NEKTAR oktober 2013 by De grønne pigespejdere

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 19 :: OKTOBER 2013

NYBORG STRAND KURSUS SOMMERMINDER DEN ULTIMATIVE TEST FÆNGSELSPRÆSTEN ENGAGEMENTSMÆRKER

Passion TEMA

STJERNEKIGGERI I IRAN Er det værd at sætte livet på spil for en god historie TJIKKERLIKKER TIL JEG DØR Hvad brænder pigespejdere for ARRGGH Når passionen ikke vil komme til udtryk LØNNEN ER IKKE VIGTIG Tre ting der karakteriserer en passioneret person

Spejder er lidt som at springe i faldskærm. Man bliver aldrig rigtig træt af det, fordi det bare bliver ved med at være udfordrende og spændende. HENRIETTE KROGH FRA BEDSTED OM SIN PASSION

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 1604 - 6846 Forsidefoto Katja Lund-Rasmussen Redaktion Tania Maria Lüders Rusbjerg (ansvarshavende) Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: tr@pigespejder.dk Pernille Skovgaard Poulsen Jyllandsgade 63 A, 1. tv 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: pernillepigespejder@gmail.com Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th. 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther Søkildevej 62, 8680 Ry tlf. 29 92 66 19 e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Inge Ansine Jensen Grenåvej 681 A nr. 7 8541 Skødstrup tlf. 22 97 62 83 e-mail: ingeansine@yahoo.dk Caroline Frederikke Trinskjær Haremosen 20 2880 Bagsværd tlf. 30 11 21 29 / 39 66 14 21 e-mail: caroline-frederikke@hotmail.com Sine Søe Hundslundvej 29 2770 Kastrup tlf. 25 52 27 98 e-mail: sinesoe@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med den ansvarshavende redaktør. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk hjemmeside: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 10-15, fre. 10-14, lør. lukket

De grønne 2

pigespejdere

DET BRÆNDER! Jeg kendte på et tidspunkt en ung spejderleder, som forlod den by, hun var vokset op i. Men hun kunne ikke slippe sine spejderpiger, så hun rejste hjem for at deltage i møder og være med, når de skulle på tur. Når hun talte om sine piger, var der en glød i hendes stemme, en stolthed over pigerne og en kærlighed til dem. Hun fortalte gerne levende og detaljeret om alt det, de oplevede i fællesskab, og om hvordan pigerne voksede med de opgaver, hun gav dem. NEKTAR handler denne gang om passion. Noget, jeg oplever, vores korps er fuld af. Uge efter uge bruger ledere tid og energi på at planlægge og udføre et sjovt og spændende program for vores børn og unge. Og spirer, grønsmutter og spejdere elsker at være med, fordi de kan mærke den gejst, der ligger bag. Passionen er en af de vigtigste byggesten hos De grønne pigespejdere. Uden den risikerer vi, at aktiviteter bliver til pligter, måske ligefrem byrder. Det er der ingen, der er tjent med. Heldigvis er passion forskellig fra pige til pige, kvinde til kvinde. Mens nogle brænder for de udfordringer, de kan give børnene, er der andre der elsker dét at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum, hvor alle er accepteret. Vores forskellige passioner skaber et helt korps. Det vigtigste er, at vi brænder for spejdertanken og det, vi laver. Historien om den unge spejderleder, der ikke kunne undvære sine piger, er kun én af de mange passionshistorier, jeg er stødt på i årenes løb. Jeg er derfor ikke i tvivl, når jeg siger, at det brænder hos De grønne pigespejdere!

Anni Waldstrøm Formand for De grønne pigespejdere

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 19 :: OKTOBER 2013

04 Engage-hvaffor-noget?

Engagementsmærker er det nye aktivitetsmateriale, der har til formål at tale piger og kvinders sag.

06 What’s up

Sidste nyt om stort og småt

12 Et liv med mørke huller og sprødt papir

Scenograf Kirsten Victoria Lind har kreeret kostumer og kulisser til de kendte. ”Det var min spejdertid, der sparkede gang i det kreative.”

18 Sommerminder

Feriebilleder fra varmere tider

TEMA

PASSION

22 3 ting der karakteriserer en passioneret person NEKTAR stiller skarpt på passionen

24 At stræbe efter stjernerne

Er det værd at sætte sit liv på spil for at få en film i kassen, måtte instruktør Berit Madsen spørge sig selv om

30 Hvad brænder du for?

Vi har spurgt en håndfuld pigespejdere om deres spejder-passion

34 Klaverspil, skovbærte, Justin Bieber og værdifulde frimærker

Liv er helt sikker på, at hun har den. Pernille overvejer derimod, om hun har passion uden selv at vide det

36 ”Mit bedste råd: Bare gå i gang”

Hester Callaghan er en ægte grøntsags- og urtekasse-ildsjæl.

40 Den Ultimative Test Hvem er du?

42 ”Præster er ikke tefon-mennesker, hvor alting bare preller af. Indimellem er der noget, der hænger fast, og så må vi stå lidt i blød, inden vi kan bruges igen” På en ganske almindelig arbejdsdag lægger fængselspræst Benny Birk Mortensen øre til historier om drab, skyld og overgreb på børn

48 Tillykke med jubilæet, Spejderbakken

Tre generationer af pigespejdere ser tilbage på sjove oplevelser på ‘Bakken’

50 Nyborg Strand Kursus

Mød en sangerinde og en jægersoldat

51 Delegeretmøde

Sæt kryds i kalenderen den første weekend i maj

Engagehvaffor-noget? Verdensborger Som grønne piger er vi del af en global verden, der emmer af liv og glæde, men også økonomisk krise, global opvarmning, naturkatastrofer, trafficking med mere. De grønne pigespejdere vil vise deres medlemmer, at de er en del af en større verden med dens goder og onder. Derfor skal der blandt andet under emnet Verdensborger arbejdes med temaet ”Hjem”, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvad hjem er, og der sættes fokus på de mange børn, der af forskellige årsager ikke har et hjem. Der skal også arbejdes med temaet ”Mig og mine 10 millioner veninder”, hvor pigerne får et indblik i det globale netværk, som de er en del af som grønne pigespejdere.

Tro og etik De grønne pigespejdere bekender sig til den kristne tro, men hvad betyder det egentligt at være kristen? Hvilket værdisæt lever vi efter som kristne, og hvordan kan det harmonere med en omverden, der er multikulturel?

Tekst METTE MARIE BURGWALD, aktivitetskonsulent

iale, der har res nye aktivitetsmater jde pe es pig ne øn gr De er æsenteret på Engagementsmærker første mærker bliver pr De g. sa s er ind kv og er til formål at tale pig . n 23.-24. november 2013 Nyborg Strand Kursus de eresse og ment” blandt andet int r pikerne i stor stil sætte Hvor udfordringsmær gega en e ny ve, stiller de gerne på en fysisk prø t De n. ke tan e grad krav til mentsmærker i højer er hv n ma r nå være ung, er ikke altid nemt at og tv, blade og venner, af s ke eneste dag påvir aide e ers div al leve op til når man hele tiden sk m de er ell er realitystjern ler, hvad enten det er l-ku g” mi g, dt i ”mig, mi fra Hollywood. Og mi t ren vi el, sk mt, hvilken for turen glemmer vi ne lv. se andre end os faktisk kan gøre for

er ke Encyklopædi betyd Ifølge Den Store Dans

ordet ”engage når n ordet også forstås, forpligtelse. Sådan ka msa s tte espejdere sæ det hos De grønne pig . men med ordet mærke er re ønsker at gøre pig De grønne pigespejde de tte ny at udvikle og ud og kvinder i stand til n, tio isa an og være en org res fulde potentiale er. ud end egne medlemm der rækker længere g nin led an mærkerne give Det vil engagements og Tro r: på de tre emne til ved at sætte fokus rger. bo ns etik, Pige og Verde

Spejderloven og spejderløftet – er et vigtigt pejlemærke for engagementsmærkerne: Som spejder lover jeg at gøre mit bedste for at ære Gud ved at leve efter hans vilje. Derfor skal en spejder: • Tale sandhed • Stifte fred • Dele med andre

Pige Noget af det særlige ved at være grøn pigespejder er, at vi kun er piger. I alle mulige afskygninger. Derfor er dette emne både til piger i stiletter og til piger i gummistøvler. Der sættes fokus på det særlige ved at være pige ved at tage udgangspunkt i den verden, pigerne befinder sig i. Målet er at få pigerne til at reflektere over, hvem de er, så de kan lære sig selv bedre at kende.

• Være en god kammerat • Værne om naturen • Vise hensyn og hjælpe andre • Leve i hjem og samfund med kærlighed og omtanke

// BØGER

Åbn bogen og se en film Nu slipper du for selv at sige dyrelyde, når du læser højt for børnene. ”En værre stinker” og ”Frø fra himlen” hedder to af i alt fire nye børnebøger om de små Hullerikker fra Syvstammetræet, skrevet af Josefine Ottesen. Bøgerne, der tager læseren med på eventyr i skoven, leger med det digitale univers ved hjælp af QR-koder. Når du scanner koderne med en smartphone eller en tablet, kan du se små film om de dyr, Hullerikkerne møder i skoven, og høre hvordan for eksempel en flagermus eller en tornsanger lyder.

Mere udfordring?

Er du NEKTARs nye fotograf? Bliv inspireret med // UDVIKLING

Find dit næste job på pigespejder.dk

Bøgerne, der udgives af forlaget Høst & Søn, lægger op til aktiviteter i naturen og giver mulighed for at teste spirers og smutters viden om dyr. Vejledende pris er kr. 99,95 per styk. Scan koden og hent det gratis opgavehæfte.

// KURSUS

Nyt tværkorpsligt ungdomskursus

Kan du bare ikke få nok af det gode spejderarbejde? Så kast et blik på De grønne pigespejderes nye jobportal, hvor regioner og teams under bestyrelsen leder efter alt fra fotografer til aktivitets-skabere til lejrchefer og hjemmesideudviklere. Du finder jobportalen på www.pigespejder.dk under ”Aktuelt”. Der bliver hele tiden slået nye spændende stillinger op, så kig forbi med jævne mellemrum.

foreningsredskaber.dk Få hjælp til at afholde åbent hus, danne partnerskab med kommunen eller blive mere synlig i den lokale skole. I foråret 2013 blev hjemmesiden foreningsredskaber.dk lanceret, og med den er det blevet nemt og overskueligt at sætte gang i mindre udviklingsprojekter tilpasset den lokale spejdergruppe. Hjemmesiden fungerer som en idédatabase, hvor man klikker sig ind på diverse aktivitetsforslag, der på forskellige måder kan være med til at styrke og udvikle en lokal spejdergruppe eller anden forening. Hver aktivitet er nøje og overskueligt beskrevet, og eventuelle materialer kan downloades fra siden. Aktiviteterne spænder vidt, og man kan både hente inspiration til at arbejde med værdigrundlag, blive bedre til at kommunikere med pressen eller få ideer til at arrangere folkeoplysende møder i lokalområdet. Tanken med hjemmesiden er, at man klikker sig ind på netop de redskaber, der er relevante og vedkommende for ens lokale gruppe og lader det andet ligge til en anden gang. Siden opdateres løbende med nye ideer, så det betaler sig at smutte forbi indimellem – måske umiddelbart inden gruppens ledermøde?  Foreningsredskaber.dk er udarbejdet af Samrådet, som er et politisk samarbejde og netværk mellem syv organisationer, der blandt andet tæller De grønne pigespejdere.

