Nektar oktober 2010 by De grønne pigespejdere

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 13 :: oktober 2010

test af micro-håndklæder kryds & vers skal du have ny bålkappe? louises lounge what’s up

Myter tema

Projekt Ildsjæl Sådan får du fingre i det orange tørklæde Pil 2010 Tak for indsatsen og de gode oplevelser Nyborg Strand Program og guide for nybegyndere Virtuelt værktøj Nettet kan gøre dig til en mere effektiv leder 1

Du kan kun smitte andre, hvis du brænder for sagen Birgitte G. Eriksen :: Formand for De grønne pigespejdere

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidefoto Monica Lausten Redaktion Louise Andreasen (ansvarshavende) Harald Jensens Plads 21, 5, 8000 Århus C tlf. 32 11 22 60 / 20 62 73 83 e-mail: la@pigespejder.dk Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther 208, Queens Quay West, unit 3306 Toronto, ON, M5J 2Y5, Canada e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3, 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Mette Marie Burgwald Rådmandsgade 42 B, 4. th., 2200 København N tlf. 20 56 01 11 e-mail: mmb@pigespejder.dk Pernille Skovgaard Poulsen Skolegade 20, 1-2, 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: skovgaard.poulsen87@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 1. marts 2011. Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk homepage: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 8-16, fre. 8-14, lør. lukket

De grønne 2

pigespejdere

Myternes magi Med myter kan mennesker gøre selv de største og mest uforklarlige fænomener forståelige over for sig selv og hinanden. Alt kan ske, når eventyrlige væsner som feer og trolde folder sig ud og er med til at gøre verden større og give den et strejf af magi. Men i myternes bogreol står også de logiske fejlslutninger, der gør, at forkerte opfattelser lever videre i bedste velgående, som for eksempel de kvindemyter, som du kan læse om i dette nummer af NEKTAR. Her kan du også møde en vaskeægte heks og se, hvad hun har til fælles med en pigespejder, drømme dig tilbage til sommerens søde grillaftner og få tricks til internettrylleri, der kan gøre dit spejderliv nemmere. Endelig kan du se, hvordan det gik, da en lettere pivet NEKTAR-redaktion en mørk nat udfordrede sine egne grænser ved at gå helt tæt på myten om genfærdet i skoven ved herregården Vilhelmsborg. Men selv om myterne er fascinerende, er der imidlertid en historie, som er endnu vigtigere at fortælle videre til omverdenen, nemlig fortællingen om hvordan De grønne pigespejdere fortsat vil sikre udviklingen af piger og kvinder. På siderne fra topledelsesmødet kan du blive klogere på de tanker, som rører sig i de hjerner, der er valgt til at lede korpset på regionalt og nationalt plan – og du kan se, hvad du selv kan gøre for at være med til at gøre en forskel, der rykker. God fornøjelse! REDAKTIONEN

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 13 :: oktober 2010

04 Lederen: Formanden brænder for De grønne pigespejdere

Hvad brænder du for?

05 Tak for gode PIL-oplevelser

Hilsen fra lejrledelsen

08 Grønne ildsjæle

– i røg og damp for fremtiden

16 I ledelsens superliga er Gud med på holdet

Du bliver en bedre leder, når du tjener en sag, der er større end dig selv.

18 Test: Micro-håndklæder

Ingen undskyldning for at være uhumsk på hiken!

Tema

myter

20 Myter med mere

Få styr på de eventyrlige fortællinger.

22 Hurtigt snakkende hystader uden ambitioner!

Der er masser af myter om kvinder. Men passer de?

24 Tror du på spøgelser?

Redaktionen udfordrede sig selv og tog på opdagelse i den mørke nat.

29 Heksen versus pigespejderen

Er der flest forskelle eller fælles træk?

30 Den sociale kamæleon

Kvinde kend dine kompetencer. Hvordan trives de klassiske myter om spejdere på arbejdspladsen?

34 Nyfortolkning af bålkappen

Så kan regnen bare komme an.

38 Zambia

Mød nogle af de mennesker, som samarbejdet har gavnet.

42 Den virtuelle værktøjskasse

Sådan letter internettet dit spejderarbejde.

46 Gourmetpatruljen

Madtrylleri over åben ild.

50 Nye plakater

Pift spejderhytten op.

51 Kryds & Vers

Gæt en sang og deltag i konkurrencen om en gave fra Webfryd.

52 Regnskabsoversigt Korpsets økonomi 2009.

54 Nyborg Strand

Læs om årets lederkursus, som du bare ikke må gå glip af.

56 Guide til Nyborg Strand

Introduktion til nybegyndere.

57 Louises Lounge: En rigtig røverhistorie Eventyret om eneboerens hus.

58 What’s up

Sidste nyt om stort og småt.

På topledelsesmødet får jeg endnu et billede til samlingen. Et fyldt med dybt engagerede ledere, der står sammen og brænder for at gøre en forskel for De grønne pigespejdere. En helt fantastisk og overvældende oplevelse – og smuk med alle de orange tørklæder, der symboliserer ildsjæle. Birgitte G. Eriksen :: Formand for De grønne pigespejdere

Jeg brænder for De grønne pigespejdere – hvad med dig? Forestil dig, at du skal finde et billede på det øjeblik, der har gjort en forskel i dit pigespejderliv? Jeg er på jagt i hele huset efter et billede. Et billede, der symboliserer det tidspunkt i mit liv, hvor jeg som grøn pigespejder har udviklet mit fulde potentiale! Det øjeblik, der har gjort forskellen i mit liv – som gør, at jeg brænder for pigespejderarbejdet – og som er gløden, der brænder i mit pigespejderhjerte. Vi har stillet opgaven til hele topledelsen – Hovedbestyrelsen og Regionsledelserne – forud for vores fælles møde i september, som du kan læse mere om her i Nektar. Billedet er fra den weekend, hvor jeg rykkede op fra smutte til spejder. Jeg er vokset op i Brandstrup gruppe på Lolland, og hver sensommer startede op med oprykningsweekend i tropleder Ingers skov, langt ude bag yderste roemark. På oprykningsweekenden sov de seje storspejdere i bivuakker, som de selv havde lavet af grantræer, som de havde fældet i skoven. De sejeste sov uden presenning med grangrene som tag på bivuakken. På billedet er jeg på vej over en raftebro over en meget stor og bred å, på min vej gennem oprykningsløbet. Raftebroen var en af flere udfordringer, der skulle passeres, og en af flere grænser for, hvad jeg turde, der blev flyttet den weekend. Det hele kulminerede med hoppet over snoren til de store spejdere og visheden om, at næste sommer skulle jeg være en af de seje, der sov i bivuak med grangrene over hovedet. Det andet billede er fra min første lejr i udlandet. Min søster og jeg står med rygsækken pakket og klar på stationen inden afgang til England. Jeg glæder mig helt vildt og er spændt til bristepunktet. Jeg aner ikke, at vi skal rappelle, flyve med ballon, sejle i ka-

jakker, lære piger fra hele verden at kende, forsøge os frem på vores skoleengelsk og skabe mangeårige venskaber på Home Hospitality hos Helen og Rebecca. Et tredje billede er på forsiden af et af de første hæfter om Zambia. Jeg er 17 år og har fået lov til at komme med på en af de første projektture til Zambia og Kapisha med alle ”de voksne”. Jeg har brugt de 16.000 kr., jeg har tjent som flaskepige i Netto, på 16 uforglemmelige dage i Zambia. Turen kulminerer med besøget på Kapisha, hvor billedet er taget. En af pigespejderne har forsøgt at flette mit umulige, glatte europæiske hår til noget, der skulle ligne en lokal frisure, der er ingen vand eller elektricitet hos familierne, som vi besøger (det kom der siden hen i løbet af projektet), og i spidsen for det hele står de ukuelige, seje, smittende glade og dansende zambiske spejderkvinder på vej til at ændre dette lokalsamfund markant. Billeder er der nok af – af både store og små begivenheder, oplevelser, udfordringer og skelsættende øjeblikke. Der er både gamle og helt dugfriske billeder, som kunne være relevante at tage med. Fælles for dem alle er, at de er fyldt med personlig udvikling i fællesskabet, at relationerne til andre spejdere og rollemodeller er helt centrale, og at der er udfordringer i at være verdensborger, eventyrer og leder i eget liv i skøn blanding. På topledelsesmødet får jeg endnu et billede til samlingen. Et fyldt med dybt engagerede ledere, der står sammen og brænder for at gøre en forskel for De grønne pigespejdere. En helt fantastisk og overvældende oplevelse – og smuk med alle de orange tørklæder, der symboliserer ildsjæle.

Det er svært at vælge lige præcis DET billede, som symboliserer den afgørende forskel. Jeg er tilbøjelig til at vælge det første – for uden det, havde der ikke været nogle af de næste. Og samtidig ved jeg, at ingen af os kan inspirere andre med en glød, der skal leve på et 27 år gammelt indre billede. Det vigtigste er, at der er mange billeder på din personlige flammevæg – den, der holder din pigespejderflamme stærk og varm, og at der vedbliver at komme nye billeder til. Bær brænde til din flamme! Kun på den måde holdes gløden stærk, at den kan varme og tænde andre omkring dig til også at gøre en forskel og udvikle og udnytte deres fulde potentiale. Jeg brænder for De grønne pigespejdere – hvad med dig?

Det vigtigste er, at der er mange billeder på din personlige flammevæg – den, der holder din pigespejderflamme stærk og varm, og at der vedbliver at komme nye billeder til.

Når ledern e er eng age rede og går me d på leg en, bliver ste mn ing en god, og aktivitete rne kører der udad. Lej rledelse n sig er tak til alle de glade og levende ledere, som deltog på årets sm uttela ndsdelslejre.

å lejrene deltog 450 grønne pigespejdere på Pil Øst og 550 på Pil Vest. Alle tusind deltagere har hver især gjort en fantastisk indsats for lejrenes succes. Spirer og grønsmutter På Pil Øst forklarede pigerne samstemmende, at de godt vidste, at Pil er en, der har deltaget er klædt ud. Alligevel gik de ivrigt med i med super universet, hvor det var vigtigt at få Pils engagement autograf eller blive fotograferet sammen med hende. og forventning. Lederne gik med på legen og løftede pigerne med smittende glæde og begejstring. Alle hjælpere til både 6

aktiviteter og diverse praktiske opgaver har knoklet fra morgen til aften, mens de smilende gik rundt og håbede, deltagerne havde det godt. Begge lejrledelser sætter stor pris på den måde, alle har givet deres til, at det halvandet års arbejde, vi har gjort, endte med en super lejr med mange glade oplevelser og udfordringer til både høj og lav. På Pil Øst tog 35 ”gamle” grønsmutter imod en ekstra udfordring og flyttede to og to ind i patruljerne i spejdertroppen i et døgn.

Da alle grønsmutter og spirer på Pil Vest var på rejse verden rundt, mødte de bl.a. en hellig ko fra Indien, lavede 15 meter tyske pølser af svinetarme og havregrød, sang og dansede ”the american way» og filtede armbånd af «ægte» lamauld!

Tænk at sende 350 børn med busser ud i det jyske landskab eller 300 børn på det samme natløb - helt uden voksne. For nogle er det store udfordringer, og for andre var det en oplevelse rigere. Også UNGE-netværket var en stor

succes. De 25 UNGE (Unikke, Nytænkende, Grønne Eventyrere) deltog med begejstring og engagement. Pigerne løftede de opgaver, de havde meldt sig til, På Pil Vest var Pil og Jordkloden de to absolut mest populære deltagere på lejren. Da vi havde reception, og pressen skulle vises rundt, måtte de have pigespejder-bodyguards i uniform, slips og mørke solbriller med rundt på pladsen.

til et flot 12-tal. Jeg har hørt, at pigerne selv også var stolte og godt tilfredse med de muligheder

og det ansvar, de fik med UNGEnetværket. UNGE-netværket deltog På begge lejre trippede lederne for at høre grønsmutter og spirer fortælle om det farlige og meget mørke natløb (kl. 20 i juli måned). Natløbet var fyldt med sommernisser, som talte omvendt og skøre poster med frøer, som blev til roser.

i opgaver som lejrbål, nattevagter, presse- og fotoopgaver, lejrhos pital, aktiviteter for lederbørn, opvask af fade, sceneteknik og meget andet.

Lejrstabene takker også for den store indsats ved oprydningen, hvilket betød, at det lykkedes for stabene ved begge lejre at afslutte rengøringen og oprydningen samme dag, som lejren sluttede. Lejrledelserne for de to lejre Pil2010 Vest og Pil2010 Øst siger tak for indsatsen til alle deltagere og hjælpere på lejrene.

Med venlig hilsen Anne, Marlene, Henriette, Merethe og Susan samt Ditte, Ruth og Pia

Tekst Pia Westergaard

Sidste aften på Pil Øst havde lejrbålsholdet arrangeret demonstration, for ingen ville hjem. Alle skulle råbe ”Vi demonstrerer!”. Lejrhospitalschefen noterede sig dog, at alle børnene råbte ”Vi vil monstrere!”

t liv.” i d i g n i tydn en i e l o b k r s å j f ø , h r der fo af, da n e æ d r e b t t i u sm ,d et ”Kun det Højskoles slogan de rammen om dte n æ t g o e n rg nd Brandbje af september dan nne hjerter i bra n tte grø a s r slutninge e ejde. d b , r e a d r e ø d m j s e pe topledels fremtidens piges or gnisten f

I’m starting with the man in the mirror I’m asking him to change his ways And no message could have been any clearer If you wanna make the world a better place Take a look at yourself and then make a change Michael Jackson, 1988

rændet blusser op, da en flamme bliver sat til. En meter bag det ti-femten meter lange bål står De grønne pigespejderes topledelse bestående af regionsledelser og hovedbestyrelse linet op side om side på en platform. Så springer de. I første omgang ned bag platformen, hvor de får udleveret det orange tørklæde, der viser, at hver enkelt er en flammende ildsjæl, der brænder for, at De grønne pigespejdere skal være en stærk organisation og vil sætte alle gode kræfter ind for at udvikle piger og kvinders potentiale. DU kan ændre verden Samme formiddag har de stået i rundkreds og lyttet og sunget med på Michael Jacksons firserhit ”Man in the mirror,” som siger at for at ændre verden, må man begynde med sig selv. ”Vi er klar til flere udfordringer,” siger et par stykker, skuffede over, at brandmændene ikke fandt det forsvarligt, at alle 55 ledere på en gang tog springet ud over det lange bål. Med tørklædet om halsen bliver det tid. Enkeltvis eller i små grupper tager de springet igennem røgen og lander med større eller mindre elegance på pløjemarken bag ilden. Øjnene gløder, og snakketøjet spræller. Nu er grobunden gødet for weekendens arbejde med at nå målet om, at vi skal være 5.000 medlemmer i januar 2012. Et mål, som topledelsen satte allerede i januar. Umiddelbart lyder det måske af meget, men det svarer til, at hver gruppe skal være to medlemmer mere, end de er nu. Den er ildsjælene med på! Hvor svært kan det egentlig være?

Visioner med hjemmefra Forinden har hver regionsledelse hjemmefra forberedt en række emner, som de hver især finder vigtige for netop deres region. Som led i forberedelsen fik hver regionsledelse også besøg af et HB-medlem og en fra topmødets planlægningsgruppe. Nu består regionsledelsernes samarbejde med hovedbestyrelsen i at få sat fut i energien og samarbejdet, så de mange udfordringer kan blive smeltet sammen til det, som De grønne pigespejdere skal have fælles fokus på. Regionernes visionære ord er trykt på farvede A4-ark, som kommer til syne på en scene, da Tanja Arnholtz Jensen trækker ”det hemmelige” scenetæppe væk. På en lilla seddel står, at styrkelsen af organisationen skal ske ved at spotte talenter. Med en blå sprittusch er tilføjet ”talenter skal ændres til ildsjæle.” Sitrende beslutsomhed Allerede nu syder engagementet. Imellem hinanden diskuterer de, lægger grønne sedler sammen med blå, hvis indholdet stemmer overens, fylder

gule post-it-blokke med skriblerier, ideer og tanker og bøjer sig mod gulvet for beslutsomt at klæbe dem fast til A4-arkene. Metoden kaldes Open Space og bygger på tanken om, at de gode ideer altid blomstrer i pauserne og sjældent foldes ud under selve konferencen. Det ser ud til at virke og lyder lige sådan. Essensen af grønt pigespejderi På den anden side af det olivengrønne velour-

”Jeg tror, det kommer til at betyde mere for os, når vi kommer ud imellem andre, som ikke har tørklæderne på. For så får vi spørgsmålene.”

tæppe hænger spejderminder af højeste karat. Fotos fortæller om uforglemmelige lejroplevelser og nære venskaber. En sangbog mærket af tidens tand hænger side om side med tjektegn og et mærke fra Spejderklinten. Nedenunder står en uddannelsesmappe som nabo til et WAGGGStørklæde. Flammevæggen viser, hvad der har fået deltagerne til stadig som voksne at være grønne pigespejdere, og hvad der især har været med til at udvikle dem. For det er det, vi er her for: At gøre piger i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale. Nu rumler de glade minder rundt i baghovedet sammen med fakta fra en tværkorpslig frafaldsundersøgelse, resultaterne fra Red Associates og inspiration fra DDS’ ”Den attraktive gruppe.”

