DSU'eren 4 2010

med - 3F-FORMAND POUL ERIK SKOV - MJØLNERPARKENS LEKTIECAFÉ - AKBAYAN YOUTH

2 Leder 4 Siden Sidst Tema: 6 Stop Dansk Folkeparti’s bluff 8 Interview med Poul Erik Skov Christensen 12 Det de kalder en Ghetto 17 Voxpop om DF 19 Peters klumme

af Niels Peter Bøgballe, redaktør

Det er på tide at vende hjem Dette nummer af DSU’eren sætter fokus på Dansk Kjærsgaards stemmer og indflydelse; men vi skal også Folkeparti. Vi anlægger en politisk vinkel, således at forsøge at overbevise de mange, som før i tiden har læserne af denne udgave af DSU’eren virkelig kan se, at stemt på Socialdemokraterne, men ved de seneste valg der er politisk forskel på den danske højre- og venstrefløj. har stemt på Dansk Folkeparti om, at nok er nok. Som Hvis november måneds to debatter mellem Helle Peter Hummelgaard Thomsen, DSU’s forbundsformand, Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard skal opsummeres sagde i sin hilsen til Socialdemokraternes kongres tiltil en ting, så viste de en klar forskel på, hvad løsningerne bage i september måned: for Danmark er fremadrettet. ”I DSU der er vi vrede. Vi er vrede over, at der står alt, På den ene side står Pia Kjærsgaard, som mere gjorde alt for meget på spil for vores generation frem mod det i performance end politisk indhold under de to debatter, næste valg. Det står mere klart end nogensinde, at Venmen som politisk står bag den politik, Dansk Folkeparti stre, de Konservative og Dansk Folkeparti har forsømt at har lagt stemmer til de sidste 10 år; hvilket vil sige, at Pia skabe forudsætningerne for, at Danmark i fremtiden kan Kjærsgaard bakker op om Venstre og de Konservatives sikre høj beskæftigelse, velstand og lighed for alle menmål om at spare Danmark helt ind til benet. Til gengæld nesker. får Dansk Folkeparti lov til at stramme endnu mere på de Derfor, Pia Kjærsgaard, vil jeg gerne love dig, at frem værdipolitiske spørgsmål, så det mod næste valg kommer der til sidste strejf af Danmarks menat sidde 2000 glubske DSU’ere neskelige ansigt forsvinder helt. i struben på dig og dit parti - 24 “Derfor, Pia Kjærsgaard, vil jeg gerne love Det er denne politiske linje, som timer i døgnet. dig, at frem mod næste valg kommer der kan fortsætte efter et valg; måske Fra arbejdsplads til arbejdsptil at sidde 2000 glubske DSU’ere i struben endda med Dansk Folkeparti som lads og fra husdør til husdør vil vi på dig og dit parti - 24 timer i døgnet” Venstres regeringspartner og Libfortælle, hvordan du og dit parti eral Alliances kuld af celebrities har svigtet de danske lønmodsom politisk støtteparti. tagere.

På den anden side står Helle Thorning-Schmidt, som i Vi vil fortælle om, hvordan I har gjort integrationen de to politiske debatter lagde fokus på den før fremlagte af indvandrere og deres børn sværere; og vi vil fortælle politik: de forslag, som Socialdemokraterne og SF samhistorien om, hvordan i konsekvent igennem de sidste men har fremlagt. Forslag som står i skarp kontrast til ni år har forringet kvaliteten af den velfærd, som vi alle Venstre, de Konservative og Dansk Folkepartis førte polisammen betaler til. Vi vil fortælle om, hvordan dit parti tik, og som ikke vil lægge sig i skyggen af VKO’s sparegør ét og siger noget andet, og derfor må der - fra denne kniv, men som faktisk siger, at de, som har haft bedst kongres - lyde til alle jer derude, som har stemt på Dansk af regeringens skattelettelser, de, som blev reddet af Folkeparti, men kun kan se, at problemerne kun er blevet fællesskabet under krisen; de skal nu være med til at biværre de sidste ni år – at det er tid til at vende hjem til drage til at fællesskabet igen. Se, det er solidaritet, Pia. Socialdemokratiet.”

De politiske forskelle er tegnet op, og i DSU har vi som mål, at det næste valg skal bruges på dels at fortælle om, at de sidste 10 års Danmark er blevet støbt af Pia

Go’ fornøjelse med denne udgave – god jul og et godt nytår fra redaktionen.

20 Reclaim Politics! - Interview med Akbayan Youth 22 Gør en forskel internationalt!

23 DSU’eren anbefaler 24 DSU på S-Kongres 26 Debat 31 Dans Dagbog 32 Aktivitetsplan

12

DSU’eren udgives af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 dsu@dsu.net - www.dsu.net Ansvarshavende redaktør Peter Hummelgaard Thomsen Redaktør Niels Peter Bøgballe Medredaktør Anne Paulin

20

Redaktion Daniel L. Jørgensen, Amalie P. Sørensen, Allan L. Kjærgaard og Lars W. Hansen (politisk medarb.) Korrektur: Jakob Esmann Design og fotos Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S - oplag 6.700. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDE 2 DSU’eren December 2010

ISSN: 0905-5525

DSU'ere fra Jylland og Fyn var mødt talstærkt op for at støtte statsministerkandidaten i duel mod Pia Kjærsgaard til den sidste af de to "debatter om Danmark" - her i Sønderborg. Helle stod stærkt i debatten og havde massiv opbakning i salen, hvor DSU fik skabt en kæmpe gejst omkring statsministerkandidaten.

SIDE 4 DSU’eren December 2010

FYN RANDERS

DSU Fyns studietur til Berlin Fra d. 18. – 23. oktober var 24 dsu’ere fra Fyn (inkl. et par afstikkere fra resten af landet) på studietur i den tyske hovedstad. I Berlin besøgte de SPD (tysk Socialdemokrati), JUSOS (tysk DSU) og DGB (tysk LO), og var bl.a. på Det Jødiske Museum, Stasimuseet og Story of Berlin. Turen var sjov, inspirerende og lærerig, og af både socialt og politisk højt niveau. Det primære formål med turen var at fremme samarbejdet på tværs af de fynske afdelinger, hvilket blev opfyldt til yderste tilfredshed. Desuden har besøget hos JUSOS også skabt grobund for et godt fremtidigt samarbejde.

På billedet ses de 24 dsu’ere foran Willy Brandt statuen i Willy-Brandt-Haus, SPDs hovedkvarter.

DSU Fyn siger: Kein Sex mit Nazis Efter Charlotte Johannsen i bogen ”Forklædt som nazist” afdækkede væksten i det nynazistiske miljø i Århus, og i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, arrangerede DSU Fyn kampagnen ”Kein Sex mit Nazis”. Der var hentet inspiration til kampagnen fra DGB Jugend (tysk LO ungdom) på DSU Fyns studietur til Berlin i efterårsferien. Kampagnen bestod af flere forskellige initiativer, der mundede ud i markeringen af Krystalnatten d.

9. november. Her ses DSU’ere på gågadekampagne i Svendborg. Kampagnens tema var mangfoldighed vs. fremmedhad. På billedet fra venstre: Søren Kongegaard Mortensen, Christoffer Thuesen og en forbipasserende.

Siden sidst har DSU Randers lavet en prøve på folketingsvalgkampen. Den 12.-14. november skulle vi se om vi var helt klar til folketingsvalget - og det var vi! Bl.a. lavede vi en SU-kampagne med Randers Sydkreds og vores folketingsmedlem Maja Panduro. Vi fortalte randrusianerne om regeringen og DFs nedkæringer på SUen og pudsede sko og gøglede for at tjene til buskort og bøger - eller var ganske enkelt på spanden. TV2 Østjylland kiggede forbi og lavede et lille indslag om vores kampagne.

HORSENS OG SKANDERBORG

JYLLAND OG FYN

FYN TIL BERLIN

LANDSMØDE

DSU afholdte den 5.-7. november Landsmøde på DSU’s kursusejendom Gadsbølle. Weekenden bød på et utraditionelt Landsmøde, hvor de politiske oplæg og diskussioner trådte lidt i baggrunden til fordel for et fokus på det kommende folketingsvalg. Weekenden bød både på politiske diskussioner samt workshops, kampagner og oplæg målrettet den kommende valgkamp.

Landsmødet vedtog desuden DSU's Aktivitetsplan for 2011 (se bagsiden).

DSU Horsens og DSU Skanderborg afholdt i samarbejde et arrangement omkring ret og straf. Maja Panduro holdte oplæg, og den efterfølgende uge var vi på rundvisning i det gamle statsfængsel og sluttede aftenen af med fællesspisning og filmen "R".

DSU’eren December 2010 SIDE 5

Integrationen sejler mere end nogensinde Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkepartis fremgang for en stor dels vedkommende skyldtes problemer med integrationen. Vi må erkende, at den Socialdemokratiske regering i løbet af 1990’erne ikke i tilstrækkelig grad tog folks bekymringer alvorligt hvad angår den stigende ulighed og øgede sociale opsplitning, der var konsekvenserne af en mangeårig fejlslagen integrationspolitik.

Stop Dansk Folkepartis bluff!

Gennem ni år har Dansk Folkeparti sagt et, og gjort noget helt andet. DF har forsøgt at fremstille sig selv som et socialt ansvarligt parti, der bekymrede sig om sammenhængskraften i samfundet, tog hånd om de svageste, krævede ordentlige forhold for de ældre og var garanten for en stærk, fælles velfærd.

Ved flere lejligheder er DF endda gået så langt som at hævde, at de er ”nutidens sande socialdemokrater”. Det har de desværre haft held til. Store vælgergrupper, der traditionelt har stemt på Socialdemokratiet, har ved de seneste valg stemt på DF i den forventning, at partiet ville kæmpe deres sag. Men Dansk Folkeparti er ikke noget nyt Socialdemokrati. Det er et helt igennem borgerligt parti, og enhver som er i tvivl, bør tage et kig på de seneste ni års udvikling.

