få tørre igen. Husk i øvrigt altid et par regnbukser, du kan tage over dine friluftsbukser.

Svedtransporterende undertøj Inderste lag i det såkaldte trelagssystem. Kan være af kunststof eller uld. Fordelen ved kunststof er, at det hurtigt transporterer sveden væk fra kroppen, og at det tørrer hurtigere end uld. Til gengæld er det ikke nær så varmt som uld, der godt kan føles lunt, selv om det er en smule fugtigt. Uld har også den fordel, at den ikke kommer til at lugte lige så hurtigt som kunststof – hvilket kan være en fordel, hvis man tilbringer mange dage på fjeldet. En svedtransporterende undertrøje bør aldrig være af bomuld, som opsuger sveden i stedet for at transportere den videre. Resultat: undertrøjen bliver klam og kold, og det samme gør du. Kort sagt: kunststof er bedst til at svedtransportere, mens uld er bedst til at isolere. På tur vil det være optimalt at medbringe en svedundertrøje af hver slags. Det vil være tilstrækkeligt blot at medbringe et enkelt par lange, uldne underbukser.

Vandresokker Hvis du skal vandre langt, er det vigtigt, at dine tæer er tørre, så du undgår at få vabler. Det kan du forhindre ved at tage to lag sokker på. De to lag gør, at der bliver mindre friktion. Inderstrømperne bør være et par tynde, svedtransporterende strømper af kunststof. Ydersokkerne, som skal isolere dine fødder, kan være et par uldsokker eller et par sokker, der er lavet af en blanding af uld og kunststof – som dem, der er vist på billedet. De varmer, men er samtidig svedtransporterende. Sokkerne har forstærkninger og er desuden lavet til hhv. højre og venstre fod. Tag aldrig på vandretur i bomuldsstrømper eller sportsokker. De bliver fugtige, når dine fødder bliver varme og har ingen svedtransporterende effekt.

Sandaler Tema

Duelighed 28

Som supplement til vandrestøvlerne kan det være nyttigt at medbringe et par gode sandaler, som kan bruges om aftenen, og hvis man kommer ud for at skulle krydse en elv. Her bør man gå i sandaler i stedet for bare tæer. På bare fødder kommer man let til at skære sig på stenene, og da vandet typisk er meget koldt, mærker man det først, når det er for sent. Sandalerne på billedet har god pasform, kan tåle at blive våde og fylder og vejer ikke så meget i rygsækken.

Kulde-vae de-chok

En forfrysning eller et kulde-væde-chok er en alvorlig ting og ikke bare noget, der kan forekomme i frostvejr. Du vil sagtens kunne få en forfrysning i vådt og blæsende vejr, selv om der er plusgrader. Hvis dit tøj er vådt og klamt, kan luften i tøjet ikke isolere og varme dig. I blæsevejr vil noget af fugten fordampe, men det vil samtidig lede en del af din kropsvarme væk. I første omgang nedkøles dine ben og arme, men hvis først kernen af din krop nedkøles, kan forfrysningen blive livsfarlig for dig. Forebyg kulde-væde-chok med en god hue, varmt tøj og regntøj, så du ikke bliver våd.

Fleecetrøje Mellemste lag i trelagssystemet og det isolerende lag, som skal holde på kroppens varme. Samtidig skal det transportere sveden fra inderste lag videre ud til det yderste lag. Som mellemlag er fleece et velegnet materiale, fordi det fint kan transportere sveden videre ud til yderlagets overflade. Som mellemlag vil man også kunne bruge en uldtrøje, som dog er tungere end en fleecetrøje. Det kan have stor betydning, hvis man skal bære sin bagage på ryggen. Man kan med fordel medbringe to tyndere fleecetrøjer og tage den ene oven på den anden, hvis det er rigtig koldt. Flere tynde lag, der ”fanger” luften imellem sig, varmer bedre end et enkelt, tykt lag, og man har mere fleksibilitet i forhold til at kunne tage et lag af eller på.

Gamacher Gamacher er nyttige, hvis man vil undgå at få våde støvler, når man skal vade igennem vådt græs eller lignende. Gamacherne på billedet har en Gore-tex-membran og er derfor åndbare og vandtætte. Lukningen sidder på forsiden, så de er lette at få af og på. Om vinteren kan man bruge gamacherne, når man står på langrendsski.

Vandrestøvler På en fjeldtur er et par gode vandrestøvler et must. Det tager tid at finde sig et par vandrestøvler, man er glad for. Støvlerne skal have god ankelstøtte, god pasform og en stødabsorberende sål. Er støvlerne for store, kommer foden let til at rutsje rundt i støvlen, og man risikerer at få vabler. Læderstøvler bør imprægneres med jævne mellemrum, så de holder sig mere vandtætte, og så læderet ikke tørrer ud. Tag aldrig på vandretur i et par støvler, du ikke har gået til.

Duelighed i friluftskøkkenet

Påklædning er af afgørende betydning for din duelighed i det fri. Det samme er kosten. Mangel på det tilstrækkelige antal kalorier kan udmatte dig og ødelægge din tur. Hvis du blot skal på fjeldtur i nogle få dage, betyder det måske knap så meget, hvad maden vejer. Men hvis turen er af længere varighed, er det af afgørende betydning, at du medbringer gode, nærende fødevarer, der er lette at bære. Til de varme måltider vil valget ofte falde på frysetørrede færdigretter, som du kan købe i diverse friluftsbutikker. Retterne er lette at tilberede, men er ofte forholdsvis dyre. Vidste du, at du sagtens selv kan tørre mad, som du kan medbringe på fjeldturen? Enten som ingredienser til en ret, du selv komponerer på fjeldet eller som supplement, så du kan peppe den færdigkøbte ret lidt op. Ved at dehydrere maden sparer du masser af vægt.

Sådan gør du Rengør grøntsagerne, og skær dem i stykker. Brug fx løg, squash, peber- og rodfrugter i tern og svampe, gulerødder, porrer og tomater i skiver. Brug samme mængde råvarer som i den opskrift, du senere vil følge. Læg bagepapir på en bageplade, og bred grøntsagerne ud på pladen i et tyndt lag. Lynsvits oksefars i olie på stegepanden, og bred farsen ud på en bageplade. Lad ingredienserne tørre i varmluftsovn ved 50 grader. Giv grøntsagerne 6-8 timer og kødet 1620 timer. Kig til ovnen med jævne mellemrum, og rør rundt i ingredienserne, der ligger på bagepladen. Du kan godt have flere plader i ovnen ad gangen, men sørg for, at der er god plads mellem dem. På selve fjeldturen lægger du ingredienserne i blød i vand, således at de kan suge den væde, du har dehydreret væk ved tørringen. Suppler gryderetten med kartoffelmospulver, ris, bulgur eller pasta, og husk at medbringe stegeolie og spændende krydderier til at bruge, når du skal komponere retter på fjeldet.

Sae t i blød

Surprise

Aftal, at hver person på turen skal medbringe en overraskelse. Måske ikke altid det mest vægtbesparende, men det er en skøn overraskelse, når rødvin, lagkage, skumfiduser eller æbler pludselig bydes rundt.

Duelighed

Hvis du medbringer din egen frysetørrede mad, kan du med fordel lægge retten i blød i vand ved frokosttid. Medbring en plasticflaske med stor åbning – f.eks. en Nalgeneflaske, hæld retten på flaske, og spæd til med vand. Ved aftensmadstid reduceres kogetiden betydeligt, og dermed sparer du sprit.

Tema

Hvis du vil, kan du også tørre en færdig gryderet. Det kræver dog, at du gider at spise den samme ret på fjeldet hver dag, eller at du kan nå at lave flere retter. Let – og betydeligt billigere end købt frysetørret mad.

Opbevar de tørrede ingredienser i lukkede plasticposer. Husk at afprøve teknikken i god tid inden fjeldturen, så du bliver fortrolig med, hvordan man gør.

gummistøvler Sommerlejrene nærmer sig og med det lunefulde danske vejr, må man være forberedt på lidt af hvert. Nektar har været ude og teste gummistøvler og lånte 3 hold gummistøvler af Skoringen, Nygade 34, Brønderslev. Forsøgskaninen testede støvlerne på pasform, udseende, og følelsen af, hvordan de var at gå i. Her kan du se resultaterne: Captains Pris kr. 200,00 God stødabsorbering i hæl. Snøre uden funktion, generelt kedeligt udseende. Karakter: 

B og Co Pris kr. 350,00 Bedst i stødabsorbering af de tre afprøvede. Fikst design og indlagt sål, der kan tages ud og tørres. Ulempe: skaftet er blødt. Karakter: 

Bonusinfo: Testpersonen valgte selv at købe den blomstrede model!

Blend the world Pris kr. 200,00 Dårlig stødabsorbering. Sød detalje med små katte i foret. Indlagt sål, der kan tages ud og tørres. Karakter: 

Sådan en, der fniser og ler hele tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De grønne pigespejderes årlige arrangement på Hotel Nyborg Strand er et . . . .

