Panorama re-design

GRATIS MAGASIN Januar/Februar 2015

#BORGERNE VI SPØRGER AARHUS

#OPLEVELSER SE, LYT OG SMAG

#BORGMESTEREN

BYENS PIONER

TORKILD SIMONSEN

FORTÆLLINGEN OM AARHUS

HENSYN GØR GODT Altså, man skal ikke gå og sige hej og dav til gud og hvermand på en strøgtur, men på en morgenløbetur finder jeg det hyggeligt at sige ”Godmorgen” til andre kondifreaks. Nogle hilser, andre ser lettere chokerede ud, mens en tredje gruppe ignorerer mig. Måske fordi de har ørerne fulde af musik. Dem om det.

STUDIER AF VÆG OG GULV På et andet job, jeg bestrider, er det i øvrigt sjovt at se, hvordan nogle af mine kolleger får voldsomt travlt med at studere

Vestergade 41 8000 Aarhus C Tlf. 30 22 33 44 hej@aarhuspanorama.dk www.aarhuspanorama.dk KONCEPT

Hans Læsø, Peder van der Schaft CHEFREDAKTØR

Henrik Lomholt Rasmussen

For nogen tid siden skulle jeg på apoteket

de hvide vægge eller gulvtæppet, når jeg

TEKST

på Store Torv. Foran mig gik en mand ind

møder dem på gangen. Hellere se ned el-

gennem apotekets glasdør og slap den,

ler til siden end at sige hej synes rationalet

så den begyndte at lukke. I stedet for at

at være bag denne for mig at se irrationel-

tage fra med hånden gik jeg bevidst ind

le adfærd.

i døren, hvorpå jeg – uskadt – trådte ind

Inden jeg får helgenkåret mig selv, vil jeg

på apoteket og sagde: ”Tak, fordi du ikke

skynde mig at tilstå, at jeg også kan være

Alexander Loft Birkmose Brian Mogensen, Line Hitz, Mille Marie Christensen, Dorte Lytje, Stina Elsing, Kirstine Haugaard, Thomas Glud, Søren Bitsch Christensen, Henrik Lomholt Rasmussen

holdt døren for mig!”

uhøfligheden selv. Forleden kom jeg til at

Manden vendte sig, så op og ned af mig og

give en sagesløs receptionist på Aarhus

svarede: ”Du ser da sund og rask ud!” som

Universitet en mindre røffel, fordi hun ikke

begrundelse for sit manglende hensyn.

lige kunne få fat i en forsker, jeg forgæves

Hensyn og høflighed var heller ikke i høj-

havde mailet og ringet til i dagevis. Jeg

sædet hos den kvinde, som engang bum-

hører også til dem, der kan sukke højlydt

pede ind i min ryg med sin indkøbsvogn i

i køen i Netto. Og den anden dag var jeg

Føtex på M. P. Bruuns Gade.

ved at torpedere en af mine naboer, da

Da jeg vendte mig og efterlyste en und-

han fredsommeligt gik på fortovet på

KORREKTWUR

skyldning, så hun forbløffet og forurettet

Molsgade. Jeg kørte på cykel. Så også hos

Henrik Lomholt Rasmussen

på mig og svarede: ”Så meget ramte jeg

mig er der plads til forbedring. Nå, ikke

dig da heller ikke”.

mere prædiken. Blot et velkommen til

Jeg var og er både uvidende om og mildest

årets første udgave af Aarhus Panorama.

talt paf over, at man sådan kan gradbøje,

Her stiller vi blandt andet skarpt på byens

hvornår et ”Undskyld” er nødvendigt. Vi skal

udvikling. Kom med på havnen og få et

spare på strømmen og holde igen med

overblik over de mange byggerier. Oplev

TRYK

fedtet samt de søde sager og sprutten,

Aarhus-historie fortalt af byens tidligere

CS Grafisk

men høflighed og almindelig pli må man

og mangeårige borgmester Thorkild Si-

efter min mening godt rutte med.

monsen. Tag en tur tilbage til 1800-tallets

POSITIV REAKTION

Studsgade. Og mød nutidsaarhusianere,

FOTO

Ulla Bjulver, Birthe Vembye, Alexander Loft Birkmose, Martin Gravgaard, GRALA/Morten Pedersen, Lærke Læsø FORSIDEFOTO

Ulla Bjulver

ART WORK

GROBOWSKI OPLAG

12.000 stk.

ANNONCER

Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk

som er vilde med at bo i kollektiv. Du kan

Det kræver ikke det vilde ud over lidt øvel-

også komme tæt på singer-songwriteren

se lige at se sig tilbage over skulderen, når

Tina Dickow og finde ud af, hvorfor lp’erne

man går ind ad en dør. Kommer der nogen,

hitter i Aarhus – og resten af verden.

kan man lige holde den.

Det udløser som regel et glad smil og en

2

AARHUS PANORAMA

tak. Det er meget rart, synes jeg. En lille

God læselyst.

hilsen og en anerkendelse af et andet

Henrik Lomholt Rasmussen

menneskes eksistens er heller ikke af vejen.

Chefredaktør

Januar/Februar 2015

GOD HISTORIE?

