Cyklens mange facetter by Gedved Skole

Et Giro-Start UNDERVISNINGSmateriale

Titel:

Cyklens mange facetter - et Giro-Start undervisningsmateriale

Forfattere:

Dorte B. Christensen, Lisbeth Holm, Rikke Møller, Vibeke Overskov Christensen, Peter Davies, Karen Søndergaard, Elo Christensen.

Herning Kommune

Fotocredits: RCS MediaGroup, Ulrik Møberg - cyclingphoto.eu, Team Rynkeby, Heimat- und Handwerksmuseum Wahlstedt, Sundhedsstyrelsen, Pernille Bering, sikkertrafik.dk, Tuala Hjarnøe og Vangaard. Flickr: brand0con, Clara S., sleepyjeanie, Simone Ramella, MrB-MMX, koadmunkee, J. Gusto Foto Streamo, koocbor, Ha-Wee, vegasthedog, Steven Wilke, Tambako the Jaguar, Tomas Fano, Kenski1970, Herr_Bert og Get the picture Kev. Alle billeder er dækket af Creative Commons licens (www.creativecommons.org). Redaktør: Thomas Binderup Layout:

Nanni Oxbøll

Tryk: Trykstuen Herning Oplag:

800 stk.

Tak til: Jannie Mark, Mads Würtz Schmidt, Casper Degn Larsen, Michael Mørkøv, Michael Blaudzun, Alis Kjems, Charlotte Rütz Larsen og 4., 5. og 6. årgang på Vestervangskolen.

If you worried about falling off the bike, youâ&#x20AC;&#x2122;d never get on.

Lance armstrong

Indholdsfortegnelse Indledning i Den officielle hjemmeside for Giro d’Italia

Cyklens historie

Jannie Mark - en cykelfreak

Hvordan man holder sig i sadlen

Cykling i konkurrence

Dansk i Reklamekampagne

Tab og vind

DCU’s hjemmeside - et site til folkesport og elitesport

Giro d’italia brochure

Cykling - en folkesport for de kendte

Cykling - en folke(tran)sport i Danmark

Cykling - en folkesport i Kina?

Italiens kultur i Hverdagsliv

Kig nærmere på Italien

Skolen - La scuola

An armchair travel to Italy

Pizza Margherita

Idræt i Dans til Giro-sangen Beautiful Italy

At cykle kræver utrolig mange færdigheder

Idræt i Din krop kan meget - når den bliver trænet

Puls og kondition

Muskler og led

Forbrænding

Hvorfor dyrke motion?

Rundt i lokalmiljøet - på cykel

Adventure Race

Cykel-tifo

Aktiviteter på en cykel

Natur og teknik i Sådan laves en cykel

Sådan fungerer cyklen

Cykelcomputeren

Pas godt på din cykel

Pimp din cykel

Trafik i Det er cool at bruge cykelhjelm!

100

Cykling - sikkerheden i dit område

102

Billedkunst i Skyggebilleder

106

Cykeldragten - design til en cykelrytter

108

Cyklen - på mærkelige steder

112

Indledning Et af verdens største cykelløb lægger ruten forbi det midtjyske, og det byder på en enestående mulighed for at inddrage cykling i undervisningen og lade eleverne opnå kundskaber om cyklens mange facetter. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i anledning af, at et af verdens største cykelløb, Giro d’Italia, kommer på dansk grund i perioden 5.- 7. maj 2012. Mere præcist er der løbsstart i Herning, 2. etape starter og slutter i Herning, og der køres en 3. etape i Horsens. Målet med materialet er at give konkrete forslag til, hvorledes cyklen og cykelløbet Giro d’Italia kan inddrages i undervisningen. Målet er især at sætte fokus på de videns- og kundskabsmæssige aspekter, der ligger bag den specifikke sportsbegivenhed. Undervisningsopgaverne i materialet retter sig primært mod undervisningsforløb og trin- og slutmål på folkeskolens 6. - 7. klassetrin, men materialet kan naturligvis anvendes på andre årgange end de tiltænkte. Underviseren og eventuelt eleverne kan selv sammenstykke undervisningsforløb efter de mål og opgaver, de måtte finde relevante. Forslagene til undervisningen kan anvendes som inspiration til temadage, temauger, tværfaglige forløb eller alene til et enkelt fag. Undervisningsforløbene kan variere fra få lektioner til forløb, der strækker sig over flere uger. Undervisningsforløbene kan også anvendes i anden forbindelse, efter at Giroen har passeret Herning. Det har været ønsket at fremstille et helstøbt materiale, der kan anvendes uafhængigt af eller i samarbejde med andre gængse undervisningsmaterialer. Opgaverne lægger op til, at eleverne skal arbejde projektorienteret og benytte arbejdsmetoder fra mange forskellige fagområder. Det har været et mål, at opgaverne er tværfagligt formulerede, og at opgaverne lægger op til mangfoldige differentieringsmuligheder. Opgaverne henter stof fra forskellige fagområder, hovedsagelig fagene idræt, sundhed og sociale forhold og natur/teknik, men helt naturligt er der inddraget mange faglige elementer hentet fra matematik, dansk, billedkunst, historie og geografi.

Opgaverne er funderede i Fælles Mål for de pågældende fag med særligt henblik på, at eleverne får mulighed for at: (1) få kendskab til træningens betydning for sundhed og trivsel (2) få kendskab til forskellige motionsformer (3) mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre (4) udarbejde enkle opvarmningsforløb (5) få kendskab til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling (6) kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning (7) kende til idrættens rolle i samfundet (8) forholde sig til idrættens betydning i andre lande (9) arbejde problemorienteret med idrætslige temaer (10) opnå et grundlæggende kendskab til sundhedsbegrebet (11) kende til sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed (12) beskrive den daglige livsstils betydning for sundheden, herunder mad og måltider, stimulanser, bevægelse og fysisk aktivitet (13) kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer (14) begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel (15) kende færdselsregler med henblik på at cykle i kendt og ukendt område (16) beskrive sammenhængen mellem egen og andre trafikanters adfærd (17) beskrive forhold, der har betydning for egen sikkerhed i kendt og ukendt område (18) færdes sikkert på cykel i kendt og ukendt område, herunder overholde vigepligts regler, følge afmærkning og placere sig rigtigt på vejen (19) kende til sikker cyklistadfærd i samspil med andre trafikanter Vi håber, du og dine kollegaer vil finde inspiration og gode ideer til undervisningen med cyklen og Giro d’Italia som omdrejningspunkt! Herning, den 23. januar 2012 Dorte B. Christensen, Lisbeth Holm, Rikke Møller, Vibeke Overskov Christensen, Peter Davies, Karen Søndergaard og Elo Christensen.

Den officielle hjemmeside for Giro d’Italia

Den officielle hjemmeside for Giro d’Italia Intet cykelløb uden en hjemmeside. Hjemmesiden giver oplysninger om stort og småt. Bliv rigtig god til at finde rundt på hjemmesiden allerførst. I skal virkelig gå på opdagelse i alle menupunkterne. I finder den flotte hjemmeside her: www.gazzetta.it/Speciali/Giroditalia/2012/en/ I skal kigge under følgende menupunkter: Nyheder Her er det muligt at se de seneste nyheder om Giro d’Italia 2012. Course Her findes der information om etaperne. Video Der er mange videoklip fra præsentationen af ruten 2012. Live again the Giro 2011 Her er der mulighed for at se “Classifications”, “Course”, “Teams”, “Pictures” og “Video”. Det er muligt at se de sidste kilometer af hver etape. Lyt til det italienske sprog, og se de fantastiske billeder. Under “Pictures” er der helt formidable billeder. I kan, når I virkelig kender hjemmesiden, vælge et antal interessante etaper, som I vil præsentere mere grundigt. Brug både rutekort, billeder, interviews og videoer i jeres præsentation af hjemmesiden og af, hvad Giro d’Italia 2012 egentlig er. Præsenter og fortæl om det, I har valgt ud, for resten af klassen.

Cyklens historie

Cyklens Historie I 1817 opfandt tyskeren Karl von Drais verdens første tohjulede køretøj, som blev kaldt en draisine. Det var en løbecykel uden pedaler, og den blev fremstillet af træ. Den første draisine kom til Danmark i 1818. I 1861 satte de franske vognmagerbrødre Pierre og Ernst Michaux pedaler på draisinens forhjul. Cyklen blev lavet af træ og jern, og fik navnet velocipede. På dansk kaldtes cyklen væltepeter. I 1871 opfandt den engelske symaskinefabrikant James Starley det eger-opspændte stålhjul. Starley skabte en helt ny type cykel, bicyclen. Ordet kommer af græsk og betyder to hjul. I 1885-1895 flyttede James Starley pedalerne væk fra forhjulet og forsynede i stedet cyklen med kædetræk til baghjulet. Cyklen blev også lavere, og hjulene fik ny-opfundne gummidæk og oppustelige slanger. Cyklen fik navnet Safety-cyklen. På hjemmesiden kan du se et cykelstamtræ: www.abc-abc.dk/Indskolning/Stamtrae.aspx Her findes mange typer af cykler. (1) Gå sammen to og to, og find den cykel, I synes er sejest, og lav en reklame for den. Der findes mange specielle typer af cykler. Du har sikkert prøvet en speciel cykel engang. (2) Fortæl historien, om dengang du cyklede på en speciel cykel.

Jannie Mark - en cykelfreak

Jannie Mark - en cykelfreak Mit navn er Jannie Mark, jeg er 31 år og passioneret cykelfreak helt ud til fingerspidserne. Jeg cykler årligt cirka 10.000 kilometer (cirka 345 timer) på landevejene, mens jeg bruger cirka 80 timer i vinterhalvåret på spinningcyklen. To meget identiske træningsformer, og så dog alligevel så vidt forskellige… I min verden er landevejscyklingen den ægte vare! Det er her man er ude at få vind på snuden, det er her, du lærer at gå i et med naturen og nyde dit eget selskab i timevis, og så er det her, man for alvor opbygger en fysisk sejhed, som gør, at man kan holde højt tempo i timevis. Spinning bruges af mange (jeg selv inklusiv) som et alternativ til landevejsræs i vinterhalvåret, hvor det danske vejr normalt ikke viser sig fra sin venligste side. Andre foretrækker udelukkende spinning, da det på mange måder er lettere tilgængeligt, af kortere varighed og ikke kræver noget særligt udstyr. Uanset hvor ens præferencer måtte ligge, så er faktum, at al træning på cykel giver et fantastisk udbytte! På en spinningcykel varer en lektion gerne mellem 45 og 50 minutter. Lektionen består gerne af korte, men højintensive intervaller, som virkelig får pulsen op og sveden til at springe. Intervallernes længde vil typisk være på 2-10 min. efterfulgt af en kort pause. Til spinning styres timen af en instruktør, som koordinerer intervallerne i tæt sammenspil med den musik, som spilles på timen. Musikken spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i en spinningtime, og den udgør ofte næsten lige så stor en motivationsfaktor som instruktøren. Cykler man på landevejen, er en træningstur sjældent af under 2 timers varighed og køres

ofte i et forholdsvis jævnt tempo. Trænes der intervaller, vil varigheden typisk variere meget alt efter det mål, man træner imod. Vil man være en stor spurtkanon, vil intervallerne typisk være korte og eksplosive (cirka 30-60 sekunder), hvorimod intervallerne ofte vil være lange og seje (15-30 minutter), hvis man træner mod en enkeltstart eller et +150-kilometer-løb. Fælles for spinning og landevejscykling er, at udbyttet af træningen er stort. Der forbrændes for eksempel lige så mange kalorier på 50 minutters spinning, som der gør på en løbetur af samme varighed. Fordelene ved cykling frem for løb er dog indlysende, eftersom cykling er meget mere skånsom ved kroppen og dermed ikke forårsager nær så mange skader, som løb ofte gør. En anden fordel ved spinning er, at folk på vidt forskellige formmæssige niveauer kan træne sammen. Cyklen bevæger sig jo ikke, og modstanden i pedalerne styres ene og alene af den, der sidder i sadlen. Læs teksten, og svar på spørgsmålene: (1) Hvor lang tid bruger Jannie på cykling om året? (2) Hvilken form for cykling foretrækker Jannie? Hvorfor det? (3) Hvorfor dyrker Jannie spinning? (4) Hvordan foregår en spinningtime? (5) Hvad er intervaltræning? (6) Hvordan skal man træne, hvis man vil være god til at spurte? (7) Hvad skal man træne, hvis man vil køre lange løb? (8) Hvorfor er cykling mere skånsom ved kroppen? (9) Hvilke fordele er der ved at spinne? (10) Hvilken motion vil du helst dyrke, landevejscykling eller spinning? Begrund hvorfor.

Hvordan man holder sig i sadlen

Hvordan man holder sig i sadlen ”Dagbog fra 24 timers event” af Jannie Mark Igennem de seneste 4-5 år har jeg deltaget i en del spinningevents. Events der har været af varierende varighed, svingende fra 3-24 timer. Når man deltager i et spinningevent hersker der altid en helt speciel stemning. Folk med samme interesse mødes og alle går rundt med en blanding af spænding og nervøsitet i kroppen. Fælles for alle er at man stiller op for at udfordre sig selv fysisk, samtidigt med at man gerne vil have lidt social hygge med de andre deltagere. I nedenstående vil jeg prøve at give et lille kig indenfor i mit døgn på 24 timers event, som jeg deltog på i januar 2011. Jeg deltog på et hold bestående af i alt 3 personer - jeg selv og 2 andre. Jeg skulle køre de 12 af timerne, mens de to andre skulle køre 8 og 4 timer. Kl. 12-15 De første 3 timer på eventet tilbringes i sadlen. Mine holdkammerater hepper mig i gang, så humøret er højt. Benene er i topform og det hele kører bare. Instruktørerne på de 3 første timer var heller ikke værst, så jeg havde ingen problemer med at holde motivationen oppe - tvært imod havde jeg svært ved at holde igen. Kl. 15-18 Pause. Den første times tid går med at få et bad og lidt at spise. Derefter hygger jeg lidt med nogle af de andre, og er selvfølgelig også inde og heppe lidt på mine holdkammerater. Men uha, hvor går pausen da bare alt for hurtigt, så inden jeg når at få set mig om må jeg i cykeltøjet igen. Kl. 18-21 Efter 3 timers pause er det hårdt at få gang i benene igen. (Heldigvis går der kun cirka. 15 minutter inden jeg igen føler mig ovenpå, og så får den selvfølgelig lidt ekstra gas i ped¬alerne. Selvom jeg bliver revet lidt med af stemningen på timerne, må jeg dog hele tiden minde mig selv om, at der forsat ligger mange timer forude. På et event handler det nemlig om at spare lidt på kræfterne og ikke fyre det hele af på de første 3 timer.

