[et cetera] magazine - Februar 2017

JARL

FRIIS-MIKKELSEN SVINKLØV BADEHOTEL: Drømmen der gik op i røg ÅRETS FORBILLEDE: Rikke Nielsen

GRATIS magasin

Ditte Gråbøl - Jacob Olrik Anders Bircow - Suzanne Bjerrehuus Sebastian Dorset - Lisa Aybike Kir Mad, skønhed, bolig, mennesker og meninger [ 1 ]

tag med hjem

———————

ANNONCE

DYREVELFÆRD PÅ 3. GENERATION

SMAGEN AF BÆREDYGTIGT LANDBRUG i MENY kan du snart finde endnu flere kyllinger fra Himmerland, hvor dyrevelfærd er i højsædet – og du kan selv vælge om den skal være traditionel, fritgående eller både fritgående og økologisk. De har alle haft gode rammer og er smagfulde kyllinger af høj kvalitet.

[ 2 ]

Hos Himmerland Kylling i Nordjylland har de haft kyllinger gennem 3 generationer. Siden 1963 har familien arbejdet for at danne de bedste rammer for kyllingerne – lige fra æggeskal til slagteri. Nu lancerer MENY sammen med Himmerland tre niveauer af deres kvalitetskyllinger – den traditionelle, den fritgående og den økologiske, der også er fritgående. De gode levevilkår for kyllingerne kan smages på alle tre niveauer og både den fritgående og den økologisk fritgående kylling er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

KLAR I MENY TIL FORÅRET Allerede i dag kan du finde Himmerlands kyllinger i MENY, og med den nye sortimentsudvidelse får du endnu større mulighed for at sætte dyrevelfærd på MENY’en. Du kan glæde dig til et større udvalg af kylling, der er 100 % dansk. Alle Himmerland kyllinger er lokalt produceret og har aldrig mere end 25 minutters transporttid fra farm til slagteri, hvor slagtningen foregår med dyrenes velfærd for øje. Til sidst køles de med luft og ikke vand, hvilket giver en indbydende overflade til kødet. Kyllingerne er klar i MENY til marts, og hvis du vil vide præcis, hvornår du kan finde de nye, lækre Himmerland kyllinger i MENY, skal du holde øje med MENY.dk og vores tilbudsavis.

FORKÆLET, R FORKÆLET, ØKOLOGISK —————— Mere plads og mere luft under vingerne - uanset hvilken kylling du vælger.

———

———

· DANSK ·

Har gået rundt i en lun stald opvarmet med grøn energi og spist Himmerlands egen foderblanding, der giver ekstra god smag.

Én god kylling er år rn mad til to dage. Fon man smagen er stor, kaindre. nøjes med lidt m

· DANSK FRITGÅENDE ·

· DANSK ØKOLOGISK ·

Har haft adgang til arealer i det fri – har faktisk 48% mere plads end traditionel kylling og lever 75% længere.

Det gi’r stor smag.

Er opvokset i sit helt eget tempo med adgang til økologisk foder og åben himmel med 90% mere plads end traditionelle kyllinger.

Smag forskellen.

Valget er dit. Men ligegyldigt hvilken Himmerland Kylling, du putter i kurven, får du dyrevelfærd og god smag med hjem. Alle 3 slags kyllinger er opvokset i Himmerland på et familieejet landbrug, hvor der hver dag arbejdes hårdt for at skabe de helt rigtige rammer for kyllingernes opvækst. Prøv dem, og smag selv forskellen.

[ 3 ]

[LEDER]

Ungdommen nu til dags...

Hvis man sidder i sin egen selvfede verden, plantet i sofaen med kaffe og kage - som vanligt kun oplyst af skærmens genudsendelser af Vild med Dans - kan man godt blive skræmt over udviklingen, når man møder den. Man smutter i NETTO efter lidt mere kirsebærvin - og vupti står man ansigt til ansigt med den: Ungdommen!

Unge mennesker, der render rundt og taler om fuckboys og en fuckable model, der skal med på hotel. Bukser der enten hænger med røv til knæene eller har store huller.

Maver med diamant i navlen, der vises frem i danske minusgrader. Youtube'ere, der laver shout-outs til andre youtube'ere, mens de skamroser den eyeliner, de har fået penge for at skamrose. Unge der lever i en virtuel verden, og slet ikke er i kontakt med andre, fordi de er dybt inde i deres smarte phone.

Vi ryster måske på hovedet. Vi mener, at verden var en del bedre i gamle dage.

Men vi glemmer, at vi selv sidder alene med en fjern dansepartner på skærmen. Vores lørdagsaktivitet er at sende en SMS til 1212, for at stemme en dårlig tango ud af konkurrencen. Der er ikke forskel på, at følge en youtuber eller se alle afsnit af Søren Ryge, der luger have. Det er bare to generationers afhængighed, interesse, indhold. Eller flugt.

Når vi reagerer negativt, er det fordi vi ikke er fulgt med.

Fordi det skræmmer os, at verden er gået videre uden at vente på, at vi kunne følge med.

Det kan den da heller ikke være bekendt.

Derfor er det inspirerende at læse portrættet af Jarl Friis-Mikkelsen. Han har altid været mit største idol på TV. Ikke som kendis blandt mange, men som menneske. Jarl er indbegrebet af tidløs. Han favner enhver ny tid, enhver ny teknisk mulighed - og bruger den aktivt i det, der er hans faglighed. Han ser muligheder i alt det, han ikke umiddelbart forstår - og tager ved lære af dem, der kan det. Og når han så har lært det - kombinerer han det med sin egen kunnen, og bliver helt unik. Og genial.

Vi kan lære meget af Jarl. Lære at tro på os selv, men mest på andre. Lære ikke at ryste på hovedet af det nye, men tage det ind som velkomment modspil. Forstå, at den bedste samtale mellem mennesker opstår i ægte interesse - og at vi nemt kan vende tingene på hovedet, hvis vi har modet til det. Også modet til at fejle.

Hvis du er en af dem, der går og siger, at verden var bedre i gamle dage... så husk lige, at de også i gamle dage sagde, at alt var bedre i gamle dage. Vi synes åbenbart altid, at der er meget bedre der, hvor vi ikke er.

Skal vi ikke prøve at mærke nuet og se, om det er værd at leve?

Jeppe Søe, chefredaktør [ET CETERA] MAGAZINE

Ansv. chefredaktør: Jeppe Søe ( jeppe@1cetera.dk ) ∙ Redaktør: Pia Møller Søe ( pia@1cetera.dk ) ∙ Design & layout: Lotte Sørensen, DT PLUS (dtp@1cetera.dk) Annoncesalg: Jannie Christensen (jc@dhblad.dk - tlf: 40870515), Linda Simonsen Mølgaard (lsm@dhblad.dk - tlf: 86754049) Hjemmeside: www.1cetera.dk ∙ Facebook: www.facebook.com/byens.magasin ∙ Email: info@1cetera.dk Annoncering: www.1cetera.dk/mediekatalog Dansk Handelsblad A/S tager forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i magasinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres, med henvisning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter almindelige regler for god presseskik - uafhængigt af annoncekroner. Forsidefoto: Claus Peuckert Oplag 50.000 - distribueres gennem MENY og IMERCO - kontrolleres af Danske Mediers Oplagskontrol

[ 4 ]

[INDHOLD]

[22]

[36]

[78]

JARL FRIIS-MIKKELSEN · 06

Han har været med os i så mange år, at vi alle mener, at han bare hører til. Alligevel er det som om, han aldrig bliver ældre.

Jarl Friis-Mikkelsen sætter en ære i at lade sig forny. Både som vært, som dommer i Danmark har Talent, som Bøv eller Carlo - eller den søde bonde i "Kampen om den røde ko". Jarl er med overalt. Gudskelov

SVINKLØV BADEHOTEL · 22

Da solen gik ned over Svinkløv en sidste gang, sad ejerne derhjemme.

Det var en helt almindelig aften. Alarmen gik og pludselig var de vidne til et inferno, der opslugte hele deres drøm på en enkelt nat. Kenneth og Louise fortæller for første gang om drømmen, natten der ødelagde det hele med voldsom kraft - og om tankerne man gør sig om fremtiden

DITTE GRÅBØL · 36

Mange kender hende for et host. Ditte var en af de danskere, der stod og brokkede sig i "Den gode, den onde og den virkelig sjove" på DR. Hun hostede midt i brokkeriet og blev landskendt. Men hun er så meget mere end et tilfældigt host. Hun er skuespiller på teater og i film. Rummer både satiren, humoren og alvoren. Og så er hun ikke på Facebook

RIKKE NIELSEN · 68

Rikke er forbilledlig - og det har vi sat pris på. Den tidligere håndboldspiller havde stor succes på banen, senere mestrede hun kampen mod kræften. Hun fik den dejligste datter med downs - og træner nu et hold af 40 udviklingshæmmede i Håndbold og inspirerer alle, der vil lytte

JAKOB OLRIK · 78

Han er en af dem, der ved en del om sex. Så meget, at han deler ud af den. Altså hans viden. Han holder foredrag, laver TV og skriver bøger og klummer - alt sammen for at få os alle til at forstå, hvordan vi får det bedre med hinanden i både kærlighed og sex. Han påstår, at han kan tale enhver kvinde ud i utroskab - men er selv single. Mød Jakob Olrik

[ 5 ]

INDHOLD

04 Leder 06 Jarl Friis-Mikkelsen 20 Sebastian Dorset 22 Svinkløv Badehotel 36 Ditte Gråbøl 46 Skønhed 50 Bibis bolig 55 Bemærkelsesværdigt 58 Koks køkken 62 Oplevelser 64 Anne-Mette Falch 68 Rikke Nielsen 76 Suzanne Bjerrehuus 78 Jakob Olrik 88 Anders Bircow 90 Tønder Festival 94 Lisa Kir Aybike 98 Klumme

[JARL]

Han er 65 år i en branche, hvor man pr. definition er halvfærdig, når man passerer 40. Han har været en del af skærmbilledet de sidste tre årtier og er det endnu. Han er dommer i ’Danmark har talent’ – og ophavsmand til historien om en helt særlig hushjælp. Kendt som både fandenivoldske Carlo og poetiske Bøv - men mest som helt sin egen. Han har spillet tennis med Burt Lancaster, drukket dus med Tom Cruise og Nicole Kidman – og så mindes han med et slet skjult smil en helt særlig historie om Møllehaves anus og en fed tid på Danmarks Radio. Året er 1981. Hele familien Danmark sidder foran fjerneren. De har klippet stemmesedler ud af ugeblade og aviser og er klar til melodi grand prix. Alt skal være som det plejer. Den årlige tradition. Frem toner datidens skærmhelte Jørgen De Mylius og Erling Bundgaard. Men så er alt pludselig ikke som de plejer at være. En krølhåret sprælsk ballademager er hyret til at komme med skæve indfald. Han er slet ikke, hvad vi ellers forbinder med monopolet i tv-byen. Danmark deles i to, men han blev på skærmen. Hurtigt var Danmark igen forenet. Vi havde været vidne til et ægte talent, der turde mere, ville mere og absolut ikke ville det samme, som alle andre. Vi havde for første gang oplevet…

JARL [ 6 ]

[JARL]

[ fotos: CLAUS PEUCKERT ] . Location : the standard

[ 7 ]

[JARL]

[ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 8 ]

[JARL]

37 år senere sidder selvsamme Jarl som dommer i Danmark har talent. Foran ham er en buzzer, som han kan trykke på, hvis han ikke mener, at det han ser på scenen er et talent – og Jarl indrømmer, at han nok havde trykket sig selv ud i 1981. Han havde haft en uge til at få ideer til at peppe MGP op, og ikke alle ideer var – ifølge ham selv – helt færdigbagte. Han havde mel og vand og alle ingredienser, men blandingsforholdet skulle der arbejdes med.

Den balance fandt Jarl – og blev en af de største tv-talenter i nyere tid.

I 2016 modtog han ’Årets Otto’ – tv-branchens ærespris, som en meget fin opsummering på det, han er og har været i meget lang tid; en rigtig væsentlig bidragsyder til dansk tv. Siden 2014 har han været dommer i TV 2-programmet ’Danmark har talent´ - og han buzzer talenter med omhu og stor respekt for, ”at der er mange, der gør sig umage nu”. Jarl Friis-Mikkelsen er nemlig ikke en af dem, man kan vinkle til historien om de gode gamle dage – han tror på ungdommen nu til dags. Slår følge med dem et stykke af vejen – og møder dem – både fagligt og personligt – med nysgerrighed; ”Verden er blevet en større scene, fordi der er så mange medier, hvor man kan afprøve sig selv.

Facebook, snapchat, Instagram – de er ude og afprøve underholdningstalentet – og det tror jeg faktisk gearer dem til at være på,” siger han. ”Jeg var egentlig ikke klar over, at der var så mange mennesker i det her lille land, der havde så meget at dele med verden – men jeg ser dem som mennesker, der tør tage en chance. Og måske er det ”once in a lifetime”, og det kvitterer man ikke for, ved at sende dem hjem på en grim måde. Talent, skal man huske, er man ikke født med – det er noget, man opdyrker.”

Humoren som holdepunkt Talentmassen er forandret. Det er ikke længere små grimme og generte drenge, der kompenserer for deres manglende udseende eller skolemæssige kunnen med en joke. Det var det engang. Det var Jarl Friis-Mikkelsen engang – og selvom han nok

stadig ikke er præcis som de andre, så er han én af dem: ”Verden er jo et sindssygt absurd sted at opholde sig – og som en af de der små drenge, der har brug for at fjerne noget opmærksomhed fra et eller andet, så er man jo skærpet– måske i angst – og leder efter et holdepunkt. Humoren blev på sin vis mit.

Allerede som ret lille var jeg vild med det absurde, og sad oppe klokken 1 om natten for at se Monty Python med sådan en fornemmelse af, at jeg endelig havde fundet nogen at være sammen med. Måske har det været en drivkraft for flere af dem, der lever at af underholde – at de blev så gode til at få folk til at grine, at de kunne leve af det. Og så er der jo det, ved de der små grimme drenge, at de jo alle sammen er endt med jakkesæt på, og en fornemmelse af at se meget godt ud”, smiler han.

Det man siger, er man selv – og Jarl Friis-Mikkelsen er en nydelig herre i jakkesæt. Nysgerrig. Fagligt og privat. Sådan en størrelse – nysgerrighed - ældes ikke, slet ikke, hvis man næsten lige er blevet far – så har man helt enkelt ikke tid til det. Heller ikke selvom ens lidt yngre kone med stor velvilje siger, at man gerne må sætte sig ned og være ældre et øjeblik, imens hun tager sig af børnene. ”Det var egentlig aftalen; at hun skulle tage sig af det der med børnene, og så kunne jeg sætte mig lidt over i hjørnet og være ældre, men det gør man bare ikke, vel? Og det er så også med til, at jeg bevarer min nysgerrighed – sådan en positiv form for alders-eskapisme,” griner han.

Jarl Friis Mikkelsen er på det nærmeste vokset op uden en mor; hun døde, da han var 11 år gammel – til gengæld var hans far meget håndfast tilstede.

Direktøren havde ikke helt nemt ved at forlige sig med en søn, der fik dårlige karakterer og ikke udviste det store engagent i forhold til at ændre på det faktum. Det slog han flere gange fast over for drengen, der kvitterede med trods og det, der til syvende og sidst må have været en påtaget flabet attitude.

[ 9 ]

[JARL]

Aldrig følt sig som del af et fællesskab Alting forandrer sig. Også Jarl, der efter at have gået 1.g om, skiftede både miljø, skole og interesser – og otte år senere var han cand.mag. i dansk og engelsk litteratur. Og så var han nysgerrig og havde mod på at opsøge livet; sådan virkelig gribe dets mulig- og umuligheder, også når det kunne synes næsten angstprovokerende. Måske er det et grundvilkår hos nogle få heldige, hvis de er vokset op uden den egentlige basale opbakning, der skal ruste dem til tilværelsen; at de finder et særligt mod i sig selv – og så kan de pludselig noget helt særligt: ”Jeg har aldrig følt mig som en del af et fællesskab, egentlig. Jeg har faktisk altid synes, at det var svært at træde ind i de der fællesskaber – og det handler jo nok om, at jeg er vokset sådan meget lonely op.

Det er en gammel og allerede fortalt historie, den om min mor, der døde – men den der manglende omsorg betød jo så, at jeg måtte ruste mig selv. Det var nok udgangspunktet for mig,” siger Jarl Friis Mikkelsen, ”og så var jeg i øvrigt sådan en, der helst ville sidde på bagerste række i skolen og sgu ikke ligefrem følte mig som den lækreste. Måske ikke ligefrem det bedste udgangspunkt, men senere fik det mig til at tænke, at man på en eller anden måde bliver nødt til at opsøge det, man er bange for. Måske er det det, jeg har gjort…”

Måske. For han har længe været en del af fællesskabet – også det store danske fællesskab, der gør udøvende kunstnere fortjent til betegnelsen ’folkekær’. Jarl Friis Mikkelsen er folkekær. Og nær: ”Jeg læste jeres portræt i [et cetera] af Benny Andersen, en af mine store helte, og han havde sådan en formulering, hvor han sagde, at han følte sig

mere folkenær end kær. Det kunne jeg godt li’. Det synes jeg er en meget, meget fin beskrivelse – og jeg kunne ikke selv være kommet op med det ord for det, men det er en skøn betegnelse, ” siger Jarl Friis Mikkelsen og hævder, at det i virkeligheden tit kommer bag på en, at man lykkedes med at være så folkenær i sin egen smag. Folkenær – og kær det blev han på sin vis allerede, da han i 1981 debuterede som vært på Dansk Melodi Grand Prix, tre år efter han var blevet færdig på universitetet, og i selskab med Jørgen de Mylius og Erling Bundgaard. Om end han også delte vandene, ham den ”fiffige fyr med de finurlige udtryk”: ”Jeg blev kimet ned dagen efter det Grand Prix i 1981,” fortæller Jarl Friis Mikkelsen, ”og det var ikke alle, der var lige begejstrede. Der var bestemt dem, der mente, at det var noget af det værste, de nogensinde havde set – men der var også dem, der gav udtryk for, at de fik en fornemmelse af, at nu skete der noget nyt på dansk tv.”

Den fiffige og Møllehaves anus Dansk tv i 1981 var Danmarks Radio. De havde monopol på sendefladen, så når man var på skærmen, blev man set. Jarl Friis-Mikkelsen var en hel del på skærmen de følgende år, hans tilgang til mediet og hans mod til at udfordre det eksisterende blev honoreret af seere og de chefer, der turde lade ”ham den fiffige” folde sig ud – og når han gjorde det var resultatet i den grad bemærkelsesværdigt.

Seværdigt! Jarl Friis-Mikkelsen var i årene efter debuten vært på programmet ’Lørdag lige nu’. Han var 30 år og vidste i virkeligheden ikke helt, hvad tv-mediet var for en størrelse og hvor langt man kunne strække det. Så han prøvede sig frem; ”Jeg havde det lidt som en dreng, der kom ind i en

[ 10 ]

[JARL]

[ 11 ]

[JARL]

BR-butik. Fantastisk! Danmarks Radio var en fed arbejdsplads og jeg kom som helt ny. Jeg sagde ja til Liselotte Vinkels tilbud om at lave ’Lørdag lige nu’ – med en masse idéer, nogle af dem i den mere udsyrede genre. Sådan nogen, de elskede nede i speciel-effects-afdelingen,” griner han og fortæller om dengang han skulle interviewe Johannes Møllehave, præsten og forfatteren, der blandt meget andet har sagt, at ”for mig at se er livet lidelsen værd.

Til enhver tid” – og han tåler bemærkelsesværdigt meget, teologen, for Jarl Friis-Mikkelsen havde fået den idé, at der i studiet skulle installeres en stol, der gav ham mulighed for at give Møllehave et lille stød, hvis hans svar ”røg ud af en tangent” - Møllehave er jo kendt for at hurtigsnakke. ”De var så skide bange for, om han kunne holde til det, så det gik vi væk fra, men folkene nede i speciel-effects havde jo så tænkt videre,” fortæller Jarl Friis-Mikkelsen, ”så de var taget i Istedgade, og der havde de købt de fem største dildoer, de kunne finde. Dem havde de pillet indmaden ud ad, og så havde de bygget det ind i stolesædet – og i stedet for strøm gik der så de her vibrationer op gennem anus på Møllehave”, griner han.

Møllehave lod sig i øvrigt ikke distrahere af vibra-

tionerne – og det på trods af, at alle der forud for udsendelsen havde afprøvet stolen var røget op af den igen: ”Han sagde efterfølgende, at han da godt kunne mærke, at der var noget, der kildede”,griner Jarl ”og det var fandeme sjovt…”

Vi trænger altid til en grinepause Der skal et vist mod, hvis ikke selvtillid, til at gennemføre sådan et stunt med en af landets mest ærværdige forfattere. Det, og så en stoisk ro og den charme, der er Jarl Friis-Mikkelsens særkende. Det er den del af ham, der kan få Cher, en af verdens mest feterede sangerinder, til at lægge hånden trygt ned over en til lejligheden opfundet løgn-detektor og derfra overlade resten til en dansk tv-vært, hun næsten lige har mødt.

Og det var virkelig sjovt, men det var også mere end det. Jarl Friis-Mikkelsen, der ofte har benyttet sig af talkshowets format og rammer i sine udsendelser, gøglede sig ikke gennem samtalerne med sine gæster. De handlede om noget – store eksistentielle spørgsmål - i virkeligheden, men iscenesat i legens rammer, fordi det sprog og de omgivelser klæder eksistensen, der kan være absurd nok i sig selv. Det er meget menneskeligt, at vi trænger til en pause.

[ 12 ]

[JARL]

[

Jeg havde sgu nok buzzet mig selv ud af scenen i 1981

Til at grine og spejle os i andre. Det er det, tv-mediet både dengang og nu kan – især, hvis dem der producerer tør stille sig selv til rådighed for projektet.

Jarl Friis-Mikkelsen er lige nu aktuel med tv-serien Grethe, som han både har instrueret og tænkt. Serien handler om familien Bynke, der har præcis ligeså svært ved at få hverdagen til at hænge sammen som alle andre gennemsnitlige familier i Danmark – til forskel fra de fleste andre familier, får den her bare en håndsrækning af Grethe, verdens mest effektive og old-fashioned hushjælp i skikkelse af Peter Frödin, der flytter ind i kælderen som en meget nærværende påmindelse om tilværelsens egentlige værdi.

Og det er det hun skal, Grethe, hun skal minde os seere om, at vi bruger for meget tid på os selv og for lidt på hinanden – og det er Jarl Friis-Mikkelsen lykkedes med. Vi så godt, hvad det var, han ville. På den måde er der sjældent så meget at tage fejl af.

Jarl er ligefrem, ærlig og tydelig i sin formidling: ”Det er lidt som at sidde på universitetet, der oplevede jeg lidt, at man sad og skrev til hinanden og formidler store, akademiske tanker for andre akademikere, og det er også fint - men for mig, begynder det jo først for alvor at flytte på noget, når det kommer ud over stepperne. Og jeg kan godt læse store, dybe

]

bøger, men jeg vil sgu gerne have evnen til at omsætte det hele til en bog alle kan forstå. Det er det, jeg sætter ind,” fortæller Jarl Friis-Mikkelsen. ”Jeg vil meget gerne destillere ned, hvor man ikke behøver skilte med, hvor dygtig man er, og hvor mange fine bøger man har læst.”

Grethe, hushjælpen, der nu kan opleves på TV2 Play, har ikke nødvendigvis læst mange dybe bøger – men hun ved et og andet om, hvordan mennesker fungerer – bedst. Og selvom serien i virkeligheden var tænkt som lidt af et eksperiment; kan man lade en mand spille en kvinde – og kan man glemme, at det er det, der sker, så er man pludselig vidne, til noget – nyt – der er lykkedes.: ”Jeg tror på, at man gør klogt i at lade noget uventet komme ind over sådan et projekt – noget, der kan spænde ben for det forventede, for så er man for alvor ude og undersøge om det kan bære. I det hele taget synes jeg, at man skal give sig selv de benspænd, for det kræver, at man udfordrer sig selv – og det kommer der ofte noget godt ud af.”

Man skal gå den ulige vej frem

[ 13 ]

Jarl Friis-Mikkelsen er ikke bange for at falde over sine egne ben. Tværtimod. Hans tese er, at de mennesker, der har flest sår på knæene, også er dem, der har haft det allersjovest i tilværelsen. Så man skal gøre sig den ulejlighed. Og tage en omvej, når man kan komme til det. Hans speciale fra universitetet underbygger påstanden; han skrev om inspiration som begreb, og sammenlignede litterære personer, malere og komponister, for at forsøge at finde et svar på, hvad det var, der drev dem. Konklusionen var på mange måder omvejene, og det er derfor han holder på, at man aldrig skal gå den lige vej. Skal man skrive om fiskeri i Esbjerg, gør man måske klogt i lige at tage en afstikker til nattelivet i Aarhus. Så man ser tingene med nye øjne, siger han. Og gør det selv – men ikke uden at have en idé om, at han rækker.

Jarl Friis-Mikkelsen har ud over sine værtsroller, konceptudviklingen og instruktøropgaver i en årrække fra 1994 til 1997 fungeret som underholdningschef på Danmarks Radio. I den rolle arbejdede han for at udvikle afdelingen – også i forhold til, at nye udenlandske koncepter pludselig bød ind på den sendeflade, der hidtil havde været et internt anliggende, og det var Jarl Friis-Mikkelsen, der købte ’Husk lige tandbørsten’ – et engelsk koncept, der på dansk tv havde Casper Christensen og Anette Toftgaard i værtsrollerne og 1.5 millioner seere – uhørt store tal efter monopolet var blevet brudt. Og i første omgang sagde han ellers nej tak til jobbet.

Ligesom han sagde nej til at lave talkshow på samme kanal flere år tidligere, fordi han troede, at han ikke turde. Simpelthen: ”Det er noget af det sværeste i verden at føre en fornuftig samtale med et andet menneske – altså man kan sagtens gøre det, hvis det handler om et bestemt emne, og så kan man sidde og blære sig med, hvor mange bøger, man har læst, men for mig var det interessante, at finde det andet menneske frem på en eller anden måde. Og det er ikke helt så nemt, ”siger han.