Tager fra de fattige, giver til de rige Dansk Folkeparti har støttet helhjertet op bag de massive skattelettelser, der er blevet uddelt i flere omgange. Skattestoppet, som betyder at de rigeste boligejere hvert år modtager skattelettelser for adskillige milliarder. De ufinansierede skattelettelser fra 2004 og 2007, som har gravet dybt hul i den danske statskasse. Og skattereformen fra sidste år, som betød at bankdirektør Peter Straarup fra Danske Bank fik en skattelettelse på 460.000 kroner om året, mens den lavtlønnede del af befolkningen blev spist af med nogle få håndøre. I alt er Dansk Folkeparti med til at give skattelettelser for 52 milliarder kroner alene i år – og langt størstedelen er gået til den rigeste del af befolkningen.

Hvem skal betale regningen for skattelettelserne? Det skal de studerende, de arbejdsløse og pensionisterne. Det stod klart, da DF og regeringen i foråret vedtog den såkaldte ”genopretningspakke”, som betød massive velfærdsnedskæringer. På trods af DF blot nogle få måneder forinden havde lovet ikke at røre ved dagpengene, skar man dem ned fra 4 til 2 år. Samtidig dikterede

SIDE 6 DSU’eren December 2010

man nulvækst over for kommunerne, hvilket betyder, at der næste år skæres massivt på den kommunale velfærd. Det rammer først og fremmest kerneområder som børnehaver, folkeskoler og plejehjem.

DF er et ungdomsfjendsk parti Mens DF har været støtteparti for regeringen, er antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, faldet markant. Helt galt ser det ud på landets erhvervsskoler, hvor næsten 8.000 unge i øjeblikket ikke kan få nogen praktikplads, og dermed ikke kan gennemføre deres uddannelse. Dansk Folkeparti har været med til at forringe skolepraktikken og situationen for unge uden praktiskplads, og har derfor et stort medansvar for situationen på erhvervsskolerne.

Det er næppe tilfældigt, at det er gået tilbage med uddannelsesniveauet de sidste ni år. Når skattelettelserne til den velstillede del af befolkningen har skullet finansieres, er det der nemlig unge der har stået for skud. Alene næste år er DF med til at spare 2,6 milliarder kroner på uddannelsesområdet, samtidig med at alle undersøgelser viser, at vi kommer til at mangle veluddannet arbejdskraft i de kommende år.

Også når det kommer til børnene, har DF svigtet fuldstændigt.

Antallet af fattige børn i Danmark er steget med 77 % siden 2001, altså i samme periode, hvor Dansk Folkeparti har uddelt massive skattelettelser til den rigeste del af befolkningen.

Men som de seneste ni år har vist, er problemerne kun blevet værre, efter at DF har fået indflydelse. For DF har det udelukkende handlet om, hvordan man kunne gøre det sværere for folk at komme til Danmark. Pointsystemet er blot det seneste eksempel. Men DF har intet gjort for at få integreret de folk, der bor i landet. Tværtimod har man indført tiltag som starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel, som har gjort mange familier fattige, og yderligere marginaliseret de grupper, som i forvejen var langt væk fra arbejdsmarkedet. Som det for nylig blev dokumenteret af tal fra AE-Rådet, får fire ud af ti unge med anden etnisk baggrund end dansk aldrig en ungdomsuddannelse. Det er dobbelt så mange som blandt den øvrige danske ungdom. Og det er desværre heller ingen hemmelighed, at unge med anden etnisk baggrund er markant overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.

Skal den udvikling vendes, kræver det en massiv socialpolitisk indsats, hvor rettigheder og pligter går hånd i hånd. Men frem for at tage en reel diskussion om, hvordan vi skaber bedre integration, har DF kastet sig ud i absurde diskussioner om parabolantenner i Voldsmose og saftevand på sygehusene. Helt galt gik det, da DF sidste år fik sænket den kriminelle lavalder til 14 år – stik imod samtlige eksperters anbefalinger. Det mest groteske er, at de børn, som Dansk Folkeparti nu vil smide i fængsel, ikke var mere end 5 år, da Dansk Folkeparti i 2001 blev en del af det borgerlige flertal. De er det tragiske resultat af den fejlslagne politik, DF har været bannerfører for de sidste ni år.

Privatiseringen af den fælles velfærd Dansk Folkeparti forsøger at fremstille sig som dem, der er garanten for den fælles velfærd. Ikke mindst i forhold til den ældre del af befolkningen. Men ser man på udviklingen over de seneste ni år, er der sket en drastisk privatisering af den fælles velfærd, som Dansk Folkeparti har støttet helhjertet.

Det mest oplagte eksempel er, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen indførte et skattefradrag på arbejdsgiverbetalte sundheds forsikringer. I dag har over en million danskere en privat sundhedsforsikring. Det betyder, at befolkningen opdeles i et A- og et B-hold.

Dem med en privat sundhedsforsikring kan springe køen over, mens dem uden, eksempelvis studerende, arbejdsløse og pensionister, må stille sig bagerst i køen i det offentlige sundhedsvæsen. Og her er køen kun blevet længere siden, udviklingen med de private sundhedsforsikringer for alvor tog fart. Det dokumenterede Rigsrevisionen sidste år. Skattefradraget koster hvert år statskassen 700 millioner kroner, penge som i stedet kunne være brugt til at investere i det offentlige sundhedsvæsen og nedbringe ventetiden til gavn for alle.

Dansk Folkeparti støttede Lars Løkke hele vejen, da han overbetalte de private sygehuse med godt en milliard kroner.

Og efterfølgende har de holdt hånden over Lars Løkke og nægtet at få lavet en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der egentlig er foregået.

Nu skal DF’s bluff afsløres!

Der kunne peges på masser af andre områder, hvor DF ligeledes har været bannerfører for en politik, der er dybt asocial og har bidraget til et mere opsplittet og ulige Danmark. DF er ikke noget nyt Socialdemokrati, men et stort bluffnummer.

Det er det budskab, vi frem mod næste valg skal bringe ud til de mange, der har forladt os til fordel for DF. På erhvervsskolerne, i kolonihaverne og i de socialt belastede boligområder. Afsløre DF’s bluff og fortælle dem, at det er tid til at vende hjem til Socialdemokraterne.

•G ivet ufinansierede skattelettelser til de rigeste • I ndført nulvækst i kommunerne næste år •F orkortet dagpengeperioden fra 4 til 2 år •F orringet integrationen og skabt mere polarisering •S parret massivt på uddannelsesområdet, så færre får en ungdomsuddannelse •Ø get antallet af fattige børn med 77 % •F orringet forholdene på erhvervsskolerne • I ndført private sundhedsforsikringer, der opdeler befolkningen i A- og B-hold

DSU’eren December 2010 SIDE 7

Interview af Lars Wernblad Hansen

det ekstra tydeligt, at Dansk Folkeparti er et helt igennem borgerligt parti, efter at DF helhjertet har støttet regeringens politik med skattelettelser til de rigeste og omfattende spareplaner, som ikke mindst rammer 3F-medlemmerne. ”Dansk Folkeparti bakker om regeringens nedskæringspolitik over for vores medlemmer. Dansk Folkeparti bakker op om, at regeringen ikke har lavet en ordentlig erhvervspolitik, at der ikke er skaffet nok praktikpladser, og den her regering ikke har en vision for, hvordan vi kommer ud af krisen. Hvis man ikke kan se længere end sine egne øjenvipper, og bare ønsker kortsigtede gevinster i form af skattelettelser til sine kernevælgere, og så lader alle andre betale det, så synes jeg det er fattigt.”

3F’S FORMAND, POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN, HAR VED FLERE LEJLIGHEDER VÆRET I ÅBEN KONFRONTATION MED PIA KJÆRSGAARD. HAN MENER DET ER PÅ TIDE, AT DANSK FOLKEPARTI STILLES TIL ANSVAR FOR DE MASSIVE VELFÆRDSNEDSKÆRINGER, PARTIET HAR VÆRET MED TIL AT GENNEMFØRE. DERFOR ER 3F NU GÅET AKTIVT IND I KAMPEN FOR EN NY SOCIALDEMOKRATISK LEDET REGERING. ”Dansk Folkeparti har stemt for alle de begrænsninger, nedskæringer og attentater, som den borgerlige regering har gennemført over for 3F’s medlemmer”.

Så markant er udmeldingen fra 3F’s formand, Poul Erik Skov Christensen.

Han har længe ønsket mere fokus på, at Dansk Folkeparti ikke er et parti, som varetager den almindelige lønmodtagers interesser, ment tværtimod et det et parti, som har givet massive skattelettelser til de rigeste, og ladet almindelige lønmodtagere betale regningen. Derfor

SIDE 8 DSU’eren December 2010

støtter han fuldt op bag DSU’s kampagne for, at Dansk Folkepartis bluff skal afsløres, og DF-vælgerne hentes hjem til Socialdemokraterne.

Dansk Folkeparti er ikke et arbejderparti Poul Erik Skov Christensen har selv ved en lang række lejligheder slået på, at, at Pia Kjærsgaard & Co. bestemt ikke kæmper for den almindelige lønmodtagers interesser. Og han mener det er vigtigt at fortsætte, ikke mindst i forhold til de mange med faglig baggrund, som

ved de seneste valg har sat krydset ved Dansk Folkeparti. ”Jeg det sådan set okay med, at vi har medlemmer, som stemmer på Dansk Folkeparti, hvis det er det, de mener er det rigtige. Men jeg mener der er grund til at råbe vagt i gevær, når folk bliver forført. Pia Kjærsgaard er jo utrolig god til at markere Dansk Folkeparti som ’partiet for den lille mands interesser’, og det er simpelthen en stor gang vrøvl”, lyder det fra 3F-formanden.