Vrinsk og mavefornemmelser ”Når I mærker efter i maven, er der så nogen af jer, der har svært ved at genkende det, som I startede med?” Spørger Tanja Arnholtz Jensen Hoveder rystes fra side til side. De kæpheste, der måtte have været med fra begyndelsen, er parkeret sammen med den buttede plyspony, der står lænet op ad radiatoren ovre i hjørnet. Alle giver udtryk for, at de er enige. Men flere lufter bekymringer for, hvordan udfordringerne skal formidles videre til lederne i alle landets grupper. Planlægningsteamet forklarer, at der inden afgang fra højskolen vil være fyret op under nye, konkrete projekter, som kan hjælpe med dette.

110 ideer kogt ned til 6 Under Open Space øvelsen skulle alle hver især udvælge, hvilke to indsatsområder de fandt allermest vigtige at arbejde med. I alt gav det 110 individuelle mærkesager, som gennem en særlig ”forhandlingsog konsensusøvelse” ender med at blive forhandlet ned til seks fælles fokusområder:

Og vinderne blev… Hen over aftenen har planlægningsteamets folk fra HB og regionsledelserne skruet op for blusset for at smelte de mest ensartede ingredienser sammen. Så da søndagsmorgensangen er veloverstået, er det tid til at præsentere de tre udfordringer, som skal være i fokus, for at vi kan nå målet om to ekstra medlemmer i hver gruppe:

• L ederskab i forhold til at være en kvalificeret, engageret og dygtig leder • Velfungerende lederteams i alle grupper, med engagerede og visionære ledere på alle poster. • Velfungerende ledelse nu og i fremtiden. • Kvalitet i produktet - fra lokalt til nationalt og internationalt. • Forpligtende fællesskaber, også på tværs af grupper. • Fastholde og tiltrække særligt de unge (13+).

• Hvordan skaber vi dygtige ledere? • H vordan skaber vi attraktive fællesskaber for unge (13+)? • Hvordan skaber vi kvalitet i produktet? ”Undskyld, men er det ikke det, vi har gjort hele tiden?”. Udbryder en. Connie Nielsen, der står for præsentationen af den sammenkogte ret, uddyber: ”Det, vi ønsker at gøre med processen her, er at sætte fokus. Vi har valgt, at vi vil gøre noget andet,

”Det er fedt at få sat et symbol på, at vi vil det her”

end vi plejer. Det betyder ikke, at vi kaster alt det, vi har haft indtil nu, bort. Men vi har kun 15 måneder til at nå vores mål, og det betyder, at det er disse tre ting, vi skal holde fokus på.” Gøgl og geni-streger Så er det tid til næste skridt i processen. Hovedbestyrelsens ukronede dronning af kreagøgl Tanja Arnholtz Jensen vil få deltagerne til at fyre op

under fantasien og finde svar på de tre spørgsmål. Iført klovnenæse uddeler hun ruller af stanniol, som skal trylles om til sølvfarvede hatte, der bringer deltagerne i den rette stemning. Åben modus, kaldes den. En tilstand, hvor man som et andet fødselsdagsbarn er ubekymret og har det dejligt i et rum sammen med mennesker, man føler sig godt tilpas sammen med og tør sige selv de særeste ting til. Først når alle ideer er på bordet, kan man tage hatten af og træde ind i det lukkede modus, hvor man bedømmer, om ideerne overhovedet er realistiske. Kreativiteten og underfundigheden ulmer. ”Hver gruppe skal have sin egen bus”, ”De grønne pigespejdere skal have sit eget tøjmærke”, og ”Der skal være en grøn pigespejdergruppe på alle gymnasier,” lyder nogle af de mere højtflyvende forslag ved et enkelt bord. Projekter, der giver vækst Efter en tiltrængt kop kaffe krænger de sølvpapiret af. Ideerne skal til audition, så det bliver tydeligt, hvilke af dem der skal leve videre. For at bevare gnisten skal en idé i videst muligt omfang bidrage til, at vi når de 5000 medlemmer i 2012, den skal kunne gennemføres nemt og med stor effekt, nogen skal gide føre ideen ud i livet, og den skal virke lokalt, så alle grupper bliver to medlemmer

mere end nu. Igen bliver gulvet en smeltedigel for de 25 ark papir, der med lidt omrokering samles i ni projekter. Fra idé til handling Ildsjælene fordeler projekterne imellem sig. I løbet af en halv time, som Tanja Arnholtz Jensen bedyrer, er den rette mængde tid til, at de rette mennesker kan løse netop denne opgave, skal hver gruppe

udpege en tovholder og uddybe, hvad projektet går ud på. Arbejdet skal fortsætte frem til januar 2012, så de kan lige så godt komme godt i gang! Som korpsets formand undervejs i mødet konkluderer, får vi ikke 30 timer ekstra i ugen af at kaste os over de nye projekter. Derfor må både regionsledelser og hovedbestyrelsen på deres næste møder tage alle nuværende projekter op til revision. Projekt Ildsjæl indebærer nemlig, at vi udelukkende skal beskæftige os med opgaver, som bringer os tættere på vores mål. Festlig fejring For sidste gang denne septemberweekend ringer Tanja Arnholtz Jensen på sin lille piccoloklokke og signalerer, at det er tid til at samles. Hver tovholder præsenterer på skift hvert projekt og de tanker, som gruppen har gjort sig. Weekendens opgave er løst, og stemningen stiger endnu et par grader, da konsulenterne Trine og Karen bærer champagne ind, så alle kan skåle for resultatet og for Projekt Ildsjæl. Så springer de igen. Denne gang ud over scenens trappe for endnu en gang at fastslå, at de har bundet det orange tørklæde om halsen, fordi de virkelig vil noget med det. Tekst: Louise Andreasen · Foto: Monica Lausten

”Tørklædet betyder ikke så meget for mig. Det er det, der ligger bag, der betyder noget. Men det kan starte en dialog.”

Mening med galskaben - Derfor giver en mere aktiv mødeform gode resultater Tekst: Tanja Arnholtz Jensen

Når vi holder møder i vante omgivelser på de måder, som vi plejer at gøre det, har vores hjerner tendens til ikke at blive forstyrrede, men i stedet falde i de samme tankemønstre, som vi altid falder i. Det betyder, at de ideer, som vi kan få i vante omgivelser, ikke nødvendigvis er nye eller nytænkende. Hvis vi skal tænke nye veje og få nye tankemønstre til at opstå, skal der forskellige

former for forstyrrelser af hjernen til. Det kan være ændringer i rummet, at flytte mødet udenfor, ind i det lokale, som I aldrig bruger, at sidde på gulvet, tage en stanniolhat på eller en klovnenæse… Alt dette er med til at rive tankerne ud af den almindelig vanetænkning og kan være det, der skal til for at skabe grobund for nye ideer og nye veje at gå. En klog mand (Humberto Maturana) har engang fundet frem til følgende ligning:

Forandring/udvikling = kærlighed + tid + forstyrrelse

forandring kræver tre kerneelementer. Kærligheden kan for eksempel være i form af anerkendelse eller et trygt rum at være i. Tiden handler om, at det tager tid at få udvikling og forandringer til at ske. Og det sidste element er forstyrrelsen, som kan foregå på mange forskellige måder, men det centrale er, at der skal en forstyrrelse af de vante og trygge rutiner og rammer til. Det kan være provokerende udsagn, ny form for dagsorden, nyt rum, nye måder at holde møde, en anden person på besøg eller noget helt andet. På topledelsesmødet skulle hovedbestyrelsen og regionsledelserne tage de første skridt til at løse de tre udfordringer hos De grønne pigespejdere. Det betød, at alle tre elementer fra ovenstående ligning var opfyldt, så der for alvor blev sat skub i udviklingen.

Det betyder, at enhver form for udvikling eller

Her finder du ildsjælene Følg med på www.pigespejder.dk og se, at vi bliver flere og flere!

Det orange tørklæde er ikke et tørklæde, der skal ligge i skuffen. Når man har det på, så handler man – for ellers skal det afleveres tilbage! Birgitte G. Eriksen

”Jeg har ikke det orange tørklæde på, fordi der er et problem. Jeg har det på, fordi jeg vil være med til at finde en løsning.”

Er du også en ildsjæl? - Sådan får du fingre i det orange tørklæde og bliver del af Projekt Ildsjæl

Brænder du også for, at hver gruppe inden januar 2012 skal have to ekstra medlemmer? Og vil du kaste alle dine kræfter ind på, at vi når målet? Så kan du også blive del af Projekt Ildsjæl og få lov til at bære det orange tørklæde, der viser, at du har viljen til at gøre en forskel og modet til at begynde arbejdet med det samme. Når du får tørklædet, vil der samtidig blusse en ekstra lille flamme op på det Danmarkskort, der viser, hvor ildsjælene bor. Formanden venter på at høre fra dig I modsætning til De grønne pigespejderes almindelige tørklæder er det orange tørklæde

ikke noget, du kan købe i Webfryd. For at få det overrakt eller tilsendt, skal du kontakte formand Birgitte G. Eriksen og fortælle, hvad du vil gøre for, at vi når målet om 5.000 medlemmer i 2012. Ring, skriv eller mød op Send en mail til be@pigespejder.dk, eller ring til Birgitte på tlf. 61 33 16 93, så sender hun et tørklæde til dig. Du kan også møde op på Nyborg Strand Kursus og få tørklædet overrakt personligt.

Velkommen til Projekt Ildsjæl!

Det sagde de også i løbet af topledelsesmødet ”Når vi har arbejdet med det her, er vi 5.000 medlemmer.” ”Hvor der er en risiko, er der også en chance.” ”Udfordringen i at lave udfordringer kan være at følge udfordringen til dørs” ”Kan man bringe uddannelsen ud til lederne, uden de skal flytte sig? Altså uden at regionsledelsen drukner. ” ”Og hvordan ville det så se ud, hvis det var tegnet af Walt Disney”? ”Hvorfor må det først være sjovt, når man bliver spejder?” ”Hvis vi, 55 personer ikke kan hverve ledere, hvem er det så, der kan?” ”Hvad gør I for lederpleje?” ”Tidsperspektivet må ikke blive for langt” ”Unge-netværket skal være et sparringssted, hvor man kan få udviklet sine kompetencer”.

Hvad betyder det orange tørklæde for dig?

Gunhild Hestbæk, Kattegat

Dorte Larsen, Lillebælt

Jeg vil ikke miste det kanonstore fællesskab, og jeg vil arbejde for, at alle andre også skal have det, men de skal selvfølgelig have øjnene op for det. Jeg ved, hvor fedt det er, og jeg vil kæmpe for de unge, det er dem, vi skal fastholde og tiltrække. De unge skal have mulighed for at træde ud i korpset og opleve fællesskab både her og i udlandet.

Jeg er enig i ideen om ildsjæle og bakker op om projektet, men det orange tørklæde behøver jeg ikke for at symbolisere det. Jeg er klar til at springe ud og komme i gang med arbejdet.

Jette Sørensen, Øresund

Ingelise Brentebjerg, Østersø

Kirsten Mostrup, Østersø

Jeg vil arbejde hårdt for, at vi er 5.000 grønne pigespejdere den 1. januar 2012. Vi skal have engageret alle vores grupper og ledere for, at vi skal have flere børn og fastholde dem, vi har. Vi skal også have fat i vores forældre og engagere dem. Jeg glæder mig til at komme til spejder på torsdag og vise mit tørklæde.

Den kan vendes på to måder. På den ene side er man en ildsjæl, idet man gerne vil arbejde på at blive flere medlemmer. Men på den anden side handler det også om at give vores piger noget bagage med videre i deres liv.

Hvis jeg stod hjemme i en smutteflok, så ville jeg sige, at tørklædet betyder, at vi vil arbejde for at få flere piger med i vores smutteflok og vores fællesskab.

På www.pigespejder.dk kan du hele tiden se, hvor mange ildsjæle der er, og hvor de bor.

Cool ledelse er ikke længere bare et spørgsmål om at skabe gode resultater – koste, hvad det vil. Det er for overfladisk, hvis opnåelse af rigdom eller personlig vinding er det vigtigste motiv for en ledelsesindsats. Der er nye tider i dansk ledelsestænkning, godt inspireret af en international spirituel trend.

dag skal resultaterne naturlig vis stadigvæk skabes – mar kedskræfterne bekender vi os fortsat til. Men resultaterne skal ikke skabes baseret på skolede og tillærte ledelses teknikker alene. Den ideelle leder kan ikke længere nøjes med handelshøjskolen eller en MBA i ledelse. Den faglige dygtighed er en selvfølgelighed, men det er det per sonlige lederskab, der er attraktivt nu. Et lederskab båret af personlige værdier, integritet og idealisme. Samlet i begrebet spiritualitet.

Universet hjælper til

Spirituel ledelse har mange stem mer i øjeblikket, men fælles for dem er budskabet: Hvis du virkelig skal skabe unikke og banebrydende materielle resultater, skal det, du arbejder for, indeholde et grund læggende ønske om at gøre noget godt for verden. Tanken er, at hvis dine motiver er ”rene”, så ”hjælper universet til”, og du vil få en støtte til din ledelsesopgave, som er ufat teligt meget mere kraftfuld, end de ressourcer du alene kan mønstre. Mange fanger sikkert mere budd histisk tænkning end folkekirke kristen tænkning her. Men måske behøver det ikke være forbeholdt buddhisterne at tænke mere hel hedsorienteret, at samle det ”offent lige liv”/det professionelle liv med de private værdier i højere grad, end vi traditionelt gør herhjemme? Og er det i virkeligheden ikke præcis det, vi gør i vores spejderar bejde?

Gud og Grundfoss

Der er ikke meget buddhist over de tre danske bidrag i den nyligt udgivne internationale bog ”Ledelse med visdom”, som er resultatet af et forskningsprojekt om spirituel ledelse. F.eks. er de herrer Niels Due Jensen og Lars Kolind erklærede folkekirkekristne. Og netop det med ikke at adskille det menneske, man er som leder, fra det menneske, man er som privatperson, beskri ver den erfarne tidligere Grundfos direktør Niels Due Jensen så præcist i bogen: ”Mit spirituelle livssyn udspringer af, at jeg er Luthersk kristen, og jeg gør mit bedste for at leve op til de grundlæggende regler i Biblen. Det er ikke noget, jeg går og er bevidst om hver dag. Men det ligger hele tiden i baghovedet, og derfor træffer jeg mine beslutninger på grundlag af Det Nye Testamen tes principper, selv om jeg selvføl gelig lige som alle andre mennesker træder ved siden af undervejs, det sker bestemt. Jeg vil også lige sige, at jeg ikke forsøger at adskille den måde, hvorpå jeg tænker, træffer beslutninger og handler i mit pri vate liv og mit arbejdsliv. Det hele hænger sammen”. Det er ikke alle steder, denne nye tænkning er accepteret – endnu, kunne man måske fristes til at sige. Det andet danske bidrag, Caroline Søeborg Ahlefeldt, et af Danmarks ultra få kvindelige professionelle bestyrelsesmedlemmer, udtrykker barriererne således: ”Jeg føler mig meget forbundet med den ver den, jeg er en del af. Jeg føler stor tilfredshed, når jeg kan mærke, at jeg er en del af helheden, og at jeg

bidrager til helheden. Hvis jeg taler om ansvar, at jeg føler mig som en del af noget, der er større end mig, er det ofte nemmere at få andre i tale, end hvis jeg siger, at jeg har en spirituel tilgang til ledelse.