Fællesskab, sjov, ballade og talentudvikling. Kunne du tænke dig at møde spejdere fra andre korps og samtidig komme hjem med nye kompetencer inden for blandt andet ledelse, samarbejde og kommunikation? Spejdercentret Næsbycentret, der ligger nær Glumsø mellem Sorø og Næstved, udbyder nu et helt nyt kursus for unge i alderen 15-20 år. Kurset afholdes fra torsdag den 15. maj til søndag den 18. maj 2014 og bliver i de kommende år gentaget i Store Bededagsferien. Læs mere på www.naesbycentret.dk.

Vi har altid brug for gode fotografier, der viser livet som pigespejder!

// BØGER

// FILM

Kristendom skal da leges

To stærke kvinder på det store lærred

Hvordan var det nu lige med ham der Noa og hans ark? Og hvordan fortæller man historien, så børnene også synes, det er underholdende?

Sms

Tilmeld dig gratis smsservice Skal vi huske dig på en kursus-deadline eller sms’e dig om eventuelle ændringer i det kursus, du allerede har tilmeldt dig? Nu har du muligheden for at modtage en sms, når der er nyt om de kurser og arrangementer, der er relevante for dig.

Bøgerne udgives af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, og sammen med hver bog følger et års adgang til endnu flere aktiviteter og opgaver online. Her får du idéer til at inddrage IT og mulighed for at downloade maleark, illustrationer med mere. Læs mere og se en smagsprøve på bøgerne på www.soendagsskoler.dk.

VIND

”Børnefrø” og ”Juniorfrø” kan blive dine. Svar på følgende spørgsmål:

Gå ind på www. pigespejder.dk og find tilmeldingsformularen under fanebladet ”For pigespejdere”. Det er gratis at modtage beskederne, og du kan nemt afmelde tjenesten igen når som helst.

Naomi Watts og Nicole Kidman portrætterer to af de mest omtalte kongelige personligheder gennem tiderne i filmene ”Diana” og ”Grace of Monaco”, der spilles i de danske biografer. Begge døde på tragisk vis i en bilulykke som henholdsvis 36-årig og 52-årig, men nåede i deres korte liv at sætte et udødeligt aftryk på verden. Foto: SF Film

“Børnefrø” og “Juniorfrø” er to nye inspirationsbøger, der hjælper dig med at give børnene indblik i kristendommen gennem leg, teater og historier. “Børnefrø” er for de helt små fra 4 år til 3. klasse. Med 43 samlinger kommer bogen godt rundt i hele Bibelen og guider dig til at tale om teksterne med børnene. “Juniorfrø” er for de lidt ældre i 4.-6. klasse og bygger i høj grad på fortælling gennem aktiviteter.

Efterårets og vinterens premierefilm fortæller om to ikoner, prinsesse Diana og Grace Kelly, der satte deres tydelige præg på kvinder verden over.

Filmen om prinsesse Diana, der spilles af Naomi Watts, sætter fokus på de sidste to år i hendes liv, hvor hun var aktiv i kampen mod landminer i udviklingslande, og ikke mindst på hendes forhold til Dr. Hasnat Khan og Dodi Fayed. ”Diana” har premiere den 26. september 2013. ”Grace of Monaco” har premiere den 23. januar 2014.

Nicole Kidman spiller den tidligere Oscarvindende skuespillerinde Grace Kelly i ’Grace of Monaco’. Filmen fortæller historien om hendes ægteskab med Monacos prins Rainier III og om hendes identitetskrise i en tid, hvor Frankrig truer med at invadere Monaco.

HVOR MANGE SAMLINGER ER DER I ”BØRNEFRØ”?

– og send svaret sammen med navn, adresse og telefonnr. til tr@pigespejder.dk. Skriv ”Konkurrence” i emnefeltet. Sammen med bøgerne følger et års adgang til online-databasen fyldt med aktiviteter. Foto: Scanbox

// APP

Hvor skal vi sove i nat?

3 NYHEDER FRA WEBFRYD.DK

Lyn ned, fold ud Endelig et penalhus, der holder! Har du også prøvet at hælde hele penalhusets indhold ud i frustration over ikke at kunne finde den blå kuglepen? Så har Webfryd løsningen. Det nye penalhus fra pigespejdernes webshop er så supersmart, at dine kammerater også bliver grønne – af misundelse. Lyn ned, fold ud, og så står dine tusser og penne flot og overskueligt ved din side. Det bedste er, at det kun koster 50 kroner. Skynd dig at bestille det på www.webfryd.dk. Der er et begrænset antal.

Pigespejder i front Cool t-shirt kun for teens. 100% bomuld i kraftig kvalitet. Oversize. Gør dig til festens midtpunkt. Behøver vi sige mere? T-shirten fås i størrelse 12, 14 og 16 år og koster 200 kroner.

Undersøgelse

Det ta’r kun fem minutter... Sig din mening om NEKTAR og vind en lækker præmie. NEKTAR er dit blad, og din mening er vigtig, så vi kan skrive om det, der interesserer dig. Derfor håber vi i redaktionen, at du har lyst til at deltage i vores online-fokusgruppe. Du skal blot afsætte fem minutter to gange om året på at udfylde et elektronisk spørgeskema om magasinets indhold. Ønsker du at hjælpe, vil du modtage et link til undersøgelsen et par uger efter udgivelsen. Alle besvarelser er med i lodtrækningen om en præmie.



Del et kløver med din veninde En til mig og en til dig. Som en del af den nye medlemskampagne, “På plasketur med Pip”, har De grønne pigespejdere fået fremstillet et særligt venindekløver, der kan deles i to. Når du har fået en veninde til at melde sig ind og blive pigespejder sammen med dig, kan I dele det fine vedhæng imellem jer og hænge det om halsen eller på skjorten. Pris 25 kroner.

Scan koden med din tablet eller smartphone og tilmeld dig fokusgruppen med det samme.

VIND Du kan også sende en mail til redaktør Tania Rusbjerg på tr@pigespejder.dk. Blandt alle, der har meldt sig til senest den 31. oktober, trækker vi lod om et gavekort på 200 kroner til Inspiration.

Nok er sommeren forbi, men med det rette udstyr kan det stadig være en fornøjelse at overnatte i naturen. Med Shelter App’en kan du nu nemt og hurtigt finde sheltere og primitive overnatningspladser i det danske land. App’en giver dig mulighed for at søge efter bynavne og giver dig samtidig en rutevejledning. Du kan søge på overnatning med eller uden bålplads, bad og vandhane, og taste dine favoritter ind, så du også har adgang til dem, når du er offline.

 App’en er gratis og kan downloades fra Apples App Store og Google Play. Har du ikke en smartphone eller en tablet, kan du søge på sheltere på www.udinaturen.dk.

// FORTÆL

Hvad sker der i din spejdergruppe? Del de gode historier med resten af korpset. Grønne pigespejdere er sjove, skøre, kreative, udforskende mennesker, og hver eneste uge finder der spændende aktiviteter sted rundt om i landets spejderhytter. De historier skal deles! Måske kan jeres detektivløb eller brandmands-besøget inspirere andre? I behøver ikke at klæde jer ud som kæmpe grøntsager eller bygge verdens længste frokostbord. Mindre kan også gøre det. Skriv en mail til tr@pigespejder.dk og send gerne en stak billeder i høj opløsning med, hvis arrangementet allerede har fundet sted. Måske bliver det din gruppe, du kan læse om i det næste NEKTAR eller Spejderi.

// STØTTE

Søg op til 10.000 kr. fra ny pulje Kan du få flere nye frivillige ud i naturen? En nyoprettet pulje giver mulighed for at søge tilskud til for eksempel fortæring, transport, annoncering og lokaleleje. Formålet er at hjælpe lokale frivillige foreninger til at starte en indsats for at afprøve nye måder at involvere eksterne frivillige. Det kan blandt andet være friluftsoplevelser, der inkluderer grupper som normalt ikke er aktive i naturen, såsom beboere i belastede boligområder eller socialt udsatte.  Læs mere på www.friluftsraadet.dk under ‘Tilskud til friluftsliv’ og ‘Flere frivillige i naturen’.

KALENDEREN Se flere spændende arrangementer på www.pigespejder.dk, hvor kalenderen løbende bliver opdateret, og du kan tilmelde dig og læse mere om hvert event.

2013 13.-17. OKTOBER 2013

// AKTIVITETER

Fra BUSK til kirke Med det nye materiale fra BUSK i hånden er din spejdergruppe klar til årets samarbejde med den lokale kirke om en børne- og familiegudstjeneste.

UNGleder 1 kursus UNGleder 2 kursus UNGleder 3 kursus 25.-27. OKTOBER 2013

Adventurepigerne inviterer udenfor i kulden 15.-17. NOVEMBER 2013

12 års kursus 23.-24. NOVEMBER 2013

Nyborg Strand Kursus 28. DECEMBER 2013

Nytårsskihop i Østrig

2014 24.-26. JANUAR 2014

12 års kursus 25. JANUAR 2014

// SUNDHED

Spejderledere har mindre risiko for forhøjet blodtryk Det er ikke kun sjovt og lærerigt at være frivillig, det er også godt for helbredet. Frivilligt arbejde kan nedsætte risikoen for forhøjet blodtryk markant. Et studie af 1.654 mennesker med en gennemsnitsalder på 64 år viser, at de deltagere, der var aktive i mindst 200 timers frivilligt arbejde om året, reducerede deres risiko for forhøjet blodtryk med 40 procent. 60 procent af de medvirkende var kvinder. Og blodtrykket er ikke det eneste, frivilligheden gavner, viser undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”Psychology and Aging”, som udgives af The American Psychological Association. Også fysikken og det mentale bliver påvirket i en positiv retning. Så spejd endelig videre derude. Det er sundt!

PigespejderLAB

Til vands, til lands og i luften med Adventurepigerne 03.-04. MAJ 2014

Delegeretmøde 2014

Svar på DUT (Den ultimative test), side 40-41

KR. HIMMELFARTSFERIEN

Flest A’er Du er enestående! Smuk udvendig og indvendig. Du er fantastisk og skabt til noget stort. Når du tvivler på dit eget værd, så husk, at der i hele verden kun findes én af din slags! Det gør dig dyrebar og uerstattelig.

UNGleder 2 kursus

Flest B’er Du er enestående! Smuk udvendig og indvendig. Du er fantastisk og skabt til noget stort. Når du tvivler på dit eget værd, så husk, at der i hele verden kun findes én af din slags! Det gør dig dyrebar og uerstattelig.

16.-20. APRIL 2014

Flest C’er Du er enestående! Smuk udvendig og indvendig. Du er fantastisk og skabt til noget stort. Når du tvivler på dit eget værd, så husk, at der i hele verden kun findes én af din slags! Det gør dig dyrebar og uerstattelig.

 BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke og er et initiativ, som De grønne pigespejdere står bag sammen med FDF, KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK samt KFUMs Idrætsforbund.

