[et cetera] magazine #6 - 2013

[PORTRÆT]

[ 1 ]

[PORTRÆT]

A A L B O R G KO N G R ES & K U LT U R C E N T ER PR ÆS E N T ER ER:

Lørdag 2. nov.

kl. 20 i Eu ropahallen

SOUND OF SEDUCTION DISKOFIL BARCODE BROTHERS Julie fra Blå Øjne Da z e Danny Kool

[ 2 ]

[PORTRÆT]

LØRDAG 26. OKTOBER KL. 20 I AALBORGHALLEN Billet: A: 400,- B: 380,- C: 350,- D: 310,-

AKKC.DK

[PORTRÆT]

H.C. Andersens eventyr som musical for store og små

IE FAMILET BILL un

FrA k 0,7 4 . r k

Kaj og Gerda bor i byen. De er naboer og de bedste venner i verden. Men Kaj får en dag et af “djævelens” spejlsplinter i øjet, så han ser alt på vrangen og bliver bortført til Snedronningens slot. Gerda må rejse gennem mange verdner for at finde sin elskede ven, så hun kan bringe ham hjem igen.

H. C. Andersens fantastiske eventyr har her fået en helt ny bearbejdning og er blevet til en meget morsom og smuk eventyrmusical for alle mellem 7 og 107 år. [ 4 ]

SNE* DRONNiNgEN

Familievenlige spilletidspunkter: Hverdage kl. 19 og lørdage kl. 16 samt søndag 17.11. og 24.11. kl. 16 Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

13.11.>21.12.2013 >STORE SCENE AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG

Børn u. 15 år kun kr. 80,Forestillingen er for børn fra 7 år

BILLETSALG 9631 6020

[ 5 ]

hojland.

[PORTRÆT]

[INDHOLD]

[26]

[74]

[106]

KANDIDATERNE · 10 Ingen tvivl om, at Aalborg ved årets udgang får en ny borgmester. Vi har sat de to bejlere stævne, til en duel om, hvordan Aalborg vil mærke skiftet i borgmesterstolen.

NICOLEI FABER · 16

Manden bag opsætningen af ”Perplex” på Aalborg Teater fortæller om komedien og om den larm, der opstår i os, når vores selvbillede trues af en evig foranderlig verden.

HANS ANDERSEN · 26

Han er feinsmecker gennem 3 årtier i Aalborg. Han er manden bag blandt andet renoveringen af toldbygningen og opbygningen af havnehuset - og så er han en sjælden aalborgensisk ildsjæl, der brænder for at gøre midtbyen smukkere.

SØREN KRAGELUND · 52

Han er direktør for Fårup Sommerland, men også et fyrtårn i dansk turisme, som det er værd at lytte til, hvis vi skal fremad i den branche. Han giver en hård opsang til vores måde at drive Nordjylland på - og skyder med skarpt mod ordene ”godt nok”.

MICHELLE HVIID · 74

TV værten kom pludselig på alles læber, da hun for kort tid siden angreb sin egen TV udsendelse ”Læsø Kalder” for at være det rene løgn. Vi taler med hende om fjernsyn, udkantsdanmark, naivitet, deling af privatliv og ønsket om opmærksomhed.

MADE IN BERLIN · 88

[et cetera] magazine er rejst til Berlin, for at tage pulsen på den helt specielle ånd, og det ungdomsoprør, der ligger bag opsætningen af showet, der kommer til Aalborg i oktober.

ULF PILGAARD · 106

Han bliver indigneret, når folk ikke fatter pointen med det hele. At det ikke - kun - er for sjov. Han har været en del af dansk kulturliv i mere end 40 år - og fortæller i et nært portræt om at turde gøre grin med det meste og tage det alvorligt. Om at sige farvel til Dirch Passer - og om at ende i seng med en Lommer-pige.

[ 6 ]

INDHOLD

08 Leder 10 Kandidaterne 16 Nicolei Faber 26 Hans Andersen 46 Jane Rosengren 48 Spring i baljen 50 Lige ud af posen 52 Søren Kragelund 66 Den grønne café 68 Set i byen 69 Finn Nørbygaard og Jette Torp 74 Michelle Hviid 84 Dok#1 88 Made in Berlin 97 Kulturkalenderen 100 Agnes Obel 102 Bøger 103 All inclusive 106 Ulf Pilgaard 122 Replay 123 Ønskebørn 124 Do or dare

13-627

[PORTRÆT]

Åbningstider: Mandag – torsdag 9.30 – 17.30 Nytorv 9 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 44 55 • www.walthertoj.dk

Fredag

9.30 – 19.00

Lørdag

9.30 – 15.00

[LEDER]

VI SIGER DET BARE De fleste mennesker kender til den skrøbelighed man føler, når man er klædt af til skindet.

Man tænker på, om man nu også kan bære det. Hvordan tager man sig ud i omverdens øjne, og hvad med alt det, man dagligt gør sig store anstrenger for at skjule, med det rigtige snit og mørke farver.

Når vi i ledelsen af [et cetera] alligevel gør det, er det ikke fordi vi hævder, at vores kroppe kan bære det.

Vi gør det for at illustrere, at vi er villige til at stille os selv, det vi står for og det vi står i, til skue.

Vi ønsker, at cementere vores status som et selvstændigt magasin med de allerbedste intentioner.

Vi vil tydeliggøre, at vi intet har at skjule. At vi har fejl og mangler - og står ved dem, men allermest ønsker vi, helt ærligt, at du skal studse en lille smule over, hvorfor vi har fundet det nødvendigt.

Vi vil så gerne drive et magasin, der hylder Aalborg, som vi mener byen fortjener det - og det kræver byens opbakning og tillid.

Nu har vi vist dig vores. Så håber vi at få din.

Pia Møller Søe, Redaktør

Chefredaktør: Jeppe Søe ( jeppe@1cetera.dk ) ∙ Redaktør: Pia Møller Søe ( pia@1cetera.dk ) ∙ Design & layout: Claus Frandsen ( claus@1cetera.dk ) Annoncesalg: 70 22 30 13 ( salg@1cetera.dk ) ∙ Redaktion: 70 22 30 13 ( red@1cetera.dk ) Hjemmeside: www.1cetera.dk ∙ Facebook: www.facebook.com/byens.magasin ∙ Email: info@1cetera.dk ET CETERA MEDIA ApS tager, som ansvarlig udgiver, forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i magasinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres, med henvisning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter almindelige regler for god presseskik - uafhængigt af annoncekroner. Artikler, der er betalt af annoncører, er altid markeret med “profil” eller ”klumme”.

TILMELDT DANSK OPLAGSKONTROL (Din sikkerhed for, at vi gør hvad vi siger)

[PORTRÆT]

UTIK

L PÅ P

AN 1

yellow.dk

NY B

MAN-FRE

LØRDAG

10-19 + 10-17 Åbent og gratis parkering

1. SØNDAG I MÅNEDEN

[ 9 ]

11-16

Tekst: Annesophie Elkjær-Gregerseneppe Søe ][ Foto: Louise Dybbro & Claus Frandsen

[PORTRÆT]

KANDIDATERNE

[ET CETERA] SÆTTER FOKUS PÅ KOMMUNALVALGET. I DEN FORBINDELSE HAR VI ENDNU EN GANG SAT DE TO BORGMESTERKANDIDATER STÆVNE TIL EN DISKUSSION OM LIVET I AALBORG KOMMUNE EFTER VALGET - AFHÆNGIGT AF HVEM AF DE TO, DER KOMMER TIL AT AFLØSE HENNING G JENSEN SOM NY BORGMESTER.

[ 10 ]

Profilvideo - din verden, set med andres øjne

positive medier ∙ jægersprisvej 1 ∙ 9000 aalborg ∙ 70 22 30 13 www.positivemedier.dk

[KANDIDATERNE]

Thomas Kastrup-Larsen (S) og Tina French Nielsen (V) bliver stiller over for spørgsmålet ’Hvad bliver anderledes, når du bliver borgmester’ og krydser politiske klinger om emner som åbenhed, socialdemokratisk tilbagelænethed og liberale eksperimenter.

HVAD BLIVER ANDERLEDES NÅR DU BLIVER BORGMESTER?

Tina: Jeg lægger vægt på, at det skal i høj grad være borgernes kommune. Aalborg kommune skal være et sted, hvor man har lyst til at tage i døren og gå ind og når man går ud af døren igen skal man tænke, at man har fået det, man har brug for. Selvom man ikke har fået noget konkret med i hånden skal man gerne føle sig hjulpet videre i sit liv. Det er rigtigt vigtigt for mig Thomas: Det jeg har fokus på er at skabe arbejdspladser inden for der private erhvervsliv og være med til at få vores virksomheder til at vækste. Det jeg også har rigtig meget fokus på er at understøtte vores uddannelsesby, som vi kan se går fantastisk på nuværende tidspunkt, hvor vi får mange studerende til. Og så har jeg også fokus på, at vi skal være flere i Aalborg kommune. Det at vi har 2500 mennesker, som vælger os til hver eneste år, det er jo noget af det, der er med til at sikre, at vi kan have en god velfærd, hvor man kan blive ældre med værdighed. Det er nogle af de ting, som er mine hoveprioriteter Jeppe: Dit parti har jo siddet der meget, meget længe. Aalborg bliver traditionelt tænkt på som et sikkert sted for socialdemokrater, så I har siddet længe på bystyret. Hvordan vil man kunne mærke, at det er dig, Thomas, som pludselig sidder der i stedet for Henning G? Bliver der en forskel?

Thomas: Jamen der er jo en generationsforskel på Henning og mig, altså også en forskel i tilgangen til tingene. Jeg er nok lidt mere inddragende end Henning han har været. Og derudover er jeg også rigtig god til at se tingene i et lyst perspektiv, så på den måde vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at samle byen, få folk til at samarbejde og være med til at skabe alliancer. Og så også have lidt udsyn; jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi anerkender, at Aalborg

er Danmarks tredjestørste kommune og det er også vigtigt, at vi får vores stemme hørt på landsplan og er med til at sætte dagsordenen både nationalt og internationalt. Og der vil jeg lægge en hel del kræfter i at få udbredt kendskabet til Aalborg kommune og sikre, at vi også får vores ting igennem. Jeg synes, at der har været en tendens til at vi er blevet overset, når de landspolitiske partier har skullet prioritere.

Jeppe: De landpolitiske partier er jo nogle, som du burde have rimelig god kontakt til lige i øjeblikket?

Thomas: Jeg synes, at vi skal til at være mere offensive på den bane. Man kan tage mange sager, men hvorfor er Tranholmvej ud til Østhavnen eksempelvis ikke blevet gjort firsporet? Hvis vi ser på mange af landets andre havne, har de jo fået staten til at gå ind og medfinansiere de projekter, men vi har ikke fået noget i Aalborg. Jeg tror det handler om, at få lavet de kontakter og det lobbyarbejde, der skal til for at få de her beslutninger igennem. Det er noget, som jeg meget gerne vil sætte mig i spidsen for. Så der mener jeg, at vi samlet set ikke har været dygtige nok og det er en af de ting, som jeg vil gøre lidt mere offensivt.

Jeppe: Er det også noget, som du vil kæmpe for? For det er jo noget, som de fleste er enige i, at der skal gøre noget ved.

Tina: Der er ingen tvivl om, at hvis man kigger på for eksempel en sag som den tredje limfjordsforbindelse, så har Venstre jo taget den kamp for hele Nordjylland og for hele landsdelen og især for Aalborg. Der har vi jo set socialdemokraterne lidt tilbagelænet fordi der internt har været uenighed om, hvilken vej det nu skulle gå og hvordan den skulle være. Men der er ingen tvivl om, at vi står med en kæmpe udfordring, hvor vi jo i den grad har banket på dørene og stadig kæmper for at få den tredje limfjordsforbindelse etableret. Noget af det jeg hæfter mig ved er, at Thomas tit bruger ordet ’alliancer’ og siger at kontakter og netværk er vigtigt. Der er ingen tvivl om, at alliancer og kontakter er vigtigt, men jeg kunne tænke mig at åbne Aalborg op for, at vi åbner en konstruktiv dialog

[ 12 ]

[KANDIDATERNE]

og er mere åbne indadtil i vores kommune end vi er i dag. Og så selvfølgelig at vi har de kontakter, der er brug for til Christiansborg og EU ikke mindst.

Jeppe: Hvad tænker du at der skal ændres indadtil?

Tina: Det er jo ikke nogen hemmelighed, at hvis vi kigger på udviklingen af Aalborg by, så tænker vi jo nogle gange ’hvorfor er det lige, at den udvikler sig sådan her?’ – den udvikler sig jo fantiastisk.

Der sker mange ting, som er blevet til ved alliancer og meget af det er rigtig godt, men jeg tænker ’kunne vi have fået mere for de penge, vi har brugt her?’

Jeppe: Jeg tror, at der er mange borgere, som sidder og tænker, at nu har I arbejdet sammen i fire år, hvor I har været gode venner, der er blevet snakket om ting og I er blevet enige om ting. Og nu er der så ved at være valgkamp og så skal man pumpe det op, men i virkeligheden er I jo enige om rigtig mange ting, så hvad er den konkrete forskel på, om det bliver dig eller dig? Vi kender den ideologiske forskel, men hvor vil vi som borgere virkelig mærke, at der er kommet et skifte – eller i hvert fald et personskifte?

Tina: Jeg tror, at noget af det, der vil blive oplevet er, den åbenhed, der er. Man vil opleve, at alt bliver diskuteret åbent. Man vil også opleve at vi inden valget siger, hvad vi vil gøre efter valget. Og vi vil gennemføre det.

For eksempel er jeg nu ude med en melding om, at vi rent faktisk vil nedsætte dækningsafgifterne, fordi vi synes at særskatter på erhvervslivet det er vejen. Man vil også opleve i relation til børnehaverne, at lukkedage er et problem for vores samfund og det vil Venstre gå ind og gøre noget ved. I samtlige børnehaver og DUS’er skal der opsættes infoskærme, så det bliver lettere at være forældre. Det er noget af det konkrete. Man vil opleve, at vi på forhånd byder ind med, hvad vi vil gøre bagefter.

Jeppe: Og i din stol, Thomas?

Thomas: Det jeg synes, at vi er i gang med i Aalborg kommune er jo et lille mirakel, hvor vi skaber flere arbejdspladser, at vi får 2500 flere indbyggere om året, at vi skaber en uddannelsesby hvor folk fra hele landet flytter til. Det lille mirakel vil jeg gerne være med til at videreudvikle sammen med alle de mennesker, som er i Aalborg kommune. Der tror jeg at det er vigtigt, at vi bevarer vores handlekraft og vores investeringskraft. Jeg tror ikke på, at vi ved at give gaver til erhvervslivet i form af skattelettelser skaber den udvikling der er behov for. Derfor er jeg bekymret for de forskellige forslag af ideologisk karakter, som Venstre kommer med. Det er med til at sætte Aalborg i stå og det ville jeg være rigtig ked af.

Det vigtigste vi kan gøre er, at fortsætte den positive udvikling, vi ser på nuværende tidspunkt. i forhold til det med åbenhed, som Tina taler om, så går jeg ind for åbenhed og det har jeg altid gjort.

Min dør står meget åben og sådan oplever jeg også at Aalborg kommune agerer på mange områder. Så det er jo svært at rende en åben dør ind, hvis den i forvejen er åben. Men vi som socialdemokrater vil gerne sætte os ned efter valget og drøfte hvilke tiltag vi kan gøre for at gøre byen endnu mere åben Jeppe: Som jeg hører det – og det er jo logisk nok eftersom I kommer fra samme parti, så vil du, Thomas, gerne fortsætte den udvikling som allerede er i gang. Man kan så sige, at du Tina skal udfordre 90 års socialdemokratisk styre. Der er en udvikling i gang, som I har været med til at samarbejde om, men hvor er det, du vil udfordre? Hvorfor er det, at vi skal skifte hest midt i vadestedet?

Tina: Man skal skifte hest midt i vadestedet fordi vi har buddet på fremtidens udfordringer. Fordi i morgen ikke er ligesom i dag. Jeg oplever meget et socialdemokrati, der læner sig tilbage og siger ’det går jo godt, vi fortsætter linien’. Fakta er bare, at i morgen er en helt anden verden end den, vi ser i dag. Jeg vil jo ikke ud og revolutionere alting i morgen, for tingene skal foregå på en ordentlig måde. Men fakta er, at vi lige nu har et samfund, hvor vi har flere, der er uden for arbejdsmarkedet end indenfor. Det er svært for en kommune at få balance mellem udgifter og indtægter.

[ 13 ]

Oplev den fulde debat mellem de to borgmesterkandidater på 1cetera.dk

For os er et køkken ikke bare et køkken!

Det handler ikke kun om skuffernes farve og hvor høje skabene skal være.

Det handler om muligheder, funktionalitet og jer.

Forvent muligheder

Køkkener der imponerer

Vil du opleve hvad vores arkitekter kan, og se køkkener ud over det sædvanlige, så kik forbi butikken. Lige nu udstiller vi to helt nye køkkener, som uden tvivl vil sætte mange drømme i gang!

Thorkild Christensen - Indretningsarkitekt

SENSOFORM | GUGVEJ 91 | 9210 AALBORG SØ I TLF. 98 11 39 99 I WWW.SENSOFORM.DK I INFO@SENSOFORM.DK

[KANDIDATERNE]

Derfor er det vigtigt, hvordan vi bruger vores penge.

Dansk industri er ude med en undersøgelse, som viser, at man kan få mere for sine penge. Det er også en af de ting, vi diskuterer til vores budgetter. Dansk industri siger for eksempel at man kan spare 12 mia. ude i kommunerne, hvis man konkurrenceudsætter noget mere. Hvis venstre kommer til, vil vi kigge mere på, hvilke opgaver vi kan udvikle sammen med erhvervslivet. Det handler om at åbne mere op for erhvervslivet. I dag ejer Aalborg kommune 98 eller 99% af havnen. Hvis man skulle sælge noget fra og så kun eje for eksempel 49%, så ville vi stadig være en stor spiller i det. Men jeg vil have tilliden til, at erhvervslivet faktisk vil spille sammen mes os og gøre noget positivt, hvor Thomas er mere bange for erhvervslivet. Nu hørte jeg ham sige før sidste valg, at han ikke ville sælge elforsyningen fra før vi så gjorde det, men sådan kan man jo få nye standpunkter. Jeg synes det er vigtigt at vi fremadrettet ser på at skabe noget sammen med erhvervslivet og ikke bare fokusere på vores egne gode idéer og gøre, hvad vi selv vil.

Thomas: Jeg har aldrig sagt, at vi ikke skulle sælge elforsyningen fra!

Jeppe: Vil du have lov at forsvare dig her?

Thomas: For det første har jeg hele vejen igennem været med på at sælge elforsyningen. Jeg har været på virksomhedsmaraton, hvor jeg har været ude at besøge mere end toogfyrre virksomheder i vores kommune og finde ud af hvad der er vigtigt for dem.

Så det med at være bange for erhvervslivet – jeg er jo netop en af dem, som i virkeligheden er med til at bygge bro. Og så siger du, at vi socialdemokrater er tilbagelænede? Prøv at kigge på mig, Tina; jeg sidder helt fremme på stolen, vi er allerede i gang med arbejdet.

Vi er i gang med at lave det lille økonomiske mirakel i vores kommune, hvor vi får skabt flere arbejdspladser og får flere tilflyttere, hvor vi har en uddannelsesby, der boomer. Det gør vi netop gennem det samarbejde, som vi har formidlet bredt og formået at få hele byen til at bakke op omkring det. Spørgsmålet er, tør man gamble med det? Tør man gamble med den udvikling, som mange er glade for, for at kaste sig over nogle liberale eksperimenter?

Jeg gør ikke.

Tina: Liberale eksperimenter? Det er noget af en påstand Thomas: Du har jo selv sagt, at du vil mere i kontakt med Venstre på landsplan Tina: Det er da fantastisk, som Thomas kan afbryde mig! Det er nærmest noget han har været på skole i, tror jeg. Retorikken den er i hvert fald på plads. Det der er vigtigt at sige er, at jeg altid har lagt en linie, der har været åben, fremadrettet og dialogsøgende og det er selvfølgelig den linie, som jeg vil blive ved med at lægge.

Også den dag, Venstre forhåbentlig sætter sig i borgmesterstolen.

Jeg synes jo også at borgerne skal sætte sig ned og tænke over, at 90 år med den samme ledelsesstil, den samme styreform og den samme sammensætning i alle bestyrelserne – er det nu også klogt? Er det ikke på tide, at vi får et skifte fordi vi godt ved, at det er en anderledes da i morgen, end det er i dag?

Jeppe: Men det må være super svært at være udfordreren af 90 års styre og så reelt må konstatere, at man går til valgkamp på noget, der jo faktisk går godt? Vi kan jo godt være stolte af det, vi har skabt. Det er borgere og erhvervsliv og uanset om I er blå eller røde, så har vi alle sammen skabt en kommune, der går godt.

Tina: Det har vi nemlig, fordi vi har samarbejde på de tidspunkter, hvor der har været udfordringer. Og det har jo været fint. Men jeg oplever også mange borgere, der siger, at de faktisk gerne vil have et systemskifte; de tror faktisk på, at det kan være på tide at prøve noget andet. Men det er den tryghed, som Thomas refererer til – hvad er det jeg får, hvis jeg vælger en blå borgmester i stedet for?

Det jeg prøver at formidle er, at man ikke får en borgmester, der går ind og vælter hele byen og laver det hele om i morgen, men man får i langt højere grad en borgmester, som ønsker at inddrage alle i den udvikling, som skal ske. Og så får vi en borgmester, som ved at der er andre måder at udvikle Aalborg kommune på, end ved kun at kigge inden for Aalborg kommune. Vi skal have erhvervslivet, private organisationer, frivillige organisationer med, det tror jeg er rigtig vigtigt.

Jeppe: En sidste kommentar herfra – du kaldte det, Tina står for for liberale eksperimenter?

Thomas: Nej ikke alt hvad hun står for, men de her forskellige ting med at man skal fjerne dækningsafgiften og fjerne den investeringskraft, vi har i kommunen, nedsætte renovationsafgifterne og alle de der ting, der handler om bare at give skattelettelser og så tro, at det løser alting. Jeg tror, at det som Aalborg kommune har brug for er, at man har en ledelse, som ved, hvor den vil hen og som er inddragende, men også er i stand til at slå i bordet når de ved, at det er vigtigt at definere en retning. Og det er det, som vi socialdemokrater i al ubeskedenhed har været gode til her i de senere år. Det synes jeg fortjener at blive ved med at fortsætte, men det er jo vælgerne, der bestemmer og det har jeg stor respekt for.

[ 15 ]

Tekst: Pia Møller Søe ][ Foto: Louise Dybbro

[PORTRÆT]

HVEM FANDEN TROR DU, DU ER?

[ 16 ]

[PORTRÆT]

[ 17 ]

[PORTRÆT]

HVAD SKER DER I DET RÆDSELSFULDE ØJEBLIK DU ERKENDER, AT DIT VERDENSBILLEDE ER EN VRANGFORESTILLING? ELLER DEN DAG DET GÅR OP FOR DIG, AT FÅ TING ER HELT HVAD DU TROEDE - ER DER SÅ NOGET AT GRINE AF? Nicolei Faber, 31, er debuterende instruktør og manden bag opsætningen af ’Perplex’ på Aalborg Teater. Forestillingen, komedien – for det er det – der er skrevet af Marius von Mayenburg og opføres på teatrets Lille Scene, er et inferno af den larm der opstår i os, når vores selvbillede trues af en evig foranderlig virkelighed. Når identiteten rives væk under os, når den oprigtige vuggesang og altopslugende moderkærlighed uskønt clasher med ubarmhjertigt virkelighedstro billeder af døde børn og mennesker der lider under en tilsyneladende virkelighedsfjern diktator i Syrien. Ingen af os kan påstås at have vundet hævd på sandheden. Vi kan bare vælge hvad vi vil tro – og håbe på, at vi kan læne os tilbage i den hverdags-virkelighed vi har skabt for os selv. Bare et øjeblik.

Teaterudgaven af identitetskrisen illustreres i dette tilfælde af et par der returnerer fra en ferie, til en lejlighed de troede var deres.

Det er den ikke. Det er deres venners. Måske. Og hvad stiller man så op, når andre mennesker har invaderes det sted man troede man hørte hjemme med deres planter og alle deres skrøbelige identiteter. Man stempler ud et øjeblik. Man lader virkeligheden være i fred og tager kostume på. Man går all in i den elg man har valgt skal være aftenens undskyldning – eller værn, om man vil. Man træder i karakter – og ud af den igen. Man vakler forvirret rundt om sig selv, putter sine børn, siger sit job op, forelsker sig i tanken om en anden. Sig selv. Måske. Det kan være svært at forestille sig – men man må gøre forsøget.

”Det er nok vigtigt at slå fast, at den her forestilling er en komedie.

Og en ret skør en af slagsen, der prøver at tage fat i den her følelse vi mennesker får, når vores verden bliver revet væk under os. Det gør den i en masse forskellige konstellationer i Perplex,” siger Nicolei Faber. ”Vi følger fire karakterer, som hele tiden må skifte identitet, for at være i den skiftende virkelighed der er deres. Forestillingen opererer ligesom i to felter. Den beskæftiger sig med det daglige liv: vores relationer, job, børn og hverdag, men samtidigt handler den også om det punkt vi som mennesker befinder os i nu, nemlig en verden hvor alt bliver mere og mere komplekst. Alt er til diskussion hele tiden. Alle værdier er til debat. Der er ligesom ikke noget der ligger fast mere.

Vi sidder der foran vores tv og er vidne til børn der bliver gasset i Syrien, så skifter vi kanal og så er der Friends og senere på aftenen et naturprogram. Så lægger vi børnene i seng, synger en sang og så bliver vi igen bombarderet med forskellige nyheder. Det er det, jeg synes forestillingen rammer ind. Ud over elementet af forvekslingskomedie, så går den ind og taler om det her underlige sted vi lever lige nu. Og stiller et vigtigt spørgsmålstegn ved, hvor vi er på vej hen og hvordan vi kommer videre.

