Borne blad v 21 no 41 oct 13, 1895

[91r. 40

1

glænber inb , ti! · 1e fjørt om fjan~ 'om fjan · 6eta!te ogfaa et an bet, •1 maler til famme :t anbet af fine brebe~ vaa ben ogfaa nu fjan~ tbmn; men ba ra )Sedin, fom f>letien altiorlig ørenb fjan bøbe. ~n fom for fent; og f)an~ 6orig

n afbøbe~ tefta· fig, at fønnen 1rgmobig tianb· t be tomme tiæ· ige fiben fjatibe Øan til en bør, Jffot fil aaf>net taglet til gultJet; 1 alle fjan~ ma· tiibe om fjan~ tare f)an~ ftolt· ~lp tJcb gfennem malerier. i

. !

t I I

Entered at the post-office at Decorah, Iowa, as second class matter,

91r. 41.

13be -0ftuber 1895.

21be aarg.

I I

nt. ~§.

r oµtugtdfen .. , I

" ffifor eiefant

~ofber

ftoruaff µaa fin unge.

pm:.

1895] 41

322

bØb gif bronningen jaa nær, at -Oun erffærte, -Oun uifbe -Oellere miftet ti tuj enb punb fterling 13ørnebla~ enb benne fin gobe Iærer. - ~u, jom er en ubfommer f)uer \ønbag og fojter 50 cent!!> .for auret, betaft frtf±en, glæb big l ~ in fcerer bør albrig, og t føvftull. ::S µuffer t\r en abres\e µaa ouer 5 ef~µ(r. leum!!i bet jor 40 cent!!i, og ouer 25 ee!!iplr. for 35 cent~. be funbffaber, \om -Oan mebbeler, mifter albrig Stu Worge fo\ter bet 60 cent!!i. fit uærb. ~~nge og be\tHfo:ger, \~mt a(t, lJunb ber anga,ar - mcm finber mange, fom mener, at ingen e~µebtttonen, \enbe!!i bneete tt( LUTH. PUB. HOl!;:;E, bør forfafte · en anbens religion. ~e fig er: SDecoraf), :;soiua. '<lft uebfommenk rebanionen aj b(abet \enbes til ".\)I.lem 1.Jeb egentlig, -Ol:li5 religion er ben rette?" \Reu. @. fil\ u If !!i berg, 5Decoral), ::So1uu. og tnføier faa: "mi tror jo alle :paa en @ub." ~~----'5aabanne mennc\fcr inbbilber fig, at en-Oller fan OHtle \alig i fin egen religion, naar -Oan bare UnberlliØningø~lan tor fønbagø~olen. mener bet ærligt og føter et ret\falfent litl. men llnben aatgang. be ærer iffe @ub, tror -Oam og iffe, forbi b'e tffe li]ber bette @uM ltgefremme bub: "~enne 'O'\ll'l'eilJl.lCtl \lf ldff. er min føn, ben el\feHge; qører -0 am !M ltien ant>en artite1.

- ~n rettroenbe :preft fanbt en fønbag paa IV. ~rift i trebobbelte entbebe.

