Nektar Oktober 2012

Page 1

MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 17 :: oktober 2012

MINDFULLNESS DE SORTE SPEJDERE PIGESPEJDERLAB VINTERGRILL STOP VOLD

Udfordring tema

DET SUKKERSØDE LEDERMØDE Derfor bør vi ændre de søde vaner GÅ SÅ I SENG! UNG-lederne præsenterer opskriften på udhvilede ledere FRA UDFORDRING TIL UDVIKLING Mød korpsets udviklingskonsulenter GENSYN MED SPEJDERNES LEJR Pletskud og gode historier BALANCE I UDFORDRINGERNE Eksperterne forklarer hvordan

1


Uanset om man kommer igennem en udfordring ved hjælp af motivation eller vilje, bliver man stærkere af det – især hvis man under sig et øjebliks refleksion over det personlige udbytte. Anni Waldstrøm, formand for De grønne pigespejdere

NEKTAR udgives af De grønne pigespejdere ISSN 1604 - 6846 Forsidefoto Monica Lausten Redaktion Louise Andreasen (ansvarshavende) Skejbyvej 137, 8240 Risskov tlf. 32 11 22 60 / 20 62 73 83 e-mail: la@pigespejder.dk Maja Brandstrup Andersen Løkkegade 21, 1. th., 9000 Aalborg tlf. 60 77 22 28 e-mail: majabrandstrup@gmail.com Marie Borregaard Vinther Søkildevej 62, 8680 Ry tlf. 29 92 66 19 e-mail: mariebvinther@hotmail.com Monica Lausten Snehvidevej 3, 9700 Brønderslev tlf. 27 28 23 97 e-mail: monica@pigespejder.dk Mette Marie Burgwald Rådmandsgade 42 B, 4. th., 2200 København N tlf. 20 56 01 11 e-mail: mmb@pigespejder.dk Pernille Skovgaard Poulsen Jyllandsgade 63 A, 1. tv, 6700 Esbjerg tlf: 51921987 e-mail: pernillepigespejder@gmail.com Inge Ansine Jensen Grenåvej 681 A nr. 7, 8541 Skødstrup tlf. 22 97 62 83 e-mail: ingeansine@yahoo.dk Caroline Frederikke Trinskjær Haremosen 20, 2880 Bagsværd tlf. 30 11 21 29 / 39 66 14 21 e-mail: caroline-frederikke@hotmail.com Sine Søe Hundslundvej 29, 2770 Kastrup tlf. 25 52 27 98 e-mail: sinesoe@gmail.com Layout Omedia Grafisk, 9000 Aalborg Tryk One2One, Odense Oplag 2.600 stk. NEKTAR er trykt på svanemærket papir. Materiale til NEKTAR Indsendelsesfrist for stof til næste nummer af NEKTAR er den 1. marts 2013. Indlæg bedes sendt som e-mail eller på cd-rom. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller afvise indlæg. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med redaktørerne. Bladbestilling De grønne pigespejdere Arsenalvej 10, 1436 København K tlf. 33 12 95 38 e-mail: info@pigespejder.dk homepage: www.pigespejder.dk Åben: ma.-to. 8-16, fre. 8-14, lør. lukket

Udfordringer En udfordring kan sammenlignes med at klatre over, hvor gærdet er højest – enten fordi man er nødt til det, eller bare for at se, om man kan. Ifølge den danske ordbog er en udfordring en opgave, der stiller intellektuelle og kreative krav til én. Som spejderleder er det ikke sjældent, at udfordringerne også kan stille krav til ens tidsmæssige ressourcer, pædagogiske evner eller fysiske formåen. Men fælles for dem er, at man som regel kommer stærkere ud på den anden side. I dette nummer af NEKTAR kan du læse om, hvordan korpsets to nye konsulenter kan hjælpe grupperne med at vende udfordring til udvikling. Du kan følge et HBmedlems forberedelser på vej til bestigningen af et af verdens højeste bjerge eller læse fire unge pigespejderes anmeldelse af udfordringsmærkerne. Endelig kan du se, hvilke udfordringer forskellige ledere står over for i deres spejderarbejde lige nu, ligesom du kan blive klogere på eksperternes råd til at finde balance i udfordringerne i vores liv. Men der er meget mere end det. Gå ikke glip af gensynet med Spejdernes Lejr og det eksklusive interview med De sorte spejdere, der øser ud af deres erfaringer med at arbejde sammen som bedste venner. Du kan også læse, hvordan forskellige religioner trivedes side om side på danmarkshistoriens største fælles spejderlejr. Blandt de mange andre spændende ting, vi har fået plads til, finder du også nyt om WAGGGS-projektet Stop The Violence og en reportage fra det tyrkiske spejderkorps’ første lejr kun for piger. Endelig sætter vi spørgsmålstegn ved, hvor meget slik og sukker det egentlig er passende at stoppe i munden, når vi som ledere bryster os af at være rollemodeller for børn og unge? Tør du tage udfordringen op og blande dig i debatten?

REDAKTIONEN

De grønne 2

pigespejdere


MAGASIN FOR DE GRØNNE PIGESPEJDERE :: NR. 17 :: oktober 2012

04 Lederen

Udvikling gennem udfordring

spejdernes lejr 05 Gensyn med spejdernes lejr

2012

Se eller gense Danmarks største spejderlejr

08 Min bedste ven Anders

De sorte spejdere fortæller om kombinationen af arbejde og venskab

10 Religionerne mødes på Spejdernes Lejr En katedral kan sagtens være nabo til en moske

14 Morten, har du taget min hårnål?

Mød De lilla pigespejdere, der har plads til både piger og drenge

16 Spejderne er Danmarks største talentfabrik Kom med til VIP-arrangement på Spejdernes Lejr

Tema UDFORDRING 19 Udfordringer

At springe over, hvor gærdet er højest

20 Fra udfordring til udvikling

To konsulenter er klar til at hjælpe grupperne, læs hvordan

24 Den største pigespejderudfordring

Seks ledere fortæller, hvad der er deres største udfordring lige nu

26 En bjergbestiger i blandt os

Charlotte Romlund gør klar til at besejre sit næste bjerg

28 Hvis en rosin kunne tale... Tag med Højspænding til mindfullness

30 Eksperterne forklarer: Derfor har vi brug for udfordringer To psykologer og en coach gør os klogere

34 Udfordringer, der kan mærkes Fire piger anmelder udfordringsmærkerne

36 Stop the violence

Læs om WAGGGS-projektet, som De grønne pigespejdere er del af

36

38 Boganmeldelse: Tough cookies

Hvad kan vi lære om 100 års amerikansk pigespejderarbejde?

40 Tør du spille “Gå-i-seng-kortet”?

UNG-lederne præsenterer den ultimative vej til mere nattesøvn på lejren

42 Debatoplæg: Det sukkersøde ledermøde

Vi fylder os med slik, mens vi praler af at være rollemodeller for børn og unge. Men hvordan hænger det egentlig sammen? NEKTAR har spurgt en medarbejder fra Fødevarestyrelsens Alt-om-kost-rejsehold

51

47 Vintergrill med gourmetpatruljen

Sne og slud er ingen undskyldning for primimad over varme gløder

51 Spejderlejr i Tyrkiet

De grønne pigespejdere var med, da det tyrkiske spejderkorps holdt deres første lejr kun for piger

54 Lad kløverstien vise vejen til dit spejderhus

Friluftsrådet anlægger kløverstier i hele landet. I kan også få en i din kommune

56 Pigespejderlab

Deltag og få indflydelse på korpsets udvikling

58 What’s up

Sidste nyt om stort og småt

42

3


Vores fælles store ud- fordring er at få begejstringen fra Spejdernes Lejr med i det daglige arbejde, så pigerne holder ved. Anni Waldstrøm, formand for De grønne pigespejdere

Udfordringer til alle Udvikling gennem udfordringer. Så kort kan en af pigespejderarbejdets vigtigste grundpiller forklares. Det blev vi for alvor bevidste om for få år siden, og det har resulteret i bl.a. udfordringsmærkerne, som har sat skub i udfordringer for piger i alle aldre. Selv om der ikke er udfordringsmærker til voksne hos De grønne pigespejdere, betyder det bestemt ikke, at der ikke også er udfordringer til os. Nogle udfordringer kommer til os udefra, men andre skal vi selv kaste os ud i. De sidste er nok de sjoveste, for hvis man beslutter sig for at tage en stor udfordring op, har man helt sikkert også motivationen, som er et godt brændstof til gennemførelse af svære ting. Uanset om man kommer igennem en udfordring ved hjælp af motivation eller vilje, bliver man stærkere af det – især hvis man under sig et øjebliks refleksion over det personlige udbytte af udfordringen. I september fik jeg muligheden for at kaste mig ud i en af de største udfordringer, man kan opleve som grøn pigespejder: De grønne pigespejderes hovedbestyrelse skulle finde en ny formand, og jeg blev derfor udpeget som formand for De grønne pigespejdere som afløser for Tanja Arnholtz Jensen. Jeg er 100 procent klar til at gribe formandsudfordringen og hjælpe De grønne pigespejdere til at få mest muligt ud af alt det spændende, der sker i og omkring vores korps.

Synlighed og begejstring Jeg håber, at I alle er enige i, at vi på Spejdernes Lejr i sommer havde en fantastisk lejr, hvor vi kom ind i rigtig mange menneskers bevidsthed, fordi vi fik en presse- og tv-omtale, som intet korps kunne have skabt alene. Vi havde besøg fra mange kommuner, og mange borgmestre tilmeldte sig i sidste øjeblik. Jeg spurgte Holstebros borgmester, hvorfor der pludselig kom så mange. Hans forklaring var, at nu havde så mange borgmestre meldt sig, at resten ville have svært ved at forklare deres byråd, hvorfor de ikke havde været der. Det er stort! Det betyder en

4

stor opmærksomhed fra politikere, som var på besøg på lejren, så vi kan håbe på, at de vil huske os, når de laver love om tilskud og vilkår for spejdere og andre foreninger. Rigtig mange mennersker har hørt og læst om spejderne i løbet af sommeren. Vi har fået omtale i aviser, radio og tv til en værdi af mere end 10 mio kr, hvis vi skulle have betalt for det. Forhåbentlig betyder al den omtale, at I har fået en masse nye piger i efteråret - og ikke mistet for mange af dem, som deltog på lejren. Vores fælles store udfordring er at få begejstringen fra lejren med i det daglige arbejde, så pigerne holder ved. Hvordan fastholder man den begejstring, som patruljen havde med sig hjem fra aktiviteter med madtropperne, adventure race eller fra Baywatch? De ugentlige aktiviteter skal lige som lejrens aktiviteter rumme mulighed for glæde og begejstring. Man skal lære noget, og så skal aktiviteterne helst bygge op til et højdepunkt. Kulminationen og dermed formålet skal være i sigte, så alle har et tydeligt mål at gå efter.

redegøre for min periode på Delegeretmødet 2014. For mig betyder det meget, at De grønne pigespejdere når strategiens mål, så jeg om halvandet år kan fortælle jer, at vi klarede det! Jeres opbakning til mit og hovedbestyrelsens arbejde er, at I husker, at vi har disse mål, når I planlægger gruppens aktiviteter, så vore medlemmer oplever en tydelig sammenhæng mellem det lokale spejderarbejde og de oplevelser, de får, når de deltager i events og arrangementer på korpsplan. Hvis strategien skal lykkes, og vi sammen skal nå i mål, er det afgørende, at vi både på korpsplan og ude i grupper og regioner gør en indsats for det. Tænk over det. Hvordan kan du selv bidrage?

Anni Waldstrøm afløser Tanja Arnholtz Jensen som formand for De grønne pigespejdere. Tanja blev udpeget som ny formand for korpset på delegeretmødet i maj, men måtte efter sommerferien trække sig fra posten, da hun blev sygemeldt med stress.

Sammen kan vi nå i mål Her på den anden side af Spejdernes Lejr er det værd at huske på, at både vores egne grupper og grupperne i de andre korps også arbejder på at tilbyde aktiviteter, der både kan udfordre, begejstre og fastholde medlemmerne. Så tænk over, at det kan være en rigtig god ide at samarbejde med andre grupper om det. Dette hænger sammen med vores strategi, som vi vedtog på delegeretmøde i maj. I den har vi sat nogle ambitiøse mål, som netop knytter sig til attraktive tilbud til medlemmerne: Vi skal give vore unge medlemmer mange attraktive tilbud i vores eget korps, i samarbejdet med andre korps og internationalt. Jeg regner med og håber på, at I vil bakke op om min nye udfordring som formand, så den lykkes. Som korpsets formand skal jeg

Jeg er 100 procent klar til at gribe formandsudfordringen og hjælpe De grønne pigespejdere til at få mest muligt ud af alt det spændende, der sker i og omkring vores korps.


D

er var spejderglæde, lejrliv, udfordringer, oplevelser og uniformer i alle farver på danmarkshistoriens største tværkorpslige spejderlejr nogensinde, da markerne uden for Holstebro den sidste uge af juli lagde jord til en teltby med 35.000 indbyggere. Af dem var mere end 2.000 grønne pigespejdere. På de næste sider kan du se eller gense billeder fra lejren og læse de gode historier, som NEKTAR-redaktionen faldt over, mens vi var af sted. Læs om mødet mellem de forskellige religioner, om De sorte spejderes kombination af venskab og arbejdsliv og om spejdergruppen, der bærer navnet De lilla pigespejdere.

5


Tema for Spejdernes Lejr:

Vi m酶der hinanden 路 Vi forandrer verden 路 Jeg udvikler mig

Foto: mads h. danguah

6


Foto: Søren Therkildsen

7


Tekst

Silja Juul Krüger, Ann Mousten & Mai Mousten Foto

Sofie From

M 8

ange spejderkammerater er også hinandens bedste venner udenfor det frivillige arbejde. Et vennepar, der ligeledes deler meget sammen, er ”de sorte spejdere”, også kendt som Anders Breinholt og Anders Lund Madsen. Dem satte vi stævne en lun lejreftermiddag til en snak om komik, gamle minder og ikke mindst spørgsmålet: Hvordan er det at arbejde sammen med sin bedste ven?

arbejde. De mødtes på Breinholts radioprogram, og det var da også radioen, der sidenhen blev deres fælles (sam-)arbejdsplads.

Betegnelsen ”bedste venner” er en, de så småt har tilegnet sig gennem deres snart tiårige bekendtskab og senere sam-

Samstemmigt afviser de, at det for dem har været svært at adskille forretning og fornøjelse. I hvert fald når man som An-

Da vi spørger dem, om det har styrket deres venskab at være spejderkammerater, er svaret noget tøvende, for venskabet har ifølge dem blomstret parallelt med ”spejderarbejdet” – ”rigtige spejdere er vi jo egentlig ikke. Vi har aldrig prøvet det som børn, men da haft en idé om, hvad det handlede om”.

ders og Anders forbinder fornøjelse med at grine, og det gør de ofte sammen – også i vores nærvær. De indrømmer dog, at der jo selvfølgelig også har været en økonomisk gulerod ved at lave radioprogrammet sammen, men at de på den anden side heller ikke ville gøre det, hvis de ikke længere nød det. Et andet punkt, der kunne betyde en ende på deres samarbejde, var, hvis venskabet brød sammen. Som Lund Madsen udtrykker det: ”Det er lidt det samme som med ægteskab. Hvis man bliver skilt, er det jo ikke nemt at arbejde sammen længere. Det er noget andet med venner – dem bliver man ikke bare lige skilt fra!”


