[et cetera] magazine - Januar 2017

LINSE KESSLER

GRATIS magasin

Naser Khader, Anders Bircow, Michael Juul Eriksen, Gordon Kennedy, Lisa Kir Aybike, Suzanne Bjerrehuus, Farshad Kholghi, Sebastian Dorset, Mikkel Schrøder Uldal, Joachim Knop [ 1 ]

tag med hjem

UNDGÅ STRESS OG JAG I HVERDAGEN! Læg mobilen væk et øjeblik, og hold styr på tiden med et smukt vægur i stilrent, minimalistisk design, som passer ind i ethvert hjem.

Og du behøver ikke at bekymre dig om viserens tik – tak. OurTime Væguret er nemlig lydløst, da sekundviseren flytter sig kontinuerligt.

Normalpris 149,95 Forhandles i din lokale Imerco eller på imerco.dk

[ 2 ]

[LEDER]

Må jeg ikke bare være mand?

Ligestilling har jeg intet imod. Faktisk vil jeg sige, at jeg ikke kan se en eneste grund til, at gøre forskel. Bortset fra den ene, at vi er møg forskellige! Og hvordan takler man så det dilemma? At være ens i forskellighed. Når jeg hører feminister kræve at der skal være ens priser ved frisøren og i swingerklubben, bliver jeg træt. Jeg bliver også træt, når man vil blande sig i, om danske par skal deles ligeligt om barsel. Jeg tænker, at det må være noget de selv kan finde ud af derhjemme. Men når jeg siger det højt, kommer der rå kommentarer i mit Facebook-feed fra kvinder, der mener jeg ikke kan se det store billede.

I det store billede skal jeg kunne græde, pusle med baby, lave grøn the og samtale med skolens ansatte om mine børns indbyrdes samspil i sandkassen. Jeg skal helst på samme tid kunne skifte pærer, vinterdæk, ble og samle ikea-skabet, selvom det stadig er konen der ved, hvor det skal stå. På børneværelset skal jeg lege med sønnikes dukker, på toilettet skal jeg slå brædtet ned, i garagen skal jeg kunne starte en motor og i sengen skal jeg tage hårdt fat og være "en rigtig mand". Imens skal kvinden give slip, give plads og kunne glemme alt det derhjemme, mens hun er i færd med karrieren. Hun må bare ikke sige det højt, for så er hun en dårlig mor.

Der er ikke noget at sige til, at vi er forvirrede!

Måske er sandheden, at vi alle bare skulle turde være os selv. Det er vel netop det, vi forelsker os i ved hinanden. I dette nummer har vi mødt Linse Kessler, der mødte vores journalist med ordene: "Jeg har simpelthen bare så meget tyndskid i dag". Hun ved godt, at det er dumt sagt og noget, som man ikke normalt siger til andre, men hun kan ikke lade være, når nu det er sådan røven har det den dag. Sebastian Dorset skriver gode råd om, hvordan vi overlever januar måneds rituelle og kortvartige medlemsskab af fitnesscenteret og der er gode opskrifter fra Anne-Mette Falch på sund mad, efter decembers madorgier. Koks Køkken fortæller hvordan du kan lave hurtig hverdagsmad bedre og Bibis bolig sætter skik på de indre rammer. Vi sætter fokus på manden som forbruger og den nøgne sandhed kommer frem for kvinden, når vi sætter fire komikere stævne.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen sætter alt på spil for at undgå uretfærdighed - og Naser Khader sætter livet på spil, for at ytre sig om alt det, han mener er rigtigt. Suzanne Bjerrehuus er bekymret for søvnløshed og Anders Bircow mener vi skal lære at leve i nuet. Hvornår faen skulle vi ellers leve, siger han retorisk.

Kernen er jo, at vi allesammen er os selv. Vi er i samme land, fordi vi har fundet sammen om at ville hinanden. Samfund betyder jo netop, at finde sammen. Vi skal derfor skabe en ramme, hvor vi alle kan få lov at være os selv. Og det må også ligestilling handle om.

At give os den frie ramme, så vi kan leve som vi er. Det betyder så, at nogle kvinder jagter karriere mens andre er fuldtids-ammere. Nogle mænd ved alt om mælkeerstatning, mens andre kan skille en motor ad. Og nogle kan det hele på samme tid.

Alt det skal vi kunne rumme at andre gør - uden at skabe os over deres opførsel eller råbe op om at ville forandre dem. Vi har jo også fundet sammen med dem, der ikke er som os.

Jeppe Søe, ansv. redaktør [ET CETERA] MAGAZINE

Ansv. redaktør: Jeppe Søe ( jeppe@1cetera.dk ) · Medredaktør: Pia Møller Søe ( pia@1cetera.dk ) · Design & layout: Lotte Sørensen, DT PLUS (dtp@1cetera.dk) Annoncesalg: Jannie Christensen (jc@dhblad.dk - tlf: 40870515), Linda Simonsen Mølgaard (lsm@dhblad.dk - tlf: 86754049) Hjemmeside: www.1cetera.dk · Facebook: www.facebook.com/byens.magasin · Email: info@1cetera.dk Annoncering: www.1cetera.dk/mediekatalog Dansk Handelsblad A/S tager, som ansvarlig udgiver, forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i magasinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres, med henvisning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter almindelige regler for god presseskik - uafhængigt af annoncekroner. Artikler, der er betalt af annoncører, er altid markeret med “annonce”.

Oplag 50.000 - distribueres gennem MENY og IMERCO - kontrolleres af Danske Mediers Oplagskontrol

[ 3 ]

V I N T E R F E R I E N [ 4 ] #fartilfirefilm

www.facebook.com/fartilfirefilm

2017 tak til

[INDHOLD]

[06]

[32]

[22]

LINSE KESSLER · 06

Hun er en, man lægger mærke til. Om man vil indrømme det eller ej. Hun nærmer sig en halv million følgere på Facebook og hendes familie fra Bryggen har kørt i 10 sæsoner. Hun er mor, mormor, flugtfange og storbarmet. Rap i replikken og helt sig selv...

ANDERS BIRCOW · 18

Han er mest kendt som ham, der står i midten mellem de to andre. Men han kan også nemt selv. Anders Bircow er en efterspurgt rådgiver og foredragsholder, der i sine mange foredrag sætter fokus på, at få folk til at leve mere i nuet. Hvornår skulle de dog ellers leve, spørger han retorisk - og giver os alle en opsang. Kan du leve en måned uden brok?

NASER KHADER · 22

Han har sine meningers mod. Og den slags kan være farligt. Derfor har Naser Khader politibeskyttelse døgnet rundt, og mener stadig det er det hele værd. Han er kulturkristen muslim og erkender, at hans tone er blevet hårdere i den danske debat. Tiden kræver det.

MICHAEL JUUL ERIKSEN · 32

Når Jønke bliver frifundet eller Se&Hør sagen ruller, er der nærmest statsgaranti for, at Michael Juul Eriksen er at finde i persongalleriet. Han er forsvarer i de største danske retssager og arbejder i døgndrift. Ikke nødvendigvis for retfærdighed, men for at undgå uretfærdighed...

DEN NØGNE SANDHED · 74

At der er forskel på kvinder og mænd ved de fleste, selvom vi lever i en tid, hvor vi alle skal være så ens som muligt. Forskellene kan være morsomme og er værd at koge meget suppe på i en uendelighed. "Den nøgne sandhed" sætter forskellene på spil i et nyt show, hvor de klæder sig helt af som mænd og afslører de sandheder, der er værd at kende til...

[ 5 ]

INDHOLD 06 18 22 30 32 42 44 50 56 60 64 66 71 74 86 92 98

Linse Kessler Anders Bircow Naser Khader Suzanne Bjerrehuus Michael Juul Eriksen Bemærkelsesværdigt Lægen der fik nok Mad i januar Sebastian Dorset Koks Køkken Skønhed Den danske Parisienne Bibis Bolig Den nøgne sandhed Mansumeren Lisa Kir Aybike Mærk verden

Linse

Lenina – Linse – Kessler er født på Islands Brygge i København, og tilbragte de første otte måneder af tilværelsen på et spædbarnshjem i Lyngby – indtil den dag hendes mor, Ann Patricia, hentede hende hjem til Eigilsgade – en lejlighed på Bryggen, hvor hun voksede op som bryggetøs og sidenhen selv etablerede sig i en lejlighed – nu som kvinden med Danmarks største bryster. Det var sådan, vi først stiftede bekendtskab med Linse Kessler, i tv-dokumentaren Extrem, hvor hun viste de bemærkelsesværdige fortrin frem i et program, der portrætterede hende som en kvinde, der turde leve med det ekstreme som en ambition. I dag er hun 50 år, mor, mormor og Bryggens ukronede reality-dronning, en titel der er verificeret gennem 10 sæsoner af tv-serien ’Familien på Bryggen’.

[ fotos: CLAUS PEUCKERT ]

[ 7 ]

[LINSE KESSLER]

[

[ 8 ]

Jeg er ikke Einstein, men jeg er klogere end de tror

]

[LINSE KESSLER]

Linse er ulykkelig – lige nu, for hun har mistet sin elskede mor. Mopper, der på trods af, at hun ikke just har været det børnepsykologer vil betegne som en ”forbilledlig mor”, var en elsket tv-personlighed, der med sin karakteristiske accent, der sad fast som en del af hendes engelske ophav, og hendes lattermilde, men også kantede og kompromisløse sind, brændte igennem som en, der var værd at holde af. Hun døde efter længere tids sygdom i slutningen af november sidste år. Hun var Linses elskede mor – og en meget, meget vigtig del af en familie, der ”tror på, at man ikke skal bruge for meget tid på konflikterne. At man skal bære over med hinanden og gøre sig umage for at hygge sig sammen.”

Linse Kessler er vokset op som selverklæret lykkeligt værtshusbarn. Hendes far glimrede primært ved sit fravær, og selvom også Linses mor, Mopper, havde en forkærlighed for livet på bryggens små listige beværtninger, så ser Linse tilbage på sin barndom med stor glæde. Alt det, der manglede i hjemmet på bryggen; faste spisetider, nærvær, regler og lektiehjælp, er der kompenseret for ved en stor kærlighed, som hun aldrig tvivlede et sekund på: ”Jeg var en gadetøs – et bryggebarn – og selvom der ikke var meget stabilitet, så manglede jeg aldrig noget. Jeg blev stærk og hvilede i mig selv,” siger hun. ”Og helt ærligt, jeg kunne godt finde ud af at varme en dåse baked beans til aftensmad – og ellers kunne jeg bare gå ned på Haraldsborg, hvor hun ofte sad, og få en 20’er til en bøfsandwich. Det var fint. Og selvom alle tvivler på det og tror, at det bare er noget jeg siger, for at beskytte Mopper, så er det faktisk helt ærligt. Jeg vidste hvor hun var – og jeg vidste, at hun havde masser af kærlighed til mig.”

Linse Kessler beskriver barndommens gade som hård, men fed – og anerkender, at hendes elskede aflastningsfamilie i Albertslund, Moppers barnløse kollega – Hannemor og hendes mand - måske var en klædelig og fin – nærmest nødvendig – introduktion til en mere borgerlig udgave af livet – sådan et sted, hvor Linse blev bedt om at lægge sin Brygge-lingo i entréen og sidde pænt ved bordet til måltiderne, der altid blev serveres ved 18-tiden: ”Det var dejligt. Hyggeligt – og helt sikkert noget jeg manglede. Selvom jeg helst ville være på Bryggen, var jeg meget hos min mors kollega i Albertslund, og det var fint. Så kunne min mor og far gå på druk, og så fik jeg lidt af det borgerlige liv og den der kedsommelighed, der også er vigtig. Ellers bliver det for meget, det hele. Og det var sgu meget rart, at der var nogen der sagde nej og blev hjemme,” smiler hun.

Legendariske Haraldsborg var allerede dengang, som det er i Familien på Bryggen, et yndet opholdssted for Ann Patricia, og det var som oftest her, Linse kunne finde hende, når hun vågnede omkring midnat og erfarede, at hendes mor ikke var hjemme. Og hvis nætterne blev alt for ensomme, overnattede hun måske på et af Bryggens offentlige vaskerier – uden at det af den grund, er et traume hos hende. Det var bare et vilkår.

Linse siger om sin Mopper, at hun var den allerbedste udgave af den mor, hun magtede at være. Hun gjorde sig umage, og selvom det set med andres øjne, måske kan virke noget fremmed og utilstrækkeligt, så rakte det for Linse. Hun blev stærk af det, siger hun. Og kærligheden har hun aldrig tvivlet et sekund på.

[ 9 ]

[LINSE KESSLER]

Det er den kærlighed, der er udgangspunkt for det familieliv, vi alle sammen blev introduceret til, da første afsnit af Familien på Bryggen blev sendt tilbage i 2011. Egentlig, siger Linse, var det Mikkel, hendes bror, der dengang var en af Danmarks mest markante boksere, de gerne ville have fat i – men han gad ikke, og så forestillede produktionsselskabet sig, at de kunne nå ham via hende: ”Jeg kunne sgu da godt regne ud, at jeg var et forsøg på at nå Mikkel sådan af bagdøren. Produktionsselskabet havde forestillet sig, at hvis de kunne få mig til at sige ja, så ville Mikkel stille op – men sådan noget gider han ikke. Mikkel var med i første sæson, for at hjælpe mig i gang, men derfra tog vi den selv, ” fortæller Linse. ”På den måde kan det nogen gange godt betale sig at være en blondine med store bryster, for folk tror automatisk at man ikke fatter noget som helst, og jeg er heller ikke særligt klog. Jeg er ikke Einstein, men jeg er klogere end, de tror – og hvis man på den måde er lidt smartere end de tror, og ikke siger det til nogen – så ender det jo med at være mig, der kommer ind af bagdøren,” smiler hun.

Familien på Bryggen tog Danmark med storm – og selvom kultureliten ikke nødvendigvis er en del af Linse og familiens allermest dedikerede fanskare, er det et faktum, at hun har næsten 407.000 følgere på Facebook, en rigtig fin indkomst og en levevej, der er betinget og båret af hendes succes, der bygger på hendes helt enkle og mest fremtrædende spidskompetence; at være – helt – sig selv.

Alle kender Linse Kessler – og de fleste hendes familie.

Overgang Linse Kessler ryger, eller røg i alt fald, meget! Hun bander som en havnearbejder og sparer sjældent på mængden af accessories eller farver. Hun sætter sin hat og sine bryster præcis som hun vil – og måske er der noget i tiden, der taler for autenticiteten på en måde, så vi ikke har behov for at genkende os selv andet end i glimt, for at føle os set. Måske er det det, der er med Linse Kessler og hendes farverige personlighed: der er ingen forstillelse – og det længes vi efter. Og måske er der i virkeligheden også en helt masse mennesker, der længes efter modet til at være sig selv – måske ikke i samme omgang som Kessler på Bryggen, men trods alt mere filterløst?

[ 10 ]

”Ja, det er jo sjovt, at jeg kan lave 10 sæsoner af et tv-program uden at kunne hverken danse eller spille på fløjte. Jeg kan jo ingenting! Jeg er bare mig selv – og kan ikke være andet, ” konstaterer Linse Kessler. ”Jeg kan godt nogle gange, når jeg er i selskab med det, jeg kalder fine mennesker, sige til mig selv, at jeg lige må stramme mig an; tale pænt og sådan… men jeg kan jo ikke. Det første jeg fortæller folk om i de her dage er, at jeg har haft virkelig meget tyndskid. Og det kan jeg da godt selv se, ikke er særligt interessant for andre mennesker, men jeg kommer bare til det… Jeg gør det faktisk ikke med vilje eller for at chokere nogen, sådan er jeg bare,” siger hun.

Sådan er hun bare. Ligesom hun også er sådan en, der skal tage sig voldsomt sammen, for ikke at komme i karambolage med p-vagter og folk, der taler ned til hende. Hun er blevet bedre til at styre temperamentet – og det er meget lang tid siden, hun sidst har knaldet til en p-vagt med en halv liters Faxe Kondi flaske. Men hun har haft lyst til det.

Uden at gøre det. I øvrigt står der også i hendes kontrakt med TV3, at hun ikke må. Hun må ikke have verserende sager eller sidde i fængsel imens hun er en del af Familien på Bryggen – og det vil hun meget gerne være;

[ 11 ]

[LINSE KESSLER]

”Det er en god ting,” siger hun. ”Jeg tænker på den kontrakt, hver gang jeg får lyst til at hoppe ud af bilen og rase på en eller anden, og så lader jeg være.

Men det har noget med retfærdighed at gøre… Jeg kan ikke snuppe, når nogen taler ned til mig. Så koger det simpelthen over.”

Linse Kessler har siddet i fængsel. Det har hun, fordi hun stak en anden kvinde i maven med en kniv. Mikkels kniv, faktisk – en af de fineste fra hans samling, og selvom han virkelig gerne ville have den tilbage, er den konfiskeret for tid og evighed. Men det var nødvendigt, forklarer hun. En velovervejet handling, der skulle sikre, at hun kom ud af en ”uheldig situation”. Og det kom hun. Og så kom hun i fængsel. Og der sad hun og savnede sin lille datter, Stephanie, så hun tog flugten via nogle sammenbundne lager, og satte kursen mod familien, der passede hendes datter. Der holdt politiet og ventede på hende, så i stedet for tog hun i solarium, hyggede lidt med en veninde og så vendte hun retur til afsoning;

[LINSE KESSLER]

[

Jeg kan jo ikke en skid!

Men jeg kan være mig selv - uden filter.

]

”Jeg kunne ikke komme væk fra et skidt forhold til en rocker, og den her kvinde havde sladret om mig. Det gjorde mig sur, og selvom man selvfølgelig ikke skal blive så sur, at man taber en kniv ind i maven på folk, så var jeg nødt til at gøre noget drastisk. Mikkel er stadig sur over, at jeg tog den fine kniv fra hans samling, faktisk… Nå, men altså – havde jeg ikke gjort det, havde vi aldrig fået fred – og jeg var blevet mor på det tidspunkt, så det var nødvendigt for mig, at skabe den ro omkring Gekko og jeg,” siger Linse.

Gekko med det mere borgerlige navn Stephanie Karma Christiansen, Linses datter, er vokset op på Bryggen ligesom Linse – med en far der fyldte meget lidt - og selvom Linse ikke har været mor på samme måde som Mopper var det, så har Stephanie stadig været en del af det, Linse kalder et bryggeliv, og der er intet småborgerligt eller forudsigeligt i nærheden af den barndom Linse har givet sin datter. Stephanie har fra hun var helt lille været en del af Linses levede liv på godt og ondt; ”Gekko var med rundt, da hun var lille. Så tog vi til koncert og så stod hun i barnevognen og sov. Vi holdt selvfølgelig øje med hende, men altså jo ikke på samme måde, som jeg oplevede, at mange andre mødre gjorde. Men jeg fortryder egentlig ikke noget. Jeg fortryder kun, at jeg har siddet inde, imens Gekko har været til. Det har jeg det træls med – selvom jeg ikke har det træls med dommene, for de var nødvendige lige der,” konstaterer Linse.

[ 13 ]

[LINSE KESSLER]

Linse og Gekko og Mopper var en treenighed.

Stærke kvinder, der stod hinanden nær på en bemærkelsesværdig måde. Og deres kærlighed lignede ikke en skrammet eller halvhjertet udgave af det næstbedste. Der er intet, der tyder på, at det stærke forhold mellem de tre kvinder er opstået på trods. Mere fordi. Og for dem, der så på, lignede det en fin, kærlig og varm udgave af noget meget oprigtigt. Nu er de kun to stærke Kessler Christiansen kvinder – men næste generation er allerede sat i verden. Stephanie og hendes kæreste Cengiz Mads Salvarli blev i februar forældre til en lille pige, Alba Ann Salvarli, og den aften blev Bryggens dronning mormor. Sådan nogenlunde med alt, hvad det indebærer. Linse bliver mild og blid, når hun er sammen med Alba. Hun smiler på en helt særlig måde – og meget! Og selvom det måske er svært at forbinde den barmfagre kvinde i heldragt og høje hæle med en titel af mormor, der ellers per tradition forbindes lidt mere med hjemmebag og perleplader, så bærer hun den fint på sin helt egen måde. Præcis som hun gjorde, da hun mest var mor:

[

Jeg får dårlig samvittighed, når jeg ser Gekko være mor.

]

”Jeg har ikke været sådan en god mor, som Gekko er. Hun er borgerlig – det er hun blevet. Altså hun er også fandenivoldsk, på den måde kan man jo ikke pille Bryggen ud af hende, men hun har altså virkelig taget den gode stil, ” smiler Linse, ”og det føles dejligt at se hende være mor. Jeg får en lille smule dårlig samvittighed engang imellem og tænker, hvorfor jeg ikke har gjort sådan – men altså, det ville jeg bare ikke kunne gøre med den, jeg er.”

Mopper, Ann Patricia – Haraldsborgs mest trofaste gæst, Linses mor, Gekkos mormor og Albas oldemor, døde en novemberaften. Hun var omgivet af alle sine nærmeste og af den kærlighed, der kunne bære det, der for alle andre må ligne alt. Hun blev 78 år gammel og døde viljestærk. Og inden sidste afsnit af den sæson, hun egentlig var skrevet ud af, var blevet sendt. Hun skulle ikke have været med i sæson 10 af Familien på Bryggen. Hun var for syg, vurderede man. Og tog fejl. For den dag familien skulle på havnen for at optage den nye intro – den uden Mopper – til serien, fik de selskab af en både livsduelig og guldklædt Mopper, der på det kraftigste og med engelsk accent, insisterende på, at være en del af det gode selskab. ”Jeg havde fortalt hende, at vi skulle på havnen den dag for at optage – og da vi så står dernede, kommer hun pludselig strygende med sonde i næsen og guldjakke på. Hun insisterer på, at der ikke er nogen der skal ekskludere hende,” griner Linse. ”Vores redaktionschef Nynne forsøgte at forklare hende, at det måske var bedst på den måde, men hun ville ikke høre tale om det. Jeg bliver rask igen, sagde hun. Og jeg var lige ved at tude. Og jeg er ellers ikke en tudemarie – men hun var så sej. Og hun elskede at lave Bryggen. Man skal også tænke på, at der er mange på den alder, der ikke føler, at der er brug for dem længere – og Mopper oplevede, at hele Danmark bare elskede hende.”

Mopper blev syg under optagelserne af Familien på Bryggen – og ingen af delene lod sig sætte på pause. Linses professionelle tilværelse måtte fortsætte uanset den sorg og bekymring, der selv for en bryggedame og dronning, kom snigende bag om det gode humør og en insisteren på glæden i samværet: ”Det har været lidt svært at være så sårbar og så skulle være på tv samtidig, men vi har egentlig været gode til at have en syg mor. Fordi vi har hin-

[ 14 ]

[LINSE KESSLER]

anden og er gode til at være glade sammen. Mopper skulle ikke opleve, at vi var kede af det, og vi talte aldrig om døden. Slet ikke. Vi talte om, hvad vi skulle til nytår og næste sommer,” fortæller Linse.

De fik ikke endnu et år sammen, men det kunne ingen jo vide. Og de havde hinanden. Også selvom de mange gange undervejs var bange for at miste hende. Men så pudsede hun pludselig vinduer og var helt ovenpå, fortæller Linse. Og nu er det så hende og Gekko. Og selvom det bliver forfærdeligt den dag, der bor en anden i Moppers lejlighed, så kører det videre. Vi gør. Selvfølgelig gør vi det, fastslår hun.

Linse Kessler færdes aldrig ubemærket på gaden.

Heller ikke når hun er ked af det. Og dørklokken til hendes lejlighed, har hun været nødt til at slå fra.

Der var for mange, der for ofte ringede på, for at komme i audiens hos dronningen. Og hun siger sjældent nej. Det samme er tilfældet, når hun bevæger sig ud på sin altan for at ryge en cigaret eller få lidt luft. Så står der klynger af mennesker på gaden, og hun får øjenkontakt med dem, for det er hende, de kigger efter. Intimiderende, forestiller man sig, sådan at skulle være imødekommende en eftermiddag i maj, hvor en bus ankommer til Bryggen, fyldt til bristepunktet med mennesker, der gerne vil have et glimt af Linse og et billede – hvis det er muligt…

[ 15 ]

[ 16 ]

[LINSE KESSLER]

”Altså, først og fremmest så synes jeg, at det er hyggeligt og nemt, at folk kender en. Det der med, at de ringer på min dør – det blev lidt strengt i længden, og det kan også godt være specielt, at der står en masse folk nede på gaden, og tager billeder af mig på min altan, men så må jeg lige huske mig selv på, at de står der af kærlighed, ” siger Linse. ”Og når mine venner spørger mig, hvorfor jeg ikke bare beder dem om at skride, så er det helt klart for mig, at det kan jeg sgu da ikke. Folk er jo fandeme så søde, ” konstaterer hun, ”og jeg skal jo altså også være smart – det er jo også mine seertal, der står dernede. Og så længe de står der, kan vi fortsætte med at lave det, vi gør. Ikke for at vi skal blive rige – for jeg forærer alligevel pengene væk, men jeg synes, at det er spændende at tjene dem, ” siger hun.

Linse Kessler er rig på kærlighed i alt fald. Det siger hun selv. Ofte. Hun elsker sin brogede og ikke helt almindelige familie – og det er dem, der gør hende til den, hun er. Gekko, siger hun, er ung og modig.

Hun føler, at hun kan det hele – og kan forklare Linse alt om livet. Sådan er det, at være ung. Når man er 26 år synes man, at man ved det meste. Og så lærer man at bære over med hinanden og med tilværelsen;

[

Folk, der kalder mig plastik-luder, kan proppe sig selv op i røven

]

kan blive nødt til det. Og Linse, der er og i virkeligheden har nok i sig selv – tør godt se virkeligheden og alle dem, der gør sig til dommer over den i øjnene. Hun ved godt, at de findes – dem der elsker at ”hate” på det hun er gør, men hun tager sig ikke længere af det. Engang brugte hun tid på at sende forbandelser og dødstrusler afsted mod de mennesker, der tog sig tid til at kalde hende ”plastikluder” på Facebook. Det gør hun ikke længere. Nu hæfter hun sig ved al den kærlighed, familien får. ”Jeg var et lille menneske, hvad det angår dengang.

Jeg blev så indebrændt, når folk sad og svinede mig til på Facebook – og så skrev jeg til dem, at de skulle passe lidt på, at de ikke endte med at glide i sæben,” griner hun. ”Det gør jeg altså ikke længere. De kan proppe sig selv op i røven, den slags mennesker. Jeg gider ikke bruge tid på det”.

Hun vil hellere nyde tilværelsen med sin familie og dyrke det, hun kalder det kedelige; den del af tilværelsen, hvor hun om aftenen vender hjem for at krybe sammen på sofaen med vegetarmad fra den lokale biks, serier på Viaplay, god kaffe og hundene helt tæt på. Man må restituere, når man er Linse Kessler. Det kræver jo lidt, siger hun, at leve som hun gør. Og det har hun planer om at gøre en rum tid endnu. Hun er så meget, Linse Kessler, realityfænomen, søster til Mikkel, mor og datter. Og så er hun ikke til at komme udenom. Danskerne er vilde med Linse – uanset hvad de siger. Og den storbarmede mormor med en fortid som flugtfange, ved det godt.

”Også Gekko, på samme måde som Mopper altid har gjort – og på samme måde, som jeg selv gør det,” siger Linse. ”Det er sådan vi er som familie.

Vi bærer over med hinanden og lærer af hinanden.

Mopper har lært mig meget – og jeg er glad for og stolt over, den jeg er. Det kan jeg takke hende for.

Og det har jeg gjort. Gekko er min stolthed – jeg bliver så glad, når jeg ser hende og Gengiz og baby Alba. De har virkelig gang i noget fedt, ” smiler hun.

”Folk kan godt li’, at vi er os selv. De kan føle vores ærlighed og elsker vores sammenhold. Det, siger de fleste, bliver man i godt humør af. Og så kan det godt være, at jeg har skullet bøvle lidt med min fortid som kriminel – det gør nemlig en til et ringere menneske her i Danmark, også selvom man har afsonet sin straf – og det har kæmpet med, det der gadetøs-label. Men den værdi, der er i at være sådan en, den holder jeg fast i: Jeg dømmer aldrig nogen!”

Dronningen fra Bryggen: Albas mormor og Gekkos mor. Det er hende, der er den nu – og selvom Mopper ikke længere bor på Bryggen, så er hun stadig en del af familieforetagenet. Ingen kan undværes i den henseende. Selvom man sommetider

Således Bryggens dronning. Det meste er noget, hun har med hjemmefra. Og hun ved godt, hvor hun hører til. Familien fra Bryggen er ikke længere helt den samme – men de er altid sig selv.

[ 17 ]

[KLUMME - ANDERS BIRCOW]

Anders Bircow:

Din fremtid er ikke en foræring Min hustru og jeg har for nylig fået overdraget nøglerne til et nyt hus, som vi har købt. Vi venter med at flytte ind til starten af marts. Og vi har derfor nogle måneder til at få ”ordnet” rammerne for fremtiden.

Fruen og jeg har begge en del at tage os til. Hun er primus motor i vores Network-Internet Business, jeg har foredrag, onemanshows, sommerrevy og Linie 3 i 2017. Vi er begge meget optaget af Julia på 8 og Sophia på 15 og deres udvikling – og det nye sted kræver, at vi skal skifte skole for børnene. Meget spændende nyt kapitel. Og selv om vi glæder os til både travlhed og at skabe et nyt hjem, så kommer de smådybe tanker krybende. Midt i dette skift begynder man at tænke over, hvorledes fremtiden kommer til at se ud. Vi har arbejdet hårdt i flere år på at nå frem til hvor vi er i dag, så vi er stolte af det, men ikke på nogen måde satte. Der skal ske noget.

Og vi nyder udfordringerne.

En del af de mennesker, jeg coacher og holder foredrag for, har ofte en tendens til at synes at fremtiden er noget, der kommer løbende forbi, og som en hvirvelvind påvirker vores liv.