Bornholms højeste punkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fino! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Denne kål bruges til kåldolmere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Legetøj, der går op og ned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Denne ting ligner en badering, men kan redde liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gulblomstret forårstegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Frugtsalat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

121

131

111

119

130

112

134

114

136

105

116

103

128

102

120

126

101

123

117

118

108

113

133

110

122

132

100

106

102

125

126

124

129

109

127

135

115

122

104

10 Andet ord for retten “rusk-om-snusk” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Fodtøj, der kan gøre dig flere meter høj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

12 Alarm, der lyder gennem dis og havgus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 De grønne pigespejdere er inddelt i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

14 Fodtøj, som er velegnet til hike . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Portemonnæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Fabelagtigt online planlægningsværktøj, der gør det let at koordinere møder . . . ,

17 Hvad siger fåret, koen og grisen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

18 Maskine til afspilning af lyd, der er lagret på en skive . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kalendervender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

109

110

126

127

111

112

113

114

115

116

128

129

130

131

132

133

134

Udarbejdet af louise andreasen

100

101

102

103

104

105

106

107

108

117

118

119

120

121

122

124

125

135

136

123

Hvad hedder sangen? Under hvilket nummer i spejdersangbogen kan man finde sangen, som indeholder dette vers? Send løsningen til la@pigespejder.dk senest d. 1. september, så deltager du i lodtrækningen om en gave fra Webfryd. Løsningen af sidste nummers Kryds & Vers var: nr 161 (Himmelbuens Herre). Der er en præmie på vej til Louise Gammelgaard i Silkeborg.

Nektar på mode: 23-årige Christina Engsig har

n Et stykke plastik, gaffatape og nylonstrømpe

gennem de seneste to år været fast modeskribent på Nektar. Med skæve indfaldsvinkler og sprælske ideer giver hun inspiration til, hvordan du selv kan skabe mode eller få sat hjernen i kreative svingninger.

Saml det, du lige har omkring dig og skab! – Sådan er disse sko blevet til. En nylonstrømpe, en taperulle, et stykke plastik og en fod. Nogle gange kan det være skønt bare at lægge alle de rationelle tanker til siden og skabe det, der lige falder dig ind. På denne måde kan man ende med noget, som kan give inspiration til at komme på helt nye ideer, man ikke troede, kunne lade sig gøre. Her er nogle ideer til sko –lige nu lidt ubrugelige og

n To taperuller, madkasse og nylonstrømpe

abstrakte, men ideer til at få én på nye tanker og også bare til at have det sjovt med at kreere.

Deformeret fod eller Abstrakte sko 32

Blå bog Christina Engsig Spejderliv 1994-2005: Spejder i Sorgenfri gruppe. 2002-2005: Flok- og tropassistent/leder i Sorgenfri gruppe. Projektleder for senioraktiviteterne på Liv07. Modeskribent for Nektar siden 2008.

Uddannelse Uddannet i 2008 som Designteknolog – Mode fra TEKO. Efterfølgende i praktik som designassistent hos Softgallery i København og Gaspard Yurkievich i Paris. Flyttede i august 2009 til Holland for at studere Fashion Design på ArtEZ Institute of the Arts.

n Ske og nylonstrømpe

n Mosgummi og nylonstrømpe

Idé/design/foto: Christina Engsig

I aktion på den globale front

vad gør man lige, når man finder noget materiale, som man synes, er helt vildt fedt, men bare ikke ved, hvor man skal bruge det? Jo, man laver da et kursus!

og derved gør det sammen. Det var fedt. Og så var der selve GAT-stoffet. For Monica og Christina var der flere spændende ting ved det. De kunne godt lide, at det var så omfattende og så oven i købet var lige til at gå til. Men selvom stoffet var lavet på flere niveauer, syntes de ikke, det passede til alle. Det var dog ikke det store problem, der var bare en interessant udfordring i at få noget af det tilpasset danske forhold. Snart blev også en tredje spejderveninde, Sara Steffensen, inddraget i begejstringen over GAT. Men hvad skulle de gøre med det?

vil prøve noget nyt. Kursets aktiviteter blev udformet, så alle deltagerne ville opnå et sølv GAT-mærke. På den måde vil de være godt udrustede til at videreformidle stoffet og samtidig have mulighed for selv at arbejde videre med det. Så var rammerne sat, og instruktørerne gik i gang med at udfylde dem med spændende aktiviteter ud fra WAGGGS’ materiale, hvilket skulle suppleres af oplæg fra pigespejdere, der er eksperter på nogle af kerneområderne. Nu var de klar, begejstringen for GAT skulle videregives.

Foto Karen Risør Bjerre Tekst Maja Brandstrup Andersen

Én ting stod helt klart for de tre; det her var så godt, at flere skulle have kendskab til det. Derfor blev de enige om, at den bedste måde at bruge stoffet på i første omgang ville være at afholde et kursus i det. Så korpset blev kontaktet, og da de var med på idéen, var der kun et problem tilbage; ingen af dem var uddannet til at afholde kurser. Her trådte Charlotte Romlund så til. Hun blev træner på kursusprojektet, hvor hun vejledte instruktørerne, men det indholdsmæssige syntes hun, det var vigtigt, at de tre GAT-entusiaster selv udformede. For instruktørerne var noget af det vigtigste, at pigerne skulle komme hjem fra kurset med en lyst til at bruge GAT-materialet i deres egne grupper. Målgruppen blev de 13-17-årige, for det skulle, ifølge de tre instruktører, både være for dem under 16, der venter på at få lov til mere, og dem over 16, der ikke nødvendigvis er patruljeledere, men gerne

Hjemløse i Danmark og hverdagsliv i Kenya

100 % entusiasme Det var i hvert fald, hvad der skete, da Monica Hald en dag sad og kiggede lidt på WAGGGS’ hjemmeside, hvor hun fandt noget materiale om Global Action Theme (GAT). Det vakte hendes interesse, og hun viste det straks til sin spejderveninde Christina Ingerslev. De to undersøgte materialet grundigt og blev virkelig fænget af det. Først og fremmest så de et spændende initiativ fra WAGGGS’ side, hvor piger i hele verden ikke bare arbejder mod de samme mål, men også gør det på samme tid, ud fra samme materiale, på samme måde,

Der var stor spænding blandt de 26 piger, der ankom til en weekends GAT-kursus i Tårnby. For hvad var det her GAT nu egentlig for noget? Det skulle de snart finde ud af, for absolut hele weekenden var udformet efter GAT-temaerne. Ja, selv måltiderne passede ind. For at være klimavenlige var de nemlig udelukkende tilberedt af madvarer, der kunne findes inden for en radius på 150 km. Fra instruktørernes side var der lagt op til, at flere af kursets aktiviteter skulle være dem fra materialet, som det ikke er så nemt at lave til et almindeligt patruljemøde. Derfor blev en del af lørdagen brugt på, at pigerne, opdelt i mindre grupper, skulle foretage interviews. Målet var at ved at interviewe personer, som pigerne ikke normalt vil komme i kontakt med, ville de få indsigt i de problemstillinger, GAT fokuserer på, men overført til danske

forhold. Senere på dagen kunne pigerne så holde oplæg for hinanden om, hvad de havde fundet ud af. Der lå nemlig også gode udfordringer både i det at skulle foretage et interview og at skulle fremlægge det for resten af kursusdeltagerne. Det blev til spændende fortællinger om alt fra børnedødelighed, og hvordan det er at være hjemløs i Danmark til fair trade, børns rettigheder, og hvordan det er for kvinder at arbejde i et fag domineret af mænd. Men nu er idéen med GAT jo, at det er internationalt, så der skulle også input fra andre dele af verden til. Derfor fik pigerne i løbet af weekenden besøg af pigespejdere, der har oplevet spejderarbejdet på internationalt plan. En af dem var Centenary Ambassador Karen Bodil Pii Svane, der ikke bare har en stor indsigt i GAT, men også har været i Kenya med WAGGGS. Derfor kunne hun fortælle om, hvad det hele handler om. Her var det mere end de overordnede målsætninger og flotte slogans, der blev gennemgået, da der også blev talt om, hvordan det kan påvirke menneskers dagligdag. Da et af temaerne handler om miljø og klima, var der også besøg af Julie Fink, som du kan læse mere om på side 5. Hun fortalte om sine oplevelser som WAGGGS-delegeret ved klimatopmødet i København, og hvordan man som pigespejder kan gøre en forskel. Selvom meget af det stof, der på forskellige måder blev gennemgået under kurset, var helt nyt for deltagerne, var instruktørerne opmærksomme på, at en del af det også ville være noget, pigerne vil møde i skolen. Derfor forsøgte de at præsentere det for dem fra en anderledes vinkel med lege, foredrag og interviewøvelse. Det vigtigste for instruktørerne var, at pigerne fik en oplevelse af, at det at være pigespejder drejer sig om andet og mere end at blive patruljeleder. Det drejer sig om hele verden.