Husk helheden

Også den danske tidligere topleder i den internationale Nokia koncern, Jens Schultzer, som på få år spandt guld for den finske telegigant, taler begejstret om fænomenet. Fak tisk er han så optaget af det, han kalder ”det biologiske bredbånd”, at han har udgivet sin første bog om krydsfeltet spiritualitet og ledelse og har dedikeret sit arbejdsliv til at inspirere ledere til at lede anderle des. For Jens Schultzer er der mere Buddhisme, kosmiske sandheder og røgelse over det. Men budskabet er det samme – og denne her folkekir kekristne grønne pigespejder kan sagtens være med. For mig giver det mening, at mit professionelle virke skal have noget af al den energi, jeg henter i det, jeg tror på og det, som jeg vil udrette i verden. Og for mig har arbejdet med tankerne her skabt en helhed i alt det, jeg beskæftiger mig med. Og så er der en enormt tilta lende sideeffekt ved at ”alliere sig med højere magter”, nemlig det at kunne vide, at det ansvar man har, ikke hviler på ens skuldre alene.

Tekst Lisbeth Trinskjær

bøger omtalt i artiklen Ledelse med visdom af Peter Pruzan & Kirsten Pruzan Mikkelsen, Gyldendal Business. Den usynlige leder – om intuitiv ledelse og det biologiske bredbånd af Jens Schultzer

Lisbeth Trinskjær Formand for De grønne pigespejdere fra 2000 til 2006, medlem af HB i 12 år og grøn pigespejder, siden hun var 10 år. Forstander for Ubberup Højskole siden 2005 Medlem af gruppelederteamet for Gladsaxepigespejderne.

Gyldendal skriver om bogen Ledelse med visdom: ”For at undersøge samspillet mellem spiritualitet og ledelse har Peter Pruzan og Kirsten Pruzan Mikkelsen samt to amerikanske konsulenter interviewet 29 topledere fra 15 lande. Portrætterne viser, at spirituelt baserede ledere kan opnå succes, glæde, anerkendelse og fred i sjælen samtidig med, at de tager hensyn til alle, der er påvirket af deres ledelse.”

mikrohåndklæder Uanset om vi skal på spejderlejr eller pakke en taske til weekendturen hos moster Olga, kender mange kvinder til det problem, at tasken er for lille eller måske er det, vi putter i tasken bare for stort? Derfor kan vi godt lide letvægtshåndklæder, der hverken fylder eller vejer ret meget. Tre spejdere er derfor blevet særligt rene denne sommer som testere af fire forskellige letvægtshåndklæder. Vi har bedt spejderne bemærke forskellige ting, da de skulle bedømme håndklæderne. Først og fremmest skal man selvfølgelig kunne tørre både krop og hår, men tørrer håndklædet også hurtigt igen, så det kan komme tilbage i rygsækken? Efter endt tørring stod man så tilbage med en masse fnuller på kroppen? Hvilket håndklæde fylder mindst i rygsækken, og betyder størrelsen noget? Læs de samlede vurderinger og se, hvad der passer bedst til dig. Til brug i testen har vi fået sponseret håndklæder fra hhv. Spejdersport, Seuf Outdoor og Webfryd. De angivne priser er uden eventuel porto/ekspeditionsgebyr. De angivne vægttal er fra en alm. køkkenvægt og ikke producenternes opgivne tal.

Fra Spejdersport ASIVIK Håndklædet bliver af en tester bedømt som det blødeste af håndklæderne og som fnulrefrit. Håndklædet suger godt, og man bliver tør. Testerne synes, at håndklædet fylder mere end de andre, men kan godt lide, at håndklædet er i en lille pose. Mens en tester synes, håndklædet er for lille, er en anden efter bad helt tilfreds med det grønne håndklædes størrelse. Kan vaskes ved 40 grader. 188 g i pakkepose. 176 g uden pakkepose. 50x100 cm 79 kr. hos Spejdersport. Karakter: 

Fra Webfryd WEBFRYD Håndklædet fra Webfryd bliver af en tester bedømt som det, der føles bedst på huden, og som hun hurtigst bliver tør af, og hun sammenligner det med et rigtigt håndklæde. Én tester syntes, at håret blev uglet, da hun ville tørre det, og en anden fik fnuller på hænderne. Pigespejdernes logo beskrives af en tester som ”supersmart”. Kan vaskes ved 30 grader. 209 g i pakkepose. 189 g uden pakkepose 50x110 cm 85 kr. hos Webfryd Karakter: 

Fra Seuf Outdoor TRAVELSAFE En tester oplever, at håndklædet hurtigt bliver meget vådt, og en anden at det ikke er så godt til håret, men at det ellers tørrer godt. Håndklædet er ikke så blødt som det fra Asivik og Webfryd. Fnulrer lidt på hænder og i hoved. Fylder lidt mere, fordi det er større. I forhold til størrelsen vejer det ikke ret meget. Kan vaskes ved 60 grader. 232 g i pakkepose, 206 uden pakkepose (bemærk at håndklædet er større end de andre). 80x130 cm Pris pr. 10.08 249 kr. Karakter: 

Fra Spejdersport DRYLITE Testerne efterlyser en pose til dette håndklæde, men er alle enige om, at det er det mindste og letteste af dem alle. En tester synes ikke, at håndklædet er lige så blødt som de andre, men synes, det er godt at vikle om håret, hvorimod en anden tester ikke synes, det er særlig godt at tørre hår i. Der er ved dette håndklæde uenighed om, hvorvidt det bliver tørt hurtigt eller ej. Håndklædet fnulrer så godt som ikke. En tester vil gerne have håndklædet et par numre større. Kan vaskes ved 40 grader. 102 g uden pakkepose. 50x100 cm 119 kr. hos Spejdersport. Karakter: 

OBS Alle håndklæderne har stropper, så de kan hænges op, men en tester efterlyser plads til at skrive navn, så de ikke bliver forbyttet. De små poser til at have håndklæderne i var et sikkert hit hos testerne. Der var forskellige ønsker til håndklædernes størrelser, men håndklæderne fra Seuf Outdoor og Spejdersport kan alle fås i mere end én størrelse. 19

Myter med H

vem kan ikke godt lide en rigtig god fortælling? Det kan de fleste, og vi nyder

også de historier, der får os til at rykke lidt tættere sammen om bålet eller cykle lige lidt hurtigere hjem sidst på aftenen. Myter, spøgelseshistorier og vandrehistorier kan få nakkehårene til at

lige typer af fortællinger, der adskiller sig fra hinanden i betydning, indhold og opbygning, og derfor er blevet påsat forskellige etiketter. For at føle mytens magi på egen krop har NEKTAR-redaktionen i dette nummer selv været på eventyr og udfordret sine egne grænser, da den i en mørk skov udforskede myten om Vilhelmsborgs genfærd. Men inden du skynder dig videre til spøgelses jagten, kan du få opdateret din viden om myter og spøgelser her:

rejse sig indimellem, og selvom vi måske ikke helt tror på det, er der alligevel noget fascinerende

Myter

ved det mystiske, klamme, uforståelige eller uhyggelige.

Mennesker har formodentligt altid fortalt historier, både mundtlige overleveringer, nedskrivninger og afbildninger vidner om dette. Fortællingerne er ikke blot blevet brugt som underholdning, men også som symboler på og forklaring af livets gang. Moraliserende og belærende fortællinger er gennem tiden anvendt med henblik på at have en opdragende effekt på de yngre generationer. Derudover kan myter og fortællinger fungere som det lim, der binder begivenheder i menneskers liv – eller samfundets udvikling – sammen og får det hele til at give større mening. Lidt på samme måde som når vi pakker spejderlejren ind i et eventyrligt tema og ved hjælp af fortællinger skaber en fantasifuld ramme om de aktiviteter, som vi fylder ind i den. I denne artikel kan du læse om de forskel-

Ordet myte har i dag mere end én betydning og bruges i daglig tale ofte om en usand historie. I den mere oprindelige betydning fortæller myterne ofte om altings begyndelse eller det modsatte – dommedag. Myternes formål har gennem tiden været at forklare livet og døden og skabe mening i forhold til det at være menneske. Det er altså et universelt plan, myterne befinder sig på, og skabelsesberetningen er blot ét eksempel på en myte, vi alle kender. Myterne har ofte et religiøst aspekt, og omdrejningspunktet i myterne er guder og/eller naturkræfter. Blandt andet i den nordiske mytologi er guderne tænkt i menneskeskikkelser, formodentligt fordi man har tænkt ud fra den verden, man kendte til. Særligt i tidligere tider har myterne været rettesnore for, hvordan man burde leve sit liv. Selv om myterne er fiktive historier, tager de udgangspunkt i oplevelser og situationer, som mennesket kender eller måske frygter. I dette nummer af NEKTAR har vi både fundet plads til den

mere moderne udgave af myter, hvor vi bruger betegnelsen myte om en usand historie, men også den bredere betydning af ordet som fortælling.

Sagn Sagn foregår modsat myten på et lokalt plan og fremstilles som autentiske fortællinger i en historisk kontekst. Hverken hos fortælleren eller tilhøreren blev sagnet opfattet som et eventyr, og derfor møder vi i sagnet lokale helte, steder og begivenheder, der har underbygget sandfærdigheden af den ofte usandsynlige fortælling. Et velkendt heltesagn er den fantastiske fortælling om Holger Danske, der vil vågne op og frelse Danmark, hvis vi skulle komme i nød. Dette sagn eksisterer også andre steder i Europa under andre navne.

Skrøne En skrøne kan også kaldes en lystfiskerhistorie, og denne type fortælling optræder hyppigst blandt mænd. Skrønen er en pralende løgnehistorie, og som fortæller gælder det om at holde tungen lige i munden og ikke modsige sig selv, så løgnen ikke bliver afsløret. Der findes eksempler på skrøner helt tilbage i antikken. Skrønerne bliver ofte fortalt, hvor der er flere til stede, og på denne måde kan deltagerne bakke hinandens fortællinger op. Begrebet skrøne bliver ofte også brugt om usande påstande.

mere Eventyr Eventyr kan de fleste genkende uden at blinke, særligt når fortællerens første ord lyder ”der var engang”, og vi er ikke i tvivl om, at det er en fiktiv fortælling. Mange eventyr følger bestemte systemer og bruger magiske tal som for eksempel tre. ”De levede lykkeligt til deres dages ende” og lignende formuleringer vidner også om, at eventyret oftest ender godt, og der skabes balance. I eventyret møder vi også en masse overnaturlige væsener som drager, trolde og feer. Når vi som spejdere drager på eventyr, forventer vi næppe at møde feer og havfruer, men man kan godt sige, at vi holder fast i eventyrets komposition ”hjemme-ude-hjemme”. Vi ved ikke altid hvad, der venter os, men vi tager udfordringen op og kommer så godt som altid sikkert hjem igen.

Vandrehistorier I nutiden er gamle tiders sagn blevet til dét, vi kender som vandrehistorier. Fortællingernes indhold er blevet moderniseret, og vandrehistorierne handler ikke længere om heksekunster. Vandrehistorier handler ofte om noget, der gør os utrygge, og som kan skabe usikkerhed og trusler. Ligesom det i datiden ofte var det ukendte i mørket, der skabte frygt, er det stadig det ukendte og fremmede, vi fortæller historier om i dag. Nutidens vandrehistorier beretter således om udenlandske restauratører, der i stedet for hakket oksekød og skinketern bruger rot-

tekød og kattemad på pizzaerne. Vandrehistorier er ikke blot mundtlige overleveringer, også journalister lader sig rive med, og vandrehistorierne optræder derfor også i aviser, som vi ellers anser som troværdige og pålidelige kilder. Vandrehistorierne spredes nogle gange over hele verden, hvor samme grundfortælling kan genkendes, selvom lokaliteterne eller andet kan være ændret.

Spøgelseshistorier Spøgelseshistorier minder lidt om vandrehistorier, idet mange spøgelseshistorier tager udgangspunkt i samme skabelon, men med udskiftede personer og lokaliteter. Der findes forskellige typer af spøgelser. Gengangere eller genfærd er spøgelser, der viser sig flere gange, og som er bundet til en bestemt lokalitet. Et genfærd har faste handlingsmønstre, som de gentager igen og igen, fordi de er nødt til det, og historierne fortæller, at der er noget uafklaret i livet, og gengangeriet er en straf. Selvom man melder sig på banen som spøgelsesjæger, kan man ikke forvente at se genfærdet, selvom handlingsmønstrene og tidspunkterne er regelmæssige. I 1600- og 1700-tallet var drab på nyfødte den mest almindelige form for mord i Norden, ofte fordi ugifte kvinder blev gravide for efter fødslen at kvæle spædbørnene og grave dem ned. Spøgelseshistorierne fortæller både om mødre og børn som gengangere. Mange slotsspøgelser er gennem århundreder blevet ”holdt i live”

med de historiske bygninger, og hvor genfærd generelt er knyttet til steder, er andre spøgelser mere knyttede til den person, der ser spøgelset. Denne form for spøgelser optræder ikke som søvngængere, men søger kontakt til eller udveksler ord med vidnet. Et eksempel på et sådant spøgelse: En kvinde hilser en aften på en bekendt, hvorefter hun senere på ugen får at vide, at manden er død for en måned siden. Poltergejster er modsat genfærd ikke regelmæssige og huserer kun for en kort periode. De er vilde og larmende og kendes på bankelyde. Med det elektriske lys indtog i boligerne, er spøgelseshistorierne blevet færre. Måske kommer de kun frem i mørke? På de næste sider kan du læse mere om kvindemyter, hekse og spøgelsesjagt, og om hvilken fortælling vi gerne vil fortælle om os selv som grønne pigespejdere. God læselyst!

Denne artikel er blevet til på baggrund af research i følgende bøger: Spøgelser – tro, fakta og teorier af Jens Laigaard Eventyrleksikon af Carsten Høgh Rotten i pizzaen, Bengt af Klintberg Myte og Sagn af Mads Lidegaard Politikens bog om myter. Politikens forlag Mytens historie af Karen Armstrong Desuden er der hentet viden på hjemmesiderne www.religion.dk og www.denstoredanske.dk, hvor du kan læse mere om myter og det, der ligner.

Tekst Pernille Skovgaard Poulsen

Hurtigt snakkende hystader uden ambitioner!

Ja, myterne om kvinder er mange, og de er ikke alle lige positive. Vi snakker hele tiden, vi er dårlige ledere, og én gang i måneden forvandles vi til chokoladehungrende hystader. Men kan det nu også passe? NEKTAR ser på baggrunden for nogle af de mest genstridige myter om kvinder. For der er jo ofte noget om snakken, når den ikke vil forstumme…

Sludrechatoller og sproglige genier Kvinder snakker. De snakker meget, og de snakker længe. Og så er de bedre sprogligt begavede end mænd. Sådan lyder to klassiske myter om kvinder, der begge handler om det sproglige. Når verbale evner testes hos mænd og kvinder, er det som regel også kvinderne, der klarer sig bedst, og der er færre kvinder end mænd, der rammes af ordblindhed og stammen. Hos de yngste ses det, at pigernes sproglige evner udvikles hurtigere end drengenes, og når de bliver voksne, taler de ofte hurtigst. Men totalt set taler mænd faktisk mere end kvinder i løbet af en dag.

Networking Netværk er et godt redskab på arbejdsmarkedet. Men mange kvinder beskyldes for ikke at have fanget den fidus. Eller de kan måske bare ikke finde ud af det? Jo, det kan de! Faktisk engagerer kvindelige ledere sig ofte mere i netværk i deres branche, end mænd gør. Men som med så meget andet gør kvinder og mænd det forskelligt. Kvinders netværk er som regel med andre, der er på samme niveau som dem selv. Det vil sige, at netværket ikke bruges til karrierespring, men derimod til faglig sparring.

Blide som lam Kvinder er bare mindre aggressive end mænd! …Og dog. Kvinder og mænd lader deres aggressivitet komme til udtryk på forskellige måder, men kvinder har fuldt ud lige så mange aggressioner som mænd. Mændene er godt nok, generelt set, mere voldelige, men det betyder ikke, at kvinder ikke får afløb for aggressionerne. Der kan være en tendens til, at kvinder undertrykker aggressioner, og når de kommer til udtryk, sker det f.eks. ved at bagtale. For det gør kvinder langt mere end mænd!

Man behøver jo ikke at skilte med det At antallet af kvinder på topposter i det danske erhvervsliv er væsentligt lavere end antallet af mænd, og at der generelt er færre kvindelige ledere, gives der mange forklaringer på. En af de årsager, der høres ofte, er, at kvinder ganske enkelt ikke har ret høje ambitioner i den retning. Men nej, sådan hænger det ikke sammen. Kvinder er fuldt ud lige så ambitiøse som mænd, det kommer bare til udtryk på en anden måde. Hos kvinder ses ambitionerne ved, at de gerne vil udføre deres arbejde så godt som muligt og være så dygtige som muligt, imens mænds ambitioner i højere grad går på at vise, hvad de kan.