1.n:æbifef±o(en en pa\Jh:la\l Hggenbe paa fin bibel. \.lSaa lappen, Iom I.Jar lagt ber af et ntenig-Oeb5~ A. Sl'rl\ht!!i \om \anil projet. lem, ftob: "ml ønlfer at fe Sefus" (So-0. 12, si.UB~·flas1en: 5 IJRof. 18, 15: (fo \)ro~ 21). \.13reften bletl bebrøuet, og ba qan nærebe fet af t>in mfote, af t>ine .orøt>re, Ugef om bet oprigtige for\ æt at hære en Ianb QiJtbe og mig, ff al ~men, t>in @u'D, o):lrei1 e 'Dig; ingen rete\tlenb, tog -Oan bet iffe o\) \om en foi~ nærmefie, men begi]nbte i]bmi]g og all.lorlig at \)aa qam ffal '.;J f1øre. ~atdismusdlasten: !Samme fom otien~ prøtle ftg \dl.l. ~øfgen bletl, at qcm gjorbe ben men tlllige {iJffelige opbagd\e, at folfet for og :;Joq. 4, 25. 26: ~tiin'Den figer ill \ørgefige, Qatlbe ret i fin begjæring. ma fif 6an bet al~ qam: :;Jeg tie'D, at IJResfias fommer, tom \.lorlig meb fin @ub at gføre, oø qans :præbifener fal'Des ~rifhts; naar qan fommer, ffal b\etl bel>re. ~ort efter fanl.lt qan paa :præblfeo qan forft)n'De os alle ting. '.;Jef us fig er ill fiolett en anben lap meb be orb : ":.ria bletl qen'De: :;Jeg er IJResfias, ieg, . fom taler bijci\,Jfene glabe, ba be jaa .\)erren. 11 - man figer: "2nt i tlerben maa giøre me'D 'Dig. tyorflarings·flasf en: !Samme tom otien~ frem\fdbt, ellers .bfltler bet forælbet. '5aafebcs for, 12()). ®i· 10, 38 (IS):l. 302) og 53ut maa og\aa Sef u fære renfes, liringes fremab og 11iørn3 mere fufbfommen. '5M ben tlebblitle at 24, 19 (IS\:l. 308). bære ben jamme nu, \om ben bar for 100 ellrr 1000 aar fibett, \aa buer ben me for uerben, ~ink. \om ben er i bor tib." - ®aaban tale er ber ~ri\tus ben \an be :profet. tffe mere forftanb i, enb om nogen 1fufbe fige: (®afl.leflen, ~bq. 57; Wfobemu~, ~b(J. 61; ben "®ofen paa f)immefen qar nu Mt i flere tuf enb famaritan)fe fuinbe, ~bf). 62; V11glingen af aar ; ben er betf or bfetlen gammel; man maa lJ1ain, ~bq. 77 .) je tif at giøre ben bebre eller je fig om efter et Stong ~ilip af mafebonien ffretl tleb fin Iøn an bet l\.15 .11 2{lq;anber5 føblef fØ{(len'oe bretl tif ben natln - S en bi) i bet norbfige '5fotfanb begi]nbte funllige tltsmanb 2triftotele5: "Seg unbmetter engang en unitarier at :præbife paa gaben. men b\g f)ertleb om, at jeg qhr fanet en \øn. Seg ba unitarierne Ufe tror trna ~rtfti forfoning for taffer guberne, iffe )aa meget forbi feg er brei.len IJOlC \\.]nber I 1.Jifte Qalt iffe \\.]ttbertte ()en m ~fr faber, \om forbi en \øn er føbt mifl i en tlb, flus, men tufte bfot om et gobt lins \fiøn(Jeb og ba 6an fan faa en manb \om 2lriftoteres tU bab fine tnf)ørere Hegne fig ben fiJffe, jom ligger lærer." .\)tior meget mere grunb -Oar me ut i et biJbigt og ærbart Ho. @n af ben grup\.le friftne ti( at føfe os tafnemmefige, me bare af forfomne, faftefulbe folf, jom fi]ttebe mpræ~ forbi @ub q11r gil.let os ftl.l og fotftanb, men at bifenen, -Oatlbe tffe miftet af erf\enbel\e; tq\ qan bi qar til lærer ben .\)erre ~rtftus l '.l:Qi \om aflirøb -Oam meb be orb: "~it rebningstaug er 11 qan qar enbnu ingen taft. iffe langt nof for jaabanne fom os. ,\?ans - ~a ben ftore lærbe, ITToger 2t\cl1am, bøbe lotlpri<5nitt(! ar b~ben funbe tffe naa neb tU be i 1568, tlofbte -Oans bortgang ftor \org i @nqo bi]bber, i qtlilfe \i]nbere er falbne. ~e førte, at fanb, forbi ingen paa qans tib funbe maafe fig be trængte et fængere taug, nemlig ~rifti lære meb qam ql.Jab bi]gtigqeb \om lærer anglf. ,\?cm om fin fiJfbeftgiørelje for alle ji]nbere. bar berfor ogjaa blei.len uafgt tU at unbertli\e )eftle bronnlng ~fijabetq i be gamle \prog. ~ans

lesi

ABC thy phe bre sha Cateci Jol hir wb cot

Jes Ull

Exp1 10

CC (The the

c undE and en~tr

in b the• kin~

thes J\'les and virt mei kin I

i I

we1

the vis! me is wit

bu tea be jn1

ro

it

hE tu

1895]

