Ghana Håndslag nr. 1, april 2016

GHANA HÅNDSLAG NO.1 4/2016

FOLK I BEVÆGELSE: LÆS OM ÅRETS GHANA SEMINAR

180 EFTERSKOLEELEVER DROG TIL GHANA

GHANA VENSKABSGRUPPERNE 1

NYE TIDER FOR ULANDSBISTANDEN Af Lene Marie Andreasen, generalsekretær i GV En analyse i Udvikling, Danidas blad, konstaterer at konsensus i dansk ulandsbistand er død.

Udviklingsbistanden er ikke længere udenfor diskussion, den er blevet en del af det politiske slagsmål. Politikerne står i kø for at foreslå omprioriteringer, og der er mange forslag til, hvad de sparede kroner skal finansiere i Danmark. Befolkningen er også blevet mere kritisk, selvom flertallet fortsat støtter bistanden.

Den tendens er allerede kommet til udtryk i store nedskæringer, de folkelige organisationer fik beskåret deres bevillinger med 26% i forbindelse med finansloven for 2016. Nedskæringen skete også med henvisning til behovet for at finansiere modtagelse af asylansøgere i Danmark. I det hele taget er spørgsmålet om flygtninge og migranter, og Danmarks rolle i den forbindelse, kommet højt op på dagsordenen.

Det er med andre ord en tumultarisk periode for organisationer som GV, som har nydt godt af en mangeårig samarbejdsrelation med Danida præget af åbenhed og konsultation. Den kontinuitet er blevet mindre sikker og det er blevet vanskeligere at se langt frem. Hvis vi skal vide mere om, hvor det hele ender, skal vi bl.a. følge med i Taksøe-kommissionens arbejde.

Kommissionen er ledet af Peter Taksøe-Jensen, som blev udnævnt af Lars Løkke Rasmussen i september 2015. Kommissionens opgave er at foretage en omfattende udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det skal blandt andet munde ud i en række anbefalinger til en større samtænkning og koordinering af forskellige politikområder. Det er også en del af opgaven at præsentere et strategisk bud på kerneopgaver og prioriteter, der kan fremme Danmarks interesser. Opgaven skal være fuldført 1. maj 2016, og resultatet vil blandt andet indgå i grundlaget for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig og en ny udviklingspolitisk strategi.

Kommissionens medlemmer er repræsentanter fra forskningsinstitutioner, erhvervslivet m.fl. og processen har været ret lukket. Generalsekretæren fra Folkekirkens Nødhjælp er medlem, men derudover har

2

ulandsorganisationerne ikke haft mulighed for at få indflydelse på processen.

Det har givet anledning til hård kritik fra bl.a. tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, som kalder udredningen for absurd teater. Flere politikere peger ligesom Martin Lidegaard på, at det er besynderligt at lade en embedsmand lægge kursen for dansk udenrigspolitik. Det er udenrigsministerens job, og kommissionen kan ses som en underminering af Kristian Jensen. Det tyder på, at der selv indenfor regeringens egne rækker er forskellige syn på, hvem der skal fastlægge den udenrigspolitiske kurs. Der har også været kritik af den lukkede proces, hvor man overlader en stor del af ansvaret til én person.

Kristian Jensen har haft en relativt åben og konsulterende tilgang, han har blandt inviteret til en række debatmøder om udviklingspolitikken i marts (se artiklen side 14).

Ifølge planen vil udenrigsministeren kunne præsentere et udkast til en ny udviklingspolitisk strategi på Folkemødet på Bornholm til juni.

For GV gælder det om at følge med i udviklingen, gøre vores stemme gældende og forsøge at få indflydelse, hvor vi kan, bl.a. gennem samarbejdsfora som CISU og Globalt Fokus.

Lene Marie Andreasen, Generalsekratær i GV

I DETTE NUMMER: 01

LEDER: NYE TIDER FOR ULANDSBISTANDEN

04

GHANA OVERBLIK: KAMPEN OM DE UNGE I ÅRETS VALGKAMP

06

AKTIVITETSKALENDER

08

GHANAREJSE GAV STOF TIL EFTERTANKE

11

INDSTIK: GHANA SEMINAR 2016 FOLK I BEVÆGELSE

15

ØJEBLIKSBILLEDE

16

GV NOTER

17

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING OG MEDLEMSMØDE

18

KRISTIANS MANGE DILEMMAER

20

DE HOLDER SKOLE FOR LIVET

22

DANSK SUNDHEDSBISTAND UDFASES

24

BAGSIDEN

SIDE 08 180 elever fra Hald Ege Efterskole valgte at rejse til Ghana – opdelt i to hold. Det ene hold startede sydpå i Ghana, det andet nordpå, og undervejs mødtes de to hold kun en enkelt gang – og det var på en tankstation midt i landet. En rejse der gjorde kæmpestort indtryk.

SIDE 18 Hvem er det egentlig, vi skal hjælpe? Er det flygtninge eller de fattige? Håndslag har mødt Venstres udenrigsminister, Kristian Jensen, i Aarhus, hvor omkring 150 (langt de fleste unge) var mødt op for at høre ham på et offentligt møde.

Samme dag mødte ministeren også mange, der arbejder professionelt med ulandsproblemer.