”En stor ulempe er det dog, hvis det først går lidt dårligt med venskabet, for så går det pludselig ad helvede til med at arbejde sammen” tilføjer Breinholt. At deres venskab i så lange tider altid har været rosenrødt, har vi lidt svært ved at tro på, men efter længere tids grublen når de kun frem til en enkelt episode, der har forårsaget en decideret kontrovers. Det hændte under livestreamingen af Breinholts daværende radioprogram, hvor Lund Madsen gæste-DJ´ede sammen med endnu en kendis, hvis medbragte LP´er fik noget mere opmærksomhed end Lund Madsens egne, hvorfor han i fornærmelse højlydt smed pladerne på gulvet og fløj ud af døren. En episode hvis undskyldningsforløb de stadig ikke er blevet enige om. Men når alt kommer til alt, og historien blot handler om en halvbarnlig reaktion på en overhørelse, må vi sande, at de to i sandhed er vaskeægte spejderkammerater og ved, hvordan man formår at værne om venskabet med hinanden. Et konfliktpunkt, flere oplever i forbindelse med bekendtskaber, både i og udenfor spejderarbejdet, er risikoen for kontaktmisbrug, og vi spørger derfor de to eksperter hvordan man bedst muligt ser fordele i et venskab uden at komme til at misbruge det?

Efter en mindre tænkepause konkluderer Breinholt: ”Det er jo meget banalt – kan man være sammen og være sig selv og få samtalen til at glide uden at tænke over, hvornår man må få lov at gå, så er man ægte venner, og der vil derfor ikke være tale om misbrug.” Lund Madsen kigger på os og funderer: ”Tænk aldrig, at du gerne vil være venner med en, bare fordi han kan noget sejt, dér kunne det ende galt.”

Et blik ind i fremtiden Tror I, der i fremtiden kommer et tidspunkt mellem jer, hvor komikken må dø til fordel for seriøsiteten? ”Det vi kan sammen, det er noget, vi er, ikke noget vi har valgt at være eller har indøvet. Det vil vi også kunne, når vi er 55! Os to sammen vil altid være komik”, siger Breinholt, og tilføjer: ”Vi kunne sagtens lave et seriøst program for kræftramte børn eller lignende uden gøgl og spas. Det andet er vi bare bedst til, eller i hvert fald gode til det! Vi griner ikke nødvendigvis hver gang vi er sammen. Vi har også brug for at kunne snakke om dybe ting”, afslutter Lund Madsen. En konkluderende Breinholt konstaterer: ”Det er i bund og grund virkelig ærger-

ligt at være seriøse for seriøsitetens skyld. Når vi ikke er sjove længere, så vil vi heller ikke gøre det mere, det er ikke noget, man skal presse sig selv for, det skal komme naturligt!” Slutteligt MÅTTE vi trods vores viden om komikerparrets manglende spejdererfaringer stille dem mødets uundgåelige – ”Skal vi bytte tørklæder?”. Et enstemmigt ”JA!” rungede ud i den lille backstagevogn, efterfulgt af frustration over hverken at kunne give os noget til gengæld og ej heller have muligheden for at itrække sig dem til aftenens show. Prøve, det gjorde vi, og med et par billeder i kassen takkede vi for en god samtale med to bedste venner, som trods forskelligheder mødes i arbejdet med komikken i centrum.

9


Religioner mødes på

Spejdernes Lejr

N

år fem forskellige korps mødes for at holde lejr, vil der uundgåeligt være forskelligheder. En af de forskelle, der særligt gør sig gældende i de danske spejderkorps, er forholdet til religion. Hos De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og Dansk Spejderkorps Sydslesvig er man tilknyttet den danske folkekirke, og ofte er det en del af spejderarbejdet at forkynde evangeliet i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske tro. Danske Baptisters Spejderkorps er naturligt knyttet til Baptistkirken i Danmark, mens man hos DDS opfordrer medlemmerne til selv at

10

tage stilling til religiøse spørgsmål. Samtidig var der på lejren en række gæster, heraf en stor del internationale spejdere, der har andre religiøse tilhørsforhold, både kristne og ikke-kristne. På Spejdernes Lejr havde man samlet religion under temaet ”åndelig fordybelse”, men det var også muligt helt at vælge religion fra.

Økumenisk gudstjeneste For at imødekomme alle kristne, uanset specifik trosretning, var lejrens store gudstjeneste onsdag formiddag en såkaldt økumenisk gudstjeneste. At en

gudstjeneste er økumenisk betyder, at den er for alle kristne, og således kan baptister, katolikker, lutheranere, metodister, ortodokse mv. holde gudstjeneste i fællesskab. Blandt de forskellige kristne trosretninger er hovedtrækkene i gudstjenesterne ens, og det er disse hovedtræk man fastholder i den økumeniske gudstjeneste. På Spejdernes Lejr blev gudstjenesten gennemført med deltagelse af forskellige præster, der repræsenterede forskellige trosretninger. Det var den anglikanske præst Julian Simpson, der havde lavet den grundlæggende liturgi for gudstjenesten.


Konfirmation og bryllup på lejr

Selvom størstedelen af lejrens deltagere havde en kristen baggrund, var der også muslimer samt enkelte buddhister og jøder på lejren. Dette betød, at der på Spejdernes Lejr ikke blot var en teltkirke, men også en teltmoské. Teltkirken har navnet ”Stilhedens Katedral” og har blandt andet tidligere været at finde på Roskilde Festival. Mette Lautrup Grønvold, der var koordinator for ”åndelig fordybelse” fortæller, at Teltmoskeen tilhører KFUM-spejderne og er en del af deres Tunesien-projekt. De to religiøse telte var rejst side om side på lejrens hovedtorv. ”Arbejdsgruppen havde bestemt, at bygningerne skulle være der for at have konkrete bygninger som udgangspunkt for den mere abstrakte samtale, som tro og religion kan være”, fortæller Mette. På Spejdernes Lejr havde man valgt kristendommen som grundlag, fordi det er den religion flest danskere tilhører, enten direkte eller indirekte. Derudover havde man valgt islam, fordi religionen er begyndt at spille en større rolle både i Danmark og ude i verden. Oprindeligt var planen, at også buddhismen skulle have været med, fordi DDS har Bhutan som samarbejdsland, men da der ingen deltagere var fra Bhutan, blev det aflyst.

På lejren var der knyttet omkring 15 præster til Stilhedens Katedral, som blandt andet bød på mange andagter i løbet af ugen, stillegudstjenester og mulighed for at trække et bibelord. Endvidere blev en dreng konfirmeret i kirken, og et spejderpar blev viet. Præst Mogens Amstrup, der var præst for Dansk Spejderkorps Sydslesvig på lejren, fortæller til NEKTAR: ”Nogle af de katolske spejdere på lejren havde behov for at få deres arbejde velsignet. Der var dog ingen katolsk præst på lejren, men med hjælp fra en anden kristen præst blev der afholdt en gudstjeneste i teltkirken for de katolske spejdere, hvilket fungerede rigtigt godt”.

Tekst Pernille Skovgaard Poulsen Foto Pernille Skovgaard Poulsen Monica Lausten samt lejrfotografer

Foto: pernille s. poulsen

Kirke og moské side om side

Fra venstre: Shoukrallah Khoury, Amir El-Sahli og Kassem Rachid foran moskéen.

11


Foto: thomas heie nielsen

Fredagsbøn på Spejdernes lejr 2012

12

Tro på andre måder Det var ikke blot på lejrens hovedtorv, der var religiøse aktiviteter. I den tunesiske Foto: Thomas Heie Nielsen

Teltmoskeen, der lå side om side med teltkirken, havde fredag og onsdag tilknyttet imam Kassem Rachid. NEKTAR spurgte Kassem, hvordan han oplevede placeringen af en moské og kirke side om side på Spejdernes Lejr? ”Jeg synes, at det fungerer rigtigt godt, fordi det viser folk fra hele verden, at i Danmark er der lige behandling af mennesker uanset tro, og det viser, at der er ytringsfrihed og respekt, samtidig med at der er plads til alle.” Samtidig understregede Kassem, at mange af budskaberne i islam, kristendom og jødedom er de samme, som for eksempel næstekærlighed. Fredag eftermiddag var

der fredagsbøn i lejrens moské. Kassem fortalte, at fredagsbønnen ville foregå på arabisk, men at der efterfølgende ville være forklaringer på dansk, så de nysgerrige kunne få en bedre forståelse for fredagsbøn og islam. Desuden var alle velkomne til at stille spørgsmål og kigge indenfor i moskéen, bare man huskede at

tage sine sko af. Kassem understregede dog, at teltmoskéen kun var et symbol for en moské, men at den gav mulighed for at fortælle om Islam, når nysgerrige kom på besøg. Sammen med Kassem var Shoukrallah Khoury og hans søn Amir El-Sahli, der var med på lejren, fordi de er interesserede i at lave spejderarbejde for muslimske børn. Shoukrallah fortæller om ideen: ”Vi har haft ideen om muslimsk spejderarbejde de sidste to år. Vi vil gerne samle de unge og lade dem bruge deres ressourcer fornuftigt, så de ikke ender i f.eks. kriminalitet. Jeg synes, spejderkulturen er dejlig, og jeg vil gerne være med til at give børn anderledes oplevelser gennem spejder.” De håbede, at deres besøg på lejren kunne give dem nogle kontakter og ideer til at komme videre med deres muslimske spejderarbejde. Både Kassem, Shoukrallah og Amir nød at være på besøg på lejren, fordi de fik en følelse af, at alle var velkomne.


Foto: pernille s. poulsen

café i bydelen Båltrup blev der kun serveret mad i overensstemmelse med koranen. Idet dele af ramadanen faldt sammen med Spejdernes Lejr, var cafeen også åben, så de muslimske spejdere kunne spise, når solen var gået ned. Endvidere var der kristne pilgrimsvandringer rundt i lejren, hvor der både var en kort og en lang tur. Mange steder rundt om i verden bekriger religioner hinanden, men på Spejdernes Lejr viste man omverdenen, at forskellige religioner godt kan være sammen om spejderarbejdet og tør åbne op for at møde forskellige religioner. ”Det er forbilledligt og udviser tolerance” siger præst Mogens Amstrup.

Foto: Ulrik M. Eriksen Foto: Ulrik M. Eriksen

Fra venstre: Ole Lundegaard (baptist-præst), Mogens Amstrup (lutheransk præst), Mette Grønvold (koordinator) og Julian Simpson (anglikansk præst).

Konfirmand Magnus Stendorf Neumann.

Liturgi Selve gudstjenestens gang og de kirkelige handlinger kaldes liturgien. Det udspringer af de to græske ord, laos, der betyder folk, og ergon, der betyder arbejde. Liturgi betyder således noget i retningen af arbejde for folket. Folket er i denne sammenhæng de tilstedeværende i kirken. Meningen med ordet liturgi er, at gudstjenesten arbejder for dem, der går i kirke. (Kilde: www.kristendom.dk)

13


De lilla pigespejdere ved deres indgangsportal i Båltrup. Pigespejderne sætter en ære i at bygge en ambitiøs indgangsportal, men ellers går de ind for, hvad de kalder simple scouting.

Steffan Nielsen, 17, og Nanna Thorup, 15, stiftede De lilla pigespejdere i 2011. Her poserer de under lejrens brændeskjul, der er et eksempel på deres tolkning af simple scouting.

Spejderne er alle unge jyder mellem 15 og 18 år, og så er der lige alderspræsidenten, som har en ubestemmelig alder, men i hvert fald er over 50. Nærmere kan de tilstedeværende på lejrpladsen ikke komme det.

Pigespejderi for alle De lilla pigespejdere er stiftet i forsommeren 2011 af KFUMspejder Steffan Nielsen, 17, og grøn pigespejder Nanna Thorup, 15. Steffan havde lyst til at prøve pigespejderiet af for at teste sine fordomme, og han fik hurtigt smag for konceptet. Udover at han selv har erfaret, at pigespejdere beskæftiger sig med andet end discipliner med nål og tråd, så har han også med sit initiativ formidlet et kulturmøde korpsene imellem. DDS’erne har fået et mere nuanceret billede af de fromme grønne spejdere, og de grønne har set med egne

14

øjne, at de blå kan tænde et bål.

Vi vil det samme Med disse erfaringer i hus er de i fællesskab klar til at gå ud og sprede det gode spejderbudskab. ”Vi vil jo egentlig gerne bare prøve at lave en fest, der hvor vi kommer hen”, siger Morten Fjordgaard Jensen på 16 år, og så er det mindre afgørende, hvilken farve skjorten har. Medstifter Nanna Thorup reflekterer over det samme og lader forstå, at hun på sigt godt kunne forestille sig, at korpsene kunne slå sig sammen og drage fordel af det, ”for det er jo det samme, vi vil”, pointerer hun.

Spejderlivet er en fest De lilla pigespejdere er både et sjovt fællesskab for en


Hos de lilla pigesp ejdere er der plads til både dren ge og selvironi. Det med køn og un iformsfarver er ikke noget, de hæ nger sig så meget i. Det vigtigste er at have det sjovt med spejderiet. De n tværkorpslige spejdergruppe ha r eksisteret siden forsommeren 2011 .

u d r a h , Morten hårnål? n i m t e tag

dsen på t om bålpla es lejr. d n u r t g li lt natur pejdern t falder he plads i Båltrup på S , der er tegn på et le å m s g r ø Sp s lejr t lilla re espejdere pleret af e omtrent 25 spejde De lilla pig orpstørklæder sup f a r ejdere. er bestå gængse k pejdere, d g De grønne pigesp s e ig p a Her er de ll li o hold til De UM-spejderne, DDS tilhørsfor F K is v lds fra henho

gruppe gode venner, der mødtes under forberedelserne til World Scout Jamboree i Sverige sidste sommer og nu nyder at mødes på spejderture og morer sig med lilla tørklæder, pink gaffatape og overvejelser over at investere i lilla køkkenredskaber. Men det er lige så meget en flok unge, garvede spejdere, der forholder sig til virkeligheden og gerne går på kompromis med skjortens farve, hvis det behøves for at sikre, at spejderlivet kan fortsætte med at være den fest, de mener, det fortjener at være. Derfor overvejer de også, om de skal åbne op for at indlemme nye lilla pigespejdere i fællesskabet, så flere spejdere kan få sat fordommene i spil og komme berigede ud på den anden side.

tak for snakken, for den siddeplads de foldede ud til mig straks ved min uanmeldte ankomst, for den salte skrue og for stifternes velvillighed til at kravle ind i brændeskjulet for en god sags tjeneste, og således opløftet forlader jeg lejrpladsen. Så længe der er unge spejdere, der går rundt og tænker som De lilla pigespejdere, er jeg slet ikke i tvivl om spejderbevægelsens fortsatte beståen og værdi. Og om Morten så har taget den hårnål? Ret beset er det vel sandsynligt, i og med han er lilla pigespejder, men respekten spejdere imellem, som jeg har oplevet der på lejrpladsen, gør mig overbevist om, at hvis han har taget den, så leverer han den tilbage igen før eller siden!

Respekt for hinanden

Tekst og foto Inge Ansine Jensen

Overvejelsen bliver hængende lidt i luften, og jeg siger

15


Spejderne er Danmarks største talentfabrik Holstebro Kommune slog tirsdag aften teltdøren op for et VIP-arrangement om talentudvikling. En række store navne fra erhvervslivet var på talerækken og kom med hver sit bud på, hvorfor det er vigtigt at udvikle talenterne i en virksomhed eller en organisation. Samtidig udtrykte de ønske om at lære af Spejdernes Lejr, ikke mindst af spejdernes organisationstalent og livslange lederuddannelse. NEKTAR var inviteret med og giver dig her nogle af de guldkorn, som blev serveret i aftenens løb.

Tekst: Louise Andreasen Foto: Grete Fristrup

16

Hvem?

Lisbeth Lollike Direktør i Lollike Consult og tidligere direktør for Personalestyrelsen i Finansministeriet

Hvad sagde hun?

I krisetider kan det fremstå som overflødig luksus at tænke i talentudvikling. Men det er tværtimod en nødvendighed, hvis vi skal klare os i konkurrencen mod eksempelvis de asiatiske lande. I Kina har man identificeret de områder, der kommer til at mangle talenter og lagt strategier for talentudvikling. Vi risikerer at blive sat af i den globale konkurrence, hvis ikke vi bliver bedre til at spotte og udvikle talenter. Talentet er det særlige, det usædvanlige og det skabende lag, der bygger oven på de faglige og sociale kompetencer samt viljen og modet til at engagere sig. Det er vigtigt, at talentudviklingen kobles til virksomhedens strategi. Der skal ikke kun være fokus på ledertalenter, men også på gode specialister, der er de bedste på netop deres felt. Husk også at inddrage mellemlederne, når talenterne skal spottes. Omverdenen ved alt for lidt om, hvad spejderbevægelsen står for. Synliggør jeres arbejde med ledelse og evnen til at lede mange forskellige mennesker. Og husk fokus på kreativiteten. Spejdere er mestre i at tænke: Hvordan får vi mest muligt ud af de få midler, vi har?