Han mener de senere års politik har gjort

Også når det gælder de allersvageste i samfundet, mener 3F-formanden, at Dansk Folkeparti har svigtet i forhold til løfterne: ”Dansk Folkeparti har været med til at indføre starthjælp og kontanthjælpsloft, og det har givet langt flere fattige i Danmark. Vi har fået folk der lever på så små ydelser, at der næsten ikke er noget at leve for. Jeg synes det er så usselt. Det er lykkedes for Pia Kjærsgaard at skabe et billede i befolkningen af den lille forsagte hjemmehjælper, der kæmper den lille mands sag. Men hun bor jo altså i en luksusvilla i Gentofte, så det er ikke hende, der bliver ramt af de store nedskæringer”.

var Poul Erik Skov Christensen i tv-debat med Pia Kjærsgaard. ”Jeg sagde rent ud til Pia Kjærsgaard, at hun har svigtet de svage i samfundet. Jeg tog fat i, at hun fik en skattelettelse på 40.000 kroner om året, og satte det op i forhold til hvor meget ’den lille mand’ fik i skattelettelse.

Så blev hun fuldstændig tosset og helt rød i hovedet, fordi der endelig var nogen der kunne tale hende imod, jævnt og lige ud af landevejen. Og det var der brug for, for det var en gang forfærdelig vrøvl hun kom ud med.”

jævnt og lige ud af landevejen”

Peter Skaarup, i bedste Bjørnebanden-stil med sorte tyvemasker. Poul Erik Skov Christensen er især fortørnet over, at Dansk Folkeparti stemte for de massive nedskæringer, herunder halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, på trods af, at de ved flere lejligheder havde lovet vælgerne det modsatte. ”Så sent som i januar 2010 sagde Kristian ThulesenDahl, at ’Dansk Folkeparti kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden’. Men hvad var det de gjorde? De støttede halveringen af dagpengeperioden. Gang på gang har vi set, at maskerne er faldet, og at Dansk Folkeparti har lagt stemmer til en lang række uhyrligheder over for vores medlemmer”, lyder det fra Poul Erik Skov Christensen.

I foråret gjaldt det så kampagnen Som en tyv om natten, efter at Dansk Folkeparti sammen med regeringen vedtog en massiv sparepakke, den såkaldte genopretningsplan, for at lukke hullet i statskassen efter de massive skattelettelser.

Her fremstilles DF’s tre frontfigurer, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen-Dahl og

3F er klar til valg De mange år med nedskæringer og velfærdsforringelser har betydet, at 3F har kastet sig meget aktivt ind i kampen for en ny socialdemokratisk ledet regering. Og Poul Erik Skov Christensen lover, at 3F er parat til valg. ”Der er ingen tvivl om, at I vil komme til at se et mere synligt 3F denne gang, i forhold til de seneste valgkampe. Vi vil gøre alt hvad

“Så blev hun fuldstændig tosset og helt rød i hovedet, fordi der endelig var nogen der kunne tale hende imod,

Som en tyv om natten De senere år har 3F ved en række lejligheder angrebet regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringer på velfærdsområdet. I 2009 lancerede 3F kampagnen Skævt, der satte fokus på den meget ulige fordeling af skattelettelserne i den skattereform, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte. Eksempelvis fik de 10 procent rigeste i 2010 i gennemsnit en skattelettelse på 17.600 kr., mens de 10 procent fattigste i gennemsnit fik en skattelettelse på 600 kr. Ved den lejlighed

DSU’eren December 2010 SIDE 9

vi kan for, at få væltet den her regering.

På næsten hele rækken af udfordringer og problemstillinger, som vores medlemmer står overfor, har de borgerlige ikke noget positivt svar, hvis de da i det hele taget har et svar. Derfor har vi også i fagbevægelsen meldt klart ud, at vi støtter Socialdemokraternes og SF’s plan Fair Løsning, og er parate til at finde de 15 milliarder kroner, der er brug for”.

I mange år har der internt i fagbevægelsen været diskussion om, hvorvidt man skulle arbejde åbent for en Socialdemokratisk regering. Ikke mindst i en tid, hvor mange af fagbevægelsens medlemmer stemmer på blå blok. For tre år siden valgte fagbevægelsen da også at indgå i de såkaldte trepartsforhandlinger med regeringen, hvilket mundede ud i den såkaldte kvalitetsreform. Poul Erik Skov Christensen mener det er naturligt, at fagbevægelsen forhandler med den siddende regering for at få indflydelse, men understreger samtidig, at en socialdemokratisk ledet regering langt bedre vil

kunne imødekomme 3F’s ønsker. ”Det er jo altid en balance mellem på den ene side at varetage vores medlemmers interesser, og på den anden side at have en skarp ideologisk profil. Men jeg mener det er klart, at vi må pege på den regering, der vil arbejde for de ting, som vores kongres har vedtaget. Og som nævnt er det altså hverken hos regeringen eller Dansk Folkeparti, man finder den nødvendige støtte”.

Ud over Skævt-kampagnen har 3F iværksat en lang række initiativer, for at sætte gang i debatten blandt medlemmerne. ”Vi har lavet mange kampagner, hvor vi har stået på togstationer i myldretiden og uddelt foldere med forskellige temaer, og vi er altid blevet rigtig godt modtaget blandt folk. Vi har også sat gang i en masse aktiviteter, for at få den politiske debat ud på den enkelte arbejdsplads.

Derudover vil vores lokalafdelinger lave en masse aktiviteter sammen med de lokale kandidater, alt medlemsmøder til virksomhedsbesøg.”

Ros til DSU Poul Erik Skov Christensen er meget begejstret for, at DSU har opprioriteret indsatsen på landets erhvervsskoler.

Han mener der er store muligheder for, at få flere unge med faglig baggrund til at stemme socialdemokratisk ved det kommende valg. Men det kræver, at man tager debatten med dem: ”Den eneste vej frem er at komme ud på erhvervsskolerne og få snakket med de unge. Når man giver sig tid til at diskutere politik med de unge og forklare dem, hvad det egentlige er, regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, så kan de jo godt se, at de er blevet holdt for nar af Pia Kjærsgaard. De unge mennesker synes jo ikke det er i orden med fup, snyd og ballade, de vil tages alvorligt. Derfor er jeg rigtig glad for, at DSU gør så stor en indsats på erhvervsskolerne, og jeg tror og håber det vil give jer rigtig mange nye medlemmer”.

BLIV MEDLEM I DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING SMS 3F DSU til 1919*,

så ringer vi dig op eller tjek www.3f.dk/jatak

Fakta: Poul Erik Skov Christensen og 3F • Født 9. oktober 1952 i Struer

*

• Har arbejdet som bl.a. sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.

S M S - S E R V I C E N KO ST E R 0,, - K R . + T R A F I K TA K ST.

• Blev i 1995 valgt som formand for SiD, som i 2005 blev til 3F efter sammenlægningen med KAD

4..

TJ E N E ST E N U D BY D E S A F 3 F. K A M PM A N N S G A D E 4 1 7 9 0 K Ø B E N H AV N V. T L F. : 7 0 3 0 0 3 0 0.

• 3F – Fagligt Fælles Forbund – er Danmarks største fagforbund, og har ca. 320.000 medlemmer

Poul Erik Skov Christensen er glad for DSU’s nye “slipsedrengs-kampagne”, som er direkte målrettet til erhvervskolerne.

SIDE 10 DSU’eren December 2010

DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING

Reportage af Daniel L. Jørgensen

det de kalder en hjem,” husker hun. Alligevel er hverken Mariam eller Fatmeh nervøse for at færdes i området – heller ikke sent om aftenen. ”Drengene siger tit, at vi skal gå hjem, men hvis vi bliver ude passer de alligevel på os,” fortæller Fatmeh.

BANDEKRIMINALITET, VÅBEN, VOLD OG NARKO. SKRÆMMEBILLEDERNE AF DANMARKS 29 ’GHETTOER’ ER MANGE, MEN UNUANCEREDE. DSU’EREN HAR VÆRET EN TUR I MJØLNERPARKEN I KØBENHAVN FOR AT SE, HVORDAN DET I VIRKELIGHEDEN ER AT LEVE I EN GHETTO. Sneen falder som en hvid dyne over landet, og selv det evigt levende København må på en dag som denne overgive sig til det stille kaos, mens sneen langsomt dækker byen til med is, sjap og glatte veje. Gennem det trafikale kaos og den hårde kulde kæmper DSU’eren sig frem til Mjølnerparken, der ligesom resten af byen ligger hen i dvælende stilhed. De røde karréer tårner sig op omkring os, og ved den sidste karré finder vi ind til lejligheden, hvor vi er sat stævne.

Mjølnerparken var i starten primært beboet af danskere. Af de omtrent 2.500 beboere, der er i Mjølnerparken var dengang ca.

85 % af dansk oprindelse. Siden har fortegnende skiftet, og i dag er 9 ud af 10 beboere indvandrere eller efterkommere. 53 % af beboerne er udenfor arbejdsmarkedet, og ca. 3 % af beboerne har en plettet straffeattest. Dermed lever området op til regeringens definition af en ’ghetto’.

På besøg i lektiecaféen I den venstre stuelejlighed på Mjølnerparken 94 finder vi den lokale lektiecafe. Her er åbent og frit for de unge tre gange om ugen. Lektiecaféen drives af Københavns Kommunes Ungdomsskole i samarbejde med boligselskabet Lejerbo, der ejer Mjølnerparken. I lektiecaféen arbejder i alt fire lærere fra Københavns Ungdomsskole, der vejleder de unge, når der er behov for det.