Hvordan skal vi mennesker forholde os til, at vi hele tiden skal forholde os til en ny virkelighed?”

[ 18 ]

far

nikolei

instruktør

identiteter

[PORTRÆT]

kæreste

i glimt

[ 19 ]

faber

[PORTRÆT]

S Perplex er Nicolei Fabers praktikforestilling og han har undervejs i hele processen haft skaberkraften i samarbejde med Aalborg Teaters dramaturg, scenograf, forestillingsleder, ensemble og lyd- og lysdesignere. Han har en fortid som skuespiller, men en naturlig drift mod instruktørrollen. Den har han, med stor fornøjelse, påtaget sig og det har været en spændende, legende proces, at skabe Perplex. ” Det er vildt, spændende skørt og stort, at skulle skabe sin egen forestilling. På skolen, hvor jeg ellers befinder mig, er man meget i et lukket pædagogisk miljø, hvor vi arbejder meget med hinanden.

Her handler det om at skabe en forestilling der får folk i teatret.

Man arbejder med professionelle folk, og der er pludselig mere fokus på det man laver, frem for på ens selv og den læreproces man er igennem. Her skal jeg ikke lære noget, jeg skal lave noget,” siger Nicolei Faber.

Perplex havde premiere d. 18. september og spiller frem til 19. oktober. Håbet er, at forestillingens kan virke igangsættende for en debat. At vi får lyst til at reflektere over den tilværelse vi lever, og hvor vi er på vej hen som mennesker. ”For mig at se skal teatret helst komme med et udsagn. Et spørgsmål som man har lyst til at reflektere over. Det skal helst fortsætte ud af teaterrummet – det må ikke stoppe der,” siger Nicolei Faber. ”Der er jo ikke noget galt i at gå i teatret for at blive underholdt, men jeg synes alligevel, at jeg som instruktør har det drive omkring det, der handler om det der med at forstå. Altså bruge teatret som et sted hvor man kan prøve at forstå sig selv og den tid og de mennesker man lever i og med.”

Teatrets omdrejningspunkt er mødet mellem mennesker. En forestillingsverden der spejler livet. Anderledes fordi vi mødes. Vi er tilskuere til noget andre mennesker gør, men vi er der.

Måske ser vi kun stiltiende til – men vi spiller alligevel en rolle. Vi er den fjerde væg og alligevel ensemblets forudsætning.

ÅBN IN

FORSTÅR DU DET?

I T GS

75 B

G

a ”Den her forestilling leger meget med begrebet ’den fjerde væg’ Ma–ND det at skuespillerne lader som om publikum ikke er der. Det er en LØ R diskussion der kører hele tiden i teaterverdenen. Nogle publikummer kan ikke li’ at man involverer dem, andre synes det er meget FØRST spændende. Uanset, er det det der sker med publikum, der gør teater spændende. Det er spændende når man kan skabe en forestil- I Må ling, der ikke lukker sig om sig selv, men foregår i rummet. Når man kan mærke, at der sker et eller andet med os alle sammen i rummet.

Ikke nødvendigvis fordi skuespillerne direkte involverer publikum, men fordi vi alle sammen bliver ramt af det samme,” siger Nicolei HV Faber.

VIRKELIGHEDSFJERNT. OG NÆRT

Måske er teaterpublikummets største drivkraft en trang til at forstå sig selv og vores verden lidt bedre. Om muligt. Måske føler vi os særligt godt underholdt, når vi føler et naturligt behov for at se tingene lidt udefra. Perplex tager helt usentimentalt fat i noget eksistentielt grundlæggende – men på en måde, så humoren får lov at skygge lidt for den skrøbelige tilstand, der næsten uundgåeligt vil gribe os, hvis vi virkelig tager det ind. Vi lever i en verden af frihed og muligheder. Informationerne flyder i en lind strøm, vi kan vælge alting selv – vi forventes at skabe en virkelighed på baggrund af at alt er tilgængeligt, og må måske føle os en lille smule uegnede, hvis vi ikke formår at forvalte muligheds-mekkaet optimalt.

Vi kan dårligt tillade os, at stoppe op – at læne os tilbage i trangen

[ 20 ]

Søndags [[PORTRÆT PORTRÆT]]

SHOPPING

IDER HVERDA

idag kl. 10.00

GE :

L A I C E P S ER 19.00 K K I T U B 10.00 -

INDENFOR ER DET STADIG SOMMER!

- 16

DaG G - FRE - 16.00 0 .0 0 1 G RDaG ØNDa S E T S D I E OG S 10.00 - 16.00 N åNEDE

BILKEA N LE UGE

GH VER Da - 22.00 8.00

Se mere på www.astc.dk [[ 21 15 ]] 2300 GRATIS P-pladser 75 Special butikker Danmarks største Bilka Varehus

[PORTRÆT]

[ 22 ]

[PORTRÆT]

[ 23 ]

[PORTRÆT]

»

Når man hele tiden bliver bombarderet, så kommer der nok et tidspunkt, hvor man bare har lyst til at smide det hele ad helvede til og gøre hvad man har lyst til. Holde en fest og glemme det hele

til at betragte stjernehimmelen og det sovende barn i den evighed det føles naturligt. For i stuen ved siden af flimrer verden videre.

Konstant. Og alle byder ind med deres vinkel på virkeligheden. ”Vi har kæmpet for den frihed til at vælge. Vi har ønsket den. Vi har ønsket at frigøre os fra de bånd der lå i familietraditioner, religion, enevælde eller what ever – men det er så bare interessant at se, hvad der sker, når man frigør sig fra alt. Hvor går grænsen?

Det kan være svært at navigere i alle mulighederne og informationerne. Når jeg ser hvad der foregår i Syrien – ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal mene, for jeg stoler ikke på den historie jeg får fortalt,” konstaterer Nicolei Faber. ”For et par år siden læste jeg én avis, og så var den grundlag for mit verdensbillede. Jeg troede på, at sådan hang verden sammen.

Så begyndte jeg at læse flere aviser og erfarede, at de havde hver deres udlægning af præcis den samme historie. Hvad kan man så stole på? Hvordan kan man danne sig et verdensbillede, på baggrund af andres vinkel på historien? Jeg har personligt ofte svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad jeg skal mene.

Og så kan man jo meget nemt komme til at melde pas.

I Perplex er problemstillingerne måske en anelse mere komplekse, men udgangspunktet er det samme. Hvad fanden skal – og kan – man tro på? Og så melder karaktererne pas. De vender virkeligheden en lille smule ryggen, stabler en pause i form at en kostumefest på benene, og det er måske i virkeligheden ligeså symptomatisk for hverdagen. ”Ja, forestillingen leger med det her med, at når man hele tiden bliver bombarderet, så kommer der nok et tidspunkt, hvor man bare har lyst til at smide det hele ad helvede til og gøre hvad man har lyst til. Holde en fest og glemme det hele,” siger Nicolei Faber.

HVAD HANDLER DET OM?

Forvirringen er total. Marius von Mayenburgs tekst sætter tingene på spidsen og udfordrer publikum, der hele tiden får en form for forståelse serveret fra scenen. Og så alligevel ikke.

Når vi føler, at vi endelig kan læne os lidt tilbage i sædet, med en

fornemmelse af hvad og hvem det hele handler om – sker der prompte noget der smadrer billedet igen. Nicolei Faber har været meget teksttro mod det oprindelig manuskript, og har fundet nuancerne og sit eget udtryk i leveringen, timingen og scenografien. ”Man bruger jo syv uger på at arbejde sig frem til sin forestilling.

Jeg har set den her tekst i to andre opsætninger, og jeg synes, at vores er væsentlig anderledes, selvom vi har været så tro mod teksten, som vi har,” siger han. ”Eksempelvis var en del af teksten, som jeg fandt meget rørende. Den er jeg gået all in på, i modsætningen til den tyske udgave, hvor den monolog fremføres med ironi og distance. På den måde vælger man jo selv, hvor man vil tage en tekst hen.”

Det komiske islæt i Perplex er forløsende. Det fritager forestillingen for en prætentiøs fremlæggelse af noget der ellers har potentialet til at svæve så diffust over hovedet på os, at det er svært at få til at gi’ mening. Det kan også være svært at få sagt; at vi tumler med eksistensen. At vi ikke magter flere virkelighedsforvrængende nyhedsbilleder, at vi trives i stilstanden eller trænger til en pause. Og så træder humoren i karakter. ”Jeg læste Knausgård fornyligt, og han skriver et sted, at det ikke er så legalt at beskæftige sig med eksistensen, når man er ude over teenagealderen. Det er sådan noget vi kan betragte som en teenagekrise, og efterfølgende er det lidt latterligt og barnligt, at bekymre sig om sådan noget stort noget. Der kan man så bruge humoren. Man kan få talt om noget meget stort, men med en distance. Man kan få sagt noget meget alvorligt med humor. Det giver en anden vinkel, der gør, at man kan holde ud at være i det,” konstaterer Nicolei Faber.

Perplex kræver dit nærvær. Du vil være forvirret undervejs. Du vil genkende din egen usikkerhed, se hverdagen iscenesat så crazykomisk og alligevel forbløffende skarpt, at du vil føle dig ramt. Det er en forestillingen om at være til, når man næsten ikke kan holde ud at være det. Og så bliver det sjovt. Ikke tragikomisk. Sjovt, simpelthen, men med bund i noget dybere. Noget der i virkeligheden er svært at forestille sig.

[ 24 ]

[PORTRÆT]

Et smart kamera med superhurtig autofokus!

NX300 NX300 er et hurtigt og smart systemkamera i et elegant retrodesign. Med den hurtige autofokus får du skarpe billeder, som let kan deles på de sociale medier - trådløst og direkte fra kameraet.

• 20.3 Megapixel APS-CCMOS-sensor.

• 3.3 tommer touchskærm, der kan vinkles.

• Superhurtig autofokus.

• Optagelse i Full HD. • SMART Camera

Pris: kr. 5.999,-

[ 25 ]

- fordi livet ikke kan tages om!

Tekst: Jeppe Søe og Pia Møller Søe ][ Foto: Louise Dybbro

[PROFIL]

HANS ANDERSEN ∙

AALBORGS FEINSMECKER GENNEM 3 ÅRTIER

[ 26 ]

[PORTRÆT]

[ 27 ]

[PROFIL]

[ 28 ]

[PROFIL]

[ 29 ]

[PROFIL]

Hvis du er aalborgenser er du gået forbi tusinde gange og måske har du skævet op, og sendt historien en tanke. Har du besøgt byen en enkelt gang, har de med garanti gjort indtryk.

De er bemærkelsesværdige – de fine gamle bygninger der udgør en stor del af bybilledet i Aalborg. Og nogen tager vare på dem.

Der findes mennesker, der hver dag gør sig umage for at værne om den del af byens historie, der er bygget af sten.

Det her er historien om en art ejendommelig virksomhed og dets stifter. City-Ejendomme Aalborg.

Og Hans Andersen, der i spidsen for virksomheden, har defineret den filosofi, der er grundlæggende for driften: ærlighed, oprigtighed og dedikation til bybilledet.

Mange af Aalborgs store bygninger står som et vidnesbyrd om vores historie. Byens og borgernes fortid er mejslet ind i stenene, og engang har nogen gjort sig umage med at bygge alt det op, vi i dag kalder vores. Det Kongelige Toldkammer på Toldbodplads, hvor købmændene måtte fortolde deres varer, ligger, hvor det har lagt siden starten af 1900 tallet, og alligevel tager bygningen sig i dag smukkere ud end nogensinde. Fordi nogen har brugt både

[ 30 ]

[PROFIL]

tid og penge på at værne den historie og værdi bygningen repræsenterer. Bygningen blev i 2005 og 2006 totalrenoveret og for projektets bygherre; City-Ejendomme Aalborg, var det ikke første gang, at et af byens grandiose bygningsværker blev taget under særlig nænsom og dedikeret behandling.

City-Ejendomme Aalborg er ejet og drevet af Hans Andersen, der har ernæret sig som selvstændig siden 1983. Han var til en start bilforhandler – tilfældigvis, for det handlede mest om, at han købte en bil, blev tvunget til at sælge den igen – og fik et ikke helt ligegyldig afkast ud af den handel.

Han etablerede derfor en brugtvognsforretning på Hjørringvej i Nørresundby og efter seks år solgte han forretningen med et betragteligt overskud. Siden fandt han det både meningsfuldt og rentabelt at beskæftige sig med ejendomshandel – og da han i 1987 havde investeret i sin første ejendom, var han egentlig allerede i gang.

Den første byejendom Hans Andersen investerede i, lå i Jernbanegade ved Aalborg Teater, og det har lige siden været byrummets bygningsværker, der har haft hans interesse og udelte opmærksomhed.

Han finder det væsentligt, at vi værner om de bygningsværker vi lever i og af. Hans virksomheds grundlæggende principper handler om anstændighed og omhyggeligt engagement i de projekter man involverer sig i. Og det er andet og mere en vision, mission, value-ord for Hans Andersen. Han mener dem - og har utallige gange bevist, at hans engagement i Aalborg er oprigtigt.

Her i oktober har han 30 års jubilæum som selvstændig og han kan – med stolthed, må man formode – se tilbage på en helt særlig bundhæderlig karriere. Drømmen har aldrig været stor – men den har været, at være i stand til at stå på egne ben, drive en sund forretning baseret på nogle ufravigelige grundlæggende principper: aldrig at risikere at komme i en situation hvor han snød folk, eller hvor nogen kunne klandre ham for ikke at være troværdig. ”Når man driver forretning, kan der altid opstå misforståelser, men det er vigtigt, at man går ind til enhver ting med et åbent sind, og så er det jo sådan, at en løgn kan du næsten aldrig huske – det kan du som regel når det drejer sig om sandheden,” siger Hans Andersen. ”Folk der lyver og fordrejer sandheden for egen vinding, får det i længden svært. Det er en vigtig egenskab, at man kan vedstå sig sine fejl.”

[ 31 ]

[PROFIL]

City-Ejendomme Aalborg har en helt anden tilgang til renovering af bygninger - en der er meget usædvanlig for branchen.

Normalt taler man om, hvor billigt det kan gennemføres og hvor man kan spare. Her i virksomheden handler det om kvalitet, funktionalitet og tænke langsigtet. Det kommer altid i første række - også selvom det økonomisk har en konsekvens, blot det kan forsvares med værdistigninger på ejendommen på sigt.

Per Kragh, driftsleder - City-Ejendomme Aalborg.

[ 32 ]

[PROFIL]

Med ærlighed kommer man længst – og det har bragt Hans Andersen langt, men flid er en heller ikke uvæsentlig del af den succes hans faglige virke har bragt ham.

Som brugtvognsforhandler arbejdede han syv dage om ugen – og i længden er det ikke holdbart, at man aldrig har fri. ”Når jeg sådan tænkte ud i fremtiden, tænkte jeg, at det kunne være spændende hvis man kunne få en fabrik med 200 ansatte, der producerede noget for mig, som jeg kunne få afkastet af. Og så gav det jo god mening, at investere i nogle ejendomme der giver afkast,” siger Hans Andersen. ”Jeg har altid været fascineret af mursten og den værdi de repræsenterer, hvis man behandler dem rigtigt,” siger han.

Det betyder bare ikke, at han så holder fri. City-Ejendomme Aalborgs aktiviteter er hægtet op på udlejning af både private, men især erhvervslejemål. Virksomheden opkøber nøje udvalgte bygninger og renoverer dem omhyggeligt og med de historiske af slagsen allerhelst så ejendommen bliver ført tilbage til sin oprindelige form. Og Hans Andersen er dybt involveret i processen som daglig leder af virksomheden – den der står i spidsen for den holdindsats der ligger bag City-Ejendomme Aalborg. Han benægter ikke, at afkastet er vigtigt. Det er selvfølgelig væsentligt at tjene penge på sin virksomhed, men han investerer ikke i en ejendom med den hensigt, at han skal score den store gevinst på et videresalg. ”Vi køber aldrig en ejendom med det formål,” fortæller han. ”Dermed ikke sagt, at vi ikke kan lave et fejlkøb, som vi skiller os af med, men vi har stort set aldrig en ejendom til salg. Vi kan li’ det vi har og vi passer godt på det. Mange kan godt li’ at købe noget for at sælge det videre og score en pose penge på det. Det kan da også være ganske interessant, men det der ofte er uheldigt, er, at når

[ 33 ]

[PROFIL]

[ 34 ]

[PROFIL]

[ 35 ]

[PROFIL]

[ 36 ]

[PROFIL]

du køber en ejendom til mange millioner så er den jo afhængig af nogle lejeindtægter og dem forsøger man så at få ind med færrest muligt investeringer, og så sælger man igen med fortjeneste.

Interessant for dig, men det er det jo ikke for dem der bor i huset.

Det kan også være, at ham der har købt ejendommen har betalt for meget, og derfor ikke har råd til at istandsætte den og så må han sælge til en anden der vil hoppe på limpinden, og på den måde kommer de her ejendomme til at cirkulere blandt nogle spekulanter, der ikke er interesseret i at tage sig af bygningerne, ” siger Hans Andersen. ”Forinden vi køber en ejendom, standser vi op og tænker over, hvorfor vi køber den – og vi køber kun, når der er nogle grundliggende ting tilstede, som vi tror på. Det kan være arkitekturen eller byggestilen, men særligt beliggenheden gør vi meget ud af. Det har faktisk hele tiden været vores force; at vi kun køber de ejendomme, der har den bedste beliggenhed”.

Hans Andersen er, trods City-Ejendomme Aalborgs store succes, aldrig blevet forført af ambitionen om at drive en virksomhed med store milliardbalancer og trangen til at vækste for vækstens skyld.

Algade 28

”Selvfølgelig er det dejligt, når vores organisation udvikler sig og vi skaber nye arbejdspladser, men for mig er virksomhedens robusthed det vigtigste. At vi kan klare, at et lejemål står tomt eller en uventet renovering. At man kan klare sig igennem – stå på egne ben – og at det kun er dig selv personligt, der kan drages til ansvar, hvis noget går galt. Det må ikke gå ud over andre,” konstaterer han.

[ 37 ]

[PROFIL]

[ 38 ]

[PROFIL]

”Selvfølgelig er det vigtigt, at en virksomhed tjener penge, så den kan udvikle sig, man skal bare passe på, at man ikke puster en forretning op på nogle vilkår, der i virkeligheden gør den skrøbelig.

Tingene skal udvikle sig over tid og i et naturligt tempo.”

Hans Andersen hæfter personligt for City-Ejendomme Aalborgs aktiviteter og det er City-Ejendomme Aalborg, der er bygherre projekterne, ikke selvstændige, risikoegnede APS’er.

Han tager ansvar for virksomheden og de beslutninger organisationen træffer. Hans holdning er den, trods alt noget usædvanlige, at hvis noget går galt, skal han personligt bøde, inden andre må gøre det. ”Jeg har et ønske om at vi som virksomhed, kan være med til at gøre en forskel i Aalborg. Det er min levevej – og jeg skal tjene penge, ja, men det handler om mere end det,” siger Hans Andersen. ”Vi ønsker at vores lejere bor godt – reglen hedder, at de ikke skal bo dårligere end vi selv gør og jeg sætter pris på, at vi har mulighed for at være med til at sætte præg på byrummet, og skabe nogle gode rammer for de erhvervsdrivende vi lejer vores bygninger til.

Vi driver ikke en af den slags virksomheder hvor der kun findes en kasse til indtægter, vi bruger sådan set en del midler på vedligehold af vores lejemål.

City-Ejendomme Aalborg står bag renoveringerne af nogle af byens smukkeste bygninger; Det Kongelige Toldkammer tegnet af arkitekt Hack Kampmann og opført i 1902, der fik helt nyt liv, da den nænsomt blev ført tilbage til ejendommens oprindelige udtryk med alle de detaljer og for bygningen unikke kendetegn, der får den til at fremstå som særlig repræsentativ for alt det der var engang – men også for det, der endnu er.

I forbindelse med renoveringen af Det Gamle Toldkammer, i daglig tale, Toldboden, blev Toldbodsplads kommunalt opprioriteret, og der blev opført et skulpturelt springvand, der ret vellykket skaber en fornemmelse af samhørighed mellem havnefronten og midtbyen.

[ 39 ]

[PROFIL]

”Jeg mener grundlæggende, at hvis man har en ejendom der ligger placeret centralt i byrummet, så er man simpelthen forpligtet til at sørge for, at den fremstår i pæn og ordentlig stand,” siger Hans Andersen. Da vi købte Toldboden i 2004 og påbegyndte renoveringen, skete det i et rigtig fint samspil med Kulturarvsstyrelsen og kommunen, der meldte ud, at de ønskede at forskønne byen; Jomfru Ane Parken, Østerå og Toldbodsplads. Det er rigtig fint, men knap så fint, hvis man ikke kan få det til at fungere i et samspil med grundejerne. De skal også være med til at løfte opgaven. Jeg må jo sige, at når vi har renoveret de her ejendomme i byen, så føler jeg jo, at vi har været med til at give noget igen til byen. At vi har løftet en del af en fælles opgave om at forskønne og tage vare på Aalborg,” siger han.

City-Ejendomme Aalborg har på mange måder sat deres præg på midtbyen. Ikke mindst med det smukke, smukke Havnehus, der med dets kobberfacade og transparente, elegante silhuet indiskutabelt forskønner havnefronten. Husets facademateriale, kobber, er valgt med det sigte, at det over tid kun bliver smukkere og får en klædelig patina. Aalborg er fattig på kobberhuse, der er et dyrt byggemateriale, og således er Havnehuset i sin fremtoning et helt unikt bygningsværk. Restaurant Fusion, Advokatfirmaet Hovmøller og Thorup og City-Ejendomme Aalborg har kontor i Havnehuset, og de befinder sig særdeles godt i de åbne rum med kik til fjorden, men for Hans Andersen personligt, har byggeriet af Havnehuset gjort ondt og sat ærgerlige spor i en ellers lydefri karriere.

Da Hans Andersen i 2004 købte grunden og af kommunen fik tilladelse til at opføre den bygning der nu bærer navnet Havnehuset, glemte man fra kommunens side, at sende tegningerne i nabohøring, som man ellers skal, hvis der er givet dispensationer der afviger fra lokalplanen. Hans Andersen har fået tilladelse til at bygge i det man i fagsprog kalder ’kote 2’ – konkret betyder det, at man hæver bygningens fundament til en hvis højde, og det giver god mening, når man bygger nær vand i en tid hvor vandstanden stiger.

Men det betyder selvsagt også, at bygningen bliver højere end den ville være blevet, hvis man byggede i den fastlagte kote 1,30.

[ 40 ]

[PORTRÆT]

[ 41 ]

[PROFIL]

[ 42 ]

[PROFIL]

”Naboerne gjorde naturligvis indsigelser, da de kunne se på byggeriets stålstel, at der skulle bygges et hus her på grunden, der i dets konstruktion var højt - og mente at højden ville reducere deres kik til vandet.

Daværende rådmand Henrik Thomsen, stillede dem i udsigt, at den nye bygning maksimalt ville blive en halv meter højere, end Seaport, der tidligere lå på grunden, og da det gik op for dem, at det ikke var tilfældet opponerede de selvfølgelig voldsomt. Stadsarkitekten, som jeg arbejdede tæt sammen med, og jeg anede intet om hele den historie, før en dag vi sad til møde på kommunen, og blev præsenteret for problematikken,” fortæller Hans Andersen.

Byggeriet af Havnehuset blev til avisstof og ingen, ud over rådmand Marianne Nørgaard, der udtalte, at der var ”tale om en bygherre i god tro”, ønskede at stå frem og udrede hvor fejlen var opstået. Så Hans Andersen blev til ’bygherren der gør præcis, som det passer ham’. ”Jeg er ked af, at ingen ønskede at vedstå sig fejlen. Vi kan alle sammen begå fejl, og det kunne vi også selv have gjort. Alligevel valgte vi, i stedet for at skyde på kommunen, at fokusere på at få tingene løst. Kommunen krav var, at jeg skulle tage halvanden meter af huset, men det er i sagens natur svært,” smiler han, ”så jeg fastholdt, at jeg kun havde gjort, hvad jeg havde fået tilladelse til.”

Byggeriet af Havnehuset bliver sat i stå. Alle de der arbejdede på projektet skulle sendes hjem, byggematerialerne skulle omdirigeres og afbestilles og det var alt sammen en omkostningstung affære. Hans Andersen inviterer naboerne over i en af skurvognene til burgere, cola og en gennemgang af sagens dokumenter, og da det begynder at gå op for folk, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, begynder tingene at vende.

Byggeriet genoptages efter en afstemning i Byrådet med 27 stemmer for og to imod. ”Folk kunne jo godt se, at det ikke var mig, der havde gjort som det passede mig – og så synes de i virkeligheden, at det var et rigtig flot hus. At det kostede mig nogle penge, at sagen udviklede sig som den gjorde, kommer vi over – jeg var i forvejen villig til at ofre nogle penge på det her projekt, for mit fokus var skønheden og

[ 43 ]

[PORTRÆT]

[ 44 ]

[PROFIL] ikke indtjening, men personligt gjorde det rigtig ondt. Når man netop driver en forretning der ufravigeligt arbejder på et reelt og oprigtigt grundlag, er det voldsomt, at se sig selv beskrevet som det skete i den tid,” siger Hans Andersen.

Når han bliver bedt om at tænke tilbage, Hans Andersen, og ræsonnere over en karriere der meget snart strækker sig over 30 år, er det alt det positive der står tilbage. Alt det der lykkedes. Den forskel organisationen City-Ejendomme Aalborg har gjort i samlet flok og glæden ved det, at andre mennesker sætter pris på og påskønner det de har skabt. ”Det glæder mig, at vi glæder andre mennesker, at vi har en sund virksomhed og at de mennesker der bruger husene trives - men jeg må sige, at debatten om Havnehuset virkelig sårer mig dybt i sjælen, fordi jeg altid har betragtet mit virke som meget troværdigt. Jeg er en person, der står inde for ordnede forhold og derfor gjorde det ondt. Og der var ikke nogen der kunne have forudset det, for det var et projekt med så mange gode tanker, intentioner og et, fra min side, åbent hjerte. Den tanke vi delte med kommunen var, at vi skulle skabe noget, der var værdigt til at stå på den her plads i byrummet,” siger han.