Hysteriske chokoladehungrende hyæner Det er ikke bare en dårlig undskyldning for at fumle, skælde ud og tage et ekstra stykke kage, når kvinder forklarer en afvigende adfærd med PMS. 70 – 80 procent af alle kvinder påvirkes af PMS (Præmenstruelt syndrom) i dagene op til deres menstruation. Listen over symptomer er lang og strækker sig fra brystspændinger, hedeture og forøget appetit til aggressivitet, rastløshed og søvnbesvær. Men hvorfor? Årsagen til PMS kendes ikke med sikkerhed, men det formodes, at tilstanden skyldes påvirkning af hormoner. Derfor findes der heller ikke én sikker kur for dem, der er hårdest ramt, men mange forskellige, alt efter hvilke symptomer der er tale om. Sikkert er det dog, at som ved alt andet hjælper det også her at have en sund livsstil med motion og gode spisevaner.

Fantastiske jonglører Hvorfor gøre én ting ad gangen, når man kan klare opvasken, imens man taler i telefon med en veninde, tjekker vejrudsigten i fjernsynet, hjælper børnene med deres lektier og i øvrigt lige planlægger morgendagens frokostmøde. At kvinder kan multitaske, altså koncentrere sig om flere ting på én gang, bliver gentaget så ofte, at det efterhånden bliver opfattet som lige så sikkert som tyngdekraften. Sagen er da også blevet undersøgt på videnskabelig vis, dog uden at finde belæg for, at kvinder generelt skulle have større evner på området end mænd. Så har du det bedst med kun at have én bold i luften ad gangen, er der altså ingen grund til bekymring, - sådan er der mange kvinder, der har det.

Jeg føler med dig Empati karakteriseres ofte som et særligt feminint træk. Kvinder skulle altså være bedre end mænd til at forstå, hvordan andre føler. For at finde ud af om det rent faktisk forholder sig sådan, er der blevet lavet forsøg, hvor både kvinder og mænd har tolket på andres ansigtsudtryk. Da kvinderne viser sig at være bedst til at afkode, hvilke følelser der ligger bag ansigtsudtrykkene, tyder det ifølge undersøgelsen på, at de har størst empati, når det gælder medfølelse med personer, der udsættes for smerte.

Tekst Maja Brandstrup Andersen Kilder: dr.dk/dr2/viden om, lige.dk, netdoktor.dk

Tror du på spøgelser? Myten om Julie Det er midt om natten, og vi sidder i en mørk skov og stirrer op på en gammel herregård på toppen af bakken foran os. Lige om lidt kommer der helt sikkert et spøgelse gående ad den lille sti ned imod os. Uhyggen breder sig, for NEKTARredaktionen har besluttet sig for at udforske en myte om en genganger, og ikke mindst hvordan myten påvirker os selv. NEKTAR er taget på spøgelsesjagt. Vi har jo gjort det så mange gange før, siddet i en skov midt om natten. Men denne gang er det lidt anderledes. Forberedelserne er ellers, som de plejer. Der er pakket rigeligt med tæpper, kaffe og slik, så der mangler ikke noget. Men derfor er det nu alligevel, som om stemningen er lidt mindre afslappet end normalt. En ting er dog, som den plejer; samtalen flyder særdeles frit, men handler imidlertid ikke kun om de normale emner. For hvorfor er det nu lige, vi sidder her? Hvem fik den sindssyge idé ligefrem at gå ud og opsøge noget så ubehageligt som et spøgelse? Og tror vi overhovedet på, at spøgelser findes? Der er god tid til at prøve at finde svar på de spørgsmål og mange andre, for vi har hele natten foran os i skoven og kan vel højst blive forstyrret af en gennemsigtig dame, der har været død i næsten 150 år…

På herregården Vilhelmsborg, der ligger i en af skovene syd for Århus, levede baronesse Julie Gyldenkrone fra år 1830 til 1854. Efter et besøg i Århus kørte den unge baronesse hjem i en karet i selskab med en løjtnant. Han var desværre ikke så ædel, som man kunne forvente, så han voldtog den unge dame, og hun blev gravid. Julie skammede sig så meget over dette, at hun igennem hele graviditeten låste sig inde på sit værelse, og da hun havde født barnet, tog hun livet af det og begravede det i skoven. Herefter var Julie syg og svag og levede ikke længe. Efter sin død har Julie hver nat gået den samme vej fra herregården til barnets grav.

Det ukendte i mørket Efter historien er blevet læst op, i skæret fra flagermuslygten, begynder uhyggen at snige sig frem imellem træerne. For som en af nattens eventyrere udtrykker det: ”Jeg synes altså, det er mest hyggeligt, når vi ikke taler om hende.” Men det gør vi. Og vi taler også om, hvad det egentlig er, man er bange for. For når vi nu tænker efter, så er der jo ingen af os, der nogensinde har hørt om et spøgelse, der har gjort et menneske fortræd. Vi kan måske komme i tanke om en enkelt historie, hvor der er et spøgelse, der har skreget lidt, men de direkte onde spøgelser, dem har vi

ved med at være der, angsten, så det er rart at sidde tæt sammen i skæret fra de medbragte flagermuslygter, selv om de har en tillokkende effekt på de slimede dræbersnegle, som vi regelmæssigt må skrabe væk fra den medbragte presenning og havestolene. Det er kun, når vi skal tisse, at vi forlader vores trygge rede, der mest af alt ligner en sigøjnerlejr. For en gangs skyld er det ikke nervøsiteten for, om en forbipasserende kondiløber skal få et glimt af bagperronen, der nager os, men tanken om, at en iskold og tåget frøken Julie pludselig skulle stå ved siden af os, mens vi sidder der med bukserne nede om hælene. Men når man skal, så skal man. Så der er

Andersen at kende. Andersen rejste som bekendt ofte rundt i landet og kom i sommeren 1853 på besøg på Vilhelmsborg i nogle uger. Det var højst sandsynligt under sit ophold her, han skrev historien ”Storkene”, men digteren gav sig også god tid til andet end at skrive. Han kørte dagligt en tur i skoven med de unge baronesser, men den ældste, Julie, var på dette tidspunkt sengeliggende og kunne ikke deltage i køreturene. Derfor sad Andersen hos hende hver dag og fortalte hende sine eventyr og historier. Det menes også, at han skrev et digt til hende. Julie døde allerede året efter Andersens besøg, kun 24 år gammel.

De dybere tanker

kun set på film. Så der er måske slet ikke noget at være bange for. Men nu vi er ved at diskutere ’fakta’ om spøgelser, hvordan er det så lige, det er med dem? Vi bliver enige om, at man nok ikke kan være sikker på, at de altid viser sig ved midnat, så vi må hellere holde øje hele natten. Der er også et eller andet med kulde. Temperaturen skulle falde, når der er et spøgelse i nærheden. Så det må vi være opmærksomme på. Så har vi vist alt, hvad vi ved om spøgelser på plads, og det hjælper lidt på modet. Men der er jo også alt det andet, alt det uden om. Mørket. For hvorfor er det, at skoven går fra at være hyggelig til uhyggelig, så snart mørket falder på, og hvad er det, der gør folk så mørkerædde, at det pludselig bliver en udfordring for en spejder at skulle ud at tisse i skoven? Det er jo ikke, fordi man regner med, at der står voldsmænd eller trolde og gemmer sig i mørket. Vi er trods alt voksne, forholdsvis fornuftige mennesker. Men ubehaget er der, og med vores lommepsykologiske evner kommer vi frem til, at det er en irrationel angst for det ukendte i mørket. Alligevel bliver den

ingen vej udenom turen ud i mørket. Dog ikke længere væk, end man stadig kan se de andre i flagermuslygtens skær og under hele seancen holder gang i en beroligende, nærmest pludrende, samtale.

Eventyrligt besøg Julies far, baron Ove Gyldenkrone, havde under sine ophold i København, lært H. C.

Den ellers lune sommeraften er for længst blevet til kølig nat, så vi trækker tæpperne godt omkring os og undlader at tænke på, at græsset omkring vores medbragte presenning er nærmest levende af slimede snegle. Pludselig er der en, der mærker kulde på sin ryg, og en anden på sin albue. Men det er hurtigt væk igen. Kan det mon være den kulde, folk taler om, at man mærker, når der er et spøgelse, eller er det bare et koldt vindpust fra åen bag os, der vækker fantasien? Vi har siddet her længe efterhånden og kaster hele tiden et blik på den sti, hvor Julie efter sigende kommer gående hver aften på vej til barnets grav. Men det er kun korte blikke, for vi finder efterhånden ud af, at hvis vi stirrer for længe på stien og den utydelige bygning i mørket, påvirkes hjernen af synsbedrag. Det ser ud, som om der er et eller andet, der bevæger sig, og hver gang det sker, når pulsen lige at stige en anelse, før den rationelle del af hjernen fortæller, at der alligevel ikke er noget. Selvom vi er ved at være trætte, bliver der stadig snakket en del. Om ikke andet, så for at holde os selv vågne. Samtalen begynder at blive mere alvorlig og handler om, hvad det vil betyde for os, hvis vi rent faktisk ser det spøgelse, vi er kommet for at opleve.

Mens artiklens forfatter allerede under planlægningen meldte ud, at hun ikke tror på den slags, er de to mest pivede spøgelsesjægere knap så skråsikre. At de overhovedet tvivler skyldes efter al sandsynlighed kun, at de er bange for, hvad det vil få af konsekvenser, hvis de indrømmer, at de tror på, at jorden ikke kun er befolket af levende væsner, men også afdøde menneskers hvileløse ånder. Det er ikke til at holde ud at tænke på. Men hvad nu hvis hun pludselig står der over for os, og der hverken kan findes rationelle eller videnskabelige forklaringer? Så vil vi jo blive nødt til at forholde os til det, og måske ikke bare det, for vil det også påvirke vores opfattelse af andre ting? Det er nu de store emner, der diskuteres under tæpperne, og uhyggen fortrænges af dybere tanker om religion, meningen med livet, og om der er grund til at frygte døden – eller om spøgelser i virkeligheden er beviset på, at der er liv efter døden? Det er ikke noget, vi normalt taler om, når vi sidder sammen og snakker en nat væk. Men at bruge en hel nat på at vente på en død kvinde kan åbenbart åbne for nogle af de store spørgsmål.

grav. Med andre ord er momentet passeret, da lyset hen på morgenen begynder at sive ned mellem træernes blade. Der er stadig tre timer, til bussen kører, så der er intet til hinder for at tage den lur, der har været forbudt, mens mørket stod på. Efter en halv time er morgenduggen faldet, og da vingesuset fra en fiskehejre glider hen over vores ansigter, er det på tide at få gang i kroppen igen for at få varmen og komme hjem til en rigtig seng. I bussen mod Århus bliver vi hurtigt enige om, at det kun er sammen med spejdere, man ikke nøjes med at grine af så dum en idé som en spøgelsesjagt og ikke bare overvejer at gøre det, men rent faktisk planlægger det og tager af sted. Vi er alle godt trætte, der er langt hjem for dem af os, der skal videre nordpå, og døgnrytmen er smadret. Men pyt, det kan være lige meget. For vi har fået afprøvet nogle af vores grænser. Det var en god udfordring, der også satte gang i nogle af de lidt

dybere tanker og næsten gjorde det af med Monicas mørkeskræk. Så selvom vi aldrig så et spøgelse, har vi fået noget ud af natten.

Foto Monica Lausten Tekst Maja Brandstrup Andersen & louise andreasen

Kilder: Hans Møller: ”Vilhelmsborg – træk af 500 års historie” Ib Møller: ”Vilhelmsborg, Danmarks Nationale Hestesportscenter” Tak til Mårslet Egnsarkiv

Ved godt mod igen Som lyset vender tilbage, kommer også modet og en lettere stemning tilbage. Nu er nattens eventyr ikke længere noget, vi sidder midt i, men noget, vi har oplevet sammen. Ifølge myten om Julie er det om natten, hun vandrer fra huset til barnets

21.30

22.30

23.30

01.30 00.30

03.30

04.30

05.30

06.30

08.00

02.30

heksen versus

n e r e d j pigespe D

e samles i grupper, udfører ofte bestemte ritualer, er vilde med naturen, og så er de fleste af dem kvinder og troende. Hekse og pigespejdere har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro, hvis man følger de myter, der har det med at klynge sig til begge bevægelser. For ethvert barn ved, at en heks er ond, ældgammel og krumbøjet, har vorter på næsen og lever af at spise små børn. En spejder er til gengæld god og hjælpsom, glad for at gå i shorts og hygger sig med at binde knob, så snart hun har spist sit snobrød op. Nej vel. Helt så enkelt er det nok ikke. NEKTAR udfordrer myterne og har bedt en heks og en pigespejder gøre os klogere på, hvordan de opfatter sig selv som del af en større bevægelse. Men er der flest ligheder eller forskelle mellem heksen og pigespejderen? Læs Rebekkas og Pernilles svar og døm selv. Af Louise Andreasen Foto privat

eg har været med i mange forskellige mere eller mindre officielle grupper. Fælles for dem har været, at der har været en overvægt af kvinder – men ofte også mænd (der også kaldes hekse), og at vi primært har været imellem 20 og 30 år gamle – men også meget yngre og meget ældre. Pt. er jeg ikke aktiv i nogen organiseret gruppe eller forening.

er ikke så meget til store, teatralske ritualer. For mig har de største oplevelser altid været spontane og kreative. At nærme sig et sted og vise det venlig opmærksomhed for så at føle sig budt velkommen er en stor ting i sig selv, også uden lys og røgelse. Jeg forsøger at starte dagen med opmærksomhed og at hilse aftenen velkommen, men med et lille barn er det ikke altid helt så nemt at få gjort. Intentionen er der, og det må så være en start.

Sådan er spejdere

Fællesskabets betydning

Spejdere er sådan nogle altid-beredte typer, der elsker at kravle rundt og snøre teltpæle sammen og rent faktisk godt kan lide snobrød. Selv kan jeg ikke fordrage snobrød. Det var nok en af grundene til, at min egen tid som spejder ikke varede mere end halvandet års tid. De er meget friske. Og kække. Afgjort kække.

Vi er tit meget forskellige, så selv når jeg er sammen med andre hekse, bliver mine opfattelser og idéer udfordret. Men det er kun godt. Det skærper ens egen forståelse af den virkelighed, man bebor. At være sammen med andre betyder helt klart meget. De delte oplevelser er klart de stærkeste.

Sådan er hekse

Min bedste oplevelse

Som folk er flest, dvs. meget forskellige. Nogle er naturromantikere, andre hardcore videnskabsnørder; nogle er poetiske, andre kan bedst lide en mere psykologisk tilgang til livet, magien, og hvad der nu ellers betyder noget. De færreste tror, at de er Harry Potter, men rigtig mange kan godt lide at klæde sig en lille bitte smule ud. Bare en gang imellem. Nogle laver urteafkog og salver, nogle interesserer sig mere for besværgelser og spådomssystemer, og andre igen bruger tid på at samle affald op i naturen eller på at lave politiske aktioner. Vi spænder meget vidt.

Det kan jeg slet ikke vælge ud. Det er som at skulle nævne bedste bog eller yndlings stykke musik. Fælles for alle de store oplevelser har været følelsen af samhørighed. Med dem, jeg var sammen med, med naturen omkring mig, med magterne… Magterne er et gammelt nordisk udtryk, der - så vidt jeg har forstået det - samler både guder og vætter, altså naturånder. Jeg bruger det som en samlebetegnelse for alt, der kan opleves som en opmærksomhed. I mangel af et bedre udtryk. Naturen og guderne og et helt bestemt piletræs ånd og oplevelsen af en eller anden form for bevidsthed bag en sommerbrise mod min kind. Både det meget store og det meget små, kan man vel sige.