SIDE 20 Line Agerlin Trolle har for nylig afleveret sit speciale, som bygger på interviews og observationer i School for Life i det nordlige Ghana. Undervejs boede hun hos tre forskellige facilitatorer, og om dagen fulgte hun deres undervisning.

Desuden interviewede hun en række nøglepersoner i organisationen.

KAMP OM DE UNGE I ÅRETS VALGKAMP “Ghana Overblik” Af Thomas Grotkjær Nielsen Ligesom USA har Ghana præsidentvalg i år. Som i landet, hvor Ghana fandt meget inspiration til sin egen grundlov i forbindelse med uafhængigheden i 1957, så udgør de unge en vigtig vælgergruppe i Ghana. Også i dette valg.

Det er derfor ikke særligt nyt, at valgkampen i Ghana, der nu så småt er ved at komme op i højeste gear, allerede har budt på flere store valgløfter specifikt målrettet de unge som vælgergruppe.

Den siddende præsident lagde hårdt ud for et par måneder siden med et løfte om, at det nyligt oprettede Youth Employment Agency vil ”ansætte” mindst 100,000 unge alene i 2016.

I det sidste valg i 2012 var ”gratis adgang” til en gymnasium-uddannelse det helt store valgtema. Dette løfte til de unge fra oppositionspartiet NPP fik dog ikke partiet tilbage til regeringsmagten, og NDC har ikke virkeliggjort dette valgtema siden valget. Det lovede de heller ikke.

Ghana har en minister for unge-målgruppen. Dette ministeriums ressortområde har dog i de seneste år været lagt sammen med det mindre betydningsfulde sportsområde. Tidligere lå det tættere sammen med beskæftigelsesministeriet. Det tætteste vi i Danmark kommer det ghanesiske ungeministerium er vel det nuværende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Befolkningspyramider, Danmark og Ghana, 2014

Kilde: http://www.indexmundi.com/

Population distribution of young persons by age-sex and locality as percent of total national population

Kilde: Ghana Statistical Service, 2010 Population and Housing Census

Migration udeladt Ghana har også en samlende national ”lov om unge”.

Den prøver at sætte rammerne og perspektiverne for den samlede nationale indsats for at forbedre unges levevilkår. Den er dog så bred og generel, at det er svært at definere, om der er sket konkrete fremskridt i forhold til dets målsætninger.

Det er dog lykkedes at udelade migration som et tema for unge i den samlende ”ungelov”. Det er lidt uforståeligt, når man ved, at det er primært de unge mellem 15 og 35 år som søger lykken og et arbejde uden for Ghanas grænser.

Det er derimod let at forstå, hvorfor de unge er en så eftertragtet vælgergruppe i Ghana: Der er simpelthen bare forholdsvis mange unge mennesker i Ghana.

Officielle tal fra Ghana Statistik Service fra den sidste befolkningsoptælling i 2010 fandt, at 20% af den samlede befolkning var mellem 15 og 25 år. Til sammenligning er det 11,8% i Danmark.

Samme kilde viser også, at 34% af Ghanas befolkning er mellem 15 og 35 år. Kun dem under 18 år er jo ikke stemmeberettigede. Samtidig er der i Ghana en tradition for at en regering sidder alle fire år. Det giver forholdsvis mange nye vælgere, som kan være mere påvirkelige end folk som allerede har stemt på et parti tidligere.

Samtidig med de mange unge mennesker i Ghana, så er ungdomsarbejdsløsheden, stadig målt som folk mellem 15 og 25 år, ekstrem høj. Den er flere gange i de sidste år blevet målt helt op til 60%. Til sammenligning var den i Danmark i starten af 2015 cirka 11%.

Så selvom ungdomsarbejdsløsheden traditionelt har været forholdsvis høj i Ghana, så er det nemt at forstå, at det også bidrager til at unge og beskæftigelse bliver nøgletemaerne i dette års valgkamp.

Til gengæld bliver det spændende om de unge vil kunne se nogle konkrete og positive forandringer for dem selv efter præsident- og parlamentsvalget den 7. november.

AKTIVITETSKALENDER Af Helene Jepsen

IMAGES 2016 – KUNST FRA AFRIKA, ASIEN OG MELLEMØSTEN (HELE ÅRET) Images 2016 er et kunst-samarbejde mellem 21 kunstmuseer i Danmark, der har inviteret kunstnere fra Asien, Afrika og Mellemøsten til at udstille på danske museer med henblik på at sætte fokus på fænomener som klimatrusler, flygtningestrømme og terror. Kunstnerne har det til fælles, at de alle er engagerede i samfundsdebatten i de respektive lande, de kommer fra. Kunstnerne er ”inviteret til Danmark, fordi de kan udfordre vores forestillinger om kulturer og samfund, mange af os fortrinsvis forbinder med terrortrusler, fanatisme og fattigdom”, skrives det om udstillingen.

Læs mere her: www.cku.dk.http://www.cku.dk/om-images

AFRIKANSK KUNST I KOLDING (11. FEB. – 28. NOV.) Som del af Images 2016 kan man på Trapholt Kunstmuseum i Kolding opleve den afrikanske udstilling, ”When Things Fall Apart.”

Udstillingen handler om de globale problemer, der sender folk på flugt.