Hans Andersen og City-Ejendomme Aalborg fik skabt en værdig bygning. Et nybyggeri, der har noget så særligt, som sjæl. Om aftenen, når lyset strømmer ud fra huset, får man den tanke, at her huses særlige mennesker, der udretter sjældne ting. Intet kunne nærmest være tættere på sandheden.

City-Ejendomme Aalborg er grundlagt på gode ønsker for Aalborg. På ærlighed, flid og engagement. På kærlighed til mursten og mennesker og med et ønske om, at skabe fremtid med ståsted i historien. De har stået der længe, de smukke ejendomme, og nu står de der – også – som et vidnesbyrd over det en selvstændigt erhvervsdrivende og hans medarbejderstab har udrettet.

Renoveringen af Det Gamle Toldkammer indbragte City-Ejendomme Aalborg tre priser.

I år 2006 blev arbejdet præmieret af Aalborg Kommune for en flot og gennemgribende restaurering af en af Aalborgs gamle værdifulde bygninger, så den fremstår smukt i bybilledet. Ligeledes har bygningen i 2007 modtaget årets ’Ros’-pris og i 2007 modtog det ’Årets Facadepris’.

I anledning af Hans Andersens 30 års jubilæum som selvstændig afholdes reception fredag d. 4. oktober mellem klokken 14.00 og 17.00 i Atriumgården i Havnehuset

[ 45 ]

[KLUMME]

Jane Rosengren

DEN KLEMTE LEDER

UNDERSØGELSER VISER, AT LEDERE ENTEN FØLER SIG KLEMT AF DEN CHEF, DER VIL BLANDE SIG FOR MEGET ELLER OVERSET AF DEN CHEF, SOM VÆLGER AT LADE LEDEREN KLARE ÆRTERNE SELV. Uanset ender det med en mellemleder, som ikke fungerer optimalt og står i risikogruppen for at blive stressramt. Ledere i dansk erhvervsliv er stressede som aldrig før og undersøgelser foretaget af Lederen viser, at det går hårdest ud over lederne under 40 år.

Måske ikke så forbavsende, idet ledere under 40 år typisk har et krævende privatliv med små børn og naturligt nok er mindre erfarne end den noget ældre leder.

Når vi arbejder med LEAN og procesoptimering i øvrigt, skurer det voldsomt i ørerne, at vores ledere ”får lov” til at lide så meget af stress, som tilfældet er. Tal fra Teknologirådet og Statens Institut for Folkesundhed viser, at det koster op mod en million kroner at have en langtidssygemeldt medarbejder og 4 millioner kroner at have en langtidssygemeldt leder i 50.000 kroners klassen. Det er ikke muligt for mig at finde undersøgelser omkring hvor mange personalesygedage en stressramt leder koster.

Men vi er ikke et sekund i tvivl om, at der er en domino-effekt, vel?

Vi har jo netop udpeget lederen for at medarbejderne skal se op til ham, følge ham og kopiere hans bevidste og ubevidste strategier, ikke?

Mit bud er, at det bedste sted vi kan sætte ind for at optimere dansk erhvervsliv i 10erne er på menneskets – og ikke mindst chefens og lederens - evne til at holde sig langtidsfriske. Vi skal fokusere på at forebygge og styrke den enkelte, så vi kan få stoppet al den ressourcespild, som stress medfører hver eneste dag.

MEN HVAD GØR VI FOR AT STYRKE DE KLEMTE LEDERE?

1: Vi træner cheferne til at finde balancen mellem involvering og dominering.

2: Vi sikrer, at der er forventningsafstemt, så lederen kender egne succeskriterier.

3: Vi træner lederne, så de står stærkt selvledelses- og kommuni kationsmæssigt.

4: Vi arbejder med lederens egne ambitionsniveauer og afstemmer dem med virkeligheden.

Hvad gør I for at skabe motiverede, balancerede og langtidsfriske medarbejdere, ledere og chefer?

Kommentarer modtages gerne på jane@instantchange.dk

[ 46 ]

[PORTRÆT]

Nyd friheden hver dag uden briller og linser Vi behandler nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn. Operationen er sikker og smertefri.

88 80 28 03

eller besøg os på memira.dk og bestil en Ring til Memira på uforpligtende forundersøgelse. Her får du at vide, om du kan behandles, og samtidig får du al den information du har brug for.

Indtil 30. juni 2013 kan du få en rente- og afgiftsfri afdragsordning over 36 mdr.

Vi ses hos Memira Aalborg, Vestre Havnepromenade 9

[ 47 ]

[PROFIL]

VI SPRANG

I BALJEN

EN BANK SKAL VÆRE MEGET MERE END ET KONTONUMMER.

Det har alle dage været holdningen i Spar Nord. Vi vil gøre en forskel i kundernes liv - og vi vil smitte kraftigt af på vores lokalområde. Med vores fantastiske netbank ser vi kunderne mindre end tidligere, men de skal fortsat kunne se os. Ikke bare i bankens bygning, men i kundernes eget liv. Når vi har sloganet TÆTTERE PÅ er det ikke tomme salgsord fra et reklamefirma, men en grundholdning. Vores logo skal I gerne møde de steder, hvor i dyrker jeres passioner. Vi vil gavne de folk, der gør en forskel for byen - og støtte de arrangementer, der fylder gadebilledet med liv.

I denne måned gjaldt det LIMFJORDSKRYDSEREN, som var noget af en mundfuld. Sammen med en lang række modige borgere, sprang Spar Nord i baljen og svømmede over fjorden. At krydse fjorden ved egen hånd er hårdt arbejde. Det er med sikkerhed ikke en holdbar tredie limfjordsforbindelse at svømme turen - men med sikkerhed den sundeste.

Vi sprang i baljen i et samarbejde med svømmeklubben nord, som vi i den forbindelse har Spar Nord Fonden støttet med 30.000.

Gennem et par måneder har vi morgentrænet med et fast hold af kunder, og i samarbejde med svømmeklubben. Limfjordskrydseren er nemlig ikke et tilfældigt hop i baljen, men et arrangement præget af stor sikkerhed og forudgående check af din kondition.

For at deltage skal man have trænet, bestået en prøve og så ellers springe i våddragten og tage udfordringen op med strømmen i fjorden. Svømmeklubben stod for instruktionen, og deres råd til svømmestilen gjorde det muligt for os alle at slippe gennem nåleøjet og komme i mål.

Arrangementet var fantastisk. Solen skinnede fra en skyfri himmel da alle stod klar ved startlinien. Både i start- og målområdet var sikkerheden i top - og på vandet en lang række livreddere, der var klar til at gribe ind ved det mindste vink. Men vi vinkede ikke. Det er en fantastisk følelse at pløje sig gennem vandet i eget tempo, se den anden side nærme sig og mærke de små krusninger i vandet og strømmen, der giver kamp til stregen, udtaler Direktør Kurt Bennetsen fra Spar Nord Bank.

Følelsen af at stå ved målet i Nørresundby med en pølse fra Slagter Ole er absolut det hele værd. Bagefter mødtes hele Spar Nord flokken uden våddragt på det gode skib LOA. Spar Nord har været en af de opbakkende drivkræfter i renoveringen og driften af denne skønne tre maters skonnert, som er et vartegn for Aalborg, og som bruges til sejltræning af unge - men også er den perfekte ramme om receptioner. Og her fejrede vi krydseren med en (velfortjent) afslutningsfest.

Hvis man ikke kender vores måde at drive bank på, og måske har den holdning at en bank primært er et servicecenter for at flytte mønter fra A til B, kan det virke fremmed at vi bruger tid og kræfter på at krydse limfjorden. At vi får nye kunder ud af det, er jo en herlig sidegevinst. At deltage og støtte bliver dermed en win-win for byen, kunderne og os.

- Men det ER også sådan vi er.

Tilstede. Levende... og TÆTTEREpå, udtaler en tilfreds Direktør Kurt Bennetsen.

[ 48 ]

[PORTRÆT]

Se mere på www.opsaringstjek.dk og book et m drøftelse af, hvad det betyder for dig !

sparnord.dk Torvet 6 ∙ 9400 Nørresundby ∙ Telefon: +45 96 32 06 20

[ 49 ]

[KLUMME]

OPERATION:

UD

LIGE AF

POSEN AF RASMUS PREHN MEDLEM AF FOLKETINGET - BOSIDDENDE I AALBORG

”Politik er næsten lige så spændende som krig og en del mere farlig. I krig kan du kun blive slået ihjel én gang, men i politik kan det ske mange gange.” Sådan beskrev den legendariske britiske politiker Winston Churchill engang politik. Når man tænker på Churchills skarpe, skræmmende og sjove iagttagelse af politik som disciplin, er der langt til den forestilling, mange har om dansk politik.

Om det gode gamle danske Folketing, hvor alt sker i næsten indforstået og fløjlsblød konsensus. Og ikke mindst om det forestående valg til byråd og regionsråd, der afholdes 19. november i år.

For hvor meget krig og død er der lige over det seneste møde i Regionsrådet eller over Folketingets seneste Finanslovsdebat?

Nu er det selvfølgelig godt nok, vi ikke slås i dansk politik. Det er trods alt mere fornuftigt at tale om tingene end at kriges. Omvendt lider dansk politik under, at det langsomt, men sikkert bliver mere kedeligt. Mere indforstået. Og mere uden holdningsforskelle og klare konfliktlinjer.

Alle er tilsyneladende enige om det meste, og så bliver demokrati og politik ligegyldigt for mange. Hvorfor skulle man gå hen og stemme, når de væsentligste politikere mener det samme, og når ingen tør sige fra og udfordre den bestående tankegang?

[ 50 ]

[KLUMME]

Styrken ved demokrati er jo den frie og åbne debat, hvor forskellige meninger brydes på vejen til den gensidige forståelse af det fælles bedste. Flere hjerner tænker som bekendt bedre end én. Var der kun én sandhed, ville teknokrati og topstyring være bedre. Men sådan er det heldigvis ikke. Mangfoldighed og nuancer er godt.

Der findes ikke kun én sandhed i dansk politik. Selvfølgelig findes der alternativer til den bestående logik. Hvordan kan regeringens egne vismænd ellers mene noget andet end Nationalbanken og Finansministeriet?

Nogle vil så spørge, hvorfor der ikke flere politikere, der tør åbne lidt op for posen og sige den bestående logik imod? Jeg tror, det er fordi, dansk politik er overbefolket med behagesyge opportunister, der hellere vil tale folk efter munden end Rom midt imod.

Og jeg tror, det bl.a. er derfor, vi i disse år ser katastrofalt ringe tilslutning til vores demokratiske valghandlinger. Derfor at næsten 40 procent af danskerne ikke stemte til det seneste kommunale valg i 2009. Og derfor at over halvdelen af landets yngste vælgere valgte sofaen frem for stemmeurnen ved samme valg. ”Del jer efter anskuelse”, sagde den gamle radikale kæmpe og grundlægger af dagbladet Politiken, Viggo Hørup. Som politiker

skal man sige, hvad man mener og mene, hvad man siger. Debatten og uenigheden har en værdi i sig selv. Fordi det giver udvikling, dynamik og ja, noget så forment som dialektik. Ting bliver bedre, når de møder modstand og kritik. Fejl luses ud, og bedre idéer opstår. Opportunisme og eftersnak skaber kun dårligere resultater og hæmmer engagementet og befolkningens interesse i politik og lysten til at deltage.

Derfor er der brug for en ”Operation Lige ud af Posen”, hvor alle os, der arbejder med politik, bliver bedre til at tale frit fra leveren og gå op imod vanetækningen. På den måde bliver ikke bare resultaterne bedre. Også engagementet og deltagelsen øges, når der er noget at slås for.

Og skulle det gå galt, skal vi altså lige huske på, at i politik er der et liv efter døden. Vi skal ikke være så forbandet bange for at vove pelsen. Hvo intet vover - intet vinder, siger man. Og som Churchill også har sagt, så er succes i politik at gå fra det ene nederlag til det andet, men hele tiden at bevare optimismen.

Kom så operation lige ud af posen. Lad os nå det inden den 19. november, hvor vi skal stemme til kommunal- og regionalvalget.

[ 51 ]

[PORTRÆT]

intet er

”godt nok” [ 52 ]

[PORTRÆT]

NOGLE GANGE MØDER MAN MENNESKER, MED SÅ MEGET PÅ HJERTE, AT DER IKKE ER PLADS I ALVERDENS MAGASINER. MENNESKER, DER ALLEREDE HAR BRUGT DERES ERFARING TIL AT UDRETTE SMÅ MIRAKLER FOR EN VIRKSOMHED, ET OMRÅDE ELLER EN BRANCHE - OG MENNESKER, DER FORTSAT INDEHOLDER EN GEJST OG KÆRLIGHED TIL DERES FAG, SÅ MAN STÅR BEUNDRINGSFULD TILBAGE. ET SÅDANT MENNESKE ER SØREN KRAGELUND. [ 53 ]

[PORTRÆT]

[ 54 ]

Tekst: Jeppe Søe ][ Foto: Louise Dybbro

[PORTRÆT]

Fårup Sommerlands legendariske direktør, der netop igen er tiltrådt den stilling, efter at have haft kræfter udefra. Og med Søren i spidsen kan man være tryg. Artiklen handler i bund og grund ikke om Fårup Sommerland, og så alligevel. Det er netop erfaringerne fra sommerlandet i Fårup, som han med knivskarpe holdninger og en anklagende tone bruger til, at ruske op i det sommerland, der ligger udenfor Fårup. Det sommerland, vi alle kender som Nordjylland.

Først spurgte vi ind til Fårup Sommerlands opstart for godt 40 år siden. Der gik præcist 4 sætninger, så havde Søren drejet samtalen hen på det, der ligger ham mest på sinde, nemlig hvordan det offentlige og virksomheder kunne spille sammen om, at skabe et turistområde, der ikke er i krise, som Nordjylland på alle måder er indenfor den branche.

Men lad os starte med historien. Familien Kragelund solgte salt og kridt og rengørings-artikler i Aalborg. ”Det blev værre og værre, konkurrencen voksede og min far blev ramt af en let Polio og måtte ud af det erhverv. Så vi spurgte den amerikanske ambassade, hvilket erhverv de mente blev det vigtigste i fremtiden - og de pegede på IT og turisme. Vi vidste godt, at vi nok skulle holde os fra dioder og mobiltelefoner og alt det, der jo dengang var i den spæde start, men som vi ikke anede en brik om. Så det blev turismen - og hvad var det så for en størrelse?

For det første var stedet at arbejde med Turisme absolut mellem Blokhus og Løkken - og turismen skulle være oplevelser. ”Vi kunne jo have startet en campingplads eller en iskiosk, men vi havde sommerhus ved Fureby for at Far kunne få frisk luft - og der legede vi løs i åen, hos naboen og hans heste. Vi skød med bue og pil - og i det hele taget brugte os selv i en masse aktiviteter. Og ideen blev, om man kunne lave sådan en legeplads med aktiviteter her ved Blokhus. Spare alle de der betalinger undervejs, som var i Tivoli, hvor man skulle have folk til at sælge billetter, tage imod billetter og endda plageri fra børn. Så hellere betale entreen og gå indenfor - og det koncept var nyt. Samtidig med, at det var vigtigt for os, at

det ikke var et tivoli med elektroniske maskiner, men et sted hvor man brugte sig selv og sin egen krop i forskellige aktiviteter.

Vi troede det sidste var det væsentligste koncept - men det var reelt det med, at entreen skulle betales og så var alt resten af dagen til fri rådighed, der blev det, der tiltrak mennesker i massevis”, fortæller Søren Kragelund.

Familien købte en grund og så gik der politik i det.

De arbejdede 5 år med i det hele taget at få lov. Politikerne mente at egnen var bedst til at vise naturen, og det var det folk kom til Nordjylland for. Men med een stemmes flertal i byrådet fik de efter lang tids tovtrækkeri lov til at starte op. ”Jeg synes faktisk, at vi har måtte leve med den slags holdninger i de næsten 40 år vi har ligget her. Grundtanken om, at politikerne ved hvad turisterne vil have - at de mener, det er naturen der udelukkende er trækplasteret vi skal slå på i Nordjylland - og at Fårup Sommerland ”altså er stort nok som det er”, og endnu værre ”godt nok som det er”.

Hvis der er noget jeg hader er det ordet ”godt nok”. Det kendetegner lidt Nordjylland at mene det hele er ”Godt nok”. Det er også derfor mange kalder os udkantsområde. Der er ingen ambitioner i at sige ”godt nok” om noget. ”Godt nok” er ikke et mål, som skaber nye ting. Det bedste der er sket for turismen i Nordjylland er faktisk kommune-sammenlægningerne og nedlæggelse af det gamle amt. Amtet har kostet Nordjylland så mange penge, og lavet så mange fejl, at vi stadig må kæmpe med det bagstræberiske embedsværk, der sad og skulle bestemme over hele områdets udvikling, siger Søren Kragelund - og fra det sekund bevægede snakken sig væk fra familiens opstart, tankerne med parken og den succes Fårup Sommerland har haft.

Den gamle Kragelund havde noget helt andet på hjerte, som bliver artiklens egentlige emne og budskab. Og da man ikke kunne få et ord indført, fordi Sørens passion lyste i hans tale om hvorfor Nordjylland er på den med turisme, og hvordan man må rette op i fællesskab, bliver artiklen også til en enetale fra et menneske, der med erfaringen taler ud. Ret råt for usødet.

[ 55 ]

[PORTRÆT]

Handler succes om at vide hvad folk vil have?

Her i Fårup måler vi jo alt, for at teste om vi gør tingende godt. Og for at finde ud af - næsten på daglig basis, hvor vi kan ændre noget for at gøre det bedre imorgen. Og de tal afslører, at den mangel på strategi Amtet i gamle dage sad og tronede på, er slået fejl.

For 10 år siden havde Fårup Sommerland 40% udenlandske gæster. Nu er tallet 5%, som primært er nordmænd. Vi er ikke faldet i besøgstal, tværtimod, men det er danskerne der kommer kørende derhjemmefra.

I år ved vi allerede, at danskerne blev hjemme i sommer. De tog ikke på charter, men kollektivt valgte vi faktisk at blive hjemme og tage på dagsture. Vi smutter en tur i sommerlandet - mens turisterne udefra, der skal brødføde en kæmpe turisme-industri, bliver væk. De kommer ikke til sommerhuse, restauranter, campingpladser og dermed alle de aktiviteter, der var sat op til at byde dem velkommen. For 5 år siden var der udsolgt på campingpladser og bønder fik penge i lommen for at lade folk ligge på deres marker, fodboldbaner, baghaver og hvad ved jeg. I år var der pladser nok.

Produktet Nordjylland - og faktisk Danmark - er bare ikke godt nok.

Der mangler kvalitet. Vores badebyer er ikke gode nok og det er primært det gamle Amts skyld. De så aldrig på, hvor man skulle satse, men ville satse bredt på alle områder samtidig - mens det i virkeligheden burde være sådan, at man skulle have satset på at centrere.

Folk gider ikke bo 5 kilometer fra stranden og køre 20 kilometer til et museum, eller 80 kilometer til en forlystelse. De vil have tingene i gå-afstand. Vi kender det jo fra os selv, når vi skimmer rejsebureauernes kataloger. Vi booker helst de hoteller, der har 0 meter til stranden, restauranter lige udenfor resortet - helst indeni - og indkøb i samme område. Vi er på ferie og vil gerne omringes af muligheder.

Men Amtet spredte det hele ud. Og den mangel på viden og mod, kæmper hele området med idag. Tankerne med, at det kun var den skønne natur vi skulle satse på, er forfejlet. Den er skøn, men det er ikke alene den folk vil have. Den er rammen om et liv, der leves 90% i det område, de har valgt at leje sig ind i.

Amtet blokerede alle de muligheder, som gjorde at man kunne retænke mulighederne, da det stadig kunne vendes. Det er jo faktisk pudsigt, at en pyroman i Lønstrup gjorde, at der pludselig blev opført og renoveret - og at TimeShare, som alle var sure på fordi det ikke var den nordjyske stil, men faktisk gjorde at der blev investeret og bygget i Skagen og Løkken badehotel, centrum. Vi havde ikke behøvet hverken time share eller en pyroman, hvis vi havde satset rigtigt baseret på viden, men det er sådan set dem vi fortsat lever på. Ellers var der ikke sket en skid.

I Lønstrup fortæller turistchefen, at hvor han for 5 år siden kunne leje et hus 5 km fra lønstrup ud på rekordtid, er det nu stort set kun downtown Lønstrup folk vil have. Der skal være liv udenfor vinduerne. Amtet udstykkede sommerhuse spredt ud over hele det Nordjyske område, men det er ikke det, der i dag søges fra turisterne.

[ 56 ]

[PORTRÆT]

Et eksempel er Paris, hvor turisterne søger både natur og storby det kunne Paris ikke tilbyde, før de nu har spredt strandsand ved Seinen, så man selv i storbyen kan få det hele i gå-afstand. Og der er åbent døgnet rundt på cafeer, der er musik og liv. Sådan er badebyerne jo ikke engang mere herhjemme. Naturen er herlig, men folk der køber Danmark ved jo også, at det nemt kan regne - og ser på, hvad der er i gå afstand når det regner. Svaret er ofte ikke en skid.

Havde man målt det løbende, så kunne vi have råbt op i god tid, da det helt tydeligt dalede år for år. Dansk Turistråd lavede faktisk et projekt for en del år siden, der hed ”den tyske udfordring”, hvor vi fandt ud af hvorfor det gik ned af bakke med tyskerne i Danmark.

Overskriften var, at de kedede sig. Men intet skete. Ingen reaktion.

Og nu har de fundet andre steder at holde ferie, hvor de sørger for, at de ikke keder sig.

Alt dette kunne vi sørme havde gjort noget ved, hvis Amtet havde forhørt sig rundt hos de, der havde erfaring. Vi har siddet med et produkt, som vi kunne have gjort alt med - men hvor det hele var ”godt nok” og derfor gik i stå. ”Folk kommer for at gå lange ture i naturen”, og selv nu kan man høre mange mene, at det bør trække folk til Nordjylland og erhvervsliv. Det er da bare mærkeligt at der ikke er flere, der vælter herop som faste nordjyske borgere og køber hus.

Hvis du var ”direktør” for virksomheden Nordjylland, hvad så?

Jeg synes jo der er alt for stor forskel på det private og det offentlige. I Danmark er det offentlige ikke gode til at sætte sig i førersædet og sige ”Vi vælger dette og dette, for at drive udviklingen fremad”. Det offentlige er gode til slogans som ”Vi vil være den førende turistdestination i nordeuropa”. Det siger næsten alle kommuner i Nordjylland. Men der følger aldrig en handlingsplan med.

Der er ingen der er i stand til at tage de beslutninger, og ingen der formår at se på, hvem er det, der gør det godt.

Mange har sagt ”Søren, kan du ikke se at vores efterkommere vil takke os for, at der ikke er sket alle de kæmpe omvæltninger i Blokhus, og at vi har bevaret byens specielle stemning”, men der er jo fandme ikke nogen efterkommere. Der er ingen jobs til dem, de rejser, hvad skal de lave? Så er det jo ligemeget at vi har den smukkeste natur, hvis alt lukker fra fjorden og opad som en slags naturreservat. For en del år siden er det rigtigt, at tyskerne også valgte campingpladser der lå i midten af ingenting med strand og skov, men de har ændret sig.

Her i Fårup bruger jeg jo en stor del af min tid på at kigge rundt på mine kolleger i hele verden. Hvad kan jeg lære af en Indisk park, et disneyland eller et tivoli i Gøteborg. Og når vi ser på tallene og spørger dem, der kommer her som gæster, hvad de vil - så lærer vi jo også hvad der mangler. Hvordan kan vi få de 40% udlandske turister tilbage til egnen? Skal vi bygge hotel og lave et resort heroppe, så folk med det som udgangspunkt kan få alt her omkring.

Hvilke af vore naboer kan vi samarbejde med for at få egnen til at vokse.

[ 57 ]

[PORTRÆT]

[ 58 ]

[PORTRÆT]

[ 59 ]

[PORTRÆT]

» Det er sgu da ikke raketvidenskab, at man skal finde ud af, hvad gæsterne synes.

[ 60 ]

[PORTRÆT]

Men i Nordjylland er alting for fragmenteret. Ingen sætter sig i føresædet, som det f.eks. sker i Billund, hvor de har masser af medarbejdere, virksomheder og masser af dygtige folk og rapporter og undersøgelser, der konstant skal fortælle hvad der kræves af dem for at blive magnet.

Turismen i Blokhus er lige blevet undersøgt. Der er helt regulære ting, som bare skulle rettes - helt ned til, at toiletterne var elendige og ulækre. Og der er sgu da alle muligheder for at rette op. Lave en 10-punkts plan og gå i gang fra en ende af. Og var jeg direktør, ville jeg da klart gå i front og få renset de toiletter, ligesom jeg her i Fårup bukker mig ned, når jeg passerer et stykke ispapir i en busk eller på en sti. Og så skal man jo lære af Gøteborg, Dubai, Barcelona, Bilbao og lign. byer, der helt bevidst har arbejdet med at sige: Hvad giver gæster. Og her burde vi nok få hyret en arkitekt til at finde ud af, hvordan en række kæmpestore resorts i Nordjylland skulle se ud. Sådan overvejer vi da også tingene i Fårup løbende.

