[et cetera] magazine #7 - 2013

[PORTRÆT]

Aalborg

MICHAEL FALCH

UD AF MØRKET

[ 1 ]

[PORTRÆT]

Julefo r for en estillinger hver smag

Julekoncert

Aalborg Vinterrevy 2013

Stig Rossen - med orkester og kor

Med Leif Maibom, Pernille Schrøder Thomas Mørk, og Vicki Berlin

Gæstesolist

Thomas Meilstrup

Hver fredag og lørdag fra 15. nov. - 7. dec.

Onsdag 27. november kl. 21 AALBORGHALLEN

EUROPAHALLEN

Billet: 578,- inkl. julebuffet, revy og musik og dans

Billet: A: 400,- B: 380,- C: 360,- D: 330,-

Zirkus Nemo Jule Galla Søren Østergaard med gæsteskuespiller Søs Egelind

Jul i Gammelby Morskabs-Theatret

28. november - 15. december

Søndag 1. december kl. 16

Billet: Voksen: 140,- Barn (u. 14 år): 70,-.

Familiepakke (2 voksne + 2 børn): 350,-

Billet: A: 398,- B: 388,- C: 378,-

AALBORGHALLEN

DET LILLE TEATER

[ 2 ]

Læs mere om ovenstående og øvrige forestillinger på

AKKC.DK

Glæd dig til julehygge i akkc De Nattergale The Julekoncert

Wiener Blut Thalia Theater Wien

EKSTRA SHOW Mandag 9. dec. kl. 20

Torsdag 5. december kl. 20 AALBORGHALLEN

Billet: A: 398,- B: 388,- C: 378,-

Café Hack Julekoncert Traditionen tro præsenterer Søren Dahl en række af musikere og farverige kendisser til Café Hack Julekoncert.

Tirsdag 10. december kl. 20 AALBORGHALLEN

Billet: A: 350,- B: 330,- C: 305,- D: 270,-

Tornerose

Tatarstan Statsoperas Ballet og orkester

Onsdag 11. december kl. 20

Mandag 16. december kl. 20

AALBORGHALLEN

AALBORGHALLEN

Billet: A: 370,- B: 340,- C: 315,- D: 285,-

Billetkontor: tlf. 9935 5566, åbent hverdage kl. 12-17.

Billet: A: 400,- B: 380,- C: 350,- D: 310,-

H.C. Andersens eventyr som musical for store og små

E I L I M FA ET BILL

n u k A r F 0,7 4 . r k

Kaj og Gerda bor i byen. De er naboer og de bedste venner i verden. Men Kaj får en dag et af “djævelens” spejlsplinter i øjet, så han ser alt på vrangen og bliver bortført til Snedronningens slot. Gerda må rejse gennem mange verdner for at finde sin elskede ven, så hun kan bringe ham hjem igen.

H. C. Andersens fantastiske eventyr har her fået en helt ny bearbejdning og er blevet til en meget morsom og smuk eventyrmusical for alle mellem 7 og 107 år.

hojland.

SNE* DRONNiNgEN

Familievenlige spilletidspunkter: Hverdage kl. 19 og lørdage kl. 16 samt søndag 17.11. og 24.11. kl. 16 Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause Børn u. 15 år kun kr. 80,Forestillingen er for børn fra 7 år

13.11.>21.12.2013 >STORE SCENE AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020

[INDHOLD]

[10]

[38]

[92]

LISE BAASTRUP · 10 Så længe der er mystik, er der håb. Mød en

af Aalborg Teaters helt store skuespillere, som både er aktuel i opsætningen af Snedronningen, men også er at finde på TV2 i serien ”Rita” og programmet ”Rundt på Gulvet”.

RUNE KLAN · 21

Rune Klan fortæller om det vanskelige i at finde sin identitet som tryllekunstner, om at have det svært med bedrag og om frem for alt at elske sit publikum.

TINA FRENCH NIELSEN · 29

Hun er en travl karrierekvinde, mor til fire, rådmand og nu også borgmesterkandidat for Venstre.

Vi har været hjemme hos Tina French Nielsen.

MICHAEL FALCH · 38

For Michael Falch, der er pladeaktuel med albummet ’Sommeren kom ny tilbage’, er livsuroen grundlæggende.

Og stof til både eftertanke og sange.

JONATHAN SPANG · 58

Han er ikke den oplagte karakter til et heltekvad. Han er for det meste en lille smule i ubalance. Og lidt barnlig. Han er engang blevet forladt - og i den forbindelse var han knapt så meget ovenpå, som han gav udtryk for.

THOMAS KASTRUP-LARSEN · 71

Græsset i haven er næsten knæhøjt og vidner om en familie, for hvem tiden er vigtig. Både Anna og Thomas kan godt li’ havearbejde, men de kan bedre li’ hinanden - og den tid de har sammen med deres børn. Vi har mødt borgmesterkandidat Thomas Kastrup-Larsen fra socialdemokraterne på hjemmebane.

LASSE BURHOLT · 92

Den 16. juli ændredes livet markant for mange, da en mor kørte ind foran Lasse Burholt, der samtidig kørte for stærkt. Ulykken kostede tre børn livet. Lasse Burholt fortæller om den fatale ulykke, tiden efter og hvordan man - om muligt - kommer videre.

[ 6 ]

INDHOLD

08 Leder 10 Lise Baastrup 21 Rune Klan 29 Tina French Nielsen 37 Profil Optik 38 Michael Falch 50 Pilegaards Antikvariat 56 Gitte LaCarriere 58 Jonathan Spang 64 Rasmus Prehn 66 Jane Rosengren 68 Set i byen 71 Thomas Kastrup-Larsen 78 Vinterrevy 2013 80 Kulturkalenderen 84 Borgerscenen 92 Lasse Burholt 102 Julemarked 2013 108 Aalborg med børn 111 Ønskebørn 112 Konkurrence

Åbningstider:

13-648

Mandag – torsdag 9.30 – 17.30 Nytorv 9 • 9000 Aalborg • Tlf. 98 12 44 55 • www.walthertoj.dk

Fredag

9.30 – 19.00

Lørdag

9.30 – 15.00

[LEDER]

VI SIGER DET BARE Har du nogensinde tænkt på, at Thomas Kastrup-Larsen’s mellemste barn har en kanin, at hans søn er fodboldinteresseret - og at der, ud over familien, er ret så meget at se til, når man er borgmesterkandidat?

Har du tænkt på, at Tina French Nielsen nok har har været tidligt oppe, for at fodre sine heste og lave morgenmad til sine børn - flere timer inden, hun har sit første møde.

Du ved sikkert godt, at Michael Falch har udgivet et nyt album - og måske har du læst, at den betegnes som hans mest udadvendte i mange år. Men ved du hvorfor?

Du har oplevet Lise Baastrup på Aalborg Teater, og med sikkerhed tænkt, at hun er usædvanligt talentfuld. Men ved du hvad hun også er?

Du har læst, at Lasse Burholt kaldes vanvidsbilist og er ligeglad med det meste - men ved du, hvad han ikke er?

Og du har hørt, at Jonatan Spang skal giftes - men ved du med hvem? Og om det passer?

Der er som regel to sider af en sag.

Til tider flere.

[Et cetera] magazines mission er, at skildre historien fra flere sider. Fra andre vinkler. Vi tror på, at den gode historie findes i de fleste og i det meste - og vi skelner ikke mellem ret og vrang.

Vi gør os ikke til dommere over andre mennesker eller deres historie... men vi fortæller den gerne.

Denne udgave af [et cetera] magazine er flere sider af både byen, borgerne og bøgerne.

Det er fatalt, fantastisk og fandenivoldsk. Det læner sig faktisk ret meget op af byen, på sådan en efterårsdag, hvor det blæser ind over os, ude fra fjorden.

Sådan ser vi Aalborg. Mangfoldig, mut og ualmindelig munter, på samme tid.

Det er en kunst. Og det bør hyldes.

Hermed gjort!

Chefredaktør: Jeppe Søe ( jeppe@1cetera.dk ) ∙ Redaktør: Pia Møller Søe ( pia@1cetera.dk ) ∙ Design & layout: Claus Frandsen ( claus@1cetera.dk ) Annoncesalg: 70 22 30 13 ( salg@1cetera.dk ) ∙ Redaktion: 70 22 30 13 ( red@1cetera.dk ) Hjemmeside: www.1cetera.dk ∙ Facebook: www.facebook.com/byens.magasin ∙ Email: info@1cetera.dk ET CETERA MEDIA ApS tager, som ansvarlig udgiver, forbehold for trykfejl eller ændringer af de begivenheder, der er nævnt i magasinet. Artikler, billeder og annoncer må ikke benyttes uden skriftlig tilladelse. Historer kan citeres, med henvisning til hjemmesiden www.1cetera.dk. Alle artikler er redaktionelt produceret efter almindelige regler for god presseskik - uafhængigt af annoncekroner. Artikler, der er betalt af annoncører, er altid markeret med “profil” eller ”klumme”.

[ 8 ]

RING GRATIS PARKE LT E H G O T N ÅBE EDEN ØNDAG I MÅN DEN FØRSTE S

SHOP IGENNEM MANDAG-ONSDAG DIN BON KAN VÆRE 1000 KR VÆRD bon!

NYD UGENS ROLIGE DAGE OG DELTAG I KONKURRENCEN

i

ts s e ’ C

01 02 03 04

Besøg Friis en mandag, tirsdag eller onsdag Køb en ting Fotografér din bon så dato og butiksnavn kan ses Mail den til Bon@FriisAalborg.dk eller MMS Bon til 1272 * - husk navn, adresse og telefonnummer 05 Du er nu med i månedens konkurrence!

Du kan selvfølgelig sende lige så mange bon’er, du vil, fra samme dag ... de skal blot være i hver sin mail eller MMS.

DEN 1. I HVER MÅNED TRÆKKER VI LOD OM 5 GAVEKORT PÅ 1000 KR TIL FRIIS * Tjenesten koster 0 kr. + almindelig trafik takst

DE FØR S HAR AL TE FEM VUNDE LEREDE T 1000 K R

yellow.dk

facebook.com/friisaalborg FriisAalborg.dk

MAN-FRE

LØRDAG

10-19 + 10-17 Åbent og gratis parkering

1. SØNDAG I MÅNEDEN

11-16

[ Tekst: Rikke Zaar ][ Foto: Louise Dybbro ][ Layout: Claus Frandsen ]

[LISE BAASTRUP]

LISE BAASTRUP

SÅ LÆNGE

DER ER MYSTIK

ER DER HÅB

[ 10 ]

[LISE BAASTRUP]

LISE BAASTRUP ER NOK MEST KENDT SOM KIKSEDE HJØRDIS I TV-SERIEN RITA OG FRA TV2 PROGRAMMET ”RUNDT PÅ GULVET” - OG SÅ SOM EN AF AALBORG TEATERS STÆRKESTE KORT. LIGE OM LIDT ER HUN AKTUEL I TEATRETS OPSÆTNING ”SNEDRONNINGEN”, HVOR HUN HAR TITELROLLEN. PÅ TRODS AF SINE KUN 29 ÅR, BESIDDER HUN BÅDE DYBDE, KOMPLEKSITET OG IKKE MINDST EN GOD PORTION MYSTIK. [ET CETERA] HAR MØDT LISE TIL EN SAMTALE OM ALT FRA ONDSKAB, FØLSOMHED, NYSGERRIGHED, EKSISTENS TIL EN EVIG FØLELSE AF AT VÆRE FØDT GAMMEL.

Skuespilleren Lise Bastrup, der til daglig arbejder på Aalborg Teater, er opvokset i Silkeborg med ”to helt almindelige jyske arbejdsheste” som forældre samt to ældre brødre, der havde travlt med at lære hende hvad der var in og bestemt ikke in. Hun fandt hurtigt ud af, at skulle hun leve op til de to brødre, handlede det om at være foran og hurtig på aftrækkeren.

Om det er pga. af de to brødres pres eller om det er en medfødt egenskab, er svært at sige. Men et er sikkert, Lise Baastrup har altid følt sig både ældre og mere moden end sin dåbsattest. ”Jeg har altid følt mig meget gammel af sind. Jeg ved godt, det er lidt en floskel, men når jeg en lørdag aften tager mig selv i at sidde med et plaid og en kryds&tværs, så ved jeg, det er sandt. Jeg har haft den fornemmelse siden jeg var helt lille; når drengene hev pigerne i rottehalerne i skolegården og spillet gik i gang, var det som en film, jeg havde set før. Eller da jeg blev teenager og hellere ville være voksen og spille i band og gå i underligt tøj. Eller når jeg ser stand-up komikere snakke om kender I de når kæresten...? Jeg brækker mig. Det var sjovt at snakke om forskellen mellem mænd og kvinder dengang det var nyt 80’erne. Men det er jo ikke sjovt længere. Jeg tror ikke, det er fordi, jeg har levet før, jeg føler, jeg er født gammel. For jeg tror ikke på reinkarnation. Det er mere noget med, at jeg har regnet den ud. At jeg ved, hvad det handler om og vil videre”, fortæller Lise.

USKYLDEN RØG I USA

En anden oplevelse, der var med til at modne Lise Bastrup, var, da hun som 16 årig tog alene til USA for at gå på high school. At være væk fra familie uden e-mail mobil var både lærerigt men også hårdt for en 16 årig piges sjæl – og mødet med den amerikanske kultur var ikke udpræget positivt og tog en del af Lise Baastrups uskyldige og naive tilgang til verden. ”Jeg blev modnet på en helt anden måde og oplevede nogle ting, som mine venner og veninder ikke så i Danmark. Jeg så hvordan både religion og politik blev brugt og misbrugt.

[ 13 ]

[PORTRÆT]

» Hvis man bare spiller ond og gal. Spræller og skriger.

Så er man bare sindssyg, og er sådan en, hvor publikum tænker ”du skal bare have en pille og spændetrøje.”

For eksempel viste tv overhovedet ikke noget fra præsidentmodstanderen til George Bush. Det var den slags og mere af samme skuffe, der fik mig til at tænke; kan verden virkelig være sådan? Og det kunne den så.”

MANGE KOMPLEKSE ROLLER

Det lå bestemt ikke i kortene, at Lise Baastrup skulle være skuespiller. Bortset fra at hun altid har elsket at lege med roller og udklædning. Nogle dage var hun Kim Larsen iført træsko og smækbukser, og andre dage var hun prinsesse MiaMaja fra julekalenderen Jul på Slottet. Men skuespiller blev hun, og hun blev færdiguddannet på Aarhus Teaterskole i 2010 og hun modtog i 2012 talentprisen Belive-in-You. Lysten til at lege med roller og udvikle dem, har hun taget med sig i sit job som skuespiller, hvor hun har været vidt omkring. Hun har blandt andet spillet Tudse i Vinden i Piletræerne, søsteren Helene i Begravelsen, som er Aalborg Teaters bud på en fortsættelse af Thomas Winterbergs Festen, den kiksede Hjørdis i Rita på TV2 og sig selv i Perplex. Derudover medvirker hun i ”Sketchshowet” Rundt på Gulvet på TV2.

I løbet af det næste halve år kan hun blandt andet opleves i hovedrollen som henholdsvis Snedronningen i H.C. Andersen eventyret af sammen navn og som Sally Bowles i musicalen Cabaret To markante og komplekse kvindeskildringer med noget af et levet liv i rygsækken. I betragting af, at Lise Baastrup kun er 29 år, må det være lidt af en udfordring at finde nuancerne i rollen som Snedronning, som både er en moden, kompleks og ondskabsfuld kvinde.

man bare sindssyg, og er sådan en, hvor publikum tænker ”du skal bare have en pille og spændetrøje”, fortæller hun.

SNEDRONNINGEN - DET UTILREGNELIGE OG DET FARLIGE

”Det fascinerende og farlige ved Snedronningen er, at mens du står og snakker med hende og hun virker flink, charmerende og flirtende, kan hun samtidig, uden du opdager det, stå og kvæle et lille barn. Hun er sådan en kvinde, at mødte du hende i bybilledet, ville du føle dig tryg ved hende. Hun er billedet af Eva i Paradisets Have. Hun er den neurotiske kvinde, der både lokker og kontrollerer andre. For så slipper hun for at mærke sin ensomhed og ked-afdet-hed. Samtidig er der skrevet meget humor ind i rollen. For det er spændingen og en vekslen mellem humoren, det neurotiske og ondskaben, der får hende til at virke farlig. Det er altid uhyggeligt, når mennesker er utilregnelige og man ikke ved om man får kys eller smæk.”

Lise Baastrup har selv haft stor indflydelse på sin rolle som Snedronningen. Ud over at sætte sig ind i figurens komplekse psyke og bruge tanker og energi på begrebet ondskab, har hun også brugt sin erfaring med den tekniske del af skuespillerfaget. Eksempletvis opdagede hun, at gjorde Snedronningen det modsatte af de andre på scene, opstod der en spænding. ”Hvis der er gang i den på scenen, betyder det jeg skal stå helt stille, for så jeg skiller mig ud fra det samfund, jeg er i. Og det er ofte det, der skiller sig ud, vi er mest bange for. Så jeg prøver at lave modsætninger”.

LISE ER IKKE TIL AT REGNE UD

”Faren for, at en rolle bliver karikeret, tror jeg, opstår når man enten skal spille god eller ond. Den ægte og grumme ondskab er den, hvor personen virker god og tillidsvækkende, men udfører onde handlinger. Det er ens handlinger, der afgør, hvem man er. Den rigtige ondskab er gennemtænkt og personen er bevidst om de valg, vedkommede træffer og de konsekvenser, det har for andre mennesker. Hvis man bare spiller ond og gal. Spræller og skriger. Så er

På teaterskolen fik Lise Baastrup at vide, at hendes force var, at hun spillede med en hemmelighed. At hun havde noget, som publikum ikke kunne regne ud, og de derfor blev nysgerrige på hendes karakter.

Paradoksalt nok har hun endnu ikke selv fundet den hemmelighed, så hun er faktisk ikke selv bevidst om, hvad det lige er hun gør og kan.

[ 14 ]

[PORTRÆT]

På nær den omtalte hemmelighed er Lise Baastrup meget bevidst om udvikling i sit skuespil, og hun kunne ikke forestille sig noget værre, end at gå i stå eller at køre på rutinen. ”Jeg prøver at finde alle siderne i mig selv. Nogle dage har man højhælede på og er lækker. Andre gange er det søndag i joggingtøj og flade sko, og jeg ligner en, der kunne sidde på bænken. Men der kan jo heller ikke være død uden liv eller tragedie uden humor. Du bliver nødt til at have begge dele. Jeg tror jeg rammer ydrepunkterne godt. Jeg ved ikke om det er godt sådan generelt, men jeg vil ikke ligge i midten.

Jeg har også med tiden fået åbnet mere op for mit indre spil - det, der kører i tankerne. Og jeg har ikke noget i mod, ja jeg kan faktisk godt lide at skrælle lag af og vise følelser, for så fortæller jeg den rigtige historie. Men det behøver ikke at være med gråd og store følelser. Det er vigtigere, at der er ærlighed og oprigtighed i det tragiske. Så virker det stærkest.”

SUGER ALT TIL SIG

Når man sidder overfor Lise Baastrup er man ikke i tvivl om, at hun er et engageret og intenst menneske med masser af nuancer og facetter. Og har man set hende på scenen, ved man også, at det er det, hun mestrer at formidle på scenen. Ifølge hende selv slider det heldigvis ikke på ressourcerne, at hun bruger sin personlighed så meget i skuespillet. ”Det er ligesom at træne hver dag. Jeg sveder og får kroppen og endorfinerne i gang. Bagefter er jeg afslappet og klar. Jeg tror det er det samme med skuespil og følelser. Hvis man bruger det rigtigt, kan det være selvrensende. Jeg ved ikke helt hvad jeg gør, men jeg prøver at tage det, der sker omkring mig ind. Ligesom jeg lader mig river med og reagerer på det, der sker på scenen. Jeg har lært at affinde mig med, at jeg har mange sider. At jeg nogen gange tænker mærkelige ting – men det betyder ikke, at jeg skal handle på dem. Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget følsom. Det er ikke dæmoner, eller fordi jeg er ked af det. Jeg har bare en tragt, der suger ind. Jeg er utrolig letpåvirkelig og kan fornemme de andres

følelser. Hvis en kollega har det dårligt, kan jeg mærke det, og det går mig på, for jeg vil så gerne gøre noget”.

JEG KAN JO IKKE KRAMME ALLE

Når man sidder sammen med Lise Bastrup, er det let at fornemme hendes åbenhed og hendes ønske om at gøre det godt for andre.

Et er, at der er sørget for kaffe, noget andet er hendes oprigtige interesse i, at på trods af at det her ”kun” er et interview, så er det også et møde mellem 2 mennesker. Men nogen gange bliver det også for meget. Nogen gange må verden klare sig selv. ”Jeg synes jeg skal smile til folk på de rigtige tidspunkter, for ingen skal tro, det er deres skyld, hvis jeg har en dårligt dag. Men jeg kan også godt lide at smile til folk. Smiler de tilbage bliver jeg helt glad og har lyst til at give dem et kram. Jeg synes der er mange der bare kigger væk eller ser sure ud, men jeg ved godt, at jeg selv kan se utrolig vred ud, hvis jeg er faldet hen i tanker, så det er derfor slet ikke sikkert, at det jeg oplever, er rigtigt. Hvis jeg ser en gammel dame, der venter på bussen og hun ser lidt trist ud, så får jeg lyst til at give hende et kram – men måske har hun det skide fedt og skal i swingerklub. Jeg ved godt det er en naiv tankegang, jeg kan jo ikke kramme alle. Ligesom jeg heller ikke kan tage alle dem med hjem, som jeg synes det er synd for.”

UDFORDRER GRÆNSERNE HVER DAG

Når man, foruden en medfødt følsomhed, samtidig har job hvor følelser og grænser hele tiden bliver sat i spil, er det nødvendigt for Lise Baastrup, at der er en vis balance i hendes system. Ellers mister hun jordforbindelsen. Heldigvis kommer den balance ofte helt af sig selv. ”Hvis jeg er til fødselsdagsfest og der kommer gang i rødvinen, synes folk tit det er sjovt og grænsebrydende at sige pik og patter. I sådanne situationer får jeg lyst til at gå i den modsatte retning, og jeg bliver mere og mere dybdegående. Mange mennesker søger og bryder grænser, når de er fulde. Men jeg bryder jo grænser hver dag. For eksempel har min gode kollega og jeg et

[ 15 ]

[PORTRÆT]

» Jeg kan jo ikke kramme alle.

Ligesom jeg heller ikke kan tage alle dem med hjem, som jeg synes det er synd for.

et-minutters-snav i Perplex, hvor tungerne bare kører rundt i hinanden. Så man får kysset det, man skal kysse på sådan en dag.

Ligesom jeg hver aften i Perpleks har en mand fastklemt mellem mine lår, fordi han skal lade som om han gør noget godt for mig.

På tv kan jeg så samme dag opleve to godmorgen-værter, der skal give hinanden en trutter på munden. Og de hviner som i 4- klasse, og jeg tænker ”tag jer sammen”. De gør jo billedet af et kys helt forskruet” En anden metode til at holde benene på jorden og kroppen intakt er motion. Det er heldigvis sjældent en sur pligt og Lise Baastrup har det meste af sit liv nydt at udfolde og udfordre sig selv fysisk.

Hun mister simpelthen sin energi og bliver sur og ukoncentreret, hvis hun ikke får sin daglige motion. Ligesom hun er sikker på at hun var blevet en excentrisk lille skuespiller, der ikke kunne tåle dagens lys, hvis hendes jordforbindelse ikke er i orden. ”Jeg kommer både af med og får energi af at motionere, og så kommer jeg ned i benene. Der er ikke noget bedre end lang løbetur, hvor jeg får jernsmag i munden og sveden hagler. Så har jeg gjort et godt stykke arbejde. Jeg skal også bruge udholdenhed i mit job, og jeg elsker at træne den. Når jeg går i svømmehal skal jeg svømme x-antal baner på x-antal tid, ellers må jeg ikke gå i sauna. Det bliver en konkurrence med mig selv, som jeg synes er sjov.”

FILOSOFI OG KONSPIRATIONSTEORIER

Når Lise Baastrup ikke dyrker motion, spiller teater eller øver sig i at være romantisk sammen med kæresten, læser hun. Hun har alle dage været videbegærlig og holder sit gode hoved vedlige gennem bøger - primært krimier, der kan det med plot og research samt filosofi. ”Til min konfirmation fik jeg romanen Sofies Verden af min storebror. Han havde ikke selv læst den, men mente, jeg havde brug for at få banket noget nyt ind i hovedet.