Hvordan man holder sig i sadlen

Kl. 21-24 Endelig pause igen. Først et tiltrængt bad og derefter skal der spises igen. Appetitten er stor ovenpå så mange spinningtimer, så der skal bare skovles ind. Efter aftensmaden hænger jeg igen lidt ud med de andre, inden jeg ligger mig ned til et kort lille hvil. Kl. 00-03 Nu begynder det for alvor at knibe med at få gang i benene. Jeg føler mig træt og uoplagt, og vil hellere ligge i min seng frem for at knokle på cyklen. Desværre er instruktøren heller ikke særlig inspirerende, så især første time er en mental kamp. Efter cirka. 1½ time begynder der at komme lidt liv i kroppen igen og derfra går det ok. Kl. 03-06 Yes, nu skal der soves lidt - når ellers det obligatoriske bad og måltid er overstået. Da jeg endelig kommer ned at ligge kniber det desværre med at sove, da kroppen kører i højeste gear og slet ikke kan falde til ro. Utroligt at man kan være SÅ træt og så alligevel ikke kan sove... Jeg når at få cirka 30 minutters søvn, inden vækkeuret ringer. Kl. 06-09 Så er det tid til at få de sidste 3 timer ind på kontoen. Men hold nu op hvor har jeg ondt i – undskyld mig - røven! Den føles nærmest hudløs, hvilket gør det næsten umuligt at sidde ned. Den første time går med lidt selvmedlidenhed og jeg overvejer faktisk et kort sekund at stå af og droppe de sidste timer. Heldigvis vinder jeg den mentale kamp mod mig selv og forsætter. På timen fra 7-8 kommer der en super god instruktør på podiet, hvilket får gejsten frem igen. Sidste time skal bare i hus, så her får den fuld gas - der er jo ingen grund til at gemme på kræfterne... Efter at mine 12 timer er i hus er kroppen helt færdig. Jeg får mig et bad og indtager derefter en ordentlig gang morgenmad. Over de sidste 12 spinningtimer har jeg forbrændt mere end 5500 kalorier, så kroppen skriger på mad og energi. Derefter skal mine holdkammerater heppes i

mål. Selvom de har kørt færre timer end mig er de også pressede, og har brug for lidt mental opbakning for at komme igennem de sidste timer. Klokken 12 er vi alle i mål og eventen er slut. Vi er trætte men har haft en super fed oplevelse, så vi gør det gerne igen. (1) (2)

Arranger et spinningarrangement som ovenstående. Hvilke ting er vigtige for denne event? Cykel-Le Mans: Afsæt et tidsinterval, hvor en cykel skal holdes i gang på en bestemt cykelrute/bane.

Vigtige overvejelser Lav en cykelbane på en rundstrækning. Del klassen op på hold a cirka 3-4 elever. Bestem jer for, hvor længe I skal cykle. Det enkelte hold bestemmer, hvor lange intervaller, hver enkelt elev skal cykle. Fokuser på, hvordan I samarbejder bedst, så jeres hold vinder løbet. Det hold, der når flest omgange, vinder løbet. I har brug for en person, der tæller omgange. I har brug for væske, frugt og brød. Skal vinderen have en præmie? Antal omgange Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5

Cykling i konkurrence

Cykling I konkurrence På de følgende sider kan I læse, hvordan 4 cykelryttere kort beskriver deres cykelkarriere. En ungdomsverdensmester: Mads Würtz Schmidt En ungdomsrytter: Casper Degn Larsen En rytter, som skal deltage i Giroen: Michael Mørkøv En tidligere rytter, som stadig er i cykelsporten: Michael Blaudzun. (1) (2)

Læs de fire rytteres svar på spørgsmålene, og diskuter forskelle og ligheder i deres svar. Vælg en af de fire ryttere og find flere oplysninger om ham. Lav en beskrivelse af rytteren.

Cykling i konkurrence

Mads Würtz Schmidt Født den 31. marts 1994

Beskriv din cykelkarriere Jeg har kørt cykelløb i snart 10 år, men min karriere er først rigtigt begyndt at tage fart de to seneste sæsoner. Det startede med mit danmarksmesterskab i U17 sidste år. Der fik jeg troen på, at jeg rent faktisk kunne noget på en cykel, og har siden arbejdet meget mere målrettet med træningen. Hvornår startede du med at cykle? Jeg startede med at cykle, da jeg var 8. Jeg fik dispensation til at starte, et år før man egentlig måtte køre cykelløb. Så jeg har kørt 3 år i U11-klassen i stedet for 2 år, som man ellers gør. Hvorfor valgte du cykling/hvad er det bedste ved cykling for dig? Jeg gik over til cykling, fordi jeg kommer fra en familie med mange cykeltraditioner. Jeg har altid været interesseret i cykling og har elsket, når jeg var med ude at se min far køre mountainbikeløb, som var hans ’ting’. Han har været på landsholdet, så han var en af de gode danske MTB-ryttere. Så det har ligget i kortene, at jeg skulle blive cykelrytter, når jeg kunne komme til det. Hvordan var dit første løb? Mit første løb var i Viborg. Jeg kan ikke huske min placering, men jeg kan huske, regnen silede ned, og jeg lå og kæmpede hele løbet om min placering med en anden rytter. Vi var ikke blandt de allerbedste, men heller ikke de dårligste. Hvordan var det første gang du vandt? Første gang jeg vandt, var helt vildt. Jeg slog en af mine holdkammerater, som er et år ældre end mig og altid havde kørt fra mig, både til træning og til løb, så at slå ham på de sidste meter var fedt! Hvad er din største sejr? Min største sejr er uden tvivl mit verdensmesterskab i enkeltstart. Det var for vildt. Jeg vidste godt selv, hvad jeg kunne, og havde større ambitioner selv end alle andre havde på mine vegne, da jeg vidste, at jeg er stærk på enkeltstarten. Men det kom som en stor og selvfølgelig glædelig overraskelse, at jeg vandt. Hvordan er din cykeltræning i dag? Min cykeltræning er meget seriøs og meget målrettet. Jeg træner hver dag og kører oftest i nærheden af 3 timer om dagen. Sådan en 3-timers træningstur kan let nå op på 100 kilometer. Og så kører jeg cykelløb i weekenden, hvor vi kører mellem 100 og 140 kilometer. Hvad er dine fremtidsplaner? Lige nu er det at blive færdig med min studentereksamen og så derefter prøve at satse 100 % på cykling og se, hvad jeg kan drive det til. Det er klart, jeg har en drøm om at blive professionel og leve af det, jeg elsker: at køre på cykel. Hvad tænker du når hører om Giro-Starten 2012 i Herning-Horsens? Jeg synes, det er fedt, at sådan et stort løb som Giro d’Italia kommer til Danmark, og jeg skal helt sikkert ud at følge løbet så tæt som muligt ude i vejkanten.

Casper Degn Larsen Født den 4. januar 1992

Beskriv din cykelkarriere De sidste 11 år, og specielt de sidste 4 år, af mit liv har været utrolig meget præget af min sport, cykling. Det har betydet, at jeg har måttet gå på kompromis med nogle ting for at kunne fokusere 100 % på min træning. I år føler jeg virkelig, at jeg har fået et udbytte af mange års hård træning og seriøsitet. Der har været tider, hvor jeg næsten har sat cyklen på hylden, men efter 2 uger har den igen været en del af min dagligdag. Det er en passion, jeg nok vil have resten af mine dage, og jeg stopper ikke, før jeg bliver professionel! Hvornår startede du med at cykle? Jeg startede med at cykle i Herning Cykle Klub for 11 år siden da jeg var 10 år gammel. På det tidspunkt kørte jeg stadig motocross med min far i klubben HeMS - Herning Motocross. Hvorfor valgte du cykling/hvad er det bedste ved cykling for dig? Tilbage i 4. klasse i folkeskolen havde jeg en ven Jesper Kousgaard, som gang på gang havde pokaler med i skole efter at have vundet dem til cykelløb i weekenderne. Dette kunne jeg ikke hamle op med i min daværende sportsgren. Det fik åbnet mine øjne for cykelsporten. Hvordan var dit første løb? Mit første cykelløb var i Sønderjylland, i Tønder. Jeg havde lånt en racercykel, som cykelklubben havde stillet til rådighed. Løbet lød på 21 km. Der var god vind, feltet kom samlet til stregen, hvor jeg overraskende strøg først over. Hvordan var det første gang du vandt? Det var meget følelsesladet. Jeg var overlykkelig og stolt af min sejr. Jeg fik meget ros af min far, som fortalte mig: ”Hvis du er flittig med din træning fremover, Casper, så vil du få mange pokaler med hjem”. Hvad er din største sejr? Min største sejr skete på hjemmebane i Ikast lige uden for Herning. Jeg var netop rykket op fra B-klassen til den bedste klasse i dansk cykelsport. På hjemmebanen nåede jeg sæsonens store mål, at vinde mit første A-løb. Hermed havde al den hårde træning vinteren over båret frugt. Hvordan er din cykeltræning i dag? I dag fylder min cykeltræning det meste af min hverdag. Jeg har måttet sætte videreuddannelse på standby og er gået på deltid på jobbet. Styrketræningspas kan jeg klare, inden jeg møder på arbejde. Efter arbejde træner jeg på banen, landevejen eller på spinningcyklen 2 til 3 timer. De dage, hvor jeg har fri, er der tid til lange ture på 4-5 timer på cyklen. Hvad er dine fremtidsplaner? Jeg vil være professionel. Min kærlighed til sporten er så stor, så hvis jeg ikke giver det en chance nu, vil jeg nok bebrejde mig selv det resten af mine dage. Hvad tænker du når hører om Giro-Starten 2012 i Herning-Horsens? Det er fantastisk, at det har kunnet lade sig gøre at få denne store sportsbegivenhed til Danmark, og ikke mindst til Herning. Der vil gå mange år, inden folk glemmer Giro-dagene i Herning. Det bliver stort.

Cykling i konkurrence

Michael mørkøv Født den 30. april 1985

Beskriv din cykelkarriere Jeg har en fortid som fuldblods banerytter, specielt da jeg i 2005-2008 indgik i Team Danmarks OL-projekt. Efterfølgende fik jeg kontrakt med Bjarne Riis og Team Saxobank. Nu er mit fokus mest på landevejen, selvom jeg stadig konkurrerer på banen indimellem. Hvornår startede du med at cykle? Jeg startede i 1997 som 11-årig i Lyngby Cykle Club. Efterfølgende har jeg kørt for ABC, Team Bornholm og Team GLS, inden jeg i 2009 skiftede til Team Saxobank, hvor jeg stadig kører i dag. Hvorfor valgte du cykling/hvad er det bedste ved cykling for dig? Friheden ved at cykle er fantastisk. Når man har muligheden for at gøre sin passion og hobby til sit job, var det for mig ikke svært at beslutte at fortsætte med cyklingen. Selvstændigheden, seriøsiteten og konkurrencen omkring cykelsporten er noget, jeg nyder meget. Hvordan var dit første løb? Mit første løb var et kriterium på Frederiksberg i København i 1997. Hvordan var det første gang du vandt? Min første sejr var også som drengerytter og i året 1997. Det skete på en motortrafik-bane i Sorø. Hvad er din største sejr? Min absolut største sejr er mit verdensmesterskab med Alex Rasmussen i parløb på bane i 2009. Hvordan er din cykeltræning i dag? Træningen er meget ambitiøs og målrettet. Da jeg ikke har andet job, er der gode muligheder for bedst mulig træning. Det er en stor frihed og en fed del af arbejdet. Hvad er dine fremtidsplaner? Jeg håber at kunne køre mig til en plads på Tour de France-holdet næste år og desuden deltage ved bane-OL i august. Hvad tænker du når hører om Giro-Starten 2012 i Herning-Horsens? Det er fantastisk, at Giroen kommer til Danmark. Jeg har deltaget i løbet de seneste 2 år. Det er et utrolig smukt og meget stort løb. Det bliver fantastisk at opleve det i Danmark.