Ser du på Disneyland, så booker man jo ikke en storbyferie til Paris, nej man booker en rejse til Disneyland og bor på deres hoteller med 4 dages adgang, og smutter måske til Paris på en regnvejsdag. Sådanne overvejelser skal vi da også gøre som sommerland - og som region. Der er ingen der investerer i turisme i Nordjylland, fordi det går skidt. Selv i år, med en kanon sommer, har vi ikke besøgende nok i det Nordjyske område på camping og sommerhuse. Vi tabte, da vi havde muligheden, fordi Amtets embedsværk primært - og en række små kommuner også - sagde ”uha nej, i må ikke gøre noget, fordi det kunne skade den stemning og natur folk kommer for”.

Er det i virkeligheden Udkants Danmarks redning at tænke sådan?

I udkantsdanmark skal vi være ekstremt meget bedre til at styre en udvikling. Erhvervschefer og turistchefer skal ofte lægge store mål fast, som at være de bedste - men hvordan man udfører dem, det ved de ikke. Der skal vi skifte! Virksomhederne gør et stort arbejde for at løfte, men det virker ikke, når alle kæmper hver for sig. Hvis ikke det offentlige bliver dygtigere til at gå i front og lave klare mål, måske endda upopulære beslutninger, fordi de strider mod ”det traditionelle”, så gør virksomhederne det selv - som f.eks. i Billund.

Og det virker, hvis det offentlige spiller med.

Fårup har 82.000 følgere på vores facebook, vi har 650.000 besøgende på vores hjemmeside. Men tager vi ”toppen af Danmark” projektet, der reklamerer om at samle muslinger og meget andet, så er der jo ingen besøgende. Nordjylland har masser af dejlige steder, Børglum, Lønstrup, Løkken, Blokhus, Fårup, Skagen mv.

Men der er kommunegrænser og der er ikke offentligt eller lokalt samarbejde.

Hvorfor ikke skrive det offentlige ud af ligningen og bare gør det selv om virksomheder?

Jamen i Danmark kanaliserer vi jo penge gennem det offentlige. Vi bruger dem ikke rigtigt, men det er i Danmark traditionelt det offentlige vi skal vente på, det er dem der forventes at lave strategier og planer og får penge til at udføre dem. Men vi mangler altså dialogen. Vi er ikke dygtige nok i det offentlige til at tænke i business.

Et eksempel: Vi har en i bestyrelsen, der er direktør for Liseberg i Gøteborg. Det tivoli er ejet af kommunen! Der ryger offentlige penge i stedet, og kravet er at det ikke må køre med underskud - men her satser den offentlige kasse som var de A.P. Møller i et Tivoli, der trækker folk til byen. Kommunen købte også et gammelt krigsskib, da det skulle sælges til skrot – og det satte de I havnen, for netop at have endnu en mulighed at byde på. De havde nemlig ansat en mand, der brugte al sin tid på at se hvad London, Bilbao, Barcelona og Dubai kunne – og da det gamle krigsskib skulle til skrot, kunne han råbe KØB til Kommunen, fordi han vidste at det ville folk gerne besøge i havnen i andre byer.

De havde ikke et indkøbscenter i byen, som alle undersøgelser viste folk ville have - men så lagde de tag på Østre Nordstrand, ligesom hvis vi lagde tag på hele Bispensgade I Aalborg. Gjorde en kommune det i Danmark, ville alle råbe vagt i gevær og tale om forskelsbehandling og forfordeling af goder til nogle fremfor andre - men i Sverige er de skide ligeglade med den debat, fordi de mener at en virksomhed som Liseberg trækker folk til en by, hvor forretning så bliver mulig for alle dem, der ikke får et indskud af offentlige kroner, men som derimod lever godt af de gæster, der kommer på grund af de penge, som gives til byens tivoli. Og når det virker, så stopper surheden jo på et tidspunkt - men den debat ville en politiker jo ikke overleve i Danmark.

[ 61 ]

[PORTRÆT]

» Det jo nærmest ligemeget at vi har den

smukkeste natur, hvis alt lukker fra fjorden og opad som en slags naturreservat.

I Sverige ved de godt, at penge er en knaphedsfaktor, og det tager de meget alvorligt - mens vi herhjemme ofte putter penge i et hul i jorden. Det offentlige skal agere mere privat i deres tankegange.

Så vi skal måle folk der kommer og lytte til gæsterne? Er det så simpelt?

Jeg har glæden af at være formand for videncenter for kystturisme. De spurgte mig, og jeg sagde ja for næsten 2 år siden. Og det første jeg spurgte om var, hvad er ideen egentlig? Jo, vi skulle skaffe viden… Må vi selv bestemme hvordan vi angriber det her?

Ja kom I endelig med ideer... Vi analyserede os frem til, at vi siden 2002 har mistet kvalitet i forhold til Europa, selvom priserne stiger herhjemme. Vi kunne se, at forlystelsesparker er et sted, hvor vi er foran Europa. Legoland, Tivoli, Fårup, Djurs mv. Vi skal finde ud af hvor vores klynger er i Danmark, og det gælder såmænd alle brancher. Vi ved jo f.eks., at i Herning er der en tøj-klynge, hvor der er samlet en masse virksomheder, der er gode til stoffer, vi ved hvor der er steder i landet med gode svinestalde, landbrug, slagtere, rustfrit stål. Der er klynger omkring Novo, Danfoss og mange andre. Så vi spurgte jo så, naturligt nok, hvor er de store turismeklynger så lå i Danmark. Tænk, det vidste man sgu ikke! Det er sgu da naivt, sådan en flok lallende amatører… Vi bør fandme da vide, hvor de største klynger er, så vi kan rette kvaliteten lige der lokalt. Sørge for, at alle, der ligger i klyngen samarbejder og hjælper hinanden. Opfatte en badeby som et sommerland, hvor vi går op i om der ligger et stykke papir eller om skiltet hos den lokale grillbar hænger pænt på facaden og lokummerne er rene.

For det smitter af på helheden. Gøl har f.eks. en klynge af folk, der opdrætter Mink. De omsætter for 2-3 milliarder kroner I mink i Gøl.

Det er der ingen der ved. Man kunne retorisk spørge: Sidder der en afdeling I Jammerbugt Kommunes erhvervsafdeling, som ved alt om Mink? Står der bøger på erhvervschefens kontor om mink?

Det er jo en klynge de står for – hvad mangler de, hvad kan man tiltrække af side-gevinster og sideforretninger. Hvis man satser på at styrke den klynge, hvilke virksomheder kunne vi så tiltrække?

Det er sådan kommuner skulle tænke. Det offentlige skal virkelig til at samarbejde og lære af de private.

1/3 af alle indtægter I Jammerbugt Kommune kommer fra sommerhuse – primært omkring Pandrup. Der kommer millioner fra folk, der ikke bor I kommunen. Hvad giver I dem til gengæld? Hvis man ikke gør noget, så sælger folk jo deres huse – og når de ikke kan sælges, så falder prisen jo generelt på vurderingerne i hele sommerhusområdet – og så taber kommunen pludselig penge på bundlinien. Samfundet skal sgu begynde at tænke i indtægter og på, hvordan man fastholder dem. Det er jo en industri kommunen driver. De har en virksomhed i kommunen, der hedder sommerhuse – og den virksomhed skal da drives professionelt.

Hvad igangsatte I så i Videncenter for Kystturisme?

Vi udvalgte 20 særlige feriesteder, og der går vi ind og vurderer kvaliteten i byen for at give hele byen stjerner, ligesom et hotel. Så kommer der lidt konkurrence. Gøteborg fik success, fordi de ville slå Stockholm. Aalborg vil slå Århus. Der bygger man et stort musikhus, for det har de i Århus, men skal først nu til at se på, hvad man skal putte i det og hvordan driften mon skal finansieres i længden – det er ikke sådan at vi siger “Hold kæft, det her musikhus sætter på landkortet. Fuld fart frem på alle fronter”. Århus har en rådmand, der faktisk tør gå i front og tør tage beslutninger, som er upopulære. Og vi ved jo, at man også kan i Aalborg. Der har man meget meget dygtigt satset på ungdomsboliger i stor stil – og DET vil ændre noget indenfor studieby-tankegangen. Det VILLE man virkelig og man gik all in. Og så kunne man jo pludselig.

Også i en grad, så Århus er misundelige over det. Det var godt set.

Så vi giver byer/områder stjerner efter en nøje undersøgelse af alle forhold. Vi laver mystery-shopping, taler med gæster og hvad ved jeg. Det er et opgør med den traditionelle tankegang, men det vil virke på sigt. Det er sgu da ikke raketvidenskab at vide, at man skal finde ud af, hvad gæster synes. Og når det så er gennemført, så vi ved hvad vi fra dansk side bør satse på af klynger. Og derefter MÅ det være nemmere at gå til ministeriet og kræve, at de ser på hvorfor man ikke må udvide et hotel i en by, der kunne tiltrække flere. Det svarer jo til at gøre nogle badebyer til status af turistby, og satse på det. Præcist som man har gjort med natur-reservater

[ 62 ]

[PORTRÆT]

[ 63 ]

[PORTRÆT]

nogle steder. Og så GÅ efter den plan målrettet! På de steder skal vi have en kritisk masse, skabe det liv turisterne vil ha - og så give den gas. Nogle af stederne er der sgu i dag turistchefer, der er på ferie om sommeren! Det er da turistchefen der skal rende rundt i byen og sørge for at ”byde velkommen” og finde ud af, hvad de synes. Det har været en ren loppetjans med en markedsføringsplan og rejser til messe i Tyskland eller Milano, hvor der er bedre sol.

Og det lalleri og amatøragtige system skal stoppes. Turistchefen er kommunen og systemets mand, der snakker med bageren og campingpladsmanden og finder ud af, at toiletterne skal rengøres.

Og gør ingen det, må man da selv lige gøre det for at statuere et eksempel. Det er den lavpraktiske erhvervsmåde at tænke på, som det offentlige skal lære. Og det er på høje tid.

Og så skal vi altså - især i Nordjylland - lære, at det ALDRIG er ”Godt nok”. Gæsterne forventer mere og mere. Legoland, Djurs og Fårup stiger. Svinkløv, Skallerup stiger. De steder, der går op i kvalitet hvert eneste minut stiger.

Og sådan skal badebyerne tænke. INTET er ”godt nok”. Vi skal sætte overliggeren højt og vi skal ville være de bedste. Hele tiden.

Og det er man kun ved at vide, hvad folk så egentlig synes er bedst.

Søren Kragelund smiler. Vi har siddet på et piratskib midt i den sø, hvor cykelbådene roligt kan trædes rundt. Piratskibet, som er den af den junglesti, der kræver at gæsterne bruger deres krop til at komme igennem banen. Man skal svinge sig, træde varsomt, klatre højt, synke dybt - og især holde balancen. Og når man piratskibet, har man også krydset vandet i fin balance.

Hele det oprindelige koncept med Fårup Sommerland ligger gemt i netop den sti, der alle dage har været del af parken. Nu hedder den skattekisten, men tanken er den samme.

Og her sad vi så, Søren og jeg. Halvvejs på den lange bane, hvor vi skulle holde balancen. Hvor man har tungen lige i munden. Og hvor man bruger sig selv markant. Og netop de tre ting kan Søren Kragelund, hvad enten han hænger i et reb, balancerer på en træstub - eller giver os en kærlig branchepolitisk opsang. Selvom det er stærke ord der bruges, er det kærlige nemlig med. Ansigtet viser under hele samtalen, at kritikken af os alle, er kærlig ment.

Men absolut ment!

[ 64 ]

[PORTRÆT]

JULE

SEAPORT INVITERER TIL SJOV OG ANDERLEDES

BUFFET&BOWL Invitér firmaet, sportsklubben eller vennerne på en hyggelig aften med god mad, sjov og spænding.

Se hele menuen og book online på seaport.dk eller ring til os på tlf. 98 12 68 66.

SØNDAG TIL ONSDAG

199,pr. pers.

TORSDAG TIL LØRDAG

269,pr. pers.

• ØL/VAND/VIN - ad libitum, 3 timer

299,-

DTPLUS.DK

pr. pers.

Tilbuddene gælder pr. pers. for Spis & Bowl ved 4 pers. pr. bane.

Eksklusiv skoleje. [ 65 ]

Strandvejen 7 . 9000 Aalborg . Telefon 98 12 68 66 . info@seaport.dk . www.seaport.dk

- men spiser på toppen....

[PROFIL]

NORDKRAFT, ET AF AALBORGS KULTURELLE FYRTÅRNE, RUMMER SÅ FORSKELLIGE INSTITUTIONER SOM BLANDT ANDRE SKRÅEN, VISITAALBORG OG DGI HUSET. PÅ FJERDE SAL I DET GAMLE KRAFTCENTER FINDER MAN DEN GRØNNE CAFÉ, SOM VED FØRSTE ØJEKAST MÅSKE BLOT FREMSTÅR SOM EN KANTINE, MEN SOM FAKTISK ER EN LILLE CAFÉ MED STORE VISIONER. Henrik er chefkok på Den Grønne Cafe, som er en del af DGI HUSET. Han og cafeens ansatte laver hver dag mad til et væld af forskellige mennesker. Fra ansatte i Nordkrafts institutioner, studerende, idrætsfolk og mange andre. Henrik fortæller, at for især de unge er priserne i caféen meget vigtige, mens idrætsfolkene lægger vægt på sundhed og ernæring. Derfor forsøger Den Grønne Café at have et udvalg, der henvender sig til mange forskellige mennesker. ”De studerende køber ofte vores økologiske boller og sandwiches, mens idrætsfolkene er glade for vores varme retter. Vi laver hver dag en ’dagens varme ret’, som er en sund variation over en klassisk dansk ret. For eksempel hakkebøffer med bløde løg.” ”Maden skal først og fremmest være lækker og vi bruger da også både smør og fløde, men ikke i de mængder, som vi er vant til fra de gamle danske retter” siger chefkokken.

Selve caféen har eksisteret lige siden DGI HUSET flyttede ind i Nordkraft, men har for nyligt fået nye medarbejdere og i den forbindelse også en ny tilgang til især økologi. ”Vi serverer allerede en del økologisk mad” fortæller Henrik ”men fra årsskiftet vil alle retter i Den Grønne Café være økologiske. For som kok er det vigtigt, at man bruger sit håndværk og arbejder fra bunden med gode råvarer.” ”For mig er smagen det vigtigste, men jeg kan se fornuften i økologi. På lang sigt giver det mening at leve økologisk, men det kræver en holdningsændring. Jeg skal også selv vænne mig til at fokusere på økologi.”

Henrik mener, at en stor del af caféoplevelsen er caféens stemning og indretning. Derfor er Den Grønne Café netop nu i gang med at blive forvandlet fra en hyggelig kantine til et mere indbydende cafémiljø.

DEN

GRØNNE CAFE

VI LAVER MAD FRA BUNDEN

Mange har måske troet, at Den Grønne Café hovedsageligt har været ment som kantine for DGI HUSETS brugere, men udover at servere mad for idrætsglade besøgende og sultne studerende, laver caféen også mad til konferencer og møder, som afholdes i DGI HUSETS lokaler.

Chefkokken Henrik har arbejdet på mange forskellige restauranter og kroer både i Danmark og i udlandet – senest har han haft en Fiskerestaurant på Læsø. Da han fandt en aalborgensisk kæreste, flyttede han til Aalborg og her var det ikke blot kæresten, han forelskede sig i. ”Hun tog mig med ned for at se Nordkraft og jeg blev med det samme fuldstændigt betaget af bevægelsen, de mange typer af mennesker og de rustikke lokaler. Jeg tænkte bare at her ville jeg arbejde engang.” Fortæller Henrik, som har fundet sin plads i Den Grønne Café i Nordkraft, hvor han vil blive ved med at lave mad efter sit motto: ”lav mad fra bunden, men spis på toppen.”

[PROFIL]

[SET I AALBORGS BUTIKKER]

GIORGIO ARMANI: SI Solbær, Vanilje, Fresia, Patchouli, Lyse trænoter

Duft: 30ml.

50ml.

100ml

425,590,719,-

Shower Gel 200ml 300,Body Lotion 200ml 335, - SET HOS SALLINGS PARFUME AFDELING, ALGADE

EFTERÅRSMODE TIL HAM Lindberg Chinos Lindberg Sweat Blazer Lindberg Støvle

600,800,900,-

- SET HOS WAGNER, BREDEGADE

BITS’N’PIECES

Tone Box Tina Marie Bentsen Made a Mano plader

395,400,-

PERNILLE CORYDON SMYKKER Stor Brick ring 550,Lille Brick ring 400,Rivet stick 375,Open Coin necklace 400,- SET HOS KALAJDOSKOP BY HAND, SKIPPER CLEMENTS GADE

SPORTING GOODS

HENDE: Adidas Løbejakke 699,Adidas Løbeshirt 199,50 Adidas Løbetights 499,HAM: Adidas Løbejakke Adidas Løbeshirt Adidas Løbetights Nike Cap Garmin ur

799,299,449,199,50 1.899,-

KENZO SHIRT OG CAP Shirt op til 16 år: Cap:

fra 300,- til 649,- 399,-

- SET HOS OLGA’S OLDEBØRN, MØLLEGADE - SET HOS SALLINGS SPORTS AFD., NYTORV

[ 68 ]

[PORTRÆT]

quality since

1994 HUSKER DU SKOLELÆREREN CHIQUITA, SOM IKKE LÆNGERE VILLE KALDES BANANEN? ELLER JETTE TORP SOM FORRYGENDE TINA TURNER? DU ER IKKE DEN ENESTE, FOR FINN NØRBYGAARDS OG JETTE TORPS SHOW ’MUSIK & FIS’ VAR ET AF HALVFEMSERNES MEST SUCCESFULDE UNDERHOLDNINGSSHOWS. 20 ÅR EFTER HAR SHOW-PARRET BESLUTTET KASTE SIG UD I AT LAVE DEN SVÆRE TO’ER. [ 69 ]

[PORTRÆT] Det hele begynder med, at Finn får et job sammen med sin gamle komikerpartner Jacob Haugaard. Dog går noget galt; Jacobs impresario laver en fejl vedrørende datoen, hvilket betyder, at Jacob spørger Finn om ikke han og Jette kan lave noget sammen. Der er en uge til jobbet og Finn og Jette har på dette tidspunkt ikke arbejdet sammen i tyve år, så det ender med at Finn laver jobbet selv. Men Carsten Svoldgaard, som har booket Finn og Jacob til jobbet kan ikke rigtigt få idéen om Jette og Finn ud af hovedet, så arrangerer et møde mellem dem. ”Vi var bevidste om, at vi ikke bare skulle lave noget, bare fordi en booker havde fået en god idé, men vi mødtes nede på Fanø og så hinanden an. Selvom vi havde en rigtig sjov aften, så vidste vi jo ikke om de kemier, der gør at et show fungerer, stadig var der.

For vi kan jo sagtens gøre det, at Jette synger en sang og at jeg fortæller en lille vits, men det bliver der jo ikke noget show ud af.”

Fortæller Finn om sit første professionelle møde med sangerinde Jette Torp i tyve år.

Finn Nørbygaard og Jette Torp sætter sig sammen. Kun de to i et rum med et klaver. Og lukker døren. ”Og så sker der altså noget, som gør, at jeg i hvert fald ikke føler, at der er gået tyve år siden sidst, men snarere to måneder. Men jeg har altså også noget med min tidsfornemmelse…” griner Finn. ”Det har han altid haft og det er ikke blevet mindre” tilføjer Jette. ”Jeg mener det faktisk, for selvom vi var lidt famlende på det, så svinger det meget, meget hurtigt.” fortæller Finn videre. Finn og Jette har i mellemtiden begge haft glimrende solokarrierer; Jette Torp med albumudgivelser og koncerter og Finn Nørbygaard med film, shows og senest foredragsvirksomhed. Dog har de begge løbende fået opfordringer til at genoptage samarbejdet.

Jette fortæller, at hun indimellem har tænkt, at der var gået for lang tid siden de to sidst arbejde sammen ”Og jeg vidste heller ikke om Finn på samme måde som dengang havde det der funny bone. For det var det, jeg syntes var så fedt dengang, at han kunne knække tingene på den der underspillede og underfundige og dejligt jydske måde. Men da vi så mødes og begynder at prøve det af, så kan jeg jo mærke, at det er fuldstændigt intakt. Det er lidt ligesom når man møder gamle venner; med nogle mennesker kan man tage fat lige der, hvor man har sluppet hinanden, selvom der er gået mange år siden sidst.

Samtidig kan jeg mærke – især i sådan et intenst forløb, som vi er inde i nu – at vi begge er blevet meget mere selektive. Vi er hinandens medspillere og på en måde også modspillere, for hvis den ene kommer med en idé kan den anden sagtens sige nej til den.

Der er en ligeværdighed, som er rigtig dejlig at arbejde i.” ”Sandheden om etteren er nok, at jeg i tiltro til egne evner ikke var særligt lyttende og måske kom til at tromle Jette lidt. Det gode ved at alle de her år nu er gået er, at vi mødes et helt andet sted; der er en helt anden ligeværdighed, som Jette også siger.”

GAMMEL SHOWBIZ-ÆGTEPAR

Jette og Finn beskriver sig selv som et gammelt ægtepar inden for showbusiness. Ikke blot fordi de har kendt hinanden så længe, men fordi de er et af de eneste makkerpar på showscenen, som består af en kvinde og en mand. Dette har givet dem et særligt samspil, som de også kan drage nytte af på scenen. ”Selvom det jo ikke er et stykke dramatik, vi laver, så er der alligevel lidt en fortløbende historie omkring det her gamle ægteskab, der kører på tyvende år. Det er jo noget, som alle folk kender. Man kan synes at ens partner er vildt irriterende eller retter rigeligt meget på en, men i sidste ende synes man jo, at den anden er pissesød.

De her kendte problematikker kan vi jo spille på, fordi vi netop er denne her specielle konstellation.” fortæller Jette om duoens show-ægteskab. ”Man skal jo aldrig sidde og kalde sig selv unik” siger Jette Torp ”men det er måske alligevel det rigtige ord at bruge, da vi er en mand og en kvinde på en showscene, for det er der egentlig ikke ellers. Der er mandegrupper og pigeduoer. Også det her med at vi er en sanger og en komiker, som godt kan gå ind over hinandens områder.”

Netop det at gå ind over hinandens områder har makkerparret gjort i større stil end ved det første show. ”Jette er skidesjov!” udbryder Finn ”Idet første show sang hun jo nogle fine sange og det var folk meget glade for. Men fordi vi er mere modne, har vi nu overskud til at give den en chance. Så Jette kommer selv med en masse idéer, blandt andet er der blevet plads til at lave noget sjovt omkring to figurer, som hedder Kaj og Andrea. Hun er pissesjov!” ”Jeg lavede jo også parodier da vi lavede det første show, men det har udlignet sig meget mere.” supplerer Jette.

Finns og Jettes grundopskrift består i at det som regel er Finn, der lægger ud med at komme med idéer. Efter lidt tid er det Jette, som tager over. ”Jette har faktisk en meget bedre smag end mig.” siger Finn ”Jeg kan for eksempel godt finde på at være lidt sjofel nogle gange og så siger Jette ”ah, er det nu også nødvendigt?” og så siger jeg ”nej… det er det måske ikke”. Så på den måde bliver showet sgu bedre af det.”

Parret mener selv, at det er deres og showets force, at de ikke hver især holder sig til deres eget felt, men at de har mulighed for at påtage sig de roller, som de har lyst til. ”Det er et privilegium at være i en sammenhæng, hvor vi ikke som eksempelvis linie 3 har vores faste roller. Jeg føler mig privilegeret som kunstner ved at indgå i et samarbejde, hvor jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske – og så opleve, at det stadig sprøjter ud med idéer. Der er jo ikke noget, som automatisk sker.”

UDE PÅ SJOV

Man fristes til at spørge, om den modenhed og livserfaring, makkerparret har fået siden deres første show, gør, at de vil publikum andet og mere end blot forrygende underholdning. ”Hvad musikken angår, så er det jo ikke tilfældigt, hvilke sange vi vælger. Jeg tager da mig selv så højtideligt, at når jeg synger en sang, så er det fordi jeg har noget på hjerte med den.” fortæller Jette. ”Jeg fristes til at sige nej” siger Finn efter en lille tænkepause. ”Jeg tror, at det er det reneste svar i forbindelse med at lave et show.

Jeg har jo specielt de sidste par år fået erfaring med foredragsvirksomhed, som jo også skal være underholdende, men i den sammenhæng er man mere ude på noget. Jeg synes ikke, at Jette og jeg er ude på noget. Vi er i allerhøjeste grad ude på at lave showet så sublimt, som vi overhovedet kan. Men ude på noget? Nej. Det skulle da være, at vi selv skulle have det sjovt” griner han. ”Vi er ikke spekulative. Vi vælger ikke en sang fordi den er populær.

Vi skal kunne lide den og den skal passe ind i vores show. Det er vigtigt at der er balance, så det ikke er mig, der skal sige noget sjovt og har en lang monolog uden at have en form for samspil med Jette. Hvis ikke det passer ind, så ryger det ud.” ”Hvad vi ikke har smidt væk i de her tyve år!” Griner Jette

[ 70 ]

[PORTRÆT]

MAN SKAL KRAVLE FØR MAN KAN GÅ

Allerede da parret lavede deres første ’Musik & Fis’-show, udviklede de en helt særlig måde at arbejde med materialet på. Dette betyder, at de laver en ’kravlegennemgang’ af showet, som de selv kalder det. Kravlegennemgangen går ud på, at Jette og Finn på et tidspunkt, hvor intet af materialet er noget der ligner færdigt, spiller showet igennem for 20-25 mennesker. ”Det begyndte for tyve år siden, da vi havde premiere i Aalborghallen og det var pissesjovt, det vi lavede. Det var vi sikre på.” husker Finn ”Men ved forpremieren tre dage før opdager vi til vores skræk, at der er tyve minutter, der skal ud. Fuck! Det betyder jo så, at vi på tre dage, hvor vi ikke fik sovet, skal lave tyve minutter. Så da vi kommer til premieren, er noget af stoffet så nyt, at vi ikke har fået prøvet det igennem endnu. Og gudskelov for os, så lykkedes det. Men det var ubehageligt. Så i de følgende år gik jeg helt kontra og forlangte få folk ind på et meget tidligt tidspunkt. det er en hård metode, men det giver fantastisk meget.”