[ 16 ]

BH halv sk氓l B-F

650,Shorty str. 36-44

350,-

Butik Nordjylland 路 Bispensgade 8 路 9000 Aalborg 路 Tlf. 98 13 71 44

[LISE BAASTRUP]

Bogen satte dybe spor og jeg blev jeg fascineret og ærefrygtig og tænkte, det var da vildt den dag, man opdagede tankerne. Fra den dag begyndte jeg at interessere mig for filosofi og læste alt, hvad jeg kunne få fat i om emnet. Jeg kan få en hel aften til at gå med snakke filosofi eller konspirationsteorier. Så gider jeg ikke gå på dansegulvet, men vil hellere sidde med en øl og være klog. Altså tænk nu, hvis vi bare er nogle små uduelige klatter på et kæmpe kort? Det er ikke sikkert vi er det, men så længe vi kan affinde os med, at det kan da godt være, det er sådan, det er, så tror jeg det bliver meget lettere her og nu. Og så synes jeg det er sjovt at vende verden på hovedet”.

TROEN OG DET FRIE FALD

For mange mennesker er det nødvendigt at tro på noget. At finde en sandhed og slippe for usikkerheden og de mange spørgsmål.

Men sådan er det ikke for Lise Bastrup. Hun trives faktisk bedst uden en sandhed og med muligheden for hele tiden at kunne vælge til og fra. ”Altså jeg har ikke regnet ud, om der er noget, der hedder skæbnen, og om man styrer noget selv. Men jeg kan godt lide, at jeg ikke kan regne det ud. For så længe den mystik er der, så synes jeg, der er håb. Jeg har ikke behov for en sandhed, og hvis jeg fandt den, så tror jeg bare, det vil være kedeligt. Jeg ved heller ikke, om der er en gud. Jeg tror på der er noget, der er højere og større end mig. Men hvis jeg vidste, hvad det var, så ville jeg jo være færdig. Så var der ikke mere at komme efter. Og så kan jeg bare godt lide ikke at have valgt.

Jeg er opdraget med kristendommen, og jeg kan egentlig godt lide tro. Men jeg kan ikke lide religion, for den bliver brugt af mennesker til noget forkert. Så hellere bare holde det hele åbent og tro på noget godt”, smiler Lise Baastrup.

SNEDRONNINGEN SPILLER PÅ AALBORG TEATER FRA 11 NOVEMBER TIL 21 DECEMBER. CABARET HAR PREMIERE 1 MAJ 2014

[ 18 ]

BOGØ

ER 100% AALBORG Vi har været her i 15 år og elsker den by, der danner rammen om vores mad.

Vi har hjertet med - ikke kun i vores logo - men også i virkeligheden

STORT UDVALG

SANDWICH ∙ SMØRREBRØD ∙ SALATER ∙ BURGER ∙ FRISKPRESSET JUICE ∙ KAGER ∙ STJERNESKUD SHAWARMA ∙ PITA ∙ VARME RETTER ∙ PIZZA ∙ PÅLÆGSKAGEMAND ∙ GRILLET SANDWICH ∙ MENUER

VI LEVERER TIL

VIRKSOMHEDER ∙ SKOLER ∙ INSTITUTIONER ∙ FIRMAARRANGEMENTER ∙ FIRMAMØDER FORENINGER ∙ EVENTS ∙ RECEPTION ∙ FESTER ∙ FØDSELSDAG ∙ POLTERABEND

Bogøgade 2 ∙

Reberbansgade 18

∙

www.bogoesandwich.dk

Østerågade 5

Kære [et cetera] Jeg vil meget gere anbefale jeres artikel i magasinet, for jeg var oprigtig talt helt vild med jeres arbejde. For slet ikke at tale om jeres skønne fotograf.

Det var en genuint sober og smukt skrevet artikel. En af de sjældent gennemarbejdede og journalistisk flot forløste.

Gennem de mange år jeg efterhånden har ført mig frem som Tragik- og komikøse er det blevet til alt for mange portrætsamtaler.

Men den i [et cetera] magasinet med mig og min fantastiske kostumesamling på Børglum Kloster var i fornem særklasse.

Både tekst og fotoarbejde hører til det jeg vil fremhæve som værende udover det sædvanlige.

Jeg er ovenikøbet så heldig, at jeg har fået lov at prale med det på min hjemmeside og på min facebook, og det er jeg stolt af.

Tusind tak og lykke til jer fremover, det fortjener i!

Kærlig hilsen Anne Marie Helger

Aalborg

RUNE KLAN HELT ÆRLIGT, TRYLLERI ER JO BASERET PÅ LØGN

[ Tekst: Annesophie ElkjĂŚr-Gregersen ][ Foto: Arkiv ][ Layout: Claus Frandsen ]

[RUNE KLAN]

HAN ER ÉN AF DE MEST KENDTE KOMIKERE HERHJEMME OG ER PÅ VERDENSPLAN ANERKENDT FOR SINE EVNER SOM TRYLLEKUNSTNER – OG SÅ ER HAN AKTUEL MED ET NYT ONE MAN SHOW. RUNE KLAN FORTÆLLER OM DET VANSKELIGE I AT FINDE SIN IDENTITET SOM TRYLLEKUNSTNER, OM AT HAVE DET SVÆRT MED BEDRAG OG OM AT HAN FREM FOR ALT ELSKER SIT PUBLIKUM.

Rune Klan er en mand med mange talenter.

Man kunne kalde ham multikunstner eller måske snarere multientertainer; han er tryllekunster, komiker og nu også skuespiller i den nye sitcom ’Tomgang’, hvor han spiller en af hovedrollerne over for blandt andre Mick Øgendahl, som han også tidligere har lavet sketch- showet ’Tak for i aften’ sammen med.

DET STRIBEDE SHOW

”Jeg er helt klart mest tryllekunstner!” Slår han fast om sig selv og sine mange roller. ”Og så er jeg bare en, der holder rigtigt meget af at optræde.”

”Jeg er sgu ret visuelt orienteret. Mit hjem består af rum i udvalgte farver; jeg har et grønt køkken og en rød stue. Min kæreste og jeg vidste, at vi var de rigtige for hinanden, da vi så hinandens garderober som begge består af vildt mange farver. Jeg er nok den eneste i min omgangskreds, der ikke kan mønstre en helt sort vask, jeg har måske en enkelt sort skjorte og det er det.” ”Flere har spurgt mig om ’Det stribede show’ er en blanding af mit røde, blå og grønne show, men jeg havde egentlig slet ikke tænkt på det på den måde. De tre farvede shows var en trilogi og nu begynder jeg så på en ny med det stribede, det ternede og det prikkede show.”

Rune fortæller videre om sit nye one man show ”Det stribede show er en hyldest til publikum.

Selvom han allerede har mange forskellige roller på CV’et, drømmer Rune Klan om også at afprøve den mere alvorlige del af underholdningsbranchen. ”I forhold til skuespilleriet går jeg til bordet med en stor portion ydmyghed. Jeg forsøger ikke at bide skeer med de store; jeg er bare med og gør mit bedste. Jeg vil rigtig gerne mere af det og kunne vildt godt tænke mig også at prøve at spille nogle lidt mere alvorlige roller. Jeg har faktisk fået tilbudt nogle filmroller, som jeg har sagt nej til dem, fordi jeg syntes, de var lidt for sjove og fjollede – og jeg vil helst ikke bare overføre humoren fra scenen til lærredet.” fortæller Rune, som med sin rolle i ’Tomgang’ synes, at han har fundet en mellemting mellem sin rolle som sjov mand og de mere alvorlige roller, som han ønsker sig at spille. ”Jeg drømmer om at spille noget ægte; noget nutidigt og noget, der har med ægte mennesker at gøre. Jeg ville jo ikke vide, hvordan jeg skulle spille viking eller rummand, så sådan en rolle ville jeg nok sige nej tak til. Men en rolle i en samfundsrelevant film, hvor jeg ville kunne bruge noget af mig selv – det ville jeg gerne prøve.” fortæller Rune om sine filmdrømme.

Det at tage udgangspunkt i sig selv er noget, som Rune i høj grad bruger i sine shows. For eksempel har titlerne på hans shows næsten altid være relateret til noget visuelt, hvad enten det som tidligere har været de farvede shows eller som nu; ’Det Stribede Show’. Det er fordi Rune Klan med egne ord er ”en farvemand”

”Jeg har fundet ud af, at jeg ville være utroligt ulykkelig uden publikum, så showet handler simpelthen om, at jeg gerne vil være sammen med publikum for evigt. Og så tænker jeg jo over, hvordan vi kan gøre det. Man siger jo at fyrre procent af alle ægteskaber går i stykker, så hvordan kan forholdet mellem publikum og mig være det, der klarer den? På den måde er showet en slags kærlighedserklæring til publikum.”

Rune Klan stod for første gang på en scene som trettenårig og fortæller, at alt hvad han dengang drømte om, var at have et pub-

[ 23 ]

[RUNE KLAN]

likum. Og det har han i dén grad fået; mange af hans optrædener med ’Det Stribede Show” er allerede udsolgt og den populære scenekunstner har været nødt til at klemme ekstra shows ind i sit travle program. ”Men processen stopper jo ikke med at have fået et publikum, for nu hvor jeg har fået et publikum handler det om, hvordan jeg skal blive sammen med jer” forklarer Rune Klan ”Publikum giver mening til det, jeg laver. Jeg går derhjemme og drømmer og finder på, men det er, når jeg kanaliserer idéerne mine idéer til det at stå foran publikum, at det jeg laver giver mening.” fortæller han.

UHØJTIDELIGT

En tryllekunstner må have rekvisitter, men hvor andre tryllekunstnere omgiver sig med pailletter og mahogni, er Rune Klan kendt for at have en mere jordnær tilgang til sit sceneudstyr. Der er nemlig mere pap end pailetter, når Rune går på scenen.

de samme indtryk. Derfor synes jeg ikke, at mine rekvisitter skal adskille sig fra dem, publikum til daglig omgiver sig med.” ”Min ambition er at repræsentere min egen generation og min egen tid og så går det sgu ikke, at jeg ikke bruger ting, som publikum også bruger.” forklarer Rune om sin tilgang til rekvisitterne. ”Det kom sig også af utålmodighed, for der skulle være meget kort tid fra idé til handling. Der skal ske noget. Jeg er ikke sådan en, der står og bejdser noget træ, der er fandeme lige meget; jeg vil meget hellere have, at min teknik ser flot ud.”

Selv mener Rune Klan ikke, at han tænker så meget over sine tryllenumre inden han begynder at arbejde med dem ”Jeg laver noget, der kommer fra hjertet og så forsøger jeg at finde en mening i det bagefter.” ÆGTE TRYLLEKUNSTNER

”Man lover meget ved at komme med en rigtig fin mahognikasse, men med en papkasse lover man ikke en skid” forklarer tryllekunstneren ”Jeg kan godt lide det virkelighedsnære ved bare at have noget i en plasticpose eller en papkasse. Der er jo ikke forskel på mig og dem, der sidder i salen, bortset fra at mit arbejde er anderledes end deres. Vi lever i det samme samfund, ser de samme ting og får

Egentlig synes Rune selv, at trylleri er enormt uærligt. ”Det er jo baseret på en løgn. Hvis jeg siger, at mønten er i højre hånd, så er den garanteret i den venstre. Når jeg siger, at jeg ikke ved, hvor dit kort er henne, så ved jeg det sikkert godt.”

Selvom løgn og bedrag er en del af det at være tryllekunstner, forsøger Rune Klan alligevel at være så ægte som muligt og at tage udgangspunkt i sin egen virkelighed.

[ 24 ]

[RUNE KLAN]

”Jeg kan ikke undgå at lyve for publikum, når jeg siger, at mønten er i højre hånd. Men jeg kan godt undgå at lave alt for virkelighedsfjerne præsentationer, når jeg står på scenen. Nogle tryllekunstnere gør det, at de fortæller en historie om hvordan deres farfar gav dem netop den mønt, som de tryller med og det kan man bare høre er en løgn. Jeg synes, at der skal være noget virkeligt bag; det skal handle om mit parforhold eller mit forhold til min mor og far.

Noget der spejler virkeligheden. Jeg tror, at det er derfor, at den slags scenekunst har haft svært ved at overleve. Tryllekunstnere har været mænd i høje hatte og med hvide handsker – de har været nogle, som hører til en virkelighed, der ligger mange år tilbage.

Hvis en kunstform skal overleve, skal den afspejle de mennesker, der omgiver den.”

Hvis det var Jacob der optrådte, så var det den ægte Jacob, som publikum fik at se. Ikke Jacob, der prøvede at imitere den Store Friconi. Det tiltalte mig helt vildt.”

Inspirationen fra stand up’ens verden gav Rune et skub i retningen af at finde sig selv som komiker og i dag er han netop kendt for sin særlige blanding af tryllekunst og komik; begge dele fortalt med udgangspunkt i sin egen hverdag. For Rune vil være ægte.

SAMVITTIGHEDSKVALER

Det at bedrage sit publikum er noget, Rune Klan tænker over og han indrømmer, at han kan have samvittighedskvaler over i sin rolle som tryllekunstner at føre publikum bag lyset.

Som yngre forsøgte Rune selv at leve op til det klassiske billede af en tryllekunstner, men som 16-17årig begyndte han at føle, at det var svært at finde sig selv i den rolle. Jakkesæt og hvide handsker harmonerede ikke med teenageren Rune, som spillede basket og malede graffiti. ”Det var en form for tryllekunstneridentiteskrise”.

”For mig skal der være en udtalt aftale. Publikum ved godt, at jeg bare står og viser dem tricks, som jeg har øvet mig helt vildt meget på. De ved godt, at jeg ikke påstår, at jeg virkelig kan trylle. Men som scenekunstner synes jeg, at det er okay at lyve, hvis publikum ved, at min historie er løgn.”

Da Rune for første gang så stand up comedy, blev han imidlertid introduceret for en helt anden måde at optræde på. ”Jeg oplevede de her komikere stå på scenen og være hudløst ærlige. De havde deres eget tøj på og talte deres eget sprog. Jeg var bjergtaget af deres ærlighed.

I sit liv uden for scenen har tryllekunstneren det også svært med at blive ført bag lyset. ”Jeg bliver tit ret ked af det, når jeg opdager en løgn, for jeg ikke så godt lide at blive løjet for. Jeg bliver for eksempel enormt skuffet over at finde ud af, at politikere lyver.” fortæller han.

[ 25 ]

[RUNE KLAN] Også når Rune oplever, at andre bliver ført bag lyset, bliver han berørt af det. ”Når nogle lyver for skrøbelige sjæle, der forsøger at finde mening i tilværelsen gennem håndlæsning eller clairvoyance eller hvad fanden det nu kan være, det har jeg et problem med. Med tiden er jeg blevet mere tvivlende over for det, for jeg kan se, at løgnen rent faktisk hjælper nogle. Men jeg ved, at nogle af de her folk benytter sig af teknikker, som jeg som tryllekunstner også kender til og har brugt.” fortæller han om sin indstilling til den alternative behandlingsbranche.

FORELSKET I TRYLLERI

På trods af samvittighedskvaler og identitetskrise som tryllekunstner, er Rune Klan fuldstændigt forelsket i trylleriet og dets mange muligheder. ”Det fede ved trylleri er, at der er flere indfaldsvinkler – det behøver ikke kun at være sjovt, det kan også være imponerende, det kan være smukt eller det kan være poetisk. Det kan være mange ting og det, synes jeg, er voldfedt at lege med.” ”Selvom mange måske tænker om trylleri, at det er en nicheting, som vi har set, så synes jeg, at det er en verden, som kan åbnes op flere gange og jeg er så forelsket i den verden” siger Rune, som med sin egen blanding af trylleri, komik og gøgl på en utraditionel måde åbner tryllekunstens verden for publikum. ”Jeg er først og fremmest tryllekunstner. Først senere fandt jeg ud af, at jeg også kunne være sjov. ” ”Jeg tror ikke, at jeg bare kunne lave stand-up ligesom alle de andre sjove mennesker i Danmark, for det er en kunstart, som de har brugt årevis på at perfektionere. Jeg har brugt min tid på at blive god til at stå med en rekvisit i hånden og tage udgangspunkt i et trick. For at være helt ærlig, så er jeg gladere ved at stå med sådan noget i hånden; jeg har det sjovere med det.”

Rune Klan er først og fremmest tryllekunstner. Dernæst komiker.

Man kunne måske få den tanke, at det er meget belejligt for en tryllekunstner også at være komiker. For hvis tricket går galt, er det bare stand-up. Som svar griner han og fortæller ”Det har fandeme været belejligt for mig, at lave noget, hvor det er okay at lave en fejl. Jeg har fundet sådan en ro med det. Hvis noget går i stykker, gør det da ikke noget. Folk kan godt acceptere, at noget går galt og det har jeg det pissegodt med.

Fejl er en stor del af mit liv.”

Og publikum er tilsyneladende ligeglad med, om noget går i stykker. De er vilde med tryllekunstnerens jordnære tilgang til det at stå på en scene og hans fantastiske evner inden for trylleri og komik, så mon ikke den nye show-trilogi bliver lige så populær som den foregående.

Rune Klan optræder med Det Stribede Show på Skråen i Aalborg d.1. og 2. november.

Læs mere og bestil billetter på www.runeklan.dk

[ 26 ]

Nyd friheden hver dag uden briller og linser Vi behandler nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og alderssyn. Operationen er sikker og smertefri.

88 80 28 03

eller besøg os på memira.dk og bestil en Ring til Memira på uforpligtende forundersøgelse. Her får du at vide, om du kan behandles, og samtidig får du al den information du har brug for.

Vi ses hos Memira Aalborg, Vestre Havnepromenade 9

Se

VALGVIDEO på www.1cetera.dk

Profilvideo - din verden, set med andres øjne

positive medier ∙ jægersprisvej 1 ∙ 9000 aalborg ∙ 70 22 30 13 www.positivemedier.dk

”Man skal vælge sine kampe med omhu.” [ Tekst: Rikke Zaar ][ Foto: Louise Dybbro ][ Layout: Claus Frandsen ]

[TINA FRENCH NIELSEN]

TINA FRENCH NIELSEN ER TRAVL KARRIEREKVINDE, MOR TIL FIRE, RÅDMAND OG NU OGSÅ BORGMESTERKANDIDAT FOR VENSTRE. HUN BOR PÅ LANDET SAMMEN MED SIT LIVS UDKÅRNE, SOM ER LANDMAND, OG PARRETS FIRE BØRN. MEN REGNER MAN DEN NÆRE FAMILIE MED, KAN ET MÅLTID SAGTENS TÆLLE OP TIL 24 OMKRING SPISEBORDET. ET SÅDANT LIV KRÆVER PLANLÆGNING OG GOD LEDELSE – EVNER OG KOMPETENCER, SOM TINA FRENCH KENDER FRA SIT LIV MED HESTE, BØRN OG SOM CHEF FOR ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN I AALBORG KOMMUNE.

Det er en smuk sensommerformiddag. Fotografen og jeg er på vej for at besøge Venstres borgmesterkandidat Tina French, der bor sammen med sin mand Peter og børnene Jørgen, Rasmus, Ellen og Anne på et moderne landbrug tæt ved Nibe. På trods af at sønnen Jørgen fylder 10 år netop denne dag, har hun alligevel sagt ja tak til bruge formiddagen på en snak om liv, ledelse og udfordringer. Selvom der senere på dagen kommer 39 gæster forbi for at fejre Jørgen, viser hun ingen tegn på stress, og vi får serveret kaffe med mælk, sidstnævnte hentet direkte fra koen. ”GYLDENMANK” I BYTTE FOR EN TYREKALV

Tina French er opvokset i en traditionel landmandsfamilie, og som barn var hendes største ønske en hest. ”Jeg måtte ikke få en hest for min far, fordi den kostede penge.

Heldigvis havde vi en ung pige i huset, der red og havde egen hest.

Hendes far var hestehandler, og en dag sagde han, at kunne jeg lokke en tyrekalv ud af min far og 100 kr. ud af min mor, kunne jeg få en hest. Det var noget min far kunne forstå, så på den måde fik jeg min pony, hoppen, Gyldenmank, som fulgte mig, indtil hun døde for 8 år siden.”

Tina French brugte alt sin tid sammen med Gyldenmank, skrev dagbog om hende og nogen gange sov de to sammen ude i boksen. Og da hesten kun var halvandet år, da hun fik hende, stod hun selv for opdragelse og tilridning.”Min far mente, at når indianerne kunne ride uden sadel, så kunne jeg også. Og jeg fik først en sadel, den dag jeg lærte at hænge ved” På mange måder er de to historier et godt billede af Tina Frenchs opvækst; ”altså lær nu lige det fundamentale først og så kan du kloge dig og være god bagefter. Der er ingen lette løsninger. Har du fået en hest, så kan du kun lære at ride ved at kravle op – falde ned – og kravle op igen.”

PLIGTER OG MAGISKE ØJEBLIKKE

Tina var lidt af en enspænder, og for hende var Gyldenmank mere end bare en hest – hun var også en ven. Og når hun var sammen

med andre piger, var det altid med hestene i centrum. Men som hun siger: ”Jeg har ikke været asocial, men jeg har ikke brug for at være sammen med andre og blive bekræftet i fællesskabet hele tiden. Det tror jeg har at gøre med Gyldenmank, for den og vores makkerskab havde jeg altid” Enhver, der har haft hest ved, at det er et tidkrævende og hårdt job.

Det er ikke nok bare at sætte sig op på ryggen og ride en tur, for der skal både muges ud, fodres og så skal hesten gøres klar. Og er man, som Tina French samtidig vokset op på landet og har været en del af det daglige arbejde, lærer man at sætte andet før sig selv. ”Det er både godt og skidt og lidt af en udfordring. Men jeg øver mig i at sætte mig selv først, for hvis man ikke engang imellem husker det, brænder man ud.”

Heldigvis finder man til gengæld en helt særlig og vidunderlig ro, når man rider ude i skoven. Og selvom det nogen gange er træls og svært, er der ikke noget der slår de magiske øjeblikke, hvor man bare er et med hesten og alt går op i en højere enhed.

DEN SJETTE SANS OG EVNEN TIL AT TURDE FEJLE

Når man arbejder med heste, så bruger man sine følelser og fornemmelsen og udvikler det, Tina French kalder den sjette sans. ”Du lærer både at forudse farerne og udfordringerne, men du lærer også at mærke, når der lige pludselig er noget, der ikke er, som det skal være. Det forplanter sig. Hvis rytteren er nervøs, så ryger det lige ned i hesten - men det går også den anden vej. Og det er det samme med hunde. Eller med mennesker. Selv om vi er individuelle, er vi også ens og på nogle områder ikke så anderledes end dyr” Den viden og erfaring bruger Tina French, når hun i dag sidder i en forsamling eller i en ledergruppe. Hun kan simpelthen mærke, hvis der er nogen, der ikke er med, eller nogen der er uenige. Ikke fordi

[ 31 ]

[PORTRÆT]

de siger noget, men hun kan læse dem. Kunsten er så at finde ud af hvorfor problemet er opstået, og hvordan det skal løses. Handler det om tværhed, angst eller er vi bare basalt uenige? For nogen gange skal man sætte sig igennem og andre gange, skal der noget andet til. ”Det kan man ikke læse sig til. Du kan gå på kurser og lære teorierne, men det du kan rent mentalt, og det du investerer af dig selv, er det, der afgør om du får succes eller ej. Og selvfølgelig laver man engang imellem fejl. Det gør vi også med hestene. Engang imellem kommer vi til at bruge de forkerte metoder i for lang tid; så bliver der uvaner ud af det - eller nykker. Eller den kommer til at gå skævt. Sådan er det også med mennesker. Men så må vi jo prøve noget nyt.”

FAMILE UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED

Foruden manden Peter, de fire børn og Peters forældre består den nærmeste familie af Tina Frenchs tre brødre og Peters to søstre.

Dertil kommer svogre og svinderinder og deres i alt ni børn. Og for at gøre det endnu mere forvirrende, bor Tinas storebror sammen med Peters søster. Alle – på nær en enkelt familie i Aalborg – bor inden for en radius af 11 km., så der er altid nogle voksne til at

hente og bringe fra fodbold osv. Ligesom børnene tit sover ved hinanden.

Samtidig kommer nogle af vores unge piger stadigvæk i huset, hvor de fungerer som reservebedstemødre, venner og rideveninder, så Tina French hænger aldrig i en klokkestreng eller føler, at børnene er overladt til sig selv.

Og som hun siger: ”Man skal også huske, at det giver børn noget at være ude blandt andre mennesker og se, hvordan de lever og bor. Vores børn har altid været glade for at sove ude, og det er godt at være nysgerrige på omverden.”