Michael Blaudzun Født den 30. april 1973

Beskriv din cykelkarriere Min cykelkarriere startede i 1985 med en række cykelløb for ryttere, som ikke kørte i en cykelklub. To år senere startede jeg i Herning Cykle Klub, hvor jeg kørte i 7 år. Derefter blev jeg professionel i Holland på Rabobank, hvor jeg var i 4 år, så et år på Telekom, og de sidste 10 år, fra 1999 til 2008, kørte jeg på Bjarne Riis’ CSC-hold. Hvornår startede du med at cykle? Jeg startede med at cykle talentløb i 1985 og blev derefter ”rigtig” cykelrytter i Herning CK. Hvorfor valgte du cykling/hvad er det bedste ved cykling for dig? Min far var cykelrytter i 20 år, så det ville jeg også prøve. Det bedste ved cyklingen var følelsen af at kæmpe hårdt for noget, træne hårdt og så se belønningen. Derudover havde vi et virkelig godt sammenhold i cykelklubben, som gjorde, at selv de hårdeste træningstimer var værd at slide for. Hvordan var dit første løb? Mit første løb som ”talentrytter” var godt, fordi jeg vandt. Men mine første år som rigtig cykelrytter var superhårde, da jeg ikke havde skyggen af succes og ikke kunne følge med. Så den tid husker jeg som ekstrem hård, og jeg var ved at kvitte cyklingen flere gange. Efter et par hårde år gik det meget hurtigt den rigtige vej, og jeg begyndte at vinde cykelløb igen, og alt blev lidt sjovere. Hvordan var det første gang du vandt? Første gang jeg stod øverst på sejrsskamlen husker jeg som en superfornemmelse og en bekræftelse af, at jeg havde trænet og kæmpet på den rigtige måde. Hvad er din største sejr? Jeg har vundet en række udenlandske etapeløb som professionel. Men to sejre, som har betydet rigtig meget for mig, er de to gange, jeg blev individuel Danmarksmester og har kunnet få lov til at køre i Dannebrogstrøjen. Det har været stort for mig. Hvordan er din cykeltræning i dag? Jeg har ikke cyklet særlig meget, efter jeg stoppede i 2008. Det er blevet til nogle småture i løbet af årene, når vejret har været til det. Jeg holder mig i gang med løbeture. Hvad er dine fremtidsplaner? Jeg er i dag sportsdirektør på cykelholdet Christina Watches-Onfone, som jeg har været med til at starte op. Mine fremtidsplaner på kort sigt er at få dette hold så langt op i rækkerne som muligt, hvilket vi er godt i gang med. Hvad tænker du når hører om Giro-Starten 2012 i Herning-Horsens? Det er en begivenhed, alle i og omkring Herning kan være stolte af. Det er superflot af folkene bag projektet, at dette har kunnet lade sig gøre, og efter at løbet har rundet Herning og omegn i maj næste år, er jeg sikker på, Herning endnu en gang har skabt stor respekt omkring sig ude i den store verden.

Reklamekampagne

Reklamekampagne Gå ind på www.getmoving.dk > Inspiration og Materialer > Tidligere kampagner. Find plakaten “Dreng bag på cykel”, og lav en analyse af plakaten. Billedelementerne (1) Hvad ser man på billedet? (2) Hvilken historie kan billedet fortælle? (3) Hvordan er personernes forhold til hinanden i reklamen? (4) Hvilke signaler og hvilken kommunikation sker via kropssproget? (5) Hvilke signaler og hvilken kommunikation finder sted via tingsproget? (6) Hvor og hvordan er budskabet anbragt i reklamen, og hvorfor? Tekstelementerne (7) Hvilke tekstelementer består reklamen af? (8) Hvordan skal overskriften forstås? (9) Hvad får vi at vide i teksten? (10) Hvilke ord anvendes, og hvilken betydning har de for reklamen? Billede og tekst (11) Hvilket samspil er der mellem tekst og billede? (12) Hvilke teksttyper er anvendt, og hvilken betydning har det for reklamen? Komposition (13) Hvordan er billed- og tekstelementer placeret i forhold til hinanden i reklamen? (14) Hvilken betydning har billedets dybde, linjer og perspektiv, læselinjen, farverne og lyset for reklamen? (15) Hvad skal først fange vores blik, og hvordan flyttes vores blik rundt i denne reklame? (16) Hvor og hvordan er logoet anbragt i reklamen og hvorfor? Reklamekneb (17) Hvilke metoder anvender reklamen for at få læserens opmærksomhed? (18) Hvilken betydning har reklamens tekst mht. at overbevise læseren? Målgruppe (19) Hvem er denne reklame rettet mod (alder, køn, social placering, andet)? (20) Hvilke overvejelser har afsenderen gjort sig med hensyn til reklamens påvirkning af målgruppen?

u d r ’ i l B g i d a t s kørt?

Vurdering (21) Hvilken betydning har billedet og teksten for reklamens påvirkningsværdi? (22) Hvilke argumenter anvendes i teksten, og er disse bestemt af billedet og/eller budskabet? (23) Overvej og begrund, om reklamen er forståelig/uforståelig, objektiv/subjektiv, troværdig/utroværdig! (24) Overvej og begrund, om reklamen er god og vellykket! (25) Hvad synes du om reklamen? (26) Når I er færdige med analysen af: Dreng bag på cykel, skal I sammenligne den med de andre plakater fra tidligere kampagner. Find ligheder og forskelle. (27) Se også TV-spots. Diskuter, hvad I synes om kampagnerne? Virker de på jer? Måske har I selv mod på at lave en reklamekampagne om at bruge cyklen i jeres lokalområde. Husk bare, at det tager lang tid at planlægge og udføre, hvis I vil lave noget af kvalitet.

DER M VI

E PÅ GETMOVIN

G.DK

Tab og vind

Tab Og vind Sådan synger mange af jer måske, når I har vundet en kamp eller et løb. Mange har brug for at fortælle omverdenen, at nu har vi vundet, og det er vi stolte af. De, der ikke har vundet, taberne, står måske og kigger nedtrykte på. Men hvorfor egentlig nedtrykt? Skal man ikke ”tabe og vinde med samme sind?” (1) Diskuter ordsproget ”tab og vind med samme sind”. Hvad betyder det? Og hvad er din holdning til det? Man taler også om, at man kan være en dårlig taber, men har man ikke lov til at være sur, skuffet eller irriteret over nederlaget? Den tidligere håndboldspiller Anja Andersen udtrykker sig sådan her: ”Jeg vil hellere være en dårlig taber og en god vinder end at være en dårlig vinder og en god taber”. (2) Hvad mener Anja Andersen med denne udtalelse? Måske kender du udtrykket ”Vi spiller ikke for at vinde, men for at have det sjovt”. (3) Læs vitsen med Lille Ole, og forklar derefter pointen i vitsen. Lille Ole kommer løbende hen til far: “Far! Hvem vandt til squash i dag? Dig eller onkel Per?” Faren: “Onkel Per og far spiller ikke for at vinde, vi spiller for at have det sjovt.” Lille Ole svarer kækt: “Okay far, var det så dig eller onkel Per, der havde det sjovest i dag?” Professionelle sportsudøvere dyrker deres sport for at have det sjovt, men allermest for at vinde. Indimellem er ønsket om at vinde så stort, at de tager ulovlige midler i brug. (4) (5) (6)

Hvad kan disse ulovlige midler være? Hvad synes I om, at nogen sportsudøvere gør brug af disse midler? Og kan man så være en rigtig vinder? Hvorfor tror I, nogen sportsudøvere gør brug af ulovlige midler?

I har nu fået diskuteret og debatteret emnet at vinde og at tabe. Med disse tanker i baghovedet skal I nu i gang med at lave jeres egen rap sang. (7)

Skriv en rap tekst som handler om at vinde og/eller tabe. Gå ind på www.dr.dk/skole, og skriv ”bits and beats” i søgefeltet. Her kan I lave jeres eget beat, som I kan bruge sammen med jeres rap tekst. Vær opmærksom på, at man skal være logget ind (UNI log-in) for at gemme beats.

Hvem var det der vandt i dag?

Det var dem fra herning af!

DCU’s Hjemmeside - et site til folkesport og elitesport

DCU’s hjemmeside - et site til folkesport og elitesport Holder man af cykelløb, eller skal man måske selv køre cykelløb, så skal man have kendskab til Danmarks Cykle Union. Det er det officielle forbund, der samler alt, hvad der kan have interesse om cykelløb. I skal i det følgende lære DCU’s hjemmeside at kende. Gå ind på hjemmesiden www.cyclingworld.dk (1) (2) (3) (4) (5)

Find ud af, hvem afsenderen af hjemmesiden er. Beskriv, hvordan hjemmesiden er opbygget. Hvilke oplysninger får man på hjemmesidens forside? Gå ind på de forskellige hovedmenupunkter, og beskriv kort, hvilke oplysninger man kan få? Gå ind på hovedmenupunktet Nyheder. Udvælg 3 til 4 nyheder, I synes er interessante. Gør rede for, hvad nyhederne handler om.

Gå ind på hovedmenupunktet TV og se de klip, der handler om Giro d’ Italia. (6) Find og se klippet: Bjarne Riis om Giro-starten 2012 in Denmark. (7) Find og se klippet: Giro-Start 2012 in Denmark. Hvordan præsenteres Danmark og de to værtsbyer? Gå ind på hovedmenupunktet Motion og besøg DCU Motions website. (8) Find ud af, hvor og hvornår de næste 5 motionscykelløb afholdes. (9) Find ud af, hvad motionistens 10 bud går ud på. (10) Hvad kan være årsagerne til, at de 10 bud er blevet udarbejdet? (11) Find ud af, hvor mange motionsklubber der er i Midt- og Nordjylland. (12) Undersøg to lokale klubber tæt på jer. I kan måske finde ud af, hvem der blev klubmester i U-rækkerne. Måske kan I finde ud af, hvilke arrangementer klubben har i den nærmeste fremtid. Måske kan I finde resultatlister. (13) Sammenlign de to klubber. Find ligheder og forskelle. Find på forsiden menupunktet Seneste portrætter. (14) Beskriv tophistorien. (15) Hvilke oplysninger får I om hvem eller om hvad? (16) Find også ud af, hvilke danske cykelryttere der tidligere har vundet etaper i Giro d’Italia.

Giro d’Italia Brochure

Giro d’italia Brochure I skal lave en brochure, der præsenterer verdens hårdeste cykelløb: Giro d’Italia. I kan vælge en brochure-skabelon i Word eller i Publisher. I kan selvfølgelig også lave jeres eget layout. (1) Gå på Wikipedia og søg Giro d’Italia. Dette site har de fleste informationer: en.wikipedia.org/wiki/Giro_d’Italia Det dansksprogede kan bruges som supplement: da.wikipedia.org/wiki/Giro_d’Italia (2) Din brochure skal indeholde oplysninger om: - Historien bag Giro d’Italia - De fire trøjer i løbet - De tre mest vindende ryttere: Fausto Coppin, Eddy Merckx og Bernard Hinault - Sidste års vinder: Alberto Contador - Forskellige interessante rekorder i Giro d’Italia - Diagram, der viser hvilke lande, der har haft de fleste vindere i Giro d’Italia - Diagram der viser, hvilke 10 ryttere, der har de fleste podiepladser i Giro d’Italia (3) Til slut skal du rette dine tekster, sætte tegn, lave den sidste finish og printe din brochure ud i tre eksemplarer. Behold det ene selv, giv det andet til din lærer og hæng det tredje op.

Cykling - en folkesport for de kendte

Cykling - en folkesport for de kendte Kendisser på cykel. Hvorfor er de mon det? Kronprinsen gør det. Ministre og borgmestre gør det. Det er meget populært at cykle i Danmark, men hvordan kan det være, at også mange af de kendte gerne vil sættes i forbindelse med det at cykle. (1) Lav en billedsøgning på tre kendte personer, hvor de cykler. I kunne f.eks. lave en billedsøgning på de tre statsministre med efternavnet Rasmussen. I kan f.eks. søge: cykel+løkke, cykel+nyrup, cykel+anders+fogh. (2) Udvælg tre gode billeder af hver, hvor de optræder sammen med en cykel. Giv billederne fornuftige filnavne, og gem dem. (3) Lav et flot billedlayout. (4) I vil måske vælge at lave en billedcollage. Billedcollagen kan være både elektronisk og i papirudgave. (5) Sæt små billedtekster på billederne, der giver informationer om hvad og hvorfor. (6) Til slut skal I diskutere, hvad grundene kunne være til, at danske statsministre trækker i cykeltrøjen og deltager i cykelløb. (7) Find mindst seks grunde, og skriv dem på listeform sammen med jeres billedcollage.

Cykling - en folke(tran)sport i danmark

Cykling - en folkesport i danmark Danmark og cykling er som skabt for hinanden. Læs, hvordan og hvorfor det at cykle er blevet så populært op igennem historien. Besvar spørgsmålene undervejs. 1900-1945 Omkring år 1900 havde meget få råd til en cykel. Cyklen var de riges transportmiddel og legetøj. At gå var den mest anvendte transportform. Biler var der også meget få af. Heste, tog og skibe blev mest anvendt til godstransport og til lange rejser. Da cyklen langsomt blev mere udbredt, betød den en revolution af det trafikale mønster og af samfundet i det hele taget. Cyklen stillede nye krav til vejene. Brolægning var ubehagelig og usikker at cykle på. Hesteskosøm m.m. i vejkanten betød konstant en trussel for punkteringer. Cyklisterne krævede, at myndighederne gjorde noget ved det problem. Omkring år 1910 opnåede cyklisterne, at ridestier med løs belægning i indre København kun måtte bruges af cyklister. Disse ridestier blev sandsynligvis forbilledet for den danske cykelsti. (1) Hvordan kom den almindelige dansker fra A til B i starten af 1900 tallet? (2) Hvad bestod vejbelægningen af i starten af 1900 tallet? (3) Hvorfor var der mange ridestier i København i starten af 1900-tallet? Flere og flere køretøjer I tiden op til 2. verdenskrig blev cyklen mere og mere udbredt. Cykeltrafikken steg for eksempel fra 1934 til 1939 med knap 30 %. Men der skete en endnu kraftigere vækst for biltrafikken. Når man anlagde cykelstier i byerne, var det både for at give cyklister bedre køreunderlag, men også for at opnå en adskillelse af cykler og biler. Cykeltrafikken fyldte godt op i gadebilledet og forhindrede bilisterne i at komme lige så hurtigt frem, som de nu ønskede. Cyklen fik særstilling i besættelsesårene 1940-45, da en cykel fungerede uden brændstof. (4) Hvad var årsagen til, at der blev anlagt mange cykelstier i de store byer i 1930’erne? 1945-1975 Efter besættelsestiden steg velstanden i det danske samfund. Folk blev rigere. Det førte i første omgang til en stigning i antallet af cykler, men udviklingen vendte omkring 1950. Da skete der en voldsom stigning i biltrafikken, samtidig med at befolkningen flyttede ud af de tætte byer, ud til de nye villakvarterer og nye boligblokke. Der var dog fortsat mange cyklister, og cykelstier blev anlagt. Der blev ansat statslige vejinspektører. Vejinspektørerne cyklede rundt for at efterse veje og stier. Cykelstier nedlægges Sidst i 1950’erne, i 60’erne og først i 70’erne blev vejsystemet til bilerne kraftigt udbygget. Cykelstier blev nedlagt for at skabe plads til de mange nye biler. Gaderne skulle gøres bredere

