NEKTAR by De grønne pigespejdere

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 15 :: oktober 2011

pigespejderevent strik en kløvertrøje hjælp til japan mix din info bier og honning tema

Ræk ud! nyborg strand kursus Lær at række længere ud SPEJDERHJÆLPEN SIKRER SKOLEGANG FOR BØRN I BURMA PÅ TUR MED DEN MOBILE SPEJDERHYTTE VRINSK OG VULKANER På hesteryg over Island GODT NYT TIL RUMPETTEN Siddepuder i sidste skrig

”Stop the violence – speak out for girls’ rights”kampagnen skal bidrage til at tale for pigers og kvinders ret til at leve et liv uden vold. Birgitte G. Eriksen :: Formand for De grønne pigespejdere

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidefoto Grete Fristrup Redaktion Louise Andreasen (ansvarshavende) Skejbyvej 137, 8240 Risskov tlf. 32 11 22 60 / 20 62 73 83 e-mail: la@pigespejder.dk Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther Søkildevej 62 8680 Ry tlf. 29 92 66 19 e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3, 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Mette Marie Burgwald Rådmandsgade 42 B, 4. th., 2200 København N tlf. 20 56 01 11 e-mail: mmb@pigespejder.dk Pernille Skovgaard Poulsen Skolegade 13, 1-20, 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: skovgaard.poulsen87@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 1. marts 2012. Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk homepage: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 8-16, fre. 8-14, lør. lukket

Ræk ud At række ud handler om ikke at have nok i sig selv. Om at se sig selv som en del af en større helhed, som man kan påvirke i en positiv retning, hvis man er villig til at dele ud af sin tid og energi. Det kan være nærliggende at overveje at vente. At gå efter opbygning af indre overskud, før man man føler, man har noget at give til andre. Desværre. For mange gange virker det stik modsat, så følelsen af at gøre en forskel bliver det, der giver nyt tempo til ens egen trivielle trummerum. I dette nummer af NEKTAR sætter vi fokus på, hvordan vi som pigespejdere kan række ud mod andre end vores egne medlemmer, præcis som vores vision fortæller, at vi vil. Læs blandt andet om, hvordan pengene fra spejderhjælpen gør gavn for burmesiske skolebørn, hvordan et tværkorpsligt projekt har vakt jubel i socialt belastede aarhusianske boligområder og om, hvordan vi som korps gennem årene har rakt ud og gjort en forskel. Det bedste af det hele er, at de, der har givet en hånd til andre, har fået begejstring, energi og overskud som belønning for deres indsats. Læs også om årets must-have lederkursus på Nyborg Strand, hvor du i år vil få oplevelser og inspiration, der gør det muligt for dig og din gruppe at række endnu længere ud. Velkommen til et efterårsblad, der udover temasiderne blandt andet byder på hestevrinsk og varme kilder, sidste skrig inden for siddeunderlag samt indblik i Højspændings møde med honningbierne. God fornøjelse og rigtigt glædeligt efterår!

De grønne 2

pigespejdere

REDAKTIONEN

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 15 :: oktober 2011

04 Lederen: Fra en hvisken til et RÅB

Lad os bryde tabuet og bekæmpe vold mod piger og kvinder.

05 En lille gnist af galskab

Portræt af Hanne Veje, Støttekompagniet – oplægsholder på NYS.

08 Pigespejderevent

Pigespejdere fløj ud i rummet og fandt deres sande identitet.

Tema ræk ud... 13 Skal jeg i skole i morgen?

På grænsen mellem Burma og Thailand lever børn i fare for at blive overfaldet af soldater. Imens drømmer de om at få lov til at gå i skole. Pengene fra Spejderhjælpen gør det muligt.

18 Hjælp til Japan

Da jordskælvet ramte, gik Vigersteds pigespejdere straks i gang med at samle penge ind, så de kunne hjælpe deres japanske venskabsgruppe.

22 Vi er alle i samme råd

Få fif og fiduser til, hvad din gruppe kan bruge Samrådet til, og få mere at vide om den nye Folkeoplysningslov.

24 En pigespejder i de varme lande

Som ung pigespejder fik Maria N. Hastrup en enestående mulighed for at gøre en forskel for nogle af verdens fattigste. Siden har hun nærmest ikke kunnet stoppe igen.

28 Når strikketøjet rækker ud

Det er ikke noget nyt at give en hånd med. Se, hvor vi gennem tiden har ydet en indsats til gavn for andre.

30 Spejderkompetencer kommer samfundet til gavn

Region Vadehav inviterede formanden til en snak med pigespejdere og deres mødre om

det at være spejder. 32 På besøg hos Den Mobile Spejderhytte

I Aarhus har en tværkorpslig projektgruppe i foråret og sommeren rullet ud og tilbudt spejderaktiviteter til børn og unge i socialt udsatte boligområder.

35 Himmelhelten

Læs anmeldelsen af en ny dansk spændingsroman med Jesus i hovedrollen.

36 Fryd for øjet og bagen

vorfor nøjes med indmaden fra en Fjällräv, når man kan lave sit eget moderigtige H siddeunderlag?

40 Vrinsk i vulkanlandet

Tag med Fjeld & Rid-spejderne på hesteryg over Island.

44 Strik en kløvertrøje

NEKTAR viser dig hvordan.

47 Regnskabet 2010

Sådan blev pengene fordelt.

48 Det summer af Højspænding

Tag med på udflugt til bier og honning.

50 Fælleslejr blev til Spejdernes Lejr

Danmarks første tværkorpslige lejr rykker nærmere – få fakta om lejren, og læs det sidste nye om næste års sommerlejr i Holstebro.

52 Pigespejder – mix din info

Find ud af, hvordan de rette lederinformationer når helt frem til dig.

54 Nyborg Strand Kursus: Ræk ud – flyt grænser – nå langt!

å ikke glip af årets grønne højdepunkt: Nyborg Strand Kursus, som er lige på trapperne. Se G programmet, og læs mere om alt det, du skal opleve, når vi mødes på Fyn den 19. november.

56 Skab relationer og resultater

Gode råd fra konsulent og debattør Nanna Muusmann.

57 Louises Lounge: Spejdersport

Hvad nu hvis spejder var en idrætsgren?

58 What’s up

Sidste nyt om stort og småt.

Under alle omstændigheder vil De grønne pigespejdere gå ind i kampagnen og udbrede kendskab til retten til et liv uden vold – og de muligheder, som den enkelte, vores fællesskab og samfundet har for at stoppe vold. Birgitte G. Eriksen :: Formand for De grønne pigespejdere

Fra en hvisken til et RÅB... Stop volden – stå frem for pigers rettigheder! 60 mio. piger verden over bliver seksuelt overfaldet eller chikaneret på vej til skole hvert år! Pigespejdernes verdensorganisation, WAGGGS, er, i samarbejde med en stor FN-organisation, UN Women, på vej med en stor global kampagne for at række længere ud. På verdenskonferencen i Edinburgh denne sommer blev “Stop the violence – speak out for girls’ rights” – eller på dansk: ”Stop volden – stå frem for pigers rettigheder” præsenteret. De nøgne globale fakta om vold mod piger og kvinder handler om, at 6 ud af 10 kvinder verden over møder vold i løbet af deres liv! 60 mio. piger bliver seksuelt overfaldet eller chikaneret på vej til skole hvert år! Og vold mod kvinder er en af de værste overtrædelser af menneskerettighederne. I Danmark udsættes ca. 28.000 kvinder årligt for vold fra en nuværende eller tidligere partner, og der er ca. 70.000 tilfælde af vold mod kvinder om året i Danmark. Både i hjemmet, på arbejdspladsen og andre steder, hvor kvinder færdes, risikerer de at blive udsat for vold.

Som et led i kampagnen søges 20 forskellige medlemsorganisationer fordelt over hele verden til at være med til at udvikle programstof om emnet. De grønne pigespejdere har

meldt sig som mulig partner, og nu må vi se, om vi bliver udvalgt. Under alle omstændigheder vil De grønne pigespejdere gå ind i kampagnen og udbrede kendskab til retten til et liv uden vold – og de muligheder, som den enkelte, vores fællesskab og samfundet har for at stoppe vold. Vi har også rigtigt gode muligheder for at samarbejde med andre frivillige organisationer og de andre spejderkorps om emnet. Vi har mulighed for at udvikle vores medlemmer til at sige nej, sætte en stopper for vold og stå frem med klare holdninger. Både UN Women og kampagnen har også fokus på drenge og mænd, samt på forebyggelse og genoprettelse. Drenge, der har været vidne til misbrug har meget større sandsynlighed for at gentage mønsteret, og der er derfor mange aspekter at arbejde på i en sådan kampagne. ”Stop the violence – speak out for girls’ rights”-kampagnen skal bidrage til at tale for pigers og kvinders ret til at leve et liv uden vold. Vold mod kvinder er mange steder noget, som de fleste vender det blinde øje til. Det bliver bagatelliseret som ’husspektakler’, eller man taler ikke rigtigt om det – der hviskes kun i krogene. Kampagnen her skal bidrage til, at vi ikke længere kun hvisker, men snarere bliver i stand til at råbe vores samfund og verden op – og ikke længere accepterer, at vold mange steder hører med til det at være pige.

Du kan finde inspiration til emnet på: Say NO – UNiTE online platform www.saynotoviolence.org og på www.stoptheviolencecampaign.com Du kan finde mere information om en tidligere dansk kampagne fra Afdeling for Ligestilling på: www. voldmodkvinder.dk og se facebook-kampagnen ’ Giv vold mod kvinder det røde kort’.

De nøgne globale fakta om vold mod piger og kvinder handler om, at 6 ud af 10 kvinder verden over møder vold i løbet af deres liv!

En lille gnist af galskab Hanne Veje stak af hjemmefra som 16-årig og blev beskrevet i systemet som ”utilpasset”. I dag er hun indehaver og daglig leder af en virksomhed med 50 ansatte. tekst:

Sine Søe · portrætfoto: Jørgen Disway

kuespiller Robin Williams har sagt: ”Du har kun fået en lille gnist af galskab. Du må ikke miste den”. De ord har Hanne Veje taget til sig som sit yndlingsmotto. Hun er indehaver og daglig leder af virksomheden StøtteCompagniet, og ’klassisk’ er nok det sidste ord, man ville bruge om hendes livshistorie.

men med min plejebror og gik i byen, når plejeforældrene sov.”

Hanne Veje mener selv, at omgivelserne opfattede hende som et anderledes barn og lidt af en enspænder. Hun oplevede sin ungdom som vanskelig, og i puberteten gik bølgerne højt i barndomshjemmet.

”De andre kunne godt drille mig i sjov, fordi jeg ikke var fyldt 18. For eksempel når jeg fik brev fra BØRNEtandplejen,” husker hun. ”Men der var nogle skønne, lidt skøre og skæve mennesker der, og enkelte af dem holder jeg stadig kontakten med. Men det var en blanding af alt for svært og nogle gange sjovt at bo i kollektivet,” husker Hanne Veje.

Som 16-årig stak hun af. ”Jeg klarede mig selv et års tid, men det var ikke nemt. Jeg var ung og ufaglært og boede undervejs i perioder i en rygsæk, hos venner eller på gaden. Til sidst henvendte jeg mig til det offentlige for at få hjælp,” husker hun. Hos det offentlige blev hun beskrevet som ’utilpasset’. Nægtede at tage piller Hanne Veje blev anbragt i en plejefamilie som det femte plejebarn i familien. ”Det var stressende, og der var ikke rart at være, så jeg strittede imod,” siger Hanne Veje. ”Jeg nægtede for eksempel at tage den sovepille, plejeforældrene gav mig hver aften klokken 21. Jeg gemte den under tungen og spyttede den ud senere, for man blev helt mærkelig i hovedet - også dagen efter, at man havde taget den. Så hoppede jeg ud af vinduet sam-

Da plejefamilien syntes, det blev for problematisk at have hende boende, blev Hanne Veje sendt videre i systemet. Hanne Veje kom i socialpædagogisk behandlingskollektiv. Man skulle være 18 for at være der, så hun fik dispensation, da hun kun var 17.

En særlig voksen Mens Hanne Veje var anbragt i behandlingskollektivet, blev hun tilknyttet en resocialiseringshøjskole, men her kom hun aldrig til at føle sig godt tilpas. ”Jeg var dengang ret stresset og samtidigt meget utryg ved flere af de andre unge på skolen,” fortæller Hanne Veje. Hun blev aldrig socialisereret med de andre unge på højskolen, men fik i stedet lov at lave kontorarbejde sammen med de ansatte på højskolens mere fredelige kontor. Og så mødte hun Lene. ”Lene var socialrådgiver, men arbejdede som socialpædagog i kollektivet, og hun kunne godt se, at jeg ikke trivedes så godt i kollektivet eller på resociali-

En lille gnist af galskab seringshøjskolen. Hun kunne se, at jeg havde rigtigt mange muligheder i mig – og hjalp mig videre. Hun bakkede mig 100 % op og gav mig mod på livet igen.” Hanne Veje, der på det tidspunkt var knap 19 år, fik fast arbejde på et turistbureau. Hun genoptog kontakten til sine forældre efter næsten to år uden kontakt. Hun flyttede i egen lejlighed og tog en IT-uddannelse – blev gift og fik børn - og begyndte at arbejde med support og IT-undervisning.

’Kan du forstå mig’ blev udgivet på Videnscenter for autisme, der også valgte at ansætte både Hanne Veje og Bo Hejlskov Elvén. To år efter, i 2006, trak Bo Hejlskov Elvén dog Hanne Veje med over i PsykologCompagniet, som Bo dengang var indehaver af sammen med psykolog Leif Grieffelde. ”Jeg fik en stilling som pioner og opstarter af afdelingen ’StøtteCompagniet’, og det blev aftalt med Bo og Leif, at hvis jeg lykkedes med projektet, kunne afdelingen udskilles og blive min egen virksomhed,” fortæller Hanne Veje.

Pædagogik ad bagvejen Virksomhed med vokseværk Under et IT-undervisningsforløb for ledige via arbejdsformidlingen slog det Hanne Veje, hvor stift og til tider samlebåndsagtigt de ledige nogle gange blev behandlet.

Mød Hanne Veje på Nyborg Strand, hvor hun vil holde oplæg om mønsterbrydere, kompenserende og etisk pædagogik og vigtigheden af, at børn har ”en særlig voksen”.

”Jeg mødte mange, som ikke følte sig mødt og forstået af systemet. Det var for eksempel ordblinde eller psykisk sårbare mennesker. Dem ville jeg gerne arbejde mere omkring, og jeg tænkte, at man burde kunne hjælpe dem tidligere, end når de stod som unge ufaglærte arbejdsløse eller langtidsledige.”

Hanne Vejes interesse for specialpædagogik var vakt, og hun indgik et samarbejde med Ungdomsskolen i Sydfalster omkring potentielle skoledroppere. ”Det hed fredagsskolen, og det skulle give de unge et løft både fagligt, socialt og selvtillidsmæssigt,” fortæller Hanne Veje. ”Fredagsskolen var åben 14 uger om året, og vores succeskriterie var, at alle de unge efter forløbet ønskede at komme igen – hvis Fredagsskolen blev udbudt igen. Det ønskede de alle sammen, og i de år, projektet kørte, var der ikke en eneste af deltagerne, der droppede ud af skolen.” Hanne Veje begyndte på frivillig basis at lave nonprofit lydbøger. Sammen med ’Hjerne Madsen’ og neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén lavede hun bl.a. lydbogen ’Kan du forstå mig’ om børn og unge med empatiforstyrrelser.

Siden Hanne Veje forlod sit barndomshjem som 16årig, er der løbet meget vand i åen. ”Det var særligt Lene, der hjalp mig til at blive stærk, til at tro på mig selv og komme videre på et ellers utroligt sårbart tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde fravalgt kontakten til dem, der ellers betød mest for mig,” siger Hanne Veje. Om tiden omkring hendes ungdomsår og løsrivelse siger Hannes far i dag med et humoristisk glimt i øjet, at når man har haft teenagebørn boende hjemme, så forstår man godt, at visse dyrearter æder deres afkom. Hanne ler; ”Mine skønne, skrupskøre, meget talende gøglergener kommer nok fra min far. Og jeg tror, jeg har fået evnen til at organisere og planlægge efter min dygtige, pertentlige og ordentlige mor, som faktisk var grøn pigespejder fra 1954 til 1958,” siger Hanne Veje med varme i stemmen. Sammen med sine medarbejdere skaber Hanne flotte resultater. StøtteCompagniet blev en succes, og i slutningen af 2008 blev StøtteCompagniet udskilt fra PsykologCompagniet, og Hanne Veje blev daglig leder af egen virksomhed. Med hendes egne ord varetager StøtteCompagniet ”specialpædagogiske indsatser, der er så komplekse, at ikke alle kommuner selv kan magte dem”. Målgruppen er psykisk sårbare børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser. Og den slags indsatser er der så meget brug for, at StøtteCompagniet siden opstarten i 2006 er vokset fra en til 50 medarbejdere. Men det er ikke Hanne Vejes ambition at skabe et kæmpefirma, selv om der måske er mulighed for det. ”Vi brænder for at give vores viden videre. Vi ønsker, at 98 kommuner kommer til at kunne dét, vi kan, så

de bedre kan varetage de mere komplekse specialpædagogiske indsatser selv, frem for at StøtteCompagniet skal varetage sager ude i alle 98 kommuner,” siger hun. Hanne er ofte ude at undervise i specialpædagogiske værktøjer og tilgange og har med årene læst mange evalueringer af deltagernes opfattelse af hendes måde at være og undervise på. 99 % er altid begejstrede, konstruktive og velmente – men ind i mellem kan der komme nogle ret anderledes evalueringer. ”Engang var der en deltager på et kursus, der skrev ”pisseirriterende overskudsagtig’. Bagefter har jeg tænkt på, at det næsten – med al respekt - kunne blive en helt sjov bogtitel. Altså til en slags selvhjælpsbog om at bevare ressourcerne – selv når det hele virker helt sort,” siger Hanne Veje. ”Der er altid lys for enden af tunnellen – uanset om man er en psykisk sårbar ung, fagperson eller pårørende.” Folk kan mene, hvad de vil. Hanne Veje er et lysende eksempel på, at selv en lille gnist af galskab er nok til at skabe en ildsjæl.