[IJlt. 41

ener, at ingen ~e figer: er ben rette?" ).Jaa en @ub." at enljtJet fan tant !jan liare ent lib. anen me, for bi b'e fmb : "~enne )am!H :n fønbag paa ).Jaa fin lii5eI. et menigljebs~ us" (~olj. 12, 1a !jan nærebe fanb ljtJrbe og 'P fom en fot'~ og alborlig at ion gjorbe ben tge(f e, at folfet tf !jan bet al:: ans præbifener : ).Jaa præbife:: b: "~a lileb

r." en man gjøre )et. ®aaiebes rietl fremab og 1en beblilibe at r for 100 eller Efe for berben, m tale er ber en jfuibe fige: 't i flere tu fenb .ef; man maa ~ig om ef let et

i I

323

palace has placed a broad mirror near the fioor.

Y on may now sit down before it as at a table, and at your leisure look into the mirror, and SECOND YEAR. · enjoy the fresco-painting that is above you on the ceiling. There is no more weariness, nor inFortieth Lesson. ilistinctness, nor dizziness. So God has brought 'l'HE SECOND AR'l'ICLE. the otherwise inaccessible celestial truth to our worl<l through his anointed Prophet Jesus Christ.

IV. The Office of Christ.

In him as in a glass may we behold the glory A. Christ, the true Prophet. and trnth and grace of God. He is himself "the ABC Class: Deut. 18, 15: The Lord Truth." come very often," said the Pitcher one thy God will raise up unto tbee a Pro- day- to ''I the Spring, which it again approached to phet from the midst of thee, of thy be fl lled with its pure water. "I hope I do not brethren, like unto me; unto him ye come too frequently; but I soon get ernptied, and as oft.en neecl to be replenishecl." "You are shall hearken. one of a great many that come on the same Catecliz'sm Class: Same as above, and but errand,'' answered the fiowiag Spring. "It is John 4, 25 26: The woman saith unto vt•ry genArons of you to give to. all tbat come," him: ''I know that Messias cometh. said the Pitcher, "seeing that they, like myself, which is called Christ; when he is apply so often " "I never refuse any. and send come, he will tell us all things." none empty away," replied the Spring. "And Jesus saith unto her: "I that speak however -large the number that come, I am not at all maile poor; I fiow in onler to supply the unto thee am he.'' wants of the thirsting; and 'whosoever will, let Explanation Class: Same as above, Acts him come I'" Whoever thirsts for true teaching 10, 38 (Qu. 302), and Luke 24, 19 may come to the fulness which is in Christ Jesus, who is ever ready to fill our hearts from (Qu. 308). the fiowing spring of his truth.

SUGGESTIONS. --Traclition says that when King W enceslaus, Christ, the triw Prophet. of Bohemia, was going, one bitter winter's nigbt, (The anointing, B. H. 57; Nicodemus, B. H. 61; to the chmch in which he worshippecl, the little page who followed him began to faint and fall. the Samaritan woman, B. H. 62; the widow's son, B. H. 77.)

The monarch, hearing his cry, and observing Cbrist's office as ll/Iecliator may be viewed that he was not ahle to keep up with him, called out to him, "Put they feet into my foot-prints, under the threefolcl division of Prophet, Friest, and all shall be well." The boy did so and and King. As the propbet under the old covem1nt appeared as a divinely appointed witness either found or fancied a cure of his weakness ancl fem·; for he followed his prince, helped forin behalf of truth, as the high priest presentecl the o:ff0ring for the sins of the people, as I srf\e l 's ward by shame, and by zeal for his imitation, and by the fact that the king formed foot-steps king guarded and protected the people of God, these mecliatorial offices were to he united in the for him in thfl snow.-In the same manner does ll/Iessiah, and in him WPre to fmd their perfectinn onr hlessed .Jesus: for since our way is troubleand S]Diritual glory. He is the true ll/Ieniator in some, obscure, ancl full of obstacles and dan~ers, apt to be mistaken and to frighten us, Jesus virtue of his testimony, in vir1ue of his atonement, and in virtue of the establishmeut of a commands us to .mark his foOtsteps, to tread where his feet have stood, and not only invites kingdom whose everlasting King he is. us forward by the argument of his example, but ~ .Jesus is the all-sufficient teacher.