for at kunne rumme den voksende biltrafik. Nye trafikveje blev ofte anlagt uden cykelstier. Troen på bilen som løsning på alle transportproblemer var stærk i disse år. Cykeltrafikkens status var ringe, til trods for at der stadig var mange cyklister. Tro på trafikadskillelse I 1970’erne mente man i planlæggerkredse, at det var bedst at adskille de forskellige former for trafik. Derfor blev de nye boligområder anlagt med selvstændige stisystemer, der næsten ikke kom i forbindelse med bilvejene. (5) Hvorfor blev der flere biler i Danmark efter 1950’erne? (6) Hvordan udviklede de store byer sig? (7) Hvorfor blev cykelstierne nu nedlagt? 1975-2000 Meget ændrede sig i midten af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Der var energikriser, der blev indført fartbegrænsninger for bilerne, og folk blev mere miljøbevidste. Det betød en stigning i cykeltrafikken, men også et lille fald i biltrafikken. Maskinerne havde overtaget meget fysisk arbejde på fabrikkerne, så derfor blev sport og motion populært. Folk blev kondiløbere. Cykling har fået ændret status og opfattelse I 1950’erne cyklede de fleste af økonomiske årsager. Der var ikke råd til en bil. Omkring 1980 cyklede mange stadig af økonomiske årsager, mange havde stadig ikke råd til en bil. Dog var motion og miljøhensyn blevet begrundelser for at tage cyklen. I 1996 udsendte det amerikanske sundhedsministerium en rapport om fysisk aktivitet og sundhed. Heri konstateres, at fysisk aktivitet såsom cykling har stor betydning for menneskets fysiske og mentale helbred. Dans, havearbejde, cykling m.m. giver et længere liv, bedre humør og færre depressioner. Denne rapport blev vigtig, for at cyklen fik stor status igen. Nu blev det rigtig populært at motionere med sin cykel. Sidst i 90’erne kom folkesundheden til at spille en større rolle for politikerne, når forhold omkring trafik og miljø blev diskuteret. I dag cykler vi, fordi cyklen passer til vores transportbehov i byerne. Vi vælger også cyklen til motion, sundhed og nydelse. Miljøhensynene og økonomien er trådt lidt i baggrunden. (8) Hvorfor bliver det populært for danskerne at motionere i 1980’erne? (9) Hvad menes der med, at cykling er godt for miljøet? Stabilitet i antal cyklister Cykeltrafikkens udvikling vendte i midten af 1970’erne. Brugen af cyklen havde med få udsving ligget fast fra 1975 og frem til i dag i Danmark. Politikerne fik en voksende forståelse for nødvendigheden af at gøre det sikkert at færdes for de lette trafikanter. Cyklisters og knal-

Cykling - en folke(tran)sport i danmark

lertkøreres sikkerhed blev, sammen med den store folkelige interesse for bedre cykelforhold fra midten af 1970’erne, vigtige argumenter for at anlægge nye cykelstier langs vejene. (10) Forklar, hvad lette trafikanter er. (11) Hvorfor blev det igen populært at anlægge cykelstier? Nationale cykelruter I 1993 fik Danmark et nationalt net af cykelruter. Der er tale om et system af kort og skiltning, som sammenknytter eksisterende strækninger af mindre biveje, skovveje og stier i eget net = tracé. Ruterne er i mange tilfælde naturskønne og gode til cykelferier. (12) (13)

Se nationalruterne på: www.trafikken.dk under menupunktet Cyklist - For cyklister. Vælg en af ruterne. Læs teksterne, og lav en præsentation af ruten. I skal forestille jer, I er turistchefer, og at I skal gøre reklame for jeres rute. I vælger selv, om præsentationen skal være elektronisk eller i papirudgave.

Cykelstier kom på finansloven i 1983, og der gennemførtes statsstøttede forsøg med cykelruter i byer. Det startede i Århus, Odense, Herning og Helsingør i 1983. Formålet har været at fremme cykeltrafikken og gøre den sikker. Det har vist sig, at især kryds i byerne er farlige for cyklister og bilister. Blå cykelfelter, tilbagetrukne stopstreger for bilister og en afkortet cykelsti inden krydset har vist sig at være gode forslag til forbedringer af cyklisternes sikkerhed. Ude på landet har det vist sig, at cykelstier er med til at gøre det mere sikkert for cyklisterne. (14) Hvilke forslag har vist sig gode for cykelsikkerheden i byerne? (15) Hvorfor er cykelstier - også ude på landet - gode for cykelsikkerheden? Fra konkurrent til partner Det er også blevet lettere at tage sin cykel med sig over længere strækninger. Sidst i 1990’erne ændredes holdningerne hos kollektive trafikselskaber. Cyklen blev nu set mere som en partner end som konkurrent. Trafikselskaberne investerede i bedre cykelparkering ved deres terminaler. Trafikselskaberne har også gjort det nemmere for cyklisterne at tage cyklen med i tog og busser. Trafikselskaberne tænker i højere grad på at gøre det attraktivt at være cykelpendler. (16) Se, hvor langt København er kommet med cykeltrafikken. CNN-værten Richard Quest er på besøg i København for at filme deres cykelkultur. Klippet er på engelsk. Link: cnn.com/video/?/video/business/2011/06/07/qmb.fc.copenhagenisation.cnn (17) Se på hjemmesiden for Københavns Kommune, hvordan cyklingen er gjort nemmere for borgerne. www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/CyklernesBy.aspx (18) Vælg menupunktet Cyklernes by, og se de mange tiltag i undermenuerne. (19) Udtænk og lav forslag til, hvordan I kunne forbedre forholdene for cyklister i fremtiden i jeres boligområde.

Cykling - en folkesport i kina?

Cykling - en folkesport i kina? Kina er verdens førende cykelland. Læs om, hvorfor Kina har fået den topplacering, og om det er muligt for landet at beholde den placering i fremtiden. Selvom Kina i dag er det land i verden med flest cykler, så var det slet ikke nemt at integrere denne vestlige opfindelse ind i den kinesiske livsstil. I slutningen af 1900-tallet var Kina under vestligt styre og var slet ikke parat til at modtage endnu en udenlandsk opfindelse med åbne arme. Cykler bliver først nævnt i Kina i 1860, da en europæisk embedsmand kaldet Binchun skrev, at han havde set noget fantastisk. Det viste sig at være en velocipede, den tidlige version af cyklen. En rigtig mand sveder ikke! De eneste, der begyndte at cykle, var udlændinge, der boede i Shanghai. Kineserne var mest overraskede over den passion, udlændingene lagde i fysisk bevægelse. På den tid var der ingen kinesere med respekt for sig selv, der kunne drømme om at begynde at bevæge sig rundt ved hjælp af egen fysisk aktivitet. I stedet ville de tage en bærestol - eller det nyeste transportmiddel, en rickshaw. Det var kun i 1900-tallet, at importerede cykler blev solgt til kineserne. Men sved og træning passede ikke ind i den kinesiske livsstil, så i begyndelsen blev de kun købt af de nyrige, især de, der havde studeret i udlandet. Ordet cykel hedder på kinesisk: zi xing che (自行车) og betyder direkte oversat transportmiddel drevet frem af egen kraft. Tilhængere af cyklen var først de prostituerede Sexarbejderne, der arbejdede i storbyens travle havne, var også tilhængere af cyklen. De havde en ret god indkomst, så de havde råd til at købe de importerede cykler. I løbet af 1920’erne blev det mere almindeligt i byerne at have en 6-dages arbejdsuge. Den nye fritid betød, at cyklen blev mere populær. Men det gjaldt kun ved kysten og i byerne. I de centrale egne af Kina blev cyklen først udbredt i løbet af 1930’erne og 40’erne. Cykelindustrien i Kina begyndte i 1930’erne, da der kom fabrikker, der samlede de udenland-

ske cykler. De kinesiske cykler kom til i 1940’erne. Vendepunktet for cykelindustrien var, at Folkerepublikken Kina opstod i 1949. Det herskende kommunistparti besluttede, at cyklen skulle være ”folkets transportmiddel”, og en massiv produktion begyndte. Cykler og det at cykle blev en stor del af byplanlægningen. De, der tog cyklen til og fra arbejde, fik lidt ekstra i lønningsposen. Problemet med manglen på offentlige transportsystemer var løst! I Kinas første femårsplan regnede man med en vækst i cykelindustrien på 60 %. Fra 1958 producerede Kina over en million cykler om året. Fra cykler til biler Efter at have været verdens førende cykelland er cykeltrafikken i lodret fald i flere kinesiske byer. Det skyldes den økonomiske vækst. De fleste kineseres drøm er ikke at få deres egen cykel, men at få deres egen bil. Volkswagen og Mazda har præsenteret nye bilmodeller, der er designet specielt til det kinesiske marked. Det noget nyere kinesiske bilfirma Chery Automobile har præsenteret bybilen QQ6 for de kinesiske forbrugere. Det er ikke for ingenting, at der i dag bliver bygget kilometervis af motorveje i Kina. Størsteparten af indbyggerne i de store byer rejser med kollektiv trafik, mens cyklen anses som en gammeldags transportform for de fattige. Problemet er, at hvis man ingenting gør, bliver trafiksituationen hver dag meget værre med øget luftforurening og bilkøer. Kinesiske cykelbyer Se, hvordan man har løst problemet med at flytte 800.000 passagerer dagligt i Guangzhou, Kina: www.streetfilms.org/guangzhou-china-brt/. Man har udviklet et kombineret bus- og cykeltransportsystem. Klippet er på engelsk, men også tekstet på engelsk. (1) (2) (3)

Lav et skriftligt referat af teksten. Hvordan kan cyklen være med til at løse nogle af storbyernes miljøproblemer? Udtænk forslag til, hvordan en storby kunne udformes, så det var nemt, ufarligt, bekvemt og praktisk at bruge cyklen for at komme rundt i storbyen.

På www.streetfilms.org/category/bicycles/ er der meget filmmateriale, hvor cyklen er lig med god transport verden over.

Hverdagsliv

Hverdagsliv Hverdagen starter tidligt for de fleste italienere. De står som regel op kl. 7.00 og får et hurtigt morgenmåltid bestående af et glas mælk, en kop kaffe og måske en kiks eller et stykke brød. Herefter tager de på arbejde eller til deres studier. De skal tidligt hjemmefra, dels fordi mange bor langt fra arbejdspladsen eller universitetet, dels fordi myldretrafikken kan være slem. Det kan derfor tage lang tid at komme frem på arbejde, hvad enten de tager bilen, toget, metroen eller bussen. Børnene kan godt sove lidt længere, da deres skole/børnehave først starter klokken 9.00. I en del familier er moren stadig hjemmegående, så hun sørger for, at børnene kommer af sted. Det bliver dog mere og mere almindeligt, at kvinderne kommer ud at arbejde uden for hjemmet. I disse tilfælde må bedsteforældrene træde til og hjælpe med børnepasningen. Omkring klokken 13.30 er der middagspause. De, der har mulighed for det, tager hjem og spiser frokost, oftest en pastaret, og tager måske en lur. Men for de fleste er der ikke mulighed for at tage hjem. De snupper en sandwich i middagspausen og vender derefter hurtigt tilbage til arbejdet. De studerende bruger eftermiddagen på at have undervisning samt lave deres lektier. Skolebørnene får som regel fri klokken 14.00 og går derfor hjem og får frokost. Herefter kan de gå til sport og andre fritidsaktiviteter eller lege med kammeraterne. Når arbejdsdagen slutter omkring klokken 17.00, tager mange voksne ofte ud og dyrker sport/motion - det kan være fitness, fodbold, svømning og meget andet. Herefter mødes alle derhjemme og får aftensmad med familien og fortæller om, hvordan dagen har været. Fjernsynet tændes, og der slappes af, inden det igen bliver sengetid. På næste side kan du læse om en italiensk dreng, der hedder Luca. Luca har skrevet om en ganske almindelig dag. (1) (2) (3) (4)

Find byen, Luca bor i, på et kort. Skriv om en ganske almindelig dag i dit liv. Hvad er forskellene i Lucas og din hverdag? Hvad er lighederne?

“Hej, mit navn er Luca, og jeg er 14 år gammel. Jeg bor i Capannori, en lille by tæt ved Lucca. Jeg står op hver dag klokken 6.40. Min mor laver morgenmad til mig, som består af mælk, kaffe og en lille snack. Herefter følger min far mig til bussen, som kører til Lucca, hvor jeg er omkring klokken 8.00. Så er der lidt tid, inden skolen starter. Jeg bruger tiden til enten at småsnakke med mine venner om sport og computerspil eller måske lave de lektier, som jeg ikke fik lavet dagen før. Når klokken er 9.00, starter skolen. I dag startede jeg med at have to timer matematik (jeg bryder mig ikke om matematik!), og jeg forstod ikke ret meget af det, læreren forklarede … Bagefter havde vi en times engelsk. Vi læste en tekst sammen med vores lærer og lavede nogle grammatikopgaver om datid og før datid. Herefter havde vi 10 minutters frikvarter, hvor jeg drak min cola. Efter frikvarteret havde vi to timers italiensk litteratur. Vores lærer forklarede os om episke digte. Bagefter spurgte hun rundt i klassen om det, vi havde om sidste gang (heldigvis spurgte hun ikke mig Z). Sidste time i dag var fysik. Vores fysiklærer tog os med ind i ”laboratoriet”, hvor han viste os noget om planter. Efter skoletid tog jeg hjem og fik frokost med min mor og bror, min far var på arbejde. I eftermiddag har jeg spillet computer og lavet mine lektier til geografi og design. Bagefter så jeg ”The Simpsons” sammen med min bror. Da min far kom hjem fra arbejde, tog han og min mor hen til supermarkedet. Jeg blev hjemme med min bror og vores hund Snoopy. Da mine forældre kom hjem, fik vi aftensmad. I morgen skal jeg kun have 4 timer i klassen og bagefter 2 timers idræt. Jeg har lige ringet og spurgt en kammerat, om han også tager bussen i morgen. Klokken er 22.30, og jeg vil gå i seng.