together we can end extreme poverty and hunger

Fra FN’s forhandlingsbord til lokalt pigespejderarbejde • I 2000 formulerede FN 8 målsætninger for en bedre verden. Alle medlemslandene skrev under på at arbejde aktivt for at opfylde disse Millenium Development Goals inden 2015. • F N’s 8. Millenium Development Goal handler om partnerskaber, og hvem er bedre at indgå i et partnerskab med end WAGGGS, verdens største organisation for piger og kvinder? • W AGGGS har en unik viden om piger og kvinder i verden, præcis som De grønne pigespejdere har det i Danmark. • W AGGGS har tilpasset FN’s Millenium Development Goals til vores pigespejderverden og har lavet 8 Global Action Themes (GAT) • 1 00-års-jubilæet fejres over de næste 3 år, og i den forbindelse sætter WAGGGS strategisk fokus på GAT under overskriften ’Together we can change our World’. • Der er udarbejdet et programstof, der handler om GAT på en måde, som også giver mening hos os. Programstoffet har 3 sværhedsgrader, guld, sølv og bronze. • GAT handler ikke kun om sultne og syge i fjerne lande, men også om meget mere nærværende emner som uddannelse, kønsbevidsthed og muligheden for at udnytte sit fulde potentiale. • Et GAT mærke kan tages i løbet af en weekend eller 3-4 møder, og selve mærket kan købes via wagggsworld.org Af Karen Bodil Pii Svane (Centenary Ambassador)

Hvilke målsætninger Hvorfor GAT? er det, der ligger bag GAT-materialet? FN’s 2015-mål er en række konkrete, tidsbestemte målsætninger om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. De er resultatet af en verdensomspændende aftale indgået af verdens statsledere og regeringschefer på FN’s millennium topmøde i september 2000. Det er disse mål, WAGGGS arbejder ud fra med GAT.

Sult, mødredødelighed, fattigdom og aids… Det er ikke noget, vi kender meget til i Danmark, men store problemer på verdensplan: • Hvert tredje sekund dør et barn i verden af fattigdom • En milliard mennesker i verden kan ikke læse

De 8 målsætninger lyder: • Over en milliard mennesker i verden har ikke adgang til rent vand FN’s målsætninger

WAGGGS’ udformning • Hvert andet barn lever i fattigdom

1. Halvere fattigdom og sult i verden • Hvert tredje barn har ikke et ordentligt tag over hovedet • 15 millioner børn er forældreløse på grund af hiv og aids 2. Opnå grundskoleuddannelse til alle

• 25 % af verdens befolkning har ingen elektricitet Kilde: www.globalissues.org Af Karen Bodil Pii Svane (Centenary Ambassador)

3. Ø ge ligestillingen mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder

De tre instruktører 4. M indske børnedødeligheden med to tredjedele

5. M indske mødredødeligheden med tre fjerdedele

6. B ekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

7. S ikre udviklingen af et bæredygtigt miljø

8. Ø ge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse

Christina Ingerslev, 19 år Tropsassistent og rangerkontaktperson i Lyngby Var med på Talentshowet i 2008, hvor hun blev projektleder på sporet om ‘Leder i eget liv’. Instruktør på PLK i påsken 2009 I gang med forenings- og klublederakademi i sin hjemkommune Ser frem til 5 måneder som frivillig på Pax Lodge til efteråret Monica Hald, 19 år Tropleder i Nexø Trop i Bornholm Gruppe Er med til at lave udfordringsmærkerne Var med til sporet om ‘Leder i eget liv’ Har arrangeret patruljedyst på Bornholm i 2009 Sara Steffensen, 28 år Tropleder i Tårnby I gang med en træneruddannelse og har deltaget i projektlederkurser Er med i Belarusprojektet Engageret i div. lokale projekter, bl.a. det tværkorpslige ‘Kulturhavnen’

Kilder: www.2015.dk og www.wagggsworld.org

together we can end extreme poverty and hunger

Unglederkurserne

oratoriet, når det første lab ts luf fri i re te en im er e mulighed for at eksp I uge 42 får de 13-17-årig ”, ablen på Spejderklinten. d på unglederkursus 2010 me al sk eg “J n pe up unglederkursus løber af st gr ok eller meld dig ind i Facebo Hold øje med korpsposten, et. nye informationer om kurs e mm ko vil de en løb r de hvor

Tekst Charlotte Carstensen Foto Monica Lausten

er Spejderklinten et mylder af andag til torsdag i efterårsferien bliv et, som vil lære, lege, udfordres seje grønne piger fra alle dele af land både de uerfarne, som aldrig har og udvikles. Der vil være kurser for viden og , der skal have bygget videre på den dem for ser kur og før, sted af et vær vil være rserne er ikke kun for de piger, som erfaring, de allerede har. Unglederku at blive kunne tænke sig, eller er på vej til patruljeledere, men for alle dem, som en form hjælper, projektdeltager, eller en and gæstestjerne, patruljeleder, flokmed for grøn pigespejder. aborane er Friluftslaboratorium. I friluftsl Den overordnede ramme for kurser rgi og rnativ overnatning, madlavning, ene toriet vil vi udforske og afprøve alte lesskab i ne bliver en blanding af det nære fæl ser Kur r. ete ivit akt nde nde spæ , nye sammen vi vil også udnytte, at vi er mange patruljen og på sit eget kursus, men eter, som giver én på opleveren. og lave store og anderledes aktivit også tidig, kan gruppens piger følges ad, Da alle kurserne bliver afholdt sam de blevet . Når de unge kommer hjem igen, er selvom de skal på hver deres kursus eder i opdateret på udfordringer og muligh et blev er t, gejs jder spe med op t fyld korpset og er fulde af engagement!

Ungleder 1

r 1 er dette deres For de fleste af pigerne på Unglede rne at arbejde første spejderkursus. Her lærer pige at være af sted i er sammen med nye veninder og prøv peture. På kurandre spejdersammenhænge end grup bliver præsenteret set får pigerne styr på lejrlivet og cipper, som at tage for de grundlæggende spejderprin systemet, samtidig ansvar, learning by doing, patrulje deres spejdernetmed at de får lagt grundstenene til værk og pigespejderidentitet.

Ungleder 2

at lære en hel På Ungleder 2 er deltagerne klar på jdet med, hvad masse. Der bliver sat ord på og arbe og pigespejDe grønne pigespejdere er og kan, rne lærer bl.a. deridentiteten bliver styrket. Pige idéudvikling, om om, hvordan man planlægger, om r, så de er rustet kommunikation og deres kompetence mer hjem igen. til at tage opgaver på sig, når de kom får deltagerne Udover de teoretiske værktøjer, så det hele sker i og sis, også lov at afprøve dem i prak iv. lejrl fællesskab og med leg, hygge og

Ungleder 3

og dem, som Ungleder 3 er for de ældste piger være f.eks. patrulallerede har prøvet kræfter med at tidligere kurser og jeleder. De vil møde veninderne fra erfaringer. Der vil sammen få bygget videre på deres s. planlægning og blive gået mere i dybden med f.ek muligheder der ledelse, og pigerne vil erfare, hvilke såvel nationalt e jder er for dem som grønne pigespe som internationalt.

Gourmetpatruljen frygter ikke vejret

Gourmet patruljen Tekst, foto og ide Grete Fristrup

Hvorfor kun lave mad over bål om sommeren? Dette spørgsmål kunne Gourmetpatruljen ikke sidde overhørig, så vi aftalte, at vi også ville forsøge at lave mad over bål midt i januar. Lørdag den 16. januar havde meteorologerne endnu en gang lovet snestorm, men det skulle altså ikke forhindre Gourmetpatruljen i at lave mad over bål. Vi havde heldigvis en, der kunne sørge for noget rigtig godt, tørt brænde, så brændeholdet kunne hurtigt få gang i et bål. Dog skulle bålstedet ryddes for sne, og her var det kun den rå muskelkraft, der hjalp. Overskriften for sammensætningen af menuen var inspireret af COP15topmødet i København, så det betød, at vi ville lave en CO2-venlig menu. Madholdet havde fundet opskrifter, som hovedsageligt havde ingredienser, der var danske og derfor ikke skulle fragtes så langt. Ud over bål gjorde vi også brug af en kuglegrill, men ellers er det almindelige køkkenredskaber fra en patruljekasse, vi gør brug af. Opskrifterne er beregnet til 4 personer. Menuen var, som følger:

MENU Minestrone og grønkålstatar med aioli på ristet rugbrød Unghane med ricotta og coleslaw Grillede pærer med marcipan og ahornsirup

Minestrone 1 bundt porrer 200 g gulerødder 300 g selleri, pastinak og/eller persillerod 300 g kartofler 1 spsk. koldpresset rapsolie 150 g korn f.eks. spelt, kamut eller hvede 2 liter vand Suppevisk af f.eks. porretop, timian, persillestilke, laurbær og sort peber. 300 g frisk grønkål Salt og friskkværnet sort peber.

