[9h. 31
5aa gir bet : 1'ilbe ~a1'e il begge. ~t, naar to bem faar ·e forg og
n
Entered at the post-office at Decorah, Iowa, as second class matter,
9lr. 32.
r"". "" .".". .".".""".". . "". . "."""""""""""."."""". . .=,
&tU.
11te auguft 1895.
21be aarg.
!enbe: @n arbøvtabfen ubfellg 1fog tblerttb not meb (t)netG , netop fom fttnb, og t ørnenG rt)g meb tænber )e fatntngen t, før to af og foG vaa omt, at ben Lete tre alen
~
. ~
~.
3
29.
~
et iueien fot
1
~
~ ~
.~
I
s''"' """ '"'· '""'"'''
~'""
I
7fff fttt fttt 1 YTll' fTtT"fmTT'f"T'f"T.TTTTTT'f'TTTTTt t fff ff f f f f f f f f t t fflfffTffTTtffHTTTTTTTTTTTTttt fff fl ff fl·
)8 ørne fJ !ab.
250
13ørn~biab 1tbfommcr !)ner fønbag oø fofter 50 cenrn for anrc}, hetalt i føl'ffttll. :::S parter t1( e 11 nb1:ellle pnn oner o cf>Jp(i. levere~ bet for 40 cent~, og OUCr 25 ernp(r. for 85 CCJ\t~. XH ~corge fo\ter bet 60 crn te., \jlenge oq he[tiffinger, inmt a(t, f)nab ber annnnr enieb1Hoi1e11, 'jcnbe~ bii·crte ti( LUTR. PUB. HOC::lE, SDecoral), :::Sollla. . .. , 5l.Clt nebfommenbe rcbnttionen nf (lfnbet 1enbrn t1( ~lev. ~. 52\l 1t lf ~fler g, :Vecoral), ;;\ollln.
Unberuiøniugø~lan :Un~ett
for fønbagø~olett. aargat1g,
<linoøtt•e4lil.lte ldfc.
'.iD en fø t f te art i1 d. I.
6fabdjen.
~HB~· fla fl f en:
'.iDen førfte arhfef: "~eg tror j)aa @u]) uaber, ben a1mægtlge l)im· me1eni3 og jorbenfl ff aber." Sl'ntefismusd1asf en: @Jamme fom ot1en· for og 2utfierfl forHaring tH be orb: "fot• f)htbrer au onbt''. tJodlatings•tinsf en: '.iDenførf±e arHM, fattf)etfl fotffaring og m)), @j, 17 28 (@3)), I
246). @ub 1Jnber bor \falier. (Bfl(J. 1.) jBeb en citfeI fommet bu nrtib tilbage til bet ):lunft fra ljbiffet bu Aif ub. 6aalebe5 gant nlting ub fra @ub, i @ub og tH @ub; arting liør f.lenføres til !jam. - ~n mHlfionær, fom i mange aar {Jabbe atbeibet bfanbt ljebningerne i 2tftifa, fagbe tJeb fin IJjemfomft: "~a jeg reifte til 2tfrifa, troebe jeg bog, at jeg (Jabbe lært ben førfte artiM; men ba ieg leb (Junger og tørft, ja enbog ofte bar i IttJsfare lifanbt be tJilbe ljebninger, inbf aa jeg, at jeg me engang funbe ben. 1Jørft ba aue menneffe!ige f)jæl):lemibler fattebe5 mig, og ber me bat noget i berben, ljtJorpaa jeg funbe fot• (abe mig, tHegnebe jeg mig Hbt efter Hbt noget mere af troen ):Jaa @ub jJaber ben almægtige \fafler." - jBi folber ben førfte perfon i 11ubbommen. faber, forbi !jan, fom er :;Jefu Sfrifti faber, ogfaa nar gib et fig os til faber tJeb at Iabe fin \øn blibe bot' lirober. - ~a dr. 9Jl:artin Butf)er i aaret 1527 reifte om ):Jaa firfetJifitat5og tJeb famme leiiigf)eb ffH, tig otJerf)ørfo liønber11e i beres friftenbom, traf f)an ogfaa paam faf(i~~~11b_e 1 fo1njf_u_lbefre!ll' fige ben frifine tro. ~a bertne nu f)atJbe affagt lieffenbe(fen efter ben førfte artiM: ":;Jeg tror ):Jaa @ub 1Jaber ben almægtige f)immefens og