There were wise men on earth, before he came; but he has trodden down much of the difficulty and made the way easier and fit for our feet. they were truly wise only in so far tliat they had - All Chi·ist's comniands are but a transcript visions. of his coming. Tbere have been wise of his life, and his sermons a living paraphrase men since he livecl on earth; but their wisdom is acknowledged, not in the factJhat they were u pon his practice.

-- It is recorcled of:Socrates that he brought wise enough to aclcl anything to his teaching, but wise in apprehendiug the meaning of his men down from heaven. to earth; that is, he drew teaching. They .are but as refiectorn of his the attention of men f1'om the study of the sky to the considerntion ·of the nature of man, the beams. cluties and relations of men in this life. But.of - There is in Rome an elegant fresco-painting hy the famous artist Gnido, callecl "The Au- Jesns Christ it may truly be said that he brings us from earth to heayen. His is a divine teachrora." It covers a lofty ceiling. Looking up at it from tile tloor, your neck grows sti:ff, your ing which raises men from things seen, and temhead c1.zzy, and the figures inf1istinct. You soon p ra!, and earthly, to things spiritual, heavenly, and eternal. turn away ont of fatigue. But the owner of the

lessons for the Sunday School.

fJun etf(ærte, punb fteriing 'll, fom er en 1ør aibrig, og mif±er aibrig

1tfonb liegt)nbte l gaben. men forf oninri for 11e ljen til SM~ iutl ffiønl)eb og 1fee1 fom ligger af ben gruppe It)ttebe til ptæ:: ~be[f e; tlji !jan ibningtltaug et 11 os." .l)antl naa neb tH be . ~e førte, at :ig SMf±i Iære tbete.

~ørne fl lah.

lil:n mobig fugl.

®n bnfferøl.ler.

326

~ørne bla)).

[IRt. 41

b~en.

,Pbor langt anbetiebes glab og bel

Qiatcrharn.et.

tif mobe bat fjun iffe nu, enb ba fjun ben

foregaaenbe bag bat tommen tjørenbe inb i

(iJorti ættelf e.)

b~en!

a, fjb\s Sl)e fon lobe, at fjun følget 5Dem, gam fe @31o5f et, faa et bet en anben fag", fagbe ,).lolitiOetjenten, ibet lian ffal) 1JJUtjam og ff~nbte fig f1en tH to betufebe menneffet, forn bat tomme i ffammeri. ,,'~et bat neiol) gobt, at fjon l)abbe faa~ bi'Dt tro i;aa mig", ubbtØ'D @31o5fet til l)igen.

IJRen bet et bebft, ti\ ff~nbet os bort, før f1an fanffe finber .\Jaa at betænfe fig. Sl)u fjabbe altf aa ingen l~ft mat banbte i fængf ef, mit barn?" "stat, tufenb iaf, ·gamle @Jlosfet, at 5De rebbebe mig", fbatte IJRirjam, ·ibet l1un for at tiif e fin tafnemmeiigl)eb tr~Uebe fjans f]aanb mob fit l)jerte, "l)eUere 'DØ ·enb at tomme i fængf eL IJRen lab os ff~nbe os bott. . ~eg j1al njæll)e eber at f~nge og i:ijøre alt, qbab 5De Ønffer. @ub felb fjor frnbt 5Dem i min bei. IJRen f]botlebes htnbe 'il)e tjenbe m\~1 faa fnrtig? Sl)e f)ar jo me feet mig mere enb en enefte gang. ,,~a, merr bet er en bel anfigter, fom man albt\g glemmer. Cg faa forn bu fang! @:lang ·og ftemme fæfter fig altib b~bt i min etinbring, og 'Din fjenbte jeg igjen, ftrats jeg forn f)enne i gaben. IJRen fig mig, parn, fjborlebes gaar bet ti{, at jeg ircrffer big ganffe alene fjet i U:reiburg?

G\bft jeg faa big, bar bu fjos forl)after ai1d)er i 1Juqleffog.

IJRens IJRirjam fulgte ben gamle f)en Hl ~ans 1o11is, fortalte 11un affe fine oplebelf et. ,Dun 9tbentlig længtes efter at funne betro fig Hl et menneffe, og gamle @31osfet fjabbe faabanne gobe beltagenbe øine. 'Ilen gamle fjørte otimerff omt \:)aa, fjbab fjun fortalte. ,Patt foreflog fot fjenbe, at fjun ffulbe f[aa fig ifølge meb fjom. 5Det bilbe tiif±nof fjengaa abffiUig Hb, før fjon fom tH ®tiin~ fe lb, men fjon ftulbe føre fjenbe fjelt frem Hf f]enbes gamfe tienner.