Har du en god historie, du ønsker fortalt, eller et arrangement, vi skal dække, så kontakt redaktionen på tip@aarhuspanorama.dk

BYENS PIONER TORKILD SIMONSEN

#4

BORGERNE VI SPØRGER AARHUS

OPLEVELSER SE, LYT OG SMAG

#12 Januar/Februar 2015

#14

BORGMESTEREN FORTÆLLINGEN OM AARHUS

#15

3

4

Januar/Februar 2015

BYENS PIONER HAN ER EN MAND MED MANGE FACETTER. MALERSVEND, SKOLEINSPEKTØR, RÅDMAND, BESTYRELSESFORMAND, BORGMESTER OG MINISTER. OG SÅ HAR HAN ENGANG SENDT VLADIMIR PUTIN PÅ POSTHUSET. MEST AF ALT ER THORKILD SIMONSEN EN FOLKEKÆR EKSPOLITIKER, DER SÆTTER EN ÆRE I ET STYKKE VELGJORT ARBEJDE.

Af Alexander Loft Birkmose Foto Ulla Bjulver

T

horkild

Simonsen er kendt for sit milde væsen. Det oplever vi allerede, da han tager imod med fremstrakt hånd udenfor sit hjem i Risskov. Indenfor i det store etplanshus hænger der kunst på væggene side om side med høje boghylder fyldt af politiske opslagsværker.

Fortællingerne forløber ivrigt uden tænksomme opbrud i talestrømmen. Historierne bliver fortalt med indlevelse og en udpræget detaljerigdom.

Inde bag de imødekommende øjne ser man en livsfortælling beriget af mange oplevelser.

Han noterer undertegnede og fotografens fulde navne med alle relevante kontaktoplysninger.

Det bliver hurtigt tydeligt, at hr. Simonsen har en begejstring for tal og systematik. Når han bliver spurgt om følelsesmæssige aspekter, afviger han på bedste politiske vis. Svarene tager i stedet udgangspunkt i fakta. Han kan huske, hvad der er hændt i alle årstal. Han kan huske alle, han har arbejdet sammen med. Han kan i det hele taget huske rigtig mange ting. Det på trods af en alder på 88 år.

Det er med rette, at partifællen Svend Auken i sin tid gav ham tilnavnet Thorkild Tusindben, fordi han optrådte alle vegne i organisationer, besty-

Januar/Februar 2015

5

relser og medier. Selv i ordbogen kommer arbejde før succes, og det er Thorkild Simonsen bevidst om. Det har lønnet ham at være en slider, og den indre drivkraft er formet af en arbejdsom opvækst.

Svær skoletid

Thorkild Simonsen voksede op i Sønder Rugbjerg ved Vendsyssel.

Han var ikke særlig glad for at gå i skole. Han blev mobbet og stoppede i skolen før tid. Et år for tidligt efter hans egen mening. ”Jeg var rødhåret, og det var ikke populært. Rødhårede blev mobbet mere end andre. Især hvis man ikke kunne slå fra sig. Og det kunne jeg ikke,” fortæller han.

Hans evner til at kunne tale med alle mennesker mener han at have arvet fra sin mor, mens han fik den indre stolthed ved et godt stykke arbejde fra sin far. Begge forældre var involverede i organisationsarbejde, og i en tidlig alder lærte han blandt andet om sognerådet, når de holdt møder i familiens spisestue. Faderen var maler, og Thorkild Simonsen besluttede sig for at komme i malerlære hos ham. Som 18-årig flyttede han til Aarhus for at blive malersvend. Men det første møde med Aarhus skulle vise sig at blive hektisk.

Bombninger i Guldsmedgade

Da Thorkild Simonsen plantede sine ben i Aarhus for første gang, var det på et tidspunkt, hvor 2. verdenskrig var mest mærkbar i byen. Modstandsbevægelsen og tilhængere af tyskerne bekæmpede hinanden hver dag.

En nat i slutningen af februar i 1945 sprængte tyskerne en række bygninger i Guldsmedgade. Den nat omkom fem beboere i Guldsmedgade og to beboere i Nørregade.

Thorkild Simonsen boede i Guld-

6

smedgade 1 og var blot flyttet ind i ejendommen en måned før bombningerne.

”Jeg var rødhåret, og det var ikke populært.

Rødhårede blev mobbet mere end andre. Især hvis man ikke kunne slå fra sig.

Og det kunne jeg ikke” ”Da jeg flyttede til Aarhus, kunne jeg ikke vide, at Guldsmedgade blev det mest usikre sted i byen.

Men det blev det. Derfor var mit førstehåndsindtryk af Aarhus meget dårligt.”

Han gik på Teknisk Skole ved Ingerslev Plads, og når han skulle møde, var han meget påpasselig med ikke at passere M.P. Bruunsgade. Det var der god grund til, for gaden var dengang hovedkvarter for Gestapo, Nazi-Tysklands hemmelige politi. ”Jeg har stået i en dørkarm, hvor kuglerne røg lige forbi mit hoved.

Lige midt i Aarhus,” fortæller han.

Malermester og lærerstuderende

Som malersvend arbejdede Thorkild Simonsen på akkord til 1,99 kroner i timen. Det hele fik dog en brat afslutning, da han fik eksem på begge arme på grund af de farlige stoffer, der var i malingen dengang. Derfor måtte han finde en ny levevej.

Thorkild Simonsen besluttede sig for at uddanne sig til lærer. Men han var selv nødt til at tjene penge, så han kunne betale for sin uddannelse på Ribe Lærerseminarium. Han havde hverken tid eller mulighed for selv at male, da han gik på seminariet.