Imagine more: ”Strategisk ledelse” (WAGGGS lederkursus)

PS. Undrer du dig over, at der står det samme alle tre steder? Det er ikke en fejl. Det er hverken din vægt, hårfarve, præstationer eller andres meninger, der definerer dig. Uanset, hvad du har svaret på spørgsmålene, eller om dine svar ændrer sig med tiden, vil du altid være skøn og dejlig og bære på et kæmpe potentiale! Hvis du ikke selv tror på det, så bare vid, at det gør vi.

21.-23. MARTS 2014

Den 27. oktober er det BUSK-søndag. På www.buskgudstjeneste.dk ligger der derfor to helt nye gudstjeneste-forslag, der kan bruges i et samarbejde med den lokale kirke. Idéen med materialet er, at lokale ledere kontakter deres sognekirke og sammen med præsten planlægger og udfører en gudstjeneste. Materialet er sat sammen, så gruppen kan være aktiv på mange niveauer. For eksempel kan børnene hjælpe med at pynte kirken eller læse bønner op. Det ene forslag bygger over lignelsen om den gældbundne tjener, som er søndagens tekst den 27. oktober, på BUSK-dag. Det andet er til en ungdomsgudstjeneste over temaet ”Venskab på trods”.

// STØTTE

// UDFORDRINGSMÆRKER

Trænger spejderhytten Spejdertil et løft? klintens nye

Nye mærker til spirer og smutter

Lejr

Søg økonomisk støtte til ombygning senest 15. november. Er spejderhytten lidt slidt og af ældre dato? Trænger den til en modernisering? Så har Lokale og Anlægsfonden en pose penge, de gerne vil af med til netop dette formål. Fonden vælger i alt tre spejder- eller friluftsgrupper, som får støtte til deres ombygningsprojekt. Grupperne skal selv kunne finansiere halvdelen, mens den anden halvdel plus eventuelle arkitekthonorarer og udgifter til workshops betales af fonden. Ansøgningsfristen er 15. november. Læs mere på www.loa-fonden.dk under nyheder og pressemeddelelser 2013.

centerlejr

Vidste du, at sild kommunikerer via prutter?

Sjov, udfordring og en masse nye grønne veninder.

I de tre nye udfordringsmærker til spirer og grønsmutter er der lagt op til spas med blandt andet dyr under havets overflade, trafiksikkerhed og gakkede gangarter. Det bliver vådt, sjovt og udfordrende, når børnene skal gøre sig fortjent til de nye seje mærker med titlerne ”Vandplaskere”, ”Grænseboksere” og ”Hikegik”. Læs mere på www.pigespejder.dk. I løbet af efteråret og foråret afsløres yderligere ni udfordringsmærker.

Som noget nyt afholder Spejderklinten en centerlejr i 2014. Spejderklinten er en af De grønne pigespejderes kursusejendomme og ligger i et skønt naturområde ved Limfjorden. Sæt kryds i kalenderen i uge 28 (lørdag den 5. juli til lørdag den 12. juli). Klintefolket lover masser af spas og fantastisk fællesskab. 

Er jeres spejderhytte lige så fin som denne? Ellers kan den blive det med støtte fra Lokale og Anlægsfonden.

Læs mere på www.spejderklinten.dk // REJSER

Ud i verden på spejdermanér

// UNDERVISNING

Sigurd og Snapper på vej til alle spejdergrupper

Spejder-Rejser er klar med programmet for 2014.

Hold øje med dvd-boksen ”Sigurds historier om at være til”.

Foto: Franz Henriksen, Kajsfoto.dk

10 nye film med Sigurd og tøjdyret Snapper skal gøre det lettere at tale med børn om kristendommens betydning for vores måde at være mennesker på i dag. Dvd-boksen er en gave fra Danmarks Kirkelige Mediecenter til blandt andet De grønne pigespejdere i anledning af centerets 25-års jubilæum. Med udgangspunkt i følelser som for eksempel skyld og tilgivelse bliver Snapper i filmene klogere på kristendommens betydning for vores måde at leve livet og behandle andre mennesker på. Som når hun kommer til at smadre Sigurds yndlingskop, men bestemt ikke mener, det er hendes skyld og alligevel har så mærkeligt ondt i maven hele dagen. Dvd-boksen bliver uddelt til alle grupper i løbet af vinteren.

Tag med til Rumænien, Sylt, Bosnien-Hercegovina, Finland eller Færøerne. Spejder-Rejsers ture er åbne for spejdere fra alle korps, og programmet for 2014 er pakket med bjergvandring, gamle slotte, skumfiduser, søpapegøjer og et møde med lokale spejdere. Turguider er engagerede spejdere, der lover deltagerne én på opleveren. Læs mere om rejserne på www.spejder-rejser.dk.

Spejder-Rejser har tidligere været i Tunesien og ride på kameler.

Nyt tværkorpsligt ungdomskursus for 15-20 årige på d e m g Føl

profectus.me facebook.com/profectusme

Er du klar til at blive forvandlet? Næsbycentrets dugfriske kursus for alle spejdere mellem 15 og 20 år er helt oppe i skyerne og helt fladt på græsset. Igennem dit valg af workshop bestemmer du dit fokus, men vi lover dig udfordringer til personlig udvikling. Læn dig tilbage og flyv afsted. Det er dig der er i centrum dig og alle dine venner.

St. Bededagsferien - 15.-18. maj 2014 - Næsbycentret // REKORD

Verdens længste frokostbord De grønne pigespejdere deltog i rekordforsøg. 439 meter og 49 centimeter. Så langt var det bord, som De grønne pigespejdere i Nykøbing Sjælland byggede i juli måned i samarbejde med blandt andet KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps og FDF. Der blev brugt i nærheden af 800 rafter og fire kilometer reb til at bygge frokostbordet, som efter sigende får en plads i Guinness Rekordbog som verdens længste frokostbord. Cirka 500 mennesker mødte op for at nyde sommervejret og deres medbragte mad ved bordet, der nu er taget fra hinanden igen.

Når jeg engang står med det ene ben i kisten, vil jeg sige sandheden om kvinder, skynde mig at trække det andet ben efter og lukke låget. LEO TOLSTOJ – russisk forfatter

Troldefines ’mor’ lder 60 år

Et liv med mørke huer og sprødt papir Tekst og foto TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

Hun har kreeret kostumer og kulisser til Robert Hansen, Marguerite Viby, Axel StrĂ¸bye og store dele af skuespillerholdet fra Matador. â&#x20AC;?Det var min spejdertid, der sparkede gang i det kreative, og som lĂŚrte mig at arbejde sammen med de mange â&#x20AC;&#x2122;weirdosâ&#x20AC;&#x2122;, som teaterbranchen er fuld af,â&#x20AC;? fortĂŚller scenograf Kirsten Victoria Lind.

irsten Victoria Lind hiver en kasse frem fra reolen. Inde i den ligger 365 tegninger, ĂŠn for hver dag i et helt ĂĽr. Kassen er en slags dagbog over en periode i hendes liv, hvor mĂ¸rket fyldte for meget. â&#x20AC;?Jeg havde ikke mĂŚrket, at jeg var pĂĽ vej ned pĂĽ bunden, fĂ¸r jeg var der. Men pludselig kĂ¸rte jeg pĂĽ reservetanken. SĂĽ den 25. februar 2011 besluttede jeg at tegne en tegning hver dag i et ĂĽr.â&#x20AC;? Den 28. marts 2011 tegner Kirsten Victoria Lind sig selv, der kigger op fra et hul. Teksten lyder: â&#x20AC;?Hallo deroppe â&#x20AC;Ś.. er der nogen!!!â&#x20AC;? Den 9. oktober er der en sort klat pĂĽ papiret, og ordene â&#x20AC;?Inside my headâ&#x20AC;? smyger sig udenom. Hvor andre ville trĂŚkke dynen op over hovedet og vente pĂĽ, at verden forandrede sig, er Kirsten Victoria Lind vokset op med at tage livet i egen hĂĽnd. â&#x20AC;?Det lĂŚrte jeg som spejder; At det skal fungere. Man skal fungere. No matter what. Og tegningerne blev en form for terapi for mig.â&#x20AC;? Spejder blev mit fristed Kirsten Victoria Lind tilbragte sin barndom i Hans Egedes Kirke pĂĽ Ă&#x2DC;sterbro i KĂ¸benhavn, hvor hendes far var kirketjener og boede med familien i en af tjenesteboligerne. â&#x20AC;?Jeg var en stille pige. Kraftig. Boede i en kirke og gik til spejder. Det var absolut ikke moderne. Mine klassekammerater stjal min madpakke og gav mig vaskere,

nĂĽr vi fik fri. Jeg kunne ikke fordrage at gĂĽ i skole. Jeg hĂ¸rte ikke til. Men til spejder, der kunne jeg vĂŚre mig selv. Det blev mit fristed, hvor mine jĂŚvnaldrende lyttede til mig. Der var en accept uanset hudfarve og hĂĽrfarve. Alle var velkomne.â&#x20AC;? BĂĽde Kirsten Victoria Linds far og mor var grĂ¸nne spejdere og mĂ¸dte hinanden i uniformen. Gruppen holdt til i kirken, og om sommeren, nĂĽr kirken var tom, blev den udlejet til spejdere fra hele verden. â&#x20AC;?Jeg bliver fornĂŚrmet, nĂĽr folk siger, de gĂĽr til spejder. Jeg gik ikke til spejder, jeg VAR spejder. Og uden det ville jeg ikke vĂŚre, hvor jeg er i dag,â&#x20AC;? siger hun. Gang i det kreative â&#x20AC;?Kender du det, nĂĽr man har skrevet pĂĽ begge sider af et stykke papir, sĂĽ bliver det sĂĽ lĂŚkkert sprĂ¸dt?â&#x20AC;? Kirsten Victoria Lind griber et ark papir, gnider det mellem fingrene og ser helt lykkelig ud. Hendes arbejdsvĂŚrelse i underetagen af huset i BrĂ¸nshĂ¸j er et slaraffenland for mennesker, der elsker knapper, velour, kantebĂĽnd, farveblyanter, pailletter â&#x20AC;&#x201C; og sprĂ¸dt papir. Her bliver der ikke spist almindeligt slik, men salmiaklakrids med chili og tranebĂŚr, og nĂĽr mobilen ringer, kigger hun pĂĽ displayet og siger: â&#x20AC;?Den taâ&#x20AC;&#x2122;r tomatsvareren.â&#x20AC;? Som ung drĂ¸mte Kirsten Victoria Lind om at blive balletdanserinde.