Sensitiv og sårbar leg Det handler om, at få vækket de mennesker, man er sammen med, siger han. Og det er det, han kan. Og endte med at gøre igen og igen. Og han har været så selverklæret privilegeret, at han har kunnet gøre det – samtale med og spejle sig i – sine egne store helte. Fuld af benovelse, til tider – men det kunne ingen se. For de legede samme leg. Lod sig erobre gensidigt og mødtes i en samtale drevet af nysgerrighed, interesse og empati. Oprigtigt. Sådan gik han i studiet som vært – og sådan arbejder han; akkurat så sensitiv og sårbar som han. ”Det er den fedeste måde at møde et andet menneske på; ærligt og sårbart og så i gensidig dril og flirt.

Det er en ret væsentlig måde at trænge igennem til et andet menneske på, og flirt er en meget nær måde at mødes på, fordi der er noget ægthed i det – en anerkende, ægte interesse,” siger han.

Fra 1988 – 1990 var Jarl Friis-Mikkelsen programchef på amerikanskejede Kanal 2 – det gav ham nogle oversøiske kontakter, og da magtpositioner aldrig har tiltalt ham halv så meget som den kreative proces, blev det en katalysator for de tre år, der lærte ham noget om ydmyghed, forberedelse og at stå tidligt op. Han trak stikket og flyttede til LA i tre år med det formål at lære, hvordan man lavede talkshows. Med sig havde han et virksomhedssponsorat der rakte fire måneder og en forpligtelse til at returnere med 30 kendisinterviews på bånd, han selv skulle skaffe. Filmet af folk, han selv skulle finde. Det var en hård – men lærerig tur – og selvom han efter de første måneder havde fået absolut intet i kassen, så vente han hjem med 50 interviews.

I mellemtiden havde han været ude med Cruise og Kidman, taget et slag tennis med Burt Lancaster og været en smut hjemme hos Bob Hope. Blandt andet. Han havde lært noget som ”turnerende enmandsorkester”, der selv måtte ud for at opsøge historierne:

[ 14 ]

[ 15 ]

[JARL]

”Det var noget med at gå ud og spise på de restauranter, hvor man måske kunne være heldig, at der sad en kendis og spiste – og så var det ellers bare over at spørge, om de kunne tænke sig at lave et interview,” fortæller Jarl Friis-Mikkelsen, ”og det kostede boksen, at lave de der interviews, hvis de så sagde ja, for man skulle jo booke en stor suite og udstyre den med alt muligt, som de så i øvrigt endte med ikke at røre. Og så gik man hjem med tusind m&m’s og bananer i alle farver,” griner han.

Bange for at brænde ud i chefstolen Udover bananer kom han også hjem med en stor oplevelse og en rigtig fin forudsætning for at vende tilbage til Danmark som en af landets bedste talkshow-værter. Og som underholdningschef på Danmarks Radio, men han brød sig egentlig ikke om hverken møderne eller magten, og han var bange for, at alt det, han brændte for ville brænde ud, hvis han blev siddende der. Så han forlod jobbet og vendte tilbage til en tilværelse, hvor der var plads til ideerne:

”Det der med altid at ville noget andet – rykke på koncepterne og forsøge at tænke det nyt, det er jo også det, der har gjort det svært for mig sommetider, fordi der så har været perioder, hvor jeg ikke har kunnet finde noget at lave. Fordi jeg jo ligesom selv skulle udvikle ideen – jobbet, ”fortæller Jarl Friis-Mikkelsen, ”så jeg har da også været arbejdsløs og gennem nogle hårde perioder, hvor jeg skulle kæmpe for det daglige brød – men det ligger altså bare ikke til mig, det der med at gå ind i det færdigudviklede og konceptuerede. Heller ikke selvom man kunne sige, at det er det, jeg gør lige nu med ’Danmark har talent’, for det væsentlige her er, at man kan være sig selv i det. Jeg er hyret til at være mig selv i det koncept,” siger han.

Netop det med ideerne har været Jarls særkende.

Man vidste altid, at en udsendelse ville begynde med et eller andet teknisk trick, der tryllede Jarl frem, eller at Shu-Bi-Dua skulle sidde på gamle skolebænke. Der var altid ideer med, hvor Jarl var. Folk i branchen ved, at Jarl får 100 ideer i timen – og

[ 16 ]

[JARL]

[

Man skal give sig selv benspænd. Ellers bliver man ikke udfordret

at én af de ideer er genial – og Jarl er også blevet bedre til at genkende det geniale fra det middelmådige. ”Jeg tror ideer kommer, når tiden er til det.

De må ikke være fortænkt, så bliver det ikke sjovt.

Mit succeskriterium er at ramme et bredt publikum.

Jeg er ligeglad med det elitære på en eller anden måde – målet må være, synes jeg, at ramme bredt.

Lidt som Erik Balling havde det – det er ham, jeg har lært det fra”.

At ideer kan komme ud af det blå og vise sig ikke bare at være bæredygtige, men kan blive en regulær landeplage, er det umage vennepar Walther og Carlo et glimrende eksempel på. ”Jeg var vært på ”Shyy, det er lørdag” i starten af 80èrne. Jeg synes på et tidspunkt, at jeg manglede en at spille op imod – og så ringede jeg til Ole Stehensen, som jeg havde mødt tilfældigt, og spurgte om ikke han ville være med i studiet – og gøre rent eller et eller andet, mens vi optog”, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen.

Det var lige i starten af bruddet med monopol. TV2 var på vej, og lokal-tv og parabolen havde sit indtog

]

i de danske hjem – og netop lokal-TV var starten på Walther og Carlo. ”Vi fik den ide, at lade to idioter lave lokaltv – med garanti dårligere end det ville være, og det blev starten på Walter of Carlo – det tog to sekunder, så var det ude. Den ide lå meget godt til tiden”.

Folkenær men meget privat Jarl kan godt have en følelse af at iagttage mere end at deltage i det folkelige fælles. Men han er – akkurat som Benny Andersen – måske bedst betegnet som folkenær. Noget nær folket. ”Det er et adelsmærke, at blive kaldt folkelig. Større hædersbevisning kan du ikke få, synes jeg”.

Og i virkeligheden ved vi ikke så meget mere. Ikke fordi han kun er hans folkelige faglighed, men fordi det er den, der tilkommer os. Jarl Friis-Mikkelsen er et temmelig privat menneske, der trives i sin egen vækstboble; hjemme – hvor han maler billeder med indlagte benspænd for at nære iderigdommen, og hvor han er far til Liva på 11 år, Ella på 5 – og til

[ 17 ]

[JARL]

[

Jeg er ligeglad med det ellitære. Målet er at ramme bredt.

]

Isabel Friis-Mikkelsen på 30 år, der er gift med Casper Christensen. Jarl er gift med den 40-årige cand.it. Susanne Pehrsson. De to blev gift i 2009 efter at have dannet par i syv år.

Han er intuitiv tusindkunstner. Og modig. Og måske er han blevet til den, han er, fordi det er sandsynligt, at talentet for at underholde og få andre til at grine, vokser i et barn, der både stammer voldsomt - og starter med et ´J´. Det er ikke nogen optimal kombination, med mindre man forstår, at få folk til at grine med sig og ikke af sig. Man kan godt kalde det for afvæbnende humor – en slags værn mod det ydre, der så nemt bliver et indre spejl. Men hvis det ikke stak dybere, ville det ikke give mening.

Og for Jarl Friis-Mikkelsen handler det ikke – kun – om at underholde: ”Jeg vil gerne have, at man har mulighed for at se verden på en lidt anden måde – og jeg forsøger at gå til klingen i de ting jeg laver, men ikke over. Vi trækker det bare skarpt op – og det er jeg vild med.

Sådan er jeg også privat”.

Jarl vil måske kunne betegnes som et ældre menneske, hvis man er sådan en der kigger på årstal.

Det er Jarl ikke. ”Jeg er et nysgerrigt menneske – og min nysgerrighed er ikke blevet ældre. Jeg er også så heldig, at jeg får mulighed for at lege med de unge. Instruere en sitcom, være med i Dolph eller Klovn og lege med standuppere. Jeg er åben og tvinges ind i udvikling – og det er jeg heldig med.

Det gør nemlig, at jeg ikke bliver en sur gammel stodder…”

[ 18 ]

*Se ĂĽbningstider pĂĽ hjemmesiden

[ 19 ]

[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

TRUMP På det seneste har jeg fået en ny hobby: Jeg er blevet helt vild med at læse om danske Donald Trump-tilhængere. Jeg taler ikke om de dér debatredaktører eller meningsdannere der her på det sidste har fundet et ledigt standpunkt og nu synes, vi skal ”lade ham få en chance for at forklare sin politik”, og dermed elegant antyder, de har en særlig indsigt i Donald Trumps politiske intentioner.

Det er ikke dem, jeg tænker på, vejrhanerne på mediehusets tag. Jeg tænker på de ÆGTE Trumpfans: Unge, fremadstræbende højrefløjspolitikere, der oprigtigt tror, han er løsningen på vores problemer og fans, der føler han forstår dem og verdens tilstand bedre end alle de andre bud på en amerikansk præsident. Og så samlingen af dedikerede, om end talsvage, danske Trump-tilhængere på diverse debatsider, hvor de ihærdigt forsvarer deres helt.

Jeg skovler det modvilligt i mig: Som en overmæt onkel til en julemiddag, hvor han allerede har spist sig til kvalme, men stadig kværner store bowler med ris a la mande i håbet om at finde en enkelt lille mandel.

Hvis jeg så loyalt som det er mig muligt må opsummere mit helt subjektive indtryk, så er de danske fans af Trump enige om at vi slet ikke har forstået ham herhjemme, og at det skyldes at medierne, sådan over en bred kam, fordrejer hvad han siger.

Som medlem af Folketinget for DF, Mette Hjermind Dencker, udtrykker det, så tager medierne ”hans provokationer bogstaveligt”. Det afslører måske mere om Mette Hjermind Denckers syn på politik, end det siger om Donald Trump, men det er dog en forklaring: Medierne begår den fejl at opfatte det som noget konkret, når Trump fremsætter forslag. Typisk de gammeldags medier og deres forældede virkelighedsopfattelse. Og typisk

os, der synes at den nyindsatte præsident mest af alt minder om en megaloman lystløgner, skolegårdsbølle og skallesmækkende mimose af den selvbefrugtende slags. Vi forstår ham bare ikke. Vi har ikke hørt nok, så ville vi forstå at han er den helt rette mand på posten. Og så linker fansene lystigt til nogle taler, han har holdt, men som de venstresnoede mainstream-medier har snydt os for! Og jeg læser de taler og ser de klip, der bliver linket til og ser bare mere af det samme. Flere faktaresistente fornægtelser og løfter om at gøre dette eller hint ”great”. Det eneste nye ved de links er at det er nogle andre ting, manden taler om, end det vi allerede har fået transmitteret.

Jeg søger og søger efter den mindste konsistens eller bare sammenhæng, men alt hvad jeg ser er mand, der skælder ud. Som Buster Larsens ”Lorteland”-figur, bare med trutmund og selvhøjtidelighed. Så jeg kan virkelig ikke se alt det gode, hans danske fans roser ham for at være. Det må til deres forsvar også siges, det vist er ros, de har købt i afdelingen for vagt og forblommet.

Men Donald Trumps danske fans har typisk også fokus på alt det, han IKKE er. Han er ikke ”elite” eller ”politisk korrekt”. Det sidste er et stort plus. Og en stor ros, der næsten deles af samtlige fans er at han ”siger tingene som de er”. Hvilket er en forkortelse for ”siger tingene som han tror, de er”.

Nu er manden så blevet præsident, og hans tilhængere forlanger over en hentehårsbred kam at så må hans kritikere holde kæft. Lade ham regere uden mere vrøvl. Hvis det ikke var udtryk for en afstumpet opfattelse af demokorati, ville det være direkte komisk at tilhængerne af den mand, der skabte støj med sin tåbelige påstand om at Barack Obama ikke var født i USA, nu pludselig synes, man skal lade præsidenter regere i fred.

[ 20 ]

[KLUMME - SEBASTIAN DORSET]

Nu sidder han der – på toppen af verden, som kulminationen på en langvarig bølge. Den folkelige protest mod eliten har kronet sin konge, og valgte en forkælet milliardærsøn.

Hvor er det egentlig passende: De mennesker, der hader ”eliten” for ikke at kunne give dem, hvad de vil have, nemlig enkle løsninger som at bygge en mur og skrue tiden tilbage, de får valgt sig en mand, hvis formue er baseret på deres og andres hårde arbejde. (En formue, der i øvrigt ville have været væsentlig større, hvis han bare havde ladet sin arv investere i stedet for selv at fjumre rundt).

Hvis man bygger en mur mod de fattige, bliver de så stående i resignation? Hvor mange skal der til at vælte den? 5 millioner mennesker? 10 millioner? 20? Går de væk, hvis man ønsker sig det nok, for så synes jeg man skulle sende reklamerne for ”spilnu.dk” en tanke.

Og lad os så se, hvad han vil. Nu har han magten, og modsat Præsident Obama har han det med flertal i kongressen. Begge kamre… Så der er ikke noget, der forhindrer Trump i at genskabe den amerikanske storhed, skaffe jobs og selvfølelse tilbage til sine stakkels vælgere.

Der er ingen undskyldning. Bortset fra når han render ind i virkeligheden, altså.

Hvis man forbyder alt det, man ikke kan lide, så muslimer ikke må komme ind i landet eller bygge deres moskeer, så skal man være helt sikker på at der ikke opstår et flertal, der vil gøre det samme mod ens egen religion. Det her har ”eliten” sagt i mange år, eller i hvert fald forsøgt at sige, men det bliver affærdiget som manipulation, propaganda og manglende mod.

Den er klart det største problem for den højre-populistiske bevægelse, han rider i spidsen for. ”You can run, but you can’t hide”. Det kan godt være, hans første handling var at fjerne alt om global opvarmning fra Det Hvide Hus’ hjemmeside, men det bliver klimaet ikke bedre af.

Men nu har Trump magten. Han ”siger det som det er”, men kan han gøre noget ved det? Spændende, hvem hans fans vil skyde skylden på, når det ikke lykkes. Og hvad de gør næste gang: Finder de en, der er endnu værre, eller støder det stolte skib ”SS Lette Løsninger” omsider på grund? [ foto: CLAUS PEUCKERT ]

[ 21 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

[ 22 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

NÅR DRØMME GÅR OP I RØG [ 23 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

[

Jeg vil aldrig glemme den nat. Aldrig!

I næsten 100 år stod det gamle badehotel omgivet af en særlig ro og med flere generationers feriefryd indlejret i bjælker og brædder - kun 200 meter fra Vesterhavet og i næsten symbiotisk forbindelse med klitlandskabet og en himmel, der synes særligt blå.

Det lignede lidt en drøm – og blev det for Louise og Kenneth Toft-Hansen, der overtog forpagtningen af Svinkløv Badehotel i 2016. Mareridtet trådte i karakter senere det år, da hotellet en septembernat brændte ned for øjnene af dem.

Svinkløv Badehotel er opført af dansk-amerikaneren Carl Brix Kronborg i 1925. 1. verdenskrig var forbi, og der var noget i gære. Et nyt overskud hos – især – det bedre borgerskab, og et ønske om at nyde det søde, gode liv uden for byen – derude hvor himmel og hav står i et på særlig billedskøn vis. Svinkløv Badehotel var – og skal være - en helt særlig sommerglæde.

]

Og i lyset af en ny dag – og endnu en, synes det fine gamle badehotel år efter år at repræsentere akkurat det samme som altid; et særligt sted, hvor der var et særlig rum til at være. Nærværende eller bare til – efter behov. Sådan et sted, hvor man meget sjældent var sig selv – og næsten altid de andre – nærmest. Og alligevel kunne man være noget nær sig selv lige her.

På Svinkløv var værelserne små i håb om, at folk i stedet brugte stuerne. Og det gjorde de. Bordene på restauranten stod tæt, fordi man ønskede, at folk skulle falde i snak med hinanden. Og som sagt, så gjort… Svinkløv Badehotel var en lille boble af tid – uden WiFi og tv på værelset – her talte man ikke i telefon, men med hinanden. Badehotellet, der omgivet af noget af landets smukkeste natur var et lyst vidnedsbyrd om levet liv – flere tusinde menneskers, blev af mange betegnet som en art fælles sommerhus. Her opstod venskaber og den fantastiske fornemmelse af god tid til at falde i båder staver og snak, blev givet videre fra generation til generation.

[ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 24 ]

[SVINKLØV]

[ 25 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

Legendariske Lise Emborg drev badehotellet i 22 år – og tilbage i 2009, får hun overtalt en ny køkkenchef til at komme til Svinkløv. En af de allerbedste; det er nemlig Kenneth Toft-Hansen, der flytter fra Aarhus og en tilværelse som gourmet-kok på en lille restaurant, op til Nordjylland og et helt andet køkken. Han går ind ad bagindgangen – nærmest uforbeholden, nysgerrig og med adskillige titler der honorerer talentet, i bagagen, og så tager han fat. For de har travlt det år – og sæsonen er i gang: ”Jeg kom derop fordi Lise havde en køkkenchef, der ikke fungerede, og hun fik så mig overtalt til at komme og hjælpe de fire måneder, der var tilbage af sæsonen. Derfor hastede jeg ind af køkkenindgangen, for vi havde travlt! På den måde var mit første år bare hårdt arbejde, ” fortæller Kenneth, ”og jeg kom med en helt anden baggrund og fra en helt verden, så jeg skulle også omstille mig fra at lave store gourmet-menuer til otte borde, til at lave skiftende menuer til 120 mennesker hver dag. På

den måde var jeg ikke en del af huset og af stemningen det år. Jeg lavede remoulade,” griner han.

Men der var alligevel noget, der var vakt i ham. En fornemmelse af, at hvis han havde bedre tid – var med fra starten af sæsonen, og kunne sylte og hengemme, bestille råvarer og forberede menuer i god tid, så kunne han være med til at skabe noget særligt lige her. Og så gik han ind af hovedindgangen og mærkede det, de fleste mærker; huset, der åndede fred. Historien og den ånd, der var indlejret i hver en karm og kvadratmeter på Svinkløv Badehotel. Det, tænkte han, ville han gerne være en del af endnu en sæson: ”Jeg havde måske ikke forestillet mig, at jeg skulle blive deroppe, men jeg kunne mærke, at jeg havde en stor lyst til at se, hvor godt vi kunne gøre det.

Jeg havde lyst til at være en del af forberedelsen og huset, og det blev en stor motivation for mig – det der med at se, hvor vidt vi kunne drive det.”

[ 26 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

Måltidsmødet Lise spurgte ham kort tid derefter, om ikke det var ham, der skulle overtage hotellet en dag. Og han svarede hende, at det kunne de altid tales ved om.

Det gjorde de. Og selvom han måske ikke umiddelbart – som 26-årig komet-kok kunne se sig selv omgivet af Vesterhav og nordjysk ro, så krøb huset og dets muligheder med tiden ind under huden på ham. Han blev den, der var den.

Kenneth Toft-Hansen, der i dag er 34 år og forpagter af Svinkløv Badehotel, var dengang – i 2009 – måske ikke ligefrem indstillet på, at Svinkløv Badehotel skulle blive hans nye hjem og passion, men han var villig til at arbejde for sagen – og som årene gik vandt hotellet og dets køkken hans noget nær uforbeholdne hjerte. Han er uddannet kok på Munkebo Kro tilbage i 2004 og har en helhjertet passion for gode madoplevelser. Og for Louise, hans kone, som han mødte tilbage i 2013, da hun som tv-tilrettelægger skulle prøvefilme ham til et

tv-program. De mødtes på en banegård i Aarhus – et sted midt imellem deres to verdener; hun var bymenneske, travl, socialt anlagt og optaget af sin karriere – og af Kenneth, skulle det vise sig.

Han var i Aarhus for at forberede sig til Bocuse d’Or, det uofficielle VM for kokke, og for ham var tilværelsen mere langsomt solmodnet. Han trivedes i de køkkener, hvor han havde mulighed for at lave god mad til glade gæster. Han var prisbelønnet for sit talent, og i gang med at finde fodfæste på et nordjysk badehotel, hvor han nød den særegne atmosfære – og forestiller man sig, tanken om det særlige møde, med den travle tv-tilrettelægger, som han efter optagelser skulle komme til at se en del mere til. Med tiden havde tanken om at overtage Svinkløv Badehotel også grundfældet sig ret solidt i ham – men efter mødet med Louise, stod det klart for ham, at han ville hende så meget, at det var en forudsætning, at hun ville være med:

[ 27 ]

[ 28 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

”Jeg faldt for Kenneth – det andet fulgte med,” siger Louise, ”og da Kenneth en dag fortæller mig, at det er en mulighed, vi har – at overtage det badehotel, jeg primært har kendskab til, fordi det er hans arbejdsplads, tænker jeg… måske i virkeligheden ikke rigtigt noget. Ikke ja og ikke nej - jeg havde bare ikke lige set den komme,” griner hun.

Det tog noget tid for Louise og Kenneth, at nå frem til en beslutning. Louise tilbragte i 2014 sommeren hos Kenneth på Svinkløv – og på en eller anden måde satte roen sig i hende. Huset, den fine gamle dame, som Louise kalder hende, blev et fint retræte – også for en københavner med en forkærlighed for den by, der kan så meget. Vesterhavet kan noget andet. Og selvom det ikke var en nem beslutning, traf hun den – i begyndelsen måske mest som en kærlighedserklæring til Kenneth, ham ville hun – og på den måde blev den tilværelse han repræsenterede til mulig. Og så valgte hun det. Men mest ham: ”Det var så anderledes end alt det, jeg kom fra, så beslutningen er truffet af kærlighed, men når man så kommer herop og lever i de omgivelser og den natur, så opdager man jo den værdi, der er i det.

Det var noget af det, der virkelig tiltalte mig – den der ro, der er heroppe, som er meget svær at finde på stenbroen.

Gul stue og bryllup Louise og Kenneth bliver enige om at kaste sig ud i eventyret sammen og i 2016 bliver de gift og fejrer deres kærlighed og den tilværelse, de sammen står over for, i badehotellets ’gule stue’. De har sagt ja til hinanden og til en hverdag, hvor de sammen skal drive et badehotel, som alle i Danmark kender og som de fleste elsker. De åbner. Sæsonen er i gang. Det går godt.

Kenneth og Louise driver hotellet sammen – det er et fælles ansvar og en fælles glæde, og imens Kenneth går i køkkenet én fast dag om ugen – og derudover om aftenen eller i løbet af dagen for at sparre med den nye køkkenchef Henrik Aggerholm Olsen, og ellers befinder sig i restauranten og gør

det, han er så fuldstændigt mageløst god til, finder Louise sig til rette i rollen som værtinde. ”Det var så fint med vores bryllup,” fortæller Louise, ”alle vores venner og vores familie kom og så, hvad det var, vi havde kastes os ud i – og det var meget symbolsk, at vi blev gift lige der. Det er godt at tænke tilbage på…”

Louise og Kenneth bruger den første sæson på at finde sig til rette i deres nye tilværelse. Den ensomhed, der i glimt kunne ramme Louise da hun tilbragte den første sommer på Svinkløv er ikke væk, men den er anderledes. Hun nyder naturen – omgivelser og huset, og hun kan mærke, at det er rigtigt for hende og Kenneth. De er gode til at drive stedet. Sammen. Kenneth, der har haft et noget længere tilløb og kender branchen, trives også.

Han er fortsat i køkkenet hver dag, men finder sig også tilrette i rollen som den, der har ansvar for rene værelser og ledelse af personalet: ”At drive et sted som Svinkløv handler jo ikke bare om god mad, der er meget rundt omkring måltiderne, der spiller en mindst ligeså stor rolle. Den del var ny for mig – og der var vi begunstiget af et fuldstændigt fantastisk personale, der formår at tage et ejerskab og har en meget høj faglighed og stolthed omkring stedet, så vi var godt hjulpet. De er en meget stor del af fundamentet for Svinkløv” siger Kenneth.

Og det var en fin ting, griner Louise, for man famler jo lidt i starten. Det kan ikke undgås. ”Jeg skulle jo lige finde min plads,” siger hun, ”selvom nogen tænker det sådan, så kommer jeg jo ikke ind og er den nye Lise. Jeg er Louise – og det er som sådan, jeg er en del af Svinkløv. Det er jo netop en af kerneværdierne ved stedet – at det er ærligt. Svinkløv er strippet for flødeskum og glasur, men det helt ærligt og meget fint, og det er jeg også nødt til at være – ellers bliver det påtaget. Og det tager jo noget tid, at finde sig selv i den rolle.

Det var det, jeg var i gang med, ”siger hun.

[ 29 ]

[SVINKLØV]

Og de var rigtig godt på vej. 2016 på Svinkløv Badehotel var en fin og vellykket sæson. Gæsterne var glade, vejret var mildt og Vesterhavet i sit rette lune. Kenneth arbejdede i noget der lignede døgndrift, men med en fornemmelse af, at det var det hele værd. Og egentlig var det usædvanligt tidligt, han var hjemme i boligen bag hotellet den aften, da solen – uden nogen kunne vide det, gik ned over Svinkløv Badehotel for allersidste gang. Kenneth og Louise talte den aften om en sæson, der var ved at være forbi. Om hvordan de skulle give alt, de havde tilbage i sig de sidste 14 dage – og om deres fælles fornemmelse af, at være lykkedes.

De havde fundet en art fodfæste i tilværelsen som forpagterpar på Svinkløv Badehotel – og Louise glædede sig til en ny sæson og til at sy gardiner til værelserne af det Liberty-stof, hun netop havde bestilt hjem. Senere faldt hun lidt i søvn på sofaen - Kenneth fordybede sig i en film… Og så gik alarmen på en af pumperne – men det gjorde den så tit. Den nye kloakering, der var blevet udført i starten af sæsonen, havde givet lidt udfordringer med pumperne sommeren igennem, og alarmen på dem var derfor gået nogle gange. Louise vågner og tilbyder – mod sædvane – at køre med Kenneth

ned for at kigge på pumpen. Den ligger ved det offentlige toilet, der befinder sig et stykke fra selve hotellet, og da de kommer derned, har de derfor ingen mulighed for at se, hvorfor strømmen er gået på hele pumpen. Men det er den, og så er der nogen, der råber ude i mørket. ”Vi kan ikke høre, hvad der bliver råbt, og i starten tror jeg faktisk, at der er nogen, der er ved at blive overfaldet, ”siger Louise, ”og derfor løber vi selvfølgelig hen imod lyden. Da vi kommer op til hotellet, ser vi, at vores gæster er på vej ned af brandtrappen, og at der kommer røg ud gennem kældervinduet.”

Den nat Louise ringer 112 og Kenneth løber ind på hotellet.