Kig nærmere på Italien

Kig nærmere på italien Ved hjælp af dit atlas og nogle få hjemmesider kan du faktisk skaffe rigtig mange oplysninger om det land, du nu skal i gang med at arbejde med, nemlig Italien. (1) Brug dit atlas til at svare på disse opgaver - Beskriv, hvor Italien ligger. - Nævn landets hovedstad samt andre store byer. - Hvad hedder Italiens største flod, og hvor ligger den? - Hvilke lande grænser op til Italien? - Nævn havene, der omgiver Italien. - Hvor langt er der fra Italien til Danmark? - Nævn, hvilke lande du kommer igennem, hvis du rejser fra Danmark til Italien. Klima Her ser du en hydrotermfigur over København.

En hydrotermfigur oplyser om nedbør og temperatur for alle årets måneder. Desuden kan man ud fra figuren se, om det er på den nordlige eller sydlige halvkugle, man befinder sig, samt i hvilket klimabælte. (2) Brug tallene for temperatur og nedbør i tabellen herunder, og lav din egen hydrotermfigur for Rom. Beskriv derefter klimaet i Rom/Italien. Jan

Feb Mar

Apr

Maj

Jun

Temperatur

7,2

8,3

13,7

17,8

21,7 24,4 24,1 20,9 16,6

Nedbør

70,9 68,6 66,8 51,5

(3)

10,5

34,1

Jul

Aug Sep

Okt Nov Dec 11,7

8,4

16,3 24,4 69,2 113,3 110,7 97,1

Brug hjemmesiden viden.jp.dk/videnbank/landefakta/ til at finde svar på følgende om Italien: - Areal - Indbyggertal - BNP - Sprog - Religion - Andre interessante oplysninger om Italien

Kig nærmere på Italien

Befolkning Herunder ses en befolkningspyramide for Italien og en befolkningspyramide for Danmark. Befolkningspyramiden for Italien viser, at der i Italien fødes få børn i forhold til den øvrige befolkningsfordeling. Til gengæld er levealderen høj i Italien. (4) Hvorfor tror du, at der fødes få børn i Italien? (5) Hvorfor mon den høje levealder?

Befolkningspyramide

Italien

Befolkningspyramide

Danmark

Skolen - La scuola

Skolen - La scuola Italienske børn starter, ligesom danske børn, med at gå i skole, når de 6 år gamle. De starter i en 5-årig grundskole - scuola elementare. I grundskolen lærer børnene blandt andet læsning, skrivning, sprog og matematik. Oftest går børnene hjem og spiser frokost, men nogle skoler tilbyder også frokost. Om eftermiddagen kan der være forskellige sportstilbud på skolen. Efter grundskolen går børnene i en 3-årig mellemskole - scuola media. Der bygges videre på fagene fra grundskolen, men indholdet bliver selvfølgelig meget sværere. Når børnene er 14 år og færdige med mellemskolen, skal de vælge, hvilken skole de vil gå i de næste 5 år - scuola superiore. De kan vælge mellem en boglig (gymnasial) uddannelse med klassiske fag som sprog og naturvidenskab eller en teknisk uddannelse med teoretiske fag som økonomi og handel, men også med håndværksfag. Som 19-årige står de med et eksamensbevis i hånden og for mange en billet til at starte på universitetet. Der er stor arbejdsløshed i Italien, så det er vigtigt med gode kvalifikationer for at få et arbejde. Sådan kunne et skoleskema se ud for et barn, der går i mellemskolen i Italien. Lunedi

Martedi

Mercoledi

Giovedi

Venerdi

9.00 - 10.00

Italiensk

Matematik

Kunst

10.00 - 11.00

Historie

Religion

Kunst

Italiensk

Historie

Matematik

11.10 - 12.10

Teknik

Italiensk

Teknik

Idræt

Matematik

Musik

12.10 - 13.10

Fremmedsprog*

Italiensk

Fremmedsprog*

Idræt

Italiensk

Fysik/kemi

13.10 - 14.10

Musik

Fysik/kemi

Italiensk

Matematik

Teknik

Italiensk

Samfunds- Fremmedfag sprog*

Sabato Geografi

*engelsk eller fransk Læg mærke til at lektionerne er på 60 minutter, og der er kun ét frikvarter på 10 minutter. (1) Hvad er forskellene mellem det danske og det italienske skolesystem? (2) Hvad synes du om det italienske skolesystem, og hvorfor?

Hot

Italienske skolebørn har tre måneders sommerferie.

Not

De fleste skolebørn i Italien går også i skole om lørdagen.

An armchair travel to italy

An armchair travel TO ITALY You and your classmates are about to plan a 5-day trip to Italy. You can spend â&#x201A;Ź1000 on the trip. Remember that in the end you have to make a presentation of your trip (itinerary and budget) to the rest of the class. Write a diary for each day. The presentation can be a poster or a PowerPoint presentation. You have to visit at least two different locations (e.g. Rome, Milan, Florence, Naples, Sicily, Torino, etc.) How is your itinerary? You have to find out where to start and where to end. Show it on a map. Write a description of every location (region, inhabitants and geography). How do you travel? You travel from Denmark to Italy by airplane. But figure out how you would travel around Italy and how much you would pay for it. Where do you live? You need to find some affordable accommodation. Write a short presentation of the hostel/hotel and the price. What do you see/visit? Every day you have to visit or see a tourist attraction/sight. Write a description about it and explain why you wanted to visit it. What to do in the evening? At least one evening you have to arrange a cultural experience, e.g. theatre, concert, sport event, etc. Write about it. What are you going to eat for lunch and dinner? Write a description of at least one dish you have for lunch and at least one dish you have for dinner. The dishes must be typical for Italy. Useful websites www.lonelyplanet.com wikitravel.org/en/Italy www.lifeinitaly.com/food

Italian Phrases Hello Ciao Good morning Buongiorno Good evening Buornasera How are you? Come stai? Thank you Grazie

Pizza Margherita

Pizza Margherita I dag kan du få pizza på mange forskellige måder og med mange forskellige toppings. I virkeligheden er pizzaen faktisk over 300 år gammel. Man mener, at den traditionelle pizza blev bagt for første gang i midten af 1700-tallet i pizzaens hovedstad, Napoli. Oprindeligt var pizzaen en spise for den fattige del af befolkningen. Den blev solgt fra små boder og bestod af dej, friske tomater, hvidløg, olie og krydderurter. I 1889 fik Napoli fint besøg af kong Umberto og dronning Margherita. De besøgte et pizzabageri og dronning Margherita smagte bl.a. en pizza med mozzarellaost, friske tomater samt basilikum, som repræsenterede farverne i det italienske flag. Denne pizza blev hendes favorit og fik derfor navnet Pizza Margherita til ære for dronningen. (1) (2) (3)

Lav din egen Pizza Margherita. Følg opskriften på næste side. Hvis du skal lave en pizza, som repræsenterer det danske flag, hvordan skal den så se ud? Prøv også at lave en cykel-pizza

Pizza Margherita til 4 personer

Ingredienser - bund 750 g hvedemel (udskift evt. 75 g med durummel) 1 tsk. salt 4 dl lunkent vand 25 g gær 3-4 spsk. god olivenolie

Ingredienser - topping 1 pakke mozzarella Cirka 10 cherrytomater Basilikumblade Olivenolie

Fremgangsmåde Gæren smuldres i vandet og røres ud. Bland saltet i melet, og lav en fordybning i melet. Hæld olivenolien og noget af vandet i fordybningen. Efterhånden som vandet arbejdes ind i melet, tilsættes mere vand. Ælt dejen godt igennem, indtil den er smidig, elastisk og let klæbrig. Lad den hæve lunt i 40 minutter. Dejen æltes igennem og rulles ud til pizza. Cherrytomaterne skæres ud i små tern og spredes ud på dejen. Mozzarellaen skæres i skiver og lægges ovenpå. Til sidst drysses basilikumbladene på, og der afsluttes med et lille stænk olivenolie. Buon appetito!

Dans til Giro-sangen Beautiful Italy

Dans til giro-sangen Beautiful italy Malene Mortensen er frontfigur på Giro’ens hit-sang: Beautiful Italy. Nordisk elegance og skønhed, pumpende rytmer samt insisterende pedaltråd og italiensk sol og glæde er kendetegnende for Beautiful Italy. På YouTube www.youtube.com/girostart2012 kan du lære en dans til Beautiful Italy. (1) Lav i grupper på 4 elever en ny dans til sangen og vis dansene for hinanden. Dansen er beskrevet nedenfor i tekst og billeder. (I = 8 takter). Tema

Takter

Beskrivelse

Bredstående - vrik med hoften og klap 8 gange over hovedet.

IIII II½

1-16: 2 x gå samle-trin til højre - med klap på sidste trin, 2 x gå samle-trin til venstre - med klap på sidste trin, 2 x gå samle-trin til højre - med klap på sidste trin, 2 x gå samle-trin til venstre - med klap på sidste trin. 17-32: 2 x side samle-trin til højre med vippende arme, 2 x side samle-trin til venstre med vippende arme, 2 x side samle-trin til højre med vippende arme, 2 x side samle-trin til venstre med vippende arme. 33-48: Drej 3 tre trin rundt til højre, saml til og klap, drej 3 tre trin rundt til venstre, saml til og klap, drej 3 tre trin rundt til højre, saml til og klap, drej 3 tre trin rundt til venstre, saml til og klap. 49-52: Før armene strakt op over hovedet langs siden af kroppen.

Dans til Giro-sangen Beautiful Italy

Tema

Takter

Beskrivelse

IIII

1-16: Bøj højre arm ned langs kroppen på 1, bøj venstre arm ned langs kroppen på 3. Før armene strakt op over hovedet langs siden af kroppen på 5-6. Før armene strakt ned til vandret foran kroppen med fleksede håndled på 7-8. Pump armene to gange ind mod brystet på 9-10. Cykl med armene 11-12. Lav stoptegn med højre hånd. Løft armene over hovedet på 15-16. 17-32: Bøj højre arm ned langs kroppen på 17, bøj venstre arm ned langs kroppen på 19. Før armene strakt op over hovedet langs siden af kroppen på 21-22. Før armene strakt ned til vandret foran kroppen med fleksede håndled på 23-24. Pump armene to gange ind mod brystet på 25-26. Cykl med armene 27-28. Lav stoptegn med højre hånd. Gør klar til at cykle med armene på 31-32.

IIII

1-16: Drej en omgang rundt med højre fod i gulvet, og sæt af med venstre fod 7 gange på 1-6, saml på 8. Cykl samtidig langsomt med armene. Drej modsat med venstre fod i gulvet på 9-16. 17-32: 2 x gå samle- trin til højre - cykl hurtigt med armene, 2 x gå samle- trin til venstre - cykl hurtigt med armene, 2 x gå samle-trin til højre - cykl hurtigt med armene, 2 x gå samle-trin til venstre - cykl hurtigt med armene.

IIII II½

Gentag koreografien fra A1.

IIII

Gentag koreografien fra O1.

IIII

Gentag koreografien fra M1.

IIII II½

Gentag koreografien fra A1.

IIII

Gentag koreografien fra O1.

IIII

Gentag koreografien fra M1.

IIII

Bredstående - vrik med hoften og klap 16 gange over hovedet.

At cykle kræver utrolig mange færdigheder

At cykle kræver utrolig mange færdigheder Koordination betyder at få forskellige dele til at arbejde sammen, for eksempel musklerne i kroppen, når der skal udføres en bevægelse. Når vi cykler, kræver det koordination at få begge ben og begge arme til at arbejde sammen i et forsøg på at få cyklen fremad, til højre og til venstre. Det kræver desuden masser af øje til hånd- koordination i forhold til forhindringer på vejen. Der, hvor det kræver mest, er, når vi skal give tegn og kigge bagud. Det er meget svært at få cyklen til at cykle ligeud, samtidig med at vi kigger bagud. Balancen betyder, i relation til cykling, evnen til at undgå at vælte. Efterhånden som vi bliver ældre, bliver vores balanceevne bedre og bedre, og det er vigtigt i forhold til at cykle. Når vi starter med at cykle, er det enten på løbecykel, hvor vi har vores ben til at støtte balancen, eller på en trehjulet cykel, som er nem at holde balancen på. Efter løbecyklen og den trehjulede får vi en cykel med støttehjul, som skal hjælpe os med balancen. Når der er styr på det, og vi skal have støttehjulene af, er vi rigtig klar til at cykle. Den dag, støttehjulene skal af, glemmer vi sent - nu har vi en rigtig cykel, og så skal der cykles. Der skal cykles til børnehaven/skolen, der skal cykles til fritidsaktiviteter, der skal cykles for sjov hjemme på vejen, og når vi bliver ældre, skal der cykles på arbejde. Når først vi har lært at cykle, kan vi ikke undvære det, og vi glemmer det heller ikke. (1) Lav jeres egen cykelbane i skolegården, hvor I tænker balance og koordination ind.

Eksempler på balanceopgaver - Kører man meget langsomt, er det svært at holde balancen. - Opmål en strækning på 20m. Den, der gennemfører på længst tid, får flest point. - Hvem kan holde stille på cyklen i længst tid?