Derfor blev han malermester og var selvstændig erhvervsdrivende ved siden af studierne. På et tidspunkt havde han fem malere tilknyttet, og

Januar/Februar 2015

på den måde kunne han selv betale for sin uddannelse.

Rodfæstning i Aarhus

Efter sit ophold i Ribe vendte Thorkild Simonsen tilbage til Aarhus. Byen, som han endte med at vie en stor del af sit liv til. Året var 1953. Han blev ansat som lærer på N.J. Fjordsgades Skole, hvor han senere blev viceskoleinspektør. Hans lederegenskaber og organisationssans førte til, at han blev skoleinspektør på Brobjergskolen i 1964, og han blev kort efter valgt som formand for lærerne i Aarhus. Det var spektakulært, at en skoleinspektør også blev valgt som lærerformand. Thorkild Simonsen har altid været opsat på at opnå indflydelse. Derfor involverede han sig i forskellige organisationer, og hans politiske egenskaber begyndte samtidig at tage form.

Den rette hylde

Venner og bekendte i Thorkild Simonsens omgangskreds opfordrede ham til at træde ind i politik. Selv troede han ikke særlig meget på det, da han stillede op til Aarhus Byråd i 1966. Men han blev valgt ind som nummer 11 og var dermed det sidste medlem på Socialdemokratiets partiliste, der blev indlemmet i byrådet. ”Jeg kunne se, at man kunne gøre en forskel igennem politik,” forklarer Thorkild Simonsen, der ikke var bange for at bryde med datidens normer. ”Man havde den skik, at man skulle holde sin mund de første fire år, man var i byrådet. Det overholdt jeg på ingen måde,” husker Thorkild Simonsen.

Borgmestertiden

Hans passion for politik og vilje til forandring i Aarhus førte til, at han fik stor indflydelse i byrådet, og i

1970 blev han valgt som kulturrådmand. Tolv år senere blev Thorkild Simonsen borgmester i Aarhus, og han viste sig hurtigt som en stærk borgmester i Aarhus, der samtidig havde menneskelige egenskaber. Det gjorde ham højt respekteret på tværs af partierne. I starten af halvfemserne formåede Thorkild Simonsen ligefrem at sende den nuværende præsident i Rusland, Vladimir Putin, på posthuset for at stemple frimær-

ker for Fregatten Jylland. Det skete i forbindelse med et besøg i Aarhus’ venskabsby Sankt Petersborg, hvor Putin på daværende tidspunkt arbejdede som politisk sekretær.

Borgmestertiden var ikke kun en dans på roser. Thorkild Simonsen mødte også stor modstand undervejs, og der var blandt andet ramaskrig, da han var foregangsmand for Musikhuset. Han er en visionær mand, der ønskede at udvikle byen. Han valgte

Januar/Februar 2015

at gå forrest i en tid, hvor man ikke var forberedt på forandring.

”Man havde den skik, at man skulle holde sin mund de første fire år, man var i byrådet.

Det overholdt jeg på ingen måde”

7

8

Januar/Februar 2015

THORKILDS TILBAGEBLIK I LØBET AF DE SENESTE 50 ÅR HAR AARHUS GENNEMGÅET STORE FORANDRINGER. DER ER KOMMET FLERE MENNESKER TIL, OG BYBILLEDET HAR ÆNDRET SIG. FORSKELLIGE KULTURINSTITUTIONER HAR SET DAGENS LYS, OG NYE VEJE ER BLEVET ANLAGT. SOM EN MEKANISME ÅNDER OG LEVER BYRUMMET, MENER THORKILD SIMONSEN.

V

i kan have tendens til at tage for givet, at vi lever i en by med et bredt kulturudbud. I vores daglige færden passerer vi bygninger, som vi ikke kender historien bag. Mange af de ting, vi benytter os af i byrummet, bliver til ved mødebordene på Aarhus Rådhus, selvom vi måske ikke er opmærksomme på det.

Thorkild Simonsen har truffet mange af de beslutninger, der ligger til grund for, hvordan Aarhus ser ud i dag. Tag med på en tidsrejse set gennem øjnene på en af byens tidligere borgmestre.

1960’erne: Festugen

Aarhus var en konservativ by, som ikke foretog sig ret meget nyt uden at være helt sikker på at have alle pengene til finansiering af projekter.

Det var en fornuftig tilgang, men det var svært udvikle byen. Det var vanskeligt at få gang i hjulene i efterkrigstiden. ”Det var en trist periode i 1960’erne, fordi mange tiltag ikke blev ført ud i livet. Der går en skillelinje i Aarhus før 1970’erne og efter.

Det er to forskellige byer. Der er meget mere fremdrift i den by, vi har nu,” siger Thorkild Simonsen. Han fremhæver dog Aarhus Festuge som

et frisktpust, da begivenheden blev afholdt for første gang i 1965. ”Festugen gjorde det muligt for man-

”Der går en skillelinje i Aarhus før 1970’erne og efter. Det er to forskellige byer. Der er meget mere fremdrift i den by, vi har nu” ge af de mindre kulturinstitutioner at optræde for et bredere publikum. De første festuger var lidt fredelige og fik en meget beskeden modtagelse, fordi der ikke var så mange arrangementer på programmet. Men festugen betød rigtig meget for kulturlivet i Aarhus.”