SIDE 12 DSU’eren December 2010

Matematiklærer Heine Strømdahl er ikke i tvivl om lektiecaféens gavn for området: ”De unge kan lide at være her, og her er god stemning. Nogle kommer for at lave lektier, andre for at hygge sig lidt med sine venner, mens de måske også får set på skolearbejdet,” fortæller han. At lektiecaféen er godt besøgt er der ingen tvivl om – på de travleste dage kommer helt op til 18 elever forbi i løbet af de to timer, hvor caféen er åben.

Selvom trygheden og fællesskabet er kendetegnende for pigernes beskrivelse af området, har de alligevel planer om at forlade Mjølnerparken en dag. ”Vi skal jo ud og prøve noget andet,” forklarer Mariam. Og Fatmeh er enig. Hun drømmer om at blive politibetjent en dag, dog stadig med bopæl i København.

På vej ud af ghettomørket Selvom Mjølnerparken har et blakket ry tyder alt på, at området er på vej ud af mørket. Mjølnerparken er ikke langt fra at kunne kaste ’ghetto’-stemplet af sig. Siden 2005 er antallet af beboere på overførselsindkomster nemlig faldet med 18 %, så de nu kun er 15 % fra grænseværdien, der giver stemplet ’ghetto’.

Samtidig er uddannelsesniveauet blandt områdets unge steget markant. Heine Strømdahl er ikke i tvivl om, at lektiecaféen bærer sin del af æren for netop dét: ”Da vi startede for seks år siden var en af

de helt store udfordringer de unges danskkundskaber. Derfor fokuserede vi meget på dem i starten - med det resultat, at de unge taler meget bedre dansk i dag, og derfor klarer sig meget bedre i skolen.”

Et godt eksempel på en af Mjølnerparkens forhåbningsfulde unge fandt vi i lektiecaféens stue. Den 16-årige gymnasieelev Usman Iftikhar, der går i skole på Niels Steensens Gymnasium på Østerbro, klarer sig nemlig godt. Hans forældre kommer fra Pakistan, men har boet i Danmark i lidt over 20 år. Hans far arbejder i dag som taxavognmand, mens hans mor gør rent på Københavns Universitet. Usman selv går muligvis rundt med en journalist i maven. I hvert fald har han engageret sig i både Mjølnerparkens beboerblad og ungdomsredaktionen på Nørrebro Lokalavis - ”Nørrebronx News”.

Her får han sammen med andre unge lov til at udfolde sine evner som journalist så længe det er relevant for lokalområdet.

Den lokale lykke Lokalområdet er da også noget af det vigtigste for Usman: ”Jeg elsker Mjølnerparken. Det er her jeg bor, og her de fleste af mine venner er. Derfor synes jeg også det er ærgerligt, at omverdenen bare betragter os som en ghetto,” forklarer han.

Det ærgrer især Usman, at ordet ’ghetto’ er med til at isolere områderne endnu mere fra omverdenen, fordi det har en historisk betydning, som ikke har noget at gøre med det, den dækker i dag. ”Folk forstår ikke, hvor fantastisk og mangfoldig vores kultur er her,” forklarer Usman. Han peger blandt andet på Mjølnerparkens fejring af Grundlovsdag, hvor beboerne afholder fodboldturneringer, hører taler og fester og hygger sig hele dagen til ære for Grundloven. ”Man tror vi er ekstremister, fordi vi bor i en ghetto, men i virkeligheden værdsætter vi nok demokratiet mere, end mange etniske danskere gør,” konstaterer han. Hans påstand underbygges også af en af hans artikler, der for nyligt blev bragt i ’Nørrebronx News’, hvor lektiecaféens leder, Christian Engelstoft, giver ham ret i, at Mjølnerparkens fejring af Grundloven er helt unik.

En osteklokke af god stemning?

Selvom Usman holder af Mjølnerparken må han dog medgive, at det hele ikke er fryd og gammen i området. Der er ballademagere på gaderne, og politiets hyppige patruljering bidrager til at gøre området mere trygt. Dog er det ikke ubetinget godt. ”Politiet er ikke engle. De farer tit lidt for hårdt frem, hvis de har mistanke til noget eller nogen. Og de tager ikke altid

En multikulturel familie I computerrummet møder vi de to gymnasieelever Mariam og Fatmeh. De er begge 16 år, går i 1.g på Gefion Gymnasium, og har boet i Mjølnerparken næsten hele livet. De er glade for at bo der, og mener, at den mangfoldige beboersammensætning er områdets styrke frem for svaghed: ”Mjølnerparken er virkelig multikulturel, men alligevel er det som om, at vi er én stor familie,” forklarer Mariam. Derfor føler både Fatmeh og Mariam sig helt trygge i Mjølnerparken. De kan ikke genkende det billede, som medierne tegner af området. ”Politiet kommer på patrulje herude cirka en gang i timen, så vi ser dem tit. Men vold og ballade ser vi aldrig,” fortæller de samstemmende.

Lidt tøvende indrømmer Mariam dog, at hun engang har set en mand, der var blevet skudt i Mjølnerparken. ”Han lå bare livløs på jorden. Og så kom der nogle drenge og sagde, at jeg skulle gå

Fra venstre: Mariam, Matematiklærer Heine Strømdahl og Fatmeh

Usman Iftikhar interviewes af DSU’erens Daniel L. Jørgensen

DSU’eren December 2010 SIDE 13

Sneen og stilheden har lagt sig som en hvid dyne over Mjølnerparkens boldbane på det ellers så livlige Nørrebro.

hensyn til, at de mindre børn ikke kan tåle deres hårde tone. Det gør forældrene og de større børn sure på politiet,” pointerer han, og tilføjer: ”Men andre gange har vi det også sjovt med betjentene. Om sommeren spiller de for eksempel fodbold med os. Så politiet er her på godt og ondt.”

SOCIALMINISTERIETS GHETTO-DEFINITION www.sm.dk

Ghettoplaner uden opbakning De forskellige ghettoplaner fra Christiansborg er der ikke megen begejstring for i lektiecaféen. Især forslaget om nedrivning af boligblokke møder sparsom forståelse hos Usman: ”De vil rive vores huse ned, fordi de mener her er for høj koncentration af indvandrere? Hvad så, hvis jeg mener der er for høj koncentration af politikere på Christiansborg?” spørger han spøgefuldt. Samtidig peger han på SSF’s forslag om udgangsforbud for unge under 13 om aftenen som problematisk: ”Man vil fjerne dem fra de dårlige forbilleder, men jeg tror det har den modsatte effekt. Det bliver bare mere spændende at være sent ude med de store drenge,” pointerer han.

Heller ikke Fatmeh og Mariam er begejstrede for politikernes mange planer. De er dog ikke i tvivl om, hvor deres sympati ligger. ”Vi elsker Helle ThorningSchmidt!” griner de i kor.

Og med den kommentar slutter DSU’erens besøg i ’ghettoen’ Mjølnerparken, og vi må tilbage i det københavnske snekaos. Vi forlader området med et indtryk af, at det på mange måder er et kulturelt fristed for de mange forskellige nationaliteter, der har fundet vej til området. På andre måder en osteklokke, der så gerne vil udvikles, men holdes nede af omverdenens fordomme. Uanset hvad fremtiden bringer, lyder der fra DSU’eren et held og lykke til Fatmeh, Mariam, Usman, Heine og ikke mindst lektiecaféen.

SIDE 14 DSU’eren December 2010

Som et led i regeringens ghetto-strategi er identificeret 29 særligt udsatte almene boligområder (”ghettoer”). Områderne er udvalgt på grundlag af følgende tre parametre:

REGERINGENS

SOCIALDEMOKRATIETS

• Nedrivning og renovering af boligblokke

• 200 betjente til ghettoerne

•A ndel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse (40 pct.)

•A ntallet af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer (270 dømte pr. 10.000 beboere) •A ndelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande (50 pct.).

•S top for tilflytning af flygtninge og ikkeeuropæiske indvandrere

•S ociale sanktioner overfor ballademagere (fix det, du har ødelagt)

• Fortrinsret til boliger for ressourcestærke

• Vold mod personalegrupper straffes hårdere

•S tørre selektionsmuligheder for boligforeningerne

• Mere overvågning af udsatte områder

For hver parameter er der fastsat en grænseværdi.

Områderne er identificeret som ”ghettoer”, hvis de overskrider grænseværdien for mindst to parametre.

• Obligatorisk dagtilbud for tosprogede børn

WIKIPEDIAS GHETTO-DEFINITION www.wikipedia.org

’Ghetto’ betegner de gader eller kvarterer, hvor jøderne i tidligere tider blev tvunget til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene. Ofte var det forbudt jøderne at forlade ghettoen på de kristnes helligdage. I dag betegnes en ghetto som et område med stor koncentration af etniske minoriteter, særligt indvandrere (muslimer).

• Børnene fordeles på flere skoler • Jobcentre oprettes i ghettoerne • Større tilsyn med lokale friskoler •S tørre kontrol med dagpenge og misbrug af dagpenge • Tv-overvågning af ghetto-områder •M ålrettet kriminalpræventiv rådgivning til de unge

• Mere SSP-samarbejde • Zoneforbud • Fælles kommunalt samarbejde • Huslejerabat til erhverv og foreninger • Bedre tilbud for at lokke nye beboere til •F amiliesammenførte skal i arbejde for bedre integration • Max 24 elever i klasserne • Stærkere erhvervsuddannelser

DSU’eren December 2010 SIDE 15

Interviews af Amalie Pil Sørensen

Fotos af Jonas Witt Hansen

DSU på gaden for fattige børn I december måned går DSU traditionen tro på gaden for at samle penge ind til fattige børn i Danmark.