9Jlirjam .tog meb glæbe mob fjaM for" ffag. Sl)enne nat foti fjun fot fØrfte gang efter lang HM f orløb atter i en otbentlig feng. :Det bat ·1 bertsl1ufet 5Den røbe l)ane".

IJ'lccfte morgen fjøbte @3lo5fer en citar og et gobt barmt tørUæbe Hl fJenbe; fjun f~ntes, fjun bat temmelig t~nbt ffæbt. Og faa banbrebe 1.lJfo:jam fammen meb f)am ub af 11

11

11

23l:le fopitel. .llibt tilbage i tiben. - ,\?bab Maren btinger. - 'Utter

m

11

/1

libet fjar meg Ierti tien

ffnl

~iemme.

@:lom bi ednbrer, f)atibe IJRiriam, mens l)un bar l)aa jJugleffog, bæret meget for" unbtet otiet, at fjun me fif noget fbat tiaa fit breb t\1 fru {)efman. @runben bat jo ben, at bretiet olbrig bar nauet frem; bet l)atibe jo forl)aherfonen fØtget for. ~aa ben anben fille bar ben gamle dftelige frue me minbre forbaufet otier me at fjøre næften et orb om ben lille tatetl)ige. §jun bar, fom bi l)at fortaft, teift en tib bær fra \Jreital, men naut fjun ffreb til fin føn, fl)urgte f)un gang paa gang efter f)etibe. 5Dottoren bar gjerne fort i fine fbar og fheb, at lian me fjob'De feei fjenbe l)aa lang till, men at ljun bift fjabbe bet go'Dt. Sl)et funbe fjun me'D gob fambittigf)eb fige, ba fjan fjabbe truffet ffoftrets læge et \:)ar gange, mens IJRirjam f)atibe bæret ber, og fjan fjabbe omtalt ljenbe rof enbe. ~nbeHg ben'Dte ftu Sjelman tilbage Hf \JteHaL 91oget af bet fØtfte, fjun efter fjjem~ fomften fl)urgte om, bar fin lille tieninbe. "~bor er IJRirjam ljenne~" fl)urgte fjun. ":Jeg fjatibe næften tænU, at l)un bar fom" mm! for at møbe mig. 'Ila maatte boftoren f ortæUe alt, fjbab l)an bibfte om l)igen. "@JtaUars barn!" u'Dbrøb fjun beltagenbe.

"IJTien ~aul, f)botlebes funbe bu trnabe, at man bragte fjenbe til tloftret; fjun, fom er bant et faabcm friluftslib, bil albrig funne trh5es ber. · t)abbe jeg bæret f)jemme, tiHbe jeg albtig ,).Jaa nogen maabe fjabe Hl" labt bet. "~a bet tænfer jeg nof, ntor ! Sl)u bilbe ljabe toget f)enbe Hl big, og inben fott Hb bil'De l1un albeles l)atie gjort ente tiaa 'Dine fræfter. g)et er meget gobt l)os l)enbe, men l)un er enbnu albeies utæmmet og fau egen" raq'Dig., Sl)et er jo ftræUelig alt bet, fom fjun fjor funl:iet paa. ":Jeg funbe faa fjenbe Hl at gjøre alt, ljba'D jeg ønffebe, l1un bar faa glab i mig. @Jfrib ftrarn t\1 flof±tet, fjære ~ou1, og be'D forftanberinben om at oberla'De os bnrnet." "@Ji'Den l>u enbel\g bH bet, ffal jeg gjøre bet. ~eg mao tifftaa, at ogfau jeg fjor me 11