Til spejder ku e jeg vĂŚre mig selv. Det blev mit isted, hvor mine jĂŚvnaldrende ly ede til mig. Der var en a ept uanset hudfarve og hĂĽrfarve. â&#x20AC;?Men som min mor sagde; Jeg havde en lidt anden volumen.â&#x20AC;? I stedet fandt hun ud af, at det var sjovt at lave teater, nĂĽr der var spejderfest. â&#x20AC;?Jeg har altid godt kunne lide at sy og tegne, men spejder var med til for alvor at fyre op under den side af mig.â&#x20AC;? Efter 10. klasse â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;?16 ĂĽr og aldrig blevet kysset,â&#x20AC;? som hun selv siger det â&#x20AC;&#x201C; kom

Kirsten Victoria Lind i lære som billedvæver. Hun arbejdede en overgang som stoftrykker, inden hun fik en studieplads på det, der i dag hedder Kunstakademiets Designskole. Siden har hun arbejdet som scenograf og dukkemager hos blandt andet DR, Det Kongelige Teater og Teatret ved Sorte Hest, som hun var med til at starte i slutningen af halvfjerdserne. Den berusede balletdanserinde ”Teaterbranchen tiltrækker alle mulige ’weirdos’. Men som spejder har jeg lært at

omgås mennesker. Alle slags. Og at holde af vores fejl,” siger Kirsten Victoria Lind. ”Og når man arbejder med skuespillere, er der altid nogle, der ved bedre, og så skal man finde en pæn, diplomatisk måde at overføre sine tanker om kostumer og kulisser på.” Hun er ikke meget for at nævne navne fra sit arbejdsliv, men kan ikke lade være med at fortælle om en kendt balletdanserinde, som hun hele sin ungdom havde set op til. Det var en stor dag, da hun som ung assistent for en scenograf endelig skulle møde sit idol til en kostumeprøve.

”Klokken var otte om morgenen, da hun ankom skidefuld og iført meget lidt tøj. Hendes chauffør var nødt til at bære hende op ad trapperne. Dér fandt jeg ud af, at store idoler også bare er mennesker.” Hvorfor er der ingen mand til mig? ”En teaterforestilling er ikke meget anderledes end en spejderlejr. Begge er en form for produktion,” siger Kirsten Victoria Lind. ”Som skuespiller kræver det, at man kan stole på dem, der laver lys, kostumer og dekorationer. Man skal have tillid til andres arbejde. På lejr skal man kunne stole på,

Klo en var o e om morgenen, da hun ankom skidefuld og ifĂ¸rt meget lidt tĂ¸j. Hendes chauffĂ¸r var nĂ¸dt til at bĂŚre hende op ad tra erne. DĂŠr fandt jeg ud af, at store idoler ogsĂĽ bare er me esker. at der er nogen, der har styr pĂĽ bĂĽlet, og at teltene er sat ordentligt op, sĂĽ de ikke falder sammen i lĂ¸bet af natten. Man skal fĂĽ det til at fungere.â&#x20AC;? FĂĽ det til at fungere. PrĂŚcis, som nĂĽr livet bedst tegnes som en sort klat pĂĽ et stykke papir, og man opdager, at man kĂ¸rer pĂĽ reservetanken. Kirsten Victoria Lind har oplevet de mĂ¸rke klatter flere gange i sit liv. â&#x20AC;?Som 30-ĂĽrig tĂŚnkte jeg over, om jeg skulle have bĂ¸rn, og hvorfor der ikke var nogen mand til mig? SĂĽ mĂ¸dte jeg Klaus og fik to dĂ¸tre og startede et nyt liv. SĂĽ blev jeg pludselig i tvivl, om jeg var en god nok mor, og om kĂŚrligheden var stĂŚrk nok til at bĂŚre.â&#x20AC;?

BĂĽlsange pĂĽ hospitalet I 2004 skete det fĂ¸rste af mange dĂ¸dsfald, som over en ĂĽrrĂŚkke sendte Kirsten Victoria Lind ned i mĂ¸rket. â&#x20AC;?Min mor, min sĂ¸ster og jeg sad pĂĽ hospitalet og holdt min far i hĂŚnderne, mens vi sang gamle bĂĽlsange. Vi fortalte ham, at han havde vĂŚret en god far, og i al sin grufuldhed var det en smuk oplevelse. Da vi var taget hjem, ringede personalet kl. fire nĂŚste morgen og fortalte, at han var dĂ¸d. I ĂĽrene efter mistede jeg flere af de mennesker, der stod mig meget nĂŚr. Blandt andet en rigtig god veninde, der plejede at sige: â&#x20AC;?Du og jeg er som korkpropper â&#x20AC;&#x201C; vi flyder ovenpĂĽ.â&#x20AC;?â&#x20AC;? Den 1. december fylder Kirsten Victoria Lind 60 ĂĽr. De mange tab har gjort hende

En teaterforestiď&#x203A;&#x20AC;ing er i e meget anderledes end en spejderlejr. Be e er en form for produktion

opmærksom på, at hun ikke er udødelig, hvilket har forskrækket hende. ”Jeg vil gerne kunne sige noget klogt om det,” siger hun. ”Men jeg håber bare for andre, at de opdager det, inden de dør. Det har lært mig at glæde mig over de små ting. Et sprødt stykke papir for eksempel. Der er altid et eller andet, der er godt.” Den 15. november 2011 tegner Kirsten Victoria Lind sig selv, der vander to spirende planter med påskriften ”Glæde” og ”Overskud” på krukkerne. Og egentlig har hun slet ikke tid til at tænke på hverken mørke huller, pension eller døden. Lige nu har hun gang i kulisser og rekvisitter til fire forskellige forestillinger, og balkortet er også fyldt ud hele næste år.

Måske husker du Troldefine fra De grønne pigespejderes smuttekit i 2002? ”Hun har lomme i sin kjole, der kan ligge fire stole,” sang vi dengang. Det var Kirsten Victoria Lind, der tegnede Troldefine med det viltre røde hår og den grønne kjole.

Sommerminder Sikke en sommer, det har været! Og findes der noget bedre end at have brugt ferien sammen med spejderveninderne? Mens vi glæder os til næste års eventyr, kan du nyde Gentofte-Vangede Gruppes feriebilleder fra Kroatien.

Sejlerchic. Birna B. Christensen på bølgen blå.

Spejder – vækker en tiger i mig!

Hvem kommer først til toppen! Iben Lund-Rasmussen gi’r den god gas på vej op ad klipperne.

Findes der et mærke for

 Anna Riis Jensen og Benedikte Lyng tager en slapper i varmen.

’coolness’?

 Kirkebesøg – man er vel grøn spejder.

Foto KATJA LUND-RASMUSSEN

Sommerminder fra Kroatien 2013

 Rygsækken er pakket. Kathrine Klaumann er klar til nye udfordringer.

 Sig: ”piiiiiiiiiigespejder”!

 Mad, hygge, sol, fælless kab. Ahhh…

 Pigespejdere i ny, rød uniform.

Passion Der er tre ting, der især karakteriserer en passioneret person: EN PASSIONERET PERSON elsker det, hun gør, så meget, at hun til enhver tid vil gøre det gratis. Lønnen er ikke det vigtigste. EN PASSIONERET PERSON bliver ved med at gøre det, hun gør, selvom det ikke er ’cool’. EN PASSIONERET PERSON drives af et indre kald. Ikke af en ydre forventning.

PASSION I dette NEKTAR stiller vi skarpt på passion, og præsenterer dig for en håndfuld mennesker, der alle har en holdning til at brænde for noget; Hvad enten det er en drøm, der er værd at risikere livet for, eller et ønske om at gøre hverdagen lidt grønnere for os alle sammen. At stræbe efter stjernerne

Hvad brænder du for?

Klummer

Adopt a box

”Drømme og passion er det, der gør os til mennesker.” Filminstruktør Berit Madsen har i fire år fulgt en iransk pige, der imod alle odds drømmer om at blive astronaut. Side 24-29

”Jeg brænder for spejder, fordi det er en af de største glæder i livet at kunne hjælpe piger med at udvikle sig.” En håndfuld pigespejdere sætter ord på deres spejderpassion. Side 30-33

”Jeg elsker at skrive, elsker følelsen, når fingrene suser hen over tastaturet, den kriblende følelse helt ud i tæerne, når jeg mærker, at der ud af alt skriveriet kommer noget godt.” For Liv er skriveblokering det samme som at falde af en hest og brække et ben. Side 34-35

Det bedste råd, jeg kan give, er bare at gå i gang. For meget planlægning kan undergrave motivation og handlelyst.” Hester Callaghan er en af ildsjælene bag det to år gamle projekt Adopt-A-Box, der siden sommeren 2012 har pyntet Århus’ gader med grøntsagskasser. Side 36-39

At stræbe efter stjernerne Berit Madsens første dokumentarfilm, der netop har haft premiere i de danske biografer, handler om at turde følge sine drømme. Men undervejs i optagelserne betød det, at hun måtte overveje, om det var værd at sætte sit eget og sin hovedpersons liv på spil for at få filmen i kassen.

PASSION

Det er bestemt ikke ufarligt at lave film i Iran, og sædvanligvis er det slet ikke muligt at få lov. Men den danske filmin-

Hendes dokumentarfilm, ”Sepideh – Drømmen om stjernerne”, følger den iranske pige Sepideh, fra hun er 15 til 18 år gammel. Filmen skildrer Sepidehs drømme og kamp for at blive astronaut, samtidig med at familien prøver at holde Sepidehs ben på jorden. Men hvorfor er det interessant at lave en film om en iransk pige med astronautdrømme?

Et virkeligt drama Første gang, Berit Madsen fik kendskab til Sepideh, var hun på vej til Iran. Undervejs på rejsen hørte hun om en astronomifestival, hvor unge piger og drenge var ude om natten for at se på stjerner. ”Det burde slet ikke kunne lade sig gøre i Iran, hvor piger og drenge sædvanligvis ikke må være sammen, og slet ikke om natten uden at være i familie eller gift.”

Foto: Mohammad Reza Jahan Panah

Pludselig får de en særdeles foruroligende besked. Deres iranske co-producer er blevet fængslet og ført til det berygtede Evinfængsel i hovedstaden Teheran. Her skyes ingen midler, og både tortur og henrettelser finder jævnligt sted. Tankerne og frygten trænger sig på, for hvad kommer det nu til at betyde for den dokumentarfilm, de er ved at lave om Sepideh og hendes stjernedrømme? Bliver holdet det næste, der bliver anholdt, og hvad med Sepideh? For slet ikke at tænke på hvad, der vil ske med co-produceren.

struktør Berit Madsen og hendes iranske filmhold har fået en hel unik tilladelse til at følge og filme Sepideh, der drømmer om at blive astronaut. Berit er gift med en iraner, og hendes kendskab til landet, kulturen og sproget har hjulpet hende ind i det ellers meget lukkede Iran, hvor den frie presse har meget trange kår.

Foto: Pernille Skovgaard Poulsen

et er en kold, kold nat i Iran. På trods af utallige lag tøj, er fødderne iskolde og stive. Det føles som om, tæerne snart falder af. Stjernerne lyser klart, og 15-årige Sepideh er fordybet med teleskopet rettet mod stjernerne. Endnu en gang har dokumentarfilminstruktør Berit Madsen og hendes filmhold fulgt Sepideh op til det sted, hvor hun observerer stjerner.

”Jeg vil gerne vise,

at drømme kan eksistere overalt (…) Men Sepideh er også et godt eksempel på, at hvis man drømmer højt, må man også tage konsekvenserne. Der er ikke noget, der kommer af sig selv.