Min største opgave er at inspirere dem til at forstå og tage ansvar for det faktum, at fremtiden ikke er en foræring. Fremtiden er noget du skaber.

[ 18 ]

[KLUMME - ANDERS BIRCOW]

Jamen skal jeg da ikke leve i nuet? Jo det skal du da!

Hvornår skulle du ellers gøre det. Men er du i stand til at planlægge eller designe din fremtid. Ja da! For det er blandt andet det, du skal bruge Nuet til.

Piet Hein skrev: At leve i Nuet er livets teknik Og alle folk gør deres bedste Men halvdelen vælger det Nu som gik Og halvdelen vælger det næste Med andre ord, så mente han, at folk er vældig optaget af hvad der er passeret – dvæler ved fortiden - eller de sidder og er optaget af at få en bedre fremtid.

Måske er deres største indsats på en bedre fremtid, at de indløser lottokuponen og hver uge håber … og hver uge bliver skuffet. Det er næsten en nationalsport, hver uge at sørge for man bliver skuffet. ”Fremtiden kunne jo være blevet så meget sjovere, hvis man lige vandt de millioner”.... Al sund fornuft og statistik fortæller dem resultatet lang tid i forvejen, men det kunne jo være… og lotto og spil er også okay, hvis man bare ikke nøjes med det. Hvis folk planlægger deres fremtid eller alderdom bare ved at krydse fingre, så er det en falliterklæring.

[ 19 ]

[KLUMME - ANDERS BIRCOW]

Hvornår fiser den ind dansker?

Vi har vænnet os til, at systemet nok skal sørge for os – også når vi bliver ældre eller arbejdsløse eller syge. Vi overlader det til andre. Det er god gammeldags velfærds-opdragelse. Velfærd er noget man modtager.

Jeg tror ikke den holder længere. Vi er nødt til at tage skeen i den anden hånd og sørge for os selv.

Så ja lev i Nuet, men brug det for fanden. Vær ikke en af dem, der ikke gør noget konkret for at ændre den fremtid. Skal der stå på din gravsten at: ”fremtiden overhalede mig indenom” Lev i Nuet og vær sikker på, at du har en finger med i spillet om din fremtid. For det er kun i Nuet du kan være aktiv. Giv dit Nu en vision og en handlingsplan. Faktisk vil jeg påstå at din dagligdag – dit Nu – bliver bedre, hvis du har velfunderede høje forventninger om fremtiden – en vision. Vær begejstret og optimistisk. Den der ikke kan begejstres kan li’ så godt begraves – Den der ikke kan drømme kan li’ så godt dø.

Og lad mig lige komme med en lille historie angående det med de høje forventninger. Jeg havde en dame i en nærgående samtale om hendes business, og hendes forventninger var desværre alt for beskedne. Bemærkninger som ”jeg vil gerne være realistisk” og ”jeg vil gerne undgå at blive skuffet” gennemsyrede hele hendes attitude, og da hun for 17. gang sagde ”jeg er realistisk”, så svarede jeg hende ”nej, du er negativ og pessimistisk”. Ser du, det med at gå rundt og sige at man er realistisk, det lyder jo vældig fint. Nærmest selvrosende – Uuuh hvor er jeg fornuftig og velovervejet, for jeg er realistisk. Hun omformulerede sin egen angst, så hun fremstod velformuleret, kløgtig og realistisk. Men det var en undskyldning for ikke at give sig i kast med det, der skulle til for den udvikling, som var helt klart mulig.

Komfortzonen kan være en af årsagerne til at man holder igen. Murene omkring komfortzonen kan være voldsom høje og fundamentet er lagt af Janteloven. Jeg giver jer her et digt om komfortzonen i håb om at I vil gå ud og sprænge jeres rammer:

Jeg plejede at have en KomfortZone, et liv i tryghed uden længsel, de samme fire vægge og travle arbejde var som et fængsel.

Jeg så efter de ting, som jeg troede jeg ikke ku’ li’ og... derfor blev jeg i min KomfortZone og gik ad de gamle stier.

Jeg sagde, det er ikke noget for mig, det er ikke mit behov jeg er ligeglad med rejser, biler og andet sjov.

Jeg hævdede at have så travlt med ting inde i min lejr; Men inderst inde lå længslen efter min helt egen sejr.

Jeg kunne ikke fortsætte ved bare at se på andre opnå deres drømme, så jeg sprang ud på det dybe vand og begyndte at svømme.

Jeg tog skridtet og med en styrke jeg aldrig havde oplevet før, så kyssede jeg min KomfortZone farvel. Jeg lukkede og låste den dør.

Hvis du i din KomfortZone ikke tør og føler dig som en fange, så husk alle vindere på et tidspunkt også var bange.

Et skridt frem og lidt ros kan hjælpe dine drømme på vej, så sig goddag til din fremtid med et smil - succesen venter på dig.

Og noget af det første du kan gøre her i 2017 – og jeg garanterer dig du vil få et bedre liv, hvis du følger mit råd – det er at lade være med at brokke dig. Det kan ikke undgås, at man beklager sig, men hvis det går hen og bliver en vane, så kan det på negativ måde påvirke dit humør og de mennesker du omgiver dig med.

[ 20 ]

Her er opgaven: Lad være med at brokke dig i 30 dage.

Måske er du ikke helt klar over, at du er en brokker. ”Jeg er da et positivt menneske, jeg beklager mig da aldrig”… men prøv lige at se og hør godt efter… Har du for nylig sagt: ”Uh, hvor er det koldt i dag? Nej, det er da også for galt, at de nu genudsender på TV igen…snart begynder de vel også at genudsende vejrudsigten.”

Vidste du der findes forskellige typer af brokkere Overlegne Ove – ham der mumlende kritiserer at kassedamen er for langsom. Prøver at bilde sig selv ind at han ved bedre og kan forvente bedre behandling. Han er faktisk slet ikke overlegen. Han er et offer for sin egen indstilling. For det ændrer jo intet.

Frustrations Frida – hun er i stand til at få et fællesskab i gang ved at tale om alt det forfærdelige vi kan opleve på fjernsynet. Hun skaber en fælles platform, hvor folk kan sidde og nikke til hinanden i dyb enighed om at tilværelsen er da ganske urimelig.

Lumbago Lone – hvis du først har givet hende grønt lyst en gang, så har hun købt abonnement på dine øregange. Hun har frit lejde til at fortælle om alt det hun fejler, hendes indgroede negl, hendes lumbago, alt det dumme hendes mand har gjort etc.

Fejlfri Finn – alle problemer, alle uheld, alle fiaskoer har han en forklaring på, som alle går ud på, at det er andre, der har skylden. Han kan med oprejst pande bebrejde andre for alt. Og han går fri i enhver henseende. Finn er fejlfri.

Hvis du ser dig selv i en eller flere af disse profiler, så stop op lige et øjeblik. Tænk dig om – hold dine tanker for dig selv. Tag beslutningen om ikke at være en ”brokker” i 30 dage. Tag ansvar for dine handlinger og lad være med at være en sortseer. Det vil blive værdsat, du kommer til at udstråle mere energi, optimisme og mindre dysterhed, og du og dine relationer vil mærke omgående forbedring. www.andersbircow.dk

[ 22 ]

[MAILKORRESPOND@NCEN]

Naser Khader Naser Khader, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, er født i Damaskus i 1963, som søn af Ahmed Abu Khader og Sada Abu Khader. Han er veluddannet - har en master i teologi, har læst retorik og formidling, mellemøststudier og er cand. polit fra Københavns Universitet. Han kom til Danmark i 1974 - og tager det med af være dansker temmelig alvorligt. Han er fortaler for værdikampen - vi må gøre os både bevidste om og umage med, hvem vi er. Han er troende tvivler - og forfatter til bogen ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”. Han tror på noget større end sig selv - men ved, at fanatisme er fatalt.

Naser Khader blander sig gerne i debatten - og han gør det uanset konsekvenserne, for han synes, det er væsentligt, at vi får talt om værdien af det vi tror på og bekender os til. Hans forfatterskab, hans politiske liv og hans stemme i debatten har gennem mange år betydet, at han må leve under polibeskyttelse døgnet rundt. Det får han til at fungere. Han synes, at det er det hele værd. Han er far til to, rejsende i holdninger, kæmper for sit land og kompromisløs, når det gælder. Og det gør det næsten altid, synes han.

[ 23 ]

[MAILKORRESPOND@NCEN]

FRA: PIA MØLLER SØE [PIA@SOE.DK] SENDT: 28. NOVEMBER 2016 23:13 TIL: NASER KHADER EMNE: KANON MED NOGLE VÆRDIER

Der er meget ved det globale samfund, som er godt, og jeg sætter stor pris på det - og det er jo et sisyfosarbejde at forsøge at bremse den globale udvikling. Men så meget desto vigtigere er det, at vi holder fast i det særligt danske, som er værd at holde fast i. (Hvad jeg mener, det er, kan jeg måske uddybe en anden dag). Men min pointe her er, at jeg faktisk ikke synes, at det er den endelige Danmarkskanon, der er vigtig - det er processen hen imod den derimod. Ligesom det vigtigste for dem, der skal op til indfødsretsprøven, er, at de får læst en godt 150 sider lang bog om det samfund, som de ønsker at træde fuldgyldigt ind i. Derfor vil jeg personligt heller ikke hænge mig alt for voldsomt i, hvilke værdier eller fænomener enkeltvis, der kommer med i den endelige kanon. Giver det mening?

Hej Naser Jeg følger dig på Facebook - ligesom tusindvis af andre mennesker, og forleden så jeg, at du skrev, at du bifaldt en Danmarkskanon, fordi du mener, at ”en lang række selvfølgeligheder i samfundslivet og i omgang mellem mennesker ikke længere er helt så selvfølgelig”. Hvad mon du mener?

Hvad er det for selvfølgeligheder? Og hvor er de blevet af? Kan de overhovedet kanoniseres, hvis ikke de er “folkelige”? , Pia.

Bh Naser

FRA: NASER KHADER SENDT: 4. DECEMBER 2016 22:54 TIL: PIA MØLLER SØE EMNE: SV: KANON MED NOGLE VÆRDIER

FRA: PIA MØLLER SØE [PIA@SOE.DK] SENDT: 4. DECEMBER 2016 23:09 TIL: NASER KHADER EMNE: RØDGRØD MED FLØDE?

Kære Pia, Tak for din mail - gode spørgsmål :-)

Hej Naser Ang. det med en lang række selvfølgeligheder, der ikke længere er helt så selvfølgelige: Jeg synes, historieløsheden breder sig. Det slår mig gang på gang, hvor stor uvidenheden er - for eksempel når det handler om elementær dansk historie og især om kristendommen; den ved mange danskere godt nok ikke meget om. Mange unge i dag stykker primært deres verdensbillede sammen af brudstykker, som de tilfældigt falder over i medierne og på facebook.

Det var også derfor Trump vandt; det er jeg sikker på. Han var kendt i forvejen, og det er det, der tæller i dag. De kendte ham fra deres realityprogrammer. Da indfødsretsprøven blev diskuteret alle steder, oplevede jeg, at nogle folk på facebook nærmest pralede med, at de også var “dumpet” - som om, det var noget at være stolt af.

Ja, det gør det. Meget. Faktisk. Og jeg får den tanke, at globaliseringens forudsætning netop er en solid forankring i det nationale? Hvad er du forankret i? Er du dansker med indvandrerbaggrund - ingen af delene eller en af dem? Og hvordan “tager du det på dig”? Jeg hørte for nogen tid siden en mand sige, at det er “flot, at du sådan vil kæmpe vores sag” Og lige siden har jeg tænkt på, at sådan har jeg aldrig tænkt på det... Hvis sag kæmper du? Danskernes, vores, din eller helt grundlæggende enhvert menneskes? , Pia.

[ 24 ]

[MAILKORRESPOND@NCEN]

FRA: NASER KHADER SENDT: 5. DECEMBER 2016 15:38 TIL: PIA MØLLER SØE EMNE: SV: RØDGRØD MED FLØDE

jeg på den store uretfærdighed, hver gang jeg kan slippe af sted med det, og indtil vi i Vesten gør det nødvendige for at stoppe blodbadet.

Bh Naser

Hej igen Pia Ja, forudsætningen for, at vi ikke bliver overrumplet af globaliseringen er en solid forankring i det nationale; dét vi sætter pris på ved det danske samfund. Vi har tillid til hinanden og det samfund, vi har bygget op. Vi er - langt hen af vejen - ret uimponerede af magt og position.

Og så mener jeg, at vi sagtens kan tillade os at mene, at det danske samfund er bedre end de fleste andre. Noget af det, der er charmerende ved danskere er også, at vi for det meste tror det bedste om andre. Men vi må ikke være naive og tro, at alt er lige godt. Men jeg ser mange begå den fejl - for det mener jeg, at det er. Det er derfor jeg er konservativ, fordi jeg kerer mig for mit nye og mine børns fædreland, og vil værne om Danmark. For konservative er Danmark et fædreland – ikke et marked. Jeg kom frem til, at nej - ikke alt er lige godt, og jeg vil gerne kæmpe for alt det, der har fået Danmark til at lykkes.

Globaliseringen fører udfordringer med sig - når det går for stærkt og vi ikke kan følge med. Det er der, vi skal holde hovedet koldt og hjertet varmt.

Vi må ikke være dumme og naive, men vi må heller ikke glemme, hvilke værdier vi vægter højest.

Og hvor er jeg forankret, spørger du. Ja, jeg er dansker - og nogle siger, at jeg er mere dansk end mange danskere, og det er nok rigtigt. Jeg føler mig dansk ind til benet, men jeg står sandelig også ved min syriske og mellemøstlige arv. Og på den måde er jeg jo et meget typisk eksempel på globaliseringen. Og selvom mit hjerte bløder over tragedien i mit fødeland, så har jeg for længe siden valgt, at mit hjem og mit land først og fremmest er Danmark. Det har jeg selv valgt. Og ja, jeg vil gerne sige, at jeg kæmper ethvert menneskes sag, men det er jo primært Danmarks sag, jeg kæmper - lige som jeg råber op om de krigsforbrydelser, der lige nu sker i Syrien, mens Vesten sidder på hænderne. Den situation er kilde til umådelig stor frustration, og derfor peger

FRA: PIA MØLLER SØE [PIA@SOE.DK] SENDT: 5. DECEMBER 2016 15:41 TIL: NASER KHADER EMNE: ER DET DYRT? Og hvad får man så til gengæld? Hvis noget... For ideologier koster jo på det personlige plan, ikke?

FRA: NASER KHADER SENDT: 6. DECEMBER 2016 07:06 TIL: PIA MØLLER SØE EMNE: SV: ER DET DYRT? Tjo, det kan du sige. Men jeg gør jo det, jeg gør, fordi det er meningsfuldt for mig. Det koster, når man engagerer sig - men alternativet er ikke et alternativ for mig.

FRA: PIA MØLLER SØE [PIA@SOE.DK] SENDT: 6. DECEMBER 2016 08:24 TIL: NASER KHADER EMNE: GUD, KONGE OG BEDRE LAND? Godmorgen, Naser Du skriver, at du gerne vil værne Danmark og kæmper den sag. Og jeg ser dig gøre det - sommetider næsten indædt, og det er sådan en fin ting, at der findes mennesker, der tror så meget på en sag, at “alternativet ikke er et alternativ” - men det betyder jo også, at det bliver meningsfyldt, når andre gør det samme. På sin vis. Ikke? Det er vel dybest set det hele verden gør - bevæbnet med forskellige ideologier og våben - i både den ene og anden betydning? Det er den samme kompromisløshed, “bare” forankret i en anden politisk tradition, som alt det der foregår i Syrien er udtryk for? Eller?

Men vi ved bedre, i Danmark, skriver du - hvor går vi hen med den viden. Når vi ikke længere vil sidde på hænderne, hvis det er det, vi gør? Kan jeg gøre noget? , Pia.

[ 25 ]

[ foto: LARS KRABBE ]

[ 26 ]

[ 27 ]

[MAILKORRESPOND@NCEN]

FRA: NASER KHADER SENDT: 7. DECEMBER 2016 06:57 TIL: PIA MØLLER SØE EMNE: SV: GUD, KONGE OG BEDRE LAND?

FRA: PIA MØLLER SØE [PIA@SOE.DK] SENDT: 7. DECEMBER 2016 10:56 TIL: NASER KHADER EMNE: TANKE OG TONE

Godmorgen Pia,

Hej Naser

Det er selvfølgelig forståeligt at mennesker kæmper for det, de tror på. Men det eneste der giver mig mening i forhold til for eksempel brutale jihadisters indædte kamp; det er at bekæmpe dem. Jeg vil ikke indgå i dialog med dem, for de giver ikke plads til, at andre kan tænke og leve anderledes end dem, og det er jo forskellen. På Borgen er der også utrolig megen uenighed, og den uenighed trives jeg rigtig godt med. Vi spiller efter samme demokratiske spilleregler. Og spiller man efter de regler, så må folk tænke og tro, hvad de vil. Jeg mener, at vi har indrettet et bedre samfund i Danmark end man fx har i Saudi Arabien, hvor man har bygget lovgivningen på den islamiske lovgivning sharia, og det er det, jeg mener. Jeg siger ikke, vi er intelligensmæssigt andre overlegne, men jeg tror på det demokrati, vi har opbygget her som den samfundsmodel, der bedst beskytter alle sine borgere.

…og måske bliver det med årene sværere og sværere at forstå, at det ikke er indlysende sandt for alle? Jeg spørger, fordi jeg i nogen tid har tænkt, at din debattone har forandret sig lidt? Er du blevet mere kompromisløs i din tone og tanke med tid?

Og føler du måske, vi skylder lidt - alle os, der ikke gør så meget andet end at have en holdning? Jeg mener, du lever stadig under nogle ret omfattende forhold i forhold til din sikkerhed, ikke?

FRA: NASER KHADER SENDT: 9. DECEMBER 2016 07:06 TIL: PIA MØLLER SØE EMNE: SV: TANKE OG TONE

Ift. Syrien. Som jeg ser det, så er de vestlige lande bange for, hvad Putin kan finde på, hvis vi bomber hans allierede Assad, der massakrerer sin egen befolkning. Men i Vesten er man bange for en tredje verdenskrig. Den frygt deler jeg ikke.

Jeg mener derimod, at vi i Vesten er forpligtede til at gribe ind og stoppe blodbadet - fordi vi kan.

Og hvad kan du gøre, spørger du. Du kan støtte os, der er klar til at gøre det nødvendige - selvom det kommer til at koste. For krig koster både penge og menneskeliv. Andet skal vi ikke bilde os ind. Men nogle gange skal vi gå i krig for at få fred. Og hvad kunne der ikke være sket her, hvis ikke amerikanerne og briterne slog hårdt til mod Hitlers regime for 70 år siden? Nogle gange må man gøre noget - bare fordi, det er det rigtige.

Ja, min debattone har forandret sig - det ved jeg godt. Du giver sådan set også forklaringen - for ja, jeg er kompromisløs over for dem, der ikke vil demokratiet. Det er på grund af hadet fra dem, at jeg ikke kan færdes frit uden politibeskyttelse, men det handler selvfølgelig ikke kun om min egen sikkerhed. Der er dem, der ikke vil indse den fare, som islamismen udgør - og ikke kun i Mellemøsten. Jeg kan måske nok lyde kompromisløs i min kritik af dem også, men jeg synes bare, de er himmelråbende og skræmmende naive. Vi ser også en stigende højrepopulisme, og den bekymrer også mig. Jeg tror, mere end nogensinde, at det er vigtigt, at vi tænker godt og grundigt over, hvem vi er, og hvem vi vil være.

Der er fare for, at vores værdier eroderer, hvis vi ikke holder tungen lige i munden, når vi forsøger at navigere i verden, som den tegner sig. Det er en udfordring for os alle sammen - uanset hvor vi hører hjemme på det politiske spektrum.

Bh Naser

Bh Naser

[ 28 ]

[MAILKORRESPOND@NCEN]

FRA: PIA MØLLER SØE [PIA@SOE.DK] SENDT: 9. DECEMBER 2016 06:46 TIL: NASER KHADER EMNE: KENDER DU TYPEN? Hvem vil du gerne være? Og er du det?

Måske tror jeg, at vi engang imellem kommer til at fokusere mere på, hvem og hvad vi ikke vil være, i stedet for at stræbe efter at blive dem, vi allerhelst vil være. Tror du, jeg tager fejl?

Jeg forestiller mig, at du igen er ved at pakke kuffert? Du rejser meget - men så længe man ankommer til noget - og ikke lander alt for langt væk fra det, man finder vigtigst i tilværelsen, så giver det mening, vil jeg tro?

Savner du egentlig aldrig en tilværelse med udsigt til et uforandret landskab - sådan i lange stræk? Du er jo også far…

FRA: NASER KHADER SENDT: 9. DECEMBER 2016 11:50 TIL: PIA MØLLER SØE EMNE: SV: KENDER DU TYPEN? Det er godt nok nogle store spørgsmål, du skyder af sted til mig :-) På det personlige plan vil jeg gerne være en god far, og det går da tilfredsstillende de fleste dage, og andre gange kommer jeg til kort. Det kan de fleste forældre nok

[ foto: JOACHIM LADEFOGED ]

genkende. Derudover vil jeg gerne være endnu bedre til det jeg laver og- hvilket for mig betyder, at jeg kan være med til at sætte et aftryk på det danske samfund, og som jeg mener tjener vores alles bedste. Skal jeg pege på mine forbilleder, så er der to, der skille sig ud - blandt mange mennesker, jeg ser op til. Det er Churchill og Dietrich Bonhoeffer. Churchill var en statsmand af kaliber, som virkelig tog lederrollen på sig og gik foran i en meget svær situation, der også kom til at koste mange britiske menneskeliv. I dag mangler vi ledere i den frie verden af hans format. Den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer blev henrettet af nazisterne, som han frimodigt talte imod og fordømte for deres racepolitik. Bonhoeffer argumenterede teologisk for sin modstandskamp, og han bliver omtalt som martyr. Han var egentlig en radikal religiøs, men der er en verden til forskel på den form for radikalitet, der vil gå i døden for andre, og som har kærlighed som fortegn, hvilket jo gjaldt den kristne Bonhoeffer i forhold til jøderne - og så den islamistiske radikalitet, som vi ser så udbredt i dag, som vil gå i døden for at tage så mange andre menneskeliv med sig i døden som muligt, og som bekæmper andres ret til at tro og være som de vil. Det var ham der sagde: ”Det ikke at handle er også en handling.” Apropos tragedien i Syrien.

Ja - selvfølgelig savner jeg en tilværelse med mere fred og ro. Og jeg tager gode pauser ind imellem, men de måtte da godt være længere.

Men lige nu sker der så meget, der har med hjerteblod at gøre, så det må vente lidt endnu. Mine børn ser jeg så meget, det kan lade sig gøre, og det er heldigvis ikke så lidt, selvom de ikke bor hos mig fast. Og så rejser vi en del sammen og er i det hele taget gode til at nyde den tid sammen, som vi har.

Men nu må jeg videre - kufferten er pakket, og jeg skal nå et fly om lidt :-) Bh Naser

SØVN MANGEL [ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 30 ]

[KLUMME - SUZANNE BJERREHUUS]

Forleden var jeg til et foredrag, hvor der var så stille i det fyldte lokale, at man kunne høre en knappenål falde til gulvet. Det var så indlysende, at her var et emne, som optog rigtig mange.

En yngre kvinde fortalte hudløst ærligt om sin søvnløshed.

Hun havde karrierejob, god løn, spændende oplevelser, var nygift, men indeni var alt kaos. Hun var træt, irritabel, udbrændt, manglede af og til ord, kunne ikke huske, håret blev tyndt, hun fik næseblod.

Hun blev tjekket af sin læge. Lagde sit liv om, sagde jobbet op for at mindske stress. Fulgte uden resultat alle de gode råd, hun fik mod søvnløshed. Prøv at google ’søvnløshed’ eller ’krop og psyke’ og der åbenbarer sig et kæmpe marked, som vil hjælpe dig til at sove.

Intet hjalp. Hun stod der alene på scenen, fortvivlet og opgivende.

Havde vi håbet på, at hun kom med en løsning på problemet, blev vi skuffet.

Det gjorde faktisk et voldsomt indtryk på os, for de fleste foredragsholdere har efter sådan en fortælling altid en kanon løsning på, hvordan de fik et bedre liv.

Det fik vi så ikke her.

Foredraget var så fint. Det havde måske været et ekstra plus, dersom de andre fra salen havde fået lov til at bidrage med, hvad de selv havde gjort.

For det er langt fra alle, hvor problemet går hen og bliver kronisk. Hvad havde virket for dem? Hvad havde de forsøgt sig med?

Søvnløshed er en folkesygdom. Over en halv million danskere kan ikke sove. Mange tror de er ved at blive senile, når de pludselig ikke kan huske navne eller ord. Glemsomhed og depression er en følge af søvnløshed. Og det kan tage flere år før skaden genoprettes.

Her i 2016 er der enighed om en sammenhæng mellem søvn og sygdomme. Det er i den dybe søvn, som vi får først på natten, at hjernen renses for de affaldsstoffer, der giver demens.

Og en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at søvnmangel er en af de hyppigste årsager til, at danskerne dør tidligt. Det skyldes, at søvnløshed kan give diabetes, hjertesygdomme og store psykiske mén.

Søvnproblemer sidder i hovedet. Angsten for ikke at falde i søvn, tankemylder, stress og forkert livsstil. Samtidig er det umuligt at vride en sovepille ud af sin læge. Eksperter har besluttet, at søvnløshed skal løses med mentale og ikke medicinske redskaber.

Sovepiller virker kun i kort tid og de er vanedannende, bliver der sagt.

Utroligt at vi her i 2016 udelukkende skal henvises til adfærdsterapi. Det logiske må være at sørge for, at vi får søvn i kombination med vi lægger vores livsstil om.

For det er virkeligt hårdt at skulle kæmpe med depression, søvnløshed, manglende hukommelse og et job på samme tid. De færreste af os kan bare forlade jobbet og dyrke os selv. Også fordi der i dag er mulighed for at bruge en medicinering, der ikke er vanedannende, ikke har rød trekant og fungerer.

[ 31 ]

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

DET BEDST MULIGE

FORSVAR Brian Sandberg, Sigøjnerbossen Gimi Levakovic, fodboldspilleren Niclas Bendtner og Jønke har alle nydt godt af han forsvar i retten.

Når landets mest hardcore retssager kører, er han næsten altid del af persongalleriet. Mød forsvarsadvokaten Michael Juul Eriksen [ fotos: MAJA BERWALD ]

[ 32 ]

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

[ 33 ]

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

Han er en af de forsvarsadvokater, der igen og igen toner frem på skærmen som forsvarer i nogle af landets mest opsigtsvækkende sager. Det var Michael Juul Eriksens forsvar, der fik pigen fra Suldrup frikendt mordet på hendes mor. Han fik den tidligere rocker Brian Sandberg løsladt efter 100 retsdage, en lang varetægtsfængsling og en anmodning om livstidsstraf fra anklagemyndigheden - og det var også Michael Juul Eriksen, der i højesteret forsvarede sigøjnerbossen Gimi Levakovic, der stod til en mulig udvisning efter en delt kendelse fra by- og landsretten. Ligesom han på et døgn håndterede sagen om Niclas Bendtners spirituskørsel og fik Jørn Jønke Nielsen frikendt i by-, lands- og højesteret. Og så var han forsvarer i terrorsagen, hvor hans klient stod tiltalt for medvirken til Omar El-Husseins gerninger i København i 2015.

Ingen af de nævnte sidder i fængsel - og Michael Juul Eriksen omtales hyppigt som ”stjerneadvokaten” eller ”forbrydernes bedste ven” – afhængigt af medie…

Det hele – eller i alt fald den del af historien - startede med en stor narkosag i Randers tilbage i 2002.

Landets hidtil største narkosag af sin art – og her fik forsvarsadvokaten sin klient frikendt, som den eneste af de 10, der sad på anklagebænken. Den dom etablerede Michael Juul Erikson som en forsvarer, der er villig til at gå usædvanligt langt for sine klienter. Og det er det, han gør. Han er villig til, siger han, at gøre alt, hvad der skal til - inden for

lovens rammer, for at vinde sin klients sag. Og det projekt lykkes han ret ofte med. Måske fordi han kommer usædvanligt velforberedt og til stadighed lægger en usædvanlig stor flid i sit fag. Michael Juul Eriksen er 46 år gammel og uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1995. Han har arbejdet som advokat siden 1998 – og er i dag partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Aarhus.

Han gjorde sig umage allerede i sin studietid, og der er intet usædvanligt i det faktum, at han på tredje semester – studiets hårdeste – også samtidig fulgte forelæsningerne og eksamenerne på andet semester en gang til - for lige at være rigtigt inde i sit stof. Sådan var han bare. Og sådan er han.

I virkeligheden.

Han arbejder op til 80 timer om ugen. Svarer på flere hundrede mails i døgnet og er altid tilgængelig. Han er gift og far til to, og så er han i retten stort set dagligt, for med jura, kløgt og utraditionelle metoder, at give mennesker, der er anklaget for dette eller hint, det bedst mulige forsvar – uanset og uagtet hvem de er, eller hvad de i øvrigt står for: ”Jeg kan godt se igennem store tatoveringer og personlige tilhørsforhold til det ene eller det andet. Jeg møder folk der, hvor de er – og så tager vi den derfra. Det er ikke sådan, at de mennesker jeg forsvarer i retten er en del af min personlige vennekreds, men det er mennesker, som jeg møder i gensidig respekt, ” fastslår han.

[ 34 ]

[MICHAEL JUULI]

[ 35 ]

[MICHAEL JUULI]

[

Det er faktisk hårdere at forsvare nogen, som jeg er helt overbevist om er uskyldige

]

Hårdest at forsvare en uskyldig Michael Juul Eriksen tager ikke personligt stilling til sagerne. For ham er det egentlig ikke så vigtigt, om en person er skyldig eller ej. Det er noget retssystemet afgør. Og det danske retssystem er indrettet med henblik på, at vi ikke skal dømme uskyldige.