Gæsterne strømmer ud. ”Jeg løber ind og får fat i vores håndskrevne ankomstliste, så Louise har mulighed for at tjekke, at alle kommer ud af hotellet,” fortæller Kenneth, ”og så gennemgår jeg værelserne – og selvfølgelig også dem, hvor der ikke bor nogen på – for at være helt sikker på, at hotellet er tømt. You never know…

Og i mens går der tusind tanker gennem mit hoved

[ 30 ]

[JSVINKLØV]

[

Jeg var tom. Først da en gæst gav et kram, brød jeg sammen.

– og den allerførste er, at vi har glemt en gryde på komfuret i køkkenet den aften. Senere kommer jeg i tanke om, at det er søndag – den dag vi skiller alt ad og sætter det i blød, så det er ikke en mulighed – men det kunne jeg bare ikke overskue lige der,” fortæller han.

Udrykningskøretøjerne ankommer til Svinkløv Badehotel og som det første går røgdykkerne ind i kælderplan, hvor der er synlig ild. Indsatslederen taler med Kenneth om, hvordan branden kan være opstået – og da røgdykkerne trækker sig ud igen, går Kenneth og indsatslederen tilbage ind på hotellet. Indsatslederen har et termisk kamera med ind og giver udtryk for, at det ”saftsuseme er varmt, det hotel her“; ”Han er selvfølgelig godt klar over, hvad det betyder, men det tænker jeg jo ikke over,” fortæller Kenneth, ”så det kommer nok egentlig lidt bag på mig, da jeg, imens vi står og snakker, pludselig ser, at der begynder at komme små flammer op gennem gulvet i det ene hjørne. Vi trækker selvfølgelig ud igen – og inden udrykningskøretøjerne har nået at flytte om på den anden side af huset, står der flammer ud af hoveddøren på hotellet, ”siger han.

]

Måske er der gået en time fra der blev ringet 112 lige på den anden side af midnat. Og nu forstår Kenneth, der står lige uden foran hotellet, at der ikke er noget at stille op. Han spørger indsatslederen om han har ret – om de mister det, og han bekræfter.

Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden den nat. Og der var ingenting nogen kunne gøre. Eller kunnet have gjort.

Hotellet havde internt varslingsanlæg og røgalarmer i alle værelser og på gangene. Sikkerhedsprocedurerne var overholdt og branden skyldtes en elektricitetsfejl i en tørretumbler.

At den bredte sig så heftigt og hurtigt skyldes husets konstruktion; hulrummene i væggene, der betød, at ilden kunne vandre og brede sig på etagerne. Det var det, indsatslederen kunne se med sit termiske kamera – og træhuse brænder hurtigt, så der var ikke så meget andet at gøre, end at begrænse omfanget mest muligt. Indsatsen blev rettet mod olie- og gastankene, det var dem, brandfolkene sprøjtede vand på, imens Louise og Kenneth langsomt forstod omfanget af det mareridt, de var vidne til:

[ 31 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

”Jeg husker det som om, jeg er underlig tom. Man vil ikke rigtigt tro på, at det virkelig sker – og det var faktisk først da en af de faste gæster – en vi har en nær relation til – kom hen og gav mig et kram… Så græd jeg. Det er så… Altså selvom man står der og kigger på det, så tror jeg, at man beskytter sig selv ved at gøre det uvirkeligt. Og flere morgener efter, når jeg vågnende, så var min første tanke hvilket tøj, jeg skulle have på ned på hotellet den dag. Men så husker man det jo… At det er væk.”

Det var en lang nat – og alligevel lidt som om, manifestet af den drøm Louise og Kenneth havde investeret så meget i, forsvandt i ét nu. Det var væk, da de vågnede igen. Hvis de overhovedet havde sovet. Det er svært at huske, men Louise ved, at klokken var omkring 5 den morgen, da nogle brandmænd kom hen til de to, der stod og så lidt fortabte ud foran det, der var tilbage af hotellet, og sagde, at de skulle gå hjem. De skulle ikke se mere på det lige nu. Og så gik de. Hjem og tog fat på al det praktiske arbejde.

Kenneth havde ringet til Steen den nat, formanden for den erhvervsdrivende fond, Fonden for Svinkløv Badehotel, der siden 2015 har samarbejdet med Kenneth og Louise om driften af Svinkløv – med de to som dem, der selvstændigt varetager den daglige drift. ”Jeg er lige kommet hjem fra Spanien og skulle op og tisse den nat. Min telefon lå nede i stueetagen, og da jeg går på toilettet, kan jeg høre, at den ringer og ringer. Min første tanke er, at der er noget galt med børnene eller min mor og jeg løber derned.

Kenneth er i den anden ende. Og han græder. Han står deroppe ved det brændende hotel og det tager mig lidt tid og få samling på, hvad det er han siger. Så tænder jeg for TV2 News, og kan se det brændende hotel. Derefter sover jeg stort set ikke i to døgn. Kenneth var hårdt ramt ovenpå branden, og derfor løftede vi selvfølgelig i flok. Mange henvendelser blev adresseret til administrator og mig, fortæller Steen Royberg. Og vi var tæt i den periode – vi holdt sammen, og på daværende tidspunkt

[ 32 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

kendte jeg ikke Louise og Kenneth så godt, men vi kom meget tæt på hinanden i den periode. Også i forhold til Lise, der sad i Canada og var dybt berørt af den her situation. Man kan godt forestille sig det – at man lige har overdraget det her hjertebarn til en fond og et nyt værtspar, og så brænder det – det var så forfærdeligt, ” siger Steen Royberg, der selv er kommet på Svinkløv Badehotel som gæst og i øvrigt har et årelangt og nært forhold til Lise Emborg.

Steen Royberg og resten af bestyrelsen står bag Kenneth og Louise, der nu skal i gang med at ringe til personalet. Nu skulle de fortælle en række dedikerede mennesker, at deres arbejdsplads var væk.

Og så skulle han håndtere, at journalister klokken 5.30 om morgenen havde vækket hans far for at få en kommentar til branden. Den brand han endnu ikke havde hørt om. Og sammen med Louise skulle han navigere i den massive mediedækning, det fik, at et stykke kulturhistorie var brændt ned. ”Vi gik i sådan et lav-praktisk mode. Fik arrangeret at personalet kom op til os, hvor vi lige fik en kop kaffe og fik set hinanden i øjnene. Der var jo mange andre end os, der var involveret i det her. Personalet og alle de fantastiske gæster, der havde været så gode til at hjælpe den nat – det skulle vi lige have samlet op på. Og så var der forsikringen og løsørelister og fonden, der også skulle findes deres ståsted i det. Der var medierne – den del fyldte også meget… Det hele var sådan lidt surrealistisk,” fortæller Kenneth.

Og så var der alle artiklerne, der ledte efter nogen, de kunne give skyldes. Louise og Kenneth var oplagte bud, synes det med mellerum – og den slags er svært at være upåvirket af. Især når det faktuelt og dokumenterbart forholder sig sådan, at de ikke kunne have gjort noget anderledes.

Louise var ked af det, og det var Kenneth også – han vidste det måske bare ikke rigtigt. Men på en efterfølgende rejse, den bryllupsrejse, der for længst var bestilt og ikke sådan lige kunne afbestilles, går det op for ham, at han er hårdere ramt, end han troede: ”Svinkløv havde for mig været en proces. Jeg havde arbejdet hårdt for, at det skulle lykkedes – og det var der jo mange, der havde – blandt andet

Lise… Samtidigt havde min kone opgivet alt for at leve min drøm. For min skyld. Og det der særlige hus med den særlige atmosfære og et helt fantastisk personale – der havde knoklet for mig og kæmpet for, at vi skulle lykkedes. Det gjorde det bare så… Og så brænder det. Forsvinder. Det var så uvirkeligt, at det skulle ske, ”siger Kenneth. ”Det var det for os alle sammen og der var ingen, at give skylden. Det var så tomt, og sommetider tænkte jeg, at det måske nærmest havde været lettere, hvis det havde været min egen skyld, ” siger han, for det hele kan koges ned til det her; at når man får lov til at være vært for andre, så er det allerværste der kan ske, at de får en forfærdelig oplevelse. At noget gør dem ondt. Og det er vores ansvar, det er det privilegium, der følger med at have gæster.”

Før og efter Det var ikke hans skyld. Men han tager ansvar for det hele. Ikke for branden, men som den gode vært skal føle, føler også Kenneth og Louise, at det var det værste i hele verden, at afslutte en sæson med gæster, der forlader hotellet via brandtrappen. Det siger sig selv. Det er dem, de føler med. Og det er personalet, de føler et oprigtigt ansvar for at hjælpe videre. Så det gør de. De har hjulpet med at finde jobs til de fleste af køkkenpersonalet og har stået til rådighed for både medier og gæster, der har ønsket, at komme i dialog med dem. Og på den anden side af den største uro – på deres bryllupsrejse – genfandt de så hinanden og en vigtig erkendelse: ”Kenneth var for mig selvfølgelig det vigtigste i alt det her – også vigtigere end hotellet, og jeg kunne godt se, hvor knust, han var… Og det er forfærdeligt det, der er sket, fordi den fine gamle dame var så elskelig – der var så meget historie i hende, men det var trods alt brædder – ikke bare brædder, men trods alt – og der var ingen mennesker, der kom til skade. Vi havde hinanden – og den tanke opstår jo i kølvandet på sådan en hændelse… Det er kunne være sket, for Kenneth rendte jo rundt inde på hotellet imens det brændte…” siger Louise. Og har ret. Ingen kom til skade den nat – og med tiden finder hun og Kenneth sammen frem til en nyt håb, og det er det, de rejser hjem med. Håb om at kunne redefinere deres drøm og sammen med fonden skabe et nyt Svinkløv Badehotel:

[ 33 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

”Vi kan ikke lave om på, at det er brændt. Det sørger vi over – og for os vil der altid være et før og efter branden. Det vil sidde i os til evig tid, og jeg vil aldrig glemme den nat. Aldrig, ” siger Kenneth, ”men når det så er sagt, så står vi altså i en ny situation, hvor vi kan blive nødt til, at se frem.

Vi skal nu skabe et nyt sted med alle de værdier indlejret, som Svinkløv stod og skal stå for. Nok er brædderne fortæret, men der er en masse minder i det område og på det sted, og de er en del af det fundament det nye Svinkløv Badehotel skal stå på – ligesom personalet også er bærere af kulturen og kan være med til at genskabe den ånd, der var en del af stedet,” siger Kenneth.

Svinkløv Badehotel var næsten 100 år gammelt og Danmarks længste træhus. Det havde vægge, der, hvis de var i stand til det – og ville – kunne fortælle et stykke Danmarkshistorie. Her har nogen utvivlsomt længtes efter hinanden og fundet det, de kom efter. Her har elskende taget hinanden i ed, og andre er faldet i staver over udsigten. Øjeblikket og evigheden smeltede på en eller anden måde sammen på Svinkløv Badehotel, hvor der var både

hjerterum og et industrikøkken, der duftede mere af friske, veltilberedte og uprætentiøse rødspætter end en fransk ambition.

Det er ikke mere, men i 2019 skal et nyt badehotel stå klar. Det sted skal danne rammen om en ny historie og være kommende generationers mulighed for at tage plads i den.

Kronborg var modig dengang i 1925, da han byggede sin kystnære hyldest til det gode liv. Det mod og den vision han havde, er det nu Louise og Kenneths håb, at de kan efterleve i en version, der både hylder alt det, der var – og samtidig favner det nye.

På samme smukke, rolige og nærværende måde, som det gamle Svinkløv Badehotel. ”Lige bagefter ville jeg lave præcis det samme Genskabe Svinkløv præcis som det var. Jeg kunne blive rasende hvos nogen foreslog, at der skulle være bare en lille forskel. Man er i følelsernes vold, og jeg ville bare genskabe den der smukke bygning, ”fortæller Louise, ”men fornuften kommer jo i takt med tiden – og så kan man se hele billedet. Og ær-

[ foto: MORTEN LANGKILDE ]

[ 34 ]

[SVINKLØV BADEHOTEL]

ligheden, det at Svinkløv er ikke en kopi af noget, er så væsentlig. Så vi kan ikke få det samme – det skal ikke stå som en Disney-agtig kulisse, men vi kan tage værdierne med som fundamentet for det nye, der skal bygges.”

Det nye Svinkløv Badehotel skal stå færdig til sæsonstart 2019. Fonden bag hotellet, den Lise Emborg, der har ejet og drevet Svinkløv Badehotel i 22 år, beslutter sig for at etablere tilbage i 2015, fordi hun ikke har børn – men et hjertebarn, der skal overlades i trygge hænder, samarbejder tæt med Louise og Kenneth om det nye Svinkløv.

Lise Emborgs tanke var, at der i fonden skal sidde forskellige repræsentanter med tilknytning til badehotellet og branchen; For bordenden sidder Steen Royberg, der er leder i erhvervslivet, derudover sidder der en gæsterepræsentant, der kan tale på Svinkløv-gæstens vegne, en repræsentant fra Naturstyrelsen, en med arkitektmæssig baggrund og forståelse, en der har erfaring fra hotelbranchen samt en administrator, der kan administrere fondens midler – og på den måde er det en

[

kompetent gruppe af mennesker, som Louise og Kenneth har i ryggen. De er den del af den proces og den udfordring, der ligger i at skulle genskabe Svinkløvs ånd i nye rammer: ”Vi er meget bevidste om, at der her en følsom og stor opgave. Vi ved også, at den skal sidde i skabet første gang – og derfor går vi i den grad omhyggeligt til værks. Vi skal ikke lave en kopi af Svinkløv Badehotel, men erkende, at der også sker en naturlig udvikling over tid og at det er det, vi skal arbejde med nu. Udfordringen er så at løfte stemningen og sjælen med over i de rammer. Maden, værtsparret og naturen er en stor del af det. Overordnet set bliver det aldrig som det var – men vi kan lave et sted, der trækker linjer fra det gamle og over i det nye, ” siger Steen Royberg. ”Og vi var aldrig i tvivl om, at det skulle genopstå. Vi har brug for det sted i en travl verden - det frikvarter, som Svinkløv repræsenterer – hvor man har mulighed for at puste ud og nyde tilværelsen.

Det bliver der bestemt ikke mindre brug for i fremtiden,” siger han.

Det bliver ikke som før – vi trækker linjer fra det gamle ind i det nye

[ 35 ]

]

[SVINKLØV]

DET HOST KOM TIL [ 36 ]

[SVINKLØV]

AT BETYDE MEGET [ fotos: CLAUS PEUCKERT ]

[ 37 ]

[DITTE GRÅBØL]

[ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 38 ]

[DITTE GRÅBØL]

[

HOST

Det er egentlig lidt skægt med det host, for i virkeligheden var det en nødvendighed. Bare det. Hvis ikke en tilfældighed. Til gengæld var det alt andet end tilfældighed, at hun blev skuespiller. Det var hårdt arbejde og krævede en viljestærk kvindes mandsmod.

Verden larmer. Der er flere skorstene, visioner, missioner og values. Der er tweets, breaking news, relationer – der er meget, vi skal nå.

Grænserne er udtværet og andet steds skarpt trukket op. Der er noget der flyder. Og andet holder sig lige akkurat oven vande. Teatret står. Det er, hvor det altid har været. Og måske endda skarpere og renere i en tid, hvor forstillelse og fakta med mellemrum fremstilles som et virkelighedsfjernt bud på øjeblikket. Teateret er nært. ”Vi er jo lige her. I det her rum er vi sammen. Og jo mere verdens larmer derude, jo mere synes jeg faktisk, at teatret står rent og fint,” siger Ditte Gråbøl. ”Og måske er det blevet mere blufærdigt at være publikum i teatret – fordi vi ikke længere er så vant til at kigge op og være sammen i rummet, og det gør ingenting. Jeg kan godt li´, når publikum sidder og rykker lidt uroligt rundt i

]

stolen, fordi vi er inde og bevæge dem. Det må godt gøre lidt nas og være lige på kanten af det pinlige,” konstaterer hun.

Teaterrummet er det samme. Virkemidlerne er tro mod deres funktion og historierne bliver levende i de rammer.

Her trækker vi vejret sammen. Vi kan høre, når hun gør det på scenen – og hun lytter også. Her lever historien om vores ophav – og den er betinget af nærværet. Ditte Gråbøl er – også – teaterskuespiller. Hun er så meget – heriblandt sjov og anerkendt for at være det, men hun er også skuespillerinden, der helt upåvirket af omgivelserne går i Irma og hjem igen, for der kan hun godt lide at opholde sig. Ligesom hun er glad for at gå på scenen – og på den måde meget sjældent føler, at hun går på job. ”Selvfølgelig er det at være skuespiller også et job, og engang imellem føles det også som et job – men som regel ikke, for vi er jo sociale mennesker, der nyder at gå ind i det rum sammen. Det er så et vilkår, at vi går ud og ind af relationer, fordi det er en tidsbegrænset periode, vi er sammen om at skabe noget – men vi deler stadig et fælles

[ 39 ]

[DITTE GRÅBØL]

levet liv, og det værdsætter jeg,” fortæller hun.

Ditte Gråbøl er 57 år og har levet og åndet med teatret i tre årtier. Hun er uddannet fra Aarhus Teater i 1984 og tog efterfølgende til Aalborg Teater, hvor hun som 25-årig fik en oplevelse af at lykkedes med sit fag. Og derfor sig selv. ”Det var så stor en del af mig, det med at ville være skuespiller – og det var så svært, at komme i gang, så da jeg kom til Aalborg Teater og blev mødt af fantastiske mennesker og muligheder, så blev det seks meget frugtbare år for mig”, fortæller hun. ”Jeg fik mit livs første hovedrolle deroppe. Der var en forestilling, der blev lagt ned – og så satte man i stedet Dario Fos ’Det syvende bud´ på repertoiret – og mig i hovedrollen. Instruktøren troede så meget på mig, at jeg begyndte at tro på mig selv,” smiler Ditte Gråbøl.

Og det var en anden tid. Ditte Gråbøls mesterlige præstation på Aalborg Teater blev hendes landsdækkende gennembrud. Opmærksomheden var mere bredt ud over landsdelsscenerne på den tid –

[

så hun blev vitterlig set, også af anmelderne, i den rolle, og det gav hende det mod, hun synes, hun havde manglet som skuespiller.

Og det var på ingen måde givet, at hun skulle finde det - virker det som om. Ditte Gråbøl søgte forgæves ind på teaterskolen tre gange, inden hun kom ind – og selv om hun kom ind – og selvom talentet allerede dengang må have syntes åbenlyst, så havde hun en sær blufærdighed med sig – en følelse, der forhindrede hende i – sådan for alvor – at trykke på knappen: ”Oplevelserne på Aalborg Teater var gode at have med videre,” fortæller hun, ”den tillid og tro, jeg mødte der, gav mig meget – og det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke bliver ved med at være afhængig af at få den fra andre, men den var god for mig på det tidspunkt,” konstaterer hun.

Og efter seks år på Aalborg Teater bliver Ditte Gråbøl fastansat på Det Kongelige Teater. Her spiller hun klassisk teater; Shakespeare og Fassbinder –

Instruktøren troede så meget på mig, at jeg selv begyndte at tro

[ 40 ]

]

[DITTE GRÅBØL]

karakterskuespilleren slår talentet fast, og samtidig bliver hun involveret i noget satire ude på Danmarks Radio. Piv Bernth instruerede den ugentlige udsendelse; ’Den gode, den onde og den virk´li sjove, hvor Ditte Gråbøl i selskab med blandt andet Kurt Ravn, Peter Schrøder og Niels Olsen portrætterer danskeren og den potentielle middelmådighed. Ditte Gråbøls host i rollen som en af de fire kværulanter i sketchen ’Fire almindelige danskere’ blev legendarisk. Tv-seere husker det host, fordi de har set hende i rollen – og alle andre har hørt om det. Vi genkendte et eller andet i det greb. ”Og det er lidt sjovt, for jeg hoster faktisk fordi jeg skulle”, smiler Ditte Gråbøl. ”Altså, jeg var ung og kameraerne rullede, der stod folk rundt omkring, og jeg havde lidt kriller i halsen… Jeg tænkte, at hvis jeg bare lige gik hurtigt hen over et host, så behøvede vi ikke stoppe optagelserne. At det endte med at blive en ret stor gave til karakteren, havde jeg ikke lige forudset,” siger hun, ”men se nu bare…”

Det host husker folk hjemme i stuerne. Ligesom de husker det uforfængelige, der er en del af Ditte

Gråbøls styrke. De husker hende fra rollerne i ’Lykkevej’, ´Lotto´ og ´Livvagterne’ – og præstationerne er honoreret med to Bodilstatuetter og forbipasserendes tilkendegivelser på stræde og vej.

Men i virkeligheden er det jo slet ikke sikkert, at hendes publikum har mødt hinanden. For måske har hun på sin vis et publikum på tv og et lidt andet på teatret. Og måske sidder der folk hjemme i stuerne og tænker, at Ditte Gråbøl, det er hende den virk’li sjove. Hende der kan synes, at noget er for dårligt, på en måde, så vi bliver mindet om, hvor grinagtigt den slags kan være. Og hende der gjorde det ekstraordinært godt som den handlekraftige og gospelelskende Grethe i ’Oh happy day’ men hun er jo altså også karakterskuespilleren – hende der – hvis ikke ubesværet, så i alt fald overbevisende, træder ud og ind af rollerne og tager dem på sig, på en måde, så vi tror på, det er hende, der er den.

Og det er det jo til syvende og sidst. Som skuespiller stiller man en del af sig selv til rådighed for det man tager på sig. Alt andet ville virke påtaget.

[ 41 ]

[DITTE GRÅBØL]

Man udlever noget af sig selv i en rolle. Det skal bundfældes et sted i en selv – eller bliver det underligt fjernt, ” siger Ditte Gråbøl. ”På den måde stiller jeg mig selv til rådighed for en karakter, og det der er i spil, er mig. Det er min utryghed, jeg giver til karakteren – pakket ind i en rolle og scenografi, men man vil kunne genkende mig – Ditte - i det.

Man må ikke være nærig med sig selv – og det er ikke noget med at det skal være et selvterapeutisk foretagende for skuespilleren, men man skylder bare publikum, at stille sig selv derud, hvor man er til rådighed – og nogle gange også lidt i fare. Det er der, man kan mærke hinanden.”

Så hun er den sjove – men hun er også den melankolske, eftertænksomme og holdningsstærke kvinde, hvis mod og intellekt er skærpet med tiden.

Hun er livsnyder – men forbeholdt sig selv og sine, på en eller anden måde, for hun er langt fra en af de skuespillerinder, der indtager byens gader i hyldestpositur og med en ”se-mig”-hat på hovedet.

Hun går tit lige hjem efter tæppefald. Og så nyder hun god mad, hyldemeter af litteratur, Woody Allens film – igen og igen og rejser med sin nærmeste. Hun er gift med Freddy Christiansen, der er fysiker, og mor til Fine og Viktor på henholdsvis 22 og 20 år. Hun elsker hverdagene og deres gøremål – og lever et liv der på alle måder er meget lidt flamboyant: ”Jeg elsker simpelthen de der hverdagsgøremål.

Altså, jeg gider ikke gøre rent, men jeg er vildt med at rydde op, ordne og sortere. Og tænde stearinlys. Hyggen, og så tage fat i en god bog. Jeg elsker det – og på den måde er mit liv jo meget, meget almindeligt og på ingen måde ekstraordinært udsvævende,” fortæller Ditte Gråbøl.

Hun er heller ikke på Facebook – og i det hele taget ikke fortaler for at leve tilværelsen online. Hun tror langt mere på nærværet og finder det en anelse paradoksalt når hun, til en nytårsfest med 10 mennesker kan opleve, at man bruger lang tid

på at ønske godt nytår via mobiltelefonerne, når man i virkeligheden også kunne kigge op og få øje på hinanden. På den måde insisterer hun på sine medmennesker. Hun ser dem gerne i øjnene – og ud af vinduet, når lejligheden byder sig. Hun behøver ikke telefonen som et værn mod virkeligheden.

Ditte Gråbøl går lige nu til prøver på Nørrebro Teater. Her skal hun frem til midten af april spille Mor Karen, en lidt stille og utryg eksistens – der på mange måder har taget ophold i skæbnens og sin søn Thummelumsens vold, i Gustav Wieds ’Livsens ondskab´, der udkom i 1899 som et ironiserende, skarpt og symbolsk drevent tidsbillede.

Romanen skildrer en forstemmende tilværelse for en række spidsborgere i Kierkegaardsk forstand – i en mindre dansk provinsby, og beskriver hvordan alle kæmper indædt for deres egen sag, også når det kræver, at de foregiver at deltage i hinandens - som en vældig aktuel kommentar til det liv de levede. Og det vi lever. Wied holder endnu. Fortællingen om det menneske, der vil sig selv så meget, at det kommer på tværs af de fleste andre – og hvem ved; måske i sidste ende allermest sig selv, den genkender vi. Gustav Wied vil fortælle os en historie om det menneske, der i håb om at blive sig selv, glemmer at være det; det er livsens ondskab – og det er meningsløst at spare så meget på sig selv i håb om at generobre den fædrene gård, at man til sidst glemmer betydningen af eksistensen.: ”Den mere end 100 år gamle samfundssatire taler stadig durk ned i de grundlæggende kriterier for interesse; identifikation og fascination. Knagsted kan være lidt af et mysterium, Mor Karen er et meget, meget rent menneske. Et godt, men også utrygt og nervøst menneske – der altid virker lidt nervøs, når hun er sammen med sin søn. Og så er der det her med den store, globale verden – alt det, vi er bange for. Det nye, de fremmede, de politiske bevægelser – vores trang til, at tingene helst skal være, som de plejer. Når vi læser Livsens Ondskab ind i vores tid, så synes jeg man opdager, at tingene ikke nødvendigvis har forandret sig så meget for os som mennesker,” siger hun.

[ 42 ]

[DITTE GRÅBØL]

[DITTE GRÅBØL]

[ 44 ]

[DITTE GRÅBØL]

[

Lykken er at være noget – frem for nogen

Og det er – blandt andet - derfor det er meningsfyldt, når Nørrebro Teater sætter forestillingen op som ”en hylende morsom og evigt aktuel fortælling om at fortabe sig i troen på, at lykken er at være noget frem for nogen”. Ditte Gråbøl ser ideen.

Også i, at manuskriptet og karakterne i høj grad er tro mod det Wied’ske. For der er også det ved det, at fortælling rækker i sig selv. Historien om Knagsted og de andre eksistenser er et fint portræt af en by og dens borgere – og en del af historien, som vi alle sammen har aktier i. På Nørrebro Teater fortælles den uden store udsving fra manuskriptet eller moderne greb på stoffet for grebets skyld. Det teatralske er indlejret i ord, gerninger og udførsel.