Foto: Paul Wilson

Berit Madsens undren fik hende til at besøge festivalen, hvor hun mødte Sepideh. ”Allerede fra det første møde med Sepideh stod det klart for mig, at der var så mange dramaturgiske elementer og konflikter i Sepidehs liv, at her var der mulighed for at lave en film, jeg selv ville have lyst til at se.” Sepideh bor sammen med sin mor og bror. Hendes far er død, og på dødslejet har hun lovet ham, at hun vil blive til noget stort. For farens arv har hun købt det teleskop, som hun nat efter nat tager med op til sit udkigssted. Men det er ikke ufarligt at have den passion, Sepideh har. Hendes natlige udflugter giver anledning til sladder, og hendes onkler truer med at slå hende ihjel.

Det er ikke ufarligt at have den passion, Sepideh har, fortæller Berit Madsen. De natlige udﬂugter giver anledning til sladder, og hendes onkler truer med at slå hende ihjel.

PASSION Foto: Mohammad Reza Jahan Panah

En universel historie For Berit Madsen er det allervigtigste med filmen at fortælle en stor universel historie om at kæmpe for sine drømme og tage livtag med livet. Noget, hun mener, man kan genkende uanset hvor man bor. ”Det, jeg finder interessant i Sepidehs historie, er netop det genkendelige. Drømme og passion er det, der gør os til mennesker. Sepideh er der, hvor voksenlivets alvor presser sig på, hvilket er et af de mest udfordrende, sårbare og alligevel skønne tidspunkter i livet. Her skal der tages store valg. At Sepidehs udfordringer er så radikale, gør blot historien tydeligere.” Sepidehs drømme og kampen for at nå stjernerne har også påvirket Berit til at stille essentielle spørgsmål til sig selv. ”Jeg kan da også tage mig selv i at stå op om morgenen, kigge mig i spejlet og tænke ”Shit, lever jeg det liv, jeg gerne vil?” At følge i hælene på Sepideh gen-

nem flere år har fået mig til at stille det spørgsmål et par gange eller to.”

Virkeligheden er større end fiktionen Da co-produceren bliver sat i fængsel, bliver folkene i produktionsholdet bange. De frygter for co-producerens liv og, at de bliver de næste. Desuden bekymrer de sig om de mange timers film og materiale, der er på co-producerens kontor. Samtidig føler holdet også et stort ansvar over for Sepideh. ”Den umiddelbare reaktion var selvfølgelig at flygte,” siger Berit Madsen. Men hun og det iranske filmhold beslutter sig for at blive. ”På sin vis har filmens tilblivelse og historien om Sepideh samme præmis. Lige så vel som Sepideh må være snu og balancere på et knivsæg, har jeg også et ansvar. Hvis hun tør, så skal jeg også turde at følge filmen til dørs.” Det burde ifølge Berit Madsen slet ikke

”Turde du altid stole på dig selv?” spørger Sepideh det billede af Albert Einstein, hun har hængende på væggen.

kunne lade sig gøre at filme i Iran i fire år. Ligesom det ikke burde kunne lade sig gøre, at Sepideh er ude om natten. ”Virkeligheden bliver større end fiktionen, og det er det, der gør det så spændende.” Den iranske co-producer har endnu ikke fået en endelig dom, men hun blev fængslet for landsforræderi for at have samarbejdet med udlandet, hvor hun ikke burde gøre det i en iransk optik. Potentielt er straffen dødsstraf. Fængslingen er et eksempel på, hvor uforudsigelig Iran er. Selvom man har tilladelserne i orden, kan man aldrig vide, hvad der sker i morgen, fortæller Berit Madsen.

Drømme kan leve overalt De iranske forhold er en stor udfordring for både Sepideh og filmholdet. Men for

Foto: Mohammad Reza Jahan Panah

”Man har hele tiden

et dobbelt bogholderi kørende. Hvem siger man hvad til, når man ved, at efterretningstjenester og secret service hele tiden holder øje med en.

Berit Madsen er Sepidehs iranske baggrund netop ikke det mest interessante. Motivationen er at servere et stærkt drama, der gerne skal få både tårer og gyset frem. Hun fortæller, at hun ikke har lyst til at tage folk på kulturopdragelse eller lave offerhistorier. ”Det interessante for mig er at se bag om stereotyperne og finde menneskene bag. Det er meget mere interessant. Jeg vil gerne vise, at drømme kan eksistere overalt. For tør man drømme, har man også troen på, at livet kan én noget godt, og at man kan forme sit eget liv. Men Sepideh er også et godt eksempel på, at hvis man drømmer højt, må man også tage konsekvenserne. Der er ikke noget, der kommer af sig selv. Hun knokler nat efter nat, næsen er ved at fryse af, og onklerne truer med at slå hende ihjel, hvis hun ikke retter ind. Men hun bliver ved, for hun er klar over, at hvis hun skal nå sit mål, skal hun være dygtig.” Selvom Berit Madsen er i slutningen af

40’erne, er den meget yngre Sepideh en kilde til inspiration for hende. ”Sepideh er en evig inspirationskilde for mig. Det er hun sgu. Den drivkraft hun har, tror jeg, kan tale til os alle sammen. Samtidig finder jeg det interessant, at hun bryder med rationaliteten. Det er jo egentlig helt gakket at tro på, at man kan blive astronaut, når man oveni købet bor et sted, hvor selv små drømme har svære vilkår! At stræbe efter stjernerne er en god metafor, og i dette tilfælde er det også vældig konkret.” Berit Madsen konstaterer med et smil på læben, at det heller ikke er rationelt at lave film i Iran. ”Man har hele tiden et dobbelt bogholderi kørende. Hvem siger man hvad til, når man ved, at efterretningstjenester og secret service hele tiden holder øje med en.” Undervejs i processen har Berit Madsen også måttet sige ’skråt op med fornuften’, men hun understreger, at det sam-

PASSION Foto: Pernille Skovgaard Poulsen

tidig er vigtigt at gøre sig bevidst om, hvad det er man har gang i. ”Passion er irrationel og man skal tit forklare sig. Men livet behøver ikke være pragmatisk.”

Med drømme kommer tvivl Med store drømme følger også tvivl. I filmen hører man Sepideh læse op af sin dagbog. Adresseret til Albert Einstein spørger hun: ”Turde du altid stole på dig selv?” Netop tvivlen finder Berit forstærkende for Sepidehs karakter. ”Tvivl er ikke kun et problem. Jeg tror, at tvivl er med til at hjælpe mennesker med at finde ud af, om de er på rette vej. Og det gør Sepideh endnu mere interessant og menneskelig. For vi kan alle føle tvivl.” Vilje og tvivl følges ad. Samtidig med sin egen tvivl skal Sepideh også forholde sig til omgivelsernes fordomme, og det vil hun blive ved med at skulle. I løbet af de fire år, hvor Berit Madsen har fulgt Sepi-

deh, har hun også selv haft sine tvivl om projektet, fordi hun har følt et stort ansvar over for Sepideh og hendes familie. ”Sepideh og hendes mor har vist mig en stor tillid ved at lukke et filmhold ind i deres hjem og liv, og det forpligter.” Men samtidig har Sepidehs ukuelige vilje og hårde arbejde også inspireret Berit Madsen til at fortsætte på trods af udfordringer: ”Against all odds skulle filmen bare laves. Hvor Sepidehs drømme bærer hende hen, det må filmen afsløre.”

Tekst PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

”SEPIDEH – Drømmen om stjernerne” havde premiere den 2. oktober. Filmen er Berit Madsens første dokumentarfilm i spillefilmslængde. Berit Madsen er uddannet antropolog fra Århus Universitet, filminstruktør fra Les Ataliers Varan i Paris og har desuden læst journalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Hun har lavet film siden 2000. Berit Madsens passion er dokumentarfilm. Hun elsker den mulighed, det giver hende, for at snige sig ind i andres liv. Hendes tidligere film er blandt andet optaget i Nepal, Afrika og Golfen. 29

NEKTAR har spurgt en hĂĽndfuld pigespejdere om deres passion for spejderlivet.

Hvad brĂŚnder du for?

PASSION Caroline Erup Fr s

Frederikssund Det, der fĂĽr mig til at brĂŚnde for spejder, er den kĂŚmpe forskel, jeg ved, spejderarbejdet har gjort i mit liv. Alle de udfordringer, der har rykket grĂŚnser, og alle de fantastiske oplevelser, jeg har haft. Det vil jeg gerne kunne give videre til en masse andre.

Katrine Dicte

Frederiksberg Det, der fĂĽr mig til at brĂŚnde for spejder, er, at man til spejder fĂĽr nogle muligheder, som man ikke fĂĽr andre steder i vores samfund. Det er et fĂŚllesskab, men ikke et fĂŚllesskab som pĂĽ et fodboldhold. Som spejder kan det vĂŚre svĂŚrt at sĂŚtte finger pĂĽ, hvad det er, vi er fĂŚlles om, men alligevel formĂĽr vi at skabe et unikt fĂŚllesskab i en mangfoldig gruppe af mennesker.

Charlo e RĂ¸ ebĂŚk Jangmark

Gentofte-Vangede Det er fĂ¸lelsen af at hjĂŚlpe piger i alle aldre med at vĂŚre sikre i sig selv og give dem midler, der kan hjĂŚlpe dem hele livet. Og fĂ¸lelsen af at vĂŚre en del af en stor gruppe seje piger og kvinder, der kan tage vare pĂĽ sig selv og hjĂŚlpe andre.

Louise Hirschg rd

HvalsĂ¸ Spejder har givet mig enormt mange oplevelser, jeg ikke ville have fĂĽet andre steder, og venskaber som er nogle af de bedste, jeg har i dag. Jeg fĂ¸ler, at jeg gĂ¸r en forskel for andre. MĂĽske ikke for tusinder af mennesker men for de piger, der kommer til spejdermĂ¸der en gang om ugen. Hvis jeg kan gĂ¸re bare deres dag en smule bedre, end den ellers ville have vĂŚret, ved at lave ting med dem, som de ikke ville have gjort andre steder, sĂĽ fĂ¸ler jeg faktisk, at min mission er lykkedes.

Lo e Bak

Jeg brĂŚnder for spejder, fordi det er en af de stĂ¸rste glĂŚder i livet at kunne hjĂŚlpe piger med at udvikle sig, finde sig selv og at se dem gro. Og vide, at det samtidig udvikler mig.

Sofie Bengtson

Otterup Vi pionerer meget, og da jeg er perfektionist, synes jeg, at det er vildt sjovt. Vi tager tit til udlandet, fordi Danmark ligesom er prĂ¸vet. Vi vil ud og se noget nyt. Hvorfor? Fordi vi er vilde!

PASSION Signe Mai Larsen

Otterup Vi hygger os sammen og fjoller rundt på en anderledes måde. Det bedste er, at vi oplever en masse ting, som man ikke oplever til andre sportsgrene. For eksempel sidder vi lige nu i Østrig. Spejderpassionen vil vare for evigt, for alle de ting jeg har lært, vil altid være hos mig uanset hvad. Jeg synes, at alle skulle prøve at være spejder, for rigtig mange har et forkert syn på spejdere. De tror, vi er nørder, men vi er jo bare ekstreme!

jeg dør” ”T ji erli er til La ens står der på Tina ! ankeltatovering

Tina La en

Vigersted Spejderpassion for mig handler om engagementet. Jeg vil gøre mere eller mindre alt for pigerne for at være med til at give dem de bedste oplevelser. Spejderpassionen er en følelse, der ikke kan beskrives, den skal opleves, og man er ikke i tvivl, når den rammer.