At en skyldig mand – eller kvinde – går fri, kan både Michael Juul Eriksen og systemet sagtens leve med, siger han, det er sværere, når det er den anden vej rundt og en uskyldig sættes bag tremmer: ”Det er ikke psykisk hårdt for mig, at forsvare en person, som man kunne have en fornemmelse af, var skyldig. Det kan jeg sagtens leve med – og det kan retssystemet sagtens leve med”, konstaterer Michael Juul Eriksen, ”det sker hver eneste dag, for det er sådan, systemet er bygget op. Det, der faktisk er svært, er hvis du har en klient, hvor du er ret overbevist om, at det her menneske er uskyldigt.

Det er langt hårdere! For mig er det mere ubærligt, hvis et sådant menneske bliver dømt. Eksempelvis i terrorsagen i København. Der var jeg så inderligt overbevist om min klients uskyld. Det var så fastlagt, hvad der var foregået, og det var kun et spørgsmål om, om havde de medvirket eller ej… Jeg var overhovedet ikke i tvivl om, at de ikke opfylder

[ 36 ]

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

betingelserne for at skulle straffes, bare fordi de tilfældigvis har sagt hej til Omar. Det er sådan en, der ville nage mig meget, hvis de var blevet dømt og havde fået 16 års fængsel for det. Og på den måde er det faktisk omvendt for mig; det er faktisk hårdere at forsvare nogen, som jeg er helt overbevist om er uskyldige,” konstaterer han.

Michael Juul Eriksen henviser til terrorsagen i København, hvor fire mænd – herunder hans klient – blev frifundet for medvirken til den terror Omar El-Hussein begik ved den jødiske synagoge og Krudttønden i 2015. Sagen er et godt eksempel på, hvordan mediedækning og politiske processer spiller en rolle i Michael Juul Eriksens arbejde, qua sagernes omfang og den offentlige interesse, der ofte er forbundet med lige præcis hans klienter.

Politiet bruger medierne til påvirkning Michael Juul Eriksen har flere gange været ude og skose den måde politi og anklagemyndighedens bruger medierne på i forbindelse med en retssag, og, siger han, det er nødvendigt, for når man er en offentlig person, så falder der også en slags offentlig dom:

”Både anklagemyndighed og politi bruger efterhånden medierne ret aktivt – måske endda aggressivt - i deres håndtering af en sag - og det er derfor min opfattelse, at det er rigtig fornuftigt, at gå ud med et modsvar i de tilfælde. Selvom det inde i retssalen handler om jura, er det jo mennesker, der forvalter love og paragraffer - og de kan nemt risikere at blive påvirket af en stemning i medierne”, siger Michael Juul Eriksen. ”Når politi eller anklagemyndighed går ud og erklærer, at de har en god sag eller tegner et bestemt billede af en anklaget, så kan det nemt blive en del af den gængse opfattelse af sagen. Og når justitsminister Søren Pind i terrorsagen går ud og siger, at ”man har en stærk sag”, så bliver det jo nemt til en holdning i offentligheden – og den viste sig jo, overhovedet ikke at have noget på sig. Det passede simpelthen overhovedet ikke, det var tvært imod en meget tynd sag. Jeg er afskåret fra at sige noget om det, fordi det var en sag, der kørte for lukkede døre – men det er klart, at det er problematisk, når medierne på den måde kan være med til at fælde dom eller skabe en stemning omkring skyldsspørgsmålet. Det er jeg meget bevidst om også at skulle håndtere, ”siger han.

[ 37 ]

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

Vi er ikke lige for loven Michael Juul Eriksen siger, at det danske retssystem forskelsbehandler. Advokaten har mere end 20 års erfaring at have påstanden i. Vi dømmer helt intuitivt ikke skolelæreren helt så hårdt som den store, tatoverede mand. Og systemet har regler, der gælder specifikt for folk med tilknytning til motorcykelklubber; rockerloven, opfundet for at hjælpe politiet med at få sat skik på de til tider hårdslående bandemedlemmer – men udfordret ved dens balancering på kanten af, hvad der er ethvert menneskes grundlovssikrede ret. Det skal vi huske at gøre opmærksom på, siger han. At alle IKKE er lige for loven – i virkeligheden. Og det bør de være.

Det er retssamfundets præmis. ”Det er jo mennesker, der forvalter juraen og på den måde, er det altid et spørgsmål om afvejning af paragraffer og love – og det er usandsynligt, at man ikke bliver påvirket af den oplevelse, man har af et andet menneske. Men man skal bare huske på, at alle sidder med en historie, og vi skal dømme på beviser ikke andet. Hvis beviserne ikke er tilstrækkelige, så kan vi ikke fælde dom over et andet menneske”, konstaterer han.

Man skal gøre sig umage med den slags. Og med alt muligt andet. Michael Juul Eriksen er kompromisløs – ikke bare i sin faglighed, men i tilværelsen.

Han går 100 procent ind i alt, hvad han foretager sig; hans job, hans familie og hans indkøb. Det er ikke bare noget, han siger som en art meningsløs, men velformuleret vision – det er hans virkelighed.

Og det er på en måde det samme med den the han drikker. Michael Juul Eriksen drikker en helt særligt velsmagende og nøje udvalgt the – og det gør han, fordi han har researchet sig frem til, at den var det bedste bud på en god the. Han overlader ikke noget til hverken tilfældighederne eller Earl Grey, hvis der findes et bedre bud. Og han bruger tid på at undersøge om det er tilfældet.

Det er hans tilgang til enhver sag og til livet. Man skal gøre sig umage, være flittig og undersøge alting til bunds, så man ved, hvad man taler om. Og det er på en måde det, der er hans varemærke; en fuldstændig utrættelig tilgang til detaljen og et ønske om at kende alle aspekter af en sag. Det er også derfor, det tager tid. Og den bruger han altid. Når han afleverer 500 sider i retten som belæg for en påstand, så kender han indholdet af de 500 sider – også selvom han selvfølgelig har fået hjælp til at

finde dem frem. Måske er det noget han har med hjemmefra. Ønsket om at gøre sig umage og den der ro, man godt kan forestille sig, er fremelsket i et barn, der er vokset op i et mindre samfund, i en tid hvor opfindsomhed og fordybelse stod i stedet for digital underholdning. Måske især for boghandlerens søn.

Michael Juul Eriksen er i retten næsten hver dag.

Og det er på en af de dage, en fredag eftermiddag i november, at en kvinde, der virker temmelig målrettet i sit ærinde, entrerer et retslokale i Randers.

De to bedst klædte mænd og en smuk ung kvinde på høje hæle, rejser sig prompte da hun kommer ind i lokalet. Resten af os følger deres eksempel – også selvom vi ikke havde behøvet det. Kvinden, der er dommer ved retten, leder nemlig bare efter

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

en forlængerledning. Michael Juul Eriksen tager plads igen, og vender opmærksomheden mod sin computer. Han ser måske ikke engang, hvor smuk kvinden i de høje hæle egentlig er. Han er fokuseret…

Han er ret ung, fyren på anklagebænken. Faktisk er han kun lige fyldt 18 år – og hans far gør ham selskab – ikke som moralsk støtte, men som potentiel medskyldig. Måske er det hans mor, der sender ham et opmuntrende smil, fra hendes plads på tilhørerrækkerne. Han fastholder hendes blik og hans egen uskyld.

Michael Juul Eriksen uddeler med stoisk – men ikke påfaldende – ro sit medbragte materiale. Det er på 500 sider. Plus et mindre tillæg. På de sider, siger

han, er der masser af belæg for hans påstand om frifindelse af den klient, hvis forsvar han varetager.

Der er fortilfælde, plæderer han, for, at nødværge i det her omfang ikke straffes med fængsel – han foreslår, at dommer og domsmænd, selv ser efter…

Han procederer det meste af en time. Levende, vakt og ansporet af at varetage klientens interesser. Nødværge, hævder han – ikke vold. Og i alt fald ikke i et omfang, der retfærdiggør fængsel.

Han bevæger sig i spændet mellem juridisk belæg og en appel til forståelse for sine medmennesker.

Han siger, at man må forsøge at sætte sig ind i den anklagedes situation. Og refererer til endnu et fortilfælde. Dem er der masser af – og han kender til de fleste.

Klienten bliver dømt – Michael Juul Eriksen tabte denne gang – men anker sagen til landsretten.

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

En rod med talegaver Michael Juul Eriksen er vokset op i Pandrup sammen med sine forældre og sin bror – i et lille bysamfund, hvor forældrene drev selvstændig virksomhed – blandt andet boghandel og efterfølgende blomsterbutik. Der var masser af tid og plads til at fordybe sig i bøger og sport - og til at udvikle det konkurrencegen, der var og er udtalt hos ham. Han var måske ligefrem lidt af en rod i folkeskolens yngste klasser – sådan i en sindig, jysk udgave, hvor man slås lidt for meget, men mest for sjov og ikke gør sig synderligt umage med præstationerne i de linjerede hæfter. Han havde talegaverne i orden – og kunne kompensere for manglende flid – og på en eller anden måde kunne man måske næsten se det for sig – allerede dengang… Måske gav det næsten sig selv, at han skulle være advokat. Også selvom han gik til dans til han var 16 år gammel, spillede tennis og altså ikke var synderligt optaget af at præstere fagligt.

Hans indstilling til flid og arbejdsmoral ændrede sig med tiden, og så erfarede Michael Juul Eriksen, at en ihærdig indsats meget ofte kan veksles til mærkbare resultater. Han er den første i sin familie, der har fået en længere uddannelse, men både Michael og hans bror er solide, nordjyske eksempler på, hvordan en opvækst på forskellig vis kan føre til hvad som helst. Hvordan et liv kan udvikle sig i flere retninger, selvom det er funderet i en kernefamilie og et miljø, hvor man selv skaber sine muligheder, og hvor der er så langt og højt til himmelen, at man selv må fylde tomrummet. Michaels bror driver danseskole, og har som Marianne Eihilts – ja, hende fra Vild med Dans – professionelle dansepartner vundet flere mesterskaber. Hans forældre har lige solgt den blomsterbutik, de har drevet i byen hvor Michael og hans bror Brian er vokset op – og på den måde er Michael Juul Eriksen måske et eksempel på, at store drømme sagtens kan krydse både egne og andres spor.

På jurastudiet er Michael Juul Eriksen den, de andre spørger til råds. Det gør de fordi, han sætter sig ind i sit stof. Han erfarer, hvad han kan, når han kombinerer sine talegaver med en dedikeret indsats. Formen og faget tiltaler ham. Han befinder sig rigtig godt med det resultatorienterede, og skiller sig allerede på studiet ud, fordi han vitterlig er dedikeret til sagen: ”Jeg kan godt selv se, at det må virke næsten helt

absurd, men jeg gik virkelig målrettet til værks på jurastudiet. Når de andre var i byen, blev jeg hjemme for at læse op. Måske var jeg i byen en gang på hele studiet”, fortæller han, ”og i eksamensperioder lagde jeg kostplaner for at kunne præstere maksimalt og planlagde alt ned til mindste detalje. Jeg havde en meget stærk viljestyrke i forhold til det – og det synes jeg, er kommet mig til gode siden hen.

Det der med, at man står to timer før op end alle de andre, for at kunne yde og gøre sig den umage, at forberede sig grundigt. Det kan godt betale sig,” konstaterer han.

Venskaber er for tidskrævende Han har aldrig dyrket fællesskaber, hvis de kostede personlig integritet. Både i hans gymnasietid og på universitetet, gik han med stor sindsro sine egne veje. Det med at drikke øl med drengene og kysse på pigerne, sagde ham ikke voldsomt meget.

Og det gør det måske i virkeligheden stadig ikke – selvom han er gift og på den måde – også – har investeret sig selv på den front. Men han er i høj grad sin faglighed! Tidskrævende venskaber og fritidsinteresser er ikke noget han dyrker i stor stil.

Han var lidt af en enspænder gennem sin opvækst, og selvom han til dels er vokset fra det, er det ikke helt forandret. Han får nok drama og diskussion på arbejdet, påpeger han – og derfor er det ikke ligefrem selskabelighed og sociale sammenkomster, hvor folk spørger interesseret ind til jobbet, han opsøger. Faktisk hader han at diskutere politik og job i fritiden – han vil hellere ud og løbe en tur: ”Jeg er nok ikke så meget en enspænder som jeg var engang, men jeg bruger meget tid på mit arbejde, og det betyder selvfølgelig, at der ikke er så meget tid til den anden del. Jeg nyder mine løbeture – og så slapper jeg selvfølgelig også af ligesom alle andre mennesker. Jeg kan godt lide at koble af med en serie – ”Orange is the New Black” er fed, på Nexflix eksempelvis,” fortæller Michael Juul Eriksen, ”men jeg tjekker selvfølgelig mails undervejs – og på den måde, har jeg bare valgt et arbejdsliv, der kræver, at jeg er tilgængelig. Og det er helt fint for mig,” konstaterer han.

Han har ikke brug for en tilværelse der er fyldt med mindfullnes øvelser og stille stunder til restitution, som foreskrevet af enhver stresscoach. Det funge-

[ 40 ]

[MICHAEL JUUL ERIKSEN]

rer ikke for ham. Vil man præstere som forsvarsadvokat og gøre en forskel i andre menneskers liv, må man gøre et valg, konstaterer han. Enhver kan tjekke mails og tilpasse sin hverdag efter det arbejdsliv, man trives med. Det kan tilpasses, siger Michael Juul Eriksen og ligner en, der på trods af arbejdsbyrden får den søvn, han har brug for.

Han arbejder meget. Og så løber han lange ture for at gennemtænke sagerne i et andet miljø. Det er det, han er så kendt for – det der med at kunne se tingene fra en anden vinkel. Opdage en detalje alle andre har overset – og hvis ikke, så gør han sig så umage med at lede efter den, at den med meget stor sandsynlighed ikke findes, hvis ikke han har fundet den.

Elsker at vinde - men fejrer det ikke Michael Juul Eriksen arbejder målrettet for at få frikendt sine klienter og gør i den forbindelse ingenting for at være populær hos hverken politiet eller sine kollegaer. Hans faglighed kommer først, og en dygtig forsvarsadvokat ved godt, hvad etik er – men derfor behøver han ikke være det moralsk gode eksempel på den absolutte dyd og godt kammeratskab. Han er sat i verden for at kæmpe sin klients sag – og inden for lovens rammer er der masser af bevægefrihed, også til at nytænke strategier og danne præcedens: ”Jeg gør hvad der skal til – også hvis det betyder, at jeg skal sætte spørgsmåltegn ved politiets arbejde eller anklagemyndighedens metoder. Jeg ville have det skidt, hvis jeg ikke gjorde det. Det er menne-

sker, det handler om – og det må aldrig være min skyld at deres sag ender med et negativt resultat.

Det må aldrig være fordi, at jeg ikke gad gøre mig umage eller ikke fik afsøgt alle muligheder. Det er et pres, at det er op til mig, om de bliver kendt skyldige eller ej - og det imødeser jeg bedst, ved at gøre mig umage hver gang – uanset sagens karakter.

Der heller ikke nogen forskel på, om jeg repræsenterer en mediepersonlighed i en stor narkosag med kameraer i ansigtet eller et helt anonymt menneske i en sag om nødværge ved retten i Randers. Overhovedet ikke. Jeg gør præcis samme indsats for dem begge”, fastslår han.

Han gør det for sine klienter, men også for sig selv.

Han elsker at vinde. Han vil vinde. Og i modsat fald ærgrer det ham voldsomt og længe: ”Det kan godt være lidt irriterende, at sejrene ikke bliver hos mig i særligt lang tid. Når jeg er midt i en sag, er jeg meget optaget af, at jeg vil vinde den.

Når jeg så har vundet den, er jeg hurtigt videre.

Omvendt forholder det sig, når jeg taber en sag. Så kan det ærgre mig i årevis”, konstaterer han. ”Retfærdighed er jo sådan et lidt underligt begreb. Jeg forholder mig faktisk ikke så meget til det. Vi tillægger jo systemet, at når der er afsagt dom, så er det et udtryk for retfærdighed. Men for mig er der mere på spil i forhold til uretfærdighed. Som forsvarsadvokat har jeg det svært når jeg føler, der er fældet en uretfærdig dom. Men jeg er ikke en idealist, der kæmper retfærdigheden sag. Jeg har en opgave som advokat – og det er alene den sag, jeg kæmper for”.

[ foto: KIM AGERSTEN ]

[ 41 ]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

NOGET NÆR TIDSTYPISK For tredje år i træk har kunstner og illustrator Toril Bækmark givet form og liv til tolv smukke blomsterillustrationer, der med deres fine og sarte udtryk bliver en meget yndig påmindelse om tid. Og sted.

Toril Bækmarks kalender er håndarbejde i dets egentlighed – og illustrationerne er skabt med gammeldags pen og kærlighed til faget og farverne. Sort blæk suppleret i akvarel og tusch skaber et rigtig fint og unikt udtryk på hvert eneste kalenderblad. Måneder og årstider har sin egen farve og form.

Det er klatreplanter og abstraktionen i blomstermylderet som specielt har inspireret Toril til 2017-kalenderen, men også farven indigo har været en del af inspirationsbilledet i den nye kalender, der af samme grund indeholder fire monochrome akvareller.

12Flowers kalenderen måler 30 x 49 cm og er trykt på 100% bæredygtigt KLS Pureprint papir.

Kalenderen koster 300 kr. og kan købes via http://shop.torilbaekmark.com

EN OPLYSNING Smukke former og forgreninger i en myldrende myriade af en helt særlig farve - og en karakteristisk kvinde, vi genkender, som en højtelsket del af historien… Det er Bjørn Wiinblads arbejde, og her som et lyslevende bevis på, hvorfor det stadig pynter over alt; Rosalinde lysestagen fra Bjørn Wiinblad Denmark er nok noget af det smukkeste, man kan sætte levende lys i. Brandet er en moderne fortolkning af det oprindelige Wiinblad fra 60’erne og 70’erne og udtrykket er stadig en art stringent romantisk.

En æstetik der klæder de fleste hjem og stilarter.

Serien indeholder både kopper, kagedåser, bakker, julepynt, vaser og tallerkner.

Rosalinde fra Bjørn Wiinblad Denmark forhandles blandt andet på www.imerco.dk Lysestagen koster 299,95 kroner.

[ 42 ]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

(G)ULD TÆPPE Et CoZy tæppe er, ud over en virkelig dekorativ sag at have liggende i stuen, et ret fint uldtæppe, der med uldens naturlige egenskaber både kan holde dig varm og virke svalt om sommeren. Tæppet er fremstillet i 100 procent ubehandlet merinould, der hverken klør eller kradser, men bare er uendelig blødt. Og i øvrigt allergivenligt og praktisk antibakterielt. Tæppet er håndlavet, fås i fem forskellige farver – og kan ikke tåle vaskemaskine. Til gengæld er uld i vid udstrækning selvrensende, så hvis du hænger tæppet til luftning regelmæssigt, kan du spare mange håndvaske-seancer.

Tæppet koster 1495 kroner og forhandles blandt andet via www.økoshoppen.dk

ABEKATTESTREGER Kay Bojesens ikoniske abe kom til verden i 1951, som et symbol på det særlige. Aben, der er formgivet i bæredygtigt limba- og teaktræ er danskproduceret og består – måske overraskende nok – af 31 særskilte dele. Aben appellerer til eventyr i børneværelset – og kan nemt blive en livslang ven – der ubesværet finder sin rette hylde gennem flere årtier. Kay Bojesen designede aben – og i øvrigt dens venner – som en hyldest til barndommen og ”de smilende linjer”. Som færdiguddannet sølvsmed – og far – havde han både den faglige formåen og den barnlige glæde, at tage udgangspunkt i, og det var godt, han gjorde det, for resultatet af hans arbejde blev en hel række designklassikere – alle sammen med livstidspotentiale. Forær aben til et barn eller en voksen, du har kær –og vid, hvis du får en forærende, at både du og giveren er noget helt særligt.

TRYG VED TRYK Fine budskaber, lækker fotokunst, insekter, dyr, grafiske udtryk, bykort og både sjove, søde og seje plakater til børneværelset – post it!

På www.desenio.dk kan du finde rigtig fine posters og tryk til væggene til en rigtig fornuftig pris.

Og en fin illustration eller det helt rigtige citat i en fin font kan faktisk præge stemningen i et helt rum.

På websitet her er der masser af vælge imellem.

[ 43 ]

[TRINE RØNNOV]

[ 44 ]

[TRINE RØNNOV]

LÆGEN

DER FIK NOK! Din mentale to do-liste er alenlang og den indre stemme, der minder dig om alt det, du ikke nåede holder aldrig mund. Du stress-spiser en chokoladebar og forsøge at overdøve stemmen med 27 minutters Netflix. Så er du tilbage i virkeligheden. Og nu har du rigtig travlt. Trine Rønnov var praktiserende læge – en af dem, du måske konsulterer med ondt i maven, som et pseudosymptom på det, der i virkeligheden gør ondt.

Det er noget med, at man ikke skal tro på alt, hvad man tænker. Citatet er et af dem, Trine Pibemose Rønnov har hæftet sig ved – og selvom det ikke har nogen kildeangivelse – vi ved ikke, hvem der har sagt de vise ord, synes de alligevel nemme at verificere med sund fornuft.

For vi kender det godt. Tankespindet – det ækle, ukontrollable mylder af usunde og drænende tanker – irrationelle i deres ræsonnement og symptom på, at der er noget helt eksistentielt og essentielt, vi har brug for at genoverveje. Det, der sætter sig i kroppens som en allestedsnærværende uro.

Urinstinktet er vagt – vores flugtmekanisme aktiveres intuitivt og alt i os skriger, at vi må forsøge at undvige faren. Klogt træk. Men det er svært at løbe fra den, man er. Der er kun en anden udvej.

Dyb indånding; en af dem der udvider brystkassen - og så vender du dig om, og ser dig selv i øjnene.

Alt det, du er blevet til. Og det, du ønsker at ændre på. Du kan godt – og det er vigtigt, at du gør det.

Vi skal præstere for meget Det moderne menneske er et produkt af en ny kultur. Vi lever i et mulighedsmekka, hvor der altid venter noget nyt om hjørnet. Vores succes fremlægges som åbenlyst inden for rækkevidde, og som et ansvar, vi skal tage på os. Vi skal præstere og være noget damebladsegnet for vores nærmeste. Det kan ikke nytte noget, at vi disker op med købekage, når alle ved, at det nye er raw food og langtidsstegt lammekølle. Børnene skal stimuleres som foreskrevet i en 500 siders udgivelse fra et velanset forlag og luder-madonna-komplekset er dit helt eget problem. Og du bør løse det. Ligesom du bør holde dig i fin form, hvis ikke din mand skal blive fristet over evne. Og så er der fagligheden; den skal du aldrig slække på – heller ikke selvom det kræver en arbejdsuge på 47 timer at levere.

Lammet kan simre, imens du arbejder og hvis du er heldig betyder det, at du både kan servere et måltid, der kan tåle at komme på Instagram og få et anerkendende nik fra chefen. Sådan, du er en succes. Eller hvad?

[ 45 ]

[TRINE RØNNOV]

Trine Pibemose Rønnov blev uddannet læge den dag Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold i Sverige i 1992. Hun praktiserede i 25 år – 13 af dem i egen praksis - og hun opdagede med tiden, hvordan det der med at være en succes, nok mere er et indre fremfor ydre anliggende.

Hun var en god læge, der kerede sig om sine patienter og nød det psykologiske aspekt i den videnskab, hun har papir på at hun mestrer til perfektion.

Og egentlig var hun grundlæggende vild med sit fag og dets princip om, at lægen er for alle. I Danmark er præsten og lægen tilgængelig for alle mennesker. Vi værner om krop og sjæl her i landet. Eller hvad? For der var noget med, at hun over tid opdagede hvordan en lægepraksis – på mange måder som alt muligt andet – over tid, er blevet en del af systemtænkningen. Sådan et sted, hvor mennesker skal behandles inden for en bestemt tidsramme, og hvor der ikke nødvendigvis er tid til eller mulighed for, at se bag om symptomerne: ”Jeg tog en uddannelse inden for psykoterapi sideløbende med min lægegerning, fordi jeg var nysgerrig på det, der var bag de symptomer, folk kommer til lægen med. Så når en patient sagde til mig, at vedkommende sov dårligt, så gav det mening for mig, at spørge ind til, hvordan de havde det samtidig med jeg ledte efter den fysiske forklaring, ”fortæller Trine Rønnov. ”Det var nogle meget fine samtaler, der faktisk nyttede noget, synes jeg – men jeg følte mig hurtigt presset af systemet. Økonomien og forventningen til, hvor mange patienter, der skal igennem på en dag. Også i forhold til kollegaerne, der forventede, at jeg tog min del. Og så blev det for

mig sådan, at det vi gjorde var at lindre i stedet for at behandle. Vi håndterede et umiddelbart symptom, men havde ikke tid til at se bag det,” konstaterer hun.

Ikke meningsfuldt at være læge længere Hvis man er glad for sin gerning, så slider den erkendelse på den faglige stolthed og med tiden bliver det til en indre uro, der konflikter med en overbevisning om, at man er sat i verden for at helbrede. ”Jeg havde nogle værdier med mig ind i lægefaget, og en oplevelse af, at man kunne lykkedes med at hjælpe mennesker, hvis man så dem som hele – og ikke bare deres symptom, men det stemte ikke overens med den virkelighed jeg oplevede i praksis, ”fortæller Trine, ” og derfor blev det mindre og mindre meningsfyldt for mig at arbejde som læge. Jeg var presset af det system, der forlangte af mig, at jeg var hurtig og effektiv på deres vegne – snarere end patienternes.”

Og Trine Pibemose Rønnov var ellers som læger er flest; ikke sådan en, der går ned med stress. Selvfølgelig ikke! Men i foråret 2014 følte hun sig alligevel så presset, at hun blev mere opmærksom på det.

Og så fortalte hun en veninde, at hun nok havde planer om at melde sig syg til efteråret - når det ligesom passede bedre ind…

Hun var blevet noget mindre empatisk med tiden.

Følte sig på en eller anden måde magtesløs og deraf mindre forpligtet over for de patienter, som hun med mellemrum hellere så hælen end tåen af. Sådan i metaforisk betydning. Det andet kunne nemt blive for omfattende, hvis både sko og strømper skulle af indenfor den tidsbestemte konsultationstid…

[ 46 ]

[TRINE RØNNOV]

[

Det danske sundhedssystem er simpelthen ikke i trit med samfundet generelt

Økonomi fremfor medmenneskelighed ”Det danske sundhedssystem er simpelthen ikke i trit med samfundet generelt. Der er blevet for meget overenskomsttænkning og det økonomiske rationale står over det medmenneskelige. Vi får som læger så og så lang tid til en patient – og når den tid er gået, så skal vi have dem ud af døren, og videre i systemet. På den måde ender systemet tit med at kaste patienterne rundt imellem sig – og i virkeligheden gavner det ingen. Det er meget dyre patienter, og de bliver ikke ligefrem hurtigere helbredt på den måde,” siger hun.

Trine Pibemose Rønnov blev – med egne ord – en farlig læge at have gående rundt. Hun var så presset, at hun ofte blev i tvivl om hendes egen faglighed. Hun blev bange for at give børnene deres vacciner, fordi hun stod – sommertider længe – foran køleskabet og overvejede om det nu også var den rigtige, hun havde fat i. Om hun kunne huske, hvad det var, de skulle have. Og så en dag, blev det for meget. Og så begyndte hun at græde. Til et møde med kollegaerne, og så kunne hun slet ikke stoppe igen. ”Der nåede jeg en eller anden grænse den dag. Jeg var blevet sådan en, der trak mig socialt, skældte ud på børnene og trængte virkelig bare til en pause fra

]

den situation, jeg følte mig helt låst fast i. Jeg havde ingen energi – og sådan havde det været i nogen tid, selvom jeg udadtil egentlig bare smilede, som jeg plejede,” fortæller hun.

Mine drenge ville hellere bo hos far Efter mødet gik hun hjem for at tage den pause, hun trængte så hårdt til. Hun forestillede sig, at hun skulle være hjemme i nogle måneder. Selvom hun måske ikke havde forestillet sig, at hun skulle skilles, så var hun blevet det året før. I en ikke særlig køn skilsmisse, sådan en, hvor man nemt slider det man var engang helt op – og hvor hendes to drenge uafhængigt af hinanden bad om at få lov til at bo hos deres far. Noget af en øjenåbner for en kærlig mor med et yderst veludviklet omsorgsgen og en forældreevne, der ellers aldrig slipper op: ”Det er jo på jobbet, vi mærker vores stress, men for mig var der så også noget privat i spil, som der altid er hos stressramte. Jeg er ikke specielt stolt af den måde, den skilsmisse jeg var igennem forløb på – men det allerværste var selvfølgelig, at mine drenge var så trængt af min stress, at de ikke havde lyst til at bo sammen med mig. Det var virkelig en øjenåbner, ”siger Trine Rønnov.

[ 47 ]

[TRINE RØNNOV]

[

Jeg var nødt til at sætte min praksis til salg og gøre noget helt andet

]

Trine Rønnov fandt sig selv igen – og sine drenge.

For sammenbruddet og skilsmissen blev vekslet til begyndelsen på et nyt liv. Ikke et ubesværet liv, hvor mindfulness og det ene Instragram-egnede øjeblik efter det andet flyder i en lind strøm som definerende for hele Trine Pibemose Rønnovs tilværelse.

Men det er noget andet. Nu. Det er et liv levet i en erkendelse af, at alt det vi spæner rundt for at opretholde – den drøm vi arbejder så benhårdt på at opnå, at vi ikke har tid til at nyde den – og alle dem og alt det, vi så gerne vil have skal være en del af vores forestilling om det lykkelige liv, det er det og dem, vi mister undervejs, hvis vi ikke får stoppet op i tide.