KÆRLIGHED OG KONSEKVENS

Tina French er ikke typen, der tager lange diskussioner med børnene om emner, hun ikke synes, de skal eller kan have indflydelse på. Hun er meget bevidst om, hvor hendes grænser går både i forhold til sprog og opførsel, og børnene er da heller ikke i tvivl om, hvor skabet skal stå. ”Jeg tror jeg har opdraget dem både med kærlighed og konsekvens. Altså jeg orker ikke lange diskussioner om ting, der ikke kan diskuteres. Vil man opnå noget, kan det ikke nytte, at man står i

[ 32 ]

[TINA FRENCH NIELSEN] stampe og diskuterer. Man bliver nødt til at flytte sig. Alle sammen.

Og det er egentlig det samme med hestene. Jo længere tid du står og tværer og hiver i tovet på en bestemt måde, jo mere trækker hesten bare baglæns. Så find nogle andre metoder. Men husk både børn og heste er vidt forskellige, så der skal forskellige tilgange til.

En hest kan du få til noget på en måde, mens en anden bare slet ikke vil. Og det er det samme med børn.”

Jørgen har fødselsdag, har jeg taget fri fra arbejdet og er hjemme.

Jeg har også taget trailerkørerkort, så jeg kan køre til stævner med Anne, for så har vi det sammen. Og på søndag tager jeg med Jørgen til håndbold i Aalborg. Så jeg prioriteter at tage dem hver for sig og gøre noget med dem. Vi er også gode til at bruge tid sammen i ferierne. Eller hvis Peter kører ude i marken, så pakker vi maden og kører derud og laver en skovtur en tilfældig aften.”

MAN KAN IKKE ALTID VÆRE NUMMER ET

Skal Tina French trække stikket helt ud, tager hende og familien til deres sommerhus i Hune. Her laver hun ingenting ud over at læse, spille spil med børnene eller løbe en tur. ”Jeg vil gerne læse, og får jeg fat i en god bog, har jeg svært ved at lægge den fra mig og pløjer den igennem med det samme. Jeg har altid læst meget, og som barn læste jeg samtlige af Det lille hus på Prærien. Senere er det blevet til Hulebjørnens Klan, politiske bøger og biografier og så elsker jeg Hanne Vibeke Holsts bøger”

Der er ikke meget ro over Tina French, og der er også nogle, der har antydet, at det er synd for hendes børn, at de har en mor, der er så meget væk. Men så længe børnene og familien trives både hjemme, i skolen og på jobbet, har hun ingen dårlig samvittighed.

Og så har hun den fordel, at deres far altid er hjemme. Ligesom børnenes bedsteforældre kommer næsten hver dag - så der er altid gode voksne omkring børnene. ”De trives vores børn. De har det nemt i skolen, og de har mange venner. Og så har de lært, at de ikke altid er nummer et. For når der er fire, og vi er en del af et landbrug og hjem, der skal fungere, så lærer de at bestille noget. De lærer at skiftes til at blive taget hensyn til. Ligesom de lærer at skiftes til at være i centrum. Det tror jeg er en god gave.”

BRUGER TIDEN KONSTRUKTIVT

”Men det betyder også, at jeg både skal turde og ville give dem fra mig. Selv om jeg er god til at lade min familie tage over, så ved jeg godt, hvornår det er vigtigt for børnene, at jeg er der. Fx i dag hvor

MAN SKAL VÆLGE SINE KAMPE MED OMHU

Især i sit job som politiker oplever Tina French både modstand og hårde ord. Heldigvis har hun fået et lyst sind i vuggegave og en stor og enestående familie og omgangskreds, så hun er ikke typen, der bliver liggende eller bærer nag. Ligeledes har hun lært at vælge sine kampe med omhu. Da begge hendes forældre med kort mellemrum døde af kræft for omkring 10 år siden, brugte hun sorgen konstruktivt og erkendte, at hun ikke altid behøvede at vinde og være den klogeste, men at der faktisk lå en værdi i at lade nogle diskussioner og emner passere.

[TINA FRENCH NIELSEN] De eneste kampe hun ikke kan lade ligge, er dem, der handler om ordentlighed eller retfærdighed, og hun bestræber sig på at lære sine børn, at alle er lige meget værd. ”Den gamle krikke, der står henne i hjørnet og hænger med ørerne, har også engang været en stor flot konkurrencehest, der sprang af sted. Det lille føl, der blev født med et skævt ben, har også en værdi og skal passes på. Og de har begge lige så meget krav på respekt, støtte og kærlighed som det flotte fuldblodsføl, der springer af sted med halen lige i vejret.”

DER SKAL VÆRE PLADS TIL FORNYELSE

Paradoksalt nok har Tina French aldrig været typen, der har gået efter føringen. Men oplever hun, at er der enten ikke er nogen dagsorden eller dagsordenen er forkert, er hun ikke bange for at gå ind og tage føringen. ”Jeg er slet ikke den type, hvor hele flokken skal stå bag ved mig.

Jeg har stor respekt for, at der er nogen, der tager deres egen afstikkere og selv undersøger territoriet og kommer tilbage eller prøver at overhale. For jeg synes, det er vigtigt at dem, der medvirker, brænder for at komme videre. Og en dygtige leder skal netop kunne uddanne næste generation af ledere. Det kan ikke nytte, at man sidder så tungt på posten, at der ikke kan komme nogen bedre til.”

JEG HAR DET HELT FINT MED MAGT

For mange er magt et negativt ladet ord, men Tina French har med årene og sin erfaring sluttet fred og har fået det godt med at have og tage magten. Også selv om hun aldrig har været typen, der har haft lyst til at sidde for bordenden. Faktisk er hun af natur en, der søger et hjørne i lokalet, når hun kommer ind. Men hun har lært sig, at hvis hun vil noget, må hun også have modet til at stille sig op og sætte sig i midten. ”Jeg vil kun have magten, når jeg har noget at bruge den til. For har jeg magten, kan jeg sætte den dagsorden, jeg synes er vigtig.

Derfor kan jeg godt få mig selv til at sige, at jeg gerne vil magten – for jeg gerne vil sætte en ny dagsorden.”

Men er der ikke en risiko for, at man kommer til at misbruge magten? Og hvornår og hvordan ved man, om man er ude i et egoistisk ærinde? Det spørgsmål må Tina French have overvejet flere gange, for svaret kommer hurtigt og klart. ”Jeg er 100 % sikker på, at jeg ikke kommer til at misbruge min magt. For i det øjeblik nogen misbruger magt, så er det fordi de vil noget uden at have et mål med det.

Så er det, fordi de gerne vil have positionen, men de har ikke en mission at have den i. Jeg er basalt set opdraget så ydmygt, at jeg aldrig vil komme til at misbruge magt. Jeg har aldrig fået at vide, at jeg var guds gave til menneskeheden, at jeg bare skulle vade hen over alle for at nå mine mål.

Aalborg kommune er borgernes kommune. De skattepenge, vi alle samme betaler ind, er vores fælles penge, og det politikernes og dermed også mit ansvar, at de penge bliver forvaltet ordentligt.”, siger Tina French Nielsen.

[ 35 ]

”Til trods for at [et cetera] er et regionalt magasin er det, med min erfaring som en der af blevet interviewet af mange journalister og magasiner, et af nationens mest professionelle og kvalitetssikre magasiner som jeg derfor altid med allerstørste glæde tager imod en invitation fra - og ydermere nyder at læse” Kærligst Morten Albæk Group Senior Vice President Global MarCom & Corporate Relations

Aalborg

Vestas Wind Systems A/S

[PROFIL]

ALL INCLUSIVE HOS PROFIL OPTIK KAN DU OGSÅ FÅ

Hvis jeg siger ”All Inclusive” vil de fleste sikkert drømme sig til sydens sol, hvor et armbånd fra hotellet giver fri bar og fri buffet. Et armbånd, der dækker alle de behov du måtte finde på at have, mens du er afsted for at slappe af. Et armbånd, der sørger for, at du ikke skal bekymre dig eller mangle noget.

Det er samme tanke der ligger bag ”All Inclusive” hos Profil Optik.

Bruger du briller, kender du sikkert til de behov, som man ofte har.

Brillerne sidder der konstant - men når solen skinner, må du enten investere i nogle små klapper, der kan vippes op og ned - eller investere i solbriller med styrke. De fleste med lav styrke vælger dog, at undvære det perfekte syn og klare sig med almindelige solbriller.

Andre dage passer brillerne bare ikke til din livsstil, fordi du skal være mere aktiv end stellet kan holde til, og da ville kontaktlinser være det helt rigtige valg.

Det er præcist de mange forskellige krav, som en billebærer har, der gør at vi har sammensat et tilbud, som een gang for alle vil kunne løse ethvert behov. For en lav månedlig pris får du både briller, solbriller og kontaktlinser. Og det endda med frit valg på stel i hele butikken.

Briller er vi eksperter i. Vi kan tilbyde den mest moderne teknologi og viden, så du får den bedste oplevelse - og det bedste syn.

Måske læste du vores klumme i sidste nummer af [et cetera] om flerstyrkeglas, ellers kan du finde den online på www.1cetera.dk.

Solbriller er også et speciale for Profil Optik. Langt de fleste kan leveres med styrke - og det giver en langt bedre sommertid, når

man kan se det hele klart. Og endelig kontaktlinser, som har fået en opblomstring.

LINSER

Der er sket en enorm udvikling indenfor linser, som gør at fortidens problemer er forsvundet. En linse er i dag et naturligt valg og de fåes i mange udgaver. Der findes sågar flerstyrke-linser, hvor du med den samme linse både kan se langt og kort. Profil Optik kører med vores egen linse-serie kaldet EyeQ, der sikrer øjnene maksimal ilt og fugtighed, de tørrer ikke ud og vi sørger hele tiden for at tilpasse linserne til netop dine øjne, og deres udvikling. Øjnene ændrer sig konstant gennem hele livet, og det er væsentligt at finde den rigtige form, som passer til dine unikke øjne - og med vores linseabonnement, tjekker vi dig halvårligt. Der fåes mange forskellige typer linser. Nogle kan du kun bruge en dag, hvorefter de kasseres. Andre kan du have på - og sove med - i op til 30 dage.

Du kan få linser der korrigerer for bygningsfejl, få lavet flerstyrkelinser - og synes du dine øjne mangler lidt kulør, kan du enten finde en ny farve, eller intensivere din naturlige øjenfarve med farvede linser. Med kontaktlinser er mulighederne stort set ubegrænsede.

Uanset om du er til briller, solbriller eller linser - om du er til det ene, det andet eller til det hele med All Inclusive - så er Profil Optik det rigtige valg, når du søger råd og vejledning.

Vi ses i butikken på Bredegade eller Østerågade, Mikkel Jørgensen

SOMMEREN KOMMER

NY TILBAGE

[ Tekst: Pia Møller Søe ][ Foto: Mikke Werenberg ][ Layout: Claus Frandsen ]

[MICHAEL FALCH]

LIVSUROEN ER MÅSKE ET SÆRLIGT FORDRENDE VILKÅR, HVIS MAN LEVER OPVAKT I DET MENNESKELIV, DER HAR FOR VANE, AT VÆRE EN KOMPLICERET AFFÆRE. OG MÅSKE ER DEN SÆRLIG UDTALT PÅ DE DAGE, HVOR SANGENE BLIVER TIL. FOR MICHAEL FALCH, DER ER PLADEAKTUEL MED ALBUMMET ’SOMMEREN KOM NY TILBAGE’, ER DEN GRUNDLÆGGENDE. OG STOF TIL BÅDE EFTERTANKE OG SANGE.

[ 40 ]

[MICHAEL FALCH]

Måske er man summen af sin opvækst, måske er man ikke.

Måske vil enhver, der er vokset op et uroligt sted, for altid være latent rastløs og uden trang til nogen egentlig hjemstavn – måske ikke. Michael Falch er vokset op et uroligt sted og han har altid flyttet på sig. Mentalt, måske mere end fysisk.

I 1980 debuterede han som forsanger i Malurt, datiden mest kvalificerede bud på en samfundsbevidst succes med rocklyd, og Michael Falch, helt i front, badet i neonsol, tilbedende blikke og applaus, lod sig velvilligt besnære af rock’n’roll-livets både dyd og dårskab.

Han berusede sig. I vin, i poesi, i dyd – måske, præcis som Baudelaires ældgamle opfordring lyder. Feteret af de fleste og modtagelig for musikken. Og al dens væsen.

Alt det, der også hører med. Livet på landevejen, festen og fristelserne.

Og måske får man en nagende fornemmelse af at være på tålt ophold i eksistensens ulidelige og – til tider – løgnagtige lethed, når man står der, midt i mellem den eneste i verden, en hel masse rastløshed, musikken og mørket - og alligevel sjældent mangler ord.

Og så bliver det måske til en sang. Hvis man tør.

Malurt og Michael Falch har uden tvivl været lydspor til store mængder kærlighed, ret meget mørke, utilsigtede ansigtstab og nærmest lykkelige stunder.

Da bandet i 1984 gik i opløsning, gik Michael Falch solo og fastholdt et publikum, for hvem hans mørke giver rigtig god mening. ”Mørket må vel siges at være et meget, meget basalt billede på nogle fænomener i vores psykologiske og åndelige habitus. Det er

jo en kliché, men så arketypisk, at den kan ses som et grundvilkår for os mennesker. Det mørke har vi altid forholdt os til. I mørket bor vores frygt, vores vrede, vores frustration, vores karakterdefekter, vores grådighed, vores umættelige begær. Det slipper vi næppe af med, hvor megen selvransagelse, vi end går igennem, og hvor mange åndelige øvelser, vi end praktiserer. De dragninger, der trigger tankerne og skaber den dermed forbundne adfærd vil sikkert altid være en stor del af det at være menneske. Vi kan ikke en gang selv styre mørket, selv om vi lærer os selv at kende og bliver bedre til selvbeherskelse. Den er jo nemlig også en magt, der kommer udefra i form af ”utilsigtede hændelser” - dødsfald, sygdom, svigt og sorg.

Det mørke er jo også kernen i ikke bare min lille sangskrivning, men i fænomenet rock´n´roll som sådan. Det er risikovilligheden, grænseoverskridelserne, der traditionelt dyrkes her. Det er udfordringen af det ordinære, pæne liv – det er hedonismen, narcissismen og det helt store begærstrip som sådan. Og prisen, der med tiden skal betales for den ”pagt med djævelen”, man indgår. Den rock´n´roll har vi alle – uanset hvad vi ellers beskæftiger os med i arbejdslivet - sikkert levende i os, og vi må alle tage de kampe og hver især finde vores måde at deale med det på – eller gå til grunde. Det må nødvendigvis give en dobbelthed at længes mod lyset, når man sådan hænger fast i mørket.”

Men melankolien, den der på en eller anden måde har været klangbunden i hans kunstneriske virke, er svær at få øje på. Nu. Måske er den erstattet af en trang til at se virkeligheden i øjnene – helt uden filter – og lyden af den tilstand, er anderledes altfavnende. ”Jeg opfatter ikke mig selv som melankoliker længere. For mig var melankolien forbundet med alkohol. Der var simpelthen det, der triggede det i mig, og selvom den nu er væk, og jeg er et anderledes menneske, betyder det jo ikke, at livet er mindre alvorligt. Det

[ 41 ]

[PORTRÆT]

må man ikke tro,” siger Michael Falch. Tværtimod kan jeg jo nu måske komme dybere ned, fordi jeg ikke har alt det pladder, jeg først skal igennem, inden jeg når derned. For mig har det givet mere dybde – og det er kun en stor gevinst for både mig og mine sange.

Det betyder bare ikke, at der pludselig er tændt tusind kulørte lamper i min sangskrivning, det er bare en anderledes psykologisk dybde, jeg befinder mig i,” siger han.

VI TILLADER OS AT TRO

I 2002 tog Michael Falch en selvvalgt pause fra det offentlige liv.

Sådan en der skulle have været tid til restitution, men i virkeligheden blev en art sammenbrud, der gav gode vækstbetingelser for et i forvejen stort alkoholforbrug. Vendepunktet fandt han der, hvor der ligesom ikke var længere ned. I erkendelsen af, at livet – faktisk – er på eget ansvar. At alt det påtagede mod og menneske, vi bærer halvhjertet rundt på, tynger os. Unødigt.

Og så vendte han – mindre ukompliceret og mere nærværende end det lyder - tilbage til tilværelsen - og til et publikum, der var der endnu.

Historien er egentlig fortalt. Det har han selv gjort. I sine bøger og i sine sange.

Han er skuespiller, forfatter og musiker, fordi han har en dyb kærlighed til ord og en inderlig trang til at fortælle historier. En skaberkraft, af den slags der næres af tilværelsen. Ikke meget andet. ”Det er noget med at videreformidle det man ser, hører og sanser – og så er vi nogen, der bilder os ind, at det kunne interessere andre.

[ 42 ]

[PORTRÆT]

Det tillader vi os at tro,” siger han. ”Mit liv handler om mine sange.

Det er det primære, og det er derigennem, jeg videregiver det, jeg oplever og sanser.”

frossen, men ikke mindre lovende af den grund. Til noget man tør håbe – måske endda tro - på. Nye tider – og alle de milde løfter, der sommetider findes i en nyt kapitel. Eller en ny årstid.

”Sangen kan noget, som intet andet kan. Række ud efter et andet menneske, på en måde, så vi bliver særligt lydhøre for en følelse og en fornemmelse, konstaterer Michael Falch.

SANSET OG SET

”Der sker noget mystisk, når et menneske begynder at synge, for det er jo på en måde noget spøjst noget. I virkeligheden er det jo unormal adfærd, og når vi synger, eksisterer der så, på en eller anden måde nogle andre spilleregler. Meget af det vi siger i sange, ville jo være alt for svulstigt, hvis det var talt. Men man kan få det sagt i sangene. Man kan være mere højtidelig, højstemt og inderlig, uden at miste naturligheden – og det er der, sangene kan noget,” siger han. ”Det handler om, at det menneske der synger udtrykker noget, som et andet menneske kan tage til sig, i accept af de vilkår der gælder, når noget bliver sunget.

De mennesker der tør være på konstant træk gennem eksistensen, må nødvendigvis være mere risikovillige, end dem der læner sig lejlighedsvist blindt tilbage i genkendelsen glæde.

Og det er han, Michael Falch. Hans, foreløbigt 3 bøger er selvbiografiske, virkelige fortællinger fra livet på træk; på landevejene og i tilværelsen med en kvinde, tusind tanker, ord, dem der er svære at finde og dem der velvilligt trænger sig på, om hjem- og omveje og et voksende misbrug, en skilsmisse, en nedtur og en langsom tilbagevenden til en særlig skøn udsigt. Til ny kærlighed, en anden kvinde. Til en vinter, hvor søen uden for arbejdsværelset nok var

Det særlige for hans fag er jo, at man skal turde risikere sig selv en hel del, hvis man henter sin inspiration i levet liv. Man skal lade sig skille, elske nogen, tvivle og tro i airplay. Man skal blotte sig akkurat nok til at forestillingen bliver en fortælling. Man skal både leve et ædru liv og være pladeaktuel på forsiden af dagens avis, og man skal være uskøn i pagt med virkeligheden, når man er det. ”Det kan jo være, at det er den eneste jeg kan – og at jeg derfor ikke har andre valg.

Jeg kan kun skrive med levet liv investeret i sangene. Jeg kan ikke digte mig til noget. For mig, må det have rødder i det jeg har set, sanset og levet, før det kan blive til sange,” siger Michael Falch.

Mange har elsket hinanden, livet - og måske endda ligefrem sig selv, i sommernatten på en festivalplads, berusede af sangen og de taktfaste, euforiske klapsalver. Blandt andet.

Men det er altid hans applaus. Det er ham, der kan et eller andet, der er svært at sætte ord på. Selvom ’Mød mig i mørket’, ’Den eneste i verden’ og ’Superlove’, bliver til lyden af vores allesammens levede liv, er det svært, helt præcis, at definere hvad det er ved lydog tekstuniverset, der rammer så stærkt ned i hans publikum. ”Når det komplicerede menneskeliv ved et lykketræf bliver gjort

[ 43 ]

[MICHAEL FALCH]

[ 44 ]

[MICHAEL FALCH]

Âť For mig var melankolien forbundet med alkohol.

Der var simpelthen det, der triggede det i mig, og selvom den nu er vĂŚk, og jeg er et anderledes menneske, betyder det jo ikke, at livet er mindre alvorligt.

[ 45 ]

[MICHAEL FALCH]

» Jeg er optaget af det komplicerede menneskeliv

– og det vil jo altid afspejle sig i mine sange, også selv om grund-tonen på mit nye album er så meget lysere end længe.

[MICHAEL FALCH] enkelt, så vi kan rumme det. Så sker der et eller andet, tror jeg. ’Mød mig i mørket’ er måske et godt eksempel, på en sang hvor det for mig, er noget meget væsentligt der bliver sagt. Den handler om vores allesammens frygt. Vores problemer med at være i eksistensen, vores utilpassethed, drømmen om at slippe ud af vores morads og nogle bindinger og et mørke, som jeg personligt, hele tiden vender tilbage til. Det er jo sådan en tilstand vi kommer i on and off igennem livet. Det er på en eller anden måde frygten, der holder os fanget. Vi er så bange. Og de mest oppustede, forhærdede, toughe af os er måske dem, der er mest skræmte, ” siger Michael Falch.

Michael Falchs publikum er lydhørt. Flere har været med siden Malurt-dagene og nye er kommet til. Han er ophavsmand til den nationale hyldesthymne, som flest af os har på rygraden; ’I et land uden høje bjerge’. Han har indtaget de danske stuer i prime-time, som Boysen, retsmedicineren, i DR’s ’Rejseholdet. Han har drukket dus med Dan Turell og spillet hovedrollen i filmatiseringen af hans ’Mord i mørket’, modtaget en Bodil for sit talent, han har skrevet bøger, påtaget sig en stilling som leder af et behandlingscenter for alkoholmisbrugere og udgivet musik i mere end 30 år. Han er smuk, han er 57 år og han er nogens far, morfar og store kærlighed. Hans stemme er særegen - og mange vil hævde, at den er for dansk musik, hvad Thomas Winding er for Emil fra Lønnebergs danske udbredelse.

Selv foruden melankolien, er det altid på de lidt mere menneskeligt udfordrende emner, han genkendes. Og selvom ’Mød mig i Mørket’ en sommernat, på publikumsrækkerne, godt kan få karakter af en mere løssluppen opfordring, end til et stævnemøde med en forvirret sjæl, så er der nedenunder festen altid et påtrængende mørke.

get af det komplicerede menneskeliv – og det vil jo altid afspejle sig i mine sange, også selv om grundtonen på mit nye album er så meget lysere end længe.”

For det er der, vi er, det meste af tiden. Konstaterer han. Vi er sjældent i den rene eufori. Eller i den dybe sorg, men vi pendler mellem det, på en eller anden måde. Mellem alle livets grundstemninger.

Og alligevel dyrker han, med stor fornøjelse, den ubekymrede fest der – også - opstår, når han er rundt i landet med sin guitar og en lige præcis passende blanding af sange fra et velkendt bagkatalog og nyere numre, som dem fra ’Fodspor i havet’, et album der af mange – rigtigt mange – anmeldere, blev udråbt til årtiets mest værdige album. ”Jeg vil meget gerne festen under mine koncerter, også selv om jeg ikke deltager i den kemiske del,” siger han. ”Men jeg vil også gerne det modsatte. Jeg vil gerne, at der er plads til at vi er stille sammen. Når jeg spiller eksempelvis ’Lille ulykkelige menneske’, fra ’Fodspor i havet’, som er inde og prøve at fortælle om det der med, at være magtesløs overfor et andet menneske, så bliver der stille. Og jeg bliver stille, for jeg kommer tilbage i den stemning, jeg var i, da jeg skrev nummeret, ”fortæller han. ’Mød mig i mørket’, kan det samme – men den kan også det modsatte. Det nummer spillede jeg første gang her i byen for 33 år siden, og jeg har aldrig været her, uden at spille den. Mange spørger, om ikke jeg bliver træt af sådan en sang, men jeg elsker den stadig.

Og jeg kan godt li’, at den er foranderlig. At den er præget af den fase, jeg er i som menneske. Sommetider er den hurtig, punket, langsom eller inderlig. Men den er der altid,” smiler han.