189(

efte jeg

ten ben for fJat 1Jel1 1Jet fen i f

rei be1 er

fu

be lo: ~(

ftt ta ul bt

b1 b

fi n

fl

f f

t t

[IRt. 41

rlebes giab og bel , enb ba fjun ben nen fjørenbe inb i

!iben lt)ft til at tage f)enbe i fJuf et; men jeg fJar bæret bange for, at bet bilbe blibe for meget ftræb for big. '.Qlesbæm er 11un imib= lertib Hfe læn\'lere i Hoftret, men f1ar en tjenefte ube ,\Jaa lanbet; be foU, fjun er f)os, ffal me bære oibere HlfreM meb fJenbe. '.Qler fan bu le! e;Mu ibag meb engang 11 efter f)enbe. ~eg faar iffe ro ,\Jaa mig, før jeg igjen foar ben lille oHbe ting unber min befft)itelf e. l8reoet bleb ffrebet og aff enbt; men if±e= benfor ,\Jigen fif man bet fbar, at fJun bar forfounbet fra for,\JaHergoarben, uben at bet {Jabbe bæret muHgt at fomme ,\Jaa f,\Jor efter fJenbe. 9Ran fjaobe førf± tænft fig mulig= fJeben af et ult)ffestilfælbe, men ba man fenm fjaobe funbet koninger af en taterleir i ff ooen, {Jabbe man antnget, at fJUn fJabbe reift affteb meb et taterfølge, og if aafafo bar bet tH ingen nt)tte at føge mere efter fJenbe. l:}ru .\)efmnn bleo meget liebrøoet. 11'5aa er {Jun oftfan oenbt till.lage til bet gamle lil.1 fuffebe {Jun· fmertelig, 11 f)bor fJurtig bil fJun ber fomme til at glemme bet lille, fjun {Jar lært! IJJ1in ftaffors lille 9Rirjam ! .\)un fJnbbe oirfdig ounbet mit fJjerte, og jeg for= ftaar me, at me S'l'a,\Jfels funbe f)abe mere taalmobigfjeb meb f)enbe. .\)un fjabbe jo bog ub[ at fit lib for fare for l:}ribo1ine5 ftt)lb; bet liurbe be albrig f)abe gfemt. '.Qlet bar altf ammen ganffe fanbt, men bet f)jal,\J nu libet Hl fagen. l:}ru .\)elman begt)nbte atter bet gamle frebelige lib fjos fin føn og førgebe for be fattige og fin f)aoe; men {Jun tænfte ofte ,\Jaa taterbarnet og lie= Hagebe meget f)enb~s ffiæflne. j)jinteren gif, og mars maaneb forn meb fuglef ang og be førfte oaarbfomf±er. Si' loffen flog neto,\J tolb i bet gamle firfetaarn i l:}rei= tal, ba mabam filetnif en mibbag f±ob foran børen til fit gjeftgiberfteb for at fe, om ,\:loft= I.lognen liragte f)enbe nogen gjefter. l:}ra fjøffenet trængte en friftenbe mablugt ub, og flere reif enbe, fom li are ffulbe ftanf e en fort f±unb, fft)nbte fig og bab om at fua Hbt mab i en fart. '.Qla bertinben fjaobe fauet bem til at tage ,\JlaM om borbet, . faa {Jun enbnu engang ub; tfJi ber bar ,\Jlabs til flere. '.Qler fom i 'tiet famme to fremmebe fjenimob fjuf et. '.Qle fjabbe bog iffe reif± meb ,\Jof±bognen, men bar fon;tme tilfoM; bet funbe man fe af ftøoe± ,\Jaa beres flæber og ffo. IJJ1abam fileinif fjolb± fjaanben ober Øinene; t1)i ben flare mars[ol lilænbebe fjenbe.

11

el. bringer. - 'lftter

~iemme.

be IJJ1irjam, mens bæret meget for= fif noget fbar ,\Jaa @runben bar jo 1r naaet frem; bet førget for. 5.paa 1amle elffelige frue me at fjøre næften ge. .\)un bar, fom D bær fra l:}reital, n føn, f,\Jurgte fjun )e. '.Qloftoren bar ffreb, at [Jan iffe l Hb, men at fjun let funbe f)an meb f)an fjabbe tru ff et ge, mens IJJ1irjam fjabbe omtalt fjenbe

\)elman tilbage til f±e, f1un efter f)jem= c fin lille beninbe. e~ f,\Jurgte fjun. , at fjun bar forn= \Da maatte boftoren lfte om ,\Jigen. røb fjun beltagenbe. trnbe bu tiff abe, at ftret; fjun, fom er It ftslib, bil albrig jeg bæret fjjemme, en maabe fjabe til= 11

of, mor! '.Qlu bilbe og inben fort Hb dort enbe ,\Jaa bine ,obt fjos fjenbe, men em met og faa egen= dMig au bet, fom

be Hl at gjøre alt, xr faa giab i mig. fjære I.paul, og beb berfabe os liamet. .I bet, ffal jeg gjøre t ogf aa jeg f)ar me 11

327

l8 ørne li lab.