[ 48 ]

[TRINE RØNNOV]

At genvinde den tabte energi Det gjorde Trine, og da hun først var landet – sådan faldet ned i sig selv igen og igennem mindfulness havde genvundet noget af den tabte energi, og derfor vendte tilbage til jobbet som praktiserende læge på deltid, så fandt hun ud af, at hendes idé om det gode liv i overensstemmelse med det, hun tror på og den hun gerne vil være, på en eller anden måde aldrig ville være foreneligt med tilværelsen som privatpraktiserende læge: ”Jeg var nødt til at sætte min praksis til salg og gøre noget helt andet,” siger hun, ”jeg kunne simpelthen ikke være en del af det system, som jeg grundlæggende ikke længere havde tiltro til.”

For vi glemmer, at mennesket må være et hele, siger Trine Pibemose Rønnov. At krop og sjæl er tæt forbundet, og at en øm mave eller en spændingshovedpine nemt kan være et symptom på noget mentalt vi overser. Vi siger, at vi behandler det hele menneske, men det er tomme ord, siger hun. Lægen har ikke tid til at spørge ind til andet end den mave. Og så er du ude igen. ”og der er ikke rigtigt nogen, der får stille spørgsmålstegn ved det, for lægen har jo sådan en eller anden status i samfundet, der gør, at vi er autoritetstro i forhold til, hvad vi får at vide der,” siger hun. ”Det bliver uanfægteligt – og så kommer vi aldrig rigtig ud af den der systemtænkning.”

Besluttede sig for at gå i egne fodspor Trine tror så meget på sine egne oplevelser – både fra den ene og den anden side af bordet, at hun har valgt at handle på det. Hun har etableret Huset Namaste som en – som ordet refererer til – gestus til lyset i ethvert menneske. Den guddommelige styrke, der skal have tid og ro for at trives.

Her tilbyder hun en eklektisk behandlingsform til mennesker, der er fanget i det tanketyranni, der er et væsentligt – og drænende – stresssymptom.

Hun møder dem altså i en symbiose mellem hendes tidligere faglighed og den nye, hun har tilegnet sig som psykoterapeaut, superviser i Selskab for Samtale og mindfulness instruktør. Ideen er, at behandle det hele menneske. Over tid og i en tillidsrelation, der er væsentlig, hvis det skal nytte noget. Og det skal det.

”Jeg ser så mange – primært kvinder – der er fanget i den her tilværelse, hvor vi hele tiden skal præstere.

Tankerne bliver svære at styre, vi bliver angste og mistænksomme over for vores omverden, fordi den stressede tilstand gør, at vi er konstant utrygge.

Mange kvinder er vokset op med sådan en ”man må yde, før man kan nyde”-tilgang til tilværelsen, og det betyder, at vi ikke slapper af, før vi synes, vi har præsteret det, vi skal”.

Og måske er det i virkeligheden omvendt. Måske er et af de væsentligste budskaber, at det er helt nødvendigt at nyde, for at man yde. Vi er ikke genetisk betingede superhelte, alene fordi vi er bevæbnet med opvaskebørster og et veludviklet omsorgsgen, hvis vi stresssveder og skælder ud undervejs. Den mor, ven, kvinde og faglige kompetence, vi drømmer om at være, skal udvikles og plejes der, hvor vi er tilstede i nuet. Der hvor tankerne ikke løber afsted med os. Der, hvor vi er modige og stærke nok til at tage vare på os selv – ud fra rationalet om, at vi så har mere at tilbyde andre mennesker: ”De der 60.000 præstationstanker vi har i døgnet, de trækker altså på vores nærvær. Og vi vil så gerne yde og præstere, men i virkeligheden er det jo sådan, at ethvert barn vil være presset af en mor, der pisker rundt for at nå det hele. Hvor fedt er det lige at vokse op sammen med hende? Den tanke skal vi bruge til at tage vare på os selv. Vi skal lære, at være i nuet og mærke vores krop, og selvom det er svært, så giver det god mening, at du tager vare på dig selv, inden du tager dig af andre. Den er svær for mange, men du skal hive energien hjem til dig selv, inden du kan dele ud af den, ” siger Trine Rønnov.

Trine Rønnov dyrker selv et liv med plads til den ro, hun behøver for at kunne fungere i sin faglighed og sit privatliv som mor, kæreste, veninde og familie.

Hun samler på overskud – og selvom hun ikke lever et liv med uanfægtelig indre balance 24 timer i døgnet, så har hun redskaberne til at se indad og få samlet sig om sig selv, når det er nødvendigt. Hun bliver aldrig rigtig stresset. Mere. Og det er væsentligt for hende, at det i fremtiden vil være tilfældet for langt flere mennesker.

Læs mere om Trine Pibemose Rønnov og hendes virke på www.trineroennov.dk

[ 49 ]

[MAD I JANUAR]

INGEN KVALER? men det er kroppen, der betaler...

Anne-Mette Falch er en ung kvinde, der hele livet har dyrket motion og derudover nydt det gode liv; det med masser af mad – også usund mad - og fester med dertilhørende alkohol i de fleste weekender. Indtil hun blev 18 år gammel og fik en nakkeskade under en fodboldkamp. Herefter kunne hun ikke længere dyrke den sport, der ellers var så vigtig for hende – men hun kunne stadig nyde den gode mad og drinks med veninder. Og det tager man på af – hvis ikke man får rørt sig og sat tæring efter næring. Så hun blev overvægtig, og fik nok.

[ 50 ]

[MAD I JANUAR]

Anne-Mette omlagde sit liv, begyndte at spise ernæringsrigtigt og dyrke motion tilpasset hendes krop. Og så tabte hun sig, og blev sund og stærk – den allerbedste udgave af sig selv!

Herefter har hun uddannet sig til kostvejleder og coach – og ernærer sig i dag som selvstændig og selvfølgelig, af virkelig gode måltider og masser af ernæringsrigtig kost.

Julen kan godt have udfordret alle vores gode intentioner om at passe på os selv og vores krop, og det skal den også have lov til; vi skal nyde livet og smagen af det, men det er måske værd, at have en ambition om, at finde eller genoptage de gode vaner på den anden side af en god jul. Vores krop har brug for det: ”Det er i den grad kroppen, som betaler prisen for alt den fede mad, der indtages i julen og for den inaktivitet, som du har dyrket ved at sidde stille hele dage til julefrokoster, familiesammenkomster og juleunderholdning i fjernsynet.

Det er svært at sige, hvor usundt det er for din krop at komme gennem en jul, hvis du lever den fuldt ud, som man kender i Danmark med masser mad, alkohol og den eneste aktivitet du laver, det er en kort dans om et træ. Men et er sikkert, og det er det udfald, som julen giver dig: ingen energi. Den mad du indtager i julen, vil det være synd at kalde for god nærring, da den er så fed og ikke bliver omdannet til god energi for din krop. Så når du kommer over julen, og ikke længere kan holde energiniveauet højt på gode oplevelser med familie og venner, så indser du, at energien har forladt

din krop og at du måske også har taget lidt på…

Og hvis du ikke har taget på, så er der højst sandsynligt sket en udskiftning blandt dine muskler og fedt, som du nu skal have byttet om igen for at komme tilbage til en sund krop i balance”, fortæller Anne-Mette Falch.

Anne Mette Falch er stadig selv livsnyder, men på en sund måde. Hun driver virksomheden ´AnneMette Falch – bliv den bedste udgave af dig selv´, der er funderet i en mission om at hjælpe mennesker med livsstilsændringer og at gøre det via en helhedsorienteret tilgang til mennesker.

Hun nyder også julen og al dens mad med omtanke – for fanatisme og urealistiske mål er nogle af de ting, hun ikke tror særligt meget på: ”Det er her man som kostvejleder godt kunne tænkes at sige; ”Så skal du bare have en hel ny og sund livsstil fra 2. januar, og så giver du den bare hele armen med masser motion oveni”. Jeg ser bare ofte, at så går det godt den første uge til to, men så bliver du inviteret til tante Olgas fødselsdag, og så kan du da ikke sige nej til den flødesauce, som hun selv har lavet fra bunden, og som serveres ovenpå lækker lammesteg med flødekartofler til og en bajer i hånden. Når så først du er røget tilbage til den fede mad, så er det som om, at du ofte tænker, at det er meget sjovere det her, fordi det var godt nok hårdt kun at spise kålsuppe og være på løbebåndet i motionscentret. Dertil er mit bedste råd, at hvis du vil tilbage til en sund livsstil på egen hånd og har rygrad til det, så start småt og godt. Kålsuppe til alle måltider og alt for meget motion, har aldrig gjort noget godt for nogen. Start med at få

[ 51 ]

[MAD I JANUAR]

flere og flere sunde vaner ind, som salat til aftensmaden, gå en lang aftentur med naboen, og så kan du stille og roligt bygge mere på uden at opleve, at det bliver for surt, fordi du har taget en kold tyrker ovenpå julens godter ved at gå total modsat”, siger hun.

Og det kan jo, stadig væk – helt ærligt – godt være lidt sværere end som så, og så skal man måske overveje, om man behøver hjælp til projektet. Der er god ræson i at passe på kroppen i alt fald – vi arbejder mere og mere og har brug for en sund, stærk krop – der ikke just har gavn af en stillesiddende, fed jul. Men det kan være godt for sjælen.

Nydelse og samvær skal man ikke undervurdere, og så længe, man har mod på at finde de gode vaner frem her i det nye år, så er der ingen grund til at fortryde julens gode mad:

[

”Har du ikke rygraden til at starte op på en sund livsstil alene, så skal du måske tage kontakt til en kostvejleder som mig, en personlig træner eller lignende. Så skal du uddybe, hvad du ønsker i forhold til din sunde livsstil, og så bliver du holdt lidt i nakken på dét og har støtte igennem det hele, da det nogle gange kan være svært at stå alene. Størstedelen af mine klienter kommer i hvert fald altid til mig i januar pga. sunde nytårsforsætter, men jeg synes sagtens, at du kan gøre en stor indsats selv for at komme tilbage på rette kurs efter et langt ædegilde. Så mit bedste råd til dig er at starte ud med at få integreret nogle gode vaner med masser grønt, udbyt alle de lyse kulhydrater med fuldkornsprodukter og få lavet noget motion, gerne styrketræning, da din forbrænding bliver højere jo større muskelmasse du har, og så bliver der jo plads til, at kunne nyde med måde, ” siger hun.

Kålsuppe til alle måltider har aldrig gjort noget godt for nogen

[ 52 ]

]

[MAD I JANUAR]

Laks Stegt eller ovnbagt laks med nedenstående tilbehør er et lækkert, let aftenmåltid som kroppen nemt kan restituere på. Opskrifterne er Anne-Mette Falchs, og du kan læse flere på hendes hjemmeside www.amfalch.dk

To forslag til lækkert og velnærende tilbehør til laks:

• To fed hvidløg steges på panden først i 1/2 tsk kokosolie, derefter tilsættes resten.

• Toppen af en Butternut græskar i strimler.

• 8 grønne asparges • 3 tomater • 1/4 gul peberfrugt • 200 gram blandet rodfrugter i både Eller: • 1 dl edamame bønner • 6 grønne asparges i tern • 4 tomater – vendt i chili, gurkemeje og paprika

Tilbehøret vendes på panden i en god olie og serveres sammen med den bagte eller stegte laks.

Vælg dine råvarer med omhu og vær rundhåndet med krydderierne, så retten får saft og kraft.

[ 53 ]

[MAD I JANUARI]

BUTTERNUT Lasagne Butternut græskar, Cucurbita moschata, er en type af græskar med en lys gul, pæreformet frugt med orange frugtkød og kun få frø. Smagen er sød og nøddeagtig.

Butternut kan anvendes både rå i fx råkost eller tilberedt i suppe, grøntsagsretter, som tilbehør.

Du skal bruge:

Sådan gør du:

• • • • • • • • • • • • •

Steg kødet sammen med hvidløg, frisk chili og krydderierne.

Skær Butternut i pladeforme. Mine er tykke og jeg har brugt 2 stk. Er du ikke så vild med det og gerne vil have den lidt mere traditionelle lasagne effekt, så find et køkkenredskab, som kan skære helt tynde skiver. Så kan du også nøjes med én Butternut til de to lag.

800 g hakket rådyr (eller oksekød) 150 g champion 1/5 gul peberfrugt 1 rød peberfrugt 2 Butternut 1 frisk chili 1 tsk gurkemeje 1 tsk karry 2 tsk chili 1 dåse tomatpure (140g) 5 dl vand 1 dåse røde chili bønner Lille pose revet mozzarella – 13%

Opbyg med fyld i bund, som man normalt kender fra lagsagne, hvor de to pladelag blot er udskiftet med butternut.

35 minutter i 200 graders varmluft tilføj den fedtfattige ost de sidste ti minutter, altså efter 25 minutter.

Velbekomme

Afrund måltidet med en gåtur og store mundfulde frisk vinterluft.

Det virker – både på krop og sjæl!

[ 54 ]

[ANNONCE]

Få fornyet energi i de mørke vintermåneder Januar og februar er ofte lange og kolde måneder, hvor vi holder os inden døre og længes efter det mentale overskud. Det er derfor også den tid på året, hvor vi har allermest brug for et skud vitaminer og fornyet energi. Men vi ved alle, at det kan være svært at få de anbefalede 6 stykker frugt og grønt om dagen, når hverdagen er i fuld gang.

Få fuldt udbytte af din frugt og grønt Med en slow juicer kan du hurtigt og nemt få de nødvendige vitaminer og mineraler samtidig med, at du nyder et glas friskpresset juice. Fordelen ved en slow juicer er, at den hurtigt og stort set uden spild presser frugt og grøntsager. De langsomme omdrejninger forhindrer skumdannelse og presser alle vitaminer og mineraler ud af råvarerne. Så har du brug for at kickstarte de mørke vintermorgener eller få et skud energi i løbet af en lang arbejdsdag, så er en slow juicer et must-have i køkkenet. Vask blot din yndlings frugt og grønt, kom det i maskinen og voilá – så har du velsmagende juice spækket med vitaminer lige til at nyde eller tage med på farten.

En slow juicer er for hele familien En slow juicer vil med garanti være et hit hos både store og små. Gå på opdagelse i køleskabet eller køkkenhaven med børnene og lad dem vælge deres yndlings frugt og grønt. Kom det i slow juiceren og prøv jer frem, indtil I finder den perfekte smagskombination. Eller lav en stor portion af din favorit juice og hæld det på flaske, så hele familien kan vågne op til et glas velsmagende, friskpresset juice. Skal juicen opbevares til næste dag, så husk at komme den i en lufttæt flaske.

Slow juice og undgå madspild Med en slow juicer i køkkenet vil du opleve meget mindre madspild og få meget mere juice. Cook & Bakers slow juicer har to udgange til henholdsvis juice og frugtkød, så du helt automatisk får udnyttet hele frugten. Brug for eksempel det overskydende grøntsags- eller frugtkød til at bage lækre, sunde boller fyldt med fibre. En anden måde at undgå madspild på er ved blot at juice dine frugter og grøntsager i stedet for at smide dem ud, når de begynder at se lidt kedelige ud.

Cook & Baker

SLOW JUICER med stor tilbehørspakke til is og smoothiefremstilling.

Vejl. pris 2499,95 Forhandles i din lokale Imerco eller på imerco.dk

Vidste du, at du kan risikere at miste op til 40 procent vitaminer, hvis du centrifugerer din juice? Det sker ikke med en slow juicer pga. dens langsomme omdrejninger.

JUICE MED ÆBLE OG SPINAT 1 æble 2 håndfulde frisk spinat 1 økologisk citron med skræl Isterninger og 2 spsk. kvalitetsolie SÅ NEMT ER DET Rengør alle ingredienserne og pres dem i juicemaskinen.

Tilsæt evt. kvalitetsolie og isterninger.

[ 55 ]

[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

Hvordan du overlever et

FITNESS CENTER Nå, den var tung i år, julen? Æbleskiverne, anden, sovsen, konfekten. Men du spiste det, for man skal jo ikke ”bære julen ud” og når det nu stod lige foran dig og alternativet var at snakke med familien.

Men nu er du trådt ind i det nye år og har lagt dine synder bag dig og er et nyt og målrettet, nærmest stålsat menneske. Kan du mærke det: I år skal det være!

Nu er du klar. Klar til at tænke på det altså: Alle sammenbruds epicenter alias de gode intentioners krematiorium også kendt som livsglædens gaskammer. Eller bare fitnesscenteret. Så find kortet frem – du har sikkert et liggende fra sidste nytårsforsæt.

Hvis du vil overleve besøget, så er det altafgørende at de kan identificere de typer, du støder på derhenne. Der er mange forskellige, inklusiv dig selv, men hvis du kan genkende et par af hovedkategorierne, så bliver både de og besøget lettere at tackle.

1: ”Klæbeånden”.

Lever i omklædningsrummet og det er uvist om han eller hun nogensinde kommer videre. Klæbeåndens primære karaktertræk er en fuldkommen mangel på afstandtagen, i rent fysisk forstand. Det er fuldkommen underordnet, hvor få mennesker, der er i omklædningsrummet eller hvor mange skabe, der står tomme. Klæbeånden SKAL have et skab i din umiddelbare nærhed. Mange mandlige klæbeånder er udstyret med en stor kropslig selvtillid og skal helst være nøgen i så lang tid som mulig. Det er muligvis derfor, det er tvivlsomt om de nogensinde kommer i gang med egentlig træning.

Den klart bedste kur er altid at have en tube creme i sin træningstaske. Gerne en, hvor der med store bogstaver er skrevet ”MOD FNAT” hen ad siden.

Det behøver ikke være en creme, der decideret kurerer fnat eller relaterede sygdomme. For teksten alene har en fjernende effekt på klæbeånder. Og venner.

[ foto: CLAUS PEUCKERT ]

[ 56 ]

[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

2: ”Bosætteren”.

Her er vi nået ind i selve træningslokalet og møder en yderst dedikeret storforbruger af den fælles plads. Bosætteren følger et komplekst og krævende træningsprogram, der af hensyn til tiden gør at han/hun er i gang med tre-fire øvelser på samme tid. Maskinerne er besat med et større arsenal af medbragte personlige effekter, der giver træningsområdet en vis lighed med et tørreloft eller måske et tøjloppemarked. Bosætterens absolut mest veltrænede muskler sidder i nakken, der bliver flittigt brugt på at dreje hovedet og sende arrige blikke i retning af alle, der krænker dens (mange!) enemærker.

Løsningen er at medbringe sin telefon og føre korte, men heftige samtaler, hvor ord som ”prøveløsladelse” bliver flittigt brugt. Og hvis man råber ”Det var fucking nødværge – hvad er det, du ikke fatter?!”, så kan man godt med det rette psykopatglimt i øjnene snyde sig til kortvarigt at benytte en af de reserverede maskiner. Bosætteren er territorial, ikke selvmorderisk.

3: ”De siamesiske tvillinger”.

Her har vi at gøre med stamkunder, der ikke alene har trænet meget, men også virker til at hygge sig med det. Og som om det ikke gør dem irriterende nok, så har tvillingerne det også med at snakke højt og langvarigt. De er et team, nemlig. De træner sammen og når den ene løfter en mindre varevogn med sine triceps, så står den anden klar og ser om jernmasserne skulle falde ned og slå hans makker halvt fordærvet. (Det kaldes i fagsproget at ”spotte” hinanden, og det kan du huske på at ”spotte” er det, du føler hele resten af centeret gør mod dig, når du vender ryggen til). De siamesiske tvillinger har tilbragt så meget tid i centret at deres kroppe er blevet fuldstændig ens, så med mindre

deres (naturligvis ærmeløse!) t-shirts er af forskellig farve, er det umuligt at se forskel på dem.

De har også trænet så meget sammen at de er fuldkommen løbet tør for samtaleemner: En ’udfordring’, de løser ved at trække selv de mindste samtaler ud til at vare halve timer. Hvis den ene siger, han har kigget på en ny bil, så spørger den anden ikke ”hvilken bil”. Han siger snedigt ”jeg troede du havde en bil?!” Så kan de trække spændingen om den nye bils mærke og motorstørrelse mindst en 7-8 minutter, mens de får afklaret hvor længe det er siden at den nuværende er blevet indkøbt.

Og det virkelig geniale er at nu optræder der TO biler i fortællingen med deraf følgende muligheder for forveksling.

Den eneste løsning på De Siamesiske Tvillinger er høj, HØJ musik i ørerne. Altså dine, ikke deres, for de kan sagtens optræde i par, der begge bruger hovedtelefoner og som konsekvens heraf taler tilsvarende højere. De gør som sådan ikke noget, med mindre det utænkelige skulle ske at parret bliver brudt på grund af utidig indblanding som bryllup, begravelse eller ”arbejde”. Så vandrer den forladte halvdel af parret forvirret rundt i fitnesscenteret og leder efter nogen at instruere. Du kan gøre ham (de er oftest herrer) en kæmpe tjeneste ved at lade ham se på, mens du ”skubber jern”, eller hvad man kalder det når det kun er en stang uden vægtskiver, man løfter. Det svarer til at fjerne en torn fra en løves pote, og du har nu en mand, der vil hilse på dig ved hvert eneste fitnesscenter-besøg.

Der er som sagt mange underarter af fitnessmennesket. Se selv. For med lidt forudgående antropologiske studier klarer du det sagtens. Og ellers er der altid næste år. NÆSTE år skal det nemlig være.

[ 57 ]

ANNONCE

Vil du have mere inspiration, tilmeld dig vores nyhedsbrev på meny.dk TORSKEROGN „BUKSER“

STENBIDERROGN jørgen

Madarbejder i meny

Rogn og spændende fisk i sæson I MENY holder vi af mad. Vintermånederne er tid for lækre torskefisk i fiskeafdelingen som mørksej, torsk og den friske torskerogn i de karakteristiske „bukser“. Sæsonen for torsk og torskerognsbukser strækker sig fra januar til april, mens mørksej har en lidt kortere sæson fra januar til marts. Som et spirende forårstegn lander den smukke, røde stenbiderrogn i butikken i marts og april, og blåmuslingerne ligger klar til at dampes under låg og forkæle smagsløgene med lette, friske smagsnuancer.

Onsdag er

fiskedag

TORSKEFILET

i MENY

Februar er en fantastisk sæson for fisk, skaldyr og rogn i smukke nuancer. Kig forbi når som helst, men særligt onsdag, hvor vi har betjent fiskedisk og meget mere fisk på MENY’en.

MØRKSEJ

MUSLINGER

Mmm … fingermad Moules frites med chili-citronsalt og aioli Personer: 4. Tid: 60 min + trækketid. Energi pr. person: 5987KJ/1430Kcal. Næringsindhold pr. 100 g: Protein: 12,3 g.

Kulhydrat: 25,7g. Fedt: 17,4g.

Chili-citronsalt: 2 spsk flagesalt. 1 rød chili. Revet skal fra ½ ubehandlet citron. Aioli: 1 pasteuriseret æggeblomme.

2 tsk dijonsennep. ½ fed hvidløg. ½ dl olivenolie. ½ dl solsikkeolie. Saft fra ½ citron. Salt og peber. Fritter: 1½ kg bagekartofler. 2 l fritureolie. Muslinger: 1½ kg muslinger. 1 løg. 1 gulerod. 1 fed hvidløg. 1 spsk olivenolie. 1 glas hvidvin. 1 håndfuld bredbladet persille.

Til kryddersalt blendes 2 spsk flagesalt med grofthakket chili og citronskal. Bred saltet ud i en bradepande med bagepapir på og lad det tørre et par timer. Bryd det op og server til fritterne.

Til aioli blandes æggeblomme med sennep og knust hvidløg. Tilsæt olivenolie lidt ad gangen, mens der røres, så olien bliver absorberet af æggeblandingen.

Fortsæt med solsikkeolien til du har en tyk mayonnaise.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Skrub kartoflerne og skær dem i smalle stænger. Lad dem trække i koldt vand i 30 min. for at trække stivelse ud.

Hæld vandet fra og dup kartoflerne tørre i et rent viskestykke. Friter kartoflerne første gang i 150°C varm olie til de er møre – ca. 10 min. Tag dem op af frituren og læg på en bakke med køkkenrulle i bunden. Varm så olien til 190°C og friter kartoflerne anden gang i ca. 10 min. eller til de er sprøde og gyldne. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Gå muslingerne efter og kassér dem, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod køkkenbordet. Hak løg, gulerod og hvidløg fint. Varm olien i en stor gryde og kom løg og gulerødder i. Steg dem et par minutter og tilsæt så hvidløg og muslinger. Vend det rundt, hæld vin ved og kom låg på. Lad muslingerne simre i 5-7 min. til de har åbnet sig. Kassér de muslinger, der ikke har åbnet sig. Vend til sidst muslingerne med hakket persille.

[KOKS KØKKENI]

KOKs KØKKEN

Når der ikke er tid til mesterværker

[ fotos: JONATHAN SØE ]

Det betaler sig at gøre sig umage. Det smager fantastisk, når man har stået i timevis og lavet et festmåltid magen til det, som kokken viste i morgenTV. Når en svinekæbe er langtidsstegt nærmest i årevis og derfor er ekstra mør, når det rammer din mund - og det hele serveres på en bund af forskellige råvarer, du nærmest selv har fanget, skudt eller dyrket. Det passer med sikkerhed, når de siger at man kan smage, når man har gjort sig umage.

Det passer bare ualmindeligt dårligt ind i en almindelig hverdag, hvor mor og far begge arbejder fuldtid - hvor ungerne skal hentes i to forskellige institutioner og køres gennem byens mylder hjem. Indkøb skal klares på de få minutter man har undervejs, inden trætte børn slår hinanden halvt ihjel på bagsædet - og den skal være på bordet nærmest inden man kommer

hjem og tandbørsten og sengelæsning sætter dagens punktum.

De fleste har kun kort tid til at lave mad. Hverdagen trækker store veksler - og derfor ender det ofte med noget hel- eller halvfærdigt mad.

Er myldretiden ekstra slem, en hjemmebragt pizza fra den lokale.

Morten Kok Nielsen, der driver Mortens Kro i Aalborg, er dog af den overbevisning, at man nemt kan gøre sig umage på kort tid. Det tager ikke lang tid at lave mad. Og slet ikke, hvis man orker at tænke en smule fremad. I Koks Køkken tager vi hver måned med Morten Kok på indkøb i et almindeligt supermarked, hvor vi jo alle står og grubler, mens vi kigger ned i køledisken og tænker det samme spørgsmål: Hvad skal vi dog finde på til i aften?

[ 60 ]

[KOKS KØKKENI]

Det må højest tage 15 minutter!

Det er de dage der er flest af. Dagene, hvor man højest har 15 minutter til at lave maden - og få minutter til indkøb. Morten Kok mener, vi bare skal lære at tænke maden bedre ind i vores liv. Hvis man forbereder sig lidt, kunne man jo nemt lave det meste på forhånd. Rive et par dage ud om måneden, hvor man laver lidt ekstra mad til aften og sætter det i fryseren. ”Jeg kan ikke forstå, at man ikke bare laver mad til 12 og lægger til side til en dag, hvor der er mindre tid. Der er jo masser af gryderetter eller lign. man kan fryse ned og få til at smage godt på travle dage. De fleste klassiske retter, som man kan få som færdigret i supermarkedet, kunne man jo selv lave mere af, når man laver det på en søndag med god tid - og så fryse det ned, man ikke får spist. En forloren hare kan man jo hurtigt tø op i en mikroovn og det er med sikkerhed bedre end at ringe efter en pizza”, siger Morten Kok.

[

At lave god mad til sine børn er at vise omsorg

]

Ydermere mener Morten Kok at man svigter sine børn en smule, hvergang man vælger den nemme løsning, hvor et bud kommer med nummer 37 med ekstra ost. ”At lave god mad til sine børn er at vise omsorg. Jeg mener det er væsentligt for børns opdragelse, at der laves mad i et hjem. Børn skal kunne se, at deres forældre selv laver den mad, som de får. At de ser, at forældrene er dem, der sørger for dem. Hyggen omkring madlavningen og duften af mad, der laves i hjemmet, er væsentligt for børn at opleve”.

[ 61 ]

[KOKS KØKKENI]

Wok er god fast food Der er nogle ting, som bare går hurtigere end andet. Allerede i supermarkedet er der ingen tvivl om, hvad du skal se efter, hvis du ved der kun er et kvarter at lave mad i. Kylling er nemt at have med at gøre - hakket kød er også hurtigt. Og så er der kommet redskaber ind i køkkenet, der hjælper til med hastigheden. “Mange har efterhånden overgivet sig til en wok, der virkelig er en hurtig måde at lave sig et velsmagende måltid på. Og en tur i køledisken byder ofte på prisbillige varer, der passer perfekt til en hurtig omgang wokmad. Kalkunbryst er feks en billig spise, der hurtigt kan tilberedes.

Brystet skæres i strimler og puttes i ned i en wok - måske med urter og lidt soya - og så er det kun et spørgsmål om at finde det, der skal med ned og hygge sig med brystet”.

Der er masser af færdige poser med wok-blanding, som man nemt kan forfalde til at blande i - men der er ingen grund til at gå den vej, da det nærmest er nemmere at lade være. ”Spidskål findes jo feks både i hvid og rød, som giver en flot ret. De to kålhoveder er billige og nærende. Det skærer vi også bare i strimler - plus lidt gulerod eller lignende - og så begynder det at ligne noget. Lad dig endelig inspirere af supermarkedets tilbud. Er der en pose blandede rodfrugter, er det også lækkert at strimle ned i en wok. Og da der er meget mad i kålhovederne, kan man lave lidt til fryseren, nu man er i gang”, fortæller Morten Kok.

Der skal noget væde i, men lad være med at købe en woksauce, der er blandet på forhånd. Den er skabt til at give en bestemt smag - og det dræber jo alt det fine, du lige har købt. Hvis du nu vælger, at det ikke skal være færdiglavet mad, skal det gælde hele vejen”, fastslår Morten Kok, der mener at en ting man bør have i sit køkken er f.eks. den kinesiske Hoisin Sauce, der ikke er en færdigblandet smag - men netop giver de andre ting i din wok lov til at smage af noget.