DER ER SOMMER PÅ VEJ

”På den nye plade er der et nummer, hvor der virkelig er fuld fart på og hvor vi bevæger os ud over stepperne, men alligevel er det hele jo stadig bundet til en eller anden retning mod det mørke. Mod det der ikke er entydigt. Der, hvor der er ridser i lakken, og tingene ikke bare er tutelitut og halleluja,” fortæller Michael Falch. ”Jeg er opta-

Det nye album: ’Sommeren kom ny tilbage’ udkom 21. oktober, og det lyder som en hyldest til kærligheden. Måske genfundet, men aldrig helt ukompliceret eller fri for forviklinger. Han har, som vanligt, gjort sig umage – og håber, åbenlyst, på publikums velsignelse.

[MICHAEL FALCH] ”Der er folk der er skamløse nok til at hævde, at de sender et album på gaden med ’ta’ den som den er’-attitude. Der findes mennesker, der hævder, at de ikke har en eneste bagtanke om, at folk skal købe deres plade. Og det lyder smukt, men de lyver vist eller ønsketænker” konstaterer Michael Falch. ”Det her er jo altså også en kamp for at få lov til at være her. Jeg kan ikke afholde en koncert uden der er solgt en del billetter, hvilket vil sige, at der også skal være et pladesalg – og derved får det hele jo et kommercielt aspekt. Jeg ville da gerne kunne udsende et album, og sige at jeg er fuldstændigt ligeglad med, hvad nogen måtte mene om det – at det er et værk, muligvis ikke et mesterværk, men jeg håber da virkelig på, at der bliver solgt nogen. Det er klart.”

Han er, selvudnævnt, en smule besat af det med sangene. Og ordene. Og i virkeligheden, siger han, kan man godt kalde det mangel på ydmyghed, når man sådan publicerer store dele af sit liv i offentlige ord. Men det er også en markant drivkraft, når man nu er sådan et menneske, der sanser livet og kan finde ord for det. ”jeg er besat af ord. Og jeg gør mig umage med ord. For mig er det livsglæde, at man hele tiden kan inddæmme nyt land. Finde ord, og bruge dem i nye sammenhænge. Jeg tænker tit på, hvordan det overhovedet lader sig gøre. At vi er så mange, der skriver sange – og alligevel er de ikke ens. Vi låner - og lader os inspirere af hinanden mere eller mindre bevidst, og alligevel, kan man jo sige, at hver eneste lille sang er et unikt lille værk, der ikke findes magen til.

Midt i et særligt mildt efterår, hvor mørket bliver anderledes nærværende og udsigten mere nøgen, varsler Michael Falchs nye album en kommende sommer. Eller bare en ny tid. En påmindelse, måske et vidnesbyrd, om alt det der henter ny næring i en mørk tid.

En kærlighedserklæring til ordets selvforstærkende skaberkraft.

Vi kan vælge til og fra. Og til. Og enhver har, vist nok, præcis så mange chancer, som der er dage tilbage.

[ 48 ]

Sammen skaber vi et lille mirakel Aalborg er en kommune i vækst og fremdrift. Et lille mirakel i en tid, der ellers præges af økonomisk krise. Vi skaber flere jobs, tiltrækker flere studerende og antallet af borgere stiger støt. En tur gennem Aalborg taler et tydeligt sprog; byggekranerne danser, og byen vokser. Men den positive udvikling er ikke kommet af sig selv. Det er resultatet af en stor og flot indsats af virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere og politikere med mod og fremsyn.

Vi kan alle sammen være stolte af det, som vi er igang med at skabe. Men vi vil meget mere! Vi vil fortsætte den positive udvikling og investere yderligere i fremtiden. Vi vil være Danmarks bedste studieby. Vi vil skabe vækst i erhvervslivet. Vi vil udvikle sund og bæredygtig infrastruktur, som fremtidssikrer vores by.

Og så vil vi udnytte det store potentiale i vores landdistrikt og vores mindre og mellemstore bysamfund.

Det er ikke tid til slinger i valsen. Det er ikke tid til at ændre kurs.

Vi skal holde fast og klø på. Miraklernes tid er ikke forbi - vi er i fuld gang med at skabe et lige her i Aalborg!

BORGMESTERKANDIDAT

THOMAS KASTRUP-LARSEN Mød mig her: facebook.com/ThomasKastrupLarsen

Sammen skaber vi et lille mirakel

[PILEGAARD]

KOM OG

FAR VILD [ 50 ]

[ Tekst: Annesophie Elkjær-Gregersen ][ Foto: Mikkel Werenberg ][ Layout: Claus Frandsen ]

[PILEGAARD]

DEN LILLE PIGE TRÆDER IND I FORRETNINGEN, HUN HOLDER SIG TÆT BAG SIN MOR, FOR HUN HAR ALDRIG VÆRET HER FØR. PIGENS MOR GÅR HEN TIL FORRETNINGENS SKRANKE OG BEGYNDER AT TALE MED MANDEN, MEN PIGEN FØLGER IKKE MED I SAMTALEN.

[ 51 ]

[PILEGAARD]

Hun kigger rundt i rummet. Bevæger sig forsigtigt ind mellem reolerne, som står tæt. Der er bøger overalt fra gulv til loft, ja hun kan næsten ikke vende sig omkring uden at støde ind i reoler og bunker med bøger.

Pigen snuser duften ind. Det er som om hver af de tusindvis af bøger har bragt dufte med sig fra deres tidligere liv; dufte som nu flyder sammen og fylder rummet. Det er som om bøgerne suger lydene til sig; stilheden bliver kun brudt af sagte hvisken fra de andre kunder.

Den lille pige har selv lige lært at læse. Hun er stadig forundret over, hvordan bogstaver kan blive til et ord og hvordan ordene kan blive til historier, som tager hende med til fantastiske verdener.

Hun bliver overvældet af tanken om, at så mange verdener ligger lige her for hendes fødder. De smalle gange mellem reolerne er som en labyrint og pigen får den tanke, at her kan hun fare vild.

Hun bliver ikke bange, for måske kunne det være dejligt at fare vild mellem alle historierne.

Den lille pige er mig. Som du kan læse, husker jeg tydeligt mit første besøg hos Pilegaards Antikvariat i Algade. Jeg er kommet her regelmæssigt i løbet af mit liv; først på jagt efter bøger med troldmænd og drager, senere efter specielle eller billige studiebøger.

Leder man efter noget helt specielt, er det her man kommer, for antikvariatet er tætpakket med nye og gamle bøger inden for enhver genre. Ligeså er kælderen og eksterne lagre. Det kræver et roligt overblik at holde styr på de tusindvis af titler og det er Jens Pilegaard mand for.

Jens Pilegaard er anden generation i antikvariatet, som er et familieforetagende. Han overtog det sammen med sin hustru Alina for tyve år siden. ”Jeg er opvokset i en butik som den her. Jeg har arbejdet her som skoledreng. Vi var fire børn, men jeg var den eneste, der var interesseret i denne branche, så jeg uddannede mig senere som boghandler” fortæller Jens Pilegaard. ”Jeg kan godt lide det at handle med bøger og også det at gå og finde bøger til forretningen. En almindelig boghandler har jo kun de nye titler, men her er der meget større udfordring i at finde de rigtige ting. Det handler meget om at finde det, der er efterspørgsel på lige nu. Indimellem oplever vi nogle morsomme tendenser; for eksempel er gammelt dansk håndarbejde meget moderne i Japan for tiden. Så bøger om korssting har virkelig fået en renæssance.”

Om det er opskrifter på korssting eller en skønlitterær forfatter, der kommer på mode igen, kan man sikkert finde det i antikvariatet. ”Det er lidt lige som på biblioteket – vi har det hele. Vi handler også med smykker og mønter” fortæller Alina. ”Ja det er egentlig en sjov historie”, supplerer Jens ”da vi først åbnede antikvariatet, lå vi i en lille butik ovre i Møllegade. Den havde vi overtaget fra en marskandiser, som handlede med mønter. Og efter vi overtog stedet, blev folk ved med at komme for at sælge og købe mønter. En dag tog min far chancen og købte en møntsamling og så var vi jo i gang. Senere udvidede vi med sølv og guld.

Men det er hovedsageligt bøger, vi handler med.” Jens gestikulerer rundt i sit lille kontor, hvor væggene er beklædt med fyldte bogreo-

[ 52 ]

C. C. C.

B. B. B.

D. D. D.

A. A. A.

F. F. F.

EE..

GG G .. .

HH. H ..

.

I I.I.

ALGADE∙AALBORG

A.WINTER WINTER EDITION hasselnødder, hasselnødder, nougat,orange orange og julekrydderier, julekrydderier, ca. 450 450 g,220 220 kr. kr. B. RIS RISAA L’AMANDE L’AMANDE mandler, mandler, A. A. WINTEREDITION EDITION hasselnødder,nougat, nougat, orangeog og julekrydderier,ca. ca. 450g,g, 220 kr.B.B. RIS A L’AMANDE mandler, nougat,vanilje, vanilje, kirsebær,ca. ca. 450g, g, 220kr. kr. C. JULEHJERTERmarcipan, marcipan,mørk mørkchokolade, chokolade,ca. ca.50 50g, g,49 49kr. kr.D. D.BRÆNDTE BRÆNDTE nougat, nougat, vanilje,kirsebær, kirsebær, ca.450 450 g,220 220 kr.C.C.JULEHJERTER JULEHJERTER marcipan, mørk chokolade, ca. 50 g, 49 kr. D. BRÆNDTE MANDLERmandler, mandler,citron, citron,sukker, sukker,vanilje, vanilje,ca. ca.100 100g, g,45 45kr. kr.E. E.JULEGRISE JULEGRISEmarcipan, marcipan,hvid hvidog ogmørk mørkchokolade, chokolade,ca. ca.140 140g, g,100 100kr. kr.

MANDLER MANDLER mandler, citron, sukker, vanilje, ca. 100 g, 45 kr. E. JULEGRISE marcipan, hvid og mørk chokolade, ca. 140 g, 100 kr.

FLØDEBOLLER––CHRISTMAS CHRISTMAS EDITIONkrydret krydret bund,kirsebærskum, kirsebærskum,mørk mørkchokolade, chokolade,knuste knustebrændte brændtemandler, mandler,ca. ca.

FF . .FLØDEBOLLER F. FLØDEBOLLER – CHRISTMASEDITION EDITION krydretbund, bund, kirsebærskum, mørk chokolade, knuste brændte mandler, ca.

67g, g,56 56kr. kr. G. G.ORANGEGRENE ORANGEGRENEsyltet syltetappelsin, appelsin,mørk mørkchokolade, chokolade,ca. ca.135 135g, g,98 98kr. kr. H. H.BÛCHE BÛCHEDE DENOEL NOELmarcipan, marcipan,nounou67 67 g, 56 kr. G. ORANGEGRENE syltet appelsin, mørk chokolade, ca. 135 g, 98 kr. H. BÛCHE DE NOEL marcipan, nougat,mørk mørk chokolade,ca. ca. 150g, g, 99kr. kr. I. CHRISTMASCOLLECTION COLLECTION juleæskemed med99smagsvarianter, smagsvarianter,ca. ca.680 680g, g,448 448kr. kr. gat, gat, mørkchokolade, chokolade, ca.150 150 g,99 99 kr. I. I.CHRISTMAS CHRISTMAS COLLECTIONjuleæske juleæske med 9 smagsvarianter, ca. 680 g, 448 kr.

TAG DENNE KUPON MED TIL SUMMERBIRD I ALGADE OG SMAG VORE TRØFLER - GRATIS - FRA TORDAG 14. NOVEMBER. (Max.1 stk pr. kupon)

[PORTRÆT]

[ 54 ]

[PILEGAARD]

ler og flyttekasser med bøger optager det meste af den resterende plads. ”De er overalt” smiler Alina. ”I sådan nogle gamle antikvariater er der en anden stemning end andre steder. Tit kommenterer folk duften herinde. Det har en helt speciel charme, hvis man kan lide det.” forklarer hun.

Antikvariatet er et sted, hvor folk kan lide at komme. ”Folk går rundt for sig selv og kigger. Der er nogle, som kan bruge en hel dag her. Vi har også forfattere, der kommer her for at finde noget, de ikke vidste fandtes. De bruger det som inspiration til deres egne bøger.” Flere forfattere har et nært forhold til Pilegaards Antikvariat og mange har bidraget til antikvariatets jubilæumsudgivelse i anledningen af dets 50års jubilæum.

I denne her digitaliserede verden bliver vi nødt til at have bredden Nogle ting glider ud. Opdaterede opslagsværker har svært ved at konkurrere med de digitale medier, fordi det går så stærkt. Men det er da en særlig følelse at sidde med en bog i hånden. ”Her kommer alle slags mennesker” fortæller Alina om antikvariatets kunder. Jens supplerer ”ja, og så kommer der nogle lidt mere specielle typer, det er nok dem, man kalder nørderne. Men det skal ikke misforstås, det er bare nogle, som er enormt interesserede i et meget smalt emne. Man kan tænke ’kan det virkelig passe?’ når der kommer en kunde, som er specielt interesseret i for eksempel radioer fra ’65 til ’70, men det er jo deres interesse og vi er jo glade for at kunne hjælpe dem. Det er også der, at vores arbejde bliver rigtig skægt. Det er sjovt at kunne hjælpe med at finde noget, som kunden ikke har kunnet finde andre steder.”

En af de mere specielle opgaver, Nina har arbejdet med, har været at finde smukt ’fyld’ til bogreoler. ”Når amerikanerne bestiller møbler fra Skandinavien, er der nogle af dem, der gerne vil have leveret reolerne med ’fyld’” fortæller hun. ”Nogle vil gerne have bøger i bestemte farver, andre vil gerne have nogle gamle, læderindbundne bøger og vi har jo det meste”.

Indimellem har Nina også oplevet, at der kommer besøgende i antikvariatet, som ikke nødvendigvis kommer for at købe noget. ”Nogle gange kommer folk herind og går bare rundt i lang tid og kigger.

De køber ingenting. Jeg har på fornemmelsen at nogle af dem bare kommer herind for at nyde roen og få en lille pause fra alt det hektiske udenfor.”

Det er som om, at hverdagen og virkeligheden udenfor ikke trænger ind mellem antikvariatets reoler. Her er et sted, hvor tiden går langsomt. Her behøver man ikke at følge med, men kan nøjes med at lade sig rive med. ”Det er da sket indimellem, at folk er blevet væk oppe på første sal” smiler Nina. ”Jeg har oplevet at gå op og slukke lyset ved lukketid og lige pludselig høre en kunde, der har siddet i et hjørne og læst. Der er en gang i mellem nogle, der kan blive helt væk i en bog herinde.”

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har haft følelsen af at kunne forsvinde mellem reolerne og dykke helt ned i en anden verden.

Indimellem kan enhver trænge til at fare lidt vild i labyrinten.

”Andre gange kan der komme en kunde, som leder efter en bog, hun har læst som barn. Hun ved måske ikke hvad den hedder, hun ved bare, hvordan den ser ud. Så går vi på detektivarbejde, det er jo også sjovt” Til at hjælpe med detektivarbejdet er der Jens og Alina selv, samt to ansatte. Nina er en af dem og hun har arbejdet hos Pilegaards Antikvariat i snart femogtyve år.

[ 55 ]

VI HAR BEDT INDRETNINGSARKITEKT OG SPECIALIST I INDRETNING MED GENBRUG, GITTE LACARRIERE, OM AT DELE HENDES KREATIVE VERDEN MED OS OG JER, OG DET TAKKEDE HUN GUDSKELOV JA TIL. GITTE HAR MANGE ÅRS ERFARING INDENFOR BOLIGINDRETNINGENS SKIFTENDE VERDEN, OG HAR BL.A. HAFT SIN EGEN RE-DESIGNEDE MØBELKOLLEKTION, INDRETTET BÅDE VIRKSOMHEDER OG HJEM, OG HAR AGERET VÆRT I BOLIGPROGRAM PÅ DR2 FOR NYLIG. JEG TØVEDE IKKE DA JEG BLEV TILBUDT AT SKRIVE I [et cetera]...

At dele ideerne fra mine forskellige platforme, er ideelt når en af mine visioner jo er, at inspirere flere og flere til at indrette sig og omgive sig med fedt genbrug. For hvorfor købe det nye alle de andre har, når du kan købe brugt og få et unikt, stilfuldt, anderledes og personligt hjem for en brøkdel af prisen!

Min største platform, og omdrejningspunket for min verden, er min blog www.lacarriere.dk, hvor jeg skriver om mine kreative projekter, indretningsjobs, laver små gratis gør- det-selv videoer og har en webshop med online kreative workshops.

Se med her på nogle af de ting der har rørt sig i min verden, i den sidste måneds tid.

Den ide fra blog denne vase blev gen der har fået en del intere sse, til.

er hvordan Det er en brugt kostede kun 10 lampe der har fået en ny fun købe blomster fokr, hvilket jo gør at der er flerktion, den til. Men kan du r! Inden i er der et glas med e penge til at video som ligger ikke gennemskue det, har jevand, det er lige g la på bloggen, der viser dig hvorda vet en lille n du gør.

Klik ind på ww w.lacarriere.dk og se præcis hv ordan du gør.

[BOLIG]

Lær den fede måde at hænge dine billeder eller kunst på...

..af brugte bøger, kan du nemt lave fedt interiør til dit hjem.

Instagram er et fantastisk medie, hvor man nemt får taget en hel del billeder i løbet af kort tid. Her er nogle af mine de bedste.....

SE FLERE PÅ www.instagram.com/gittelacarriere, er du ikke bekendt med Instagram, så er det lige som facebook, bare med billeder.

Industrielle lysestager lavet af. bl.a. topstykker fra en knallert - fundet i skrotbunken

En fin blanding af unikke genbrugsfund :)

Dette fad kostede kun 20 kr, og i alt brugte jeg 45 kr på kobber....det giver så ganske god mening, hvis du spørger mig. www.facebook.com/Lacarriere.dk

[ 57 ]

Instagram: facebook: Blog: Pinterest:

Det er vældig populært med kobber i boligen for tiden, men jeg smuttede i genbrugs-butikken og fandt nogle smukke sager.

Du finder Gitte overalt, men mest på:

En af ideerne fra min Facebook gruppe er denne.

www.instagram.com/gittelacarriere www.facebook.com/Lacarriere.dk www.lacarriere.dk, www.pinterest.com/gittelacarriere

Her nogle idéer fra

[ Tekst: Pia Møller Søe ][ Foto: Arkiv ][ Layout: Claus Frandsen ]

[JONATAN SPANG]

EN RIGTIG MAND

OG KÆRLIGHEDEN

HAN ER IKKE DEN OPLAGTE KARAKTER TIL ET HELTEKVAD. HAN ER FOR DET MESTE EN LILLE SMULE I UBALANCE. OG LIDT BARNLIG. HAN ER ENGANG BLEVET FORLADT – OG I DEN FORBINDELSE VAR HAN KNAP SÅ MEGET OVENPÅ, SOM HAN GAV UDTRYK FOR. HAN ER UGIFT – ENDNU, MEN HAN TROR PÅ KÆRLIGHEDEN. OG SÅ ER HAN EN RIGTIG MAND. FAKTISK. [ 58 ]

[JONATAN SPANG]

Jonatan Spang er 35 år og manuskriptforfatter, skuespiller, er spillefilmsinstruktør og komiker og har en fortid som kreativ direktør på Nørrebro Teater. Han er alt det - og så er han aktuel med et oneman show, ’Bryllup’, der er blevet til på baggrund af et ønske om ægteskab. Hans eget ønske. Jonatan Spang har besluttet sig for, at han skal giftes. Han skal bare lige finde en brud.

Han vil gerne kærligheden, Jonatan Spang, men han vil også gerne arbejde. Meget. Han har haft en kæreste. Flere faktisk – og måske har han endda en nu. Han har også prøvet, at blive forladt.

Og så har man ligesom behov for at sende et signal til omverdenen (læs: ekskæresten, der gik), om at man er fuldstændigt ovenpå, nærmest ligeglad og i alt fald kommet videre. Og man bliver muligvis en lille smule træt, ved tanken om, at man nu skal starte forfra igen. Hvis man kan, så skriver man måske et comedyshow om det – men det kan også være, at man simpelthen udstikker et dogme for sig selv og alle sine venner om, at nu er det på tide, at blive gift. At vennekredsen bør byde på sensommerbryllupper i flæng. Sådan gjorde Jonatan Spang... ”Udgangspunktet for ’Bryllup’ er, at jeg for nogle år siden gik fra en kæreste, eller også gik hun fra mig, og så havde jeg ligesom sådan en ide om, at hvis man nu ikke orker at starte forfra og være single igen, så kunne det jo være, at man bare skulle tage en rask beslutning. Altså, i mange år har det været sådan, at jeg har givet som-

meren en overskrift, og så har jeg fortalt mine venner, at det er den her sommer, hvor man gør det og det. Der var en sommer, hvor jeg skulle arbejde hele tiden – og så var det ’Summer in the city’.

Så besluttede jeg, at det var totalt usmart at tage ud og rejse, det fede var at blive i København. Så var der en anden sommer, som vi kaldte ’Summer of petting’ - det ligger nogle år tilbage - fordi ”lust has limits”. Og så var det jo, jeg fandt på, at sidste sommer, var den sommer, hvor vi alle sammen skulle giftes - og det var så ’The last hurrah’. I september skulle alle giftes. Det var der så ingen af os der blev,” fortæller Jonathan Spang. ”Og det hele er jo lidt for sjov, men også lidt for alvor.”

SOMMEREN FÅR ALTID ET TEMA

Jonatan Spang gjorde begge dele. Altså udstak et dogme og skrev et show, der handler om “at forsøge at tvinge sig ind i voksenlivet, og om at erkende at man arbejder bedst med en deadline”, forklarer Spang, og tilføjer: ”Jeg er blevet afhængig af at være på tynd is og hele tiden udfordre mig selv. Jeg har brugt de seneste år på at fortælle længere historier både på scene og film. Nu bliver det, jeg har lært som komiker, og det, jeg har lært som historiefortæller, samlet i ét show.“ Men Jonatan Spang er altså ikke blevet gift. Og sidst på sommeren kom ekskæresten tilbage – og sådan er det jo, vist nok, med kærligheden: Den er svær at få hold på. Måske er det fordi den er

[ 60 ]

[JONATAN SPANG]

så uforudsigelig – fordi vi alle sammen, upåvirket af det faktum, at vi sådan set ikke er tvunget til at vælge parforhold og ægteskab per tradition, higer allermest efter netop det: Det der ”ja” i kirken, der i teorien sikrer os kærlighed fra ’evighed til evighed’. ”Kærlighed er noget vi alle sammen søger og higer efter. Alle kender til det og alle kender de problemer der kan være forbundet med det - og det bliver ved med at interessere mig,” siger Jonatan Spang. ”Brylluppet fungerer godt som et symbol på, at herfra starter noget nyt.

Der er ikke så mange ting, når man kommer op i en vis alder, hvor man føler, at nu vender man en side og starter noget nyt, dem er der flere af, når man er barn og ung. Derfor er brylluppet et godt symbol - og så er det lidt mere uforpligtende end at få et barn sammen. Det er ligesom for alvor alvor.”

man mest tager en ny alder udenpå. Altså man er barn. Så er man barn og ung og barn og ung og voksen. Så man nuancerer sig selv, mere end at man smider noget fra sig,” siger han. ”Jeg trækker da meget på en barnlighed og den umiddelbarhed der følger med det, når jeg skriver. Men så er jeg da både barn og voksen, for det er selvfølgelig den voksne der strukturerer det. Jeg tror bare, at det er vigtigt, at beholde det man har med sig. Det andet er en gammeldags måde at se det på - at nu skal vi være voksne og gå i noget andet tøj. Det er sådan en udvendig måde at se det på. Men det er også det jeg lægger op til. Det er jo derfra komikken ofte kommer.

At se det hele lidt firkantet og så støde hovedet op i at sådan er verden måske ikke”.

PRIVATLIVET MED PÅ SCENEN

Jonatan Spangs ’Bryllup’ er et personlig show med inspiration fra den nogenlunde uvinklede virkelige verden. Det er altså ham det, til dels, handler om. Det er kærligheden, det at blive voksen – eller i alt fald ældre – og alligevel være en lille smule barnlig, fordi man tror på, at det giver mest mening. ”Jeg bliver nogle gange lidt træt af det, når man snakker om de der ”bøv’er”. Dem der ikke vil være voksne. De børnevoksne. Søren Fauli og sådan nogen. Det er så fjollet. Alder fungerer på en anden måde. Tanken om at man tager barndommen af sig og ungdommen på, og så senere smider man ungdommen og tager et voksenliv. Det er lidt det omtalen af ’Bryllup’ lægger op til, men i virkeligheden tror jeg, det er sådan at

Sidst han stod på scenen, helt alene, med et show var i 2008, hvor det var familien han fabulerede kærligt over, i et show af samme navn - og med samme intention som ’Bryllup’: at tage udgangspunkt i noget virkeligt, selvoplevet – med det sigte, at gøre stoffet både mere nærværende og interessant for publikum. ”I 2005 begyndte jeg, med showet ’Damer’, at arbejdede med at tage udgangspunkt i det private, og det fandt jeg rigtig interessant. Det er blevet til tre shows, og spørgsmålet er så, hvad der nu skal ske næste gang. Måske skal jeg i en helt anden retning. Jeg udleverer selvfølgelig en del af mig selv i de shows – og en del af dem der er tæt på mig, men det er jo mig der bestemmer, hvad I skal vide. Det

[ 61 ]

[JONATAN SPANG]

er en virkelighed set gennem mit filter – og der er jo ikke noget der er lige så virkeligt, som jeg ville fortælle det, hvis jeg stod i byretten.