1970’erne: Gågaden

Det var en periode, hvor der kom meget fokus på infrastruktur og den kollektive trafik i byen. Der havde længe været planer om en motorgade, der skulle gå hele vejen fra Rådhuset og ned til Nørreport. Men det blev aldrig vedtaget, da der skulle stemmes om projektet i byrådet. ”Jeg støttede den daværende borgmester Bernhardt Jensen i, at der ikke skulle være en gennemgående motorgade i midtbyen. I Odense valgte man i sin tid at anlægge firesporede veje i centrum af byen. Man skar en hel by i stykker med en gennemgående vej. Det fortryder man også nu.

Derfor er jeg lykkelig for, at det aldrig skete i Aarhus.”

I 1971 kørte sporvogne og biler for sidste gang gennem strøget. I stedet fik Aarhus en gågade, som har styrket butikslivet. Bernhardt Jensen gik imod tiden og ville ikke knuse de gamle bygninger i midtbyen med en stor vej. Det er han senere blevet hyldet for med en statue ved Åboulevarden.

Januar/Februar 2015

1980’erne: Musikhuset På trods af store protester blev opførelsen af Musikhuset realiseret i 1982.

Det var en periode, hvor folk enten var for eller imod. Der var opbakning inden for det kulturelle felt i byen.

Sådan var det ikke i byrådet. Og da heller ikke blandt befolkningen. ”Det var i den tid, hvor folk begyndte at sende deres børn i daginstitutioner. Vi havde ikke bygget alle de børnehaver og vuggestuer, som vi havde givet lovning på. Derfor var mange imod opførslen af Musikhuset.”

Selvom folk ikke syntes det dengang, var Musikhuset relativt billigt.

Det kostede sammenlagt 115 millioner kroner. Men der blev også skåret ned på budgettet undervejs. Foyeren blev eksempelvis ikke så stor, som den er nu.

”Musikhuset fik den betydning for Aarhus, at byen fik øjnene op for, at vi nu kunne bygge. Det gik op for os, at vi havde råd til at bygge, og at vi nu turde. Musikhuset blev en igangsætter for byen.” ”Dengang turde jeg ikke at bruge en krone mere, end jeg havde til rådighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde gjort det i dag. For det var virkelig besværligt. Men selv i aftes, da jeg var i Musikhuset, kom en dame hen til mig og sagde, at det var godt, jeg stod fast, selvom hun var en af dem, der var meget imod det i sin tid.”

For Thorkild Simonsen var det noget særligt, at en person 32 år efter opførelsen tilkendegav, at hun i sin tid tog fejl. Og så på en aften hvor 1700

9

mennesker var samlet i den store sal for at se forestillingen Erasmus Montanus. ”Musikhuset fik den betydning for Aarhus, at byen fik øjnene op for, at vi nu kunne bygge. Det gik op for os, at vi havde råd til at bygge, og at vi nu turde. Musikhuset blev en igangsætter for byen.”

1990’erne: Åen

Der var nogle rent praktiske årsager til, at Åboulevarden skulle åbnes. Flere rør skulle istandsættes, fordi de var ved at ruste. I den forbindelse kom nogle på ideen om ikke at tildække Aarhus Å igen. ”I første omgang støttede jeg ikke fritlægningen af åen, fordi jeg mente, at det gik for hurtigt, da vi ikke havde alternative veje at køre på. Dengang var vi så forsigtige, at vi ikke fik åen åbnet hele vejen. Nu bliver den åbnet lidt længere nede ved havnen. Det er mere, end hvad nogen af os troede dengang.”

Forretningerne langs Åboulevarden følte sig også truet af planerne i sin tid. Men de fandt hurtigt ud af, at de kunne sælges deres forretningslokaler til restauratører. Byrummet ændrede sig, og Aarhus fik et af de vigtigste varemærker for byen. ”Hvis du spørger folk rundt i landet, hvad de forbinder med Aarhus, så vil de fremhæve Den Gamle By, Musikhuset og Åboulevarden.”

00’erne: Kultur og handelsliv

Thorkild Simonsen var ikke med til at bygge ARoS, men han var med til planlægningen af museet. Han var forbavset over, at ARoS allerede stod klar i 2004. Da han var med til at bygge i sin tidlige politiske karriere, var man bange for at bruge 100.000 kroner mere, end hvad der var budgetteret med. Man var bange

10

for forstæderne, som måske ville mene, at Aarhus brugte for mange penge. Sådan er scenariet ikke i dag, da Aarhus som by er blevet bundet mere sammen med forstadsbyerne.

Thorkild Simonsen mener også, at byens handelsliv har oplevet en positiv udvikling. ”Den industrielle udvikling har ikke altid været med Aarhus. Men i dag er der blandt andet blomstret rigtig mange nye it-virksomheder i byen.

Samtidig er Aarhus for alvor blevet en handelsby, hvad den ellers ikke har været tidligere. Det ser vi især med byggeriet af Bruuns Galleri.”

Fremtiden

Thorkild Simonsen er ikke meget for at kloge sig på de beslutninger, som hans efterfølgere træffer. Men han mener, at Aarhus står over for nogle store udfordringer, når det gælder infrastruktur. Hvis det stod til Thorkild Simonsen, skulle Aarhus også gå mere seriøst til værks for at få en lufthavn til byen. ”Hvis Aarhus virkelig vil på verdenskortet, er man nødt til at have en lufthavn, som folk vil flyve fra og til.