Som tilbehør kunne man vælge ris. Det er billigt og hurtigt. Der er ikke den store forskel på ris, så bare den der står yderst ned i kurven. De koges og så blandes de ned i wokken til alt det andet - og i løbet af kort tid, er maden serveret. Det gode er også, at denne ret jo kan laves 20 gange om året. Man kan bare skifte grøntsagerne fra gang til gang - eller køre luksus med de lidt dyrere søde ærtebælge, der skæres i strimler. Det bliver nærmest ikke nemmere.

Sådan gør du: Sæt ris i kogende vand. Mens det koger skærer du kød, kål og andre grøntsager i strimler. Put det i en wok med Hoisin sauce. Tilsæt de kogte ris og lad det simre, mens du dækker bordet og kalder på familien. Kan du også klare det hele på et kvarter?

SE KOK KØBE IND Husk at du kan se video på www.1cetera.dk - hvor Morten Kok fortæller om de overvejelser han har undervejs i indkøbet. Du kan se de tre første udsendelser nu, og det er endda gratis…

[ 62 ]

[KOKS KØKKENI]

BLÅ BOG - faktaboks: 1986:

HF-eksamen, Slagelse Gymnasium og HF

1989:

Udlært kok, Restaurant Tømmerladen i Korsør

1989-1991: Kok, Restaurant Braustubel og volontør,

Restaurant Saint Michel (2 Michelinstjerner),

begge Luxembourg.

1991:

Kok, Hotel & Restaurant Rold Storkro, Skørping

1992-1997: Køkkenchef, Hotel & Restaurant Rold Storkro, Skørping 1994:

4.-plads ved Årets Kok 1995

1995:

4.-plads ved Årets Kok 1996

1996:

Vinder Årets Kok 1997

1997-nu:

Køkkenchef og indehaver af Morten Kro i Aalborg

Morten Nielsen er medvært i “KOKs KØKKEN” på [Et cetera] magazine sammen med redaktør Jeppe Søe, hvor han hver måned køber ind og laver hverdagsmad. Morten Nielsen har desuden udgivet bøgerne Forførende weekendmad for to, Pigernes kulinariske fristelser og Sensuelle stunder og været TV-kok på flere TV-programmer og skribent på magasinet Tidens Mand. Han har været præsident for den danske afdeling af EuroToques og medlem af bestyrelserne for Horesta Region Nord og Tænketank ’08 under Aalborg Industri- og handelskammer og blev i 2004 udnævnt til Morgendagens leder i Dagbladet Børsen.

[ 63 ]

[SKØNHED]

NATURLIG SKØNHED Naturfarm er en 100 procent danskejet virksomhed, der i mere end 40 har udviklet og produceret hår- og hudplejeprodukter baseret på naturlige ingredienser. Alle produkter udvikles og produceres i Danmark – og brandet har en produktportefølje, der både indeholder dagcremer, serum, øjencreme, shampoo og deodoranter.

Produkterne har forskellige naturlige ingredienser, der hver især gør en forskel på baggrund af deres ”medfødte” egenskab; Caviar-serien er rig på vitaminer og proteiner, rav-serien indeholder ravsyre, der vedligeholder hudens elasitet og Green Door produkterne indeholder en sammensætning af frugt-stamceller, der regenerer og fremmer cellefornyelsen. Det er økologisk – på mange måder meningsfyldt – og så virker det eftersigende. Naturfarm er anerkendt for deres arbejde med effektive produkter til både hud og hår.

Green Door Face Cream indeholder Naturfarms egen sammensætning af frugtstamceller, som stimulerer hudens evne til at regenerere og fremme cellefornyelse. Stamcellerne er udviklet til at forbedre og øge effektiviteten af serummets evne til at trænge gennem huden. Det betyder, at hudens fasthed styrkes og at dybe rynker udglattes. Hvis du har solskader vil stamcellernes evne til cellefornyelse være velegne i forhold til at mindske eller helt fjerne sporene fra disse solskader. Ud over stamcellerne, indeholder cremen aktive stoffer som genopretter din huds naturlige balance og tilfører fugt til huden.

Forhandlerinfo via www.naturfarm.dk

EN DUFT AF… Der findes næppe noget bedre end at træde ind under en varm bruser efter en lang dag på job.

Det er koldt udenfor, det regner og i morgen skal du tidligt op. Men ikke nu – lige nu skal du bare nyde et øjeblik for dig selv og den skønne, rene, søde duft, der breder sig på badeværelset. Du er i gang med at gøre noget godt for dig selv – og som en ikke uvæsentlig bonus, passer du samtidig på miljøet med din svanemærkede Natur bodyshampoo fra Matas, der er en nærende og cremet body-shampoo med økologisk aloe vera og ekstrakt fra gojibær. Din hud efterlades blød, føles gennemfugtet, ren og velduftende. Nu er du klar til at tage fat igen…

Forhandlerinfo på www.matas.dk

[ 64 ]

[SKØNHED]

EN RIGTIG BØRSTE

TEATOX

Foreo Luna cleansing brush er en virkelig smart tilføjelse til den daglige hudpleje – og en effektiv en af slagsen, siges der. Luna er en elektrisk rensebørste, der sikrer en dyb, grundig afrensning af ansigtshuden. Og her i en smart mini-udgave, der er nem at håndtere og til at betale.

Luna mini er en miniature silikone-rensebørste til ansigtet med de forbedringer i rensefordele, der findes i LUNA Mini 2. Børsten er baseret på T-Sonic pulseringsteknologi, der blidt eliminerer urenheder. Bruges et minut to gange om dagen og giver en friskt, ren og smuk teint. Den ultra-hygiejniske silikonebørste er 35 gange mere hygiejnisk end børster med nylonhår, og så er rensebørsten 100% vandtæt og én opladning holder til 100 rensninger. Tilpasset alle hudtyper og fås i 7 skønne farver. Også nogen der tiltaler mænd – og det er godt, for Luna er ikke kun til kvinder! FOREO LUNA Play, her i farven Midnight, koster 299 kroner. Forhandler info via www.foreo.com

Det er skønt at starte dagen med en kop varm, velsmagende the – og hvis du vælger at gøre det med Matcha Teatox theen fra DM Skincare, er der ovenikøbet en række gode effekter forbundet med nydelsen. Den 100 procent økologiske japanske grønne Matcha the i pulverform indeholder 137 gange så mange antioxidanter som en almindelig grøn te. Theen booster din energi, forbedrer din forbrænding og medvirker til at kickstarte eller øge et vægttab samt styrker koncentrationsevnen. Matcha gror i de japanske bjerge, som kun opnår meget lidt sollys. Den rigtige dyrkelse og høstarbejde af Matcha giver theen dens karakteristiske grønne farve og de positive effekter. En kop Matcha the har samme egenskaber som otte kopper af en traditionel grøn te.

Forhandlerinfo via www.dmskincare.dk

PAS PÅ KROPPEN Din krop har brug for næring og pleje året rundt, hvis huden ikke skal tørre ud. Det er en god idé at pleje indefra med sund kost og gode olier, men man skal heller ikke undervurdere effekten af en god, fed og nærende olie udvortes.

100% Ren abrikoskerneolie fra Sard indeholder naturlige essentielle fedtsyrer - intet andet, og at abrikoskerneolien er den mest tyktflydende af alle olier gør den yderst anvendelige som makeup fjerner – også til vandfast øjenmakeup - bodyoil, anti strækmærkeolie, og så er den et skønt og sundt valg til babymassagen. Olien er ikke parfumeret og helt uden konserveringsmidler.

Forhandlerinfo via www.sard.dk

[ 65 ]

[DEN DANSKE PARISIENNE]

DEN DANSKE

PARISIENNE Hun var sådan et barn, der sjældent legede med sine ting. Til gengæld arrangerede hun dem i sirlige opsætninger, der så smukke ud. Fuldstændig upåvirket af familiens små drillerier, placerede hun kopper og dukker med millimeterpræcision i spektakulære anordninger, der primært tjente som en fryd for øjet: ”Jeg havde sådan en hylde til dukker. Der arrangerede jeg alle mine Barbier i deres smukkeste tøj og i fine opsætninger – flyttede koppen lige et par millimeter og koordinerede farverne indtil det tog sig smukt ud. Så kunne jeg stå der og kigge på det, og tænke, at her gad jeg godt flytte ind – og have stor fornøjelse af det,” smiler hun, ”for det så så fint ud”.

Bibi Lykke, 43 år, er stylist og makeupartist med fast tilknytning til produktionsselskabet Mayday Film – og stylist her i [et cetera] magazine med den månedlige artikel og video ”Bibis Bolig”. Med mere end 20 års erfaring i æstetikkens univers, ved hun, hvad hun laver.

[ 66 ]

[BIBI]

[ foto: LOUISE DYBBRO KROGH ]

[ 67 ]

[DEN DANSKE PARISIENNE]

Bibi har boet i det meste af Danmark, og så har hendes udlængsel ført hende til Paris i en årrække.

Hvor skulle hun ellers have slentret ind i efterårets bombardement af farver med et af verdens mest spektakulære ´monoment historiques´ i ryggen?

Hvor skulle hun have nydt noget af den fineste kunst, der findes? Alt det, der også gav hende kvalme med dets eksplosive, voldsomme og påtrængende udtryk? Hvor skulle hun have bemærket foråret og dets særlige lune duft? Det, der varsler en sommer i farver og kærlighed på tusinde måder.

Bibi Lykke er på mange måder den perfekte parisienne; lige dele dekadent og autentisk med helt perfekte røde læber og en eyeliner, der aldrig løber.

Da Bibi vendte hjem til Danmark igen – klædt i opsigtsvækkende gul pels og en hat, der larmede lige rigeligt i en dansk provinsby, var hun fuldstændigt overbevist om, at hendes fremtid lå indenfor æstetik. Stylist som stillingsbetegnelse eksisterede ikke dengang i sin nuværende form, og derfor gik

Bibi i gang med at skabe sit eget job. Hun tog på makeupartist skole, frisørskole og på filmskole for helt grundlæggende at forstå faget fra alle sider.

For at opdage, hvordan verden ser ud gennem en kameralinse. For at lære om lysets og vinklens betydning. Hun arbejdede med farver og form og lærte, hvor meget man kan formgive et udtryk, hvis man mestrer make-up og hår. Hun skabte sin egen virksomhed med en veninde og arbejdede sig længere og længere ind i en verden, hvor hun gennem årene har stylet pladecovers, kataloger, reklamer, events og mennesker. Først og fremmest mennesker. Dem møder hun med bogstaveligt talt åbne arme og en oprigtig nysgerrighed, der får de fleste til at glemme, at Bibi egentlig er et af den slags mennesker, man helst vil møde via mail, for ikke at blive konfronteret med al hendes fabulousness.

Hvis man nu selv, har en mere grå dag: ”Hov, man skal lige huske på, at skønhed som klassisk begreb handler om symmetri. Nogle mennesker er indiskutabelt klassisk smukke. Godt for

[ 68 ]

[DEN DANSKE PARISIENNE]

dem, men det betyder ikke, at alle os andre ikke kan være med… Jeg er ikke smuk, men jeg bærer mig selv godt. Og uanset hvor pjevset hår vi har eller hvor usædvanligt lange, vores arme er – så kan vi være med og skabe vores egen skønhed.

Det handler også om personlighed og om at gøre sig umage med sig selv – hver dag. Lige vælge et par sko, man føler sig lækker i – og så bliver dagen automatisk lidt sjovere. Og selv formelskønhed er ingenting uden det andet. Man skal være i stand til at fremelske en fin udgave af sig selv. Ligegyldigt hvor stort et potentiale man er født med,” siger hun.

Vi er små historier og vores verden er det, vi gør den til. Fortællingen kan vi selv være med til at skabe – og sarte slåengrene blomstrer i januar, hvis du vælger, de skal. Og den plaid din mand synes var lidt for dyr – er lige præcis det stykke interiør, der giver dig en fornemmelse af velbehag en lidt for kølig søndag aften. Så den var pengene værd.

[

Ligesom vasen, der minder dig om din mormor og de nye krus, der får morgenbordet til at ligne starten på en god uge. Vi skal omgive os med ting, der giver mening. Bibi gør det samme. ”Da jeg flyttede ind i den lejlighed, hvor min søn og jeg bor nu, havde jeg sådan en idé om, at nu skulle jeg være en af minimalisterne. En af dem der bor sådan helt stringent og uden nogen form for larm. Maksimalismen kom ret hurtigt snigende igen! Hun griner – højt – og erklærer, at hun nok aldrig bliver minimalist. Hun er nemlig sådan en, der indretter hele hjemmet efter nye ting. Hvis det er nødvendigt. Og det er det med jævne mellemrum: ”I virkeligheden er det sådan, at ligegyldigt hvor jeg rejser hen, så finder jeg en eller anden smuk ting, som taler til et eller andet i mig – og så må jeg bare købe det. Når jeg så kommer hjem indretter jeg gerne rundt om den her fantastiske nye skat og skaber en kontekst, hvor min nyerhvervelse for alvor kan shine. Det gælder ting og møbler. Jeg flytter rundt hele tiden for at give mit hjem nyt liv.

Jeg er ikke smuk, men jeg bærer mig selv godt

[ 69 ]

]

[DEN DANSKE PARISIENNE]

Det er sådan Bibi ser sin verden. Som et æstetisk overflødighedshorn af udtryk, former og farver.

Og selvom ikke alt tager sig smukt ud – og i øvrigt heller ikke behøver gøre det – så er det sådan, at det meste, og i øvrigt de fleste – vil os noget: ”Verdens skønhed er vigtigt. Vi må have øje for den og for de mennesker, der bor i den. Sådan skal vi møde hinanden; nysgerrige og åbne over for det nye. Vi skal lade os drage af afgrunden – af alt det forfærdelige, for det er der også et udtryk i – og så skal vi søge dets modpol. Jeg nyder kunst, der giver mig kvalme i al dets væren for meget, fordi det rammer mig med det – det skaber en eller anden bevægelse i mig. Og så dyrker jeg det smukke – skønheden og historien i de ting, jeg omgiver mig med, ” siger hun. ”På den måde er æstetik meget mere end et symptom på en overfladisk verden.”

[

Selv min søns madkasse er valgt med omhu

]

Det er måske lige akkurat det modsatte. Æstetikken i tilværelsen kan nemt være vores drivkraft.

Der er energi i skønhed. Når vi føler os dejlige, godt tilpas og som den bedste udgave af os selv, præsterer vi optimalt. Når vi omgiver os med smukke ting, giver det os handlekraft og overskud.

Det er i det spænd Bibi, der er uddannet både make-up artist, frisør og har været på filmskole i Esbjerg for at forstå den teoretiske del af sit fag, arbejder. ”Individets kraft er placeret lige her. Og når man ser godt ud og omgiver sig med smukke ting, så er der en hel masse energi, der frigives. Man bevæger sig lidt bedre, møder andre mennesker på en anden måde. Man præsterer optimalt, ” siger hun, ”og for mig er det simpelthen en måde at tage sig selv alvorligt på. Det indre og ydre hænger sammen og derfor skal man tage hånd om sig selv, og den verden man skaber omkring sig.”

er – selvsagt – overladt til tilfældighederne. Ikke alt er klassisk smukt, men til gengæld er det på sin plads. I kortere perioder af gangen, godt nok – men altså… ”Alt det der er i mit hjem, er der af en grund. Også Tupperwaren, men det er mere af praktiske grunde,” griner hun. ”Jeg er meget bevidst om de ting, jeg omgiver mig med – selv min søns madkasse er valgt med omhu. Og så er det jo, at jeg konstant flytter rundt på det hele, og det gør jeg også fordi, jeg mener, at man nemt bliver blind over for sine egne ting. Når man så arrangerer dem på en anden måde, så ser man dem igen. Og ting har på en måde krav på at blive set, ikke?”

Bibi Lykke tror på kontrasterne. Hun ved, at selv gråvejr har sit eget sprog, som man skal være lydhør over for. En art poesi og et udtryk, der kan fungere fint i en symfoni med cyanblå eller en velvalgt vase. Hun har øje for historien og arbejder – omhyggeligt – med æstetikken og intellektet i en gensidig symbiose, hvor ingen af delene kan undværes. Hun skaber aldrig ligegyldige fortællinger omkring et produkt, for hun sætter sig ind i omstændighederne. Det er det, der har lært hende, at alt det smukke er meget mere end en luksus, vi tillader os. ”Vi indretter vores hjem som vores egen personlige hule. Det er her, vi hører til. Og selvom mennesker er sociale væsener, der gerne vil kunne spejle sig i hinanden – det er en del af forklaringen på klassikere og Kähler – så er det fint, når man tør lade personligheden fylde. Det er der rigtig god energi i. Og hvis vi engang imellem tager det ned fra hylderne, der taler til lige præcis os – eller bruger en vase på en ny måde, så får vi indrettet os i en tilværelse, vi føler os godt tilpas i – og det er der en fantastisk god energi i”, konstaterer hun.

Bibi Lykke er en myriade af idéer, indfald, faglige kompetencer, blik for detaljen, palietter og perler, livsglæde - og en æstetiker ud over det sædvanlige. Og så er hun generøs; hun deler gerne ud af sin sans for alt det smukke - og det gør hun fremover fast i [et cetera] magazine.

Bibis verden er med hendes egne ord eklektisk.

Hun har indrettet sig i en lejlighed midt i byen, som hun deler med hendes 14-årige søn, og intet

[ 70 ]

[BIBIS BOLIG]

BIBIs BOLIG – når børnetegningen ikke passer ind

Når man køber Bo Bedre er hjemmene altid smukke og stilrene. Enhver får lyst til at flytte indenfor i de rammer, der lækkert byder sig til på hver eneste side. Virkeligheden er dog helt anderledes. Herude i virkeligheden skal man jo også have plads til den lerfigur, som sønnike har lavet i børnehaven - ligesom børn jo også på gulvet skal have lov til at lege med togbane, klodser eller Pokemon figurer - og de står bare ekstremt dårligt til en Kählervase og en stilren gennemført råhvid farveskala. Uanset hvor meget vi måske stræber efter at bo bedre, indhentes vi af virkeligheden - og det er måske meget godt.

[et cetera] vil fremover sætte fokus på boligindretning - ikke som et stylet gennemført karaktertræk der aflæses i en gennemtænkt bolig, men som en brugbar version, der giver plads til at leve. Stylist Bibi Lykke vil i hvert nummer - og gennem videoer på www.1cetera.dk - få en række specifikke opgaver, der skal løses smukt og stilfuldt - sammen med en snak om ideer og holdninger fra det sprudlende sind hun er i besiddelse af.

“For mig er boligindretning ligesom mode. Der er haute couture, som er designernes helt vilde kreationer. En legeplads for dem alle - og ikke nødvendigvis

[ 71 ]

[BIBIS BOLIG]

[

Kählervasen er klassisk og mainstream - og den bliver nok et ikon for vores tidsalder

noget brugbart. Ned gennem rækkerne drysser så inspirationen og ender med Prêt-à-porter, som er det vi går i og som er brugbart. Kählervasen er et godt eksempel. Der er sivet nogle tendenser ned på et plan, hvor vi alle sammen kan være med - og det er derfor den har så stor succes. Vi kan allesammen blive enige om, at formen er flot og striber er smukke - og derfor bliver den mainstream. Den giver hverken kant eller personlighed, men den pynter bare og den er kommet for at blive. Den er en moderne klassiker - og den bliver nok et ikon for vores tidsalder”, fortæller Bibi Lykke.

Alle kan leve som i Bo Bedre, men det er vigtigt at forstå, at man dermed også gør et valg: ”Det er helt okey at bo som i Bo Bedre. Der følger bare en masse med, som din familie må leve med. Du skal tage dine sko af, når du går ind i hjemmet. Du kan ikke lige hænge børnetegningerne op et sted. Børnene skal holde sig ordentligt og opryddeligt - og helst lege på værelset. Det er ikke vilkår jeg kan leve under. Jeg vil hellere leve organisk, hvor der må løbe hunde rundt med beskidte poter og være plads til alt muligt forskelligt. Ekstremer er ikke mig. Jeg bryder mig hverken om, at det går helt i den ene eller den anden grøft. Inde på midten kan vi altså nemt gøre det hele lækkert og stilfuldt, uden at skulle passe på med at leve livet imens”.

I denne første udsendelse gav vi Bibi Lykke en udfordring. Hun fik et tøjdyr, lavet i børnehaven.

En brun og rød klump, der vist nok skal forestille et rensdyr. Vi kender allesammen det, at børnene kommer hjem med en sag, de har lavet - og opgaven er, at få den til at passe ind. Det mener Bibi Lykke slet ikke er noget problem, hvis man da vil

]

bruge lidt kræfter på at give den sit eget liv. ”I mit univers skal man blande det hele og gøre det personligt. Alt det børnene slæber hjem kan jo sættes ind i rammer, eller man kan lave en hel børnevæg.

Og pludselig kan man fortælle helt nye historier”, siger Bibi og går amok på hylderne i den Imerco vi besøgte. Hun finder først en hvid kählervase, kigger på det brune rensdyr med rød sløjfe og fortæller, hvad man f.eks. kunne gøre for at give barnets kreation vægt i forhold til de designede varer. “En hvid vase dur jo til alt. Når jeg så ser på det brune rensdyr, skal jeg finde en farvenuance der passer til den. Grene fra skoven, måske noget mos - og så nogle røde kugler der kan hænge på grenen sammen med rensdyret, og sådan virker barnets kreation pludselig som del af et stilfuldt hjem”, fortæller Bibi Lykke.

Det ender dog ikke med en Kähler, da Bibi for øje på en lille glasmontre i butikken, der kan bruges til alt muligt sjovt. Derinde kan man skabe små universer og bytte rundt i ny og næ. Hun går hen på en hylde og låner nogle grene fra en dekoration, et andet sted i butikken finder hun nogle kugler, der hænger til pynt - og det hele kommer sammen med rensdyret ind i den fine glaskuppel og bliver sin helt egen installation. ”Boligindretning handler jo også om at finde kontraster. Hvis du vælger en enkelt stil og kun kører efter den, så synes jeg det hele bare flyder ud og bliver en samlet masse du slet ikke ser.

Hvis du derimod har noget, der står stærkt overfor hinanden, vil der opstå et spændingsfelt der gør hjemmet spændende at se på - der gør, at du opdager de enkelte ting. Og det kan nemt være noget som barnet er kommet hjem med, hvor man pludselig giver barnets kreation en æresplads”.

[ 72 ]

[BIBIS BOLIG]

Flyt rundt når du får nyt At skabe et lækkert hjem kræver kun en enkelt ting: Bevidsthed! Du skal simpelthen gå hjem og se på alle dine ting. Læg mærke til dem. Se om det er noget du faktisk synes er smukt, eller om du måske har en personlig tilknytning til det - og når du lægger mærke til tingene for alvor, fremfor bare at skanne henover dem, så kan du pludselig begynde at skabe et smukkere hjem. Fordi du er bevidst.

“Jeg flytter hele tiden rundt på alle mine ting. Hvis jeg f.eks. får en gave fra en af mine veninder, så skal den jo ha en plads - og så må jeg flytte rundt, så den kommer i godt selskab. En enkelt ting kan nemt gøre, at jeg flytter alt rundt - og så ser jeg helt nye ting, selvom det har været der hele tiden. Der er masser af ting, som vi har haft altid, men som

vi ikke rigtigt ser. Et godt eksempel kan være en lampe, der stod i vores barndomshjem - eller et billede, vi altid har syntes var fantastisk. Vi har set på den gennem hele vores liv - men hvis vi så får den af vores forældre og tager den hjem i vores eget hjem, så ser vi den pludselig og synes måske pludselig, at den er grim. Vi har bare aldrig rigtigt set på den - og samme kan man gøre med sine egne ting. Flyt rundt og opdag hvad du har. Så tager du stilling til dine ting løbende og opdager dem”.

SE VIDEOER MED BIBIs BOLIG PÅ www.1cetera.dk

[ fotos: JONATHAN SØE ]

[ 73 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

...OG SÅ ER DET IKKE ENGANG LØGN Historien om Den Nøgne Sandhed

[ 74 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

Den ene af dem er bange for sex – den anden forklarer det med en overrepræsentation af negertissemænd. Den tredje er måske lidt halvtræt, fordi han skal håndtere virkelig meget lort lige for tiden og den fjerde er mildest talt halvsløjt kørende og derfor fraværende…

Gordon Kennedy, Farshad Kholghi, Joachim Knop og Mikkel Uldal – fire mænd, der har det til fælles, at de er dårlige til at holde på visse hemmeligheder – og tilsammen er rejsende som Den Nøgne Sandhed – i februar ’Klædt af til skindet’ – uden, at det er nærmere defineret, om udsagnet skal tages fuldstændigt bogstaveligt. Man kunne måske godt håbe på det, for selvom de fire efterhånden er midaldrende mænd med koner og børn, indikerer plakaten for deres nye show, at de bærer den nøgne sandhed med en vis stil…

Farshad Kholghi er far til et barn på tre år - der i sagens natur vækker ham om natten, for det gør

børn jo – og det er også helt fint - der er bare det ved det, at han jo er 43 år gammel, og derfor bliver han træt, når han ikke får sin nattesøvn. For det gør mænd over fyrre. Og de kan også nemt få præstationsangst, siger Gordon Kennedy – og selvom Joachim Knop på sin vis giver ham ret, handler det for ham nok mere om værdien af uenighederne. Og om at turde blive i det og i dem.

Måske er det på sin vis summen af den moderne mands liv anno 2016 – i alt fald er det noget af det, der optager de fire, der sidste år debuterede som Den Nøgne Sandhed – og som i februar igen skal landet rundt med et show – denne gang under overskriften ’Den Nøgne Sandhed – klædt af til skindet’, og stofområdet er stadig mænds hemmeligheder; overbragt til publikum som et musikalsk comedy-show, der handler om alt det, kvinder gerne vil vide om mænd – og alt det mænd ikke vil have, at kvinder skal vide om dem…

[ 75 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

De fire entertainere og skuespillere er grundlæggende ret forskellige: Joachim Knop er operasanger og skuespiller, blandt andet kendt fra Anja og Viktorfilmene og så har han udmærket sig – måske knap så folkeligt, men mindst ligeså overbevisende, som blandt andre Ping og Papageno. Farshad Kholghi er dansk-iransk debattør og skuespiller, vi kender ham fra Forbrydelsen, som forfatter og skribent i blandt andet MetroXpress og fra Pejseshowet på Hotel Pejsegården. Gordon Kennedy har vi set i samme show, som en del af succesen Timm og Gordon og i både tv-serier og på landets teatre - og endelig er der Mikkel Uldal, der er tv-vært og skuespiller – og som også har medvirket i Pejseshowet, så ud over det faktum, at de er mænd, midaldrende og har en del offentlige hemmeligheder, har de fire det til fælles, at deres fortid vidner om skaberkraft og mod til at udtrykke sig.

Ideen med deres fælles projekt var at skabe en mandegruppe, der kunne sætte ord på alt det, der alligevel optager os – både som mænd og kvinder og i parforholdet. Så det gør de. Den Nøgne Sandhed er musikalsk comedy i et miks mellem deres forskellige kompetencer og udtryksformer – alt sammen med det formål, at få ”folk til at grine og græde” – og at gøre det via den forskellighed, de dyrker som et fælles anliggende og en styrke, hvis man tør bruge det som sådan: Joachim Knop: ”Og der kan man jo tilføje, at det er lidt sjovt det der med forskelligheden, som jo også gælder ægteskabet, hvor man også tit opsøger noget andet; en modvægt, noget yin og yang – og så det terapeutiske… Altså, det med at være skuespiller, det er jo noget med at løbe rundt og pille sig i navlen, og hvis der så er nogen, der gerne vil høre på ens navlepilleri, så er det jo fantastisk. Så det er jo også terapi, der er slæbt op på scenen og så selvfølgelig med et glimt i øjet… Det skal være komisk. Og vi er fire mænd, der griner af tingene, og som også forsøger at gøre det i vores parforhold.”

Måske er det en meget fin egenskab, sådan at kunne grine lidt af det, der ofte betegnes som livets alvor – og selvom Den Nøgne Sandheds stof i virkeligheden er hentet der, hvor de fleste af os kæmper allermest, så er det alligevel forløsende at grine af det sammen med flere hundrede andre mennesker, der

[ 76 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

med deres applaus og grin afslører, at diskussioner om vasketøj og lortebleer er del af virkeligheden i de fleste danske husstande. På den måde kender vi ubesværet det, de fire taler om: ”Når vi fire sidder sammen og drikker noget rødvin, så fyger der vitser og sjove betragtninger fra vores hverdag hen over bordet. Det er egentlig det vi sætter noget struktur på, og tager ud og optræder med.

Vi opdager – på sådan en aften - at det er sjovt, det der med, at en af os har svært ved at sove om natten, fordi børnene skider i bleen hele tiden”, forklarer Gordon Kennedy og suppleres af Farshad Kholghi, der tørt tilføjer et ”eller uden for bleen”, og ligner en mand, der har empirisk belæg for påstanden.

Joachim Knop tilføjer, at det også kan være svært at sove om natten, hvis konen hele tiden er utro, og man er den eneste, der ikke ved det: ”Det har vi da også moret os meget over,” konstaterer han.

Farshad Kholghi: ”Ja, det har vi sørme haft det meget skægt med".

Og så understreger Joachim Knop, at ”alt det lort” de siger, selvfølgelig kun handler om Mikkel Uldal...

Staklen, der ligger syg derhjemme – og derfor ikke ser, at de andre to nikker ivrigt, og på en måde ligner nogen, der er i gang med at skrive en ny joke…

Måske er de, og måske kommer den til at handle om ”the manflu” – influenzaen hvis primære symptom er kønsbetinget – eller om sex, og den frygt der, i alt fald for nogen af dem, er forbundet med det ellers – i alt fald et stykke af vejen – helt naturlige fænomen, som de fleste jo på et tidspunkt i løbet af tilværelsen stifter bekendtskab med… ”Sex er vidunderligt. Jeg elsker sex, men det skræmmer mig også. Vi er også bange for det, vi mænd, for der er jo den der målestok… Er den stor nok?