Så ville det være en anden historie. Selvfølgelig. Jeg forsøger jo også at beskytte mit privatliv,” siger Jonatan Spang.

Og der er tid til et privatliv, selvom arbejde optager en stor, stor del af hans tid. Men han er, med alderen, blevet glad for at lave mad og så er han en aktiv kulturforbruger, og går meget ud. Men hans skaberkraft er konstant nærværende, og han er optaget af det, i en grad så det fylder – næsten altid. Og man kunne jo fristes til at tro, at der her kunne findes en forklaring på, hvordan en giftelysten, succesfuld, ret pæn og i øvrig velfunderet ung mand, stadig kan gå rundt og være ugift. ”Jamen, nej – jeg er da nok ikke altid så god til parforhold - og det er nok nærliggende at sige, at det er fordi jeg vælger arbejdet frem for det, men skal jeg være helt ærlig, ved jeg ikke hvad der går galt,” konstaterer han. ”Det er svært for nogen mennesker, det der med, at det fylder meget - også ud over tid. Der fylder i hovedet, og det fylder at jeg udleverer nogle ting om mit eget liv. Det er jo ikke nødvendigvis noget mine nærmeste har valgt til. Det kan jo godt være skide irriterende.”

Jonatan Spang lever meget tit et liv i en lille smule ubalance. Det er det, siger han, der gør det interessant. Også for os andre, at være vidne til. Og han kan godt li’, at vi kigger. Han har en lille, men vedholdende, trang til at blive set, og havde han ikke kunnet det han kan, havde han sandsynligvis gjort noget andet, for at være i centrum. Han hævder, at virkeligheden dybest set er sindssyg kedelig.

Og at det er derfor vi har fået for vane, at stramme den lidt, når vi påstår, at det er virkeligheden vi fremstiller. På tv, eksempelvis.

Når vi tager med en flok unge til Sunny Beach og kalder det en dokumentarserie. Så ved de fleste af os godt, at der er skruet en lille smule på begivenhederne – i al sin enkelthed, for at gøre det seværdigt. ”Jeg vil vove den påstand, at der skal være en ubalance, noget der ikke er perfekt, for at tingene er interessante. Selvfølgelig strammer jeg begivenhederne, lægger dem sammen og føjer lidt til i mine shows, men udgangspunkt er noget jeg i virkeligheden har oplevet,” siger han, ”og jeg tror, at der sker det, at når jeg stiller mig op på en scene og fortæller om et liv i en eller anden ubalance, nogle skæve begivenheder, så bliver der jo plads til, at dem der ser det, heller ikke behøver at være perfekte. Og for mig er det faktisk sådan, at perfekte mennesker er uinteressante,” konstaterer han.

EN RIGTIG MAND

Mon den perfekte brud findes? Eller gom? De sidste har det lidt svært for tiden, siger han, Jonatan Spang. Mændene.

Der er noget med kønsrollerne, der er i opbrud, og det gør det hele en lille smule mere kompliceret end sædvanligt.

I showet bruger han kærligheden som udgangspunkt for at tale om den moderne, demokratiske mands dilemma. Og lige umiddelbart kan man godt få en lille smule lyst til at kaste op i munden på sig selv, når det emne bliver bragt på banen, siger han, men i Spangs version bliver det til noget andet. Det bliver underholdene – og tankevækkende. ”Det er noget med den der utroligt demokratisk kultur. Det højeste man kan, det er at tale om tingene. At nå til konsensus gennem samtale… Samtidigt med, at alt det vi dyrker - alle vores helte, det er sådan nogen der handler og ikke taler. De sparker døren ind, og tager det de skal ha’. Og det er jo altså totalt uacceptabelt i vores samfund. Det er sådan et clash imellem en klassisk mandetype og den demokratiske mand, som vi skal være i dag”, siger Jonatan Spang. ”Og så har vi så nogle kvinder som virkelig formår at markere sig.

De er bedre uddannede, mere organisererede og har en agenda og det er muligt, der stadig er en masse mænd, der sidder på magten rundt omkring, men man sidder også lidt med sådan en tom følelse af, at det er et løb, der er kørt. Og det er svært for mange mænd,” konstaterer Jonathan Spang. ”Hvordan passer man så ind? På hjemmefronten er det ikke nødvendigvis manden der bestemmer, men det kan man acceptere, for så har man et arbejdsliv, hvor man fandeme gik ud og tog fat - men når det så begynder at smuldre, så skal man også finde en ny balance i hjemmet. Så længe det ikke lyder som noget tragisk, så kan vi lave sjov med det. Men når der sidder en mand i ”Godmorgen Danmark” og taler om, hvor hårdt presset den danske mand er i dag, så kaster man op. Jeg gør. Jeg kan slet ikke ha det. Det bliver så patetisk,” konstaterer han.

Det er meget lidt patetisk i Spangs udlægning. Måske fordi han selv er knap så udfordret på kønsrollerne. Han læner sig, selverklæret, behageligt tilbage i den demokratiske mands tendens til at tale om tingene. ”Der er meget lidt ’slå døren ind’- mand over mig.

Jeg er en håbløs snakkemaskine, i virkeligheden,“ konstaterer han.

Og det kan man jo egentlig godt bifalde lidt, når det er sjældent underholdene, at være vidne til talestrømmen.

[ 63 ]

[KLUMME]

TA’HELE

I BRUG

AF RASMUS PREHN MEDLEM AF FOLKETINGET - BOSIDDENDE I AALBORG

Hvorfor er det kun de største byer, der har vækst, udvikling og nye arbejdspladser? Hvorfor lader vi store dele af Danmark affolke og stå tilbage med lukkede fabrikker, butikker, skoler – og frustrerede ældre og arbejdsløse singlemænd, der sidder tilbage og længes efter en tid, der var engang?

Meget er forsøgt for at sikre bedre vilkår for udkants-, vandkantsog hvad-det-ellers-hedder-Danmark. Sangeren og entertaineren Niels Hausgaard har ligefrem talt om luksus-Danmark i forsøget på at tale de bare bakker og forladte landsbyer op på den politiske dagsorden.

Det er næsten blevet en kliche at tale om statslige arbejdspladser, der skal flyttes ud. Der har været mange skåltaler, mens det har skortet på handling. Måske må vi bare konstatere, at urbaniseringen er kommet for at blive. Måske er det en international tendens, vi må se i øjnene og affinde os med.

Jeg ønsker ikke at fremstå som blåøjet og naiv. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at mere må kunne gøres for at bringe Danmark i balance og for at sikre, at vi gør brug af hele Danmark. For vi går vel glip af noget, hvis vi bare overlader store områder af landet til affolkning og resignation.

Der bliver unødigt store miljøproblemer, trængsel på vejene og urimeligt høje huslejer, hvis al aktivitet skal koncentreres til de største byer. Derudover etableres en afsondret magtelite i de største bysamfund, som ved alt for lidt om, hvad der sker i de mindre befolkede dele af landet. Det fastholder den negative spiral, hvor nye initiativer først og fremmest tages med henblik på de store byer, og hvor problemer i udkants-Danmark får lov at være. Det ender med, at den negative sociale arv bider sig fast i en sådan grad, at unge, der er vokset op det forkerte sted i Danmark, aldrig får en chance.

Jeg foreslår følgende konkrete initiativer, ikke fordi de i sig selv løser udkantsproblemerne, men fordi de kan skabe fokus og bringe Danmark i bedre balance: Flyt Kulturministeriet til Nakskov og Udkantsministeriet til Hanstholm. Det er nok illusorisk at tro, at man kan flytte ret mange statslige arbejdsplader ud i landet. Men for nogle ministeriers og styrelsers vedkommende vil det være velgørende at komme ud af Slotsholmens trygge og selvbekræftende rede – ud i den rå og vindblæste virkelighed, hvor befolkningens prioriteter er nogle helt andre, og hvor meget kan læres og mange indtryk indhentes. Værdi og holdningsministerier som Kulturministeriet og ikke mindst selve

[ 64 ]

[KLUMME]

Udkantsministeriet bør helt afgjort lægges ud. En turnus kunne måske etableres, så sådanne ministerier flyttes hvert femte år. En lang række styrelser kunne på samme måde lægges i mindre tæt befolkende områder, som fx her i Nordjylland, hvor forskning endvidere peger på, at opgaverne kan løses både bedre og billiger. Vi har del veluddannede og dygtige arbejdskraft, huslejen og lønningerne er lavere. Så det er bare om at komme i gang. Der er både kvalitet og pris at hente. Og så vil det også ud fra et demokratisk perspektiv være mere rimeligt at tage vort skønne land i brug.

Vi bør også etablere moderne kontorhoteller med højhastighedsinternet og tv-konferencesystemer på Bornholm og Lolland-Falster og i Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland, så medarbejderne i de statslige institutioner, ministerier og styrelser kan arbejde fra og kommunikere med omverdenen, uden at skulle møde på arbejde i København. I private virksomheder er det ikke længere unormalt, at de ansatte holder møder med folk i Indien eller Australien via Skype eller et tv-konferencesystem, og så kan staten vel også have medarbejdere i provinsen, der arbejder hjemmefra eller fra et kontorhotel med moderne faciliteter. Kontorhoteller er desuden fleksible og kan bruges til flere forskellige formål og lejes ud til private virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Vi bør indføre mulighed for sociale klausuler, hvor der også kan tages et regionalt hensyn. Gennem sociale klausuler forsøger vi i forvejen at sikre, at flere virksomheder tager et uddannelsesansvar og ansætter på danske løn- og arbejdsvilkår. Med bedre mulighed for regionale hensyn kan lokale virksomheder tilgodeses i forbindelse med offentlige kontrakter i de områder, som kæmper med at skabe arbejdspladser og tiltrække virksomheder. I stedet for en tankegang, hvor det handler om at holde hånden under landdistrikterne, så er det langt bedre at skabe nogle rammer, som kan vende udviklingen.

Danmark er et alt for skønt og rigt land til, at det kun er de største byer, vi tager i brug. Vi har brug for hele Danmark. Vi skal tage hele landet i brug. Og lad os så komme i gang.

Hellere i dag end i morgen!

[ 65 ]

[JANE ROSENGREN]

Jane Rosengren

Rådvilde medarbejdere koster kassen

ALLE AFVIGELSER LIGE FRA BEREGNINGSFEJL OVER MANGLENDE TRACEABILITY TIL FORSENDELSEFEJL BLEV REGISTRERET, DA JEG FOR MANGE ÅR SIDEN VAR ANSAT SOM KVALITETS- OG MILJØCHEF I FLERE INGENIØRFIRMAER. HVAD VI ALDRIG REGISTREREDE VAR DE TIMER, SOM GIK TIL SPILDE, FORDI MEDARBEJDERNE GIK RÅDVILDE RUNDT UDEN MÅL OG FOKUS. Min erfaring siger, at det i virkeligheden er den både oftest forekommende og dyreste fejl på rigtigt mange arbejdsplader. Men for +10 år siden var man ikke klar til den tænkning. Blot én af årsagerne til mit karriereskift.

Mit indtryk er, at de seneste stramme år har gjort det endnu mere sandsynligt, at afvigelsen ”medarbejderne er ikke med/rådvilde” sker ude på de danske arbejdsplader. Lederne lever en stram, fortravlet hverdag med tætpakkede mødekalendere og der stilles krav om målbare resultater og forretningsfokus. Parolen er rå forretningsdrift.

ninger, som de arbejder efter vil typisk miste effektivitet, begå flere fejl og ikke være i stand til at stille konstruktive udviklingsforslag.

Ved ikke at sikre, at alle er ”med” som i ”motiverede, trygge, forstår beslutningerne og finder som minimum accept af dem” … så ender vi med at risikere vores evne til at eksekvere. Bortødslet overskud i forskruet sammenbidthed.

I dagens Danmark er vi konstant i forandringsprocesser og det kræves, at en leder kan føre sin flok igennem disse kontinuerlige forandringsprocesser. For at kunne opretholde eksekveringen er det nødvendigt, at lederen forstår den indflydelse forandringer har på den enkelte medarbejder og kan støtte den enkelte i transitionen. Ikke for at lege pædagog, coach eller sjælesørger men for at sikre max performance fra den det enkelte individ og dermed drive virksomheden med størst mulig effektivitet.

Det er ikke længere muligt at lede en virksomhed eller en afdeling uden stor menneskelig indsigt.

Dine medarbejderes eksekveringsevne og effektivitet kræver det.

Rådvilde medarbejdere uden intelligent ledelse koster kassen!

Note: Den eneste måde at behandle folk på … er ved at behandle dem så forskelligt, som deres individualitet indbyder til.

Det er ganske nemt at forstå, at hårde tider kan kræve, at alle stiller skarpt og klemmer ballerne ekstra hårdt sammen. Gør som der bliver sagt. Uden nødvendigvis at forstå, acceptere måske endog enig. I en periode. Men kun i en periode.

På den lange bane er ”parér-ordre-ledelse” gift direkte ind i årene på arbejdspladsen. Medarbejdere, som parerer ordre men ikke forstår, hvor virksomheden er på vej hen og meningen med de beslut-

[ 66 ]

Kommentarer modtages gerne på jane@instantchange.dk

Tina French Nielsen Nye veje til velfærd Alle skal kunne bestemme over deres eget liv. Den enkelte borger skal - uanset alder - have bedst mulig adgang til et godt liv med muligheder for at udvikle sig selv og sine omgivelser. Vi vil investere i en visionær folkeskole med bedre uddannede lærere, mere motiverede elever - og hvor de fysiske rammer er tidssvarende.

Vi vil også indføre en mere fleksibel hverdag, der macther både børnenes, forældrenes og arbejdslivets behov. Det skal være nemmere for kommunens ældre borgere at tage aktivt del i det samfund, de selv har været med til at opbygge. Vi skal muliggøre nye boformer for de ældre. For Venstre ønsker en kommune, hvor alle selv har mulighed for at bestemme over eget liv.

[PORTRÆT]

FINGERNEM

Georg Jensen Moonlight Grapes 2.500,- SET HOS ØRSNÆS GULD & SØLV, GRAVENSGADE

FINGERNEM Georg Jensen Butterfly-ring

1.600,-

- SET HOS ØRSNÆS GULD & SØLV, GRAVENSGADE

ØRENLYD

Audiovector R11 Arreté (sæt á 2 stk) 1.265.000,- SET HOS LYDSPECIALISTEN NØRREGADE

LYS IDE

Tom Dixon - Etch Fyrfadsstager

fra 499,-

- SET HOS KALEJDOSKOP MØLLEÅ-ARKADEN

[ 68 ]

Shoot fast. Share faster.

6-time Olympic gold medalist and world record holder

Del

Samsung SMART CAMERA NX

Med NX300 fanger du livets allervigtigste øjeblikke. Uanset om det er dit barns første smil, når det lærer at cykle, eller når det har første dag i skolen.

NX300 er et hurtigt og smart systemkamera i et elegant retrodesign. Med den hurtige autofokus får du skarpe billeder, som let kan deles på de sociale medier – trådløst og direkte fra kameraet ( kræver internet forbindelse ). samsung.dk/bolt

VI LAVER MAD FRA BUNDEN

- men spiser på toppen

Du finder os på niveau 4. Åbningstider: Mandag til torsdag: Fredag til søndag:

1130 - 2030 1000 - 1600

DGI-HUSET i Nordkraft | Teglgårds Plads 1 | 9000 Aalborg | M: nordkraft@dgihus.dk | T: 9620 2400

KANDIDATEN, kvinden og kærligheden.

[ Tekst: Pia Møller Søe ][ Foto: Mikkel Werenberg ][ Layout: Claus Frandsen ]

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

THOMAS KASTRUP-LARSEN BOR I VESTBYEN MED SIN KONE, ANNA, OG DERES TRE BØRN CLARA PÅ 11 , MARTHA PÅ 8 OG AKSEL PÅ 6 ÅR. GRÆSSET I HAVEN ER NÆSTEN KNÆHØJT OG VIDNER OM EN FAMILIE, FOR HVEM TIDEN ER VIGTIG. I PRINCIPPET KAN BÅDE ANNA OG THOMAS GODT LI’ HAVEARBEJDE, MEN DE KAN BEDRE LI’ HINANDEN OG DEN TID DE HAR SAMMEN MED DERES BØRN.

Det er mere end 20 år siden Thomas og Anna, der er uddannet cand.scient.soc og arbejder som adjunkt på UCN pædagoguddannelsen, mødte hinanden. De forelskede sig i hinanden, og med tiden i tanken om en familie. Anna bliver gravid med parrets første barn, Clara, og Thomas frier til hende på en ferie til Ungarn i 2001.

Hun siger ja til både ham og en aktiv tilværelse, for Thomas er en politisk engageret ung mand, med store ambitioner for Aalborg, den by han er flyttet til i forbindelse med sine studier.

FRA KALUNDBORG TIL AALBORG

Han er født og opvokset i Kalundborg, i en helt ordinær kernefamilie, der på et tidspunkt splitter op – helt ukompliceret og uden de store følger for Thomas.

DET ER MIN FAR DER HÆNGER DER!

”Det er lidt underligt når der er valg. Så hænger han jo i hele byen, og mine kammerater ved godt, at det er min far,” siger Clara. ”Der var faktisk en af mine veninder i skolen, der fik sin moster til at stemme på ham sidste gang.”

Det kan virke sært fjernt, i børnehøjde, det der med en far der måske bliver borgmester – og de savner ham engang imellem, Thomas, men aldrig så længe af gangen, for selv om han er meget væk hjemmefra og lever et liv, der kræver et usædvanligt stort engagement, så kommer han hjem med overskud og tid og lyst til at være en del af familien.

FAR I MED BALANCE MED FAMILIEN

Han voksede op som selverklæret nørd, Thomas Kastrup-Larsen, med en forkærlighed for køkkenhaver og fiskeri. Det første er i princippet stadig gældende, men især det sidste dyrker han stadig – og ofte i selskab med sønnen Aksel.

Det er Anna, der for tiden står for de fleste af opgaverne i hjemmet og med børnene, men helt usædvanligt er det ikke, at Thomas starter vaskemaskinen, står for aftensmaden eller deltager i fredagshyggen.

Han er uddannet cand.scient.adm., 40 år gammel, borgmesterkandidat for Socialdemokraterne, et parti han har arbejdet for i snart 20 år, aktiv sportsudøver og konkurrencemenneske.

”Jeg synes faktisk, at Thomas er rigtig god til den balance. Jeg synes, at han er ret god til at komme ude fra den store verden og så blive mødt med det vi lige står i, og så er han i det, ” siger Anna. ”I mange år var Thomas faktisk sådan en far, der var helt med på, hvilken dag der skulle gymnastiktøj med i skole og hvilke legeaftaler børnene havde, men det sidste års tid har vi delt det noget op, så det lige for tiden primært er mit ansvar,” fortæller hun, ”men på det mentale plan, er han helt med på hvor børnene er henne.

Hvilke fritidsinteresser der er spændende lige nu og hvad der i øvrigt optager dem.”

“Jeg mener jo også godt, at man kan være aktiv politiker, borgmesterkandidat og far på samme tid. Men det er klart, at Anna for tiden er mere hjemme end mig og dermed også fylder mere i børnenes hverdag.

Men han er også ægtemand og far, vanvittigt god til at lave flæskesteg, vild med den danske serie Matador - og så kan han altså godt finde på at cykle ned for at hente børnene uden at tage cykelhjelm på.

Han har været medlem af byrådet siden 1998 og sad sidste år som fungerende borgmester i tre måneder, i forbindelse med nuværende borgmester Henning G. Jensens sygdomsperiode. Han er en offentlig skikkelse i byen, og det har både han selv og familien for længst vænnet sig til.

[ 73 ]

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

[ 74 ]

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

[ 75 ]

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

Men vi drøfter selvfølgelig de forskellige ting der kommer op i børnenes hverdag, og hvordan vi skal håndtere det,” fortæller Thomas. ”Det, der er væsentligt for mig i forhold til mine børn er, at vi har en god kontakt, at jeg er tydelig overfor dem og at de ved, at jeg elsker dem og er der for dem. Og det er jeg.”

BARCELONA, BRØNDBY OG AAB

Aksel ved alt om Lionel Messi, fodboldklubben Barcelona og en hel del om, hvad det vil sige, at være politiker. Clara ved mere om det sidste og er glad for matematik og det faktum, at hun – endelig – har fået lov til, at få tv på værelset.

Clara er næsten ligeså vild med fodbold som sin far og lillebror, men hun holder med Brøndby. Mest fordi hendes far altid har iklædt hende AaB-tøj og forsøgt at plante den entusiasme han selv har for klubben i hende. Lidt for insisterende, mener hun. Så hun statuerer et eksempel. ”Min far er altså den bedste i verden til at spille fodbold,” konstaterer Aksel og ser oprigtig ud. ”Jeg synes, han er bedre til at lave flæskesteg,” indvender Clara og suppleres af Martha, der påpeger, at han i øvrigt også er helt ferm til at gemme chipsene af vejen. ”Men bedre til at spise dem,” konstaterer Clara.

Det griner de lidt af. Hele familien.

MATADOR

De befinder sig ret fint i hinandens selskab, alle sammen, og nyder deres ugentlige hyggeaften i den store sofa i hjørnet af stuen, hvor det lige for tiden er ’Matador’ de ser. Selv Aksel, på bare seks år er – når han ikke falder i søvn – optaget af den mere end 30 år gamle

serie. Og når de først har taget plads i sofaen, så tjekker Thomas ikke sin telefon oftere end resten af familien gør. Faktisk. ”Altså, det kan jo godt være svært sådan at lukke ned for politikken, selvom vi er samlet for at hygge os sammen, men jeg synes da, jeg gør et helt hæderligt forsøg. Det sker absolut, at jeg tjekker min iPhone, omvendt kan der også være aftener, hvor jeg ikke gør.

Det er jo den evige balance, som jeg tror, rigtigt mange mennesker kæmper med,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

POLITIKER OVER HÆKKEN - OG I KVICKLY

Thomas er politiker, og det i et omfang, så mange af de ’over hækken’- snakke han har med naboen handler om politik. Og han tænker på det næsten hele tiden. Han er optaget af at udvikle den by, der, selvom han er tilflytter, føles allermest som hans hjemstavn, og han betragter det som et privilegium, at borgerne i Aalborg er dedikerede og engagerede nok til at de gider stoppe ham på gaden for at vende et politisk emne. Også selvom man godt kan have travlt, sådan en onsdag eftermiddag i Kvickly.

“Jeg vil meget gerne tale politik med folk på gaden, men selvfølgelig kan der være dage, hvor jeg ikke har tid til det. Det kan de fleste godt se på en, og så er det ikke den dag, vi taler offentlig transport eller sundhed i folkeskolerne,” siger Thomas. ”Man skal huske på, at det er et grundvilkår, når man stiller op til det jeg gør. Folk tjekker også hvad jeg har i indkøbskurven, lægger mærke til det, når jeg er ude og løbe og hvis jeg går på Burger King, så er der også nogen, der undrer sig meget over det.

Sådan er det – og for mig at se, handler det jo så om at være den man er, og så må folk jo tænke deres,” konstaterer han.

[ 76 ]

[THOMAS KASTRUP-LARSEN]

Anna oplever til tider også, at folk gerne lige vil vende Thomas eller hans politik med hende. Nu de har muligheden. ”Som regel er det jo fordi de følger lidt med og så er det bare en kommentar til noget,“ siger hun. Hvis det er noget der griber om sig, plejer jeg at bede dem om at ringe til ham selv – og de fleste kan sagtens forstå, hvis jeg glider af på det. Jeg kan jo ikke svare for ham.”

THOMAS ER BARE... THOMAS.