Når man vil sydpå, vil man ikke først køre nordpå til Tirstrup.”

Tilbage i 1969 sagde Aarhus nej til at anlægge en lufthavn i kommunen, fordi man ikke var villig til at finansiere den. I stedet så LEGO en god mulighed for at byde ind på en international flyveplads ved Billund. ”Hvis vi i byrådet havde valgt at anlægge den første flyvebane i Favrskov ved Hadsten, så havde vi i dag haft en lufthavn lige uden for Aarhus.

Det var en kæmpe fejl, at vi ikke slog til i sin tid.” Trods de forliste drømme om en lufthavn tæt ved Aarhus ser Thorkild Simonsen lyst på fremtiden for byen. ”Med alle de bygherrer, der står klar her i Aarhus, kan det kun gå godt.

Byens befolkningstilvækst er også

Januar/Februar 2015

et direkte tegn på, at der bliver flere arbejdspladser, og at Aarhus er en attraktiv by at bo i.”

BLÅ BOG • • • • • • • • • • • • • • •

Født i 1926 1945: Uddannet maler 1945: Flytter til Aarhus som 18-årig 1945-47: Malersvend i Aarhus 1947: Medlem af Socialdemokratiet 1948-1953: Lærereksamen ved Ribe Seminarium 1948-1953: Driver malerforretning i Ribe med seks ansatte 1953-1964: Skolelærer på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus 1961-1964: Viceinspektør på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus 1964-70: Skoleinspektør på Brobjergskolen i Aarhus 1966-97: Medlem af Aarhus Byråd 1970-82: Rådmand i Aarhus 1982-97: Borgmester i Aarhus 1979-82 og 1986-92: Formand for Kommunernes Landsforenings bestyrelse 1997-2000: Indenrigsminister

NY SELVBIOGRAFI I slutningen af oktober udkom selvbiografien Thorkild Simonsen – kommunernes mand i Christiansborgs Tjeneste. I bogen diskuterer venner og modstandere, hvad Thorkild Simonsen kan som politiker og menneske. Bogen henvender sig til alle, der ønsker et indblik i en betydningsfuld politikers liv. En redelig politiker af den gamle skole, som var en anstændig folkerepræsentant, der ubesværet mødte vælgerne og nød deres tillid.

-Store rejser til små priser

Book online og få 250 kr. i rabat pr. person Sidste chance/Restpladser i januar og februar

ØHOP I SYDTHAILAND

• Oplev tre vidunderlige tropeøer på én rejse • Koh Lanta med sin helt unikke stemning • Hvide palmestrande og afslapning på Koh Ngai • Postkortsmukke Koh Mook • Gode snorklemuligheder • Alle hoteller ligger direkte på stranden Pris pr. person ved 2 voksne og 2 børn (2-11 år)

Line up af kunstnere der skal spille på Northside Festivalen, bl.a:

# Lukas Graham

CUBAS STORE KLASSIKERE

• Kompetent og erfaren dansk rejseleder • Havannas fascinerende gamle bydel • Natur og tobaksmarker i Vinales • Musik og kolonitidshistorie i Trinidad • Afslapning ved Det Caribiske Hav • Revolutionshistorie og Remedios smukke kirker Pris pr. person ved 2 voksne

# Beach House # Iggy Pop

Northside Partoutbillet

# Deftones

Giver adgang til NorthSide 2016 alle tre dage.

Billetten koster 1395,- kr. + gebyr.

# Beck # Malk De Koijn # Sigur Rós # Velvet Volume # Block Party

KØR-SELV I DET VESTLIGE USA

• Nyd friheden i egen bil ad Highway 1 • Oplev USA’s mest spektakulære nationalparker • Storbyerne Los Angeles og San Francisco • Hvalsafari, søløver og havoddere i Monterey • Spænding i spillebyen Las Vegas • Ro i sindet med hoteller arrangeret hjemmefra Pris pr. pers. ved 2 voksne og 2 børn (2-11 år)

BANGKOK, KHAO SOK & KHAO LAK

Northside Endagsbillet

Giver adgang til NorthSide 2016 fredag, lørdag eller søndag. Obs! Begrænset antal.

Billetten koster 895,- kr. + gebyr.

# Wilco # The Minds Of 99

# Caribou

# C. Duncan

# Bernhoft

Se og læs mere på http://northside.dk/#, og besøg os på Facebook, Twitter og Instagram

• Storby, jungle og strand • 2 dage i fascinerende Bangkok • Jungle-eventyr med overnatning i luksusteltlejr • 4-stjernet strandresort i Khao Lak • All-inclusive på strandresort • Perfekt til par og familier Pris pr. pers. ved 2 voksne og 2 børn (2-11 år)

DET BEDSTE AF CUBA

• Fly København - Havanna t/r • Lufthavnsskatter og afgifter samt visum • Lufthavnstransport og bustransport mellem byerne • 13 nætter på gode turistklassehoteller • Halvpension i Vinãles og all inklusive i Trinidad • Morgenmad på hotellerne alle dage Pris pr. pers. ved 2 voksne

FAMILIEFERIE I FLORIDA

• 3 nætter ved Orlandos temaparker • 2 nætter i smukke Crystal River • Snorkel med søkøer i Crystal River • 4 dages badeferie ved Fort Myers • Bo ved en af Floridas bedste strande • Gode 3-stjernede hoteller og 9 døgns billeje Pris pr. pers. ved 2 voksne og 2 børn (2-11 år)

e fr 15 dag

95

a kr. 8.4

e fr 15 dag

.500

a kr. 17

e fr 15 dag

.995

a kr. 10

e fr 15 dag

e fr a 15 dag

e 15 dag

95

a kr. 9.7

95

kr. 12.8

fra kr.