Kan den længe nok? Sex er vidunderligt og skræmmende – på præcis samme måde som et ægteskab,” siger Gordon Kennedy og Joachim Knop supplerer – og undgår samtidig behændigt at nikke bifaldende – at det er pornoindustriens skyld – at ”det er blevet ødelagt af negertissemænd, deres størrelse og en masse op og ned”.

[ 77 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

”Men det er jo også en drift, simpelthen, så det er også noget man lægger låg på,” siger Gordon Kennedy og tilføjer, at man, når man er i et ægteskab (og det er han jo) selvfølgelig lægger låg på den drift. Og at der er god grund til at være bange for den. Man kan være bange - alene for tanken, for hvornår stopper det der med, at man har lyst til at være sammen med en tilfældig kvinde, man står og taler med? ”Det tror jeg ikke, det er meningen, at det skal – altså stoppe”, siger Joachim Knop. ”Man skal i stedet lære at håndtere det der med at lægge låg på. Mange utro mænd siger nok til sig selv, at det er vigtigt at give slip… Og at de bliver sindssyge, hvis ikke de gør det. Jeg er bare bange for, at det ødelægger mere end det gavner. Og så skal man måske huske, at sex ikke skal være fantastisk hver gang. Man kan sagtens have dårlig sex”, konstaterer han og ligner en, der ved, hvad han taler om. Og også Farshad Kholghi ånder lettet op ”Pyha, det var godt”, konstaterer han. ”Det var virkelig rart”, bifalder Gordon Kennedy – og giver Farshad Kholghi ret i hans påstand om, at det faktum, at vi er forsøgsvis styret af både drifter og en kulturskabt norm godt kan fucke hinanden lidt op. ”Det er derfor, vi skal passe lidt på med alkohol. Når der er alkohol involveret, så vil de fleste mennesker slås og have sex,” konstaterer Joachim Knop.

Gordon Kennedy: ”Ja, og helst samtidigt.”

Det er et sted midt i mellem de der drifter og så den kulturbårne norm, at Den Nøgne Sandhed finder sit stof. De navigerer efter et ærlighedsprincip og med humor som et afvæbnende element, og så går de benhårdt efter alt det vi har til fælles – måske uden at vi rigtig eller helst vil være ved det: ”Jeg hørte, at Niels Hausgaard så rigtigt sagde, da han blev interviewet om hans shows, at folk jo ikke kommet for at høre om ham - de er kommet for at høre om sig selv, og det er ligesom også det vi gør – uden sammenligning i øvrigt. Overhovedet”, smiler Gordon Kennedy. ”Det handler om at kunne trække nogle genkendelige tråde fra vores liv og

ned til den måde publikum oplever tilværelsen på.”

Og det kan man godt – og man kan endda gøre det både underholdende og morsomt, hvis man formår at ramme fællesnævneren og tør stå ved, at man selv er en del af historien. Stoffet, der for de fire i nogen – endda måske høj – grad er selvoplevet – kan måske ligefrem være en påmindelse om, at den man elsker ikke er så umulig endda: Vores materiale opstår jo, når vi taler med hinanden – og en af os omtaler den der kone, der var pisseirriterende om morgenen og på en meget bestemt måde bad om at få sat en vask over i sådan en småbrokkende atmosfære. Så er det, man har brug for at fortælle de andre, at man jo for fanden gør det jo så godt, man kan – og det kender de godt, siger de andre så – og så er vi ligesom i gang, ” siger Gordon Kennedy. ”Ja, for sådan er det for alle, og dem der siger det modsatte lyver,” konstaterer Joachim Knop, ”der er knas i alle forhold, og selvfølgelig er alle børn ikke velopdragne… Sådan er det! Og selvom vi hele tiden taler om, hvor forskellige vi er, så har vi alligevel nogle grundværdier, som er forholdsvis ens - og det gælder jo forhåbentlig også i forhold til vores publikum.

Og det er okay, at man ikke griner af helt det samme – eller har tv-vaner, der ligner hinanden.

Måske er de kulturelle præferencer heller ikke helt ens – og i virkeligheden giver det måske meget lidt mening, at han aldrig sætter sin egen tallerken i opvaskemaskinen og at hun konsekvent lader lyset brænde på badeværelset. Så længe I er grundlæggende enige om, hvor skabet skal stå. Og hvad livet handler om. Så kan man lære – og ligefrem voksne, af forskelligheden. Det har Joachim, Farshad Kholghi, Mikkel og Gordon Kennedy gjort. For de er forskellige – men grundværdierne deler de i en grad, så de kan optræde med dem – og så er de gode til at lytte til hinanden: ”Det lærer man med tiden – ligesom man erfarer, at det også er ret vigtigt, at være delvist enig med ens hustru. Selvom man er to forskellige mennesker. Det er de grundlæggende værdier, der er bærende i ethvert forhold – både professionelt og privat,” tilføjer Farshad Kholghi.

[ 78 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

[

Det er ret vigtigt at være delvist enig med ens hustru. Også i en småbrokkende atmosfære.

]

side, kan jeg huske, at min kones og mit første skænderi netop handlede om hvordan man spiser pænt – altså bruger man kniv og gaffel og sidder man med albuerne på bordet… Og det er jo bare de første små skænderier… Så kommer alt det med børneopdragelsen…

Farshad Kholghi: ”Uha, ja… ”

Joachim Knop: ”Man kan ikke være enig med alle – og så må man lytte og indrette sig lidt efter hinanden. Også ens ægtefælle.”

Og som Gordon Kennedy påpeger, er netop forskelligheden en del af drivkraften. Det er diskussionerne og synspunkterne, som vi ikke nødvendigvis deler, men udveksler, at vi flytter os som mennesker: ”Det er også derfor, jeg har lidt ondt af alle de singler, der er i Danmark. Ikke dem alle sammen, der er sikkert nogen, der har valgt det, men netop det der med, at der ikke er nogen, man skal tage hensyn til… man sidder bare der helt alene… På den anden

”Det kommer der en masse skænderier ud af – men altså, det er åndssvagt at gå fra hinanden på grund af det - og det er der jo desværre mange, der gør ud fra en eller anden tanke om, at hvis det er så vigtigt for dig, at de spiser med den gaffel, så skrider jeg fandeme…”

Og det er dumt, siger de fire. Så hellere grine lidt af det hele og huske på, at vi er født som flokdyr.

At parforholdet er en proces – en bevægelse ud og ind af den forskellighed, der også er vores bedste aktiv i forhold til hinanden, fordi det er det, der lærer os at tage hensyn til hinanden og gør os nysgerrige.

[ 79 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

”Jeg var single, til jeg var 40, og jeg må indrømme, at det var sgu rigtigt, rigtig fedt! Jeg havde da også ensomme perioder, men jeg var herre over mit eget liv og kunne gøre hvad jeg ville. Det var rigtig fint, ” siger Farshad Kholghi. ”Men når man så møder en, man virkelig godt kan lide, så kan man ikke lade være… men det endte altså med, at jeg var 42, inden jeg fik mit første barn – det giver en masse, men hold da kæft mand, når jeg står op midt om natten til den der lorteble – så bliver jeg sgu lidt misundelig på de der singler… Omvendt, når min datter på 3 ½ har været sådan fucked-up hele morgenen, og så afslutter det hele med et ”jeg elsker dig far”, så er alt godt, ikke?

Måske er det virkelig – nærmest - alt, der er godt.

Måske er det pointen, at indsatsen honoreres så rigeligt af en øjeblikkelig kærlighedserklæring, så længe den er vigtig nok. Og måske er det også ægteskabets og parforholdets bedste forudsætning, at lykken kommer i små øjeblikke, der i styrke kan opveje stort set enhver ”sur-sok” diskussion: ”Præcis,” konstaterer Farshad Kholghi. ”Jeg tror på det lykkelige ægteskab, men det kræver hårdt arbejde. Især efter barn nummer to. Og med et hus og sådan… Altså, jeg er jo blevet voksen i løbet af fucking fire år.”

Og på den måde anerkender de fire parforholdet som udgangspunktet for det gode liv - og måske endda som meningen med det. Og de ved, hvad de taler om – for de er alle fire for længst etableret i lykkelige ægteskaber: ”Jeg er i et ægteskab, ja,” konstaterer Gordon Kennedy – og griner – heldigvis.

Og det samme er Joachim, skuespilleren – den selvudnævnte navlepillende – for hvem humor, også i parforholdet er en givet forudsætning, og Farshad Kholghi, der var lang tid om at beslutte sig – men til gengæld ikke var i tvivl, da først den rigtige var der.

Gordon Kennedy: ”Ja, nu kan jeg jo kun lige tale for mit eget vedkommende – men nogle gange, når jeg skændes med min kone, så kan jeg godt tænke, at hvis jeg dog bare havde det ægteskab,

[ 80 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

jeg forestiller mig, at alle andre har… og man kan da håbe, at den prås kan gå op for andre nede på publikumsrækkerne, at sådan er det for os alle sammen! Og så er det måske i virkeligheden ikke så slemt…

Og pludselig får Den Nøgne Sandhed karakter af folkeoplysning. Kvinder og mænd i parforhold, der ikke ligner en billedskøn gengivelse af en Danielle Steele roman, kan se sig selv spejlet i historierne fra det virkelige liv. Det, der finder sted hjemme hos selv navnebeskuende skuespiller med en forkærlighed for skænderier, man kan tage notat af.

Selv pæne, veltrænede mænd med eget løbebånd installeret i husstanden og børn, der gør sig godt på Instagram, skændes med deres kone om den bunke af vasketøj, der ofte vokser ligefrem proportionelt med følelsen af underskud.

Og selvom det er kvinderne, per tradition, der indløser billet til forestillingen om sandheden, så er det ikke nødvendigvis belæg for at påstå, at det er dem, der har størst selvironi. At man overhovedet møder op, er jo i sagens natur et udtryk for, at man tør se sandheden i øjnene. Også selvom det mest er for sjov. Og på den måde handler det ikke om køn – eller om, hvem der er sjovest; vi er alle sammen en lille smule til grin. Heldigvis.

Farshad Kholghi: ”Mænds energi er stor – også i comedy. Han tager scenen og på Shakespeares tid spillede mændene kvinder, så det er jo også en historisk ting. Mænd har jægerenergien, og kvinden skal passe på, ikke at gå ud og efterligne hans energi, men i stedet for finde sin egen.”

Joachim Knop; ”Ja, og vice versa, ikke?”

Farshad Kholghi; ”Jo, det er det der er så spændende – at man ikke skal være hinandens køn, men sit eget i et ligeværd.”

Joachim Knop; ”Et godt eksempel er vores gode venner City Singlerne, som jeg elsker. Forestil dig, at de bare stod og var smukke i to timer… De skal jo netop turde være grimme – det er det, jeg mener.

Det er jo ikke fordi jeg elsker hår under armene eller buskede øjenbryn, men jeg elsker, at kvinder tør være uskønne.

[ 81 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

Gordon Kennedy : ”Vi gør os jo attraktive på forskellige måder, tror jeg. Kvinder kan pynte sig – det kan vi ikke rigtigt, så vi prøver at være sjove i stedet.

Joachim Knop: ”Det er sgu da rigtigt. Os fire – vi har ikke de der lækre kroppe – vi er sgu nødt til at sige noget sjovt... Det er jeg helt sikker på, at vi har scoret kvinder på; at være sjove i stedet for lækre.

– den måde jeg er opdraget på handler om, at vi alle sammen er mennesker. Det var først, da jeg kom til Danmark, at køn rigtig kom i spil. I Iran var vi bare mennesker. Jeg kan huske en gang, efter jeg kom til Danmark, hvor jeg holdt døren for en kæreste og så kaldte hun mig fandeme mandschauvinist. What?

Undskyld! Jeg havde bare fået at vide, at jeg skulle være høflig over for andre mennesker!”

Det er vores våben. For der er nok mange mænd, der vil sige, at vi ikke er rigtige mænd – vi er jo ikke håndværkere eller automekanikere, og jeg har sindssyg stor respekt for den mandetype – men vi er det jo på en helt anden måde. Selvom der sandsynligvis også er kvinder, der synes, at vi ikke er rigtige mænd, fordi vi ikke lige kan skille en motor ad…

I virkeligheden, siger de, handler det ikke så meget om forskellene. Det handler om alt det, vi er fælles om. Men der sker noget, når mænd og kvinder mødes og skal give den livslange kærlighed et forsøg.

Og selvom det statistisk set går galt for mange – så er man godt hjulpet af en realistisk tilgang til projektet.

Farshad Kholghi: ”Men jeg er mand nok til at ringe efter en håndværker, der kan komme og gøre det for mig.”

Farshad Kholghi: ”Jeg har fundet ud af, at jeg savner min familie meget, når jeg er væk.”

Gordon Kennedy: ”Det går over med tiden… ”

Joachim Knop: ”Og det er sgu også vigtigt. Altså at man tør indrømme det…

Gordon Kennedy: ”Generelt kan man nok sige det sådan, at mænd ikke taler om deres følelser mænd i mellem. Det er mere ”hvordan går det så? Det går fint.. Nå, har du fået ny skruetrækker?” Og vi gør så det modsatte. Vi sætter ord på vores følelser på scenen. Men vi dækker os jo ind under humoren…”

Joachim Knop: ”Det er rigtig nok. Og det starter der ved skruetrækkeren, så går man videre ud og spiller billard, og så midt i det gode stød siger man; jeg tror fandeme hun er sammen med ham idioten nede i nummer 40. Og så kan man snakke lidt om det, i mens man spiller billard.”

Gordon Kennedy: ”Men det er hurtigt overstået.”

Joachim Knop: ”Ja, det har du ret i. Man sætter sig ikke lige ned til bordet for lige at få en snak om det.”

Joachim Knop: ”Hør her, kærlighed koster. Jeg synes man skal kæmpe for kærligheden og forholdet.

Det er det værd – og livet er fandeme bare hårdt nogle gange.”

Gordon Kennedy: ”Ja, der er jo et eller andet sigende ved, at når nogen skal holde tale til sølv- og guldbryllupper og sådan noget, så indleder man næsten altid med sådan et ”Hvor er det flot, at I har holdt ud” – udsagn. Og det siger jo noget om den der almene erkendelse af, at det fandeme er en kamp. Men det er en fin kamp - og derfor bliver man jo ved.”

Joachim Knop: ”Ja, det er fint – men der er jo også ægteskaber, der ikke er ”ment to be”, men jeg synes faktisk, at flere skulle kæmpe mere. Helle Joof sagde engang, at i de første par år efter man har fået børn, der burde man frede forholdet, for man kan ikke tænke klart, når man står midt i en lorteble.”

Gordon Kennedy: ”Nej, nej! Så er der en der siger, at han giver en bajer – og så er man videre.”

Farshad Kholghi: ”Fantastisk! Det har vi gjort. Da vi fik vores første barn, sagde vi til hinanden – det var hyggeligt, vi ses om nogle år… ”

Farshad Kholghi: ”Ja, man kommer med et løsningsforslag a la ”jeg går da ned og smadrer ham”, og så tager vi en øl mere. Sådan er mænd, men alligevel

Joachim Knop: ”Ja? Jeg er ked af at måtte sige det, for åbenbart var det meget federe i Iran i gamle dage, men… ”

[ 82 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

Farshad Kholghi: ”Helt ærligt, det var det – inden islamisterne kom, så var det altså...”

Joachim Knop: ”Ok, men her er det sådan, at da min far skulle skifte lorteble på mine børn, så fik han simpelthen brækfornemmelse, og min mor konstaterede ligesom bare, at det var fordi han aldrig havde gjort det på os, da vi var små. Da var han ude på job, og sådan var det bare – så det har han aldrig vænnet sin lille fine næse til. På det punkt er der jo sket en del…”

Farshad Kholghi: ”Nå! Efter gymnasiet arbejdede jeg på plejehjem, hvor jeg skiftede ble på 80-årige og derefter i en vuggestue, så jeg var fuldstændigt klar…”

Gordon Kennedy: ”Men du ventede alligevel 20 år…”

har de hinanden - og en turne forude. 9. februar er der premiere på deres andet show på Bremen Teater i København. Det, der er udtryk for alt det, de er blevet klogere på siden sidst; hemmeligheder og parforholdsløgne på vers. Improvisationer og publikumsinvolverende sketches, der har til hensigt, at række ud efter alle os andre. Parodier på dem og os - og alt sammen helt ærligt og virkelig underholdende – lover de.

De er nemlig ikke bange for noget. Det har de besluttet sig for, at de ikke være. Tabu er tabu, konstaterer de.

Gordon Kennedy: Jeg tror faktisk, vi er mere ærlige i år. Vi deler virkelig ud af erfaringerne.

Farshad Kholghi: ”Ha! Og hvorfor tror du, jeg gjorde det?”

Joachim Knop: ”Ja, og vi får dyrket vores forskelligheder. Det er det, der er det fede ved vores gruppe.

Men vi er ret enige om, at de 80 år vi har på jorden, dem skal vi nyde, ikke?”

Nu er de der – alle sammen. De er over 40 og har børn, åndsvage diskussioner, meningsfyldte samtaler og god og dårlig sex; ægteskaber, altså. Og så

Gordon Kennedy: ”Jo – og så de der jokes, hvor man bagefter tænker; og så er det ikke engang løgn… Dem elsker jeg.”

[ 83 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

Mikkel Uldal: Hvad er dit køns største bedrift?

At vi mænd har formået at være bedst lønnet, pisset længst og ligget øverst i så mange år, til trods for at kvinden er os overlegen…

Hvad er dit køns mest offentlige hemmelighed?

At vi tror at kvinden ikke kender til hemmelighederne…

Hvornår følte du dig sidst nøgen - uden at være det?

Da jeg havde et møde med et menneske, der fik mig til at være mig...

Joachim Knop: Hvad er dit køns største bedrift?

At give sæd til kvindens æg og være stærkere og hurtigere i sport Hvad er dit køns mest offentlige hemmelighed?

At se porno, drømme om andre kvinder og altid tænke på sex Hvornår følte du dig sidst nøgen - uden at være det?

Når teknikken driller i forbindelse med en sang og et selskab venter i spænding Hvad er kvindens største dyd?

At give fødsel til verdens børn og multitasking

Hvad er kvindens største dyd?

Tålmod!

Hvilken lighed mellem mænd og kvinder er allermest udtalt?

Udover at vi trækker vejret, spiser, skider og ser Netflix, så må det være kærlighed...

Hvornår følte du dig sidst klædt på til noget - uden at være det?

Det gør jeg nu. Nye kapitler venter i mit liv. Og er klædt på til at klæde mig af...

Hvilken lighed mellem mænd og kvinder er allermest udtalt?

At blive elsket og være en del af et fællesskab Hvornår følte du dig sidst klædt på til noget - uden at være det?

Da jeg blev far Hvem har for dig været den væsentligste kvinde?

Min mor, min kone og min datter

Hvem har for dig været den væsentligste kvinde?

Jamen… for pokker… det kan jeg simpelthen ikke svare på. Min mor har altid været der, og de meget få kvinder jeg har elsket og elsker er lige så væsentlige…

[ 84 ]

[DEN NØGNE SANDHED]

Hvem har for dig været den væsentligste kvinde?

Mon ikke det rigtige ville være at sige min mor!?

Det er som om, når man er kommet igennem teenageårene, hvor mor var det mest irriterende menneske i verden, at man opdager hvor meget lort hun har fået smidt i hovedet... og alligevel har hun bidt det i sig af ubetinget kærlighed til os. Hun har altid været der med trøstende ord, og formet os som mennesker Det opdager vi alt for sent… først når vi selv får børn!

Gordon Kennedy: Hvad er dit køns største bedrift?

Det er at vores smertetærskel er meget lav, og derfor er vi vildt gode til at ynke! Vi kan ikke multitaske, så hvis vi er forkølede, kan vi kun ligge ned og se TV. Hvad er dit køns mest offentlige hemmelighed?

At vi er bange for sex!! Vi er bange for at få for lidt sex, og vi er bange for ikke at kunne tilfredsstille kvinden, og vi er bange for at kvinden finder sex et andet sted…! Sex er roden til alt ondt.

Hvornår følte du dig sidst nøgen - uden at være det?

Når jeg laver Stand Up er jeg altid nøgen. Især når jeg prøver nyt materiale af… det er som at smide tøjet foran publikum og sige, “Sådan er jeg …kan du lide det?”

Hvad er kvindens største dyd?

Det er naurligvis at føde børn. Hvis det var mændene der fødte børnene, så blev der kun født et barn pr. ægteskab! Smerterne og de 9 måneders graviditet er alt for meget for en mand at kunne klare…

Hvilken lighed mellem mænd og kvinder er allermest udtalt?

Ligheden er nok at vi elsker det andet køn - men forstår vores eget køn bedst!

Hvornår følte du dig sidst klædt på til noget - uden at være det?

Vores show synes jeg vi er klædt på til! Mest fordi vi har øvet os på de ting vi taler om, gennem hele livet.

Man ville ikke kunne lave det show vi kommer med, i teenageårene f.eks. Dér vidste vi INTET! Idag har vi en lang livserfaring, på godt og ondt, som vi deler ud af i showet!

Farshad Kholghi: Hvad er dit køns største bedrift?

Opfindelsen af fjernbetjeningen.

Hvad er dit køns mest offentlige hemmelighed?

Vi er dovne og ikke så kloge som vi selv påstår vi er.

Hvornår følte du dig sidst nøgen - uden at være det?

Dengang jeg friede til min smukke hustru. Det var på Maldiverne, og jeg stod kun i badebukser.

Hvad er kvindens største dyd?

De besidder en gigantisk portion empati - medmindre vi taler om psykopatiske kvinder, der ikke kender til empati.

Hvilken lighed mellem mænd og kvinder er allermest udtalt?

Behåringsproblemer.

Hvornår følte du dig sidst klædt på til noget - uden at være det?

Da jeg skulle svare på disse spørgsmål.

Hvem har for dig været den væsentligste kvinde?

Min hustru, Lea.

[ 85 ]

[MANSUMEREN]

MAN sumeren Køen i supermarkedet er måske blevet lidt længere.

I alt fald er den ikke længere så kønsbestemt, som den var engang. Den moderne mand går både på barsel og på indkøb, og det betyder, at vi i fremtiden skal deles om pr-bureauernes opmærksomhed og de gode tilbud…

I 1950’erne var det kvinden, der købte ind. Manden passede sit job – og hans hustru tog sig af hjemmet. Og i 1960’erne skabte højkonjunkturen i Danmark nye, mere velstillede forbrugere – og hylderne bugnede. Det gør de stadig – og for mange er indkøbslisten kun blevet mere og mere forbrugerbevidst med tiden; vi køber økologisk, sparer lidt på kødet, går efter den gode kaffe og solmodne, danske tomater, der tager sig velvalgte ud i supermarkedets grøntafdeling. Og så har en ny forbruger taget plads i supermarkedskøen; manden, den forbrugerbevidste, velorienterede, moderne og måske med rette lidt forvirrede mand. For kampen om ligestilling udspiller sig primært hjemme og på arbejdsmarkedet – i supermarkederne er det stadig kvinden, der har det sidste ord. Eller?

[ 86 ]

[ illustrationer: HELGA ASKEHAVE ]

[MANSUMEREN]

[ 87 ]

Kønsrollerne er til debat, og manden som stereotyp – ham, der lever for at nedlægge sit bytte og sprede sin sæd, er udfordret på sin eksistens. For den moderne kvinde forventer, at han giver en hånd med, når der skal vaskes tøj, skiftes bleer og handles ind.

Så mænd går på barsel og kvinder på job. Det, vi vist nok stadig betegner som den traditionelle kønsopfattelse, er på mange måder på retur.

Mor har ikke længere patent på vaskemaskinen og madbudgettet – til gengæld bidrager hun til husholdningen - og hun har travlt, så kvinder og mænd må deles om opgaverne. Og manden, også ham uden en indkøbsliste skrevet med kvindehånd – og kvindelist – er taget på indkøb. Han går under betegnelsen ’mansumeren’ – den mandelige forbruger – og han handler både ind til aftensmaden, køber sit eget tøj og har en holdning til designsofaer og farven på soveværelsets interiør:

”I reklamebranchen har vi altid betragtet kvinden som den endelige beslutningstager. Hvis ikke hun kunne lide farven på Audien - så blev købet ikke til noget”, fortæller Mikael Espensen, creative director på bureauet Weltklasse, ”og det har ikke nødvendigvis ændret sig, men nu er manden omvendt begyndt at have en holdning til forbrugsvarer, som han måske ikke havde tidligere: barnevognen, designermøblerne osv. Et meget fint eksempel på en kampagne rettet mod mænd er Invitas samarbejde med madbloggerne fra Gastromand. Lige præcis på køkkener har det typisk været kvinden, der fik lov at beslutte farven på soklen og typen af greb på skufferne. Men nu blander mændene sig og vil have et Gastromand-køkken. Det er i sidste ende nok stadig kvinden, der får sin vilje, men manden er måske blevet hørt lidt undervejs. Når vi fremad skal tale til manden som forbruger, tror jeg, vi skal vise, at vi ser ham. At vi anderkender mandens rolle i husholdningen, i børneopdragelsen og

[ 88 ]

[MANSUMEREN]

[

I reklamebranchen har vi altid betragtet kvinden som den endelige beslutningestager

i indretningen af huset. Men jeg tror stadig det er kvinden, der er den væsentligste magtfaktor som forbruger,” konstaterer han.

Løst anslået er 40 procent af danske mænd i parforhold eller ægteskab ude med indkøbsvognen ugentligt. Det er altså stadig overvejende kvinderne, der handler ind – men manden som købestærk og aktiv forbruger har længe spillet en stadig større rolle for både detailvarehandlen, supermarkederne og de bureauer, der skal appellere til hans købelyst.

Han portrætteres i reklamer som den travle superfar, med karriere, madplan og overskud til at købe miljøvenligt ind til de sunde madpakker – og Claus Holm, trendy tv-kok og produktudvikler, designer køkkengrej der appellerer til manden, der har forklædet på. Og det giver mening, for der er det ved den mandlige forbruger, at han vil tiltales både faktuelt og informativt, men også rammes på sin personlighed. Og hvis han skal finde sin nye identitet som moderne mand på bunden af en kødgryde,

]

så skal den både være visuelt lækker, appellere til mandigheden og være af en god kvalitet.

Kulturelt set er mandeidealet måske ikke ligefrem foreneligt med billedet af den omsorgsfulde far på indkøb med to børn og en mental to do-liste, der både indeholder glutenfri leverpostej og butternutsquash. Men nu er han her – og så insisterer han selvfølgelig på, at blive både set, hørt og leflet for – akkurat som kvinderne er blevet det i flere årtier.

Og køn har uagtet ligestillingsparoler og et kulturskabt ønske om en udviskning af forskelle en karakteristik, og ude hos pr-bureauerne ved de godt, at man skal være bevidst om den biologiske forskel, der er mellem kønnene. Mikael Espensen siger, at ”forbrugerens køn altid har haft betydning for, hvordan et reklamekoncept skal vinkles,” og selvom grænserne måske med tiden og en kultur, der er under forandring, udviskes en smule, så er vi

[ 89 ]

[MANSUMEREN]

genetisk forskellige – og det er der ikke meget, der kan ændre på: ”Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de mødes af kommercielle budskaber. Traditionelt har man jo sagt, at kvinder skal rammes gennem deres følelser, mens mænd skal bombarderes med fakta og fordele. I takt med, at vores formidlingsplatforme er blevet digitale, bliver vi i reklamebranchen på ny tvunget til at tænke køn i vores kampagner.

Nu er der nemlig nye muligheder for at differentiere vores budskaber til snævre målgrupper. Det gælder fx. på Facebook, hvor vi jo som annoncører har masser af informationer om forbrugerne. Her har vi muligheden for at lave én variant af annoncen til kvinder - og én til mænd.”

Og uagtet de nye kønsroller og kulturopbrud, giver det stadig mening at gøre det. For manden som forbruger har sit medfødte instinkt med rundt i butikken. Han vil handle hurtigt og effektivt, og imens kvinderne handler med sanserne – lader sig forføre af dufte og synsindtryk, så handler det for manden mere om conveience og en rationel, hurtig

og effektiv indsats. Det er derfor kødmontrerne er rykket stadig længere ind i grøntafdelingen. Det gør det nemt for den moderne mand, der gerne vil servere et ernæringsrigtigt måltid med masser af grønt, og ur-manden, jægeren, der vil have et ordentligt stykke kød – helst grillet på det civiliserede samfunds udgave af et præriebål; Webergrillen.

[

Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de mødes af kommercielle budskaber

]

Og supermarkederne agerer i udbud og efterspørgsel og dedikerer i stadig stigende grad hylderne til mansumeren. De varegrupper mændene efterspørger fylder mere – og man sigter efter at gøre oplevelsen attraktiv for en kundegruppe, der når de er i butikken, pr. tradition er tilbøjelige til at bruge lidt flere penge end kvinderne. For en mand, kan det synes, at en palle med tilbudsvarer i kassevis et let nedlagt bytte, og den slags appellerer

[ 90 ]

[MANSUMEREN]

til hans urinstinkt … Han har sejret og vender langt fra tomhændet hjem. Kvinder går mere sparsommeligt til værks; undersøger og sammenligner tilbud. De er fornuftsbetonede i deres indkøbsvaner og tager højde for flere parametre, inden de putter varer i kurven.

Manden handler med lyst og en umiddelbarhed – og så køber han det, der taler til hans identitet. ”Hos Imerco oplever vi, at der igen er fokus på det gedigne køkkengrej. Det er netop især mændene, som er begyndt at efterspørge det helt rigtige grej.

De vil ikke gå ned på udstyr og bruger tid på at sætte sig ind i præcist hvilken pande, der er den rigtige, eller hvilken køkkenkniv som er mest egnet. Qua kundernes stigende interesse for tilberedningsmetoder, udstyr m.m. kan vi bedre rådgive og hjælpe dem med at få det helt rigtige køkkengrej med hjem”, fortæller Mette Willingshøj, marketing- og kommunikationschef i Imerco.

Mansumeren er – også - et kulturskabt fænomen.