Bare det. Og alt det. Ditte Gråbøl giver sig selv og sin egen latente utryghed til Mor Karen. Hun genkender bekymringen og går på scenen som en mor, der står i et omsorgsforhold til sin søn – med den utrygge bekymring, der også er en del af det.

Ditte Gråbøl sparer ikke på sig selv, på den måde – og i virkeligheden ikke på så meget. Hun trives i tilværelsen. Og i sin alder. Der er en lettelse i, at kunne fokusere sin energi mod arbejdet på scenen og foran kameraerne – fuldstændig blottet for den

]

dårlige samvittighed, der følger med at være mor til små børn, skilt fra deres far og afhængig af, at andre passer dem om aftenen, når hun skal på scenen. Sådan er det ikke for Ditte, men sådan var det engang. ”Og det var så et vilkår, sådan var det – og ja, det gav mig dårlig samvittighed – ligesom det engang gjorde mig lidt bekymret, at jeg, som freelanceskuespiller, ikke altid kunne vide, om jeg røg bag i bunken, når rollerne skulle fordeles og så ikke ville have nogen indtægt, men det har lært mig noget om vilkår. Dem er jeg blevet god til at leve med – også selvom det indimellem godt kan stivne i mig,” siger hun.

Måske var faget et givet vilkår. En medfødt natur, der betød, at hun aldrig kunne være blevet andet.

Og måske er modgang en forudsætning – utrygheden en drivkraft og evnen til at forestille sig det eneste, der altid driver os. Ditte Gråbøl er skuespiller. Teaterskuespiller hvis hun skal vælge. Det skal hun bare ikke; de store fortællinger – sorgen og det forløsende grin er hinandens forudsætning, siger hun – livet er lidt af det hele. Hun er det meste.

[ 45 ]

[SKØNHED]

GÅ AGURK Du kender sikkert godt det gamle trick – og ellers er det på tide! Agurkeskriver – helt almindelige og direkte fra køleskabet – kan gøre underværker for trætte øjne. Agurk indeholder antioxidanter og irritationsreducerende flavonoider, der betyder, at huden omkring dine øjne efter sådan en agurkekur vil føles friskere og se ud på samme måde. Du skal bare lægge dig godt tilrette. Find et tæppe frem, sæt yndlingsmusikken på og placer to agurkeskiver på øjnene. Nyd øjeblikket og dine egne tanker. Der skal ikke meget mere til.

BB OG CC Du har sikkert hørt om de magiske bogstavcremer, der kan lidt det samme som en foundation – bare mindre dækkende og mere strålende, glat og ensartet. BB – beauty balm-cremer er en mulitifunktionel primer, der både kan bruges alene og under foundation, og dens funktion er fugtende og ensartning af din hudtone.

Dens overmand CC – color and correctcremerne kan lidt mere. Den dækker lidt bedre, fugter lidt mere og udjævner

SKRUB AF Der er noget gentleman over det britiske brand Molton Brown, der siden 1973 har produceret luksuriøse og effektive skønhedsprodukter til herrer. Ikke drenge, ikke mænd – herrer! Og den her body scrub vil de fleste herrer mellem 18 og 60 kunne glæde sig over. Her er tale om en både fugtgivende og exfolierende scrub til kroppen med sort peberkornolie, der fjerner døde hudceller og får huden til at se sund, velfugtet og velplejet ud. Og være det. Peberkornolien er desuden fyldt med antioxidanter og har en fin krydret duft.

Bergamot dufter lidt som Earl Grey og fyrrelav giver en grøn, træagtig duftnote. Mandigt og trygt.

Barren bruges under bruseren som en almindelig sæbe. Forhandles blandt andet i Magasin.

[ 46 ]

farvetonerne og pigment i din hud. CCcremerne kan sagtens bruges uden foundation, hvis du ønsker et rent og mere naturligt look, og du vil elske produktet for dets evne til at få din hud til at fremstå strålende og velplejet. Mange brands har deres egne BB og CC-cremer, og Loreals, der forhandles i flere supermarkeder, er et rigtigt godt og prisvenligt bud på begge dele. Ligesom Rimmels udgave, der forhandles via www.matas.dk, også er det.

[SKØNHED]

SVEDIGT NOK Organic Homme 9 Stay Cool Deodorant fra Green People er en økologisk roll-on deodorant til mænd – velegnet til alle - også til mænd med sart hud eller eksem. Deodoranten indeholder prebiotikum, der hæmmer de bakterier, der danner ubehagelig svedlugt. I stedet går du rundt og dufter frisk af mynte, eukalyptus og lavendel – en ren, frisk kombination. Green People er et velanset brand, der producerer økologisk hudpleje af høj kvalitet, og her er der tale om en af de reneste deodoranter på markedet. Deodorant 9 Stay Cool Organic Homme økologisk indeholder ingen poretilstoppende aluminium, parabener, ethyl-alkohol eller syntetiske duftstoffer, og den kan såldes anvendes med god samvittighed – også på miljøets vegne.

85% certificerede økologiske ingredienser.

ØMME MUSKLER Måske har du planer om at sprinte ud i foråret, når det endelig kommer? Måske arbejder du lige nu effektivt på at komme i form til bikinisæsonen eller vender dagligt hjem fra jobbet med ømme muskler som følge af dagens anstrengelser? Matas SportsCare Muskelsalve er en vandfri salve til behandling af overanstrengte og ømme muskler – og det giver derfor god mening, at have den inden for rækkevidde, når musklerne af den ene eller anden grund værker. Salven indeholder ingefærolie, og duftstoffet Methyl Salicylate, men er overvejende baseret på vaseline. Salven masseres ind i de ømme muskler og virker afspændende og afslappende. Forhandles via www.matas.dk

Forhandles i flere helsekostforretninger og via www.greenpeople.dk

MARIA MAGDALENE MIRAKLET Lækker, lille mirakelcreme der har mange funktioner og er nem at medbringe i tasken, så du altid er beredt. Maria Magdalene Balm er en fin, lille plejende balm, der indeholder æteriske olier af Myrra, Frankincense og Nardus Stachus. Balmen er baseret på bivoks, shea olie og aloe vera og har op-helende effekt. Balmen skulle have en stimulerende effekt på både den æteriske og fysiske krop, og virke beroligende, afbalancerende, muskelafslappende, og som et middel, der åbner energien. Producenten skriver om cremen, at den har vist sig at være god til at skabe ”grounding” – og at spædbørn med uro og maveproblemer har stor glæde af at få fødderne masseret blidt med

Maria Magdalene Balm dagligt. Ligesom du også kan smøre dine egne fødder inden sengetid – og derved, ifølge www.sard.dk - skulle du få en bedre søvn. Navnet, Maria Magdalene Balm, skyldes, at salvens ingredienser er nogle af de samme, som man for to tusind år anvendte til den rituelle salvelse af fødder.

[ 47 ]

[SKØNHED]

ET ØJEBLIK Arg! Der er ikke noget mere irriterende end at se al den tid man har investeret i den perfekte øjenmakeup reduceret til en udflydende masse, der primært ligger i folderne og som uklædelige rande under øjet. Det var ikke meningen! Mavala har lavet en effektiv og fikserende primer til øjenlåget, der gerne skulle sikre, at du ikke spilder din tid. Sammensætningen af kollagen og silikone forhindrer øjenmakeuppen i at lægge sig i folderne på øjenlåget og øger holdbarheden. De fugtgivende egenskaber fra kollagenet og allantoin plejer og beskytter huden samt får øjenmakeuppen til at fremstå pænere og mere strålende. A- og E-vitamin er tilsat og har en reparerende og antioxidative virkning, så der er pleje i produktet på samme tid.

Forhandler oplyses på 48 16 55 55

HAMP De fleste forbinder måske hamp med tøj, reb eller cannabis – men i virkeligheden er det en ældgammel afgrøde, der er yderst velegnet til madlavning qua dets gode egenskaber. Hampefrøene er rige på de essentielle fedtsyrer omega 3-6-9 og indeholder desuden sunde fedtstoffer og ca. 35 % protein, der gør dem til meget et meget næringsrigt produkt.

Frøene er desuden rige på lignaner, der er befordrende for både tarmsystem og kolesterolniveauer og så indeholder de essentielle aminosyrer – et

supersundt frø med en noget nær perfekt ernæringsmæssig sammensætning. Frøene har en fin, nøddelignende smag, og de kan derfor anvendes i salater, supper, bagværker eller smoothies. Vi ved, at skønhed kommer indefra – og at det starter med en sund og stærk krop. Drys et par spiseskefulde afskallede hampefrø ud over yoghurten eller bag dem ind i brødet – det er sundt!

Forhandles i helsekostbutikker og hos blandt andre MENY.

USLU AIRLINES ROR - KOROR AIRAI Uslu airlines neglelakker findes i et stort udvalg af farver og finishes: cream, gel, mat, glitter og metallic – og smukke negle i fine farver er for mange kvinder en del af et fuldent look. Derfor er det også superirriterende, når lakken skaller efter to timer eller farven ikke er som forventet. Uslu airlines lakker er af god, holdbar kvalitet – og så er farverne smukke. Den her – i neutral beige – er en superflot farve lige nu, hvor vi endnu ikke har sommerbrune hænder, der kan bære stærke farver. Farven er disket, fin og classy – den kan alle bære, og dine hænder og negle ser velplejede og sunde ud. Som en fin lille påmindelse om alverdens muligheder, bærer alle uslu airlines farver koden og navnet på en lufthavn og denne: ROR - Koror Airai. Lækker lak med en formulering, der dækker godt, tørrer hurtigt og holder længe. Udglatter og lægger sig perfekt på neglen – og er derfor nem at lægge på, også når man har halvtravlt.

Uslu airlines er 5-Free, hvilket betyder, at lakkerne er formuleret uden formaldehyd, parabener, toluene, formaldehyd-resin og camphor.

Forhandles via stormfashion.dk

[ 48 ]

[ANNONCE]

Støbejern En livslang ven i køkkenet

Støbejernsgryden og -panden gør dagligdagens madlavning meget nemmere og holder på varmen længe efter, du har slukket for komfuret, så maden kan stå og passe sig selv.

En trofast ven i det travle hverdagsliv, som giver dig meget mere tid til alt det andet.

Støbejern samler familien om middagsbordet Støbejern er et alsidigt materiale, som har en fast plads i mange familiekøkkener. En støbejernsgryde er oplagt at bruge til sammenkogte retter, som skal stå længe på komfuret eller retter, som passer sig selv i ovnen.

Når hele familien er samlet, og der skal serveres store portioner, er støbejernsgryden det oplagte valg. Sæt gryden på middagsbordet så duften spreder sig, og appetitten vækkes. Og tag jer bare god tid. En støbejernsgryde holder godt på varmen og kan derfor stå længe, uden at maden bliver kold. Og så præsenterer den sig smukt på middagsbordet.

Fra generation til generation Passer du godt på dit støbejern, kan det holde fra generation til generation. Og hvem husker ikke mormor stående ved komfuret med grydeskeen i støbejernsgryden. Vil du videreføre familieminderne eller skabe dine egne, skal du passe godt på- og huske at rengøre dit støbejern. Har du emaljeret støbejern, hvilket er karakteriseret ved en glat overflade, skal din støbejernsgryde og -pande varmes langsomt op, så støbejernet ikke slår sig, bliver skævt eller får revner i glasemaljen. Efter brug rengøres støbejernet med varmt vand og opvaskemiddel – husk at skrubbe rigtig godt med opvaskebørsten, så der ikke sidder madrester tilbage, som kan brænde sig fast,

næste gang gryden eller panden tages i brug. Sådan får du nemlig glæde af dit støbejern i evigheder og kan give det videre fra generation til generation.

Vidste du, at støbejernspander er perfekte til at bage tærter i. Tærter bagt i en støbejernspande får nemlig en lækker, sprød skorpe, hvilket bevarer fugten i tærten.

TIP: Brug kun køkkenredskaber af træ eller kunststofmaterialer som f.eks. silikone eller plastik til dit emaljerede støbejern – så beskytter du det bedst.

Cook & Bakers støbejernsgryder og -pander forhandles i din lokale Imerco eller på imerco.dk

[BIBIS BOLIGI]

BIBIs BOLIG De fleste har prøvet det en million gange. At gå hvileløst rundt fra butik til butik, for at finde den helt rigtige personlige gave. Og når man endelig har fundet noget, man ville elske at give væk, så bliver man i tvivl om, hvorvidt deres stil i virkeligheden er til netop den. Og så er man ligevidt - og ender med en buket blomster.

”Man falder tit i den fælde, at man køber blomster.

Det er også altid dejligt at få - men der er bare en del mere lækkerhed i at få en gave, der er valgt med omtanke”, mener Bibi Lykke.

Bibi er stylist og er vores faste hjælper her på [et cetera] magazine - og vi har taget hende med på indkøb, for at finde den helt perfekte gave. Vi endte i Imerco, hvor vi gav Bibi to opgaver. En gave til et menneske vi kender godt - og ved hvordan har indrettet sig - og en, vi aldrig har mødt privat tidligere.

Sådan ser stuen ud, hos det par vi skal vælge gave til

[ 50 ]

[BIBIS BOLIGI]

Gaven til dem vi kender Vi gav Bibi et billede af en stue hos dem, vi skulle købe gave til. Og den stue giver straks Bibi et klart indtryk af, hvem vi har med at gøre - og hvad de skal ha. ”Hvis man tager hjem til nogen man kender godt, skal man prøve at huske deres hjem - og se på detaljerne. Har de farver? Lever de minimalistisk?

Er de til leg eller alvor? Når jeg ser på det billede du har af dem du skal besøge, så ser jeg både pynt på bordet, et mønster på gulvtæppet - der er farver med orange lampe på reolen og tydeligt også børn og leg. Så jeg ville vælge en Hoptimist. Det er en skøn klassisk ting, der er kommet igen og fås i tusinde forskellige farver - og endda i både en mandeudgave og kvindeudgave”, fortæller Bibi. ”Jeg vil vælge mandeudgaven. Når jeg ser på billedet kan jeg nemlig se, at det nok er kvinden der pynter derhjemme. Sætter puder og nips på rette sted - og der kan enhver mand godt forsvinde lidt i kvindens pynteri. Derfor vil jeg vælge den maskuline Hoptimist, der måske kan hjælpe til at skabe lidt ligestilling i stilen”.

Hans Gustav Ehrenreich er idemanden bag de oprindelige Hoptimister. I slutningen af 1960’erne skabte han de første prototyper til kvinden Bimble og manden Bumble. Snart blev Ehrenreich og hans Hoptimister for kendte til, hvad det det lille værksted kunne producere. Resten af den fortælling er i dag blevet til dansk designhistorie. Hoptimisten smiler til dig, og den venter spændt på din respons.

Måske får den et smil tilbage, måske oven i købet et lille tryk, der sætter figuren i gang. Hoptimisten kvitterer for opmærksomheden og hopper på stedet med et overskud af energi. Helt forudsigeligt og hver gang. Siden er både Bibi, Bobo, Chick og Chuck kommet til - og hele verden hopper med. ”Havde vi haft et mere neutralt farvehjem, i sort og hvidt eller helt blege nuancer, så ville det være en hån mod familien at pådutte dem en knaldrød Hoptimist. De ville ganske enkelt ikke kunne få den til at passe ind - og så er missionen jo ikke lykkedes.

Der kunne man måske, hvis de er med på lidt leg, vælge en sølv eller træ hoptimist, der er mere klassisk”, fortæller Bibi.

[ 51 ]

[BIBIS BOLIGI]

Gaven til de ukendte Den personlige gave kan man selvfølgelig kun købe, hvis man kender persone privat - ligesom du skal have været i deres hjem, så du kan se hvordan de har indrettet sig. Men ofte aner man jo intet, når man skal købe en gave. Når man skal ud til nogen man ikke kender - det kan være en reception eller et jubilæum - altså nogle man kender i en kontekst, men ikke privat - er det noget sværere, erkender Bibi. ”Det er her man ofte vælger vin, cognac eller blomster. MEN man kunne jo også tage blomsterkonceptet og lave det om til en gave - altså finde en ting, som man ved at alle bliver glade for. Royal Copenhagen er en klassiker, som passer ind i alle hjem. En brugsgenstand, som ikke gør sig til, måske et skærebrædt eller lign. For ikke at tale om Kählervasen - det er også en moderne klassiker, og alt hvad Kähler laver er i en klassisk stil - og det er det helt klassiske man skal gå efter”, fortæller Bibi.

“Den kendte vase med striberne fylder en del og gør sig meget til. Den påkræver sig en del opmærksomhed i et stilrent hjem. Vælg en hvid vase med runde former, feks Hammershøi - og hvis de så har et stilrent hjem, kan den stå fint overalt - er de vilde og bor med farver, kan de selv putte noget i vasen, der spræller. Dermed er det ikke dig, der har påført dem en stil med din gave. Det er netop det, man ikke må”, fortæller Bibi.

Man kunne også vælge en lille plade med grafik på.

Der er mange forskellige små grafiske plader i A5 størrelse, der kommer i et væld af farver og motiver - eller med klassiske ikoniske annoncer på, som f.eks. FDB pigen eller cirkelkaffen. ”Et slogan som “Create your future” sat op i en smuk skrifttype kunne nemt hænge derhjemme hos dem du skal besøge. Og så er de netop små og passer fint ind.

De tager ikke hele rummet til sig. I den feminine retning kunne det være et enkelt bogstav med lidt grafiske elementer bagved - men jeg vil nok igen vælge at støtte det mandlige i det hjem og vælge et klassisk design - det signalerer klassisk mand”, fortæller Bibi. ”Endelig er der en and af træ - med gummistøvler.

Det er igen en ret klassisk lille sag - med et sjovt tvist af røde gummistøvler. Den tiltrækker ikke hele opmærksomheden, men sender et sjovt signal med de prikkede gummistøvler. Det er det modige valg til dem”.

SE UDSENDELSEN BIBIS BOLIG PÅ WWW.1CETERA.DK - hvor der er mange flere tip og ideer fra Bibi Lykke

[ 52 ]

[BIBIS BOLIGI]

[ 53 ]

[ANNONCE]

Bagning Få mere kvalitetstid med børnene

På de kolde dage samler vi familien inden døre og finder på hyggelige aktiviteter sammen. Det handler om kvalitetstid, samvær og fælles oplevelser på børnenes præmisser.

Bagning i børnehøjde En aktivitet, der er let at gå til og som samler familien, er, når børn og voksne går i køkkenet sammen. Når der bages, er der ingen varme kogeplader eller skarpe knive, man skal være opmærksom på, så selv de helt små kan være med. Bagning er samtidig lærerigt for både børn og voksne. Børnene får ny viden om råvarer, blanding af ingredienser og får øvet begreber som gram, kilo og deciliter. På samme tid lærer de voksne tålmodighedens dyd, for når børnene er med i køkkenet, er det på deres præmisser.

Slip kreativiteten løs Børn har den mest fantastiske fantasi, og de vil derfor have en fest med at pynte de kager, I sammen har bagt. Netop derfor er det en god idé at bage muffins, når børnene er med i køkkenet.

Dejen skal ikke bage mere end ca. 12 minutter, så børnene når ikke at miste tålmodigheden, og da det er små portioner, kan I lave flere forskellige slags dej – måske endda hver jeres. Giv børnene frit spil når kagerne skal pyntes. Lav glasur i vilde farver ved hjælp af rødbedesaft eller maste brombær, form fantasifulde figurer i fondant eller brug en sprøjtepose til at lave et fint mønster med smørcreme.

Lav verdens bedste brød i en støbejernsgryde Intet slår duften af nybagt brød og smør, der langsomt smelter på brødet. Børnene elsker det hjemmebagte brød, som er nemt at tygge og holde i en lille barnehånd. Men brød er lidt af en videnskab, hvor den rette æltning og hævetid er altafgørende for et vellykket resultat. Du behøver dog ikke at være mesterbager for at lave verdens bedste brød, nemlig grydebrødet. Med en støbejernsgryde kan du nemt fremtrylle et lækkert hjemmebagt brød, når familien skal hygge om morgenbordet i weekenden, eller børnene skal have en lille hapser med på tur.

Tænd blot ovnen på 250 grader, sæt støbejernsgryden ind og lad den stå i ovnen i mindst 15 minutter. Drys lidt mel i bunden af gryden og kom dejen i. Sæt låget på og bag brødet i 30 minutter.

Tag herefter låget af gryden og lad brødet bage videre i ca. 15 minutter ved 225 grader. Lad brødet afkøle, skær det i skiver og kom smør på – både små og store vil elske det.

TIP: Har børnene selv været med til at lave deres rugbrød, bliver madpakken lidt mere spændende. Lad børnene vælge om de vil komme gulerødder, rødbede, squash, mandler eller græskarkerner i lige netop deres rugbrød.

Cook & Baker og Casa bageudstyr forhandles i din lokale Imerco eller på imerco.dk

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

EN LYS IDE

BLÅT TIL LYST

Åh, der findes næppe noget der skaber mere hygge end de små lamper og lyskæder, der skaber boligens små bløde, lyse indfald, som vi kan være sammen i. Lyskæden her fra House Doctor er både dekorativ og giver et smukt lys. Stilmæssigt vil den klæde de fleste af boligens rum – og så fås den i øvrigt også i en udgave, der er velegnet til udendørs brug. Kædes hedder ’Bulb’ og er 14,2 meter lang med 24 LED lyspærer.

…og til enhver anden anledning. Kanden her er simpelthen så fin, og det er ikke svært at forestille sig, hvordan den veltempererede og veltillavede kaffe smager lidt af en god historie. Sådan en, der er modnet over tid og en særlig samtale ved et køkkenbord. Matador-stempelkanden har et moderne indre, der betyder, at kaffen smager præcis som den skal. Designet er nænsomt opdateret, men udtrykket og kulturånden, den repræsenterer er den samme. Her er tale om en helt særlig madamme - og hun er til kaffeslabberas og kærlighed.

Kanden vil gøre sig godt i forening med mormors gamle stel, men måske endnu bedre som et smukt symbol blandt moderne stel og stål.

Den passer ind på ethvert bord – og vil med garanti bidrage til samtalerne – både på den ene og den anden måde.

Kanden indeholder 0,8 liter og er produceret i rustfrit stål. Forhandles hos Imerco – læs eventuelt mere på www.imerco.dk

BÆNKEVARMER Der er noget hyggeligt ved bænken her – på samme tid noget stringent smukt, og så er det allerbedste ved den, at den tjener et ret smart formål. I entreen som en dekoraktiv afsætningsmulighed, og en praktisk foranstaltning, når skoene skal bindes – i stuen som en lille ”nedfaldsmulighed“, sådan et sted, hvor man lige kan falde i staver eller snak et øjeblik. De grafiske striber gør den både markant og tidløs i sit udtryk, og det betyder, at den vil passe smukt ind i de allerfleste hjem.

På børneværelset vil bænken være et perfekt retræte til en hyggestund med en bog og yndlingsbamsen, og så er den nem at flytte rundt med, så mor eller far kan tage midlertidigt ophold på den ved sengekanten, når der skal puttes.

Bænken er 40 centimeter høj, 115 centimeter bred og 40 centimeter dyb.

Forhandler via www.housedoctor.dk

[ 55 ]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

GENBRUGELIGE BYGGEMATERIALER På genbyg.dk kan du købe byggematerialer, vinduer, håndtag, køkkener, el-artikler og døre – alt sammen genbrugsmaterialer fra bygninger, der enten rives ned længe inden levetiden for materialerne er udløbet – eller fordi det er lykkedes genbyg, at nedtage effekter og enkelte elementer, der sagtens kan genanvendes. Det er en fordel – både for din økonomi og for energiforbrug og ressourcer. Det betyder, at du kan erhverve dig gode, billige byggematerialer via websitet, men der er også mulighed for at gøre fine unika-fund fra gamle skoler, køkkener, der har set et og andet i deres tid eller kakler,

der har en fortid som symbol på et landsdækkende økonomisk opsving – eller sågar en kirkebænk eller færgeinventar. Der er noget særligt skønt ved, at de ting vi omgiver os med har historie – og så er det ikke uvæsentligt, at vi sparer på CO2-mængden, hver gang vi bruger genbruger materialer, der har mange – flere – gode år i sig. Det kan også være med til at reducere på den affaldsmængde, som bygge- og anlægsbranchen tegner sig for 25 procent af. Alle materialer er nænsomt nedtaget af kyndige hænder – og individuelt vurderet med henblik på genanvendeligheden.

EN SNACK! Vi er visuelle væsener, der spiser med øjnene – også. Og snacksættet fra Catrineholm, det Grete Prytz Kittelsen designede i 60´erne som en hyldest til de nye tider, kan opgradere alt lige fra gulerodsstænger til peanuts og pebernød til en fryd for øjet.

Og det er et godt sted at starte. Et veldækket, indbydende bord er det halve af fornøjelsen. Og det rigtigt fine ved skålene her er, at de kan tåle at blive brugt – af alle! Emaljeskålene er derfor særdeles

velegnede til hverdagsbordet, og der findes næsten ikke noget mere ærgerligt end alt det fine, der står og bliver gemt væk i skabene, af frygt for, at det skal gå i stykker.

Der er flere farver og størrelser i sortimentet fra Catrineholm, men sættet her består af tre skåle og en smuk træ-serveringsbakke.

Forhandles via www.imerco.dk

[ 56 ]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

EJENDOMMENS BOLIG Det er den færøske arkitekt Kári Thomsen, der med inspiration i igloen har tegnet saml-selv-kuppelhusene, der generelt er 30 procent billigere end almindelige parcelhuse og bruger 50 procent mindre energi. Og forestil dig lige hvilket indretningsmæssigt mekka, der åbenbarer sig i sådan en kuppel…

Kári Thomsen etablerede et samarbejde med den danske bygningsingeniør Ole Vanggaard, og de to udviklede sammen kuppelhusene, også kaldet domer, i træ. I 2008 grundlagde Kári Thomsen firmaet Easy Domes Ltd, hvorfra han sælger sine præfabrikerede huse som samlesæt. Konceptet er nemlig, at du investerer i et samlesæt på enten 25 kvadratmeter, den lidt større på 45 kvadratmeter eller den store på 75 kvadratmeter – og så samler du selv boligen, der for den lilles vedkommende kan samles på to timer med lidt håndelag og snilde. Boligerne er særdeles energivenlige og sammensat i geometriske former, der består af 5- og 6-kanter, så de skaber det størst mulige antal indvendige kubikmeter. Og tillige spændende rum – der både i det ydre og indre er seværdigt. Ønsker du mere plads bygger du flere domer sammen.