Derfor blev jeg heks Jeg stødte først på beskrivelser af moderne heksetro, da jeg var en 13-14 år, og jeg syntes bare, at det lød så rigtigt. Jeg følte, at jeg havde fundet hjem. Grundtankerne om forbundethed, ekstase og magi tiltalte mig rigtig meget. At få indflydelse på min egen skæbne, men også at lære at leve mere i pagt med verden omkring mig. Naturen er smuk og grum og utæmmelig, og det kan vi også være, hvis vi er ærlige og forbundne med det levende omkring os. Mit forhold til naturen Jeg er bestemt ikke vildmarkstypen, men der er få ting så store som at lave en udesidning i en skov og se stjernerne danse hen over himlen, mens skumring bliver til nat, og nat til morgen. Livet omkring én bliver meget nært og vedkommende. Solopgange kan give mig tårer i øjnene, og duvende træer gør mig tryg langt ind i kroppen. Jeg mener ikke selv, at jeg er naturromantiker. Moder Jord er ikke sød og blød og venlig; sådan er mødre jo ikke. Men uden dem var vi ikke her, og uden hende var vi her slet ikke. Naturen er for mig ikke noget fjernt. Det er både det store, vilde hav, men også min egen svedne græsplæne og for den sags skyld min puls. Min tro

Heksen

Rebekka Kinimond Carlson Alder: 32 Uddannelse/erhverv: Bibliotekar / Cand.IT Heks siden: 1992

Den er et indre fundament. Det er ikke noget, jeg på den måde skilter med. Den er også svær at sætte ord på, fordi så meget af den er kropslig og ikke-sagt. Det er også uhyre individuelt. Nogle hekse er ikke det mindste religiøse, mens andre er meget spirituelle. Følgende kan måske illustrere dette: Jeg var engang med til at lave en bede-kæde (lidt som en rosenkrans) på en engelsk sommerlejr, hvor alle skulle vælge en perle og knytte noget til den, som der skulle bedes for eller fokuseres på. Bidragene spændte meget vidt - fra billeder til digte til små essays og fra det helt personlige til det meget store (krige og den slags). Det bedste bidrag kom fra en marinebiolog/heks og bestod kort og godt af ordet ’cod’ (torsk). Det indeholdt overfiskning og havbiotoper og alt muligt andet; og så var det til at huske. De vigtigste ritualer For mig betyder det meget at fejre fuldmånen. Om det så bare er med et tændt stearinlys og en hurtig tanke. Også nogle af de gamle årstidsfester som f.eks. valborgsnat, gerne med bål på stranden eller et (meget hurtigt) dyk i bølgerne. Solopgang d. 21-22. december i stilhed. Jeg

Pernilles spørgsmål til Rebekka:

Har rigtige nutidige hekse nogen overnaturlige evner, som almindelige mennesker ikke har, eller er det kun i eventyrene? Jeg mener ikke selv, at man kan tale om overnaturlige evner. Nogle kan selvfølgelig være gode til ting, som det kan være svært at forklare, men hvis man er rigtigt god til at læse andre mennesker, vejret eller teblade, så er det vel bare en evne, man har og som sådan ikke noget, der ligger ud over virkeligheden. De fleste moderne hekse minder meget lidt om dem i eventyrerne, hvilket godt kan komme som en skuffelse for folk. ”Har du så en kost? Hø hø” - ”Næh, jeg har en støvsuger. Og en cykel.” Fidusen er så at for at flyve som heks, behøver man ikke andet end sig selv.

eg er til daglig grøn pigespejder i Allerødspejdernes Tamburkorps – der er 25 medlemmer, både piger og drenge fra forskellige spejderkorps. Tamburkorpset er stiftet i 1973.

tænke over. Det er ikke, fordi mit forhold til Gud er hemmeligt. Jeg fortæller gerne, hvordan jeg ser på tingene og er også nysgerrig på, hvordan andre ser på verden, men jeg har ikke behov for at overbevise nogen og har heller aldrig rigtig forstået debat om tro – det er selvmodsigende, tro kan netop ikke diskuteres. Man tror, eller man tror ikke – det må folk selv om.

Sådan er spejdere Spejdere er glade og selskabelige mennesker, som tager del i og ansvar for fællesskabet – det betyder, at vi kender os selv, vores eget værd og de andres værd. Vi engagerer os, dér hvor vi er og er ikke bange for at tage nye udfordringer op. Spejdere har mod på livet og på at bidrage til verden med noget positivt. Folk forventer, at jeg kan eller ved noget bestemt, fordi jeg er spejder – det er altid mig, der skal holde kortet, når der skal findes vej. Folk forventer også tit, at jeg fører an, f.eks. når et projekt eller en opgave skal gribes an - og det passer meget godt med det, jeg selv synes, vi spejdere kan. Sådan er hekse Jeg kender vist desværre ingen hekse – jeg har ellers altid tænkt, at det var lidt cool at være heks. Jeg tror, hekse kan og ved nogle seje ting. Hekse har i hvert fald gennem tiden været kendt for at vide lidt mere end andre og især have nyttig viden om f.eks. vind og vejr, dyr og natur og nyttige planter og den slags. Det har altid forarget mig vildt, at man har brugt heksene og deres viden flittigt, så længe det gik godt og så forfulgt dem, så snart det gik dårligt. Det er angst og bange mennesker, der har skabt ondskaben her i verden, og jeg tror ikke, hekse er bange – det er en helt bagvendt tanke. Jeg forestiller mig, at en heks kender sig selv og derfor hviler i sig selv. Derfor blev jeg spejder Det begyndte med musikken: Jeg var med min mor på landsorkesterture, allerede fra jeg var 4 år. På landslejren i 1982 var jeg så med som lederbarn, fordi min mor var tropleder i Lundtofte. Vi traf lederen fra vores egen by på lejren, og så begyndte jeg dér efter sommerferien. Spejderiet er en tradition i min familie – min mor var pigespejder, min far og min farbror var i FDF, og min farfar var FDFleder. Begge mine forældre spillede musik i spejder- eller FDF-regi, og min far var endda orkesterleder i nogle år. Jeg er gået dem alle sammen mega meget i bedene ved at blive pigespejder, leder, musikspejder og musisk leder for et spejderorkester. Mit forhold til naturen Naturen er for mig i høj grad forbundet med frihed – der er frisk luft og højt til himlen. Jeg tænker bedst på cyklen med masser af vind i håret, og det er også sådan, jeg afreagerer, hvis jeg virkelig er hidsig. Det er ofte også i naturen, at jeg føler mig tættest på Gud. Naturen er omvendt også en god kur, når man har brug for jordforbindelse. Det er sådan lidt tilbage til ”virkeligheden”, når det hele bliver lidt for kunstigt – både forholdet til andre mennesker og sådan teknologisk set. Når hverdagens fnidder-fnadder gror til uoverskuelig størrelse, så skal man ud og blæses omkuld i et stormvejr, gennemblødes af regn eller blive mudret godt til i skoven. Man skal mindes om, at fnidderet fylder uendeligt lidt i det store perspektiv – man zoomer lige ud, og så får det den (lille) plads, det fortjener. Min tro Jeg snakker med Gud næsten hver dag. På den måde betyder tro meget for mig. En snak med Gud er et godt sted at læsse af og lufte bekymringer, såvel som taknemmelighed. Ting, der er svære at rumme, er parkeret godt dér. Jeg har ikke så meget behov for at dyrke min tro i et fællesskab, og fællesskabet er ikke afgørende for min tro på nogen måde. Min tro er alene et forhold mellem mig og Gud, selvom det, jeg tror på, selvfølgelig påvirker min måde at gå gennem verden på. Jeg går heller ikke særlig meget i kirke – det skulle lige være for at synge ligeså højt, jeg kan. Det elsker jeg! Men ellers vil jeg hellere holde andagt i spejderregi – det er hyggeligt, det er tit en god pause i dagen, og selvom jeg ikke har brug for fællesskabet for at tale med Gud, så kan jeg godt lide at få noget at

De vigtigste ritualer Der er mange spejderritualer rundt omkring, både lokale og internationale. At vi siger goddag med venstre hånd, er en international ting – det signalerer fred, og at man har lagt sit skjold (det holdt man i gamle dage i venstre hånd, for at man kunne slås med den højre). Mange steder i verden knytter der sig også ritualer til at aflægge spejderløftet, som vel er et ritual i sig selv, hvor vi lover at gøre vores bedste i forhold til samfundet, mennesker og Gud. Spejdere synger også vildt meget; når der skal ro på, når der skal gang i den, når vi skal sove, spise, hejse flaget, transporteres, samles, skilles, feste eller tale med Gud – der er altid en undskyldning for at synge en sang. I tamburkorpset har vi et kampråb, som vi gejler hinanden op med, når vi skal præstere noget – vi bruger det også til at fejre en succes og til at hylde nogen med, når de har gjort noget godt. Det er vist også en spejderting, det med at råbe meget. Fællesskabets betydning Spejderbevægelsen er jo grundlæggende en fredsbevægelse. Bagtanken er, at man ikke kriges med sine venner, og derfor dyrker vi altid fællesskabet og fælles oplevelser rigtig meget, både lokalt, nationalt og internationalt. Det gælder om at møde nye mennesker og gøre dem til sine venner – det gør vi ved at færdes og opleve sammen. Man føler et ansvar over for dem, man kender, så det er en rigtig god måde at skabe medborgerskab på – og det er jo ét af vores rigtigt store mål, at skabe ansvarlige medborgere i samfundet. De grundlæggende værdier i spejderbevægelsen er ens verden over, og derfor ved jeg også, at en spejder altid er en ven, fordi vi fundamentalt har samme verdenssyn. Jeg har 38 millioner venner i hele verden – det er da stort! Min bedste oplevelse Der er mange, men især to, som har sat sig fast. På LIV07 fik jeg mulighed for at skrive en tekst til teenageren og lejrmaskotten Liv og få hende til i sit eget sprog at fortælle, hvad meningen egentlig er med at være pigespejder. Det var en stor oplevelse at stå ved scenen og opleve Livs brandtale og på den måde være med til at give flere tusinde spejdere et kæmpe begejstringsboost. I Hviderusland har jeg været med til at uddanne unge spejderledere, og jeg har hørt piger på ned til 13 år fortælle brændende om de kæmpe muligheder, spejderarbejdet har givet dem for at udvikle sig selv, og om deres mod på at gå ud i verden og forandre den til det bedre. Den begejstring kan ikke måles med ret meget andet, og jeg får stadig kuldegysninger, hver gang jeg tænker på det.

Rebekkas spørgsmål til Pernille:

Synes folk, at det er underligt, når voksne (stadigvæk) er spejdere? Næh, det oplever jeg ikke så meget - mange får lidt et nostalgitrip og julelys i øjnene, når de hører det og siger: Nejjj, jeg har også været spejder engang! Og de fleste ved godt, at der skal voksne ledere til at drive børne- og ungdomsarbejde. Men til gengæld kommer det nok bag på mange, at jeg laver mange andre ting som voksen spejder end at være leder for børn - alt det organisatoriske arbejde som udviklingsopgaver, kursusarbejde og ledelse på regionalt eller nationalt plan har mange ikke rigtigt fantasi til at forestille sig, før jeg fortæller om det.

Pigespejderen Pernille Makholm

Alder: 36 år Uddannelse/erhverv: Jeg er uddannet og arbejder som bibliotekar, men jeg har også læst musikvidenskab og haft mange andre jobs. Spejder siden: 1982 Religion: Kristen

Den sociale De fleste af os ved godt, at vi slæber rundt på den. Nogle gange kan den være lidt tung og besværlig at rokke ved. Og nej, det er ikke rygsækken, men derimod myten eller den særlige forestilling og fortælling om, hvad vi spejdere – set med andres øjne – er for nogle. Vi møder den utallige gange, den her forestilling om, at spejdere er sådan nogle kække typer, der følger gamle damer over vejen, kan overleve i naturen og altid hylder og dyrker fællesskabet frem for alt. Men hvordan har vi det egentlig med myten om os, og er der liv i denne myte på fx arbejdspladsen? NEKTAR har talt med Pia Westergaard, der bevidst har arbejdet med sine egne spejderkompetencer på arbejds-

Nå

ja, du er jo også spejder… Er det mon rigtigt, at ikke-spejdere har en særlig forestilling om, hvad spejdere er for nogle?

”Absolut”, kommer det fra Pia Westergaard, som fluks fortæller et konkret eksempel på det. ”Det er også, fordi du er spejder”, lød det fra en klassekammerat, da jeg under min uddannelse til byggetekniker gjorde opmærksom på en særlig huskeregel, man kan bruge, når man skal bøje udsagnsord. ”Udsagnsord har jo ikke rigtigt noget med spejder at gøre, men det her eksempel bekræfter, at folk har en forestilling om os, som de ikke rigtigt kan definere”. En reaktion, som Pia Westergaard har oplevet masser af gange, ikke mindst på sit job, hvor kollegerne ofte har brug for at knytte en kommentar til det løsningsforslag, Pia Westergaard kommer med. Hun oplever det tilmed, som om at nogle har brug for en slags undskyldning for, at det ikke lige var dem selv, der denne gang fik den gode idé.

pladsen og selv stiftet bekendtskab med de klassiske myter om spejdere.

Vi er ikke selv er bevidste om, hvad vi overfører fra spejderarbejdet

”Og det er jo nok rigtigt, at vi som spejdere har øvet os i at samle på tips og tricks, for måske skal man bruge dem en dag. Vi er ikke selv bevidste om, hvad vi overfører fra spejderarbejdet. Vi lærer færdighederne, fra vi er helt små, og det er derfor noget, vi bare kan. Vi har selv svært ved at se, hvad der er særligt ved det. Det er indgroet og bliver en del af vores personlighed”, tilføjer Pia Westergaard.

kamæleon Den beredte teamplayer I Pia Westergaards kollegers øjne virker vi spejdere beredte. Er det mon derfor, at denne her myte om spejdere som pæne og kække mennesker hænger ved? ”Myten hænger ved, fordi vi har lært at være at være holdspillere, teamplayere”, pointerer Pia Westergaard. Et prædikat, som i øvrigt var det eneste, Pia Westergaards leder kunne forbinde med spejder forud for ansættelsen af Pia Westergaard. ”Som spejdere er vi loyale over for helheden. Vi gør det, som vi skal, og derfor bliver vi let pæne og kække, også på arbejdspladsen, hvor vi let bliver duksedrengene, fordi vi følger den politiske beslutning, der nu engang er truffet. Hvis det er aftalt, at ”nu er det den vej, vi går”, er det det, vi gør”, siger Pia Westergaard og tilføjer, at loyalitet er en af de helt store styrker i vores korps. ”Det, at vi er loyale over for fællesskabet hænger ved og betyder, at vi kommunikerer loyalitet”, understreger Pia Westergaard og røber, at hun faktisk selv har fået lønforhøjelse for fleksibilitet og holdånd. En interessant oplysning, som jo på sin vis er med til at bekræfte den myte, vi er på sporet af. Men hvilke fortællinger om spejderes kompetencer er det mon egentlig, at vi spejdere har lyst til at skabe på arbejdspladsen i en verden, der konstant forandrer sig? ”At vi er stærke i organisation, stærke i handling”, synes Pia Westergaard. ”At vi tør at springe ud i noget, som vi ikke kender, uden at vide hvor det bærer hen. Det vil være fedt, hvis spejderne bliver kendte som de omstillingsparate med gåpåmod”.

Det vil være fedt, hvis spejderne bliver kendt som de omstillingsparate med gåpåmod

Samtidig funderer Pia Westergaard over, om det mon er en ”last” fra spejderlivet, at vi har brug for et ”kompas”, der kan vise os, hvilken retning vi skal i. ”Vi kan næsten ikke agere et rum, hvor vi ikke kan finde ud af, hvor signalerne peger hen. Jeg har været i en arbejdssituation, hvor signalerne strittede, og det var jeg tæt på at gå ned på. Det gør en forskel, når jeg ved, hvor jeg skal hen”, fastslår Pia Westergaard. Hun understreger, at selv om vi på en gang er omstillingsparate og i mange situationer kan agere uden at vide, hvor det bærer hen, så er en tydelig ledelse stadig vigtig, fordi den træner os i at følge helheden og i at finde vores plads, så vi i fællesskab går samme vej.