Det sker her: Trapholt Kunstmuseum

GHANESISK KUNST: FOKUS PÅ MIGRATION (14. MAJ – 20. NOV.) Den ghanesiske, anerkendte kunstner Ibrahim Mahama udstiller som del af Images 2016 i Holbæk og senere i København på Kunsthal Charlottenborg. Under Images 2016 vil han bygge ti meter høje sejl af kulsække i Holbæk som led i udstillingen ”En menneskeskabt tidsalder.”

I Accra har Ibrahim Mahama tidligere inviteret ghanesiske kvinder, som er migreret til hovedstaden i forsøget på at finde arbejde, til at skrive på nogle brugte kulsække. Sækkene skal bruges til udstillingen, og kvindernes skrift på sækkene bliver til monumenter over deres liv og levevilkår, beskrives det her: www.cku.dk

Fra Ibrahim Mahamas kunstudstilling “En Menneskeskabt Tidsalder”. www.cku.dk

6

AFRIKANSK LITTERATURAFTEN I KØBENHAVN (18. APRIL) På baggrund af den voksende interesse, som afrikansk litteratur får i disse år, afholder Dansk forfatterforening en aften med fokus på ny, afrikansk litteratur. Foreningen skriver, at de ”ønsker at give det danske læsepublikum mulighed for at opleve et udsnit af denne nye udvikling ved at afholde en aften med oplæsninger.”

Det sker her: Dansk forfatterforening, Strandgade 6, st. 1401 København K. Arrangementet er gratis. Kl. 18.30-22.00.

Læs mere på foreningens hjemmeside: www.danskforfatterforening.dk

DEBATMØDE OM UDVIKLINGSBISTAND I ODENSE (25. APRIL) Siden starten af marts har udenrigsminister Kristian Jensen afholdt åbne debatmøder om, hvordan vi skal bruge udviklingsbistanden.

Det sidste i rækken afholdes i Odense d. 25. april, og det er altså her muligt at møde udenrigsministeren og diskutere den fremtidige brug af bistanden. Udover de åbne møder afholdes også møder med organisationer og erhvervsliv.

Det er her: Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C

COULEURCAFE I NØRREBROHALLEN (28. MAJ) For femte år deltager Ghana Venskabsgrupperne i den afrikanske endagsfestival Couleurcafe. Det foregår d. 28. maj fra kl. 12.0020.00.

Couleurcafe byder på afrikansk mad, boder, musik og dans. I år vil der som noget nyt også være musik udenfor på den Røde Plads. GV skal igen i år have arrangeret en stærk bod med god kontakt til deltagerne, uddeling af info-materiale og gode snakke om Ghana, GV’s arbejde og meget mere. Vil du være med til at arrangere GV’s bod eller tage en tjans i boden? Skriv til Poul Kattler på: poul@kattler.dk.

Pris: 20 kr. (Gratis for børn under 15 år).

Det sker her: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København.

GENERALFORSAMLING (SØNDAG 29. MAJ) Generalforsamlingen foregår i frivilligcenter Odense, toldboldgade 19, 5000 Odense C. Læs mere på side 17.

GHANA SEMINAR: ”FOLK I BEVÆGELSE” (24.-25. SEPTEMBER.) Årets Ghana Seminar har det aktuelle tema migration eller ”Folk i bevægelse” og finder som vanligt sted på Ømborgen ved Ry. Læs mere i invitationen på side 11.

Følg Ghana Venskabsgrupperne på facebook, og bliv opdateret om arrangementer og Ghana relateret stof:

WWW.FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB 7

GHANA-REJSE GAV STOF TIL EFTERTANKE Af Ib Salomon Hald Ege Efterskole valgte at rejse til Ghana – og den rejse har virkelig sat tingene i perspektiv, fortæller Julie, Mia og Anton fra efterskolen.

Saida hedder en ung, ghanesisk pige. Hende mødte Julie Poulsen, da Hald Ege Efterskole i februar besøgte Dalun i det nordlige Ghana. Og da Julie ville løbe en tur, sagde Saida, at hun ville løbe med. ”Så vi klædte om, jeg til behageligt sportstøj, mens Saida løb i cowboybukser og klip-klapper”, fortæller Julie Poulsen, der siden besøgte Saida, der bor i en lille hytte sammen med måske 10 andre, deriblandt fætre og en meget gammel mormor.

Oplevelsen var blot en af mange, der gav stof til eftertanke. Ghana Håndslag har sat tre af skolens elever stævne, Julie Poulsen, Mia Drejer og Anton PallgaardOlesen, og de er enige om, at rejsen til Ghana har rykket nogle grænser og givet dem et helt nyt perspektiv på deres egen tilværelse. Julie har været på Kap Verde, men ellers var det de tre unges første møde med Afrika. Specielt gjorde det indtryk på dem at besøge den nordlige og fattige del af landet, hvor de bl.a. var hjemme hos folk og fx opdagede, at de fleste kun har et tyndt liggeunderlag at sove på.

Skolens 180 elever var opdelt i to hold på den 10 dage lange rejse, der foregik i fire chartrede busser. Det ene hold startede sydpå i Ghana, det andet nordpå, og undervejs mødtes de to hold kun en enkelt gang – og det var på en tankstation midt i landet.

