erne fra Se billed ES LEJR N SPEJDER
Udgivet af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidefoto: Katja Lund-Rasmussen Redaktion: Pernille Poulsen (redaktør) Tlf. 41 77 57 81 Mail: redaktion@pigespejder.dk Liv Blomster Mail: livblomster@live.dk Emma Louise Jensen emmalouisejensen@hotmail.com Ida Christoffersen Mail: idachristoffersen95@gmail.com Tanja Kjeldgaard (ansvarshavende redaktør) Mail: tk@pigespejder.dk Layout Omedia Grafisk, www.omedia.dk Tryk Clausen Grafisk ApS Oplag 4.000 stk. Spejderi er trykt på 115 g svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med den ansvarshavende redaktør. Bladbestilling: De grønne pigespejdere Arsenalvej 10 1436 København K tlf. 33 12 95 38 info@pigespejder.dk www.pigespejder.dk
Vi håber, du har haft en god sommer. Måske har du været på ferie med din familie, på sommerlejr med spejderne, eller måske du bare har slappet af og hygget dig? Uanset hvad er sommerferien slut, og skolen er startet igen. Heldigvis betyder det også, at spejder starter igen, og det er tid til masser af sjove aktiviteter sammen med dine spejderveninder. Selvom ferien er forbi er sommeren ikke slut. Det er stadig lyst om morgenen og om aftenen, for solen lyser stadig mange timer på vores del af jorden. I dette nummer af Spejderi kan du blive klogere på solen, og du kan læse en historie om hvordan solguderne mødes til fest.
SOLSIKKEKONKURRENCEN ANNA JULIA
FILLIPA
JENIFER
LIVA
MATHILDE
I sidste nummer af Spejderi satte vi gang i en solsikkekonkurrence. Mange af jer fik små poser med solsikkefrø, da I var med Gnisterne på rejse jorden rundt i foråret. Plantede du dine frø i jorden ligesom Gnisterne? Huskede du at vande frøene og sørge for, at de små spirer fik nok sol og kærlighed? For at være med i konkurrencen skulle du dyrke den højeste solsikke og sende et billede inden 15. juli. Det var der flere, der gjorde – og her kan du se nogle af pigerne, der har sendt billeder af deres solsikke ind og deltaget i konkurrencen om at vinde en T-shirt med Gnisterne. Og vinderen er….. Det er Clara Nør-Pedersen på 9 år fra Hvalsø gruppe, der har vundet konkurrencen. Da konkurrencen sluttede, var det hendes solsikke, der havde vokset sig højest. Hele 197 cm høj var den blevet! Stort tillykke til Clara! Der er en T-shirt med de sjove Gnister på vej til dig. Hvorfor er solsikkerne ikke endnu højere? I sidste nummer af Spejderi skrev vi, at en solsikke kan blive flere meter høj. Så hvorfor er solsikkerne ikke højere? Jo, måske har du lagt mærke til, at det har regnet rigtig meget denne sommer. Hvis en solsikke skal blive rigtig høj, så skal den have rigtig meget sol og helst vokse udenfor. Måske bliver næste sommer en rigtig solsikke-sommer med masser af sol? - men i år var det mere en hoppe-i-vandpytter-sommer! Og det kan jo også være sjovt.
REGION ØRESUND
CLARA
i Hvad har De grønne pigespejdere t? sids n side sjov af t lave k mar Dan
Om sommeren er det tid til sommerlejr, og i år var det tid til Spejdernes Lejr i Sønderborg. Spejdernes Lejr er en kæmpestor lejr med næsten 40.000 spejdere. Næste gang der er Spejdernes Lejr er i 2022. På Spejdernes Lejr er vi sammen med spejdere fra de andre korps, KFUM-spejderne, DDSspejderne, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Der var masser af spændende aktiviteter og nok at se på. Var du mon selv med på lejren, eller kender du nogen?
Det er ikke altid nemt at regne ud hvordan teltene skal samles, så indimellem er det godt med en brugsanvisning. Foto: Ida Christoffersen
En flok pigespejderne fra Præstø var taget en tur til Sønderborg for at købe slik og is, og kigge i butikker. Foto: Mette Rahr Lisberg
Ida Marie fra Bellahøj har givet HKH Prinsesse Benedikte blomster, og prinsessen takker her Ida Marie. Foto: Tim Riediger
Signe og Luna fra Bellahøj har taget sig et velfortjent hvil uden for en af byens iskiosker, hvor de begge slubrer en stor vaffelis i sig. Luna: ”Vi hygger os sammen med vores venner. Vi har været på en sjov aktivitet, hvor vi skulle finde nogle små orange telte. Nogle af dem var ret nemme at finde, men andre tog længere tid. Uden på teltene var der en kode, og til sidst havde vi en hel sætning.”
Ida Marie fra Risskov er klar til at sove i en hjemmelavet hængekøje. Foto: Mette Rahr Lisberg
Foto: Mette Rahr Lisberg
Amalie og Alma på 9 år fra Holstebro er på aktiviteten Madtropperne, hvor de snitter grøntsager. Foto: Henrik Barfoed Larsen
Hvem siger, at telte skal stå på jorden? Foto: Liv Blomster
Det er sjovt at være på lejr, også selvom det regner og man skal have regntøj på.
Noget af det bedste ved at være på lejr er at hygge sig sammen med sine spejdervenner i teltet.
Foto: Liv Blomster
Foto: Ida Christoffersen
Det er skægt at være på lejr, og det er dejligt at have gode venner. Foto: Ida Christoffersen
Lejren havde besøg af Ram asjangbussen der havde be , søg af en mas se spejdere og lærte en mas se om spejde rlivet. Foto: Tim Rie diger
LUISE
FREJA
Tvillingerne Freja og Luise Sivebæk har været med til at bestemme hvordan den nye T-shirt med gnisterne ser ud. Spejderi har mødt de to piger. FREJA: Vi tegnede T-shirten efter vi havde været på lejr med Betty. Alle kender Gnisterne, så derfor syntes vi det kunne være ret sejt med en T-shirt. LUISE: Vi synes også, det kunne være ret sejt, hvis man kunne få en T-shirt med en af hver af Gnisterne på, så kunne man få en T-shirt med sin yndlings Gnist. FREJA: Det kunne også være ret sejt, hvis man kunne lave et telefoncover, øreringe eller andre ting med Gnisterne på. Gnisterne er sjove fordi de er venner, selvom de er forskellige. FREJA: Flora er min favorit Gnist. Hendes tøj og hår minder om mit eget. LUISE: Mille er min yndlings fordi hun er sjov, og så synes jeg også hendes hår og tøj er ret sejt.
U? VIDSTE D Solen vejer hundrede gange mere end det, alle de andre planeter i vores solsystem vejer tilsammen. Faktisk vejer solen 1.989.000.000.000.000.000.000.000.000.000 kg.
U? VIDSTE D
Der kan være 1.300.000 gange af Jorden inde i Solen, så meget større er Solen end Jorden. Det vil sige at hvis solen var en stor bold, så kan vi mase 1.300.000 små bolde sammen inde i den.
U? VIDSTE D Hvis vi så Solen ude fra rummet, så ville den være helt hvid. Det er fordi Solen i virkeligheden er alle de farver der findes, og når de blandes sammen, så ser vi den som hvid. Grunden til, at vi nogle gange ser den som gul her på Jorden, er fordi, vores atmosfære stopper en del af lyset. Dog er dens lys og stråler så kraftige, at vi aldrig må kigge direkte på solen, for det kan vores øjne ikke tåle.
U? VIDSTE D En solsikkes navn betyder rent faktisk ”Den der følger solen” og dens form minder også om solens form. Hvor høj blev din solsikke i år?
U? VIDSTE D
Solen er i virkeligheden en stjerne. Faktisk er den centrum for vores solsystem, hvilket betyder at vores planet Jorden, hvert år når at dreje en hel omgang rundt om solen. Hvor mange af planeterne kender du?
En solformørkelse er, når månen dækker helt for solens stråler, og det derfor bliver helt mørkt midt på dagen. Den næste totale solformørkelse i Skandinavien sker først i 2126, men man kan være heldig at se én i Sydamerika allerede i 2018 - Ved du hvornår vi sidst havde solformørkelse i Danmark? Sidste totale solformørkelse i Danmark var den 28 juli 1851
U? VIDSTE D
U? VIDSTE D
DER HED G E J D , HEJ L. HVA ? U SO D DER HED
U? VIDSTE D Man kan bruge solens stråler til at lave energi. Det vil sige, at man kan få solen til at lave strøm til vores fjernsyn eller lamper - helt uden at forurene naturen.
Man kan hedde Sol. I 2016 var der faktisk 7 piger, der blev navngivet Sol af deres forældre. Drenge kan også hedde Sol. Der er 115 personer i Danmark der hedder Sol. *kilde: Danmarks Statistik
U? VIDSTE D ”Sort sol” er faktisk slet ikke en dag, hvor solen bliver sort. Det hedder nemlig ”sort sol”, fordi at en masse stære, som er små sorte fugle, flyver over himlen og danner mønstre på himlen. Nogle gange er der op til 1.000.000 fugle i flok, der flyver over himlen. – Kan du tælle så mange fugle på én gang?
U? VIDSTE D Sommersolhverv er årets længste dag, hvorimod vintersolhverv er årets korteste dag. Den længste dag i Danmark er på ca. 17 timer og 30 minutter og den korteste er på kun 7 timer. Hvilken én vil du helst have? – og hvorfor?
Til fest med solguderne Tekst: Liv Blomster · Tegninger: Kamilla Wichmann
Der sker mange sjove ting i løbet af sommeren. Man kan sove i telt udenfor, lave pandekager over bål, fange fisk og bade ved stranden – men det er også en tid, hvor solguderne mødes, og de er næsten altid ude på ballade. Det var en dejlig varm sommerdag, og solguderne skulle mødes til deres årlige festmiddag, hvor der ville blive serveret de mest gudeskønne retter og gylden nektar i krystalglas. Alt sammen for at fejre endnu en dejlig sommer fyldt med sjov og varme. I år var det Ra, der skulle holde festen, og derfor var alle solguderne taget til Egyptens himmel, hvor de kunne sidde med udsigt til de store pyramider. Her stod Ra og forsøgte at ordne bordkort til alle gæsterne, men han havde problemer med sit eget bordkort. For det var sådan, at han i virkeligheden havde to navne, og han kunne også godt lide sit andet navn; Aton. Og hvis nu han kaldte sig Aton i dag, så kunne han tage sin fine hat på, som var formet som en sol. Også kunne alle de andre guder se, hvor flot en solgud han var. Ra nåede dog ikke at tænke mere over det, for så kom alle
de andre. Helios kom direkte med solvognsekspressen fra Grækenland. Sol kom fra Norden og havde taget sin bror Måne med i år. Måne var begyndt at gå i søvne om dagen, og det skabte kun ballade, hvis månen kunne ses midt på dagen, bare fordi han forvildede sig ud på himlen, når han gik i søvne, så Sol var nødt til at holde øje med ham. Til sidst kom Xihe fra Kina. Hun kom en smule for sent, fordi hun havde smidt tre af sine solskiver væk og havde forsøgt at finde dem. Hendes solskiver var ret vigtige, for hver eneste solskive var en dag i ugen, og hvis hun mistede nogle af dem, ville ugen blive kortere. Til sidst havde hun givet op og var blevet enig med sig selv om, at det nok ikke gjorde noget, hvis ugen var på syv dage i stedet for ti, for så var der kortere tid til weekenden. Ra bød alle guderne velkommen, og de satte sig ved bordet for at spise. Måne faldt i søvn ved bordet, for han havde trods alt været oppe hele natten for at lyse himlen op med stjerner. Sol grinede bare og gav sin bror en pude til hans hoved. ”Ja, det kræver vel selv den bedste solgud at holde sig vågen så længe” sagde hun, mens hun puttede Måne. Til det nikkede Xihe og fortsatte; ”Bestemt! Og som den bedste af solguderne kan jeg sige, at det endda er svært for mig at holde mig vågen alt for længe.” Så kan du tro, at der blev stille omkring bordet. Den bedste! Det syntes de andre guder var lige lovlig frækt af Xihe. Helios rejste sig op. ”Undskyld mig, men den bedste? Det er vist ikke rigtigt. Jeg kan se og høre alt, hvad der foregår nede ved menneskene, og jeg blev hyldet i hele Grækenland i flere århundreder. Hvis nogen er den bedste, så bør det være mig.” Til det lo Ra, og han rejste sig og pegede på Helios. ”Ha! Smut du tilbage til dine får på markerne, Helios. Jeg er den mægtige Ra. Ægypterne tilbad mig som den øverste dommer, og selv alle de andre guder syntes, mit navn var så mægtigt og flot, at de puttede det efter deres egne. Spørg
bare skaberguden Amon-Ra. Jeg er tydeligvis den bedste solgud her.” Nu blev også Sol irriteret, ja faktisk blev hun helt rød i hovedet af raseri. ”Og hvad er jeg så? Er det måske ikke mig, der deler navn med den Sol, der stråler på himlen? Er det måske ikke mig og min bror Måne, der lyser både dag og nat op, så menneskene kan se vejen frem og nyde naturen? Der er måske ikke bygget enorme templer til mig, men jeg er stadig den bedste af alle ved det her bord.” Og så kan du ellers tro, at de begyndte at skændes. Xihe smed endda én af sine solskiver i hovedet på Helios, og Ra sprøjtede vand på Sol, så hun blev plaskvåd. Til sidst stod alle guderne og sloges, men så hørte Helios pludselig noget. ”Stop! Stop, jeg kan høre noget” sagde Helios og pegede ned under dem. Og dernede, helt nede på jorden, løb fire børn rundt i deres sommertøj og kastede vandballoner efter hinanden. Børnene grinede, ja selv dem, der blev plaskvåde, når de blev ramt. ”Det er jo bare børn?”, sagde Xihe og Ra gav Xihe ret – han forstod heller ikke, hvorfor de var vigtige. Men Helios rystede bare på hovedet. ”Ja, det er børn. Børn som leger, hygger sig og har det sjovt.” Sol kiggede ned af sit våde tøj og begyndte at grine. ”Også selvom de er våde,” sagde hun og plaskede lidt rundt med sit tøj. ”Og det er præcis hvad sommeren handler om: At have det sjovt,” sagde Xihe og undskyldte bagefter for at have startet skænderierne. Og så stod alle guderne og kiggede på børnene og blev enige om, at det var ligegyldigt, hvem der var den bedste solgud. Det eneste vigtige var, at sommeren blev fyldt med sjov og hyggelige stunder. Lige så snart de blev enige om det, blev de alle sammen glade igen, og festlighederne fortsatte. Men Måne, han snorksov stadigvæk.
På lejr med 2. Randers På lejr mangler man nogle gange nogle af de ting, man har derhjemme. Heldigvis kan man lave mange smarte ting, så lejren bliver lidt nemmere. Laura, Amalie, Camilla og Nete fra 2. Randers har været på udkig efter smarte lejrløsninger.
TANDBØRSTER PÅ SNOR Man behøver ikke at lede efter sin tandbørste i teltet – den står klar i tandbørsteholderen.
TANDBØRSTEHOLDER Her er tandbørsterne også lige ved hånden - og i nærheden af spildevandshullet.
KOMFUR Gamle vaskemaskinetromler kan med noget hjælp omdannes til lejrkomfurer. Nogle modeller er skabt til spejdergyder.
OPHÆNG Hvis man fylder lommerne med snolder, er man klar til aftenhygge i teltet. Ellers kan den bruges til småting, som er rare at have lige ved hånden. Ophænget kan også laves af en bøjle.
FINE BORDPLADER Dekorer spiseplader i en passende størrelse til spisebordet. Husk at bore huller i, så de kan bindes fast til rafterne.
PLAN Kommer du også til at vaske op hver aften på lejren?? Lav en oversigt over hvem der skal gøre hvad på lejren, og hæng den op, så alle kan følge med i, hvilke pligter, de har.
SI TIL ... Der er huller i bunden af baljen. Når man hælder det møgbeskidte opvaskevand ned i baljen, havner glemte gafler ikke nede på bunden af spildevandshullet, men er til at finde i baljen. Billeder og tekst af Laura, Amalie, Camilla og Nete, 2. Randers
En dag K an
du fi nd
ved stranden
e den ting, d er er fl est af?
IdĂŠ: Emma Louise Jensen
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K
Mangler du en ny T-shirt?
Der er mange forskellige pigespejder T-shirts hos 55Nord, så du kan helt sikkert finde én, der passer dig.
Teen T-shirt Kr. 200,-
Jeg tør T-shirt Kr. 129,-
Jeg går nye veje T-shirt Kr. 169,-