[g'lr. 32
iorbens \falier", fpurgte Butljer !jam, ljtJab ar~ m ægt i g liett)ber. "~et tJeb ieg iffe", \barte bonben ganjfe trofft)Ibig. "Sa, min fjære manb", lagbe Butljer, "ieA og alle !ærbe tJeb igrnnben ljeUer me, ljtJab @ub!:l fraft og afmagt er; men tro bu fun i al enfofbigljeb, at @ub er bin fjære og trofarte iYaber, ber !om ben flogefte ljerre liaabe bil, fan og forf±aar at ljiæI):le big, bin fone og bine liørn i aUeljaanbe nøb, ba er bu bel faren. - S et fellfali af grønlænbere, beb fJtJilfet 0111 aa en mi5fionær bar tUftebe, bar ber en, ber ubtarte fin fornnbring otier, at grønlænbmn !jabbe funnet f)enietJe fin tib \aa ufornuftig og uben ef tertanfe. ~n anben \barte fJettiI: "~et er fanbt, bi f)ar bæret utiibenbe fJebninger og f)at iffe tJibft noget om en gub og freif er. J.?bem ffuibe ogfaa f)atJe fagt os bet, før :25 fom?" 1agbe f)an, f)entJenbt til mHlfionæren; "men bu maa me tro at ingen grønfomber tænfer berobcr. Seg lja~ ofte tænlt: .~n fnjaf meb ti!I)ørenbe rebjfalier fan iffe lifitJe m nf itg feftJ, men man arlieibes meb umng og bt)Btinljeb af menneffe~ f)ænber; men nu er ben ringefte'fugf langt fun~ ftinere enb ben bebfte fajaf, og ingen af os fan jfabe en fugl. Wlenneffene er langt fføgtigere enb alle fugfe Oi'.l bl)t'. .\)bem fan ffafle bet? ~et fommer fra fine forælbre, og bHl!e igjen fra beres foræ!bre; men ljuor fom be førfte menne~ ffer fra? ::Der fine5, at be er o):ltwffebe nf iorben; men f)tiorfor tJof!er ber ba me nu menne\fer o):l af jorben? Dg ljbodebes er ba jorben og ljatJet, fof maane og ftjerner bfebne til? ~er man nøbbenbigbi5 ti ære en, fom f)nr fr.alit alt bette, en, fom artib !jar .tJæret til og me fan o):lfJøre. ::Denne maa bære uenbefig meget mægtiAere, bi~ \ere og blJQtigere enb nogct menneffe. .\)an maa ogfaa bære gob; tf)i alt, .f)tJab !jan !jar giort, er \aa gobt niJttii:it Ofl nøbtienbigt for os. :;Ja, · bet\om jeg ret fjenbte f)nm, tJif.be ieg ære og elffe f)am. 9Jl:en 6tJem f)ar feet !jam og tart meb (Jam? 3ngen af os; men bet funbe gibe!:l men' neffer, \om fjenbte f)am; bem tJHbe ieg gjerne tille meb. 6aa!nart feg berfot førfte gang {)ørte en af eber tale om bet ftore bæfen, troebe jeg bet ftraf5 og gjetne, fotbi jeg \aa Iæ11ge f.latJbe tragtet efter at fJØre berom." -' ~elte tJibnesbtJrb ffobfæftebei3 ogfna nf anbre. ~e fagbr f. efS : C~t mennelfe er bog (lnnffe anberfebe5 ffabt enb btJrene; bis[e tjener ljnetanbre og enbefig men' neffene til føbe og !jar in}lett fornuft; men men' neffene f)Ot' en fornufti(l fiæf, .et iffe Of(Jængige af ltOACn i berben og frtrntet' orig for bet tif; fommenbe. 1Jor f)tJem frngter be ba? ~er ntaa bære en ftor aanb, fom !jar at bt)be otier men~ ne\fene; gib man bog fjenbte f)am og fJabbe f)am til bert 1"
AB:! li M Cafe
L· "· Exj' L 2!