Kampagnen blev skudt i gang på Københavns Rådhusplads, hvor DSU’s Forretningsudvalg solgte klistermærker. Hvert klistermærke forestiller et lys. Vi håber i løbet af december måned at kunne sælge 65.000 lys for de 65.000 fattige børn i Danmark. Pengene går ubeskåret til Børnenes Kontors arbejde for fattige familier i Danmark.

Siden DSU for første gang lancerede kampagnen i 2006, er antallet af fattige

børn desværre steget. I dag lever 65.000 i det, det rige landes samarbejdsorganisation OECD betegner som fattigdom, og det er en stigning på 13.000 på bare et år. Samlet set er antallet af fattige børn steget med 77 %, siden den borgerlige regering kom til magten i 2001.

uliTghed mellem rig og fattig.

Der er ingen tvivl om, at en stor del af den stigende fattigdom skyldes regeringens politik. Mange familier, der i forvejen sad hårdt i det, er blevet ramt af starthjælp, kontanthjælpsloft og 450-timers regel, samtidig med at regeringen har givet for mange milliarder kroners skattelettelser til de rigeste. Det har skabt en kæmpe

Klistermærker kan bestilles ved at sende en mail til dsu@dsu.net. Du kan også give et bidrag, ved at overføre penge til nedenstående konto med teksten ’65.000 lys’.

Vi vil en anden kurs. Mens vi venter på en ny regering, som vil gøre op med børnefattigdom, håber DSU at kunne give et lille bidrag til, at alle børn i Danmark får en god jul.

Hvad får, i din mening, en vælger til at stemme på DF? Peter Lykkegaard Hansen, DSU Odense: ”Frygt! Folk stemmer på Dansk Folkeparti pga. de frygter fremtiden. De bange for at miste deres job til kineserne, bange for at miste deres kultur pga. indvandringen og muslimernes ankomst.

Bange for at miste indfyldelse på danske forhold pga. EU. Vi socialdemokrater har været alt for dårlige til at komme med klare alternative svar på udfordringerne end de kortsigtet nationalistiske som DF står for.”

Hvordan kan det være, at mange der før har stemt på Socialdemokratiet, nu stemmer på DF? Signe Grønnegård Christiansen, DSU Århus: “DF er jo rigtig dygtige, de formår at kommunikere deres budskab klart og tydeligt ud gang på gang. Derudover er de virkelig gode til at sætte sig på den politiske dagsorden. De ting har nok gjort at nogle vælgere føler at der bedre bliver taget hånd om problemerne hos DF end hos Socialdemokraterne. Der er stadig områder hvor socialdemokraterne er for ukonkret med deres politiske løsninger, og simpelhten ikke brænder igennem. Vi skal både have visioner på det lange sigt, men vi skal også være så jordnære at vi kan tage hånd om de problemer vælgerne føler de har i hverdagen.”

Reg. nr. 5301 Konto nr. 0282999

Hvad kan Socialdemokratiet og DSU gøre for at vinde vælgerne der nu stemmer på DF tilbage?

Alexander Blum Bertelsen, DSU Øresundskysten: “Vi har en stor opgave i at afsløre for den danske vælger, at DF’s retorik er et stort blufnummer. Hvem stemte for krigen i Irak? Hvem stemte for massive skattelettelser til familierne ved Øresundskysten? Og hvem har støttet fuldt op om regeringens nedskæringer? Hvis man virkelig vil den danske velfærdsstat og de lige muligheder til alle, så er socialdemokraterne den eneste garant. Den der synes om Danmark, stemmer ikke på Dansk Folkeparti!”

SIDE 16 DSU’eren December 2010

DSU’eren December 2010 SIDE 17

DETTE INITIATIV ER TAGET AF

7.309 unge mangler en praktikplads Kilde: Undervisningsministeriet, praktikpladsstatistik september 2010

af Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand

Tid til at vende hjem til Socialdemokratiet Da Dansk Folkeparti i september 2006 afholdt sit årlige årsmøde proklamerede Pia Kjærsgaard, at ”en ægte socialdemokrati stemmer på Dansk Folkeparti”. Udsagnet var en – for os socialdemokrater – bitter sammenfatning af, at flere traditionelle arbejdervælgere stemte på DF ved valgene, at DF mente at Socialdemokratiet ikke var fulgt med udviklingen, og at Socialdemokratiet ikke stod vagt om fællesskabet og havde været slappe i udlændingepolitikken.

For os i DSU er der ingen tvivl om, at Socialdemokratiet ikke i tide havde forstået almindelige vælgeres bekymringer for de store ændringer i samfundet. Og der var også grund til bekymring. Mange folkeskoler oplevede at blive mere opdelt med alt for mange tosprogede i mange klasser; kriminaliteten blandt unge tosprogede var i voldsom vækst; beskæftigelsen blandt nydanskere var i bund. Socialdemokratiet havde ikke forstået hvor stor frustrationen var blandt store dele af vores kernevælgere enorm. Og resultatet blev at mange traditionelle socialdemokratiske kernevælgere flyttede krydset til Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har siden dets stiftelse forsøgt at appellere til frustrerede socialdemokrater ved at fortælle historien om, at de er den lille mands parti. At de er et socialt ansvarligt parti.

At de arbejder for fællesskabet. At de arbejder for et mere lige samfund. Sandheden er en helt anden. Som DSU viser i dette nummer af medlemsbladet, har Dansk Folkeparti svigtet sine vælgere.

Lige nu står over 7.000 unge uden en praktikplads, og regeringen lader til at have givet op over for deres egen målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en uddannelse.

I LO Ungdom er vi bekymrede over udviklingen i Danmark, og måden krisen bliver håndteret på.

Efter ni år som et af Danmarks mest magtfulde politiske partier, må Dansk Folkeparti nu stå til ansvar for dets dybt asociale og borgerlige politik. Listen er lang over forbrydelser som er begået mod helt almindelige danske lønmodtagere.

Dagpengene er markant forringet i en tid med langtidsledighed.

Historien mest skæve skattereform er blevet gennemført med

DF stemmer. I 2004 og 2007 blev der uddelt ufinansierede skattelettelser. Folkeskolen har ikke udviklet sig en tomme på ni år.

Flere går ud af skolen uden at kunne læse eller skrive. Og mest af alt: integrationsproblemerne er ikke blevet løst.

DSU vil frem mod folketingsvalget køre en målrettet kampagne mod Dansk Folkeparti. Vores udgangspunkt er ikke at sige, at de er farlige. Det er ikke at sige at de ikke er stuerene. Tværtimod vil vi holde dem ansvarlige for deres forbrydelser imod det danske samfund og helt almindelige lønmodtagere.

“Efter ni år som et af Danmarks mest magtfulde politiske partier, må Dansk Folkeparti nu stå til ansvar for dets dybt asociale og borgerlige politik” I hele Europa står socialdemokratier med de samme udfordringer fra højre-populistiske partier, der appellerer til socialdemokratiske kernevælgere. Jeg tror ikke at kampen imod Dansk Folkeparti og dets åndsfæller kan vindes ved at kalde dem for ”ikke stuerene”. Deres tilslutning fra arbejder-vælgerne er baseret på oprigtig bekymring for fremtiden. Derfor skal de konfronteres med deres politik, og de skal bekæmpes i debatterne – ikke ved boykot.

Dansk Folkepartis asociale og lønmodtager-fjendtlige politik skal ud i æteren. Lige præcis det, agter DSU at gøre frem mod valget. Vores budskab til de tidligere socialdemokratiske vælgere er klar: Det er tid til at vende hjem til Socialdemokratiet.

Men hvad synes du? Er Danmark i udvikling eller under afvikling? Har vi det Danmark, vi gerne vil have?

Støt op om kampagnen på www.tagdanmarkalvorligt.dk og invitér dine venner med i debatten.

SIDE 18 DSU’eren December 2010

DSU’eren December 2010 SIDE 19

Interview af Rudi Midtgaard

Lea Wermelin

• Befolkning: 89 mio. (anslået) • Areal: 300.000 Km2 • Hovedstad: Manila • BNP per. indbygger (PPP): 3.300 $ • Mindsteløn: 36-50 kr. om dagen Den nye ledelse i Akbayan Youth.

”I forhold til de interne udfordringer, så er vi nødt til at fortsætte med at styrke vores organisation og programmer – især på uddannelsesområdet. Her på kongressen var det tydeligt, at den ideologiske debat var svær for mange af deltagerne.

Udannelses-niveauet i Filippinerne er lavt og det er et klart fokus-område for os, at vi styrker vores medlemmers politiske og organisatoriske kapacitet” fortsætter Cheanne.

Hvilke politiske emner er højest på AY’s dagsorden lige nu?

DSU’s søsterorganisation i Filippinerne, Akbayan Youth, holdt deres første regulære kongres 26.-29. november 2010 under sloganet ’reclaim politics’. DSU var med og brugte chancen til at få en snak med den nye ledelse, Lisandro Claudio, Marlon Cornelio og Cheanne Matriz om fremtiden for AY og den politiske situation i landet.

Hvad er de vigtigste udfordringer, som AY står overfor i de næste tre år? ”Vi har både eksterne og interne udfordringer i AY”, siger nyvalgte generalsekretær Cheanne. ”De eksterne udfordringer er især det politiske miljø i Filippinerne. Vi har netop haft valg, hvor en ny præsident, Benigno Aquino, er blevet valgt. Han er langt bedre end tidligere præsident, Gloria Macapagal-Arroyo. Hun var kendt for både korruption og for at være involveret med private militser i valgsvindel og pres på politiske modstandere.” Den nye formand, Lisandro, supplerer: ”Den store udfordring for os er derfor at være allierede med den nye regering, men uden at kompromittere vores visioner og værdier. Aquino er liberal og har derfor ikke vores mål om retfærdighed gennem større omfordeling i det filippinske samfund. Derfor har vi en række politiske mærkesager, som vi forsøger at lobby for.”