I begyndelsen var Jette dog lidt imod at vise showet så tidligt i forløbet, men fandt hurtigt ud af, at hun kunne bruge både publikums reaktioner og sin egen oplevelse i det videre arbejde med showet. ”Jeg tænkte, at det ville blive ligesom at gå ind med røven bar. Hvilket det jo er. Og det var også hårdt, men det var skidegodt, for det der naturligvis følger efter, det er jo en evaluering af det, vi har lavet. Og man kan jo også mærke det når man står der.” ”Ja, man kan mærke, hvad der virker.” Fortæller Finn. ”Men det også afsindigt hårdt at stå med noget, der er så ufærdigt. Det vi præsenterer, er jo stoffet. Det vil svare til, at en maler står og fortæller, at han gerne vil male et billede, der er abstrakt og har mange forskellige farver. Og publikum tænker vel ”nå? Spændende!” og lige pludselig mens jeg står og fortæller, tænker jeg at der måske kun skal være en farve. Men det er noget jeg finder ud af ved at sige det til publikum. Så vi får meget ud af det, selvom vores materiale stadig er enormt ufærdigt.”

Kravlegennemgangen betyder, at Jette og Finn ikke blot får respons på deres idéer, men at de får mulighed for at prøve stoffet af og sortere det fra, hvis det ikke virker. ”Jeg synes faktisk, at det er super tilfredsstillende at smide noget væk. For når man smider noget væk, er det jo fordi, man bliver ved med at forlange, at vi skal ind der, hvor det drejer sig om den rigtige akse og hvor det ikke lander i for mange retninger. Jeg synes det er rigtig fedt! Og vi er ikke færdige med at smide væk endnu.”

Smiler Jette.

GRIN SOM BENZIN

Makkerparret er ude på sjov og de har det faktisk så sjovt sammen, at de har været nødt til at alliere sig med en tredje sparringspartner for at sikre, at det ikke blot er Jette og Finn, som græder af grin over showet. ”Finn og jeg har i vores måde at arbejde på en benzin, som hedder, at vi griner meget. Jeg har næsten aldrig ret meget mascara på, når vi er færdige med at øve, for jeg har faktisk grinet så meget. Og det er jo et enormt boost at have i et samarbejde. Men det gør nok også, at vi har nogle blinde pletter på den måde, at selvom vi synes det er skidesjovt, så er det altså ikke sikkert at andre synes det. Så derfor har vi også valgt denne gang at have Katrine Engberg med som en tredje sparringspartner, der ingen blinde pletter har.

Jette og Finn er enige om, at der enormt vigtigt at tage en to’er alvorligt, for det er sandt at en to’er er svær. ”Jeg tror næsten, at det at gå ind i det her er noget af det, jeg har taget allermest alvorligt.

Både i arbejdet med showet og de overvejelser, jeg havde inden vi gik ind i det.”

OPLEV FINN NØRBYGAARD OG JETTE TORP I AALBORG KONGRES- OG KULTURCENTER 27.OKTOBER KL. 20:00

[ 71 ]

[PORTRÆT]

Alle fredage og lørdage fra lørdag den 16. november til og med lørdag den 14. december - Kl. 19.00 - 01.00

N Y H E D!

e v i s u l c n i All

JULEFROKOST ”glæd dig til vores store flotte julebuffet med mange klassiske juleretter” Vores store velkendte fiskebord med blandt andet hjemmerøgede fiskespecialiteter Kæmpe skaldyrspande Tapas planke med specialiteter fra eget charcuteri Hjemmelavet sylte med sennep og rødbeder Hjemmelavet lun leverpostej Tarteletter med fyld de Marinere alat Blodpølse med sirup rrys sild og ka ved Æbleflæsk serveres Frikadeller bordet Hjemmelavet grønlangkål

Stor lækker julebuffet øl - vin - vand - spiritus snaps - kaffe natmad Musik & dans DEN ER GO´NOK - HELE A Pr. person kr.

All inclusive

Rosastegt Oksefilet - Helstegt lammekølle og Glaseret juleskinke skåret for af kokken Stuvede hvidkål Letsaltet flæsk Hjemmelavet julemedister Hamburgerryg Sukker brunede kartofler Andesteg med rødkål Mørbradbøf med bløde løg og champignons Lun flæskesteg med rødkål Sprøde salater Ris a’la’ mande med kirsebærsovs Osteplanke med appelsinkompot og valnødder Frisk og tørrede frugter

FTENEN

500 Julefrokost uden all inclusive

[ 72 ]

Pr. person kr.

299

[PORTRÆT ] R: OKOSTE MUSIK TIL ALLE JULEFR

MASH UP - Så skal der danses!

MASH UP giver den fuld gas med de kendte hits fra 70érne - 80érne - 90´erne og det der er mere moderne.

Glem alt om bilen -book et værelse Undgå besværet med at tælle genstande - Book overnatning!

Priser fra

Incl. morgenbuffet Kr. pr. person

MASH UP er fem unge talentfulde musikere med en eminent sangerinde i forgrunden.

Vi garanterer masser af dansemusik...

GLÆD DIG!

250

Ud af huset

Minimum 10 couv. - Excl. Brød og smør - Gratis lev. indenfor 40 km. ved mindst 30 couv.

Julefrokost - ”Den populære”

Marinerede sild, karrysalat, Røget laks med dildcreme, fiskefilet med remoulade og citron, hjemmelavet leverpostej med bacon og champignon, hjemmelavet grønlangkål, hamburgerryg, letsaltet flæsk, hjemmelavet julemedister, brunede kartofler, sennep og rødbeder, Ris a’ la’ mande med kirsebær sauce Pr. person kr.

129

VI SES TIL DANMARKS SJOVESTE JULEFROKOST

Sprødstegt ”kæmpe” Juleskinke

www.faarupskovhus.dk Saltum Strandvej 63 . Saltum . Tlf. 98 88 11 45 info@faarupskovhus.dk [ 73 ]

Med hjemmelavet Vendsysselsk grønlangkål og sukkerbrunede kartofler eller MAD TIL 25 PERSONER Flødekartofler og mix salat Ialt kun kr.

1295

Tekst: Jeppe Søe ][ Foto: Frej Schmedes og Bjarne Bergius Hermensen + Privatfoto

[PORTRÆT]

[ 74 ]

[MAILKORRESPONDANCEN]

ET CETERA HAR SENDT MICHELLE HVIID EN MAIL. IDﾃ右N ER AT GIVE ORDET TIL ET MENNESKE, DER HAR NOGET AT SKULLE HAVE SAGT. MED EGNE ORD. GERNE ANDRE...

VI TRYKKER DEN UREDIGEREDE, UVINKLEDE SAMTALE SOM DEN UDVIKLEDE SIG UNDERVEJS. [ 75 ]

[MAILKORRESPONDANCEN] FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 14:56 TIL: MICHELLE HVIID EMNE: HJÆLP LÆSØ

underholdning? (Ja, jeg ved godt at Kurt Thorsens ulideligt klare lys fra bakspejlet her er i spil). Råt formuleret var du måske for naiv??

Kh Jeppe.

Hej Michelle.

Tak for din tid mellem to foredrag og alt det løse. Lad os da endelig bare starte med ”det løse” og aktuelle. Du er jo på manges læber i denne tid, da du har angrebet dit eget program på DR for snyd, hvor tanken var at ”hjælpe Læsø” men det istedet blev en medieskabt virkelighed. Hvordan har du oplevet det at ”stå frem” med anklager mod en udsendelse vi alle kan følge tæt uge efter uge?

Og hvorfor tage den kamp?

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 18:12 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] Jeg var (er) mega naiv... Det er ikke første gang, sandsynligvis heller ikke sidste gang det sker. Mit focus inden afgang til Læsø var på at jeg ville udrettet noget, at de 40 kvinder selv, og sammen med mig, skulle udrette noget.

Jeg udrettede aldrig noget. Jeg blev ført rundt som en marionet og fik aldrig arbejdet med ”mine” ideer. Jeg drømte om at lave Læsø til en ø med gratis wifi overalt, finansieret af turister via færgebilletter fx.

Kh Jeppe.

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 17:20 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Jeg drømte om at lave to gratis weekender på øen hvert år. Første weekend i maj, første weekend i sep, fx, lige før og lige efter turistsæsonen. Gratis færge, gratis ridning, gratis alt - gratis ø.

Med det formål at en masse gratister væltede over og forelskede sig, for at komme igen på længere og betalte ophold.

Hej Jeppe.

Det er ikke rart at undsige en produktion man selv er en del af. Det var faktisk ikke mig som angreb, men da andre gjorde, valgte jeg at stå frem. Det var en lettelse.

Jeg råbte (afsindigt) meget op bag kameraerne, jeg definerede mine grænser igen og igen, og til sidst kunne jeg slet ikke skelne mellem hvad der var hvad. Jeg var så mast. Jeg var en pestilens for resten af holdet at have med, fordi jeg ikke ”bare” samarbejdede. Men jeg kunne ikke, jeg havde det af helvedes til.

Faktisk ”lod jeg det fare”. Jeg forsøge at få en forklaring / undskyldning fra produktionsselskabet, efter endte optagelser. Vi var desværre så langt fra hinanden, at vi ikke kunne nå, selvom begge parter strakte sig. Jeg følte mig semiskør, til sidst gav jeg op. Men så ringede Detektor og min første følelse var, at jeg IKKE er skør. Andre følte også at det var over stregen. Jeg kontaktede Koncern, inden jeg gik i dialog med Detektor, for det var det mest sobre jeg kunne gøre, men da de truede mig med jura og mundkurv, at jeg ikke måtte udtale mig, der tabte de mig på gulvet.

Man må altid fortælle sandheden! Jeg lever af at holde foredrag om bl.a. autenticitet, jeg putter en ære i at leve så ærligt jeg kan, derfor! Jeg har undret mig over at de blev ved med at angribe, selv efter at de havde indrømmet, at det SKAL klippes om, at de gik over stregen. Selve ”mediestormen” er prellet ret meget af på mig, dels fordi jeg har været tro mod mig selv, men mest fordi det har været ret overskygget af gode gammeldags kærestesorger.

Øen er så smuk at man kommer igen! Jeg ville lave en Facebookgruppe med en masse konkurrencer, så Læsø kunne samle seerne op, så Læsø kunne kommunikere med seerne længe efter at programmerne var slut. Jeg fik produktionselskabet til at love, at de ville klippe en reklamefilm af alt råmaterialet, til brug på de sociale medier.

Borgmesteren var på, vi blev lovet reklamefilmen. Men det var ikke godt tv, så alt blev efterfølgende klippet ud. Det er sindssygt frustrerende for min entreprenør forfængelighed. Jeg er da SÅ naiv! Det håber jeg at jeg bliver ved med at være, klogere forhåbentlig, men stadig naiv!

FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 18:45 TIL: MICHELLE HVIID Jeg må da medgive at det er ideer der er langt fra det program vi sidder og ser - men gode ideer fra en iværksætterhjerne. Den hjerne ender vi tilbage til om lidt. Jeg skal bare høre hvordan dit syn så nu er på TV mediet generelt? Man kan jo godt gå naivt ind, men går jo ofte oplyst ud. Ser du TV med andre øjne nu - og var det sidste gang vi så dig i en værtsrolle?

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 18:56 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Kh Michelle FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 17:46 TIL: MICHELLE HVIID Åh nej da... Kærestesorger midt i en mediekrig om at skaffe flere kvinder til en ø-befolkning. Du forstår da at time tingene emnemæssigt... :-) TV er helt sikkert ofte en besynderlig verden at arbejde i - og som vært er man sjælden stolt af hvert eneste ord man har sagt. Udefra kan jeg dog undres over, at du ikke på forhånd kunne se, at selve det koncept at bringe kvinder til en Ø er at skabe en tv-virkelighed?

Og en smule reality-agtig indblanding i et liv man vil skildre? Burde du ikke allerede der se, at TV måske ikke var en gangbar vej til det du vil stå for - og at du nærmest sagde OK til at indgå i regulær

[ 76 ]

Jeg ser ikke meget tv. Måske 10 timer årligt... Jeg er til gengæld storforbruger af de sociale medier.

Jeg kan godt lide at se en god film nogengange og mit knuste hjerte og min forvirrede hjerne tog en 2 timers hollywood pause i søndags, det var skønt. Sidst jeg tændte var det for at se Pind og Holst i USA. Men ærlig talt er det min iPhone skærm jeg glor mest på.

Jeg har selvklart ikke fået mere fidus til tv mediet efter Læsø Kalder projektet, men jeg vil aldrig sige aldrig. Hvis der er nogen som på et tidspunkt VIRKELIG tør VIRKELIGHEDEN, så tør jeg godt kaste mig ud på dybt vand og bruge mig selv meget i et tv projekt. Jeg er jo ikke særlig privat..

[MAILKORRESPONDANCEN]

[ 77 ]

[MAILKORRESPONDANCEN] FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 19:05 TIL: MICHELLE HVIID

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 19:44 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Nej privat kan man ikke beskylde dig for at være. Og dine modstandere i denne tv-debat fra produktionsselskabet og redaktøren mener jo også, at du ikke er ude i et ædelt ærinde, men mere skriger efter opmærksomhed. Ak ja. Stikker man næsen frem, får man den alt for ofte i klemme.

Opmærksomhed ER dog noget du klart går efter i dine andre gøremål og derfor er deres forsvar let at fyre af. Som følger af din blog og din ven på facebook kan jeg jo nærmest komme i seng med dig, følge dine hverdage med Kamille og Benjamin, læse måske før din familie eller samtidig med - at Morten har forladt dig. Hvor går din grænse for hvad jeg må vide? Er der en? Fortæl fortæl :-) FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 19:20 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Jeg kan virkelig godt lide at blive sammenlignet med Asger Aamund. Og Amalie for den sags skyld. Blogs, sociale medier, Favebook - det er pier-to-pier kommunikation. Dem som vil, kan dele deres virkelighed.

Det er det eneste interessante i verden, relationer. Når alt andet er skrællet af, når vi er mætte og ikke fryser, så er det vigtigste i verden, vores relationer i verden. Kontakt. Derfor! Hvad tænker du?

Du får denne fine lille mail direkte fra min telefon. Kh Michelle FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 19:59 TIL: MICHELLE HVIID Jamen jeg er også bidt af facebook og holder mange foredrag om det.

Der er grænser. Du har fx aldrig været med mig i seng, det må være ønsketænkning.... Der er også masser af ting som ingen ved, fordi jeg tager hensyn til andre. I tror bare at I ved alt, fordi jeg deler det meste.

Jeg er mig, på godt og ondt, et menneske. Jeg har intet at skjule. Det bliver af ANDRE konteret som et opmærksomhedsbehov. Sådan ser jeg det ikke selv. Hvis min gøren og laden kan være inspirerende for andre, er de velkomne. Det er frivilligt, jeg har ikke indsmidere. Jeg brugte bare Facebook som det gav mening for mig, så hoppede alle mulige med og jeg tænkte ”Kom indenfor”. Jeg tror hele fidusen er, at jeg viser alle sider, ikke kun de polerede, jeg har for længst opgivet at være perfekt, alene det - er inspirerende for mange. Jeg uploader både billeder af perfekte kager og noget som ligner en sørgelig eksplosion.

Når jeg er glad er jeg glad. Lige nu sørger jeg. What you see is what you get. Autenticitet!

Ind i mellem skriver jeg med delay, du ved fx ikke hvornår mit hjerte blev knust. Noget så sårbart kan have gavn af en tidsbuffer.

FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 19:37 TIL: MICHELLE HVIID

Som gammel højskoledreng ved jeg jo, at det der giver dig mest er alle de andre. Og får de lidt ud af det også, så er det jo win-win. Der er godt 7.000 som følger min ”private” favebookside. Jesus havde 12 der fulgte ham - og klarede sig da udemærket med at sætte aftryk :-) Men jeg kan faktisk godt blive en anelse ked af, hvor lidt vi reelt BRUGER muligheden for at råbe højt.

Da jeg var ung havde vi mønttelefonen - og skulle vi høres, skrev vi et læserbrev og håbede på at ANDRE gav lov til at få ens holdning ud. I dag kan vi sprede alt. Vi kan få holdninger ud og møde modstand. Vi kan ændre verden - men ender sgu ofte med at dele et youtube-klip af et brudepar der falder i kagen.

Jeg siger ikke alt skal være alvorligt og ”kloge Aage”. Slet ikke. Men bliver det hele ikke nemt for... tomt? Hvor man føler man gør noget, fordi man synes godt om røde kors og går videre til at synes godt om et billede af en ”vens” barn, der er kæædt ud som Batman?

Runningdinner som er din dating-portal skaber jo også arrangementer ude i virkeligheden, fordi ”øjenkontakt nu een gang er den rigtige måde at mødes på”. Tager vi i virkeligheden virkeligheden mindre alvorligt?

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 20:09 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Ønsketænkning, tsk tsk :-) Tænkte ”i seng” som at være med dig nede i sorgen en dag, snaske blandingen af chips og Hollywood og komme tæt på.

Jeg holder meget af, at man ikke kan sætte dig i bås. Du er fandenivoldsk, blid, igangsættende, privat, erhvervskvinde og mor i alt du skriver.

Du kan skrive om at miste en mand, mens du samtidig skaber gode ideer til Læsø (selvom de ideer så ikke kom i TV) og står for dating-arrangementer derude i virkeligheden med runningdinner.dk -det nærmeste vi vel kommer blandingen af Asger Aamund og Amalies verden - omend med hele sætninger på dansk :-) Det er blevet dit liv, at dele dit liv. Hvad er det med de sociale medier, nettets blogs og medierne generelt der gør, at vi pludselig alle sammen vil have andre så tæt på, endda uden reelt at kende hinanden IRL (som det jo hedder på indforstået)?

[ 78 ]

Jeg tager virkeligheden aldeles alvorligt. Jeg elsker øjenkontakt. Men jeg er også ekstremt ekstrovert, og så er det rart at gemme sig lidt bag skærmen, men stadig været i dialog med verden. Enhver skal bruge de sociale medier som de lyster og evner.

Jeg har mere end en gang sat den politiske dagsorden via min blog, det giver mening helt ind i hjertet. Jeg har samlet millioner af kroner ind til velgørenhed, båret af de sociale medier og en fiks ide.

Dem som er skøre nok til at tro at de kan ændre verden, gør det. Den som deler billeder af killinger i kyser, får noget ud af det. Og youtube er jo også virkelighed. Har du nogensinde set klippet med ”Angriest guitarplayer in the World”... Det bliver ikke mere virkeligt :-) Iøvrigt har jeg en præmis som mor, jeg sidder fast derhjemme de fleste aftener når ungerne sover, de sover typisk 4 timer før mig.

[PORTRÆT]

Submersive SERUM PARADOXE giver din hud tre helt nye ”Kicks”: · Det perfekte underlag for den perfekte make-up · Porer, rødme og pigmentfejl udjævnes · Super Anti-Age effekt med naturlig Chilensk Resveratrol og Procyanidin (GSPE) Vejl. udsalgspris 30 ml. kr. 389,-

Beauté Pacifique [ 79 ]

beaute-pacifique.dk Made In Denmark

Udviklet og produceret i Danmark

[PORTRÆT]

Fall 2013 Kom ind og se de nye farver Eprise BH A-D

450,Hipster S-XL

300,-

[ 80 ] BUTIK NORDJYLLAND · BISPENSGADE 8 · 9000 AALBORG · TLF. 98 13 71 44

[MAILKORRESPONDANCEN] Nu kan jeg bevæge mig rundt på hele kloden, til familie og venner, møde skøre idioter og store genier, direkte fra dagligstuen.

Du får denne fine lille mail direkte fra min telefon. Kh Michelle

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 06:23 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] Nogen gange er det mere modigt ikke at turde noget end at kaste sig ud, for hvad hvis chancen aldrig byder sig igen? Grib chancen!

FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 20:19 TIL: MICHELLE HVIID Jamen jeg deler som sagt glæden, men kan godt være trist over lidt FOR mange killinger med kyse. Alt med måde. Men nyder også selv at vi har skiftet fjernsynet ud med ipads - og endnu mere at se min 5-åriges fingre danse lystigt i sin spæde start på net kommunikation. Selvom han også er mest til killinger. Endnu.

Du har lavet mange ting og får ideer til at springe ud. Hvilke ideer har gjort dig mest glad? Og har du råd til de mange, der har gode ideer og vil have dem til at blomstre?

FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 18. SEPTEMBER 2013 07:33 TIL: MICHELLE HVIID Griber man bare alle ideer, kunne jo hurtigt ende som vært på Læsø :-) Det jeg tænker er netop, selvom du åbent hylder det naive, at man vel bør gå igennem en række tanker og overvejelser før man ”bare” griber alt hvad der falder i turbanen.

Jeg VED da at du også inderst inde har et ”Michelle-skema” du krydser af, for at finde ud af om projektet passer med det, der er dig - eller det, der er det Michelle Hviid skal kendes for?

Sådan virker det da på de første svar du gav.

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 20:29 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] Alle har ideer. Der er så mange mennesker i verden, at hvis DU synes noget er en god ide, så er der også andre som synes det.

Så er det ”bare” at finde dem. Fx via de sociale medier. Der er et forum for alt.

Den virkelige forhindring er ikke at vi mangler ideerne, den virkelige forhindring er frygten for at fejle, angsten for det ukendte. Det er jo derfor jeg holder foredrag om handlekraft, skabertrang, autenticitet, virkelyst. Alt hvad DU beundrer i verden, er skabt af nogen som turde putte handling bag tanke. Nike har nailet den ret godt, JUST DO IT...

Så - hvis en sådan findes - hvad er det så for overvejelser man bør tænke igennem, trods alt…?

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 07:44 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] Der tager du fejl.

Der findes ikke et indre Michelle skema, jeg følger mavefornemmelser og intuition.

I det her specifikke tilfælde ignorerede jeg min intuition, det rammer mig som en boomerang. Men hvis jeg ikke havde været med, havde jeg jo aldrig lært, at tackle en mediestorm med et knust hjerte, vel....

Når jeg stadig står, så har jeg da i hvert fald lært, at jeg ikke er sådan at vælte...

Tag et skud selvironi hver dag med morgenmaden, for hvis du gør som du plejer, får du stensikkert det samme resultat som du plejer. Når du gør noget nyt, vildt og uventet, så sker der noget nyt, vildt og uventet, og i den proces VIL DU FEJLE og KVAJE dig, så er det vigtigt at selvironi-depoterne er fyldt godt op. Iøvrigt så respekterer ALLE mennesker i verden, dem som prøver, mest - uanset om de lykkes eller fejler, men alligevel forsøger de fleste ikke, pga frygten for ”hvad de andre tænker”.

De andre tænker at dem som tør, er de sejeste. Tro mig, jeg spørger til alle mine foredrag. Dem som tør mest, smager mest, ser mest, lytter mest, danser mest, kysser mest og elsker mest - dem som TØR MEST i livet - vinder. Vinder livet.

Den enkelte ved godt hvad der er rigtigt for ham hende, uanset hvad, så er al læring udenfor komfortzonen, det er vigtigt at gå derud nogengange. Jeg holder af at gå derud tit :-) FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 08:23 TIL: MICHELLE HVIID Mavefornemmelser og intuition er netop det indre skema jeg taler om.

FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 18. SEPTEMBER 2013 00:51 TIL: MICHELLE HVIID Arg, jeg faldt lige i søvn mens jeg puttede en 5-årig. Kender du det? Midt i 11 afsnit af ”dyrene i hakkebakkeskoven” slukkede lyset bare. Gudskelov hos begge. Det var ellers lige der, hvor Morten Mus beslutter sammen med bamsefar, naivt, at hele skoven skulle være venner. At ingen måtte æde hinanden og at det skulle være lige meget hvem der var de store og de små. Det naive ønske om en fredelig verden, der ender med at alle dyrene er sammen til bamses fødselsdag. Det ender sååå lykkeligt. Men det nåede vi ikke til. Sorry, er nu back in black.

Du beskriver lidt det samme som Morten Mus. At det bare handler om at kaste sig ud i en ide eller et projekt eller et liv. Nu har du jo tidligere hyldet naiviteten, men er det sådan du mener vi skal leve livet? Det kræver vel også… noget så gammeldags som… MOD?

Og hvergang man laver fejlskøn lærer skemaet jo netop at tage det med i den indre beslutning før et valg.

Det jeg gerne vil frem til er selvfølgelig, at iværksætteri - også - er en alvorlig sag. Man kan ganske rigtigt fint vælge den happy-golucky tilgang, at det bare er derudaf på alt, man lige føler passer, med det man føler.

Du har, ligesom jeg, prøvet at gå ned med et firma. Du har lige stået på Læsø og følt dig tvunget til at sige en masse de bestemte - og sagde det. Du har lavet - og laver sikkert stadig - masser af fejlskøn.

Bør man ikke i det mindste STRÆBE efter at lave få fejlskøn i livet, da de fejl jo også nogle gange skuffer andre?

Er det ikke alt for let at mose gennem livet - og tit sige ”ja, der fejlede jeg. Beklager, det skulle jeg ikke ha sagt ja til” og så mode videre?

[ 81 ]

[PORTRÆT]

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 08:27 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Når jeg gik ned med en personlig virksomhed i 08 er der jo folk, som det går ud over. Folk der havde regnet med mig. Og man kan sgu ikke bare sige: ”sorry, der skulle jeg ha tænkt mig bedre om, men det er indenfor en fejlmargin og jeg lærer af det”. Jeg er da mega flov - og det er absolut på sin plads at være, når man gør et forkert valg.

Fordi....? Hvad er alternativet?! :-) FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 18. SEPTEMBER 2013 09:10 TIL: MICHELLE HVIID Vurdere ens skridt bare en anelse mere, da ens skridt jo nogle gange er alvorlige - og ofte berører andre. At tænke sig mere om!?

FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 10:01 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Dine skridt HAR jo en konsekvens - og som menneske i et fællesskab har man da et ansvar for de, der er tæt på dine valg. Når du glemte at lytte til din mavefornemmelse på Læsø, så står der jo et stort TV hold med en anden forventning, som nu er smadret til stenalderen - mens du i autentitetens navn kan give den gas på alle platforme og sikkert får bookinger af foredrag på stribe.

Du skriver jo også selv på din blog, om hvordan du blev forladt i mandags af din elskede Morten og om, hvordan dine valg IGEN går ud over dine børn.

Det gør jeg allerede. Vurderer så godt jeg kan, fra sekund til sekund.

Og jeg forsøger så at være så tydelig og ærlig jeg kan i min kommunikation, så andre ikke behøver at føle eller gætte. Og når man tager mange beslutninger må man budgettere med en fejlmargin... :-)

”Jeg troede på kærligheden. Jeg satsede på kærligheden. Det var det eneste rigtige at gøre. Jeg troede på det og for første gang nogensinde, ved jeg ikke om jeg gør det igen, jeg har ikke evnerne, jeg svigter mine børn. Jeg vil være alene! (...) Heldigvis er jeg også stærk og fattet. Jeg har været her før. Jeg kender vejen”, skriver du.

Du synes sikkert jeg er skide irriterende nu, men du siger jo at man skal gå efter det man tænker... Så jeg prøver altså lige igen at gå ned i din grundtanke om at hylde naivitet og din tale for at kaste sig ud i ideerne hvis maven siger ja - og have en accepteret fejlmargin:

Kh Michelle FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 17. SEPTEMBER 2013 10:54 TIL: MICHELLE HVIID Jeg holder lige fast, for jeg kan simpelthen ikke følge din holdning her. Jeg er altså selv af den overbevisning, ud fra bitter erfaring, at man bør gøre alt man kan for at undgå fejl, da andre jo påvirkes af de fejl man gør.

Dine valg bliver også andres valg. Og selvom du bliver klogere for hver gang du fejler - og måske går i graven som verdens klogeste på den front - så må du da medgive, at en del tanker FØR valget kunne give en større succesrate.

Måske man starter halvt så mange ideer, men det ER jo kvalitet fremfor kvantitet der dur?

[ 82 ]

[MAILKORRESPONDANCEN] FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 13.07 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Min sandkasse lige nu er min blog, mine foredrag, mine børn.

Og måske en opfølger på ”Skru op for livet” som udkom sidste år...

Jeg bliver ikke irriteret, det er et godt spørgsmål, kommunikation er jo mega svært, fordi at vi alle sammen taler ud fra et indforstået sted i os selv, derfor tror jeg også at der ofte er 3 sandheder, din, min og den rigtige.

Jeg flyttede efter kærligheden. Det var det rigtige at gøre, der var så meget af den, at alt andet syntes sindssygt. Og så var der bare en masse ubekendte faktorer, der skete ting, livet ramte fra blind vinkel, og pludselig er det umuligt at bo sammen, selvom der stadig er kærlighed. I det her tilfælde synes jeg at der blev givet op alt for hurtigt for min smag, det var ikke mit kald. Jeg elsker og savner. Jeg bliver nødt til at tro på, at det ER forbilledligt at tro på kærligheden, naivt eller ej.

Selvsamme gør sig gældende i de fleste store valg, at der er ubekendte faktorer, ting bliver ikke sagt fordi det er ”selvfølgeligheder” for afsenders vedkommende, det er så en katastrofe hvis modtager slet ikke forstår ”selvfølgelighederne”. Det var det som skete på Læsø.

Man må tro på at alle gør det bedste de formår, i enhver given situation. Ingen snobber nedad i intelligens og forståelse, men vi udvikler os. Skaber nye erfaringer.

Og mine elskede unger. Det er jo en kliche, men de kommer (næsten) altid først...

FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 18. SEPTEMBER 2013 23:03 TIL: MICHELLE HVIID Mens vi har skrevet sammen har du også været aktiv på facebook med 14 opdateringer til venner og følgere. Et par billeder fra foredrag, lidt om ex-manden, solnedgang fra et hotelværelse, mere om Læsø-historien, solopgang fra et hotelværelse, et ønske om at nogle ville køre din bil hjem fra Aarhus med dig indeni, en hyldest til en god venindesnak, en boligsøgning, et billede med citat om cirkus, en status på hvor dine børn er og hvem du så bruger aftenen med - og for 41 minutter siden var du på Gammel Kongevej og har smilet af to søskende, der forsøgte at gå i takt. Hvad skal du huske at dele inden sengetid, klokken er jo kun 23? :-) FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 07:25 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK]

Og næste gang jeg elsker, kan jeg jo kun til dels bruge mine erfaringer fra sidst, idet modparten vil være en ny. Ergo må jeg tro igen, alternativet er for trist.

Jeg tager ansvar for mine handlinger. Mht klipningen af Læsø programmerne, så må produktionen tage ansvar for deres del.

Jeg gav tydeligt min holdning til kende, både før, undervejs og efter. Ingen på det tv hold er overrasket over min holdning, min tilgang til dokumentar. De vidste godt - hele vejen - at de var langt over mine grænser. De gjorde det alligevel, det er deres ansvar. Det må de selv stå på mål for.

Iøvrigt, mit knuste hjerte forårsager en sinuskurve af følelser.

Den kurve retter sig mere og mere ud. Jeg kommer til at elske igen. Næste gang skærmer jeg mine børn fra rutsjebaneturen.

Tror jeg... :-) FRA: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] SENDT: 18. SEPTEMBER 2013 18:08 TIL: MICHELLE HVIID Din sandhed, min sandhed og den rigtige. Lad os sige vi har ramt lidt af hvert i den debat om at være naiv. Inden jeg slipper dig helt, skal jeg dog lige høre lidt om de aktiviteter du render og skaber.

Læsø er jo blot et sandkorn i din sandkasse. Hvordan fik du ideen til Running Dinner - og hvad er det for en størrelse? Det er vel der du nu skal finde din nye kærlighed? :) FRA: MICHELLE HVIID SENDT: 22:07 TIL: JEPPE SØE [RED@1CETERA.DK] Running Dinner opstod pga drømmen om den eneste ene, for 10 år siden.

Vi laver events for 35.000 singler. Jeg elsker stadig ideen om at skabe øjenkontakt mellem mennesker som vil elske og elskes. Jeg tror på at det ærligste møde mellem to mennesker sker med øjenkontakt. For nu er mine egne øjne lukkede, men mob ikke jeg vågner en dag og åbner dem igen.

[ 83 ]

Hæ... Der var jeg så faldet i søvn. Det har været nogle sindssyge uger. Jeg vågnede til gengæld kl 06. Jeg har ligget i en lille times tid nu og tænkt over dagens gøremål. Jeg har et interview kl 10, jeg kan nå at svømme en kilometer inden, bagefter har jeg fri indtil næste foredrag i aften. Jeg tror jeg skal skrive en blog, gå en tur. Spise.

Jeg har haft kærestesorgskvalme i 3 uger nu. Nu er det tid til at spise. Denne her uge er atypisk. Jeg har ca 1 uge om året hvor mine børn ikke er her, det er nu. Min 15 årige søn er på highschool i USA indtil november, min datter er på ferie med sin far.

Dvs at jeg hverken skal hente, bringe, putte, smøre madpakker eller handle ind. Det nyder jeg ekstremt meget. I 15 år, har været mere eller mindre alenemor 12 ud af 14 dage, altid. De her dage er mine og de falder på et godt tidspunkt. Jeg har kæmpet uafbrudt de sidste 3 uger, pga sorg, mediestorm og 15 foredrag. Nu tager jeg væk på spa i Sverige med en veninde, går nogle lange ture, skriver om min sorg. Tager mig sammen.

Får massage. tæller et ligt og stirrer ud over havet.

Når min datter kommer hjem på tirsdag er det tid til et nyt kapitel. Jeg skal finde et nyt sted at bo til os alle 3, jeg skal skabe et nyt hjem, en base, det glæder jeg mig til. Der skal være så fint og hyggeligt. Jeg har lært meget i sep 2013. Jeg har fx lært, at hvis man kan tåle at få knust sit hjerte og blive forladt af en mand man elsker, miste sit fundament, og samtidig tage afsked med sin lille bitte 195 cm kæmpestore 15 årige dreng, som for første gang rejser alene ud i livet alene, OG så blive ramt af / træde direkte ind i en mediestorm, samtidig med at man er mor for en lille forvirret 6 årig som har brug for ekstra omsorg, så kan man mere end man tror. Jeg trækker stadig vejret. Jeg har lært at jeg kan mere end jeg troede muligt. Jeg har lært at det værste i verden ikke er at stå på en scene og græde, foran 200 advokater i jakkesæt, det er faktisk utrolig fint og givende, det bliver ikke mere autentisk. Og så har fået bekræftet at det man giver ud, kommer tifolds igen. Det har vist sig umuligt for mig at synke hen i en følelse af at være uelskelig og alene, jeg er blevet grebet, holdt i hånden, opmuntret, hjulpet, ja faktisk mandsopdækket af familie og venner og blomster. Det er okay, og igår på Gammel Kongevej tog jeg mig selv i at smile. Flere gange

[PROFIL]

Bureau Detours og DOK#1 præsenterer:

Aalborg

ASEN I dagene 30. august til 1. september, var Toldbolds Plads fyldt med det ypperste indenfor design og kunsthåndværk.

DOK#1 fandt sted under Aalborg i Rødt, men i år var det ikke kun de hvide telte indeholdende alskens håndværk som fyldte pladsen.

Springvandet på Toldbods Plads var i anledningen omdannet til en stor grøn oase midt i det pulserende Aalborg - tæt på Østeraa med udsigt til både pub-, by- og havneliv.

Projektet blev udført af Bureau Detours som holder til på Platform4 i Karolinelund, og bestod af to platforme med palmer forbundet med stier - ad forskellige ruter - mellem platformene, og en rampe, så selv gangbesværede borgere kunne tage ”Aalborg Oasen” i brug.

[PORTRÆT]

2.-5. JULI 2014 T FEJRE A L I T D E ME R Æ V U D SKAL

R E L A V I T S E F E 30 FED ER M I T E D 24 FE LLETTER

975..

5 9 4

BI MAX 1000 10.00 L K .

T K O . 5.

FRA LØR

LE DAGSBIL

T

LET L I B S E G 3 DA RDAG EDAG-LØ TORSDAG

-FR

.

5 7 0 1.

1.175.-

LET L I B S G E G G-LØRDA 4 DA A D E R F SDAG TOR ONSDAG-

e x . g e by r

ex ge by r

Køb billetter på www.nibefestival.dk [ 85 ]

[PORTRÆT]

Vi siger det bare!

»

Design er ikke bare måden noget ser ud på. Det er det hele, måden noget rent faktisk virker, på mange forskellige niveauer.

Jeg tror på, at der er en dyb og varig skønhed i klarhed.

Det handler om at bringe orden på kompleksitet.

At designe er ikke at bide noget af og sluge det.

Man skal tygge på det - smage efter - tygge lidt igen, og til sidst er der kun det tilbage som rent faktisk virker: Enkelthed!

Claus Frandsen Grafisk chef [et cetera] media

Aalborg

visigerdetbare.dk

[ 86 ]

[PORTRÆT]

Vi siger det bare!

»

Det kræver mod at sætte ord i verden - og det kræver viden og erfaring at vælge de rigtige.

Jeg er stolt af at hjælpe masser af virksomheder med at sætte ord på sig selv. Hjælpe et firma, der er løbet tør for ord eller bare ikke kan finde ord for det, de har på hjerte.

Eller vil forny deres sprog.

Jeg elsker i vores mange videoproduktioner til kunder at skabe stemning i samspillet mellem ord og billeder - vise deres verden med nye øjne.

Jeg brænder for at sætte ordet på spil i mine 60 årlige foredrag om medier og kommunikation - eller i de udvalg og netværk jeg er med i, hvor vi kæmper for at gøre en forskel.

Jeg knuselsker at sidde med [et cetera] magazine og nyde ord på skrift, hvor skribenten, fotografen og grafikeren har kælet for detaljen og alle taget hver deres faglighed alvorligt.

Jeg går op i at skabe et magasin, der skal flytte noget.

Ruske op i noget. Informere og overraske.

Vi, der laver [et cetera], elsker faktisk, at lave det vi laver.

Det skal man mærke på alle 132 sider. Hver gang.

Det er nok forklaringen på, at annoncørerne vil os så meget, som de vil. Deres budskab hos os giver pote i omsætningen og vores ramme er troværdig.

Vi er nemlig ikke som de andre!

Jeppe Søe, Professionel ordkløver, medierådgiver og videoproducent Positive Medier.

Aalborg

visigerdetbare.dk

[ 87 ]

[KULTUR]

UNGDOMSOPRØR fra scenen [ 88 ]

[KULTUR]

ET CETERA HAR VÆRET I BERLIN FOR AT OPLEVE VARIETE-FORESTILLINGEN ’MADE IN BERLIN’ DER 16-19 OKTOBER HELT EKSTRAORDINÆRT KAN OPLEVES I AALBORG.

[ 89 ]

[PORTRÆT]

[ 90 ]

[KULTUR]

Berlin er verdenskendt for et rigt kulturliv og pladsen til stor forskellighed. Berlin er kontrasternes by. Legende, tungsindig, eksperimenterende, melankolsk, modig, sensuel og ligefrem i sin form.

Meget trives her og måske har den eufori, der naturligt fulgte murens fald, været den væsentligste grund til de store forandringer der skete med Berlin i årene efter - og som fortsat er med til at udvikle byen. Men det er også som om den kulturelle drivkraft er stadfæstet i folket her. Som om det giver særlig mening, at lige her, af alle steder i verden, er der særlig gode vækstbetingelser for gadekunstneren, gøgleren, cirkusartisten og danseren.

Det skred, der skete i det tyske folk, den nat for 24 år siden, da de brød muren ned og kunne omfavne hinanden som et folk i frihed, er så historisk væsentligt. De store politiske forandringer det bragte med sig, er et vidnesbyrd om, hvor forstemmende historien kan blive, når folket ikke bliver spurgt. ’Made in Berlin’ er en hyldest og en fortælling. Et manifest over en by, hvor hvert gadehjørne vidner om et historisk øjeblik. De mennesker du møder på gaden i Berlin har gennemlevet det, vi andre kun har læst om. Og det er det liv, ensemblet bag ’Made in Berlin’ udspringer af. En gruppe af unge mennesker, der var for små til at forstå konsekvenserne, men store nok til at føle euforien, har lavet en forestilling, der med et overflødighedshorn af kunstneriske afarter fortæller os en historie, vi bør være vidne til.

På scenen oplever man et show, der er svært at sætte i bås.

MADE IN BERLIN er en kombination af ballet, showdans, revy, cirkus og avantgarde scenekunst. Det er en helt speciel sammenblanding af små og store grin, åndeløs spænding, stor beundring og en ret så åben mund, da man opdager, hvor smidig en krop kan være. Forestillingen veksler mellem disse forskellige genrer, så man nemt kan gå fra en kvinde, der danser erotisk som symbol på 30’ernes cabaret i Berlin - til en sketch om murens fald, hvor grænsevagter fra øst og vest mødes i et kys. Vi kan gå fra en omvendt cykel i loftet til en barmfager quinde, der satirisk sætter trumf på kvinderne fra oktoberfesterne. Det er virkelig de bedste fra byen, der er gået sammen om at gøre hinanden endnu bedre. Og at skabe nyt. Helt nyt.

Instruktørernes grundtanke er at vise Berlin gennem tiderne, med nedslag i historien, som vi alle kender til. Og så er scenen krydret med en tydelig stærk samhørighed mellem de kunstnere, der spiller sammen. De er tydeligt vilde med hinanden og begejstrede for at blande deres forskellige kunstarter i en herlig sammenkogt ret.

Man mærker ganske enkelt, som publikum, deres stolthed. Både over deres by og hinanden.

MADE IN BERLIN er på alle måder en særlig oplevelse, som man med sikkerhed bør tage ind og se, når vi er så heldige at lægge by til. Forestillingen har ikke før været på tur, og Aalborg bliver eneste stop.

[Et cetera] magazine besøger det traditionsrige teater Wintergarten, der var en del af det sprudlende kulturliv, der i 30’erne satte Berlin på verdenskortet. Og det er lidt af et scoop at Skråen og Aalborg Kongres & Kultur Center kan præsentere forestillingen i Aalborg, da det er første gang MADE IN BERLIN forlader deres trygge rammer på Wintergarten og tager på turne.

Skråen og AKKC har med stor dygtighed forstået, at en del af oplevelsen er at sidde ved borde med øl og tyske madspecialiteter - præcist som på Wintergarten i Berlin. Arrangementet på skråen bliver med sikkerhed en ret så tysk aften, med alt det, som vi kender alt for lidt, men som folkene fra Berlin virkelig fortjener, at vi tager til os i stor stil.

’Made In Berlin’ spiller for fulde huse og er et moderne varieté show med artister i verdensklasse.

MADE IN BERLIN er en særegen oplevelse man ikke lige glemmer.

Ligesom den tyske storby.

[ 91 ]

[KULTUR]

Byen kan på en måde synes en smule klædeligt alvorstung. Som om det aldrig helt er lykkedes at vriste det tungsind der ufrivilligt blev pålagt berlinerne i de 28 år muren splittede byen. Mange subkulturer trives her, og en del gror i det trods, der vokser i det menneske, der mures inde eller holdes ude. Den historie virker som en drivkraft, der sætter byen i evig forandring.

De unge startede et sted, de kalder ”BASE”. Det er ikke en skole, ikke et kulturhus, ikke en aftenskole eller ungdomsklub. Det er netop en base, hvor forskelligheder skal komme og byde ind med det, de kan. Base er et oftrum uden styring, ingen lærere og trænere. Vil man være med, får man nøgle, så man kan komme ind i døgndrift og finde sammen med andre, der har noget på hjerte.

Ensemblet bag Made in Berlin har fundet sammen som en slags autonomt ungdomsoprør. Ikke med brosten, men med kunsten som våben.

Og det er på basen de alle fandt hinanden og skabte forestillingen.

Det er på base, at kunstnere mødte dansere, jonglører mødte digtere - og på base det hele gik igang med at boble. Ikke som protest, men alligevel som et oprør mod det etablerede. Og den slags gnist og energi kommer der næsten altid guld ud af. Som også er tilfældet i denne forestilling.

Da Øst og Vest skulle til at samarbejde, efter murens fald, var der en lang række institutioner, som blev sikret i politiske aftaler. En af dem var blandt andet artistskolen, som i øst var kæmpestor. Cirkus har altid haft en særlig plads i østlandes hjerter og mange af verdens bedste artister kommer netop herfra. Så da øst og vest blev forenet, var en del af aftalen blandt andet, at artistskolen skulle bevares og sikres støtte fra den nye fælles stat.

I Aalborg præsenteres ’Made in Berlin’ som hovedattraktion på No Limits - Aalborg fringe festival. Og det er så sandelig en oplevelse man ikke må forpasse!

De penge, der nærmest bare flyder ind på skolen, har fået stedet til at gå i stå, mener de unge. Pengene er blevet en sovepude for kreativiteten - og derfor skulle skolen udfordres.

[ 92 ]

[KULTUR]

MADE IN BERLIN 16. oktober, 17. oktober (udsolgt), 18. oktober og 19. oktober Skr책en, Nordkraft.

[ 93 ]

[KULTUR]

[ 94 ]

[KULTUR]

[ 95 ]

[PORTRÆT]

[ 96 ]

[KALENDER]

COUNTRYCAFÉ: PAUL ALAN COONS

FREDERIKSBERG

BLUES JAM HVER TORSDAG KL. 21.30 - ÅRET RUNDT. Kæmpeudvalg af spiritus, samt speciel øl, af mange kaldet Aalborg flotteste værtshus med 113 år på bagen. ”FREDE” HAR OGSÅ ALTID SPORT PÅ STORSKÆRM. Paul Alan Coons (US) optrådte allerede som 10årig og har lige siden været dedikeret countrymusiker.

Han har spillet på de bedste scener i Nashville. Paul har udgivet en stribe CDere, og har ligget på højt på den nationale hitliste. Coons dybe fyldige stemme og hans kontakt med publikum garanterer en herlig intim oplevelse i CountryCafeen.

HUSETS CAFE - 1. OKTOBER Entré: Koncert inkl. buffet kr. 130,-

KULTUR KALENDER FOREDRAG BUDDHISME

DØD OG GENFØDSEL MORD TIL TIDEN Historiske mord fascinerer os.

Fortiden fungerer som spejl, og iscenesættelsen af mordene siger noget om vores moral og nationale identitet.

Hvad gør medierne ved mordene?

Hvad sker der med historien, når den formidles i kriminalistiske genrer, på film og i tv?

TREKANTEN - AALBORG ØST 10. OKTOBER KL. 19.00 Entré: kr. 100,-

v./ Leif Andersen. De buddhistiske belæringer beskriver hvad der sker under dødsprocessen og forklarer, hvad der sker bagefter.

Både under den tid, hvor sindet fordøjer lagrede indtryk, og når det så genfødes til et menneske eller en anden form i andre verdener.

LILLA, 2EREN - 9. OKTOBER Entre: kr. 50,-

ORGANIC3 feat. SAMUEL HEJSLET Svedig souljazz er nøgleordet når Organic3 sætter fra land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin, boogaloo og blues er nogle af de stilarter bandet kommer igennem.

STUBHUSET, 3. OKTOBER STØVRING KL. 20.00.

[ 97 ]

OUT OF FASHION Tekstil er et af de ældste og mest farverige materialer i kunstens historie. Som klædedragter, møbler og tæpper har det formet kroppen og givet udtryk til de mest intime dele af vores daglige liv. Med udstillingen Out of Fashion tekstil i international samtidskunst viser KUNSTEN, hvordan klæder skaber kunst.

Udstillingen kører frem til 1. december KUNSTEN Museum of Modern Art.

[KALENDER]

EFTERÅRSFERIE

PÅ HISTORISK MUSEUM

AALBORG I VERDEN

Kom ind og lad din indre kunstner få frie tøjler.

Lav en souvenir – enten fra et af dine yndlingssteder, eller fra et sted, du godt kunne tænke dig at komme hen.

Museet har alt hvad hjertet kan begære af lim, glimmer, brochurer, farver, sten, træplatter osv. osv.

Fotos af de færdige souvenirs bliver lagt på museets hjemmeside og på facebook.

Tirsdag til fredag kl. 11:00 - 14:00

NYNNE SILJE Nynne Silje er fuldtids autodidakt kunstner fra Aalborg og har udstillet i Nordjylland på gallerier og caféer.

Nynne fortæller: ”Hele mit liv har centreret sig om kunstneriske udtryk. Gennem fotografi, tegning, maling og kreative sysler, har jeg rodfæstet mig selv og fundet afløb for mit indre. Inspirationen strækker sig over fotografier, drømme og andre kunstnere, til oplevelser, ord og fantasien. Min kunst er både detaljeret og abstrakt og er altid et udtryk for en søgen efter skønhed og harmoni.

Jeg ønsker at bringe beskueren en visuel oplevelse, hvor historien bag dannes af øjnene som ser.

Her er det kun fantasien som sætter grænser.”

Fernisering 6. oktober kl. 12-14.

Løber frem til ons. d. 30. oktober.

HUSETS GALLERI Hasserisgade 10, Aalborg

Helt siden stenalderen har Aalborg-området været i kontakt med den store verden. Den teknologi der lærte vores ældste forfædre at overleve, har de ikke opfundet på stedet, men bragt med sig. Bronzen til bronzealderens våben og redskaber kom fra udlandet og glasperlerne i jernaldergravene er fremstillet i Romerriget. Vikingetidens handels- og erobringsrejser kender vi alle. I middelalderen vandrede franciskanermunke den lange vej for at grundlægge Gråbrødreklosteret, og i renæssancen kom en meget stor del af byens dygtige købmand fra Holland og fra de tyske hansestæder. I byens gader hørte man nederlandsk, tysk, norsk, svensk og jysk. Byens fineste hus, Jens Bangs Stenhus, er bygget i hollandsk renæssancestil.

Var der højkonjunktur ude i verden gik det også godt i Aalborg. Krig og krise påvirkede negativt - efter at Danmark måtte afstå Norge efter Napoleonskrigene var der i mange år økonomisk stilstand. Da skibstrafikken i 1890erne kunne glide uhindret gennem den uddybede Hals Barre og ind i Limfjorden fra den store verden, kom der atter liv i kludene! Industrien i Aalborg blomstrede og afsætningsmarkedet var hele verden. Også i dag er Aalborg en by med mange internationale forbindelser - studerende, indvandrere, venskabsbyer og forretning.

Udstillingen er opbygget som en forretningsgade med en plads i midten og med Aalborgs havnefront på den store bagvæg. Varerne i butikkerne er alle hentet på museets magasiner. På forunderlig vis afspejler magasinets indhold det forhold at en meget stor del af det, der har været handlet i Aalborg på en eller anden måde stammer fra udlandet. Hvis ikke direkte, så i form af råvaren.

Udstillingen kører frem til lørdag d. 14. juni 2014 Åbningstider: kl. 10:00 - 17:00 (Entré: gratis under 18, 30 kr. for voksne. Gratis tirsdag.)

AALBORG HISTORISKE MUSEUM Algade 48, Aalborg

SIK K MUY M IRANASM A KH A GOLF

am rist Golf ke guita generation is rs e p Den n ny tilhører e ponister.