Let at komme i kontakt Julie, Mia og Anton var på det hold, der indledte rejsen i den nordlige del af Ghana. Det var let at komme i kontakt med børn og unge, fortæller de, men mange ting overraskede dem: ”Mange af ghaneserne kender både Messi og Ronaldo, og både piger og drenge drømmer om at blive fodboldspillere. Men de kendte ikke navnet på et eneste europæisk land”.

8

I Dalun blev der arrangeret et ”Youth Rally”, hvor danske og ghanesiske unge blev mikset. Det gav en masse god snak, mens de deltog i workshops, lavede street art, spillede fodbold eller lavede radio.

Rejsen var arrangeret i samarbejde med Ghana Venskabsgrupperne, og undervejs var der også indlagt et besøg på School for Life. Og det gjorde indtryk. ”Vi oplevede, hvordan eleverne var virkelig glade for at gå i skole. Alle sad med hænderne oppe, og uden for klassen stod der børn og kikkede ind af vinduerne”, fortæller Julie, Mia og Anton. ”Ja, selv når læreren gik ud, var der musestille i klassen”, fortæller Anton. ”Vi tager bare skolen for givet. Jeg har aldrig tænkt over, at det er et privilegium at gå i skole”, siger Julie.

At læreren tog sin mobil 3-4 gange i løbet af en skoletime, undrede de tre unge sig over. Det var nok ikke sket i en dansk skole. Til gengæld var der ingen elever, der sad med en mobil i pauserne. ”Der var gang i den, de var ude og synge og danse i fællesskab, mens vi herhjemme er tilbøjelige til at tage telefonen frem og sidde for os selv i pauserne”.

Mia, Julie og Anton er rigtig glade for deres efterskole, og kort efter hjemkomsten skulle de skrive uddannelsesplaner. Også det gav perspektiv. ”Vi har så mange muligheder, men i Ghana skal du tage, hvad du kan få af uddannelse”, siger Julie.

Utraditionelt rejsemål Et besøg hos høvdingen i Dalun gjorde også stort indtryk – alle var ved høvdingen for at takke og for at gennemføre høfligheds-ritualet med overrækkelse af colanødder. I det hele taget er de godt tilfredse med, at Hald Ege Efterskole valgte at rejse til Ghana, selv om det er et utraditionelt rejsemål – de fleste efterskoler tager på skiture eller storby-ture til London, Paris eller Berlin.

Men kunne I tænke jer at bo et halvt år i Nordghana? ”Nej, det er for anderledes”, lyder det hurtigt fra Mia, mens Julie er mere positiv: ”Jo, det tror jeg godt, det er megafedt at sammenligne kulturer, synes jeg. Men jeg ville have en fast base og et sted, hvor jeg kunne lukke mig inde, når det blev for meget”.

Anton: ”Hvis jeg skulle bo der i længere tid, så skulle det være for at være med i School for Life, hvor jeg følte, at jeg gjorde noget konkret.”

Billeder på biblioteket

Undervejs på rejsen tog eleverne tusindvis af billeder. Mange af dem blev løbende lagt på Hald Ege Efterskoles Facebook-side, og efter hjemkomsten blev nogle af de bedste billeder i uge 11 udstillet på Skakbrættet i Viborg Bibliotekerne sammen med uddrag af dagbøger og en beskrivelse af rejsen.

Hald Ege Efterskole regner i øvrigt med at gentage Ghana-rejsen i 2017.

Du kan se masser af billeder, både på Hald Ege Efterskoles hjemmeside og ved at besøge skolen på Facebook.

Det blev til mange knus under besøget i Dalun. Foto: Hald Ege Efterskole

Hjemme igen på Hald Ege Efterskole efter 10 intensive dage i Ghana: Julie Poulsen, Anton PallgaardOlesen og Mia Drejer.

Foto: Ib Salomon

Overalt var der nysgerrige børn.

Fotos: Hald Ege Efterskole

Et besøg på det store marked i Tamale indgik også i rejsen.

I Dalun blev der holdt ”Youth Rally”, hvor de unge fra Ghana samarbejdede med de unge fra Danmark.

10

T V ME !

RI AM EM R G OG G PR D O U

GHANA SEMINAR

FOLK I BEVÆGELSE

24.-25.SEPTEMBER 2016 Seminaret finder sted på ”Ømborgen” mellem Ry og Skanderborg

GHANA VENSKABSGRUPPERNE 11

FOLK I BEVÆGELSE Ghanaseminar 24.-25.september 2016

Utallige historiske beretninger kan fortælle om folk i bevægelse.

Hele folkeslag eller store grupper som har krydset grænser. Ofte medbringende deres egen kultur.

Denne medbragte kultur kan være meget forskellig fra rejsemålets kultur og blev derfor ofte set på med mistillid. De fastboende udtrykte mere bekymring end berigelse.

Ghana-seminaret vil tage afsæt i nutidige ”folkevandringer”. Dels internt i Ghana, men også den vandring, som finder sted fra Vestafrika (bl.a.Ghana) til Europa.

Ud over den vandring, som finder sted fra land til by, er den største vandring internt i Ghana hovedsageligt båret af nomadegruppe som kaldes fulanierne. Fra Sahel i nord til Ghana i Syd har de i århundreder vandret igennem lande drivende flokke af kvæg foran sig, over savannen, igennem landbrugsland, igennem byer.