Eksempler på koordinationsopgaver - Du skal køre inden for to streger med en meters mellemrum. Der holdes en tavle op bag ved dig med et bogstav eller et billede på. Du skal nu uden at ramme stregerne kigge bagud og gengive bogstavet eller billedet. - Ringcykling (udføres ligesom ringridning) - Slalom mellem kegler. (2) Sæt alle resultater ind i et skema, og lad eleverne regne deres point ud. Der kan eventuelt udformes et diplom til vinderen inden for hver kategori samt et til den samlede vinder. 20m på længst tid

Balance

Ringcykling

Slalom

Sara

2 m 34 sek

40 sek

40 point

58 sek

Frederik

2 m 24 sek

38 sek

45 point

1 m 20 sek

Din krop kan meget - når den bliver trænet

Din krop kan meget - når den bliver trænet Når du træner din krop, forbedrer du mange ting. Du bliver bedre til at optage den ilt, din krop skal bruge. Blodomløbet bliver bedre. Du får en bedre kondition. Du får stærkere muskler. Du bliver smidigere i dine led og får en bedre balance. Det er godt for kroppen at blive holdt ved lige ved træning cirka 30 minutter om dagen. Men mange motionerer også, fordi de er meget interesserede i en sportsgren og gerne vil forbedre deres præstationsevne. Mange træner deres sportsgren flere gange om ugen for at blive bedre. Som cykelrytter skal du træne dagligt på din cykel. For at blive bedre skal du langsomt øge både hastighed og cykelturens længde. Du skal lytte til din krop, når du presser den, så du ikke nedbryder den eller udsætter dig selv for skader. Ud over træningen på cyklen skal du også træne de muskler, du ikke bruger på cyklen, for at holde kroppen så god som muligt. Det er også vigtigt at træne smidighed og balance. Efter sigende træner de ivrigste professionelle ryttere mellem 200 og 260 kilometer 5 gange om ugen. I de uger, de ikke kører løb, cykler de derudover 2 kortere ture på omkring 100 kilometer. I alt bliver det cirka 40.000 kilometer om året. Andre professionelle ligger normalt omkring 35.000 kilometer pr. år. Ud over de mange kilometer, som cykelrytterne skal have i benene, er det vigtigt, at de træner i at køre op ad bakke og ned igen, træner spurt og sving samt solokørsel og gruppekørsel. Når man skal træne sig op til et stort cykelløb som Giro d’Italia, kræver det flere måneders forberedelse. Kroppen skal trænes, så formen topper under selve løbet. Kost og væske skal tilpasses, så kroppen får lige nøjagtig det, den har brug for, og udstyret skal være i orden. Under Giro d’Italia skal cykelrytternes krop præstere rigtig meget. De skal cykle 3476 kilometer på 20 dage. På næste side kan du få et indblik i, hvordan en professionel cykelrytter træner. Skemaet er et uddrag af Brian Vandborgs træningsprogram i maj 2011. (1) Hvordan træner du inden for din egen sportsgren i løbet af ugen? Hvordan forbedrer du dig? Lav dit eget træningsskema for en uge. Hvad er vigtigt at notere om træningen? (De, der ikke træner noget, vælger en sportsgren). (2) Lav en vejledning for, hvordan man skal træne for at holde kroppen i fin form.

Træning

Landevej

Landevej + 28m TT cykel

Landevej

Hometrainer

Tour of California (Etapeløb)

Dato

122,5 (+2,5)

108

114

117

30,5

31,5

Snit

2.47

0.45

1.48

3.25

2.16

3.37

4.31

Tid

1388

1263

1239

1184

1076

1010

896

Km total

2 - 2,5

1,5 - 2

2,5

1 - 1,5

3,5

Tempo / hårdhed (1-6)

Skyet, frisk, 19

Skyet, frisk, 15

Sol, let, 20

Skyet, let, 20

Sol, let, 27

Vejr, vind og temp.

Uddrag af Brian Vandborgs Træningsprogram - maj 2011

148

131

120

121

108

123

131

Pulssnit

Førte 1 time

2000 meters højde

2000 meters højde 2x5 min medium (300-330w)

2000 meters højde

Stigning: 20 min (428w)

2000 højdemeter. 1+1+2+2+3+3+2+2+1+1 min sidde/ stå (385/405 =395w). 10 min medium flad vej (345w), 1+1+2+2+3+3+2+2min sidde/stå (380/400 = 390w). 15 min stigning (420w) 1+1+2+2+3+3+2+2+1+1 min sidde/ stå (385/405 =395w). 10 min medium flad vej (345w), 1+1+2+2+3+3+2+2 min sidde/stå (380/400 = 390w). 15 min stigning (420w)

Bemærkninger

Puls og kondition

Puls Og kondition Hjertet er en vigtig muskel. Det sørger for, at blodet med ilt og næringsstoffer kommer rundt i kroppen, så musklerne får brændstof til at arbejde. Hjertet kan højst slå/pumpe 220 minus alder antal gange i minuttet. Hjertets slag pr. minut er altså menneskets puls. Ved maksimalt arbejde kan hjertet hos store, veltrænede mænd pumpe helt op til 35-40 liter blod rundt i minuttet. Ligesom alle andre muskler kan hjertet trænes, så det bliver stærkere og kan yde mere. Når hjertet bliver stærkere, bliver det i stand til at pumpe mere blod rundt i kroppen. Derved kommer der mere ilt og næring ud til musklerne. Hjertet kan derfor arbejde bedre og længere, og personen kan præstere mere i længere tid. Den energi, mennesket har brug for, får det gennem bestemte kemiske processer i kroppen, som kræver et forbrug af ilt. Jo mere ilt kroppen er i stand til at optage fra luften omkring os, jo mere energi kan den producere. En stor energiproduktion betyder, at man kan cykle hurtigere og på længere distancer, fordi man har en god kondition. Konditallet er afhængigt af, hvor meget ilt vi kan optage i lungerne og af hjertets kraft til at pumpe blod og energi ud til musklerne. Konditallet beregnes ud fra kroppens maksimale iltoptagelse divideret med kropsvægten. Hvis man har en stor iltoptagelse og en lav vægt, vil det give et højt kondital. Og det er godt. Kroppens max iltoptagelse Vægt

Skema over kondital - mænd: Alder

Meget lavt

Lavt

Middel

Højt

Meget højt

5-14

< 38

39-43

44-51

52-56

> 57

15-19

< 43

44-48

49-56

57-61

> 62

20-29

< 38

39-43

44-51

52-56

> 57

30-39

< 34

35-39

40-47

48-51

> 52

40-49

< 30

31-35

36-43

44-47

> 48

50-59

< 25

26-31

32-39

40-43

> 44

60-69

< 21

22-26

27-35

36-39

> 40

70-

< 19

20-24

25-32

33-37

> 38

Skema over kondital - kvinder: Alder

Meget lavt

Lavt

Middel

Højt

Meget højt

5-14

< 34

35-39

40-47

48-51

> 52

15-29

< 28

29-34

35-43

44-48

> 49

30-39

< 27

28-33

34-41

42-47

> 48

40-49

< 25

26-31

32-40

41-45

> 46

50-64

< 21

22-28

29-36

37-41

> 42

65-

< 19

20-26

27-34

35-39

> 40

Puls og kondition

Topidrætsfolk i konditionskrævende idrætsgrene har som regel et kondital over 70. De allerhøjeste kondital, der er målt, ligger i 90’erne. Hvis du regner dig selv for konditions-idrætsmand i verdensklasse, bør du vurdere dig selv ud fra nedenstående tabel. Skema over kondital - verdensklassecykelryttere: Alder

Meget lavt

Lavt

Middel

Højt

Meget højt

Mænd

< 60

60-70

70-80

80-90

> 90

Kvinder

< 50

50-58

58-64

64-72

> 72

Blandt kendte professionelle cykelryttere, der har fået målt virkelig høje kondital, er: Greg Lemond, kondital 92 Miguel Indurain, kondital 88 Lance Armstrong, kondital 84 (1) På motion-online kan du teste dit konditionstal ved hjælp af en motionscykel. Link: www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/watt-max_test/ Testens gennemførelse: 1. Kør 3 minutter på 25 watt. 2. Herefter øges der med 25 watt hvert tredje minut, indtil belastningen ikke længere kan holdes. 3. Notér, hvilken belastning (antal watt), der var den sidste, der blev kørt på, samt hvor mange sekunder der blev kørt på denne.

Muskler og led

Muskler Og led Kroppen er bygget op omkring skelettet, som består af cirka 200 knogler, som er sat sammen i over 100 led. Som man kan se på illustrationen (figur 1) findes der mange forskellige former for knogler, og knoglerne er sat sammen af flere forskellige ledtyper. De to vigtigste ledtyper for cykelryttere er kugleleddet i hoften samt hængselleddene i knæene og ankelleddet. Knoglerne er hæftet sammen af ledbånd. Hofteleddet er et kugleled, der er dannet af en ledskål på hoftebenet og et ledhoved på lårbensknoglen. Leddet er forstærket af kraftige ledbånd. Da hofteleddet er et kugleled, er leddet meget fleksibelt og kan dreje sig omkring flere akser, hvilket giver stor bevægelighed. Knæleddet er kroppens største og mest komplicerede led. Dette er ikke mærkeligt, når man tænker på de belastninger, leddet udsættes for i idræt. Derfor opstår der ofte skader i dette led, og det er derfor vigtigt at kende til dets opbygning.

Kugleled

HĂŚngselled

Muskler og led

Knæleddet er et hængselled (figur 2), der kun har én akse, som det kan bevæge sig omkring, hvilket giver begrænsninger for bevægeligheden. Det passer godt til cykelrytterens bevægelse, når benene kører op og ned. Ankelleddet er også et hængselled. (1) Undersøg, hvilke led du belaster mest i hverdagen og i forhold til din sport? Hvilke ledtyper? Uden muskler ville skelettet og ledbåndene ligge i en stor bunke på gulvet, og der ville ikke være meget bevægelse i kroppen. Vi har cirka 600 muskler, store som små. Musklerne er bundet til knoglerne via sener. Musklerne bruges til at påvirke skelettets bevægelser og til at holde kroppen oprejst. Musklerne arbejder sammen to og to. På forsiden af låret (figur 3) sidder en stor muskel kaldet den firhovede knæstrækker. Det er en muskel, som er hæftet i hofteskålen og over knæskallen. Når denne muskel arbejder, trækker den sig sammen og bliver hård. Det gør, at benet strækker sig. Modsat bag på låret sidder hasemusklerne, som er hæftet på sædeknuden og på nederste halvdel af lårbenet samt den øverste del af skinnebenet og lægbenet. Når hasemusklerne spændes, bøjes benet. Musklerne skiftes altså til at arbejde, når benet strækkes og bøjes. Vi får ikke flere muskler af at træne, men når vi træner vores muskler, bliver musklerne tykkere og kan derfor yde mere. Motion styrker både knogler og muskler og led, så de bliver stærkere og kan klare mere. (2) I forskellige idrætsgrene bruger vi forskellige muskler. Det gør, at idrætsudøvere ser meget forskellige ud. Undersøg en cykelrytters kropsbygning, og beskriv den. Du skal også beskrive din egen kropsbygning samt en af dine sportsstjerners kropsbygning. Hjertet er også en muskel. Den er på størrelse med en knytnæve. Hjertet sørger for, at blodet med ilt og næringsstoffer kommer rundt i kroppen. Kroppen har brug for den ilt, som er i luften omkring os, til at musklerne kan arbejde. Når man trækker vejret, bliver luften/ilten “suget” ned i lungerne. Når ilten er kommet ned i lungerne, fortsætter noget af den over i blodbanen. Her bliver ilten så pumpet rundt i hele kroppen. I blodet bliver ilten transporteret rundt ved hjælp af de røde blodlegemer. Musklerne skal bruge ilt, fedt og sukker som brændstof for at kunne arbejde. Det vil sige, at man forbrænder fedt og sukker, når man bruger sine muskler.

Hængselled

Den firhovede knæstrækker

Forbrænding

Forbrænding Når du dyrker motion, bruger du dine muskler. Musklerne har brug for brændstof for at kunne arbejde. De har brug for ilt, sukker og fedt. Derfor forbrænder vi vores sukker og fedtdepoter, når vi motionerer. Der skal helst være en god balance mellem det, vi spiser, og det, vi har behov for i forhold til energi. Vores krop bruger ikke lige meget energi hele tiden. Præcist hvor meget energi den bruger, afhænger af vores alder, køn, vægt og højde - og selvfølgelig af, hvad vi laver. Men nedenfor kan du se energiforbruget ved forskellige aktiviteter. Aktivitet

Energiforbrug i kJ/time

Sidde stille

310

Gang 4km/t

1020

Løb 10 km/t

2900

Cykling 10 km/t

2520

Cykling 18 km/t

5760

På vores dagligvarer kan vi læse hvor mange kilojoule (KJ) en vare indeholder. På en pose med Haribo slik kan man læse at den indeholder 1201 kj. Det vil sige at hvis man fredag aften spiser 100 gram slik skal man forbrænde 1201 kj for ikke at tage på i vægt. Hvis man skal cykle det sukker og fedt væk som man har spist, skal man dividere kj-indholdet i det man spiser med kj/time tallet fra energiforbrugstabellen og gange med 60 for at finde ud af, hvor mange minutter man skal motionere. kJ × 60 Energiforbrug kJ/time

= antal min.

1201 × 60 Eksempel: 2520

≈ 29 min.

(1) Find ud af, hvor mange kJ du indtager en fredag aften, og regn ud hvor lang tid du skal cykle for at forbrænde det.

Hvorfor dyrke motion?