Tekst og foto LIV BLOMSTER OG KATJA LUND-RASMUSSEN

. hun har den. Passionen Liv er helt sikker på, at r den ikke rigtig vil komMen hvad sker der, nå me til udtryk? od, om hun har passion Pernille overvejer derim uden selv at vide det. rsonlige beretninger NEKTAR giver dig to pe og skovbærte, Justin krydret med klaverspil ærker. Bieber og værdifulde frim

Den dag ordene forsvandt Tekst LIV BLOMSTER

ige pludselig var den der! Den fordømte skriveblokering. Jeg sad ellers lige så behageligt med min te, (skovbær), og min computer, da fingrene pludselig stod stille på tastaturet. Alle de ord, der kørte rundt i mit hoved og bare ventede på at blive skrevet ned, var pludselig forsvundet. Alt var væk. Jeg var helt tom for tanker. Sikkert lidt samme følelse, som når fodboldspillere ikke kan score et mål, uanset hvor meget de forsøger. Eller som når fløjtespillere ikke kan ramme de rigtige toner, selvom de har nodepapiret lige foran dem. Sådan sad jeg så lidt, forsøgte at få det hele til at komme tilbage til mig. Drak lidt af min te. Ventede. Jeg tror mindst, at jeg må have siddet sådan i en halv time, før jeg fik nogle nye tanker. De havde dog intet at gøre med det, jeg sad og skrev, og det gjorde mig kun mere irriteret. Jeg begyndte at tænke over min skole, at jeg nu efter kun en uge på gymnasiet allerede synes, at det hele nok skal gå. At jeg faktisk godt kan se mig selv blive venner med mange af dem i min klasse, selvom jeg plejer at være lidt genert. Jeg begyndte at tænke på lektier, der skulle laves, og at jeg snart skulle tænke på fødselsdagsgaver til min familie, og da jeg laver de fleste gaver selv, stressede det mig at tænke på alt det, der skulle gøres, og det ledte selvfølgelig kun tankerne længere ud på et sidespor. Skriveblokering. For mig er det lige så forfærdeligt som at falde af hesten og brække et ben, miste sit mest værdifulde frimærke, eller gå glip af spejderturen til Sverige, fordi man ikke kan få fri fra sit arbejde i den der dødsyge strikkeforretning nede på torvet. Jeg elsker at skrive, elsker følelsen, når fingrene suser hen over tastaturet, den kriblende følelse helt ud i tæerne, når jeg mærker, at der ud af alt skriveriet kommer noget godt. Derfor var det så ulideligt, da jeg stødte panden mod muren den anden dag.

Efter godt og vel en times tid sad jeg igen uden tanker og kunne ikke gøre andet end at stirre på den blinkende bjælke efter det sidste ord, jeg havde skrevet. Der stod den som en lille provokerende streg, der konstant mindede mig om hvor lang tid, jeg bare havde siddet og været magtesløs. Til sidst fik jeg en ide. Den endte tragisk i sin forstand. Så jeg slettede alt det, jeg havde skrevet og kiggede nu på en hel blank side. Tom for tanker, tom for ord. Jeg endte med at skrive ét ord. ”Skriveblokering”. Enkelt og ensomt. Et ord, der alene kan virke mere skræmmende end meget andet. Men også et ord. En start. Og selvom det er et ubehageligt ord, åbner det op for så mange andre. Og pludselig var skriveblokeringen fortid. Den forsvandt sammen med det første ord. Det var det eneste, der skulle til, det første ord, det første skub, for at komme videre. Jeg kunne næsten begynde at synge. Sikkert lidt den samme følelse, fløjtespilleren får, når tonerne igen danser af sted. Den samme følelse, fodboldsspilleren får, når der igen bliver scoret mål. Det er dér, passionen ligger. Når vi forfølger et mål, selvom det kan virke håbløst. Jeg satte mig ned for at skrive en klumme, og her er jeg næsten færdig, klar til at sætte det sidste punktum. Kun, fordi jeg fandt det rigtige ord. I dette tilfælde skriveblokering.

PASSION

Kræver passion hysteri og besættelse? Tekst PERNILLE SKOVGAARD POULSEN

rods mange timers klaverundervisning i min barndom er jeg aldrig blevet en stor pianist. Jeg var simpelthen ikke passioneret nok til at øve mig mange timer dagligt. I dette tilfælde havde passion måske heller ikke været nok. Nogle ting kræver trods alt også talent. Jeg har heller aldrig haft en Justin-Bieber periode (eller hvad idolerne nu hed, da jeg var 14 år), hvor jeg har tudet, råbt og skreget fordi jeg skulle til koncert, eller følt at det var verdens undergang, at jeg ikke fik den eftertragtede koncertbillet. Men er jeg gået glip af noget, og har jeg overhovedet en passion? Min umiddelbare opfattelse af passion er, at det er noget, man er så optaget af, at man slet ikke kan lade være. Noget, man elsker at bruge tid på. Noget, der får tiden til at stå stille. Men samtidig tænker jeg også, at passion kan være forbundet med præstationsangst og fortvivlelse. Hvis man er god til noget, sætter man ofte også høje krav til sig selv om kvaliteten. Dermed kan passionen også blive en udfordring. Når man giver sig selv lov til at brænde for noget, kan man også blive brændt (af). Sådan er det også med kærlighed til mennesker. Som spejder ved jeg, at det rent fysisk kræver, at jeg bliver ved med at lægge brænde på et bål for, at det skal fortsætte med at brænde. Sådan forestiller jeg mig også, at det er med passioner. Den første ild opstår måske af sig selv, men hvis passionen fortsat skal udvikle sig må man også lægge energi og tid i den.

jeg bliver så opslugt, at jeg er nødt til at bladre videre, hver gang jeg har læst en side? Jeg tror, at passioner er mange ting. For nogle er en passion en altoverskyggende interesse, der fylder det meste af deres liv i rigtig mange år. For andre kan passioner være kortvarige. Hvilket i min optik ikke gør passionen mindre i det øjeblik, den udfolder sig, som når jeg for eksempel planlægger spejderarrangementer eller læser bøger. Tilbage til Bieber. For er det udelukkende passion, når pigerne hopper og skriger? Eller smitter de hinanden med en forventning om, at man skal være sådan, og bliver det en konkurrence om, hvem der er den største fan? Bliver det, der umiddelbart kan virke passioneret, i stedet hysterisk? Somme tider hører vi også om kunstnere, der er så passionerede, at passionen i stedet bliver en besættelse, hvor det er svært for dem at koncentrere sig om andet. Måske er det slet ikke så skidt ikke at have en altoverskyggende passion. Jeg tror i hvert fald, jeg vil holde mig til og pleje den passion, der handler om at være i nuet. Uanset, om det er et velorganiseret arrangement, en god bog eller noget helt tredje, jeg lader mig opsluge af.

Men kan jeg så have en passion uden at være bevidst om det? Passion er jo bare et ord. Er det passion, når jeg efter 20 år stadig er pigespejder fordi jeg ikke kan lade være? Eller når jeg fordyber mig i en bog og læser en hel dag, fordi

Mit bedste råd: Hester Ditte Callaghan følte sig frustreret over hvor tør og virkelighedsfjern, hendes hverdag var blevet, og meldte sig ind i foreningen Himmelhaven, som har til hensigt at forskønne byen med grønne initiativer. I dag er hun en af ildsjælene bag det to år gamle projekt Adopt-A-Box, der siden sommeren 2012 har pyntet Århus’ gader med grøntsagskasser.

Tekst CAROLINE FREDERIKKE TRINSKJÆR Foto ADOPT-A-BOX

Hvordan blev du involveret i projektet? ”Vi var en meget blandet flok i den frivillige forening Himmelhaven; Studerende, arbejdsløse, pensionister, forældre og så videre, som manglede et projekt at tage sig til. Efter et arrangement i forbindelse med Kulturnatten i efteråret 2011 havde vi nogle trækasser, som vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre af. I løbet af de lange vintermåneder udviklede der sig en plan om at dyrke grøntsager i dem. Vi manglede plads, så vi fandt på at have dem stående på fortovet. Derfra udviklede adoptions-konceptet sig, og i dag bygger vi kasserne, forspirer planterne, og når de er store nok til at overleve et liv på gaden, bliver de ’bortadopteret’ til butikker, caféer og private, som passer og vander dem i de tre sommermåneder.”

Hvad vil du gerne opnå med Adopt-A-Box? ”Der er mange, der tvivler på, at de grøntsager, som dyrkes i byen, overhovedet kan spises, og som samtidig ikke har øje for, hvordan de fleste af supermarkedernes grøntsager bliver dyrket i Spanien og Holland. Der er stigende fokus på pesticidrester og giftrester i vores mad, og det er på tide at lege med alternativer. Adopt-A-Box skal ses som en øjenåbner for byboere for, hvordan grøntsager bliver til.”

 Hester Callaghan er én af Adopt-A-Box grundlæggerne. Hun kommer fra England og er opvokset på landet med en mor, hvis største passion er at dyrke planter. Hun har en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet og skrev sit bachelorprojekt om mulighederne for at promovere lokale fødevarer.

Hvordan får du tiden til det? ”Der er perioder, hvor der er meget knald på, for eksempel når vi skal samle bestillinger ind, bygge kasserne, plante dem til, uddele dem og høste afgrøderne. Dér kan det være lidt svært at arbejde samtidig. Heldigvis er de meget forstående i den vuggestue, hvor jeg er ansat. Udover de travle perioder, hvor vi holder

PASSION

”Bare gå i gang” en del workshops, laver jeg alt det administrative arbejde, når jeg får fri eller i weekenderne. Det kan tage rigtig lang tid, især når man ikke har styr på at lave en faktura. Men det er en læringskurve og det er meget tilfredsstillende at kunne se resultatet af det, man laver.”  Teamet består af en kernegruppe på 20 mennesker, som alle har et netværk, der kan trækkes på, når kasserne skal bygges og distribueres.

 20-25 mennesker arbejdede hver aften i ﬁre dage på at bygge og plante de 149 kasser, som butikker, caféer og privatpersoner i Latinerkvarteret i Århus havde bestilt.

 Når urter og grøntsager har vokset sig store nok, bliver de høstet, tilberedt og serveret ved et fælles gademåltid.  Adopt-A-Box har i år fået en bevilling på 50.000 kroner fra Byggeriets Ildsjæle, som skal bruges til at bygge et drivhus ved Institut for (X) i Århus.

Hvad kræver det at starte et projekt som Adopt-A-Box? ”Det bedste råd, jeg kan give, er bare at gå i gang. For meget planlægning kan undergrave motivation og handlelyst. Man kan heller ikke planlægge alle eventualiteter, det er meget nemmere at bruge det momentum, man opbygger, til

at løse problemer hen ad vejen. Og så skal man ikke undervurdere styrken ved mangfoldighed. Jeg er for eksempel god til at oprette Excelark til bestillinger, men er mindre dygtig til at bygge kasser eller designe drivhussystemer. Der kommer Tore og Vilius på banen.”