'
uses Hea· His are 1 thro dari the on\ ligh and takE thill the of t 'Y\1 aE
mei seai "D( wh: ans lef1
stn not At ane the the g:e1 t10
ho] nei hir Sh(
tio tm
sh1 gri kn
251
1895} [mr. s2
)er qam, qbab ar' b ieg iffc", fbatte , min fjære manb", lærbe beb igrunbcn og af.magt er ; men t± @ub er bin fjære ben flogefte qcrre at 6f æI);le big, bin mbe nøb, ba er bu
ænbere, beb fJbilfet :ebe, bat ber en, ber r, at grøniænberen b faa ufornuftig og fbarte f)ertif: ":tiet ibenbe qebninger og ltb og treffer. ,Pbem , før 3 fom?" fagbe eren; "men bu maa tber tænfer ber otier. fajaf meb tiHJørenbe lf fig \db, men man 1gtiAfJeb af menneffe, tgeftC'fug1 fangt fun' og ingen af o\5 fan e et langt fføgtigere 01.1em fan lfaf>e bet? ire, og bi5\e igjen fra 'om be førfte menne' r opbof\ebe af jorben; iffe nu menne\fer ol;l r bajorben og qabet, ·tine tif? :tier maa 11 fJat lfaot art bette, ( og iffe fatt O);lf)ØtC. meget mægth:1ere, bi' menne\fe. .\)an man .{)bob f)an f)ar niort, benbigt for o\5. ;;'Ja, 1m, tiilbe ieg ære og · feet f)am og tart meb ber funbe gibes men' bem tiUbe feg gjerne erfor førfte gang qørte tore bæ\ en, troebe jeg feg fon Iæ11ge f)abbe ." ---' :tiette tiibnesf>tJrb :e. 1)e \agbe f. efS : !e anberfcbei3 \faf>t enb inbre OA enbeiig men> en fornuft; men men' ijæ1, .er me aff1ængige )~ter l'wg for bet til' 1gtcr be ba? 1)er ntaa 1ar at o\.)be otier men' tbte qam og qabbe fJam
hessons for the Sunday School. SEOOND YEAR.
Thirty-firsth Lesson. THE FIRST ARTICLE. I. Creation.
ABC Class: The First Ahicle: "I believe in God the Father Almighty, Maker of heaven and earth.'' Catechism Class: Same as above an:d Luther's Explanation to the words, "guards me against all evil." Explanation Class: The First Article, Luther' s Explanation, and Acts 17. 28.-Qu. 246. SUGGESTIONS. God .the Fcither
01ir
Crecitor.
(B. H. 1.) What magnificent imagery the Word of God uses in describing the Person of the Creator ! Heaven is his thrøne; the earth is his foot-stool. His pavilion is the heavens; sunrise and sunset are the lifting of his curtains and the gleamings through of his glory; light, his robe; clouets and clarkness, his canopy and covering; his chariots, the clouds; the wings of the wind, the pinions on which he tlies; his voice, the flash of his eye, lightning. His glance makes the earth to quake, and his touch makes the hills to smoke. He takes up the isles in his hand as a vei·y little thing,. and the mountains are the small dust: of the balance which he holds, and all the nations of the earth are insignificant nothings. - Once when an eminent Christian writer was travelling in the Highlands of Scotland, he met a shepherd. Looking at him with kindly searching eyes, in gentle tones he said to him, "Do you know the Father?'' The shepherd knew what the stranger meant; but being unable to answer Yes, he turned away to his sheep and left the question unanswered. But though the stranger went, the question remained. He could not put it away, "Do you know the Father?" At break of day, through the hours of light, and beneath the silent stars, he heard it. Amid the quiet hills, when no human being was near, the stranger's voice seemed sounding stillgently sounding with its heart-searching question. Nor was it in vain. Often did the shephercl hope to see the stranger again. He had good news to tell him now-news he longecl to tell him. But years came and went, and the lonely shepherd of the hills saw not his solemn questioner. But at last the stranger came,-again a tourist through that "land of brown heat and shaggy wood." The shepherd lmew him, greeted him heartily, and said earnestly, "I know the Fathei· now, sir." -There was once a good man who generally