1895]

11

·

11

,

11

IJJ1en er bet gamle '51osfer~ ublirØb fjun. 11 91u er bet riAtig lang tib, fiben ui {Jar feet '.Qlem f)er! '.Qle {Jar, efter f)oab jeg fet, jo ogfaa lagt '.Qlem Hl familie fiben fibft. .\)bor fJllt '.Qle fanet ben lange .pige fra~" S'l'jenber '.Qle mi\'! ba me, mabam fileinif~ f,\Ju{gte 9J1irjam i en noget frt)gtf om tone.

9Ren - bet er bel me mufigt~ '.Qlet er 11 jo tater,\Jigen fm @rfrnfelb ! WCan fagbe, at bu bar bleben bæf, fonffe o,\Jæbt af ulbe eller, fJbab bet nu bar !

'5ntne '.Qlem, mabam l>Mnif, fig mig, 11 fjborfebes fru .\)ef man feber og boftoren og 11

11

11

11

1Jriboline-~

11

'.Qle leber allefammen noff aa gobt. l:}ru 11 .\)elman er bi[tnof me bleben t)ngre, men {Jun 1)olber fig tap,\Jert og førger for be fat= tige fom en mor. '.Qloftoren er en ren ung= bom enbnu. .))os S'l'a,\Jfel5 {Jar be bet iffe fulbt faa gobt; ~ofian er ,\Jlaget af gigt, og {Jans mor begt)nber at lilibe gammel, og l:}ribo!ine er, fom man maa ben te, ung og tanfeløs, bil gi.erne ,\Jt)nte fig og fjar liben lt)f± ,\Jaa arbeibe. IJJ1en nu mua '.Qle fomme inb O\'l faa '.Qlem noget mab, gamle '51o5fer."

IJJ1ange taf, mabam fileinif! '.Qlet figer bi tffe nei til; bi f)a.r f)abt en ftrib marf d) floen imorges. S'l'om, lilib meb og f,\Jis nu, 9Rirjam. !Siben fon bu gaa, 1)borf)en bu bil." · 9J1irjam fulgte meb, men 1)un {Jabbe ban= ffelig for at fpif e, bet bat, fom om 1)enbe5 1)al5 bilbe fnøre fig fammen. '.Qlen gamle forf±ob l)enbe og fagbe: 11 ~a gaa ba. .\)biS nogen f,\JØrger mig ub om big, ffal be fua bibe, at bu er en bra ,\Jige.

9Jcirjam f)ørte ne,\J,\Je be fibf±e orb. ~un {Jabbe aUerebe reift fig og bar fprunget af = fteb let fom en fugl. '.Qla ~un naaebe frem Hl boftorboligen, trnf fjun faa bolbf om± i floffeftrengen, at man funbe fJØte ringningen fm ben ene enbe af lJufet til ben anben, og aUe fom ftt)rtenbe ub for at DØte, om ber bar noget ,\Jaafærbe. 91u bfeb ber en lJef f±orm af oberraffelfesublirub og f)ilfener. '.Qloftoren lo af fulb f1al5 og raabte: "IJJ1in lille fJef5 ! min lille f)efS ! '5aa bu er forn= men tilbage~ Og '5alome flog fjænberne fammen. 1191ei, fjbem ffufbe f)obe tænft bet! Og faa fmut og fua f±or fom {Jun er bleben! ~bor fruen bH lilibe glab ! (ljortf ætte~.)

11

11

11

-

~ørnebfob.

328

[Wr.

4~

~a)

:iitreu erak ren.

ti ar feltJ fommet til at løbe lige i ben.

9tior 9an ffreg og jamrebe fig. ~an raabte ~ forttiilet om 9iælµ og mente, at 9an 9olbt ~~ n tiærre gut til at gjøre fføierftreger µaa at bø. W'liffel ft~rtebe til, og bet tiar ~ enb S: u 1i u ~ ffulbe man lebe længe meb ftor tianffelig9eb, at bet l~ffebe~ ~am at ~ efter; gan Mr rent en µlage for fine faa 9am lø~. :.l)a S:uliu~ enbelig førte fig famerater, og naar en af gan~ onbe fri, foftebe 9an fig neb i græ~f et og jamrebe ftreger Mr l~ffebe~, funbe 9nn le og more fig forffræffelig; 9an, fom 9atibe µleiet at 1 fig i bet uenbelige. · ~an~ famerater f~nte~ gjøre faa nar af anbre~ fmerte, ti ar feltJ alt berfor geller me om gam og føgte at ti ære anbet enb nogen 9elt; bet tJar forreften et fan Iibet fom muHgt fammen meb ben uffil· altiodigt faar, 9an 9ntibe fanet; 9elbigtii~ Mige gut; men bet brøl> S:uliu~ fig me om: Mr benet me brulfet, men 9an b!øbebe iffe "S:eg tiil li!'.}efaa gjerne, at be ff al tiære ræb faa libet af et ft~gt faar, og ba rætJefaffen Mr temmelig ruften, funbe faaret tiære ble· for mig fom glab i mig," fagbe gan. ·~eraf fon man forfina, gtJilfen onb gut tJet farligt nofI 9tJi~ ~an me ftraf~ Mr 1 fommen unber lægebe{)anbling. :!)et tJarebe 9nn I.lar. ~n morgen fanbt gan µan loftet blanbt aUigetJel temmelig længe, før ~an bletJ ganffe anbet gammelt ff rammel ogf an en rætief at~. bratJ igjen; men bet Mr ftraf fom fortjent; . ":!)en ffal jeg fange mcmel i," fagbe gan 9nn fif erfare fanbgeben, af bet gamle orb· · til fig felti og fµrang neb i gaoen og ffjulte fµrog, at ben, fom gratier en gratJ for anbre, ben i bet gøie græ~, faa man me funbe fe falber feltJ i ben. ben. i)erefter gif 9an 9en til IDlifM og fµurgte om gan me tiilbe tJære meb ub og lege i gatJen - mcmel tJar en Iiben gut, fom boebe i nufet tJeb fiben af. S:uliu~ gatJbe ingen orbentlig forftanb µaa, gtior farligt bet funbe tJære at lomme i en rætief af~; i I fin onbffab~fulbgeb 9atibe 9an blot l~ft til at faa {)øre ben anben gut ffrige og jamre fig og funne fr~be fig otier gan~ fmerte, og · ' faa ffulbe mmer alle fine bage faa 9øre, at 9an fom en anben rætJ 9atibe ti æret i faffen.

B W'liffel 9atJbe me netoµ tib til at tJære meb, ba 9an 9atibe noget at gjøre i gjem· met; men 9an lotiebe at f omme inb til ~ri· Hu~ famme eftermibbag. :Om eftermibbagen fom ogf aa ganffe rig· tig IDCiUel inb; men nu 9atibe S:uliu~ albe· le~ glemt rætief aff en µaa grunb af et fug le· rebe, fom gan 9atibe faaet øie µaa i et træ.

I I IDCifM maatte 9jælµe 9am at faa fat i bet, - fonffe ber Mr fugleunger i bet. ~t S:uliu~ tint Iigef aa flem mob b~rene, fom I I {)att tJar mob fitte fomerater; be9øtier tJi tJel iffe at fortrelle. i)e to fman gutter Mr fnatt I I oµµe i træet og fif tilfibft fat i rebet; ber i onenftaaenbe fbabrat lfal ubft)lbe?.I Mr iffe minbre ettb fem fmaa fugleunger i meb\Rubetne 1-25 faalebe?.I, at man faar fummen bet, og S:ulht~ jublebe 9øit otier fin fangft, 65, tallene enten man fummet:er nanbnt ellet: lobt:et tog rebet og f):lrattg affieb meb bet. mmer ellet: .paaj'ft:aa fra bet ene 'f)iøtne til bet anbet. fu!gte efter, men bl.etl me libet forffræffet \.leb µlubfelig at fe fin fomerat ft~rte otier· en be og ffrige 9øit i forttiilelf e. S: fin itler · I gatJbe S:uliu~ albele~ glemt rætief affen og ·1

I

n

. Decornh, Iowa. Lutheran Publishing Honse.

----<'