Grønkålstatar 300 g frisk grønkål 1 rødløg 4 skiver rugbrød

Rapsaioli 1 æggeblomme 1 kartoffel, kogt og afkølet 1 fed hvidløg 1 tsk. æbleeddike 2 spsk. koldpresset rapsolie Salt Sådan gør du: Skur eller skræl grøntsagerne, og skær dem i grove tern. Kom lidt olie i en stor gryde, tilsæt grøntsager, og sauter et par minutter. Kom kornene i, og vend dem med grøntsagerne. Hæld vand ved, kom suppevisken i, og lad suppen simre i 20 minutter. Hak grønkålen groft, og stil den til side. Den skal blot koge med det sidste minut. Hak den grønkål, der skal bruges til tatar, meget, meget fint. Hak rødløget fint. Mos den kogte kartoftel til aiolien, og rør den med æggeblomme og salt. Kom knust hvidløg og eddike i, og tilsæt olie i en meget tynd stråle, mens der piskes. Fortynd med lidt koldt vand, og smag til med salt, peber, hvidløg og eddike. Vend grønkålen med aioli og finthakket rødløg. Smag til igen. Rist rugbrød sprøde på grillen eller over brændeovnen, som vi gjorde. Kom en god skefuld grønkålstatar på rugbrødsskiverne, drys med hakket løg. Tilsæt grofthakket grønkål til minestronen, lad den koge et minut, og server sammen med grønkålstatar på rugbrød.

Unghane med ricotta og coleslaw samt rodfritter 1 unghane, kylling eller lign. 1 bæger ricotta Et par håndfulde friskreven parmesan 2 fed finthakket hvidløg Friskrevet citronskal fra 1 usprøjtet citron En håndfuld finthakkede, blandede krydderurter, f.eks. basilikum, timian og oregano. Salt og friskrevet sort peber. Sådan gør du: Bland ricotta med friskrevet parmesan, finthakket hvidløg, revet citronskal og finthakkede krydderurter. Smag blandingen til med salt og peber. Parter hanekyllingen, og løsn derefter skindet på hvert enkelt stykke. Læg en stor skefuld af ricottafyldet på hvert stykke kød, læg skindet henover igen og pres forsigtigt, så fyldet fordeler sig. Drys skindet med salt, og steg hanekyllingen i grillen i ca. 1 time.

Coleslaw 350 g hvidkål 200 g gulerødder 1 tsk. revet løg 30 g hasselnødder 2 spsk. hakket persille 1 nip kommen

Dressing: 100 g græsk yogurt 1 spsk citronsaft 1 tsk. dijonsennep 1 tsk. sukker Salt og peber Alle ingredienserne til dressingen blandes sammen. Hvidkålen befries for de yderste blade samt stok, og den snittes fint. Gulerødderne skrælles og rives på et råkostjern, løget pilles og rives fint på et råkostjern. Hasselnødderne og persillen hakkes. Grøntsagerne blandes med dressingen og evt. kommen, salaten smages til, og nødderne drysses over. Derudover lavede vi fritter af rodfrugter: kartofler, selleri, sesamfrø, olie, salt, peber og karry.

Grillede pærer med marcipan og ahornsirup 4 faste pærer 75 g ren, rå marcipan 50 g valnødder 8 tsk. ahornsirup Tilbehør: is eller iskoldt flødeskum

Sådan gør du:

Halver pærerne, og fjern kernehuset med en ske. Læg pærerne i en foliebakke. Hak valnødderne groft. Riv den rå marcipan over pærerne og drys med valnødderne. Dryp 2 tsk. ahornsirup over hver pære, og grill dem i ca. 5 min., til de er møre. Lukkes låget på grillen, vil marcipanen blive sprød og lækker. Pærerne kan også bages i ovn. Server pærerne lune med is eller iskold flødeskum.

Gourmetpatruljen består af syv personer fra Randersområdet. De er eller har alle været spejdere. Patruljen samles cirka en gang om måneden, hvor vi laver alt fra at forberede poster til løb for spejderne i Randers, til at gå på museum, tage på biograftur, geocaching og disk-golf. Derudover elsker vi at lave mad over bål, hvilket vi nu gør to gange om året.

Det kan absolut anbefales også at lave mad udendørs i vintermånederne, det giver også en rigtig god appetit.

Velbekomme

Den dag, jeg lĂŚrte vĂŚrdien af mit uniforms-tingel-tangel at kende Tekst Line Berner Foto Tanja Arnholtz Jensen 44

Jeg har egentlig aldrig syntes om det der med at have alt muligt tingeltangel hængende på uniformen. Jeg ved godt, det er en noget aparte holdning at have som spejder – men jeg synes, det er noget rod og meget upraktisk. Men i februar lærte jeg værdien af noget af mit uniforms-tingeltangel at kende.

”Nej, hvor ville jeg bare give hvad som helst for at ligge hjemme i min seng nu,” sådan tænker jeg, da vi går fra flyet efter en lang nat på flyets ubekvemme og alt for smalle sæder. Ikke bare er jeg udmattet – jeg er også på vej til en udfordring, som jeg lige i det øjeblik ikke er helt sikker på, at jeg magter, og det resulterer desværre i den alt for velkendte følelse af hjemve. Jeg er i Johannesburg for første gang i mit liv for at holde en lille uges kursus for kommende trænere og bestyrelsesmedlemmer i Sydafrika, Lesotho og Swaziland. Alligevel finder jeg et kvarter senere mig selv siddende i en minibus i formiddagens stegende hede, og jeg sludrer lystigt med tre hidtil ukendte, afrikanske spejderveninder om forskelle og ligheder mellem forskellige europæiske og afrikanske byer. Trygheden sejrer, og den kommende uges udfordring synes pludselig overkommelig. De grønne pigespejdere har sammen med Det Danske Spejderkorps (DDS) indgået et partnerskabsprojekt med pigespejderne i Sydafrika, Lesotho og Swaziland. Partnerskabsprojektet har til

formål at udvikle organisationsstruktur og ledelse i Lesotho og Swaziland. Partnerskabsaktiviteten uddanner og træner ansatte og frivillige i pigespejderorganisationerne i Sydafrika, Lesotho og Swaziland, så de alle bliver i stand til at gøre en mere effektiv indsats, så flere piger og unge kvinder fra fattige og udsatte grupper i Lesotho, Swaziland og Sydafrika får mulighed for at deltage i udviklende, demokratiske pigefællesskaber i spejderorganisationer med solid struktur og ledelse. Projektet blev påbegyndt tilbage i 2004, men på grund af vanskelig-

gerne. De er kørt fra Lesotho og Swazilands små veje til Johannesburgs store og europæisk inspirerede asfaltveje. Da vi spiser aftensmad, sidder jeg sammen med en flok unge kvinder fra Lesotho. De skæver genert til mig, ligesom jeg skæver til dem. Vi taler forsigtigt om deres lange køretur og min endnu længere flyvetur. Flere af kvinderne har aldrig fløjet, og rent distancemæssigt siger det dem tydeligvis ikke noget, når jeg fortæller, at Danmark ligger cirka 12 timers flyvning væk. Selvom vi sludrer sådan lidt med hinanden, er kvin-

nesburg ligner på mange måder en europæisk by med store shoppingcentre, moderne huse og faciliteter og gode uddannelsesinstitutioner. Ligeledes er Det Sydafrikanske Pigespejderkorps en stabil organisation med bestyrelse, udvalg og et korpskontor og spejdercenter. De har brug for hjælp til at blive opkvalificeret på

De grønne pigespejdere har sammen med Det Danske Spejderkorps (DDS) indgået et partnerskabsprojekt med pigespejderne i Sydafrika, Lesotho og Swaziland.

uddannelsesområdet og pigers potentialeudvikling, men ellers er de på mange måder meget lig en europæisk pigespejderorganisation.

heder med at få projektet støttet, er det først for alvor gået i gang i 2009. Grunden til, at jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i projektet, er, at jeg er uddannet træner hos De grønne pigespejdere og dermed WAGGGS-akkrediteret træner. Og det giver mig mulighed for at træne pigespejdere ikke blot i Danmark, men overalt i verden. I begyndelsen af februar i år holdt vi ”Kick Off Seminar” i Johannesburg for trænere og bestyrelsesmedlemmer i de tre pigespejderkorps. Om aftenen ankommer delta-

derne ikke rigtigt sikre på, om jeg er sådan en, man kan snakke med. De griner forlegent, når jeg forsøger at få en samtale i gang med dem og slår blikket ned på tallerkenens indhold af ris med en kyllingegryderet. Det Sydafrikanske Pigespejderkorps’ rolle i projektet er at være sparringspartner for pigespejderne i Lesotho og Swaziland i forbindelse med planlægning af træninger i de to lande. Sydafrika og Det Sydafrikanske Pigespejderkorps er mere udviklet end resten af regionen. Johan-

På Kick Off Seminaret er vores ansvar hovedsageligt at vejlede kursets instruktører om, hvordan de bedst kan tilrettelægge og gennemføre modulerne, så deltagerne lærer det nødvendige. Det er svært for danske trænere på den ene side og sydafrikanske, lesothiske og swazilandske instruktører på den anden side at blive enige om, hvad der skal til, for at deltagerne lærer om ledelse, træningsteknikker og kommunikation. De tre sydafrikanske lande er præget af den klassiske, britiske skole, hvor udenadslære og envejskommunikation er nøgleord. Det betyder, at instruktørerne fra de tre lande helst vil lave lektioner, hvor deltagerne sidder i lokaler, der minder om skoleklasser, og hvis det er en rigtig god lektion, får deltagerne også mange papirer med hjem. Så mener de, at der er tale om et 45

lærerigt modul. Sådan ser vi ikke helt på det: Vi vil gerne have mange praktiske øvelser, så vi bruger ”learning by doing” princippet, og vi gerne vil have luft til hjernerne, gode læringsrum med energizere og grin og ikke mindst kommunikation underviser og deltagere imellem. Vi bruger derfor megen energi på at lære instruktørerne om de basale principper for læring og planlægning af uddannelse. Til gengæld er vi også