was cheerful and happy in his God; but at times it seemed to him, as though he was passing through cleep watern and bad to cry in bitterness of soul, "All thy waves and thy billows are gone over me." Once, when nothing seemed to avail, he was induced to leave home for a few days, in the hope that he might recover his cheerfulness; but he returned with a clol'ldy and clejected countenance. ·Great was his surprise, on enterrng the house, to find his wife seatec1 in the mit1c1le of the i·oom, attired in black garments, and with a mourning · cloak thrown over her, white she presse.ei her handkerchief to her eyes, 'as if weeping bittei'ly ! He· eagerlyJnqu:ired the iiause of her d:istress, ~\;hich she se~ihed loath at first to communicate; hut, on his again imploring her to speak, she answeTed, "Only think, dear husband, our Father in ·heaven is deac1 I Judge if I have not cause for my grief!" Upon this, :immediately comprehending her." riddle, he laughec1, and, embracing her, said, "Yol'l are right, dear wife; I am acting as if there were no God in heaven ;" and from thatJ10ur his melal).choly left him. - When Philip Melanchton, the great friend and assistant of Luther in the works of Reformation, had lost his best beloved daughter, Luther, Cruziger, and Justus Jonas came to him to offer their sympathy and attempt to console him. But he could not get over his sorrow, and kept walking i1p and down in his room, weaping and bemoaning his great loss. After a long time he approaches his tablc, and finds a copy of David's Psalms lying there. Absent-mindedly he opens it at ranclom, tind his first glance falls upon the third verse of the hundreth Psalm, "It is He that hath made us, and not we ourselves." The reproof and co.nsolation conveyed in these words touch ed his heart; calm settled upon his heart; calm settled upon bis mind, and, turning to his friends, he said, gently, "If God has made us, why should we not be satisfied with that which he does?" - The child frightened in his play runs to seek his mother. Slie takes him upori her lap and presses his head to her bosom; and, with tenderest words of love, she looks down upon him, and smoothes his hair, and kisses his cheek, and wi)'les away his tears. Then, in a low and gentle voice, she sings some sweet descant, some lullaby of love; and the fear fades out from his face, and a smile of satisfaction plays over it, and at length his eyes close, and he sleeps in the deep depths and delights of peace. God Almighty is the mothei» and the soul of the believer is the tired child; ancl he folds it in his arms, and dispels its fears, and lulls it to respose, saying, "Sleep, my darling, sleep ! It is I who watch thee." "He giveth his beloved sleep." The mother's arms encircle but one; hut God clasps every yearning soul to his bosom, and gives to it the peace which passeth understanding, beyond the reach of care or storm.
252
~øtneblab.
[fu. 32
\Jjuu Iunbet.
---- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - '
1895]
[fu. 32
1895]
~ørneolab.
-----;----
;;5 fommerferier.nr.
253
254
, II"
!Børne@lab.
[~r. 32
i fit ftille finb af f)am. stilfibft f~ntes f)an bog, at bet gif for ui'ot, og fagbe: .. . "stiu faar if!e lotJ til at ffaa f)eften faa= le'oes; ben tJU nof ligef aa gjerne f)jem, ben, (tyottf ættelje.) fom bu; men ben er gammel og f)ar me linneberne' tun?e. bet. giøre gobt fot at lølie f±abig. ~tiab er bet bu bet famme", ftiarte l}tf ct)et, "for ))em fan tJi H.iinbe og tJætJe fJiemme, figet? @3~nte5 bu, at bu faa noget, fom rørte fig inbe i ffotJen ! ~fo bitt ræbf)are ! , ~eller me j1ulbe jeg gjøre nogen . 