Hvad kunne få dig til at droppe projektet? ”Der skulle rigtig meget til, før jeg ville droppe projektet. Det er blevet til en fast del af min hverdag, så der ville være et kæmpe hul, hvis jeg ikke skulle lave det. Jeg er kommet ind på en kandidatuddannelse i Bæredygtigt Havebrug og Fø-

PASSION

 En boks koster 200 kroner at adoptere. Projektet består udelukkende af frivillige ildsjæle, og indtægten går til at dække indkøb af materialer, værktøj og frø til næste år.

devareproduktion i England, og det var meningen, at jeg skulle starte til januar, men føler mig ikke helt klar til at forlade projektet og har derfor valgt at udskyde det. Det bliver nok lige så svært at forlade Århus i 2015. Men så har jeg i hvert fald endnu et år til at udvide projektet og lave nogle andre sideprojekter til det.”

Dette er testen over alle tests. Svar på de 20 spørgsmål, og find ud af, hvem du i virkeligheden er, og hvem du er skabt til at være. Herefter behøver du aldrig at tage en test igen.

Den ultimative test 1. Mit hår er... A. blond B. rødt C. mørkt 2. Mit karaktergennemsnit i skolen er/var... A. under middel B. middel C. over middel 3. På Facebook har jeg... A. 0-200 venner B. 200-500 venner C. Flere end 500 venner 4. Af kropsbygning er jeg... A. slank B. buttet C. overvægtig 5. Jeg går oftest i tøj fra... A. H&M B. genbrugsen C. Ralph Lauren 6. Antal kærester, jeg har haft: A. 0-5 B. 6-10 C. Flere end 10 7. Jeg har dårlig ånde... A. hver morgen B. når jeg har spist hvidløg C. aldrig 8. Så mange maraton har jeg gennemført: A. Nul, men et par 5 og 10 kilometer-løb er det da blevet til B. 1 eller flere C. Spørgsmålet gør mig forpustet!

9. Når jeg engang dør, har jeg i løbet af mit liv tjent penge nok til... A. at forsyne mig selv med alle de Gucci-tasker, jeg drømmer om B. lige præcis at overleve på pasta og ketchup C. at forsørge en lille familie

16. Hvad mine forældre tænker om mig: A. Det vil jeg helst ikke vide B. Mine forældre er stolte af mig, uanset om jeg får 12 i karakter, eller jeg bare pumper min egen cykel C. Jeg drukner en smule i mine søskendes succes

10. Sådan ser der ud hjemme hos mig: A. Nullermænd i alle hjørner B. Gulves er så rent, at jeg gerne slikker på det C. Hvilket gulv? Det er forsvundet i alt rodet

17. Så god er jeg til at tænde et bål: A. Korpsets bedste B. Folk skal ikke regne med at spise før lidt i midnat, hvis jeg har ansvaret C. Som gennemsnittet

11. Når jeg er død, vil jeg blive husket for... A. mit smittende humør B. mit imponerende intellekt C. min ekstra tå 12. Antal bøger, jeg har skrevet, når jeg er cirka midtvejs i mit liv: A. Omkring 14 stykker B. Ingen C. Tæller stakken af indkøbssedler med? 13. Bumser, strækmærker og panderynker er... A. noget, jeg enten har haft eller vil få B. for andre mennesker C. blot en brøkdel af min krops finurligheder 14. Så ofte spiser jeg efter kosteksperternes anbefalinger: A. Morgen, middag og aften B. Altid. Jeg får pomfritter hver dag, og alle ved, at kartofler er sunde C. Jeg spiser det, jeg har lyst til 15. På et dansegulv er jeg... A. farlig! I ordets mest positive forstand B. farlig! I ordets mest negative forstand C. Jeg danser ikke – vil hellere læse en bog

18. Hvis andre taler om mig bag min ryg, er det for… A. at planlægge et surprise party B. at sige noget grimt og hånligt C. at spørge de andre, hvor jeg har købt den megafede trøje henne 19. Inden jeg bliver god til noget, binde knob for eksempel, plejer jeg at skulle øve mig... A. cirka lige så mange gange som de andre i troppen B. jeg er af natur god til det meste C. der er mange ting, jeg bare aldrig bliver god til 20. Mine venner (uden for Facebook) er… A. arbejdsløse, ligesom mig B. kendisser eller fra det bedre borgerskab C. spejdere

Tæl sammen, om du har flest A’er, B’er eller C’er, og gå til side 9 for at finde ud af, hvem du er.

Præster er ikke

TEFLON-MENNESKER,

hvor alting bare preller af. Indimellem er der noget, der HÆNGER FAST, og så må vi stå lidt I BLØD, inden vi kan bruges igen

På en ganske almindelig arbejdsdag lægger han øre til historier om drab, skyld og overgreb på børn. Benny Birk Mortensen har netop rundet ti år i jobbet som fængselspræst og tænker ikke at stoppe lige med det samme. Men hvordan kommer han ud på den anden side med al den sorg og smerte i hverdagen?

å væggen i Benny Birk Mortensens kontor hænger et billede af Storm P.s tegning ’Tilbage til naturen’ fra 1945. I venstre side af tegningen bevæger en stor grå masse af mennesker sig i retning af fabrikslignende bygninger, mens en enkelt mand drejer af til højre og vandrer ud i den farverige natur med hænderne i lommen. ”Billedet kan tolkes på mange måder og har en særlig betydning for mig her,” siger den 58-årige fængselspræst, der af og til ikke kan lade være med at identificere sig med manden på billedet. Hver eftermiddag forlader han de høje, grå betonmure i Herstedvester og kører

ud i friheden til sit hus på landet, hvor markerne når horisonten, og øjnene virkelig kan strækkes. Men det er ikke altid, at tankerne følger med kroppen hjem. “Der er dage, hvor mødet med tunge sager bliver hængende i sindet. Det kan være mødet med en forpint indsat. Eller det kan være tanker om offeret, når jeg hører om det forfærdelige, der er sket,” fortæller Benny Birk Mortensen. I september rundede han ti år som fængselspræst i Anstalten ved Herstedvester, som huser cirka halvandet hundrede indsatte, der sidder inde for drab, brandstiftelse, voldtægt eller anden sædelighedskriminalitet. Flere af dem har en livstids- eller en forvaringsdom, som er de strengeste straffe i Danmark.

”Der er ting, jeg ville ønske, at jeg ikke vidste,” siger Benny Birk Mortensen. ”Men selv i samtalerne med de værste forbrydere, vokser der et menneske frem i mødet. Dér ser jeg ikke kun en drabsmand.”

Mindre snæversynet Fra sit kontor på første sal har Benny Birk Mortensen udsigt til gården, hvor de indsatte kan komme på daglig gårdtur. Normalt er der en fodboldbane, men der er lige sået græs, så de indsatte kan kun gå på stien, der omkranser plænen. Solen skinner og to mænd går ved siden af hinanden og ser ud til at sludre afslappet. Et andet sted står to andre sammen og taler med en tredje, der sidder på en

 Hver gang, de indsatte forlader kirkerummet, bliver de mindet om, at de ikke skal bære deres byrde alene.

Jeg gav en af de indsatte KARANTÆNE, fordi han drak al ALTERVINEN. Det skulle jeg IKKE HAVE GJORT. Man skal ikke give folk karantæne fra kirken. bænk. Vidste man ikke bedre, kunne det til forveksling ligne en frokostpause i en hyggelig Københavnsk baggård. Men her bestemmer man ikke selv, hvornår man vil ud. ”Der er gårdtur fra kl. 16-18,” fortæller Benny Birk Mortensen. ”Men hvis der er flere end 50 indsatte, der vil ud, bliver de delt ind i to hold, som hver får en times gårdtur den dag.” Når gårdturen er ovre, og klokken slår 21.30, bliver de indsatte låst inde i deres celler, hvor der er tid til at tænke over tingene. Igen og igen. Det er, når tankerne bliver for tunge, at de opsøger Benny Birk Mortensen. “De fleste her tager ansvar for deres handlinger. De er forpinte over det, de har gjort. Hvis de har begået drab, måske endda på en, de holdt af, har de overskredet en grænse. Det kan aldrig gøres ugjort.”

De indsatte taler med hinanden, men det kan være svært for dem at have tillid til de andre indsatte. Så hjælper det at tale med præsten, som har tavshedspligt og kan lytte til deres tanker. ”Det kan være svært at sidde over for de indsatte, der synes, at det er andres skyld og har mest ondt af sig selv. Det kan være direkte provokerende,” siger Benny Birk Mortensen. ”Men jeg håber, at arbejdet her i fængslet har gjort mig mindre snæversynet, når det kommer til mennesker. Jeg føler mig bestemt glad for, at jeg har min frihed til at gå hjem. Men jeg tænker ikke sjældent, at hvis jeg havde haft samme baggrund som nogle af de indsatte, med alkohol og misbrug, hvor var jeg så havnet?” I stedet har Benny Birk Mortensen haft en tryg barndom i Hundested. En del af fritiden gik med at være grøn spejder, som fængselspræsten fremhæver som en opskrift på det gode og det sunde liv.

“Spejderlivet skaber fællesskab og giver gode værdier og rammer for det liv, vi skal leve. Her lærer man, at man ikke kan løse alting selv. Samtidig føler spejdere en forpligtelse over for hinanden,” siger han. Han understreger, at det er værdier, man ikke skal tage for givet, når man tænker på mange af de indsatte, som langt fra har fået det samme med sig fra barndommen.

Har de lov til at hygge sig? Hver søndag er der gudstjeneste i den lille kirke ved siden af boldbanen. Her plejer der at dukke 20-30 indsatte op, og Benny Birk Mortensen mindes kun et enkelt tilfælde, der endte skævt. ”Jeg gav en af de indsatte karantæne, fordi han drak al altervinen. Det skulle jeg ikke have gjort. Man skal ikke give folk karantæne fra kirken,” smiler han i dag. For ham er det vigtigt at forsøge at skabe liv inden for fængselsmurene og give de indsatte mulighed for at bryde ud af deres tankespind for en stund. “Jeg ser det som en gave at få lov til at forkynde et frigørende evangelium til mennesker, der er tyngede, i den her meget lukkede verden. Det er stort. Men også et stort ansvar. Det kræver arbejde. Og så må jeg tro på, at det ikke bare er mig, der arbejder, men at Gud tager det alt sammen med i sin tjeneste.” Udover gudstjenesterne er der indimellem foredrag eller besøg af musikere i kirken. Og for nogle år siden opmålte Albertslund Løbeklub stien langs fængsel-

Der er ting, jeg ville ønske, at JEG IKKE VIDSTE. Men selv i samtalerne med de værste forbrydere, VOKSER DER ET MENNESKE frem i mødet. Dér ser jeg ikke kun en drabsmand. smuren, og så blev der afholdt halvmaraton, hvor fængselspræsten løb med. ”Efter en god aften, hvor de indsatte har været helt opslugt af et arrangement, kan de, når de kommer tilbage til deres celle alene, pludselig tænke: ”Har jeg overhovedet lov til at hygge mig på den måde?”. Det mener jeg, de har,” siger Benny Birk Mortensen. ”At leve med det, de har gjort, er ofte en konstant pine for dem. Aktiviteterne kan bringe dem lindring for en tid. Ikke for, at de skal glemme, hvad de har gjort, men netop fordi, de hele tiden husker på det.”

