Spejderi marts 2018

Page 1


Udgivet af De grønne pigespejdere ISSN 0901 - 3024 Forsidetegning: MIkkel Straarup Møller Redaktion: Pernille Poulsen (redaktør) Tlf. 51 92 19 87 Mail: redaktion@pigespejder.dk Liv Blomster Mail: livblomster@live.dk Emma Louise Jensen Mail: emmalouisejensen@hotmail.com Ida Christoffersen Mail: idachristoffersen95@gmail.com Bettina Damgaard Pedersen Mail: bettin@pigespejder.dk Emilie Tranholm Larsen (ansvarshavende redaktør) Mail: etl@pigespejder.dk Layout Omedia Grafisk, www.omedia.dk Tryk Clausen Grafisk ApS Oplag 4.000 stk. Spejderi er trykt på 115 g svanemærket papir. Artikler må citeres med kildeangivelse. Fotos og illustrationer må kun benyttes efter aftale med den ansvarshavende redaktør. Bladbestilling: De grønne pigespejdere Arsenalvej 10 1436 København K tlf. 33 12 95 38 info@pigespejder.dk www.pigespejder.dk


Har du hørt, at fuglene er begyndt at synge? Det er de, fordi de glæder sig til foråret. Så får træerne grønne blade, og blomsterne kommer op af jorden. Spejderi glæder sig også til foråret, for så skal vi nemlig på tur med Gnisterne igen. Denne gang fortæller alle Gnisterne om en vild rejse, de har været på. Du kan også hjælpe Gnisterne med at løse nogle forskellige opgaver, eller selv prøve at lave opgaver med de fire elementer. Hvis du ikke ved, hvad de fire elementer er, kan vi hjælpe dig lidt. Det er ild, luft, jord og vand.

GOD FORNØJELSE!


SIDEN SIDST

Billederne på “siden sidst”-siderne kan både være tilsendte billeder, eller billeder redaktionen selv har taget. Derudover vil vi også meget gerne bruge billeder fra pigespejdergrupper, der er på Instagram. Brug gerne #spejderi, hvis I vil have jeres billeder af spirer og smutter med i Spejderi.

HVALSØ Hvalsøs smutter har bygget redekasser til fuglene. De glæder sig til foråret, hvor de håber at blåmejser, musvitter og gråspurve flytter ind i kasserne.

SLAGELSE KALUNDBORG en alternativ weekendtur. De Smutterne fra Kalundborg har været på timer. Uanset om de skulle på har nemlig boet i deres soveposer i 24 posen på. toilet, sove eller spise, skulle de have sove

Isabella fra Slagelse var klædt ud som lakridskonfekt til årets fastelavnsfest, hvor hun blev kåret som den bedst udklædte.


STRANDHUSE Flokken i Strandhuse har læst Spejderi. Læser din flok også Spejderi sammen? FREDERIKSBERG Smutterne fra Frederiksberg vinker med kyllingefødder. Det ser sjovt ud.

STRANDHUSE Smutterne i Strandhuse har været til fastelavn, hvor de slog katten af tønden. Her ser du kattekongen og kattedronningen.

SLAGELSE I Slagelse var der masser af andre flotte kostumer til årets fastelavnsfest. KALUNDBORG SLAGELSE

KALUNDBORG Flokken hos Kalundborg har lavet skuespil med sokkedyr. Det eneste man behøver er en gammel strømpe, og så måske nogle perler og stof til at give den et ansigt og tøj med.

STRANDHUSE FREDERIKSBERG

HVALSØ


Nogle af jer kender godt Gnisterne, mens andre endnu ikke har mødt dem. Gnisterne er en patrulje på fire pigespejdere, der har været spejdere sammen rigtig længe, og selvom de er meget forskellige, er de bedste veninder. Gnisterne elsker udfordringer, og de kan godt lide at lære nye ting. De har det altid sjovt sammen, og de er ikke bange for at tage på eventyr. Gnisterne vil gerne have hjælp til at løse opgaverne, som du kan se her i bladet. Kan du hjælpe?

1

MILLE er super god til at finde på lege, og hun kan lave en leg ud af alting. Hun har fundet to billeder af en flok pigespejdere, der lærer om ild. Mille synes at billederne ser ens ud, og alligevel er det som om, der er noget, som ikke passer. Kan du finde 5 fejl?


Idé: ida Christoffersen Tegninger: Mikkel Straarup Møller

2 Vidste du godt, at vand kan være så koldt, at det bliver til is? KAT elsker en god vandkamp, men så skal vejret helst være varmt, så det kølige vand føles rart. Kat elsker næsten alt som har med vand at gøre, men her har hun alligevel fundet en opgave, som kræver lidt hjælp. Mon du kan hjælpe? Start ved prik nummer 1, og tegn en streg til prik nummer 2, derefter fra 2 til 3 osv.