Khayam m o k g o komere af musik er såvel med ny aditr jd e d Hun arb usik som me usik m m s n k is io it rs pos r for pe e sflarm g fo n ri tionelle lige berø musiu m e d d samt me disse forskellige m der melle itioner. d a tr e k ls ka 3EREN SALEN, 80,r. k : Entré

[ 98 ]

Online køb af billetter: teaternordkraft.dk

Spiller 26. oktober - 30. november

/teaternordkraft

[ 99som ] Se også EKSIL og LIBERTY marathonforestilling på udvalgte dage

srpg.dk

liberty

[PORTRÆT]

Sangerinden med

ENGLESTEMME OG KLAVERHÆNDER

Hun indhyller sit publikum og sig selv i musikken, når hun med sin blide englestemme til tonerne af de smukke klassiske klaverhymner giver koncert. Tre år efter sin debut-cd Philharmonics med 10 akustiske sange er Agnes Obel klar med sin nye cd Aventine, og med den sin første store, planlagte internationale turné, der i Danmark bringer hende til seks danske byer herunder Aalborg fredag den 2. maj i AKKC. Selv var hun overrasket over den overvældende debut, der indbragte fem Danish Music Awards i 2011. For egentligt kan hun ikke leve uden musik, og debutalbummet regnede hun kun med at komme til at spille ved release-festen for venner og bekendte!

Den negative forventning slog helt fejl, for hun kom til at spille 300 koncerter og cd’en solgte svimlende 450.000 eksemplarer internationalt.

Agnes Obel er ikke kun kommet ud af et hjem med klaver, hun var gennem sine forældre i kontakt med xylofon, vibrafon og dobbeltbas. Musikken der strømmede ud i barndomshjemmet i Gentofte var som regel klassisk og jazz. Det distancerede Agnes Obel sig fra, da hun kom på Det Frie Gymnasium og hang ud til drum’n bass fester på Christiania. Hendes vilde år gik også ind over en produktionsskole, hvor hun på musikværkstedet lærte at producere musik.

Forventningerne til hendes andet album er store. Meget store. For hende er det lidt lige meget. Hun må acceptere gamet, men for at leve og overleve sin passion og flyden ind i musikken, er hun nødt til f.eks. at undlade at læse anmeldelser eller tænke for meget på successen. Det lærte hun af debuten med Philharmonics, hvor hun i begyndelsen slugte, hvad der blev skrevet: - Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne tåle det. Jeg tog det for meget ind. Jeg er ret følsom og kan godt blive rørt af ting, der egentligt er latterlige, fortalte Agnes Obel i et interview for nyligt med Artisten.

Hendes daglige liv med musikken leves i Berlin, hvor hun i lange perioder isolerer sig for at producere. Om hun rammer det sensationelle høje niveau med den nye musik får tiden vise. Selv synger og spiller hun sig gennem Danmark og Europa. Uden at bekymre sig om andet end det og publikums reaktioner på englestemmen og de flyvende hænder på klaveret.

[PORTRÆT]

[ 101 ]

[ANMELDELSE]

DET BLIVER SAGT

af Kristian Ditlev Jensen.

Udkommet på Gyldendals Forlag.

Kristian Ditlev Jensens ’Det bliver sagt’ sætter ord på det overgreb forfatteren oplevede som barn.

Gennem tre år blev han krænket af en pædofil mand, der i øvrigt var en del af familiens privatsfære.

Bogen er en genudgivelse med efterord af forfatteren, der beskriver reaktion og de tanker han gjorde sig, efter bogen var udkommet første gang. Og det giver god mening - genudgivelsen. For den er så væsentlig, fortællingen.

Ligefremt og usentimentalt sætter Kristian Ditlev Jensen ord på et af samfundets allerstørste tabuer.

Da bogen udkom første gang i 2001 skabte den en helt nødvendig debat og Kristian Ditlev Jensen blev hyldet for det mod, der nødvendigvis må være forudsætningen for at forfatte en selvbiografisk bog, om noget så afsindigt frastødende og i det her tilfælde selverfaret: De weekender og ferier hvor en alt for gammel og alt for forskruet mand, tager ham med i tivoli og inviterer på lækre middage og påståede hyggelige omgivelser, for så til gængæld at forulempe ham på væmmeligste vis, når mørket faldt på.

Med ’Det bliver sagt’ ønskede Kristian Ditlev Jensen, at sætte et nødvendigt fokus på det samfund der ofte overser de reelle konsekvenser af pædofili. At børnene er voldsomt mærket for livet – og at det allerværste man kan gøre, er at tie grusomheden ihjel.

Genudgivelsen er imødeset af mange – og er du en af dem, der endnu ikke har fået den læst, bør du benytte dig af muligheden nu.

ET EFTERÅRSAFTEN MED EN SÆRLIG MAGISK MÅNE, EN USÆDVANLIGT STILLE EFTERMIDDAG, EN LANG SØNDAG OG HVORNÅR LEJLIGHED ELLERS MÅTTE BYDE SIG…

AFSPORET

af Michael Katz Krefeld Udkommet på Lindhardt Ringhof Hvis du er til solid krimi, hvis plot befinder sig på gadeplan hvor trafficking, våbenhandler og iskolde forbrydelser finder sted i ly af nattemørket, er ’Afsporet’ absolut anbefalelsesværdig.

Politimanden Thomas Ravn har mistet sin kæreste, der blev myrdet ved et røveri, som hverken han eller andre kan opklare, så det er måske med god grund, han er sendt på orlov og bruger den på forsøgsvis at drikke sig i glemslens barmhjertige ’hegn’. Men så bliver han bedt om hjælp til at finde en god vens litauiske rengøringshjælps datter, der har været forsvundet i flere år. Hende begynder han at lede efter, og det fører ham ind i en, for en politimand, ikke fremmed verden, der alligevel udfordrer ham med i al dens forråelse og forræderi.

Bogen har det allervæsentligste krimielement: Det faktum, at du ikke kan få vendt siderne hurtigt nok. Du bliver med ret stor sandsynlighed opslugt af historien, og har du ikke alt for sarte nerver, vil du nyde når den overrasker dig. For det gør den. ’Afsporet’ er første bind i en kommende serie om politimanden Thomas Ravnsholdt.

[ 102 ]

[PROFIL]

ALL INCLUSIVE HOS PROFIL OPTIK KAN DU OGSÅ FÅ

Hvis jeg siger ”All Inclusive” vil de fleste sikkert drømme sig til sydens sol, hvor et armbånd fra hotellet giver fri bar og fri buffet. Et armbånd, der dækker alle de behov du måtte finde på at have, mens du er afsted for at slappe af. Et armbånd, der sørger for, at du ikke skal bekymre dig eller mangle noget.

Det er samme tanke der ligger bag ”All Inclusive” hos Profil Optik.

Bruger du briller, kender du sikkert til de behov, som man ofte har.

Brillerne sidder der konstant - men når solen skinner, må du enten investere i nogle små klapper, der kan vippes op og ned - eller investere i solbriller med styrke. De fleste med lav styrke vælger dog, at undvære det perfekte syn og klare sig med almindelige solbriller.

Andre dage passer brillerne bare ikke til din livsstil, fordi du skal være mere aktiv end stellet kan holde til, og da ville kontaktlinser være det helt rigtige valg.

Det er præcist de mange forskellige krav, som en billebærer har, der gør at vi har sammensat et tilbud, som een gang for alle vil kunne løse ethvert behov. For en lav månedlig pris får du både briller, solbriller og kontaktlinser. Og det endda med frit valg på stel i hele butikken.

Briller er vi eksperter i. Vi kan tilbyde den mest moderne teknologi og viden, så du får den bedste oplevelse - og det bedste syn.

Måske læste du vores klumme i sidste nummer af [et cetera] om flerstyrkeglas, ellers kan du finde den online på www.1cetera.dk.

Solbriller er også et speciale for Profil Optik. Langt de fleste kan leveres med styrke - og det giver en langt bedre sommertid, når

man kan se det hele klart. Og endelig kontaktlinser, som har fået en opblomstring.

LINSER

Der er sket en enorm udvikling indenfor linser, som gør at fortidens problemer er forsvundet. En linse er i dag et naturligt valg og de fåes i mange udgaver. Der findes sågar flerstyrke-linser, hvor du med den samme linse både kan se langt og kort. Profil Optik kører med vores egen linse-serie kaldet EyeQ, der sikrer øjnene maksimal ilt og fugtighed, de tørrer ikke ud og vi sørger hele tiden for at tilpasse linserne til netop dine øjne, og deres udvikling. Øjnene ændrer sig konstant gennem hele livet, og det er væsentligt at finde den rigtige form, som passer til dine unikke øjne - og med vores linseabonnement, tjekker vi dig halvårligt. Der fåes mange forskellige typer linser. Nogle kan du kun bruge en dag, hvorefter de kasseres. Andre kan du have på - og sove med - i op til 30 dage.

Du kan få linser der korrigerer for bygningsfejl, få lavet flerstyrkelinser - og synes du dine øjne mangler lidt kulør, kan du enten finde en ny farve, eller intensivere din naturlige øjenfarve med farvede linser. Med kontaktlinser er mulighederne stort set ubegrænsede.

Uanset om du er til briller, solbriller eller linser - om du er til det ene, det andet eller til det hele med All Inclusive - så er Profil Optik det rigtige valg, når du søger råd og vejledning.

Vi ses i butikken på Bredegade eller Østerågade, Mikkel Jørgensen

[ANMELDELSE]

360 GRADER

af diverse forfattere Udkommet på Lindhardt og Ringhof Erotisk litteratur blev comme il faut, selv i bybusser og i hænderne på pæne midaldrende damer som følge af gigantsuccesen ’Fifty shades of gray’. Nu har en række veletablerede og debuterende forfattere i skøn forening, skrevet en række erotiske noveller, der alle – i sagens natur – har menneskets drifter i centrum.

At erotikken er i centrum, ændrer ikke ved den enkelte forfatters litterære spændvidde. Med mellerum kan det virke en smule fortænkt – som om det erotiske plot ikke slår til, og så er det interessant, hvordan de enkelte forfattere forvalter den udfordring, at drage erotikken ind i deres eget litterære univers.

Der er ikke så meget elegant elskov eller betagende begær i antologien – men der er til gængæld trekanter, ombyttede køn, kvinder der tager kvinder og endda et ægtepar, der tager hinanden.

Skægt litterært eksperiment mere end erotisk inspirerende. Men det var måske heller ikke meningen.

NYD EFTERÅRETS MANGE NYE UDGIVELSER

FRYSER JEG

af Martin Konstad Udkommet på People’s press Martin Kongstad er kulturjournalist og debuterende romanforfatter. Hans novellesamling ’Han danser på sin søns grav’ fra 2009 blev anerkendt af både anmeldere og læsere, og det samme ser ud til at være tilfældet med ’Fryser jeg’, der er båret af nogle af de samme karakterer som novellesamlingen.

Romanen er en art manifest over kærlighedens utilstrækkelighed.

Mikkel Vallin, historiens fortæller, er fraskilt og nærmest lettet. Eller også er han bitter.

Han engagerer sig i en kvinde, der lever af sin kunst og hans frisind - og så tager han på en ferie i Tisvilde, der består af lige dele sex og sommer. Han udfordres undervejs af det grundlæggende menneskelige behov for kærlighed, for hvad stiller man op med den, når man ikke ønsker, at sætte den i skyggen af konformiteten?

En helt ufattelig velskrevet roman, der alene af den grund, er en fornøjelse at læse.

[ 104 ]

[PORTRÆT]

kom i godt selskab vi har byens stærkeste brands som annoncører

Aalborg

visigerdetbare.dk [ 105 ]

[PORTRÆT]

ULF PILGAARD Det er ikke kun for sjov

HAN KAN GODT BLIVE LIDT INDIGNERET, NÅR FOLK IKKE FORSTÅR POINTEN MED DET HELE. AT DET IKKE – KUN – ER FOR SJOV. HAN TØR GØRE GRIN MED DET MESTE – OG MENER LIGEFREM, AT DET ER PÅ SIN PLADS. AT HAN ENDTE I SENG MED EN LOMMER-PIGE, SKYLDES PÅ MANGE MÅDER ERNST TRILLINGSGAARD, MEN RESTEN ER HANS HELT EGEN FORTJENESTE. HAN HAR VÆRET EN DEL AF DANSK KULTURLIV I MERE END 40 ÅR. MØD ULF PILGAARD. [ 106 ]

[PORTRÆT]

[ 107 ]

[PORTRÆT]

» I teaterhistorien står det som om, det var

Svalegangen i Aarhus, der var de første til at arbejde med det absurde teater, men i virkelig heden var det os – Studenterscenen.

Selvom man har passeret de 70 år, kan man godt ha’ sin fars ord i helt tydelig erindring. Pastor Pilgaard var en dominerende skikkelse - og der er derfor ikke noget usædvanligt i, at Ulf Pilgaard på en og samme tid gjorde præcis som sin far – og så alligevel ikke.

Ulf Pilgaard er skuespiller og akademiker. Han er en så væsentlig del af dansk kulturhistorie, at ingen dansker kan undsige sig, at have stiftet bekendtskab med ham.

Han er en ikke helt så dedikeret repræsentant for ’øl, fisse og hornmusik’-kulturen, som man måske kunne forestille sig, når man tænker på den sagnomspundne flok af store kulturpersonligheder han altid har været en del af.

Ryskjær, Kaas, Passer, Lommer og Dahl – man forestiller sig, at de har det sjovt. At de slår sig på lårene af grin og klapper hinanden på skulderen. De har gjort en forskel. Men det hele er ikke for sjov.

Kun. At grinet er forløsende er selvsagt. Og meningen. Men man skal passe på, at man ikke bilder sig ind, at han ikke har noget at skulle have sagt. For det har han.

[ 108 ]

[PORTRÆT]

TEOLOGI OG TEATER

Ulf Pilgaard var i sin tid teologistuderende. Halvengageret – og som et udtryk for en, ellers ikke for ham kendetegnende, fantasiløshed. Han gjorde som hans far havde gjort. Selvom pastoren i øvrigt godt kunne virke noget overdrevent insisterende på en ung mand i starten af 20erne.

Som 21-årig flyttede Ulf Pilgaard hjemmefra. Han overlod værelset hjemme i villaen til Svend Auken, der skulle studere i Aarhus, og så flyttede han til København, 2. semester af teologistudiet og nye bekendtskaber, der skulle vise sig, at blive starten på en karriere, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig - og som det fædrene ophav i øvrigt ikke just bifaldt. ”Lad mig sige det sådan, han tilskyndede mig ikke ligefrem til at dyrke skuespillet, min far, men så længe det foregik i universitetsregi, så gik det trods alt an. Sådan var han jo. Man skulle helst gøre som han synes og det var derfor med stor fornøjelse, at jeg flyttede hjemmefra,” siger Ulf Pilgaard. ”Jeg skulle jo ustandselig stå til regnskab, og jeg orkede det simpelthen ikke til sidst. Jeg var jo altså blevet voksen. Så jeg overlod mit værelse til Svend. Vores forældre kendte hinanden, så det var meget naturligt,” fortæller han.

Ulf Pilgaard fattede allerede som studerende på Aarhus Universitet interesse for dramaturgien og fulgte nogle forelæsninger.

Da han senere kom til Københavns Universitet søgte han optagelse på Studenterscenen – og blev en del af en gruppe studerende, der dyrkede tidens teatertendens; absurd-teater. Her lod man det akademiske overtag udtrykke sig i opsætninger af de store europæiske absurdisters værker. Franske Lonesco, irske Beckett og engelske Arnold Wesker og Harold Pinter.

Interessen var intellektuelt motiveret, arbejdet med absurdisternes tekster appellerede til begavelsen, men ingen kunne overse, at han befandt sig særdeles godt på scenen. At han havde et særligt tæft for det – og en i øvrigt usædvanlig evne til at memorere teksterne. ”Det var en fantastisk tid, der startede der. I teaterhistorien står det som om, det var Svalegangen i Aarhus, der var de første til at arbejde med det absurde teater, men i virkeligheden var det os – Studenterscenen.

Det var virkelig det eksperimenterende teaters spydspids, og i sig selv var det sindssygt spændende på den måde, at være på forkant med det der skete i Europa,” fortæller Ulf Pilgaard.

[ 109 ]

[PORTRÆT]

» For mig var en skuespiller sådan en

Poul Richard type. En flot mand. Og jeg var jo ikke en flot mand.

[ 110 ]

[PORTRÆT]

[ 111 ]

[PORTRÆT]

[ 112 ]

[PORTRÆT]

ET LANGT RÆR PÅ DE SKRÅ

Sideløbende med teologistudierne og arbejdet på Studenterscenen danner Ulf Pilgaard og et par studiekammerater teatergruppen Collage-truppen, der har et noget mere revypræget repertoire, men alligevel altid med en intellektuel tilgang til livets mere humoristiske sider. ”Jeg havde altså ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle være skuespiller,” fortæller Ulf Pilgaard. ”For mig var en skuespiller sådan en Poul Richard type. En flot mand, og jeg var jo ikke en flot mand. Jeg var et langt rær, der jævnligt faldt over mine egne ben, men jeg havde altså tæft for det. Og i øvrigt har jeg det i dag sådan, at når man ser skuespillerne, så er de næsten for flotte. De er alle sammen på en eller anden måde standarttyper.

Sådan Mikael Birkkjær-agtige. Hvorfor er der ikke nogen der skiller sig ud? Det bliver sgu da for kedeligt at se på! Ja, I må meget undskylde, men det synes jeg altså.”

Ulf Pilgaard, endnu teologistuderende, havde til stadighed en intellektuel tilgang til det teater, han kom til at holde mere og mere af. Hans engagement udsprang af den verden der var hans dagligdag på universitetet. Sproget, formen og arbejdet med teksterne bar præg af det akademiske miljø og sådan forholdt det sig altså ikke helt ude på ABC Teatret, hvor Ulf Pilgaard af Preben Kaas, der havde overværet en af Collage-truppens forestillinger, blev opfordret til et engagement. ”Jeg skal da hilse og sige, at mødet med Preben Kaas, Jørgen Ryg og Kirsten Walther ude på ABC var voldsomt. Det der lidt afstandstagende akademikersprog jeg talte, var ligesom ikke omgangstonen derude. Det var, lad os kalde det, noget mere ligetil.

Lige ud af landevejen. Enten var noget ’skide godt’ eller ’noget værre lort’, smiler Ulf Pilgaard. ” Det måtte man jo så forholde sig til.“ Ulf Pilgaard blev efterhånden så engageret i teaterverdenen, at teologistudierne måtte bøde. Han skulle og ville ikke gentage det fædrene ophavs historie. Han skulle være skuespiller på fuld tid, og blev det i en grad, så han over de næste år, blev allemandseje.

[ 113 ]

[PORTRÆT]

» Dirch var et ikon – og jeg har aldrig oplevet andre end ham, der kunne noget, der var så særligt

[ 114 ]

[PORTRÆT]

DIRCH OG DØDEN

Ulf Pilgaards evner blev – og er – værdsat. Han har modtaget flere priser for sit virke, og betragtes af mange som en af de største der findes. Ikke alene på grund af sin noget usædvanlige højde, men på grund af et unikt talent for det man, måske, kunne ha’ sagt sig selv, ville blive hans virke...

Hans status som en af landets dygtigste – og mest alsidige – skuespillere er så dybt rodfæstet i os alle sammen, at man uvilkårligt må møde ham med en klædelig smule ærefrygt.

Han kan noget særligt med mimikken. Han, om end det klinger af kliche, fylder scenen på en særlig måde og så kan han træde i karakter, så få kan gøre ham kunsten efter. Hans samspil med Dirch Passer er legendarisk og uanset er det efterhånden er mange år siden, er det de to kunne sammen på revyscenen bemærkelsesværdigt – selv i eftertiden, og det har givet deres partnerskab en velfortjent ikonisk status. ”Jeg kan slet ikke sætte mig selv ind i den sammenhæng, men det kan jeg til gengæld godt med andre. Jeg så jo på Dirch Passer på samme måde, som alle mulige andre gjorde, og da jeg mødte ham, var jeg nærmest parat til at be’ om hans autograf,” siger Ulf Pilgaard. ”Og jeg skulle spille sammen med ham. Jeg skulle stå lige ved siden af ham. Det var fandeme en underlig fornemmelse. Han var så kæmpe stor… Jeg forstår ikke, at nogen kan betragte mig som sådan. For mig, er jeg jo bare mig. Dirch derimod, han var et ikon – og jeg har aldrig oplevet andre end ham, der kunne noget, der var så særligt, at det gav ham den position i samfundet, som han havde. Men sådan var han. Og sådan døde han”.

Ulf Pilgaard skulle på scenen med Dirch Passer, den aften han døde.

”Jeg glemmer det aldrig. Der var landesorg, da den nyhed bredte sig. Danmark gik simpelthen i stå – det gjorde det virkelig, for det var så ufatteligt. Ingen kunne helt forstå det, og det siger noget om den ufattelige betydning han havde.”

INGEN ADGANG FOR UVEDKOMMENDE

Dirch Passer døde i 1980, og året efter skulle 40-årige Ulf Pilgaard og Dirch Passer have optrådt med et show på Bellevue Teatret. Kontrakten var underskrevet og Ulf Pilgaard havde dermed ikke noget andet engagement den sommer. Claus Pagh, der på daværende tidspunkt havde overtaget Tivolirevyen og engageret Lisbeth Dahl og Claus Ryskjær, inviterede derfor Ulf Pilgaard med på scenen i den konstellation, og på den måde kom de tre til at figurere sammen på scenen. Ulf Pilgaard optrådte i Cirkusrevyen på Bakken første gang i 1968 og siden har både Lisbeth Dahl, der siden 1985 har været revyens kunstneriske leder, og Claus Ryskjær utallige gange bidraget til komikken i den humoristiske treenighed.

Cirkusrevyen er Ulf Pilgaards selvvalgte skæbne. Han er en institution på Bakken sommer efter sommer, og selvom han har lavet andre ting undervejs, så er det i revyen, vi kender ham bedst.

Og i virkeligheden kender vi ham slet ikke. Han er et privat menneske og har været det i hele sin karriere, så talentet, komikken og karaktererne er det vi får. Det, og så noget han mindes: Hans 26 års fødselsdag, som han fejrer i Holstebro. Med en brag og godt selskab af en ligeså ung Ernst Trillingsgaard, der netop er blevet udnævnt til direktør for Holstebro-hallen.

De er ungkarle begge to – og i usædvanligt skønne omgivelser, for Ernst har, lidt kontroversielt for egnen, hyret ABC-Teatret med Lommer-piger, til at ruske lidt op i landsdelen. Stor, stor succes.

[ 115 ]

[PORTRÆT]

De strømmer til, de ellers noget sindige vestjyder, for at se komikken og de dejlige damer. En af dem, Gitte, er så dejlig, at hun ender i unge Ulfs seng. Og der er hun, med naturlige mellemrum – naturligvis, blevet siden. I 1970 gifter de to sig, og siden har de levet som ægtefolk, med alt hvad det indebærer af gensidig respekt, til tider genstridigheder – men mest af alt en fælles historie med masser af plads til privatliv og en hverdag der ikke kommer andre ved. Ulf Pilgaard har været nogen siden slutningen af 60’erne, og lige så længe har han insisteret på, at adskille det professionelle og private liv.

Han har villet være far til to drenge, gift med Gitte, misfornøjet, veltilfreds, noget midt i mellem og hjemme uden hele Danmarks indblanding. De nysgerrige blikke har fulgt ham i næsten 50 år – de er et livsvilkår, men alt det man ikke kan se, det taler han ikke om. ”Det er jo noget jeg i den grad har vænnet mig til. Det eksploderede da de første ’Hov, Hov’- udsendelser blev sendt i 1968. I løbet af halvandet år var jeg et meget kendt ansigt, på samme måde som Casper Christensen er i dag kan man sige, og så må man vænne sig til de nysgerrige blikke. Det har jeg ikke nogen problemer med, men jeg har insisteret på, at jeg ville have mit privatliv i fred. Og min hustru har været rigtig god til at holde fast i det også,” siger Ulf Pilgaard. ”Jeg vil ha’ et sted, hvor jeg ikke er skuespiller, men bare mig – og jeg gider ikke vise pressen rundt derhjemme eller involvere dem i vores ægteskab. Det er vores.”

[ 116 ]

[PORTRÆT]

[ 117 ]

[PORTRÆT]

[ 118 ]

[PORTRÆT]

» Er han 70 år? Nej, så går det ikke. Slet, slet ikke.

Vores segment skal sgu da ikke sidde og se på sådan et gammelt rynkefjæs

GROTESK OG FANTASILØST

Ulf Pilgaards popularitet vokser eksplosivt i ægteskabets første år.

Han bliver massivt eksponeret i tv, er en del af det gode selskab på scenen og overtager på mange måder pladsen som Dirch Passers faste makker efter afdøde Kjeld Petersen. Ulf Pilgaards popularitet er ikke til at anfægte og datidens tv-monopol og noget mere begrænset udbud, betyder at han en tid på mange måder er allestedsnærværende. Men alting har sin tid. ”Når jeg ser de der unge mennesker der lader sig eksponere voldsomt på tv i dag, så kan jeg godt sidde og tænke: ”Pas nu på, venner”. Jeg har også prøvet det der, men tingene bliver ikke ved.

Det er der mange årsager til, og en af de væsentligste er, at beslutningstagerne på produktionsselskaberne er unge mennesker på 40 år, og de kan slet ikke forestille sig, at man skal se på ældre mennesker. ”Er han 70 år? Nej, så går det ikke. Slet, slet ikke. Vores segment skal sgu da ikke sidde og se på sådan et gammelt rynkefjæs”. Alder betyder meget for beslutningstagerne. Så konservativt betragtes tingene. At det så betyder, at de selv ryger ud igen når de fylder 50, det glemmer de fleste af dem,” smiler han.

Når staben bliver konform og segment-betragtningerne stereotype og blottet for den diversitet, der i øvrigt repræsenterer samfundet – det virkelige liv, så sker der noget uheldigt med kulturlivet.

Det er åbenlyst. ”Vores kultur bliver ensrettet og kedeligt, når der sidder ganske få mennesker og bestemmer, at sådan skal det være, og sådan skal skuespillerne se ud. Sådan er verden jo ikke og det hele bliver røvkedeligt, for at sige det ligeud,” siger Ulf Pilgaard. ”Og det er jo endnu mere grotesk al den stund, at vi faktisk bliver ældre og ældre og klarer os bedre og bedre. Det er simpelthen et udtryk for fantasiløshed.”