Hvem?

Det essentielle er ikke at fortælle folk, hvad vi render og laver, men HVORFOR vi gør det. Det er det centrale, når vi skal brande spejderbevægelsen. Lars Kolind

Claes Nilas Departementschef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Hvad sagde han?

Et talent kan være en fyr som Mozart eller Michael Laudrup. Et menneskes talent er kendetegnet ved noget, som man har særligt let ved. Noget der er knyttet til en selv og som gør, at man adskiller sig fra andre mennesker på en positiv måde. Arbejdet med talentudvikling er vigtigt, fordi det sætter fokus på medarbejderne som ressourcer. Og mange vil gerne være selvledende frem for at arbejde i en hierarkisk struktur. Det er talentudviklingen, der skal drive virksomheden fremad, men det kræver et opgør med lighedskulturen. I talentudviklingen er det vigtigt, at topledelsen går forrest og står bag projektet i samarbejde med de daglige ledere. Det essentielle er at kigge på individets potentiale og på, hvordan det kan udfoldes på den bedste måde. Den enkelte skal rykkes, og ledelsen skal være med på uddelegering af opgaver og på at følge talenterne med omsorg og opmærksomhed. Spejderbevægelsens værdier passer som fod i hose med principperne for talentudvikling, der netop handler om at finde sine egne styrker og udvikle sit potentiale. Det er dog vigtigt at vide, hvad der skal ske efterfølgende, for der er ikke noget ved at være det foregående talent. Tænk derfor over, hvad målet med talentudviklingen er.

Hvem?

Søren Gade Hvem?

Lars Kolind Chairman for WOSM (drengespejdernes pendant til WAGGGS)

Hvad sagde han?

To tredjedele af verdens mest succesfulde ledere lyser op, når man nævner spejderbevægelsen. De er nemlig selv tidligere spejdere. Jeg kunne aldrig selv være nået dertil, hvor jeg er, hvis ikke jeg havde været spejder. Talentudvikling – at få udvalgt, udviklet og udnyttet talenterne i organisationen er et vigtigt led i moderne ledelse. Tidligere kommanderede chefen med sine medarbejdere for at få tingene til at ske. I dag skal medarbejderne selv tænke, udvikle og få tingene til at ske. Derfor er det ”Unboss”, der karakteriserer fremtidens ledere, som kan sætte en retning og inspirere andre til at engagere sig og tænke, hvordan kan jeg bidrage til, at vi kommer i mål? Hvis man kan få forskellige mennesker til at fungere som en samlet enhed, er man umulig at slå. Det er spejderarbejdet et fantastisk eksempel på. Spejderarbejdets sag er lig med den næste generation. Det handler om måden, hvorpå vi opfatter det, vi gør: Er vi underholdning for bedre folks børn, eller er vi dem, der udvikler den næste generations ledere? Svaret er, at vi tager ansvar for at udvikle den næste generations ledere. Spejderne er Danmarks største talentfabrik!

Administrerende direktør, Landbrug og Fødevarer

Hvad sagde han?

Jeg blev spejder som 13-årig og kom ind i en gruppe af unge spejdere. Her oplevede jeg for første gang, at vi blev bedømt på, hvad vi var og gjorde. Ikke hvor vi kom fra. Først og fremmest lærte jeg, at ledelse foregår gennem motivation. Uanset korps lærer man, at man både har pligter over for sig selv og over for andre. Her er sammenhængskraft, fordi man på samme tid tager ansvar for helheden og for den enkelte. Vi skal vise de ensomme unge, at der er et fællesskab, de kan tage del i. Det vil skabe sammenhængskraft i samfundet. Spejderbevægelsen kan være rugekasse for ledere til både det private og det offentlige erhvervsliv. Men det kræver en øget synlighed. Vi skal vise det, vi ved spejderbevægelsen kan, men som vores naboer ikke ved, vi kan.

17


NATUREN KALDER!

Skal du vĂŚre med? Tag naturen tilbage fra de voksne! Tag naturen tilbage fra de voksne og brug Spejdernes spritnye Woop App til at skabe fede events for dig selv, dine spejdervenner, dine andre venner og deres venner! Spil Bombe, Jagt og Woop Mig og giv dig selv og dine venner sved pĂĽ panden og kamp til stregen.

18


Udfordringer Indimellem kan det føles som om, at de står i vejen for os. Udfordringerne. Men i virkeligheden er de vigtige for, at vi kan eksistere som mennesker og udvikle vores fulde potentiale. Nogle bestiger et bjerg, andre kigger på, hvordan udfordring kan bruges til udvikling i spejdergruppen.

Ofte er vi dog udfordrede af at skulle nå alt for meget på alt for kort tid. Så er det måske på tide at udfordre sig selv til at geare lidt ned, for eksempel ved hjælp af mindfullness. Velkommen til temaet udfordringer.

19


Fra

udfordring til

udvikling

I

Tekst og foto INGE ANSINE JENSEN

foråret ansatte De grønne pigespejdere to udviklingskonsulenter, som sammen med regionsledelser og lokale ledere er med til at sætte gang i og bakke op om udviklingen i grupperne. Jeg mødte begge to den sidste dag på Spejdernes

Lejr til en snak om deres arbejde. Nytænkning på ny Selvom Lene Gry og Pia er konsulenter for henholdsvis Øst- og Vestdanmark, så er der ingen regional vaklen i deres svar på mit spørgsmål om, hvilke udfordringer de lokale spejdergrupper især kæmper med; svaret er mangel på ressourcer. Mangel på ledere, mangel på børn eller mangel på tid, overskud og gåpåmod hos de ledere, der er. Og konsulenterne, der begge kommer udefra og kan se på vores korps med friske øjne, har heldigvis mange ideer, til

20

hvordan man kommer videre efter at have konstateret ressourcemangel. Pia forklarer, hvordan hun kan give grupperne ideer til såvel nye målgrupper at henvende sig til i rekrutteringsprocessen som nye metoder til rekruttering, og hun har fx givet sparring på rekrutteringsstrategier til én af de grupper, der på Spejdernes lejr agiterer efter nye ledere på indersiden af toiletdørene. Ideen kommer ikke fra hende, og den er derfor et godt eksempel på, hvordan konsulenternes opgave er at sætte ting i gang og give input og ideer, som efterfølgende kan leve videre og udvikle sig internt i gruppen.

Lene Gry supplerer ved at forklare, at de som konsulenter hele tiden skal sikre, at ejerskabet over udviklingen bliver hos den lokale gruppe. Det er dem, der sidder inde med den vigtige og nødvendige viden om gruppen og lokalområdet, det er dem, der sidder tilbage med benarbejdet, og konsulentens opgave er derfor blot at sætte i gang og inspirere uden at overtage ansvaret. En aften på Spejdernes lejr er jeg med Pia på besøg hos Videbæk gruppe, som består af både en almindelig spejdergruppe og et tambourkorps. Her forklarer leder Rikke Just Bødker, hvordan det er umuligt gang


på gang at nytænke internt i en ledergruppe, og hun er derfor meget glad for den nye mulighed for at indhente konsulentbistand til nytænkningsprocesserne. Lotte Bach Møller fra Videbæk gruppe er ny regionsleder i Region Vesterhav, og hun tilføjer, at kontakten til konsulenterne også giver erfarne ledere mulighed for at afprøve nye roller, fordi der er sparring at hente. Og nye opgaver i nye fora kan være udslagsgivende for kvaliteten af nytænkningen hjemme i den lokale gruppe.

Korsør uden autopilot I gruppens udviklingsproces er det en god ide at analysere gruppen for at skabe overblik over tilstanden og ud fra den sætte fokus på fremtiden. Lene Gry beskriver, hvordan hun fx kan lave en workshop med gruppen, hvor lederne arbejder med de ressourcer og potentialer, der er til stede i gruppen, for herefter at brainstorme på, hvilke ønsker de har for fremtiden. Processen afsluttes med, at gruppens ledere laver en overskuelig plan over, hvordan de vil arbejde frem mod deres mål. Det handler især om at finde frem til, hvad der motiverer gruppens ledere, så kræfterne bliver brugt rigtigt og skaber ny energi i stedet for drænende ørkesløshed. Ofte oplever Lene Gry, at der alene ud af disse workshops opstår nye ideer og initiativer i gruppen. I Korsør har de i sensommeren været igennem denne proces, og gruppeleder Kirsten Harboe er meget fornøjet med den udvikling, det har sat i gang. Gruppen har knap 20 medlemmer; heraf er næsten halvdelen ledere, så udfordringen i Korsør er især at skaffe flere børn. Kirsten fortæller, at Lene Gry på baggrund af lidt information om gruppen sendte to forslag til en plan for et udviklingsmøde, og gruppen valgte den form, som er skitseret i det ovenstående.

På selve mødeaftenen var det Lene Gry, der styrede mødet og lod lederne i Korsør svæve op i en snak om visioner og drømme, for derefter at guide dem tilbage til jorden og sætte hinanden op på forskellige løfter og opgaver. Kirsten fortæller, at det havde stor betydning, at konsulenten fungerede som ekstern mødeleder, fordi

Navn: Lene Gry Gramstrup, 29 år

Hjemegn: Kommer fra Thy, men bor nu i

København med sin kæreste.

Uddannelse: Cand.merc.psyk fra Handelshøj-

skolen i København. Har især arbejdet med det organisatoriske, forandringsprocesser, kreativitet og innovation. Motivation i jobbet: Lene Gry er meget

motiveret af De grønne pigespejderes mission om at gøre piger i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale, og af at få mulighed for at være med til at gøre en forskel i piger og unge kvinders liv. Derudover værdsætter Lene Gry, at hun kan inddrage sin uddannelse meget i jobbet, og endelig nyder hun, at spejderlivet sætter hende i kontakt med naturen igen.

Udfordring i jobbet: Det er fagligt og per-

sonligt udfordrende men også spændende at arbejde med grupper med så forskellige og individuelle behov. Man må hele tiden tilpasse sig situationen og finde frem til de forslag og ideer, der passer til den aktuelle gruppe.

Navn: Pia Leth Førby, 41 år

Hjemegn: Kommer fra Vendsyssel, men bor

nu i Øster Hornum ved Støvring med sin mand.

Uddannelse: Fysioterapeut, men har i mange år arbejdet i kommunale stillinger med børn og fritidsliv som omdrejningspunkt; senest som fritids- og idrætskonsulent. Motivation i jobbet: Det motiverer Pia, at

hun er kommet over på den anden side af fritidslivet i sit job, og nu har sit arbejde i fritids- og frivillighedslivet. Når man arbejder med frivillige er alt muligt, og man kan flytte uendeligt meget og skabe utrolige resultater. Det imponerer og motiverer Pia, der derfor gerne vil lette vejen for de frivillige.

Udfordring i jobbet: Selvom Pia synes, det

er en fantastisk god ændring i arbejdslivet at have fået hjemmekontor med ro og fred, så er det en udfordring, fordi det er sværere at få korpset ind under huden på denne måde. En kultur opleves bedst ved at være i den, og der er endnu ikke så meget korpskultur på hjemmekontoret.

21


det fastholdt fokus på udviklingspunkterne, og fordi de unge kom meget mere på banen end ved et ordinært ledermøde. Gamle strukturer faldt til jorden, og nye kom til, og Kirsten ser tilmed mødet som en slags lederpleje: ”Det var godt for sammenholdet. Nu har vi oplevet det sammen. Både unge og gamle,” forklarer hun, der selv er 51 år og mor til et par af gruppens unge ledere. I Korsør har de efter mødet med Lene Gry fået øjnene op for at udnytte hinandens potentiale bedre og bruge det strategisk.

skabe et aktivt netværk, og på Spejdernes lejr talte jeg med to grupper, der havde draget nytte af Pias kendskab til grupper og enkeltpersoner i spejderarbejdet i Jylland.

Jette Tornvig Bak er gruppeleder i Hjallerup gruppe i Nordjylland, og jeg kommer uanmeldt forbi gruppens lejrplads lige til kaffetid. I Hjallerup er de glade for, at de fik mulighed for at træffe konsulenten personligt på lejren, og at hun selv tog initiativ til at komme, for ellers er det ikke sikkert, de havde fået taget kontakt.

gør, at hidtil usete muligheder dukker frem af tågen. I tilfældet Hjallerup har Pia sat en proces i gang, som har fået gruppen til at tænke på de store spejdere som en ressource, og som nogle, der kan påtage sig ansvar. Gruppen kan altså gøre noget ved ledermanglen ved simpelthen at organisere sig anderledes. Og hvem ved, hvad et sådant relativt simpelt tiltag kan føre med sig af nye tanker og initiativer? Og her kommer netværket også ind i billedet, for via Pia er Hjallerup gruppe nu blevet matchet med en 23-årig leder fra Vorup-Kristrup gruppe ved Randers. Den unge pige er alderspræsident i sin gruppe og har derfor helt aktuel erfaring med at håndtere netop udfordringen i at få helt unge ledere til at bære et stort ansvar i gruppen. Konsulenten har oprettet kontakten, og nu er det op til de to grupper selv at bruge hinanden til gensidig inspiration og udvikling. En tanke, der allerede har efterladt både nyt gåpåmod og inspiration hos lederne i Hjallerup.

De lykkelige Sabropiger

Sabropigerne er taknemlige for, at de kunne ligge i lejr med pigespejderne fra Christiansbjerg, men de ser frem til, at de igen kan tage af sted på lejr som en selvstændig gruppe. På billedet mangler den yngste Sabropige, 10-årige Karoline Engstrøm. De har italesat en mere klar arbejdsdeling, så de benytter sig af, at nogle er gode til at sætte sjove aktiviteter i gang for børnene, mens andre er gode til at give forældreinformation. Samtidig har de fået nyt gåpåmod og er allerede i fuld gang med at søsætte flere ideer til, hvordan de får flere medlemmer i gruppen. Kirsten og de andre ledere i Korsør er glade for, at der blevet ansat konsulenter til at understøtte dem i deres arbejde, og Kirsten pointerer, at det er værdifuldt, at der er nogle at ringe til, inden der er lukket og slukket i gruppen!

Matchmaking i Hjallerup En del af konsulenternes arbejde er at

22

Gruppens største udfordring er ledermangel, og det er svært at blive ved med at have kræfter til at kæmpe og kæmpe for at skaffe flere ressourcer, beskriver Jette. Samtidig er hverdagen travl, og man når aldrig at sætte sig og reflektere over spejdergruppens trivsel og udvikling, medmindre konsulenten selv indfinder sig på et tidspunkt, hvor gruppens ledere faktisk har tid og ro til at beskæftige sig med emnet. Det skete på Spejdernes lejr, og Jette fortæller, hvordan gruppen nu ved hjælp af en enkelt, endda uforberedt, samtale med Pia har fået nyt mod på spejderarbejdet.

Pia kommer udefra og kan se på gruppens sammensætning med friske øjne, og det

Jeg fortsætter min rundtur på lejren og vender indenom Christiansbjerg gruppe fra Århus. De huser nemlig de seks ualmindeligt taknemlige og eftertænksomme piger, der udgør Sabro gruppe vest for Århus. De seks spejdere, der er mellem 10 og 20 år, brænder for spejderarbejdet, men i to år har de kæmpet med den vægtige udfordring, at de manglede én til at løfte opgaven som leder i gruppen.