Et eksempel kan opleves ved Ringsted på Sjælland, hvor to kuppelhuse er placeret side om side, og ellers kan du læse mere på http://www.easydomes.com/

[ 57 ]

[KOKS KØKKENI]

KOKs KØKKEN HVER MÅNED STILLER JEPPE SØE EN OPGAVE TIL GOURMETCHEF MORTEN KOK NIELSEN. VI TAGER MED HAM PÅ INDKØB I MENY - OG FÅR GODE RÅD OM MADLAVNING. UDSENDELSERNE KAN SES PÅ WWW.1CETERA.DK - OG DENNE GANG ER DET OM EROTISK MAD

I månedens udgave af Koks Køkken, er opgaven at lave en scoremiddag. Vi skal med andre ord være værter ved en date, og det kræver sin mad. Sædvanen tro tager vi på indkøb med Morten Kok Nielsen, der til daglig driver gourmetrestauranten Mortens Kro i Aalborg. Og netop Morten er manden at gå til, hvis man vil vide lidt om sensualitet og mad.

I hvertfald har han skrevet tre bøger om emnet.

"Forførende weekendmad for to", "Pigernes kulinariske fristelser" - og endelig "sensuelle stunder".

“Der er faktisk mad, der er særligt pirrende. Nogle fødevarer betragtes som mere sensuelle. Muskatnød er f.eks. guld for driften. Mus, der får muskat, parrer sig 1000 gange mere end mus, der ikke får muskat. Og et krydderi som Basilikum er også erotisk. I nonneklostre i Italien måtte man ikke bruge Basilikum i maden, da man mente nonnerne kunne blive opstemte. Så der ER med sikkerhed mad, der pirrer os mere end leverpostej”, fortæller Morten Kok.

[ 58 ]

[KOKS KØKKENI]

Det forførende i maden er dog ikke bare ingredienserne, men også at det tager sig godt ud. Man skal overraske. “Det nytter jo ikke noget at servere krebinetter og stuvet hvidkål. Det vil ikke virke på en date. Man vil jo gerne vise, at man kan trylle og har gjort sig umage. Så basilikum skal der i. Muskat. Og chili, for at sætte gang i blodomløbet og dermed peppe kroppen lidt op - det virker jo alt sammen og måske man endda skal have trøjen af, fordi man sveder”, smiler Morten.

Hovedingrediensen kræver lidt mod. Hvis man slet ikke kender den, som man skal mødes med, skal man ikke diske op med muslinger og krabbeklør.

“Det er ellers på alle måder erotisk at sidde der og spise med fingrene - og krabbekloen, der skal slås hårdt på af manden, der dermed viser de kan skaffe maden til pigen - det dyriske spiller ind”, fortæller Morten. “Vi ved også at torskerogn og østers er godt for mandens libido, men hvis man ikke helt kender pigen, er det sikre valg kylling eller kalvekød.

Det kan alle spise. Og så kan det laves saltimbocca, hvor man banker kalvekødet og ruller det på italiensk maner med ingredienser indeni. Italien er jo heller ikke helt uden sensualitet i sig selv”, konstaterer Morten om Europas førsteelskere mod syd.

forføre med ord. I det forførende bruger vi jo mad.

Vi taler om korngyldent hår, kirsebærmund, mandeløjne - og en god fortælling om inderlår fra Italien, viser jo at man kan eventyret. Og mad er et eventyr.

Ned på panden med det her, sammen med fløde og Madeira - gerne 5-års, så man kan fortælle om den - og så pasta eller brød til”.

Mad gør det selvfølgelig ikke alene. Mad er en iscenesættelse. Søren Gerricke fortalte engang, at når et par går på restaurant så er det reelt et forspil. Maden og vinen er forspillet til en hyggelig weekend.

Og det samme gælder jo så den mad, man serverer til en middag med en mulig ny flamme. Lav en overraskende middag, pak den ind i gode fortællinger om ingredienserne og resten er op til god gammeldags charme… Måske artiklen om Jakob Olrik andetsteds her i [et cetera] kan kombineres med din madlavning. Så er den hjemme.

Ovre i skinkeafdelingen er der et enormt udvalg. Og et stykke skinke sammen med kalven vil gøre det fuldendt. Morten Kok vælger Bresaola skinke, der er lavet af okseinderlår. “Det handler jo også om at

Se hvordan på 1cetera.dk - hvor du kan se hele udsendelsen om KOKs KØKKEN

[ 59 ]

[KOKS KØKKENI]

BLÅ BOG - faktaboks: 1986:

HF-eksamen, Slagelse Gymnasium og HF

1989:

Udlært kok, Restaurant Tømmerladen i Korsør

1989-1991: Kok, Restaurant Braustubel og volontør,

Restaurant Saint Michel (2 Michelinstjerner),

begge Luxembourg.

1991:

Kok, Hotel & Restaurant Rold Storkro, Skørping

1992-1997: Køkkenchef, Hotel & Restaurant Rold Storkro, Skørping 1994:

4.-plads ved Årets Kok 1995

1995:

4.-plads ved Årets Kok 1996

1996:

Vinder Årets Kok 1997

1997-nu:

Køkkenchef og indehaver af Morten Kro i Aalborg

Morten Nielsen er medvært i “KOKs KØKKEN” på [Et cetera] magazine sammen med redaktør Jeppe Søe, hvor han hver måned køber ind og laver hverdagsmad. Morten Nielsen har desuden udgivet bøgerne Forførende weekendmad for to, Pigernes kulinariske fristelser og Sensuelle stunder og været TV-kok på flere TV-programmer og skribent på magasinet Tidens Mand. Han har været præsident for den danske afdeling af EuroToques og medlem af bestyrelserne for Horesta Region Nord og Tænketank ’08 under Aalborg Industri- og handelskammer og blev i 2004 udnævnt til Morgendagens leder i Dagbladet Børsen.

[ 60 ]

[BEMÆRKELSESVÆRDIGT]

SPRØDT Duften af bacon sådan en søndag morgen er svært opløftende og en rigtig fin start på dagen.

Desværre er det sjældent, at det man har allermest lyst til, er at fremstille lækkerierne. Pandestege bacon, der sprøjter vredt og vidtrækkende ud over det hele. Men det er lækkert… Og det er den her derfor også! Lékué Bacon maker er en vældig fin ting at tilføje til udvalget af køkkenredskaber. Den smarte lille sag fremtryller sprødt, mere fedtfattigt og velsmagende bacon – tilberedt i mikroovnen og i en håndevending. Du skal bare lægge skiverne i Bacon Maker og stille den i mikroovnen. Låget sikrer mod fedtsprøjt, dampen kan slippe ud via et ventilationshul i siden og den riflede bund dræner overskudsfedt. Bagefter stiller du Bacon Maker i opvaskemaskinen – og det var så den rengøringstjans. Nemt. Og virkelig lækkert.

Bacon Maker er lavet i BPA-frit og fødevaregodkendt plast. Forhandles via www.imerco.dk

AT BLOMSTRE OP De fleste kender til den halvslatne blomsterbuket, der var langt smukkere for en uge siden. Den, man glemte af få udskiftet, selvom man ellers havde lovet sig selv, at få det gjort. Og flere endnu kender til glæden ved den friske, smukke buket, der sætter sit præg på hele rummet og skaber en fornemmelse af sommer – uanset årstid.

Den gode nyhed for dem, der kender til begge dele er http://www.queen.dk - en webshop, der leverer buketter af en ganske særlig – og smuk – slags, med en blomstringsgaranti på tre uger! På hjemmesiden kan du også købe smukke potteplanter – og fælles for hele sortimentet er, at der er tænkt på den moderne livsstil, så alle blomster og sukkulenter er langtidsholdbare og nemme at passe. Bag sitet står gartneriet Knud Jepsen, der viderefører en familietradition startet i 1939, og sætter en helt særlig ære i at forfine og fremelske blomster og potteplanter af høj kvalitet. I dag har virksomheden hjemme ved Hinnerup og har 120 ansatte – alle med usædvanligt grønne fingre. Mulighed for levering i hele landet.

[ 61 ]

[OPLEVELSER]

FOLKEMØDET NÆRMER SIG - ER DU KLAR? Folkemødet på Bornholm er en succes. Nogle kritiske røster taler om, at det er udemokratisk, fordi det begrænser folkeligheden - alene af den grund, at det ligger på Bornholm. Magasinet her mener modsat, at det er herligt, at der foregår folkelige debatter andre steder end i København!

Folkemødet er proppet med debat og nye ord. Du kommer med sikkerhed klogere hjem. Og så er det stedet, hvor du ikke bare kan møde politikere i afslappende samvær - men også meningsdannere, organisationer, højskoler og universiteter.

Medier og mediefolk - og bedst af alt, alle dem der ikke er noget ved musikken, men burde være det.

Folkemødet har plads til alle - men der er begrænsede muligheder for overnatning. Derfor er det en god ide at booke i god tid, hvad enten du vil ligge i telt eller bo på hotel. Og husk nu lige at sætte god tid af, så du også får en tur på skønne Bornholm.

Se mere på www.folkemoedet.dk

SE HVALER PÅ FYN Hvis du har været sydpå, ved de kanariske øer eller længere væk, kan du ikke gå mange meter før en sælger forsøger at få dig med på Whale Watching.

I store både fragtes du på havet med mulighed for at se både delfiner og hvaler. Men i virkeligheden har vi 250.000 dyr i danske farvande - og det er bare at komme afsted. Lillebælt er et godt sted at starte, hvis man vil se marsvin eller Tumlere - og fra

den gamle havn i Middelfart kan man endda tage på rejse med det gode skib M/S Aventura, som i sig selv er en oplevelse for store og små. I det hele taget er Fyn og øhavet en alt for ukendt plet for danskere, der gerne tager udenlands men glemmer, at vi så sandelig har meget at byde på herhjemme.

Se mere på www.galeasen-aventura.dk

[ 62 ]

[OPLEVELSER]

LANDBRUG FOR BØRN - OG VOKSNE Vi lever i en tid, hvor folkeskolen ikke længere underviser i husholdning. Dermed mister børn den forståelse af fødevarer, der er værdifuld for de fleste. Hvor kommer mælken egentlig fra? Og kødet?

Vokser det i en køledisk, eller har det engang været i live? Man skylder sine børn at tage dem med derud i landbruget. Snuse til produktionen, mærke kornet veje i vinden og sidde på et læs, når høet skal i lade.

Og måske endda få en forståelse af, hvor meget landbruget er del af den danske kultur og dermed bedre forståelse af begrebet “danskhed”. På Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup på Djursland kan du få det hele på een gang. Der er plantemarked, kulturdage, dyrskue, høstdage, pløjedage, æbledage og julemarked - aktiviteter året rundt for børn og voksne. Absolut et besøg værd!

Se mere på www.gl-estrup.dk

AARHUS ET MUST I 2017 I 2017 er Aarhus og Region Midtjyllands 18 andre kommuner Europæisk Kulturhovedstad. Politisk og kulturelt er der tale om det højest profilerede og mest betydningsfulde projekt i Danmark i årtier. Aarhus 2017 handler om involvering.

Over 10.000 mennesker har indtil videre knoklet på at skabe et helt specielt år i Aarhus - tanken er at omdanne regionen til et kulturelt laboratorium, hvor alternative løsninger kan spire og gro.

Man bør ikke gå gennem 2017 uden at deltage i et par arrangementer i byen. Der er festivaler, happenings, udstillinger, arkitektur, design… Der sker noget hele året - så meget, at vi kunne fylde mindst tre magasiner udelukkende med programmet. Derfor nøjes vi med den størst mulige anbefaling og et link til www.aarhus2017.dk

[ 63 ]

[ANNE-METTE FALCH]

en SLUDDER for en SLADDER? Pludselig var der virkelig mange coaches i gadebilledet. De fleste kendte en, der var det – og derfor holdt mange måske i virkeligheden op med at være nysgerrige på begrebet. Vi lever i selvudviklingens tidsalder – det giver mening, at der er en industri omkring det, at være menneske og medarbejder på den ypperste måde. Men kan man overhovedet sætte drift, præstation, velvære, sundhed og sublimering ind i den kontekst og gøre det til et koncept?

Ja! Siger Anne-Mette Falch, der er selvstændig kostvejleder og arbejder med en coachende tilgang til sit fag og sine klienter, fordi hun tror på essensen af begrebet; sammenspillet mellem hendes kompetencer og kundens mål: ”Coaching er en kommunikationsform, som virkelig kan udvikle dig på det personlige plan. Jeg hører gang på gang fordomme om, at coaching jo bare er en sludder for en sladder, som du lige så godt kunne have med din veninde. Hvorfor så bruge penge på det, spørger folk?

En coach er ærlig og kan se, hvor du ikke lever op til dig selv, de kan se, hvem du er - og så kan de som

noget meget væsentlig se dit udviklingspotentiale.

En veninde, en ven eller et familiemedlem vil helst ikke sige det, som kan gøre ”ondt” at få af vide, da det godt kan virke overvældende og alt for personligt, at få den slags at vide fra én, som man troede ville støtte en omkring ALT - og så får du pludselig modspil… Så kan du godt føle, at din relation går imod dig, da det bliver meget mere personligt, når det kommer fra en, der står dig nær,” siger hun. Og påpeger, at det særlige er, at du fra en professionel kan få det ”upersonlige” modspil, der betyder, at du menneskeligt kan rumme, at det bliver personligt: ” Det modspil giver en coach dig, uden at det vil føles som et personligt slag i maven, fordi en coach siger det som konstruktiv kritik, så du kan udvikle dig personligt og kan opnå dine mål. Det er du forberedt på, før du tager til en coach, da du har opsøgt vedkommende i håb om at udvikle dig, og har taget mod til at se dig selv i øjnene forinden. Derfor føles det helt anderledes at vende store personlige spørgsmål i livet med en coach - frem for en der står dig nært,” konstaterer hun.

[ 64 ]

[ANNE-METTE FALCH]

Se dig selv i øjnene – ikke de andre Og lad os bare se det i øjnene, vi bruger i forvejen en del tid på det – at spejle os i alle andre og deres personlige branding på diverse sociale medier. Vi får en fornemmelse af, at vi i et samfund, der i forvejen er gearet til præstationer i et og alt må være sit eget succeskriterium. Tilsyneladende lykkedes de fleste andre med projektet. Ellers også er de dygtige til at lægge filtre og slør ned over tilværelsen – for den tager sig næsten uden undtagelse toptrimmet og vældig appetitlig ud. Og det er fristende, at lede efter en færdig opskrift – ikke på det gode ernæringsrigtige måltid, men på tilværelsen – og frustrerende at erfare, at sådan en findes slet ikke, og hvis nogen siger, at den gør – så er det sjældent holdbart. Det er her, en coach – der har forstået fagets indbyggede præmis – kommer ind i billedet. Som en samtalepartner. En motiverende sparringspartner, der kan – og ja, det lyder selvhjælpsagtigt og banalt, men hjælpe dig til at blive den bedste udgave af dig selv. På eget initiativ: ”Du skal kun vælge at opsøge en coach, hvis du har lyst til at udvikle dig. Hvis du ser nogle barrierer i

din dagligdag, eller hvis du bare har brug for at blive hørt. Ikke hørt på sådan et dybere psykologisk plan - det er en psykologs job, men en coach kan være med til at se, hvordan du kan udleve dine drømme ved at arbejde med dig selv. Værktøjet til en succesfuld coaching er dig selv. Du skal ikke tro, at du kan komme til en coach med korslagte arme og sige: ”Red min manglende lyst til træning og dårlige forhold til min partner”. Resultatet ligger i dig selv, og det ligger der allerede ubevidst, nogle gange skal du bare have hjælp til at komme i mål,” siger Anne-Mette Falch.

Det muliges mulighed Og noget indikerer, at vi kan have glæde af de coaches, der gør deres job godt. Rigtig mange mennesker farer vild i mulighedernes mekka – og endnu flere føler sig trængt op i en krog; vi bliver til usunde sjæle i et usundt legeme. For krop og sjæl er tæt forbundet, og det er ret sandsynligt, at dit mentale overskud – eller mangel på samme – vil være tydelig at spore i din krops ditto. Måske handler det ikke så meget om, at se mulighederne

[ 65 ]

[ANNE-METTE FALCH]

længere – måske handler det mere om at sublimere evnen til at se de rigtige muligheder og bort fra resten. Anne-Mette Falch arbejder med sine klienter i feltet mellem kostvejledning og sundhedscoaching – og så er det ufravigelige udgangspunkt, at klienterne skal lære at tænke sig frem til og få øje på det mulige i den tilværelse, der er bedst for dem.

Der er så mange potentielle benspænd, der meget nemt bliver til undskyldninger - et eksempel kunne være, at en klient synes, at det er svært at få det sociale til at fungere på en kostplan. De synes det er svært, fordi der ikke står lagkage øverst på kostplanen, så nogen prøver næsten at undgå sociale arrangementer, hvor de kan blive udfordret på deres viljestyrke; ”Her er mit bedste bud: undgå ALDRIG sociale arrangementer pga. en ny sund livsstilsomlægning, fordi så bliver livet for surt, da den sunde balance går ikke op i en højere enhed. Du vil højst sandsynligt også droppe den nye sunde livsstil hurtigere, da du savner det sociale, da du føler, at du kun kan være social ved at spise det, som bliver serveret, ”siger Anne-Mette Falch. ”Her er mit bedste råd, at du skal sætte din omgangskreds godt ind i, at du har valgt at ændre livsstil eller blot spiser lidt sundere over en periode for at tabe lidt kilo. Fortæl dem hvad det betyder for dig, så de ikke kun tror, at det er dagens underlige påfund. Når du har haft snakken med din omgangskreds, så lad dem være en del af det; lad dem være nysgerrige og vis, at det sociale sagtens kan mikses med sundhed.

Lav sunde snacks som grønsagsstænger til dippen frem for chips, lav et lækkert farverigt frugtfad med udskåret fugt lige til at hapse hurtigt ligesom slik. Lav fødselsdagskagen på en sundhedsforbedret måde, så der stadig er kage til den søde tand – men kage med sund fornuft. Såsom sundhedsforbedret brownies, ” foreslår hun.

”Når du så har valgt at gå til coach, så er det vigtigt, at du vælger en, som du føler dig forbundet med.

Du skal føle dig tryg og have lyst til at åbne dig op for det menneske. Har du en dårlig oplevelse med en coach, så betyder det ikke, at coaching ikke er noget for dig. Du har måske bare ikke fundet dit rigtige match endnu…

Prøv dig lidt frem til at starte med, hvis du føler for at undersøge, hvem du er på bølgelængde med, fordi det er det mest vigtige. Og så skal du undersøge hvilke coaches, der arbejder med de felter du er udfordret på eller interesseret i.

Jeg arbejder selv kun indenfor sundhedscoaching, hvor jeg hjælper mine klienter med at opnå den sunde balance. I det er der indeholdt, at både det fysiske, det psykiske og det sociale går op i en højere enhed, for det er sådan, du bliver og finder frem til den bedste version af dig selv,” konstaterer Anne-Mette Falch.

Og i virkeligheden er det hele lige meget, hvis ikke du er et match med din coach. Og hvis ikke I er enige om, hvad begrebet dækker over. Coach er ikke et modeord med en lidt flydende definition – en coach er din medspillende træner. Din allerbedste ven, din mor, psykologen – og i det her tilfælde – kostvejlederen fusioneret ud i en faglighed, der giver dig en kilde af kompetencer, du frit kan benytte dig af:

[ 66 ]

[ANNE-METTE FALCH]

OPSKRIFT PÅ SELVE BROWNIEN: • 400 g stenfrie dadler (de friske som stavblendes) • 200 g. hakket mandler • 6 spsk ren kakaopulver • 2,5 dl appelsin/abrikos saft • 3 æg • 1 dl kokosmel • 3 spsk kokosolie • 1/2 tsk vaniljepulver • 1/2 tsk salt • 1 tsk bagepulver Topping-glassur • 2 spsk kokosolie • 2 spsk kakaopulver • 2 tsk sukrinmelis • 1 spsk ahornsirup • 1 spsk appelsin/abrikos saft • 1/2 tsk vaniljepulver

Ekstra pynt • Mad guld glimmer (kommes på før glassuren størkner) • Friske hindbær Fremgangsmåde: Mega simpelt skal alt bare blandes sammen, man skal bare huske at fjerne sten fra dadlerne først, samt stavblende dem før resten kommes i.

Bages i foropvarmet almen ovn i 30 minutter på 180 grader.

Glassuren tilberedes i gryde, så kokosolien kan smelte og imens gryden stadig er på blusset kommes resten i, så det smelter sammen.

På Anne-Mettes blog kan du finde opskriften på tre forskellige sundhedsforbedrede brownies.

De er bygget op på tre forskellige hovedingredienser: squash, sorte bønner og dadler. Hendes personlige favorit er den, der er lavet på dadler, så den får I her i artiklen - og så kan I jo klikke her frem til de to øvrige på hjemmesiden www.amfalch.dk. I kan også følge Anne-Mette på Instagram - @amfalch - hvor der er dagligt inspiration til at blive den bedste udgave af dig selv.

[ 67 ]

[RIKKE NIELSEN]

[ foto: LARS MØLLER ]

[ 68 ]

[RIKKE NIELSEN]

SIGER MAN SÅ

overhovedet TILLYKKE? Hun havde ikke ligefrem set det som en mulighed, at hun ville vinde prisen, men det gjorde hun. Hun fik den fordi, hun er ”et forbillede både sportsligt og personligt”. Hun er tidligere håndboldspiller men allermest er hun et i den grad levende og dedikeret eksempel på, at livets benspænd kan blive vores største styrke.

39-årige Rikke Nielsen, der bor sammen med sin mand Lars og deres tre døtre, Nynne, Tilde og Magda på syv, fik i januar i år prisen som ’Årets forbillede’ ved DR’s sportsgalla Sport 2016. Hun har også vundet EM-sølv med det danske håndboldlandshold. Ikke at hun sådan ligefrem gik og flagrede rundt med sølvmedaljen om halsen til en start. For sådan er hun for det første ikke, og for det andet, kunne hun lige i øjeblikket ikke se, at hun havde gjort sig særlig fortjent til den medalje.

Sådan er hun nemlig. Hun tager nødigt æren for noget – hvis hun kan lempe den over til en anden.

Det kan hun ikke i det her tilfælde. Rikke Nielsen blev årets forbillede, fordi hun har skabt en foreningssucces, der har givet genlyd i hele landet.

Hver mandag mødes – nu – over 40 børn og unge med udviklingshandicaps i Gistruphallen lidt uden for Aalborg, for at træne, score afgørende mål og nyde, at være en del af det sammenhold og foreningsliv, der er en del af de flestes barndom.

Rikke Nielsen er deres træner. Og så er hun mor til en af deltagerne; Magda, datteren, der ved fødslen overrumplede hende fuldstændig med det, der lignede et unødvendigt – uvelkomment – ekstra kromosom – og som i virkeligheden var en ret generøs foræring. Det er nemlig Magda og hendes helt særlige karakter, der har lært Rikke og hendes mand Lars noget om umiddelbarhed. Glæde – nuets kraft og nærvær. Hun er oprigtig og til stede hvert øjeblik, og modsat mange andre mennesker er hun fuldstændig fri af de filtre, der så ofte primært forvirrer, hvis ikke forpurrer vores samvær med hinanden: ”Jeg er selv opdraget sådan helt normalt og gennemsnitligt dansk – i de der kasser, hvor man ligesom defineres af, at man er sådan en der er god til det og det, og derfor er meget sådan en der gør sådan og sådan. Og så fik jeg et barn, der bare var helt fundamentalt anderledes. Det var så megaangstprovokerende,” fortæller Rikke Nielsen, ”og jeg kan huske, at jeg tænkte meget over, at jeg havde fået sådan et barn, som andre valgte fra. Siger man så overhovedet tillykke?

Og når folk så hende, og spurgte om jeg ikke var blevet scannet… Så fik jeg sådan en fornemmelse af, at hun måske ikke var værdig nok til mit liv. Til vores fantastiske liv…”

[ 69 ]

[RIKKE NIELSEN]

Du har kræft Rikke Nielsen blev hurtigt klar over, hvor meget hun tog fejl. Magda blev på ingen tid en del af det, der definerede det gode familieliv. Og når man først har fat i det, så skal man ikke give slip. Det liv skal man værne om. Det ved Rikke godt, for hun opdagede i 2008 – dengang hun var Lars kommende brud og på vej til at blive Magdas mor – en knude på halsen, som selvom lægerne erklærede hende frisk og rask, gav hende en rigtig dårlig fornemmelse. Da Magda er født, og Rikke og Lars har sundet sig, går hun til lægen for at få fjernet knuden – udelukkende af kosmetiske årsager, for hun fejler jo intet. Siger lægerne. Man kan godt forestille sig, hvordan tæppet derfor bliver trukket væk under en den dag, en sygeplejerske overbringer en nyheden; at det var en tumor. Og at den var vokset ud af sin kapsel og havde spredt sig til blodet. Det var ikke ingenting.

Det var kræft. Rikke bliver opereret og kommer i behandling med radioaktivt jod. Det betyder, at hun fire dage af gangen skal være isoleret på hospitalet.

Resten af tiden er hun træt. Og nybagt mor. Kærligheden til Magda fylder alt, Lars holder om hende – familien er der, men man er allermest alene. Fire dage af gangen. Og så savner man bare alt det, man havde. Det er det, man husker på nu. Rikke sætter pris på livet – på den hverdag, hun har. Ikke bare som en banal frase, der skal opsummere et rædselsfuldt forløb, men som en levet erkendelse. Hun elsker den frokost med børnene – og hæfter sig ved det undervejs. Hun ved ikke noget bedre, end at være derhjemme. Bare være. Og lege og leve.

Det er alt sammen en del af den Rikke Nielsen er i dag. Ligesom hendes karriere på håndboldbanen, som en del af Aalborg DH og det danske håndboldlandshold, hvor hun som det Jan Pytlick kaldte en ”solid holdspiller”, er det. Betegnelsen, som hun ikke ligefrem var fan af dengang, fik hun, fordi hendes rolle på banen – blandt andet – var defineret af hendes evne til at samle et hold. Motivere og fremelske det bedste i både sig selv og alle andre.

Og selvom Rikke Nielsen, da hun fik sølvmedaljen overrakt ved EM, hellere havde set sig selv som den der scorede det afgørende mål, så er den solide håndspilleres karakteregenskaber med tiden blevet en ret væsentlig del af hendes professionelle virke.

Karrieren stoppede hun tilbage i 2008, og året efter udkommer hendes selvbiografi ’Til sidste fløjt’,

der på mange måder er historien om det hele; håndbolden, det med at blive mor til Magda og så den forbandede sygdom, der selv om hun blev erklæret rask, stadig var en del af bevidstheden og kalenderen, når lægerne skulle tjekke op på, at alt stadig var som det skulle være. Det er det. Alt er godt. Bedre faktisk.