Det Sydafrikanske Pigespejderkorps er en stabil organisation med bestyrelse, udvalg og et korpskontor og spejdercenter. De har brug for hjælp til at blive opkvalificeret på uddannelsesområdet og pigers potentialeudvikling, men ellers er de på mange måder meget lig en europæisk pigespejderorganisation.

omgærdet af en anden respekt end de øvrige trænere – vi er nemlig WAGGGS-akkrediterede trænere igennem vores grønne pigespejder-træneruddannelse. Og når vi siger noget, har det en anden vægt. Når vi om aftenen evaluerer dagens program og dagens instruktører, indleder vi på typisk afrikansk vis med at rose alt det positive, vi kan finde frem. På typisk dansk vis påpeger jeg efterfølgende nogle ting, som jeg mener, der kan gøres bedre fremadrettet. Det bliver modtaget med en blanding af overraskelse og tavs refleksion. Jeg overvejer et kort sekund det strategiske i at påpege disse ting – det er trods alt formændene for de tre spejderkorps, jeg sidder med. Men efter at have slugt 46

min manglende underdanighed over for deres rang, beslutter de tydeligvis, at det er med at suge til sig af den viden en akkrediteret træner sidder inde med, og vi finder sammen løsninger, der kan gøre de kommende dages kursus endnu bedre. Og sådan lærte jeg værdien af mit uniforms-tingeltangel at kende. I lande, hvor man skal kæmpe sig igennem bureaukratiske systemer for at blive akkrediteret, og hvor vejen er lang og humplet, fordi man ikke kan bruge skolesystemets metode som bedste praksis, giver den lille pin lige pludselig en anden værdi.

kan påvirke et samfund. Maureen har været pigespejder i ét år. Hun har ikke været spejder som barn, men har for nylig besluttet sig for, at hun har meget at byde på. Hun er revisor, og hun er ressourcestærk, og hun mener, at det er noget, hun kan dele med andre. Og så har hun en iver efter at ændre det samfund, som hun er en del af, og hendes vurdering er, at det kan hun bedst gøre igennem pigespejderne i Swaziland.

der opstår i selv den fjerneste del af familien, så kontakter man Lungie og forventer, at hun med sine midler kan udrede alskens problemer. Familiens forventninger presser Lungie så hårdt, at hun flere gange i løbet af seminaret forlader os for at hjælpe en fjern slægtning. Alligevel er det også Lungie, der ved seminarets slutning står og deler chokolader ud til os. På min står der: ”P.S. All the best”.

På seminaret lærer jeg også Lungie fra Sydafrika at kende. Hun er for mig et levende eksempel

Her er pin’en eftertragtet og svær at opnå.

på, hvorfor udviklingsarbejde i de afrikanske lande tager så lang tid. Lungie er midt i 50’erne, hun har altid været pigespejder, hun er veluddannet, og hun har sit eget konsulentfirma, hvor hun rådgiver virksomheder om organisation og ledelse. En morgen følges jeg med Lungie fra spisesalen over græsplænen til undervisningslokalet, og hun letter sit hjerte og fortæller mig, at det for hende er både en velsignelse og en forbandelse at have drevet sit potentiale så vidt. Hun elsker sit arbejde, og hun har en veldreven virksomhed. Men uanset, hvilket problem

Det var en ”world changing experience” for mig at være træner på Kick Off Seminar’et. På seminaret deltog 40 kvinder fra de tre lande i alle aldre. Kvinderne i de tre lande har typisk to ugers ferie, og så bruger de fire dage på at uddanne sig til bedre ledere. For hver dag, der gik på seminaret, kunne vi se en forskel i deres øjne. Den første dag, da jeg mødte dem, kunne jeg se, at de hørte, hvad jeg sagde, men de kiggede stadig genert væk eller grinede forlegent. De næste dage kunne jeg se, at de også forstod, hvad jeg sagde, når de kiggede undrende eller nysgerrigt på mig. Og den sidste dag så de så forberedte og kampklare ud, at vi vidste, at de hørte og forstod os. Da Maureen under en af vores sidste snakke sagde til mig, at mit – i mine øjne ellers hårdtslående - argument ikke var gennemtænkt, vidste jeg, at hun var parat til at ændre forholdene i sit land. Maureen og de øvrige deltagere havde lært, at man kun kan gøre en forskel, når man tør stå ved sin mening. Som en af kvinderne sagde: ”I’ll leave the old Mantoa behind, and then this new Mantoa will go home and make a change.” Det var så stærk en oplevelse. Normalt får vi i Danmark lov til at se vores spejdere udvikle sig over årene – i Johannesburg så jeg ledere blive klækket ud på fire dage.

På seminaret er jeg sparringspartner for instruktørerne på et modul om regnskab og økonomistyring. I den forbindelse lærer jeg Maureen fra Swaziland at kende. Hun og jeg er lige gamle, og vi opdager hurtigt, at vi har mange fælles interesser, hvorfor vi ofte taler sammen over måltiderne og i pauserne. Vi sammenligner liv – hun er fraskilt og har to drenge på 7 og 10 år – jeg er for nylig flyttet sammen med min kæreste – og vi taler om, hvordan man bedst

Søren Østergaard fra Center for

Ungdomsstudier og Religionspædagogik har engang sagt noget i stil med, at hos spejderne er størrelsen på snobrødene den eneste forskel på at være ny og gammel spejder: Jo længere du har været spejder, desto større bliver snobrødene. Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen: Det er unuanceret, og det er ikke rigtigt. Hos spejderne er det, der bliver større, oplevelserne. Jo længere du har været spejder, desto større bliver oplevelserne. Og udfordringerne. Meget større! Men ligesom for de afrikanske pigespejdere må du selv tage ansvar for, om du når dem, for du skal helt sikkert strække dig.

Vejviseren:

Sådan bliver du selv WAGGGS-akkrediteret træner En træner hos De grønne pigespejdere kan stå i spidsen for afholdelse af korpsets kurser. Uddannelsen er desuden certificeret af WAGGGS, hvilket betyder, at du har ret til at undervise i andre af WAGGGS’ medlemsorganisationer over hele verden. For at blive træner skal du have en patruljelederuddannelse, forløb for nye voksne eller tilsvarende viden. Selve træneruddannelsen består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del kan som regel gennemføres på to kurser for trænere. Her lærer du om fx formidling, pædagogik, teamudvikling, planlægning og psykologi. Den praktiske del består i først at deltage i planlægningen, instruktionen samt afholdelsen af mindst tre kurser hos De grønne pigespejdere. Herefter skal du, for at blive indstillet til HB som træner, have stået for et helt kursusforløb med alt, hvad det indebærer. (Vejviseren er udarbejdet af Karen Balck Sørensen) 47

Frilufts-fitness-fanatismen

vil ingen ende tage! Nektarredaktionens forsøgskaniner har igen hevet den velassorterede patruljekasse frem fra det støvede loft og afslører denne gang, hvor mange kalorier du forbrænder, når du graver fedtfælden, strammer bardunerne og svinger øksen. Derudover introducerer vi den ultimative trend for dig, der kan dine klassiske spejderfærdigheder, men synes, at de trænger til en ny forklædning. Nektarredaktionen har løsningen: kropsknob. Under Hanne Arnolds kyndige vejledning fokuserer vi på knobbindingsøvelser, der giver dig smidighed – og samtidig ro i kroppen. Kropsknobene hjælper med at få den fitnessømme krop strakt godt igennem dagen derpå. Og desuden har de den fordel, at man kan lave dem når som helst og hvor som helst – med lidt held kan du udføre dem til morgensamlingen eller under aftenens lejrbål, uden at nogen aner uråd. Rigtig forårsgrøn fornøjelse!

2 ON

R S E V I

Tekst og idĂŠ Louise Andreasen og Marie Borregaard Vinther Foto Karen Skovgaard 49

I skal bruge:

2 ON

s s e n t i f s t f u Fril ERSI • Liggeunderlag • Brændeknude

Godt for: •smidighed og indre ro

Råbåndsknob – også kendt som skildpadden Sid med benene lige frem foran dig. Spred benene og bøj dem lidt op. Læn dig frem mellem dine ben, så du kan lægge underarmene på underlaget. Flyt armene ud under dine ben og tag fat om fødderne. Lad dine ben glide længere ud, så din krop kommer tættere ned mod underlaget. Hvis du kan, kan du flytte armene bagud og presse hænderne i gulvet med spredte fingre og lade benene sænke sig endnu mere, så du kan sætte panden mod underlaget. Bliv der i fem vejrtrækninger.

Brændeknude for fuld skrue Brændeknuden er en balanceøvelse, som ikke kræver andre remedier end et stykke brænde og lidt plads omkring dig. Stil dig op på brændestykket, bøj lidt i knæene, og læn dig forsigtigt forover, mens du strækker det ene ben bagud. Du kan variere øvelsen ved at sætte benet fremad eller til siden, eller du kan forsøge at skrue det om det ben, du balancerer på. Samtidig kan du gøre forskellige hæve- og sænkebevægelser med dine arme.