Hvorfor dyrke motion? Vi bruger vores muskler til at holde os oprejst med, til at bevæge os med og til at trække vejret med. Hvis vi ikke bevæger os, betyder det, at vores muskelstyrke, kondition og knoglemasse falder, vores ledbrusk og ledbånd bliver svagere, og vores fedtdepoter øges. Kroppen går altså i forfald. Hvis vi træner, kan vi forebygge hjertesygdomme, risikoen for blodpropper, forhøjet blodtryk og stivhed i muskler og led. Hvis man dyrker regelmæssig motion, bliver man også i bedre humør, og hvis man dyrker motion sammen med andre, får man som regel mange gode venner og oplevelser. Man har det godt, når man har dyrket motion. Når man dyrker motion, udskiller kroppen sin egen morfin, der kaldes endorfiner. Det giver kroppen en følelse af øget velvære trods anstrengelserne. Det påvirker hjernen, så man føler sig glad og sund. (1) (2) (3)

Hvad er motion godt for? Hvad dyrker du af motion? Hvor ofte motionerer du? Hvorfor har du valgt den motionsform? Hvad giver motionen dig? Hvis du ikke dyrker motion, skal du vælge en motionsform, du gerne vil dyrke. Hvorfor har du valgt den motionsform? Hvor ofte skulle du motionere? Hvad kunne motionen give dig?

Rundt i lokalmiljøet - på cykel

Rundt i lokalmiljøet - på cykel Det er fedt at cykle - til vennerne, til købmanden for mor, i skole, til fritidsaktiviteter, på den hjemmelavede crossbane med kammeraterne og mange andre steder hen. At cykle er den nemmeste måde at komme rundt lige i nærheden af, hvor vi bor. Det er mange gange hurtigere end at tage bilen, det er sundere end at køre bil, og det forurener ikke som bilen. Alligevel er der mange, der bliver kørt alle mulige steder hen af deres forældre, selvom det er meget nemmere at cykle. Der er specielt mange, der bliver kørt i skole. Det kan der være mange årsager til: Det kan regne, barnet skal have idræt og har derfor en ekstra taske med, eller man er kommet for sent op. Der er mange gode undskyldninger for at køre ens barn i skole. Men forældre i biler udgør en meget stor risiko for de børn, som ikke bliver kørt i skole. (1) Beskriv din skolevej. Når du har lavet beskrivelsen, skal den fremlægges for resten af klassen. Kan gøres kreativ ved hjælp af PowerPoint, modeller eller plancher. - Hvor langt har du i skole? Kan måles med en cykelcomputer eller optegnes på www.iform.dk/ruteplanner - Er der nogen særlige kendetegn, butikker, kirker, sportsklubber mm. på din vej? - Er der steder, hvor du skal være ekstra opmærksom i forhold til trafikken? - Møder du mange andre børn på vej i skole? - Hvordan er cykelforholdene på din skolevej? (2) Ud fra jeres beskrivelser skal I, på klassen eller i små grupper, diskutere følgende punkter: - - - - -

Hvad kan vi cykle til fra vores område?/ hvor kan jeg cykle til fra mit hjem? Hvordan er trafiksikkerheden i vores område, er der trafiklys, fodgængerfelter, cykelstier, fortov, skolepatruljer? Hvornår synes I, man er gammel nok til selv at cykle i skole, når man bor i jeres lokalområde? Hvad kan der gøres for at gøre vores område mere velegnet for cyklister? Hvad kan vi gøre på skolen for at sikre skolevejen for de børn, der ikke bliver kørt i skole?

Adventure race

Adventure Race Eventyrlystne mennesker er i mange år taget ud i verden for at opdage nye lande og befolkninger, udforske naturen og afprøve grænser. I New Zealand var der nogle eventyrlystne sportsfolk, der fandt på at lave et mix af eventyr og sport, heraf navnet adventure race, eventyrløb. Det kom til Danmark lige før årtusindskiftet og er vokset hurtigt siden. Hvad er adventure race Adventure race er et løb, der indeholder flere aktivitetsformer og derfor stiller store krav til deltagerne. Der kræves god fysisk form, udholdenhed, overblik, planlægning, strategi og samarbejde. Nogle af de discipliner, der oftest er med, er terrænløb, mountainbike, orienteringsløb, klatring, inliners og passage af vand på forskellige måder. De større races varer 2-10 dage. Her sker det, man skal passere høje bjerge og store skove og gennemføre store udfordringer. De er nogle gange opdelt i etaper, så der er mulighed for at sove, spise og gøre klar til næste dag. Andre løb er ud i ét, så det er meget krævende. Et sprintrace varer 6-48 timer. Det har ofte et højere aktivitetsniveau, da det ikke er over så lang tid. Vi har kun sprintløb i Danmark. Løbene gennemføres på hold af 3-4 deltagere. Det er vigtigt, man har en klar rollefordeling på holdene og bruger hinandens styrker, ellers gennemfører man ikke. Man kan miste meget tid på dårlig planlægning og strategi. Samarbejde er en af de vigtigste kompetencer. (1) Prøv at lave et løb for hinanden eller måske for en anden klasse. Begynd med at lave nogle rammer for målet: - Hvor lang tid skal det cirka tage? Det vil være en god idé at lave et løb på 2-4 timer første gang. - Hvor kan I være? - Hvor mange personer er I til poster? - Skal det foregå om dagen eller natten? - Hvilke materialer har I (mountain bikes, inliners, kan I låne kanoer osv.)? - Skal det være som stjerneløb eller et løb fra et punkt til et andet på kortest tid?

Herefter bruger I fantasien til at lave et løb. Husk, at ruten ikke må kendes af deltagerne. Det er en del af stressfaktoren. Ideer til løbet: Mountainbike, orienteringsløb i både skov og by, forhindringsbaner, googleløb, fotoløb, gps-løb, kort og kompas, Bike and Run, klatring, skydning med bolde, bue, dartpile og lignende samarbejdsopgaver, svømning eller passage af vand på en eller anden måde. Det skal være en udfordring, men også sjovt, så lav et løb, alle kan deltage i. Sådan kunne et løb se ud Fotoløb med ting, der kan findes i nærområdet, eksempelvis en postkasse, et byskilt eller en flagstang. De skal finde 20-30 ting. Cykl ud til en skov i nærheden. Herude skal fire ting gennemføres, og man vælger selv i hvilken rækkefølge (det gør, at der ikke bliver så meget kø ved enkelte poster). - Orienteringsløb - “Skiskydning”, hvor man kaster til måls med bolde eller dartpile, hvis man misser, giver det strafrunder på en lille løberute a cirka 100 meter. - Samarbejdsøvelse: Saml en Legofigur, én må løbe hen og kigge på originalen, der står, så den ikke kan ses af dem, der samler, og skal så råbe til de andre. - Mountainbikerute, hvor der hænger numre på ruten, der skal lægges sammen og siges, når man kommer tilbage (har alle ikke cykler, kan der løbes i stedet). Alle hold har en sluttid, men hvis de misser en post, et billede eller tallet på mountainbikeruten, lægges der minutter til sluttiden. Så det kan godt betale sig at være grundig og kunne orientere sig.

Cykel-tifo

cykel-tifo Du kender det sikkert fra tv, når der er fodbold og håndbold, og måske har du set det under etapeløbene. Tilskuerne laver i fællesskab en flot happening med enten et budskab eller underholdning. (1)

Kig på eksemplerne herunder, og kom med et forslag til, hvordan din skole kan lave noget spektakulært langs vejen, når Giro-feltet kører forbi. Det kan være med farvet papir, hvor I danner mønstre, flag eller bogstaver, eller det kan være mere mobilt, hvor I inddrager bevægelse med jer selv, cykler, eller hvad I nu finder på.

Skal hver enkelt have papir med to farver, så man kan skifte udtryk undervejs?

På YouTube i musikvideoen “Mad World” m. Gary Jules kan der findes inspiration til tifoer.

(2) Overvej, hvilke materialer I bruger: Er det størrelse A4, A3, A2 eller noget større, I bruger, hvor mange skal i bruge? (3) Prøv opstillingen i skolegården eller på sportspladsen, og få eventuelt én til at tage billeder af jer. To eksempler:

Aktiviteter på en cykel

Aktiviteter På en cykel ”Jeg er så glad for min cykel”, lyder en gammel børnesang. Men den er meget aktuel, for der er rigtig mange børn, unge og voksne, der cykler hver dag og er superglade for det. Vi cykler mest for at komme fra ét sted til et andet. Vi bruger sjældent cyklen som et redskab i leg og andre aktiviteter. Der findes mange måder at inddrage cyklen i aktiviteter, det er kun fantasien, der sætter grænser. Gennem leg på cyklen lærer vi at blive bedre cyklister, ved at vores balance og koordination bliver stimuleret. Det sker allerede i børnehaven eller dagplejen, hvor mange kører på løbecykler. Det kommer os til gavn senere, når vi skal færdes i trafikken. Herunder er der en række forslag til, hvad og hvor vi kan bruge cyklen, både i skolen og i fritiden. - Cykelstafet med og uden forhindringer. - Cykel-orienteringsløb efter bykort. Eleverne cykler ud til en post og løser opgaven, herefter cykler de tilbage, hvor de får udleveret næste post. - Billedlotteri, hvor billederne står beskrevet på en plade, og eleverne skal cykle rundt og finde dem og fotografere med mobiltelefonen. Billedet er dokumentation for, at de har fundet det, der står beskrevet på pladen. - Cykelmaraton, hvem kan cykle i længst tid? Kan laves som et forældrearrangement, hvor elever og forældre dyster mod hinanden. Dysten kan foregå på motionscykler eller på en rundstrækning ved skolen. Konkurrencen kan foregå på forskellige måder, eksempelvis hvem cykler længst på 2 timer? Hvem når først 50 kilometer? - Triatlon - Biatlon - Sponsorløb. Hver kørte kilometer giver penge til klassekassen. Hver elev har fundet en eller flere personlige sponsorer. Yderlig inspiration kan findes i bogen “20 cykellege - sjov cykeltræning for alle børn” udgivet af Dansk Cyklist Forbund.

Sådan laves en cykel

Sådan Laves en cykel Først bliver stellet svejset sammen, og herefter bliver det malet. Det foregår i et lukket rum, hvor stellet bliver malet elektrostatisk. Det vil sige, at malingen og stellet er elektrisk ladede. Så bliver stellet lakeret, og der bliver sat klistermærker på med logo. Hjulene får egerne på. Det foregår på en maskine, der også kontrollerer, at egerne sidder helt lige, så hjulet ikke bliver skævt. Der bliver sat dæk og slange på hjulene. Cyklen bliver samlet i montageafdelingen. Følgende ting skal sættes på cyklen:

- Akslen, kæden og det forreste tandhjul med pedalerne - Forgaflen - Styret (klokke, bremsehåndtag, gearhåndtag osv.) - Bremser - Skærme - Bagagebærer - Støtteben - Hjul - Sadel

Cyklen får varenummer og et stelnummer, så politiet kan genkende den, hvis den skulle blive stjålet. Til sidst skal gearet, bremserne og hjulene justeres, så de fungerer rigtigt. Hele cyklen bliver kontrolleret, inden den bliver pakket og sendt ud til cykelhandleren. (1) Hvordan ser din cykel ud? Lav en beskrivelse af din cykel til politiet. Find varenummer og stelnummer på din cykel.

sådan fungerer cyklen

Sådan Fungerer Cyklen Kæden er rigtig vigtig for moderne cykler. Kæden forbinder akslen på baghjulet med det forreste tandhjul ved pedalerne. Kæden gør, at når vi træder i pedalerne og får det forreste tandhjul til at dreje rundt, rykker kæden i tandhjulene på baghjulets aksel, så hjulet begynder at dreje rundt sammen med cyklen. På baghjulets aksel kan der sidde flere forskellige tandhjulsklinger, som bruges til cyklens gear. Når man skifter gear, hopper kæden fra ét tandhjul til et andet. Det kan betyde, at cyklen bliver lettere at træde, hvis den hopper ned på et mindre tandhjul, og sværere at træde, hvis den hopper op på et større tandhjul. I gamle dage havde cykelrytterne forskellige tandhjul med i baglommen, som de kunne hoppe af og skifte, i forhold til om de skulle køre op eller ned ad bakke. I dag sidder der flere tandhjul på bagakslen på en racercykel, så vi kan blive siddende på cyklen, når vi vælger et nyt tandhjul, som kæden skal køre på. På de fleste almindelige cykler sidder gearene indvendigt. Vi kan derfor ikke se på cyklen, hvordan de virker. (1) (2) (3)

Undersøg, hvor mange gear der er på din cykel. Undersøg, hvor langt cyklen kan køre i de forskellige gear, når pedalerne drejes rundt én gang. Tegn resultaterne ind i et koordinatsystem. Er der en sammenhæng mellem gearnummer og den længde, som cyklen kører?

