Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Socialdemokratiet Fra protest til folkeparti
Mulernes Legatskole 2007
Peter Lykkegaard Hansen
13-12-07
SIDE 1 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Abstract: The study investigates, which development the danish working class party, Socialdemokratiet, has been through from its start in 1875 to now. What value has the ideology had through the years. Has the party attained its objectives? The study involves an assessment of the party's policy agendas from 1876 and 2004. History books and statistical tables are also an important part of the study, in which they tell us about the development of the society during the same period. The danish working class party developed from a protest party in the 19. century to a peoples party in the 1930's till now, and have influence on many areas in the danish society. The party had to leave their ideology, just like the other parties in Denmark. But the party were unsure how to relate to the new political situation, and have lost many votes with they latest elections.
13-12-07
SIDE 2 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Indholdsfortegnelse Abstract:.................................................................................................................................2 Problemformulering................................................................................................................4 Indledning...............................................................................................................................4 Arbejderklassen skabes.........................................................................................................5 Samfund i forandring...................................................................................................................5 Stiftelsen af en bevægelse...........................................................................................................5
Gimle-programmet.................................................................................................................6 Kongressen på Gimle..................................................................................................................6 Principperne................................................................................................................................7 Programmets betydning...............................................................................................................8
Ideologiernes død..................................................................................................................9 Begrundelser for afvigelsen fra ideologierne................................................................................9 Fælles kurs................................................................................................................................11 Fra ideologi til idé.......................................................................................................................11
Nye mål:...............................................................................................................................12 Nye tider efter 2. verdenskrig.....................................................................................................12 Genskabe partiet.......................................................................................................................13 Hånden på Hjertet......................................................................................................................15
Konklusion............................................................................................................................15 Litteraturliste.........................................................................................................................17
13-12-07
SIDE 3 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Problemformulering Der ønskes en analyse af socialdemokratiets oprindelige ideologi med udgangspunkt i Gimle-programmet fra 1876 (Vedlagt). Diskuter herefter, hvorfor man efter 1950’erne har talt om ”døde ideologier”. Endelig ønskes der, med udgangspunkt i principprogrammet fra 2004 (Vedlagt), en vurdering af, hvorledes partiet placerer sig ideologisk i dag.
Indledning Socialdemokratiet har gennem det 20. århundrede været det absolut mest dominerende parti i Danmark og har været hovedarkitekten bag det samfund vi har i dag. Dog startede partiet som en protest mod det borgerlige demokrati, som det mente stod bag den store ulighed der var i samfundet. Partiet kæmpede for at skabe et socialistisk Danmark, men i mellemkrigstiden og især efter 2. verdenskrig søgte partiet ind mod midten i dansk politik for at blive Danmarks store folkeparti. Men med den økonomiske krise i 70'erne kom Socialdemokratiet ud i store vanskeligheder, da man indså at ens politik havde spillet fallit. Partiet står stadig i dag i en konflikt om hvilken politisk retning det skal føre.
13-12-07
SIDE 4 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Arbejderklassen skabes Samfund i forandring I 1700-tallet levede 80 % af Danmarks befolkning på landet. De fleste var fæstebønder, hvor de i fælleskab med andre fæstebønder dyrkede et stykke jord de havde fået tildelt af en godsejer, dertil skulle de også yde hoveri på godsejerens egne jorder. Hoveriet betød at man ikke havde meget tid til at dyrke sin egen jord og derfor måtte nogle fæstebønder betale husmænd for at gøre arbejdet på godsets marker.1 Udover fæstesystemet og hoveri, var befolkningen også bundet til deres egns godsejer af stavnsbåndet, så de ikke kunne flytte til byen. Men med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev alle disse restriktioner ophævet. Det betød på kort sigt stor udvidet frihed til landbefolkningen, men kom også til at betyde begyndelse på større sociale problemer. I 1849 blev enevælden afskaffet til fordel for Grundloven, der indførte demokrati. De folkevalgte var imod alt det enevælden stod for; som regulering og kontrol. Man ville liberalisere samfundet på alle områder og det betød mange reformer: Den mest markante var loven om næringsfrihed i 1857, den gjorde op med de tidligere lav, hvor forskellige faggrupper i byerne aftale priser og fordelte arbejdet mellem de forskellige håndværkere, så alle havde arbejde. Nu skulle det foregå på frie markedsbetingelser, hvor man konkurrerede på pris. I 1870'erne var befolkningen vokset med 70 % siden landboreformerne til 1,7 mio.. Men med fæstesystemet afskaffelse, der ellers sikrere at jorden blev delt ud mellem egens beboere, måtte flere og flere søge mod byerne, da det var umuligt at skaffe jord på markedsvilkår. I byerne havde liberaliseringen og industrialiseringen betydet at mange nye fabrikker var dukket op, som efterspurgte den arbejdskraft der kom fra landet.
Stiftelsen af en bevægelse De mange forandringer betød, at en stor gruppe i det danske samfund kom til at leve 1
Husmænd er kendetegnet ved at de var nød til at arbejde for andre, da de ikke havde nok jord til at brødføde dem selv.
13-12-07
SIDE 5 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
under kummerlige forhold. Først og fremmest var boligforholdene i byerne utroligt kritisable og arbejdstiderne var i gennemsnit 12-13 timer. Lønnen var så lav at de fleste arbejdere levede på et eksistensminimum, det betød også at mange kvinder blev tvunget ud på arbejdsmarked, selvom det var normen at de skulle passe hus og børn. Derfor var der et stort ønske blandt arbejderne for at skabe bedre forhold. I 1871 udgav Louis Pio ”Socialistisk Blade”, hvor han gjorde sig til talsmand for de socialistiske idéer og beskrev hvad de gik ud på. Pio fik både inspiration fra Karl Marx, Ferdinand Lasalle, og Frankrigs hær nedkæmpelse af Pariserkommunen samme år. Pio så nedkæmpelsen af Pariserkommunen, som det borgerlige samfunds ønske om at nedkæmpe et hvert krav fra arbejderklassen. Derfor måtte arbejderklassen stå sammen, og hvis alle fik lov at stemme, som Pio så var hensigten i Grundloven, så ville arbejderklassen kunne besætte 2/3 af pladserne i Folketinget, og med den indflydelse forbedre arbejdernes livsvilkår, bl.a. forbedring af boligforhold. Men den faglige kamp på arbejdspladserne var også vigtig for Pio. Fagforeninger med strejkekasser2, betød at man kunne strejke sig til bedre løn og arbejdsvilkår, uden at familier måtte gå for hus og hjem. I 1872 stiftede Pio en dansk afdeling af den internationale socialistiske bevægelse ”Internationale”, hvilken Karl Marx var initiativtager til i 1864. Men efter ”Slaget på Fælleden” senere i 1872, hvor politiet slog hårdt ned på deltagerne til et solidaritets-møde for strejkede murer, bliver danske ”Internationale” forbudt ved dom, og i udlandet blev ”Internationale” opløst efter splittelse mellem socialister og anarkister. I forbindelse med ”Slaget på Fælleden” bliver Pio fængslet, men da han bliver løsladt igen i 1875 går det hurtigt med at få et nyt parti stablet på benene: ”Det Socialdemokratiske Arbejderparti”3
Gimle-programmet Kongressen på Gimle Det Socialdemokratiske Arbejderparti, som Socialdemokratiet hed dengang, holdt deres 2
Strejkekasser: Opsparing i fagforening, der udbetales under strejke, så arbejderne kunne få mad uden løn fra arbejdersplads.. 3 (AHD) Side 33-48
13-12-07
SIDE 6 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
første partikongres på etablissementet ”Gimle” på Frederiksberg. 3 dage varede kongressen 6. til 8. juni i 1876. Her skulle de ca. 75 repræsentanter for i alt omkring 6000 medlemmer tager beslutning om partiets stuktur og principprogram. Princippragrammet der blev vedtaget, og som i eftertiden er blevet kendt som Gimleprogrammet, er næsten en ren oversættelse af det tyske Socialdemokratis principprogram fra året før. De ældste socialdemokratiske partiprogrammer er næsten helt ens i en række lande og er derfor udtryk for det internationale samarbejde og fælles oprindelse, som var kendetegnet som bevægelsen i starten. Selvom mange af punkterne i disse programmer var lavet på baggrund af Karl Marxs teorier, var Marx meget kritisk overfor dem.4 Dette var pga. at programmerne også havde et væsentligt præg af Ferdinand Lasalle, som især den danske partiformand Pio, var stærk inspireret af. Lasalle troede ikke på fagbevægelsens muligheder for at skabe bedre levevilkår for arbejderklassen pga. ”Den Jernhårde lønningslov”5. Lasalle mente, at den eneste vej til at forbedre arbejdernes vilkår var gennem politisk kamp. I dette var Karl Marx lodret uenig, han mente, at man intet kunne opnå gennem de borgerlige demokratier og at man måtte kæmpe nedefra gennem fagforeninger for at skabe et bedre samfund. 6 Gimle-programmet er derfor en god blanding af alle de forskellige socialitiske retninger i Europa
i
1800-tallet.
Programmet
blev
vedtaget
og
dannet
grundlaget
for
Socialdemokratiets arbejde helt frem til 1961, med en omformulering i 1913.7
Principperne Hovedpointen i Gimle-programmet er meget klar: Samfundet er uretfærdigt: ”I det nuværende Samfund er Arbejdsmidlerne Kapitalisternes Monopol(...) tilegnet sig Udbyttet af Aatusinders Arbejde, er Aasagen til Nøden og Elendigheden, som bestandigt tynger paa Arbejderstanden”[Gimle](Side 1, linje 6-10) 4 5
6 7
(BR1) Side 86-93 Jernhård lønningslov: Teori: arbejderen må kun få løn der svarede til et eksistensminimum, Hvis lønnen kommer over dette niveau, vil arbejderne formere sig mere, hvorved der bliver tale om et stigende udbud af arbejdskraft, og lønnen vil da atter falde til det strengt nødvendige. Hvis lønnen til gengæld falder under eksistensminimum, vil dødeligheden stige i arbejderklassen. Antallet af arbejdere vil da falde, og det vil presse lønnen i vejret, til balancen er genetableret. (AHD) Side 42 (Soc 1913) hjemmeside (se litteraturliste)
13-12-07
SIDE 7 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Få mennesker sad på alle samfundets værdier. Man så lønarbejdet, som symbol på dette, da arbejderen ikke får udbetalt hele sit arbejdets værdi, overskuddet tilfalder fabriksejeren: ”Arbejdet er Kilden til al Rigdom og Kultur, og bør hele udbyttet tilfalde dem, som arbejder”[Gimle](Side 1, linje 4-5) Dette skulle opnås ved at oprette ”Produktionsforeninger med Statshjælp under det arbejdende Folks demokratiske Kontrol”[Gimle](Side 1, linje 30-33) Man ville også gøre op med kirken ved at ”Præstegaardsjordene inddrages(...) af Staten og bortforpagtes derefter af denne til Husmænd”[Gimle](Side 1, linje 36 til side 2, linje 2) Videre står der ”Religionen erklæres for Privasag”[Gimle](Side
2,
linje
17-18)
, man ønskede at fjerne
Kristendommens politiske indflydelse i det offentlige rum. Efter ”Slaget på Fælleden” var det vigtigt for partiet at forsvare foreningsfriheden, som stod i grundloven: ”Afskaffelse af alle Presselove, Forenings- og Forsamlingslove, samt alle øvrige, hvorved et Folk kan blive forhindret at tilkendegive sine Tanker i Ord og Skrift”[Gimle](Side 2, linje 13-15) Ligesom partiet også kæmpede for almindelig valgret, som grundloven også skulle sikre, men som valgloven gav visse restriktioner på. Partiet mener også at staten har pligt til at ”drage human Omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsinvalider”[Gimle](Side 2, linje 28-29) Hvilket ville blive et centralt element i opbygningen af velfærdssamfundet under 100 år senere.
Programmets betydning Der var dog delte meninger om vigtigheden af pricipprogrammet. Fra 1883 til 1930 var hovedsætninger fra programmet trykt øverste på partiavisen, Social-Demokraten, for at partikammeraterne kunne havde målene for øje.8 Men med det parlamentariske arbejde, som kom til at fylde mere og mere, efter som partiet efter hvert valg øgede indflydelse. Så trådte det oprørske ordvalg i baggrunden og en mere forsonlig tone blev lagt for dagen i det daglige. Ved partikongressen i 1913, hvor der blev vedtaget en omformulering af Gimle-programmet, betragtede man nærmest det: ”som en indgangsbøn, der skulle 8
(BR1) Side 93
13-12-07
SIDE 8 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
overstås, inden man gik over til det dagsaktuelle”.9 At principprogrammet ikke spillede en store rolle i det politiske arbejde kan begrundes med at det først var i 1961, at partiet fik et nyt program, hvor de marxistisk formuleringer røg ud. Partiet havde groft sagt allerede gået væk fra dem i 30'erne – hvor partiet skiftede kurs med ”Danmark for Folket”-programmet, hvilket jeg vender tilbage til. Men det er også vigtigt at huske på, at selvom Gimle-programmet ikke spillede den store rolle i hverdagen, så var det stadig dets tanker der lade grundlaget for det politiske arbejde og i særdeleshed opbygningen af velfærdsstaten.
Ideologiernes død Begrundelser for afvigelsen fra ideologierne I løbet 1950'erne begynder man at snakke om at ideologierne har overlevet sig selv, dette er der flere begrundelser til: •
Først og fremmest er det et resultat af den politik Socialdemokratiet har ført, med Stauning i spidsen. Med programmet ”Danmark for Folket”,1934, ville partiet flytte sig fra at være et klasseparti til et folkeparti: Dette skidt skal ses i sammenhæng med at det har været partiets politik, siden 1910, at først, når de kunne skaffe sig absolut flertal i Folketingen, ville partiet indgå i et regering, man var bange for at hvis man indgik samarbejde
med de borgerlige partier, så måtte man indgå
kompromisser, hvilket ville ødelægge partiets autoritet overfor arbejderklassen. Men for at nå de 50 % af stemmerne måtte partiet favne bredere, så også småborgerskabet ville støtte partiet. Ved valget i 1935 fik partiet således 46 % af stemmerne, hvilket ikke var langt fra målet, men det skulle vise sig at blive toppunktet for partiet, og at partiet ville gå tilbage ved de næste mange valg.10 •
Kanslergadeforliget, 1933, var også et udtryk for afvigelse fra ideologierne hos partierne i Danmark: Med forliget indgik de borgerlige partier og Socialdemokratiet nærmest borgfred og man indgik et stort kompromis; med socialreformer og hjælp til landbruget, for at få Danmark gennem depressionen. Uden at folket søgte
9 (Soc 1913) hjemmeside(se litteraturliste) 10 (AHD) Side 167
13-12-07
SIDE 9 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
yderfløjene, som det sås i Tyskland og Italien.11 •
Efter 2. verdenskrig stod Danmark i et nyt dilemma: Den Kolde Krig mellem Sovjetunionen og USA. Socialdemokratiet og de borgerlige partier valgte USA og sagde ja til Marshall-planen i 1948, trods dens krav om liberalisering af det danske marked, der ellers havde været præget af mange reguleringer fra statens side for at holde økonomien i gang. Så det var med en vis betænkning Socialdemokratiet gik med, men der blev lagt vægt på de økonomiske fordele, som ville skabe mange arbejdspladser.12
•
Selvom Socialdemokratiet har rødder i fagbevægelsen, så har partiet flere gange gået ind i arbejdsmarkedskonflikter, selvom de selv har kæmpet for at disse konflikter
skulle
løses
af
arbejdsmarkedsparter,
arbejdsgiverne
og
fagbevægelserne. Allerede i 1925, kun et år efter den første socialdemokrat fik statsministerposten, planlagde regeringen, at gribe ind i en storkonflikt, men det blev dog ikke til noget – men det betød betydelige ridser i samarbejdet mellem fagbevægelse og Socialdemokrati. I løbet af 30'erne var det blevet normalt at staten gik ind i konflikter før de udvirkede sig til strejker eller lockout. 13 Lige efter 2. verdenskrig kom det også til konflikter på arbejdsmarked, i 1956 måtte Forligsmandens komme med et forslag for at stoppe storstrejke, men det blev forkastet af arbejderne, og den socialdemokratiske regering så sig nødsaget til at ophøje forslaget til lov, hvilket betød massive protester og det var kun pga. Suezkrisen og opstanden i Ungarn samme år, at Socialdemokratiet kun mistede 4 mandater ved valget i 1957.14 •
I
slutningen
af
1950'erne
begyndte
Socialdemokratiet
opbygningen
af
velfærdsstaten – tidligere tiders stramme økonomiske politik blev overtaget af massive lån i udlandet og store investeringer i alle dele af det danske samfund. Socialdemokratiet havde lagt drømmen om en socialistisk stat på hylden, i stedet ville de opnå et bedre samfund for arbejderne i rammerne af det kapitalistiske samfund. Helt frem til krisen i 1970'erne var den socialdemokratiske velfærdsmodel respekteret i næsten alle samfundslag, også langt ind i borgerlige kredse, fordi den 11 12 13 14
(DH) Side 115-116 (AHD) Side 205-207 (AHD) Side 174-176 (DH) Side 128-129
13-12-07
SIDE 10 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
virkede: Det danske samfund gennemgik den største forbedring i levevilkår man nogensinde havde oplevet. •
De danske partier var blevet samlet i en fælles kurs der byggede på velfærdsstaten, økonomisk vækst og sikkerhedspolitik(NATO). Det betød store kompromiser hos alle partier: Radikale Venstre, der ellers var antimilitaristisk, gik med i forsvarsforlig med De Konservative og stemte for medlemskab af NATO. Venstre, der ellers var liberalister, ønskede statsstøtte til det hårdt trængte landbrug. De Konservative, der ellers stod for de borgerlige dyder, var med til at frigive billedepornografien i 1969. Socialdemokratiet støttede liberalisering af boligmarkedet, selvom det betød at arbejderklassen blev ramt med huslejeforhøjelse.15
•
I udlandet sker der også et brud med ideologierne: Suez-krisen og opstanden i Ungarn er begge tegn på dette. Suez-krisen betød at alliancen mellem vesteuropa og USA fik et knæk. Opstanden i Ungarn delte alle kommunistiske/socialistiske partier i hele Europa.16
Fælles kurs De fire gamle danske partier, De Konservative(konservatisme), Venstre(liberalisme), Socialdemokratiet(socialisme) og Det Radikale Venstre(socialliberalisme), gik væk fra deres ideologier og væk fra opfattelsen af et klassedelt samfund – over til det universelle velfærdssamfund, hvor en stærk stat gennem skatter og regulering giver alle samfundsborgere en del af goderne fra samfundet, som bygger på de kapitalistiske idéer.
Fra ideologi til idé At alle de fire gamle partier vendte ryggen til deres ideologi, og i en vis grad samarbejdet om den økonomiske og politiske kurs, så skete det fordi alle samfundslag fik gavn af det. Men nye problemstillinger dukkede op(f.eks. forurening og stigende skatter) – derfor opstod der en række nye partier og bevægelser, især efter den økonomiske krise begyndte i 1970'erne. Partier, som SF, Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti og CD er udtryk for den nye trends: Hvor det er en idé, en enkeltsag, der danner grundlaget for det politiske arbejde. F.eks. Fremskridtspartiet med Morgens Glistrup i spidsen kæmpede for 15 (AHD) Side 239- 246 16 (DH) Side 128-129
13-12-07
SIDE 11 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
at afskaffe indkomstskatten. Bevægelserne havde ingen stor organisation bag sig, som de 4 gamle partier, de havde heller ingen partipresse. Med især pga. det nye medie, fjernsynet, var det muligt at nå ud til vælgerne, og i sådan en grad at de satte dagsorden. Det har bevægelserne gjort helt frem til i dag. Den nye mediesituation med fjernsynet betød også at partipressen blev opløst og at de forskellige aviser blev uafhængige.17
Nye mål: Nye tider efter 2. verdenskrig Det nye principprogram i 1961 var udtryk for at der i Socialdemokratiet var bred enighed om at man havde nået største delen af målsætningerne fra Gimle-programmet, eller faktisk havde man ændret holdning til store dele af programmet. Derfor ville man havde et nyt program der afspejlet den nye situation.18 •
Landbruget var stadig i krise og betød stadig mindre og mindre, både økonomisk for det danske samfund, men også med hensyn til mængden af arbejdspladser. Derfor så Socialdemokratiet ikke nogen større grund til at inddrage landbrugsejendom eller præstegårdsjorder til staten.
•
Med arbejdernes egne virksomheder, kooperationen, som f.eks. Bryggeriet Stjernen, troede Socialdemokratiet og fagbevægelsen at man kunne skabe et arbejdsmarked på arbejdernes vilkår. Men i løbet af 60'erne viste det sig at kooperationen ikke kunne klare konkurrencen med de traditionelle virksomheder og mange lukkede(Bryggeriet Stjernen lukkede i 1964). Man opgav tanken fra Gimleprogrammet om disse virksomheder og de fleste blev omdannet til traditionelle virksomheder, hvor det var bundlinien der talte.19
•
Socialdemokratiet var desuden meget tilfreds med grundlovsændringen i 1953: Den afskaffede Landstinget, så der kun var Folketinget tilbage, altså indførelsen af etkammersystem, som stod i Gimle-programmet. Valgretsalderen var i 1953 på 23
17 (DH) Side 128-130 18 (Soc 1961) hjemmeside (se litteraturliste) 19 (AHD) Side 276
13-12-07
SIDE 12 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
år, hvilket er tæt på målsætningen om de 22 år(valgretsalderen falder så yderlige til 18 år, som den er i dag). Der blev også indskrevet i Grundloven, at man skulle bruge folkeafstemninger mere og dette betød mere direkte demokrati, som også var et mål i Gimle-programmet.20 •
Med hensyn til afskaffelsen af den stående hær har det sikkerhedspolitiske billede ændre sig. Danmark var nødsaget til at indgå i NATO pga. Den Kolde Krig. Derfor måtte Danmark yde et større bidrag til hæren.
•
I Gimle-programmet ønskede man også ”Indførelse af en Skat med stigende Skala. Afskaffelsen af alle indirekte Skatter”[Gimle](Side 2, linje 21-22). Skat med stigende skala er også blevet indført, så dem der tjener mest betaler den største procentdel af deres indkomst i skat. Men med hensyn til afskaffelsen af indirekte skatter er man gået den modsatte vej. I 1886 blev de indirekte skatter anset som merpris på de varer som arbejderklassen havde brug for, og dermed urimeligt. Men efter 2. verdenskrig blev de indirekte skatter et vigtig instrument i samfundet for at regulere forbruget(oms'en blev indført 1963)21
•
I 1886 ville man også kæmpe for ”Uindskrænket Foreningsret”[Gimle](side
2, linje 27)
,
men efter erfaringer med nazist-bevægelsen og KU i mellemkrigstiden, som optrådte meget voldeligt. Ændrede Socialdemokratiet holdning på dette område. Og man så sig nødsaget til at indføre i Grundloven i 1953, at: ”Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af virkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom”[DHS](side 187, 2. spalte, linje 32-35) Socialdemokratiet havde rent faktisk opnået alt det de gerne ville, eller var på vej til det. De ændringer der var, var pga. samfundsudviklingen og at partiet havde ændret position fra at være et protestparti til et folkeparti.22
Genskabe partiet I 2001 mistede Socialdemokratiet statsministerposten til Venstre, som også var blevet 20 (DHS) Side 187-189 21 (AHD) Side 271 22 (Soc 1961) hjemmeside (se litteraturliste)
13-12-07
SIDE 13 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
landet største parti. Socialdemokratiet fik kun 52 mandater og det er et tab på 11 mandater23 i forhold til valget i 1998 og
det er det dårligste resultat siden
”Jordskredsvalget” i 1973, hvor partiet kun fik 46 mandater24. Partiet var i krise og måtte genfinde sig selv, og derfor besluttede man at lægge op til en debat om partiets principprogram, så det kunne afspejle de nye udfordringer som samfundet stod overfor. 3 punkter blev sat som hovedproblemstillinger: Den nye borger, den ændrede sammensætning af befolkningen og globaliseringen: •
Med den nye borger menes, at befolkningen var blevet mere selvbeviste og at problemløsning mere skulle baseres på det individuelle end det kollektive, som ellers havde været normen(ens og lige behandling af alle).
•
Den ændrede sammensætning af befolkningen er udtryk for at der kommer flere ældre(pga. den øgede levealder) og færre erhvervsaktive unge(pga. de små årgange), dette betyder et stort pres på velfærdsstaten, da der er flere der står uden for arbejdsmarked. En anden ændring i befolkningen er sket pga. den indvandring til landet, der er sket siden 1960'erne. Hvilket har betydet, at det danske samfund er blevet blandet mellem flere forskellige religioner, kulturer og historiske baggrunde. Det er en hel ny situation også at skabe plads til så meget forskellighed i velfærdsstaten. Hvilket også var en af grundene til at Socialdemokratiet tabte valget i 2001, da man ikke havde svar på, hvordan man skulle klare denne udfordring.
•
Globaliseringen er også blevet et begreb man begyndte at kunne føle. Miljøproblemer,
som
den
globale
opvarmning,
og
sikkerhedsproblemer,
som
terrorangrebet d. 11. september 2001, var ting man ikke kunne klare på nationalniveau. Disse nye problemstillinger skal løsses på internationalt niveau. Alle samfundshensyn måtte også tages ud fra en international overvejelse, da det har betydning for hele verden, hvad der sker i de enkle stater; om det så gælder arbejdes-, social- eller økonomisk politik. På partikongressen i 2004 kunne man vedtage det nye principprogram: ”Hånden på Hjertet”25
23 (Wiki) hjemmeside (se litteraturliste) 24 (AHD) Side 265 Tabel 25 (Soc 2004) hjemmeside (se litteraturliste)
13-12-07
SIDE 14 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Hånden på Hjertet Når jeg vil analyser indholdet af dette nyeste principprogram for Socialdemokratierne, som er partiets officielle navn nu, så vil jeg gøre det på baggrund af sammenligning med Gimleprogrammet. Der igennem vil man nemmere kunne se hvordan partiet står i dag. Partiet gør først opmærksomt på at: ”Mange kampe er vundet, og i dag er det danske samfund et af de rigeste og mest retfærdige samfund i verden”[Hjertet](side 2, linje 12-13) Det politiske mål har flyttet sig, fra at skulle ”befri Arbejderstanden”[Gimle](side
1, linje 11)
Er
målet nu: ”Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle. Intet mindre”[Hjertet](side 2, linje 2-4) Det er en tydelig erkendelse af at partiet ikke længere er et klasseparti, men et folkeparti. Men grundtanken er den samme som for 118 år siden: ”Frihed, lighed og solidaritet”[Hjertet](side 1, linje 45) ”Frihed, Lighed og Broderkærlighed”[Gimle](side 1, linje 28) Disse 2 sætninger mener jeg godt man kan tolke, som ens. Man kan dog sige at teksten i Gimle-programmet er taget ud af et internationalt sammenhæng, hvor man i det nyeste program tænker mere nationalt. Men jeg mener, at det nationale og internationale spiller lige stor rolle i begge programmer, dog med forskellig udgangspunkt, da det er forskellige situationer de 2 programmer er skrevet under.
Konklusion Socialdemokratiet blev stiftet i sidste halvdel af 1800-tallet, som en protest mod de nye samfundsforhold der var resultatet af de mange forandringer der var sket i Danmark, og Europa, de forløbende 100 år. Forandringerne betød store sociale problemer for de svageste i samfundet og at samfundets goder var meget ulige fordelt. Det lykkes partiet at få stor politisk indflydelse i det borgerlige demokrati og de revolutionære tanker blev gemt væk. I løbet af 30'erne blev 13-12-07
SIDE 15 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
der gjort om med forestillingen om samfundsomvæltning og partiet gik ind i en ny rolle, som et folkeligt parti. Man gjorde dermed op med klassekampen. Efter 2. verdenskrig betød den nye situation, at de danske partier rykkede sammen og i fællesskab skabte velfærdsstaten, som Socialdemokratiet var fortaler for. Dette samarbejde betød, at alle partierne gik væk fra deres ideologier og det gav et tomrum på den politiske scene. Som blev indtaget af nye idé-bevægelser, der kæmpede for enkeltsager – hvilket også er udtryk for at der i den danske befolkning er bred enighed om rammerne for samfundet. I 2001 mistede Socialdemokratiet sin status, som Danmarks største parti, og efter valget i 2007 er partiet gået yderligere tilbage. Hvilket må ses, som at partiet ikke kan finde sig til rette i den nye politiske situation, hvor der ikke er uenighed om de politiske mål, men hvordan man skal nå dem. Desuden har medierne fået stor indflydelse omkring den politiske dagsorden, hvilket har betydet at politik i dag handler mere om præsentation end indhold. Opgøret med ideologierne har betydet at partierne har marginaliseret sig i forhold til hinanden og derfor er folketingsvalg blevet et valg mellem personer, frem for ideologisk overbevisning.
13-12-07
SIDE 16 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen
Projekt
Større Skriftlig Opgave SOCIALDEMOKRATIET
Mulernes Legatskole
- FRA PROTEST TIL FOLKEPARTI
Litteraturliste Billag: (Gimle)
Gimle-programmet, Det Socialdemokratiske Arbejderparti, 1886
(Hjertet)
Hånden på Hjertet, Socialdemokraterne, 2004
Bøger: (ADH)
Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000, Lars K. Christensen, Søren Kolstrup og Anette Eklund Hansen, Specialtrykkeriet, 1. udgave, 1. oplag, 2007
(BR1)
En Bygning Vi Rejser, Bind1, Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen, Forlaget Fremad, 1955
(DH)
Danmarks Historie 1880-1960, Søren Mørch, Anne Okkels Olsen og Knud Ryg Olsen, Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 1984
(DHS)
Danmark Historie Samfund, Ebbe Kühle, Gyldendal,1. Udgave, 5.oplag, 1991
Internetartikler: Fra Socialdemokratiets officelle hjemmeside, om deres principprogrammer:
(Soc 1913)
http://socialdemokratiet.dk/default.aspx?func=article.view&id=54822
(Soc 1961)
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=54827
(Soc 2004)
http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=54695
Fra det bruger redigeret leksikon Wikipedia:
(Wiki)
http://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalg_2001*
*Man skal altid være meget kritisk overfor Wikipedia, og de oplysninger jeg har taget, ser jeg som troværdige.
13-12-07
SIDE 17 AF 17
Peter Lykkegaard Hansen