01.JfJætleffer for be ftaffar5 træj1o5 s.lab mig fila tømmerne og li~t plabs me'o 11~1b; ffJi bem fan ui dmb faa for et go'ot mig, ellers tænfer jeg, bu til ff ut uefter os frus øl; !)eller me giør ben fmule mab noget alle i grøften!" ~an gre li feltJ tømmerne, og ~afpar funbe fra eller til i et fJU5 fom uort. men meb 11enf~n til be toltJ troner, faa er bet en anben nu labe fin inbliUbningsfraft faa ftit lø li. fag. stie uoffer i.He paa matfen, men maa stien møtfe j1otJ, be fmaa tianbp~tter, fom tjenes meb møie og liefuær. men fig mig, plubfelig l~fte i maanej1innet, 'oen lJtJioe føf±et, fJtJor er ungen egentlig fra? ~un taage, fom laa otJet marferne, og trærne, fet rent ubenlanb11 ub meb fin mørfe f)ub." fom fira He fine nøgne grene ub otJer tJeien "~un er tommen fra f~ben, 11uor folen - altf ammen fif for f)am et fpøgelf esagtigt lirænber 'tlatmm enb f)er", ftiarte føfter ubfeenbe, og f)an torf ebe fig gang paa gang marie. Og ba mitiam f~sfebe f)enbe til for ligef om at liej1~tte fig mob 'oe on'oe aan= Unbettiben faftebe f)an et ftjaalent om afj1eb, f)uij1ebe f)un til f)enbe: "~tJiS bu fan bet. f)en ,\Jaa ,\Jigen tJeb fiben af fig, og naar f)an bet uben at l~tJe, faa nætJn intet om, at bu· faa f)enbes l~fenbe øine og rolige miner, er af taterffegt." 9JHrjam følte fig ftænfet · tJeb beite tJef = f~ntes lJatt ogf aa, at ber tJar noget ul)tigge= mente raab. ~uorfor j1ulbe fJUtt j1jule, fJtJab ligt tJeb fJenbe; tf)i bet foretom f)am unatur= folf 11un tJat ap stiet uar faa langt fra, li gt, at faa'oan en liben ting flet iffe ftulbe at f)un j1ammebe fig bertJeb, at 11un ttJert= tJære li ange. "stier fet bu l}ugleffog", fagbe fot~afte= imob følte fig ftolt bertJeb. sti og ftiarte 11un intet, men fulgte meb forpafteren, fom gjerne ren og ,\.legte fremouet meb fuølien. Einar± uUbe, at be j1ulbe tomme affteb faa f)urtig, tiar man lige tJeb ben ftore gaarb, og ba be tiar fom mulig±; bagene uar me mere faa lange, fremme, aalinebes en bør, og en fone tom ub. "~t bet big, maus?" fpurgte f)un. "~at og f)att uil'oe gjerne tomme l)jem, før bet bu faaet f)mbe meb?" · liletJ altfor mørU. "~a, ja! ~et er f)un", fu arte for,\Jaf= tmn meb en ftJag latter. "stiet er rigtig 16'lle fn\litd. en net li'oen bame." fllaf,\Jar f1.Jrang ub og f)ol'ot f)eften; mens ~(ntomft til i\'ugleflog. - ®agerne forbrettet fig. stiet gif ganffe rigtig, fom maus l}if d)er 'oen gamle l}if ct)er langf omt f±eg ub og 'oet= f)atJbe fagt: 'oet liletJ møtft, før man naaebe ,\)aa f)jal,\.1 mirjam. "~r bet f)enbe?" ublirøb forpattertonen l}ugleftog. men faa tom f1elbiguis maanen 0,\.1, faa bet me giotbe tJibere. l}or,\Jafteren forj1ræffet. "stiet lilitJet jo li are fom femte tJat iffe af be mennej1er, fom ,\Jleiebe at uære f)jul til en tJogn. men f)tiab tænfer be ,\Jaa mørfræbbe og ue'o at lietragte miriam, faa i floftmt, fom fenbet en faaban unge, naar lian til fin glæ'oe, at !)eller me f1un faa ub man ønffer en tjenefte,\Jige ?" "~un er mere tJærb, en'o man fan fe til at uære liange af fig; tuertimob f~ntes f)un meb en tHfreM mine at lietragte be ubenpaa fien'oe", fl.latte f)enbes manb, "f)un fotte ff~gget, fom be f)øie ±rær faf±e'oe f)enab f)at gob fotftanb, fagbe tøfier marie." "@o'ot, tJi faar fe. ~u faar tJi f,\Jife tJeien. stien unge tieneftegut, fom fab foran og fjøtte, tiat 'oerimob en faaban ftaffat, at tJor ftJeIMmab og faa gaa ±Hf engs; ibag fan f)an tiat møtfræb. ~ans nal.ln bat ~ af ,\.1 ar. tJi me gjøre mere. men f)ua'o f)eber bu, 'Ilet tJar let at fe, at f)an l.lat li ange, og ben min lille ,\Jige ?" . "ma, f)un f)at et faabant unberligt naun !" f±affats f)ef± fif bet ene ffag efter bet anbet u'olitØb fllaf,\Jar meb en bum latter. "~un af fuølien fot at ff~n'oe fig. l}orpafteren lagbe metfe til gutten og lo f)ebet mirjam! s.l~ber bet me tent f)ebenj1?"
,
([at.erb arnd.
~~.ro
--. I li
"~ol
s
1.Jattj 1.Jaa ! ~uri
1.Jaa
nam bat
at
11
Hlt liotb om 9J1o1 fHnl 'oen fig tom
j1ol ~Ul
ført mel: en
tJe11 fter 'oet mi at fol g(e f)al me bQ'
mi
{Ja fin
ntE
tl)
bi1
øi: fo
fa
[~t.
32
1895]
'o1± f~ntes l)an ·agbe: jfaa l)ef±en faa= me f)jem, ,ben, tel og l)ar iffe )I.lab er bet bu aa noget, fom bin ræb {Jare! b~t 1JfaM meb iifiut 1.1e1ter os
1g ~af1,Jar funbe
'± faa fri± løb.