Jeg er sgu kommet til at sige op Mest fordi hun – måske uden helt at vide det – turde insistere på det gode liv. Også selvom det betød en halvtom konto og til en start delvist søvnløse nætter. Rikke Nielsen, der også er uddannet sygeplejerske, driver i dag sin egen virksomhed som foredragsholder, motivationstaler, håndboldtræner og underviser. Det har hun gjort siden 2014, hvor hun

[ 70 ]

[RIKKE NIELSEN]

kom til at række hånden op, da afdelingssygeplejersken på den afdeling hvor hun arbejdede spurgte, om der mon var nogen, der havde lyst til at melde sig frivilligt i forhold til den fyring, der var varslet.

Det havde Rikke. Åbenbart. Hun rakte i alt fald – uden helt at være bevidst om i hvor høj grad, hun havde skænket det en tanke, hånden op. Og så var hun fyret. Nu skulle hun bare lige hjem og fortælle Lars om det: ”På en eller anden måde havde jeg nok tænkt så meget over det, at jeg godt vidste, at muligheden for, at jeg skulle sige op en dag var der – men vi havde ikke ligefrem aftalt, at jeg skulle sige op nu, vel?

Griner hun. ”Og i virkeligheden var det nok også lidt overilet. Jeg kan i alt fald huske, at en af de andre

sygeplejersker hvisker til mig, da jeg sidder der med hånden i vejret, om jeg godt er klar over, at jeg har et stort hus og tre børn derhjemme…”

Rikke kommer hjem og har egentlig aftalt med sig selv, at hun først ”breaker” nyheden på den anden side af børnenes sengetid. Med kollegaen ord i baghovedet fandt hun det ”mest hensigtsmæssigt”, siger hun med et smil. Men Lars spørger – selvfølgelig – om der er noget galt. Der, midt i aftensmaden med pigerne. ”Jeg kan huske, at jeg lagde kniv og gaffel og sagde; jeg er sgu kommet til at sige op i dag. Lars lagde også hans bestik, og så svarede han; at den slags taler normale mennesker om først. Det var simpelthen hans eneste kommentar,” griner hun.

[ 71 ]

[RIKKE NIELSEN]

Og som sædvanlig var Lars en del af Rikkes forudsætning. Det var ham, der opfordrede hende til at tage sig god tid. Til at tænke over tilværelsen, og hvordan hun forestillede sig, at den skulle se ud. Så det gjorde hun. Hun sendte Lars og pigerne afsted om morgenen, og så satte hun sig ved spisebordet og stirrede ud i luften i en blanding af rædsel og fryd. Hun forestillede sig, at hun skulle holde flere foredrag. Måske undervise noget mere – men hun var også nervøs for økonomien og for, om hun kunne lykkedes med projektet. Meget mere end Lars var. ”På en eller anden måde, er det nok også vores historie sammen; at vi klarer den. Jeg havde været syg og vi havde fået en overraskelse i forhold til Magda, så hans indstilling var, at vi klarer den nok.

Også selvom bankbogen skulle blive lidt halvtom.

Og det er jo rigtigt. Det er ikke det, det handler om,” siger Rikke Nielsen. ”Det handler om, at man skal få noget ud af livet. Jeg havde stået der på skrænten med den tanke, at jeg kun skulle blive 32 år – så nu vidste jeg, at jeg var nødt til at gøre noget med mit liv, som gav mening.”

Rikke Nielsen begynder langsomt at kontakte folk fra hendes netværk. Hun etablerer selskabet ´Trøje NR. 6´, og bliver fast tilknyttet et par projekter i nogle timer ugentligt. Hun opdager, at hun er god til at motivere folk gennem hendes egen historie.

Ikke bare som sportsudøver, men som menneske.

Moderen, der fik et barn, hun ikke synes, hun havde bestilt, kvinder, der fik kræft og håndboldspilleren, der ved, hvad det vil sige, at præstere fysisk. Når man fusionerer sådan en kvindes kompetencer danner de en ret fin forudsætning for en viderefor-

midling af noget ”følt” – noget, man som medarbejder, leder eller virksomhedsejer kan bruge til at flytte på noget.: ”Jeg fandt – efter noget tid forstås – ud af, at jeg kunne noget med det her. Jeg befandt mig slet ikke godt i det der, hvor jeg som håndboldspiller skulle turnere rundt og fortælle folk om viljen til at træne og spise sundt for at præstere, men når jeg ligesom bragte mig selv i spil, så synes jeg, at jeg kunne mærke, at det begyndte at flytte på noget.

Folk kan relatere til forskellige dele af min historie – og når man ligesom kombinerer tingene, så mener jeg egentlig, at jeg får formidlet nogle ret konkrete budskaber, som nemt kan omsættes i erhvervslivet,” fortæller hun.

Og hun må have ret – for hun bliver flittigt brugt ude på virksomhederne – og de fleste leger med.

Også når hun tager dem med på håndboldbanen og udfordrer både motorikken og den mentale indstilling til holdindsatsen. De kan godt mærke, at de står over for en kvinde, der selv er holdspiller – også privat. ”Det er det vidunderlige ved alt det her. Jeg har virkelig fået det liv, jeg ønsker mig. Lars og jeg var enige om, at vi ikke behøvede den der Mallorca tur en gang om året, og så tager vi ungerne med til Norge og besøger venner i stedet. Vi valgte sammen, at det var okay, at jeg ikke lod min lykke afhænge af den faste indkomst – og det må altså ikke være de 15.000 om måneden, der gør mig lykkelig. Vi lever billigt, når det er nødvendigt – og så nyder vi, at vi har mulighed for at være så meget sammen, som vi har,” siger Rikke Nielsen.

[ 72 ]

[RIKKE NIELSEN]

[ 73 ]

[RIKKE NIELSEN]

Når håndbolden udvikler den hæmmede Pigerne nyder det også. Og det er selvfølgelig væsentligt for en mor. Ligesom hun ikke kan lade være med at tænke over, at det er ærgerligt, at Magda ikke går til noget på samme måde som Nynne og Tilde. Hun har i forvejen ikke legekammerater på besøg på samme måde som sine søskende, og at hun så heller ikke kan være en del af det foreningsliv, der har betydet så meget for Rikke selv, og nu også for de to yngste - det er næsten for træls, tænker Rikke. Og gør noget ved sagen. I starten af 2016 tager hun derfor initiativ til, sammen med I.H Aalborg og Nøvling IF at stifte en håndboldforening for børn med handicap. Hun låner en håndboldhal, sætter en annonce i avisen, hvor hun annoncerer holdets opstart og tager selv teten som frivillig træner. 20 børn og deres forældre, møder glade op til allerførste træning. Nu er de over 40.

Og alle har en fest! ”Man kan bare smile, alt andet er umuligt,” siger Rikke Nielsen, ”for det er så fedt og fyldt med så meget glæde. Og en ting er håndbolden, som de

[

selvfølgelig går op i – noget andet er det der foreningsliv, som jeg bare ved fra mig selv, hvor meget det kan fylde. Fællesskabet og den der holdånd – fornemmelsen at score et mål og høre kammeraterne juble. Det er en kæmpe glæde, at være en del af. Og det er selvfølgelig stort for mig, at se Magda være en del af det,” siger Rikke Nielsen.

Magda er en stor opgave. Det er hun virkelig, fordi hun insisterer på, at få sine behov opfyldt nu. Og hun lader sig ikke bare sådan lige overtale til hvad som helst – der skal sommetider tænkes kreativt, når en otteårig med et ekstra kromosom og en helt særlig livsduelighed, skal tales fra værelset og ned til aftensmaden. Men glæden er næsten altid intakt.

Og hun giver med den største selvfølge udtryk for al den kærlighed, hun føler. Og hvorfor skulle hun ikke? Hun har masser af gåpåmod og et skønt, underfundigt sind. Det sidste ses - blandt andet - som et helt særligt glimt i øjet, der viser sig i sekunder inden et påfund føres ud i livet. Mælken, for eksempel, der ryger ud over bordkanten med et smil og

Jeg er sgu kommet til at sige op i dag...

[ 74 ]

]

[RIKKE NIELSEN]

et totalt fravær af ond vilje. Men det kræver stadig overskud. Især hvis det er tredje gang den dag. ”Så kan man godt have mest lyst til, at det er Lars’ tur,” smiler Rikke – og det er det, der er med Magda. Hun kræver lidt ekstra tålmodighed – og for den kvitterer hun så med en livsglæde, som jeg tager ved lære af. Det er klart, det sommetider kan være udfordrende også for hendes søskende, men det har vi gjort meget konkret, og forklaret dem, at de er forskellige og har forskellige vilkår. Vi giver dem hver især det bedste, vi kan – og det er så ikke det samme for de tre. Det forstår de vist på en måde godt, for forleden, da Magda lavede det der nummer med mælken, konstaterede Tilde bare, at det var ”Pyt, for det gjorde hun også, da hun havde Downs,” smiler Rikke, ”og på den måde handler det måske for dem om, at man er lidt baby-agtig på nogle punkter. Det kan de forholde sig til – og Magda kan så gå ud og ind af de lege og det fællesskab, de har som søskende, som det passer hende bedst og som hun kan rumme det. Det fungerer.”

Rikke Nielsen tager én dag af gangen. Og hun er for længst holdt op med at bekymre sig i lange stræk. Hun sover godt om natten, har en sund virksomhed, spiser de fleste måltider med sin familie og har god tid til dem. Og hun kan godt blive ked af det, når hun tænker på, at der ikke kommer nogen løbende og ringer på, for at spørge om Magda kommer ud for at lege. Men kun et øjeblik, for ellers bliver hun fyld med bekymringer – og det gider hun ikke være. Hun vil være fyldt at liv og tager den ene dag meget alvorligt.

Ikke mindst mandag, hvor skemaet er helt fastlagt; Magda går til håndbold. Mor er træner. Og på den måde er de på hver deres vis et fint forbillede. Rikke Nielsen er årets, og for det fik hun sin stjerne på nationalt tv. Magda er selv lidt af en stjerne – helt banalt, men sandt. Det vilkår, der er hendes – deler hun med en helt masse andre, og de har livsmod, umiddelbarhed og en uforbeholden tilgang til tilværelsen, til fælles. Det kan man lære noget af.

[ 75 ]

Tankens kraft [ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[KLUMME - SUZANNE BJERREHUUS]

[

Det du fokuserer på, får du mere af

]

Deepak Chopra, berømt forfatter, læge og New Age-guru inden for alternativ medicin. Jeg oplevede ham live som ung og tror på hans budskab. Vi programmerer os selv til at blive gamle. Hvis vi tror, at man som 50 årig bliver klemt ud af arbejdsmarkedet, husker dårligt, får ondt i knæene, ryggen, skal have langsynsbriller og må tage den med ro, så bliver det en selvopfyldende profeti.

At blive gammel er noget, man selv vælger.

Derfor så jeg også lidt kærligt på min mand, da han nægtede at købe en bestemt højstol i træ, som forældrene til hans første barnebarn ønskede sig. ’Den gamle bedstefar ligner ham fra Werther’s Echte karamellerne. Sådan ser jeg ikke ud’, fnyste Asger og pegede på reklamen for stolen.

Flere år senere befandt jeg mig sammen med Asger i Australien, nærmere betegnet midt ude i Koralhavet om bord på en stor katemeran.

Jeg hader at sejle. Hader at svømme, hvor jeg ikke kan se land. Hader at få hovedet under vand. Jeg er heller ikke god til at svømme.

Asger var til gengæld helt oppe at køre. Efter at have løjet om sin alder, fik han lov til at deltage i et intensivt dykkerkursus på båden. Bagefter skulle han med gruppen og instruktøren dykke iført gummidragt og tank på ryggen. Jeg tog et foto af ham, inden han hoppede i. Tænkte det var sidste gang, jeg så ham i live.

Mens alle dykkede, holdt jeg stand på båden. Og følte mig totalt udenfor, da de alle friske og fulde af

historier kom op fra dybet. Hen på eftermiddagen fik Asger så lokket mig til at tage snorkel, svømmebriller og svømmefødder på for første gang i mit liv.

Du kan bare snorkle rundt om båden, lokkede han beroligende.

Jeg overvandt min angst. Dybt under mig var der koraller, farverige fisk og kæmpe muslinger.

Det var helt fantastisk den fart man skyder med sådan nogle svømmefødder. Det nåede jeg lige at tænke, før jeg blev taget af tidevandet. Jeg plaskede, slugte vand og jeg kæmpede imod af alle kræfter, mens jeg med lynets hast blev ført længere og længere væk.

Og så lige pludselig var det, som om en stor hånd fra oven greb mig. Jeg blev løftet op og landede gispende og gylpende i bunden af en båd. Da jeg kiggede op sad der en hær af unge mænd i sorte gummidragter. Jeg er druknet og kommet i himlen, tænkte jeg.

Det var jeg nu ikke. Ude i horisonten fik mine frelsende engle – en gruppe maskuline dykkere så øje på katamaranen, hvor de sejlede hen og afleverede mig.

Og hvad kan man så lære af den historie?

Det du fokuserer på, får du mere af.

Asger løj sig så meget yngre, at han var helt sort i hovedet, for at få sit dykkercertifikat. Og det fik han. Jeg var rædselsslagen for vand, troede på Gud, elskede mænd. Og det fik jeg så også rigeligt af den dag.

[ 77 ]

[JAKOB OLRIK]

[ 78 ]

[JAKOB OLRIK]

med ♥ kærlig hilsen Han har elsket kvinder på de fleste kontinenter. Han har taget dem hengivent, besidderisk, ligefremt og kærligt, og de har allesammen lært ham noget.

Han har delt en del af sin tilværelse med nogen af dem i en længere periode. Han har været både begæret og besværet. Han er blevet forladt og han er gået – for sådan gør mænd. Sådan gør mennesker.

Vi befinder os i et spænd mellem kærlighed og lyst, og for de allerfleste af os, er det ikke nogen ukompliceret sag, at få de to til at fusionere.

[ 79 ]

[JAKOB OLRIK]

[

God sex tager mere end 8 minutter om ugen

Jakob Olrik er 43 år gammel og har et omfattende empirisk belæg for det meste af det, han siger om kvinder og mænd og alt det sanselige, de har til rådighed som et fælles vilkår. Og omvendt også alle de genvordigheder, det medfører. Han er sex- og samlivsekspert, og selvom der er styr på de psykologiske bevægegrunde og antropologien bag hans udsagn, så er det allermest følt og levet.

Og vi kan begynde med kærligheden. Vi kan huske, at det er den, vi – også – skal agte, og det gør vi ikke, når vi gør vores eneste ene til en fastlåst repræsentant for en kulturskabt konstruktion, der skal repræsentere og bære, at vi er lykkedes som mennesker, fordi vi kan kalde os samlevende, ægtefolk eller kærester. ”Vi skal også elske hinanden - og os selv. Vi skal gøre det til en sanselig affære, og god sex tager mere end gennemsnitligt 8 minutter om ugen. Som er den tid gennemsnitsdanskeren bruger på at knalde sin livsledersager. Det kan være en del af forklaringen på, at den eneste ene for flere og flere står i et noget ubestemt – og til tider diffust eller løgnagtigt – ental. Vi er utro.

For nogen eller noget må vi begære for at føle os i live”.

]

Jakob Olrik er levende. Knap så tilknappet som de fleste andre danske mænd, og han sanser sine omgivelser. Han læser dig – og ved godt, hvad du er ude på, hvis du er. Ligesom han tør sætte ord på al den uforløste liderlighed, der koster mennesker deres fulde livspotentiale. Han er krop. Og sjæl. Og kvinder i hele landet møder talstærkt frem for at se og høre ham sætte ord på det, rigtig mange af os er så optaget af: At lykkedes med en sund, kærlig og seksuel relation til en anden. Helst ikke på ubestemt tid.

Og det kan vi sagtens, siger han, men måske har vi aldrig lært hvordan. Vi har alle sammen kærlighed som en kapital, men det er den, ikke det, siger han, vi skal vikle os ind i. Vi skal lade være med at handle med kærligheden og tinge med os selv, men i stedet gå modige og blottede for uredelige intentioner, ud i mødet med den anden – én anden eller de andre – og så står vi jo der; på sin vis nøgne - og i alt fald ærlige og med mulighed for at erfare det, der er hans påstand; at kærligheden er en vuggegave med ret stort potentiale:

[ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 80 ]

[JAKOB OLRIK]

[ 81 ]

[JAKOB OLRIK]

”Kærligheden er i virkeligheden blevet vores tilværelses store tabu. Det er ikke hvordan man slikker eller gnasker rundt i den andens underliv, men i stedet, at vi er bange for at elske. Og det er jo vores drivkraft og længsel; vi vil så gerne elskes, men vi er så bange for at blive forladt og for den smerte, der er kærlighedens paradoks, så vi drukner ønsket i simili-kærlighed. Noget der ligner, det vi drømmer om. Og i virkeligheden har kærlighed ikke den formel. Kærlighed er liv og en tilstand, vi er født i. Den må ikke være et mål”, siger han. ”Kærlighed er nydelse, tålmodighed og accept af den situation vi befinder os i, af den, vi er og af det, vi gør. Men det der kulturskabte paradigme og alle vores kærlighedsneuroser, som vi har med os fra barndommen gør, at vi slet ikke har lært simpelthen bare at være i kærligheden,” siger han.

Og så kaster vi os måske ud i et parforhold, som vi kommer til at fastholde for lang tid. Eller i favnen på

de fleste – kombinationen af de to ting findes også – og bliver til overvældende utroskabsstatistikker, der fortæller om en anden version af virkeligheden, end dem vi selv og vores idylliske forestillinger har gjort sig til repræsentant for: ”Vi skal kaste os i favnen på hinanden i kærlighedens navn – men jo ikke med kønsdelene først”, siger Jakob Olrik. Og det er det, der er sket – vi har fået flyttet lidt på figenbladet, der i dag dækker hjertet og blotter kønsdelene. Vi møder hinanden med seksualiteten og bruger den som et forsøg på at få kærlighed – ligesom vi gør med alle mulige andre ting, vores uddannelse, vores materialisme, vores intellektuelle kapital; det kan alt sammen blive et middel til at opnå det, vi i virkeligheden alle sammen længes efter; anerkendelsen i og af, at vi er elskelige,” konstaterer han.

[ 82 ]

[JAKOB OLRIK]

Og så forestiller man sig måske, at sådan en ”moderne og blød mand”, der ved alt det og tør tale om det – og i øvrigt har en datter på 14 – hans ”livs mest ukomplicerede og rene kærlighed”, som næsten altid har boet hos ham halvdelen af tiden, selv er i et velfungerende parforhold med regelmæssig, god sex og masser af meningsfyldte samtaler og øjenkontakt hen over Elipse-bordet. Men det er han ikke. For det har han ikke nogen stor lyst til. I alt fald ikke lige nu. ”Jeg har ikke været særligt søgende hen i mod parforholdet. Især ikke de sidste 12 år, hvor jeg har været mere eller mindre single”, fortæller Jakob Olrik. ”Jeg har i stedet været på en lidt anden udforskning af livet – også af mig selv, og der har parforholdet ikke været en hensigtsmæssig ramme. Jeg vil ikke afvise, at det kunne ske nu – det kunne det måske netop, men hidtil har det ikke været mit fokus eller min drivkraft”, siger han.

Lysten driver værket Til gengæld har han altid haft lyst til både kvinder og livet i al almindelighed. Det er lysten, der har drevet ham – både i den ene og den anden henseende.

Jakob er vokset op i Sønderborg hos en mor, der ikke ligefrem havde et overudviklet omsorgsgen og gik i en skole, hvor han, som stærkt ordblind, blev placeret i en specialklasse – og der sad han så med en madpakke og prædikatet ’dum’ under armen, og mærkede trodsen. Det trodsige mod fik styrke i den klasse. ”Jeg havde sådan en fornemmelse af at blive uretfærdigt behandlet. Jeg blev som ordblind placeret i en klasse med tre andre; de to sad fastspændt og savlede og den tredje var stor og mørk og vildt skræmmende. Den fjerde var mig, og jeg sad bare der og fik lyst til at vise dem! Det var og er et drive.

Jeg fik brug for at bevise, at jeg ikke var sådan en, som de ville gøre mig til. Jeg er ikke dum. Jeg er bare ordblind,” siger Jakob Olrik.

Trods kan være en fin forudsætning for en iværksætter – og det var som sådan, Jakob begav sig ud i verden og i Københavns gader. Han lavede pr i kulturlivet, etablerede et reklamebureau, skabte events og uddannelser – og lysten drev ham.

[ 83 ]

[JAKOB OLRIK]

”Det var noget med, at jeg i den skole der havde lært min egen begrænsning meget tydligt at kende.

Jeg vidste godt, hvad jeg ikke kunne – men havde en stor virketrang og er sådan en, der har det bedst med at få tingene til at ske. Og når man så tør erkende, hvor det er, man selv er svag – så kan man også finde ud af at bede andre om hjælp. Og det var sådan jeg gjorde. Jeg tog mine idéer og koblede dem sammen med mennesker, der kunne det, jeg ikke kunne – og så var vi i gang,” fortæller han.

Jakob Olriks virke blev offentlig kendt – og anerkendt – da han udviklede konceptet ’I seng med DR2’, en programrække, hvor han som vært gav meget konkrete råd til sex og samliv, og i 2006 etablerede han en sexolog- og parterapiuddannelse sammen med sexolog Joan Ørting, de to ting i kombination betød, at journalisterne begyndte at ringe til manden, hvis mission var, at ”give nationen et bedre sexliv”. Jakob Olrik var etableret som ”sexekspert”. I dag lever han af at holde foredrag for – primært – kvinder om ”mysteriet manden”, han er forfatter til tre bøger – herunder den vældig omtalte ’Natsværmer’, en erotisk, autofiktiv roman, der beskriver en luksusprostitueret, hendes forhold til overklassens mænd og det skrøbelige kærligheds-

forhold mellem hende og bogens fortæller; Jakob.

Han er også klummeskribent i Politiken, Euroman og Jyllandsposten, og så er han til stadighed drevet af lyst – men i modsætningen til tidligere, er den mere indadvendt. Han dyrker måske lidenskaben knap så intenst på det fysiske plan – til gengæld er han optaget af de ting, der forgår i vores og hans eget indre. Han har fået øje på den der kærlighedskapital i mennesker, og som han plejer, er han dykket langt ned i emnet for at forstå alle aspekter af det, der siden hen skal blive til en nyt foredrag, til klummer, debatindlæg og en del af den måde, han selv praktiserer tilværelsen på; ”Vi skal lære – bogstaveligt talt – at elske og rumme hinanden. Vi skal sætte det på skemaet i skolen, og forstå, at kærligheden er en tilstand. Det er ikke en kapital, men en kompetence – og det lille omsorgssvigtede barn, som de fleste af os har indeni, kan godt have svært ved at kende forskel. Og det lyder så hippie-agtigt at sige det, men helt ærligt, det er useriøst ikke at tage det alvorligt, for hvis ikke vi får lært det, så ender det i et ragnarok af mennesker, der opfører sig som maskiner, der ikke kan elske.

Og det er kærligheden, der gør os til mennesker,” siger Jakob Olrik.

[ 84 ]

[JAKOB OLRIK]

Feltet mellem kærlighed og maskinmennesket har Jakob skrevet om i sin meget omtalte bog ’Natsværmer’ - den, der udkom sidste år og i den grad prægede mediebilledet på grund af dens autofiktive udgangspunkt, og beskrivelsen af magtelitens mænd, halvskjult bag opfundne aliaser, som uredelige mennesker, der misbruger kvinder – og en overgang kvinden i Jakobs liv. For det er ham og hende bogen handler om. Det er deres forsøg på at mødes et sted midt i mellem alt det forbudte og følsomme, der hårdt filtret sammen, bliver svært at overskue, der skildres i bogen - der mere end noget andet er tænkt som en erotisk fortælling, der tør stå ved, at noget af det, vi ikke taler om, også er noget af det, der tænder os. Bogen har mange påstande, og Jakob stod i medierne ved, at udgangspunktet var virkeligheden – udsat for fiktionens virkemidler.

Og når man gør det, og samtidig skriver en historie om mænd, de fleste kender og deres seksuelle udskejelser med unge piger, som de gør til prostituerede, og også skriver en mand, der meget nemt kan lyde som en Kronprins til Danmark ind i historien, så skal man give svar på tiltale. Jakob Olrik og hans fortælling druknede nærmest i den mediestorm, der fulgte efter bogens udgivelse. ”Det handlede nok om, at jeg fik talt lidt over mig og så blev det til en artikel, der påstår, at jeg hænger kronprisen ud for at bruge prosituerede. Det er ikke rigtigt. Jeg kender ikke personligt til, at han gør det, men jeg kender de piger, der siger, at de har været en del af det. For mig er der ikke nogen tvivl om sandhedsværdien af det – men jeg kan jo ikke påstå, at jeg helt sikkert ved det. Og det gør jeg heller ikke. Jeg videreformidler bare en historie”, smiler han - ”og i virkeligheden er det ligegyldigt.

Det jeg ville var at fortælle en erotisk historie, også om det paradoksale i, at det, der er så forkert også er liderligt – for sådan oplevelse jeg det selv. Når hun fortalte mig om de her ting, så oplevede jeg, at jeg blev liderlig af det. Og det er på trods af, at jeg synes, prostitution er meget forkert,” siger han.

Det er nok den umiddelbarhed der har gjort Jakob Olrik til en mand, de fleste kvinder lytter særligt opmærksomt til. Den, og så hans evne til at få fagligt belæg, humor og det virkelighedsnære til at forene sig til noget, mange kvinder synes, de kan bruge til noget.

Omkring 60.000 kvinder – og langt færre mænd har siddet bænket til et foredrag med Jakob Olrik.

Og mange af dem har stillet spørgsmål til det parforhold, der bare ikke fungerer. Til den manglende sexlyst, til ligegyldigheden og til den forudsigelighed, der æder af overskuddet. Sanselige, seksuelle væsener der godt kender til fornemmelsen af en særlig berøring, et fastholdt blik, der uden ord synes at have potentiale til tusind eller bare en enkelt nats eventyr eller til den passion, der giver livet kant og værdi. Og alligevel er det vasketøjet og millimeterdemokratiet, der fylder. Parforholdets evighedskoncept får lov til at skygge for øjeblikket, og det er, når det sker, at vi finder os selv midt i den utilfredshed, der på en eller anden måde bliver tryghedens pris. Alternativt bliver vi måske evighedssingler i drifternes vold eller evigt næsten desperat søgende efter anderkendelsen i en tosomhed, der igen og igen sprækker. Måske fordi det er i spændet mellem det trygge og forudsigelige og anerkendelsen i at blive genvalgt som livsmage på 12 år og så drifterne, der er båret af det ukendte og nysgerrigheden, at det monogame parforholds kriser opstår.