Kamæleon med kompas Hvis grønne pigespejdere på arbejdspladsen har svært ved at undvære ”kompasset”, kan man overveje, om korpset ruster sine medlemmer tilstrækkeligt til at stå på egne ben. ”Vi skal styrkes til at gå egne veje, men vi må ikke gøre det, så det ødelægger fællesskabet. Når informationsvejene stritter i alle retninger, skal man stå ved, at man mister tråden. Det er vigtigt, at vi lærer ikke at gå tabt, når fællesskabet ikke lige er der, så på en måde er det med til at bekræfte myten om, at vi sætter fællesskabet højest. Men samtidig siger jeg til mine egne unge ledere i spejdergruppen, at de kun skal lave det, de synes er sjovt. Der skal mere fokus på, at man skal mærke

Den sociale kamæleon

sig selv efter i maven, og det er jo at arbejde individuelt. I dag lever vi i en verden, hvor man er sig selv nærmest”, siger Pia Westergaard, der samtidig ikke tøver med at betegne sig selv som en social kamæleon. Med andre ord et væsen, der kan begå sig i mange forskellige samfundslag og med mange forskellige typer mennesker. Men hvis spejdere er sådan nogle sociale kamæleoner, der både er omstillingsparate og loyale over for fællesskabet på arbejdspladsen, kan man jo overveje, om vi overhovedet vil rokke ved denne her myte om, at vi er de pæne og polerede. ”Ikke nødvendigvis, siger Pia Westergaard og understreger, at ”Ja, vi følger de gamle damer over vejen, for alt andet villa da være uhøfligt”(citat Tove Porsholdt Andersen.) Det bør man gøre i et samfund, der skal køre rundt. Vi skal ikke med vilje vænne ryggen til forestillingen om, at vi er nogen, der opfører os ordentligt over for andre mennesker. På arbejdspladsen lægger man jo også vægt på det her med at opføre sig pænt. En leder har ansat mig på gåpåmod. En anden leder har ansat mig på rummelighed og på det, hun tror, hun ved om spejder. Selv om gåpåmod og rummelighed er det, jeg er blevet ansat på, ødelægger det ikke fortællingen om, at vi er sådan nogle pæne, polerede og kække mennesker. Men myten om, at vi er pæne mennesker er svær i de år, hvor vi er teenagere og for alt i verden ikke vil opfattes som pæne, selv om det kan vise sig at være til gavn i forbindelse med jobsøgning senere hen. I 12-20-årsalderen er vi trætte af at høre andre sige ”du er jo spejder, så du skal jo nok ikke med til fest i weekenden”. Her i Præstø laver spejderkorpsene i fællesskab et årligt natløb for 5.-7. klasse. Over for kammeraterne sætter det et billede på, hvad spejdere laver. At spejderlivet også er noget, der er cool, svært og modigt. Når vennerne oplever på egen krop, hvad

det er og opnår en forståelse for, at det er fedt at knokle rundt i regnvejr midt om natten. Det kan godt være lidt svært at overbevise folk om, når man sidder i en lun og varm stue med film, chips og cola. Det skaffer ikke nye, men holder på de medlemmer, vi har. Som korps skal vi arbejde med at give de unge piger styrken til at signalere rygrad og totalt sejt image. De kan ikke fortælle det, men skal signalere det”, pointerer Pia Westergaard. Som korps skal vi arbejde med at give de unge piger styrken til at signalere rygrad og totalt sejt image. De kan ikke fortælle det, men skal signalere det

Kend dine kompetencer • K ig på dine kolleger, og spørg dig selv, hvilken forskel du gør, som de ikke gør. • S pørg fx dine spejdervenner i ledergruppen om, hvad dine styrker er, og byd ind i de sammenhænge på arbejdspladsen. • U dfyld dit eget kompetencekatalog – for at synliggøre, hvad du egentlig kan og for at huske at vise det over for andre. ind din egen hylde, og vis, at det er her, du gør en • F forskel. old lidt igen med automatisk at melde dig til at stå • H for julefrokosten eller andre sociale arrangementer, hvis du vil fokusere på at vise andre sider af dig selv og vise, at du kan andet og mere end at tænde bål.

Pia Westergaard • 39 år • Gruppeleder i Præstø Gruppe, Region Østersø. • Uddannet byggetekniker. • Ansat som jobkonsulent hos Jobcenter Faxe siden 2005. • Har været korpskonsulent og landsdelskonsulent hos De grønne pigespejdere. • Har arbejdet i spejderbutikken Grej. • Har desuden erfaring med undervisningsarbejde.

Se, hvordan Pia Westergaard har udfyldt sit eget kompetencekatalog med de evner, hun har udviklet i sit spejderarbejde, og fortsæt selv…

Kompetence

Indhentet ved Opgave på jobbet

Mundtlig formidling De grønne pigespejdere. Har instruktionserfaring, siden jeg blev patruljeleder. Har korpsets instruktør- og træneruddannelse. Diplomati. Tro på ligeværd De grønne pigespejdere. Erfaring og kursus i konflikthåndtering. Bevare overblikket De grønne pigespejdere. Træning i at overskue det uoverskuelige. Fx lejrliv med børn i regn og storm. Kan tale med mange forskellige De grønne pigespejdere, hvor man møder mennesker; social kamæleon alle slags mennesker og samarbejder med dem. Vi lærer ligeværd fra barn af.

Undervisning

Mægler mellem arbejdsgivere og ansatte. Registreringer Samtaler med borgerne.

Kontaktforløb

Tekst: Marie Borregaard Vinther

Come on with the rain, I’ve a smile on my face Det er jo ikke altid, når man sidder hyggeligt ved bålet, at vejrguderne er med os, og så pludselig siler det ned. En vandafvisende bålkappe er uundværlig, for at du kan fortsætte med din bålsang ”I’m singin’ and dancin’ in the rain”. Bålkapperne her er begge to lavet af et badeforhæng og et fleecetæppe (fra wonderful IKEA). Badeforhænget kan evt. gøres endnu mere vandafvisende med Textil Imprægnering fra f.eks. Sterling. Fleecetæpperne er gode, da de gør kappen lettere end de klassiske bålkapper af hundetæpper. På de efterfølgende sider finder du en beskrivelse af, hvordan du kan sy ponchoen og kappen. Dekorationen på dem er der jo ingen grænser for: spraymaling, tekstilmaling, motiver med gaffatape, påklæbning af andet tekstil eller plastik osv.

Idé og udførelse Christina Engsig Foto Nicolai Kofoed Larsen

n Poncho 1 badeforhæng (180x200 cm) 2 fleecetæpper Gennemsigtig plasticpose til hætte Snor 240 cm. Dekoreret med spraymaling

Få de skarpe linjer i mønstret ved at tape malertape på stoffet i det mønster, du ønsker, og spray derefter farven på.

n Kappe 1 badeforhæng (180x200 cm) 2 fleecetæpper Lukning med velcrobånd Dekoreret med strimler af gaffatape

Aidsprojektet er meget mere end skolelegater Tekst suzette frovin & grete bækgaard thomsen, zambiastyregruppen

iden 2001 har De grønne pigespejdere sammen med Folkekirkens Nødhjælp og pigespejderne i Zambia arbejdet sammen om aidsprojektet i Zambia. Undervejs har vi hørt mange fortællinger om de tusindvis af piger, der har brug for basal skolegang for at få en chance for at bryde ud af fattigdommen og skabe sig et liv med nye muligheder – og frem for alt uden hiv og aids. Rundt om alle disse piger står voksne kvinder, pigespejderledere, som ud over at passe deres arbejde og deres familier også hjælper pigerne gennem større og mindre kriser. Mange af dem bidrager desuden til den del af projektet, der hedder home based care. En form for hjemmehjælp, hvor pigespejderledere tager rundt og besøger patienter, som er syge og måske tæt på at dø af aids.

Sygdom og fattigdom går hånd i hånd Arbejdet med de aidssyge er krævende, fordi afstandene mellem de forskellige hjem er store, men først og fremmest fordi det oftest er hjem, hvor fattigdommen har ramt familierne benhårdt. Den ene forælder er måske allerede død, og når den anden bliver alvorligt syg, er der kun de store børn til at tage sig af både de syge voksne og de mindre søskende. For hjemmehjælperne kan det være svært ikke at kunne tilbyde familierne andet end støtte og omsorg. Ofte deler kvinderne ud af deres egne sparsomme rationer af mad, olie og sæbe, når de kommer på besøg hos familierne. Anne Kamanga og Magaret Chikwekwe er to af de kvinder, der formår det umulige – deres historier er tankevækkende og sætter vores eget travle liv i perspektiv.

Overskud i Guds navn E

lendighedens skytsengel, sådan fristes man til at kalde Magaret Chikwekwe, som tager sig af værdigt trængende som en anden Mother Theresa. Det er ikke en byrde. Det er en velsignelse – en del af at være kristen. Sådan beskriver Magaret Chikwekwe, skoleinspektør på Msekera School i det østlige Zambia sit arbejde som hjemmehjælper for 10 patienter i det område, hvor hun bor. Hun besøger sine patienter hver anden uge – bortset fra en ung pige på 26, der er meget syg af aids. Hende besøger Magaret Chikwekwe hver lørdag, også selv om der er 15 km mellem deres hjem. Nogle gange kører hendes mand hende, andre gange tager hun bussen eller går.

For syg til at få et barn Den unge kvinde er gift og har en søn. Hendes søn er også smittet med aids, men får medicin og klarer sig efter omstændighederne godt. Han er flyttet ind hos

noget familie, fordi hverken kvinden selv eller hendes mand kan tage sig af ham. Kvinden er gravid i 2. måned, men hun er nu så syg, at lægerne ikke tør lade hende gennemføre graviditeten. I næste uge skal hun have en abort. Hendes mand vil fortsat ikke lade sig teste. Han har ikke noget fast arbejde, men går lidt til hånde på gårdene i området. – Jeg føler mig skyldig over ikke at komme med noget, så derfor har jeg som regel noget mad med som fx lidt sukker eller brød, siger Magaret Chikwekwe.

En travl dame Magaret Chikwekwe er gift og har fire børn, som alle går i skole. Derudover tager hun sig af fem andre børn, hvis forældre er døde. Alle fem børn er på kostskole, og Magaret Chikwekwe og hendes mand betaler for deres skole. Og så er hun altså skoleinspektør, pigespejderleder og hjemmehjælper for 10 patienter.

Et positivt liv S

mittet med aids, enke, mor til fem og hjemmehjælper for to aidssyge. Det er Anne Kamangas liv, som hun selv skildrer det med sædvanlig zambisk ydmyghed. Mindst hver anden uge besøger Anne Kamanga sine to patienter. Den ene er en 28-årig kvinde, der har aids. Den anden en mand i 50’erne, måske har han aids. Det er svært at sige, for han har aldrig fået stillet en diagnose. Anne Kamanga er pigespejder og frivillig hjemmehjælper i de zambiske pigespejderes aidsprojekt. Med sig har hun en taske med bl.a. malariamedicin, panodiler, vitaminpiller, handsker, sæbe og salve. Desværre bliver tasken langt fra fyldt op så tit, som hun kunne ønske sig. - Nogle gange må vi grave dybt i vore egne lommer for at hjælpe familierne med lidt mælk, lidt mad eller en smule penge, siger Anne Kamanga. Hendes egen mand døde af aids i 2003.

Testet for børnenes skyld - I lang tid ville jeg slet ikke lade mig teste, men siden 2004 har jeg været i behandling, og i dag lever jeg et positivt liv. Det skylder jeg mine børn, siger hun. Hendes to ældste børn er flyttet hjemmefra. De to yngste på 13 og 10 år bor derhjemme. Derudover har hun en dreng på 15 år, der går på en kostskole for børn med særlige behov, fordi han er epileptiker. - Jeg kæmper da for at få enderne til at mødes, særligt for at betale skolepenge til min drengs kostskole, fortæller Anne Kamanga, som supplerer sin lærerløn med at sælge sit eget håndarbejde i Malawi, der ligger en times kørsel fra Chipata, hvor hun bor. Hun har været hjemmehjælper i tre år, men hvordan havde hun overhovedet overskud til at tage sig af andre? - Jeg vil bare gerne hjælpe, hvor jeg kan – jeg kunne sagtens hjælpe flere, men desværre er afstandene for store til, at jeg kan nå rundt til flere patienter. Hvis bare jeg havde en cykel, siger Anne Kamanga stille.

Historien om samarbejdet F

or mere end 20 år siden indledte pigespejderkorpsene i Zambia og Danmark deres samarbejde. Samarbejdet begyndte i pauserne, da danske Inger talte meget med zambiske Jennifer om mulighederne for at etablere et samarbejde mellem KFUK-spejderne i Danmark og Chingola Division i Zambia. Lisbeth Trinskjær arbejdede det meste af et år i Chingola med opbygningen af Kapisha og et uddannelsessystem for unge kvinder i Zambia. Kapisha har været et centralt sted for kvinder, der ønskede at lære nyt for at skabe nye muligheder for sig selv og deres eventuelle børn. Det handlede fra begyndelsen om livsduelighed, der også gennemsyrede hele uddannelsen og den senere udvikling af samarbejdet mellem pigespejderne i de to lande. I Danmark kan det være lidt mere abstrakt at tale om livsduelighed, men ikke mindre nødvendigt. Grønne pigespejdere i Danmark har også til stadighed brug for at øve sig i at blive bedre og mere livsduelige – det er en livslang proces, for udfordringerne ændres med alder, tid og vilkår.

Mål: 1. Fremme bevidsthed om og forståelse for smitteveje, forebyggelse og håndtering af hiv og aids og risikofri adfærd blandt pigespejdere og andre unge. 2. Styrke pigespejderes og andre unges fysiske og intellektuelle, moralske og viljesmæssige kapacitet i forhold til seksualitet, hiv og aids, uanset status. 3. Støtte forældreløse børn i samfundet, skabe og fremme aktiviteter mod hiv og aids både i og uden for skolen. Støtte forældreløse i etablering og uddannelse. 4. Fremme forståelsen for menneskerettigheder

Ud over skolepenge får pigen: • • • • •

skoletaske sokker skolebøger, kuglepenne, blyanter og passersæt tæpper, trusser, puder, fritidstøj vaskepulver, sæbe, tandbørste og tandpasta

For tiden har vi et projektsamarbejde med de zambiske pigespejdere og Folkekirkens Nødhjælp, hvor formålet er at bidrage til den nationale indsats for at nedbringe overførsel af hiv og aids og dæmpe de negative sociale og økonomiske konsekvenser af epidemien blandt unge i Zambia. Der er specielt fokus på støtte til forældreløse og sårbare piger og unge kvinder gennem uddannelseslegater og psykosocial støtte, så de kan leve et godt liv. Der er 324, der er i gang med et sådant skoleprogram, og når en pige dropper ud, gives muligheden til en anden pige. I Danmark har De grønne pigespejdere haft stor glæde af dette samarbejde i form af personlige kontakter, udveksling af ideer, drøftelse af forskellige vilkår og opgaver samt gensidig inspiration. Se blot på årsmærket for 2010, hvor der er mange oplysninger og udfordringer, der kan bidrage til øget livsduelighed for grønne pigespejdere i alle aldre. Hvis du ikke lige er helt up to date med indholdet i årsmærket, så kan du stadig nå det inden årets afslutning – du er også meget velkommen til at bidrage økonomisk ved at sende et beløb til Korpskontoret eller Folkekirkens Nødhjælp. Begge indbetalinger med mærket: Til pigespejderne i Zambia.

Internettet flyder med gratis muligheder for at gøre dit spejderarbejde nemmere, hurtigere og sjovere. Især den del af det, som handler om møder, koordinering og styr på sedler, invitationer og andre dokumenter. Via Google kan du søge dig frem til utallige gratis glæder på internettet. I denne artikel har vi valgt at vise dig tre værktøjer, som vi selv anvender flittigt i vores frivillige kontorspejderarbejde, som hører med til det at være voksen pigespejder. Måske kan du få lige så stor gavn af dem, som vi har?

Den virtuelle værktøjskasse

Styr på tiden

doodle

Forestil dig afslutningen på et ledermøde. Kaffekopperne er tømt, og der er kun krummer tilbage på tallerkenerne. Dagsordenen er efterhånden ved at være kommet i mål. Der mangler kun et enkelt punkt: At finde datoen for næste møde.

Den nemme vej til at få kalenderkabalen til at gå op

Et par stykker har allerede kalenderen liggende fremme. Den unge patruljeleder klikker sig frem til sin på mobiltelefonen, mens en fjerde efter febrilsk gennemsøgning af rygsækken må give op og erkende, at kalenderen ligger derhjemme. Imens vinker de til gruppelederen, der må styrte ud af døren for at nå hjem, inden babysitteren går. Forvirrende? En anelse. Irriterende? En hel del. Tidsspilde? Absolut!

Det lyder som en chokoladekaramel eller en fætter til Tom Dooley – men er i virkeligheden et supertjekket værktøj. Med Doodle spares I for endeløst tidsspilde med sammenligning af kalendere for at finde ud af, hvornår I skal have det næste ledermøde. Mødeindkalderen plotter ganske enkelt de tidspunkter (datoer og klokkeslæt) ind, som det vil være relevant at holde møde på. Derefter indkalder hun via sidens mailsystem eller sit eget mailsystem deltagerne til at gå ind og krydse de tidspunkter af, hvor de kan. Du kan også nemt oprette afstemninger derinde. Ved hjælp af værktøjets grønne, røde og gule felter kan man hurtigt se, hvilke dage der passer de fleste.