En anden af cyklens vigtige dele er bremsen. Der findes flere typer bremser. Fodbremsen aktiveres, ved at cyklisten træder baglæns på pedalerne. Herved blokeres først det forreste tandhjul, kæden, dernæst det bagerste tandhjul og til sidst navet. I navet er der nogle komponenter, der får cyklen til at standse. Håndbremsen, som sidder på styret, er forbundet via kabler med bremseblokke, der sidder på cyklens forhjul og baghjul. Når man trykker på håndbremsen, klemmer bremseblokken sig sammen om hjulet, så det ikke kan dreje rundt. Det er farligt at blokere forhjulet alene, da cyklens fart og vægt vil fortsætte hen over det blokerede forhjul, så cykel og rytter kan ryge forover. (4) (5) (6)

Cykl med almindelig fart i skolegården. Afmærk en rute en kegle. Her skal du bremse på din cykel. Hvor langt kørte cyklen efter keglen/hvor lang er bremseafstanden? Er der sammenhæng mellem fart og bremseafstand? Lav tre forskellige forsøg med lav, mellem og høj hastighed, og noter bremselængden. Sammenlign klassens resultater. Hvad kan man konkludere ud fra jeres sammenligninger? Se videoen: “Sådan fungerer en Tour de France cykel” på hjemmesiden: www.jp.dk/jptv/nyheder_sport/cykling/article2112272.ece

cykelcomputeren

cykelcomputeren En cykelcomputer er en computer, der kan fortælle dig, hvor hurtigt og hvor langt du cykler. Når du monterer din computer på cyklen, sættes selve computerdisplayet på styret, så du kan aflæse det. På forgaflen monteres en trådløs enhed, og ud for enheden på et af forhjulets cykelgear monteres en lille magnet. Enheden kan nu registrere, hvor mange gange og hvor hurtigt den lille magnet kommer forbi enheden på forgaflen. Ud fra omkredsen af forhjulet kan computeren nu beregne, hvor langt man kører. Hvis man skal finde omkredsen af cykelhjulet, kan man bruge hjulets diameter i formlen for omkredsen af en cirkel: Diameter × π = Cykelhjulets omkreds Cykelhjul måles ud fra diameteren, men i den gamle enhed tommer. En tomme er lig med 2,54 cm. Hvis man køber et 22-tommers hjul, betyder det, at cykelhjulets diameter er: 22 × 2,54 = 55,88 cm. Hjulets tommer × 2,54 × π = Cykelhjulets omkreds i cm. Eksempel: 22 × 2,54 × π ≈ 176 cm (1) Udfyld skemaet for hjulets tommestørrelse og hjulets omkreds i cm. Hjulets tommestørrelse

Hjulets omkreds i cm

18 20 22 24 26

176 cm

Når computeren ved, hvor langt hjulet kører for hver omgang, kan den beregne, hvor langt du kører. I forhold til det ur, der er i computeren, kan den så også beregne, hvor hurtigt du kører (afstand/tid), altså km/t. Der findes i dag mange forskellige typer af cykelcomputere, der kan mange forskellige ting. Når man køber en cykelcomputer, er det vigtigt, at den passer til det behov, man har. (2) Undersøg udbuddet af cykelcomputere på nettet, og sammenlign dem i et skema som herunder. Begrund, hvilken cykelcomputer du vil købe. Model

Funktioner

Cateye Enduro 8

Hastighed Maksimum hastighed Gennemsnitshastighed Total distance Triptæller Triptæller 2 Stopur Ur

Sigma Sport ROX 9.0

Kørt tid Stopur Nedtællingsur Alarm Nuværende hastighed Gennemsnitlig hastighed Maksimal hastighed Trip distance Aktuel kadence Maksimal kadence Temperatur Aktuel højde m.m

Osv.

Pris Kr. 199,00

Kr. 1.999,00

Pas godt på din cykel

Pas godt på din cykel Det er vigtigt at passe godt på sin cykel. Cyklen skal plejes og tjekkes, for at den kører godt. (1) Lav et cykelværksted i skolegården, og vær din egen cykelmekaniker. (2) Lav en cykelbiks, hvor I sætter cykler i stand for andre. Hvad er vigtigt når man gerne vil passe godt på sin cykel? Det er vigtigt at tjekke, at det lovpligtige udstyr, såsom reflekser, ringeklokke og to bremser, er i orden på cyklen. Det er vigtigt jævnligt at kontrollere, at bremserne virker ordentligt. En god hovedregel er at skifte gummibremseklodsen efter hver sæson - og især efter vintersæsonen, der tærer meget på gummibelægningen. Ligesom bremseklodserne skal også bremsekablerne efterses og eventuelt udskiftes, da de bliver løse ved brug. Spænd kablet ved at dreje på skruen oppe ved håndbremsen. Har du fodbremse, skal du sørge for, at kæden ikke er for løs. Hopper kæden af, virker fodbremsen nemlig ikke. Tag et kig på dækkene: Er der nok slidbane på dækket? Hvis det ser slidt ud, er der store chancer for, at du punkterer inden for kort tid. Se også nærmere på siden af dækket. Er der sprækker i siderne? Hvis ja, så er det på tide at købe nye dæk. Endelig er det en god idé at sørge for, at der er tilstrækkelig med luft i dækkene. Det er ikke sjovt at køre på et halvfladt dæk, og man ødelægger hjulet ved at gøre det. Tjek, at alle eger er i hjulet, og at hjulet ikke er ekset. Det er en god idé at rense fælgen grundigt. Tag en svamp med rengøringsmiddel, og skur fælgen hele vejen rundt. Du må gerne tage hårdt fat, da gammelt fedt og olie sidder godt fast. Vask fælgen med rent vand, og tør efter med en klud. Kæden kan have et stift led. Det kan ordnes ved at give kæden olie eller ved at skifte kæden. Du skal huske, at skifter du en gammel kæde, passer den nok ikke længere med takkerne i kransen, der selvfølgelig også er slidt. Derfor er det en god regel at skifte kæde og krans samtidig, så takkerne passer sammen fra start. Det kan også være, at tandhjulene i bagskifteren er fyldt op med grus og snavs. Det får kæden til at køre besværet og cyklen til at hakke. Her hjælper det igen at rense både tandhjul og kæde med vand og olie. Når låsen går i ”baglås”, er det tid til at give den lidt olie. Og her er det vigtigt, at man ikke hælder olie ned i låsehovedet, hvilket kun resulterer i en fedtet nøgle, bukselomme og taske. I stedet kan du med fordel lægge cyklen ned og derefter forsigtigt dryppe lidt olie ned i låsehullet – altså det hul som man skubber låsepalen ind i.

Lovkrav til cykler - Mindst 2 gule reflekser på pedalerne. - 1 hvid frontrefleks, som er synlig forfra. - 1 rød bagrefleks, som er synlig bagfra. - Mindst 1 gul egerrefleks i hvert hjul. - 2 uafhængige bremser (1 på hvert hjul). - Ringeklokke, der skal sidde på styret. Derudover bør man montere en forsikringsgodkendt lås.

Værktøjskasse til cykelsmeden - Børste, svamp og klude. - Spand, vand og opvaskemiddel. - Håndpumpe. - Cykelolie. - Kædespray. - Autopolish.

Pimp din cykel

Pimp din cykel Er din cykel blevet gammel og kedelig at se på, kan du også give den nyt liv. Få ideer til, hvordan du laver din cykel til den fineste og mest glimtende cykel i byen. Med stickers eller lim og glimmerpapir bliver den rigtig flot. Sætter du små klokker med en fin lyd på egerne, får du musik med på vejen... Få god inspiration på www.abc-abc.dk/mellemskole.aspx > Pimp din cykel. Her er der flere film, hvor du kan se, hvordan man kan pimpe sin cykel. (1) Find en gammel cykel, som I kan pimpe. (2) Lav en brainstorm med ideer til, hvordan cyklen kan komme til at se ud. I kan lave skitser og modeller af cyklen. (3) Lav en materialeliste over de ting, I skal bruge til jeres cykel. (4) Optag en film, der viser forvandlingen af jeres cykel. Husk at tage et før og efter billede. (5) Rediger filmen, og vis både cykel og film i en udstilling. (6) Pimp en gammel cykel om til en reklamecykel for Giro d’Italia.

100

Det er cool at bruge cykelhjelm!

Det er cool at bruge cykelhjelm! I dag bruger rigtig mange børn og voksne cykelhjelm, men det har ikke altid været sådan. Cykelhjelmen blev brugt første gang i starten af 1970’erne, men den var ikke særlig udbredt og ikke særlig behagelig at have på. Først fra årtusindskiftet er det blevet udbredt blandt almindelige hverdagscyklister at køre med cykelhjelm. I flere lande er det i dag lovpligtigt at køre med cykelhjelm, blandt andet Sverige, Finland, Island, Tjekkiet, Australien og New Zealand. Hos de professionelle cykelryttere er det i dag påbudt at køre med hjelm. Påbuddet blev indført i 2003. UCI (den internationale cykelunion) forsøgte i starten af 1990’erne at indføre cykelhjelmen, men det var først efter en række uheld med Fabian Carsartellis styrt med døden til følge under Tour de France 1995, at der for alvor kom gang i spekulationerne om brugen af cykelhjelm i det professionelle cykelfelt. (1) (2) (3)

Diskuter vigtigheden i at have cykelhjelm på. Hvorfor fravælger mange cykelhjelmen i 7. klasse? Skal det gøres lovpligtigt at køre med cykelhjelm? Find 5 gode argumenter for at køre med cykelhjelm. Find 1 godt argument for ikke at køre med cykelhjelm Lav en spørgeskemaundersøgelse på din skole omkring brugen af cykelhjelm. Eksempel på spørgsmål, der kan indgå i jeres undersøgelse: Spørgsmål

Nej

Bruger du cykelhjelm? Bruger din mor cykelhjelm? Bruger din far cykelhjelm?

Dataene bruges som statistisk materiale i matematikundervisningen, hvor de skal præsenteres i forskellige diagrammer, for eksempel søjlediagram eller cirkeldiagram.

(4) Design jeres egen cykelhjelm. Brug eventuelt hjelmene i nedenstående kampagne. (5) Slut forløbet af med at lave en kampagne for at få flere til at køre med hjelm, eventuelt med plakater, videoklip, sange m.m.

101

102

cykling - Sikkerheden i dit område

Cykling - Sikkerheden i dit område Danmark er et godt land at cykle i. Det er et fladt land, og der er sjældent langt til ret meget. Mange kan cykle til skole eller på arbejde. Derfor er der også mange danskere, der har en cykel. Men selvom cykling er populært, er der stadig mange biler. Derfor er det vigtigt at passe godt på sig selv i trafikken som cyklist. (1) Udvælg tre områder, hvor det er farligt at køre på cykel, i det område I bor. Det kan være områder i byen, ved skolen, ved klubben, på vejen eller lignende steder. For hvert ”sted” skal I: - Beskrive og forklare, hvad der er farligt ved stedet. - Fotografere stedet. - Lav derefter et forslag til, hvordan det kunne blive mere sikkert at bruge cyklen. - Tegn gerne skitser til forslagene om den forbedrede sikkerhed. - Brug billederne fra de farlige steder sammen med forslagene til den forbedrede sikkerhed i en PowerPoint-præsentation. - Fremlæg jeres forslag.

103

106

Skyggebilleder

Skyggebilleder Et cykelhjul er fascinerende. Men hvor ofte lægger man egentlig mærke til de fine skygger, egerne kaster? Skyggerne skal være genstand for en nærmere undersøgelse. Udlever blyant og A2-karton til hver elev. Eleverne går i skolegården og lægger papiret, så det ”fanger” det af cyklen, som de gerne vil have med. Motivet skal fylde papiret ud. (1) Tegn skyggen op med blyant. De skal skynde sig, så solen ikke flytter sig for meget. (2)

Tilbage i klassen skal eleverne male cyklen i én farve og baggrunden i en anden farve. De skal arbejde med kontrastfarver: - rød - grøn - blå - orange - violet - gul

107

108

Cykeldragten - design til en cykelrytter

Cykeldragten - design til en cykelrytter En cykelrytter har meget udstyr, der er vigtigt. Naturligvis er selve cyklen det vigtigste, men tøjet spiller også en vigtig rolle. Cykelbukserne skal være behagelige, i trøjen skal landevejsrytteren kunne opbevare f.eks. mad, og frem for alt skal cykeldragten være smart og iøjnefaldende. (1) Undersøg, hvordan cykeldragten ser ud hos fem forskellige hold, der cykler landevejsløb. I kan vælge både blandt de professionelle og amatørholdene. Måske vil I kigge nærmere på, hvordan designet er på holddragterne i dette års Giro d’Italia. Lav en billedfrise, hvor I enten tegner eller finder billeder af de fem forskellige holddragter. (2) Derefter kunne I udvælge ét af holdene og undersøge, hvordan ”den historiske” udvikling har været i holddragterne for netop dette hold. Hvordan så dragten ud for 1 år siden, for 3 år siden, for... og så videre? Brug igen billeder, eller lav tegninger af det, I finder ud af. (3) Til slut skal I selv designe fremtidens cykeldragt/cykeldragter. I kan bruge skabelonerne på de efterfølgende sider eller selv lave nogle. I kan også gå ind på hjemmesiden www.santinisms.it/flash/en_configuratore.aspx Lav gerne flere forslag. I skal overveje hvordan dragten skal se ud. Farver? Blikfang? Mønstre? Hvad skal dragten signalere? (4) Lav en flot udstilling med undersøgelsesresultater og jeres designs.

109

110

Cykeldragten - design til en cykelrytter

111

112

Cyklen - på mærkelige steder

Cyklen - på mærkelige steder Alle ved, hvilke miljøer en cykel skal forbindes med, men kan man forestille sig, at cyklen også kommer de mærkeligste steder? Materialer: Hvidt A4-karton, blyant, viskelæder, farverivningspapir/våde farver, saks, lim, sort tusch, karton til montage. (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Tag en cykel ind i klasseværelset. Tal om, hvordan den fungerer, og hvad de enkelte dele bruges til. Lav først en “myretegning”, for at eleverne kan fastholde motivet. Eleverne skal virkelig koncentrere sig om det, de ser. En ”myretegning” laver man ved at kigge grundigt på cyklen, mens man lader hånden tegne omridset af det, man ser. Man bruger sin blyant som en myre, der kravler rundt om cyklen. Man kigger overhovedet ikke på sin tegning, kun på cyklen. Kig på ”myretegningerne”, og snak om, hvor vellignende tegningerne egentlig er. Tegn herefter de mange detaljer på cyklen. Gem tegningen. Snak om, hvor det ville være mærkeligst at møde en cykel? På toppen af Mount Everest? I maven på en hval? I svømmehallen? På månen? I sengen? Lad eleverne komme med flere bud! Nu skal eleverne lave et rivebillede/et maleri af det sted, de synes, er det mærkeligste. Lad eleverne male/rive baggrunden. - Tegn cyklen op med sort tusch, og kopier den over på en transparent. - Klip herefter cyklen ud med et omrids på cirka ½ cm. - Lim transparenten på billedet af det mærkeligste sted. - Montér og signér billedet af cyklen på det mærkeligste sted.

113

Kort om materialet Målet med materialet er at give konkrete forslag til, hvorledes cyklen kan inddrages i undervisningen. Undervisningsopgaverne i materialet retter sig primært mod undervisningsforløb og trin- og slutmål på folkeskolens 6.-7. klassetrin, men materialet kan naturligvis anvendes på andre årgange end de tiltænkte.