www.cpt.dk // 1996 - 2014 // Tlf: 8613 7744

7.745

OPLEVELSER YSK

ØSTJ Å P N E S S ROCE

r at i stævne fo e hinanden er e rg sk o ki b ek e tj ni østjysk en i den vedperson ater sætter o h Te , s K u f h se ar A enen på lles med Jo e sin mest tilfæ På Borgersc e for at sig m, der har ve roman h te e g m ø sø a sit arbejd er fr b t and havde t re under es sm fy m t ek s voldelige m er bleve anz Kafka Fr es so r d e d te en at have h at en rf a h en d fo m ud til, stration ud 1914. Er det ko n a o fr ke ’ ik em en t d svar ie ss ’Proce som polit t under en åneder på ller hende, i mange m blev anhold E r der ? er te g d er n , in e: ve en am en m h m ller gerne, so spørgsmål gheden? E der rejser et asylansø ue? Er du d r, sk te er raseret lejli r ea em n lt lle E ta en ulovligt? ved at g gen er to et? Eller er har svært gjort noget ? Forestillin er arrester m borgere estyrelsen liv so g b e in d ft en n o rg o vi læ , d fra U an en m stemer være, da h ed til i de sy . hævder at retfærdigh K f se Jo m eso uskyldig, lig ger? oget, du si det bare n

P

Processen ater n, Aarhus Te Borgerscene ar Til 31. janu steater.dk hu ar .a www

VED DU, HV

EM DU ER?

For fjerde år i træk byder Folkeunive Festival, so rsitetet på m 5.-8. mar Århundred ts sætter sp eksistens. ets ot på den m Blandt tem enneskelig ae rne er Big B ondskab, hå e ang, kærlig b, drømme, hed, lykke, længsel, sp begær. Vor littelse, vred es vante fo restillinger e, utopi og forfattere, om musikere og dem rusker forskere, skuespiller for nye per e op spektiver. Fe stivalen rund i og skaber grobund hvor forske es af med re står klar ’Eksistens Li i ’drømmea ’laboratorie ve’, kademiet’, t’ og til filo sofiske gru blerier. Århundredet s Festival E ksistens 5.-8. marts 55 arrangem enter i bl.a.

Studenterhu café, Øst fo s Aarhus, Lø r Paradis, M ves Bog- og oesgaard M www.aarhu Vinuseum og Vo ndredetsfest r Frue Kirke ival.dk www.facebo ok.com/aar hundredets @aarhundr edets #eksis tens15

G AF BYEN

GNIN LITTERÆR KORTLÆ

ster om e til at skrive 365 tek 14 til 2017 40 forfatter s. I første 20 fra rhu Aa rer er ite ov inv rafi US og ATLAS OVER AARH r på den måde en top be Åge ska nd og r Sve de – e ste eter og e, og de syv forfatter byens gader, lokalit strup, s-bydelen Øgadern nd rhu Ble Aa s tet Jen jek se, pro mo r Vie omgang afdække n, Hanne Højgaard despiger i Lol, Carsten René Nielse andet skrevet om glæ t nd Madsen, Louis Jensen bla r ha – sen Jen er s Jord. Frem til øg ne Th og rne d Bø aar Louise Juhl Dalsg øgle på legepladsen en og e ad teret som dsg llan ek over Sjæ omkring i Øgad var landsgade, skyerne r blive udstillet rundt ste murmaleritek og e nst evn ku skr lyd ny r, s ose april vil forfatterne nst, T-shirts, mulep ku de ga k, træ ver elsadelo . bl.a. ordbænke, cyk strategiske projekter s er et Aarhus 2017’s er. Atlas over Aarhu www.litteraturen.nu

12

Januar/Februar 2015

GRATIS FE

STIVAL-GLÆ

DE

R 4 spillested er, 8 genre r, 24 koncer 0 kr. i entré. ter og Sådan er ra mmen for femte udg den ave af Mus ik Aarhus Fe fra 15.-24. ja stival nuar. Bag d en gratis fe står spilles stival tederne Vox hall, Atlas, og Radar, so Train m præsent erer et billed af, hvad der e sker i væks tlaget og ho mere etable s de rede navne på den aarh sianske mus uikscene. Ud over de otte koncertaft ener, som hv er præsent tre bands el erer ler artister fra genrer die, folk, he som inavy, rock, so ul og jazz, festivalen p byder å en musik - og pladem på Godsban esse en lørdag d en 17. januar .