Socialrådgiver Lene fik afgørende betydning for Hanne Vejes mønsterbrud. Senere fik Hanne Veje mulighed for at gøre gengæld. Lene kom i klemme i sygedagpengesystemet efter at have haft cancer. Hanne ansatte hende i StøtteCompagniet som støtteperson i en kompleks voksensag. I dag er Lene helbredt for cancer. Lene er også kommet videre i sit arbejdsliv og stortrives som socialrådgiver igen.

Glæd dig til at høre mere, når Hanne Veje den 19. november holder oplæg på årets Nyborg Strand Kursus. Læs mere om kurset på side 54 og frem.

Hanne Veje Født 1969 Mor til Sofie på 18 og Jesper på 16 Indehaver og daglig leder af StøtteCompagniet

Det er lørdag sidst på eftermiddagen. Spejderklinten er blevet forvandlet til planeten WAGGGS. Rumraketter forklædt som busser ankommer fyldt med grønne pigespejdere og deres veninder. I rumraketterne syder stemningen af forventning, og der bliver snakket, spillet kort og sunget.

vitetsblok varede en time, og så var det ellers bare om at finde de aktiviteter, man fandt mest interessante. Hver deltager var ved ankomsten blevet udstyret med et program, hvor man hurtigt kunne overskue hver aktivitetsblok.

ed check-in skranken får alle klistret et nummer på deres uniform, og deres pigespejderidentitet er nu udvisket. Samtidig bliver der udleveret værelsesnumre til Drømmeland, så det er let at få en soveplads. Kontinentet Drømmeland består af 37 ens færdigbyggede bivuakker, der heldigvis er nummererede, så man ikke kravler ned i den forkerte sovepose en sen nattetime. Pigerne får hurtigt rullet deres soveposer ud, og så er det tid til aftensmad. Aftensmaden består denne aften af sandwich, der indtages efterhånden, som rumraketterne ankommer. Senere på aftenen er det tid til rundtur i sangbogen omkring bålet. Undervejs optræder friske piger med impulsive optrin, og der bliver stiftet bekendtskab med ukendte sanglege. Inden det er tid til at kravle i soveposerne, har madland sørget for natmad. Fuglekvidder og udsigt til solopgang fra første parket, sådan foregår vækningen søndag morgen, og har man frosset i løbet af natten, har solen hurtigt sørget for varmen. Efter en god gang morgenmad, som madfolket har gjort klar, er det endelig tid til, at WAGGGS åbner klokken ni. Tanja Arnholtz, som er projektleder for Pigespejderevent, byder sammen med de andre fra projektgruppen velkommen, og sangen, der er skrevet til anledningen, synges for første gang på eventen. Da klokken bliver 10 starter de første aktiviteter. Planeten WAGGGS består af 9 aktivitetskontinenter: Globalis, Lederstan, Refleksia, Legenesien, Natura, Feminesien, Passionien, Opdagsien og Klassika. På WAGGGS er der fri leg. Det betyder, at man hver især bestemmer, hvilke aktiviteter man vil deltage i hvornår. Hver akti-

Mellem kl. 12 og 14 havde madholdet sørget for frokost, og havde man lyst, var der mulighed for at shoppe i Webfryd eller få fyldt slikdepoterne op. Hvis ikke man var sliksulten, var

der døgnet igennem stillet frugt frem, og der blev spist så meget, at der måtte købes mere. I pausen var der også tid til en lur under åben himmel i det skønne solskinsvejr. Fra kl. 14 til 18 var det igen tid til aktiviteter. Landene lå forholdsvist tæt, så man undervejs kunne holde øje med, hvad der foregik ved siden af og blive inspireret til næste aktivitet. Alle aktiviteter var åbne for alle, og selvom nogle aktiviteter var mere rettet mod børn end

voksne og omvendt, var aktiviteterne besat af både børn og voksne, så alle fik fornyet deres pigespejderidentitet. Aftensmaden var, som de andre måltider, klar til at blive spist ved ankomst til madteltet. Det eneste, deltagerne skulle, var at øse op, spise og vaske egne tallerkner af. Nemmere kan det vist ikke gøres. Klokken 20 drog alle deltagere mod den lille scene, der var bygget til anledningen. Her blev eventsangen sunget endnu en gang, og så var det tid til lotteri. Hvert kontinent havde til aftenens samling doneret (skøre) præmier, der blev udloddet ved nummertrækning. Efterfølgende var der en overraskelse i programmet – deltagerne blev på pladsen mødt af plasticspande, hjemmelavede trommestikker, sodavandsflasker med ris, spånplader og kosteskafter. To super engagerede instruktører stod klar til at spille stomp med de 450 deltagere. De forskellige instrumenter blev instrueret i forskellige rytmer, og efterhånden som tiden skred frem, kunne pigerne samlet spille et rytmisk nummer. Det hele foregik meget struktureret og professionelt, så der var ingen, der bare spillede løs på instrumenterne uden hensyn til andre. Selvom trommeslagningen undervejs gav trætte arme, blev stemningen mere og mere sydende, så da sidste trommeslag havde lydt, var alle klar til at fortsætte på aktiviteter hele natten. Mens mørket faldt på, blev der i flere kontinenter sat lyskæder op, og mange piger havde købt knæklys i Webfryd, så hvis der var piger med tendens til at være mørkerædde, var der ingen grund til det. Særligt i Passionen var der aftenen igennem højt humør og fyldte sofaer, når grønne piger i alle aldre var superstjerner bag mikrofonerne i bedste karaokestil. I Madland var der natmad, frugt og te, hvis man fik brug for noget i maven. Der var hele natten igennem aktiviteter, men synes man, det blev for koldt, eller blev man simpelthen for træt, var der fredeligt i Drømmeland.

De 9 kontinenter

Globalis Lederstan

Stedet hvor Østens origami blev udfoldet side om side med riverrafting og de fire spejdercentre.

Hvem leder hvem? Gennem lege og teltopslagning på hovedet blev lederegenskaber udfordret hos både børn og voksne. Spejderstratego forende piger og kvinder i sjov leg.

Refleksia

Med udsigt over Limfjorden var det i Refleksia tid til fordybelse, Jesus-løb og natkirke. Og hvem siger, man ikke kan gå Luciaoptog i juni måned?

Legenesien

Landet med latter og leg for alle. Her kunne man ikke bare kigge på. Om dagen sørgede en legeguide fra Gerlev Legepark for at lege nye og gamle lege, og om natten blev kluddermor udfordret i mørket, da hun skulle kludre en kæmpe kludder op.

Natura

I Natura var der udfordringer for alle, hvad enten det var tid til sommerskøjtning, skattejagt på Limfjorden, fiskeflåning eller det store søslag.

Feminesien

I Feminesien var der hele døgnet mulighed for at sætte sit personlige præg på kvindebilledet. Men der var også tid til damefodbold, BH-Slynge eller få udsyn gennem et par kvindebriller.

Passionien

I Passionien var der altid tid til kram og brevskrivning. Ville man lave candyfloss, var betingelsen, at man havde skrevet et kærestebrev først. Søde ord for sødt vat. Efter mørkets frembrud var der til stor glæde karaoke for fuld musik.

Opdagsien

Dette kontinent var beboet af arten DDSspejdere, der tilbød ”gæt en lort”, geocatch-

ing, kompasløb og natbadning.

Klassika

Førstehjælp, minipionering, lagkageløb og 1. klassesprøven. Her var spejderne trukket i gamle strikuniformer og gule tørklæder, og klassiske spejderaktiviteter blev dyrket på livet løs.

Mandag morgen klokken 6 blev morgenmaden stillet frem til de efterhånden meget trætte piger, og klokken syv blev der takket af for denne gang med eventsang og jubel – for pigespejdere er ikke bare et nummer i rækken og slet ikke efter en tur på WAGGGS! Inden raketterne blev affyret, hjalp alle til med at pakke lejren ned. I rumraket 6 var der på turen hjem meget stille, og mon ikke der også var det i de andre raketter?

Gerlev Legepark i Legenesien ”Vi lærer hinanden bedre at kende efter en times leg, end efter et års samtaler, sagde Platon engang. Så jeg vil sige, at det bedste ved at lege er at møde nye mennesker og lære dem at kende!” Artur Stryjak

egenesien var et af de kontinenter, der havde rigtig mange besøgende på Pigespejdereventen. På dette kontinent var der kun ét formål: At lege og have det sjovt! I alle blokke fra 1-6 var det projektleder og underviser Artur Stryjak fra Gerlev Legepark, der stod for aktiviteterne i Legenesien. Artur og Legeparken havde medbragt en masse anderledes spil og lege, som man selv kunne underholde sig med, mens man var i Legenesien. Men Artur instruerede og legede også sammen med deltagerne. Simple redskaber som et tov var nok til at lave sjove lege, og tovet blev til en leg brugt som indhegning for en ”tyr”. Alle deltagere på nær én stod i en cirkel med tovet i hænderne, mens den sidste person var inde i indhegningen som tyr. Tyren skulle nu fange de omkringstående, der måtte slippe tovet og løbe væk, men flygtede for mange på én gang, faldt tovet til jorden, og tyren slap ud. Blev en pige fanget af en tyr, skulle hun være den nye tyr. Andre lege havde rod helt tilbage til vikingetiden, men fælles for dem alle var, at de gav smil på læben og indimellem sved på panden. Legenesien var velbesøgt af piger og kvinder i alle aldre. Gerlev Legepark, der er beliggende på Sjælland, har omkring 50 forskellige spil fra hele Europa, hvoraf flere af spillene er over 100 år gamle. Legeparkens meningsgrundlag er

at vække lysten til det legende og glæden ved bevægelse, og har man prøvet et par af Legeparkens lege, er der ingen tvivl om, at det lykkes. Det fysiske aspekt er en stor del af Legeparkens lege, der skal udfordre motorikken og skabe velvære gennem bevægelse, fordi fysisk aktivitet også skaber glæde. Legeparken vil gerne give mennesker et frirum, hvor der er plads til fejl, og hvor alle er vindere. Petra fra Skt. Jakob gruppe er 10 år og havde også bemærket dette, og hun syntes, at Legenesien var den sjoveste aktivitet, netop fordi det ikke

handlede om at vinde, men om at have det sjovt. Nektar har efterfølgende talt med Artur og spurgt ind til hans oplevelser på Pigespejderevent. Artur fortæller, at det var første gang, han besøgte en spejderlejr, og at der var en fantastisk afslappet stemning samtidig med en masse aktivitet. Pigespejderne oplevede han som glade, friske unge mennesker, der var villige til at kaste sig ud i ukendte lege med en legemand fra Gerlev Legepark, som han selv formulerer det. Han havde ingen problemer med at få deltagerne til at lege med, og glædeligvis var pigerne i så godt humør, at det smittede af på Artur, der fik energi til at være i gang hele dagen. Artur syntes også, at Spejderklintens omgivelser havde en positiv indflydelse på Legenesien, for i naturen er man mere væk fra forstyrrende faktorer som mobiltelefoner og biler. Der bliver således skabt en stemning, der får deltagerne til at slappe af og fokusere på nuet og de mennesker, der er omkring dem, og det er et godt udgangspunkt for at få deltagerne til at være med og fordybe sig i legen. Som voksne pigespejdere leger vi formodentligt oftere end ikke-spejdere, men hvorfor er det godt for mennesker at lege? Artur fortæller, at man gennem leg udvikler sine sociale kompetencer, slapper af, styrker samværet i en gruppe og griner, hvilket også er godt for

sjælen, og sidst men ikke mindst synes han, at det er forfriskende. Det var ikke kun deltagerne på Pigespejdereventen, der fik noget ud af legene. Artur fik bekræftet, at det er sjovt at lege i Gerlev Legepark og slutter af med en opfordring til at besøge parken på Vestsjælland.

Der blev blandt andet leget disse lege i løbet af dagen: • Kispus • Slå munk • Tyren i Det røde hav • At stikke Palles øje ud • Tre mand høj • Rødt lys stop • Banke bøf • Sjippe lege • Sild i tønde • Trekantstafet • Gå på stylter • Sækkeløb • Firetræk • Hammerspil • Tallerkenspil • Rekker-Trækker • Ole-Ole

Om leg: Læs mere om leg på www.gerlevlegepark.dk eller www.denstoredanske.dk

”Der var mange sjove oplevelser – vi legede jo hele tiden, og legen provokerer deltagerne til at overskride deres grænser, og det fører til sjove situationer.” Artur Stryjak

Tekst: Pernille Skovgaard Poulsen Foto: Monica Lausten og Grete Fristrup

Voxpop fra Pigespejderevent Nektar har spurgt deltagerne på Pigespejderevent: ”Hvad er den sjoveste aktivitet, du har prøvet indtil nu?” og ”Hvad skal du i nat?”

Petra, Skt. Jakob 10 år dt at spille spil i Det har været fe de om i det ikke handle Legenesien, ford vt. I sjo t de at have at vinde, men om e. ad tb e at na nat skal jeg prøv Mette, Kalundborg 13 år Det sjoveste har været BHslyngen, for det jeg ald rig prøvet før.

Louise, Valby 26 år Det mest interessante har været at slå telt op på hovedet, for de t har jeg aldrig prøve t før. Det var lidt svært, me n det var vigtigt at læ gge en god plan, for at det kunn e lykkes. Senere er planen at prøve pandelampefo dbold og tage på sk attejagt på Limfjorden.

Anne, Mårslet 13 år Jeg har spist candyfloss og prøvet geocaching. Jeg skal holde mig vågen, hvis jeg kan, og på natløb og spille fodbold med pandelygte.

Nadia, Taa

strup 27 år Det er spæ ndende, at man kan komme og gå, som m an vil, og ra aktivitetern rt at e er valgfri. Jeg har prø riverrafting vet og slået te lt op på hovedet.

Isa, Lyngby 27 år Regner med at holde mi g vågen selvom jeg skal til eksam en på tirsdag, men så må jeg sove i bu ssen på vej hjem. Jeg har stået ved aktivitete n ”Tøsen og øsen” og synes, det har været sjo vt på en anden måde at stå ved posten.

Skal jeg i skole i morgen? Skolegang er ingen selvfølge for børnene i Karenstaten, hvor livet hver dag handler om at overleve. Pengene fra danske spejdere falder på et tørt sted for børnene, der drømmer om at lære at læse, regne og tale engelsk ligesom alle andre børn.

Tekst: Suzette Frovin Foto: Kim Viggo Nielsen

å grænsen mellem Burma og Thailand flyder floden Thaungyin. Her lever burmesiske børn og unge i midlertidige landsbyer i konstant frygt for at blive overfaldet af soldater fra de stridende parter, der patruljerer i området. Soldaterne er både regeringstyrker og styrker fra den karenske oprørsbevægelse, der i årtier har haft en form for selvstyre i området. Op mod 100 gange om året sker det, at en landsby i Karenstaten sammen med børnenes drøm om en lysere fremtid, skolen, bliver jævnet med jorden. Karenerne må gemme sig i ugevis i bjergene bag floden, inden de kan vende tilbage til deres landsbyer. Indimellem slår soldaterne

lejr i de nedbrændte byer, og så må flygtningene finde et nyt sted at bosætte sig. Og hver gang skal alting bygges op på ny.

Børnene er vokset op med diktatur De burmesiske børn er vokset op under militærstyret. De fleste familier er bønder, der lever en nøjsom tilværelse, hvor det kan være svært at finde penge til kladdehæfter og blyanter til de 5-7 børn, der typisk er i en familie. De færreste familier i skovene i det nordøstlige Burma har adgang til elektricitet og rindende vand. De lever i bambushytter med interimistiske køkkener, hvor maden laves over bål. Hytterne er simpelt indrettet med få møbler og senge, der består af flettede måtter, der hver aften rulles ud på gulvet, så mænd og kvinder kan sove hver for sig.

Skolerne er fattige Skolerne i Karenstaten har lige som i resten af Burma i mange år været nedprioriteret. Det burmesiske styre bruger kun en forsvindende lille del af sit nationale budget på uddannelse, og i Karenstaten har uddannelsessystemet været yderligere udsultet, fordi selvstyrets eget undervisningsministerium kun har meget få ressourcer til rådighed. Mange steder har lærerne derfor enten fået en meget lille løn eller slet ingen. Ikke mange familier kan komme igennem hverdagen uden, at begge forældre tjener penge, og ty-

pisk må lærerne arbejde ved siden af deres undervisning for at skaffe brød på bordet derhjemme.

Sådan hjælper de penge, vi samler ind De penge, vi samler ind til Spejderhjælpen, omsættes til skolematerialer og løn til lærerne. Et års lærerløn koster 800 kr., mens undervisningspakken til lærerne med bl.a. kridt og undervisningsbøger koster 160 kr. om året. Skolepakken med en notesbog, en blyant, en kuglepen og et viskelæder til børnene koster 16 kr. om året per barn.