Denne vandring har skabt og skaber stadig stor utryghed i den ghanesiske befolkning.

Ghana-venskabsgrupperne har indledt et samarbejde med en fransk hjælpeorganisation om at skabe bedre forståelse de to grupper imellem.

Måske være med til at etablere en slags ”fredskorridor” i Ghana for disse folk på vandring.

Dette får du også med ved tilmelding til Ghana-seminaret - Udvekslingslærere fra Ghana bringer et dramaindslag om temaet . Bevægelse i det fri – Walk and talk, måske med kunst i bevægelse. Ømborgen ligger midt i en fantastisk natur, omkranset af sø og skov - Lækker festmiddag lørdag aften - Socialt samvær med nye netværksmuligheder - Sang-musik

PROGRAM Lørdag d. 24. september

09.00-10.00 Ankomst og indkvartering 10.15-10.30 Velkomst v. formand for Ghana-Venskabsgrupperne Katrine Skamris 11.00-17.00 Oplæg (se nedenfor)

Søndag d. 25. september 08.00-9.00 Morgenmad 9.30-11.00 Oplæg (se nedenfor) 12.00-12.30 Evaluering, hilsen til Ghana og afslutning. Derefter frokost og afrejse.

Dette vil du kunne opleve på Ghana-seminaret: - Fortælling om hvordan en vandring over grænser har påvirket en persons liv, så man også mentalt har flyttet sig.

- Foredrag med efterfølgende samtale om nomadefolket i Ghana.

- Perspektiver i Ghana-venskabsgruppernes engagement med den franske organisation ”Acting for life” - Billedfortælling om en dannelsesrejse til Ghana. Hvordan har en efterskoles elever flyttet sig ved at besøge en helt anden kultur?

- Strømmen ud af Ghana/Vestafrika til f. eks. Danmark – ofte en farefuld vandring til fods, i faldefærdige biler eller synkefærdige både, hvorfor – hvad er det for en drøm man forfølger og hvor mange taler vi om?

PRAKTISKE OPLYSNINGER Priser & tilmelding

Voksne 550 kr. / Studerende 350 kr.

Børn 0-5-år gratis / 6-13 år 200 kr. / 14-17 år 350 kr.

Betaling sker ved tilmelding. Sæt beløbet ind på giro 398-0200 (+01< +3980200) Tilmelding sendes eller mailes senest d. 12. september til: Ghana Venskabsgruppernes sekretariat: Klosterport 4 c, 3. 8000 Århus C e-mail : gv@ghanavenskabsgrupperne.dk / tlf : 61417152 Meddel venligst ved tilmelding: *Navn. adresse, tlf. nummer og e-mailadresse *Om du er medlem af GV *Om der er specielle ønsker om værelseskammerater og evt. vegetarmad *Hvor du har set denne indbydelse *Angiv om du ønsker fællestransport fra/til Skanderborg Station

Praktisk information Der udsendes deltagerbrev til alle tilmeldte ca. en uge før seminaret med detaljeret program.

Tilmeldte til fællestransport får en bekræftelse. Se efter GV’s logo på stationen.

Forældre med børn står selv for aktivering i den skønne natur.

Sovepladserne er i 4-personers rum.

Medbring lagen og sovepose/dyne, håndklæde og personligt udstyr.

Lørdag arrangeres fælles transport fra Skanderborg station omkring kl. 9.45.

Søndag arrangeres fælles transport til Skanderborg til toget østpå ca. kl. 13.40 og toget nordpå ca. kl. 13.20 www.gomore.dk kunne måske også være en transportmulighed.

Find vej Ømborgen ligger 6 km fra Ry og ca. 10 km fra Skanderborg.

Postadresse og telefon: Ømborgen, Lindholmvej 13, Emborg, 8680 Ry. Tlf. 86 89 81 27.

Kontakttelefon under seminaret: 61417152 (GV´s hovednummer)

14

ØJEBLIKSBILLEDE:

KULSÆLGERE Børn der sælger kul ved Kumbun g u Road, Kumbun g u, Northern Region, Ghana.

Birgitte Dahl , januar 2016

15

GV NOTER ANONYM GAVE PÅ 100.000 KR.

Kort efter nytår modtog GV’s sekretariat et anbefalet brev.

I brevet lå en check på 100.000 kr. samt en gul post-it seddel med en håndskreven besked fra den anonyme afsender om, at der var tale om en forsinket julegave. ”En virkelig flot donation og en kæmpestor tillidserklæring, som virkelig lunede efter alle de nedskæringer, vi har været igennem”, siger Lene Marie Andreasen, generalsekretær i Ghana Venskabsgrupperne. Hun minder samtidig om, at alle bidrag til GV er velkomne, og at man kan få fradrag for gaver – også de små, for der er ikke længere nogen bagatelgrænse.