Musik Aarhu s Festival 15.-24. janu ar Voxhall, Atla s, Train og Radar www.musik aarhusfestiv al.com

GOD MAD TIL GIVTIG PRIS

grund til at gå ud Der er altid en god kan være Aarhus m de af at spise. En 12 restauranter Gastro Week, hvor 250 kr. i periofor ter ret serverer tre De 12 spisesteder den 5.-15. februar. nand, Hotel Royal, rdi Fe , ck er Café Ha son Blu Aarhus, La Pyramide - Radis MellemRum, to, fis Me , Malling Kro - Jægergårdsen Nordens Folkekøkk Restaurant ET, , Kro e ind gade, Norsm Substans. og Restaurant Pondus og bestil bord på Læs om menuerne stro /ga dk re. www.lidtme

EN MAND F REM FOR ET PUBLIK UM

’Eneståend e’ kalder Te atret Grupp sin festival e 38 6.-14. marts , hvor skue lere fra hele spillandet frem fører en ræ monologer kke på teatrets scene i Mej 55B. Her af lgade viklede Teat ret Gruppe 2013 den fø 38 i rste monol og-festival, bød på 12 fo der restillinger på 9 dage. programm På et i år er bla ndt andet beltforesti dobllingen ’Mar ias Testam ved Teatre ente’ t Gruppe 38 , ’Fars dreng Hans Rønne ’ ved , ’Vi, de dru knede’ ved Grønnegad e Teater og ’Drift’ ved K Johnson Xitt act.

Enestående (monolog-f estival)6.-14.

Teatret Gru marts ppe 38 Mejlgade 55 B www.grupp e38.dk

Januar/Februar 2015

Nej til p-hus i Borggade ’Bevar Latinerkvarteret’. Det er navnet på en facebookgruppe oprettet af borgere og erhvervsdrivende, som tager skarp afstand fra planerne om et byggeri med seksetages boligblokke, plads til butikker og et underjordisk p-hus til 160 biler på Maskinmesterskolens grund i Borggade. ”Politikerne er ved at ødelægge et kvarter, som har så stor værdi for Aarhus,” siger Ditte Vilsgaard, talsmand for gruppen til JP Aarhus.

I en folder advarer borgerne om, at byggeriet vil medføre en vækst på 100.000 biler årligt i Latinerkvarterets små gader. Det vil tage pladsen fra cyklister og gående og true bydelens særlige butiksliv.

Desuden vil byggeriet medføre sætningsskader på kvarterets huse, hvoraf mange er dømt som bevaringsværdige. Endvidere er byggeplanerne, ifølge borgergruppen, i konflikt med kommunens Kulturredegørelse, trafikplan og cykelhandlingsplan. De sigter efter at bevare Latinerkvarteret, mindske biltrafikken og sikre cykelruter i Midtbyen.

13

”Jeg ville lave flere fællesområder rundt i byen” NYE BYGGEPROJEKTER SKYDER OP OM NATTEN, OG BYGRÆNSEN UDVIDES HVER DAG. VI HAR SPURGT AARHUSIANERNE OM, HVAD DE SYNES OM UDVIKLINGEN I DERES BY. DE FIK SAMTIDIG LOV TIL AT LEGE BORGMESTER FOR EN DAG OG GAV KONKRETE BUD PÅ, HVORDAN DE VIL SÆTTE DERES PRÆG PÅ BYRUMMET I AARHUS.

NOMI MØLLER

JESPER ROSENDAHL FREDERIKSEN

SIDSEL SIMONSEN

Alder: 51 år Erhverv: Tidligere pædagog Tid i Aarhus: De seneste ni år

Alder: 30 år Erhverv: Murer og bygningskonstruktør Tid i Aarhus: Ni år

Alder: 20 år Erhverv: Studerende Tid i Aarhus: Halvandet år

HVAD SYNES DU OM BYRUMMET I

HVAD SYNES DU OM BYRUMMET I

HVAD SYNES DU OM BYRUMMET I

AARHUS?

AARHUS?

AARHUS?

Der bliver bygget rigtig mange ting i Aarhus i øjeblikket. Vi oplever en vækst, fordi flere vælger at flytte til byen. Mange af de ting, der sker på havnen, er spændende. Men nogle af bygningerne synes jeg er for kolde, hårde og kantede. Byen var mere rå før i tiden, hvor den i dag er blevet mere blankpoleret. Det er både godt og skidt. Hvis byen bliver alt for friseret, bliver den også for kedelig.

Rent kulturelt kan man vel altid ønske sig lidt mere. Der kunne måske være endnu flere koncertsteder. Der er selvfølgelig kommet et initiativ som NorthSide, og det er rigtig godt for byen, fordi det trækker folk til byen fra hele landet. Det er også positivt, at der sker en masse ting på havnen, for ellers ville byudviklingen gå i stå set i forhold til andre storbyer.

Jeg synes, at Aarhus er en utrolig hyggelig by.

Byen er virkelig kompakt, og der er mange ting på et forholdsvist lille område. Jeg er oprindelig fra København, hvor byen er delt op i flere områder. Her i Aarhus oplever man en helt særlig storbystemning set i forhold til byens størrelse.

HVAD ANVENDER DU MEST I DET OFFENTLIGE RUM?

HVAD ANVENDER DU MEST I DET OFFENTLIGE RUM?

Jeg anvender især områderne omkring Brabrandstien, hvor jeg går nogle dejlige tur i den smukke natur tæt på byen. Selve området omkring stien har fået et ansigtsløft i de senere år, og det er jeg vældig glad for. Aarhus er en behagelig by at færdes i, fordi der ikke er alt for meget trafik. I det store hele kan jeg vældig godt lide Aarhus. Det er en by, jeg kan overskue.

Byen byder på nogle fine tilbud, hvis man skal have noget godt at spise eller drikke. Det er svært at pege en ting ud, for jeg bruger hele byen. Der er trods alt et bredt udbud inden for mange områder, og jeg har ikke et bestemt sted, jeg kommer meget.