Karen Teachers Working Group (KTWG) er en lokal organisation, der arbejder for at give børnene i Karenstaten en uddannelse og samtidig sikre dygtige lærere til skolerne. Hvert år fordeler de skolepakker med notesbøger, blyanter og viskelæder til Karenstatens ca. 65.000 børn, ligesom de skaffer midler til at aflønne områdets godt 3700 lærere, fordi deres erfaring er, at en fast løn er med til at fastholde lærerne. Hvert år får lærerne desuden en undervisningspakke med bl.a. bøger, kridt, blyanter og bolde. Undervisningspakker og skolepakker sejles hvert år over floden fra Thailand til Karensta-

Thailand Burma/Myanmar Karen

Hvordan kan din gruppe hjælpe skolebørn i Burma? Selvom Spejderhjælpsugen er vel overstået, kan du og din gruppe stadig samle penge ind til børnene i Burma. Det er værd at tænke over, at hvis du bare én gang den næste måned springer fredagsslikket over, så kan et barn i Burma få en skolepakke. Eller hvis bare fire medlemmer af din gruppe kan tjene 200 kr. på at sælge julekager på torvet, på at rydde op på købmandens lager eller lufte naboens hund i en uge, så har I betalt en årsløn til en lærer i Burma. Alle bidrag gør en forskel for børn i Burma Vi håber, at I alle sammen vil blive ved med at bidrage til skoleprojektet i Burma, så vi i fællesskab kan vise, at spejdere i Danmark gennem Spejderhjælpen har overskud til at hjælpe børn, der har brug for en ekstra hånd.

Vi løfter i flok Spejderhjælpens skoleprojekt i Burma udføres i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Karen Teacher’s Working Group. Vi samler også ind til skoleprojektet på Spejdernes Lejr 2012 og i Spejderhjælpsugen 2012. Indsamlingen foregår løbende, så det er aldrig for sent at kaste en 50’er i puljen.

ten. Herefter går en gruppe lokale frivillige til fods over bjergene med materialerne på ryggen. I centrale landsbyer mødes lærere fra de øvrige landsbyer for at få udleveret deres undervisningspakke og skolepakker til deres elever, som de bærer tilbage til deres landsbyer. Også lønnen fordeles på samme måde en gang om året, hvor lærerne registreres og skriver under på, at de har modtaget et års løn fra KTWG. På www.burmaiskole.com kan du i billeder følge skolematerialernes rejse fra Thailand til de burmesiske landsbyer.

Den hvide blomst af papir

Naw Dah Gay Wah var i skole, da hendes mor døde. 1½ dags vandring fra sine forældres hus. Hun var ikke med til begravelsen, men sagde farvel på sin helt egen måde, da hun endelig kom hjem. 16

en 15-årige burmesiske pige Naw Dah Gay Wah var ved at gøre rent på skolen, da hun fik en besked over skolens walkie-talkie:

at hendes mor ville blive begravet, før hun kunne nå hjem. ”Selvom jeg tog af sted med det samme, kom jeg ikke hjem, før hun blev begravet. Jeg ville ønske, jeg havde nået at se hende,” fortæller Naw Dah Gay Wah med papirtynd stemme. Hun ser op på tolken med spørgende øjne, som om hun vil vide, om det er en historie, vi gerne vil høre.

”Din mor har været syg, og nu er hun død,” skrattede det gennem det lille sorte apparat. I den anden ende, 1½ dag væk fra New Generation School, stod hendes tante. Det var hende, der fortalte Naw Dah Gay Wah,

Ligesom mange andre store børn i Burma bor Naw Dah Gay Wah på skolen, fordi skolen i hendes landsby kun underviser de mindre børn. Naw Dah Gay Wah har boet på skolen, siden hun var 13 år.

Tekst: Suzette Frovin Foto: Kim Viggo Nielsen

I løbet af et skoleår er hun måske hjemme en eller to gange. Hun skriver breve til sin familie om, hvad hun laver på skolen. Hun skriver også til dem, at de skal bede for, at det går hende godt i skolen – og at de skal passe godt på hinanden. Brevene får familien, når der indimellem er nogen fra skolen, der kommer gennem hendes landsby. Dagen begynder tidligt på New Generation School. Klokken syv bliver eleverne vækket. På pigernes gang starter dagen med bøn. Så er det tid til at gøre rent på sovesalen og på pladsen uden for. Pigerne skiftes til at lave ris med rejepasta og måske en suppe af

blade til morgenmad, som de spiser, inden undervisningen går i gang klokken otte. Kun sjældent får børnene frokost. I stedet må de vente til aftensmaden, som de spiser, når de har lavet lektier og hjulpet med praktiske gøremål på skolen. Efter maden, der til forveksling ligner morgenmaden, er det tid til at bede igen og måske lave flere lektier. Klokken otte ligger alle i deres senge, og to timer senere bliver lyset slukket på sovesalen. Derhjemme samledes Naw Dah Gay Wah’s far, hendes tre brødre og fire søstre med

hendes tante og onkel og landsbyens beboere i familiens hus for at bede for moderen. Derefter blev hun båret i en kiste hen til gravpladsen, hvor de igen bad og sang for hende, mens hun blev begravet. Da Naw Dah Gay Wah endelig nåede hjem, gik hun ned til sin mors grav, hvor der stadig lå blomster fra begravelsen. Med sig havde hun en lille hvid papirblomst, som hun havde lavet af en side i sit kladdehæfte og gemt i sin lomme hele vejen hjem. Hun lagde den på graven og bad en bøn for sin mor. Den pyntede fint på graven, syntes hun

Fredag den 11. marts 2011 blev Japan ramt af et voldsomt jordskælv med epicenter 130 km fra kysten. Jordskælvet startede en serie af op til 10 meter høje Tsunami-bølger, som ramte Japans østkyst, herunder atomkraftværket Fukushima, hvor der efterfølgende skete flere eksplosioner med radioaktivt udslip til følge. Hele verden kunne via medierne følge katastrofens udvikling time for time, men hos De grønne pigespejdere i Vigersted blev forfærdelse og chok snart afløst af handling. Tekst: iben lindemark Foto: venskabsgruppen i Saitama

igersted Gruppe har i over 30 år haft en venskabsgruppe i Saitama, som er en forstad til Tokyo. Igennem årene har spejdere og ledere besøgt hinanden og desuden holdt kontakt via breve og mails. Derfor var vi i Vigersted straks enige om, at vi havde en særlig forpligtelse til at hjælpe ofrene for katastrofen, da dens omfang gik op for os. Det var rigtig svært at sidde så langt væk med hænderne

i skødet, mens japanerne kæmpede for liv, hjem og helbred. Vi gik derfor i gang med at undersøge, hvordan vi kunne gøre en forskel udover at sende opmuntrende hilsner til alle vores spejdervenner derude, og det affødte ideen om at lave en indsamling til fordel for jordskælvsofrene, som kunne administreres via de japanske pigespejdere. Vi var på samme tidspunkt i gang med at tjene penge til sommerens rejse til Island, så vi var opmærksomme på, at vi ikke måtte blande de to indsamlinger sammen, da der er stor forskel på at indsamle penge til egne aktiviteter og til nødhjælp. Udover at vi havde

travlt med vores Islands-projekt, skulle indsamlingen til Japan også gå stærkt, da der naturligvis var brug for hjælp hurtigst muligt. Derfor besluttede vi os for at lave en virtuel Japan-indsamling. Vi lagde informationer om indsamlingen på vores hjemmeside og udsendte samtidig opfordringer til vores netværk på Facebook om at støtte indsamlingen, dels ved selv at give en donation, dels ved at sende opfordringen videre. Vi havde også artikler i to lokale aviser, så alle, uanset deres tilknytning til spejderne, kunne bidrage. Endelig sendte vi mails til alle forældre og andre samar-

bejdspartnere med opfordring til at støtte indsamlingen. Alt i alt var det altså en meget overkommelig indsamlingsmetode, som alligevel resulterede i, at vi kunne sende 5.778 kr. til Japan, hvilket var et meget tilfredsstillende resultat.

mindet os om, at verden er meget mindre, end man nogle gange tror – og at det slet ikke er svært at gøre en forskel, når folk på den anden side af jorden har brug for vores hjælp.

Det vigtigste for os var dog erkendelsen af, at vi faktisk kan profilere os som en aktiv og ansvarlig organisation, der bliver taget alvorligt, når vi indsamler penge til nødhjælp – og ikke som ellers laver en masse aktiviteter for at tjene penge. Desuden har indsamlingen endnu en gang cementeret venskabet mellem pigespejderne i Vigersted og Saitama og 19

Uddrag af mails fra Setsuko Negishi, regionsleder, Girl Scouts of Japan, Saitama Council: Marts 2011 Dear Girl Guide Sisters of Vigersted Thank you very much for all your warm messages for the people of Japan who are affected by the earthquake and Tsunami. The bond between Girl Scouts and Girl Guides is really encouraging and very much appreciated here. Luckily we are all safe here. However some of my furniture was broken during the earth quake and we are still sensing aftershocks. The quake was 9.0 on the Richter Scale and this is the highest observation in the history of Japan. Furthermore the earthquake this time resulted in a big and awful Tsunami.

Dear Friends I sincerely appreciate that you did a money collection and sent approximately DKK 6,000 to our Girl Scout headquarter in Tokyo as a donation.

By now more than 1600 people have been reported dead and there are still about 1400 people missing, primarily due to the Tsunami, but this number will probably increase. We feel so sad and are still hoping that they will find some more people alive within the rubble and in the ocean.

We have started many support programs after the disaster. The Girl Scouts of Japan will have a special camp program in August for the children and girl scouts from the stricken area. We will invite 100 children aged 7-12 years old. The theme of the camp is ”Hope for living”. About 50-60 volunteer staffs including ranger scouts and leaders, doctors and nurses will take care of the children throughout the camp - including some ranger scouts and leaders from Saitama.

The Girl Scout Board of Saitama Council has been very busy trying to cope with the situation. About 1200 refugees has been moved to Saitama Super Arena. I visited the Super Arena yesterday and I met many kinds of volunteer groups, who are working there. We are also a group of adult Girl Scouts from Saitama who will do volunteer work there from today, taking care of the refugee children in the Arena. The Girl Scouts will also launch at the street campaign for our relief fund during the spring holiday.

The problems here are still not over. We can’t eat beef now as some cows have eaten grass with a high pollution level by radiation after the nuclear accident. The Government, local governments, companies, schools and other organizations are checking radiation level every day. A lots of people still can’t return to their home towns, especially the area within 50 km of the nuclear plant. Some people are now living in temporary houses, but there is still not enough houses for all of the refugees.

I am very grateful to all of the Vigersted members for the help they are giving. Thank you so much again for your kind concern. I can’t tell you how happy and thankful we are for your donation offer for the sufferers.

Once again thank you for all of your support. Setsuko

With love, Setsuko 20

August 2011

Vi er alle i samme råd Føles det som et spil i lotteriet, når kommunen bakker op om aktiviteter, arrangementer eller lokaleleje? Og går der for længe imellem, at det er jeres gruppe, der får en bid af kagen? Ved at række ud og samarbejde med de andre lokale organisationer kan I samlet stå stærkere og få indflydelse på de kommunale beslutninger, der vedrører børne- og ungdomsorganisationernes arbejde. Måske har I allerede et samråd i din kommune. Ellers var det måske på tide at få et? NEKTAR har bedt formanden for Samrådet Nina Hanberg forklare, hvad man som lokal gruppe kan bruge Samrådet til. flere ud at deltage i aktiviteter i naturen. Tekst: Nina Hanberg

et er vigtigt at lave godt spejderarbejde ude i de lokale grupper, men det bliver lettere og sjovere, hvis rammerne og økonomien er i

orden. Står man alene som gruppe, kan der være lang vej til vigtige støttekroner fra kommunen, men sammen med ligesindede er det muligt at skabe grobund for nye oplevelser for kommunens børn og unge. Samarbejdet kører med BUS Spejderkorpsene og andre idébestemte børne- og ungdomsorganisationer har mange lighedspunkter og lige så mange fælles udfordringer. Derfor har man for mange år siden dannet Børne- og ungdomsorganisationernes Samråd i daglig tale Samrådet eller BUS, hvor man i fællesskab kan arbejde for bedre vilkår for børne- og ungdomsorganisationerne. Samrådet består udover generalsekretæren af en frivillig fra hver organisation. På møderne deltager også de medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF)bestyrelse, som er valgt fra samrådets organisationer. Dette giver en meget direkte indsigt i og indflydelse på DUF´s arbejde. Senest har der været et rigtig godt samarbejde omkring den nye folkeoplysningslov, hvor samrådsorganisationerne havde en stor andel i, at der stadig står, at kommunerne skal bidrage med minimum 65 % i lokaletilskud. Desuden har Samrådet en tæt kontakt til Friluftsrådet, som støtter initiativer, der lokker 22

Lokalt på landsplan I Samrådet går formandsskabet på skift mellem de forskellige organisationer, og i 2010 og 2011 er det De grønne pigespejdere, der har formandsposten. Samrådet forsøger at skabe de bedste rammer på landsplan, men meget afgøres lokalt, og her kan et lokalt BUS eller noget tilsvarende være til stor gavn. Desværre er det ikke alle kommuner, der har et samråd eller et andet forum, hvor organisationerne kan arbejde på tværs. Og det er en skam. Det er nemlig bedre at samle kræfterne end konkurrere mod hinanden. Ved at fremstå som en helhed over for kommunen, kan man opnå en større lydhørhed og bedre resultater. Ny Folkeoplysningslov Lige inden sommerferien vedtog Folketinget den nye folkeoplysningslov. I den står blandt andet, at alle kommuner inden årsskiftet skal udarbejde en folkeoplysningspolitik, der skal beskrive rammerne for fritidslivet i kommunen. Her skal for eksempel stå noget om de fysiske rammer, herunder retningslinjer for brugerinddragelsen. Politikken kan også omhandle et folkeoplysningsudvalg og sammensætningen af det. Får du lyst til at vide mere, kan du altid læse mere på hjemmesiden folkeoplysningspolitik.nu. Masser af fordele i lokalt samråd Udover at være formand for Samrådet, er jeg også medlem af BUS Gladsaxe, som har repræsentanter fra i alt 14 grupper eller kredse fra DDS, KFUM-spejderne, FDF og De grønne

pigespejdere. Her har vi tradition for et rigtig godt samarbejde med kommunen, som vi er i meget tæt dialog med i alt omkring tilskud til hytter, kurser, lejre og materiel. Faktisk har kommunen ansat en fritidskonsulent, som deltager i alle BUS Gladsaxes møder. Men engagementet går også den modsatte vej. Det betyder, at Samrådets organisationer er aktivt involverede, når der er valg til Folkeoplysningsudvalget, lige som vi altid stiller med en kandidat. Desuden deles vi om forskellige materialer som for eksempel brandslukningsudstyr, O-løbs undervisningskuffert, GPS´er, en trailer og naturkasser. Alt det, der kun skal bruges engang imellem, forsøger vi at dele. Lederuddannelse på tværs Vores seneste fælles initiativ er udviklingen af et lederakademi i samarbejde med kulturlivet og idrætten i Gladsaxe. Det bliver en lokal lederuddannelse, der skal foregå over et længere forløb, men uden en masse spildtid til transport. Også her giver kommunen et stort tilskud, så det ikke er økonomien, der afholder nogen fra at deltage. Endelig har BUS Gladsaxe et underudvalg, som tager sig af samarbejdet med kommunens venskabsbyer i Sverige, Holland, Tyskland, Østrig, Tjekkiet, England og Skotland. Omkring en gang om året har vi et fællesarrangement med flere af vore venskabsbyer. Udover, at det giver nogle fantastiske internationale oplevelser, så giver det også mange venskaber på tværs af organisationerne. Vi kan se, at det især for teenagerne er medvirkende til at fastholde vore medlemmer.