Med Doodle er scenariet fortid. Her kan du hjemme ved skærmen i ro og mag klikke dig ind på de datoer, der er ledige i din kalender. Bruger du kalenderen fra fx Outlook eller Google Kalender, kan du endda få Doodle til at vise dig, hvornår du har tid til det næste arrangement. Snedigt. Når alle mødedeltagere har plottet deres krydser ind i programmet, viser en grøn farve, hvilke dage alle har mulighed for at mødes. Men indimellem kan det bare ikke lade sig gøre. At mødes altså. Hvis dem, som man skal holde møde med, befinder sig i den anden ende af landet eller måske på den anden side af kloden, kan det blive en bekostelig affære i både tid og penge at gennemtrumfe et fysisk møde. Med Skype er det muligt at tale sammen, uanset hvor man befinder sig, så længe man bare har adgang til internettet. Gruppesamtaler, hvor fire-fem stykker skyper sammen, fungerer ganske fint. Kort sagt er Skype et af den slags værktøjer, som man straks, man kommer i gang med at bruge det, ikke begriber, hvordan man har kunnet leve uden. Det samme gælder faktisk for Dropbox, der er en stor hjælp til alle rodehoveder. Især dem, der har det med at lade forskellige versioner af det samme dokument ligge og flyde på flere forskellige computere eller dem, der plejer at maile dokumenter til sig selv for at arbejde videre med dem på en anden computer.

Sådan gør du På www.doodle.com bliver du bedt om at afgive din mailadresse, så deltagerne kan se, at det er dig, der har inviteret dem, og så du løbende modtager besked om, hvem der har sat kryds. Samtidig får du mulighed for at oprette dig som bruger, så du får et arkiv over alle de afstemninger, som du har lavet eller har deltaget i. Men hverken du eller deltagerne behøver altså at oprette sig som brugere for at bruge værktøjet.

Man undgår det bøvl og tidsspilde, som mødelederen ofte står med i forsøget på at koordinere deltagernes huller i kalenderne. Deltagerne har mulighed for at ændre i besvarelserne løbende, hvis man har en anden aftale, der ryger i vasken, eller hvis ens søster sender en spontan bryllupsinvitation. Gratis og kræver hverken brugeroprettelse eller installation. Hvis ikke alle deltagere er hurtige til at få sat krydser, får man ikke det optimale ud af værktøjet. Det kan virke som fagre nye verden på nye deltagere, men får du dem først overtalt til at bruge det, skal de nok blive ellevilde. Spejderledere er travle mennesker, så nogle gange lykkes det ikke i første hug at finde en aftale – så må man ud i en ny afstemning.

Men tjek det ud selv. Tænd computeren, og lad NEKTAR guide dig gennem den fagre virtuelle verden, der slet ikke er så ny længere!

skype

dropbox

Gratis telefonmøder, når internetregningen er betalt

Den magiske kuffert, som samler alle dine dokumenter et sted og giver dig mulighed for at dele dem med andre

Med Skype bliver talemåden ”Lad os slå på tråden” hurtigt ændret til et kækt ”Vi skypes ved!” Et headset, download af programmet og en oprettelse som bruger på www.skype.dk er alt, der skal til, før du kan snakke billigt i telefon med en veninde på den anden side af kloden. Særligt genialt er det, at man kvit og frit kan ringe op til flere på en gang og holde telefonmøder over computeren. Sådan gør du På skype.dk henter du selve programmet. Ved at klikke på den grønne knap ’hent skype’ opretter du først en brugerkonto med et brugernavn, du selv bestemmer, og din e-mailadresse. Herefter gælder det om at finde nogen, du kan snakke med. Før du kan ringe op til dine veninder, skal de godkende dig som kontaktperson. Det betyder også, at andre ikke bare kan kime dig ned, uden at de er blevet godkendt af dig. Under fanen ’kontaktpersoner’ kan du søge på navne, e-mailadresser og lokaliteter, og ofte popper den person, du leder efter op ganske af sig selv, hvis altså vedkommende er oprettet som Skypebruger. Mange computere har mikrofon og højttaler, men du får det bedste resultat ved at bruge et headset, som kan købes i de fleste elektronikbutikker for et rimeligt beløb. Hvis du – og den, du skyper med – har webkamera installeret, kan I se hinanden, mens I snakker sammen.

Det er let at oprette sig som bruger og koster ikke noget. Man kan for billige penge sende sms’er fra sin skypekonto til mobiltelefoner i Danmark og udlandet. Rart, hvis man har glemt sin mobiltelefon et eller andet sted. Man kan på tværs af landegrænser ringe billigt til mobil- og fastnettelefoner, hvis man sætter penge ind på sin skypekonto. Man skal installere programmet på sin computer, før det virker. Uden headset bliver lyden tit forvrænget og har det med at gå i selvsving især under gruppemøder. Alle deltagere i mødet skal have en god netforbindelse, ellers hakker lyden.

På dropbox.com sammenligner introduktionsvideoen værktøjet med en magisk kuffert, som altid indeholder de filer, du har brug for. Ud over altid at have den nyeste version af samme dokument liggende på flere af dine egne computere, kan du med dropboxen dele de filer, som du samarbejder med andre om. Det kan for eksempel være gruppens program, invitationen til næste weekendtur eller udkastet til et nyt aktivitetsmateriale, som du og din projektgruppe er i gang med at udarbejde. Med dropbox slipper du for bøvl med ustandselig at skulle sende forskellige versioner af det samme dokument frem og tilbage mellem flere skribenter. Samtidig er det hurtigt at dele billederne fra sommerlejren eller videoen fra træklatringen sidste weekend med andre interesserede, uden at det bliver offentligt tilgængeligt for resten af verden. Noget af det allermest geniale er, at man ved at lægge sine filer i dropboxen sikrer, at man har en backup. Selv hvis computeren går ned eller bliver stjålet, kan du stadig via dropbox.com få adgang til hele dit arkiv.

Man kan gå tilbage i historikken og gendanne filer, som andre brugere (eller man selv) har slettet. Fuld adgang til sine dokumenter og filer, uanset hvor man er, så længe man har internetadgang. Installeret på computeren optræder dropbox som enhver anden dokumentmappe på din computer, og du har altid adgang til din filer i dropbox, også uden internetadgang. Hvis du skal bruge mere plads end 2 gigabyte, koster det penge Hvis man har flere mailadresser, kræver adgang til en fælles dropboxmappe, at man bliver inviteret på den mailadresse, som er tilknyttet ens dropboxkonto. Husk også dette, når du inviterer andre brugere inden for i en mappe. Man bliver ikke opmærksom på, om der er en anden bruger, der retter i dokumentet, samtidig med at man selv gør det. I en sådan situation opretter dropbox automatisk en kopi – og så findes dokumentet altså pludselig i to versioner.

bonus! Frygter du Facebook, og tvivler du på Twitter? De grønne pigespejderes nye hjemmeside er lige på trapperne. Her får du blandt andet mulighed for at dele sjove spejdernyheder med andre via de sociale hjemmesider Facebook og Twitter. Find gode råd til sikker færden på de sociale medier på www. pigespejder.dk. Her kan du blandt andet læse, hvordan du lukker din profil, så kun dem, du selv inviterer indenfor, kan se den.

Google I næste nummer af Nektar kan du læse mere om alle Googles gratis glæder…

Smartphone-applikationer Der findes smartphone-applikationer på både doodle, Skype og dropbox. Hvis du har en iPhone eller en anden smartphone, kan du ikke blot bruge værktøjerne på din computer, men også på din mobil.

Brugsanvisninger for begyndere Lad videoerne vise dig vejen. De fleste netværktøjer vil gerne hjælpe deres brugere til at få mest muligt ud af produktet. Kast dig ivrigt over hjemmesidernes introduktionsvideoer, der viser, hvordan du bruger produktet. De forklarer pædagogisk og enkelt, hvordan du hurtigt kommer i gang med at bruge værktøjet.

Tekst Tanja Arnholtz Jensen & Louise Andreasen

Så er der sensommergourmet…..

Gourmet patruljen

Juni oprandt, og vores lille gourmetpatrulje skulle i gang med at støve sine evner ud i koge- og stegekunst af. Solen skinnede også denne dag lystigt, og det gjorde vores øjne også, da vi fik menuen.

Tekst og foto Grete Fristrup

MENU Laks med brød Seranoruller med saltbagte kartofler og portobellosvampe samt melon tzatziki Gino frugtdessert med passionscreme

Bo og Berit er vores faste folk, der sammensætter menuen og køber ind. De har endnu ikke svigtet os med hensyn til lækre retter og udfordringer, når maden skal laves over bål. Derudover er vi 6 andre i gourmetpatruljen, som deles næsten ligeligt om arbejdsopgaverne. Denne aften brugte vi et bålsted og en grill. Pas på mundvandet, for her kommer opskrifterne (angivet til 6 personer):

Laks med brød 1 hel fersk lakseside Lage til laks: 50 g sukker og 50 g fint salt Salt og sukker blandes godt sammen og fordeles oven på en fersk lakseside. Laksen skal marineres køligt i fire timer. Topping til laksen: 3 røde pebre ½ tsk. cayennepeber 2 tsk. sukker 4 skiver kalkunbacon Rødflis: Mesquite, 2 håndfulde, som smides på kullene, umiddelbart før laksen kommer på grillen. De røde peberfrugter brændes af på grillen, så de bliver helt sorte. Derefter skal de i en lukket plasticpose, hvori de trækker lidt. På den måde er det sorte skind let at få af. Herefter blendes peberfrugterne let, og de drænes for væske. Bland mosen med cayennepeber og sukker. Grill baconen helt sprød og fedtfri. Når baconen er afkølet, hakkes den med en kniv, til den er knust og ensartet. Den afskyllede og aftørrede lakseside skæres i portionsstørrelser på 100 g, lægges på stanniol og toppes op med rød peberblanding, og lige inden grilning drysses baconcrunchen på laksen. Laksen lægges på en temperatur-afstemt kuglegrill – i midten ved indirekte varme, altså ikke helt nede ved i kullene. Efter 23 minutter skal laksen befries for skind og anrettes på lollo bionda-salat.

Seranoruller med fyld 1 bundt hakket persille 3 rødløg 2 peberfrugter Bladselleri Kalvekød, skåret i forholdsvis tynde skiver Hvidløg Seranoskinke Parmesanost Rødløg, peberfrugter og bladselleri skæres i små tern. Det blandes med det hakkede persille. Kalvekødsskiverne gnides med hvidløg, og der drysses parmesanost på. De hakkede grøntsager rulles stramt ind i kalvekødet, og serranoskinken rulles til sidst stramt omkring det hele. Serranoskinken skal være dobbelt omkring kalvekødet. Rullerne er nu parat til at blive grillet et par minutter på grillen.

Tilbehør til seranorullerne

Saltbagte kartofler på grill 500 g små kartofler 6 spsk. groft salt 3 spsk. friskhakkede krydderurter 4 spsk. olivenolie Skyl de små kartofler rene, og forkog dem i ca. 10 min. Bland salt, krydderurter og olivenolie sammen i en grillbakke. Læg kartoflerne oveni salt og urteblandingen. Sæt bakken på grillen, og grill kartoflerne mindst 10-20 minutter, gerne under låg. Vend kartoflerne undervejs. Portobellosvampene skylles, renses og steges i lidt olie på en pande.

Melon tzatziki 1 kg melon 300 g græsk youghurt 1 fed presset hvidløg 1 tsk. citronsaft 2 spsk. friskhakket mynte Salt og peber

Gino – frugtdessert 500 g jordbær 3 bananer 3 kiwi Saften fra 1 lime Marcipanmasse Hvid chokolade Skær jordbær, bananer og kiwi i mundrette bidder, og fordel dem i et ildfast fad. Pres saften fra 1 lime over det. Riv lige dele marcipan og hvid chokolade – og strø det over frugten. Det gratineres i kuglegrillen i ca. 20 minutter, eller til den hvide chokolade er smeltet og har fået en fin farve. Der serveres letpisket flødeskum til eller eventuelt vanilleis.

Passionscreme 1000 g passionspuré 300 g æggeblommer 375 g æg 300 g sukker 375 g smør 6 bl gelatine Puré, blommer, æg og sukker legeres og sies. Den udblødte gelatine tilsættes og massen køles ned til ca 35-40°C inden det kolde smør piskes i. Frugtdesserten kan også serveres med letpisket flødeskum eller vaniljeis til i stedet for passionscreme.

Gourmetpatruljen i aktion Vi starter som regel kl. 15.00, hvor vi over en kop kaffe fordeler arbejdsopgaverne, bålet og grillen tændes og står og passer sig selv, mens vi går i gang med at forberede maden. Det er rigtig hyggeligt, når vi går og laver mad sammen, og det giver altid lidt ekstra udfordringer, når det er over bål og grill, idet vi endnu ikke er perfekte til at få koordineret, hvem der skal bruge bålstedet først… Vi er dog endnu ikke gået sultne fra bordet, selvom jeg må indrømme, at vi har fået noget, som blev temmelig branket. Når tiden nærmer sig 18.00, er forretten på vej på bordet, så ca. 2,5 time regner vi med, at det tager at forberede ovennævnte. Velbekomme

Nyt til væggen Det nye flotte banner er lige som de fem flotte spejderplakater lige til at hænge op, hvor potentielle grønne pigespejdere og deres forældre kommer. I kan også bruge dem som pynt i jeres spejderlokale.

Priser

Banner

– i kraftigt papir, 120x30 cm, kr.

15,Spejderplakater – sælges i sæt med 5 forskellige plakater, format A3, kr. Bestil på webfryd.dk – din butik på nettet!

10,-

Tysk ord for pakkenelliker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vor fader, du som er i himlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3 Retsbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Ridedyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Gammeldags strømper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ifølge eventyr har hekse sådan en på næsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Noget, der ofte står på en pakkeliste, men som ikke kan stoppes i en taske . . . . . .

Kreativt indfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fisk af torskefamilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 Retningsangivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Konkurrence, hvor man kan vinde præmier på små lodder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12 Jolle, som sejler ved håndkraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Lang, tynd ting, der er svær at undvære, hvis man vil sove under tag på lejr . . . . . . 14 Her bor heksen Dannie Druehyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Smerte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 God til vasketøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 PIL-lejrene var for . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Klassisk dessert af syrlige frugtstængler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Jættekvinde fra den nordiske mytologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Himmelfænomen, der danser om foråret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Modsat spændende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Det, som ildsjæle er drevet af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

100

101

124

125

126

127

128

129

147

148

149

144

145

146

102

104

105

106

132

133

134

154

155

156

103

130

150

131

152

153

159

122

108

124

141

148

163

117

116

161

158

146

153

103

107

123

162

142

110

130

144

135

156

101

139

145

115

120

136

120

147

106

154

143

103

155

132

114

138

120

111

160

121

118

113

151

125

140

150

104

134

133

164

105

152

112

100

156

128

122

157

149

126

102

119

137

127

114

115

116

117

118

121

122

141

142

107

108

109

110

111

112

113

135

136

137

138

160

161

162

159

129

158

157

139

163

140

119

120

131

123

143

164

Udarbejdet af louise andreasen Hvilken sang stammer verset fra? Send svaret til la@pigespejder.dk senest den 1. december, så deltager du i konkurrencen om en gave fra Webfryd. Stort tillykke til vinderne af sidste nummers Kryds&Vers: Trine, Lærke og Bente Holm, Favrgårdsvej 77 Odder, som gættede at der var tale om sangen “Nu blitzer edderkoppespind.” Der er en gave på vej til jer.