FEM NAVNE ER NU I SPIL

Hele 30 forslag kom der til et nyt navn til Ghana Venskabsgrupperne. Samtlige forslag blev sendt ud til en online-afstemning blandt alle medlemmer. Det skete ved hjælp af Doodle, og da fristen for at stemme udløb, havde 60 personer deltaget. De fem forslag, der fik flest stemmer, var følgende: Ghana Venskab (19), Focus Ghana (13), Ghana Fokus (10), Ghana Act (8) og Ghana Vision (7). Disse fem forslag vil nu blive præsenteret på generalforsamlingen i maj, hvorefter de tilstedeværende så kan stemme.

Planen er at stemme i tre omgange: I første omgang kan deltagerne stemme på tre forslag, næste omgang på to og sidste omgang på ét forslag.

BESTIL EN FORTÆLLER

Ghana Venskabsgrupperne råder over gode fortællere, der gerne rykker ud og fortæller om Ghana og vores arbejde. Som noget nyt kan man på GV’s hjemmeside bestille en fortæller til både små og store arrangementer.

Fortælleren gør det gratis, men arrangøren skal dog betale transporten plus et beløb på mindst 10 kr. pr. deltager – og GV skal have mulighed for at give fortælleren mindst to ugers frist.

16

”UDEN AT BLINKE” PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS

I perioden 18. til 31. marts kunne man i den store forhal på Københavns Rådhus se fotoudstillingen ”Uden at blinke”. Den bestod af 26 fotos og to kortfilm, alle af fotograf Ulrik Tofte og alle fra en reportagerejse i det nordlige Ghana, arrangeret i samarbejde med Ghana Venskabsgrupperne. Udstillingen blev åbnet af kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

Flere af billederne har vundet internationale priser, og Ulrik Tofte håber nu det lykkes at samle midler, så hans fotos kan blive udgivet som bog. Se billederne fra udstillingen her: www.udenatblinke.dk Udstillingen har tidligere været vist på Silkeborg Bad, på Silkeborg Højskole samt i Aarhus og Horsens. Har du et forslag til et nyt udstillingssted, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.

VÆR VARSOM MED AFRIKA-STATISTIK

Statistiske oplysninger om økonomien i Afrika skal tages med mere end et gran salt. Det har den norske økonom Morten Jerven påvist i sin ph.d., som siden er blevet udgivet i bogform under titlen ”Poor Numbers”. Alt for mange af de statistiske oplysninger bygger på skøn eller på mekaniske fremskrivninger ud fra et mere eller mindre tilfældigt basisår, har Morten Jerven afdækket. Årsagen er dels svage systemer til indsamling af data, dels underbemandede statistikkontorer. Ifølge Morten Jerven er der derfor ikke belæg for påstanden om, at Afrika har verdens højeste vækstrater, ligesom de afrikanske landes økonomi fortsat er meget afhængige af eksport af uforarbejdede råvarer. Hans forskning har vakt stor opsigt – og også forsøgt bestridt.

Kære medlem af Ghana Venskabsgrupperne

Du indkaldes til generalforsamling og medlemsmøde Søndag den 29. maj 2016, kl. 11.00-16.00

i Frivilligcenter Odense, Toldbodgade 5-7, Odense C. Dagsorden for Generalforsamlingen 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning for det forløbne år ved udvalgene og formandskabet til debat og godkendelse.

4. Godkendelse af budget og årsregnskab, samt fastsættelse af kontingent.

5. Valg i Formand ii a. Godkendelse af indstillinger vedr. antal medlemmer af udvalgene. b. Valg af det godkendte antal medlemmer til udvalg. iii Ekstern revisor samt to interne revisorer.

6. Indkomne forslag. Forslag skal være generalsekretæren i hænde senest tre uger før GF.

Bestyrelsen vil fremsende et forslag om nyt navn.

7. Eventuelt

Kontakttelefon på dagen 29 26 26 84. Der er mulighed for at spise frokost.

Vi beder om tilmelding senest d. 25. maj til sekretariatet pr. mail.

Medlemmer, som ikke kan deltage i generalforsamlingen, men ønsker at opstille til et udvalg, kan gøre dette ved skriftlig forhåndstilkendegivelse til sekretariatet.

En formel indkaldelse med endelig dagsorden per mail følger senest 2 uger før generalforsamlingen.

Vel mødt

SEKRETARIATET

KRISTIANS MANGE DILEMMAER Af Ib Salomon og Lene Marie Andreasen Udenrigsminister Kristian Jensen (V) rejste på dialog-turné i Danmark. Håndslag mødte ham i Aarhus.

Hvem er det egentlig, vi skal hjælpe? Er det flygtninge eller de fattige?

Sådan lød et af de mange dilemmaer som udenrigsminister Kristian Jensen præsenterede, da han i marts rejste rundt i Danmark på det, han kaldte en dialog-turné.

Håndslag mødte Venstres udenrigsminister i Aarhus, hvor omkring 150 (langt de fleste unge) var mødt op for at høre ham på et offentligt møde på Dokk1 om eftermiddagen. Om aftenen mødtes han med ca. 80, hvoraf de fleste arbejder professionelt med udvikling.

De store nedskæringer på bistanden forsvarede Kristian Jensen med hensynet til Danmarks fremtidige økonomi. ”Vi valgte med åbne øjne at prioritere ned, men vi lever stadig op til FN’s målsætning – og det gør kun fem lande i hele verden”, sagde Kristian Jensen.