Kællingeknude med skrue og strakt ben Sid ret op med strakte ben. På en indånding bøjer du højre ben op, så foden står så tæt ind mod dig selv som muligt. På en udånding strækker du højre arm og læner dig så langt frem, du kan. Indånding - bøj højre arm om det bøjede ben og venstre arm bag om ryggen. Forsøg at få fat i din hånd bag om ryggen. Udånding - når du har fat, strækker du dig igen fremad. Hold stillingen i fem vejrtrækninger og gentag med det andet ben.

Trompetstik for øvede – bruges til at forkorte kroppen... Sid med strakte ben – læn dig fremover og se, om du kan nå dine fødder. Hvis du kan det, så læg pegefingrene omkring storetæerne, og træk forsigtigt.

Spejdersport classic Hvis du har svært ved at presse motionsøvelserne ind i dit hektiske lejrprogram, er der håb endnu. Listen over disse klassiske spejderdyder viser, at der er masser af motion at hente i de helt almindelige gøremål. Oversigten her viser middeltal for kalorieforbrænding ved 30 minutters aktivitet. – Og så er det bare med at komme i sving!

Krydsbesnøring og krydsbesnøring med løft (også kendt som lotusstilling)

Læg højre fod på venstre lår og venstre fod på højre lår. Ret ryggen, og ånd roligt ind og ud. Placér hænderne på jorden ved siden af dig, og stræk armene, så du letter fra jorden. Bliv ved med at svæve, så længe du kan. Forsøg derefter forsigtigt at vikle dine ben ud af hinanden igen – det hjælper at læne sig en smule bagover.

Brændekløvning God styrketræning

120 kalorier

Grave fedtfælde God styrke- og konditionstræning

125 kalorier

Sætte telt op God bevægelighedstræning

90 kalorier.

Gå hike God konditions- og styrketræning

150 kalorier

Kartoffelskrælning Styrker finmotorikken og styrken i fingre og underarme

60 kalorier.

Stafet God pulstræning og god træning i spurt

90 kalorier.

Sejle på tømmerflåde God styrke- og konditionstræning. Især godt for ryg og arme

120 kalorier

(Kilde: iForm)

Med på modul – må du med på!

PIL

2010

Pil 2010 skal være en god og givende oplevelse for alle, der deltager. Derfor er der også tænkt på dig, der er med som leder eller medhjælper. Mens andre sørger for, at jeres spirer og grønsmutter morer og udvikler sig med deres aktiviteter, tilbydes du deltagelse i en række uddannelsesmoduler – til brug for dig selv eller for din lederopgave hos De grønne pigespejdere. Modulerne henvender sig alt efter indhold til: • flokledere, der allerede har ansvar for spirer eller grønsmutter • til voksne, der er med på lejren, og som er interesserede i personlig uddannelse eller at snuse lidt mere til livet hos De grønne pigespejdere • unge lejrhjælpere Hvis du ikke skal med på lejr, men er blevet interesseret i at deltage i et eller flere uddannelsesmoduler som gæst på lejren, kan det også lade sig gøre at tilmelde sig. Deltagelse i uddannelsesmoduler er gratis for lejrdeltagende unge og voksne. For gæster koster det 50 kr. at deltage i et uddannelsesmodul, inkl. kaffe. Betalingen skal ske ved ankomst til modulet.

Øst

eventyrer

4. juli 4. juli 6. juli 6. juli

Søndag formiddag Søndag eftermiddag Tirsdag formiddag Tirsdag eftermiddag

Vest 6. juli 6. juli 8. juli 8. juli

(2 t.) (2 t.) (2 t.) (2 t.)

verdensborger Tirsdag Tirsdag Torsdag Torsdag

09.30-11.30 14.00-16.00 09.30-11.30 14.00-16.00

(2 t.) (2 t.) (2 t.) (2 t.)

Tilmelding Det er vores mål, at alle, der deltager på Pil 2010 som leder eller medhjælper, deltager i mindst 1 uddannelsesmodul – og gerne flere - under lejren. Der er inkluderet ét kursusmodul i deltagerprisen for alle deltagere på 13 år og opefter, men hvis der er ledige pladser, vil der være mulighed for at deltage i flere moduler. Du skal derfor prioritere modulerne, således at det modul, du helst vil deltage i, skal have nr. 1 osv. Du skal udfylde minimum 1., 2. og 3. prioritet, men du er meget velkommen til at lave flere. Til sidst skriver du, hvor mange kursusmoduler du maksimalt kan/vil deltage i, hvis der er ledige pladser. Så vil vi fordele pladserne, så flest mulige får deres højeste prioriteter opfyldt – og som sagt er du allerede garanteret ét spændende kursusmodul på Pil 2010. Du tilmelder dig kursusmodulerne på www.pigespejder.dk ved at klikke på Pil 2010 og derefter på Kursustilmelding Øst eller Vest. Sidste frist for tilmelding er d. 10. juni 2010.

En på opleveren – oven i hatten! I programmet for din Pil-lejr vil der også komme oplevelsestilbud i løbet af lejren – så hold fortsat øje med program og opslag. På gensyn på Pil – der er noget ’in it for you, too’ Anne-Grete Hansen, modulkoordinator Vest Anne Rise, modulkoordinator Øst

What’s in it for me? Nedenfor finder du en beskrivelse af de moduler, der tilbydes på de to lejre sammen med en angivelse af modultype i forbindelse med korpsets lederuddannelse: Modultitel og –indhold Ledere Voksne Unge Hvem er vi – hvad vil vi? Intro (Kernemodul/Spejder/Korpset.)

Øst Vest

Lær om og forstå korpsets formål, arbejdsgrundlag, værdier, spejderlov og -løfte, organisation; opleve en aktivitet til formidling af korpsets (grønsmutternes?) historie.

Konfliktløsning

(Valgmodul for voksne/Ledelse/ Konflikter og selvværd) Lær om konflikters opståen og løsning samt betydningen af selvværd

Førstehjælp NB! 2 x 2 timer (XX-modul – for alle)

Aktuel førstehjælp og kendskab til sygdomme og skader, som kan forekomme på møder og ture

Tag imod og tilbyd – Udfordrende aktiviteter (Valgmodul for ledere for børn/Ledelse)

Hvordan laver vi udfordrende og sjove aktiviteter for spirer og grønsmutter – til møder og ture?

Børn i alle lande /aktivitetstema (XX-modul for flokledere) Inspiration til en møderække over temaet, hvor der fokuseres på at være pige i forskellige kulturer

At tro og at vide – om tro

(Kernemodul for ledere for børn/Kristen/Tro) Lær om og planlæg en dialog med spirer og grønsmutter om Gud, tro, liv og død.

Knob og knuder (1 time)

(XX-modul for flokledere og unge ledere) Bliv helt ’tovlig’ med bundne opgaver – og få overblik over, hvordan du binder det hele sammen med en god historie

Er du knivskarp – dolk og loven (1 time) (XX-modul for flokledere.)

Brug og vedligehold din spejder- og lommekniv korrekt + få en gennemgang af våbenloven omkring kniv og dolk

Gør læring til leg

(Valgmodul for flokledere/spejder/Kreativitetsfremmende aktiviteter)

Lærelege og samarbejdsøvelser - her er der inspiration og redskaber til at udvikle sine egne modeller til lærelege i flokken

Naturtur – naturligvis

(Kernemodul for ledere for børn/Grønt/Natur og miljø) Inspiration til natur- og miljøaktiviteter for spirer og grønsmutter

GPS geocaching for grønsmutter

(valgmodul for ledere for børn/spejder/Orienteringsløb for grønsmutter) Gå På Skattejagt - for moderne grønsmutter

De små zild – pigepsykologi (Kernemodul for ledere for børn/Pige)

Lær om førskolepigens og den 7-10-årige piges motoriske og mentale udvikling, personlighed, adfærd, interesser og rollemodeller

Årsplanlægning i flokken

(kernemodul for ledere for børn/Ledelse/Planlægning) Betingelser for et godt møde samt halvårsplanlægning og udarbejdelse af programmer for møder og ture ved hjælp af forskellige værktøjer

Førstehjælp – især for unge (XX-modul for unge)

Hvad sker der i og omkring den unge piges krop, og hvordan håndteres pludselige skader, praktisk og mentalt?

Piger med ondt i livet

(Valgmodul/Pigeliv/Viden om unge med problemer)

Hvordan mødes og håndteres spiseforstyrrelser, selvværdsproblemer, depressioner, forelskelse, sorg, selvmord, kritisk sygdom. seksualitet – og hvor findes netværk og selvhjælpsgrupper herom?

GPS event for unge

(XX-modul for unge)

Sammenhængende opdagelsestur med GPS og indbyggede overraskelser

Find din indre dronning

(Valgmodul/Pigeliv/Selvtillid og motivation)

Mød dig selv, og tag føringen. Se dig selv i spejlet, og bliv stolt. Værdier er din (skjulte?) formue

Moduler mrk. (1 time) er 1-times moduler til inspiration og aktiviteter. Øvrige moduler for voksne er 2 timer, førstehjælp dog 2 x 2 timer.