SIDE 20 DSU’eren December 2010

DSU var med ved en demonstrationen mod korttidskontrakter, som gør at mange Filippinere ansættes uden ret til sociale ydelser eller sundhedsforsikring.

•A ndel af befolkning under fattigdomsgrænsen: 30 %

demokrati som et grundprincip” siger Cheanne og fortsætter: ”Desværre er organisationerne ikke særlig stærke og vi prøver derfor at støtte dem gennem kapacitetsopbygning”.

Marlon nikker og tilføjer: ” Vi har en kampagne sammen med vores søsterorganisation – Democratic Party for a New Society - i Burma, der hedder ’Free Burma’. Vi kæmper imod krænkelserne af menneskerettighederne i landet og militær-juntaen. Det er vigtigt for os at støtte vores venners kamp imod diktaturet” siger Marlon.

”Det vigtigste politiske emne for AY i øjeblikket er at køre kampagne for et lovforslag om reproduktiv sundhed og rettigheder.

Det er et forslag, der har været undervejs længe og det er helt centralt for unge i Filippinerne, at forslaget vedtages. Desværre arbejder den katolske kirke imod forslaget, hvilket gør det svært for os. Der er mange filippinere, der støtter forslaget, men vi er et meget troende land og kirken har stor indflydelse på os”, siger Marlon, der er nyvalgt næstformand. Marlon fortsætter ”Lovforslaget betyder, at der vil blive indført seksualundervisning om kønssygdomme, aids og brug af kondomer. Med forslaget tror vi på, at også mødre-dødeligheden vil falde. Mange kvinder dør hver dag, fordi de ikke er uddannet og tre ud af fire af dem er unge. Forslaget indeholder derfor muligheden for familieplanlægning – et andet ’no-go’ for den katolske kirke. I bund og grund handler det om, at give kvinder rettigheden til selv at bestemme” siger Marlon med indignation og både Lisandro og Cheanne nikker.

“I forhold til AY vil vi gerne øge involveringen af flere medlemmer i det internationale arbejde og forståelsen af hvordan det er i andre lande. Det kan være svært for unge her i Filippinerne at forstå” siger Lisandro.

Hvilken rolle spiller det internationale samarbejde for AY?

“Sove” er det første de alle tre siger i kor og griner. Der går dog ikke længe før Cheanne begynder at fortælle om alt det de skal forberede og arbejde med i den nærmeste fremtid i AY.

•A kbayan betyder bogstaveligt - At lægge armene om skuldrene på hinanden.

Læs mere om Projekt Filippinerne på www.dsu.net/internationalt

•A Y’s nye nationale ledelse består af 50% af hvert køn.

Hvilken betydning har partnerskabet med DSU og det nye projekt?

“Partnerskabsprojektet med DSU betyder, at vi kan tilbyde politisk og organisatorisk uddannelse til vores medlemmer i hele landet. Vi har diskuteret projektet her på kongressen og AY medlemmerne er meget interesserede. Uddannelses-programmet er med til at sikre, at vi kan nå vores mål om at styrke vores medlemmers kapacitet” siger Marlon og fortsætter lidt tøvende. ”I er virkelig en inspiration for medlemmerne. Det er så vigtigt, at DSU deltager i kongressen, så medlemmerne kan møde jer. For dem betyder det meget, at de føler sig støttet og kan se den internationale opbakning helt konkret” afslutter Marlon.

•A Y blev stiftet i 2007 af en gruppe af politiske ungdomsorganisationer.

•D SU har samarbejdet med AY siden 2006 og har gennemført flere solidaritetsprojekter sammen.

•A Y’s nye daglige ledelse: •F ormand Lisandro Claudio •N æstformand Marlon Cornelio

Hvad er det første I vil gøre, når I tager hjem fra kongressen?

•G eneralsekretær Cheanne Matriz

”Det internationale samarbejde har stor betydning for AY. Vi har intensiveret vores samarbejde i asien i et netværk, der hedder ”Young Progressive South East Asia”. Organisationerne i netværket er ikke alle socialister eller socialdemokrater, men støtter

DSU’eren November 2010 SIDE 21

Anbefalinger af Anne Paulin

DSU og AY har netop fået godkendt en ansøgning til et projekt for en halv million kroner af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Vi går allerede i gang med aktiviteterne i januar 2011 og du kan være med.

Projektet i Filippinerne hedder ”Empowering youth across borders” og bliver afholdt i 6 forskellige områder i Filippinerne.

Lokale medlemmer af Akbayan Youth vil med projektet blive godt klædt på gennem politiske og organisatoriske kurser for derigennem at kunne styrke unges rettigheder i Filippinerne.

I forbindelse med projektet, ansøger vi om at få tildelt 4 ungdomsledere: 2 filippinske og 2 danske ungdomsledere. Ansøgningen er ikke blevet godkendt endnu, så intet er sikkert. Men vi håber, at ansøgningen bliver godkendt, og kommer i så fald til at give en unik mulighed for 2 DSU’ere til at komme af sted og arbejde sammen med AY i 3 måneder i Filippinerne.

Hvis du har interesse i at blive ungdomsleder skal du have mulighed for at tage fri fra midt februar til midt juni. Mere info følger på DSU’s hjemmeside og facebook-gruppen ”DSU-Akbayan Youth Frivilligenetværk”.

SIDE 22 DSU’eren December 2010

Anker Jørgensen – min verden fortalt i billeder Forfatteren Thomas Thurah har gennem samtaler lavet denne bog, der mest af alt er en ”Coffee Table Book”. Bogen gennemgår hvert år af Anker Jørgensens liv med en masse billeder fra Ankers liv i politik og hjemme. Bogen giver et hurtigt indblik i en fantastisk socialdemokrats liv. DSU’eren vil anbefale denne bog til alle der lære mere om Ankers syn på sit liv i og med Socialdemokratiet.

Fair Game Den 2. december fik filmen ”Fair Game” premiere i de danske biografer. DSU’eren har naturligvis allerede set denne højspændte politiske thriller. Filmen er en dramatisering af virkelige begivenheder op til og efter den amerikanske invasion af Irak. I USA blev sagen bedre kendt som Plame-gate. Filmen handler om Bushadministrationens ihærdige forsøg på at konstruere beviser for at Irak besad masseødelæggelsesvåben, og om hele administrationens magtfuldkommenhed. DSU’eren vil anbefale denne film til alle, der vil lære mere om forløbet op til Irak-krigen. Filmen er en vigtig brik til den selvransagelse om Irak-krigen, som hele verdenssamfundet bør gennemgå.

Kampen om klimaet Det danske formandskab for klimatopmødet COP15 i december 2009 sad for bordenden af et historisk kollaps i klimaforhandlingerne. Per Meilstrup, der er klimaredaktør på MandagMorgen, fulgte forhandlingerne på tætteste hold. ”Kampen om klimaet” er historien om en dansk regeringen, der gennem interne kampe og forkerte strategier formår at gøre Hopenhagen til Brokenhagen. Bogen går helt ind i de lukkede lokaler i Bella Center i december 2009, og fortæller også om de nervepirrende slagsmål mellem den vestlige verden og den nye verdensorden med Kina i spidsen. Nu mens der er COP16 i Mexico, er bogen et must på julens ønskeseddel.

Armadillo Da dokumentarfilmen Armadillo fik præmiere i sommers, vakte den stor opsigt. Filmen bringer seeren exceptionelt tæt på de danske soldaters liv og kampe i Afghanistan. Filmen stiller et vigtigt spørgsmål: Er den danske indsats i Afghanistan den rigtige? Og står omkostningerne, både civile og danske, mål med formålet med vores indsats. DSU har siden filmens præmiere blandet sig meget i debatten om Afghanistans fremtid. Derfor vil DSU’eren gerne anbefale alle DSU’ere at se denne film, hvis de endnu ikke har fået det gjort.

DSU’eren December 2010 SIDE 23

DSU’s stand på S-Kongressen var oppyntet med de indsamlede skilte fra Skolestartskampagnen for at vise de Socialdemokratiske politikere hvad ungdommen ønsker.

Socialdemokraternes Kongres Socialdemokraterne afholdte den 25.-26. september kongres i Aalborg Hallerne.

Under overskriften ”Klar til forandring”, afholdte Helle Thorning-Schmidt politisk beretning, hvor hun lagde et fokus på det kommende valg samt hvilke politiske sager Socialdemokraterne går til valg på. Beretningen og den efterfølgende debat bar præg af den aktuelle politiske diskussion, hvor der blandt andet blev diskuteret folkeskolen, den stigende fattigdom i Danmark, efterlønnen, Danmarks deltagelse i Afghanistan, kvaliteten af velfærd til især de helt unge og ældre, SU’en og meget mere.

Alle DSU’s delegerede var på talerstolen, og DSU’s formand, Peter Hummelgaard Thomsen, adresserede også kongressens delegerede med en længere hilsen på DSU’s vegne – hilsnen kan findes på dsu.net og på DSU-TV’s Youtube-profil.

DSU’s forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen på talerstolen. Herfra gav han blandt andet Pia Kjærsgaard et par kærlige ord med på vejen.

SIDE 24 DSU’eren December 2010

Citater fra Kongressen ”Kære DSU, kære Peter. I gav jo en stemme og en energi til debatten, som er så fantastisk for os alle sammen; og jeg vil godt sige til jer alle sammen, alle der har været på talerstolen fra DSU, og det har i været flittigt[…]Vi er glade for, at i tager denne talerstol, og deler den optimisme, som i har i DSU hver eneste dag. Kære DSU, i udgør en del af vores fremtid, og vi er så glade for, at I er her blandt os og præger debatten, tak.”