Kan egeninteresser forenes med hjælp?, lød et andet af ministerens dilemmaer. Og hans svar var et klart ja: ”Det er et tabu for nogen at tænke købmandsskab sammen med ulandsbistand, men for mig at se er det også en måde at lave udviklingspolitik på. Tag nu Ghana – landet har 26,8 millioner indbyggere, men dets bruttonationalprodukt er ikke større end det, de 850.000 indbyggere i Østjylland kan præstere. Ghana har virkelig brug for, at danske virksomheder får solgt kraftværker og anlæg til vandrensning til landet.”

Vi skal åbne for varer fra Afrika Kristian Jensen fik masser af spørgsmål fra salen.

Et af dem gik på Afrikas problemer med at sælge varer til Europa. Og det er et problem, medgav udenrigsministeren: ”Vi skal åbne for flere varer, så der skabes arbejdsplader, for vi må vælge, om vi vil modtage deres produkter eller deres befolkning”.

Hvem skal Danmark støtte, og hvem skal vi ikke støtte?, lød endnu et dilemma. ”Vores samarbejdslande skal være fattige og skrøbelige,

18

men det skal også være lande, hvor vi har kommercielle interesser. Vi vælger lande, hvor vi slår mange fluer på én gang. Vi kan ikke være alle steder, men vi har lagt kriterierne åbent frem på ministeriets hjemmeside”, sagde Kristian Jensen og kom derefter med lidt af en indrømmelse: ”Jeg har beskrevet fire mål på hjemmesiden, men kort efter regeringens tiltræden kom de 17 nye mål fra FN. De er væsentlige, og de hænger sammen, så måske er det dem, vi skal rette ind efter”.

Kristian Jensen mener dog stadig, at Danmark skal prioritere. ”Vi kan ikke have 17 førsteprioriteter”,som han sagde – og bad derefter om bud på prioriteter.

Det danske civilsamfund kan styrke andre civilsamfund, lød et bud, uddannelse et andet. ”Ja, uddannelse er et supergodt område at prioritere, for bedre uddannelse betyder også at befolkningsvæksten vil falde”, svarede Kristian Jensen og gav senere en anden spørger ret i, at de unges rolle ikke er prioriteret særlig højt i de 17 udviklingsmål fra FN – og at det er en fejl efter hans mening.

Hvorfor ikke lade Afrika selv beslutte, hvad man har brug for?, lød et spørgsmål fra salen. ”Jamen, hvad så med korruptionsbekæmpelse og ligestilling? Ligestilling er et kæmpetabu mange steder i verden, og det vil ikke blive nævnt, hvis vi ikke gør det”, svarede Kristian Jensen, der også forsikrede, at regeringen prioriterer NGO’er og civilsamfundet meget højt. ”For egen regning vil jeg gerne sige, at i nogle lande handler det om at skabe stabilitet, fred og tryghed, mens det i andre lande handler om deres store potentiale for at producere fødevarer. Og i nogle lande er opgaven at få dem på vej videre i udvikling og hjælpe dem med at skabe anstændige jobs. Vi kan ikke bruge samme strategi, når vi snakker Bangladesh som når vi snakker Ghana”.

Ulandsmiljøet på mærkerne På aftenens møde med ministeren på Godsbanen var civilsamfundsorganisationerne mødt talstærkt op. Deltagerne var frivillige og ansatte fra CISU’s medlemsorganistioner, herunder GV. Der var ros til ministeren for at stille op og lytte til ulandsmiljøet. Åbenheden står i kontrast til den lukkethed, der karakteriserer Taksøe-kommissionens arbejde.

Forsamlingen accepterede dog ikke umiddelbart debatmødets stramme form og de dilemmaer ministeren præsenterede. Kristian Jensen præsenterede f.eks. et særligt NGO-dilemma, som lød noget i retning af

”skal NGO’erne lave deres egne nødhjælpsprojekter eller skal de arbejde med fortalervirksomhed?”. Det fik forsamlingen op fra stolene. Hovedbudskabet til ministeren var, at tingene hænger sammen. Det er vanskeligt kun at lave fortalervirksomhed uden at have afprøvet nogle modeller selv og gjort sig egne erfaringer. Til gengæld er der rigtigt gode erfaringer med praksisbaseret fortalervirksomhed. Det er School for Life et godt eksempel på, organisationens erfaringer har været grundlag for succesen med det politiske arbejde, dvs. at få vedtaget en politik for komplementær uddannelse i Ghana.

Den folkelige forankring Mødet var en god lejlighed for organisationerne til at markere sig og fortælle om deres arbejde, hvilket GV’s repræsentanter heller ikke undlod. Mere generelt var det også en lejlighed til at fortælle historien om de folkelige ulandsorganisationer og deres særlige rolle i ulandsbistanden. En af de vigtige roller er selvfølgelig at skabe en folkelig forankring af ulandsbistanden. Vi når langt ud og engagerer danskere i ulandsarbejdet på en måde andre dele af ulandsbistanden ikke kan. Vi kan skabe relationer og identifikation mellem folk i Danmark og ulandene. Ministeren var i det store og hele lydhør, men samtidig fokuseret på sine dilemmaer og de svære valg der kræves.