Måske kunne hun, hvis hun ville, for de kender hinanden ualmindeligt godt, Anna og Thomas. Og den politiske og faglige Thomas er – nærmest – helt identisk med den private, siger hun. ”Der er altså ikke den store forskel på Thomas når han er ude i sit faglige virke og når han er hjemme. Politisk er Thomas jo meget engageret i sundhed, og det er han også herhjemme. Han går op i, at vi får rørt os, og at vi spiser fornuftigt - uden at han er fanatisk omkring det. Det er ikke sådan, at han har en facade han tager på, når han skal ud og være politiker. Han er virkelig bare sig selv, og når jeg læser noget om ham, eller oplever ham i politiske debatter, så kan jeg sagtens genkende den Thomas der er min mand og børnenes far. Meget ofte ved jeg endda, hvad han vil svare, når en journalist spørger ham om noget,” griner hun.

Anna er ikke selv politisk aktiv, men hun er engageret – og der bliver talt både politik og børneopdragelse, når Anna og Thomas, helt selv – uden børn, tager plads i sofaen, slukker for tv’et og tænder for musikken. For hun har en holdning. Og det har Thomas selvfølgelig også.

“Det er er vigtigt for mig i forhold til børnenes opdragelse, at skabe selvstændige børn, der tager ansvar. Både i forhold til dem selv, men også i forhold til de mennesker, der er omkring dem. Samtidigt er det vigtigt for mig at pirre deres nysgerrighed. Nysgerrighed, og det at turde bevæge sig ud i det ukendte, åbner mange døre og muligheder i livet. Man skal bare huske, at nysgerrigheden naturligvis skal krydres med en sund dømmekraft,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

BORGMESTERPOST TIL LÅNS

Thomas er borgmesterkandidat. Han glæder sig til fremtiden – og til, måske, at få chancen for at stå i spidsen for at udvikle Aalborg og kommunen. Han har prøvet at tage plads på borgmesterkontoret, og han befandt sig godt der. Også selvom det var midt i en mildest talt udfordrende periode, hvor der skulle spares på driften. ”Der var ved Gud udfordringer i den periode. Vi skulle finde mange millioner i besparelser, og jeg blev jo prøvet af på alle mulige ender og kanter, for man skulle jo lige se, om man kunne ryste ham der Thomas. Men det kunne de ikke. Jeg føler mig klædt på til jobbet,“ siger han.

“Jeg oplevede ikke, at det var uoverskueligt, eller at man aldrig kunne slappe af sammen med familien. Det skal man kunne - uanset hvilket job man har.”

For det er vigtigt. Også for en eventuel kommende borgmester, at der er en form for balance i tingene. Man skal være et helt menneske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen. Og selvom der, hvis Thomas bliver kommunens næste borgmester, vil være udfordringer forude – også i forhold til familielogistikken - så skal det nok løse sig. Det er netop en af hans kernekompetencer, siger Anna, at se muligheder – både personligt og fagligt, og så er han beslutsom. ”Ja, det er jeg enig i,” siger Thomas. ”Det er noget af det jeg godt kan lide ved jobbet – at arbejde med mulighederne i stedet for begrænsningerne. Hvis jeg ikke havde albuer, så var jeg ikke der hvor jeg er nu, men min største styrke består ikke i at møve mig frem.

Det er netop det med at samle folk om en beslutning. Bringe mennesker sammen. Se løsningsforslag og få folk til at arbejde sammen. Og det er i bund og grund det vi har brug for. Vi har brug for, at få byen til at stå sammen. Hvis ikke vi gør det, står sammen om at udvikle byen, arbejdspladser og uddannelsesmiljøet, så når vi ikke resultater, “ konstaterer han.

Anna og Thomas under hinanden, at deres drømme skal gå i opfyldelse. Og lige nu er det Thomas, der forfølger sin. De er to om det hele - og selvom det tager tid, at være borgmesterkandidat, så er det aldrig på bekostning af det væsentlige i familien.

Anna er karrieremenneske - også - og på det faglige plan befinder hun sig der, hvor hun gerne vil være. Hun har et job, hun sætter pris på og som hun engagerer sig i. Det er mere på det private plan, at Thomas karriere kan koste lidt på cafebesøg med veninderne og yogatimer efter arbejde. Det kræver overskud, hvis hun skal arrangere den slags. For hun skal også så meget andet. ”Når vi har mod på, at Thomas forfølger det her, så er det også fordi det lykkes. Det er klart, at hvis han blev en sur gammel mand, som vi fik ind af døren hver aften, så ville vi stoppe, men selvom han engang imellem kommer træt hjem, så kommer han ofte med et mentalt overskud - og på den måde bliver det politisk liv også spændende at være en del af for os, ”fortæller Anna. Og derfor er vi landet på, at det fungerer for os. Det er jo ikke det samme som at sige, at vi ikke nogen gange river os selv i håret og tænker, at nu må vi gøre noget andet. Så justerer vi, og så finder vi en form igen.””

Om Thomas bliver borgmester, er svært at vide. Men han vil – meget – gerne. Også selvom han godt ved, at det ikke altid går, som man kunne drømme om. Og Anna, hun er ligeså spændt på fremtiden, som han er – ligesom børnene, der godt ved, at en borgmester ikke kan bestemme alting. Det ville være udemokratisk. Men han kan være med til det – og det lyder lidt sejt, synes de.

[ 77 ]

Vinterrevy

20

13

[KULTUR]

Det er ved at være tid til Vinterrevyen i Aalborg Kongres & Kultur Center, der efterhånden har slået sig fast, som en af de store revyer. En revy, der år for år kun vokser - både i popularitet og navne.

I år er ingen undtagelse. Revyen hedder ”Et gran af jul”. På scenen står Leif Maibom, Pernille Schrøder, Vicki Berlin og Thomas Mørk.

Kræfter, der sammen vil skabe en humørfyldt aften - og med sikkerhed i samspillet mellem de meget forskellige typer, vil få nye toner til at opstå.

Også på forfattersiden er der skruet op. Danmarks absolut bedste revyforfatter Carl-Erik Sørensen, som står bag nogle af de mest kendte numre fra Cirkus revyen bidrager. Samme gør Vase & Fuglsang - blandt mange andre - og så har en af landets stærkeste meningsdannere også fået plads. Niels Hausgaard leverer et nummer til Vinterrevyen, om hvor svært nordjyderne har det med en jernbanebro, der manglede et helt år - hvorpå DSB så lukker stort set alle muligheder for personlig betjening i Nordjylland, når man skal købe en togbillet. Niels Hausgaard er om nogen manden, der med humor og satire kan beskrive vores hverdags mange genvordigheder.

Vi har også instruktør og skuespiller Leif Maibom samt Vicki Berlin til at bidrage med tekster til numre i Vinterrevyen, og både Maibom og jeg tør godt loven en super glad, festlig og lidt satirisk revy, siger Ernst Trillingsgaard.

Ovenover revyen svæver en stærk revy-ånd. Som er lokal. Det er ubetinget netop Ernst Trillingsgaard, der gang på gang formår at sætte sig præg på den danske revy. Hans erfaring er enorm - især efter mange års samspil med Lisbeth Dahl, når Cirkusrevyen skal

finpudses. [et cetera] magazine fulgte sidste år Trillingsgaard på hans arbejde med revyen på bakken, og så ved selvsyn hvordan hans fornemmelse for publikum kommer til syne. Lisbeth Dahl står for revyen. Punktum. Men gør det helst ikke uden Ernst, som hun formulerede det til [et cetera]. Og det er selvsagt den erfaring Ernst Trillingsgaard putter ind i Vinterrevyen - og langsomt har gjort den til ”en af dem”, som man lægger mærke til. ”I år skal det være sjovt. Det er jo en lagkagerevy bestående af forskellige sketches, viser og monologer. Vi har lagt et fundament for lagkagen, og nu skal vi til at lægge forskellige lag ind”, siger Ernst Trillingsgaard. Og Thomas Mørk, der er med for fjerde gange, glæder sig: ”Man skal synes, at det er sjovt at lave sjove ting. For mig er der plads til, at jeg kan få lov at lave ting, jeg synes er sjovt.

Jeg kan godt lide at udfordre folk, og det, at teamet i år ikke har arbejdet sammen før, gør det kun sjovere. Jeg kan lide at få folk til at grine, og jeg er et legebarn. Vinterrevyen er som en legestue”, siger Thomas Mørk Dansere hører til i dansk revy. Både som statister i enkelte numre, men altid også med et eller to selvstændige dansenumre. Og der er valget lokalt. Camilla Melania, Camilla Frederikke, Christine Kragmann og Rikke Uglebjerg dansker alle hos HOUSE OF DANCE, der længe har trænet på at blive helt klar. De fire har før lavet jule-danseshow, men det er første gang de skal i revy og dermed også første gang, de skal andet end at danse. De fire skuespillere Leif Mailbom, der også er instruktør, samt Pernille Schrøder, Vicki Berlin og Thomas Mørk, er lige landet i Aalborg for at begynde på prøverne til årets vinterrevy, der har premiere den 14. november og spiller hver fredag og lørdag, til og med 7. december.

[ 78 ]

[KULTURKALENDER]

SUNS OF SATAN

HAR DU ET TIP?

AFHOLDER DU ET ARRANGEMENT? - som kunne være af interesse for andre.

Foredrag, koncert, udstilling, teater, juleklippeklistre-dag eller andet, så fang vores kalender-redaktion og TIP OS. Vi er altid glade for bidrag til kalenderen.

SUNS of SATAN er det musikalske samarbejde mellem dansk-norske sanger, komponist og percussionist Kristine Bjørg Markussen og hendes husbond, multi-instrumentalist Jeppe Søndergård Knudsen.

Bjørg fik sin musikalske opdragelse gennem kassettebånd, som hendes far kopierede til hende. Bjørg lyttede intenst til disse bånd, der indeholdt musik med The Beatles, Pink Floyd og Jimi Hendrix. Som teenager tilbragte Bjørg tid i Vestafrika, hvor hun studerede traditionel, afrikansk percussion, samt deltog i hekseceremonier.

Bjørgs kompositioner behandler skellet mellem liv og død, hjemme og væk, mand og kvinde, det gode og det onde. Suns Of Satans musik er karakteriseret ved små, idiosynkratiske melodier indesluttet i kakofonier af lyd. Forholdet mellem små, skrøbelige lyde på den ene side og storladen lyd på den anden, frembringes med legetøjskeyboards, sample keyboards, håndbygget synthesizers og rumklangsdrevne twang-guitarer.

71 999 889 ELLER RED@1CETERA.DK

KULTUR KALENDER OUT OF FASHION Tekstil er et af de ældste og mest farverige materialer i kunstens historie. Som klædedragter, møbler og tæpper har det formet kroppen og givet udtryk til de mest intime dele af vores daglige liv. Med udstillingen Out of Fashion tekstil i international samtidskunst viser KUNSTEN, hvordan klæder skaber kunst.

Udstillingen kører frem til 1. december KUNSTEN Museum of Modern Art.

Mad og koncert: 110 kr.

(Vegetarbuffet kl 17.30-19.30) Entré: 50 kr.

SALEN (3’eren) Huset, Hasserisgade 10, Aalborg

Aalborg

AALBORGS KULTUR LIGGER I VORES DNA [ 80 ]

JAZZBRUNCH

LIME RIVER JAZZBAND

Limeriver Jazzbands historie begynder i Aalborg i 1962, hvor det første Limeriver Jazzband blev dannet.

Navnet har relation til Limfjorden, der som en anden Mississippi løber mellem Nørresundby og Aalborg. Lim - på dansk og Lime - på engelsk betyder i begge tilfælde kalk, hvilket der som bekendt er nok af i Aalborg området.

Limeriver Jazzbands program spænder vidt og indeholder numre fra såvel det traditionelle, som fra swingrepertoiret.

FORSALG: Brunch serveres kl. 11-12.45.

Koncert kl. 13 Musik + brunch 145 kr.

HUSETS CAFE Huset, Hasserisgade 10, Aalborg

Online køb af billetter: teaternordkraft.dk

Spiller 26. oktober - 30. november

/teaternordkraft

Se også EKSIL og LIBERTY som marathonforestilling på udvalgte dage

srpg.dk

liberty

[KULTURKALENDER]

GALERIE WOLFSEN

PINK FLOYD PROJECT

MORTEN ANDERSEN I NOVEMBER

LIS SØRENSEN Igennem de seneste års intensive turneer har Lis Sørensen fået ny luft under vingerne og ligeledes fået et fast og kærligt tag i det danske koncertpublikum.

Få solister frembyder en så overbevisende og varm tilstedeværelse på scenen som Lis Sørensen og med sit stærke og roste orkester i ryggen, er banen kridtet op til en forrygende aften i selskab med nye sange og sprællevende klassikere som Mine øjne de skal se, Tæt på ækvator, Verden er i farver, Stille før storm, Fuld af nattens stjerner og Indtil dig igen.

Pink Floyd Project tager igen et dybt spadestik ned i Pink Floyds bagkatalog og blander kortene til en dugfrisk koncert på Horsens Ny Teater Lørdag den 12. oktober.

Titlen, ”Our Favourites”, dækker over en rockkoncert hvor bandet personligt har håndplukket og sammensat sætlisten. Hver musiker har valgt et nummer fra Pink Floyds bagkatalog, der spænder over 4 årtier af den bedste rockhistorie.

Derudover har PFP i fællesskab valgt nogle af de uundgåelige klassikere.

Mesterværket ”Echoes” kan fremhæves som et af mange højdepunkter. Det 20 minutter lange værk forener på én og samme tid nogle af Pink Floyds vigtigste facetter; det regulære melodiøse rocknummer, det instrumentale værk, den udsvævende og dekonstruerede lyd kollage, den pompøse opbygning og ikke mindst den velklingende guitarsolo.

SKRÅEN I NORDKRAFT 15. november kl. 20.00 Pris: 275 kr. inkl. gebyr via Billetlugen

SKRÅEN I NORDKRAFT 8. november kl. 20.00 Pris: 315 kr. inkl. gebyr

CUM

SUPERS

g sanganger o s r e m u rg og SuperSc us Flindt Bje lles la fæ C s r skrive Jensen n roll.

Høyer k c n e ro rt g o o M country r lt på e fo ig n e io pass ads W M d e Sum r a Sammen nnis Eriksen h s pt e rg D o g lb o a af A bas skabt et Støvet perScum ssante bands. re te in ! h t mes ny Cas ala John country RAFT, NORDK I N E Å SKR E LOUNG kr.

0 5 : s Pri 22) en fra kl. g n a g d in i s e b ø (k

[ 82 ]

Søndags [PORTRÆT]

SHOPPING

IDER HVERDA

idag kl. 10.00

GE :

L SPECIAR UTIKKE 0 - 19.00

INDENFOR ER DET STADIG SOMMER!

- 16

aG 10.0 D E R F 0 0 - 16.0 .0 0 1 G G RDa SØNDa E T S D I E OG S 10.00 - 16.00 N åNEDE

BILKEA N LE UGE

GH VER Da - 22.00 8.00

Se mere på www.astc.dk [ 15 ] 2300 GRATIS P-pladser 75 Special butikker Danmarks største Bilka Varehus

[ Tekst: Rikke Zaar ][ Foto: Louise Dybbro ][ Layout: Claus Frandsen ]

[BORGERSCENEN]

BORGERNE PÅ DE

BRÆDDER

å r sk

[ 84 ]

[BORGERSCENEN]

KLOKKEN ER 19:30, OG DET ER EN HEL ALMINDELIG TORSDAG AFTEN I AALBORG. OG DOG. FOR I AFTEN HAR BORGERSCENEN DANMARKSPREMIERE PÅ AALBORG TEATER. TRANSFORMATOR, DER ER EN DEL AF AALBORG TEATER, ER I DAGENS ANLEDNING OMDANNET TIL ET MIKS MELLEM ET SORTMALET TEATER OG ET FORSAMLINGSHUS. [ 85 ]

[BORGERSCENEN]

I Teaterrummet er der dækket op ved 8-mands borde med hvide duge, servietter og vinglas, der sammen med det blomstrede tapet hensætter mig til de obligatoriske familiefester hos den ældre del af familien. Altså lige borset fra det faktum, at jeg ikke kender de andre gæster.

HERMED ERKLÆRER JEG BORGERSCENEN FOR ÅBEN

Der er ingen bordkort. Så det op til en selv, hvor man vil sidde, hvilket er ret skræmmende – for tænk hvis nu man kommer til sidde helt alene. Eller ved en person, man ikke bryder sig om.

Mirakuløst bliver bordene fyldt op, og pludselig sidder man temmelig intimt sammen med vidt forskellige mennesker, man aldrig har set før. Generte og nysgerrige begynder vi at småsnakke, men i baghovedet tror jeg, de fleste af os venter på, at en eller anden snart fortæller, hvad der skal ske.

Endelig bliver der slået på glasset og budt velkommen: Borgerscenen er hermed åben.

INSPIRATION FRA DRESDEN

Ideen med Borgerscenen er opstået i samarbejde med Teathron, et europæisk teatersamarbejde der arbejder med nye måder at møde publikum på. ”Dramaturgen Jens Christian Lauenstein og jeg besøgte Dresden i det tidligere Østtyskland for et år siden. Byen havde på det tidspunkt haft stor succes med en Burger Buhne. Det var en stor oplevelse at se både publikum og de medvirkedede, så var vi var helt tændte på ideen. Derfor vi besluttede, sammen med ledelsen af Aalborg Teater, at lave en borgerscene i Aalborg.”

ROMEO, JULIE LEVER OG 9220

Lige nu kører eksperimentet i to spor: Det ene er selve Borgerscenen. Forestillingerne er i Aalborg Teaters regi men bliver spillet på Transformator. Der er i den her sæson to forestillinger Den første Romeo og Julie lever, er med Minna Johannesson som instruktør og har premiere d. 23. november. Den anden forestilling; 9220 – portræt af en bydel sættes op til foråret og skal instrueres af Therese Willstedt.

BORGERTORSDAGE PÅ TRANSFORMATOR

Den anden del af projektet foregår i Transformators regi. På Transformator har der i mange år været Torsdagstricks,hvor der eksempelvis er blevet eksperimenteret og leget med impro-teater, koncerter og poetry slam. Fremover kommer torsdagene til hedde Borgertorsdage. Så hver torsdag er der nu små projekter, der involverer borgerne. ”Flere af os, som arbejder på teateret, kommer jo ikke fra Aalborg.

Men vi er faktisk nysgerrige for at få mere at vide om byen og dens borgere. Og ofte hører man jo, ”at vi laver teater til vores by og vores publikum”, men hvor meget kender vi egentlig til byen Aalborg? Så for os er det også en måde at lære byen at kende på – og blive bedre til at lave forestillinger, der er vedkommer publikum.”

DET MODERNE FORSAMLINGSHUS

Selve målet med Borgerscenen er, at det bliver et slags forum, hvor deltagerne kan få lov til at sige noget om sig selv, om Aalborg og det samfund, de lever i. ”Det skal være et sted, hvor man må have lov at skælde ud eller synes noget er fedt; altså en slags folkets stemme og et moderne forsamlingshus. Jeg håber også, det kan blive et sted, hvor man møder nye mennesker, som man måske ellers aldrig ville have mødt. Vi vil rigtig gerne invitere både det gamle og et forhåbentlig nyt publikum ind, for teateret kan let blive en meget lille og lukket verden.”

PUBLIKUM INDTAGER SCENEN

Tanken med hele borgerscenen – forestillingerne – er, at de skal fungere på samme præmisser som teaterets andre forestillinger.

Det betyder, at der skal bruges både lys, lyd, kostumer, scenografi m.m.. Den eneste forskel er, at der nu er lokale borgere på scenen i stedet for professionelle skuespillere. ”Det vigtigste – det der er hele pointen og hele dogmet er, at borgerne står på scenen i kraft af sig selv. De er ikke skuespillere. Det betyder, at der er ingen, der skal spille Romeo og Julie i forestillingen Romeo og Julie lever.

[ 86 ]

Woofit

Årets bedste julegave!

Bluetooth højttaler fra SACKit

9/10 »Hvem kunne tro, at så klar og stor en lyd kan komme fra så lille en højtaler?« www.gamereactor.dk

»Du tror ikke på det, før du selv har hørt det« www.mobilsiden.dk

»WOOFit er en lille højtaler med en KÆMPE lyd« www.appnyt.dk

iCreate Group Test

Winner

• T rådløs via bluetooth. Egnet til iPad, iPod, iPhone,

pc, Mp3 afspiller, Smartphones og andre enheder der indeholder Bluetooth • 3 timers lyd på en opladning

WOOFit er creme de la creme, når det gælder lydkvalitet, funktionalisme og smart design.

• F M radiofunktion • R ækkevidde på op til 15 meter • I ndbygget mikrofon til håndfri telefonsamtaler • T ilslut dit hjemmeanlæg og WOOFit stopper med

at spille – og du kan nu styre dit anlæg trådløst

Se mere på www.sackit.dk Forhandlerinfo på www.sackit.dk eller tlf. 96 34 35 10

[BORGERSCENEN]

Man står på scenen som sig selv med sin erfaring, sit erhverv og sin historie. I Dresden kalder de det for ”at være ekspert i virkeligheden ”

For som Minna Johannesson siger ”Jeg tror, at mødet mellem magien og virkeligheden kan skabe helt speciel dramatik, og jeg glæder mig så meget og er sikker på, at det også bliver en stor personlig oplevelse for mig.”

MANUSKRIPTET ER TAGET LIGE UD AF VIRKELIGHEDEN

Det hele, også manuskriptet, udspringer fra interviews, Minna Johannesson har lavet med borgene – altså de medvirkende. Så det er deres historier om deres kærlighed, der fortælles i Romeo og Julie lever. ”Vi har eksempelvis nogle ældre par, som fortæller deres kærligheds- og livshistorie – helt fra de mødtes og frem til nu. De fortæller om de gode ting, kriserne og løsningerne. Det hele. Oplysningerne fra interviewene klipper og klistrer jeg så sammen til et manuskript.”

SHAKESPEARE ER OGSÅ MED

Men Shakespeares Romeo og Julie bliver ikke glemt. Den kommer til at kører parallelt med historierne som lyrik og kærlighedspoesi.

På den måde bliver medvirkendes egne historier sat ind i et teatralsk og dramatisk univers inspireret af Shakespeare.

TEATRET OMFAVNER SANDHEDEN

Borgerscenen er derfor både dokumentar og fiktion. For når man begynder at lege med en andre parametre så som rum og billeder, opstår der nogle lag, der er fiktion. Men der er en regel: Der er ingen løgnehistorier. Det, borgerne fortæller, er sket i virkeligheden.

Alle ord er sande, og det er kun det rundt omkring, der er teater.

ÆGTEPAR, FRASKILTE OG NYFORELSKEDE

Selvom det var lidt svært at finde medvirkede, fordi stykket kræver meget tid, var der egentlig mange, der var interesserede. I Romeo og Julie lever medvirker otte borgere. Der er to ældre ægtepar, som har været kærester i næsten halvtreds år, to ældre fraskilte og så et ungt par. Så det er kærligheden set fra alle vinkler. ”Det har været så spændende at lave interviews med de medvirkende. Jeg føler mig fantastisk privilegeret, fordi jeg får lov til at høre om de menneskers liv. Jeg har valgt ikke at gå efter det spektakulære, for der er såmænd drama nok i hverdagen. Så det er ikke de vilde historier men det almindelige liv, vi er gået efter. Også fordi det viser sig, at der ikke er noget liv, der er almindeligt. Intet liv går ubemærket forbi, og der er drama og poesi alle steder.”

TEATER PÅ BORGERNES PRÆMISSER

Fordi der trækkes på almindelige menneskers liv og følelser, er det vigtigt at skabe tryghed og tage hånd om borgerne, og det de fortæller. ”Vi skal selvfølglig huske, at alt sker på de medvirkendes præmisser.

Vi er ikke ude på at lokke de slemme og grimme ting ud. Folk skal kun fortælle, hvad de vil fortælle. De skal ikke udlevere sig selv.

[ 88 ]

LÆKRE HÅNDLAVEDE KØKKENER Drømmer du om et køkken, der imponerer og skaber beundring? Hos Sensoform taler du med uddannede indretningsarkitekter, der har evnen til at forene dine ønsker med stilarter og ergonomi, der giver plads for passage og opbevaring. Hos Sensoform bliver der lyttet til dine ønsker og fundet løsninger, der måske ikke umidelbart er indlysende.

Hos Sensoform kan du få italiensk og dansk design når det er allerbedst. De håndlavede køkkener fra CULINA og Køkkensnedkeren er et klart bevis på, at danske design og møbelsnedkeri næppe findes bedre. Italien ligger på samme måde i den absolutte elite, når det handler om design - og de eksklusive kundetilpassede køkkener fra G&D Cucine er ingen undtagelse.