Vil du vide mere om Samrådet? Så kontakt Nina Hanberg på mailadressen nina@gladspejd.dk Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunernes støtte til foreningslivet. Foreningerne får flere hundrede millioner kroner om året i tilskud til blandt andet lokaler, arrangementer, kurser og nye initiativer. Stor ulighed i kommunale tilskud Når man lægger alle de kommunale tilskud sammen, så modtager børne- og ungdomsforeningerne i gennemsnit 920 kroner pr. medlem om året. Men tallet dækker over store forskelle: Nogle foreninger får under 100 kroner om året, mens andre modtager op mod 5.000 kroner pr. medlem. Selvom foreningslivet mange steder har gode vilkår, viser DUF’s kortlægning af kommunernes tilskudsregler, at der nærmest ikke findes to kommuner med ens tilskudsregler. Og når man gennemgår hver enkelt tilskudstype, så er forskelsbehandlingen åbenlys. Det gælder for eksempel det faste aktivitetstilskud, som foreningerne modtager for hvert medlem. Nogle foreninger får 600 kroner pr. medlem, mens andre foreninger kun får 40 kroner om året. Dermed giver nogle kommuner 15 gange mindre i aktivitetstilskud end de kommuner, der prioriterer foreningslivet højest. Forskelsbehandlingen er også tydelig, når det gælder lokaletilskud. Seks kommuner dækker 100 procent af foreningernes lokaleudgifter. Modsat dækker 27 kommuner kun 65 procent, der er lovens minimum. Kilde: HAST-rapporten udarbejdet i 2009 . Hele rapporten kan ses på www.duf.dk Tilskud til lokaleudgifter For to år siden nedsatte regeringen et udvalg, der bl.a. skulle komme med bud på foreningernes fremtidige vilkår. Udval-

get offentliggjorde i 2010 en rapport, hvor Kommunernes Landsforening og Idrættens Fællesråd foreslår, at reglerne for lokaletilskud ændres, så kommunerne kunne give nogle foreninger mindre end de 65 procent i tilskud, som loven foreskriver. Tidligere skulle kommunerne dække mindst 75 procent af foreningernes lokaleudgifter, men i de seneste år har omkring hver tredje kommune sat ungdomsforeningerne under sparekniven, så foreningerne nu kun får dækket 65 procent af deres lokaleudgifter, som er lovens minimumsgrænse. Den nye Folkeoplysningslov. I juni 2011 vedtog folketinget den nye folkeoplysningslov. Formålsbestemmelsen ændres, så ordene aktivt medborgerskab og demokratiforståelse indgår direkte i loven. 1. Kommunerne bliver forpligtiget til at vedtage en folkeoplysningspolitik, der skal revideres minimum hvert 4. år. Den skal indeholde: • Målsætning for borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter • Rammerne for foreningsarbejdet – både de fysiske og aktiviteterne • En beskrivelse af kompetencen til folkeoplysningsudvalget 2. Kommunerne forpligtiges til at inddrage brugerne af folkeoplysende aktiviteter – det vil sige blandt andet medlemmerne af samrådsorganisationerne i forbindelse med: • Udarbejdelse af folkeoplysningspolitikken • Regler for tilskud • Budget for folkeoplysning 3. Lokaletilskudsreglerne på minimum 65 procent fastholdes. 4. Der gives nye muligheder for partnerskaber mellem foreninger og kommunen gennem en udviklingspulje, der støtter nye samarbejdsformer både fra organiserede foreninger og

uorganiserede mindre formelle grupper af unge. Beløbsrammen og reglerne for puljen fastsættes af den enkelte kommune i folkeoplysningspolitikken. 5. Kommunerne forpligtiger sig til at nedsætte et udvalg (folkeoplysningsudvalg) til at varetage det folkeoplysende område – det vil sige aftenskoler og anden voksenundervisning, idræts- og gymnastikforeninger, daghøjskoler samt alt det ikke-idrætslige foreningsarbejde som inkluderer spejdere, ungdomspolitikere, kirkelige og andre DUF organisationer. Udvalgets nærmere kompetencer og sammensætning fastlægges i folkeoplysningspolitikken. Samrådet består af: De grønne pigespejdere Danske Baptisters Spejderkorps KFUM-spejderne DUI – LEG og VIRKE Det Danske Spejderkorps KFUM KFUK FDF

Læs mere på www.samraadet.dk

n Kontaktperson i kommunen men intet samråd n Lokalt samråd etableret n Der sker endnu ingenting

n Jeg gav transportformen et forsøg

En pigespejder i de varme lande Jeg kan ikke rigtig lide det, for jeg stoler ikke på hesten. Vejen gennem flodlejet er strøet med store sten, og i korte øjeblikke hist og her mister hesten fodfæste, hvilket efterlader mig med mit hjerte oppe i halsen.

Tekst & Foto: maria n. hastrup

en til trods for varmen, sveden på min ryg og utrygheden kan jeg ikke helt lade være med at nyde øjeblikket. For her sidder jeg: På en hesteryg på vej mod en isoleret landsby i Honduras. Og så kan jeg jo ikke andet end føle mig heldig over at kunne få sådan en oplevelse. I fire måneder har jeg været praktikant hos Folkekirkens Nødhjælp i Mellemamerika.

Man kunne fristes til at tro, at historien startede, da jeg d. 16. marts tog et fly fra Københavns lufthavn, men det er slet ikke tilfældet. Valby 1993 Den sommer jeg blev syv, flyttede jeg med mine forældre og min lillesøster til en villa på en stille vej i Valby. En dag kom min mor hjem og sagde, at der var spejdere i kirken for enden af vejen, og så tog vi ellers af sted en mandag aften. Det er stadig en familiediskussion, hvordan idéen, om at jeg skulle være spejder, kom. Mine forældre påstår hårdnakket, at jeg selv havde nævnt det, mens jeg intet husker om det og blot ved, at

min mor selv engang har været pigespejder og måske ønskede det for sin datter. Alt peger dog på, at mine forældre har ret, som så mange gange før. I sensommeren 1993 blev jeg så indmeldt hos De grønne pigespejdere i Valby gruppe i Timotheuskirken. Mandag efter mandag cyklede jeg til kirken, gik ned i krypten, fik udfordringer, oplevede fællesskab og grinede en masse. Det var en helt normal ”pigespejder-opvækst”. Da jeg blev ti, rykkede jeg op til troppen, da jeg var omkring 13, blev jeg patruljeleder sammen med min veninde Line,

n Mit møde med pigespejderen Doris i Zambia, der får støtte fra projektet, fordi hendes forældre er døde af aids, var en af mine største spejderoplevelser

og omkring gymnasietiden hjalp jeg mere og mere til generelt og var vel en slags tropassistent. Siden har jeg været flokleder og er nu en del af et lederteam.

deo?” Selvfølgelig kunne jeg det! Endnu en uge gik og manden, Søren Johan, som er producer for Spejderhjælpen, ringede igen. Denne gang var spørgsmålet lidt anderledes: ”Vil du med til Malawi?”.

Pigespejderlivet i Valby gruppe har givet og giver mig stadig meget. Arbejdet bærer præg af stor ansvarsfølelse blandt alle, lysten til at give pigerne noget, fjollede tiltag og godt sammenhold i ledergruppen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at mange af de kompetencer, jeg til dagligt bruger, er direkte læring fra mandagsmøder, heriblandt kreativ tilgang til problemløsning, gåpåmod og selvtillid.

På alle tidspunkter, selv her otte år efter, kan jeg mærke et spjæt i maven, når jeg tænker på det telefonopkald. Ja, jeg indrømmer faktisk gerne, at jeg i skrivende stund har fået lidt fugtige øjne. For det var på det tidspunkt, at mit liv ændrede sig. Det var starten på et nyt syn på verden og på mig selv. En helt ny slags spejderverden åbnede sig for mig.

Den lille notits Jeg husker det stadig helt tydeligt. I Spejderi, på de sider der lignede en opslagstavle, var der en lille notits. Den sagde: ”Vil du med til Afrika og lave tv?”. ”Hvem vil ikke det?”, kan jeg huske, at jeg tænkte og begyndte straks at skrive en ansøgning. En uge efter at ansøgningen var sendt af sted, blev jeg ringet op af en mand og blev spurgt: ”Kan du sende en kort vi-

Med Spejderhjælpen til Afrika Så satte jeg min fod på afrikansk jord. Jeg var 17 år og var taget af sted til Malawi for at være spejderjournalist for De grønne pigespejdere og Spejderhjælpen. Jeg forelskede mig med det samme i kontinentet, der indeholder rød jord, sult, kvinder med børn på ryggen, aids, gode historier og flotte billeder. Vi var fem unge (en fra hvert af de korps, der deltager i Spejderhjælpen), der gennem

to ugers ophold skulle være foran kameraet og skrive artikler, der formidlede gadebørns forhold i Malawi og viste, hvilken forskel danske spejderes hjælp gjorde. Inden min første tur til Afrika drømte jeg om at blive sanger. Det viste sig dog hurtigt, at jeg skulle skrotte dem drøm og bytte den ud med en anden. Jeg havde nemlig talent. Måske du kan huske mig fra filmen ’Vilje til liv’ om aidsprojektet i Zambia? Det er mig, der sidder og småtuder i en hytte med en aidssyg pige på skødet. Siden min første rejse med Spejderhjælpen har jeg været i Afrika 10 gange og besøgt flere forskellige lande. Jeg føler mig meget heldig, men har også hele tiden arbejdet hårdt for det. Blandt andet husker jeg tydeligt, da jeg læste til studentereksamen i 3.g og samtidig havde deadlines på artikler. Kun en rigtig pigespejder kan overleve sådan noget!

n En af kvinderne fra kvindegruppen i Chimaque i sin majsmark

Vejen til Honduras Et år efter jeg var begyndt på teologi på Københavns Universitet, så jeg et jobopslag om, at Folkekirkens Nødhjælp søgte en studentermedhjælp til deres nationale afdeling. Jeg søgte stillingen og fik den. I 3,5 år har jeg nu arbejdet min. 15 timer om ugen på kontoret i midten af København og mit arbejde blander meget af det, jeg synes er spændende. Jeg står for en stor del af kontakten med de danske samarbejdspartnere – dvs. Spejderhjælpen, De grønne pigespejdere og flere andre frivillige ungdomsorganisationer. Ud over dette er jeg med til at arrangere den årlige Sogneindsamling, skriver artikler til hjemmesider og hjælper med kontakten til kirkerne. Efter at have læst i 4,5 år (byttede efter to år teologi ud med film- og medievidenskab), bestemte jeg mig for, at det var på tide at søge praktikpladser. Mine drømme gik naturligvis i retning af kommunikation og ulandsarbejde. Derfor var jeg mere end glad, da min chef en dag kom tilbage fra frokost

og sagde: ”De mangler en kommunikationspraktikant i Mellemamerika. Du snakker jo spansk, er det ikke noget for dig?”. Stærke kvinder i Guatemala Under mit ophold som kommunikationspraktikant har jeg oplevet meget. En af de oplevelser, der virkelig har sat sig fast, er mit besøg hos en af de lokale samarbejdspartnere i Guatemala: Regnen trommer på bliktaget og kigger man ud af den åbne dør, kan man se vandet fosse ned af den mudrede bjergvej. Landsbyen Chimaque i Guatemala ligger i bjergene tæt på en vigtig handelsgrænse til Mexico, men det er naturligvis ikke noget, de lokale kvinder benytter sig af. De dyrker deres marker og passer deres dyr med børnene på ryggen og middagsmaden i tankerne. Mens regnen alligevel gør det umuligt at være udenfor, har otte kvinder samlet sig i et enkelt hus for at fortælle om deres fremskidt. Den lille organisation AMMID arbejder med

fødevaresikkerhed blandt maya-befolkningen i det vestlige Guatemala. Omkring 500 mennesker får støtte af projektet – heriblandt er kun 80 mænd. Der satses på kvinderne i Guatemala! AMMID dannede kvindegruppen i Chimaque og begyndte at undervise kvinderne i, hvordan de bedst muligt dyrkede deres marker, passede husdyr og lavede mad. Så begyndte udviklingen i den lille landsby stille og roligt. Kvinderne plantede forskellige afgrøder på deres jordlodder, fik små lån til at købe grise og høns, som udviklede sig til en flok, og børnene begyndte at få ordentlig mad. Blandt kvinderne i gruppen er der blevet udviklet venskaber på tværs af alder, og i dag støtter de alle hinanden og hjælper, hvor der er brug for det. ”Vi er som én familie og er meget glade for fællesskabet”, fortæller de. Faktisk mindede kvinderne mig lidt om en gruppe pigespejdere – intern humor og opbakning, gå på mod og et helt unikt fællesskab.

n Nogle af kvinderne fra kvindegruppen i Chimaque

Op på hesten igen Tilbage til Honduras og historien om mig på en hest. Da jeg endelig kom frem til den isolerede landsby (efter en halv time på hest og 1,5 time til fods, da jeg gav op), var det hele den lange transport værd. Jeg fik lov til at interviewe Don Ángel, der i 1993 overlevede en katastrofe, da floden gik over sine bredder. 11 i landsbyen døde under katastrofen - og det er mange, da der i forvejen kun boede omkring 40 mennesker. Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner har nu lavet et projekt, som skal hjælpe landsbyerne med et katastrofeberedskab. Don Ángel er en af de ledende frivillige kræfter inden for projektet. I sit hus har han fået sat en radio op, og hver dag går han ned og måler vandstanden i floden. Han ved, at hvis den når en bestemt højde, er der problemer på vej. Hvis floden stiger, kalder han landsbyerne længere nede ad floden op fra sin radio og får dem evakueret.

Til frokost har Don Ángels kone lavet kyllingesuppe og frisk hjemmelavet limesaft, men jeg kan ikke rigtig nyde det. Alt der fylder i mine tanker er, at vejen tilbage jo ikke er kortere end vejen herop, og at jeg om kort tid igen skal op på den frygtede hest. Og så er det, jeg slår min pigespejder-mentalitet til. For sørme om sådan en dum hest skal have lov til at bestemme, hvad jeg skal lave. Man kan jo klare alt, hvad man sætter sig for. Jeg red hele vejen tilbage!

Ud over dette kan jeg ikke sige meget om, hvad der tegner sig i min fremtid. Forhåbentlig kan jeg fortsætte med at formidle ulande til danskerne, rejse rundt i verden og møde nye mennesker. Det er en spændende, men også usikker fremtid. Én ting er dog sikker: Tjikkelikker til jeg dør!

Tanker om fremtiden Når mit praktikophold slutter, vender jeg tilbage til København, til studentermedhjælperjobbet og studiestart på Afrikastudier, hvor jeg skal læse min kandidat. Hverdagen i Danmark vil så småt begynde med små og store udfordringer. Hver mandag vil jeg cykle til Valby til spejdermøde, nogle weekender vil jeg bruge i vores hytte i Hvalsø og til næste sommer skal jeg på sommerlejr (jeg er jo desværre gået glip af den i år).

Når strikketøjet rækker ud – og andre historier om, hvornår De grønne pigespejdere har givet en håndsrækning. Tekst: mette marie burgwald

e grønne pigespejdere har gennem tiderne rakt ud til forskellige dele af verden, når der var brug for hjælp. I skrivende stund bliver der fx samlet ind til de nødlidende på Afrikas Horn i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Her kan du læse små historier om, hvornår og hvordan grønne piger har givet en håndsrækning.

eres. Det var luftværnschefen for Storkøbenhavn, der gav spejderne opgaven. I en bekendtgørelse hed det: ”Da opgaven er meget stor, bedes De være behjælpelig med hurtigst muligt at give Spejderen de ønskede Oplysninger. Spejderen kan på forlangende legitimere sig. Det er en vigtig Samfundsopgave”. L. Søeborg, Politikommisær, Evakueringssektionen.

Vinterkrigen i Rusland I 1942 blev der samlet penge ind til Finland, der var i krig med Rusland. Der blev derudover strikket handsker til soldaterne ved fronten. Sideløbende blev Ungdomskorpsenes Central for Kriseramte oprettet. Her indsamlede man tøj til de ramte børn samt klude, der kunne bruges til forbindinger. Distrikter rundt om i landet påtog sig at sørge for finske plejebørn ved at betale 10 øre pr. spejder i distriktet om måneden.

Girl Guides Aids Project

Spejdermøder i en flygtningelejr Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev der i en flygtningelejr i Ål Plantage ved Oksbøl afholdt spejdermøder for børnene i lejren. 35.000 tyske flygtninge boede i lejren efter krigens afslutning.

Billedbøger Spejdernes hjælpekorps Under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945 oprettedes Spejdernes hjælpekorps. Det var korpsets opgave at hjælpe tunghøre, døve, døvstumme, blinde og åndssvage under en eventuel evakuering af landet. Man skulle være over 18 år for at blive optaget i korpset, men som krigen skred frem, blev aldersgrænsen sænket. Allerede i 1941 var 2500 spejdere fra alle de forskellige korps samlet i Spejdernes hjælpekorps.

Indsamling af oplysninger I 1944 fik spejderne i København til opgave at indsamle oplysninger om byens borgere, der skulle bruges, hvis byen skulle evaku-

Da Anden Verdenskrig sluttede lavede spejdere landet over billedbøger til flygtningebørn i Hong Kong og Grækenland.

VI ER ALLE MED! RET… OG VRANG! Under dette motto blev der i 1965 strikket 34.738 huer, sokker, halstørklæder og vanter til børn i Grønland.

Salg af armbånd På landslejren i 1992 blev der solgt armbånd til 10 kr. stykket. Overskuddet gik til gadebørn i Guatemala.

Hjælp til skolegang I 1986-87 kørte projektet Chayna i samarbejde med Dansk Santalmission. Projektets formål var at skaffe penge til pigers skolegang i Bangladesh.

Siden 1994 har De grønne pigespejdere samarbejdet med pigespejderne i Zambia. Fra 2000 til 2010 har de danske og zambiske pigespejdere i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med projektet ”Girl Guides Aids Project”. Et af formålene med projektet var at skaffe penge til skolelegater til piger, der har mistet deres forældre til HIV/Aids.

Raske børn hjælper syge børn I 1960 blev Spejdernes Fond til fordel for nødlidende, syge og vanskeligt stillede børn stiftet efter en henvendelse til Justitsministeriet fra de danske spejderkorps, der ønskede tilladelse til at lave en landsdækkende indsamling. Lige siden har danske spejdere en uge om året vasket biler, luget haver, tømt skraldespande og meget andet for at samle penge ind til nødlidende over hele verden. Der er blevet samlet ind til gadebørn i Guatemala, slumskoler i Calcutta, handicappede børn i Indonesien, børnehjem for psykisk handicappede, palæstinensiske piger og meget andet.

Besøg fra Hviderusland I maj 1990 blev de danske spejderkorps spurgt af WAGGGS, WOSM og Unesco om de ville tage imod 100 børn fra Hviderusland, der var blevet ramt af stråling under atomkraftværksulykken i Tjernobyl i 1986. Børnene boede en måned hen over sommeren ved danske værtsfamilier. Kilde: Historierne er hentet fra bogen ”Grønne stier”, udgivet af KFUK-spejderne i Danmark - de grønne pigespejdere i forbindelse med 75-års-jubilæet i 1994.

Spejderkompetencer kommer samfundet til gavn Formand Birgitte Eriksen gik i dialog med mødrene til grønne pigespejdere på kick-off i Region Vadehav. Tekst: Birgitte Burgwald, Jeanet Østergaard Jensen & Mette Marie Burgwald foto: Jeanet Østergaard Jensen

”

Hvis jeg giver mig 50%, får jeg 30% igen; hvis jeg giver mig 100%, får jeg 150% igen.”