De endelige tidspunkter for modulerne på de to lejre vil kunne findes på www.pigespejder.dk under Pil 2010 – uddannelsesmoduler – i løbet af foråret.

Jobbørs til PIL 2010 Der er mange opgaver, der skal løses både før og under en stor lejr. Mange har allerede meldt sig til at give en hånd med, men endnu mangler nogle opgaver enten at få en ansvarlig tovholder eller lidt flere hænder til at løse den. Udover nedenstående vil der være dag-til-dag-opgaver på lejren, fx posthjælp til aktiviteterne. Disse opgaver vil fortrinsvis bliver uddelegeret ved ledermøde dagen før, opgaven skal løses. OBS! Denne version er fra marts (deadline for Nektar) og kan nu (maj) se anderledes ud. Derfor – hold øje med hjemmesiden PIL 2010. vestlejren Mad

Praktisk hjælp til uddeling af mad

PR på lejren (fotograf, lejravis, webmaster) Går du med en fotograf eller journalist i maven, så prøv kræfter med det hér – hver dag skal huskes, også i den digitale hukommelse!

Teknik og lyd

Tovholder haves, medhjælpere søges bl.a. til afvikling af to lejrbål.

Musik

Til at ledsage glade spirer og smutters sang, fortrinsvis ved de to lejrbål.

Lejrbål

4 unge piger har meldt sig, mangler en voksen leder som tovholder.

Flag Flaghejsning ved fællessamling hver morgen, nedtagning uden samling hver aften.

Rengøring

Du skal ikke selv gøre alle toiletterne rene – men koordinere, at det bliver gjort!!

Reception torsdag Planlægning af reception, herunder udsendelse af invitationer. Ledercafeen står for forplejning.

Østlejren Åbningsceremoni Her skal lejrens tema plantes helt ind under huden på pigerne. Stemningsfuldt og fantastisk fællesarrangement, som lægger op til løbet i området.

Lørdagsaktivitet – løb i området Goddag Ny Tolstrup – Løb/Aktivitet, hvor området omkring skolen bliver op-

mærksom på vores tilstedeværelse, og hvor smutterne lærer, hvad der er lejrens område.

Søndagsaktivitet – forberedelse til ekspeditionen Alle deltagere skal måle, veje, løbe, klatre, lære osv. Alt så de bliver klar til lejrens store ekspedition mandag.

Mandagsaktivitet – ekspedition En tur til forskellige typer landskab. Vi skal ud af lejren. En del af turen er også en friluftsgudstjeneste.

Natløb Lederfrit løb for spirer og grønsmutter. Onsdagsaktivitet Farvel og tak-aktivitet. Vi skal sige pænt farvel til byen og skolen. Lejrbål Der skal være lejrbål hver aften, undtagen mandag, hvor der er natløb. Disse

skal planlægges, øves og gennemføres. Lejrbålene skal være der, hvor pigerne for alvor mærker, at vi er mange. Vi skal synge, lege, imponeres og reflektere.

Mad og servering Alle ca. 500, både børn og voksne skal have lækker, sund og afvekslende mad. Tre måltider + mellemmåltider hver dag under hele lejren. Madholdet består af rigtigt mange hænder. Du kan være med til at sørge for meget store portioner mad. Det er vigtigt, at alle får mad så hurtigt som muligt, så ingen sidder og venter længe og ender med at få kold mad.

Nattevagt

Der skal være vågne personer hele døgnet.

Forskønnelsespatruljer

Vi har en tovholder, som ikke skal klare dette helt alene.

Aktiviteter for lederbørn Lederbørn på østlejren skal have en positiv oplevelse af mors fritidsaktivitet. Der er tænkt nogle sjove aktiviteter, som kun er for lederbørn. Der er luftet tanker som børnedisko, mad på bål og besøg til en attraktion i nærheden.

Motion

En mulighed for at røre sig i løbet af dagen.

Forpionering Friske folk, som vil komme på lejren torsdag og fredag inden lejren og forvandle efterskolen til PIL 2010.

Idékassen Som forberedelse til sommerens store spire- og grønsmuttebegivenhed, PIL 2010, præsenteres her et par idéer til brug i flokken. Disse samt andre idéer er også at finde på PIL’s hjemmeside under ’Idékassen’. God fornøjelse! Pils hemmelige kode Aktivitet: Lær Pils hemmelige sprog at kende. Det er smadder let og læres bedst ved først at løse en kode og derefter lave små, hemmelige beskeder til spejderveninderne. Beskederne laves ved at klippe og klistre de enkelte tegn sammen ved hjælp af kodeknuseren. Du kan finde den og de enkelte tegn på hjemmesiden under ’Flokmøder’. Her findes også en løsningsvejledning. Materialer: Pilkodeknuser, kode (eksempel herunder), ark med dubletter af de enkelte tegn, sakse, papir og lim.

(Løsning: Pil har pink hår)

Bestikpose med Pil Aktivitet: Lav bestikposer til hele flokken med Pil som motiv. Det er praktisk at have en bestikpose med på lejr, så man ikke mister sit spisegrej eller får det blandet sammen med de andres. Posen laves på følgende måde: uk stoffet på midten på den lange led, og læg en avis imellem stoffet. Husk 1) B at stoffet skal være vasket, inden du begynder. 2) S ørg for at bukket vender ind mod dig selv, og mal en tegning på stoffet. Begynd gerne med en blyantstegning (tegn evt. efter en Piltegning). Mal ikke på de øverste 3 cm, som skal blive til en løbegang til snoren. år malingen er tør (se vejledning på stofmalingen), sys posen sammen i 3) N siderne. 4) F oroven laves en løbegang til snoren ved at bukke ca. 2 cm af stoffet ind mod bagsiden og sy det fast. Træk snoren gennem løbegangen ved at sætte en sikkerhedsnål for enden og føre den gennem hele vejen rundt. 5) N u er bestikposen klar til lejr. Hvis man gerne vil bevare malingen ved vask, kan man afslutte med en strygning. Materialer: stofstykker a 35 x 70 cm, nål, tråd, snor, avis, stofmaling, pensel, tegninger af Pil, evt. strygebræt og strygejern.

PIL 2010 Lejrsang Pil af sted på sommerlejr det er tid til sjov og leg vi skal mødes under solens varme stråler Har du husket soveposen har du taget bamse med er du klar til sommerlejr og at synge med Pil Der er højt humør og glade smil i både øst og vest Det er der hvor lejrbålene de brænder For vi er på sommerlejr med Pil Ja vi er på sommerlejr med Pil Pil af sted ud i naturen vi ta’r ud på eventyr hvert et verdenshjørne skal vi undersøge der er mægtig højt til himlen jorden den er kæmpe stor vi kan mærke at naturen den vil synge med os Der er højt humør og glade smil i både øst og vest Det er der hvor lejrbålene de brænder For vi er på sommerlejr med Pil Ja vi er på sommerlejr med Pil Pil af sted på hele lejren vi er mange sammen og du kan finde dig en ny og sjov veninde vi skal grine vi skal lege vi skal alle være med hør engang hvor højt det lyde r når vi synger i kor Der er højt humør og glade smil i både øst og vest Det er der hvor lejrbålene de brænder For vi er på sommerlejr med Pil Ja vi er på sommerlejr med Pil

Spejderne stod sammen i Danmarksindsamlingen Lørdag d. 30. januar 2010 samlede hele Danmark ind til fordel for Afrikas kvinder og jordskælvsofrene på Haiti. Det blev i alt til over 130 millioner, som blev doneret både af virksomheder og private gennem mange forskellige, kreative initiativer. Også spejderne bidrog til indsamlingen ved at donere i alt 250.000 kr. til det gode formål. Pengene blev overrakt af 4 spejdere, som kom på scenen og hev et fad med beløbet påskrevet op af en turtaske. Udover at overrække pengene på scenen overværede 9 spejdere fra de forskellige korps også hele showet i Tivolis koncertsal. Jeg var med fra de grønne pigespejdere, og jeg synes, at det var utrolig spændende at få lov til at se showet live. Ved at bidrage til danmarksindsamlingen var vi med til at vise samfundet, at spejderne kan mere end at binde knob og tænde bål, ja virkelig ’rykke’, når vi står sammen. Blandt de andre tilskuere i Tivoli, blev der lagt meget mærke til os, fordi vi gik rundt i ens t-shirts og vores respektive tørklæder. Danmarksindsamlingen var endnu én af de oplevelser, som jeg slet ikke havde regnet med at få, og som jeg kun fik, fordi jeg er spejder. Det er sådan noget, der endnu en gang minder mig om, hvor fantastisk spejder er. Christina Ingerslev, Lyngby Gruppe.