3 FLORA elsker alle slags dyr, også fantasidyr. Lige for tiden synes hun, at drager er virkelig spændende. Det gælder både drager, der spyr ild, og de drager, man kan få til at flyve i luften. Prøv om du kan hjælpe Flora med at vikle dragerne ud. Følg snoren og find ud af hvilket håndtag, der hører til hvilken drage.


4

SOFIE er den af pigerne som altid er beredt. Når de skal til spejder, kan de andre regne med, at hun har pakket alle mulige smarte ting, som hun kan bruge, når hun går på opdagelse i jordens mystik. Hun ved nemlig, at i jorden kan man finde svar på fortiden, og lære om de mennesker der levede i gamle dage. Både nede i og ovenpå jorden, bor der masser af dyr. Men dyrene er faret vild. Ved du hvor dyrene bor? Så tegn en streg, så de kan finde hjem.


MED ATLAS NAVN: ATLAS

Alder: 16 år Højde: 168 cm Livret: Svensk pølseret

* Hvad kan altid få dig i godt humør? At lege sanglege og synge sange fra sangbogen.

* Tre ting du ikke kan undvære på spejderlejr? Sangbog, venner og sovepose.

* Hvad er du bange for? Du kender måske allerede TubeAtlas! Du kan møde hende på You men sam – hun r hvo kanalen Trekløveren, re skø og e sjov r lave – med Cille og Zefra . dere spej pige som t videoer om live

Jeg er bange for at miste de venner, som jeg har fået til spejder, Men jeg er også ret bange for edderkopper.


* Hvad er det bedste ved at være spejder?

Det bedste, for mig, ved at være spejder er klart de venskaber, som jeg har fået i min gruppe. Og så har jeg også været på lejre og fået venner, som er både ældre og yngre end mig. Jeg har også fået venner, der er drengespejdere eller har blå uniform.

* Hvad er din største drøm?

Lige nu er min største drøm at blive læge, så jeg kan hjælpe dem, som har brug for at blive raske.

* Hvad er din dårligste vane?

Min dårligste vane er, hvis jeg har ryddet op, så er der en time senere noget, som skal ryddes op igen.

* Hvad er det mærkeligste du nogensinde har spist?

Det mærkeligste jeg har spist er en rugbrødsmad med leverpostej og pålægschokolade.

* Er du modig?

Jeg tænker ikke så meget over at være modig. Alligevel elsker jeg at afprøve mine egne grænser, og det er vel en slags modig.

* Hvad er din yndlingsfarve?

Min yndlingsfarve er rød, fordi den spreder glæde og kærlighed, men også krig og blod. Så man kan vel sige, at den både viser godt og ondt.

* Hvad er det mest underlige ved at se sig selv på Youtube?

Jeg synes ikke, at det er så underligt. Men det er da klart, når jeg ser nogle af de videoer, vi har lavet, at det er en smule underligt og uvirkeligt. Samtidig kan man også se på, hvordan jeg kan gøre videoerne bedre.

* Er du nogensinde blevet genkendt på gaden?

Som Youtuber for pigespejderne er jeg ikke, men jeg er engang blevet genkendt af nogen, som jeg har arbejdet sammen med på en spejderlejr. Interview: Emma Louise Jensen

Hvem kunne du godt tænke dig, at Spejderi skal have med i venindebogen næste gang? Og hvad skal vi spørge vores nye veninder om? Spørg din mor eller far, om de vil hjælpe dig med at sende en mail til redaktion@pigespejder.dk og fortæl os, hvem du gerne vil hjælpe os med at interviewe?


Gnisterne ta’r jorden rundt Når man rejser ud i verden, oplever man en masse spændende ting. Selvom man ikke altid selv kan rejse ud i verden, så er det nogle gange nok, hvis man har nogle gode venner, der vil fortælle om deres eventyr. Gnisterne sad sammen i en cirkel ude i Kats have. De var i gang med at tage et mærke om rejser og andre lande. Derfor havde de alle sammen taget noget spændende med, som de skulle vise hinanden og fortælle om. Kat startede med at fortælle; hun rejste sig op og viste sine sko frem. De var helt plyssede og så rigtig bløde ud. Kat løftede sin ene fod og viste skoen frem. ”Wow, Kat. Hvad er det for nogle sko?” sagde Flora. Kat rystede med sin fod et par gange og satte sig ned igen. ”Det er sælsutsko. Jeg fik dem af min far, da vi var i Grønland.” Kat rakte sin fod frem i rundkredsen, så de andre piger kunne mærke, hvor bløde de var.