Tv-kokke, der får stjernestatus fordi de mestrer en sauterpande og en lakseside, bliver identitetsskabende – ham vil vi gerne ligne, og derfor er det blevet et mandigt fænomen, det med at lave mad og handle ind. Når vi samtidig lovpriser den bløde mand, der tør være tilstede i familien som omsorgsperson – og er nødt til det, fordi mor har et sent møde, så vil manden, der i forvejen er tilbøjelig til at gå rationelt til værks, sætte sig ind i sagerne, og vupti: en købestærk, bevidst forbruger er skabt.

Et andet faktum, der spiller en stor rolle i forhold til den mandlige forbruger er selvfølgelig også, at der er langt flere single-husstande end tidligere. Vi gifter os lidt senere og bliver lidt hurtigere skilt, end vi gjorde for bare 50 år siden – og på den måde skaber kulturen nye forbrugere, nye vaner og nye reklamekampagner – der i ligestillingens navn, henvender sig til både kvinder og mænd: ”Jeg ved ikke om manden ligefrem er ved at blive den primære forbruger, men vi melder os bestemt ind i kampen. Skiftende kønsrollemønstre og kulturelle forandringer betyder, at mænd spiller en større rolle i husholdningen. Ikke fordi vi nødvendigvis vasker mere op - men det er fx blevet

en meget mandet ting at lave mad. Det betyder naturligvis, at vi også handler mere ind. Og når vi så tager turen til købmanden, så er vi impulsive og pengene sidder løst. Hos købmanden er det manden, der handler med lyst og følelse. Kvinder er meget bedre til at følge indkøbssedlen og tjekke priserne,” siger Mikael Espensen.

[

Mænd skal være både bløde, standhaftige, magtfulde, følelsesladede og barske.

]

Kvinder er traditionelt set vilde med supermarkedernes indretning, der skal gøre oplevelsen af at handle ind til de livsnødvendige måltider til en lystbetonet oplevelse – og det er til ære for hende, at man kan ose lidt rundt i en afdeling med brugskunst og falde over en god bog på vej til kassen.

Det opgraderer oplevelsen fra pligt til lyst – for kvinder. Den slags har mænd nemlig en tendens til at passere helt upåvirket, til gengæld vil de gerne prøvesmage en ny øl eller mødes af en slagter med hvæsset kniv og en velhængt oksesteg i montren.

Vores indkøbsvaner kan være en del af vores personlige branding – og der kan nemt være identitet i de økologiske æg eller de Svanemærkede bleer.

Den økologiske is har signalværdi og siger potentielt en helt masse om, hvem du er som menneske.

Og når den moderne mand skal finde sig selv i en ny virkelighed, hvor han forventes både at besidde patriarkens autoritet og den bløde mands veludviklede omsorgsgen, så er supermarkedet måske et meget godt sted at starte. ”Altså… mænd har jo været komplet på røven i de sidste 20 år. Vi skal være både bløde, standhaftige, magtfulde, følelsesladede og barske. Mænd skal helst gå i supersmart tøj og have supersmart hår, men må endelig ikke være forfængelige. Jeg tror på, at de forandrede forbrugsmønstre er tegn på, at mænd er ved at finde sig til rette i en myriade af roller. Man kan godt både have tatoveringer, dyrke ekstremsport og have en blog om at være far. I nogle af de her roller ligger der nye forbrugsmønstre,” konstaterer Mikael Espensen.

[ 91 ]

[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

Jeg er hverken fitness freak eller nogle form for sundheds nørd, men jeg har det bedre med mig selv både fysisk og mentalt når jeg træner og spiser sundt. Når man er model indeholder dit arbejde begge dele, du skal have en trænings rutine og sund kost skal være en livs stil - No Excuses. Yoga, dans og vægttræning er, hvad min daglige fitnessrutine veksler imellem. Her er mine tommelfingerregler.

Den bedste daglige diæt for mig er at holde mig til protein og ikke spise kulhydrater. Så normalt holder jeg mig fra pasta, ris, kartoffel og hvidt brød.

En god uge indeholder fire dage med træning, en nogenlunde uge indeholder to dage og en dårlig uge er en, hvor jeg ikke træner overhovedet.

POSTKORT FRA HOLLYWOOD Mit navn er Lisa Aybike Kir. Måske kender du mig fra programmet Danske Hollywoodfruer eller mad programmerne Til Middag Hos, 4 Stjerners Middag og Masterchef. Eller det kan være du kender du mig fra et ugeblad, en avis eller fra en bytur i Jomfru Ane Gade, for jeg er nemlig oprindeligt fra Nørresundby. Det var faktisk til karnevallet i Aalborg som 14-årig jeg blev opdaget som model og siden da har jeg lavet modelarbejde for bl.a.

Vogue og Elle og haft roller i film, musikvideoer og tv-serier. Jeg er også en hyppig blogger og har skrevet bogen ”Fra Aalborg Til Hollywood”. Jeg bor nu I Los Angeles, Californien med min mand James.

Min klumme fra Hollywood handler om forskellige ting fra livet i USA, kosmetiske operationer, opskrifter, mode, mad, modelarbejde, beauty trends, alt sammen direkte fra Hollywood. Jeg håber I alle vil læse med, Xo Lisa Aybike

Også selvom yoga mange gange bare er et foto shoot

Ingen Pizza, ingen burger, nul slik! Træning, juice kur, løb, yoga, stop med at ryge og drikke. Det er januar og det betyder vi skal tage os sammen, men når man bor i Hollywood er det januar måned hele året, når vi snakker diæter og træning. Her er træning en livsstil. Det handler ikke om man træner eller ikke træner men hvilken træning man laver, hvad er det nyeste nye indenfor Crossfit, vægttræning, yoga, hvilken instruktør, og er dette året hvor man skal være glutenfri eller sige nej til kulhydrater.

Så i stedet for at møde ens venner over rundstykker, wienerbrød og kaffe mødes man til yoga, salat og juice .

[ 92 ]

[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

Golds Gym er et rigtigt vægttrænings center, og her kommer jeg dagligt. Her kan du stadig møde stjerner som Arnold Schwarzenegger, Jean Claude van Damme og vores Danske ven Sven-Ole Thorsen. Svend-Ole og jeg udvekslede hver vores bog.

Hans ”Stærk mand i Hollywood” og min ”Fra Aalborg Til Hollywood”.

I Golds Gym er der ingen fancy spaforhold, med håndklæder, kildevand og smarte yoga outfits nej, det er kæmpe store fyre, ekstremt udseende piger og en masse lugtende sved...

Golds Gym og de mennesker der kommer der, er motiverende og derfor går jeg der, for selvom jeg elsker at træne og spise sundt er jeg realist og ved, det ikke altid er det, der står først i rækken af ønsker, når jeg jo kan shoppe og spise en lyserød donut samtidig.

Om aftenen når jeg kører hjem fra job eller casting og er så sulten, fordi man spiser ikke under et fotoshoot og det sædvanlige spørgsmål kommer op ” hvad skal vi have at spise” - kører jeg forbi, omkring 5 fastfood drivein steder og et hav af restauranter og for en person som mig, der hader at lave mad, er det åh så let at stoppe og lige tage mad med hjem.

[ 93 ]

Billedet her er fra programmet Til Middag Hos, hvor man er tvunget til at lave mad selv.

Så derfor er motivation og at kende sine faldgruber yderst vigtig at vide for mig. Men nok ligeså vigtigt er det, at man ved, at man som menneske kommer til at synde. Her er lidt af mine synder (de andre synder snakker vi ikke om): Min favoritmenu hos McDonald’s er en Happy Meal.

Min favoritdrink er Malibu-rom med cola.

Chips slår is... Altid.

En jordbærmilkshake på en sommerdag får mig til at føle mig som et barn igen.

På en restaurant bestiller jeg helst filet mignon med bearnaisesovs uden grøntsager.

På en uge vælger jeg en af disse synder....

I Californien er vi utrolig heldige, da vi er USA’s førende producent af jordbær, ferskner, melon, kiwi, oliven, nødder og meget mere i næsten alt indenfor frugt og grønt. Så tingene er friske og de er billige.

En bakke jordbær koster omkring 2$ (12kr). Og hvis du som mig tit er for doven til at skære en melon eller anden frugt ud, gør dit supermarked det for dig.

Whole foods er et supermarked hvor du kan finde alt i økologisk, glutenfri, og hormonfri varer. De har en kæmpe frugt og grønt afdeling, salat og juice bar! Du kan selv vælge produkter til din juice og de laver den på stedet - og hvis du lige har brug for et skud vitamin, kan du få det i form af et shot.

Min træners tip til og handle ind er, handl kun i yderkanterne af supermarkedet. Det er som regel der alle sunde råvarer er. Når du bevæger dig ind blandt hylderne er du i det røde felt af mad i pakker og dåser, som er højere i fedt og sukker.

[ 94 ]

To gange om året går jeg på en detox som hedder The Master Cleanse, dette er en detox som stjerner som Beyonce går på, når de lige skal tabe sig op til en film eller show. Detoxen er meget simpel. Den består af en lemonade du drikker 3 til 5 gange om dagen, og det er det du får, ud over vand. Ingen mad.

Lemonaden består af disse ingredienser SUPERMODEL - KOSTPLAN 1. En stor salat toppet med mager protein.

(Du er velkommen til at omfatte ligeså mange grøntsager i din salat, som du ønsker og top din salat med magert protein som kylling eller fisk.

Men ikke mere end en håndfuld). Dressing: Enhver eddike eller citron/grapefrugt/appelsinjuice er fint, eller en dressing med lavt fedtindhold, lavt kalorieindhold sparsomt brugt. Salattoppings, kan tilføje uønskede kalorier, som bønner, nødder, frø, ost, avocado, tørret frugt og majs. Disse toppers har sunde egenskaber, men har også mange kalorier - så bare et drys!

Jeg kører efter den plan i 10-20 dage i januar og juni, det er meget grænseoverskridende ikke at spise i så lang tid. Detoxen skal ikke bruges som prioritet til vægttab, men den skal bruges til at rense din krop og tarm ud. Du kan læse mere på www.themastercleanse.com

2. Sushi Frokost Miso suppe, grøn salat med ingefærdressing med dit valg af et af følgende: Sashimi (op til seks stykker). Hand rolls - UDEN RIS (op til tre ruller).

Combo: En rulle uden ris og op til tre stykker af sashimi. Naruto roll / agurk-indpakket rulle uden ris (kun én Naruto rulle).

Sushi regler: Skip hvide ris. Ingen mayonnaise, ingen stegte løg eller tempura. Undgå appetitstimulerende sojasauce bed i stedet om lavt salt / fedtfattig saucer.

I enhver form for livsstil bør fokus være på, at man har det godt med sig selv både fysisk og mentalt. Derfor går jeg knap så meget op i hvad jeg vejer, men at jeg har det godt og er behagelig i min krop. Min vægt har et rimeligt stor sving omkring 10kg , jeg ligger imellem 55 til 65 kg.

Mit arbejde gør dog, at nogen castings man går til sætter både en højde minimum og en vægt maksimum.

3. Protein og grønt aftensmad Proteiner: (kylling eller fisk) grillet, dampet, pocheret / kogt eller bagt. Grøntsager: Prøv at tilføje en teskefuld parmesanost til dampede grøntsager for at tilføje smag.

Jeg har altid kunnet arbejde på alle de 3 vægte. Trends er forskellige fra år til år. Pt. er former inde - og det er kun godt for mig. Det gør at jeg booker mange jobs.

55 kg

60 kg

4. Suppe & Salat 1 kop bouillon eller suppe såsom kylling, miso, gazpacho eller grøntsagssuppe Drikke kan være: sort kaffe, te, vand eller et glas vin, men ingen sodavand. Heller ikke light.

GOD VINTER VI SES PÅ DEN ANDEN SIDE, SUNDERE, LÆKRE OG MED MERE ENERGI!!

65 kg

[ 95 ]

GESTIK OG GENLYD, Disney på dansk

HVAD ER [ET CETERA] [et cetera] magazine udgives af mediehuset Dansk Handelsblad A/S i Århus, der har været udgiver i Danmark siden 1909. [et cetera] er landsdækkende med 8 årlige udgivelser - og vi fastholder et stærkt niveau både på indhold, design og i trykkvalitet.

ALT DET HÆSLIGE HAR EN LYD. HAN FALDER BRAT I ET USKØNT KNÆFALD FOR ET EVIGT DILEMMA, OG HAN ELSKER MÅSKE INGEN – ALLERHØJEST SIG SELV. ALLIGEVEL FLAKSER HUN RUNDT I HANS INDRE, SOM EN PÅMINDELSE OM ALT DET, MAN ALDRIG KAN EJE. DEN EGENTLIGE SKØNHED VISER SIG KUN FOR DEN, DER VIRKELIG KAN SE DEN. OG MÅSKE VOKSER MOD PÅ TRODS. HVORDAN LYDER DET? [ 8 ]

[ 9 ]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT] POT OG PANDE

NU ER DU ENDELIG HOVEDPERSON

Mette Blomsterbergs kobbergryder- og pander er både fine og funktionelle – og så passer de til alle varmekilder - også induktion. Gryderne fås i flere forskellige størrelser, og spaghetti-æstetikken opgraderes altså væsentligt i så smukke omgivelser…

Gryderne har aluminiumskerne, så brugsegenskaberne er i orden – og stålgrebet underbygger det eksklusive udtryk, men sikrer også, at du har et godt greb i gryden.

Der har gennem tiden været utallige forsøg på, at skabe en virtuel spilleverden for et overkommeligt beløb, så det ville blive mainstream. Det er lykkedes for Playstation. Spiller du på et TV er omgivelserne i stuen med til at rive dig ud af spillet. Du skal bare kigge til siden, og vupti er du tilbage i virkeligheden. Kigger du til siden med en Playstation VR foran øjnene, står der måske et monster - som du med controlleren i hånden må nedkæmpe. Og har du et par hørebøffer med sourround lyd, så hører du noget bag dig og vender dig efter lyden. Og dine øjne vender sig også. Fornemmelsen er uovertruffen. Øjnene og høresansen snyder din hjerne og du er i sandhed på havets bund eller på vej i fuld fart i en bil.

Din krop reagerer på det den ser, den sveder og den ryster og den nyder - Spil er nu for alvor blevet virkelighed.

Forhandler oplyses på tlf. 88 16 76 26

Købes hos din spilpusher - vi fandt den på www.coolshop.dk

VISE VASE BE A WONKI WARE

Kærligheden overvinder alt – og i virkeligheden er den måske det eneste, du har brug for…

Det proklamerer Kählers Love Song vase i alt fald. Den er enkel og fin, og du kan med fordel for ære den, til en du har kær. Vasen fås i flere farver og størrelser.

Wonki Ware er miljøvenlig keramik, der er håndlavet af lokalt kvalificerede håndværkere fra Sydafrika. Det gedigne stentøjskeramik er håndlavet, tørret under den afrikanske sol, brændt ved 1200 grader og har gennemgået i alt 12 processer inden det lander på hylderne – og en del eksklusive restauranter – verden over. Produkterne er 100 % giftfri og tåler opvaskemaskine og mikrobølgeovn.

Forhandles via www.kahlerdesign.com og i Imerco

Forhandler oplyses på tlf 60 66 52 42

SOFAVÆLGER Sofaen her hedder ANNE og er designet af Christian Rudolph. Den er rund og blød og retro-fin – og har smukke, gennemførte detaljer som vinklede massive træben og 50’er knapper i ryggen. Farven er varm og dyb – og det bedste er, at den fås i godt selskab. I samme serie findes en komfortabel lænestol og en 2-personerssofa. Så kan de kolde efterårsaftener godt komme an…

Forhandles via www.sofakompagniet.dk

SKRU OP UDEN AT GENERE Der er mange høretelefoner på markedet. Her på siden kan du læse om B&O, som er den stilrene man kan gå med i gadebilledet - mens denne er skabt til at ligge ved din spillekonsol eller dit fjernsyn. Lyden overføres trådløst til hørebøfferne fra en boks, der med optisk kabel sættes til din forstærker, din konsol eller hvad du ønsker at lytte til. Sourround vir-

ker! Lyden er DTS og selv ved lav lydstyrke, har du fornemmelsen fra biografen. Du har med sikkerhed siddet og set film eller spillet Uncharted, hvor din kæreste spørger, om du ikke nok vil skrue lidt ned. Med disse kan du skrue op på fuld styrke og forsvinde ind i film eller spil. Og i samspil med Playstation VR må du overgive dig totalt.

Find forhandler på www.turtlebeach.com

HØR HER… Lækre trådløse BeoPlay H8 hovedtelefoner med en vægt på kun 225 gram – og støjreducerende funktion, der betyder, at du får den allerbedste oplevelse af din selvvalgte lyd.

Hovedtelefonerne har intuitivt aluminiums interface, der betyder, at du med let berøring på siden af hovedtelefonerne besvarer opkald, styrer volumen og skifter sang. Hovedtelefonerne fås i flere farver – og designet er klassisk, stilrent Bang & Olufsen, hvor æstetik og funktionalitet fusioneres til en smuk, brugbar enhed.

SEGBOARD Da de kom frem, var der en række billige kinesiske udgaver, som brød i brand.

Siden dengang er markedet gudskelov blevet ændret markant - og man kan igen fokusere på Segboards som det fantastiske legetøj og transportmiddel, som det er. Segboards kan du få for et par tusinde. Du stiller dig op på den, læner dig en smule fremad - og pludselig triller du afsted - stående og forundret. De kører 10-12 km/t og du kan køre godt 25 km på en opladning. Udover at være legetøj ser man flere og flere trille i skole eller på arbejde med dem.

Det er dog stadig ikke lovligt, da færdselsloven ikke har vurderet dem endnu - staten må stramme lidt op og få set på fremtiden hurtigt, når den rykker ind.

Seneste skud på stammen er et HooverGoKart modul til en tusse, som du sætter på dit segboard - og så er det pludselig en styrbar gokart med helt nye muligheder.

Vi fandt vores på segboardshoppen.dk

HOOVERGOKART

Se forhandlere på www.bang-olufsen.com [ 86 ]

[ 87 ]

Gutterne på kutterne

[ 22 ]

[ 23 ]

[CATHRINEHOLM]

[CATHRINEHOLM]

SKÅL 60’ERNE VAR DET IKONISKE DESIGNS STORHEDSTID – OG MEGET AF DET, VI I DAG BETRAGTER SOM DESIGNKLASSIKERE, ER FORMGIVET I DET ÅRTI. HØJKONJUNKTUREN BETØD, AT VI FIK RÅD TIL, AT INDRETTE OS LÆKKERT. VI KUNNE TILLADE OS AT FOKUSERE PÅ DETALJEN – OG HÅNDVÆRKET VAR I ORDEN. NATMÆND, MORGENFRUER OG BLOMSTERBØRN VÅGNEDE OP TIL EN SMUKKERE VERDEN, VI FLYTTEDE OM I TILVÆRELSEN OG MENNESKET GIK PÅ MÅNEN. DET KUNNE VIRKE, SOM OM ALT VAR MULIGT – OG VERDEN FIK FARVER…

– en hyldest til kunsthåndværket...

Måske er det en særlig nuance af rød, der fuldender bordets glæder. Måske er det en dyb, varm blå, der får det hele til at gå op i en højere enhed – og selvom det kan være svært helt at sætte ord på, hvad det er ved formen, der er så særlig – og hvorfor den fuldender billedet, så vil alle med øje for design og glæde ved kunsthåndværk vide, at der er noget ved æstetikken, der nærer mennesket. Og det, der bliver til klassiske designikoner, har en del af vores fælles historie i dets form og farve. Bibi Lykke er freelancestylist med fast tilknytning til Mayday Film, og har mere end 20 års erfaring i en branche, hvor æstetik og udtryk er altafgørende; ”Jeg tror, at historie har en voldsom indflydelse på, hvorfor noget bliver til klassikere. En klassiker er et øjebliksbillede af det pågældende samfund indfanget i en genstand. Et tidsbillede på en stemning - en banebrydende omstilling til en ny æra. Når en kunstner skaber noget, der er så signifikant for en periode, at man kan se på genstanden og læse, hvornår den er lavet og afkode nogle af tankerne bag.

En klassiker er ikke nødvendigvis klassisk i sin formgivning eller i sit udtryk. En klassiker er ofte på forkant eller banebrydende, når den bliver skabt, og transformeres først til en klassiker, når lidt tid er gået, og samfundet er nået langt nok til at kunne tage den til sig,” fortæller hun.

Hvis man prøver at sortere historie fra, og kigger helt nøgternt på mange klassikere, vil man muligvis nogle gange opdage, at genstanden måske ikke engang er smuk. Men vores

hverdagsluksus, der kan undværes – men kan være en drivkraft – også i en tid, hvor vi har mere travlt end nogensinde, og derfor har brug for et hjem – en roligt og tryg base, hvor vi kan samle nye kræfter og læne os trygt tilbage i vores egen historie. Bibi Lykke plæderer for det visuelt væsentlige, og mener, at vi skal næres igennem alt det, vi har øje for.

historie fortæller os, at vi skal opfatte den som smuk, og vi har vænnet os så meget til at se den, at vi automatisk tillægger den noget æstetisk, som måske slet ikke var der i første omgang. Vores klassikere fortæller historier, og vi holder alle af historier. Om vores verden. Om vores fortid. Om hvor succesfulde vi har været. Om hvor langt vi er nået. Vores verden er ikke kun skabt af historier om konger og krige, men i ligeså høj grad af de ting, vi omgiver os med,” konstaterer hun.

”Sensibilitet og æstetik løber jo rundt med hinanden i hånden og leger tagfat med nysgerrigheden. Det er nogle voldsomt vigtige størrelser for mennesket, og nogle af de størrelser, der er med til at gøre mennesket komplekst. Hvis vi ikke kunne sætte pris på kunst, skønhed og se det grimme, ville der kun være rationalet og det kontrollerbare tilbage. Vores hjerter ville ikke slå en smule hurtigere af afsky eller glæde, når vi bliver eksponeret for et visuelt udtryk,” siger Bibi Lykke.

DEM, VI ER

Vi omgiver os med ting, der afspejler, hvem vi er. Vi giver tilværelsen kulør med farverige designelementer, og så mindes vi – også vores egen nære historie – når vi genfinder kærligheden til designelementer, der har en forhistorie. Der kan være mormorhygge i emaljeskålen, en særlig oplevelse forbundet med Wiinblad eller en historisk funderet kendskab og interesse til grund for vores ønske om at eje Ægget. På den måde tager vi del i en historie – og omgiver os med den.

SKABT TIL DET GODE LIV [et cetera] er bygget op omkring læseren og læserens interesser, men ikke uden en væsentlig skelen til annoncørernes behov. For vi tror på, at det i virkeligheden også er læserens. Vi råber ikke køb, køb, køb til vore læsere med gule tilbudsmærker - men giver dem lyst til at investere i produkter, der møder deres gode smag. Vi giver dem lyst til at leve livet og viser dem, at dine produkter kan gøre en forskel.

DET BLI’R SAGT:

”Jeg holder ekstremt meget af at kunne påvirkes. At få tårer i øjnene over en smuk form. At få kvalme af et alt for heftigt kunstværk. At tage et par stilletter på, der måske får mine fødder til at smerte, men får mig til at klappe i hænderne over fantastisk formgivning, når jeg kigger på dem. At placere en lille nipting i lige præcis den rette kontekst i et stilleben, der får den til at leve. At presse mine øjne og følelser til kanten med kunst, der er svær og tung og voldsom.

Det gode eksempel er måske emaljeskålen fra Cathrineholm

by Norway. Den Grethe Prytz Kittelsen skabte i slutningen af 50’erne, som en hyldest til en ny tid – hvor køkkengrejet ikke udelukkende tjente en praktisk funktion, og hvor tiden og kulturen havde det overskud i sig, at vi kunne fokusere på skønheden og farverne. Det smukke bord var en æstetisk hyldest til måltidsmødet – og enhver ved, hvad det betyder for appetitten, at samle visuel appetit. Det er ikke ligegyldigt, at vi omgiver os med smukke ting. Det er ikke nødvendigvis en

[ 32 ]

MANIFEST [et cetera] er et metropolorienteret kultur- og livsstilsmagasin for 30+, der beskæftiger sig med kultur, erhverv, livsstil, politik, mode og meninger. Vi værdsætter og dyrker den treenige fusion mellem erhverv, kultur og forbruger.

Vi er til for at hylde kulturen – institutionerne og iværksætterne, men også – og ikke mindst – vores annoncører, der er vores vækstbetingelse. [et cetera] skal til enhver tid være et værdigt medie. Vi repræsenterer indhold af høj kvalitet og i æstetiske rammer. Vi giver plads til historien – og til de billeder, der skal være med til at fortælle den.

Magasinets indhold er livsfilosoferende, begavede, usædvanlige og overraskende betragtninger om dette og hint. Kærlige indspark, sure opstød, stærke holdninger og personligheder. Vi giver mennesket og meningen plads.

Æstetik er alt det ukontrollerbare. Alt det, der vækker følelser uden, der nødvendigvis er en grund. Der har lov at være, bare fordi det er,” konstaterer hun.

[ 33 ]

DITTE&LOUISE

[ 42 ]

[ 43 ]

”Med min erfaring som en, der af blevet interviewet af mange journalister og magasiner, er [et cetera] et af nationens mest professionelle og kvalitetssikre magasiner - som jeg derfor altid med allerstørste glæde tager imod en invitation fra og ydermere nyder at læse”.

Morten Albæk, CEO, Voluntas Investment & Advisory A/S

[THOMAS WARBERG]

[THOMAS WARBERG]

“TRÆKKER STANDARDEN VOLDSOMT NED!!!!”

“SÅDAN EN GANG PORNOGRAFISK SLUDDER”

MADS, NIVÅ

“TYK, UCHARMERENDE OG ABSOLUT IKKE SJOV” ULLA, KORSØR

HANNE, AUGUSTENBORG

“HANS SUCCESS GØR FYSISK ONDT PÅ MIG”

“HAN ER CANCER FOR DANSK KOMIK”

JENS, AARHUS

NICHOLAS, KØBENHAVN

TAJMER BOOKING & MANAGEMENT PRÆSENTERER

BILLET PÅ WARBERG COMEDY TOUR ‘16 KØBTHOMASWARBERG.DK

ULLA FRA KORSØR SYNES, AT HAN ER ”TYK, UCHARMERENDE OG ABSOLUT IKKE SJOV”, OG HANS SUCCES GØR FYSISK ONDT PÅ JENS FRA AARHUS. MADS FRA NIVÅ TILSLUTTER SIG OG KONSTATERER, AT THOMAS WARBERG ”TRÆKKER STANDARDEN VOLDSOMT NED”.

OG DET HAR DE JO LOV TIL AT MENE, PÅPEGER THOMAS WARBERG OG TRYKKER DERES LIDET FLATTERENDE UDSAGN PÅ DE POSTERS, DER LIGE NU GØR OPMÆRKSOM PÅ HANS WARBERG COMEDY TOUR 16 – ET ONE-MAN SHOW, SOM HAN TURNERER MED FREM TIL DECEMBER. OG MED DET HAR HAN EN POINTE, DER FORHÅBENTLIG SÆTTER DERES I ET LIDT ANDET LYS.

[ 90 ]

TIL GRIN! Thomas Warberg er egentlig ikke et bedre menneske end så mange andre, det siger han selv. Og han siger også, at hans nye show er en spejling af samfundet – og af en tidsånd – der måske er summen af et velfærds-overload, forstået sådan, at vi har det – virkelig - godt. Thomas har det godt. Han er en hvid, privilegeret mand i 30’erne. Han har kæreste, karriere og hus i Kartoffelrækkerne. Han mangler, ligesom mange andre, ikke noget – allerhøjest lidt pli. Og det er det, han sætter spot på i hans nye show, der, noget forenklet opsummeret, handler om måden, vi behandler hinanden på. ”Det er noget med, at vi er meget, meget lykkelige i Danmark.

Vi er rige, vi er veluddannede, vi lever i en tryg verden – og alligevel er vi de største pikhoveder over for hinanden med jævne mellemrum – ikke mindst på de sociale medier,” siger Thomas Warberg. ”Meget åbenlyst bliver det også i trafikken, hvor vi giver hinanden en fuckfinger, så snart vi synes, der er bare antydningen af en anledning til det – og jeg synes, at jeg over noget tid bemærkede, at vi mennesker har en ret veludviklet evne til at finde fejl hos hinanden. Vi sviner simpelthen hinanden ualmindelig meget til – og det fandt jeg, måske besynderligt nok, på sin vis ret morsomt,” siger Thomas Warberg.

Det gør han, fordi han kender det fra sig selv. Og fra sin omverden. Reaktionen, overreaktionen og de lurende fordomme, der kommer til udtryk som små ikke så venligstemte udfald, der rammer hvor som helst og når som helst. ”Jeg er optaget af og interesseret i, hvordan det kan være, at vi er sammen med hinanden på den måde. Jeg er også nogle gange frustreret over det – uden at det betyder, at jeg selv holder mig for god til det,” griner han. ”Jeg kommer jo også selv til mene noget lidt for meget eller lidt for hurtigt – og jeg bruger også mig selv i showet, der er bygget op omkring historier og oplevelser omkring det her med måden vi behandler hinanden på. Og selvironien er i den grad vigtig. Det skal pege mod mig selv – og det gør det, ”konstaterer han.

FOR UNDERHOLDNINGENS SKYLD

Thomas Warberg, der i 2010 modtog Läkerols Talentpris og siden hen blev en del af blandt andet Live fra Bremen og en stadig større del af danskernes bevidsthed, tager sit fag alvorligt, og tror på comedy som en stemme, der kan fortælle os noget om samfundet. I 2015 åbnede han sin egen comedy-

klub – et lille, intimt sted på Vesterbro, hvor der ikke er nogen bar, fordi det ikke er det, det handler om – til gengæld er der plads til 50 gæster og en masse nærværende humor – også af den slags der befinder sig langt over bæltestedet og beskæftiger sig med udtryk, levering og indhold. Her har Thomas Warberg frit lejde – scenen er, bogstaveligt talt, hans, og det benytter han sig af.