Helle Thorning-Schmidt i sin replik efter debatten om hendes politiske beretning ”Alle Socialdemokrater i Europa er bag jer lige nu. Jeg tillader mig at tale på deres vegne, da jeg kender dem næsten alle sammen. Der er selvfølgelig en hel del du er uenig med Helle, en hel del vi er uenige med; alle de borgerlige regeringer i Europa, det siger sig selv. Er det dem, eller er det os der tager fejl? Er det Merkels og Sarkozys Europa? Er det deres fremtid, der skal være alle europæeres og danskeres fremtid?

Eller er det vores? Der er i hvert fald en hel del, som ikke deler Sarkozys og Merkels Europa; nu for sådan at nævne et par stykker i flæng: Barack Obama, Lula fra Brasilien, Indiens ledelse, Kinas ledelse.”

Poul Nyrup Rasmussen, formand for de Europæiske Socialdemokrater(PES) og tidligere statsminister

Reportage af Niels Peter Bøgballe

”Så valgte Venstre, Konservative og ikke mindst Dansk Folkeparti at ødsle pengene bort. Men vi har ikke råd til at tabe en hel generation til arbejdsløshed og social nedtur, og derfor er VKO’s kurs forkert. En kurs der handler om at skære voldsomt i velfærden for gengæld at berige den mest velhavende del af den danske befolkning med skattelettelser. En kurs der betyder, at Danmark er hårdere ramt af den økonomiske krise end mange andre lande.”

Mette Frederiksen, Næstformand Folketingsgruppen ”Jeg har læst i avisen, at der skulle være enkelte Socialdemokrater, der mener, for at imødekomme de Radikale, vi skulle give køb på den fleksible efterlønsordning.

Jeg vil godt sige til jer, hele Fair Løsning hele Fair Forandring hviler på at vi har forandret efterlønnen, så den er kommet for at blive – skulle vi ikke sende det klare signal til omverdenen om, at efterlønnen er kommet for at blive i den form vi har vedtaget den.”

Carsten Hansen, Gruppeformand Folketingsgruppen

I løbet af weekenden var en række fremtrædende socialdemokrater forbi DSU’s stand, hvor de gav deres bud på hvad en ny regering skal give sig i kast med.

DSU’eren December 2010 SIDE 25

Unge nydanskere skal ind i kampen mod DF

Hvor blev socialpolitikken af?

Af Hüseyin Yücel, talsperson etnisk-netværk og Jonas Manthey Olsen, næstformand

Af Mette Laurbjerg, København Nord

af, hvordan de virkelig kan løses. Der er alene blevet fokuseret på, at behandle de symptomer, der fremkommer af ikke løste sociale problemer, frem for at fokusere på hvordan man kan forebygge og løse de sociale problemer.

De sidste mange år er socialpolitikken blevet glemt og gemt bagved beskæftigelsespolitikken og retspolitikken.

Hver gang der skal handles på et stort socialt problem, er det som om, det eneste regeringen har kunnet komme op med er: ”Der skal mere politi på gaderne”, ”Straffene skal være hårdere ” og ”Vejen til inklusion i samfundet er via arbejde”.

Det er i denne regerings tid, ikke blevet prioriteret at se bag om de sociale problemer, og på den måde finde ud

For virkelig at gøre noget ved de sociale problemer, mener jeg, vi er nødt til at begynde at se bag om problemerne, selvfølgelig samtidig med at vi gør noget ved symptomerne.

Derfor er det rigtig vigtigt, at der bliver sat større fokus på det sociale arbejde, fordi det er her, man har kompetence til at lave den forbyggende indsats og indsatsen her og nu – og de to indsatser kombineret, mener jeg kan løse de sociale problemer.

I forhold til børnene vil dette kunne betyde, at der kan sættes ind med mere forbyggende tiltag eller tages fat i de sociale problemer, allerede fra børnene

er små, dette vil med stor sandsynlighed have langt større effekt på længere sigt.

I forhold til de voksne vil det betyde, at der kan komme fokus på den mere koordinerende indsats, mellem social, sundheds og beskæftigelsesområdet, som kan være meget krævende ressourcemæssigt, men også noget af det, som virkelig kan betyde en ændring i de sociale problemer.

Herudover skal der tages fat på at ligestille fysisk og psykisk sygdom, for både børn og voksne. Dette da alt for mange mennesker med psykisk sygdom ikke kan få behandling eller skal vente alt for længe på behandling, hvilket betyder, at de ikke kan fungere og herudover risikerer at få det værre.

Men hvis det skal kunne lykkes, skal der langt flere ressourcer til og markant større fokus på det socialpolitiske område.

give nydanske unge mulighed for at gøre en forskel. Derfor skal DSU i gang, og derfor vil DSU’s etniske netværk i begyndelsen af det nye år lancere en ny kampagne.

Kampagnen skal være nydanske unges mulighed for at blive en del af den store kamp for en ny regering og for at gøre en forskel.

Vi vil køre den målrettet i udvalgte boligområder og på udvalgte skoler, men over hele landet skal unge nydanskere kende DSU. Hvis næste valg skal vindes, skal kampen mod Dansk Folkeparti vindes. Der er brug for endnu stærkere DSU, hvis det skal kunne lade sig gøre, der er brug for endnu flere engagerede unge.

Tusindvis af unge med minoritetsbaggrund er trætte af de borgerlige og særligt af DF. Det er især dem der mærker nedskæringerne, uretfærdigheden og diskriminationen. Men det er også disse unge, der kan spille en nøglerolle i den kommende valgkamp.

Vi ved at langt de fleste nydanskere støtter oppositionen og særligt socialdemokraterne. Men vi ved også at alt for mange ikke kommer ned og stemmer. DSU skal være med til at hæve stemmeprocenten særligt blandt disse mennesker, og DSU skal

Den vigtigste kamp for socialdemokraterne handler om at bekæmpe uretfærdighed og ulighed. I de ghettoområder som regeringen kun har forværret, skal de unge vide, at der er mulighed for forandring. Starthjælp, kontanthjælpsloft og nedslidte boligkomplekser skal stoppes - de sociale ydelser skal hæves og boligstandarden forbedres!

Selvom man hele tiden hører i medierne at unge nydanskere er kriminelle og et problem for Danmark, vil langt de fleste gerne bidrage og være en del af fællesskabet. Men det er svært når man hele tiden stemples, og det bliver sværere at få en uddannelse eller et job. Den offentlige sektor skal tage et meget større ansvar, og stille krav til virksomhederne om lærepladser og mangfoldighed.

Meget kan siges om 90’erne

Af Rene Majlund Andersen, Forretningsudvalgsmedlem, DSU Århus skabt velstand og fremdrift i det danske samfund, eller man kan se tilbage og se det som en medvirken til den finansielle krise og mene, at de solgte ud af Danmarks arvegods. Det sande svar skal nok findes et sted midt imellem.

Meget kan siges om 90’ernes politik og hele konceptet den tredje vej. Man kan hylde Nyrups og Lykketofts økonomiske politik og se den som det, der har

SIDE 26 DSU’eren December 2010

Der er ingen tvivl om, at mange af de økonomiske tiltag tilbage i 90’erne var medvirkende til den velstandsfremgang man gennem 00’erne så hos helt almindelige LO-lønmodtagere. Nyrup og Lykketoft efterlod i 2001 et Danmark, der var fit for fight til fremtidens udfordringer, til

den nye borgerlige regering. Hvordan de håndterede denne arv, kan man kun se tilbage på med et fortørnet blik.

Men man skal heller ikke være naiv og kun se 90’erne som den socialdemokratiske storhedstid og de to tidligere partiformænd som guds gave til partiet.

Man kan nok med rette anfægte at visse dele af hele privatiseringsrusen tog overhånd, en Socialdemokratisk regering i dag ville nok stadig have privatiseret Tele Danmark, men nok ikke hele den telefoniske infrastruktur.

Man ville kunne blive ved med at finde eksempler, hvor 90’ernes politik ikke helt slog til eller hvor den gik alt for langt. Men hvad er formålet med dette? Er det for at pege fingre af en tid, der tilhører tidligere generationer, finder jeg det omsonst og nytteløst.

Vi i DSU må se fremad, først og fremmest frem til næste folketingsvalg, som er det vigtigste valg for vores og fremtidige generationer. Her får vi muligheden for at rydde op efter en borgerlig regering, der igennem ti år har ladet vores velfærdssa-

mfund gå i forfald. Derefter skal vi sætte os nogle mål for, hvor vi vil hen med det danske samfund. Hvad skal velfærdssamfundet indeholde om 20 år, hvad skal Danmarks rolle være i en global verden, og hvordan definerer og balancerer vi de tre ben i den socialdemokratiske bevægelse lighed, frihed og solidaritet?

Så lad os sænke vores finger og blot huske på de gode ting samt fejlene ved 90’ernes politik og fremadrettet diskutere, hvordan vi bygger fremtidens Danmark.

DSU’eren December 2010 SIDE 27

Fortidens sejre har gjort os konservative og visionsløse Af Jakob Esmann, DSU Kolding, medlem af Hovedbestyrelsen

Mere åbenhed giver mere tolerance

Af Maria Pedersen, formand for ligestillingsudvalget og Maj Jensen, næstformand for Ligestillingsudvalget Mand, oversminkede og med meget løse håndled.

trin, som tiden og statsfinanserne har tilladt det.

Da Socialdemokratiet trådte sine barnesko i 1870’erne var det med klare mål og politiske arbejdsprogrammer: Et klart politisk projekt for samfundet.

Man ville sikre bedre arbejdstagerrettigheder, regulere kapitalismens onder, sikre fri og lige stemmeret, socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse. Gennem tiderne ændrede projekterne sig selvsagt, og Socialdemokratiet har som primær konstruktør af det danske velfærdssamfund bygget vores ”folkehjem” op trin for

Men som 1900-tallet begyndte at lakke mod enden og Socialdemokratiet efterhånden havde udspillet sin traditionelle rolle, fordi mange politiske mål fra et socialdemokratisk synspunkt var nået, er der opstået et tomrum. Både i dansk politik og i partiet – set med mine øjne.