”Vi var ude at sejle i kajak sammen, og jeg sejlede helt for mig selv. Jeg var lidt nervøs for at falde i vandet, for det var så koldt, at der var is rundt omkring i vandet. ” Kat tog et billede frem fra sin lomme. Det var et billede af Kat, der sad i en kajak og smilede – hun var pakket ind i så meget tøj, at man næsten ikke kunne se hende. ”Så du nogle hvaler, Kat?” spurgte Sofie. Kat rystede på hovedet. ”Vi så ikke nogen store hvaler, men vi så sæler og sælunger. De var så søde!” De syntes alle sammen, at det var nogle spændende historier, Kat kunne fortælle. Da Kat var færdig med at fortælle, tog Sofie en ramme frem. I rammen var en stor, farverig sommerfugl. ”Da jeg var i Columbia med min familie, var vi ude at vandre i junglen. Der var fyldt med flotte sommerfugle og vilde dyr. Når man kiggede i jorden, så


kunne man finde fodspor fra både jaguarer og fugle.” ”Var du ikke bange for at møde en jaguar?” spurgte Flora. ”Nej, nej, vi havde en rejseguide med os. Han sagde, at jaguarer holder sig fra menneskene. Men på et tids-

punkt fandt jeg en sjov sten i jorden, som vi tog med hjem. Men da vi kom hjem opdagede vi, at det slet ikke var en sten,” sagde Sofie og begyndte at grine. ”Hvad var det så?” spurgte Mille. De var meget nysgerrige, sådan som Sofie sad og grinede. ”Det var en lort fra en jaguar. Den var bare helt forstenet af at have ligget i solen, så den lignede en sten.” Så begyndte de alle sammen at grine. Tænk sig, at Sofie havde rendt rundt med en lort i sin taske en hel dag – uden at vide det!


Så tog Flora en masse billeder frem. De var fyldt med farverige lanterner i alle størrelser, der lyste op i flotte farver. En lanterne er en slags lampe. ”Jeg var til kinesisk nytår i Kina i år. De fejrer nytår en helt anden dag, end vi gør. Og de hopper ikke ned fra sofaen, når klokken slår tolv,” sagde Flora. ”Hvad laver de så?” spurgte Kat, imens hun kiggede på de mange billeder. ”De tænder en masse lanterner og har virkelig flotte fyrværkerishows. Hele gaden er lyst op, og man leger lege og spiser god mad. Deres nytår varer i flere dage,

og på den største dag er der en kæmpe fest for alle. Så har de en stor parade med papirdrager på størrelse med mennesker. Jeg fik endda en drage med hjem,” fortalte Flora. De andre piger syntes, det var virkelig flot, og blev enige om at de også gerne ville prøve at holde kinesisk nytår.


”Hvad har du oplevet, Mille?” spurgte Sofie, for hun vidste, at Mille også havde været ude at rejse. Mille tog en brun sten frem fra sin lomme. Den var fuld af huller og ru at føle på. ”Jeg var i Kenya med min moster. Det er et land i Afrika. Vi oplevede virkelig mange ting. Vi var ude at se vilde dyr, og jeg klappede en løve.” ”En rigtig løve?!” udbrød Flora. Det, syntes hun, lød farligt.

”Det var en løveunge, så den var ikke lige så farlig. Og vi havde en rejseguide med, som passede på, at løvemor ikke blev bange for os.” Mille smilede og fortalte videre. ”Vi var også ude at se en vulkan. Det er der, jeg har stenen fra. Det er lava, der er størknet og kølet af. Hvis man lugter til stenen, så lugter den næsten af røg – ligesom et bål.” Pigerne begyndte at dufte til stenen. Stenen lugtede ligesom ens spejderuniform gør, når man har været på lejr. ”Var du slet ikke bange for, at vulkanen ville gå i udbrud?” spurgte Kat. Mille rystede på hovedet. ”Nej, for min moster sagde, at vulkaner ligger i dvale i flere tusinde år. Og så kan man måle i jorden, hvornår de går i udbrud, fordi det ryster lidt.” Det, syntes de alle sammen, var virkelig smart, for Mille havde hørt, at lava var varmere end ild og farligt at være tæt på. Pludselig blev Gnisterne afbrudt i deres snak. Kats mor kaldte nemlig på dem. Hun havde lavet frugtsalat og saftevand til dem. Det trængte de alle sammen til efter sådan nogle spændende historier. Og sådan gik det til, at Gnisterne opdagede flere dele af verden – ikke kun ved at være der selv, men også ved at høre om de mange forskellige eventyr. Det var næsten som at være der selv!

Tekst: Liv Blomster Tegning: Mikkel Straarup Møller


Vi eksperimenterer ...