1anb1J~tter, fom tet, ben {)I.lite ne, og trærne, ~ ub 01.Jer I.leien f1JØge1fesagtigt gang 1Jaa gang ob be onbe aan= et ftjaalent nm ig, og naar l)an rolige miner, : noget ulJ~gge= 1m f1am unatur= \ flet iffe ff uIbe
fagbe for~aUe= fl.1Øben. @>natt ltb, og ba be I.Jar . en tone tom ub. .rgte l)un. ".\)ar ', fl.latte for1Jaf= "'!let er rigtig 1lbt l)eften; mens f±eg ub og ber= b for1Jattertonen bare fom femte lb tænter be 1Jaa :aban unge, naar li
enb man fon fe bes manb, "l)un ter lfflarie." :u faar I.li f1Jife :Ufengs; ibag fan 1 {)I.lab l)eber bu, unberligt na1.1n !" m latter. ".l,)un Ue rent l)ebenff ~"
".\)ar jeg f.)Jurgt big ?" f1.1atte fonen f±rengt. .l)olb bin munb og faa fat inb l)eften." " ~af1Jat abløb, og lfflirjam fulgte egte= .\)arret inb. .1)1.1orfor l)a1.1be alle biSfe folf .)Jaa forl)aanb faa fmaa tanfer ont l)enbe? .l)un ffulbe nof l.1ife bem, at f)un forftob fig .)Jaa noget af lJl.1ett og funbe gjøre n~tte, naar l)un blot 1.1ilbe. .l)un tænfte, at bet 1.1ar figaf aa gobt at beg~nbe ftrats, og uben at man f)al.1be bebet betont f)ja11J l)un ftrafS Hl meb at fætte maben .)Jaa bor bet og tog af borbet efter enbt maaltib ligefaa· flinf, fom om l)un ffuibe 11a1.1e 1.1cmt et aar ber i l)ufet. lfflor l}ifdJer faa meb forllaufelfe .)Jaa, 1)1.1or flint og netf1ænbt ben lille I.lar, og forn til ben ffutn\ng, at bet fanffe me I.lar faa ba ar= Hg tjenefte.)J\ge enbba, f)un 1Jal.1be faaet. "~om, mit barn, nu l)ar bu fortjent at lomme Hl 1)1.1He. · ~eg ff al l.1ife big, 1)1.1or bu ff al ligge", fagbe I1un, ba bor bet I.lar ~~bbet. .l)un rafte l)enbe en hJf eftage af mesfmg og førte f)enbe o).lab en tra.)J HI et libet 1.1ærelfe meb to fenge; fra ben ene af biSfe {)ørtes en fterf fnoden. , '!let er · ~at IJ rine", fagbe fortiatter= fone~, "ben anben feng er til b\g. e>e nu m at fomme ifeng; 1.1\ 1Jfeier at ftaa Hb Hg o.)J om morgenen. 9Jcen I.lær enbelig forfigtig meb hJf et, faa ber me ffer nogen ul~ffe. @obnat!" .l)un gif. lffl\rjam betragtebe ben fo= 1.1enbe .)Jige, fom faa ub HI at I.lære ftor og fterf. ".\)1.1iS bet forn an tiaa ftørrelf en, maa bet I.lære en .)Jrægtig .)J\ge at I1a1.1e", fagbe lfflirjam til fig fef 1.1. "l))kt jeg ffulbe ønffe, at l)un I.lar rigtig bum og bol.len; ba ffaf not foUene \ l1ufet faa fe, at jeg buer til noget." lffleb faabanne tanter f01.1 l)nn inb og glemte næften at be be fin aftenbøn, fom l)un l)al)be lært \ flofteret. ~f.æfte morgen 1.1aagnebe l)un meget tiblig, men fug1efl.1ibren ubenfor fagbe l)enbe, at bet I.Jar tiaatibe at ftaa o.)J. ~atr\ne fnorfebe me for ø\eblUfet, men fol.1 forø1.1rigt lige l)aarbt, og ba mor l}if d1er fom for at l.1~ffe ~ne .)Jiger fanbt l)un l))Cirjam næften færbfg, men ben anben enbnu \ fengen. ".ltatl)ririe, bit bol.1enb~r !" raabte f1un og r~ftebe orbentng i fJenbe. "e>fommer bu b\g HM" ~atf)rine beg~nbte at f±ræffe fig, aabnebe ø\nene og mumXebe l)al1.1t i fø1.1ne: "9cu fommer jeg fnatt." lfflen ba l)un l)al.1be faaet øinene l)eft o.)J, forn fjun meb et ubbrub
255 af forbaufelfe; l)un fJal.1be nemlig o.)Jbaget lfflirjam . "'!let er ben niJe tjenefte.)J\ge", fagbe mor l}if el) er. "@>~nes bu me, at bu gil.Jet l)enbe et gobt effemtieI? .l)un er 1.1aagnet af. fig fefl.1. . .l)un !)ar r\gtig anberlebes forfianb enb big." ,\t'atl)rine fif i en fart Hæberne .)Jaa fig. .l)un l.1ibfte, at for.)Jafterfonen me I.Jar at f1JØge meb, men lffl\rjam fif et l.1rebt øiefoft, forbi f1un faalebes f±rats fJal.1be I.læret ff~lb i, at l)un l)a1.1be faaet en irettefættelfe. lfflit= jam lagbe bog iffe merfe bettil, ba .fjun ' fulgte meb fonen nebunber. 'Ila alle ftulbe f1Jife fin morgenmab, fif I1un anlebning tH at lære famtlige I1ufets beboere at fjenbe. l}ot1Jafterf olfene l)al.1be trenørn: fØrft mnette, en fmuf atten aar gammel .)J\ge, men fom elffebe .\Jt)nt og fornøielf er mere enb arbeibe; !)ernæft l}rits, forn I.Jar fefften· aar gammel og I.lar en trofaft I1jæl1J for fin far, og Hf= flut @rete, fom I.lar figefaa l~s forn l}ri= boline, og forn bes1.1ærre I.lar 1\gefaa forfjæfet forn· l)enbe. stjeneftegutten ~ af 1J ar l)al.1be 9JHrjam jo allmbe ben foregaaenbe bag lært ai fjenbe. @gtetiamt 1}\fd)er gal.1 inbtqf af at I.lære bra, rebel\ge folt, fom forftob at fætte tiris 1Jaa l~bigl)eb og gob I.lilje, og \ fit ftille finb fattebe 9:11\rjam en faft beff utning om at gjøre alt muligt for at Hlfrebsftille bem. ~ ben førf±e tib gif ogf aa alt gobt, og orbf.)Jroget "n~e tofte feier bebf±" funbe ogfaa mebrette an1.1enbes tiaa 9JHtjam. .l)un tri= 1.1ebes faa meget be bre l.1eb bet frie H1.1 berube tiaa lanbet if±ebenf or at I.lære inbeftængt \ Uofteret; l)un følte fig unbertiben Hgef om ~.enfat HI @riinfdb, fom nu i f)enbes øine riar ligef om et tall± .\)arabis. Og f11.1ert rofenbe orb fra mor u\f Cl)ers læber gal.1 l)enbe enbnu mere \I.ler efter at 1.1if e fig fra ben l)efb\ge fibe i mobf ætning til ben ffobf ebe ~atf)rine. .l)un føgte at l)jæl.)Je tH ..\Jaa alle maaber og forftob at gjøre fig aff)olht af alfe. 9Jcor l}if d1er l)al.1be {)\Mil albrig 1)a1.1t nogen .)J\ge, fom l)d1.tbe I.lift fig faa l~big og I.læret faa flinf Hf at ubf øre alt lettere arbeibe. SDen ftttuffe lllnette bem1tte'oe f±rafs anlebningen m at lregge enbel af fine .)Jfigter 01.1er ·. .)Jaa. ben . tjenft1.1illige 1Jiges ffulbre, og @rete I.lar meget 'HUreM ol.1er at !)al.le faaet en nogenlunbe •jel.1!ta1brenbe legefamerat, og ba @rek ~a.r et forfjælet barn, bal:> l)enbes mor ofte lfflir1am om at læg~e t\lfibe fit arbeibe for at lege meb l)enbe. (U:ortf ættes.)
256
QJ.ørneblatJ.
lefuø nbber ben f1Jnkettbe Jlder. (\meb billebe.)