Thorkild Christensen Indretningsarkitekt Gugvej 91

9210 Aalborg SØ

Tlf. 98113999

info@sensoform.dk

www.sensoform.dk

[BORGERSCENEN]

Det handler om at finde balancen mellem, hvor privat det kan blive, uden det bliver ubehageligt ”

SHAKESPEARE VARMER OP

”Jeg skal også passe på, ikke at ville uddanne dem til skuespillere.

De skal jo forblive sig selv, men hvordan jeg gør det, tror jeg bliver en stor og spændende opgave. Det bliver en helt ny måde at arbejde på – også for mig. Og selv om jeg har tænkt en masse tanker, ved jeg først, hvordan det er, når jeg står i det.”

Den anden genre er en slags opvarming. Den kommer til at foregå lige op til forestillingen, og tager fat i historiens tema. Så den første gang bliver der noget om Shakespears hits, hvor impro-gruppen fra teateret improviserer over flere af hans værker. Der bliver også en reading med skuespillere over den rigtige Romeo og Julie. Så her bliver både teateret og skuespillerne inddraget i den mere klassiske forstand.

BORGERMIDDAGE MED OVERRASKELSER PÅ MENUKORTET

BORGERVÆRK OG STORYTELLING

Borgertorsdagene foregår som nævnt på Transformator, som er vant til at arbejde med publikums involvering. I det her projekt udvikles dette koncept endnu mere – for nu skal borgerne sådan set selv på scenen.

Den tredie genre er Borgerværk, og det er den genre, Minna Johannesson er allermest spændt på. Det første tema, som dramaturg Jens Christian Lauenstein står for, handler om vrede - så er man vred, er man meget velkommen den aften. Det andet tema handler om tro og har Minna Johannesson ved roret. Det vil sige, alle borgere, som tror på noget, kan komme den aften, uanset om det så er Gud, Allah, spøgelser eller Obama. Ideen med borgerværket er, at aftenens leder – i samarbejde med gæsternes historier og meninger – skal lave et lille værk, som kun eksisterer den ene aften. Så de folk, der kommer, bliver både deltagere og tilskuere i værkerne.

Der er tre forskellige genrer til Borgertorsdage: Det ene er Borgermiddag, hvor der inviteres grupper, der har forskellige holdninger til at givent tema. På den måde bliver det en iscenesat middag med nogle specielle gæster og temaer.

Næste gang d. 14.11. er teamet par og singler. Da den ligger lige op til premieren på Romeo og Julie lever, bliver det en middag i parforholdets tegn.

Det betyder, at alle kan være publikum og gæster. Dog har Transformator inviteret nogle specielle gæster blandt andet en parterapeut, en præst og en skilsmisseadvokat, der skal stå for hovedsnakken. Men publikum må meget gerne byde ind og være en del af snakken.

Det store spørgsmål er så, om folk tør dukke op, eller om publikum bliver hjemme, fordi de skal på scenen. Men alle er mere end velkomne, fastslår Minna Johannesson. Man behøver ikke at komme med en lang historie. Det skal ikke være svært, og man må gerne bare komme og lytte. Det handler jo netop ikke om at være skuespiller. Faktisk tværtimod

[ 91 ]

[ Tekst: Pia Møller Søe ] [ Foto: Louise Dybbro ][ Layout: Claus Frandsen ]

[LASSE BURHOLT]

SKET

SKET

EN KVINDE DREJER - UDEN AT ORIENTERE SIG, UD FORAN HAM, OG KATASTROFEN ER UUNDGÅELIG. DEN 16. JULI 2013 KLOKKEN 09.49 SKER EN FATAL ULYKKE. BAGEFTER ER DER MØRKT. OG STILLE. MEN SÅ ER DER EN DER SKRIGER. LASSE KAN HØRE, AT DET ER EN MORS SKRIG. TRE BØRN MISTEDE LIVET DEN DAG OG FLERE MENNESKER FIK DERES TILVÆRELSE ØDELAGT FOR ALTID.

[ 92 ]

[LASSE BURHOLT]

[LASSE BURHOLT]

Tirsdag den 16. juli 2013 er Lasse Burholt på vej hjem efter en døgnvagt på det bosted i Løkken, hvor han arbejder. Egentlig skulle han have været på toilettet, inden han kørte, men stemningen på arbejdspladsen er dårlig – to kollegaer skal måske fyres, så han vil bare hjem.

Lasse kører ofte omkring sin far i Lendum på vej hjem fra jobbet, men det er egentlig ikke hans plan den tirsdag morgen. ”Når jeg besøger min far på vej hjem, så er det en beslutning jeg tager, inden jeg kører ud af Løkken – så kører man inden om Vrå og Tårs, fordi det er den mest logiske vej. Den vej jeg kører den tirsdag morgen, hvor ulykken sker, er ikke en vej, jeg ellers nogensinde ville køre. Den er ulogisk, simpelthen,” fortæller Lasse, ”men da jeg kommer til Sindal, kan jeg simpelthen ikke undvære det toilet længere og jeg skal i øvrigt også bruge en trailer, så jeg beslutter, at jeg alligevel vil køre omkring min far. Da jeg drejer fra mod Lendum, slår fartpiloten fra, og alle der bor i det område ved, at vejen mellem Sindal og Lendum, er sådan en, hvor man giver den lidt ekstra gas. Det gælder også for mig. Jeg kører stærkt derude. Det har jeg nu nok altid gjort på den strækning,” siger han.

Samtidigt har Lasse en sms-korrespondance, med de kollegaer der overtog huset den morgen. Han er i besiddelse af nogle væsentlige informationer, der skal overdrages til dem. Efter ulykken skriver flere medier, at Lasse brugte sin telefon på ulykkestidspunktet, men den ene samtale han havde den morgen varede fire minutter og blev foretaget klokken 9.13. Altså 36 minutter inden han kolliderer med Berlingoen. ”Det var helt oppe ved Løkken, at jeg havde den samtale. Og ja, så bippede jeg undervejs, men den sidste sms er afsendt fire eller fem minutter inden ulykken. En smiley, for det ikke skal være løgn.”

TRAGEDIEN

Lasse kommer kørende ud af Lendumvej. Han har kørt på den vej de sidste 21 år, og kender enhver kurve og ethvert sving. Han registrerer Berlingoen, der holder på Lendumvej og skal lave et venstresving, og noterer sig, at der er endnu en bil bagved. Da han er så tæt på bilen, at han stort set er ved at passere, drejer den – uventet – ud foran ham.

”Der når faktisk at køre mange ting over skærmen. Jeg kan huske, og efterfølgende har jeg virkelig tænkt, om det kan passe, men det gør det, at jeg tænkte, at jeg havde tre muligheder: Jeg kan forsøge at komme højre om, med det resultat, at hun rammer mig på bagenden og så vil jeg formentlig dreje rundt og kure ned i grøften og en masse træer, og så er jeg færdig. Eller også kan jeg vælge at tage den lige igennem hende eller den anden vej rundt, med det resultat, at jeg vil køre frontalt ind i den bil der holder bagved Berlingoen. Jeg når også, på det splitsekund at tænke, at hvis jeg bare kan ramme hende mest muligt på bagenden, så vil bilen snurre rundt for hende, men blive på vejen,” fortæller Lasse. ”Nu er det bare sådan, at sådan en Berlingo nok er verdens ringeste bil. I alt fald når det kommer til sidekollision, så jeg blæser lige igennem den. Den tager slet ikke fra.”

Havde det været en stærkere bil, eller havde Lasse kørt 80 kilometer i timen, havde den måske snurret rundt. Men det gør den ikke.

Lasses Mitsubishi Grandis gør voldsom skade på den noget mindre Citröen Berlingo. Den forreste del af bilen er nærmest intakt, men den bagerste, der hvor de store børn sidder, er stort set væk. ”Jeg registrerer, at jeg kører ind i bilen og så fokuserer jeg på, at min bil ikke skal vælte. Min bil begynder på et tidspunkt at snurre rundt, og så ender jeg nede i nogle træer, ” fortæller Lasse. ”Min brystkasse er brækket og jeg kan ikke få luft, men jeg huske at jeg tænker, at jeg ikke vil sidde der og dø. Jeg er nødt til, på en eller anden måde, at få mig slæbt ud af bilen. Jeg vidste heller ikke hvad - eller hvem – jeg havde ramt, og det skulle jeg også finde ud af. ” Lasse kan huske, at der er helt sort i bilen. Selvom det er en dag med høj solskin, virker der helt mørkt. Der kommer røg fra hans motorhjelm, og han kan godt regne ud, at han på en eller anden måde, skal ud af den bil. ”Lige da jeg kommer ud af bilen, er der bare fuldstændigt stille. Vi er på en lang, lige, bred landevej og jeg kan jo se deroppe, at der er noget der er krøllet fuldstændigt sammen. Men der bare helt, helt stille,” fortæller Lasse. ”Og så kan jeg høre et skrig.

[ 95 ]

[LASSE BURHOLT]

Det er moren der skriger – og jeg tænker: Fuck, det er en bil med børn, jeg har ramt. Jeg kunne bare høre, at det var en mor, der skreg. En mor der havde fundet noget ubehageligt. Men jeg vidste jo ikke hvor slemt det var,” siger han.

Han er lige i min øjenhøjde, og da vi står og kigger på ham… Vi tænker nok det samme, ” siger Lasse. ”Drengen hænger i et træ, og der ikke meget at gøre for ham, lad mig sige det sådan, ”siger Lasse. ”Efter det, er det hele lidt sløret et øjeblik.”

Det er slemt. Moren, en dansk kvinde, bosat i Australien, havde sine fire børn med i bilen. De tre er omkommet ved ulykken. Juridisk bærer moderen ansvaret for ulykken, men Lasses fart er afgørende for omfanget. Og det vedkender han sig.

Det redderpersonale der ankommer til ulykkesstedet tjekker jævnligt Lasses tilstand, men både redderne og han selv, sender sig bagest i køen. Det betyder, at han opholder sig på stedet i en time og 50 minutter med udsigt til den døde pige på vejen, forsøget på at hjælpe den lille dreng i vejkanten, hans bil der er brudt i voldsom brand og alle de mennesker der på den ene eller anden måde, forsøger at gøre en forskel på ulykkesstedet.

”Jeg begynder at lede efter min telefon for at ringe efter hjælp. Da jeg kommer ud af bilen, kommer der er en dame løbende mod mig, og råber ”Hun så dig ikke. Hun så dig ikke. Du kunne ingenting gøre”. Jeg kan huske, at jeg siger til hende, at jeg havde kørt for stærkt, men hun sagde igen, at hun havde kørt lige ud foran mig. ”Vi så det,” sagde hun.

Kun den lille baby på fem måneder har overlevet ulykken, og ham er Lasse på et tidspunkt henne og se til. Børnenes morfar, der også er ankommet til stedet, står med den lille på armen. Og han er helt uskadt.

Damen der kommer Lasse i møde har ringet efter hjælp.

LILLE TORBEN

Ulykkesstedet, der for et kort øjeblik siden var stille, bliver snart omdannet til et inferno af ambulancer, brandbiler, en helikopter og rigtig mange mennesker, der kommer ilende til, fordi de har hørt larmen.

En af dem er Lasses far og flere af hans bekendte, der bor i nærområdet, ankommer også til stedet. Og så er der dem, der tilfældigt kommer forbi. Hjemmehjælpere, en falckredder der har fri, en sygeplejerske der skulle den vej og en taxachauffør – alle mennesker der kan førstehjælp, men der er ikke noget at stille op. Den kvindelige billist, børnenes mor, er læge, og måske er det hende selv, der må erkende, at datteren er død på stedet. I alt fald ligger hun på vejen med et klæde over sig. Den treårige arbejder først moderen, og siden redderne uden stop med i vejkanten. Men den tiårige dreng, kan ingen finde. ”Jeg siger til min far, der hurtigt nåede frem til ulykkesstedet, at jeg nok hellere må holde lidt afstand. At det nok ikke er en super god ide, at jeg går hen til den mor. På et tidspunkt opstår der noget panik, fordi der mangler et barn. Den ældste dreng er simpelthen væk,” siger Lasse. ”Jeg begynder at lede efter ham sammen med en bekendt – og jeg kan huske, at da jeg finder ham…

”På en eller anden måde gjorde det en stor forskel for mig, at se den lille Torben der i fuld vigør. Man kan ikke sige det var en lettelse, men det flyttede lidt fokus fra håbløsheden. Jeg ved ikke lige hvordan man kan forklare det.

Jeg kan se, at de skiftes til at give førstehjælp til den lille dreng der ligger i kanten af vejen, men på en eller anden måde tror jeg, at det er ren desperation. Det er tydligt, at man ikke kan gøre noget for de andre børn, og så tænker jeg, om man har valgt at fokusere på ham. Om der har været et eller andet livstegn, jeg ved det ikke.

Men det var, ja træls, det var det virkelig. Man glemmer jo aldrig det syn. Ellers farens råb, da han ankommer til stedet. Og på en eller anden måde gjorde babyen en lille forskel, da han lå der og så upåvirket ud på sin morfars arm. ”BREAKING NEWS”

Lasse bliver kørt til traumecenteret på Hjørring Sygehus, og der ligger han, da han modtager en sms fra en kammerat, der er opvokset på samme egn, om en ’breaking news’ på en ulykke i Sindal. Kammeraten spørger om Lasse har hørt, om det er nogen de kender. ”Det der ´breaking news’ virker noget uvirkeligt, så jeg gik på onlineaviserne fra min telefon og så, at der på forsiden stod, at der var sket en stor ulykke med tre dræbte. Og så gik jeg fuldstændigt i sort,” fortæller han. ”Jeg havde faktisk glemt, at der var fire børn,

[ 96 ]

[LASSE BURHOLT]

[LASSE BURHOLT] og troede, at den lille Torben også var væk. Traumesygeplejersken, der var på stuen, måtte ikke sige noget om det – og så synes jeg egentlig, at det hele var lidt – ja, træls. Det var så meningsløst,” siger Lasse.

Lasse er gift med Mona og sammen har de tre børn. En datter der skal konfirmeres, en søn på ti og en på tre. De to drenge er på ferie med deres onkel og tante, og Lasse insisterer på, at de ikke skal afbryde deres tur. Det ser han ingen mening i.

Hans datter, der er 13 år gammel, reagerer i første omgang ved at være ærgerlig over den udbrændte bil. Hun holder afstand også til de historier der umiddelbart efter ulykken eskalerer i pressen.

Hendes far, der på aviserne omtales vanvids- og dødsbillisten, vil hun ikke læse om i avisen – men hun vil godt tale med ham om det.

Lasse opholder sig på hospitalet nogle dage. Han får hurtigt, via sin forsikring, tildelt psykologhjælp og selvom han kørte uden kasko på sin bil, står der 10 dage efter ulykken penge for bilen på hans konto, fordi han er uden skyld i ulykken. Sådan er reglerne.

“Jeg kan huske, at da Mona talte med forsikringsselskabet i telefonen, blev jeg helt aggressiv. Fokuser, for helvede, tænkte jeg. Den der forpulede bil er da fuldstændig ligegyldig. Jeg havde sådan en virkelig mærkelig fornemmelse, og det virkede helt malplaceret på mig.”

Lasse besøger psykologen første gang fire dage efter ulykken og i løbet af de første to samtaler, konstaterer hun, at han er ret afklaret. Han føler ikke skyld over ulykken. Han føler skyld over udfaldet.

Han er ikke vred på moderen. Det var et uheld. Sort uheld. ”Ulykken, isoleret set, er ikke min skyld. Det er det bare ikke. Faktum er, at jeg ikke er skyld i det der skete. Jeg føler heller ikke vrede overfor moderen, fordi hun glemte at se sig for, for jeg kan ikke gøre noget om. Det kan ikke hjælpe at bruge energi på det, ”konstaterer Lasse. ”Jeg har jo tænkt de tanker; Havde jeg bare gået på det forpulede toilet på jobbet, så var det ikke sket. Og havde jeg kørt 80, ja… Man kan ikke vide det. Det kan også være, at børnene så havde lagt i en seng resten af livet. Man kan ikke vide det, for fanden. Sket er sket.

Man kan jo ikke gøre det om.”

FACEBOOK

Lasse er et positivt menneske. Sådan en, der har øvet sig i at fokusere sin energi på det gode. Han siger tingene lige ud og forsøger – i alle henseender – at skære det uvæsentlige fra. Han deler vandene, siger han selv.

Hans facebook-profil, som han bruger til både netværk og personlig branding, tegner et billede af et markant menneske – og billeder af hurtige biler, både og familieliv, kombineret med statusopdateringer med politisk, humoristisk eller businessminded indhold, kan nemt virke fremmed i relation til ulykken. ”I forbindelse med den her sag, er jeg jo blevet mødt med den holdning, at jeg er et menneske uden empati. Et grimt menneske, uden medfølelse for andre – og sommetider har jeg tænkt, at hvis det var rigtigt, kunne jeg slet ikke have det job jeg har. Hvis man ikke er i stand til at sætte sig ind i andre mennesker, kan man ikke arbejde med de mennesker, jeg gør,” konstaterer han. ”Sagen er den, at jeg bruger min facebook-profil til at skabe netværk, også i forhold til nogle projekter jeg har været involveret i omkring import af noget energidrik. De sociale medier er jo gode til en eller anden form for personlig branding, og jeg gider altså bare ikke læse statusopdateringer om katte og syge børn. For mig er det et arbejdsredskab, og derfor fremstår jeg heller ikke som et

anonymt menneske i mine holdninger. Jeg er bare sådan en, som folk enten hader eller synes er helt fin. Jeg er meget konsekvent i mine udmeldinger.”

Enhver mor og far vil have svært ved at begribe den sorg, det er at miste sine børn, men det er let, at forstå omfanget. Tanken om at miste sit eget barn, kan få alting til at gå i stå og uden vi kan sætte os ind i de følelser der må hærge i kroppen på den danske mor og irske far, da de måtte bisætte deres børn fra Åsted Kirke, så er billedet af børnenes mor ved kisten, i den gule kjole, der, måske symboliserer det livsmod og den livsglæde som er de fleste børns særkende, nok til, at vi kan mærke en flig af det kaos, der må være hendes lod på livstid.

Moderen lever. Lasse lever. Det gør børnene ikke. Kommercielt er ulykken i Sindal en god historie. En der er læsere i - og retorikken på mange af nyhedsredaktionerne er, at placere ansvar hos den, der bedste egner sig. Vi har brug for en mental syndebuk, og Lasse får utvetydigt tildelt den rolle. ”Da det går op for mig, at det her er noget aviserne betragter som en god historie, er jeg jo nødt til at følge med i hvad de skriver. Jeg skal dagligt ind på online-udgaverne og så bliver jeg jo eksponeret for de her børn. En fra deres familie går på min Facebookprofil og tagger de fleste af mine billeder med et link til mindesiden for børnene - den der skriver, at de er dræbt af en fartbillist og på den måde, ser jeg det jo hele tiden i øjnene. Jeg skal forever leve med, at det var min bil, der dræbte tre børn, men en accept af der hvor jer er, er i min terminologi, afsættet for at komme videre. Min tanker kredser dagligt om ulykken. Detaljer, følelser og fremtid. Men jeg bruger ikke kræfter på ’hvis bare…’. Det er nytteløst.

Historierne om Lasse starter allerede dagen efter ulykken. Lasse kan i en artikel om sig selv læse, at han har udtalt sig. Det har han ikke. Avisen har været på hans Facebook-profil og har citeret en statusopdatering. ”Jeg havde ikke udtalt mig en skid, men det er fair nok. Sådan er det jo. Det er en offentlig profil jeg har,” siger Lassse. Lasse bliver massivt eksponeret og det får fortiden til at røre på sig. Mennesker fra Lasses perifere omgangskreds – andre helt ukendte, angiver ham til politiet som en fartdjævel, der konsekvent kører “som død og helvede“. Andre tipper aviserne, og så er der dem, der blander sig i debatten om ulykken på Lasses Facebook-profil.

Dem der kalder ham ’mordersvin’, når han poster et billede af en død fugleunge, han har fundet i skoven. Og sender ham beskeder i den personlige indbakke, med trusler om vold og ønsker om død og ulykke for Lasse – og for hans børn. ”Jeg har jo hen af vejen fundet ud af, hvem nogen af de her mennesker er. En af dem der angav mig til politiet, bor i et område hvor jeg var bartender for 20 år siden. Jeg forestiller mig, at jeg har smidt ham ud en aften, eller måske har pysset lidt med hans dame.

Jeg ved det ikke, men det er sådan noget jeg forestiller mig. Hvorfor skulle han eller gøre sådan noget? Det er uforståeligt for mig, at et menneske vil bruge så meget energi på at hade et andet.”

PRESSEN

Det overrasker Lasse første gang han er på bagerens spiseseddel. Og det kommer bag på ham, at pressen ringer konstant, og at den ulykke, der har været så altødelæggende, for en familie der mistede deres tre børn, men også for den familie, der skal leve med konsekvenserne af det, der skete den tirsdag morgen, er godt stof i et omfang, så alt bliver væsentligt. Flere år gamle YouTubevideoer, familien moderen og hendes børn skulle besøge, Lasses far, der under overskriften ’Min søn kunne ingenting gøre’, poserer på et opslag.

[ 99 ]

[LASSE BURHOLT] ”Jeg forståer ikke engang, at det er godt stof. Hver eneste gang jeg har set sådan nogle historier på en forside, så læser jeg det da ikke.

Hvem vil læse om en grim ulykke med børn? Og Ekstra Bladet går virkelig til den. Det er dem, der opsøger min far på hans værksted, og ender med at få lavet den her artikel, hvor han står og ser meget, meget trist ud.

På et tidspunkt stilner historierne om Lasse og ulykken en smule af. Børnene er blevet bisat. Lasse og hans kone, Mona, valgte at blive væk, men gjorde sig mange overvejelser. De blev hjemme. I deres hus. Hvor nogle af de biler der passerer på vejen, dytter særligt insisterende. Som en lille påmindelse til Lasse om den ulykke, han alligevel aldrig kan glemme, tror han.

RAPPORTEN OG SIGTELSEN

Lasse godt, at det er et spørgsmål om tid, inden han igen er forsidestof. Han ved jo godt, at han kørte alt for stærkt på Lendumvej, som han allerede havde fortalt politiet på sygehuset - og at bilinspektørens rapport snart må være færdig.

Den 14. august, en dag hvor han har døgnvagt på sit job, bliver han ringet op af BT, der spørger hvad jeg har af kommentarer til den tekniske rapport. Og så følger de andre medier trop. Vi var på tur med vores beboere, og det var en ret ubehagelig situation, for jeg skal være på i mit job. Jeg skal være nærværende og det er lidt svært, når pressen ringer om en rapport, som jeg ikke engang selv var blevet præsenteret for endnu, ” siger Lasse.

han selv mente det var mellem 105 og 120 til første afhøring hos politiet. Næste dag er der en artikel i en stor dansk avis og efterfølgende stor Irsk avis, hvor børnenes far anklager Lasse for at have kørt for stærkt, og for ikke at vedstå sig det.

På Lasses Facebook går offentligheden i aktion. Få gode ønsker og tanker, blander sig i det kommentarspor der indeholder alt fra dødstrusler til morbide angreb på Lasses personlighed. ”Adrenalinen pumper. Hjertet hamrer og du ved bare, at det er ned af bakke. Man bliver overvældet, og den eneste tanke der fylder er; ’Du kørte for stærkt. Du skal jo straffes’.

Man tænker på, hvad andre tænker. Dem der kender en. Og jeg tænker på, hvornår jeg møder en nede i Føtex, en dag hvor jeg har Silas i hånden, der vælger at klappe mig en. Eller giver sig til at råbe af mig. Men jeg må bare tage det oppefra og ned. Jeg kan ikke gøre andet, ”siger Lasse.

Der er mennesker der har svoret overfor Lasse, at “de nok skal finde ham“. At han skal bøde for den ulykke han var impliceret i.

Dødsbillisten, som BT, betegnede ham, er sat i offentlig gabestok på de sociale medier og når nogen kalder ham ’mordersvin’ på hans Facebook-side, får kommentaren et meget stort antal likes, og de der taler Lasses sag, har påtaget sig en stor og nærmest umulig opgave.

”Først efter et par timer ringer politiet og undskylder, at de ikke har haft tid til at præsentere den for mig tidligere. Men jeg kunne jo læse det online. Pressen havde den jo,” siger Lasse.

Lasse blev sigtet for uagtsomt manddrab, og fundet skyldig ved retten i Hjørring. Sigtelsen kom samme dag, som en journalist ringede og spurgte ind til nogle gamle videoer på YouTube, hvor Lasse taler ind i et kamera, imens han sidder bag rattet i sin bil.