Louises Lounge

Forklædt som voksen

du voksen-voksen? Dette spørgsmål hørte jeg for første gang, da jeg i efteråret besøgte De grønne pigespejderes patruljelederkursus på Spejderbakken i Vejle for at lave en række interviews om de unge lederes holdning til Nektar og Spejderi. Mens jeg sidder sammen med en gruppe stabsmedlemmer og hjælpere, kigger en 17-årig pige granskende på mig over skærmen fra sin bærbare computer, før hun tøvende spørger: ”Er du egentlig. Øh. Altså. Er du voksen-voksen?” Jeg ved godt, at min alder kan være svær at bedømme og benyttede mig da også ofte af det, da jeg var i begyndelsen af tyverne og buschauffører eller

svømmehalspersonalet fejlagtigt tilbød mig en børnebillet. Måske var det derfor, at jeg havde så svært ved at svare på spørgsmålet. Noget af det bedste ved at være pigespejder er jo, at jeg her bliver del af venskaber og fællesskaber med piger og kvinder, som ind i mellem kan være betydeligt yngre eller ældre end mig selv. Og det allerfedeste er, at jeg sjældent lægger mærke til det. Sandsynligvis fordi de grønne kvinders høje aktivitetsniveau og heftige humør har det med at få dem til at virke endnu yngre, end de er. Mens de unge kvinders mod på at tage ansvar og vilje til at få indflydelse ofte får dem til at virke ældre, end de er. Mens jeg prøvede at lade

være med at grine alt for meget, gjorde jeg det eneste, jeg kunne. Jeg afværgede spørgsmålet med et modspørgsmål. For hvordan kunne jeg svare, når jeg ikke engang vidste, hvad det vil sige at være voksen-voksen. ”Jeg er 31 år og er lige blevet færdig med journalistuddannelsen. Og jeg er gift. Så hvad synes du?” Dommen faldt prompte. ”Så ER du voksen-voksen!” Fastslog hun og understregede næsten undskyldende, at det ikke var let at se på mig. I køkkenet kom det næste afgørende bevis. Det er nemlig kun de voksne-voksne, der drikker kaffe. De unge-voksne kan til gengæld sagtens være i stand til at køre bil eller til

at holde styr på en omfattende madplan, hvis antal af kuverter snildt kunne svare til en almindelig konfirmationsfest, erfarede jeg. De følgende måneder skulle der ske endnu flere ting, som for alvor satte en streg under min nye tilværelse som voksenvoksen. Jeg fik mit første rigtige faste job med regler for arbejdstiden og en fornuftig pensionsordning. Men ikke nok med det. Pludselig blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive ansvarshavende redaktør for Nektar og træde ind i De grønne pigespejderes hovedbestyrelse? Hvor jeg tidligere ville have tøvet og reageret med skepsis, kunne jeg mærke, at jeg nu var vokset tilpas til i sejhed til,

at jeg måtte svare. Og denne gang rakte et modspørgsmål ikke. Det var tid til at mærke efter og træffe en moden og voksen-voksen beslutning. Med et halvt år til 25-års-stjernen og en fortsat ukuelig begejstring for De grønne pigespejdere var der kun en mulighed. Derfor sagde jeg ja! Jeg glæder mig til at løse opgaven og håber, at jeg sammen med redaktionen kan være med til at udvikle sprælske ideer til nye, spændende emner og artikler, så vi fortsat kan tilbyde dig ny inspiration, spændende viden og et ordentligt skud grøn pigespejderenergi bragt lige til din hoveddør. Enjoy!

What’s Up Højspænding er De grønne pige– spejderes klub for alle over 21 år Vil du vide mere om klubben, arrangementer eller lignende, så tjek facebookgruppen “Højspænding”, eller klik ind på pigespejder.dk Kontakt: hoejspaending@pigespejder.dk Kommende events Oktober 2010 Weekendsejlads a la Pirates of the Carribean nu med touch af horrornights. November 2010 Jagtarrangement, (klapjagt). Lære at lave vildt over bål. Vi skal ud og skyde lerduer. Novembe r 2010 Loungearrangement for klubmedlemmer på Nyborg Strand. Februar 2011 Alternativ tænkedag. Irsk/skotsk arrangement med bl.a “Tooth brothers and sisters”, whiskysmagning og skotsk højlandskvægsbøffer. April

2011 Vi gentager succesen fra sidste år: “kloaktur”, men denne gang på Sjælland

Juni

2011 “Bier og honning” Vi skal ud at lege med bistader, slynge med honningen, rense tavler, bage brød og meget meget mere.

Septemer 2011 Kan variere afhængig af valg i utide – Besøg på Christiansborg med valg som tema.

Farvel og goddag Måske har du lagt mærke til, at NEKTARs forside og indholdsfortegnelse har fået en ansigtsløftning og et mere moderne udseende. Men det er ikke de eneste ændringer, som er sket for redaktionen i det nye år. Tak til Grete Efter syv år i spidsen for redaktionen for NEKTAR og Spejderi valgte Grete Fristrup i januar at takke af. Fra redaktionen skal der lyde en kæmpemæssig tak til Grete for hendes indsats for både NEKTAR og Spejderi. Tak for at holde ud trods søvnløse nætter, når deadline nærmede sig, og der stadig manglede de fleste artikler til bladet. Tak for, at det altid er endt med, at der kom et flot og færdigt blad ud af trykken, selv når der ved afleveringen af indholdet manglede billeder til teksterne eller tekster til billederne. Og tak for dit altid gode humør, der har gjort redaktionsmøderne til en fornøjelse! Heldigvis skal vi ikke sige helt farvel til Grete, da hun har sagt ja til fortsat at bidrage til NEKTAR med flotte fotos og opskrifter, der får tænderne til at løbe i vand. Farvel til Momo og Karen Også fotograf Momo Friis, der i årevis har glædet Spejderi og NEKTARs læsere med sine pletskud, har ved årsskiftet valgt at forlade redaktionen. Tak til Momo for at hæve bladenes billedside op på et kunstnerisk og professionelt niveau, som vi vil stræbe efter at opretholde. Endelig har Karen Friis Hersleb, som det seneste år har haft barselsorlov fra redaktionen, valgt at forlade redaktionen. Men heldigvis kommer vi fortsat til at se Karens navn på artikler i NEKTAR, da hun har sagt ja til at blive del af redaktionens nyetablerede skribentgruppe. Velkommen til Pernille Med farvel til så stærke og gode kræfter, er det en fornøjelse samtidig at kunne byde velkommen til et nyt ansigt i redaktionen, nemlig 23-årige Pernille Skovgaard Poulsen, som er patrulje- og tropleder i Gammelby Gruppe i Esbjerg. Pernille har været spejder i 17 år, og når hun ikke bruger sin tid på spejderaktiviteter, læser hun på fjerde år ved Syddansk Universitet, hvor hun er i gang med at tage en kandidatuddannelse i designledelse. Vi glæder os til at nyde godt af Pernilles sprudlende pen og ikke mindst hendes indsigt i designprocesser. Du kan allerede nu læse Pernilles første artikel, som er at finde på side 6. Her kan du også læse, hvordan du selv kan komme med i redaktionen eller skribentgruppen, hvis du har lyst til at bruge dit skrivetalent i spejdersammenhænge.

Kære grønne pigespejdere Siden foråret 2002 har jeg haft fornøjelsen og en stor glæde af at have ansvaret for først Spejderi og dernæst NEKTAR i samarbejde med nogle fantastiske medredaktører. Det har været en stor udfordring og meget, meget lærerigt. Jeg trækker mig nu og overlader med en god fornemmelse ansvaret til Louise Andreasen og de andre i redaktionen – jeg vil nu glæde mig til at læse næste udgave af Spejderi og NEKTAR bare for min fornøjelses skyld. Jeg vil sige tak til de mennesker, som havde tillid til, at jeg kunne klare opgaven, da jeg nok aldrig selv ville have meldt mig til denne opgave, da jeg umiddelbart ikke så mig selv som den store skribent. Det er en af de fantastiske ting ved at være med i en organisation som De grønne pigespejdere, nemlig at man kan få lov at arbejde med nogle ting, som man aldrig ville komme i nærheden af i forbindelse med sit arbejdsliv. Så hvis du bliver spurgt, om du vil løse en opgave for De grønne pigespejdere, så tøv ikke for længe med at sige ja. Du risikerer at lære rigtig meget af det, og du kan ikke undgå at lære rigtig mange forskellige mennesker at kende, som du nødig vil have været foruden.

God arbejdslyst Grete Fristrup

Louise Andreasen

Næste udgave af NEKTAR udkommer medio maj 2010 med deadline til redaktionen 1. august 2010. Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Louise Andreasen, Harald Jensens Plads 21, 5, 8000 Århus N, la@pigespejder.dk. Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller diskette/cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet.

Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

Er du klar til sol og sommer?

nektar pr. stk. kun NYHED kuglepen med logo, pr. stk. kun

Spejderkop med logo, pr. stk. kun

15,-

Notatblok med logo, pr. stk. kun

5,-

0,01

15,-

Bestil dine pigespejdervarer på www.webfryd.dk Vær opmærksom på der ikke længere opkræves 50 kr. i ekspeditions- og forsendelsesgebyr, når man bestiller varer i Webfryd. For at vi kan tilbyde denne service, henstiller vi dog til vores kunder om stadig at samle mindre bestillinger sammen.

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

Webfryd har udstyret til en skøn dag i naturen!