~, efft tU uort fliUebe finber ui i Wlatg; ~ 14, guor ben geUige ffrtft fortæUer
følgenbe: ·1 Wlen ftiflet uar aUerebe mibt paa feen og leb nøb af flelgerne ; tgi uinben uar bem imob. IDlen i ben fierbe natteuagt fom 3efut! tH bem, uanbrenbe :paa feen i og ber bifcip(ene faa gam uanbre paa feen, flleue be forflræffebe og fagbe: "met er et fpegelfe," og be raaflte af frt)gt. IDlen 3efuti talebe ftrafs til bem og fagbe: "mærer frtmobige! met er mig! ~rt)gter me." IDlen ~eter fuarebe gam og fagbe: "~erre, berfom bet er btg, ba flt)b mig fomme tH btg vaa uanbet;" men gan fagbe: "Slom," og ~eter traabte neb af ftiflet og uanbrebe vaa vanbet for at fomme tH 3efum. Wlen ber gan fan bet gaarbe uetr, frt)g• tebe gan ·og ba gan flegt)nbte at ft)nfe, raaflte gan og fagbe: ",Perre frelti mig." Og 3e• futi ubrafte ftraf!ll gaanben og tog fat vaa gam og fagbe: "snu Hbet troenbe, gut tui• lebe bu?" 011 ber be ftege inb i ftiflet, ftHnebe nei• ret. IDlen be, fom uar i fttbet, forn og falbt neb for gam og fagbe: "snu er fanbeHg @ubs føn."
[inr. 32
l fommetferierue. (Wleb billebe.)
~an er en Hben frtftianlagut. 3a, vaa dU gutlfen af fMerne bertnbe gan gaar,
ftal ui Ule funne fige ; bet fommet geUer Ute fagen ueb, tgi nu gar gan ferter. ~an er i beføg got! onM, fom bor i en af uore fmaaflt)er, og ger fan 3 tro, at gan gar morfomme bage. m:t ro, felle, fiffe og fla be gerer til gant! bagHge forneie(fer. ~aar gan lommer gjem tH far og mor igjen, ull be flliue rent forflaufebe ouer, guor frtft og fiæf gutten beret! er flleuen. SDeiltgt er bet at gane fommerferter ! <5aa fig er guer glab og forneiet gut og :pige. Og fllanbt hem er ba ogfaa 3, uore fmaa nenner! ~ort meb ei( ntisforneie(fe og græt• tengeb ! 2ab ingen fure miner ebelægge ben glabe tib for eber ! ~erft ba ull 3 funne nt)be ebers ferter.
1
~aa
lnnbd.
(Wleb lit!Iebe.)
"~ei,
gvHfen ~fol" raaflte <5igrib, "og fe ben nue pene fafoen, fom ligger ueb fiben af ben!" "~uor morfomt ftulbe bet ifte nære at eie en faaban fafo," mente m:nna, "ben ftulbe opfalbes efter mig og gebe m:nnaroti." <5igrtb vaaftob, at ben Hgefaagobt flurbe opfalbes efter 6enbe, men funbe rtgtignof i eief>Hffet iffe finbe noget patifenbe naun, faa genbes flrebre mente, at. ben fif bære navn efter m:nna aUigeue(. SDog fnart er flaabe fo og fafo glemte; tgi ftrafti efter faar be Hge ueb ueten ete vaa en bef beiltge jorbflær; far ftanf er geften, .og . be fmaa giner fig ifærb m~b at pluffe. .
~
Decurab, Iowa.
@aabe. Wlit førfte en f ømnnb fan nøbig fer; ~9t ber, l)oor jeg f.ommer, ttbt ult)tfe ffer. Seg ofte t ft)net i oroirrc fan ~eb l)øtlt)i.\ bag J,lnn fiø og J,lnn lanb. Wlit nnbet er noget, fom fitJrfer bin froJ.1, Sfær l)ot~ om morgenen bu liblig ftnnr oJ.1. Seg ~gf nn er fienbt i en nnben fftf, ~a t)ber jeg big en fmule mufif. Wltt 9cle en nøboenbigl)eti3urtifef man fnlbes; ,Poett ffili mtg mna l)nor, bet nf loven befales. ~r ei mit l)ele J,lan reif en meb, Sl:nn ofte mit førfte gjøre ftor fortræb. A.H. iBogftllbQllllbCt'+
1 11 13 3 er et l)ui.\bt)r. 7 13 6 12 rn 14 en bi) i ~tnlien. 14 9 14 14 13 en lit) i ~rnnfrig. 14 6 12 14 6 8 6 en elo i SUmerifu. 4 9 4 9 14 9 13 7 en ø i Wlibbcl9ntJeL 4 12 6 3 9 13 7 et fongertge i æuro.)Ju. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 en ftørrc lit) i ~uroJ.la.
Lutheran Publishing House.
lJH li.I .\) il fe n.
f .!