Resultatopgørelse for De grønne pigespejdere for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009

Indtægter Korpsafgift Offentlige tilskud Andre indtægter Webfryd

2.060.008 3.857.101 380.478 106.487

Indtægter i alt

6.404.074

andre indtægter offentlige tilskud

webfryd

korpsafgift

Omkostninger Gager og sociale omkostninger Uddannelse og agitation Bestyrelse, projektgrupper m.m. Samarbejde med andre organisationer International virksomhed Information og kontorhold Blade Ejendomme Holmen Andre omkostninger

3.842.619 349.699 557.662 172.597 224.168 531.507 453.722 555.538 264.875 1.686

Omkostninger i alt

6.954.073

information og kontorhold

blade

international virksomhed ejendomme samarbejde med andre organisationer holmen

bestyrelse, projektgrupper m.m

uddannelse og agitation

gager og sociale omkostninger

Resultat fĂ¸r finansielle poster RenteindtĂŚgter

-549.999 11.754

Ă&#x2026;rets resultat

-538.245 53

PROGRAM • Lørdag den 27. november 2010 Nyborg Strand Deluxe Kl. 09.30 Deluxe kursusmoduler Kl. 12.00 Frokost for deluxedeltagere Nyborg Strand Kursus Kl. 13.00 Nyborg Strand Kursus begynder, velkomst Salen Kl. 13.30 Kursusmoduler I mindre lokaler rundt om på hotellet og udendørs Kl. 14.40 Kursusmoduler I mindre lokaler rundt om på hotellet og udendørs

Invitation til

Nyborg Strand Kursus den 27.-28. november 2010

Kl. 15.30 Kaffepause, hvor webfryd har åbent

Vandrehallen

Kl. 16.00 Spejdernes Lejr 2012

Salen

Kl. 16.30 Oplæg ved formand Birgitte Gussenhoven Eriksen

Salen

Kl. 18.00 Webfryd har åbent Kl. 19.00 Middag med valgfri dresscode Restauranten Kl. 21.00 Underholdning ved Gitte Brohuus

Salen

Kl. 22.00 Refleksionsgåtur eller natløb

Udendørs

– senere Hygge på værelser og i stjernebaren

• Søndag den 28. november 2010 Kl. 07.15 Morgenbadning i havet – frivilligt :-)

Udendørs

De grønne pigespejdere gør piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale!

Kl. 07.00 Morgenmad Restauranten Kl. 08.45 Gospelgudstjeneste

Salen

Vores vision er derfor at være en stærk organisation, der rækker længere ud end egne medlemmer og gør en forskel i piger og kvinders liv. Vi vil sikre kvalificerede ledere på rette poster og udgøre en attraktiv og synlig samarbejdspartner.

Kl. 10.00 Pause

Vandrehallen

Kl. 10.45 Foredrag ved Lone Lyrskov Jespersen. Kommunaldirektør i Glostrup Kommune og tidligere grøn pigespejder!

Salen

Kl. 12.00 Frokostbuffet Restauranten Med denne mission og vision som udgangspunkt har årets Nyborg Strand Kursus ledelse som sit overordnede tema, da en velfungerende ledergruppe er meget væsentlig for gruppens liv. En god og kvalificeret ledergruppe har behov for nogle værktøjer. Derfor tilbyder årets Nyborg Strand Kursus forskellige oplæg og moduler med inspiration til aktiviteter og ledergruppen. På årets Nyborg Strand Kursus kan du: •

udfordre dig selv på mangfoldige måder

•

høre foredrag om ledelse

•

afprøve det nye årsmærke

•

høre mere om Spejdernes Lejr

•

eltage i kursusmoduler, hvor indholdet kan bruges direkte d hjemme i din egen gruppe

•

sove på sovesal sammen med 19 andre grønne pigespejdere

•

give lattermusklerne grundig motion

•

synge en masse, eksempelvis gospel

•

deltage i et ekstra kursusmodul lørdag formiddag

Der er igen mulighed for at tilkøbe en overnatning på et af hotellets værelser fra fredag-lørdag.

Kl. 13.30 Kalejdoskop over 2010-2011

Salen

Kl. 15.00 Nyborg Strand Kursus 2010 slutter, farvel og tak for denne gang

moduler På www.pigespejder.dk kan du fra den 1. oktober se oversigt og beskrivelser af alle modulerne.

overnatning Du kan i år vælge mellem to forskellige typer overnatning: • Hotellets værelser. Her kan der vælges værelser for 2-4 personer. • Sovesal. Der er et begrænset antal sovepladser. Du skal selv medbringe liggeunderlag og sovepose. Desuden kan du købe en ekstra overnatning på et af hotellets værelser fra fredag-lørdag.

priser Overnatning på et af hotellets værelser fredag-lørdag (inklusiv morgenmad lørdag):

450 kr.

Nyborg Strand Kursus deluxe. Lørdag formiddag (inklusiv frokost lørdag):

250 kr.

Nyborg Strand Kursus med overnatning på værelse:

1300 kr.

Nyborg Strand Kursus med overnatning på sovesal:

1000 kr.

Derudover skal du selv betale for: • frokost lørdag (medmindre du er med på deluxekursus) • drikkevarer til alle måltider

Når du ankommer Der er to steder, du skal melde dig, når du ankommer. Det er i hotellets reception og i spejderreceptionen. Derudover er der en netværksstand, hvor du kan stille dig hen og snakke med andre deltagere, som er friske på at møde nye grønne pigespejdere.

Zambiabod Besøg Zambiaboden ved siden af Webfryd. Her kan du købe hjemmelavede lækkerier af forskellige art og små brugbare gaver. Alle pengene går til pigerne i Zambia.

i Nyborg! er j se at os til Vi glæder ens vegne styrels På Hovedbe Berle nja Camilla a T & rk a jm Katrine Hø

PRAKTISKe oplysninger Tid: Lørdag den 27. november kl. 13.00 til søndag den 28. november kl. 15.00 Modulkurset ’Deluxe’ foregår lørdag den 28. november kl. 9.3013.00, inklusiv frokost. Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Pris: Se ovenfor Målgruppe: Medlemmer på 16 år og derover Tilmelding: Skal ske elektronisk på www.pigespejder.dk under ’Uddannelse’ - ’Nyborg Strand Kursus’ Frist: Frist for tilmelding er den 1. november 2010 Korpsets regler for afbud kan læses på www.pigespejder.dk under ’Uddannelse’ Betaling: Samtidig med tilmelding indbetales den samlede kursusafgift til De grønne pigespejderes girokonto, reg: 3001, konto: 2032422. Mærk venligst indbetalingen ’NYS2010, navn(e) og gruppe’ Web: På www.pigespejder.dk under ’Uddannelse’ - ’Nyborg Strand Kursus’, kan du finde flere oplysninger om kurset. Spørgsmål: Kan rettes til Anne-Birgit Højsholt Rasmussen på Korpskontoret på 33 43 60 30 eller info@pigespejder.dk. Og du kan læse mere på www.pigespejder.dk under ’Uddannelse’ - ’Nyborg Strand Kursus’ Valgfrit på På tilmeldingen kan du oplyse: tilmeldingen • hvem du ønsker at dele værelse med • om du er frisk på at dele værelse med andre, som du ikke nødvendigvis kender

Turen går til Nyborg Strand guide til De grønne pigespejderes Nyborg Strand Kursus Tekst Tanja Berle

Som førstegangsdeltager på Nyborg Strand Kursus kan det være sin sag at finde vej i junglen af spændende programpunkter, spisetider og muligheder for indkøb i Webfryd. Men hjælpen er nær. Her får du den ultimative guide til årets kursus, som du bare ikke må gå glip af!

Hvor meget får jeg at spise? Som deltager på deluxedelen får du halvanden sandwichbolle til frokost lørdag. Som deltager på selve Nyborg Strand kurset får du en bolle med pålæg lørdag eftermiddag (kl. 16), aftensmad, morgenmad og stort frokostbord søndag. Hvad skal jeg selv betale? Du skal selv betale for drikkevarer lørdag aften både til middagen og senere på aftenen. Desuden vil der være et udvalgt salg fra vores egen butik: Webfryd. Her kan du se og prøve varerne. Endelig vil vi samle ind til vores Zambia-projekt i forbindelse med gudstjenesten søndag. Skal jeg medbringe sengetøj? Hvis du har valgt at bo på et af værelserne, skal du hverken medbringe sengetøj, sovepose eller håndklæder. Du skal være ude af dit værelse kl. 10 søndag. Hvis du har valgt at bo på sovesal, skal du medbringe

liggeunderlag, sovepose, men intet håndklæde. Her bader du i hotellets svømmehal søndag morgen.

hækler, laver årets julekort eller lignende. Der står vand på bordene.

Hvordan kommer jeg fra stationen hen til hotellet?

Er der mulighed for at svømme?

Fra stationen er der en fin natursti med et skilt ‘til strandhotellerne’. Følg stien sammen med alle de andre spejdere. Det tager 10-15 minutter at gå turen. Hvordan får jeg mit værelse? Når du kommer hen til hotellet, går du hen til hotellets reception, her siger du dit navn og får udleveret nøglekort/får anvist sovesal. Gå derefter hen til ‘spejderreceptionen’, bliv registreret, og få udleveret dit navneskilt. Hvor foregår kurset? Kurset foregår dels i den store sal, som ligger tæt ved receptionen og i mindre lokaler rundt om på hotellet. Hvordan sidder vi i den store sal? Vi sidder traditionelt regionsvis i den store sal, men hvis du har været på Unglederkursus med nogle, som du gerne vil sidde sammen med, er der også mulighed for det. Må jeg medbringe slik, frugt og nørklerier? Meget gerne. Flere har slik eller frugt med, som de deler med de andre ved deres bord. Eller de strikker,

Ja, hotellet har en svømmehal, som du eksempelvis kan benytte søndag morgen. Desuden er der mulighed for vinterbadning, ligeledes søndag morgen.

Louises Lounge

En rigtig røverhistorie

neboerens hus. Alene tanken om det kan stadig vække en følelse af mystik i mig. Af alle myter, som jeg er stødt på i mit spejderliv – lige med undtagelse af dem, der knytter sig til kristendommen - må myten om eneboeren være den, jeg har hørt flest gange og derfor også den, som står stærkest for mig. I min smutte- og spejdertid i Thisted gik de fleste weekendture til vores hytte Grønærten i skoven ved Faddersbøl tæt på Vorupør og Vesterhavet. Når aftenen faldt på, var det næsten et ritual, at vi skulle af sted. På med støvlerne – og overtøjet, hvis det var efterår eller vinter – og så af sted ud i mørket. Jeg brød mig ikke om det. Ville egentlig helst bare blive siddende ved bålet eller pejsen inde i hytten og synge. Men på den anden side ville jeg jo heller ikke sidde tilbage

som en anden bangebuks. Nu var det ikke sådan, at der var tale om et decideret natløb med gemte monstre, spøgelser, høje lyde eller tvivlsomt fyrværkeri. Den slags kom først, da vi blev ældre og indimellem hyrede en flok drengespejdere til at stå for løjerne. Næh, aftenturen gik ud på stille og roligt at gå i samlet flok 300 meter ind i skoven og tilbage igen. I dagtimerne vil man se, at der her ligger en lille lysning. I dag er der kun lyng, porse og græs, men dengang var et lille skur af rustne pandeplader opført på stedet. Inde i skuret var der lige akkurat plads til en lurvet sofa og et lille bord. Der kunne også ligge gamle aviser eller måske en tom ølflaske. I gulvet var en lem, der dækkede over et hul på cirka en halv meters dybde, som ingen (i hvert fald ikke mig) turde kigge i. På vejen til eneboerens hus –

for sådan hed det, det rustne, faldefærdige skur – gik jeg aldrig forrest. Men heller aldrig bagest. Om det var mørket eller tanken om, hvorvidt det mærkelige, enfoldige væsen, der måtte bo i skuret kunne tænkes at være hjemme netop denne aften, der skræmte mig mest, husker jeg ikke. Til gengæld husker jeg, at det på samme tid var både uhyggeligt, men også ret hyggeligt at gå der i mørket med armene helt krampagtigt flettet ind i venindernes arme. Når vi endelig nåede frem og undervejs havde studeret Karlsvognen og måske stået helt stille og lyttet efter mærkelige lyde, var skuret tomt og mørkt. Det gjorde mig lettet. Men også en lille smule utryg ved, om han nu var på vej hjem og stod og lyttede et sted i mørket. Imens fortalte min leder om eneboeren og om, hvor ærgerligt det var, at vi ikke havde truffet ham

hjemme. På turen tilbage til huset, hvor den varme kakao ventede, var min angst blevet afløst af lettelse. Hæ! Jeg klarede det! Og når vi trådte ind i huset og skiftede til futsko, følte jeg mig nærmest modig. Siden blev jeg selv smutteleder og gentog seancen, som jeg gætter på, har stået på, lige til skuret for nogle år siden skvattede sammen, og kun en stak rustrøde plader lå tilbage på jorden. Men hvad så med eneboeren? Tænk engang, han fandtes slet ikke. Skuret stod der såmænd bare, fordi der ved et større fælleskorpsligt arrangement havde været opført et midlertidigt hovedkvarter for et fiktivt militærpoliti på et stort natløb. Måske er det upædagogisk eller politisk ukorrekt at lyve for små børn i mørket om natten, men jeg ville ikke have været det foruden. Røverhistorien, som i virkeligheden

ikke fortalte andet, end at en stakkels gammel mand boede alene, var med til at sætte fut i fantasien, så min verden blev større end det, jeg umiddelbart kunne se. Præcis som sørøvere, Harry Potter, vikinger eller andre figurer har været med til at gøre det siden hen på utallige temalejre. Selvfølgelig skal det fortsat være meningsfyldte aktiviteter og udviklende udfordringer, der skal komme før den fantasiramme, som de er sat ind i. Men for mig har røverhistorierne og de magiske myter uden tvivl været med til at forme den kreativitet og indlevelsesevne, der for altid vil være en stor og vigtig del af mit spejderliv. ...Og så er det ikke engang løgn!

What’s Up Slut med at pege med fingrene mod tindingen HB har vedtaget, at De grønne pigespejdere fremover skal følge WAGGGS måde at gøre honnør på. Det vil sige, at De grønne pigespejdere nu kommer til at hilse på samme måde som alle andre pigespejdere i verden. Den nye - og knap så militante - hilsen foregår med højre overarm ned langs kroppen og albuen bøjet. Højre hånds tommelfinger skal sammen med lillefingeren danne en cirkel, mens ringfinger, langemand og pegefinger stritter mod himlen, i stedet for ind mod hovedet, som de plejer. Spirer og smutter hilser stadig med to fingre, som vist på billedet.

God ledelse En god leder er og så flyder ordene som regel, for det er heldigvis let at liste egenskaberne, der karakteriserer en god leder. Det må være, fordi vi alle kender gode ledere og kan huske situationer, hvor den gode leder har været der og har gjort det rigtige i situationen. Er en god ledergruppe så en gruppe gode ledere? Og hvad er god ledelse? Hænger det altid sammen, eller er der også andre ting, der også spiller ind? Det er et spændende emne, som du vil komme til at høre meget mere om i det nye år, hvor HB’s team for organisation og ledelse søsætter et nyt ledelsesprojekt. Udfordringsmærkerne er her! Udfordringsmærkerne er det nye programstof målrettet til spejdere og seniorer. Der er 15 mærker i alt, delt i Niveau 1 og Niveau 2. Mærkerne er inddelt i kategorierne Overleveren, Vovehalsen og Stifinderen. Hvert mærke er bygget op efter samme system: Der afholdes mellem tre og fem patruljemøder, kaldet trin, før hver udfordring. De evner og oplevelser, der tillæres og erfares ved patruljemøderne, skal bruges aktivt i den efterfølgende udfordring. På www.pigespejder.dk finder du en oversigt over de 15 mærker i Udfordringsmærkekataloget. Heri er der en oversigt over de 15 mærkers udgivelsesdato, samt andre oplysninger nødvendige for, at du som leder kan planlægge et udfordringsmærkeforløb for din gruppe! De fire første udfordringsmærker er allerede udkommet, download materialet på www.pigespejder.dk.

70-års-spejderjubilæum I Taastrup Augusta gruppe fejrede vi i maj måned Karen Margrethe Abrahamsens (KMA) 70-års-spejderjubilæum. KMA blev indmeldt som grønsmutte, da hun var 7 år gammel. Hun har været spejder, patruljeleder, tropleder, smutteleder, spireleder, divisionschef, distriktschef og medlem af HB. KMA var en af to ledere, som startede det grønne pigespejderarbejde i Taastrup. Hun er stadig meget aktivt Augusta medlem i Taastrup gruppe. KMA fik en spejdergrøn toilettaske med indhold, syet af et andet Augusta medlem, og de store spejdere i gruppen havde puttet en 50-års stjerne i en grøn silkesnor i mangel på en 70-års stjerne.

Næste udgave af NEKTAR udkommer medio maj 2011 med deadline til redaktionen 1. marts 2011. Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Louise Andreasen, Harald Jensens Plads 21, 5, 8000 Århus N, la@pigespejder.dk. Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet.

Afsender: De grĂ¸nne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 KĂ¸benhavn K