Og det gør de. Jo. ”Jeg var engang i en eller anden P1-debat med en præst, der sagde igen og igen, at man skulle kæmpe – virkelig kæmpe – for parforholdet og kærligheden… Kæmpe? Altså, det lyder jo fandeme som om det er en slagmark. Og jeg vil ikke kriges om kærlighed, så er det jo i sagens natur ikke kærlighed, vel…

Og på en eller anden måde er jeg langt hen af vejen mere en singleambassadør – også for at værne om det smukke parforhold”, siger Jakob Olrik.

Symbolske knald og kærlighed Og så skal vi måske passe på med det der ønske om at fastholde tingene: ”Hele den der idé om at vi går ned af kirkegulvet og sætter en ring på hinandens finger, er sådan et ønske om at vi fastholder det her – øjeblikket – for evigt. Ringen er sluttet. Men jeg kan garantere dig for, at der ikke er noget, der er for evigt. Vi tror, at kærligheden bare flyder ubesværet, men den skal næres og huskes, for alting forandrer sig. Ting er i bevægelse – det er verden, og det er du og din partner,” siger han.

[ 85 ]

[JAKOB OLRIK]

Og så understreger han, at man skal forstå det rigtigt. Parforholdet er smukt og rigtigt for mange, men man skal gøre sig bevidst, at det er hårdt arbejde – det er ikke en statisk konstellation, der ikke behøver andet end et symbolsk knald med jævne mellemrum for at fungere. For i sit udgangspunkt er det etablerede parforhold røvkedeligt, siger han.

Det er blottet for det, der er forelskelsens livgivende eliksir; neuro-transmitteret nysgerrighed og en kemisk nurset længsel efter hud og det fysiske, mærkbare møde – så det skal man arbejde for. Til gengæld får man så den tryghed, som mange mennesker sætter så højt – og forhåbentlig en grundlæggende sum af kærlighed – der kan stå selv, også uafhængig af sex. For de to ting er ikke altid hinandens forudsætning. ”Sex kan være den ultimative kærlighedserklæring, men det kan også være det modsatte – og det er jo det, der er det spændende ved det,” siger Jakob Olrik, men vi har fået gjort sex til et vidnedsbyrd på, at vi elsker hinanden – og hvis det er det, er det jo problematisk, når vi ikke længere går i seng med hinanden efter to år. Det er bare ikke så mærkeligt, at vi ikke gør det, for helt naturligt er nysgerrigheden – der jo er drivkraften – forsvundet,” konstaterer han.

I Jakob Olriks foredrag, som han turnerer landet rundt med, giver han kvinder – og de få mænd, der er mødt frem, ret håndgribelige bud på, hvad man kan og måske bør gøre, hvis man gerne vil være i parforholdet. Han smyger sig langs scenen som en karikeret udgave af en liderlig, forsmået kvinde, der gerne vil bytte et afgørende mål i en Champions League-finale ud med mere håndgribeligt samvær med den sportsinteresserede mand, og publikum kvitterer med en latter, der enten er afvæbnende eller næsten hengiven. Han har nok en pointe.

Vi vil så gerne fastholde det parforhold og den tryghed, det repræsenterer, så vi bør gøre os umage. Vi kan, foreslår, Jakob, måske overveje at kigge på vores eneste ene, som var dagen med ham eller hende tilværelsens sidste. Se hinanden, mærke berøringerne, lytte og være nysgerrige. I modsat fald, siger statistikkerne, er det sandsynligt, at en stor del af os vender os mod nogen eller noget andet. ”Pixelerede patter” kommer i spil – internetporno-

en, minder Jakob sit publikum om, eller hun falder i snak med Mogens på kontoret og får øje på alt det, han kan se. For vores seksualitet er en del, af dem vi er. Vores formåen på det område afspejler vores livsduelighed på uendeligt mange områder.

Hvis vi føler os utilfredsstillet eller utilstrækkelige her, vil det have indflydelse på den energi, vi går ud i verden med. ”Vores seksualitet er stor del, at dem vi er – og det er der, det går galt. Alt føles umiddelbart så rigtigt; vi bor fint, har valgt en livspartner og fået nogle smukke og kloge børn, der leger med naboens smukke og kloge børn, og alligevel er der noget, der fylder i vores drømme – noget vi længes mod.

Og det er det, vi skal ned og se på. Vi skal ned og forstå, hvad der er under toppen af isbjerget… Hvad er det, vi har lyst til? Har vi lyst til en anden end vores partner – og hvad er det så, det handler om? Afviser hun dig? Vil du have mere sex end ham? Find nu baggrunden for de der ting”, plæderer Jakob, ”for det vil også gøre dig i stand til at være i din passion. Være ærlig og det vil gøre dig mere lykkelig uanset om du er i parforhold eller ej. Alternativet, at du pakker dig ind i IKEA-møbler og en forestilling, er for forudsigeligt og ligegyldigt, så jeg vil virkelig forslå, at du tør gøre det. Også selvom du er bange for den potentielle smerte, der kan være forbundet med det – at du skal være alene eller forandre ting, der fungerer på overfladen. Det koster nemlig lidenskaben og følelserne at lade være,” fastslår Jakob Olrik.

At elske Følelserne – det er dem, der river i os, når vi vil elskes og ikke bliver det. Ligesom de driver varmt rundt i kroppen som et lovende varsel, når vi genkender en drøm i en andens blik. Og måske kommer man til at gå med, i håb om at finde lykken undervejs– og måske tager man fejl og ender med at føle sig forrådt, allermest af sig selv. Heldigvis. For en dag ser man så, hvad der er, man leder forgæves efter – og opdager, at man har det allerede. Sig selv. Ligesom Jakob, sex- og samlivseksperten, der ved alt om, hvordan man håndterer kvinder og mænd – og alligevel endte i en ”ulykkelighedspsykose”, hvor han i fire år halsede efter noget, der lignede en kærlighed, han ikke måtte give slip på. I virkeligheden var det et udtryk for et kærlighedssvigt; barnet, der har

[ 86 ]

[JAKOB OLRIK]

fået lidt mindre omsorg end det burde, og derfor forsøger at rette op på skaden: ”Min mor var ikke nogen særlig omsorgsfuld kvinde, og derfor ledte jeg efter en kvinde, der ikke rigtigt ville mig. For at overvinde den der fornemmelse. Og hvis en kvinde har kunnet iscenesætte noget der indikerede, at de ville mig og så alligevel ikke helt, så forelskede jeg mig i det”, siger han, ”indtil jeg blev opmærksom på, at det var det, der var på spil. Jeg kan ikke sige, at det aldrig vil ske igen – men min tese er, at jo mere ærligt vi går ind i de følelser; jo mere vi tør sige, at vi føler os uelskede, jo mere vil vi føle os elskede, og på den måde kan vi blive fri af de der usunde relationer.”

Jakob Olrik lever en i virkeligheden ret almindelig tilværelse som delefar på Christianshavn den ene halvdel af året – den anden opholder han sig i sit sommerhus i Tisvildeleje. Han holder foredrag, skriver – passer sit arbejde, sin private konsultation og sin 14-årige datter, der har fået en kæreste og gerne spørger sin far til råds om den slags. Hans liv er mere blottet for luksusprostituerede og sælsom sex, end man måske kunne forestille sig. Han arbejder med den indre ro og teknikkerne, der skal gøre ham klogere på, hvordan man fortæller et menneske, hvad kærligheden er, og hvordan vi praktiserer det som en kernekompetence - en nødvendig dyd!

Alle kan forføres, siger han. Også gifte kvinder, der aldrig har været utro. Og han kan gøre det, for det er et spørgsmål om teknik. Om at nære det behov hos en anden, der er forsømt. Mere magisk eller mystisk er det ikke. Og han ved det, for han har ”kysset mange frøer” og oplevet det lille kick, der er i at lykkedes med forførelsen. Men den er – også – farlig siger han. For indlejret i ordet er der jo den betingelse, at man får tag i et andet menneske. Man fører dem. Og risikoen for at fare vild er til stede. Det er et stort ansvar, og derfor noget, man skal være lidt forsigtig med. Helt modsat er det med kærligheden – den skal vi være mere generøse med. Også selvom det gør ondt, hvis vi mister den: ”Man skal være bevidst om, at den måde vi indretter parforholdet på er en blanding af Hollywood, kristen dogmatik og lidt forvildede kærlighedsneuroser fra barndommen. Romantik er skabt af plastikbilleder og fornægter den sande seksualitet. Kvinder er ikke udelukkende ærbare, rene og jomfruelige væsener, der kun venter på den store, beskidte mand, der skal komme og besudle hende.

Sex, som et sandt møde mellem det bløde og fine og det mørke og rå - og så kærlighed kan sagtens praktiseres enestående og uden hinanden som forudsætning – men de to ting fungerer gensidigt bedst i den rette dosering,” konstaterer Jakob Olrik. Nu skal vi lære at elske!

[ 87 ]

[KLUMME - ANDERS BIRCOW]

Anders Bircow

Hvad er det for noget med jer

KVINDER Jeg ved godt at en del af charmen ved at beskrive forskellen mellem mænd og kvinder er alle de klicheer vi udbasunerer jævnligt. Kvinder er sådan og sådan… det er bare typisk mænd… etcetera etcetera.

En del af de klicheer har vi lært af vores forældre.

De er nærmest gået i arv i generationer. Min fader spurgte altid med et lille smil:

Jeg taler ikke om det bræt der fungerer som en bænk – kun det bræt man kan sidde på når man ”skal”

”Ved du hvorfor kvinder er så lunefulde?

– jo for ellers ville de ikke være kvinder! ” ”Kvinder er som tornadoer Når de ankommer, er de våde og vilde…

Når de forsvinder, har de taget både huset og bilen” Og som en feministisk modvægt: ”Enhver kvinde ved, at en af de vanskeligste ting at have i et hjem, er en mand” ”En kvinde har brug for en god elsker, en der er rig, en der kan lave mad, en der er en god far. Og så skal hun bare sørge for at de 4 mænd ikke kender hinanden.

Ja, du kender sikkert selv en hel del.

Men vi mænd har i generationer været udsat for et sandt tyranni. Vi er blevet bombarderet med den evige forargelse over, at vi ikke slår brættet ned, når vi har været på toilettet. I visse hjem er der mere fokus på det end hvis nogen har glemt at sætte hætten på tandpastaen.

”Husk at slå brættet ned!!! ” råber hun. Jamen dog… hvorfor skulle vi dog det? Jeg vil gerne med ren lokumslogik argumentere for, at kvinderne er fuldstændig galt afmarcheret og ikke har fattet skid.

Vi kan altid diskutere om hvorvidt toiletrullen skal hænge med papiret ned langs væggen eller hænge frit ude i luften. Der kan være for og imod. Det er en smagssag, endskønt man kan konstatere ved selvsyn fra den allerførste patenttegning af en toiletrulleholder, at papiret IKKE skal hænge ned langs væggen.

Nå men tilbage til ”slå brættet ned-gate”.

Hvis en mand slår brættet op, fordi han står op og tisser, så kan det ske, at der kommer en dråbe el-

[ 88 ]

[KLUMME - ANDERS BIRCOW]

ler to på afveje, som rammer på kanten af kummen.

Den kan være svær at styre en gang imellem.

Se når han nu forlader toilettet – altså uden at slå brættet ned. Hvilket signal sender han så til næste besøgende? For eksempel sin hustru. Han har tydeliggjort, at han har tisset og han har gjort det med brættet oppe, så han ikke tisser der på brættet, hvor hun skal sidde. Nu kan hun i ro og mag, slå det rene bræt ned, sætte sig og forrette sin nødtørft velvidende at hun sidder trygt på et bræt, der ikke er blevet ”påtisset”.

Hvis hun derimod kommer på dasset og ser at brættet er slået ned, så kan hun blive i stærk tvivl. (Hvis hun tænker logisk). ”Er brættet nede fordi han har lavet stort ELLER har han ikke gidet slå det op og bare tisset med risiko for, at der nu er tis på brættet”.

(Med mindre hun ved, at sædvanen tro så tisser han stående med brættet slået op, og sidder ned til det lidt større besøg, for så kan hun jo være ganske rolig og sætte sig – stadigvæk på et rent bræt).

tisser på brættet – på undersiden!! Ja, prøv at lægge mærke til det. På flere toiletter kan man – når brættet er slået op – se noget gulligt farve på undersiden på den del, der vender fremad. Hvor kommer det fra? Jo ser du, når visse kvinder skal sidde og tisse, så vil deres stråle ramme kummen ret højt oppe og faktisk strinte op på undersiden af brættet. Hvis de skal undgå det, så skal de på bedste akrobatisk vis læne sig meget fremad i urineringsøjeblikket, så strålen rammer længere nede ad kummen og ikke strinter opad. Men det er ikke alle der gør det. Så resultatet er efter et stykke tid, at det hvidmalede toiletbræt bliver lidt gulligt – lige der hvor man tager fat for at slå brættet ned. Det er jo ikke særligt hygiejnisk og vel egentlig lidt ulækkert. OG I BEDER OS OM AT SLÅ BRÆTTET NED! I BURDE SLÅ DET OP! Eller endnu bedre ”tis ordentligt”.

Nu er dette jo sat lidt på spidsen for provokationens skyld. Man kunne med fordel bede alle mænd bare sætte sig ned og tisse, så ville al diskussion forstumme – men den vaneændring kommer først langt oppe i alderen.

Jeg tror kvindernes ønske om, at vi skal slå brættet ned efter toiletbesøg, skyldes noget helt andet. De bryder sig ikke om at røre toiletbrættet, fordi de selv

[ 89 ]

[TØNDER FESTIVAL]

– en ny musikalsk horisont

Tønder Festival Det begyndte i en baghave i 1974, hvor et par hundrede musikglade unge fra Tønder Seminarium samledes om folkemusikken. I dag, 43 år efter, fylder mere end 10.000 nationale og internationale gæster godt op i gadebilledet, når Tønder spiller op til en weekend, der står i fællesskabets, venskabets og musikkens tegn.

Festivalen, der gennem alle årene har lagt stor vægt på handmade music, fokuserer stærkt på at give gæsterne musikalske oplevelser, de kun kan få i Tønder. Målet er at udvide gæsternes musikalske horisont og give dem en musikoplevelse, de ikke anede, at de havde savnet hele deres liv. I dag er det derfor mere reglen end undtagelsen, at festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink, spotter både danske og internationale musiktalenter, præsenterer dem på Tønder Festival – hvorefter de ses på en række af landets øvrige festivaler året efter.

Et godt eksempel er danske Jacob Dinesen, der efter sin debut på Tønder Festival for et par år siden er på plakaten på nærmest samtlige danske festivaler i 2017. Også i Tønder naturligvis. For netop her trådte det unge musiktalent sine barnesko, og her knyttede han kontakter til nogle af de store internationale musiktalenter. Og den måde at træne til fremtiden på udløste for nyligt guld for den unge tøndrings seneste album ”Brace against the storm”. Hvem der i år bliver det nye fremtidens talent på Tønder Festival, kan vi endnu kun gisne om.

[ 90 ]

[TØNDER FESTIVAL]

[ fotos: RUNE EKELUND ]

[ 91 ]

[TØNDER FESTIVAL]

Garanti for godt vejr. Næsten Men inden vi nu søger alt for meget mod fremtiden, er det på sin plads lige at dvæle lidt mere ved begyndelsen på det sønderjyske festivaleventyr, der tog sin begyndelse tilbage i 70erne. Efter et lille tilløb i 1974 fandt den første egentlige Tønder Festival sted i august 1975. Musikprogrammet spændte vidt – fra Slesvigske Fodregiments Musikkorps til beatgrupperne Alrune Rod og Taurus.

Sidstnævnte skiftede navn til TV-2. Det var en tid, hvor andre, lignende festivaler skød op i det danske sommerland; Skagen (Vise) festival i juni, Roskilde Festival i juli – og så var det passende, at Tønder Festival lagde sig fast på den sidste weekend i august, hvor de unge lærerstuderende fra seminaret kom tilbage til Tønder efter sommerferien.

Dermed var den danske festivalkalender ligesom på plads. Meteorologerne lovede som regel godt vejr sidst i august, så hvorfor ikke? Det har dog – kan vi godt afsløre - ikke helt holdt stik i samtlige år siden…

Stilsikker festival i grønne klæder Gennem 43 år er det kun naturligt, at vejret af og til har haft sine afstikkere. Om end de har ret godt tjek på det meste i Tønder, ligger de dog ikke sydligt nok til at kunne give absolut solgaranti. Til gengæld er der så meget andet, de har fuldstændig styr på i Tønder. På Tønder Festival kan man som gæst være sikker på en festival, der – tro mod sin oprindelse - har stilsikker sans for international og nordisk musik af høj kvalitet. Og som samtidig har ambitionerne på plads, når det gælder festivalens atmosfære.

Kirstine Uhrbrandt, festivalens blot 34-årige administrerende direktør fortæller: - På Tønder Festival har vi en unik festival med en klar profil og en stærk identitet. Og så har vi noget ganske særligt, nemlig en atmosfære, der er bygget op gennem mere end 40 år. Og dén værner vi om. Vores mål for festivalen er klare; vi vil skabe en grønnere og mere bæredygtig festival, vi vil sikre, at der er tydelig sammenhæng mellem musik, atmosfære og madoplevelse, vi vil præsentere musik, man ikke kan høre andre steder – og vi vil udbrede, styrke og udvikle folkemusikken både i Danmark og internationalt.

På det grønne og bæredygtige område arbejder man hele tiden på at sikre, at mængderne af den grønne energi stiger, og der investeres i en grønnere festival. Det økologiske vinder indpas, når det gælder maden, i år er der også glutenfrit på vej - og også ude i campingområderne kan man komme lidt tættere på naturen, når musikken er slukket, og natten falder på. En stribe af smukke og anderledes tipier kan danne ramme om den søde nattesøvn – men kun for dem, der er tidligt ude. Der er rift om den anderledes overnatningsform!

Festival – i forandring og velkendt forkælelse Og folkene bag Tønder Festival har endnu flere strenge at spille på. I 2017 er der lagt op til nye og innovative tiltag, der både skal overraske og forkæle festivalgæsterne. Nogle af dem er endnu en velbevaret hemmelighed og vogtes som en jomfrus dyd. Rygterne vil alligevel vide, at et nyt og endnu større Vadehavsområde med en række specialiteter fra det UNESCO-anerkendte hjørne af Danmark og tilstrækkeligt med både Rømø-sand og Rømø-snaps til at sikre, at gæsterne kommer i den helt rigtige stemning – blot er en af festivalens nye fristelser. Så derfor er der alt godt i sigte, når både danske og internationale roots- og folkfestival-elskere sætter kurs mod Tønder til august.

Samtidigt er der også ting, man ikke sådan lige laver om på i Tønder. Fx at det er i ”Pubben”, man får Solæg – den ærkesønderjyske specialitet, hvor meget hårdt kogte æg krydres med tabasco og sennep og nydes med en kold og forfriskende pilsner – og at det er hos ”Mormor”, man spiser økologisk! Det betyder, at der både for de nye, unge gæster – som der i øvrigt kommer flere og flere af – og for de gode, trofaste festivalgængere, der var med allerede i 70erne og 80erne, fortsat er både velkendte traditioner og nye overraskelser at finde på festivalen.

Hvad de end finder på af finurlige nyheder i Tønder, så er der dog endnu én ting, der ikke står til forandring. Og det handler om tidspunktet. For ligesom man heller ikke flytter juleaften, så er det så sikkert som amen i kirken, at

Det er den sidste weekend i august, vi skal til Tønder Festival! Off we go!

[ 92 ]

[TØNDER FESTIVAL]

The story so far – programmet for 2017 Blandt årets mest opsigtsvækkende navne er blandt andre: FOR DEM, DER VIL HAVE MER’ > Legendariske, danske The Savage Rose, der i år markerer bandets 50-års jubilæum

Udover det musikalske program byder Tønder også på 4+, der er en række før-festival-oplevelser for dem, der har lyst til at møde op, nogle dage før det hele går løs. Her byder byen og hele kommunen på en række begivenhedsrige helhedsoplevelser i form af arrangementer, der præsenterer alt godt indenfor kultur, natur, geografi, smag, viden, erhverv og mennesker. Så hvis man fx har lyst til at kombinere sælsafari og gourmetmad med vadehavsspecialiteter med handmade music, er der således ingen vej uden om – turen går til Tønder!

> Dorte Gerlach fra bandet ”Hush” > Amerikanske Lucinda Williams > Amerikanske Loudon Wainwright III – der også er kaldet Bob Dylans sjove lillebror > Grant-Lee Phillips > Marc Cohn > Daniel Norgren > Tami Neilson > Réalta > Allan Olsen > Altan > Romengo > Marc Cohn – kendt for monsterhittet ”Walking in Memphis” – og mange, mange flere.

Et af årets musikalske hovedpunkter bliver formentligt Women’s Circle, hvor seks danske og internationale kvinder i fællesskab liner op til en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.

Læs mere om 4+ dagene, der finder sted 20. + 21. + 22. + 23. august 2017, og Tønder Festival, der finder sted i dagene 24- 28. august 2017 på www.tf.dk eller www.facebook.com/tonderfestival

[ 93 ]

[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

The Met Life Stadium i New Jersey, hvor New York Giants har hjemme....

POSTKORT FRA HOLLYWOOD Mit navn er Lisa Aybike Kir. Måske kender du mig fra programmet Danske Hollywoodfruer eller mad programmerne Til Middag Hos, 4 Stjerners Middag og Masterchef. Eller det kan være du kender mig fra et ugeblad, en avis eller fra en bytur i Jomfru Ane Gade - for jeg er nemlig oprindeligt fra Nørresundby.

Det var faktisk til karnevallet i Aalborg som 14-årig jeg blev opdaget som model og siden da har jeg lavet modelarbejde for bl.a.

Vogue og Elle og haft roller i film, musikvideoer og tv-serier. Jeg er også en hyppig blogger og har skrevet bogen ”Fra Aalborg Til Hollywood”. Jeg bor nu I Los Angeles, Californien med min mand James.

Min klumme fra Hollywood handler om forskellige ting fra livet i USA, kosmetiske operationer, opskrifter, mode, mad, modelarbejde, beauty trends, alt sammen direkte fra Hollywood. Jeg håber I alle vil læse med, du er også velkommen til og kontakte mig på lisaaybike@yahoo.com

Valentine, fødselsdag, The Grammys, Super Bowl og The Oscars. Februar, min ynglingsmåned, står i høj grad i festlighedernes tegn.

Vi starter med mænd i stramme tights. Fordi den 5. februar er Super Bowl dag - og det er i USA ligeså vigtigt som juleaften. Det tog mig en del år og et ægteskab med en amerikaner, at få mig ind i dillen. Men det kom. Mit team er New York Giants og jeg er nu værtinde hver år i februar, hvor der ikke er mangel på chicken wings, øl og Big Screen tv, til årets Super Bowl fest!

Når vinderen af Super Bowl er fundet, så skal vi blot sove 7 gange mere for at vågne op til prinsessens fødselsdag, den 12 februar og den bliver tit fejret i Las Vegas.

Xo, Lisa Aybike

[ 94 ]

[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

Med Wayne Newton back stage

Las Vegas har ingen mangel på entertainment. Du kan finde alt fra trylleshow og teater til alt i musik og endda et rodeo Så gennem en række af mine fødselsdage, har jeg set en del shows.

Las Vegas ligger omkring 4 timer i bil eller en time i fly fra Los Angeles, og er et sted vi kommer meget.

Las Vegas har en speciel betydning for mig, da det, udover at hele min sviger familie bor der, er det sted hvor jeg blev gift i 2007!

Og stedet hvor jeg i 2006 vandt det danske reality show Viva Las Vegas plus 500.000 kr...

...her til U2

[ 95 ]

[KLUMME - LISA AYBIKE KIR]

Men ingen slår The real stuff, og to dage efter min fødselsdag er det jo den 14. februar og Valentines day, som selvfølgelig bliver fejret med mit hjertes udkårede James. Sidst var vi inde og se musicalen The Beatles Love med Cirque de Soleil.

Mig og mine castede veninder!

Men Februar er også en stor jobmåned for en model i Las Vegas. Her begynder alle hotellerne at skyde nye reklamer til den kommende sæson.

Her er jeg på photoshoot for The Mirage Hotel.

...og meget sjovt at se sig selv og mine castede veninder på reklamen for showet..

Peter, Mark, Anthony og Norm spiller mine fake ægtemænd. Det er rart at have valg muligheder.

Jeg caster også tit med mine fake ægtemænd - Norm og jeg bliver tit castet sammen.

Den 26. februar er der så festen over alle fester måske bortset fra min fødselsdag. Nemlig The OSCARS. Og egentlig er The Oscars ikke en stor fest i sig selv. Det er mere venten og mere venten, en hel masse mennesker, pr, agenter, presse, managers, security og andre folk der prøver at få det hele til og gå glat. Politiet lukker halvdelen af byen af, så man kan ikke komme frem eller tilbage.

De virkelig gode fester er op til - men især de mange after parties. De mest eftertragtede er Vanity Fair og Elton Johns AIDS foundation Viewing party, hvis du skulle finde dig selv her i byen med en invitation, er det en god ide og øve din ENTRE på den røde løber.

[ 96 ]

[KLUMME - SUZANNE BJERREHUUS]

[KLUMME - SUZANNE BJERREHUUS]

JULEN ER HJERTERNES FEST

ANNONCERING

I DISSE KOLDE VINTERMÅNEDER FANTASERER VI DANSKERE KONSTANT OM AT KOMME VÆK FRA DET HELE. UD AT REJSE TIL FJERNE FERIEMÅL FOR AT FÅ LIDT OPLEVELSER IND I VORES BARSKE HVERDAG. DET ER SVÆRT, NÅR MAN HAR FORSKANSET SIG BAG DYNGER AF VARMT TØJ. SOM SMÅ FORTUMLEDE MICHELINMÆND STÅR VI OG VENTER PÅ TOG ELLER BUS MED HUEN TRUKKET SÅ LANGT NED OVER ØJNE OG ØRER, AT ALT OG ALLE HOLDES PÅ AFSTAND. Mens ekspeditricen bandt en flot sløjfe, samlede kunden mod: ’Nu er de vel friske?’.

Ekspeditricen sagde, at selvfølgelig var de friske, æsken blev lavet i morges.

Da kunden skulle betale mumlede hun: ’Hun kan nu godt lide ingefær!’.