[ 119 ]

Måske er det ikke Ulf Pilggard der oftest dukker op i prime-time tv, men hans status som en af Danmarks dygtigste skuespiller, er der stadig meget få mennesker der anfægter. Hans talent for de komiske karakterer er omtvisteligt, men også i de mere alvorstunge roller, heraf nok mest kendt, som Joachim Chrone i Borgen og – især – som kriminalbetjent Wörmer i Nattevagten cementerede et ekstraordinært talent for at træde, bogstaveligt talt, i karakter. ”Jeg håber, at jeg kan blive ved med at være i vekselvirkningen. Det er alt for anstrengende kun at være sjov. Humor er et livsvilkår for mig – og det er det også privat.

SÅ VÅGN DOG OP

Man er simpelthen ikke noget helt menneske, hvis man ikke kan benytte sig af humor. Alt bliver nemmere med et anstrøg af humor, selv døden, men det er vigtigt for mig, at jeg kan arbejde med begge dele.

Der findes ikke mennesker, der selvvalgt vil sige, at de ikke har humor. Men der findes forskellige former for humor, og for de der tager teten og indtager scenen som komikkens repræsentanter, står det – ret – klart, at ikke alle i udpræget grad er i besiddelse af førnævnte. I 2012 udgaven af Cirkusrevyen havde Ulf Pilgaard en monolog som en bedemand i besiddelse af en smart-phone og teksten var hæftet op på alle de forviklinger, der nu kan opstå, når man insisterer på at bestille begravelsesarrangementet på SMS med indbygget stavekontrol. Det kan potentielt blive til en temmelig komisk efterspil for tantes død – og det blev det, med deraf følgende forargelse på publikumsrækkerne. ”Det er jo temmelig forskelligt hvad vi betragter som humor, men at folk kan blive forargede over den monolog er jo totalt misforstået. Det var jo en mekanisk ting, vi gjorde grin med.

[PORTRÆT]

» Jamen, tænk at blive flov over, at nogen er død!

Det er da en forfærdelig tanke

Ikke døden, kirken eller begravelsen – men på den måde kan du ikke undgå at støde ind i folk med nogle besynderlige fordomme,” konstaterer Ulf Pilgaard. ”Man må simpelthen ikke grine af døden. Ja, man må jo nærmest ikke tale om døden. Det kan gøre folk nærmest flove. Jamen, tænk at blive flov over, at nogen er død! Det er da en forfærdelig tanke.

For mig er der vide rammer. Der skal være mulighed for at komme rundt om noget meget alvorligt med humor. Det irriterer mig, når de sidder dernede og bliver forarget over det. Jeg bliver simpelthen skide irriteret! Så vågn dog op. Se da for pokker hvad det handler om, ” siger han.

”Jeg kan love dig for, det betyder noget, hvad vi får sagt i revyen.

I år har jeg en vise som en major der er på vej ud af Helmand-provinsen. En meget alvorlig tekst, der kommer noget bag på folk. Vi diskuterede meget, om vi skulle have den med – men vi gjorde det og fandt en form, helt low, jeg står bare på scenen i et spot og fremfører teksten. Den er ment som en lille eftertanke. En påmindelse om de valg vi taget og de alvorlige ting vores samfund er ude i, fortæller Ulf Pilgaard. ”Og der synes jeg vi er med sådan en stor revy som Cirkusrevyen. At den kan tillade sig at røre ved meget alvorlige emner. Det hele er ikke bare ’ha ha og fjol’. Jeg er fandeme optaget af, hvad publikum går hjem med.”

FOLKETS SPROG

Cirkusrevyen er altså andet end en aften i komikkens tegn. I ordets bogstaveligste forstand er en revy en, ofte, politisk kommentar – en art gennemgang af årets væsentligste hændelser. For holdet bag er succeskriteriet ikke udelukkende bundet op på, hvor højt der grines i teltet, men i lige så stort omfang den applaus der anerkender, alt det der er skrevet mellem linjerne.

Revyen har eksisteret i Danmark siden midten af det 19. århundrede. Dengang og nu var revyens formål, at sætte ord på samfundets tilstand. En art satirisk refleksion over den aktuelle dagsorden.

Revyerne er vokset med folket – og af folket – og selvom det til stadighed kan opfattes som mindre værdigt kultur, skal man ikke underkende, at der lige bag showdanserne og de umiddelbare lat-

[ 120 ]

[PORTRÆT]

terbrøl er en alvorlig dagsorden og at teksterne har noget på sinde.

Cirkusrevyen sætter stort set hvert år publikumsrekord og end ikke en voksende stand-up-genre kan udfordre revyens position.

“Jeg har en lille kæphest, som folk nogen gange glemmer, tror jeg.

Revy-genren er folkeligt forankret, for det er folkets måde at udtrykke sig på. Tænk på, hvor meget der bliver lavet rundt omkring i landet af gange almindelige mennesker. Glade amatører. Det er det sprog der er gængs - meget mere end teater, for - uha - det er sådan noget finkulturelt. Nej, det her er folkets sprog og har været det i mere end 100 år. Det var også datidens satire og derfor har det en enorm kraft og styrke. Derfor kan du godt udvikle, hvad vi også har gjort, tempo, talent og form.

gå foran. Man skal udvikle og sigte efter kvalitet og klogskab. Det gør vi i Cirkusrevyen – vi sigter efter at udfordre folk.

Og det gør han så. Ulf Pilgaard. Også denne eftermiddag i Aalborg, hvor cirkusrevyen har gjort det til en tradition af runde sæsonen af. På trods af mange måneders forestillinger hver eneste aften, er der ikke træthed at spore i Pilgaards ansigt. Han er tændt på det virke, som en fyldt sal om få timer vil honorere med begejstret applaus. Få timer efter står han der igen. Alene i projektørens lys, som majoren fra Helmand-provinsen, der leverer den sidste rapport over krigens døde i en skarp satirisk vise. Fremført som, faktisk, kun Ulf Pilgaard kan.

Det har bare meget mere betydning end mange intellektuelle gør sig klart. Hvor voldsom kraft der er i sådan et fælles sprog. Jeg har oplevet teaterdirektører og instruktører der har leflet ned af og har villet være folkelige. Det går altid galt. Man skal nemlig aldrig undervurdere publikum. De er klogere end man tror, så man skal

[ 121 ]

[PROFIL]

WE ARE REPLAY - det eksklusive premium brand, som tilbyder et totalt look for mænd og kvinder. Kollektion er udviklet igennem virksomhedens Replay brand erfaring, og er resultatet af exceptionel innovation som giver sig til udtryk i eksklusiv appeal.

REPLAY er karakteriseret ved ægte håndværk, samt økologiske og eksperimentelle løsninger med materialer.

Kollektionen et resultat af grundig research i materialer, arbejde med kvaliteter, samt fokus på detaljer og kreativ stil. Replays kollektioner er på ca. 1.300 styles hver sæson og er målrettet trendog modebevidste kunder, som søger originalitet og autenticitet i deres garderobe.

[KLUMME]

MAN SKAL KUNNE SE HINANDEN I ØJNENE. Nu er mine egne børn jo ikke helt små længere, men jeg kan tydeligt huske, hvor hyggeligt det var, at trille rundt med dem i barnevognen.

Den fornemmelse af, at dernede, trygt og godt, ligger et lille menneske. Man strækker hals og går på tæer, for lige at få et glimt af ønskebarnet bag barnevognens lærred. Jeg kan huske, jeg tit tænkte, at det må være en lidt sær fornemmelse, at ligge dernede og se verden flimre forbi uden mor eller far inden for rækkevidde.

Hvis jeg skulle vælge en barnevogn i dag, kunne jeg derfor meget nemt finde på at vælge en Stokke. Deres barne- og klapvognssortiment er skabt med det primære fokus, at forældre og barn skal være i kontakt.

Jeg synes tanken er rigtig hyggelig. Spædbarnet der er på tur i den store verden, og alligevel er mor eller far aldrig helt ude af syne. Det lidt større barn, der betragter alting nysgerrigt , men alligevel ofte har brug for øjenkontakt for lige at sikre sig, at mor og far er inden for rækkevidde.

sigtsvækkende lækkert og bemærkelsesværdigt, og så er den simpelthen så hyggelig for de små at ligge i.

Liggemålet er ikke så stort som på en traditionel barnevogn, men det opvejes meget nemt af multifunktionen; barnevognen er en af markeds mest ergonomiske og brugervenlige klapvogne, og så er I igen godt kørende, selvom den lille er blevet større.

Når først dit barn sidder i klapvogn vil det rigtig gerne være med i familiens liv. Du parkerer ikke længere vognen med en sovende baby under et træ, mens resten af familien nyder en frokost på en cafe. Nu vil den lille sidde med ved bordet.

Det kan virke som en mindre detalje, men rigtig mange af vores kunder fremhæver begejstret, at Stokke-vognen er designet til at barnet kan køres til bordet. Den er simpelthen høj nok til, at barnet, siddende i sin klapvogn, sidder med ved bordet. Det er smart, ikke mindst når man er ude på en restaurant, og der ikke er en babystol til rådighed. Det kan jeg godt se!

Jeg synes det ser så hyggeligt ud, når man ser de små og deres forældre komme gående i Aalborg gader. I øjenhøjde, fordybet i snak og med masser af mulighed for at være i tæt kontakt selvom de er undervejs.

Det tror jeg, er meningen med det hele.

Der findes rigtig mange forskellige konfigurationsmuligheder til Stokke Crusi, som er en multivogn; barnevogn, kombivogn og klapvogn i et, og det betyder, at man kun behøver investere i et produkt. Vognen udvikler sig simpelthen i takt med barnets alder og behov og så er det i øvrigt muligt at lave vognen til en søskendevogn.

Stokke har en defineret filosofi, deres produkter er skabt udfra: Fysisk kontakt styrker båndet mellem forældre og barn – og det er selvfølgelig altafgørende da rigtig mange børn tilbringer rigtig meget tid i deres vogne.

Enhver der kender Stokkes brand, vil vide, at det er tilfældet.

Stokke Crusi er et nyt produkt, som vi i Ønskebørn, selvfølgelig, har sat os nøje ind i – og jeg glæder mig til at vise den til vores kunder. Jeg synes det er et godt produkt, og jeg elsker simpelthen ideen om, at forældre og børn skal være i øjenhøjde.

Vognen er polstret og ventileret så den er optimal for det lille barn. Den har højkvalitetsstel og blød affjedring og så er den praktisk. Noget enhver småbørnsforælder vil vide, er ret afgørende. Designet er op-

Jeg tror på, at vi i Ønskebørn kan være med til at gøre livet både nemmere, sjovere og mere hyggeligt for rigtig mange kommende forældre og deres barn. Jeg tror på, at mange vil vælge Stokkes Crusi, når de skal købe vogn til ønskebarnet og jeg tror på, at man skal kunne se hinanden i øjnene.

Af den og mange andre gode grunde, glæder det mig derfor, at vi til og med oktober sælger vognen til intropris og derfor kan forære alle der køber Stokke Crusi en Besafe by Stokke babyautostol til en værdi af 2.269 kroner.

[ 123 ]

Charlotte Gjøtz er indehaver af Ønskebørn Stenbukken 5, 9200 Aalborg Se mere på http://www.facebook.com/ OnskeBornAalborg eller www.babytorvet.dk

[DO - OR DARE]

or dare

DO

Min kone var min søn,

DA JEG VAR GIFT MED MIN FAR I ØSTRIG

AF ALLE UDFORDRINGER JEG KUNNE BLIVE BUDT, ER JEG NU PÅ VEJ TIL NORDJYSKE HYPNOSE, HVOR LOUISE O´CARROLL VIL FINDE MIN SKYTSENGEL, LADE MIG BESØGE MIN SJÆLSFAMILIE OG FINDE MENINGEN MED LIVET. ALTSÅ IKKE LIVET SOM BEGREB, MEN KONKRET DET LIV JEG ER I GANG MED LIGE NU, DA JEG ”JO SELVFØLGELIG HAR LEVET MANGE GANGE FØR OG HAR NOGET KARMISK GÆLD, DER PÅVIRKER MIG ENDNU”.

Det skulle blive en forunderlig rejse, hvor min nuværende kone har været min søn i 1400-tallet i Østrig, hvor jeg iøvrigt var gift med min far som døde fra mig, hvorefter jeg gik ned i det rene armod midt i en tuberkolose-epidemi, og sluttede livet i ensomhed. Jeg så mig selv udånde på en seng i Wien, hvorefter jeg fløj et smut op i skyerne for at møde min skytsengel, der gav mig en tur mere hernede. Der var mere at lære. Men lad os starte et helt andet sted…

Louise O´Carrol er 35 år, bor i dette liv i Aalborg med sin mand og to børn. Tidligere hed hun Mujaba, og var del af en stamme i Afrika indtil sin død, hvor hun sad fast i en træstamme og blev ramt af et vortesvin i fuld fart. Klinikken ligger i en kælder i Kærby, der ikke umiddelbart er så mystisk indrettet, som man kunne forestille sig.

Man forventer en kombination af krystaller, duftlys og røgelse men rummet er sterilt. Kun en buddha i vinduet antyder, at vi her har at gøre med ro.

[ 124 ]

Tekst: Jeppe Søe ][ Foto: Jeppe Søe + Arkiv

[PORTRÆT]

Louise er også noget andet end forventet. Måske fordi hun blev brændt på bålet. Men det er længe siden. Fordommen skriger på en kvinde, der er svær at nå, fordi hun flyver af sted med karma, aura og spøgelser som benzin. Men Louise har jordforbindelsen i orden. Måske fordi hun ved siden af er fodterapeut med egen fodpleje i Godthaab, altså i dette liv. Man slapper hurtigt af, og kaster alle fordomme væk. Louise virker alt andet end mystisk. Det er næsten som en leg, vi skal til at lege, selvom det - vist - er alvor. Og den skepsis man måtte komme med bliver ikke mødt af himmelvendte øjne over, at man ikke har set lyset - men med forståelse. Det er faktisk ikke til at tro, at jeg sidder overfor et menneske, der er bidt af clairvoyance, kan gøre det på dyr og endda pr. telefon. Man kan booke hende med partner til at få renset sit hus for spøgelser og et menneske, der mener, at en hofteskade kan bunde i en konflikt i dit sind - og ligesom Familien Von Trapp i ”Sound of Music”, skal man bare tænke på noget positivt når det lyner og tordner.

GID JEG HAR VÆRET NOGET FEDT

Hjemmesiden for Nordjysk Hypnose strømmer over med lovord fra folk, som hun har hjulpet af med sukkertrang, fået til at sove roligt, fjernet en migræne, puttet livsmod ind i et sorgfuldt sind og Else, der er vandskræk, men nu snorkler rundt i Thailand. Når nu Liva ikke har stress mere, Nanna klarede sig gennem eksamen, Jeppe holdt op med at bide negle, Mette endelig kan sove med lyset slukket og David har det bedre efter en telefonsamtale - jamen så gik jeg All In, klar til at møde min skaber... optil flere gange. Og så lukkede jeg øjnene.

Som alle andre forventer jeg, at jeg har været kongelig. Gerne noget Napoleon, med et stænk af Picasso. Rig, betydningsfuld og

[ 125 ]

en af de store, der senere er skrevet romaner om. Sådan synes jeg de fleste taler om tidligere liv. De har altid været et eller andet totalt fedt. Det er de færreste der siger, at de har været en Rotte i en fransk kloak. Grever, baroner, konger eller kejsere. Det må hun da kunne finde. Minimum.

Der blev helt sort da jeg lukkede øjnene. ”Jeg er nok i en mørk hule”, tænkte jeg straks og begyndte at lede efter spor i mørket.

Det ville jo være sygt fedt at være stenalder-høvding, eller måske kaptajn på et sørøverskib, hvor jeg nu i en mørk hule var igang med at grave skatten ned, som jeg så måske kunne finde når jeg vågnede. Mens jeg ledte efter et skattekort, som en slags hypnotisk LOTTO gevinst, gik det op for mig, at jeg nok lige skulle i hypnose først. At hulen med sikkerhed var det mørke jeg oplever hver eneste gang mine øjne er lukkede. Således rippet for både sørøverskatte og stenalderviden lyttede jeg til Louises stemme, som talte ned fra 10 og talte direkte til min underbevidsthed, der skulle hjælpe Jeppe på vej.

JEG LYTTER. OGSÅ TIL SPØGELSER.

Det er for mig helt tydeligt og klokkeklart, at der er meget mere mellem himmel og jord. Da jeg var på efterskole i midt 80’erne legede vi ånden i glasset, som de fleste unge har prøvet. Vi sad der med pubertets-bumser i et mørkt rum og hidsede hinanden totalt op, med fingeren på et glas, der bevægende sig fra bogstav til bogstav. Der blev gættet nummerplader på forstanderens bil, navne på ting vi selvfølgelig ikke kunne vide, og vi fik besøg af dæmoner, som alle havde et tal. Jo tættere på 0 jo værre, da 0 var fanden selv. Vi nåede til 1 og grinede nervøst, forsøgte at spille totalt seje - men havde alligevel svært ved at falde i søvn. Måske var

[DO - OR DARE] fanden der endnu. Så vi vaskede lige glasset engang eller to mere, da spøgelser er jo ret sky for opvaskemiddel.

Midt i legen fik vi besøg af en ånd, der hed EA. Selvom vi var 12 i rummet, var det hele tiden mig glasset kørte hen til. Nogle gange helt af bordet, og ned i skødet på mig. EA var min skytsengel og ville passe på mig. Super cool, selvom tanken om at et fedtet ølglas næppe kunne gøre en forskel absolut gjorde, at legen hurtigt blev glemt. Også EA. Min overraskelse kom 2 år efter, da jeg startede på højskole. Jeg startede 14 dage efter alle de andre, og da jeg blev præsenteret som Jeppe i foredragssalen var der tre drenge som gispede højt.

Bagefter morgensamlingen kom de hen til mig og fortalte, at de havde leget ånden i glasset - og der var en ånd, der hed EA som påstod at der gik en dreng på skolen der hed Jeppe, som hun skulle passe på. Er du gal jeg pludselig frøs. Der ER noget derude. Hvad fanden det så er. Selv denne okkulte oplevelse gjorde ikke, at jeg nedsatte mig som krystal-healer eller på anden måde søgte det.

Men oplevelsen sad jo i mig, da jeg lukkede øjnene i kælderen hos Louise. Hun mente dog min skytsengel hed Eva. Ret tæt på EA, der måske bare er en ånd som ikke kan finde ud af at stave med et ølkrus. Det kan jo smutte det lort, når der ikke er stavekontrol på et Ouija board.

Der gik lang tid, hvor det kun så sort ud. Men der begyndte at komme ret så tydelige ting frem. Et sommerhus, en bil, bjerge, mennesker og en masse der var nemt at beskrive. Jeg skulle fortælle højt hvad jeg så og Louise spurgte lystigt ind - og talte både til mig, og i tredie person til min underbevidsthed. Super forvirrende at blive talt til på flere niveauer, hvor man ikke aner om man selv skal svare eller vente på et eller andet kald indefra, der selv tog over. Men når jeg hører optagelsen, er der helt klare ting jeg var sikker på at jeg så.

Vi har i 1447, vi var i Østrig, vi boede i Wien. Jeg havde en kone og da Louise bad mig gå tæt på hende, var det tydeligt at det var min afdøde far fra dette liv. Vi har altså været sammen nogle gange, hvilket skulle forklare den tætte tilknytning jeg havde til ham.

Jeg puttede vores søn, som tæt på tydeligt var min nuværende kone. Som jeg åbenbart har fået i 1400-tallet og holdt ved i flere generationer. Det er sgu da kærlighed på højt plan.

Jeg mistede både kone og søn til tuberkulose, og gik totalt ned på sagen, så jeg måtte bo fattigt på et usselt værelse, hvor jeg døde som 78 årig. Jeg fløj opad og så mig selv ligge død i sengen, men fortsatte op i universet, hvor min sjælefamilie tog imod. Åbenbart der man reelt hører til, hovedkvarteret, hvorfra man sendes ned til liv efter liv for at opleve nye sider og blive bedre til de ting, man ikke havde styr på i forrige liv.

Følelsen i min krop, da jeg nåede endestationen hos det lydhav, der var min familie, var helt ny for mig. Fysisk mærkede jeg en tryghed og varme, som var ny. Og der - midt i vrimlen - stod så min skytsengel og vinkede. Eva skulle nok passe på mig.

værelser, som hed noget med ”wasser-strasse”. Pladsen var der også - og google street view afslørede, at bygningen også lå der.

Men de fleste pladser har jo bygninger omkring sig. Søgningen på Joseph Erwolter gav heller ikke rigtigt resultat, men måske var denne ensomme mand ikke google-potentiale og ikke værd at synes godt om på facebook. Årstallet passede med en epidemi og byggestilen jeg havde beskrevet var faktisk gældende i det gamle Wien. Måske det stammer fra filmen AMADEUS om Mozart, måske det hele var inde i min krøllede hjerne i forvejen - eller også var det der netop, fordi sjælen var med hele vejen. Dengang for længe siden.

Der findes ikke håndfaste beviser for ånd. Det vil altid være en trossag. Google er en sølle måde at teste åndeligheden, men det er en journalistisk hjertesag altid at ville fakta-tjekke alt man skriver ned.

Her er det umuligt, men alligevel værd at skrive ned. Om jeg så virkelig HAR levet et kummerligt liv, lagt min 5-årige kone til at sove sødt, giftet mig med farmand som en anden Gitte Hænning og lukket mine øjne i ensomhed... om jeg virkelig HAR en sjælefamilie et sted derude, eller oppe, som jeg hele tiden vender retur til efter levet liv, og om min skytsengel på stavepladen findes eller ej, så var det en stor oplevelse at lade sig føre gennem levet liv. Selv hvis hjernen fandt på det hele, tænkte jeg noget om mig selv - satte mig selv i relief - ligesom i en drøm. To timers total afslappende fokus på ”noget”, ”nogen” eller bare mig selv, der ville sige mig noget.

Da jeg forlod Louise var jeg fløjtende ligeglad med, om det var virkelighed eller fantasi - det finder jeg tidsnok ud af. Igen og igen.

Og igen. For hun gjorde et eller andet med sin stemme, med sine spørgsmål. Om ikke andet gav mig det stop i tid, som vi alle har brug for indimellem - en eftertanke vi alt for sjældent får. Og hun fik lov, fordi hun netop ikke påduttede noget som helst, ikke angreb min skepsis og på ingen måde fløj rundt i en uopnåelig spirituel højde. Louise var lige der. I Kærby. Også da jeg vågnede. Klar til nye udfordringer...

Louise talte igen ned fra 10 og bad mig åbne øjnene. 2 timer var gået - og min iphone havde optaget alt det mærkelige jeg havde set i mit indre. Eller ydre. Eller hvor det nu kom fra.

Lidt ufedt at træde ud i det regnvåde Kærby, sætte sig i en fiat500 og dreje nøglen efter at have været ved universets ende, eller begyndelse - men jeg skulle jo hjem til min søn og vores to sønner.

Hjem til det liv, der er det vigtigste at fokusere på. Mit eget. Lige nu og her.

DER MÅ GOOGLES

Straks jeg kom hjem, gik jeg på vor tids orakel, det knapt så spirituelle Google. Jeg skulle jo gerne finde frem til denne mærkelige mand. Der var ganske rigtigt en gade der havde huset fattige på

[ 126 ]

strategi

reklame

video

twitter

kommunikation bannere

marketing online kampagner

messestande

roll-ups

branding medie planlægning facebook hjemmesider

identitet

positive medier ∙ jægersprisvej 1 ∙ 9000 aalborg ∙ 70 22 30 13 www.positivemedier.dk

[KONKURRENCE]

Konkurrence

VIND til jeres ØNSKEBARN alt det lækre udstyr

[ET CETERA], GADS FORLAG OG ØNSKEBØRN AALBORG UDLOVER MARKEDETS LÆKRESTE PRODUKTER TIL ET - VIRKELIG - HELDIGT BARN.

Fødselstallet falder og falder - og vi har brug flere aalborgensere, der kan være med til at sætte deres præg på byen.

Af den og andre gode grunde, vil vi gerne forære et ønskebarn, og dets mor eller far alle disse lækre ting. Som en art motivation, håndsrækning eller bare en glædelig begivenhed - oveni en i forvejen lykkelig omstændighed.

Du skal bare sende os en lille historie om dit ønskebarn.

Det du venter, det I drømmer om, det der - måske - snart er undervejs eller det, der lige har set dagens lys.

Hvorfor er dit barn et ønskebarn? Hvordan er et ønskebarn? Er alle børn ikke ønskebørn? Hvorfor er dit så særligt?

Fortæl os om det… inden den 20. december.

Del historien på vores Facebookside, hvor der også kan stemmes på historierne.

Den historie der har flest stemmer når konkurrencen afsluttes 29. november, kan afhente alle de lækre præmier her på siden hos Ønskebørn i Aalborg.

[KONKURRENCE]

Det med småt: Konkurrencen udbydes af [et cetera] Media.

Ansatte på [et cetera] eller i Ønskebørn må ikke deltage.

Vinderen vælges efter flest antal stemmer på deres historier.

Vinderen får direkte besked.

[PORTRÆT]

Vi siger det bare!

» Eller Det er så væsentligt, at man vælger sine ord med omhu. lader andre gøre det for sig.

Hvis man tager ordene bogstavelige, bliver de identitetsskabende – og som med alt andet, der viser hvem man er, bør man gøre sig umage. Har man svært ved at finde ord for det hele, skal man måske lade andre gøre forsøget - og så skal man turde sætte ord på alt det, der egentlig mest er en fornemmelse eller følelse.

Godt ord igen. Og igen.

Pia Møller Søe Redaktør

Aalborg

visigerdetbare.dk

[ 130 ]

[PORTRÆT]

[ 131 ]

[PORTRÆT]

[ 132 ]