Sådan lød ordene fra Birgitte Eriksen til mødrene i Region Vadehav til sæsonen kickoff arrangement. Region Vadehav startede spejderåret med et kick-off arrangement, hvor spejdere, grønsmutter, spirer, mødre, ledere og andre gode kvinder var inviteret. Vejret viste sig fra sin noget uvante, pæne side. Solen skinnede

og der var skruet op for varmen. Dagens program bød på aktiviteter for både store og små. Pigerne var blandt andet aktive på stranden, mens mødre og ledere brugte to timer sammen med Birgitte Eriksen, der fortalte om egne spejderoplevelser, og hvilken betydning De grønne pigespejdere kan få for pigernes liv. Der var mødt 16 mødre op, og sammen med lederne blev de stillet spørgsmålene: ”Hvad ønsker I for jeres pige?”, og ”Hvad får jeres pige ud af at være medlem hos De grønne pigespejdere?”. Fluks gik griflerne i gang, og der blev tænkt og noteret. ”Svarene lød bl.a.: ”Der er plads til alle”, ”Man behøver ikke være god til en disciplin”, ”Her er ingen konkurrence”, ”Fællesskabet er vigtigt”, ”Den stille pige udvikler sig”,” Den dominerende

pige lærer at tage hensyn” og meget andet. Birgitte Eriksen brugte eftermiddagen på at fortælle om de oplevelser, hun har haft som grøn pigespejder. Blandt andet om de mange rejser hun har haft og den store oplevelse det var, at være delegeret ved FN. Formålet med oplægget var at give regionens mødre en forståelse af, hvad det kan føre til at være pigespejder, hvis man griber chancen. Samtidig var det vigtigt at understrege, hvor stor en betydning Birgittes spejderliv har haft på hendes arbejde. Hendes arbejdsplads værdsætter i høj grad de kompetencer, hun har opnået gennem sit frivillige arbejde. De kompetencer, vi får som pigespejdere, kommer altså i sidste ende også samfundet til gavn.

En af dagens aktiviteter var, at mor og datter sammen skulle lave en rap om at være grøn pigespejder. Her er nogle af buddene: n EN SPEJDER GØR EN FORSKEL - DET ER RIGTIG GODT SAMMENHOLD OG SAMARBEJDE - DET ER HOT HOT HOT LIVS - DUE - LIG - HED LIVS - DUE - LIG - HED LIVS - DUE - LIG - HED

n VI ER GRØNNE PIGESPEJDER´ DET ER OS DER SAMARBEJDER OG SKULLE DU GÅ KOLD HJÆLPER VORES SAMMENHOLD VI BLI´R BARE VED OG VED OG HØSTER LIVSDUELIGHED VI GØR EN FORSKEL DU SKU´ PRØVE DET SELV...

n VI ER SPEJDER OG DET ER BARE GODT VI HOLDER SAMMEN OG DET ER RIGTIG FLOT VI SAMARBEJDER FOR VI ER PIGESPEJDER MAN GØR EN FORSKEL OG HER ER INGEN KELD LIVSDUELIGHED DET ER LIGE OS KOMMER DER MODGANG KAN VI OGSÅ SLÅS

Efter arrangementet bad vi nogle af mødrene fra Haderslev gruppe reflektere over dagen med flg. spørgsmål: • Hvad fik du ud af søndagen? • Har dit syn på De grønne pigerspejdere ændret sig? - Hvis ja, hvordan? • Hvilke værdier hos De grønne pigespejdere, synes du, er vigtige? • Hvad giver det din pige at være med hos De grønne pigespejdere? Se mødrenes svar her: Helle Funder Sejersen – mor til en spejder på 12 år og en spire på 6 år: Det var et rigtig godt arrangement, i fantastiske omgivelser. Det var spændende at høre andres syn på De grønne pigespejdere. Jeg har altid syntes, at mine piger får noget godt ud af at være spejder, men det gik op for mig, hvor stort arbejde I som ledere lægger i, at pigerne får en god oplevelse. For mig er det at være spejder lig med gode venskaber og det at lære at tage hensyn til og respektere andre. Desuden lærer pigerne at stå på egne ben, i trygge rammer. Anita Corydon – mor til spejder på 12 år: Det var et super godt og veltilrettelagt arrangement, der udover at være meget hyggeligt, virkelig udvidede mit syn på, hvad De grønne pigespejdere kan tilbyde, muliggøre og betyde for pigerne - og som jeg sagde til arrangementet; det løftede loftet for, hvad pigespejderlivet kan betyde. Det er skønt, at man hos De grønne pigespejdere interesserer sig for værdier - det kunne man med fordel gøre mange andre steder! De værdier, jeg hæftede mig ved, var rummelighed, at opbygge selvværd/selvtillid hos pigerne, tænke på andre der har det svært, at løfte i flok og at få pigerne til at føle, de er vigtige/kan udrette noget. Jeg blev overrasket over, at man i De grønne pigespejdere har gjort sig så mange tanker om, hvordan man kan være med til at udvikle pigerne som hele mennesker. Og også at det faktisk også er muligt at give pigerne ledelseserfaring/uddannelse fra 12-års alderen. Det, jeg synes, De grønne pigespejdere kan give min pige, er et rum, hvor hun kan opleve sammenhold, udvikle sine sociale kompetencer, kan blive udfordret i et ”sikkert rum” uden større konkurrenceelement og selvfølgelig vigtigst af alt kan få nogle sjove, berigende og udviklende oplevelser med andre søde piger.

Dorte Jensen – mor til patruljeleder på 14 år: Det var en rigtig dejlig dag med et super godt og inspirerende oplæg af Birgitte. Hun var virkelig god til at fortælle og gjorde det spændende at være både lytter og reflektere over de spørgsmål, hun stillede. Derudover var det en hyggelig dage med nogle sjove og opfindsomme indslag, som meget godt viste, hvordan man kan arbejde med værdier. Jeg har altid syntes, at De grønne pigespejdere har haft en positiv indflydelse på min datters udvikling. Men de mange muligheder, som De grønne pigespejdere også rummer foruden her-og-nu-oplevelser, blev jeg egentlig først klar over efter at have hørt, hvad Birgitte har været engageret i. Spejderlivet indeholder så mange gode, positive oplevelser og muligheder. De grønne pigespejdere er medvirkende til (selv)udvikling, øget selvværd og empati, giver ansvarlighed og omsorgsfuldhed, giver større forståelse for forskelligheder lige meget om du er lille eller stor, tyk eller tynd. Min pige har lært at overskride grænser og samtidig kunne sætte grænser, at hun har tillid til andre mennesker og samtidig er tillidsvækkende...

Inge Christensen – mor til en spejder på 11 år: Det var en super hyggelig søndag både sammen med voksne og børn i lækre omgivelser med et virkelig interessant foredrag/indlæg af Birgitte. Det viser jo, at der er rigtig mange muligheder inden for De grønne pigespejdere, hvis man ellers selv har lyst. Og en super eftermiddag hvor der var aktiviteter sammen med pigerne. Jeg er sikker på, at de nød at vise, hvad de kan. Jeg vil ikke sige, at mit syn på De grønne pigespejdere har ændret sig, men man kan sige, at jeg fik bekræftet, at det jeg troede og regnede med, at I står for også er det, som I reelt står for, og de værdier, som jeg synes er vigtige, også er vigtige for jer. Det er jeg glad for. Det er rigtig vigtigt, at der er plads til alle, og at alle kan være med, selvom man har forskellige stærke/svage sider. Det er også super, at pigerne finder ud af, at piger kan alt og skal kunne klare sig uden drenge. Det er også vigtigt for mig, at man hjælper hinanden/passer på hinanden. Det er helt tydeligt, at det er noget alle tager til sig, og alle hjælper hinanden både store og små. Min datter er ”vokset flere meter”, efter hun er begyndt at gå til spejder. Hun er blevet mere selvstændig, mere modig, fået bedre selvværd og større selvtillid. Hun er også begyndt selv at tage initiativ til forskellige ting, og ikke kun vente på at andre gør det. Det har simpelthen gjort hende gladere, og det er super dejligt at se/ opleve som mor. En SUPER Søndag - vi deltager gerne en anden gang. I gør virkelig en forskel”

På besøg hos Den mobile spejderhytte Tekst: Pernille Skovgaard Poulsen og Inge Ansine Jensen foto: Fotopatruljen

ag Ellekærskolen i Aarhusbydelen Brabrand sidder en lille flok børn i alderen 6-10 år og snitter. Børnene er alle af anden etnisk baggrund end dansk. De sidder på kampesten rundt om bålstedet, hvor de senere skal tænde ild. En syvårig dreng beretter, at han dagen før på sommerskolen er blevet spist af en bjørn med briller, men heldigvis er han blevet frisk til at deltage i dagens aktivitet. Gårsdagens aktivitet indebar også bivuakbygning, hvor ungerne gemte sig for bjørnen. En dreng har snittet sin pind så spids, at han har stukket sig på den og nu sidder med papir om fingeren. Anja, som er FDF’er, har 32

lovet en af drengene, at de i dag skal lave pandekager over bål, hvis ikke han faster, og den beslutning er der stor opbakning til hos de øvrige børn, der inviterer NEKTARs udsendte til at blive lidt længere og spise pandekager. Det er Ellekærskolen, der har taget kontakt til Den Mobile Spejderhytte og spurgt, om de ville lave sommerferieaktiviteter for skolens elever. Selvom der har været 30 tilmeldte, har der kun været fire børn i løbet af denne uge, mens der ugen inden var otte børn. At tallet er blevet så lavt, skyldes, at der har været misforståelser i forhold til andre aktiviteter, og den sidste uges sommerskole falder sammen med Ramadanen. Men det lader de fremmødte børn sig ikke gå på af. De voksne, der står for aktiviteterne denne uge er FDF-eren Anja Brødbæk, DDSeren Rune Toft og Charif Hubeish, som er

tilknyttet som ansvarlig for skolen. Nu sidder de sammen med børnene omkring bålet. Tidligere på ugen har børnene været på rejse i en tidsmaskine, hvor de blandt andet besøgte Indianerland og skød cowboys med vandpistoler. Eller rejste til Hulemandsland. En dreng fortæller, at tidsmaskinen kunne spille underlig musik og lave røg, når man rejste, men han troede alligevel ikke helt på, at de havde bevæget sig i tiden. En anden dreng fortæller stolt om, hvordan han har slået rekorden på forhindringsbanen, hvor man eksempelvis skulle lave sækkeløb gennem gyngerne. Sara, den eneste pige, var ikke tilmeldt, men syntes, det var så spændende, at hun i stedet for at være i SFO havde fået lov til at deltage i DMS. Hun har været med hele ugen. I morgen, fredag, skal hun sammen med de andre børn lære at pionere, så de er klar til a-buk-ræs.

Ræk ud og bliv glad! En rullende pigespejder giver gode råd om spejderaktiviteter for børn og unge i socialt udsatte områder. Tekst: louise andreasen

eanett Hannestad fra Aarhus er en af de tre grønne pigespejdere, som siden det allerførste opstartsmøde i projektgruppen har været involveret i projektet Den Mobile Spejderhytte. ”Man bliver så glad indeni af at gøre noget godt for andre! Alle steder blev vi mødt med smil og knus fra glade børn,” fortæller hun. ”Nogle af de store drenges yngre brødre kan dog godt spille hårde og forvandle sig til små rødder, hvis de for eksempel skulle stå i kø til en aktivitet.”

Med en god portion tålmodighed og ved at tale pænt til drengene lykkedes det dog efterhånden at lære dem, at det ikke kunne betale sig at tale grimt til spejderne. Jeanett minder også om, at De grønne pigespejdere over for piger med anden etnisk baggrund end dansk kan tilbyde en ramme, hvor forældrene ved, at deres døtre kan være trygge. Hyggeligt minisamfund For den århusianske pigespejder har der åbnet sig en ny verden i andre dele af byen. ”Vi har fået indsigt i det liv, der leves der. Ofte går vi med en forestilling om de grimme ting, som vi hører fra medierne. Men det er helt almindelige mennesker, der bor der, og ofte fungerer det som et hyggeligt minisamfund, hvor alle kender hinanden,” fortæller hun, der opfordrer grønne pigespejdergrupper ude i landet til at opsøge lignende boligområder og vise børnene, hvad spejderaktiviteter er. ”Man får mindst lige så meget igen, som man giver. Desuden er det vigtigt, at børnene lærer om hinandens kulturer. Man ser

ofte på forskellene, men der er rigtig mange ligheder, som alt for tit bliver glemt.” Tre gode råd 1 Tag ud til dem, I vil lave aktiviteterne for og kontakt evt. en boligsocialmedarbejder eller boligforeningen først. Ved at holde arrangementet, der hvor børnene er, dukker mange flere nysgerrige børn op, end hvis man inviterer dem ned i et spejderhus eller en ungdomsklub. 2 Brug det materiale, som I har i spejderhuset i forvejen, og lav nogle sjove og spændende aktiviteter, som alle kan være med til. 3 Lykkes det ikke første gang, så prøv igen! Gør jer umage med at sprede budskabet om, at I kommer, og at børnene er velkomne. Smid flyers i postkasserne og hæng en invitation op på opgangens opslagstavle.

Spejderhus på fire hjul Tekst: Pernille Skovgaard Poulsen foto: Fotopatruljen, Dennis Boelt og Inge Ansine Jensen

en Mobile Spejderhytte har i foråret og sommeren besøgt fire af Århus’ udsatte bydele: Herredsvang, Bispehaven, Veriparken og Rosenhøj. Her har spejderhytten – i form af en lastbil fyldt med materialer – budt på blandt andet klassiske spejderaktiviteter og klatrevæg. Projektet har rødder i Samrådet i Århus, hvor man gennem DUF og integrationsministeriet har fået 130.000 kroner til integrationsarbejde med det formål at skabe synlighed om det danske foreningsliv. Til at begynde med var der dog ingen, der meldte sig på banen for at igangsætte et projekt, men heldigvis meldte der sig alligevel et par stykker – for både børn og voksne er blevet udfordret herigennem.

I foråret 2011 har Den Mobile Spejderhytte i form af en lastbil fyldt med materialer rullet ud til socialt udsatte bydele i Aarhus og budt børnene velkommen til sjove lege, klassiske spejderaktiviteter eller en rask klatretur. Fordi det danske foreningsliv er unikt, har formålet med Den Mobile Spejderhytte væ34

ret at vise og inddrage unge med anden etnisk baggrund end dansk i den foreningskultur, vi som spejdere kender så godt, at vi næppe tænker ret meget over det særlige ved det i dagligdagen. Det mobile element i spejderhytten har været at møde børn, unge og forældre i deres lokalområde, hvorved det er lykkedes at skabe stor nysgerrighed om projektet.

Ikke alt handler om hvervning! Projektkoordinator Vicki Sigvert Nielsen fra KFUM-spejderne fortæller, at projektgruppen bag Den Mobile Spejderhytte på forhånd havde besluttet, at projektet ikke skulle være en hvervekampagne, men en udbredelse af kendskabet til spejderarbejdet. Dog har projektgruppen mødt undren hos baglandet i de forskellige organisationer, fordi mange andre aktiviteter ofte har hvervning for øje. Og det selv om De grønne pigespejderes vision ellers netop foreskriver, at vi vil række længere ud end egne medlemmer. Alligevel kan Vicki fortælle, at lokale grønne pigespejdere efter projektforløbet har oplevet stigninger i deres medlemstal, ligesom de involverede organisationer har fået positiv omtale i medierne. Religion I de boligområder, som spejderhytten har besøgt, er en stor del af beboerne muslimer,

og spørgsmålet om, hvordan både børn og foreninger har forholdt sig til dette, er nærliggende. Kun DDS er ikke tilknyttet den danske folkekirke, men de børn, der har deltaget i projektet, har ifølge Vicki ikke haft de store forudsætninger for at kende til det kristne grundlag hos de tre af organisationerne. Og under alle omstændigheder har førsteprioriteten været at give børnene en god oplevelse. De tanker, der blev gjort i forhold til religion, foregik derfor bag kulisserne, hvor man blev enige om at være åbne, hvis nogle af børnene spurgte til det. Spejderne havde valgt at bære ens DMS-jakker og først have uniformer på til afslutningsarrangementet, men da skjorterne kom på, var børnene positive og spurgte nysgerrigt til uniformerne og alle mærkerne. Efter ønske fra Ellekærskolen blev projektet forlænget, så der var spejderaktiviteter i sommerferien på skolen, men udover det er der endnu ikke taget stilling til, hvorvidt projektet skal fortsætte. I styregruppen er der dog et tydeligt ønske om at kunne blive ved. Allerede nu har projektet skabt efterdønninger og omtale. Her i efteråret skal projektet præsenteres på en WOSM-konference i Berlin og på en DUF-konference herhjemme i oktober. I Aarhus kommune har man desuden bevilliget penge til at ansætte en ressourceperson med 17 timer ugentligt til at forbedre det tværkorpslige samarbejde i kommunen.

FAKTA • Styregruppen bag Den Mobile Spejderhytte består af 10 blandede spejdere fra De grønne pigespejdere, FDF, DDS og KFUM-spejderne. • Projektet har rødder i Samrådet i Aarhus, hvor man gennem DUF og integrationsministeriet har fået 250.000 kroner til integrationsarbejde med det formål at skabe synlighed for det danske foreningsliv. • Den Mobile Spejderhytte har besøgt fire Aarhus-bydele: Herredsvang, Bispehaven, Veriparken og Rosenhøj. • I løbet af foråret, har der været i alt 12 aktivitetsdage, hvor mellem 5 og 75 børn har deltaget. • Projektkoordinator Vicki Sigvert Nielsen vurderer, at Den mobile spejderhytte har haft kontakt til i alt 6-700 børn og unge i løbet af projektperioden.

boganmeldelse TRO

Himmelhelten

ynne Garff ønsker at vise kristendommens start set med en teenagers øjne. Hun viser, at teenagere på Jesu tid ikke var så anderledes end os, som vi går og tror. Himmelhelten er en flot beskrevet rejse ind i en ung piges univers, hvor den første kærlighed og hadet til den romerske officer kæmper om pladsen i hendes tanker. Oven i det hele render ”ham der Jesus” rundt og opfører sig underligt. Han bespiser 5000 mennesker med en lille drengs madpakke, han helbreder syge, han vækker de døde til live, og han prædiker om tilgivelse og næstekærlighed i ét væk. Sara lytter til ham, men har svært ved at forstå det, hun hører, og det der sker omkring hende. Hun slås med nøjagtig de samme følelser, og den samme tvivl som unge gør i dag. Hvem var ham Jesus?