Jeg befinder mig ofte i Latinerkvarteret, fordi der er mange små steder, som hver har deres originale udtryk. Latinerkvarteret ligger ud mod havnen, som jeg er stor tilhænger af om sommeren, især på grund af Strandbaren. Jeg bor tæt ved havnen, og det er virkelig spændende at følge alt nybyggeriet. Havnebyggeriet er selvfølgelig lidt voldsomt i øjeblikket, fordi mange projekter er blevet sat i gang på samme tid. Men i mine øjne er det meget positivt, at man vil udvide byen og udnytte havnearealerne.

HVAD VILLE DU BYGGE I AARHUS, HVIS DU VAR BORGMESTER FOR EN DAG?

Jeg kunne personligt godt tænke mig, at man lavede nogle åbne steder, hvor der er mulighed for stilhed uden en kommerciel interesse. Der findes mange ting i byrummet, der er dynamiske. Derfor skal vi også have mulighed for afspænding og meditation, som nødvendigvis ikke skal tage udgangspunkt i en bestemt religiøs retning. Det skal være et offentligt rum for fordybelse.

14

HVAD VILLE DU BYGGE I AARHUS, HVIS DU VAR BORGMESTER FOR EN DAG?

Aarhus mangler en ordentlig multihal. Vi kunne godt bruge et sted som Boxen i Herning. NRGi Arena bliver lige lidt for lille til større koncerter efter min smag. Det kunne være fint, hvis vi fik en stor multihal, som kunne ligge ude ved Marselisborgskoven eller ved Godsbanen, som der har været lidt snak om.

Januar/Februar 2015

HVAD ANVENDER DU MEST I DET OFFENTLIGE RUM?

HVAD VILLE DU BYGGE I AARHUS, HVIS DU VAR BORGMESTER FOR EN DAG?

Jeg ville lave flere fællesområder rundt i byen.

Jeg holder meget af Mølleparken, som er et virkelig hyggeligt område om sommeren. Som københavner er der helt sikkert nogle steder, som jeg endnu ikke har udforsket. Men jeg er sikker på, at vi kunne bruge flere offentlig steder, hvor vi kan være sociale med hinanden.

HOLD FAST I SMILET, AARHUS

FORTÆLLINGEN OM AARHUS

Af Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus

Nytår og tid til både at gøre status og se fremad, her kort inde i 2015 og ovenpå endnu et år, der næsten syntes at være forbi, inden det kom i gang – for så stærkt går det i Aarhus.

Byen vokser, vækster og vi bliver flere og flere, snart runder vi de 330.000 indbyggere. Optimismen er til at tage og føle på.

EN BY I FORANDRING

Vi taler altid om en ”rivende udvikling”, men måske skulle vi i Aarhus’ tilfælde hellere tale om en blivende udvikling, for Aarhus har udviklet sig længe, og det fortsætter vi med.

Aarhus er de mange byggekraners by. Aarhus Ø, Navitas, Moesgård, Dokk1, Det Nye Universitetshospital, Letbanen for blot at nævne nogle

af de mest markante projekter. Det er store fysiske forandringer, vores by i de her år undergår. Tilbage i november lavede byrådet derfor ”Fortællingen om Aarhus”. En udfoldet opdatering af byrådets vision for byen, der skal sætte retning for vores arbejde de kommende år og være pejlemærke for byens udvikling. For midt i væksten og udviklingen skal vi også huske at tænke os om! Det må ikke komme til at handle om vækst alene eller vækst for væksten skyld.

Det skal handle om mennesker og vores liv. Forandringerne skal også være forbedringer, hvis det skal give mening.

UNG OG GAMMEL PÅ ÉN GANG

Aarhus er en ung by. Byens mange uddannelsesinstitutioner, studerende og kreative miljøer skaber liv og dynamik, og giver byen puls.

Januar/Februar 2015

Handlekraften og energien er overvældende.

Den spænding og intensitet skal vi holde fast i og udvikle. Den er udgangspunktet for vores store 2017-projekt, men rækker også udover det.

Den er en del af Aarhus’ nye identitet. Men Aarhus har også en stærk forankring i fortiden, der giver byen sjæl og ånd, og uanset forandringerne er der stadig en kerne, der får en til at føle sig hjemme. Vi har en stærk samhørighed i byen, som gør, at man føler sig tryg og velkommen. Det må vi heller ikke glemme, for det er jo netop kombinationen, der gør Aarhus unik. Fornyelse og gentænkning overfor forankring og tradition gør Aarhus til den by, vi kender og holder af – og til en god by for alle.

Aarhus rummer det hele, og Aarhus giver rum for det hele.

En mangespektret og mangfoldig by med muligheder og plads til at udfolde sig – og til at leve et godt liv.

DET GODE LIV

For i sidste instans kan det kun være dét, det hele handler om! Det gode liv. Det liv, vi alle søger og drømmer om.

Vækst og udvikling er måske nok forudsætninger, men vækst og udvikling uden tanke for mennesker, omsorg og hjerte er ikke målet. Målet er at skabe rammen om det gode liv.

Aarhus skal holde fast i smilet – også i årene, der kommer.

Godt nytår

15

HOLD FAST I SMILET, AARHUS

e g a D r e v H

10-19 n Ø S R ø L 7 1 0 1 KVICKLY

8 - 20

KVICKLY

Danmarks største citycenter ... i hjertet af Aarhus

8 -18