”Med min erfaring som en, der af blevet interviewet af mange journalister og magasiner, er [et cetera] et af nationens mest professionelle og kvalitetssikre magasiner - som jeg derfor altid med allerstørste glæde tager imod en invitation fra og ydermere nyder at læse”

Thomas Warberg bruger klubben som et sted, hvor han kan afprøve materiale, form, arbejde med stoffet og dyrke genren som kunstform. Han missionerer ikke – og betragter ikke klubben eller sin comedy som stof, der nødvendigvis skal kalde til eftertanke. Han portrætterer samfundet og de betragtninger, han gør sig – men han har ingen holdning til, hvad hans publikum skal stille op med hans udlægning af sagen. Ud over – og det er væsentligt – at de skal more sig.

Morten Albæk CEO, Voluntas Investment & Advisory A/S

”Min comedy skal ikke ændre på noget. Jeg taler ind i tiden, men ikke i håb om store forandringer. Jeg er i virkeligheden fløjtende ligeglad med, om det flytter på noget. Det er slet ikke intentionen. Jeg vil bare gerne underholde og sådan set ikke en skid andet,” konstaterer han.

Så det gør han. Han undrer sig højlydt og dyrker det ufrivilligt komiske. Han minder os om, hvor højt vi taler ned til hinanden – og selvom det ikke handler ”så meget om billister, som man kunne forestille sig”, så er den obligatoriske fuckfinger i overhalingsbanen en del af påstanden. Han karikerer sine egne og sin egn, og han spidder den perfide Facebook-tone og river – hårdt – sig selv med i faldet.

[ 98 ]

”Ha, jeg er for nylig flyttet i Kartoffelrækkerne, og da jeg stødte på en afrikansk familie, der også bor der, var min første tanke, at det måtte være en fejl, for det kan de da umuligt have råd til… Og hvor helvede kom det nu lige fra?!?”

Frit fra hoften, kunne være et bud – for det er en del af mantraet omkring Warbergs comedy. Han taler ind i absurditeten og fra et ærligt udgangspunkt, der ikke freder nogen – allermindst ham selv. Han puster sig også op, og bliver fristet til at give Ulla fra Korsør svar på tiltale – men så besinder han sig, og ser det sjove i hele situationen. Og det, lige akkurat det, er i jo nok i virkeligheden en af komikerens største talententer; at kunne se, hvor komisk det i virkeligheden er.

[ 91 ]

[DIRCH]

RING OG HØR MERE...

KONTAKT VORES SALGSSAFDELING PÅ 86 15 80 11 - ADM@DHBLAD.DK

det’

PASSER

[DIRCH]

[ 60 ]

[ 61 ]

[ 96 ]

[KLUMME - SUZANNE BJERREHUUS]

[KLUMME - SUZANNE BJERREHUUS]

JULEN ER HJERTERNES FEST I DISSE KOLDE VINTERMÅNEDER FANTASERER VI DANSKERE KONSTANT OM AT KOMME VÆK FRA DET HELE. UD AT REJSE TIL FJERNE FERIEMÅL FOR AT FÅ LIDT OPLEVELSER IND I VORES BARSKE HVERDAG. DET ER SVÆRT, NÅR MAN HAR FORSKANSET SIG BAG DYNGER AF VARMT TØJ. SOM SMÅ FORTUMLEDE MICHELINMÆND STÅR VI OG VENTER PÅ TOG ELLER BUS MED HUEN TRUKKET SÅ LANGT NED OVER ØJNE OG ØRER, AT ALT OG ALLE HOLDES PÅ AFSTAND. Mens ekspeditricen bandt en flot sløjfe, samlede kunden mod: ’Nu er de vel friske?’.

Ekspeditricen sagde, at selvfølgelig var de friske, æsken blev lavet i morges.

Da kunden skulle betale mumlede hun: ’Hun kan nu godt lide ingefær!’.

Ekspeditricen tilbød endnu en gang at lave en speciel æske, hvor hun selv kunne vælge.

Det gjorde kunden dybt forurettet og vred: ’Nej, nu er der alt for mange kunder, som står og venter’.

Til alt held har vi vores hyggelige, oplyste, festlige julemåned.

I december behøver vi ikke rejse ud i verden for at opleve noget. Midt i al den trængsel og alarm kommer vi tættere på hinanden. Og så er det ikke kun, når man betragter livet fra en liggestol placeret under en palme på en fjern sandstrand, at man får én på opleveren.

ANNONCERING

Min veninde havde inviteret et par gamle bekendte til julefrokost i hendes nye lejlighed.

Det skulle selvfølgelig fejres, så jeg stillede mig op i stormagasinets kø, hvor de solgte hjemmelavet luksus-chokolade.

Da det bedste ikke er for godt til min veninde, afslog jeg ekspeditricens tilbud om en færdig æske. Der var travlt, men jeg nød med mundvand i munden selv at vælge hvert eneste stykke, der skulle med i guldæsken: cherry heering, irish coffee, marcipan med nougat, kirsebær i rom. Ekspeditricen fyldte hurtigt æsken og pyntede den med et stort smil over min begejstring med en kæmpe sløjfe.

[et cetera] magazine henvender sig primært til gruppen af erhvervsaktive, kulturinteresserede og købestærke læsere i aldersgruppen 30+.

Og så skred hun surt af sted med sin chokolade.

Der er ikke noget mere irriterende for en brokker end en ekspeditrice, der siger kunden har altid ret. Det var så gennemskueligt, at damen var syg efter selv at vælge sin chokolade.

Det blev vist alle i køen klar over. Man kan næppe bebrejde ekspeditricen, at hun faldt for fristelsen til at tage damen på ordet i stedet for at vise lidt forståelse for hendes ønske.

Det er fristende at kanøfle et svagt, vakkelvornt og konfliktsøgende menneske i effektivitetens hellige navn.

Også salgspersonale skal afreagere af og til og damen var irriterende.

Ved siden af stod en dame, som også skulle have 300 g chokolade. Ekspeditricen tog en af de færdige æsker frem. Kunden skulede til min æske: ’Ja men, så ved jeg jo ikke hvad der er i’.

Ekspeditricen svarede, at der var lidt af hvert i undtagen ingefær, men hun lavede gerne en ny æske efter kundens valg. ’Nej, nej det skal du ikke, jeg tager den færdige æske’ affærdigede kunden hende.

Moralen i den historie er, at vi gør os selv og andre en tjeneste ved i alle livets situationer at sige til og fra. Klart og venligt.

[ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 36 ]

Primært befinder læserne sig i de segmenter, hvor karriere, holdninger og en livsstil - med plads og råd til bevidste valg omkring forbrug - er en drivkraft. Vi har læsere, der er miljøbevidste, økologiske, materialistiske livnydere, idealister, forældre og børn - men fælles for dem er, at de fleste befinder sig i en situation, hvor de har frit valg på rigtigt mange hylder.

Både MENY og IMERCO er stærke brands hos 30+, og at distributionen sker gennem de kæder, forstærker derfor magasinets fokus på dette købedygtige publikum.

HVEM KAN RIME PÅ BANJO?

BENNY ANDERSEN BOR PÅ EN IKKE SÅ STILLE VILLAVEJ I HOVEDSTADEN MED SIT LIVS STORE KÆRLIGHED. HAN ELSKER HENDE OG DERES FÆLLES TILVÆRELSE SOM KÆRLIGHEDSKAPITALISTER. DE MØDTES VED ET TILFÆLDE, OG DET ER HENDE, JURISTEN, ELISABETH, DER ÅBNER, DA VI RINGER PÅ HOS BENNY ANDERSEN, DIGTEREN – I EGENTLIG MEGET BESTEMT ENTAL - HAM, DER FØLER SIG LANGT MERE FOLKENÆR END FOLKEKÆR.

[ fotos: CLAUS PEUCKERT ]

[ 7 ]

[NISSEN FLYTTER MED]

Danmarks største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Landets største isenkramkæde med 151 butikker. Driver kundeklubben Imerco+ med mere end 1 mio. medlemmer.

Nissen flytter med

Julen har et utal af farver og former. Den dufter både brunt og brændt - og den barnlige glæde når hurtigt helt op i voksenhøjde. Vi klipper og klistrer og læner os tilbage i historien om alt det, der var engang. Vi hylder magien og tager myterne i ed. Vi giver liv til eventyret og lukker engle og nisser og andet godtfolk ind i varmen.

Vi er en del af et fællesskab og det gælder ikke længere om at finde sin rette hylde. Det handler bare om at finde plads.

For julen kan aldrig rigtig blive for meget, vel? Der er noget meget, meget smukt i, at Medusas moderne nisse slår følge med Klarborgs lille Nor og måske holder rensdyret Rudolf - i forskellige formgiveres udgave - dem med selskab. De supplerer hinanden smukt og bliver til en fælles fortælling – en oplevelse, der bare stråler af glæde; akkurat så soleklart som en vis – eller var den viis – stjerne over Betlehem.

Og selvom julen også handler om æstetikken; om det smukke i formerne og farverne, så handler det allermest om hyggen, der skal endelig skal brede sig alt det, den kan. Julefreden og glæden, der er indlejret i både vintage og Wiinblad.

MENY er hele Danmarks fødevaremarked. De sætter mad over alt andet med stort udbud af ferskvarer fra kød og fisk til delikatesse og ost, frugt & grønt og vin.

BANNERE PÅ ETCETERA-MAGAZINE.DK [et cetera] magazine har gennem 4 år været online, først med fokus på Region Nordjylland, og hentede her tæt på 1 million årlige besøgende – mange af dem genereret via e-magasiner, men for en stor dels vedkommende også baseret på de artikler, der deles via forskellige portaler, af de mennesker vi portrætterer i magasinet.

JULEN ER ALLERMEST HJERTERNES FEST. DE GLIMMERDRYSSEDE, FARVESTRÅLENDE, FANTASTISKE HJERTER, DER FORVANDLER DECEMBERMØRKE TIL MULIG MAGI. VI HAR JULELYS I ØJNENE - OG I STADSESTAGEN. KRAVLENISSER FÅR BEN AT GÅ PÅ OG VI FLETTER BÅDE JULEHJERTER OG FINGRE. DET ER KOLD TID, MEN VI LUNER OS VED TANKEN OG HINANDEN…

[ 32 ]

Juletræ med rock’n’roll og kranier Bibi Lykke, freelancestylist med fast tilknytning til Mayday Film, ved, hvad det vil sige, når æstetikken taler sit eget tydelige sprog. Når skovens dyr fortæller deres egne små historier, fra deres plads i snepudrede landskaber, sirligt etableret i vindueskarmen. For hende er julen et farverigt eventyr, og hendes juletræ er pyntet med glitterkranier og glaspåfugle, der snakker med hinanden på tværs af rock’n’roll og 1001 nats eventyr; ”Nogen vil synes det er helt ude i granskoven - og andre vil synes, det er helt vidunderligt. Men, nu handler det jo om, hvad jeg synes. Helt personligt. I mit hjem. Hvor det er mine regler der gælder og kun min fantasi, der sætter grænser. Og man skal bruge sin fantasi. Fordi det er dét, den er der for og det, den er der til. Så giv los. Brug den! Den kan aldrig bruges for meget. Kun for lidt. Og det er der julehyggen kommer ind i billedet. Når man går og pynter og fortæller sig selv historier og ødsler med sin tid på noget så helt og aldeles fantastisk at skabe et træ eller en dekoration, der kun er til for at pynte, og kun er der et øjeblik. I julen er æstetik og hygge ikke to sider af samme sag, men smeltet fuldstændigt sammen i en glaskugle,” siger hun.

Æstetik handler om at sanse – og ikke om klart at definere, hvordan smukt ser ud. Heldigvis. For julen og alle dens hjerter skal være akkurat så ukurante og kulørte, som du foretrækker det. Og når vi forestiller os julen som i et damebladsegnet set-up af farvekoordinerede kugler, så tager vi måske fejl – for i virkeligheden handler det om at omgive sig med et miks og match af forskellig pynt, der på den ene eller anden måde appellerer særligt til os. ”Ligeså lidt som man i min verden kan snakke om drenge- og pigefarver, kan man snakke om julefarver. Julen har lige præcis den farve, som hver enkelt vælger den skal have. Det er fint at lade sig inspirere. Det har man faktisk en forpligtigelse til som menneske. At kigge ud i verden med store, åbne øjne og at se den. Og så at lukke øjnene og lade det stå tilbage på nethinden, som har gjort indtryk på en og givet mening for en. Så, hvad end vi hver især mener en julefarve er, er jeg ret sikker på, at det er den rigtige farve. Den eneste der kan bestemme, hvad en julefarve er, er en selv,” siger Bibi Lykke.

[ 33 ]

JULE MANDEN om ønsketænkning og julehjertet på rette sted

[ 24 ]

Det betyder, at [et cetera] magazine har en stor landsdækkende berøringsflade, som vi nu forstærker via samarbejdsaftalerne med Imerco og Meny. Vi har stærkt dedikerede læsere qua det faktum, at de er genereret af interessespecifikke platforme. Når kultur- eller erhvervspersonligheder publicerer [et cetera] materiale via deres egne medieplatforme, får vi en væsentlig læserskare, der uvilkårligt vil bevæge sig videre ind i magasinet.

[ 25 ]

[SIGURD BARRETT]

SIGURD BARRETT – og næsten hele historien…

SIGURD BARRETT FORTÆLLER DANMARKSHISTORIE – MEST FOR BØRN, MEN OGSÅ FOR DERES VOKSNE. 128.000 ÅRS HISTORIE PÅ 40 KAPITLER. TO TYKKE BØGER, ET BRÆTSPIL OG ET COMPUTERSPIL ER BLANDT VIRKEMIDLERNE, NÅR BØRNENE SKAL LÆRE OM ALT FRA ISTIDEN TIL GRUNDTVIG. HISTORIEN ER VORES FÆLLES ARV - OG HISTORIEN FINDER STED LIGE NU...

Sigurd Barrett - det er ham med Bjørnen Bjørn - men det er også ham med en kandidatgrad i musikvidenskab, en fortid som jazzmusiker i Trio de Janeiro, fem børn og en erklæret ambition om at formidle musik og historier til børn, på en måde, der ikke degraderer deres forestillingsevne.

Det er ham, der har modtaget Rosenkjærprisen i anerkendelse af hans evne til at formidle musik og musikhistorie på en måde, så det bliver tilgængeligt for et bredt publikum og lige nu er han aktuel med Sigurds Danmarkshistorie, et projekt, hvis historie går mere end seks år tilbage i tiden, og over årene har bredt ud til en vidt forgrenet formidlingsproces, der opererer på stort set alle tilgængelige platforme.

Din annonce i magasinet vil derfor også blive læst - og er automatisk med i det gratis e-magasin. Og man kan med fordel supplere sin print-annoncering med en banner-kampagne på hjemmesiden, hvor der også er plads til videoannoncering.

Søren Sigurd Barrett er født i 1967 og voksede op som ønskebarn i Jylland hos et lærerpar, der adopterede ham, da han var 7 måneder gammel. Hans adoptivfar var musiklærer, og han kommer således fra et hjem med klaver. Og han befandt sig godt der, både ved klaveret og i familien, hvor der var masser af kærlighed og plads til at udfolde det, der siden hen skulle vise sig at være et talent, der rakte - så rigeligt - til en levevej. Men vejen var snørklet og aldrig givet - Sigurd Barrett har spillet både jazz, diskomusik og ernæret sig som sølvbryllupsorganist. Han har undervist på højskoler, instrueret musicals og rejst rundt i verden med sit band, der spillede latinamerikansk jazz. Og så har han tvivlet et utal af gange – aldrig på lysten og sjældent på evnen, men på, om det virkelig kunne lykkes, det med at ernære sig som musiker og entertainer:

”Det har fandeme været en lang proces, at gøre musikken og formidlingen til min levevej – og jeg har virkelig tvivlet på, om det overhovedet lod sig gøre,” fortæller Sigurd Barrett. ”Jeg har ofte tænkt, at det gjorde det nok ikke, og det er virkelig kommet ad omveje. Jeg har prøvet at bryde igennem som popmusiker – erkendt, at det er mislykkedes og endt med at skylde en masse penge væk. Dem har jeg så måttet tjene ind igen som nisse på forskellige ladvogne og på værtshuse i Skjern, hvor jeg har spillet til klokken halv fire om natten, imens gæsterne sad og kastede stearinlys efter mig, fordi de synes jeg var åndssvag og ikke kunne den rigtige sang med Kim Larsen.

Jeg har virkelig været hele turen igennem” smiler han.

Uanset har en stædig skabertrang forfulgt ham som en formildende omstændighed, der betyder, at han til stadighed måtte gøre et nyt forsøg. Og som nybagt far i 1994 ulmede drømmen om at lave tv og musik for børn i pianisten og forfatteren – gudskelov – for en hjemmeproduceret demo, der blev lavet hjemme i stuen og sendt ind til Danmarks Radio blev til Sigurds Bjørnetime og utallige udsendelser på DR, der så potentialet i Barretts evne til at formidle i – reel – børnehøjde; ”Jeg kunne godt mærke, at det her med at formidle til børn passede mig godt. Det er noget særligt, og det er sjovt – men jeg kunne også hurtigt mærke, at man meget nemt, kan bringe nogle vægtige ting i spil, og gøre børne-tv til andet og mere end fortællinger om katte og heste. Du kan godt have en ambition om at ville give børnene mere end underholdning med på vejen, ” fastslår han.

[ 68 ]

[SUS & SIMON]

[SUS & SIMON]

SUS & SIMON

DEN 29. OKTOBER OMKRING KLOKKEN 16.00 LANDEDE ET PRIVATFLY I AALBORG LUFTHAVN. DET ER PAUL SIMONS FLY, OG FIRE TIMER SENERE STÅR HAN PÅ SCENEN I GIGANTIUM MED SIT NI MAND STORE ORKESTER FORAN NÆSTEN 7000 MENNESKER. HAN LYDER VELFORBEREDT – VELOPLAGT – OG SALEN KVITTERER FOR INDSATSEN. INGEN HÆFTER SIG LÆNGERE VED DET, DER GIK FORUD. PRODUKTIONSMØDERNE, LOGISTIKKEN, EFTERÅRSKULDEN ELLER DE 100 PLADSER, DER FORSVANDT KORT FØR SHOWTIME. SELV DEN TRAVLE PRESSECHEF LYTTER NU.

[ fotos: JONATHAN SØE & JAN H PEDERSEN ]

[ 76 ]

[

De har været i [et cetera]: Morten Albæk, Ulf Pilgaard, Michael Falch, Lars Løkke Rasmussen, Anders Matthesen, Per Pallesen, Lise Baastrup, Rune Klan, Jonathan Spang, Finn Nørbygaard, Jette Torp, Benny Andersen, Amalie Dollerup, Thomas Augustinussen, Jens Romundstad, Martin Brygmann, Hella Joof, Prins Henrik, Huxi Bach, Anders Bircow, Anne Marie Helger, Sebastian Dorset, Rikke Nielsen, Jamie Oliver etc.

[

[ 77 ]

[MARTIN BRYGMANN]

[MARTIN BRYGMANN]

MARTIN BRYGMANN en farbar fortælling MARTIN BRYGMANN ER KOMPONIST, SKUESPILLER OG FAR TIL FEM. HAN ER LIGE OM LIDT AKTUEL I ’FAR TIL FIRE’ – OG PÅ PERMANENT BASIS SOM KUNSTNER OG SOM MENNESKE. HAN ER ABSOLUT IKKE VVS-INSTALLATØR, HAN GÅR SJÆLDENT I TEATRET, SMØRER KEDELIGE MADPAKKER, MEN ER TIL GENGÆLD RET SJOV. OGSÅ UOPFORDRET - OG SELVOM HAN RISIKERER EN HEL DEL VED AT VÆRE DET…

Martin Brygmann befinder sig i Norge. Det har han gjort de sidste tre uger, fordi han er i gang med at indspille den nye Far til fire- film, der har premiere i februar 2017. Han tog rollen – ikke ubeset men derimod baseret på nogle overvejelser, der betyder, at den nye ’Far til Fire’-film adskiller sig en hel del fra de forrige. Ikke som historie, men som fortælling. ”Jeg overvejede det i nogen tid, da jeg fik tilbuddet,” fortæller Martin Brygmann, ”og jeg sagde ja under forudsætning af, at der var ting der skulle ændres i forhold til de forrige film.

Dem er der ikke noget særligt i vejen med, men for mig var det væsentligt, at vi skulle noget andet med den her, så jeg kommenterede på manus og fik mulighed for at præge castet og den måde, vi fortæller historien på,” fortæller han, ” og på den baggrund sagde jeg ja.”

Det nye er, at kameraet er mindre statisk og dialogerne og interaktionerne mellem skuespillerne foregår som en uforstyrret proces, der optages i hele scener i modsætningen til den mere traditionelle filmtradition, hvor det er mere brudt op i indspilningen og kameraet i øvrigt som oftest er på stativ – og selvom det kan lyde filmteknisk specifikt, vil udfaldet med meget stor sandsynlighed være en mere levende og autentisk fortælling. Vi bemærker, hvordan Per lyser op i oprigtig forventning, når far fortæller, og vi føler os helt overbevist om Søs gode intention, for vi kan se den spejlet i Oles hengivne smil - og vi kan mærke, hvor sjov Onkel Anders i virkeligheden er, for fars oprigtige og hjertelige latter smitter – og kameraet indfanger det hele i det sekund, det sker. For de er der alle sammen – og selvom det er spil for galleriet, så er de tilstede i scenen og det er øjeblikket, de reagerer på. ”Det betyder meget for den færdige film. Traditionelt krydsklipper man mellem nogle replikker, og forskellen er her, at Per står over for Onkel Anders og spejler sig i det, han gør.

Kameraet indfanger det øjeblik og dermed skaber vi altså – håber jeg da – en fortællingen, der måske er filmisk mere ”urolig”– men til gengæld mere levende. Og dermed sjovere.

Håber jeg da,” siger Martin Brygmann.

[ foto: CLAUS PEUCKERT ]

[ 97 ]

[ 60 ]

[ 61 ]

[DET BLI’R SAGT]

MÆRK VERDEN Hvad skal det overhovedet nytte at beskæftige sig med lækre sko, velduftende rodfrugter, mentalt velvære og nødværgeparagraffer i en dansk provinsby, når de fleste landsdækkende medier har overskrifter, der taler direkte til den latente dødsangst i ethvert menneske? Mennesker drevet af fanatisme, sindssyge eller et fatalt behov for at føle sig set eller elsket, slår ihjel når og hvor vi mindst venter det. De bomber, kører biler ind i store menneskemængder og skyder hinanden og dem, der tilfældigt var til stede. Sådan er verden - vist nok - blevet.

Og det gør os bange. Og så virker det trygt at lukke grænserne. At kravle ind i midten af nationalstaten og insistere på, at lige her er halal absolut og fuldstændigt haram! Den tanke er, synes jeg, ligeså skræmmende - men så var det, at Naser Khader i mailkorrespondancen skrev noget, der fik mig til at tænke en lille smule anderledes på sagen; han skrev, at vi må kende vores egen kulturarv og historie, for at kunne bidrage globalt. Og det er måske meningsfyldt.

Vi skal ikke være så bange for at dyrke det danske! Det har bare fået en irriterende klang af nationalisme i ordets ikke egentlige forstand. Det er i manges øjne blevet en trodsig ekskludering af alt andet og alle andre. Men Khader fik mig til at tænke lidt anderledes på det; hvad nu hvis vores nationalstat var et sundt, velsmagende, velduftende smukt, poetisk og historietungt bidrag til en smeltedigel af globale dyder? Der er nok at frygte - og ovenikøbet med god grund, men det nytter eller flytter ikke på så meget.

Jeg tror i stedet på den banale sandhed, at vi må fordrive had med kærlighed. Og med politik og politi og restriktioner - ja da - men ikke med hadefulde stemmer og en “her går grænsen”attitude. Med overskud. Med en stædig tro på alt det gode. Måske kan man uforsigtigt kalde det; som det gode eksempel. Lad os nu tage de fede sko på. Lad os dyrke måltidsmøderne og glædes over, at vi stadig mener, at vi bor i et land, hvor retfærdigheden sker fyldest. Der er ikke megen mening i at leve et liv i frygt. Og det gode liv er både sanseligt og dydigt - i det omfang vi tillægger dyderne værdi.

Så jeg vil insistere på, at gå frygtløs, ikke dumdristig, ud i verden. Og helt så nemt er det ikke - men alt andet lige, udretter overskudsmennesker mere. Så dyrk poesien i hverdagen. Nyd dine måltider, tilbered dem med omhu - brug dit håb i rette doser, grin af virkeligheden, når det er på sin plads - mal dine negle røde og tag dig tid til eftertanke. Og når du har gjort det, så gå med det overskud ud i verden og præg den. Måske kan du veksle et andet menneskes bitterhed til en tro på noget, der er bedre. Mærk verden!

Pia Møller Søe

[ 98 ]

LæserRejser

Et Cetera tilbyder dig udvalgte kør selv-ferier i samarbejde med Happydays.

Oplys rejsekoden ”ETCETERA” ved bestilling – så får du op til 300,- i rabat pr. person på rejsen.

Prøv også skiferie på Grossglockner!

1 uge fra kun 2.899,-

Sommer på Großglockner

tis.

1 barn 0-5 år gra s. ½ pri 1 barn 6-14 år

degård, der forsyner køkkenet med råvarer. For familiens vandhunde er der badeland i byen, og når I nu bor her midt i smørhullet på den berømte panoramavej Großglockner Hochalpenstraße, er det oplagt at tage turen via 39 hårnålesving til toppen.

Ankomst Ankomst lørdage 20.5.-16.9.2017.

Pr. person i dbl.vær.

2.899,-

Pris uden rejsekode 3.199 ,-

8 dages ferie på Familienpension Unterkrämerhof HHH i Fusch, Østrig Dette hyggelige hotel ligger for foden af Østrigs højeste bjergtinde Großglockner - midt i Østrigs mest storslåede landskab - og her sørger værterne for, at I kan komme på guidede vandreture over blomstrende sætere, til koncert i byens park og får store rabatter på seværdigheder i området.

Hotellet har desuden en lækker, ny wellnessafdeling med panorama over alperne samt egen bon-

Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pri s.

• 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet • 6 x 3-retters middag/buffet • 1 x grillaften (inkl. rabat på drikkevare) • Udlån af cykler/mountainbikes • HolidayBonusCard • Entre til indendørs pool (2 km) Kurafgift EUR 1,- pr. person over 12 år pr. døgn.

tis.

1 barn 0-4 år gra pris.

2 børn 5-11 år ½

tis.

1 barn 0-5 år gra s. ½ pri 2 børn 6-14 år

Søudsigt i Mölln

Miniferie i Lüneburg Feriecenter på toppen Seminaris Hotel Lüneburg HHHH i Nordtyskland

Hotel Fuglsøcentret i Mols Bjerge på Djursland

Her bor I idyllisk mellem to søer med udsigt til de gamle tårne og toppede brosten i Möllns gamle bydel. På en udflugt kan det anbefales at besøge Lübeck (32 km), og når I kommer hjem, kan I nyde en middag i hotellets panoramarestaurant med 10 % rabat.

Hovedbyen på den gamle saltvej var engang en af verdens rigeste, og det ses stadig i byens bindingsværk.

Samtidig har saltet skabt en unik kurbadskultur, som I selv kan opleve i Salztherme kun 30 m fra hotellet.

Populært feriecenter Pr. pers i dbl./enkeltvær. midt i den mest enestående natur, hvor der også serveres virkelig Pris uden rejsekode 949,lækker mad. Perfekt til vandreturen såvel som Enkeltværelse samme pris! udflugter til Ebeltoft • 2 overnatninger (15 km), Århus og Djurs • 2 x morgenbuffet Sommerland (34 km). • 2 x 2-retters middag/buffet • Fri adgang til Ankomst: Valgfri sportshaller m.m.

6.-14.4. og 1.5.-20.10

Seehotel Schwanenhof HHHH i Nordtyskland

Ankomst: Valgfri 2.1.-19.12.2017.

Bestil på

Pr. pers. i dbl.vær. fra

899,-

Pris uden rejsekode 1.049,Pristillæg fra 16.6.: 50,-

• • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x kaffe og kage Happy Hour kl. 17-18 Værelse med balkon og søudsigt 2 nætter fra 599,4 nætter fra 1.149,-

Kurafgift EUR 2,- pr. pers./døgn.

Ankomst: Fredage 6.1.-30.6. og 11.8.15.12. samt valgfri 2.7.-4.8.2017.

Pr. pers i dbl.vær.

1.099,Pris uden rejsekode 1.249,Pristillæg fra 1.6.: 50,-

• • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 2 x aftenbuffet 1 x velkomstdrink 3 x entre til saltbad og badeland SaLü Salztherme Lüneburg

Kurafgift EUR 0,6 pr. pers./døgn.

799,-

samt tors.-fre. 5.1.28.4. og man.-fre.

23.10.-18.12.2017.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Børnerabat ved 2 voksne (undt. Fuglsøcentret). Ekspeditionsgebyr kr. 99,Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Åbent hverdage kl. 8-17.

Ekstra: Søndagsåbent hele januar kl. 10-15.

3 nætter 1.149,4 nætter 1.449,5 nætter 1.699,-

HUSK REJSEKODEN : ETCETERA Teknisk arrangør

LIVSENS ONDSKAB EN ÆTSENDE S A M F U N D S S AT I R E A F G U S TAV W I E D

KØB

BILL

NBT

ET P Å .DK

18. FEB. — 12. APR. 2017 MEDVIRKENDE Ditte Gråbøl, Ole Lemmeke, Peter Zandersen, Laura Kvist Poulsen, Peder Holm Johansen, J e a n e t t e L i n d b æ k B i r k , M a r i e K n u d s e n F o g h , J o h a n n e D a l - L e w k o v i t c h o g To m J e n s e n INSTRUKTION Christoffer Berdal

[ 100 ]

SCENOGRAFI Palle Steen Christensen