– af Synne Garff, illustrationer af Peter Madsen

Dansk spændingsroman om påskens hovedperson. Fra forlagets omtale: Efter en familietragedie rejser den 14-årige Sara rundt sammen med Jesus, hvis person, gerninger og budskab gør et overvældende indtryk på hende. Samtidig drives hun af et ubændigt ønske om at finde sin far og myrde den romerske officer, som slog hendes mor og bror ihjel. De modstridende følelser mellem hengivelse og hævngerrighed får hende til at fortolke de gamle fortællinger i et nyt og vedkommende lys, der tiltager i styrke og klarhed, da hun bliver vidne til Jesu død og opstandelse. I hendes udviklingshistorie indgår en lang række dramatiske oplevelser og et vidtstrakt og broget persongalleri, der omfatter den joviale og hjælpsomme Judas, den søde, rødhårede Miriam og den tænksomme Gabriel, som Sara efterhånden udvikler varme følelser for og ender med at elske inderligt. At hun har lært at læse og skrive bliver en anden afgørende faktor. Efter at have været vidne til Jesu liv skriver hun nemlig en beretning, som hun gemmer til eftertiden under titlen: Saras evangelium.

Jeg vil fremhæve 3 ting, der gør, at denne bog vil være en perfekt gave til gruppens konfirmander eller til lederen, der mangler inspiration til forkyndelse i øjenhøjde: Jesus bliver beskrevet som et almindeligt menneske med ualmindelige kræfter. Alle tvivler på hans ord fra tid til anden, og han bliver ikke vred. Han er ikke ”hellig” eller finere end de andre. Han er én, som Sara og læseren får mulighed for at tage personlig stilling til uden at få noget presset ned over hovedet. Også Judas bliver beskrevet som et almindeligt menneske med de fortrin og de fejl, et almindeligt menneske nu engang har. Han er hjælpsom overfor Sara og trofast overfor Jesu modstandsgruppe. Under påskens festligheder fristes han, og mod et stort pengebeløb forråder han Jesus. Sara, Gabriel og Miriam er absolut forfærdede – hvordan

kunne deres ven gøre det? Judas er ikke et ondt menneske, og bogens fremstilling af ham viser os, at vi selv og alle andre rummer gode og dårlige sider. Sidst men ikke mindst er Sara en stærk og livsduelig pige. Havde hun levet i dag, ville hun garanteret have været grøn pigespejder. Hun lærte at læse og skrive, selvom det ikke var noget for piger, og hun ser sin frygt i øjnene op til flere gange i løbet af historien. Himmelhelten giver et uhøjtideligt billede af, hvordan Jesu sidste tid på jorden kunne have formet sig, og hvorfor han i eftertiden spiller så stor en rolle i mange menneskers liv. Giv Himmelhelten i gave til gruppens konfirmander eller gruppens ledere som et frisk pust til forkyndelsesarbejdet.

Tekst: Monica Hald

Fryd for øjet og bagen Idé og udførelse: Christina Engsig · Foto: Nicolai Kofod Larsen

Der findes usandsynligt mange fantastiske praktiske ting. Ofte er det, der gør én mest glad langt fra det mest praktiske, men det der får øjnene til at live op - optiske mønstre, geometriske former og farver af forskellig intensitet. De fleste rester af plastisk materiale kan bruges til at forskønne den praktiske siddepude. Det er i et øjeblik en fryd for øjnene, inden du behageligt kan sætte dig, og den kan udføre sin praktiske funktion.

Spiralpude Liggeunderlag i 2 cm brede strimler / mosgummi i 2 cm brede strimler / limes og syes sammen

Diamantpude Voksdug / bævernylon / liggeunderlag / tegn et mønster på papir i en form, der kan deles i mindre dele, så puden kan foldes til et mindre format - sy delene sammen, for og bagsiden hver for sig - sy siderne sammen og lad et lille stykke være åben til at indføre mindre stykker af liggeunderlaget - liggeunderlaget klippes i de ønskede stykker, 5 mm mindre end stofdelene - liggeunderlagsstykkerne stoppes i - for at holde dem på plads, syes en stikning mellem stykkerne.

Kubuspude Regnfrakkestof, voksdug eller bævernylon i 3 farver, 2 cm brede strimler / liggeunderlag / strimlerne flettes til kubusmønster, der arbejdes med tre retninger af strimler i hver sin farve - når mønstret er færdigt, fæstnes det ved at sy en bagside på af voksdug eller regnfrakkestof - lad en side være åben, hvor du kan føre et stykke i formskåret liggeunderlag ind - sy den sidste side sammen i hånden.

en forreste rytter drejer hovedet og råber prøvende til de næste: ”Tempo?”. Spørgsmålet gentages ned igennem rækken af ryttere: ”Tempo?”, ”Tempo?”, ”Tempo?”. Svaret kommer bølgende op igennem rækken: ”Ja!”, ”Ja!”, ”Ja”, ”Jaaaaah!” For ”Tempo?” betyder: ”Skal vi ride hurtigt her?”. Men i en flok af ryttere er det ikke praktisk med lange spørgsmål, som alligevel ikke kan høres fra rytter til rytter, hvis det blæser. Snart er luften fuld af vajende manker og haler, ophvirvlet støv og taktfaste klipper-klapper fra de små rappe islænder-hove. For slet ikke at tale om alle de glade smil, som uvilkårligt breder sig på rytternes ansigter, når hestenes energi og løbeglæde smitter hele flokken.

6 kursister og 4 instruktører, alle spejdere, er taget til Island på Fjeldgruppens Fjeld og Rid-kursus. I de 8 dage kurset varer, rides der hver dag 4-8 timer. Kursisterne skiftes til at lede gruppen 2 og 2 sammen. Dagens turledere skal holde styr på ruten, der rides, bestemme tempoet og afgøre, hvor og hvornår der skal holdes pauser. De 2 første dage ligger vi i lejr i nærheden af gården Sydra Langholt – vores Base Camp. I virkeligheden er vores Base Camp en campingplads, men islandske campingpladser har ikke helt samme standard som de fleste danske. Hvor mange stjerner, en campingplads med to toiletter uden varmt vand og derudover ingen faciliteter vil have i Danmark, er svært at sige, men udsigten og omgivelserne i vores Base Camp er i hvert fald 4 stjernet. Efter at vi har vænnet os til hestene og rutinen i de lange dagsridt, tager vi af sted på en 4 dages tur, hvor vi rider fra

Fjeld

sted til sted. Det er på forhånd aftalt, hvor vi skal overnatte, for man kan ikke bare slå lejr, når man har 15 heste med. Der er brug for en sikker indhegning med vand og godt græs. Den første dag rider vi gennem landbrugsområder op mod det fjeldområde, vi skal ride i de næste dage. Langs stort set alle veje er der ridestier, og islændingene er vant til at se ryttere overalt på og ved vejene. Så de kører hensynsfuldt forbi i deres enorme 4-hjulstrukne biler. Vores første lejr ligger i randen af fjeldområdet, og her må udsigten absolut opgraderes til 5 stjerner – selvom der ikke er noget toilet, og vandet skal hentes op af en brønd. Inden hestene slippes løs på marken tjekkes alle deres sko. Vi kan ikke ride videre med heste, der har løse sko, eller som har tabt en sko i dagens løb. Heldigvis er alt i orden, og kort efter teltene er rejst, kommer Simmi, som vi lejer hestene hos, og henter os i sin overseje 4-hjulstrækker. Vi bliver kørt til en naturlig varm kilde, hvor det er skønt at skylle dagens støv af

sig og få de ømme muskler blødt op i det varme vand. Sang, hygge og massage og før vi ser os om, har vi siddet 1 time i det varme vand! Næste dag går ruten over fjeldet. Og her får vi brug for flere af de ”9 fjeldregler”: ”Medbring altid kort og kompas og vær sikker på, hvordan det bruges”, samt ”Spørg de lokale til råds”. Den rute, vi skal ride, er ikke angivet på kortet, og et kort på 1:100.000 viser ikke mange af de detaljer, vi skal bruge for at finde en god rute at ride. Så Simmi forklarer tålmodigt og omhyggeligt dagens turledere ruten. Og med enkelte sving og svinkeærinder kommer vi fint over Skeppholtsfjell og frem til vores næste lejr, som ligger ved en gård ved navn Foss. Med god grund da der lige bag gården ligger det flotteste vandfald. Ved foden af vandfaldet er et naturligt bassin, og selvom dette vand absolut ikke er varmt, frister det alligevel over evne, og de fleste hopper hylende og hvinende i vandet. Om aftenen hygges der: Bezzerwizzer og pandekager med blåbær i et af

Hele flokken på toppen af Skeppholtsfjell, dag 2 i vores 4-dages tur. Fra dette sted havde vi udsigt til to af Islands store attraktioner: Geysir-området og det store vandfald Gullfoss. Tilmed var der flot udsyn til den store gletcher Langjökull.

& rid

teltene. Dagen bliver evalueret, og der er også tid til at arbejde med en opgave. Efter en forrygende solnedgang falder vi i søvn til lyden af vandfaldets brusen og rislen.

havde slået lejr. Så der blev spillet twister, og en af deltagerne gav en fægtelektion med brug af de ridepiske, vi har medbragt.

Næste dags ridt er ikke langt målt i kilometer, men får alligevel flyttet grænser hos mange af deltagerne. Der skal krydses to høje bakkekamme, og det går stejlt både opad og nedad. At ride stejlt ned ad i et meget stenet terræn er nok det mest grænseoverskridende, fordi man frygter, at hesten snubler, eller man selv triller af, og der er langt ned. Men igen og igen må man imponeres over de islandske hestes evne til at finde fodfæste og få sig selv og rytterne sikkert frem i terrænet. Solen stråler fra en næsten skyfri himmel, og vi er nok flere, der føler, vi er ved at ride direkte ind i himmelen.

På 4-dages turens sidste dag kommer vi forbi den varme kilde, hvor vi badede 3 dage tidligere. Der bliver taget en spontan beslutning om et hurtigt bad. Instruktørerne holder alle hestene, og kursisterne hopper i. Ingen har haft badetøj med i sadeltasken, og ingen gider ride videre i vådt undertøj, så denne gang bader alle nøgne. Og dermed blev endnu en grænse overskredet for de fleste.

Da det ikke var noget langt ridt, var der energi tilovers, da vi

På vej ned fra det sidste højdedrag på 3. dag i vores 4-dages tur hvor vi red fra Foss til Kalbakkur.

Hestene er godt klar over, at de er på vej hjem, og råbes der ”Tempo?”, så kommer der virkelig tempo på. De sidste 5 kilometer hjem til Sydra Langholt lader vi vores 5 ekstra heste løbe frit. De er ellers blevet holdt som håndheste hele vejen.

Så der er virkelig fart på flokken, alle hestene giver alt, hvad de har i sig, og rytterne nyder i fulde drag det hurtige ridt.

dog valgt at bruge vand i stedet for øl, som er temmelig dyrt på Island.

På kursets sidste dag har instruktørerne arrangeret et spejderløb – til hest. Kursisterne deles op i 2 patruljer og skal gennemføre en række levende og døde poster. De skal blandt andet vise, at de kan håndtere en førstehjælpssituation, at de kan ride i terræn, og at de kan vurdere, om det vil være sikkert at fortsætte en tur, hvis vejret bliver dårligt. En klassisk islandsk konkurrencedisciplin, nemlig øl-tølt, skal også prøves. Tølt er betegnelsen for en særlig gangart, den islandske hest har, og denne gangart er så jævn, at man kan ride med et krus øl i hånden uden at spilde. I princippet altså. I praksis viser det sig mere end svært – men også svært underholdende – at navigere hestene igennem en trekantet bane på tid med et fyldt krus i hånden uden at spilde. Vi har

Søndag morgen må vi sige farvel til Simmi, Sydra Langholt og alle hestene. Det har været 8 fantastiske dage – og heldigvis er der lige tid til et smut i Den Blå Lagune, inden flyet letter hjem til Danmark.

Fjeld og Rid · Island Fjeld og Rid er et kursus arrangeret af Fjeldgruppen. For at deltage skal man være 18 år, og man skal have grundlæggende evner inden for ridning og spejder/lejrliv. Kurset består af en weekend i Danmark og 8 dage i Island. Prisen er 6500 kr eksklusiv transport og næste år kommer lejren til at ligge i uge 33 incl. begge weekender. Se mere på www.fjeldgruppen.dk

Tekst og foto: Mette Arleth

Lejrliv ved Kalbakkur, 3. aften i 4-dagesturen. Hver aften havde vi evaluering af dagens forløb, af dagens turlederes måde at lede gruppen og andre ting som der var brug for at få snakket om. Over en kop kakao eller varm suppe er der også tid til at arbejde med opgaver i kursets teoristof.

Annemette i meget stenet terræn. Som dansk rytter er det svært at forstå at hestene faktisk kan gå i den slags terræn. Men hestene her er vokset op i dette terræn, og løber de første år af deres liv ret frit rundt i fjeldområderne. Så de kan praktisk taget gå gennem alt slags terræn.

Det er skønt at bade i varme kilder efter en lang dag i sadlen. Christina (instruktør), Lily (instruktør, kursusleder), Helena, Lise og Elsebeth (instruktør)

Vores lejr ved Foss. Vi ligger indenfor murene af en gammel gård, som en gang har ligget her. Tidligere på aftenen fik vi en let regnbyge, så Christina er trukket i de ”flotte” islandske olietøjs-regnbukser som vi alle er udstyret med. De er ikke smarte at se på, men de er superpraktiske!

Så er den her!

Trøjen til den kolde vinterdag eller sommernatten ved bålet Strikketøjet der vil blive set ved alle bordene på Nyborg Strand i år. En enkel opskrift, der ikke kræver ret meget erfaring med strikkepindene.

Idé og tekst: Maja Brandstrup Andersen Opskrift: Lone Krunderup Foto: Monica Laustsen

Forkortelser m = maske(r) p = pind r = ret vr = vrang arb = arbejdet Størrelser XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL Strikkefasthed 15 m x 20 p = 10 x 10 cm (på pind nr. 5) Forsøg evt. med tykkere eller tyndere pinde for at få strikkefastheden til at passe. Materialer Garnforbrug: Ca. 350 (350) 400 (400) 500 (550) 600 g Til mønster ca 50 g. Pinde 4 og 5 Lille rundpind nr. 4 til halsen Materialeforbruget bygger på en trøje der som modellen er strikket i en kraftig uld på pind nr. 5. Hvis din strikkefasthed passer på en anden størrelse pind, skal du have en lille rundpind samt almindelige pinde et nummer mindre til at strikke ribkanterne på.

Rygstykke Slå 58 (64) 70 (76) 82 (90) 96 m op på p nr. 4 og strik 5 cm rib (2 r, 2 vr). Skift til p nr. 5 og glatstrikning. Tag 6 (6) 6 (8) 8 (8) 10 m ud fordelt over første p = retsiden, så der er 64 (70) 76 (84) 90 (98) 106 m på p. Sæt en mærke tråd midt i arbejdet. Når arb måler ca. 11 (13) 15 (17) 19 (21) 23 cm startes mønstret. Følg diagrammet. Når arb måler: 36 (37) 38 (39) 40 (41) 42 cm tages ind til ærmegab: 3 m 1 (1) 1 (1) 1 (2) 2 gange, 2m 1 (1) 1 (3) 3 (4) 4 gange, 1 m 1 (1) 3 (2) 3 (4) 4 gange, til der er 44 (58) 60 (62) 66 (62) 70 m tilbage. Når arb måler 48 (50) 52 (54) 56 (58) 60 cm lukkes de midterste 12 (12) 12 (12) 14 (14) 14 m af til hals. Luk derefter af på hver side på hver anden p 2m 3 gange og 1 m 3 gange til der er 35 (49) 51 (53) 57 (53) 61 m tilbage. Luk af når arb måler 54 (56) 58 (60) 62 (64) 66 cm. Forstykke Slå op og strik som rygstykket til arb måler 52 (54) 56 (58) 60 (62) 64 cm. Luk nu de midterste 24 (26) 26 (26) 28 (28) 28 m af til hals, og luk derefter af på hver side og hver anden p 1 m 2 gange. Luk af når arb har samme længde som rygstykket.

Ærmer Slå 38 (38) 40 (40) 42 (42) 44 m op på p nr. 4 og strik 5 cm rib (2r, 2 vr). Skift til p nr. 5 og glatstrikning samtidig med at der tages 2 (2) 2 (3) 3 (4) 4 masker ud fordelt over første p = retsiden til 40 (40) 42 (43) 45 (46) 48 m. Derefter tages der 1 m ud i hver side på hver 8 (8) 6 (6) 4 (4) 4 p i alt 7 (7) 9 (9) 10 (10) 11 gange til der er 54 (54) 60 (61) 65 (66) 70 m. Når arb måler 50 (49) 48 (47) 45 (43) 42 cm lukkes af til ærmekuppel i hver side og på hver anden p 3 m 1 gang, 2 m 2 gange og 1 m 1 (1) 2 (4) 6 (9) 11 gange. Derefter lukkes der 2 m af i hver side til arb måler 54 (55) 55 (56) 56 (57) 58 cm. Derefter lukkes 3 m af i hver side. Luk de resterende m af når arb måler 55 (56) 56 (57) 57 (58) 58 cm. Strik et ærme mere magen til. Montering Sy skuldersømmene sammen. Halsen Stik 70/76 m op jævnt fordelt rundt i halsen og strik 3-4 cm rib (2r, 2 vr) Slut af med en p vr og luk løst af. Montering Sy ærme- og sidesømmene sammen.