Ihærdighed og vilje til at forsøge sig med lederskab har dog holdt gruppen i live, og Judith Thykjær, 16, udtrykker, at ”vi har kæmpet og kæmpet, og vi vil kæmpe os op fra bunden.” Hun og tvillingesøsteren Michelle Thykjær har i den seneste tid været hovedansvarlige for gruppens program, men nu glæder de sig til at kunne slappe lidt mere af fra ansvaret. Der skete nemlig det, at de fik kontakt til Pia, og de unge piger fortæller opstemte om hin aften i juni, da Pia kom på besøg i gruppen og efter en snak med grupperåd og spejderpiger meddelte, at hun ville finde én, der passede til dem og tage kontakt igen. Nu har Pia via sit netværk fun-


det en leder fra Randers, der vil overtage lederansvaret for Sabropigerne.

Pigerne er lykkelige for, at der nu bliver pustet nyt liv i gruppen, men de agter ikke at ligge på den lade side af den grund. Dette er driftige unge piger, der ved egen og ved konsulentens hjælp vil fremad, opad og videre. De vil ikke bare overleve som gruppe men også have flere med, og de er rørende taknemlige over at kunne få hjælp til den udvikling af en landsansat konsulent.

Mødet med grupperne Pia smiler bekræftende ved min beskrivelse af Sabropigernes udtrykte lettelse og glæde over at have fået en ny leder. Det er rigtigt nok, at de er meget taknemlige, og de er derfor oplagte at bruge som optakt til en snak om mødet med grupperne. Ikke alle er så overstrømmende som de seks piger fra Sabro. Der er faktisk nogle, der er lidt skeptiske overfor konsulenternes rolle. En skepsis, der måske mest af alt er udtryk for, at lederne i nogle grupper er drænede og ikke orker nytænkning og initiativrigdom. Derfor er det også optimalt for Lene Gry og Pia, at de har kunnet møde mange grupper i løbet af Spejdernes lejr, så det første møde med konsulenterne blev en uforpligtende og i nogle tilfælde uplanlagt samtale, hvorudfra nye ideer og ny inspiration allerede er opstået. Både Lene Gry og Pia er enige om, at det er en fordel for dem i deres arbejde, at de begge kommer udefra og kan se på korpset og på grupperne med nye øjne og supplere med nye indfaldsvinkler og stille alle de dumme eller indlysende spørgsmål, som måske netop er dem, der sætter en sund og refleksiv proces i gang. Begge konsulenter nikker genkendende, da jeg spørger, om de har en følelse af, at de skal ses an i grupperne, før den vellykkede samtale eller workshop kommer i gang, og det bliver næsten et slags bevis på, at korpset er fyldt af livsduelige grupper, der værner om sig selv og ikke vil have noget trukket ned over hovedet. Derimod er der også masser af mulighed for udvikling og samarbejde, når den gode kontakt først er etableret.

Hjem med en fyldt rygsæk Spejdernes lejr er næsten slut, da jeg taler med Lene Gry og Pia. De har grønne uniformer på og kan snart sove ud efter deres første sommerlejr med De grønne pigespejdere. I løbet af ugen er de blevet klogere på korpset, og korpset er blevet klogere på dem, og når uniformen er vasket, rygsækken pakket ud, og afspadseringen afviklet, er de klar til at fortsætte arbejdet for spejdergruppernes trivsel og udvikling i samråd med de lokale ledere.

Korsør gruppe Læs mere på www.pigespejder.dk/korsoer eller scan koden herunder Gruppeleder i Hjallerup, Janne Tornvig Bak, holder øje med kaffevandet på spejdernes lejr. Hun er glad for, at konsulenten kiggede forbi under lejren, for hjemme i hverdagen er der tit for travlt til at reflektere over spejdergruppens tilstand.

Kontakt konsulenterne Tre gode råd fra konsulenterne til, hvordan man skaffer flere ressourcer: 1: Lav en rekrutteringsstrategi for, hvordan gruppen både her og nu og fremadrettet skal finde nye ledere.

2: Spørg ”den sidste tredjedel”. Undersøgelser viser, at ud af Danmarks befolkning er en tredjedel allerede involveret i frivilligt arbejde, en tredjedel er ikke interesseret i at blive det, og den sidste tredjedel er aldrig blevet spurgt. Find ud af, hvem den sidste tredjedel kunne være i jeres lokalområde og ret jeres hvervekampagner mod dem.

3: Vov at nytænke jeres gruppes organisering og struktur. Udfordr ”plejertankegangen” og vær åbne overfor at prøve nye metoder.

Har din gruppe lyst til at få sparring på den lokale udvikling? Konsulenterne kan nås på både mail og telefon, og de kører ud og besøger grupper over hele landet efter aftale.

Ring og få en snak om mulighederne eller for at få sparring på en konkret problemstilling.

Lene Gry er konsulent for Østdanmark og kan kontaktes på telefon 5170 9605 eller mail lgg@ pigespejder.dk Pia er konsulent for Vestdanmark og kan kontaktes på telefon 2225 6816 eller mail plf@ pigespejder.dk

23


Har du nogensinde sat ord på, hvad DIN største udfordring i dit pigespejderliv er? Hvis du ikke har, var det måske værd at prøve. På Spejdernes Lejr fangede NEKTAR en stribe grønne pigespejdere, som havde vidt forskellige svar på spørgsmålet. Læs med, og se, om du kan genkende deres udfordringer i dig selv.

Lise Jensen

Kristine Stub Precht

Pigespejderne i Horsens Min største udfordring er at få tid til alle de ting, jeg har lyst til at lave – for eksempel at planlægge ture og møder. Jeg kunne godt bruge 48 timer i døgnet. For tiden har jeg været nødt til at være ressourceperson for gruppens ledere. Jeg ser alle deres gode ideer og vil gerne være med til det hele, men mangler tiden til det.

24

Helle Bodi

Min største udfordring? En udfordring lyder jo på en måde som noget, der skal overstås. Min største udfordring har været, at jeg ikke kunne lade være med at være med. Når der har været noget udfordrende, skulle det prøves. Som fx at lave afslutningsbålet på landslejren i 1997. Gangen før var jeg med til at lave lejrbogen. I 2002 skulle jeg samle billeder ind og bearbejdede i alt 7000 billeder. Tilbage på min første lejr i 1962 blev jeg sat til at vise 23-årige Elisabeth fra Ghana hen til lejrens posthus. Jeg kunne jo ikke engelsk, så det var en stor udfordring for en 11-årig pige. Sådan har der været så meget udfordrende gennem mit livslange pigespejderliv.

Haubro Gruppe Jeg synes måske, den største udfordring er, at vi tilhører en lille spejdergruppe i udkantsdanmark. Når skolerne herude i de små byer lukker, vil pigerne ofte hellere gå til spejder med dem, de går i klasse med på skolen inde i Aars. Nogle af vores piger har haft veninder med til spejder herude i Haubro, men hvis de vil gå til spejder her, bliver det svært for deres forældre, som er vant til, at deres piger bare kan cykle til skole og fritidsaktiviteter. Det er kun i skoletiden, der kører bus til Haubro. Det er superhyggeligt at være en lille gruppe, men det kunne også være fedt at være flere. Hvis vi var flere ledere, kunne vi måske også nemmere skaffe flere spejdere og lavere federe ting.


Lone Overgaard Christensen

Viborg Gruppe Min største udfordring er, at mit pigespejderliv ikke er der! Jeg er ikke aktiv, så vi mødes et par gange om året og laver nogle ting og tager på lejre og ture. At være pigespejder har været en stor del af min opvækst, siden jeg var seks syv år. Det har givet rygrad og kompetencer, fx nu hvor jeg er blevet skolelærer og skal stå frem foran mange mennesker. Jeg er flyttet til et nyt sted og mangler det daglige spejderarbejde, at skulle til det ugentlige møde og at komme ud og lave fysiske ting. Det får man bare ikke selv gjort på samme måde som med spejderpigerne.

Johanne Burgwald

Haderslev Gruppe Her på Spejdernes Lejr er min udfordring lige nu at få en gruppe piger til at fungere uden den leder, der ellers er ansvarlig. Men ellers er min største udfordring, at jeg er passivt medlem i min barndomsgruppe, da jeg er flyttet fra Haderslev til København. Det er lidt af en udfordring at skulle finde en ny gruppe og komme i gang i den. På den ene side har jeg lyst til at blive i min gamle gruppe, men med tiden vil jeg gerne være mere aktiv end bare på lejre og ture. Måske er det lidt af en overvindelse at finde en ny gruppe, for det bliver jo ikke det samme. På den ene side vil jeg gerne prøve noget nyt; på den anden side vil det så være et endegyldigt farvel til min gamle gruppe.

Voxpop

Hvad er DIN største udfordring i dit pigespejderliv?

Maiken Baun Christensen

Hirtshals Gruppe Min største udfordring er at få fat i piger. Vi kæmper hårdt med håndbold og fodbold og andre sportsgrene. Det er irriterende og gør det svært at lave store ting med pigerne.

Tekst Marie Borregaard Vinther Foto Grete Fristrup

25


En bjergbestiger iblandt os Charlotte Romlund, medlem af hovedbestyrelsen og tidligere næstformand for De grønne pigespejdere, kan nærmest ikke få udfordringer nok. Ved siden af spejderarbejdet har hun endnu en spændende fritidsinteresse: Bjergbestigning. NEKTAR har bedt Charlotte fortælle, hvordan hun forbereder sig til at bestige et af verdens allerhøjeste bjerge.

Pr eparat ivos de Aconcagua

(– for ber edelser til Aconcagua

)

En eft erårsdag i 2011

Nu er beslu tningen tage t! - Jeg har book et mig ind på et hold , der skal best ige Acon cagu a i Arge ntin a i jan/feb. 201 3. 23 dage s bjerg tur med oplevelser og udfo rdringer i hjertet af Andesbje rgen e. Verdens højes te bjerg (6962m) uden for Hima laya og én af ”the seve n summ its”. Der er dejlig lang tid til, for det kræv er lidt forb eredelse både men talt og fysis k. Det er trod s alt 1000 mete r højere, end jeg tidligere har prøvet. Det er hove dudf ordr inge n på denne tur!

Feb rua r 2012

Så er der et år til! Har lige fået en sms fra Ann a-Lo uise (min datter) om, at hun klarede det - kom på topp en af Acon cagu a! Hvor fedt ! Men kan jeg klare det? Jeg er jo ikke helt ung længere. Godt jeg har gode oplev elser at træk ke på fra tidligere ture på bl.a. Kilim anja ro (Tan zani a) og Kala path ar (Him alay a). 70% ligge r i hove det(v iljes tyrk e) og 30% i bene ne (fys isk råst yrke ).

Ma rts 2012

Så er det forår, og lyset begy nder at give energi igen . Jeg er i gang med den fysis ke træn ing! Jo bedre ens fysis ke form er, jo bedre råst yrke er der at stå imod med , når den tynde luft sætter ind. Om jeg er bange for højde syge? Jo, det skal man have resp ekt for. Men jeg er ikke bange for alle de andre reak tioner kroppen give r, når man er i højde n - dem har jeg jo prøvet før. Og rammer højde syge n én, er der kun én kur – gå ned! Det er den risik o, man går med , at man så ikke kommer op i denn e omg ang.

26


Maj 2012

Hvor er foråret bare dejlig t! En god løbet ur tidlig t om morgene n i Vest skoven give r mas ser af gode natu rople velse r. Mas ser af energi. – Og så på arbe jde - på cyke l natu rligv is! Fam ilien syne s, det er lidt sejt, at jeg tage r afsted på en udfo rdre nde tur igen . Omvendt undl ader de helle r ikke at fortælle histo rier om min højde skræk og om, hvordan jeg næsten ikke kunne komme op i Eiffe ltårn et. Men jeg pleje r at sige, at bare der er fast grun d unde r fødderne , skal jeg nok kom me op - og der er vandrest i hele vejen til topp en af Acon cagu a.

Juli 2012

Arghhh, jeg har fået en løbes kade ! Har ikke kunne løbe i 4 uger ! Tiden går - og jeg må finde ud af, hvordan jeg kan træne uden at løbe. Men nu gælder det Spejdernes Lejr - der skal jeg nok få gået nogle kilometer hver dag. Sommers ovep osen er nok her den til de minus 30 grader venter vi med .

Aug ust 2012

Så løber vi igen ! Men jeg er noge t ydm yg. Kan jeg klare det? – Jeg kan jo altid bare tage ét skridt mere ! Men hvor for er det lige jeg vil afsted? Er det at komme på topp en? Min mor kan ikke fors tå det! Det vil selv følge lig være fedt at nå topp en! Men det er fakt isk ikke det vigt igste . Det er til gengæld oplevelsen af at have g jort sit yderste i et sam arbe jde med den gruppe, man er en del af, - og med de natu rbet inge lser, som vil hers ke på det sted og i den perio de, hvor vi er afsted. Det blive r supe r hård t men jeg glæder mig - jeg kan kun gøre mit yder ste!

Septem ber 2012

Så nu nærmer tiden sig, kan jeg mær ke. Det førs te forb eredelsesmøde står for døre n, og jeg skal møde de andre på holdet. Håbe r vi blive r et godt hold , der vil være gode for hina nden . Min udfo rdring lige nu er at skab e foku s på, at jeg skal bruge mere tid og ener gi på træn ing, og lyset begy nder lang som at fors vinde – øv! De næste måneder skal jeg have styr på alt udst yr. Det enes te, jeg virk elig mangler, er plas tstøvler ne, så jeg undgår fros tska der på bjerget - og et par ekst ra varm e luffe r.

Me n jeg glæder mig !

Mon hun klarer den? Læs med i næste nummer af NEKTAR og se, om Charlotte klarer sin udfordring og når sit mål om at stå på toppen af Aconcagua i Andesbjergene.

27


Hvis rosiner kunne tale… NEKTAR var med, da Højspænding inviterede til mindfulness på Herregården Selleberg. Her lærte deltagerne, hvordan indre ro og nærvær kan dæmpe stress, og hvordan man ved at bruge sine sanser kan lære at leve i nuet. Tekst og foto: Pernille Skovgaard Poulsen

S

olen skinner fra en næsten skyfri himmel, og det er et smukt fynsk landskab, der møder deltagerne på sommerens Højspændings arrangement om Mindfullness, der foregår på Herregården Selleberg. 23 deltagere er det blevet til på endagskurset, der er Højspændings hidtil hurtigst udsolgte arrangement. Det er pigespejder og psykolog Vibeke Bie, der i samarbejde med sin arbejdsplads Psykolog Centrum i Odense har arrangeret dagen.

28

Nærvær gennem mindfullness Deltagerne bliver vist ind i Herregårdens pejsestue, hvor psykolog Allan Bau Petersen er klar til at guide både pigespejdere og ikke-pigespejdere gennem en dag om mindfullness. Allan introducerer sig selv og dagens forløb. Han fortæller, at et typisk kursus om mindfullness forløber over otte aftener, og at dagens program derfor er et koncentrat. Derefter får deltagerne forklaret, hvad mindfullness er. Mindfullness handler om at være til stede og nærværende i den pågældende situation, hvori et menneske befinder sig. Allan forklarer, at mindfullness ikke er forbeholdt nogen bestemt, men at buddhis-

men beskæftiger sig meget med nærvær. Gennem mindfullness er det meningen, at man skal blive bedre til at skærpe sin opmærksomhed og indre ro. Ifølge Allan kræver det ingen forudsætninger. Mindfullness kan hjælpe mennesker med at træde ud af tankemønstre, og dermed gøre dem mindre sårbare. For når mennesker er styret af det, der går gennem hovedet i stedet for at forholde sig til det, bliver de mere sårbare. Deltagerne bliver præsenteret for syv grundholdninger i mindfullness, som er: venlighed, åbenhed, en begynders sind, tålmodighed, vedholdenhed, udholdenhed og mod til at være i det der er. Derefter får deltagerne stillet en opgave, hvor de skal være opmærksomme på disse syv grundholdninger.

En rosin er en rosin, eller er den?