Bilinspektørens rapport anslår at Lasse har kørt 125 km/t, mens

”Den dag knækkede jeg. Jeg fik virkelig stress, fordi jeg tænkte, at

[ 100 ]

[LASSE BURHOLT] i relation til de videoer, er vi ude over fakta. Nu handler det bare om, at jeg skal saves. Køres helt i smadder, og jeg kan intet gøre ved det,” siger han. ”Jeg er sigtet for uagtsomt manddrab og i offentligheden er det blevet til, at jeg har slået tre børn ihjel med min bil. Alt andet fortoner sig.

Det er jo ikke fordi jeg ikke har forståelse – jeg forstår godt at børnenes far ønsker mig ad helvede til, jeg har været med til at tage tre børn fra ham, og han skal da have flyttet fokus fra moren. For faktum er, at det er hende, der er skyld i at det skete. Hun bliver ikke tiltalt på grund af omstændighederne- og det giver også mening for mig. Og jeg påtager mig i øvrigt ansvaret for at have kørt for stærkt. Men, igen, ikke for ulykken, ” siger han.

DOMMEN

Anklagemyndigheden gik efter en betinget frakendelse af kørekortet og bødestraf, og præcist sådan lød dommen i Hjørring. Bøden blev på 10.000 kroner og en betinget frakendelse i 3 år.

Da dommen faldt begyndte debatten at syde på både Lasses facebook-profil, på hans kones profil – i deres indbakker og i medierne.

Danskerne har svært ved at fatte, at man kan være skyldig i ulykken og slippe så let. Politikerne skulle på banen.

Den forholdsvis milde dom kan dog forklares ved, at begge parter i ulykken har overtrådt færdselsloven, forklarer Torben Kaufmann Sørensen, advokaturchef ved Nordjyllands Politi til TV2: ”Vi kan ikke komme udenom, at kvinden ikke måtte svinge til venstre i svinget. Hun har også en del af skylden. Han er uopmærksom, og han kører for stærkt, men vejen er fri for hans vedkommende. Hun har også overtrådt færdselsloven”, siger han til TV2.

Og Lasse Burholt er enig, selvom han ubetinget tager sin del af

ansvaret på sig: ”Jeg er nødt til at indrømme, at jeg har det lidt svært med de ting moderen har været ude og sige i pressen. Jeg er ikke vred, men jeg må sige, at jeg synes hun strammer den lidt. Jeg får lidt en fornemmelse af, at hun fralægger sig ansvaret og at jeg bare skal straffes. Ja, jeg kørte for stærkt, men ansvaret for hendes tre børns liv, kan hun altså ikke fuldstændigt give mig. Vi kan deles om det. Farten har betydning for udfaldet, bestemt, men hun så sig altså ikke for. Sådan er det bare. Faren kan gå amok på mig, men jeg synes også hun burde erkende sig et ansvar”.

Lasse har tænkt på, om han er en god nok far. Om han skal forlade sin kone. Om han kan finde ud af at blive.. Om han arbejder for meget. Hvordan han skal leve videre nu. For det skal man jo. Uanset, at det var en slags skæbne, der ventede på Lasse på Lendumvej, så må han forlige sig med den, på en måde, så han fortsat kan eksistere som mand, far, kollega og menneske.

Det er svært at forestille sig, hvordan det føles, at være den, der bestemte farten den dag. Det er ubærligt at tænke på, hvordan det er, at være forældre til tre døde børn.

Man opholder sig et sted i eksistensen hvor fornuften og forstanden er sat ud af spil. Trumfet af fremmede følelser. Hvor ingenting helt rækker – og alligevel må man være til. Man må længes efter de dage, hvor alting var som det burde være. Selvom det ikke nytter.

Og man må håbe på en morgendag, hvor noget har forandret sig.

Men det kommer aldrig til at give mening. Det bliver aldrig ligegyldigt eller glemt. Det er, i al sin hæslige, umenneskelige og grusomme enkelthed, en del af vores virkelighed. Og det er nogen skyld.

Tilfældighedernes, ja – og to mennesker, der uden tvivl begge vil gøre alt, for at gøre den dag om. Det kan man bare ikke.[ ]

[ 101 ]

20 13

Julemarkedet i Aalborg – Danmarks smukkeste I år er det 12. år i træk vi afvikler Julemarked på Gammeltorv.

Julemarkedet har siden sin spæde start udviklet sig hvert eneste år, og er anno 20 13 et af Danmarks smukkeste julemarkeder.

Julemarkedet har opnået den kvalitet takket været en fantastisk opbakning fra sponsorer og samarbejdspartnere.

Igen i år har vi udviklet de oplevelser man får som gæst i Aalborg midtby, når man besøger julemarkedet, som i år har åbent fra 22. november til 23. december.

Ingredienser fra hele Europa Det D ett eerr m med ed stor to glæde, at vi i år kan præsentere juleoplevelser fra hele Europa.

Italien, Holland, Tyskland, Spanien, Frankrig, Finland og England vil være repræsenteret med specialiteter i julehytterne på Gammeltorv i år.

Qua en målrettet indsats er det lykkedes os at få folk fra disse EU-lande til at deltage i Aalborgs julemarked.

VVii glæder æd os over, at aftalen l er kommet i stand – og håber, at aalborgenserne og nordjyderne generelt vil tage godt imod deres spændende udvalg.

Franske oste, italiensk salami, original Glühwein fra Tyskland...

Fra 10 forskellige ke ig EU-land EU-lande de ffår år alle, der besøger julemarkedet 20 13, nogle helt specielle smagsoplevelser.

VVii oopbygger pbbygger g i år en original g Glühweinn hytte, hvor man kan opleve hele 7 forskellige slags original Glühwein.

Tyskland er det land i Europa, der har størst erfaring med at afholde julemarkeder. Fra hele Danmark kører mange til Hamburg, Lübeck og Berlin for bl.a. at opleve den originale tyske Glühwein.

Vi samarbejder med det tyske rma FjordHütten fra Wandrup, Flensburg om opbygningen af denne hytte, så stemningen bliver 100% autentisk.

I år kan man blot tage til Aalborg.

Personalet, der sælger Glühwein, kommer fra vort sydlige broderland og kender alt til den tyske tradition.

Glühwein-hytten h i t opbygges sålede således, at man som gæst kan sætte sig i hytten og opleve stemningen, duften og den søde julemusik, der vil sprede sig fra de nordjyske kunstnere.

Glühweinhytten er den helt store satsning Glühwein-hytten er vores helt store satsning i 20 13 og den skal være med til at udvikle julemarkedet i den originale retning, vi ønsker.

Kunderne i Aalborg er kræsne – de vil have kvalitet og originalitet, og det skal de få… Apropos originalitet, så har vi naturligvis stadig vores 20 forskellige danske julehytter, som igen i år sælger alskens julelækkerier som klejner,

gløgg, vaer, æbleskiver, sylte, sild, medister og grønkål.

Men med den europæiske satsning betyder det, at julemarkedet i Aalborg 20 13 bliver det største nogensinde.

Gæsterne på Gammeltorv vil opleve 20 danske julehytter og 15 europæiske julehytter - julemarkedet vækster dermed nærmest til dobbelt størrelse med i alt 35 hytter.

Nyhed på julemarkedet 20 13

Samarbejdspartnere & Aalborg City – hånd i hånd om oplevelser Vi er, som det fremgår på de forrige sider, meget fokuseret på udviklingen af de juleindkøbsoplevelser vi giver vores kunder i Aalborg City.

Julemarkedet 20 13 bliver som beskrevet det største og dyreste nogensinde – alene opbygning af julemarkedet, leje af pariserhjul, hestekarrusel og juletog, honorar til ”vicevært”, Drillenisser og ikke mindst Julemand løber op i over 1 million kroner. Hertil kommer markedsføring i diverse medier, herunder TV2s julekalender.

På gensyn til store juleoplevelser i Aalborg City!

Du og din familie ønskes en rigtig Glædelig Jul...

Med venlig hilsen

Flemming T hingbak Thingbak Direktør, Aalborg City

[AALBORG MED BØRN]

HYGGE I HAVEN - leveret lige til døren...

www.havekassen.dk er et nyt koncept, der tager årstiderne i ed, og opfordrer til havehygge året rundt.

Konceptet er, at man abonnerer på en havekasse, der leveres til døren. Kassens indhold varierer efter årstiden, men uanset om det er højsommer eller efterår, er der materiale i kassen til mange timers hygge, leg og udforskning af naturen. [et cetera] har været i haven med en september-kasse under armen. Malthe på 5 år og hans mormor har plantet løg, en hindbærbusk og malet flotte lanterner, der nu hænger i mormors æbletræ og emmer af hygge i efterårets tusmørke.

Idéen er blevet til, i et forsøg på at gøre det sjovere, nemmere og hyggeligere at komme i haven. De fleste vil gerne, men mange mangler viden om frø, planter, løg og årstidsbestemte udplantningsmuligheder.

Med ’Havekassen’ følger alt det du skal bruge – og i øvrigt en ret udførlig vejledning i hvordan man planter, hvilke bær der er værd at gå på jagt efter, hvad man kan bruge dem til og så er der altid flere gode sæsonbestemte idéer og opskrifter på www.havekassen.dk

››”Der var skægt at vande og plante og jeg synes, at lanterne i træet blev helt vildt flotte. Dem malede mormor og mig sammen.

Jeg gider godt arbejde i haven, og til foråret skal vi holde øje med om vores løg er blevet til blomster. Og vi skal også plante nogle nye. Og lave græskar. Mormor puttede mudder fra hindbærhullet på min næse, men jeg sprøjtede også på hende. Jeg glæder mig til vi skal plante igen.”

Malthe, vild med mormor, løg og leg.

[ 108 ]

[AALBORG MED BØRN] ›› ”Sikken fantastisk idé – og spændende at åbne kassen med en nysgerrig femårig. Malthe var rigtig grebet af vores lille projekt, og han synes det var sjovt, at få lov at lave huller med løglæggeren. Det er skægt, for umiddelbart er det jo ikke lige noget man tænker på som velegnet til børn, sådan en løglægger har jo mere mormor-appel, forestiller man sig, men han var meget engageret i projektet med at få løgene i jorden. Og i det hele taget, faktisk. Nøj, hvor vi hyggede sig.

Og når man nu er lidt havemenneske, så er det altså nemt at se, at det er virkelig gode varer, der er i kassen. Malthe og jeg skal helt sikker have fat i sådan en kasse igen. Det var simpelthen så hyggeligt og en god igangsætter for at komme ud og få fingrene i jorden. Man kan jo godt være lidt tilbøjelig til at kravle under tæppet i sofaen med en god historie, når det er efterår, men der er i virkeligheden ikke noget skønnere, end at komme ud og få røde kinder. ” Inge, Malthes mormor og vild med koncept havekassen.dk www.havekassen.dk

for børn

SJOVT I NOVEMBER HITTEHATHATTENS HEMMELIGHED.

STRID TEGNER OG FORTÆLLER

SKAB

Halfdan Rasmussens børnerim.

Musikteater for børn.

Alder: 3-8 år. Varighed: 35 min.

Rablende fantastiske rim, gode historier og detaljerige illustrationer.

En musikalsk og skulpturel animationsforestilling, der legende fortæller skabelsesberetningen med bageingredienser, dej og køkkenting.

De skal lige til at starte, men Flemming mangler sin ene sko. Marie har helt sikkert IKKE set den, og så er gode råd dyre...

Turen går forbi glemmekassen, hittegodskontoret og banken endda. Sammen finder de både himstregimser og dippedutter. Blå sløjfer og en lille grønært. Tingene hober sig op. Men skoen... den er væk. Hvor er der hjælp at hente? Hos en magisk hittehathat måske?

Den danske tegner og fortæller Jakob Martin Strid fanger både børn og voksne med bøger som Mustafas Kiosk, Lille Frø og Min mormors gebis, som i dag er fast inventar på mange børneboghylder.

Nu kan du se den første udstilling med Jakob Martin Strid på KUNSTEN i Aalborg, hvor børn og barnlige sjæle kan komme på rejse med en kæmpestor pære og opleve mere end 300 tegninger fra kendte bøger og striber samt flere nye tegninger og skitser fra kommende udgivelser.

Forestillingen begynder med at alle kagedåserne er tomme:”I begyndelsen var der ingenting”.

Og ligesom Gud SKABte lyset, verden og menneskene på 7 dage, følges en opskrift med 7 punkter. Første punkt er at tænde ovnen: ”og der blev lys”.

SKAB fortælles med nykomponeret musik og er skabt til dine sanser med musik, animation og dufte.

En munter musikforestilling baseret på en lang række af Halfdan Rasmussens rim.

Sanglærken Marie og smørstemmen Flemming tager på en lystig udflugt i Halfdans forunderlige univers.

Udstillingen har tidligere været vist på Storm P. Museet i København, hvor den var en stor publikumssucces.

BEMÆRK: 17. NOVEMBER UDSOLGT

5. november 2013, kl. 09.30 & 11.

(Entré: Børn: 60 kr, Løssalg: 60 kr)

12. okt 2013 til 5. jan 2014 Børn op til 18 år gratis

18. - 22 nov 2013 (Entré: 40,- bestil på hjemmesiden)

TEATER NORDKRAFT

KUNSTEN

TEATER NORDKRAFT

[ 109 ]

[AALBORG MED BØRN]

TUSINDFRYD TESTER KOSTUMER Der findes næppe noget der appellerer stærkere til børns fantasi end leg med kostumer.

Børnehaven Tusindfryd i Aalborg har testet udklædningskapper fra www.legeakademiet.dk , og der er udelt begejstring fra både børn og voksne.

Konceptet bag Legeakademiet er ’leg og læring’. Sortimentet er baseret på børns lyst til begge dele – og en tro på, at de to ting kan – og bør – forbindes.

Når børn leger med kostumer sker der noget med deres fantasi og mod. Er man lidt genert, kan en løvehale få et brøl på gled og børn der fantasi-fabulerer styrkes både mentalt og motorisk i deres leg.

Også i forhold til hinanden. Sproget udvikler sig, når man skal være en påtaget prinsesse og hvem kan stå for den lille mariehøne.

Ham må man bare finde på noget sjov med…

››”For det første var kostumerne af en virkelig lækker kvalitet!

Og børnene, både piger og drenge, var vilde med dem. Det er sjovt, at det er kapper og ikke hele kostumer, det betyder på en eller anden måde noget for fantasien og børnene hopper nemt ud og ind af de forskellige kostumer.

Nu har de været i børnehaven et stykke tid, og der er stadig stor legeværdi i dem. De bliver ved med at vende tilbage dem, og det er sjovt – og skønt – at høre hvordan historierne udvikler sig imellem dem. Og igen, det at både drenge og piger kan mødes i den leg, det er værdifuldt.

”Det er rigtig væsentligt, at man kan forestille sig noget.

At man har fantasi til at leve sig ind i en historie – og lade den udvikle sig.

Hos Legeakademiet tror vi på, at vi skal værne og nære børns lyst til læring gennem leg. Vi skal hele tiden komme dem i møde – og være gode til at aflæse deres alders behov.

Der skal noget til at holde til legen i en børnehave, og det er jeg egentlig ikke i tvivl om, at de kan i mange år.”

Vi skal huske på, at et par stylter ikke bare er tidsfordriv, men et væsentligt element i barnets motoriske udvikling. Og den motoriske udvikling er afgørende for den mentale. Vi skal altså lade dem lege – vi skal række dem prinsessekappen eller heksens hat eller hundens bløde pels og lade dem forsvinde ind i en selvskabt verden. Måske skal vi leget med – skubbe lidt til historien og modet til at være en halvuartig hund, i alt fald skal vi aldrig begrænse dem.

Vi skal minde os selv om, eller måske endda lære det, hvad det vil sige at lege. Så de kan lege og lære.”

Birgit Thomsen, leder af børnehaven.

Legeakademiet

Jeg er faktisk så begejstret for dem, at jeg overvejer at købe dem til mit barnebarn – også fordi det er så god en kvalitet.

TUMLINGE-TOTTER

Det er ikke alle børn der synes, at det er en fest at blive klippet. Men det kan det altså sagtens være. Man skal bare tage sig god tid, og finde en frisør der synes, at tumlingenes totter er ligeså vigtige som alle andres.

Hos My & Holger i Vingaardsgade elsker frisørene at klippe børn.

Og børnene elsker at blive klippet.

Det særlige univers af fine finurligheder appellerer til de fleste børn, der kravler i stolen med en lille smule eventyr i øjnene. Og det skal helst være en god oplevelse - uden hverken tårer eller hår i øjnene, for det kan godt være grænseoverskridende, når nogen skal rode i de lyse lokker, der ellers har været forbeholdt far og mor.

Hos My & Holger sørger personalet i tæt samspil med en veloplagt and og lidt sukkersødt (hvis mor giver lov), for at både oplevelsen og frisuren bliver fin.

En børneklip koster 150 kr - og Ida Marie nød, som det ses, besøget.

Det samme gjorde frisøren Camilla, der fik lov at klippe Ida Maries fine hår.

[ 110 ]

[KLUMME]

hvad du ønsker...

Alle ved hvor ubeskrivelig sødt det ser ud, når et lille barn begynder at forsøge sig med at spise selv. De der små fingre, der griber lidt ubehjælpsomt efter en ært, og glæden, triumfen, i deres små ansigter, når det lykkes. Men de fleste ved også, hvor meget ravage sådan en lille bitte ært kan forårsage på en ellers fin og nyvasket bluse – det er bare vigtigt, at man lader de små forsøge selv alligevel. Det er så væsentligt for deres motorik og udvikling, og man må bare alliere sig med en god hagesmæk og en vaskemaskine.

Når de så bliver store nok, og deres motoriske udvikling er klar til det, skal de selv have bestik i hånden. Og nøj, det kræver både koncentration og en hel del øvelse, inden frikadellen bliver hvor den skal. Men det hjælper, hvis man sikrer sig, at babys første bestik er velegnet og designet til små uprøvede hænder.

Man hører så ofte, at børn bliver til kommercielle projekter. At os der lever af at sælge tøj og udstyr til ønskebørnene, kun tænker på mersalg og det gode argument for at sælge kommende forældre udstyr de i virkeligheden nemt kunne undvære.

Jeg er altså ikke enig. For mig, og for Ønskebørn som forretning, handler det om noget helt andet. Faktisk. Vores sortiment er sammensat af udstyr, tøj, ting og legetøj som vi ved kan gøre en forskel for både børn og deres forældre.

Vi har den der praktiske hagesmæk, der gør, at det kræver en knap så stor efterfølgende arbejdsindsats, når baby slår sig løs ved bordet. Vi har det ergonomiske bestiksæt, der er med til at skabe en succes, når det første måltid forsøgsvis skal indtages af barnet selv.

Vi ved hvorfor, og hvordan, legetøj og udstyr understøtter barnets udvikling – og vi ved, hvor væsentligt det er for forældre, at gøre det rigtige valg. Så vi har sat os ind i tingene – og vi nyder den rådgivningsdel, der er forbundet med et salg.

Personligt elsker jeg tanken om, at vi er med til at gøre en forskel. For man kan mene, hvad man vil. At Lars Løkkes bilag er vigtigere end en vågelampe, at verdensdagsordenen er mere væsentlig end en voksi og at Ban Ki-Moon har gjort sig mere fortjent til opmærksomhed, end sutter, sansebolde og sengetøj, men det hele starter jo et sted. Og altid i børnehøjde.

Af samme grund er det ikke svært at argumentere for, at man helst skal gøre sig umage, når man skal vælge udstyr til sit barn. At man skal opsøge en butik, hvor personalet ved, hvad de taler om. Når det handler om sikkerhed, vil enhver være enig i, at man aldrig, aldrig må gå på kompromis – og det er simpelthen ikke i orden, hvis man oplever, at det personale man søger vejledning hos ikke har sat sig ind i tingene.

Hos Ønskebørn har vi en bred grundlæggende viden – men vi har også hver vores ’speciale’, og vi henviser meget gerne til en kollega, hvis det er mest hensigtsmæssigt.

Vi synes også, at det er vigtigt, hvad der foregår ude i verden, men vi underkender bare aldrig, at de små nye verdensborgere, skal have de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Og det er jo væsentligt, at legetøjet er alderssvarende, at de sover godt, at de er klædt på til årstiden, er forsvarligst fastspændt i bilen, at klapvognen lever op til jeres behov - og at de udfordres motorisk og mentalt på den allerbedste måde.

Vi er selv forældre, så vi udtaler os meget ofte erfaringsbaseret. Jeg kan godt huske, hvor fantastisk mine børn sov i deres Voksipose, hvad de legede med, hvordan de sad fint ved spisebordet og nød at prøve sig frem. Jeg kan også huske, hvor overraskende mange stofbleer man bruger i løbet af en dag og at man vasker stort set i døgndrift.

Jeg kan huske, hvor fantastisk det føles, når jeg kunne se mig selv som mor, i bør-

[ 111 ]

nenes fuldstændigt uforbeholdne og hengivne smil. Det kan man ikke købe sig til, men man kan investere i deres trivsel, ved at træffe nogle valg, der kan være med til at skabe deres små succeser. Det, synes jeg, fortjener alle verdens ønskebørn.

Charlotte Gjøtz er indehaver af Ønskebørn Stenbukken 5, 9200 Aalborg Se mere på http://www.facebook.com/ OnskeBornAalborg eller www.babytorvet.dk

[KONKURRENCE]

Konkurrence

VIND til jeres ØNSKEBARN alt det lækre udstyr

[ET CETERA], GADS FORLAG OG ØNSKEBØRN AALBORG UDLOVER MARKEDETS LÆKRESTE PRODUKTER TIL ET - VIRKELIG - HELDIGT BARN.

Fødselstallet falder og falder - og vi har brug flere aalborgensere, der kan være med til at sætte deres præg på byen.

Af den og andre gode grunde, vil vi gerne forære et ønskebarn, og dets mor eller far alle disse lækre ting. Som en art motivation, håndsrækning eller bare en glædelig begivenhed - oveni en i forvejen lykkelig omstændighed.

Du skal bare sende os en lille historie om dit ønskebarn.

Det du venter, det I drømmer om, det der - måske - snart er undervejs eller det, der lige har set dagens lys.

Hvorfor er dit barn et ønskebarn? Hvordan er et ønskebarn? Er alle børn ikke ønskebørn? Hvorfor er dit så særligt?

Fortæl os om det… inden den 20. december.

Del historien på vores Facebookside, hvor der også kan stemmes på historierne.

Den historie der har flest stemmer når konkurrencen afsluttes 29. november, kan afhente alle de lækre præmier her på siden hos Ønskebørn i Aalborg.

[KONKURRENCE]

Det med småt: Konkurrencen udbydes af [et cetera] Media.

Ansatte på [et cetera] eller i Ønskebørn må ikke deltage.

Vinderen vælges efter flest antal stemmer på deres historier.

Vinderen får direkte besked.

kom i godt selskab vi har byens stÌrkeste brands som annoncører

Aalborg

visigerdetbare.dk

Kom i tørvejr rent juridisK BooK en aftale På 7015 1000

SKÆRM DIG MOD JURIDISKE PROBLEMER Som virksomhedsleder kan du let risikere at

Skærm din virksomhed mod ubehagelige over-

havne i et stormvejr, og så handler det om at

raskelser med rådgivning fra HjulmandKaptain.

være klædt ordentligt på. Om at have adgang til

Vi er blandt de største og bedste advokat-

troværdige udsigter og de rigtige værktøjer til at

firmaer i Danmark og klar til at støtte dig i

takle, hvad der måtte komme af udfordringer.

al slags vejr.

Mange mener, at det kun er nødvendigt med

Book et gratis møde

advokatrådgivning i krisesituationer, men det er

Scan koden og book et

forkert. Juridiske problemer kan ofte forebygges,

møde med det samme.

hvis du bruger din advokat rigtigt. Og så er der

Du kan også se mere på

jo alle de andre ting. Køb & Salg af virksomhed,

www.hjulmandkaptain.dk

Skat, Entrepriseret, Bestyrelsesarbejde m.m.

eller ring og hør mere på

– her tilbyder vi også professionel rådgivning.

tel. 7015 1000.

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang række juridiske specialistområder. Ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

VORES VIDEn ER DIn StyRKE

Listen to Montana

Vi introducerer det nye Montana hi-fi system med mulighed for at indbygge Montana Sound Unit og højtalerne.

Se mere i følgende butikker:

Stenbukken 9 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. 98184900

w w w. u l f - b o l i g h u s . d k

vodskov bolighus

Plovhusene 1 DK - 9310 Vodskov Tlf. 98293188

w w w. v o d s k o v b o l i g h u s . d k