Tip 1 Trøjen kan strikkes i mange forskellige garnkvaliteter. Modellen er strikket på pind nr. 5, men det afhænger af garnet og hvor fast du strikker, hvilken størrelse pind, du skal bruge. Det vigtigste er, at strikkefastheden passer. Er du i tvivl, så tag opskriften med i en garnbutik og bed om hjælp. Tip 2 Du kan selvfølgelig selv vælge om du vil have kløveren på ryggen eller på brystet af trøjen. Hvilke farver passer til dig? Skal din trøje være spejdergrøn, i naturfarver som modellen, multistribet eller måske i skrigende neon, så du bliver set i trafikken? Gå på opdagelse og find det garn der passer til dig. Tip 3 Du kan også strikke dit eller gruppens navn på ryggen. Mønstret laves let på et stykke ternet papir, på samme måde som logoet. Idé og tekst: Maja Brandstrup Andersen Opskrift: Lone Krunderup Foto: Monica Laustsen 46

Resultatopgørelse for De grønne pigespejdere for perioden 1. jan. 2010 til 31. dec. 2010

Indtægter andre indtægter

Korpsafgift 2.085.496 Offentlige tilskud 3.893.010 Andre indtægter 933.844 Indtægter i alt

offentlige tilskud

6.912.350

Resultat før finansielle poster Renteindtægter

-364.656 23.151

Årets resultat

-341.505

korpsafgift

Omkostninger blade

Gager og sociale omkostninger 3.319.037 Uddannelse og agitation 288.651 Bestyrelse, projektgrupper m.m. 266.192 Samarbejde med andre organisationer 212.263 International virksomhed 232.019 Information og kontorhold 1.026.937 Blade 455.067 Ejendomme 464.283 Holmen 361.661 Andre omkostninger 40.385 Tab af salg af Rosenborggade 513.009 Webfryd 97.502 Omkostninger i alt

information og kontorhold

international virksomhed

ejendomme

holmen

andre omkostninger

samarbejde med andre organisationer

tab på salg af rosenborggade

bestyrelse, projektgrupper m.m

webfryd

uddannelse og agitation

gager og sociale omkostninger

7.277.006

Bier og Honning Højspænding inviterede en søndag i juni indenfor i et udendørs samfund, hvor nektar bliver til honning, mænd kun er til avl, og en mor er en dronning. Hver torsdag aften skal Mette Johnsen noget helt særligt; hun går nemlig til bi på Herregården Sønderskov i Brørup, hvor hun nu har inviteret højspændings medlemmer med for en enkelt dag. Her kan hun lære om, hvordan hun bedst plejer droner, dronninger og arbejderbier. Hvordan man indretter et bistade, og hvilke blomster der skal være i området for at få den bedste honning. I biavlerforeningen mødes hun med andre biinteresserede. Her kommer både nye for at

lære og folk med erfaring, som gerne lærer fra sig. Det er også muligt at låne det karakteristiske bi-betvinger-out-fit, som de fleste trækker i for at slippe for biernes brod, når honningen skal listes fra dem. For det er jo det, det drejer sig om: Den dejlige, søde, gyldne honning. I skole-bigården har hun fået hjælp til at lave en ny bi-familie, og den er snart klar til at komme med hjem og bo i Mettes egen have. Men farerne lurer. Mettes underviser har opdaget, at der er udbrudt pest hos en af naboerne til Mettes bistade. Så for at være sikker på, at hun ikke spreder pesten, må Mettes nye bi-familie vente lidt med at komme hjem i haven til hendes andre bi-familier.

arrangere så forskellige arrangementer som: En smuk tur på stranden på islænderheste, en knap så smuk tur med sightseeing i kloaker, mulighed for at dykke ned og lave grønlændervendinger i havkajak, eller stige op og se energiproduktionen fra oven i en vindmølle. Har du gode ideer til arrangementer, som du gerne vil dele med resten af Højspænding? Så skal du endelig ikke holde dig tilbage. Højspænding tager altid imod nye ideer, og der er ingen grænser for, hvilken form arrangementet skal have. Projektgruppen er også åben for flere medlemmer. Særlig netværket på Sjælland vil have godt af at blive styrket lidt.

På tegnebrættet Højspænding har en masse spændende arrangementer på tegnebrættet. I oktober var det uhyggelige Horror nights på Valdemar Slot, men der kommer også langt hyggeligere ting på programmet. Lige nu arbejdes der på at

Bbbbzzzzzzzzz... Ingen af højspændings medlemmer blev skadet af bistik under arrangementet. Hvorvidt der opstod mavepine efter indtagelse af for store mængder af pandekager med nyslynget honning, vides dog ikke.

ing.

e påklædn

ver den rett

rden kræ indtage bigå

le deltagere møde fik al te ut sm vet. øn lv havde la vellykket gr , som de se Som ved et em hj ed m noget

En klub du allerede er medlem af Højspænding er en klub hos De grønne pigespejdere. Klubben er åben for alle kvinder fra og med 21 år. Klubben tilbyder udfordrende arrangementer, et stort netværk og uforglemmelige oplevelser. Veninder og andre kan også deltage i Højspændings arrangementer mod en merpris på 50%. Eller endnu bedre; veninder kan blive medlem af De grønne pigespejdere og få så meget mere for pengene.

nning der n dejlige ho Mums! Al de ve lidt hjælp til at al ha bare lige sk . ud komme

Hvordan får jeg besked? Højspænding vil fortsat informere om kommende arrangementer flere steder. Der annonceres nemlig både i Korpsposten, i kalenderen på pigespejder.dk og på Højspændings Facebook-side. Derudover vil du fremover få en e-mail direkte i din indbakke, hvis du er 21 år eller derover. Så vær sikker på, at din mailadresse er korrekt registreret i medlemssystemet!

Tekst: Maja Brandstrup Andersen Foto: Tanja Arnholtz Jensen

Bbbbzzzzzzzzz... Har den søde summen fanget din interesse? Du kan finde mere information om biavl på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside: www.biavl.dk Her kan du også tilmelde dig kurser i hele landet, hvis du selv har fået lyst til at gå til bi.

lækre es på den også smag ig slynget el ny lg fø ed lv Der skal se ndekager m pa te ag kb g fris honning. O befales! n varmt an ka g in nn ho

Fælleslejr blev til Spejdernes Lejr Ideen til en stor fælles lejr for de danske spejderkorps blev født i 2007.

denen hvad spejderbevægelsen står for i 2012, og hvilken betydning spejderarbejdet kan have både for den enkelte og for samfundet.

Da stod de fem internationalt anerkendte danske spejderkorps bag arrangementet Reload i Roskilde, som var en markering af verdensspejderbevægelsens 100-års-jubilæum.

De grundlæggende tanker omkring Spejdernes Lejr 2012 er formuleret af lejrledelsen, der har medlemmer fra alle de fem arrangerende spejderkorps. I 2010 blev der nedsat i alt 12 hovedudvalg, som arbejder ud fra de overordnede tanker på hver deres faglige område, fra lejrens teknik og beredskab til aktiviteter og transport.

I 2008 begyndte arbejdet med at skabe det, der først som arbejdstitel blev kaldt ”Spejdernes Lejr”, men siden fik det som det officielle navn. Visionen var, at lejren skulle vise, at spejderarbejdet i 2012 er et tidssvarende og attraktivt tilbud til børn og unge, og at det gør en forskel, uanset hvilken farve uniform man har på. Formålet er at vise, at spejderarbejdet i Danmark har et fælles grundlag, men også at der er forskelle på korps og interessefelter blandt de danske spejdere. Målene er både at give deltagerne på lejren fantastiske, tidssvarende oplevelser og en fornemmelse af at være en del af en verdensomspændende bevægelse, og at vise samfundet uden for spejderver-

En stor spejder-by Med forventede 35.000 deltagere bliver Spejdernes Lejr 2012 lige så stor som ”nabobyen” Holstebro, der er værtsby for den første tværkorpslige landsdækkende spejderlejr i Danmark. Og ligesom Holstebro bliver Spejdernes Lejr 2012 også opdelt i bydele og kvarterer. Tanken bag opdelingen er at gøre lejren overskuelig og tryg for både små og store spejdere. Basen bliver gruppens lejrplads hjemme i kvarteret. Her bor man sammen med andre grupper fra spejderkorpsene

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Lejren foregår i uge 30 - fra 21. til 29. juli 2012 i Holstebro. • Det koster 1775 kroner at deltage i hele lejrperioden, og der vil kunne søges kommunal refusion af en lejrpladsleje på cirka 525 kroner. Man kan også deltage med færre overnatninger til en reduceret pris. • Uanset om man deltager på fuld tid eller deltid, er der mulighed for at benytte lejrens transportordning for deltagerne. • Lejren arrangeres af fem spejderkorps: De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne. Men både danske og udenlandske spejdere, FDF’ere og andre grupper af børn og unge kan deltage på lejren, og det samme kan forældre, søskende, tidligere spejdere og alle andre, der har lyst til at opleve en spejderlejr med måske 35.000 deltagere. • Tilmelding til Spejdernes Lejr 2012 foregår i to dele: En forhåndstilmelding i november 2011 og en endelig tilmelding i foråret 2012. Derudover skal man tilmelde sig de planlagte aktiviteter, man ønsker at deltage i. • Der kan findes information om lejren på www.2012.spejderne.dk eller Facebook.com/spejderneslejr2012

Husk lejr alle alde en er for fra spire rsgrupper ro spejdere g smutter til , senior rangere er og – vi ses i 2012!

i den kommune, man kommer fra. Dermed er det skolekammerater eller andre kendte ansigter, man er omgivet af, når man er hjemme på gruppens lejrplads eller færdes på gaderne i det lokale kvarter. Og når lejren er slut, er håbet, at samarbejdet mellem spejdergrupperne i en kommune kan fortsætte og styrke det samlede lokale spejderarbejde, også længe efter Spejdernes Lejr 2012. Allerede nu i efteråret skal det lokale samarbejde i kvartererne i gang. Når man skal bo sammen, må man også lære hinanden at kende og finde ud af fælles leveregler og initiativer. Derfor bliver der inviteret til møder for hvert enkelt kvarter i løbet af september og oktober. Her sættes kvarters-planlægningen i gang, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan planlægge og gennemføre i fællesskab i kvarteret. Det kan være alt fra weekendture før lejren næste sommer til et lejr-bygningsværk, der aldrig er set før eller en fælles boldbane med turneringer i kvarteret under lejren.

En åben lejr Navnet er Spejdernes Lejr 2012, men lejren er åben for alle grupper af børn, unge og ledere, som har lyst til at være med. Det kan være en FDF-kreds, en fritidsklub, et fodboldhold, eller andre som har mod på lejrlivet. Kender I nogen, som kunne have lyst til at deltage på lejren, så hjælp dem med oplysninger. Tilmelding vil foregå på samme måde som for spejdergrupper, og man vil komme til at bo i samme kvarter som spejdere fra ens egen kommune.

Job man kan lære af Der skal bruges rigtig mange frivillige for at gennemføre så stor en lejr som Spejdernes Lejr 2012. Men hvis man melder sig til en opgave, får man samtidig mulighed for at lære nyt og prøve kræfter med noget, man ikke tidligere har prøvet. Lejren skal have egen avis med journalister, fotografer og layoutere. Der skal være videoproduktion og net-nyheder, og til de mange mediejobs er der allerede nu stillingsopslag på www.2012.spejderne. dk. Der skal findes folk til funktionerne allerede i efteråret, fordi der arrangeres et par kursusweekender for dem, der skal arbejde med lejrens medier. Der bliver også andre lejrjobs, som forudsætter, at man kommer på kursus eller til orienteringsmøder, før man går i gang med opgaven. Men der bliver endnu flere arbejdsopgaver, hvor man blot kan tilmelde sig og tage en eller flere vagter uden krav om specielle forkundskaber. Alle lejrjobbene vil blive annonceret på www.2012.spejderne.dk.

Så stort bliver det • En stor del af lejrdeltagerne ankommer i busser. På ankomstdagen vil der ankomme en bus i minuttet i 11 timer i træk. • Lejrområdet er på cirka 250 hektar. Det svarer til 325 fodboldbaner eller 250.000 parkeringsbåse af gennemsnits-størrelse. • Der er tilsammen mere end 1200 spejdergrupper i de fem spejderkorps, som arrangerer lejren.

En ide kunne være at invitere forældre med på lejr og opfordre dem til at tage en stor eller lille arbejdsopgave. Der bliver en særlig flexlejr, hvor de kan bo i telt eller campingvogn og opleve stemningen af Danmarks største spejderlejr, tæt på deres børn, men samtidig lidt på afstand af lejrområdet.

Kommunikation er det kit, der binder mennesker sammen i relationer. Det er også det kit, vi bruger, når vi hos De grønne pigespejdere vil hinanden noget. Leder til leder, pigespejder til pigespejder eller pigespejder til leder:

Pigespejder – mix din info!

Af Mathilde Risvig, specialkonsulent mr@pigespejder.dk

Her får du en guide baseret på fiktive pigespejdere: Fremtidens ledere

Den ihærdige unge leder

Den voksne leder

Den voksne, der gerne vil følge med

Sofie er 8 år og bor i Gundsønedre. Sofie glæder sig altid til at modtage medlemsbladet Spejderi. Hendes ledere er gode til at holde Sofie og hendes forældre orienteret om, hvad der rører sig i korpset, så det bekymrer hverken Sofie eller hendes forældre sig om.

Sofies tropleder er Maren, 21 år. Maren er dedikeret pigespejder. Hun bruger De grønne pigespejderes facebookside, hvor hun tit forsøger at hverve andre pigespejdere til forskellige projekter. Maren følger også med andre steder. Hun har tilmeldt sig RSS-feed på både kalenderen og nyheder på pigespejder. dk. Hun læser altid ledermagasinet NEKTAR, som i hendes øjne er et langt federe magasin end dem, man kan købe i kiosken. Maren får også hver 14. dag det elektroniske nyhedsbrev for ledere, Korpsposten, i sin indbakke. Det får hun, fordi hun i medlemssystemet er registreret som medlemsansvarlig. Alle ledere fra gruppeassistent og opefter, modtager automatisk Korpsposten. Det er dog ikke altid Maren gider læse Korpsposten.

Anne er garvet gruppeleder og har selv voksne børn. Hun skimmer NEKTAR og modtager automatisk Korpsposten. Anne er en flittig bruger af pigespejder.dk, hvor hun læser nyheder, finder nyt programstof og tjekker kurser for sine piger i gruppen. Anne er begyndt at bruge De grønne pigespejderes facebookside, for hun har luret, at det er her, hendes tropleder Maren huserer. Anne er selvfølgeligt et ansvarligt menneske, så hun har opfordret sit grupperåd til at tilmelde sig Korpsposten.

I Gundsønedre gruppe er Maren og Anne så heldige at kunne trække på erfaringerne fra tidligere HB-medlem, Jytte. Jytte er færdig med at bestemme formelt i De grønne pigespejdere, men hun vil stadig gerne følge med i, hvad der sker I korpset. Hun har derfor tilmeldt sig Korpsposten. NEKTAR får Jytte også, og selv om hun føler sig en smule uden for målgruppen, synes hun, at bladet er flot og gør hende stolt. Til gengæld har Jytte opdaget, at hun kan følge med i aktuelle presseklip på pigespejder.dk. Det er spændende at læse om, hvad de eksempelvis laver i nabobyen, Gundsønedre.

Den nemmeste vej til info  Der findes altså mange slags måder at holde sig orienteret hos De grønne pigespejdere, og der gives kun tre garantier på den front. Hvis du har lederfunktionen gruppeassistent og op i medlemssystemet, så får du automatisk Korpsposten i din inbox. Hvis du er 15 år eller derover, så får du automatisk NEKTAR i din postkasse. Hvis du er mellem 5 og 12 år, havner Spejderi automatisk i postkassen. Resten af kommunikationskittet, må du selv sætte sammen. Men vi garanterer, den dag vi måske afskaffer uniformen, bygger et nyt kursuscenter eller begynder at bære sabel, så ved Sofie, Maren, Anne og Jytte og alle andre det, uanset hvilket kit de bruger.

Invitation til Nyborg Strand Kursus 19.-20. november 2011

PROGRAM • Lørdag den 19. november 2011 Nyborg Strand Deluxe Kl. 09.30 Deluxe kursusmoduler Kl. 12.00 Frokost for deluxedeltagere

Ræk ud – flyt grænser – nå langt!

Nyborg Strand Kursus Kl. 13.30 Nyborg Strand Kursus begynder, velkomst ved formand Birgitte Gussenhoven Eriksen

Salen

Kl. 14.40 Oplæg ved Hanne Veje fra Støttekompagniet. Om ledelse af børn.

Salen

Kl. 15.30 Kaffepause, hvor webfryd har åbent Vandrehallen Kl. 16.00 Kalejdoskop over 2011-2012 Salen Kl. 16.45 Kursusmoduler I mindre lokaler rundt om på hotellet og udendørs

Planlægningen af årets kursus er i fuld gang og vi glæder os! Vokser vi som spejdere, mennesker, korps ved at række ud over vores egne medlemmer? Kan jeg som person overhovedet flytte nogle grænser? Andres? Egne? Ved de to store fælles oplæg i salen og den store mængde kursusmoduler vil vi blive oplyst, provokeret, få indsigt og lære nyt. Alle hos De grønne pigespejdere fra ungleder3 eller 16+ bydes velkommen til at deltage, men også forældre til spejderpiger og grupperådsmedlemmer er velkomne. Kursusmodulerne er nemlig planlagt med 3 forskellige målgrupper for øje. Børneledere, unge og ressourcepersoner. Skal du sove på hotelværelse eller sovesal? Du bestemmer selv.