Tomrummet her er ikke blevet mindre af, at tiden er gået. Selvfølgelig har samfundet siden 2001 skreget på social og økonomisk ansvarlig politisk ledelse, men overordnet set har vi socialdemokrater intet projekt tilbage.

Vi har som socialdemokrater to vitale udfordringer. Dels skal vi have udformet et nyt politisk projekt for Danmark. Hvad vil vi socialdemokrater med Danmark om 50 eller 100 år? Dels er udfordringen også, at vi set i dansk perspektiv er ved at blive et

stokkonservativt og tilbageskuende parti.

Vi forsøger i øjeblikket at bevare (eller tilbagebringe) noget, der var engang.

Nemlig det velfærdssamfund, som vi har skabt og er stolte af. Socialdemokratiets politik og samfundssyn har altid beroet på omstillingsparathed, vilje til udvikling, fremsyn og forståelsen for at tilpasse samfundet de gældende udfordringer.

Men vi må spørge os selv: Hvor er vi i dag, og hvor vil vi hen? Vi har kun fortidens principper og værdier tilbage.

Javist – dem skal vi holde fast i. De skal være grundstenene i et nyt projekt. Men projektet skal skabes! Socialdemokratiet må aldrig blive et parti, der kun kan holde fast i noget, der var engang. Vi skal have en ny vision og et nyt projekt, der klart fortæller, hvilket Danmark vi ønsker, hvis vi får lov at sætte kursen. Vi skal have idealismen og modet tilbage, hvis vi vil styre og udvikle vores samfund.

Generation Grøn

Det største problem ved stereotyperne er ikke så meget at de findes, som at de får lov at stå uimodsagt, hvis man ikke personligt kender nogen, den ikke passer på. Og det er ofte der skoen trykker for de unge ift. homoseksuelle. Det er meget få unge, der har et ordentligt kendskab til, hvad det vil sige at være homoseksuel.

Torsdag den 2. december udgives en ny bog om unges fritid og holdninger anno 2010. I den kan man bl.a. læse, at det står værre til for de unges tolerance, end man skulle tro. Ca. hver tredje af de 13- til 16årige synes ikke det er i orden at være homoseksuel, og værst ser det ud blandt de unge drenge, hvor kun lidt over halvdelen synes det er okay, at være homoseksuel.

At de unge tager afstand fra homoseksuelle, kan skyldes flere ting. For det første er de 13-16 årige meget unge seksuelt set. De er først lige i gang med at lære deres seksualitet at kende, og er meget bange for at skille sig ud.

Dernæst kan denne angst bunde i samfundets stereotyper om, hvordan kønnene er og opfører sig. Vi har længe haft ret faste forestillinger om, hvad mænd og kvinder gør og siger og på det seneste har vi fået en ny stereotyp til samlingen: bøssestereotypen. Det er den type der optræder i programmer som Dagens

Derfor er det et vigtigt initiativ fra LGBT Danmarks side, at de tager rundt på skolerne og snakker med de unge om sex og seksualitet. Endnu bedre ville det være, hvis der i folkeskolen blev afsat mere tid til seksualundervisningen, at og oplysningen om forskellige seksualiteter blev vægtet højere. Ligesom at det ville højne niveauet i og respekten om seksualundervisningen, hvis den blev varetaget af eksterne ”eksperter” i stedet for de unges matematiklærer, som de viste deres første rokketand til. Det er i hvert fald klart, at der er brug for en målrettet indsats for at ændre de unges holdninger.

En måde vi i DSU kan være med til at ændre unges holdninger på, er ved at skabe debat gennem oplysning og kurser i vores organisation, og dermed i den danske ungdom. Vi deltager hvert år i CPH Gay Pride med et politisk budskab, dette gør vi for at støtte op om alle LGBT minoriteter, men det ser ud til vi også skal tage nye metoder i brug.

Af Rune Dybvad Simonsen, leder af DSUs Klimagruppe byen Cancun i Mexico, hvor resultatet med stor sandsynlighed bliver endnu en skuffelse og en lang næse til klimaet.

Så når de etablerede politikere ikke kan opnå resultater på området må ungdommen tage over.

Mandag den 30. november blev det tværpolitiske klimaprojekt Generation Grøn skudt i gang på den Sorte Diamant.

Samme dag som COP16 startede i bade-

SIDE 28 DSU’eren December 2010

Projektet rummer ungdomspolitiske organisationer fra højre til venstre, med KU, VU og LAU i det ene ringhjørne og RU, SFU og DSU i det andet, og hvor MS vil være facilitator.

Målet er at de politiske ungdomsorgani-

sationer skal finde et fælles kompromis på klimapolitikken, der fremlægges op til COP17. Før det vil det være en stribe aktiviteter der danner en fælles viden på området, og som gør projektet muligt.

Aktiviteter hvor vi kan gøre en forskel ved at deltage og vise vores engagement. Den positive sidegevinst er at aktiviteterne kan skabe opmærksomhed om projektet udadtil og få klimaet tilbage på dagsorden.

For DSU – der har taget initiativ til projektet – er klimadagsordenen afgørende at fremme. Et af de grund-

læggende elementer, der skiller os fra de borgerlige er viljen til at tænke langsigtet. Fra Staunings opbygning af grundpillerne i Velfærdsstaten, til Ankers massive satsning på uddannelse – og til Aukens store klimareformer. Ved vores deltagelse i Generation Grøn kan vi gøre en forskel på klimaområdet - til gavn for fremtidens Danmark.

Projektet er bredt forankret i de politiske organisationer, der gør det muligt at tale på vegne af vores generation. DSU må sørge for et forhandlingsresultat der afspejler den bekymring ungdommen har om klimaforandringerne og viser at vi vil skabe en anden fremtid for kommende generationer. Vi skal sørge for at begrænse klimaforandringerne – det kan dette projekt være med til!

• DSU’eren modtager gerne debatindlæg.

150 ord til små indlæg og 350 ord til store indlæg.

• Redaktionen forbeholder sig retten til at udvælge læserbreve og at korte ned på antallet af ord.

DSU’eren DSU’eren November December 2010 SIDE 29

EU-parlamentsvalgets stemmesluger Dan Jørgensen vil også i den kommende periode lade DSU’eren bringe uddrag af hans dagbog.

Fredag - Til kaffe ved Anker I dag var jeg til kaffe ved et af mine store forbilleder, tidligere formand for Socialdemorkatiet og statsminister, Anker Jørgensen. Han havde inviteret på betingelse af, at jeg tog æblekage med.

Det gjorde jeg selvfølgelig.

Vi fik en god snak om løst og fast. Ikke mindst vores partis fremtid. Anker er sikker på, at vi vinder næste valg. Det er jeg også.

Grøn sejr I dag var en god dag i EU-parlamentet.

Det forslag, som jeg havde stillet, om at EU skal hæve ambitionsniveauet på klimafronten, blev stemt igennem. Det betyder, at vi nu forlanger, at der skal reduceres med 30 % i 2020 (sammenlignet med 1990). I dag forlanger lovgivningen kun 20% reduktion.

Kemiske Karen gav op Jeg har i længere tid kæmpet en kamp med Danmarks såkaldte miljøminister, Karen Ellemann. Hun har givet tilladelse til, at tonsvis af giftigt affald kan eksporteres til Danmark fra Australien... Det er hul i hovedet! Tænk hvis skibet forliser.

En teskefuld af det farlige HCB-affald er nok til at foururene en milliard liter vand.

Transporten er også imod internationale konventioner og flere sæt EU-regler. Det har jeg konfronteret ministeren med igen og igen. Også kollegaerne på Borgen har presset hårdt på, og i dag fik vi så et resultat. Karen Ellemann gav op. Transporterne er afblæst.

Ny bog på gaden Så oprandt dagen, hvor min nye bog, Grønt Håb, kommer på gaden. Jeg fik lov at sprede det glade budskab i mange medier lige fra morgenstunden hvor jeg startede kl. 06:00 i TV 2 NEWS. Min pointe i bogen er, at vi stadig kan redde verdens klima og oven i købet gøre det på en måde, så vi samtidig får en rigere og mere moderne verden at leve i.

Mange har kommenteret, at det lykkedes at få Anthony Giddens til at skrive forord til bogen, og at Norges nuværende statsminister, Jens Stoltenberg, og Danmarks tidligere statsminister, Poul Nyrup anbefaler den på omslaget. Det er jeg – i al ubeskedenhed – lidt stolt over.

Nu håber jeg, at mange vil læse bogen og “komme ind i klimakampen”

DSU’eren December 2010 SIDE 31

Afsender, KLS Portoservice Aps, Postboks 9490, 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

JANUAR 13.

FU-MØDE 22.-23. HOVEDBESTYRELSESMØDE 28.-30. WEEKENDKURSUS UGE 3 ”PRØVE” PÅ FT-VALGKAMP KAMPAGNE PÅ ALLE MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (MVU) FEBRUAR 10.

FU-MØDE UGE 7-8 KAMPAGNE PÅ GYMNASIERNE MARTS 4.-6. LOKALKURSER 8.

KVINDERNES INT. KAMPDAG 10.

FU-MØDE 12.

KONFERENCE 19.-20. HOVEDBESTYRELSESMØDE KAMPAGNE HVER 3. UGE

PP

Postdanmark Magasinpost UMM Id nr.: 46219

APRIL 8.-10. FOLKESKOLETRÆF 14.

FU-MØDE 20.-25. PÅSKEKURSUS KAMPAGNE HVER 3. UGE MAJ 1.

ARBEJDERNES INT. KAMPDAG 7.

KONFERENCE 18.

FU-MØDE 28.-29. HOVEDBESTYRELSESMØDE KAMPAGNE HVER 3. UGE