JORD

Ligesom mennesker og dyr, skal planter også bruge vand for at leve. Når planterne er i jorden, får de vand fra jorden. Men vidste du, at der findes forskellige slags jord? Nogle jordtyper kan bedre holde på vandet end andre; det er godt at vide, hvis man gerne vil plante noget i sin have eller i en potte… I denne test kan du afprøve, hvilken slags jord der er god at bruge der, hvor du skal plante noget:

DU SKAL BRUGE • Vand • Lerpotte (min. 5 dl) • Kaffefilter • Stort måleglas / bægerglas • Balje • Forskellige jordtyper: strandsand, bakkesand, grus, tørv, muldjord, lerjord osv. • Stopur

SÅDAN GØR DU 1. Læg et kaffefilter i bunden af lerpotten, så jorden ikke falder gennem hullet. 2. Potten fyldes med 2 dl af én jordtype. Jordprøverne skal være fugtige! 3. Hæld vand på prøven, indtil vandet næsten når pottens kant. 4. Hold for hullet under potten, og placer potten ovenpå det store glas, så vandet fra potten kan løbe gennem hullet, og ned i glasset. 5. Brug stopuret til at måle, hvor lang tid det tager for de 2,5 dl vand at løbe gennem jorden, og skriv det ned. 6. Når en jordtype er færdig, hældes den i baljen, og du kan nu på samme måde teste næste jordtype.


VAND Verdens største og tungeste pattedyr, hvalerne, bevæger sig let og elegant omkring i vandet, selvom de er meget tunge. Forklaringen er, at de befinder sig i en væske, hvor de bliver påvirket af en opadrettet kraft, der kaldes opdriften. Det kan være svært helt at begribe, hvordan naturen fungerer, men med dette lille forsøg kan du selv se, hvordan det virker.

SÅDAN GØR DU 1. Stil de to syltetøjsglas ved siden af hinanden. 2. Hæld danskvand i det ene og almindelig vand i det andet så de er lige fyldte. 3. Kom en håndfuld rosiner i hvert glas.

DU SKAL BRUGE • 2 lige store syltetøjsglas • Lige store mængder danskvand og almindelig vand • 2 håndfulde rosiner


Vi eksperimenterer ...

LUFT

Ved hjælp af ild kan du flytte vand. Det lyder næsten som en tryllekunst, men prøv selv...

SÅDAN GØR DU 1. Stil fyrfadslyset ned i en balje med vand, på en lille forhøjning, f.eks en underkop som du vender på hovedet. 2. Tænd lyset og sæt drikkeglasset over. 3. Lad lyset brænde ud. Hvad sker der?

DU SKAL BRUGE • Fyrfadslys • Vand • Balje • Drikkeglas • Tændstikker


ILD Når vi stryger en tændstik, kan vi tænde et bål med flammen fra tændstikken, men nogle gange går bålet bare ud. Lige som vi trækker vejret og får ilt, skal ild også have ilt for at brænde; men som med alt andet, kan det også blive for meget. Det er dét, der sker, når en brand opstår. Når vi ved dette, ved vi også, hvordan vi kan slukke branden igen. Vi kalder det at ”kvæle ilden”, og det kan du nu selv prøve...

DU SKAL BRUGE • Et fyrfadslys • Et syltetøjsglas eller almindeligt glas • Tændstikker • En spsk. bagepulver • En sjat eddike • Evt. en engangssprøjte

SÅDAN GØR DU 1. Hæld bagepulveret ned i glasset. Det skal fylde ca. en halv centimeter i højden. 2. Sæt fyrfadslyset ovenpå bagepulveret, og tænd lyset. 3. Hæld forsigtigt eddiken ned i glasset ovenpå bagepulveret. Du må ikke ramme fyrfadslyset. Brug en engangssprøjte eller hæld forsigtigt af eddikeflasken. 4. Vent et øjeblik og hold godt øje med flammen.

Tekst og billeder: Bettina Damgaard Pedersen


Afsender: De grønne pigespejdere, Arsenalvej 10, 1436 København K

Få det samme udstyr som Flora, Kat, Mille og Sofie fra Gnisterne. Køb det hele online hos 55°NORD

Juniordolk 199 kr.

Hold hovedet varmt! Regatta Dare2be Beanie hue.

Med din egen dolk kan du selv snitte kniv og snobrødspind. Den vigtigste bog som pigespejder – den passer lige i lommen på uniformsskjorte.

Over– levelsesarmbånd, 49 kr.

Vær beredt til en hver situation Overlevelsesarmbånd 6 i 1 funktion

Silva Kompas Field, 200 kr.

Lommeguide, 40 kr.

Find vej – brug et kompas ligesom Sofie

Få Gnisterne på din t-shirt. Hue 99 kr. Gnister T-shirt 169 kr.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.