Alle får lagt en sortbrun lille rynket genstand i håndfladen, og hurtigt identificeres genstanden som en rosin. Men øvelsen handler ikke om at identificere rosinen, men at opleve rosinen på en helt ny måde. Allan guider deltagerne igennem øvelsen. Først skal deltagerne blot kigge på rosinen, derefter må de skubbe til den med en finger og mærke på den stille og roligt. Herefter skal de tage rosinen op til øret og lytte til rosinen, der umiddelbart ingen lyd har, men trykker man let på den, kan man også høre den. Rosinen kommer også forbi næsen, og der duftes. Næste skridt er


blot at lægge rosinen på tungen og mærke den, og så langsomt skubbe den mod ganen, for til sidst langsomt at bide i den og smage på den. Da deltagerne efterfølgende skal fortælle om oplevelsen, er alle enige om, at den ene rosin havde en utrolig stor smag, som man sjældent oplever, fordi man ikke giver sig tid til at spise og smage ordentligt på maden. Samtidig kom de syv grundholdninger på prøve, især tålmodigheden blev udfordret, fordi tempoet var sat ned. Øvelsen viste samtidig, hvor vigtige sanserne er for mindfullness. Et væsentligt træk i mindfullness er nemlig at bruge sanserne frem for at analysere, dømme, planlægge, sammenligne og selvreflektere.

Meditation i det fri

Bag ved herregården er en stor have, som værterne har udlånt til dagens arrangement. Deltagerne har medbragt tæpper og liggeunderlag, og inden frokost er der tid til en meditationsøvelse i det skønne sommervejr. Efterfølgende har Vibeke sørget for picnickurve med særdeles lækkert indhold, der bliver nydt på græsset. Eftermiddagen byder på flere forskellige meditationspraktikker, både længerevarende og korte. Allan og Vibeke fortæller, at de i deres arbejde som psykologer bruger de korte meditationsøvelser mellem klienter for at rense hjernen og skærpe deres opmærksomhed og nærvær. I mindfullness meditationerne skal man være helt bevidst om,

hvad der foregår. Åndedrættet er et vigtigt redskab, og Allan kalder det et ”anker til nuet”.

Modefænomen?

NEKTARS udsendte har i tiden op til arrangementet bemærket, at mindfullness dukker op i utallige sammenhænge, fx vægttab og smertebehandling. Vi spørger Allan, om der er gået for meget mode i begrebet: Allan forklarer, at der i efterhånden mange år har været fokus på, at det ikke er sundt at stresse, og at mange er nødt til at stoppe op, og her er nærvær og meditation et rigtigt godt redskab. Videre fortæller han, at mindfullness er gennemundersøgt og veldokumenteret til at have rigtig god effekt på stressreduktion, forebyggelse af angst og depression, hvilket er en af årsagerne til, at teknikkerne bliver mere og mere udbredte indenfor psykiatrien og psykologien. Allan fortæller, at mindfullness er et af mange midler, og for ham er det ikke så vigtigt, hvad det hedder, bare det virker. Han understreger, at man ikke skal være fanatisk og meditere slavisk, men gøre det, fordi man har lyst, og så længe det virker meningsfyldt. I nogle perioder har man måske behov for meget, mens man i andre ikke har. Allan har selv en daglig meditationspraksis, fordi han har lyst, og fordi det bringer gode ting i hans liv.

sluttet af med en historisk fortælling om udviklingen på Selleberg Herregård. Gennem flere generationer er Selleberg gået i arv fra far til søn, og ejes i dag af Søren. Sørens far startede med at dyrke kirsebær, og da Søren overtog gården, fik han også interesse for de mørkerøde bær. Sørens interesse har dog ikke blot været at dyrke bærene, men også at udvikle forskellige kirsebærspecialiteter, som kan købes i specialforretninger. Desuden har flere dårlige somre betydet, at høsten har været dårlig, og Selleberg er derfor begyndt at kigge efter andre typer af aktiviteter, som fx mindfullness.

Selleberg Herregård

Dagen på Selleberg Herregård bliver

29


Balance i udfordringerne – eksperterne svarer

Vi kan ikke lev e uden udfordr inger, m ind i me en llem bliv så man e r der g liv, at de e af dem i vore s t kan væ re svær finde ba t at lancen. NEKTAR har spu eksperte r om, hv rgt tre orfor vi brug for har ud – og hvo fordringer i live t rdan vi kan sør for at fin g e de så der ik en balance, ke blive r for mange af dem.

Kvinder er særligt udsatte Ifølge Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil 2010 svarer 13,1 procent af de 94.000 kvinder, der har svaret, at de føler, at problemerne ofte eller meget ofte hober sig op, så man ikke kan magte dem. For mænd gælder det 8,6 procent. 15,3 procent af de danske kvinder svarer, at de ofte eller meget ofte føler sig stressede eller nervøse. 9,8 procent af de danske mænd svarer det samme. Kilde: sundhedsprofil2010.dk

30


Kend dit eget udfordringsniveau

Coach og forfatter

Sofia Manning Tekst Louise Andreasen

1

Hvorfor har mennesker brug for udfordringer?

Faktisk har en tredjedel af os lidt mere brug for udfordringer end andre. Omkring 30 procent motiveres nemlig bedst af modstand og af, at andre siger, ”det kan du ikke”, og er sådan en slags Rasmus Modsat-typer. Det svarer lidt til at sige til et barn mellem tre og fem år, at det ikke selv kan tage sin flyverdragt på, og så kan det pludselig godt. Man kalder også den slags mennesker for nej-mennesker, og det er værd også at huske på, når man arbejder med unge, som ofte bliver misforstået. De bliver set som besværlige, men i virkeligheden handler det bare om, at man ikke motiverer dem på den rigtige måde. Hvis man forsøger at motivere et nej-menneske ved at sige: ”Jeg tror på, at du kan klare det”, vil hun snarere blive forvirret og blot tænke: ”Ja, det ved jeg da godt.” Vi udvikler os på kanten af vores komfortable zone. Hvis vi bliver i den zone for længe, bliver vi dovne og mister energien og håbet om, at der skal ske noget nyt. Udviklingen handler om, at vi skal udfordres lidt mere end der, hvor vi er. Derfor er det godt at kende sit eget udfordringspunkt og vide, om man bliver bedst motiveret af at få støtte og ros – eller om det er modstand, der motiverer os. De to ting ligger i hver sin ende af en skala, som det er godt at kende sin egen plads på.

2

vad sker der, hvis man får H for mange eller for få udfordringer?

For mange udfordringer kan medvirke til, at man giver op, og det kan i værste fald give dårligere selvtillid, hvis man gang på gang får stillet udfordringer, som man ikke tør kaste sig ud i. Hvis man selv er drevet af udfordringer,

skal man være opmærksom på, at man ikke tillægger eksempelvis sine børn det samme behov for udfordringer og bliver ved med at presse på for, at de skal kaste sig ud i noget, der måske slet ikke er dem. Får man derimod for få udfordringer, ender man i sådan en mellemtilfredshed, hvor man har følelsen af, at det hele går lidt i stå. Tidligere kaldte man den slags for en midtvejskrise, men nu ved man, at det kan opstå alle steder i voksenlivet. Det er her, man måske kommer til at spise lidt for meget chokolade og drikke lidt for meget rødvin. Selv om kæresten, jobbet og huset for så vidt er godt nok, er man faldet i søvn rent mentalt, fordi der ikke længere er noget, der vækker en. Her kan en udfordring være det, der skal til for at vække en igen.

3

vordan finder man balance, H så livet ikke bliver for udfordrende?

Det vigtigste er at finde sit eget udfordringspunkt, altså blive klar over, hvor man er på skalaen mellem at blive motiveret af støtte eller modstand. Stil dig selv spørgsmålet: Motiveres jeg bedst af at få at vide, at jeg er god nok, eller når jeg møder modstand? Det er virkelig meget forskelligt fra person til person og handler om, hvem man er som menneske. Den bedste måde at passe på sig selv er at mærke efter, hvad man føler og at kommunikere det klart til sine omgivelser. Et tegn på, at man er for udfordret, er, at man vågner om morgenen og ikke har lyst til at gå i gang med dagen. Hvis det sker flere dage, er det tid til at gøre noget ved det – typisk ved at aflyse ting og rydde kalenderen. Der sker ofte det, at man bliver mere respekteret af chefen eller sine omgivelser, når man kommunikerer et nej eller

siger, den udfordring har jeg ikke lyst til. Lær at lytte til dine signaler, så du kan mærke efter i det øjeblik, du bliver spurgt. Hvis du mærker et nej til opgaven inden i, så sig nej. For hvis du gentagne gange siger ja, selv om du mener nej, så lærer du gradvist din krop, at det er ok at overhøre dens signaler – og at du ikke tror på det, du mener. Du træner med andre ord dig selv til ikke at tro på dig selv. Det vigtigste er netop at mærke efter i kroppen. Hvis du har lyst til ting – det du gør på dit arbejde eller i dit frivillige liv – så har du ramt et godt udfordringsniveau og er lige der, hvor du skal være. Hvis du derimod i mere end en uge mærker, at du ikke har lyst, så er det tegn på, at du skal prøve at sortere lidt ud i nogle af udfordringerne.

Sofia Manning er coach, kursusleder og forfatter samt medstifter af firmaet Manning Inspire, der uddanner coaches.

31


Udfordringer er en del af vores eksistens

Psykolog

Allan Bau Petersen Tekst: Pernille Skovgaard Poulsen

1

vorfor har mennesker brug H for udfordringer?

Mennesker har brug for udfordringer, for at vi kan føle os i live, det er en del af vores eksistens. Når vi flytter vores grænser, udvikler vi os. I forhold til tidligere er livet blevet let, og vi skal ikke kæmpe for overlevelse og videreførelse af slægten på samme måde som tidligere. Samtidig kan vi forholde os til katastrofer. Derfor bliver andre slags udfordringer en kompensation, som får os til at føle os i live.

2

vad sker der, hvis man får H for få eller for mange udfordringer?

Hvis man får for få udfordringer, falder man sammen rent eksistentielt. Hvis man får for mange, bliver man stresset, og kroppen danner kortisol, så kroppen på sigt bliver skadet.

3

vordan finder man en baH lance, så livet ikke bliver for udfordrende?

Ved at være i god balance med sig selv, som fx mindfulness. Samtidig er det vigtigt mennesker imellem at have tillidsfulde forhold og afstemme forventninger med hinanden. Endvidere skal man mærke efter, om en situation er gavnlig for en selv, for nogle gange bliver det for meget.

32


Skab balance mellem krav og ressourcer

Erhvervspsykolog

Karen Gaardsmand Tekst: Marie Borregaard Vinther

1

Hvorfor har mennesker brug for udfordringer?

Selve trangen til at søge udfordringer tager afsæt i grundlæggende personlighedstræk, dog er behovet for at udtrykke det individuelt. Faktisk er det træk, som kan spores helt tidligt i barndommen - det kaldes et endogent træk. Observerer man børn, vil man kunne se, at nogle har trangen til at udfordre så at sige alt, mens andre putter sig mere og undgår udfordringer. Endogene træk er ikke kontekstbestemte, og vi møder verden med disse træk. Her kan trækkene så blive stimuleret eller det modsatte. Hvis man dertil er en ekstrovert, altså udadvendt person, accelererer trangen til udfordringer yderligere. Modsat ses det ofte, at har man været et forsigtigt og måske genert barn, vil man i voksenlivet være mere tilbageholdende i forhold til at søge udfordringer. Søger man udfordringer har man ofte et højt aktivitetsniveau, man er præstati-

onsorienteret, og man oplever en følelse af kompetence, når man har mestret en udfordring.

hvis man ikke udnytter sit fulde potentiale, kan man få en oplevelse af, at det, man gør, ikke er godt nok.

2

3

vad sker der, hvis man får H for få eller for mange udfordringer? Hvis der bliver for mange udfordringer i livet, kobles der andre personlighedstræk på adfærden. Hvis man fx er meget samvittighedsfuld, ærekær, pligtopfyldende, ordholdende, selvdisciplineret, loyal og dertil har det træk, der kaldes ”ordentlighed”, det vil sige, at man har brug for struktur og organisering omkring sig, får man et problem. Problemet opstår, fordi man hele tiden vil forsøge at kvalitetssikre, og det tager tid. Så oplever man, at tiden ikke slår til, eller man rammes af, at kvaliteten ikke er på det niveau, som ambitionerne fordrer. Mange og store udfordringer i kombination med høje egenkrav er en hidsig cocktail, og alle de førnævnte dyder kan blive en akilleshæl, når udfordringerne er for mange. Får man omvendt for få udfordringer i livet, er der undersøgelser, der peger på, at man kan få en selvværdsproblematik, hvis man ikke bruger sine kompetencer. Bruger man for eksempel ikke sin akademikerhjerne, vil man begynde at byde under på udfordringer. Tilsvarende vil en kunstnerprofil, der ikke får udtrykt sig kunstnerisk, opleve, at der går inflation i vedkommendes tænkning, men desværre i nedadgående retning. Kort sagt,

vordan finder man balance, H så livet ikke bliver for udfordrende?

Det forholder sig sådan, at den rigtige mængde udfordringer sikrer man ved at finde ligevægt på vægtskålene ”krav” over for ”ressourcer”. Krav skal forstås som både indre og ydre krav. Det er vigtigt at tænke ”ressourcer” som det at have indflydelse på kravene, altså hvor meget indflydelse har jeg, eller tager jeg i forhold til de krav, der stilles? Mennesker med et træk, der kaldes ”eftergivenhed”, søger sjældent at få indflydelse. Man viger, når nogen er mere dominerende eller konkurrerende, end man selv er. Når mennesker rammes af stress eller udbrændthed, hører man dem ofte give udtryk for, at de ikke havde indflydelse på mængden af opgaver, tid, tempoet etc. Her er det gode spørgsmål: ”Kunne du have påvirket graden af indflydelse”? Hvis man evner at finde balancen mellem den mængde krav og den mængde indflydelse, man søger at få, bliver udfordringerne sjældent et problem.

33


Udfordringer - der kan mærkes

Husk, at der også findes udfordringsmærker for spi rer og grønsmutter. Mærkerne er inddelt i kat egorierne: Den seje, den modig e og den nysgerrige. Find dem på pigespejder.d k under ”for pigespejdere”.

Som grønne pigespejdere skal vi tilbyde medlemmerne unikke, udfordrende og indimellem grænseoverskridende udfordringer. Derfor blev de gamle mærker til uniformen for to år siden afløst af udfordringsmærkerne, der sikrer udfordringer og udvikling til alle fra spirer til seniorer. NEKTAR har bedt fire grønne pigespejdere fra Gladsaxe Gruppe anmelde nogle af de udfordringsmærker, de har taget. Det har vi spurgt om: 1. Hvad var sjovest ved at tage dette mærke? 2. Hvor udfordrende var mærket? 3. Hvor mange trekløvere ville du give mærket på en skala fra 1-5?

REDOK

Anna Vera, 12 år 1. Det sjoveste ved tage mærket var nok at prøve noget nyt, jeg nok ellers ikke ville have prøvet. 2. Det kunne godt være lidt mere udfordrende - men det var sjovt. 3. På en skala fra 1-5 vil jeg sige 3,9.

34


Tekst og foto: Caroline Trinskjær

ILDMAGERE Camille, 13 år

1. Jeg synes, det var sjovest, da vi var udenfor med en stofbold, der var vædet i sprit. Det var sjovt at kaste den mellem os og se, hvor hurtigt vi kunne få den rundt mellem os. 2. Jeg synes, det var et af de mest udfordrende mærker, der har været, fordi jeg har rimelig langt hår, og det ville jeg ikke have brændt af. 3. Jeg ville give mærket omkring 4 trekløvere, fordi det var rigtig sjovt at tage mærket, og jeg fik brudt nogle grænser undervejs.

GRÆNSEBRYDERE Emmeli, 14 år

1. At prøve at være blid... det var ret komisk. 2. Det var lidt udfordrende, men det var ikke det værste. 3. J eg vil give 4 trekløvere, fordi det var meget sjovt og lidt udfordrende.

SKÆBNESPIL Karoline, 14 år

1. Jeg er ikke sikker, men jeg tror, at det var, da vi lod tegningerne bestemme, hvad vi skulle. 2. D et var lidt svært, men sjovt. 3. J eg vil give mærket 5 trekløvere.