Fra liv på hospice til sorg i fængslet ”Det er mødet med de indsatte, der giver mig energi og gør, at jeg er glad for mit arbejde,” fortæller Benny Birk Mor-

tensen, der allerede som studerende på Pastoralseminariet var på besøg i et fængsel og fandt noget dragende over arbejdet. ”Man kan vel kalde det en tilskyndelse, et kald,” siger han. Det var dog ikke stillingen som fængselspræst, han søgte som nyuddannet i 1988. Han ville være sognepræst i Jylland. Det var mest oplagt for familielivet. Men det gik anderledes. Han blev i stedet ansat på Dianalunds Institut for Diakoni og Sjælesorg og derefter på Sankt Lukas Stiftelsens hospice i Hellerup. De mange samtaler med døende og sørgende mennesker gør han ofte brug af i sit nuværende arbejde. For også i fængslet er der stort behov for sjælesorg.

”På hospice var der meget liv. I fængslet overraskede det mig, hvor meget sorg, der er. Sorg og mange tab. Tab af frihed, arbejde, position, selvværd, relationer. De indsatte spørger sig selv: ”Er der et liv til mig efter det her? Er der et håb?”. Det kan føles som om, de går i en labyrint, og hver gang de drejer om et hjørne, fortsætter labyrinten bare. Mine samtaler bliver et stykke vej, jeg går sammen med dem. Og der sker noget i samtalen. Det er svært at forklare. Der fødes tanker, og der fødes liv. Nogle vil ikke høre tale om tilgivelse, Det er ligesom for let, fortæller de mig. I stedet taler vi om forsoning. Eller troen på, at Gud vil have med dem at gøre, selvom de næsten ikke vil have med sig selv at gøre. At møde varme og støtte fra andre mennesker, særligt nogle, der ved, hvad de har gjort, betyder meget. Det er meningsfuldt både for den indsatte og bestemt også for mig,” siger Benny Birk Mortensen.

Korkprop-effekten Samtalerne kommer meget tæt på, og især historierne om kriminalitet mod børn kan være svære at tage ind for Benny Birk Mortensen, der selv er far. ”Hvis jeg skal bruge et billede på det, så kan jeg føle det ligesom en korkprop, der bliver trukket ned under vandoverfladen. Men efter samtalen sker der oftest det, at korkproppen lige så stille kommer op til overfladen igen. Det kan være godt at gå en lille tur, og ikke styrte ind i den næste samtale. Men der er også tider, hvor noget ligesom bliver siddende. Og sådan må det også være, tænker jeg. Jeg ser det ikke som et ideal bare at kunne ryste alt af sig i løbet at nul komma fem. Der er noget man må bære på. Det er en del af arbejdet. Det præger en. Og jeg er taknemmelig for familiens overbærenhed og støtte, som der til tider virkelig er brug for.”

 Benny Birk Mortensen drømmer om et udslusningsprojekt for de indsatte; en slags kirkelig Olsen-bande-slutning, hvor Benny og Kjeld står klar til at tage imod Egon, når han bliver løsladt. Noget ser ud til, at det kan lykkes. Siden 2012 har Herstedvester haft en kirke- og kulturmedarbejder, som skaber kontakt mellem kirker og de indsatte, der skal løslades. Tanken er at skabe et netværk, så det liv, der er blevet lukket ned i fængslet og nu skal lukkes op, ikke tabes på jorden, men gribes med hjælp fra andre mennesker.

For Benny Birk Mortensen betyder det meget, at han har nogle gode kolleger og sit netværk af andre fængselspræster at dele sine tanker med. Derudover har han et tæt samarbejde med en gruppe unge mennesker, der hver 14. dag besøger fængslet og underviser i kristendom for de indsatte, der har lyst til at være med. ”Præster er ikke sådan en slags teflonmennesker, hvor alting bare preller af. Indimellem er der noget, der hænger fast, og så må vi stå lidt i blød, inden vi kan bruges igen,” siger Benny Birk Mortensen, der nyder at læse, ro kajak og løbe lange ture for at lade sig optage af noget andet. ”Det er godt for krop og sjæl,” som han udtrykker det. ”Og så har jeg troen på, at Gud bliver ved med at ville os mennesker, alle mennesker, på trods af vores tilbagefald og alt vores roderi i livet, og det er noget af det, der giver mig mod til at blive ved.”

ANSTALTEN VED HERSTEDVESTER Anstalten har 138 pladser samt 20 pladser på den åbne afdeling på Holsbjergvej. Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelighedskriminalitet. Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte, der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester.

Tekst JOHANNA LINDELL Foto TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

I år er det 75 år siden, at Spejderbakken i Vejle blev indviet som KFUK-spejdernes/ De grønne pigespejderes ejendom. Tre generationer af pigespejdere ser tilbage på sjove oplevelser på ‘Bakken’. “Mit bedste minde fra Spejderbakken er fra patruljelederkursus i 1997, hvor jeg for første gang blev udsat for et bombeløb. ”Bomberne” sprang om ørerne på os, og vi skulle løse koder, koordinere, strukturere og løbe stærkt. Det var fedt,” siger 31-årige Helle Thuesen fra Vejle Gruppe. Helle er ud af en pigespejderfamilie, og også mor Annette og bedstemor Inger har masser af gode minder fra Spejderbakken. “Spejderbakken er det kendte trygge sted, som altid har været der, og som derfor føles som ”hjemme”,” siger 56-årige Annette Thuesen fra Vorbasse Gruppe. Alle tre er de enige om, at beliggenheden ved Grejsdalen i Vejle og naturen, der omgiver stedet er helt exceptionel. “Det er Spejderbakkens sjæl,” siger Annette, og Helle fortsætter: “Jeg bor i Vejle, og det sker, at jeg kører forbi. Så kan jeg godt finde på at smutte ind på Nedre og bare stå lidt ved hytten og kigge ud over pladsen. Der er helt stille, bortset fra et par fugle, der smutter rundt i træerne. Så står jeg og nyder stilheden, mens jeg forestiller mig, at pladsen er fyldt med spejdere, der laver raftearbejde, slår telte op og griner. Man kan næste mærke duften af bålrøg i næseborene.” Den lange stejle bakke “Jeg husker ikke mindst flagshejsningen,” siger Inger Nielsen, der stoppede

som aktiv spejderleder for år tilbage. “Men det er ikke bare Spejderbakken, der er noget særligt. Det er vejen derop også,” siger hun. “Ja, den lange, stejle bakke ned til byen er noget af det, der star klarest i min erindring,” samtykker Helle. “Jeg husker det som om, vi travede op og ned ad den bakke utrolig mange gange hver eneste dag!” Da KFUK-spejderne/De grønne pigespejdere overtog stedet i 1938, mødte 300 pigespejdere op i øsende regnvejr for at fejre det nye køb og indvie det som læringssted. I dag, 75 år senere, har stedet haft besøg af adskillige

tusinde pigespejdere, der har grinet og fjollet og klatret i træer og lært at være leder for andre på et af de mange kurser, der gennem tiderne har været afholdt her. “Stedet blev altid rost af pigerne, når de havde været på patruljelederkursus,” fortæller Inger. “Selvom lidt hvid maling indendørs ikke ville være af vejen,” slutter Annette.

”Den lange stejle bakke ned til byen er noget af det, der står klarest i min erindring,” smiler Helle Thuesen.

”Så står jeg og nyder stilheden, mens jeg forestiller mig, at pladsen er fyldt med spejdere, der laver raftearbejde, slår telte op og griner. Man kan næste mærke duften af bålrøg i næseborene.”

Støt Spejderbakken Hos De grønne pigespejdere har vi blandt andet valgt at markere jubilæet med en pin til skjorten. Når du køber den, er du med til at støtte udbygningen af Spejderbakken og dermed sikre, at fremtidens pigespejdere har gode rammer for fælles aktiviteter. Du kan købe din pin hos www.webfryd.dk for 30,kroner.

“Spejderbakken er det kendte trygge sted, som altid har været der, og som derfor føles som ”hjemme”,” siger Annette Thuesen.

Husk, at Spejderbakken også er for dig og dine piger. Måske skal I holde jeres næste lejr der? Læs mere om faciliteter og priser på www.spejderbakken.dk.

æet l i b u dj e m kke akken y l l i T derb Spej

Tekst ANNE RISE OG TANIA MARIA LÜDERS RUSBJERG

il t e 4 s l 1 e 0 d 2 l a j. e d i ma ø d n e Indk tm ørste week e r e f g , e den l n møde e e t r e r e D e d en eleg i kal , . der D s , er de nu yndighed kryd m e r o t e l æ g l i S td aj a te m v får se e 3.-4. m ets øvers sy u d , n s e de g l æ Inden rvér dage n er korp de al v se ge et sk yrelsen i d n så re retsamlin a e landt dde i best Deleg mødet b l si e på r ska e r mer d o , som f r e k m d er. em spejd medl nde år. e g i p . e w komm ed på ww m . Følg r? ation m r pige n o f e in n i i id år i d om iker t 3-15 i l 1 m o e n d e p r u en jdere i alde at fortælle e Ser d m p o es re es der r pig et ba de. erne g i Er de , så er d ø p r m d til æne pe eret er me de tr i g grup eleg ø o d m s e t g hen om ere gels ge si Ungd omsdeleg tisk delta æ v e lb r. gd oli t ska ninge På Un encer til p orpse d me k e t r e m o p v ge m, kom me, h or un ion o stem rati f rmat k o f o rLAB n e i at be m ere n. i de pejd e s m s d e i u r t g s i o r u iP ber. ef frem t, et k onsledels eltag ovem g d n a i r s e t l t i l s reg Kor er, e s sid kt din ne ansøg Kursu d n r a Konta e r t g an pi org S hvord et på Nyb n m om e

I weekenden den 23. og 24. november finder årets helt store spejderarrangement sted. Det må du ikke gå glip af! Vi får blandt andet besøg fra pigespejderne i USA, og sløret for de nye engagementsmærker bliver løftet. Der er nyt om ’Stop the Violence’ kampagnen, og så skal Årets Leder kåres. Find programmet og meld dig til på www.pigespejder.dk.

LOTHAR FRIIS

ANNETTE HEICK

Lørdag aften går Annette Heick i clinch med grænser både geografisk og musikalsk, med musik fra sit stærke personlige og ambitiøse popalbum ”Grænseløs”.

Søndag ARAH AU KEN eftermid gemen dag sk tet i ga yder vi ng med arranNyborg en gud Kirke v stj fundsd ed sognepræ eneste i ebattør s Sarah A t og samuken.

Du kender ham fra TV2’s program ’Ingen Kære Mor’. Jægersoldat og erhvervscoach Lothar Friis kommer og fortæller, hvad det er, der driver os tilbage til hamsterhjulet i vores hverdag, og hvordan vi bryder denne cirkel af pligt og gøremål.

CONNIE SVENDSEN

Connie Svendsen kalder sig selv inspirator og giver med sit foredrag ’Det Lille Ekstra’ et simpelt redskab til store forandringer i de relationer og sammenhænge, du indgår i. Det hele leveres med en god portion humor og selvironi samt masser af sjove og inspirerende eksempler fra hverdagen.

Afsender: De grĂ¸nne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 KĂ¸benhavn K Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer