Udgivet af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidefoto: Pernille Skovgaard Poulsen Redaktion: Pernille Poulsen (redaktør) Tlf. 51 92 19 87 Mail: redaktion@pigespejder.dk Liv Blomster Mail: livblomster@live.dk Emma Louise Jensen Mail: emmalouisejensen@hotmail.com Ida Christoffersen Mail: idachristoffersen95@gmail.com Bettina Damgaard Pedersen Mail: bettin@pigespejder.dk Emilie Tranholm Larsen (ansvarshavende redaktør) Mail: etl@pigespejder.dk Layout Omedia Grafisk, www.omedia.dk Tryk Clausen Grafisk ApS Oplag 4.000 stk. Spejderi er trykt på 115 g svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med den ansvarshavende redaktør. Bladbestilling: De grønne pigespejdere Arsenalvej 10 1436 København K tlf. 33 12 95 38 info@pigespejder.dk www.pigespejder.dk
Skal du på sommerlejr med din gruppe i sommerferien? Eller har du måske allerede været afsted på lejr her i foråret? Spejderi synes, sommerlejr er noget af det bedste, der findes, for vi elsker at være sammen med vores spejderveninder, sove i telt og lave mad over bål – og bare have det sjovt alle sammen. I dette nummer af Spejderi har vi snakket med pigespejdere, der glæder sig til at skulle på lejr. Vi har også snakket med nogle pigespejdere, der var lidt bange for mørke, men efter en tur på lejr er de blevet modige. Det er så sejt. Du kan også læse en historie om Gnisterne, der er på aftenløb. Vi håber, du får en god sommer med masser af skønne spejderoplevelser. GOD FORNØJELSE!
Foto: Pernille Skovgaard Poulsen
SIDEN SIDST
Billederne på “siden sidst”-siderne kan både være tilsendte billeder, eller billeder redaktionen selv har taget. Derudover vil vi også meget gerne bruge billeder fra pigespejdergrupper, der er på Instagram. Brug gerne #spejderi, hvis I vil have jeres billeder af spirer og smutter med i Spejderi.
GLADSAXE
FURESØ Furesø til regionsdyst med kongens Livgarde. I marts var 49 spejdere i alle aldre inviteret til regionsdyst af Gladsaxe gruppe. Spirer og smutter dystede om at blive kongens livgarde og lærte blandt andet at fægte, imens de store spejdere dystede i forskellige spejderdiscipliner, hvor de skulle lave mad over Trangia, og så blev der kåret en vinder, ligesom i Masterchef, som du måske kender fra TV?
TÆNKEDAG PÅ AMAGER Tårnby gruppe og Sundkirken) De tre Amagergrupper (Dragør gruppe, Næsten 200 pigespejdere var har holdt tænkedag for Region Øresund. med mange gode aktiviteter samlet på en dejlig dag i WAGGGS’ navn og ledere. Spejderne lærte en og oplevelser og glade smutter/spejdere vi er en del af de 10 millioner masse nyt om verden og følte virkelig, at pigespejdere på jordkloden.
AMAGER
MED MILLE FRA MGP NAVN: MILLE
Alder: 11 år Højde: 152 cm Livret: Oksekød i sursød-
sovs og kartofler som min bedstemor laver det - min mor dur ikke til det ! Yndlingsfarve: Blå * Hvad var det sjoveste ved at være med i MGP?
Selve showet, og dagene op til, var magiske. At møde nye, skønne venner er vel nok det allerbedste sådan alt i alt. 2018 Seje Mille fra Risskov vandt MGP rgt spu med sangen ”Til næste år”. Vi har s vore Mille, om hun ville være med i lidt venindebog, så vi kan lære hende e! gern ig bedre at kende. Det ville hun rigt Foto: DR/Agnete Schlictkrull
* Hvad drømte du om at blive, da du var yngre?
Jeg har altid sunget fra morgen til aften! Jeg elsker det så meget, at det ikke er til at
beskrive, så sang har altid været en del af mine drømme. Men jeg er jo kun 11 år, og jeg kan ikke rigtig forestille mig selv i fremtiden.
* Hvem er dit største idol?
* Hvad er du bange for?
Jeg tør være mig selv. Jeg er Mille – det man ser, er det man får. Og så tør jeg synge det, jeg føler.
At miste min mor og far, eller min bedstemor og mine søskende. Jeg synes, jeg har mistet mange, jeg har elsket i mit korte liv, så det er jeg bange for. Jeg er ikke længere bange for at stå på en scene eller flytte skole – det har jeg prøvet og ved, at det ikke er farligt, når bare jeg slapper af med det og er mig selv.
* Hvor drømmer du om at rejse hen?
Jeg drømmer om at tage på en lang ferie sammen med mine tre søskende og mine forældre. En lang, varm ferie, hvor vi kan være sammen i fred og ro! Måske til Afrika ...
Jeg har faktisk ikke nogen idoler…
* Hvad tør du, som andre ikke tør?
* Hvad er din største drøm?
Jeg har ikke nogen største drøm. Drømme kommer hele tiden. At være elsket er nok det vigtigste for mig. Og så håber jeg, at min mor og far ikke bliver skilt som mange forældre gør. Lige nu drømmer jeg også om sommer og varme! Nogle gange drømmer jeg om at spille en fantastisk håndboldkamp og score en masse mål, og andre gange drømmer jeg om at blive færdig med en sang, jeg arbejder på... Det er de små ting, der tæller for mig.
* Hvad kan altid få dig i godt humør? Sang og atter sang! Når jeg har tid alene med min ukulele på mit værelse, sker der noget i mig, og det første jeg gør, når jeg vågner, er at synge og gribe min guitar eller ukulele, og så bliver jeg altid glad! Ellers er det gode venner, håndbold, skole og mine lærere. Jeg er faktisk bare en ganske almindelig pige, der er glad for det meste!
Interview: Emma Louise Jensen
Hvem kunne du godt tænke dig, at Spejderi skal have med i venindebogen næste gang? Og hvad skal vi spørge vores nye veninder om? Spørg din mor eller far, om de vil hjælpe dig med at sende en mail til redaktion@pigespejder.dk og fortæl os, hvem du gerne vil hjælpe os med at interviewe?
I MULM OG MØRKE Spejderne i Holstebro har taget mærket ”Mulm og mørke”. De synes, det har været sjovt, og de blev alle sammen mere modige. Mørke er noget underligt noget, for det er både noget, man kan være bange for, og samtidig er det noget, der gør, at man finder sammen og hygger sig i mørket. Spejderne fra Holstebro prøvede flere gange at blive bange og forskrækkede i mørket, men de fandt ud af, at man også kan hygge sig i mørket, grine sammen og have det sjovt – især når man har været bange. Bagefter følte de sig nemlig rigtig seje og modige og kunne grine af det. Mærket blev afsluttet med en overnatning på Nybolejren, hvor pigerne blev udfordret i nattemørket en frost- og stjerneklar aften med en uhyggelig historie om Sorte Hans.
KRISTINE (10 år, spejder i 2 måneder) Vi var gået i seng, og så blev vi vækket ved at Sorte Hans bankede på ruden – så skulle vi op for at blive skræmt. I skulle prøve at blive skræmt ligesom os, det var sejt! Man skal huske, at der er ikke noget, der har ændret sig, selvom det er blevet mørkt – alt er ligesom, da det var lyst.
AMALIE (10 år, spejder i 5 år) Jeg synes det bedste ved at tage mærket var, at jeg kan komme på lejr og prøve, at der er nogen, der hjælper en i mørket, både når man er bange, og når man har brug for hjælp til at løse en opgave.
KASSANDRA (12 år, spejder i 2 måneder) Det var vildt fedt, vi var ude og nogen skreg. Vi var bange, da vi var ude i mørket, men bagefter var det mega sejt!
SOPHIA (12 år, spejder i 6 år) Til det første møde vi havde om mørke, hørte vi gyserhistorier nede i kælderen, legede gemmeleg i mørket udenfor, og det var rigtig sjovt. Og så kastede vi med snebolde i mørke, det har jeg ikke prøvet før. Det allersjoveste og mest grænseoverskridende var natløbet og fortællingen om Sorte Hans ude ved bålet.
KRISTINE fortæller, at man ikke skal være bange for mørket og heller ikke det, der er i mørket, for der er ikke noget andet i mørket, end når det er lyst.
Nu er der ikke lang tid til, du skal pakke rygsækken til sommerlejren, men hvad skal du have med? Sæt ring om de ting, der skal ned i rygsækken og sæt kryds over det, der skal blive hjemme. Du kan også tegne flere ting, du skal huske at få med, så du kan få en sjov lejr sammen med dine spejderveninder!
TEGN SELV HERUNDER:
Smutterne i Herning skal på sommerlejr på Spejderklinten i pinsen. De glæder sig til lejren, der handler om Andeby. Måske de kommer til at møde Anders And, Minnie Mouse eller Pluto. Spejderi har spurgt fire smutter om, hvad de glæder sig til på sommerlejren. AGNES · 9 ÅR
JULIE · 8 ÅR
NANNA · 10 ÅR
TILDE · 9 ÅR
Jeg glæder mig til, vi skal sove, for jeg har aldrig sovet uden min far eller mor. Og så skal vi endda sove i telt. Jeg håber også, jeg kommer til at møde andre spejdere, end dem fra min gruppe.
Det er første gang, jeg skal på sommerlejr, men jeg har været på weekendtur én gang. Jeg har aldrig prøvet at sove udenfor i telt før, så det er jeg lidt spændt på. Jeg glæder mig bare til at være sammen med de andre og prøve en masse forskellige ting.
Jeg glæder mig til, vi skal på løb, det tror jeg bliver skægt. Jeg tror også, vi skal lave bål, for det synes jeg er sjovt. Jeg tror også, vi skal arbejde sammen.
Jeg glæder mig også til at få nye venner. Og så glæder jeg mig også til, at vi skal være sammen og lære nye ting. Når man er på lejr, spiser vi sammen sammen, og man er sammen med sine venner hele tiden. Jeg glæder mig også rigtigt meget til, at vi skal synge sammen om bålet.
Gnisterne på aftenløb At være pigespejder betyder, at man prøver en masse forskellige ting. Man tager på lejr, hygger sig med sine veninder og lærer en masse forskellige ting til spejdermøderne. Men én ting er at lære en masse, når man har sin spejderleder med til at hjælpe sig, en anden ting er, når man skal prøve tingene selv, og bruge det man har lært. Det kræver mod, viden og ikke mindst eventyrlyst at kunne stå på egne ben. Og det var netop dét, Gnisterne lærte, da de blev sendt på aftenløb. Helt alene. Gnisterne var blevet sendt af sted på aftenløb af deres spejderleder, Camilla. De havde fået et kort, som de skulle følge hen til den første post. Alle pigerne var meget spændte, for det var deres første aftenløb, hvor de skulle gå rundt helt alene – uden Camilla. Sofie havde endda pakket en taske med sit bedste spejderudstyr: hendes yndlingslommelygte, vandflaske, kompas og reb. ”For man ved aldrig, hvad Camilla har fundet på, at vi skal lave,” sagde Sofie. Flora holdt kortet og viste vej. Gnisterne fortsatte gennem byen og ind i skoven. Undervejs stødte de på en masse poster, som var fulde af gåder og opgaver, som de skulle løse. De skulle blandt andet lave aftryk af fodspor i jorden for at se,
hvilke dyr der var i skoven, og de skulle løse en gåde skrevet på volapyksprog ved at sætte et spejl foran – for så viste det sig bare at være normale bogstaver. Der var så mange poster, at det snart begyndte at blive mørkt. Men det var lige meget, for de havde Sofies lommelygte med. Alligevel blev det sværere og sværere at finde vej i skoven, og Flora syntes det var lidt uhyggeligt at skoven blev helt mørk. ”Vi skal kigge ekstra godt efter for at finde posterne nu. De kan godt være svære at se i mørket,” sagde Kat. Men hun havde kun lige nået at sige det, da Mille pludselig så noget foran dem. Det var et stykke papir, der hang og flagrede i et træ. Sofie tog papiret ned, men der stod slet ikke noget på det. ”Der står jo ingenting på?” Gnisterne undrede sig. Så fik Flora en ide. ”Prøv at række mig din lommelygte, Sofie.” Sofie rakte hende lommelygten. Flora tændte den og holdt den tæt op ad papiret, så det varme lys fra lommelygten varmede papiret op. ”Jeg lærte det her i skolen. Hvis man skriver på et stykke papir med citronsaft, så kan man lave hemmelige og usynlige beskeder.” Gnisterne ventede spændt.
”Se! Nu sker det,” sagde Mille og hoppede næsten af glæde. På papiret begyndte der at komme nogle tegn frem. ”Hvordan kunne du det, Flora? Det er næsten ren magi,” sagde Kat. Flora smilte. ”Det er varmen fra lommelygten. Den får citronsaften til at varme op, og så bliver den tydelig på papiret. Som en hemmelig besked skrevet med usynlig blæk”. De syntes alle sammen, at det var rigtig smart regnet ud af Flora. ”Men hvad er det, der er skrevet?” spurgte Sofie. Mille tog fat i papiret. ”Det ligner morsekode. Sofie, har du ikke kodearket med?” Det havde hun. De satte sig ned ved en sten og begyndte at løse morsekoden. De fik en masse tal. Det syntes de var mærkeligt, så de tjekkede flere gange. Sofie rejste sig hurtigt op. ”Jeg ved, hvad det er!” udbrød hun. ”Det er koordinater. Det er koordinater til den sidste post.” Nu kunne de godt se det. Flora tog kompasset frem fra Sofies taske og begyndte at måle ud på kortet fra før. Endelig viste kortet vej til et sted lige uden for skoven. Pigerne grinede, for nu havde de løst en af de sværeste poster, de nogensinde havde prøvet – og endda helt alene. De skyndte
sig af sted med alle deres spor gemt i tasken. Det var helt mørkt nu, men de havde helt glemt alt om at være bange, fordi det var så spændende. Men da de kom ud til stedet, hvor koordinaterne havde ledt dem hen, kunne de slet ikke se noget specielt. Det eneste de kunne se, var et gammelt skur i mørket. Flora tog fat i armen på Kat, nu syntes hun alligevel, at det var lidt uhyggeligt.
Tekst: Liv Blomster Tegning: Mikkel Straarup Møller
”Det ligner noget fra en gyserfilm,” sagde Flora, mens hun holdt godt fast i Kat. Sofie pegede lommelygten mod skuret. ”Vi kan da ikke give op nu,” sagde hun og begyndte at gå langsomt fremad. ”Ja, kom nu piger. Hvis vi kan løse en morsekode skrevet med usynligt blæk, så kan vi også gå hen til et skur”. Sofie gik hen for at tage Flora i hånden. Det syntes de gav god mening. Så med forsigtige skridt gik de sammen hen til skuret. Pludselig faldt Sofie over en rod i jorden og tabte lommelygten,
alt var mørkt, og Flora og Kat begyndte at skrige. I samme øjeblik åbnedes en dør i skuret, og et højt væsen stod foran dem. Mille skyndte sig at samle Sofies lommelygte op og lyste på væsenet. ”Piger! Rolig nu,” sagde Camilla, deres spejderleder. Og så kunne de alle sammen jo godt se, at det bare var Camilla og ikke et uhyggeligt væsen. De begyndte alle sammen at grine. Da de havde hjulpet Sofie op igen og var færdige med at grine, gik de alle sammen ind i skuret, hvor Camilla havde sørget for kage og saftevand til dem. Det var meningen, at de skulle overnatte i skuret, men ingen af pigerne kunne sove. De havde nemlig alt for travlt med at fortælle om deres aftenløb. Ja, de kunne slet ikke vente med at komme på det næste eventyr sammen.
Har du nogensinde prøvet noget, du ikke havde lyst til?
Gå op i et højt tårn, hoppe fra 1-meter vippen, være ude i mørke eller røre ved en edderkop? Nogle gange, gør man noget, selv om man er bange for det eller ikke bryder sig om. Det kan man kalde at bryde en grænse. I Grindsted har spejderne taget mærket Grænsebryder, hvor de har prøvet noget af dét, de er lidt bange for. Hvad lærer du ved at tage mærket Grænsebryder? • SIGNE: At overvinde min frygt og gøre det jeg ikke rigtig turde før. • EMMA: Spise i mørke – Jeg er mega bange for mørke, men det er jeg ikke mere, fordi vi prøvede at spise i mørke. Vi spiste indenfor i et mørklagt lokale, hvor der var bælgmørkt. Man kunne intet se overhovedet. • RIKKE: Jeg lærer meget om mig selv, og jeg har virkelig brudt nogle grænser. • LAURA: Jeg lærer at turde nogle andre ting, og jeg har virkelig lært at bryde mine grænser.
Hvad er det sjoveste ved at tage mærket? • CECILIE: Vi har prøvet mange ting og prøvet ting, jeg normalt ikke ville turde.
• EMMA: Når vi prøver nye ting, som jeg ikke plejer at gør i hverdagen. Vi har lige kælket ned ad en bakke uden sne på, på presenninger – det var bare sjovt. • RIKKE: Vi prøver ting, man ikke tør med sine venner. Men det gør man med sine spejderveninder.
Hvad har været det sjoveste ved mærket? • ALLE PIGERNE I KOR: – At spise i mørke. Men det bedste var nu at være på weekend, og så var det især sjovt at se vores leder kælke og falde af kælken lige i mudderpølen.
• NICOLE: Vi får lov til at prøve noget, man ikke turde før, og så finder man ud af, at det tør man jo godt. Hvad vil du fortælle til dine venner, der ikke er spejdere? • RIKKE: I skulle prøve at være spejdere. Det er super sjovt.
• JOSEFINE: Jeg vil fortælle mine venner, at vi har spist i mørke, og vi har været ude i skoven, mens det var mørkt.
Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K
Lejren venter lige om lidt. Bliv helt klar til sommerens begivenhed med det seneste udstyr fra 55°NORD
Tandbørste, kr. 24
Er du pigespejder helt ind til tænderne? Bliv det med denne tandbørste med grønt logo på Tag din egen kop med på lejr – praktisk og flot
Knobtov rullet, kr. 20
Tov mangler man altid som pigespejder – køb dit eget og bestem selv farven
Foldekop kr. 17
Pigespejdere er piger der tør – vis det på din t-shirt Jeg tør t-shirt, kr. 129