35


Fra en hvisken til O et rab!

STOP VOLD – den største wagggs kampagne nogensinde Af Vibeke Bie Hansen, træner i Stop Vold kampagnen, og Julie Fink, involveret i kampagnen via WAGGGS Europe.

36

F

rom a whisper to a shout! Stop the Violence – Speak out for girls’ rights! (Oversat: Fra en hvisken til et råb! Stop Volden – Værn om pigers rettigheder). Sådan lyder mottoet for den nye storstilede kampagne fra pigespejdernes verdensorganisation WAGGGS. Kampagnen udspringer af en medlemsundersøgelse fra 2010, der viste, at netop vold mod piger og unge kvinder er et emne, mange unge medlemmer er stærkt optaget af. Vold mod piger og kvinder er et globalt problem – som ikke kun de andre lande kæmper med. Fra tidligere danske undersøgelser ved vi bl.a., at 2.000 kvinder og 1.800 børn hvert år registreres på landets krisecentre. 21.000 børn lever i voldelige hjem. Og 28.000 piger og unge kvinder udsættes for kærestevold. Stop Vold kampagnen er den første internationale kampagne, der sætter direkte fokus på alle de former for vold som piger og unge kvinder udsættes for i Danmark og i resten af verden.


l De gronne pigespejdere er med!

D

ele af kampagnen er udviklet i samarbejde med UN Women, og i april i år lancerede WAGGGS første version af selve aktivitetsmaterialet til de 25 lande, der er med i kampagnens pilotprojekt. De grønne pigespejdere var med, og i disse måneder afprøves anden version af materialet i en af vores største grupper, Haderslev. Når evalueringen af piloten er ovre i november / december, udarbejder WAGGGS’ medarbejdere den endelige udgave af materialet, der forventes at blive lanceret i en dansk oversættelse sommeren 2013. De grønne pigespejdere er også repræsenteret ved Julie Fink i WAGGGS Europes arbejdsgruppe, der afholder ledertræning om kampagnen i december i Belgien. Nationalt står IC’er Charlotte Hjort i spidsen for projektet.

Hvorfor en kampagne om at stoppe vold mod piger og kvinder?

F

ordi vi skal… Fordi vi kan… Fordi piger er nøglen… Fordi piger og unge kvinder har sagt det er vigtigt… Fordi uddannelse er vigtigt… Fordi ingen andre gør det… Fordi De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold! Se mere på www.stoptheviolencecampaign.org

Spejdernes Lejr

Vi vil selv lære at sige fra og hjælpe andre med at gøre det samme!” ”Vi vil sprede de foruroligende fakta og på den måde starte debat og oplysning.” ”Vi vil gøre verden opmærksom på, at ALLE er lige og at ingen er mindre værd end andre!” ”Jeg vil fortælle piger om spejderbevægelsen, så de kan få et fællesskab hvor de kan støtte hinanden og lære at sige fra.” ”Vi vil sælge smykker og kage så vi kan skrabe penge ind og donere dem til Mødrehjælpen!” ”Jeg vil snakke med statsministeren og FN om at få en lov mod vold og hjælpe med at kvinder kan gå sikkert på gaden.” Dette er nogen af de mere end 100 løfter, som patruljer og enkeltpersoner gav ved Stop The Violence-aktiviteten på Spejdernes Lejr. I et telt på Spejdertorvet kunne lejrdeltagerne blive klogere på kampagnen og de alvorlige fakta, som ligger bag, og komme med et bud på, hvordan man selv kan være med til at gøre en forskel.

37


boganmeldelse

Must-read – for grønne pigespejderledere

Tekst: Birgitte Gussenhoven Eriksen Foto: PR

– titlen refererer til de småkager, som amerikanske pigespejdere sælger for at tjene penge (som vi laver loppemarkeder osv.). En fordom om pigespejderne er, at ”de er sådan nogle søde små piger, der sælger småkager”. Men hvad almindelige mennesker ikke ved er, at småkagesalget er en million forretning med et professionelt træningsprogram, der lærer hver enkelt pige forretningskompetencer mv., og at småkagerne er et af de bedst kendte brands i USA. Samtidig er ”tough cookie” et udtryk på amerikansk, der frit kan oversættes til ”hård banan”. Bogen handler egentlig om organisationens arbejde med at vende et faldende medlemstal, at revitalisere pigespejderne i USA. Men samtidig får Kathy Cloninger på sober og overbevisende måde beskrevet, hvorfor vi (pigespejderne) er til, hvilken betydning GSUSA har i pigers og kvinders liv og samfundets behov for det ledelsespotentiale, piger og kvinder udgør. Selvfølgelig er piger og drenge forskellige – gudskelov for det. Problemerne kommer, når man går fra ”det man ser”, når man kigger på drenge og piger (beskrive) til ”det man bør ser” (foreskrive) uden at lægge mærke til det. Kathy giver en række eksempler på, hvordan den linje overskrides, uden at vi selv lægger mærke til det. Et eksempel er et stort legetøjsfirmas katalog. Her havde professionelle markedsføringsfolk sammensat kataloget ud fra analyser af forældres opfattelser af deres egne børn. I kataloget var der 50 billeder af drenge, men kun 23 af piger. Næsten alle drengene legede aktivt i billederne, mens en tredjedel af

38

pigerne sad passivt og så på legetøjet. Intet af det tekniske legetøj var afbilledet med piger. Kathy kunne ikke genkende legetøjskatalogets forskel i aktivitet og i nysgerrighed fra sit spejderarbejde og spørger: Ved legetøjsfirmaet, at deres katalog viser et så skævt billede af drenge og piger? Og hvis skævheden er baseret på forældres billeder af deres egne børn, hvad betyder det så for den måde, piger vokser op på? Kathys pointe er, at i alle former for medier mv., hvor vi udtrykker begrænsede forventninger til piger, har vi som samfund travlt med at tale til piger i stedet for at lytte til dem. GSUSA har siden 1989 lyttet til piger og lavet analyser af både pigers og drenges holdninger til sig selv og deres omverden samt deres oplevelse af tilværelsen. Det har i den grad gjort de amerikanske pigespejdere til eksperter på piger! GSUSA ved f.eks., at piger – uanset deres vægt – har et forkert billede af, hvordan de selv ser ud. Piger opfatter modeller som urealistisk tynde, men indrømmer samtidig, at de sammenligner sig selv med mediebilledet. Det giver lavt kropsligt selvværd og kommer til udtryk som anoreksi, destruktiv adfærd mv., og det smitter til andre dele af pigers liv og betyder, at piger ikke har høje forventninger til deres egen formåen. Og det har samfundet måske heller ikke? I en anden undersøgelse fandt pigespejderne, at piger og drenge med de samme evner og karakterer i matematik og naturfag i folkeskolen har vidt forskellige billeder af, hvad deres


“Tough Cookies”

af Kathy Cloninger, CEO, Girl Scouts of the United States of America (GSUSA)

Tough cookies er sådan en bog, der på fantastisk vis beskriver samfundets brug for pigespejdere, og hvad det er, vi kan og gør, der forandrer vores piger, og den verden vi lever i. kundskaber kan bringe dem. Drengene kan se sig selv som læger og pigerne som sygeplejersker – og pigerne har det samme billede – på trods af at de begge to har samme forudsætninger. Det mest overraskende var, at de voksne – altså lærerne, som omgav de unge - havde samme skæve opfattelse af, hvad henholdsvis drenge og piger kunne blive til. Denne erkendelse har været afgørende for GSUSA. Pigespejderne tror på piger som ledere og har derfor sat det som deres kerneopgave at udvikle pigers ledelseskompetencer. Og GSUSA er overbeviste om, at udfoldelsen af pigers ledelsespotentiale er en afgørende faktor for at forandre samfundet. De frivillige lederes egne ledelseskompetencer skal styrkes, og

det samme gælder ledernes muligheder for at være rollemodeller for medlemmerne. GSUSA har lavet en række tiltag, der på mange måder ligner den forandringsproces som De grønne pigespejdere har gennemgået: Ny geografisk struktur, en revitalisering af programstof og et dyk ned til pigespejdernes rødder i en protest mod tingenes tilstand på ligestillingsfronten. Samtidig har GSUSA sat stærkt ind på at styrke relationer til tidligere pigespejdere, der er klatret op i samfundets hierarki - der er stærkt behov for, at kvinder taler højt om de kompetencer, de har med fra deres spejdertid – samt øget fokus på organisationens finansiering. Her er jeg sikker på, at vi kan lære noget af vores søstre ”over there”. Hvis jeg har 6 mulige stjerner, så får bogen alle 6. Et must for enhver grøn pigespejderleder!☺

Danske eksempler Legetøj Hvis du tjekker danske legetøjskataloger fra 2012 (eksempelvis fra Bilka), vil du se nøjagtig samme tendens i Danmark, som med det amerikanske legetøjskatalog! Tjek selv på dette link: http://viewer.zmags.com/publication/8cf5 fd6f#/8cf5fd6f/1 Kvinder i film I perioden 2009-2011 havde 37 nye danske film mænd i hovedrollen, mens kun 19 havde kvinder i hovedrollen. 15 film havde både mænd og kvinder i hovedrollerne. Kilde: www.ekkofilm.dk

39


Tør du spille Gå Må man smide en leder i seng? Og ved du, hvornår det er på tide at sige godnat? På Unglederkurserne har det siden 2011 været muligt at smide sig selv eller sine nærmeste lederkolleger i seng, når energiniveauet var så lavt, at hverken mad, sukker, kaffe eller andre stimulanser end en god nats søvn ville få det op igen. Ideen med Gå-i-seng-kortet kommer fra Hvalsø Gruppe, der på baggrund af flere sommerlejre med lederkonflikter og

overanstrengelse tog på FDF landslejr i 2011 med fokus på ledervelvære og overskud. Der var ikke noget konkret kort, men det var muligt – og tilladt – for alle i ledergruppen at trække ”gå-i-seng-kortet”, når man var så udkørt, at resten af dagens aktiviteter, eller bare lejren i det hele taget, ikke ville blive nogen god oplevelse hverken for lederen selv eller de andre i gruppen, hvis ikke man fik en velfortjent lur. Resultatet var gladere ledere med meget mere overskud hele lejren igennem. På Unglederkurset i efterårsferien 2011 blev kortene så rent faktisk fremstillet og medbragt til hele staben, da Lise Neidel fra Hvalsø var med i projektgruppen og viderebragte ideen, og det har været en del af Unglederkonceptet siden. At kunne trække kortet betyder, at stabsfolk og projektgruppefolk under kurset, hvor alle forventes at give sig selv 110 % og ’være på’ hele tiden, har lov til at lytte til sig selv og sin krops behov, så det ikke munder ud i stress og

Tekst og foto Lise Neidel

40

overanstrengelse. Det er også et konkret redskab til at udvikle og afprøve sig selv og sine egne grænser som leder, så man bedre er i stand til at klare det arbejds- og energiniveau, der som regel er forbundet med at stå i spidsen for store arrangementer. Når alle i en ledergruppe ved, at kortet findes og må bruges, fjerner det også frygten for ikke at slå til eller ikke at kunne overskue situationer, for der er ingen, der tager det ilde op, hvis en i gruppen har brug for at gå tidligt i seng eller bare tage en middagslur. Det er faktisk en stor fordel, at den enkelte leder kender sine egne grænser og behov - og så er veludhvilede ledere jo også altid i bedre humør, mindre vrisne og har mere overskud. I særlige tilfælde kan kortet også spilles til en lederkollega, som måske ikke selv kan se, at det ville være på tide med en lur – men det er en god idé at aftale på forhånd, hvem der må sende hvem i seng. Inden for Ungleder hedder det en squash-buddy. Altså en person der tager én i enrum, slår igen og som man kan tåle slag fra, og som man vil lytte til, hvis vedkommende siger, man skal gå i seng. For det er klart, at det bestemt ikke er hvem som helst, der kan sende en voksen leder i seng, og det kan nemt have modsat effekt, hvis kommandoen kom-


-i-seng-kortet? mer fra den forkerte (tænk bare – uden sammenligning i øvrigt! - på teenagere vs deres mødre fx).

Sagt om kortet

Hos De grønne pigespejdere er det ret almindeligt, at vi betragter os selv som SuperWomen – og det er vi også! – men det er bare ikke altid, vi kan være det hele tiden. På Ungleder hedder det, at man hellere skal være 100 % på 80 % af tiden end omvendt, og her hjælper det lille grønne kort til – hvad enten det er nødvendigt at trække eller ej..så nu er det op til dig, om du tør trække det næste gang, du er på lejr?

Fakta Gå-i-seng-kortet Må spilles til sig selv eller af en man har givet lov. Squash-buddy En person man kan tåle slag i enrum fra, altså en man vil lytte til, hvis vedkommende siger, at det er på tide at gå i seng… Kun en squash-buddy (man kan godt have flere) kan/må spille kortet til én.

Helena Daugaard Rasmussen Kursusleder på Ungleder3, til daglig i Slagelse gruppe: Jeg forstår at få mig selv ud af de situationer, hvor jeg ville have ageret som en dårlig leder overfor pigerne: Når jeg er træt, bliver jeg mere sur og irritabel og lærer ikke ret godt fra mig. Så ved at vide det og give mig selv kortet eller andre giver mig kortet i situationen, så bliver jeg en bedre leder. Annika Mærsk Juniorstab på Ungleder1, til daglig i Taastrup gruppe: Det er godt for andre, for når man er overtræt, er man ikke til at holde ud at høre på. Charlotte Smil Carstensen Projektleder på unglederkurserne i uge 42, til daglig i Skt. Jacob gruppe: Vi bruger ”leg som metode”, når vi har et kort i stedet for at have aftalt, at man godt må gå i seng. Det gør det lidt mindre farligt og højtideligt.

41


Det sukkersøde ledermøde

K

an det virkelig passe, at ansvarlige ledere, der er rollemodeller for børn og unge forvandler sig til sukkergrise, når vi er på kurser eller holder ledermøder? NEKTAR-redaktionen inviterer alle med en holdning til emnet til at blande sig i debatten. Mmmmm. Jeg har stadig sådan en blød karamelsmag i munden af den vaniljefudge, jeg kværnede for et øjeblik siden. Hvad med dig? Tygger du på noget, som vækker jubel hos Karius og Baktus? - Hvis ikke, så er det nok, fordi du ikke er på spejderkursus, mens du læser dette. Arh, det er vist lidt sat på spidsen. Men ikke, hvis man skal tro NEKTAR’s hemmeligt udsendte slikspioner, som igennem det seneste års tid har luret på bjergene af sukkersød proviant, som vi åbenbart har det med at slæbe med os, når vi skal på kursus, på lejr eller til møde. Slik hører sig til Første gang en slikspion prikkede til mig og spurgte, om det ikke var lige rigeligt med alt det slik, som pigespejdere har det med at køre ind, blev jeg noget overrasket. Hun er først kommet med hos De grønne pigespejdere som voksen og er fri for at slæbe

42

rundt på “Plejer”. Men for mig, der allerede har syet en lille guldstjerne på uniformen, var det ikke noget, jeg havde skænket en tanke. På en måde er det bare lige så stille blevet en indgroet del af spejderiet. Sådan har det været, siden vi som smutter målte soveposernes kvalitet på størrelsen af en eventuel sidelomme, også kendt som sliklommen. Her lå de søde sager og ventede, så vi rigtigt kunne hygge os med spøgelseshistorier og guf, når vi var kravlet i poserne. Først når man har prøvet at vågne op med et halvtopløst salmiakbolsche i kinden, fornemmer man, at det måske ikke er verdens bedste idé. Som tiden går, tager den ene lakridsstang den næste, når regn og kulde og voksende søvnunderskud på lejre, hikes og weekendture får vanen med at kickstarte energiniveauet med et skud sukker til at gro fast. Derefter virker det helt naturligt også at supplere ledermødet med alt godt fra godteposen. Søde vaner Ikke engang, når jeg brækker en plade chokolade i stykker og fylder den i en skål og serverer den på redaktionsmødet sammen med lakrids og vingummier, tænker jeg over, at det skulle være noget særligt. Hvor mærkeligt ville det ikke være med et møde uden slik? Og hvis nogen ikke er glade for lakrids, skal der da være lidt andet, de kan vælge imellem. Måske er det heller ikke så meget sukkerindtaget, der er problemet. Men derimod mængderne, der nu og da kan virke helt ude af proportioner. Så var det, at vi i redaktionen besluttede at sende slikspioner ud for at kigge sig omkring. På bordene på Nyborg Strand sås bjerge af snolder stablet i de kasser, man normalt tager et par stykker af til sin bland-selv-pose. På andre kurser var det muligt at bestille næste dags slikration på en udførlig bestillingsseddel. Og ja, selv på redaktionsmødet var der som nævnt godt med


foder til den søde tand. Desuden har vi på redaktionen enkelte gange modtaget henvendelser fra forældre, der mener, at diskussionen af passende beløb til at købe slik for er vokset ud af proportioner på informationsmøderne før de årlige sommerlejre. Også dette år var det tydeligt, hvordan de små poser med sprøde, spæde gulerødder var i overhængende risiko for at lide druknedøden mellem metervise hylder af chips, chokolade og slikposer i alle afskygninger i supermarkedet på Spejdernes Lejr. Bland dig i debatten Men kan det virkelig være rigtigt, at vi hverken kan eller vil undvære slikposen, når vi er til spejderarrangementer? Og forvandler vi os til ulidelige helsefanatikere, der skræmmer alle bort med prædikener om fuldkornets velsignelser ved at foretage et eftersyn af vores sukkerindtag? Næppe. Måske er det på tide at rejse en debat om, hvilket signal det sender, når vi som de rollemodeller, vi bryster os af at være, viser, at udfordringer også kan bestå af, hvor mange poser haribo, vi kan indtage i løbet af en enkelt aften. NEKTAR vil derfor gerne slå et slag med sukkerstokken og opfordre alle, der har en mening om emnet til at blande sig i debatten. Er I for eller imod slik og søde sager? Og hvad er egentlig en passende mængde?