Ekspeditricen tilbød endnu en gang at lave en speciel æske, hvor hun selv kunne vælge.

Det gjorde kunden dybt forurettet og vred: ’Nej, nu er der alt for mange kunder, som står og venter’.

Til alt held har vi vores hyggelige, oplyste, festlige julemåned.

I december behøver vi ikke rejse ud i verden for at opleve noget. Midt i al den trængsel og alarm kommer vi tættere på hinanden. Og så er det ikke kun, når man betragter livet fra en liggestol placeret under en palme på en fjern sandstrand, at man får én på opleveren.

[et cetera] magazine henvender sig primært til gruppen af erhvervsaktive, kulturinteresserede og købestærke læsere i aldersgruppen 30+.

Min veninde havde inviteret et par gamle bekendte til julefrokost i hendes nye lejlighed.

Det skulle selvfølgelig fejres, så jeg stillede mig op i stormagasinets kø, hvor de solgte hjemmelavet luksus-chokolade.

Da det bedste ikke er for godt til min veninde, afslog jeg ekspeditricens tilbud om en færdig æske. Der var travlt, men jeg nød med mundvand i munden selv at vælge hvert eneste stykke, der skulle med i guldæsken: cherry heering, irish coffee, marcipan med nougat, kirsebær i rom. Ekspeditricen fyldte hurtigt æsken og pyntede den med et stort smil over min begejstring med en kæmpe sløjfe.

Og så skred hun surt af sted med sin chokolade.

Der er ikke noget mere irriterende for en brokker end en ekspeditrice, der siger kunden har altid ret. Det var så gennemskueligt, at damen var syg efter selv at vælge sin chokolade.

Det blev vist alle i køen klar over. Man kan næppe bebrejde ekspeditricen, at hun faldt for fristelsen til at tage damen på ordet i stedet for at vise lidt forståelse for hendes ønske.

Det er fristende at kanøfle et svagt, vakkelvornt og konfliktsøgende menneske i effektivitetens hellige navn.

Også salgspersonale skal afreagere af og til og damen var irriterende.

Ved siden af stod en dame, som også skulle have 300 g chokolade. Ekspeditricen tog en af de færdige æsker frem. Kunden skulede til min æske: ’Ja men, så ved jeg jo ikke hvad der er i’.

Ekspeditricen svarede, at der var lidt af hvert i undtagen ingefær, men hun lavede gerne en ny æske efter kundens valg. ’Nej, nej det skal du ikke, jeg tager den færdige æske’ affærdigede kunden hende.

Primært befinder læserne sig i de segmenter, hvor karriere, holdninger og en livsstil - med plads og råd til bevidste valg omkring forbrug - er en drivkraft. Vi har læsere, der er miljøbevidste, økologiske, materialistiske livnydere, idealister, forældre og børn - men fælles for dem er, at de fleste befinder sig i en situation, hvor de har frit valg på rigtigt mange hylder.

Både MENY og IMERCO er stærke brands hos 30+, og at distributionen sker gennem de kæder, forstærker derfor magasinets fokus på dette købedygtige publikum.

Moralen i den historie er, at vi gør os selv og andre en tjeneste ved i alle livets situationer at sige til og fra. Klart og venligt.

[ foto: MIKKEL KHAN TARIQ ]

[ 36 ]

HVEM KAN RIME PÅ BANJO?

BENNY ANDERSEN BOR PÅ EN IKKE SÅ STILLE VILLAVEJ I HOVEDSTADEN MED SIT LIVS STORE KÆRLIGHED. HAN ELSKER HENDE OG DERES FÆLLES TILVÆRELSE SOM KÆRLIGHEDSKAPITALISTER. DE MØDTES VED ET TILFÆLDE, OG DET ER HENDE, JURISTEN, ELISABETH, DER ÅBNER, DA VI RINGER PÅ HOS BENNY ANDERSEN, DIGTEREN – I EGENTLIG MEGET BESTEMT ENTAL - HAM, DER FØLER SIG LANGT MERE FOLKENÆR END FOLKEKÆR.

[ fotos: CLAUS PEUCKERT ]

[ 7 ]

Danmarks største udvalg af varer og brands inden for køkken og bord. Landets største isenkramkæde med 151 butikker. Driver kundeklubben Imerco+ med mere end 1 mio. medlemmer.

[NISSEN FLYTTER MED]

Nissen flytter med

Julen har et utal af farver og former. Den dufter både brunt og brændt - og den barnlige glæde når hurtigt helt op i voksenhøjde. Vi klipper og klistrer og læner os tilbage i historien om alt det, der var engang. Vi hylder magien og tager myterne i ed. Vi giver liv til eventyret og lukker engle og nisser og andet godtfolk ind i varmen.

Vi er en del af et fællesskab og det gælder ikke længere om at finde sin rette hylde. Det handler bare om at finde plads.

For julen kan aldrig rigtig blive for meget, vel? Der er noget meget, meget smukt i, at Medusas moderne nisse slår følge med Klarborgs lille Nor og måske holder rensdyret Rudolf - i forskellige formgiveres udgave - dem med selskab. De supplerer hinanden smukt og bliver til en fælles fortælling – en oplevelse, der bare stråler af glæde; akkurat så soleklart som en vis – eller var den viis – stjerne over Betlehem.

Og selvom julen også handler om æstetikken; om det smukke i formerne og farverne, så handler det allermest om hyggen, der skal endelig skal brede sig alt det, den kan. Julefreden og glæden, der er indlejret i både vintage og Wiinblad.

MENY er hele Danmarks fødevaremarked. De sætter mad over alt andet med stort udbud af ferskvarer fra kød og fisk til delikatesse og ost, frugt & grønt og vin.

JULEN ER ALLERMEST HJERTERNES FEST. DE GLIMMERDRYSSEDE, FARVESTRÅLENDE, FANTASTISKE HJERTER, DER FORVANDLER DECEMBERMØRKE TIL MULIG MAGI. VI HAR JULELYS I ØJNENE - OG I STADSESTAGEN. KRAVLENISSER FÅR BEN AT GÅ PÅ OG VI FLETTER BÅDE JULEHJERTER OG FINGRE. DET ER KOLD TID, MEN VI LUNER OS VED TANKEN OG HINANDEN…

[ 32 ]

Juletræ med rock’n’roll og kranier Bibi Lykke, freelancestylist med fast tilknytning til Mayday Film, ved, hvad det vil sige, når æstetikken taler sit eget tydelige sprog. Når skovens dyr fortæller deres egne små historier, fra deres plads i snepudrede landskaber, sirligt etableret i vindueskarmen. For hende er julen et farverigt eventyr, og hendes juletræ er pyntet med glitterkranier og glaspåfugle, der snakker med hinanden på tværs af rock’n’roll og 1001 nats eventyr; ”Nogen vil synes det er helt ude i granskoven - og andre vil synes, det er helt vidunderligt. Men, nu handler det jo om, hvad jeg synes. Helt personligt. I mit hjem. Hvor det er mine regler der gælder og kun min fantasi, der sætter grænser. Og man skal bruge sin fantasi. Fordi det er dét, den er der for og det, den er der til. Så giv los. Brug den! Den kan aldrig bruges for meget. Kun for lidt. Og det er der julehyggen kommer ind i billedet. Når man går og pynter og fortæller sig selv historier og ødsler med sin tid på noget så helt og aldeles fantastisk at skabe et træ eller en dekoration, der kun er til for at pynte, og kun er der et øjeblik. I julen er æstetik og hygge ikke to sider af samme sag, men smeltet fuldstændigt sammen i en glaskugle,” siger hun.

Æstetik handler om at sanse – og ikke om klart at definere, hvordan smukt ser ud. Heldigvis. For julen og alle dens hjerter skal være akkurat så ukurante og kulørte, som du foretrækker det. Og når vi forestiller os julen som i et damebladsegnet set-up af farvekoordinerede kugler, så tager vi måske fejl – for i virkeligheden handler det om at omgive sig med et miks og match af forskellig pynt, der på den ene eller anden måde appellerer særligt til os. ”Ligeså lidt som man i min verden kan snakke om drenge- og pigefarver, kan man snakke om julefarver. Julen har lige præcis den farve, som hver enkelt vælger den skal have. Det er fint at lade sig inspirere. Det har man faktisk en forpligtigelse til som menneske. At kigge ud i verden med store, åbne øjne og at se den. Og så at lukke øjnene og lade det stå tilbage på nethinden, som har gjort indtryk på en og givet mening for en. Så, hvad end vi hver især mener en julefarve er, er jeg ret sikker på, at det er den rigtige farve. Den eneste der kan bestemme, hvad en julefarve er, er en selv,” siger Bibi Lykke.

[ 33 ]

BANNERE PÅ ETCETERA-MAGAZINE.DK [et cetera] magazine har gennem 4 år været online, først med fokus på Region Nordjylland, og hentede her tæt på 1 million årlige besøgende – mange af dem genereret via e-magasiner, men for en stor dels vedkommende også baseret på de artikler, der deles via forskellige portaler, af de mennesker vi portrætterer i magasinet.

JULE MANDEN om ønsketænkning og julehjertet på rette sted

Det betyder, at [et cetera] magazine har en stor landsdækkende berøringsflade, som vi nu forstærker via samarbejdsaftalerne med Imerco og Meny. Vi har stærkt dedikerede læsere qua det faktum, at de er genereret af interessespecifikke platforme. Når kultureller erhvervspersonligheder publicerer [et cetera] materiale via deres egne medieplatforme, får vi en væsentlig læserskare, der uvilkårligt vil bevæge sig videre ind i magasinet.

[ 24 ]

[ 25 ]

[SIGURD BARRETT]

SIGURD BARRETT – og næsten hele historien…

SIGURD BARRETT FORTÆLLER DANMARKSHISTORIE – MEST FOR BØRN, MEN OGSÅ FOR DERES VOKSNE. 128.000 ÅRS HISTORIE PÅ 40 KAPITLER. TO TYKKE BØGER, ET BRÆTSPIL OG ET COMPUTERSPIL ER BLANDT VIRKEMIDLERNE, NÅR BØRNENE SKAL LÆRE OM ALT FRA ISTIDEN TIL GRUNDTVIG. HISTORIEN ER VORES FÆLLES ARV - OG HISTORIEN FINDER STED LIGE NU...

Sigurd Barrett - det er ham med Bjørnen Bjørn - men det er også ham med en kandidatgrad i musikvidenskab, en fortid som jazzmusiker i Trio de Janeiro, fem børn og en erklæret ambition om at formidle musik og historier til børn, på en måde, der ikke degraderer deres forestillingsevne.

Det er ham, der har modtaget Rosenkjærprisen i anerkendelse af hans evne til at formidle musik og musikhistorie på en måde, så det bliver tilgængeligt for et bredt publikum og lige nu er han aktuel med Sigurds Danmarkshistorie, et projekt, hvis historie går mere end seks år tilbage i tiden, og over årene har bredt ud til en vidt forgrenet formidlingsproces, der opererer på stort set alle tilgængelige platforme.

Din annonce i magasinet vil derfor også blive læst - og er automatisk med i det gratis e-magasin. Og man kan med fordel supplere sin print-annoncering med en bannerkampagne på hjemmesiden, hvor der også er plads til videoannoncering.

Søren Sigurd Barrett er født i 1967 og voksede op som ønskebarn i Jylland hos et lærerpar, der adopterede ham, da han var 7 måneder gammel. Hans adoptivfar var musiklærer, og han kommer således fra et hjem med klaver. Og han befandt sig godt der, både ved klaveret og i familien, hvor der var masser af kærlighed og plads til at udfolde det, der siden hen skulle vise sig at være et talent, der rakte - så rigeligt - til en levevej. Men vejen var snørklet og aldrig givet - Sigurd Barrett har spillet både jazz, diskomusik og ernæret sig som sølvbryllupsorganist. Han har undervist på højskoler, instrueret musicals og rejst rundt i verden med sit band, der spillede latinamerikansk jazz. Og så har han tvivlet et utal af gange – aldrig på lysten og sjældent på evnen, men på, om det virkelig kunne lykkes, det med at ernære sig som musiker og entertainer:

”Det har fandeme været en lang proces, at gøre musikken og formidlingen til min levevej – og jeg har virkelig tvivlet på, om det overhovedet lod sig gøre,” fortæller Sigurd Barrett. ”Jeg har ofte tænkt, at det gjorde det nok ikke, og det er virkelig kommet ad omveje. Jeg har prøvet at bryde igennem som popmusiker – erkendt, at det er mislykkedes og endt med at skylde en masse penge væk. Dem har jeg så måttet tjene ind igen som nisse på forskellige ladvogne og på værtshuse i Skjern, hvor jeg har spillet til klokken halv fire om natten, imens gæsterne sad og kastede stearinlys efter mig, fordi de synes jeg var åndssvag og ikke kunne den rigtige sang med Kim Larsen.

Jeg har virkelig været hele turen igennem” smiler han.

Uanset har en stædig skabertrang forfulgt ham som en formildende omstændighed, der betyder, at han til stadighed måtte gøre et nyt forsøg. Og som nybagt far i 1994 ulmede drømmen om at lave tv og musik for børn i pianisten og forfatteren – gudskelov – for en hjemmeproduceret demo, der blev lavet hjemme i stuen og sendt ind til Danmarks Radio blev til Sigurds Bjørnetime og utallige udsendelser på DR, der så potentialet i Barretts evne til at formidle i – reel – børnehøjde; ”Jeg kunne godt mærke, at det her med at formidle til børn passede mig godt. Det er noget særligt, og det er sjovt – men jeg kunne også hurtigt mærke, at man meget nemt, kan bringe nogle vægtige ting i spil, og gøre børne-tv til andet og mere end fortællinger om katte og heste. Du kan godt have en ambition om at ville give børnene mere end underholdning med på vejen, ” fastslår han.

[ 68 ]

[SUS & SIMON]

[SUS & SIMON]

SUS & SIMON

DEN 29. OKTOBER OMKRING KLOKKEN 16.00 LANDEDE ET PRIVATFLY I AALBORG LUFTHAVN. DET ER PAUL SIMONS FLY, OG FIRE TIMER SENERE STÅR HAN PÅ SCENEN I GIGANTIUM MED SIT NI MAND STORE ORKESTER FORAN NÆSTEN 7000 MENNESKER. HAN LYDER VELFORBEREDT – VELOPLAGT – OG SALEN KVITTERER FOR INDSATSEN. INGEN HÆFTER SIG LÆNGERE VED DET, DER GIK FORUD. PRODUKTIONSMØDERNE, LOGISTIKKEN, EFTERÅRSKULDEN ELLER DE 100 PLADSER, DER FORSVANDT KORT FØR SHOWTIME. SELV DEN TRAVLE PRESSECHEF LYTTER NU.

[ fotos: JONATHAN SØE & JAN H PEDERSEN ]

[ 76 ]

[ 77 ]

[MARTIN BRYGMANN]

RING OG HØR MERE...

KONTAKT VORES SALGSSAFDELING PÅ 86 15 80 11 - ADM@DHBLAD.DK

[MARTIN BRYGMANN]

MARTIN BRYGMANN en farbar fortælling MARTIN BRYGMANN ER KOMPONIST, SKUESPILLER OG FAR TIL FEM. HAN ER LIGE OM LIDT AKTUEL I ’FAR TIL FIRE’ – OG PÅ PERMANENT BASIS SOM KUNSTNER OG SOM MENNESKE. HAN ER ABSOLUT IKKE VVS-INSTALLATØR, HAN GÅR SJÆLDENT I TEATRET, SMØRER KEDELIGE MADPAKKER, MEN ER TIL GENGÆLD RET SJOV. OGSÅ UOPFORDRET - OG SELVOM HAN RISIKERER EN HEL DEL VED AT VÆRE DET…

Martin Brygmann befinder sig i Norge. Det har han gjort de sidste tre uger, fordi han er i gang med at indspille den nye Far til fire- film, der har premiere i februar 2017. Han tog rollen – ikke ubeset men derimod baseret på nogle overvejelser, der betyder, at den nye ’Far til Fire’-film adskiller sig en hel del fra de forrige. Ikke som historie, men som fortælling. ”Jeg overvejede det i nogen tid, da jeg fik tilbuddet,” fortæller Martin Brygmann, ”og jeg sagde ja under forudsætning af, at der var ting der skulle ændres i forhold til de forrige film.

Dem er der ikke noget særligt i vejen med, men for mig var det væsentligt, at vi skulle noget andet med den her, så jeg kommenterede på manus og fik mulighed for at præge castet og den måde, vi fortæller historien på,” fortæller han, ” og på den baggrund sagde jeg ja.”

Det nye er, at kameraet er mindre statisk og dialogerne og interaktionerne mellem skuespillerne foregår som en uforstyrret proces, der optages i hele scener i modsætningen til den mere traditionelle filmtradition, hvor det er mere brudt op i indspilningen og kameraet i øvrigt som oftest er på stativ – og selvom det kan lyde filmteknisk specifikt, vil udfaldet med meget stor sandsynlighed være en mere levende og autentisk fortælling. Vi bemærker, hvordan Per lyser op i oprigtig forventning, når far fortæller, og vi føler os helt overbevist om Søs gode intention, for vi kan se den spejlet i Oles hengivne smil - og vi kan mærke, hvor sjov Onkel Anders i virkeligheden er, for fars oprigtige og hjertelige latter smitter – og kameraet indfanger det hele i det sekund, det sker. For de er der alle sammen – og selvom det er spil for galleriet, så er de tilstede i scenen og det er øjeblikket, de reagerer på. ”Det betyder meget for den færdige film. Traditionelt krydsklipper man mellem nogle replikker, og forskellen er her, at Per står over for Onkel Anders og spejler sig i det, han gør.

Kameraet indfanger det øjeblik og dermed skaber vi altså – håber jeg da – en fortællingen, der måske er filmisk mere ”urolig”– men til gengæld mere levende. Og dermed sjovere.

Håber jeg da,” siger Martin Brygmann.

[ foto: CLAUS PEUCKERT ]

[ 97 ]

[ 60 ]

[ 61 ]

[DET BLI’R SAGT]

BAR. OG BARE SIG SELV Jeg nåede kun at få en strømpe på den dag, fordi jeg var for sent på den. Det er jeg af en eller anden grund næsten altid – og selvom jeg generelt har det svært med tidsangivelser, så kan jeg godt regne ud, at når Jonathan Spangs management siger klokken 14.00, så er det smart at dukke op deromkring. Så det gjorde jeg, rundt regnet – iført en strømpe og – åbenbart - en åbenhjertig tilgang til interviewsituationen, som jeg indledte med at fortælle ham om den ene strømpe. Han så overrumplet ud...

Nogen tid senere skulle jeg hente min søn hos et tjekket forældrepar med virkelig rene gulve og synkroniserede sokker. Igen var det ikke helt tilfældet for mig; jeg var denne dag iført – uens – børnestrømper med henholdsvis jungle- og superheltetema. De sagde ikke noget. Og det gjorde jeg heller ikke, men jeg har tænkt på det virkelig mange gange siden. Mest fordi jeg ikke sagde noget.

Og nu har jeg besluttet mig. Der er indiskutabelt mere ræson i at møde verden i to sokker af gangen, men sådan set ikke noget i vejen for, at gøre det modsatte. Og jeg er også sådan en, der bager virkelig grimt - og lyver, når jeg siger, at jeg synes The Cure er fede, for det gør jeg ikke. Jeg synes Moonjam og Kasper Winding er meget federe, og jeg er på mange måder lidt ærgerlig over, at det teknologiske fremskridt er kommet så fint fra start, for jeg føler mig mere tryg ved blyanten. Var det ikke fordi, jeg på et tidspunkt stødte ind i posten ude i indkørslen – iført min søns bamsestøvler og et lidt for lille håndklæde - så havde jeg søgt om fritagelse for nogensinde at sætte mig ind i konceptet e-boks. Nu tænker jeg, at det er fint nok, at vi – posten og jeg - plejer omgang på et minimum. Og jeg plæderer højt og længe for rummelighed og nærvær, men dømmer – helt højlydt - Brian Mikkelsen, når han taler om den skarpeste ske i skuffen, og gider sådan set helst ikke lege med biler, når der er nye afsnit af ’Smagsdommerne’ (læs; Gossip Girl) er online.

Projektet er så, at træde i eksistens. Helt i Kierkegaardsk ånd og forstand. At turde vælge og ville sig selv nok til at vedstå sig, den man er. Jeg er.

Lige om lidt har jeg en interviewaftale med Morten Albæk, filosoffen og erhvervsmanden, der siger, at det er farligt, når vi ikke tør stå ved dem, vi egentlig er. Han foreslog, at vi skulle tale om de liv, vi tror, vi lever. Og selvom jeg ikke kan vide nøjagtigt, hvad han mener, tænker jeg, at vores livsløgn er relativt selvforstærkende i tiden. Vi forskønner billedet af os selv en smule – helt bogstaveligt, og lyver os til elitære tv-vaner – ikke mindst når vi brander personligheden på de sociale medier. Har vi åndsnærværelse nok til at vedstå os den løgn på de indre linjer, konstaterer vi i samme ombæring om os selv, at vi er – i ordets egentlige forstand – utilstrækkelige. Og det er den største løgn. Paradoksalt nok er noget af det sværeste ”bare” at være sig selv. Det kan føles mere bart end bare – men Kierkegaard siger, at alle kan, hvis de vil. Han siger også, at det er det, der er den egentlige lykke. Og han har før haft ret.

Pia Møller Søe [ 98 ]

LæserRejser

Et Cetera tilbyder dig udvalgte kør selv-ferier i samarbejde med Happydays.

Oplys rejsekoden ”ETCETERA” ved bestilling – så får du op til 300,- i rabat pr. person på rejsen.

2 nætter kun 949,3 nætter kun 1.499,4 nætter kun 1.949,-

1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-11 år ½ pri s.

Opred. fra 12 år 2.0 99,-.

Luksusliv i Heiligenstadt

Pr. person i dbl.vær.

6 dage på Best Western Plus Hotel am Vitalpark HHHH i Heilbad Heiligenstadt, Midttyskland Lige syd for Harzens sagnomspundne bjerglandskaber ligger Tysklands største wellnesshotel i udkanten af kurparken i den smukke, gamle barok- og middelalderbyer; Heiligenstadt. Byen er en kendt kurby, og traditionen for wellness og forkælelse får I serveret på et sølvfad med ikke mindre end 4.500 m2 badeland med 6 forskellige opvarmede bassiner i

alle størrelser og udformninger, friluftsbad, saunalandskab og en eksklusiv wellnessafdeling, hvor selv det mest forvænte luksuslegeme må overgive sig. I bor desuden midt på den tyske Eventyrvej tæt på f.eks. Burg Hanstein (24 km), der gav brødrende Grimm ideen til Tornerose.

Kurafgift EUR 2,- pr. person pr. døgn.

tis.

1 barn 0-5 år gra s. ½ pri 2 børn 6-14 år 799,-.

Opred. fra 15 år

tis.

1 barn 0-1 år gra 9,- pr barn.

5 børn 2-12 år 64 pr. hus r Maks. 7 persone

Best Western Hotell Vrigstad Värdshus HHH i Sverige Pr. pers. i dbl.vær.

Feriested af høj kvalitet med udendørs opvarmet swimPris uden rejsekode 1.399,mingpool og eget • 3 overnatninger steakhouse, hvor • 3 x morgenbuffet råvarerne kommer • 1 x 2-retters middag fra smålandske på Bulls Steakhouse gårde. Perfekt til de • 1 velkomstdrink klassiske udflugter Valgfri ankomst til Glasriket og wild t.o.m. 8.6.2017. west-landet, High Chaparral.

Eksklusiv weekend

Skærbæk Feriecenter i Sønderjylland ved Rømø Hvis I hører til dem, Pr. pers i feriehus der elsker plads (ved min. 2 voksne) omkring jer, aktive oplevelser og tid til det hele, er Skærbæk Pris uden rejsekode 1.149,Pristillæg 10.–18.2., Feriecenter et godt 9.–13.4., 25.6.-6.7., 13.bud på en lille ferie.

31.8. og 15.–19.10.: 350,-

2.299,-

Pris uden rejsekode 2.599,-

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 3 x 3-retters middag/buffet • 1 velkomstdrink • Fri entre til badelandet Vitalpark 10 % rabat på wellnessbehandlinger Valgfri ankomst t.o.m. 17.12.2017.

tis.

1 barn 0-5 år gra s. ½ pri 2 børn 6-14 år fra 849,-.

Opred. fra 15 år

Hyggelige Småland Skærbæk Feriecenter Palæ i Bad Doberan

1.249,-

2 nætter kun 949,-

Bestil på

2 nætter inkl. 5-retters middag 1.199,-.

999,-

Ankomst søndagonsdag t.o.m. 28.6. og 6.8.-25.10. samt valgfri 10.-17.2., 19.-24.2. og 1.11.18.12.2017.

• • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x aftenret Elforbrug og slutrengøring

Ta’ 3 nætter uden pension fra 1.499,- pr. hus (maks. 7 pers.)

halbersbacher. prinzenpalais bad doberan HHHH i Nordtyskland Pr. pers. i dbl.vær.

Oplev en verden af i går med stemning og nostalgi på det Pris uden rejsekode 1.499,stilfulde gamle pragtPristillæg fra 1.6.: 50,palæ fra 1812, der • 3 overnatninger ligger midt i storher• 3 x morgenbuffet tugernes gamle som- • 3 x middag/buffet merresidens kurbyen • Entre til byens Bad Doberan ved den katedral inkl. dansk guidehæfte tyske østersøkyst.

• 20 % greenfeerabat Valgfri ankomst 2 nætter kun 949,t.o.m. 20.12.2017.

1.349,-

Kurafgift EUR 2,- pr. person pr. døgn.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Børnerabat ved 2 voksne (undt. Fuglsøcentret). Ekspeditionsgebyr kr. 99,Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Åbent hverdage kl. 8-17.

4 nætter fra 1.749,-

HUSK REJSEKODEN : ETCETERA Teknisk arrangør

LIVSENS ONDSKAB EN ÆTSENDE S A M F U N D S S AT I R E A F G U S TAV W I E D

KØB

BILL

NBT

ET P Å .DK

18. FEB. — 12. APR. 2017 MEDVIRKENDE Ditte Gråbøl, Ole Lemmeke, Peter Zandersen, Laura Kvist Poulsen, Peder Holm Johansen, J e a n e t t e L i n d b æ k B i r k , M a r i e K n u d s e n F o g h , J o h a n n e D a l - L e w k o v i t c h o g To m J e n s e n INSTRUKTION Christoffer Berdal

[ 100 ]

SCENOGRAFI Palle Steen Christensen