Kl. 18.15 Webfryd har åbent

Vandrehallen

Kl. 18.45 Middag med valgfri dresscode

Restauranten

Kl. 20.00 Webfryd har åbent

Vandrehallen

Kl. 21.00 Underholdning

Salen

Kl. 22.00 Mulighed for refleksionsgåtur eller natløb

Udendørs

– senere Hygge på værelser og i stjernebaren

• Søndag den 20. november 2011 Kl. 07.15 F or de morgenfriske: mulighed for morgenbadning i havet eller løbetur eller gåtur eller morgenyoga Kl. 08.30 Bøn&Brunch

Restauranten

Kl. 10.00 Pause. Webfryd har åbent

Vandrehallen

Kl. 10.30 Kursusmoduler I mindre lokaler rundt om på hotellet og udendørs Kl. 12.00 Frokostbuffet

Restauranten

Kl. 13.15 O plæg ved Nanna Muusmann. At engagere unge frivillige.

Salen

Kl. 15.00 Nyborg Strand Kursus 2011 slutter, farvel og tak for denne gang

moduler På www.pigespejder.dk kan du fra den 1. oktober se oversigt og beskrivelser af alle modulerne.

overnatning Du kan i år vælge mellem to forskellige typer overnatning:

Vi glæder os til at se jer i Nyborg! På Hovedbestyrelsens vegne Monica Hald Anne Risør Charlotte Hjorth Birgitte G. Eriksen Tanja Camilla Berle

•H otellets værelser. Her kan der vælges værelser for 2-4 personer. •S ovesal. Der er 40 sovepladser i alt. Du skal selv medbringe liggeunderlag og sovepose. Desuden kan du købe en ekstra overnatning fra fredag-lørdag.

priser Overnatning på et af hotellets værelser fredag-lørdag (inklusiv morgenmad lørdag): 450 kr. Overnatning på sovesal fredag-lørdag (inklusiv morgenmad lørdag): 150 kr. Nyborg Strand Kursus deluxe. Lørdag formiddag (inklusiv frokost lørdag): 250 kr. Nyborg Strand Kursus med overnatning på værelse: 1300 kr. Nyborg Strand Kursus med overnatning på sovesal: 1000 kr. Derudover skal du selv betale for: • frokost lørdag (medmindre du er med på deluxekursus) • drikkevarer til alle måltider

Når du ankommer Der er to steder du skal melde dig, når du ankommer. Det er i hotellets reception og i spejderreceptionen.

PRAKTISKe oplysninger Tid: Lørdag den 19. november kl. 13.30 til søndag den 20. november kl. 15.00 Modulkurset ’Deluxe’ foregår lørdag den 19. november kl. 9.30-13.30, inklusiv frokost. Sted:

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Pris:

Se ovenfor

Målgruppe: Medlemmer på 16 år og derover + medlemmer som har deltaget i Ungleder 3, men endnu ikke er fyldt 16. Tilmelding: Skal ske elektronisk på www.pigespejder.dk under ’Uddannelse’ – ’Nyborg Strand Kursus’ Frist: Frist for tilmelding er den 1. november 2011 Korpsets regler for afbud kan læses på www. pigespejder.dk under ’Uddannelse’ Betaling:

Dette sker samtidig med tilmeldingen.

Web: På www.pigespejder.dk under ’Uddannelse’ – ’Nyborg Strand Kursus’, kan du finde flere oplysninger om kurset. Eller find informationer via kalenderen på www.pigespejder.dk. Spørgsmål: Spørgsmål kan sendes til info@pigespejder.dk Valgfrit på tilmeldingen

På tilmeldingen kan du oplyse: • hvem du ønsker at dele værelse med •o m du er frisk på at dele værelse med andre, som du ikke nødvendigvis kender

Skab relationer og resultater – og fasthold de frivillige Nanna Muusmann 36 år Konsulent, debattør og formidler Forskningsmedarbejder ved Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik Uddannet magister i kultur og formidling med fokus på organisationskultur og forandringsledelse Se også nannamuusmann.dk

Tekst: Marie Borregaard Vinther Foto: Nanna Muusmann

Da Nanna Muusmann var ung, var det attraktive foreningsliv en måde at være socialt engageret på. Når der var weekendarrangementer, deltog hun i middage med sine venner fra foreningslivet, og hvis der var mulighed for at overnatte, blev Nanna ofte hængende til næste dag. Det var hyggeligt at være med, og man skulle jo ikke gå glip af noget. Anno 2011 har den sociale del af foreningslivet ændret karakter. De unge ledere har travlt. Med at komme hjem. Med at komme videre til en anden aftale. Og desværre også så travlt, at de ofte vælger foreningen fra. Tendenser, De grønne pigespejdere kan nikke genkendende til. Så hvad skal der til for at fastholde de frivillige kræfter i foreningen? En udfordring, oplægsholder Nanna Muusmann glæder sig til at drøfte på årets Nyborg Strand Kursus. NEKTAR løfter her sløret for nogle af de tanker, Nanna Muusmann gør sig om fastholdelse, resultater og relationer. What’s in it for me? er en overvejelse, masser af unge gør sig i forhold til deres engagement i det frivillige foreningsliv. Det oplever Nanna Muusmann, der med egne ord er ”skåret ud af en foreningsverden” og derfor har fingeren på pulsen, når det gælder foreningsliv og ungdomskultur. ”I dag har potentielle frivillige et ungdomsliv, der kræver ressourcer. Der ligger noget identitetsskabende i, at den unge oplever, at hun har styr på

lektierne og forbrugsgoderne, og at hun har en sund krop”, forklarer Nanna Muusmann. ”For den unge gælder det om at være orienteret mod, at hun kan opbygge sin egen identitet, så hun oplever sig selv som hel, når hun indgår i fællesskaber”, pointerer Nanna Muusmann. Den selvforståelse udfordrer den ældre ledergeneration, hvis oplevelse af de unge lederes svigtende engagement bygger på deres egen ungdomserfaring i en ungdomskultur, der var anderledes. ”Skru op på fokus efter at få viden. Undersøg, og ring op til de frivillige, der falder fra. Meld ærligt ud til nye ledere, hvad der forventes, og skru op for, hvad der motiverer unge i dag - nemlig resultater og relationer”, foreslår Nanna Muusmann og pointerer, at ”der skal ikke gå et halvt år, før den unge leder kan se, at hun gør en forskel, og hvis hun skal fastholdes i foreningen, skal der være rum for, at hun kan skabe relationer, og at hun oplever, at relationerne giver hende noget. Foreningen skal blive dér, hvor kernevennerne er.” Troværdighed og dialog er vigtigt i den gensidige forventningsafstemning mellem erfarne og nye ledere. ”I dag lever vi i en feminint orienteret kultur med megen kommunikationsorientering. Som grønne pigespejdere kan I aktivt bruge kvinders interesse i dialog til at dyrke en konstruktiv dialogkultur, hvor I er reflekterede om, hvad I vil vide af hinanden. Målet er at skabe de rigtige handlinger, så vær troværdige, og naviger efter det, der holder vand,” slutter Nanna Muusmann og lover, at deltagerne i årets Nyborg Strand Kursus kan glæde sig til at høre mere om fastholdelse af frivillige i et interaktivt foredrag, der både giver anvendelige redskaber og skaber rum for individuel refleksion.

Louises Lounge

Spejdersport Hvis spejder var en idrætsgren...

et var, mens skrammede cykelryttere igen denne sommer tog prustende livtag med alper og andre højdepunkter, at jeg kom til at tænke på, hvordan spejderiet ville have taget sig ud, hvis det havde været en sportsgren. Mad brændt på bål ville næppe egne sig som doping, så allerede her begynder det at blive svært. Alligevel besluttede jeg at give tankeeksperimentet en chance. Patent på fællesskab? Hvem har ikke prøvet at diskutere spejder med mennesker, der primært har trådt deres ungdoms kondisko i idrætshaller og på jævne, klippede plæner, der aldrig har set et telt? Et argument fra vores side kunne være, at spejderarbejdet giver medlemmerne en følelse af fællesskab og en større social forståelse for hinanden. Ikke svært at være enig i. Men hvem har nogensinde mødt en gymnastik- eller håndboldtræner, der ikke fremhævede netop denne kvalitet ved deres frivillige engagement? Vi kunne fortsætte med, at vores aktiviteter bidrager til pigernes udvikling og selvværd. Lur mig om ikke, der kan findes sportstosser, der tænker præcis det samme om deres aktiviteter. Måske endda med god grund. Sejrens sødme Heller ikke konkurrenceelementet kan være det, der endegyldigt skiller spejder fra sport. For ville det være rigtigt sjovt at tage på kajak-o-løb eller slå sig løs på en hjemmepioneret forhindringsbane, hvis der ikke var nogen patrulje, der vandt? Ja ok. Det ville det måske faktisk.

Alligevel kan jeg stadig huske den lidt flade fornemmelse efter en lang, sjov Kristihimmelfartsdyst, når vores forældre ved afhentningen spurgte, hvilken placering vi fik – og alle i patruljen samstemmende svarede: ”Vi blev nummer to (indsæt selv kunstpause). Af de to sidste hold.” Glitrende holddragter Hvis spejder virkelig var en sport, er jeg sikker på, at vores uniformer ville være markant mere tætsiddende og fremstillet i glinsende blank, grøn nylon. Holddragter ville vi kalde dem. Der ville sikkert også være tænkt på åndbare detaljer under armene og svedtransporterende rygstykker. Der ville være numre bag på og måske et logo fra en sponsor, der ville spæde seriøst i kassen til vores lejre mod, at vi leverede et godt resultat. Vi ville kalde landslejren for Danmarksmesterskabet og jamboreer for VM. Og vi ville skiftes til at vaske nylondresset, når det lugtede af røg. På skærmen i bedste sendetid Noget af det bedste ved at forvandle spejder til sport ville være, at der flere gange i løbet af dagen i forlængelse af nyhederne - ville være afsat 10-15 minutter med klip fra dagens vigtigste højdepunkter. Man ser det for sig: Og vi stiller om til lokalfinalen i udfordringer, og Pigespejder, hvordan vil du beskrive din præstation? Jo, jeg synes, jeg kommer godt fra start, men så under rapellingen ned fra mit selvbyggertårn, går der desværre noget galt, så jeg kommer til at hænge fast fire meter oppe i luften. Det betyder, at min patrulje udgår, fordi jeg ikke er der til at lede dem over den brusende å... I-N-T-E-R-E-S-S-A-N-T, siger jeg bare!

Louise Andreasen er ansvarshavende redaktør for NEKTAR Hemmelige hjælperyttere Hvis vi gjorde spejder til en sportsgren, ville jeg endelig kunne sige, at jeg dyrkede sport og dermed føle lettelse over for de sundhedsprædikanter, der missionerer for motion til alle. Alligevel er jeg ikke sikker på, at det er den rigtige vej frem. På trods af at jeg - især når det gælder brætspil - anser mig selv som et konkurrencemenneske, tror jeg, at den sande spejderånd ville blive blæst ud af kurs, hvis vi kopierede sportens opdeling af medlemmerne i stjerner og vandbærere og hyldede de få, der er bedre end alle andre. I sportspatruljen ville det nemlig være den bedste, vi for alvor satsede på. Hende, som resten af patruljemedlemmerne ville være med til at bane vejen for og bakke op – og hende, som skulle stå på sejrsskamlen, når hele patruljen havde bragt hende først i mål – eller i det mindste hende, der kyssede pokalen først, hvis det endelig skulle ske, at der var plads til hele banden på podiet. Og uanset hvor godt teamet havde arbejdet sammen undervejs, ville det ikke give

point, hvis ikke holdet også nåede i mål blandt de første. Stjerner bæres på uniformen Bevares. Det er ikke sådan, at vi som spejdere ikke kan finde på at fremhæve individer, som har gjort en særlig indsats, for selvfølgelig kan man hente inspiration og lære af det gode eksempel. Men i spejderverdenen er stjerner først og fremmest noget, vi syr på uniformen eller studerer på nattehimlen. Desuden spiller vi alle i samme liga, og det betyder, at alle bør have samme mulighed for at udvikle deres fulde potentiale.

Husk på, det er kun i fællesskab, at vi kan blive verdensmestre i livsduelighed!

What’s Up Lad Hviderusland møde Danmark i 2012 Mødelokaler på de lokale skoler. Socialt hjælpearbejde i lokalsamfundet. Hverdagssysler og en sjælden gang lejrtur. Men også en vilje til forandring. Dét er spejderhverdagen for de hviderussiske pigespejdere. Nu vil de lære mere med jeres hjælp.

Tekst: Belarus Udvalget En af de mest synlige forskelle mellem de hviderussiske pigespejdere og spejdere i Danmark er ifølge Rikke Molin, at de hviderussiske spejdere ikke går i uniform på gaden. Faktisk har de fleste slet ikke nogen, og som regel er det kun de ældste spejdere, der trækker i skjorten. Men alle har dog et tørklæde. Rikke Molin er divisionschef i DDS’ Kong Knud Division og har for nyligt været i Hviderusland for at skabe opmærksomhed om Spejdernes Lejr 2012. ”Den måde, de arbejder på, er meget anderledes end herhjemme. De har ikke rafter i deres hverdag, som vi har. Deres spejderlokale er et lokale på en skole, som de deler med andre, så det er sjældent spejderpræget. De hjælper meget i lokalsamfundet – i det hele taget minder det meget om den måde, som vi var pigespejdere på i 1950’erne”, fortæller Rikke Molin. Hun og Belarus Udvalget håber, at de danske spejdere er med på at dele deres oplevelser på Spejdernes Lejr 2012 med de hviderussiske pigespejdere. På den måde kan de danske spejdere både få mulighed for at lære fra sig og få nye input. Derfor: Tag et par pigespejdere fra Hviderusland med på jeres 2012 lejr. Vis dem spejderarbejdet i vesten og lær selv noget om det ellers lukkede Hviderusland. Midlerne er små i Hviderusland, så de danske spejdere skal være med til at skaffe pengene til de hviderussiske spejderes tur herover, bo sammen med dem på 2012 lejren, og, hvis de har lyst til det, give mulighed for ’home hospitality’ efter lejren – hvilket er helt op til grupperne selv. Al kommunikation og det praktiske arbejde med at få de hviderussiske spejdere hertil kan I få hjælp til hos Belarus-2012 Udvalget. Arbejdsgruppen består af spejdere fra De Grønne Pigespejdere og fra DDS. Ring, skriv eller send et røgsignal til os, hvis I som gruppe har spørgsmål eller vil høre mere, det er helt uforpligtende, og det skader aldrig at spørge. Kontakt: spejdjo@hotmail.com så svarer vi fluks på spørgsmål. Fakta • De deltagende spejdere vil kunne tale engelsk. • De er vant til at deltage i lejre – men har næppe prøvet noget som Spejdernes Lejr. • Er trop- og seniorspejdere. • Er villige til at lære nyt og indgå i jeres gruppe på samme vilkår som de andre spejdere.

Succes med sms- og web-indsamling til Afrika De grønne pigespejderes indsamling til Afrikas Horn er gået over al forventning.

Modtag gaver til din gruppe Har I et fedt projekt, men mangler midlerne til at komme i gang? Savler I også over nye, fede gadgets fra Webfryd, men har I ikke lige fået sat penge af i budgettet? Så er løsningen klar. De grønne pigespejdere er godkendt til at modtage gaver fra private givere og firmaer. Udnyt muligheden og få økonomisk støtte til din gruppe eller til det nationale arbejde i korpset. Læs mere på pigespejder.dk under For pigespejdere/ Ledernet/ Fundraising/ Støttemedlem. Her finder du alt hvad du skal bruge og det bedste af det hele er, at den glade giver kan trække sin donation fra i skat.

Tekst: Trine Porret Randahl Larsen Der har i sensommeren været godt gang i bidragene ved vores webindsamling. Faktisk blev der hurtigt indsamlet over dobbelt så meget som vores oprindelige indsamlingsmål, der var sat til 5000 kr. Det er rigtig flot, og vi er taknemmelige for opbakningen og de bidrag, som Folkekirkens Nødhjælps arbejde har fået og stadig får. Også vores sms-indsamling blev hurtigt en succes. Allerede i begyndelsen af september var der indsamlet over 2400 kr. på sms. Fra sms- og internetindsamlingen er der nu i alt givet støtte for over 11.000 kr. fra pigespejdernes indsamling og videre til Folkekirkens Nødhjælp, der formidler hjælpen videre til de tørkeramte afrikanske lande. Du kan stadig bidrage til nødhjælpsarbejdet ved at sende en sms og donere enten 20 kr., 50 kr. eller 100 kr. Udover det valgte beløb betaler du almindelig sms-takst. Skriv GIV PIGESPEJDER + beløb (20, 50 eller 100) og send til 1220. Du bliver ikke efterfølgende ringet op af Folkekirkens Nødhjælp, når du donerer via sms.

Næste udgave af NEKTAR udkommer medio maj 2012 med deadline til redaktionen 1. marts 2012. Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Louise Andreasen, Skejbyvej 137, 8240 Risskov, la@pigespejder.dk. Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet. Som udgangspunkt bør et foto som minimum fylde 3 megabyte.

Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

www.webfryd.dk Sportstaske med logo 250,-

Lilla T-Shirt 100,-

Sælges også enkeltvis

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

Krenit skåle Lime og Hvid sæt 475,-