Skriv til la@pigespejder.dk og giv jeres mening til kende. Vi glæder os til at høre fra jer!

Tip

r I måler på, hvor Afhold en forsøgslejr, hvo sne, børn og unge mange gram sukker I vok spiser på en dag. g? I Kan holde jer på 45-50 ker, så ”mætter” Hvis I spiser for meget suk den varierede kost, det og tager pladsen fra stedet. Dermed får som I burde have spist i er og mineraler, som kroppen ikke de vitamin fungere godt. den har behov for for at

43


Fem skarpe til rejseholdsmedarbejder fra Alt om kost En ting er, at man kan have en holdning til indtaget af slik, en anden ting er, hvad fagpersonerne siger om emnet. Vi har spurgt Karin Smedegaard, professionsbachelor i ernæring og sundhed og rejseholdsmedarbejder på Fødevarestyrelsens Alt om kost rejsehold om, hvad vores indtag af sukker er et udtryk for.

1

Hvad er det, der gør, at mange af os ser det som en selvfølge, at der skal slik på bordet, når vi er på kursus med spejderne? Alle mennesker har vaner og gør ting uden at tænke nærmere over det. Spejderne har lige som mange andre tillært sig den vane, som det er, at koble hygge med slik. Det er lige som, når små børn kobler Disney Sjov sammen med, at de skal have en slikpose. Hjernen tænker ikke nærmere over det, det er bare noget, man gør, fordi det hører sig til.

2

Hvilket signal sender det i en børneog ungdomsorganisation, at bordene bugner af slikposer på kurser og andre lederarrangementer? Det sender et signal om, at det er sådan ”vi ledere hygger os, når vi er sammen”. Børnene og de unge ser, at det er det, som hører sig til på et kursus eller et ledermøde, og de vil forvente det samme, hvis de selv en dag bliver ledere. Slik er et ”must”, når vi har ledermøde.

Vær jeres evidst ansvadrbørb n og unge at gøre, er

Når man har me sen er sig sit det vigtigt, at man som vok at fastholde de til r lpe ansvar bevidst og hjæ er. van gode restyrelsens Alt Karin Smedegaard, Fødeva eho om kost rejs ld.

44

Derudover spejler børn og unge sig naturligt i de voksne for at lære af dem. Det betyder, at I ledere som rollemodeller og forbilleder har stor indflydelse på børnene og de unge. Derfor skal I være bevidste om jeres egen adfærd og om, hvilke vaner I ønsker, at spejderne skal have.

3

Som frivillige ledere har vi ofte et tætpakket program med mange opgaver og udfordringer. Hvad betyder det, at vi henter lidt ekstra energi i form af sukker? Selv om I har et tætpakket program med mange opgaver og udfordringer, så betyder det jo ikke, at I øger jeres energibehov med det dobbelte. I øger selvfølgelig jeres behov for energi, men råderummet til de sukkerholdige fødevarer bliver ikke væsentlig større. Der er jo ikke tale om, at I løber et maraton, når I er på spejderlejr. Sukker skal indtages i begrænsede mængder, og det er ikke noget, som kroppen behøver - men et behov, som man skaber.

4

Karin, du har jo selv været spejder som barn. Måske husker du, hvor hyggeligt det var at have en pose slik med på lejr, hvor man jo også får en masse motion. Hvad er egentlig problemet med det? Det husker jeg godt. Og det er også rigtigt, at børnene får meget motion, når de er på spejdertur, hvilket er rigtig godt for dem. Men fordi de får mere motion, så betyder det ikke, at de kan øge deres energiindtag væsentligt. Det er sådan, at sukker fra f.eks. slik og sodavand eller saftevand kun indeholder energi (kalorier), i modsætning til f.eks. frugt, som ud over dets naturlige sukkerindhold også indeholder vitaminer og mineraler. Hvis maden indeholder for meget ren sukker (mange tomme kalorier), så mætter det børnene, og samtidig optager det pladsen for den sunde mad. Der vil være en risiko for, at børnene ikke får dækket deres behov for vitaminer og mineraler. Vi ved fra undersøgelser, at danske børn spiser alt for store mængder sukker. Men hvis vanen skal ændres, skal det ske, der hvor børnene er. Det er ikke kun forældrenes ansvar.

5

Hvilke råd vil du give til de ledere, der har lyst til at ændre på deres sukkervaner? Du er først og fremmest ”chauffør i din egen bus”. Bussen er din krop, og den har brug for masse af energi i form af varieret mad for at klare en tætpakket dag med mange opgaver og udfordringer. Hvis pigerne forbinder det at hygge med slikposer, når de er på tur, er det, fordi det er det, de har lært og kender til. Men så kan jeg jo spørge jer ledere om, om det er den vane, som I synes, at endnu flere skal indlære? For det er jer, som i samarbejde med forældrene lægger linjen. Måske skulle du starte med dig selv? Skær ned på dit sukkerindtag – så er du samtidig en god rollemodel, som pigerne kan spejle sig i og blive inspireret af.


du… Vidste v liter sodavand svarer

… at en hal kvinde til den mængde sukker, en en. dag om e tag ind højst må

Tekst Louise Andreasen Foto redaktionen Illustration Udarbejdet af Altomkost.dk

Karins tips til mindre sukker 1 Forbered gode alternativer til ”slik”, når I skal af sted på tur som f.eks. mørk chokolade, frisk udskåret frugt, sommerens nyplukkede bær, brød med f.eks. kanel eller rosiner, smoothie, og mærk forskellen. 2 Snak evt. med børnene om, hvad der sker med kroppen, når den får meget sukker. 3 Inddrag børnenes forældre.

Spørg sukkerspionen

Fødevarestyrelsen har en sukkerspion, der kan vise, om du spiser for meget sukker. Klik ind på www.sukkerspionen.dk og test dig selv.

4 Snak med hinanden i ledergruppen, uddel erfaringer, viden og inspiration, og hjælp hinanden til at blive klogere på, hvordan I sammen får ændret på sukkerkursen.

Max 10 pct. sukker om dagen Det anbefales, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10 % af kostens energiindhold. Denne mængde svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, for et skolebarn 45-55 g, for en voksen kvinde max 55 g og for en mand max 70 g sukker pr. dag. Det er værd at huske på, at det naturligt forekommende sukker i frugt og grøntsager ikke tæller med i regnskabet. Man kan altså godt både spise sundt og samtidig tilgodese den søde tand.

45


Sønderjylland

så g o u d r e drømm r? y t n e v e om et

øg beasg se D nd n r tee e lig l o rp k fo s u r t le enfttie måmE lkop g voes ersaøltid ue DB

Adventure

Adventure

aqua

outdooR • • • • • • •

Geocaching Træklatring Vildmarksliv Kajak Orienteringsløb Isbadning Overnatning i sne og trætoppe

• • • • • •

>>

Havkajak Dykning Sejlads Svømning Navigation Surfing

Adventure

Adventure

body

Race

• • • • • •

Orienteringsløb Kortlære Mountainbike Fysisk træning Kost og sundhed Førstehjælp og skader

• • • • •

Outdoor fitness Indoor fitness Fitness Instruktør uddannelsen Anatomi & fysiologi Kost & sundhed

”Vi prøver konstant vores grænser af, lærer nye ting og har rigtig meget ekstremsport, fitness og anden idræt. Jeg elsker at få pulsen op og være helt brugt efter træning.” MIlle HANSeN, 16 år – 10. KlASSe

8.- 9.- 10. klAsse

www.adventure-efterskolen.dk

ADVENTURE EFTERSKOLEN | Dyntvej 113 | 6310 Broager | Telefon 7444 2762 | info@adventure-efterskolen.dk

46


Gourmet­ patruljen Tekst Grete Fristrup Foto Connie Nielsen

Velkommen til vintergrillaften... Hvem har sagt, at man kun kan grille om sommeren? Den dag vinteren ramte Randers sidste år, havde gourmetpatruljen allerede besluttet, at der skulle laves grillmad over bål. En smule sne kunne ikke stoppe amatørkokkene fra at sætte fut i bålet, så de kunne fremtrylle velsmagende vinterlækkerier. Nu er det din tur. Vinteren venter lige om hjørnet, og opskrifterne finder du lige her. Rigtig god fornøjelse!

MENU Varm æblepunch med rørsukker og rom Grillet torskerogn med grønkålssalsa Gåsebryst på spyd med smørbønne-hasselnød-puré Grillet toast med blå ost og manjari med æble-figen-kompot

47


Varm æblepunch med rørsukker og rom 2 æbler Ingefær – ca. ½ cm 1 l. æblemost ½ citron – saften heraf 2 spsk. rørsukker 1 stjerneanis 3 hele sorte peberkorn 1 kardemommekapsel 1 dl. mørk rom Skær det ene æble i tynde både og ingefæren i skiver. Kog alle ingredienser op i en gryde. Tag gryden af varmen og lad det trække ½ - 1 time, inden kogelagen sigtes. Varm lagen op igen, tilsmag den med rom og tilsæt friske tern af det andet æble lige inden servering.

Grillet torskerogn 500 g frisk torskerogn 10 hele sorte peberkorn 3 laurbærblade 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. groft salt Olivenolie – til drypning før grill Salt og peber Kom torskerognen i en gryde med koldt vand, så det dækker, og hæld de øvrige ingredienser ved. Kog forsigtigt op og skum af, når det koger. Rognen skal småsimre ved lav varme i 4-6 minutter. Lad det afkøle i kogelagen. Når rognen er kold, skæres den ud i skiver, og den er klar til at blive grillet. Før skiverne lægges på grillen, dryppes der med olivenolie og krydres med salt og friskkværnet peber. Rugbrød ristes på en pande over grillen.

Grønkålssalsa 500 g frisk torskerogn 200 g. frisk grønkål 1 dl. rapsolie ½ dl æbleeddike 50 g frisk brød uden skorpe Salt og peber Rørsukker eller honning – bare lidt. Grønkålsblade plukkes af stokken og vaskes. Lad det afdryppe, før det sammen med de øvrige ingredienser kommes i en foodprocessor.

48


Gåsebryst på spyd 2 gåsebryster 1 spsk. salt 1 tsk. sukker 12-14 træspyd Gåsebrysterne afpudses for sener, og skindet tjekkes for fjerstubbe. Skindet ridses, så er det lettere at få sprødt, når det grilles. Skær kødet på langs i 5-6 stykker, så der er 10-12 stykker i alt, og læg dem i en skål. Drys med salt og sukker og lad det trække i 10-12 timer, før det sættes på spyd. Grill spyddene på en meget varm grill eller pande i 2-3 min., så kødet stadigt er svagt rosa indeni. Servér spyddene direkte fra grillen/panden.

Smørbønne-hasselnød-puré 300 g smørbønner 1 gulerod 1 løg 2 fed hvidløg 2 dl. olivenolie 2 spsk. æbleeddike 150 g. afskallede hasselnødder Salt og peber Smørbønner sættes i blød i koldt vand dagen før servering. De skal minimum stå i blød i 12 timer. Skræl guleroden og pil løget. Skær begge dele i mindre stykker. Kog derpå bønnerne i en gryde med vand, der dækker, sammen med gulerødder, løg og hvidløg. Skum løbende af og lad det koge ca. 45 minutter, til de er helt møre. Vandet sies herefter fra. Bønner og grøntsager hældes over i en foodprocessor sammen med olie, eddike samt salt og peber. Rist nødderne på en tør pande i 1-2 minutter, indtil de er gyldne. Kom dem ned i foodprocessoren sammen med bønnemassen, og kør videre til en tyk puré a la humus. Smag til med salt og peber og evt. lidt ekstra eddike og olie.

Grillet toast med blå ost og manjari ½ ciabattabrød 150 g blåskimmelost – en lidt blød, cremet type a la gorgonzola 50 g valhrona chokolade – manjari eller guanaja Flæk brødet og fyld det med ost og hakket chokolade. Luk det sammen igen, og grill det over lav varme, så brøde bliver gyldent og sprødt udenpå, mens ost og chokolade smelter sammen inden i. Skær det varme, fyldte og grillede brød i skiver.

Æble-figen-kompot 3 æbler 8 tørrede figner 1 spsk. æbleeddike 2 spsk. rørsukker ½ vaniljestang Skær æblerne i kvarte, fjern kernehusene og skær æblebådene ud i grove tern. Kog disse op med tørrede figner, der ligeledes er skåret i tern, eddike, sukker og flækket, udkernet vaniljestang under låg i ca. 6-8 min., til en tæt kompot. Rør rundt et par gange under kogningen, så kompotten ikke sætter sig fast i bunden. Smag evt. til med lidt mere sukker og eddike, så sursød-balancen er perfekt. Lad den afkøle før servering.

49


i

· Brejn u gn

ro

r a l k e l o k s efter

spejder?

BRE JNING EFTERSKOLE spejderværdier gourmetlinje

projektlederuddannelse efterskoleliv 41 uger innovationslinje kajakker værelseskammerater craft-linje

lær at

navigere i kaos din

vej

skab dit eget eventyr

her & nu 9. & 10. klasse ung med ansvar klatring wellnesslinje

friluftsliv outdoorlinje

store projekter

udlandstur rekordweekend

lær os at kende på 50

www.brejning.dk

He

n e u d r e d n e K

eftersko

le

ng


o Tekst og foto Caroline Trinskjær

Spejderlejr i

Tyrkiet Solen stod højt på himlen, og temperaturen nærmede sig de 38 grader, da 29 danske grønne pigespejdere mødtes på den tyrkiske spejderlejr lidt udenfor Istanbul.

51


D

et var den første kun-pigespejderlejr i Tyrkiets historie, og som en tak for samarbejdet mellem de danske og tyrkiske pigespejdere, fik vi muligheden for at tage del i denne begivenhed.

Vi blev budt velkommen af formanden for det tyrkiske spejderkorps’ kone, Mrs. Subaşı, som leder Tyrkiets pigespejderarbejde og er chef for spejderarbejdet i Istanbul. Vi havde ingen idé om, hvad vi kunne forvente, men vi havde en fornemmelse af, at et kulturchok var i vente. Og ret vi fik!

52

Vi var lang vej fra pionering og opvask. Telte var allerede sat op for os, vi fik mad serveret på en flamingobakke fra et køkken, som vi bare skulle smide ud bagefter, og det eneste, vi skulle bygge, var et sted at have en sort plasticsæk.

En helt anden lejrform

Det var sært og spændende og anderledes at opleve denne nye lejrform, der var meget mere aktivitets- og læringsbaseret og meget mindre ”ud i naturen og bygge” end vores egen. Vi skød med bue og pil, red på heste, blev sejlet rundt i en båd, prøvede ”marveling”

(tyrkisk maleteknik), havde musikundervisning og meget andet. På mange måder kunne man mærke, at deres pigearbejde stadig er i udvikling. F. eks. sad vi i kø i en halv time for at skyde tre skud med en paintball-pistol. Men man fik også fornemmelsen af, hvor lidt nogle af de her piger oplevede derhjemme, når de stod i kø for at få en cykeltur op og ned ad hovedgaden.

Udover forskellen i aktiviteter så var det tyrkiske spejderkorps’ traditioner og skikke også fundamentalt anderledes. Teltinspektion var grundig og krævede


fuldstændig sammenpakning af soveposer og fejning, og bedste telt blev belønnet med et silkebånd til flaghejsning. Flaghejsning var også noget helt andet, end vi er vant til og var en rimeligt militær oplevelse. Vi stod på geledder under hele arrangementet, og ordene ”Stå ret, stå rør” blevet råbt regelmæssigt. Og så var det meget varmt! Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare oplevelsen nærmere, men da det foregik på tyrkisk, fandt vi aldrig rigtigt ud af, hvad der egentlig foregik. Af respekt for de deltagere, der var me-

get religiøse, skulle vi gå i lange bukser, t-shirts der dækkede skuldrene, lukkede sko og lange sokker hele lejren.

Ligheder og værdier

Men på trods af de mange forskelle var der fællespunkter i arbejde og værdier. Sammenhold og hårdt arbejde var i højsædet, og ligesom De grønne pigespejdere har de en vilje og evne til at få tingene gjort, til at virke og fungere, hvilket var imponerende illustreret ved, at tre måneder inden lejren var mange af deres faciliteter brændt ned til grunden, men da lejren begyndte, var næsten alt genopbygget.

Men den måske vigtigste lighed var, at de prioriterede at tilbyde deres piger aktiviteter, oplevelser og evner, som de kunne bruge i deres dagligdag. Og de elskede det! De her hundredevis af fantastiske piger fik muligheder for at prøve helt nye ting og få unikke oplevelser og færdigheder. Vi taler tit om de 10 millioner piger i WAGGGS, og alt det vi har sammen og tilfælles, men faktisk at komme ud og opleve det er noget helt særligt.

Samarbejdet med Tyrkiet Samarbejdet mellem De grønne pigespejdere og det tyrkiske spejderkorps opstod på baggrund af en forespørgsel fra WAGGGS Europa. Det tyrkiske spejderkorps, som har medlemmer af begge køn, ville gerne have hjælp til at udvikle pigespejderarbejdet. De grønne pigespejderes International Commissioner Charlotte Hjorth tog sammen med Lisbeth Trinskjær på researchbesøg hos de tyrkiske spejdere, der inviterede De grønne pigespejdere med på det tyrkiske spejderkorps første spejderlejr kun for piger få måneder senere. På lejren afholdt De grønne pigespejdere blandt andet en række workshops for de tyrkiske spejderledere for at lære dem mere om pigespejderarbejdet. Samarbejdet mellem De Grønne Pigespejdere og Det Tyrkiske Spejderkorps er sandsynligvis kun lige begyndt, og tendensen med at ønske rent pigespejderarbejde i blandede korps, dukker ifølge WAGGGS op flere steder i Europa.

53


Lad kløverstien vise vejen til dit spejderhus Friluftsrådet står bag en række nye kløverstier, der giver mulighed for at kombinere motion og frisk luft med spændende oplevelser. En slags margueritrute for mennesker til fods, cykel eller hest. Kløverstierne gør det muligt for din gruppe at sætte aftryk på din by, så I bliver mere synlige i lokalområdet. Tekst og foto: Friluftsrådet

De kommende år skyder der kløverstier op i flere og flere byer. Kløverstierne er opmålte, afmærkede ruter til løb, gang og cykling, der gør det let at komme ud. Ruterne går forbi lokale seværdigheder og binder på den måde lokalområder og spændende steder sammen. Kløverstier findes allerede i 12 byer, og kort over dem kan findes på www.kløverstier.dk. De kan bruges til den daglige tur i det fri, og foreninger kan flytte deres arrangementer og events ud på stierne. Hvis der ikke allerede er en kløversti i din by, kan du selv tage initiativ til, at der bliver etableret en.

Flere fordele for foreninger For foreninger er der mange fordele ved at være med til at etablere byens kløversti. Foreningen bliver synlig i lokalområdet, og der er mulighed for at møde nye samarbejdspartnere og andre ildsjæle. Samtidig er der masser af muligheder for at påvirke rutens forløb og komme med ideer til, hvilke seværdigheder, den skal gå forbi. Seværdigheder på kløverstierne kan nemlig også være steder som for eksempel spejderhytter, naturskoler eller sportsklubber, og ikke bare traditionelle natur- og kulturseværdigheder ”Foreningens medlemmer kan få glæde af at stien går forbi, både fordi kløverstierne kan benyttes i de daglige foreningsaktiviteter - til løbeturen, til events i weekender og ferier - og fordi stien vil lede mange nye potentielle medlemmer en tur forbi og opdage foreningens aktiviteter. Det kan jo inspirere dem til at melde sig ind” siger projektleder Johanne Leth Nielsen, fra Friluftsrådet. Ikke to kløverstier er ens, men de tager udgangspunkt i lokalområdets kvaliteter og tilbud. Mange stier har et tema og omhandler for eksempel kunst i byen, natur og biologi eller lege- og aktivitetsmuligheder.

Alle byer skal have en Kløversti Friluftsrådet håber, at alle landets kommuner og frivillige ildsjæle vil tage godt imod ideen og få kløverstierne til at blomstre. Friluftsrådets mål er , at der i løbet af to år er mindst én kløversti i hver kommune. ”Friluftsrådet opfordrer alle medlemmer til at deltage i kløverstiprojekter, og være dem, der tager initiativ til at kontakte kommunen. Vi håber, at alle vores medlemmer vil bidrage aktivt med deres lokalkendskab, erfaring på friluftsområdet og ønsker til byens tilbud.” siger Johanne Leth Nielsen og minder om, at der følger et økonomisk tilskud med kløverstierne.

Det kan I gøre: • • •

54

Foreslå etablering af kløverstier i jeres by eller kommune. Selv tage initiativ til igangsættelse af et kløverstiprojekt. Møde op og bidrage aktivt, når der indkaldes idéer til interessepunkter og ruteforløb.


Hvad er Kløverstier? Kløverstierne er et koncept for afmærkede, opmålte stiruter i byer og bynære områder. Fire stier á fire faste længder – grøn på 2½ km, blå på 5 km, rød på 7½ km og sort på mindst 10 km – starter et centralt sted i byen, slynger sig rundt og forbinder lokale aktivitetsmuligheder, natur- og kulturseværdigheder eller andre oplevelsesmuligheder på nye og spændende måder. Når man ser stierne fra oven på et kort, ligner de nærmest en firkløver. Kløverstierne giver brugerne en let mulighed for at forene friluftsliv, motion, sundhed og oplevelser. Find Kløverstierne på Endomondo Alle kløverstier findes i Endomondos mobil applikation, og seværdighederne er beskrevet med tekst, fotos, film og lydklip.

Læs mere Læs meget mere og find alle de eksisterende ruter på kløverstier.dk og facebook.com/kløverstierne

Hvem står bag? Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem Friluftsrådet , Danmarks Idræts-forbund (DIF), Danske Gymnastik - og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Firmaidrætsforbund og 10 kommuner. Kløverstierne er støttet af Nordea-fonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv.

55


I pigespejderlab’et kan du give din mening til kende og lufte dine ideer til forskellige dele af det grønne pigespejderarbejde. Og du kan vælge det emne, der lige netop interesserer dig. Det næste pigespejderlab finder sted på Nyborg Strand Kurset i november. Hvad venter du på?

Pigespejderlab

56


M

ed en ny bestyrelse kommer nye arbejdsformer. HB præsenterer nu pigespejderlabs, som kort sagt handler om at inddrage så mange som muligt i korpsets arbejde. Målet er at afholde pigespejderlabs 2-3 gange om året. Her kan man som i alle andre laboratorier eksperimentere med at finde frem til netop den formel, som sikrer, at vi løbende udvikler det allerbedste pigespejderarbejde.

på, hvordan vi kan bidrage ind i det fælles spejderarbejde med fokus på pigerne og det gode pigespejderarbejde.

Pigespejderlab er også for dig Næste pigespejderlab finder sted, når årets store lederkursus i Nyborg løber af stablen den 24. til 25. november. Her slår korpsets pigespejderlab for anden gang dørene op for alle med interesse i at udvikle det grønne pigespejderarbejde. Du er hermed inviteret!

x

Sæt kryds i kalenderen Første pigespejderlab i det nye år finder sted 26. januar 2013

Tekst Louise Andreasen Foto Monica Lausten

Sæt dit præg Det bliver HB, der sætter forskellige emner på dagsordenen for de enkelte pigespejderlabs. Det kan for eksempel være temaer eller aktiviteter til engagementsmærker eller ideer til, hvilken lederuddannelse, der skal tilbydes til dem, der har bestået UNG-leder 3. ”Pigespejderlabbet er en invitation til, at man kan være med til at sætte præg på alt, hvad der sker i korpset og sikre, at vi laver spejderarbejde af høj kvalitet,” forklarer formand Anni Waldstrøm.

Testet metode Allerede på topledelsesmødet i september er konceptet afprøvet. Her kastede medlemmer af regionsledelser og bestyrelse sig over forskellige scenarier inden for emnet ”samarbejde på tværs af korps”. Maria Spliid, konsulent på korpskontoret, udfyldte rollen som facilitator, der som en anden dirigent med usynlig taktstok sørgede for, at processen skred fremad i det rette tempo og den rigtige rækkefølge. ”Med dette scenarie, hvordan ser korpset så ud om 10 år?” spurgte hun, da alle havde fordelt sig ved de forskellige borde. Her havde deltagerne placeret sig ved det scenarie, de bedst kunne tænke sig at bidrage til.

Talebobler og farvede tusser Ved hjælp af store papirer med tegninger og sjove talebobler til at skrive i, blev deltagerne trin for trin guidet fra brainstorm til udformning af konkrete inputs, som HB kan bruge som inspiration til det videre arbejde. Scenarierne strakte sig vidt fra slet intet samarbejde over alle store lejre fælles og fælles udviklingssamarbejde til det mest vidtgående scenarie om et samlet spejderkorps i Danmark. Så vidt var der dog ingen, der umiddelbart var parate til at gå, men fælles for grupperne var et fokus

Deltag i pigespejderlab på Nyborg Strand Kursus Søndag er det alle deltagernes tur til at bidrage med meninger, holdninger og gode ideer, når pigespejderlab blandt andet sætter disse emner på dagsordenen: • Udfordringsmateriale for spirer og grønsmutter • Lommeguide – hvordan og hvad? • Kompetencebeskrivelser for ledere • Korpsets brug af sociale medier (lab for unge under 25 år) • Levende kristendom • Hvilke tilbud og muligheder skal der være efter UNG-leder 3 • Et nyt internationalt samarbejde - hvordan?

57


What’s Up FælLesSkab + FRirum Med fugtigt hår efter en morgentur i svømmehallen spiser du dine havregryn sammen med 80 andre elever. I sludrer lidt om kajaksejladsen på Silkeborgsøerne, imens I lader op til diskussion i filosofi. Senere skal du i musikstudiet. Inden aftenens fest når dine tanker at strejfe kunstrejsen til Kenya og politik-linjens tur til Kina – vil du med? FRILUFTSLIV MUSIK POLITIK ART STUDIO U-LAND

(Norge, New Zealand, Canada) (New York og Memphis/New Orleans, USA) (USA og Kina) (Kenya) (Uganda og Ghana)+ 30 andre fag

EFTERÅR 2012 18 uger fra 16. august FORÅR 2013 21 uger fra 6. januar

SILKEBORGHOJSKOLE.DK. TLF 86 82 29 33

Husker du brætspillet, som blev sendt til alle grupper i maj? I kan stadig bruge det til at finde frem til, hvordan jeres gruppe skal arbejde med de grønne pigespejderes strategi. Læs mere på: www.pigespejder.dk/kernekraft Lad ideerne spire og find jeres succes!

Idékort KerneKraft

Så en idé – høst en succes

58

d ideen? r I målet me A. Ramme ppen? rdi for gru væ en ide B. Skaber rcer sou res e find r kan I C. Har I elle føre ideen? til at gennem d) nnesker, ste me ge, (Fx pen

A. Er ideen ny for jeres

gruppe?

B. Vil målgruppen synes er sjovt?

at det

Find tre ting i rummet mføre? Er ideen nem at genne og få ideer ud fraC.dem.


Nye redaktører Redaktionen har været så heldig at få to nye medlemmer denne sommer. De nye redaktører er Caroline Frederikke Trinskjær og Inge Ansine Jensen.

Hvad har Manu Sareen, Anni Waldstrøm og Sys Bjerre til fælles?

Caroline er 16 år og har været grøn pigespejder i snart 11 år. Hun er patruljeleder i Gladsaxe Gruppe og går til daglig i 1. g på gymnasiet.

Inge er 27 år og har boet i Aarhus siden 2006. Hun er stadig medlem i Gammelby Gruppe i Esbjerg, hvor hun begyndte til spejder for 22 år siden. Inge har en kandidatgrad i nordisk sprog og litteratur og arbejder til daglig som udviklingskonsulent hos KFUM og KFUK i Herning, hvor hun blandt andet løser kommunikationsopgaver og hjælper de frivillige med at udvikle foreningens arbejde.

Et kæmpe velkommen til Inge og Caroline, som allerede har leveret en række sprøde artikler til dette nummer af NEKTAR.

De kommer på årets Nyborg Strand Kursus…. Gør du? Årets Nyborg Strand Kursus er for dig der er ung, for dig, der er ny, og for dig, der kan huske langt tilbage i korpsets historie. Vi håber der er alt hvad et grønt pigespejderhjerte kan begære i programmet som byder på: • • • • • • • • • • • • •

ebat med Minister for kirke og ligestilling D Manu Sareen Nyt om og fra korpset Pigespejderrevy Gudstjeneste med en markant prædikant Divaer i Junglen Muligheden for at høre hvad korpsets nye formand tænker Akustisk koncert med Sys Bjerre Muligheden for at spille dametaskesoduko Chancen for at præge korpset Et besøg i Cafe Trekløver Grete Lejrchef Miriam Madsens syn på Spejdernes Lejr – set i bakspejlet Fællessang Og hygge på en helt ny måde….

Gå ikke glip af chancen for at få et ordentligt skud pigespejderenergi! Vi ses!

Næste udgave af NEKTAR udkommer medio maj 2013 med deadline til redaktionen 1. marts 2013. Indlæg til what’s up kan sendes til NEKTAR – Louise Andreasen, Skejbyvej 137, 8240 Risskov, la@pigespejder.dk. Det letter vores arbejde, hvis du sender dit opslag på enten e-mail eller cd. Hvis du medsender foto eller lignende, skal du huske at skrive navn og adresse på materialet. Som udgangspunkt bør et foto som minimum fylde 3 megabyte.

59


Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

Konferencemappe 90,-

kursus?

Kuglepen med logo 5,-

iPad-cover 100,-

Laptop-sleeve 170,A4 notatblok med logo 30,-

www.webfryd.dk

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer

Er du klar til Nyborg Strand


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.