Udenrigsminister Kristian Jensen kunne i Aarhus konstatere, at interessen for ulandene intet fejler – langt over 200 mødte ham ved to arrangementer. De 17 udviklingsmål fra FN hænger godt sammen, erkender Kristian Jensen – måske bedre end de mål han selv formulerede ved sin tiltræden.

19

DE HOLDER SKOLE FOR LIVET Af Ib Salomon I forbindelse med sit speciale fulgte Line Agerlin Trolle i to en halv måned School for Life og ikke mindst de facilitatorer, der er organisationens rygrad.

Børnene er glade – og dygtige og engagerede facilitatorer lægger stor vægt på, at de lærer rigtig meget i School for Life. Det kan Line Agerlin Trolle fastslå efter at have været ”deltagende observatør”, som hun kalder det i to en halv måned i 2015. Line har læst en kandidat i pædagogik på Københavns Universitet, og hun har for nylig afleveret sit speciale, som bygger på interviews og observationer i School for Life i det nordlige Ghana. Undervejs boede hun hos tre forskellige facilitatorer, og om dagen fulgte hun deres undervisning. Desuden interviewede hun en række nøglepersoner i organisationen.

Facilitatorerne får blot tre ugers uddannelse, og de kaldes sådan, fordi de er formidlere, men ikke fagpersoner. Facilitatorerne arbejder frivilligt og ulønnet ude i landsbyerne, hvor det så er meningen, at de øvrige beboere skal støtte og aflaste dem, så de kan bruge tiden på undervisning og forberedelse – ikke alle får dog den støtte, de var stillet i udsigt, fortæller Line Agerlin Trolle.

Ikke desto mindre går facilitatorerne til opgaven med stor energi. Line boede hos to mandlige og en kvindelig facilitator på henholdsvis 34, 30 og 27 år og fulgte dem gennem en uge. De to mandlige er gift, den ene har én kone og fem børn, den anden to koner og to børn. Den kvindelige facilitator er ugift.

En School for Life-klasse består af 22-25 børn i alderen 8-14 år, og for at gøre arbejdet med talfærdigheder konkret, har facilitatorerne fx pinde, mangofrugter eller sten med i klassen.

Ros bliver brugt som pædagogisk værktøj – også selv om eleven svarer forkert, fordi aktiv deltagelse vægtes højere end korrekt svar. Og begår facilitatoren en fejl, er det helt i orden at eleverne retter ham eller hende.

Mange elever er i øvrigt så ivrige, at de sidder med hånden oppe – også selv om de ikke kender svaret på spørgsmålet.

Livsfærdigheder vægtes højt I forbindelse med specialet lærte Line sig så meget af det lokale sprog, dagbanli, at hun kunne følge rimeligt med i timerne, og hendes hovedindtryk er, at facilitatorerne er oprigtigt glade for at undervise og er i stand til at skabe en god, rolig og venlig stemning. Ofte giver de børnene lektier for med den bagtanke, at forældrene skal bemærke, at deres børn går i skole – og ofte kommer de på hjemmebesøg, og det er dem meget magtpåliggende, at børnene trives. ”If you are not happy, you cannot learn”, som en af facilitatorerne forklarede Line. Facilitatorerne er generelt stolte af deres arbejde, og de sætter stor pris på de to årlige genopfriskningskurser, de bliver tilbudt. På dem møder de andre facilitatorer og kan på den måde opbygge en fællesskabs-følelse. De ”holder skole” ude i landsbyerne i den forstand, at de ikke kun vægter fagene men også ønsker at vægte livsfærdigheder højt. Børnene skal lære at tro på sig selv. ”De praktiserer kvalitet i uddannelsen ved at integrere skolen og hverdagsforhold i hinanden”, som Line skriver i sin sammenfatning.

Mange af facilitatorerne drømmer om at få en egentlig læreruddannelse, ”men kun et fåtal får det”, fortæller Line Agerlin Trolle.

Undervisningen gøres levende Facilitatorerne har manualer for undervisningen, men de har også en høj grad af metodefrihed, og de tilføjer ofte selv noget til manualerne for at gøre undervisningen mere levende. Der indgår mange spil, lege, remser, sange og historiefortællinger i undervisningen, kunne Line konstatere, og jævnligt tager facilitatorerne deres elever på små ture, fx til en vandpumpe eller på besøg i en stald.

20

Øverst: Line Agerlin Trolle forbereder undervisningen sammen med facilitatoren.

Nederst: Facilitatorerne er også med til at holde liv i de traditionelle lege.

Foto: Line Agerlin Trolle.

Fire ud af fem elever går videre Eleverne i School for Life er i alderen 8-14 år og undervises tre timer om dagen på hverdage i ni måneder. I School for Life foregår undervisningen på det lokale sprog, mens den i den formelle skole i Ghana overvejende foregår på engelsk. Fire ud af fem elever fra School for Life fortsætter i den officielle skole, hvor de generelt klarer sig godt.

Det var Ghana Venskabsgrupperne, der i 1995 sammen med en ghanesiske organisation oprettede de første School for Life-klasser, og siden har ca. 220.000 elever fulgt undervisningen.

22

DANSK SUNDHEDSBISTAND UDFASES Af Ib Salomon Efter 22 år ophører Danmarks støtte til sundhedssektoren i Ghana - i det fattige Nordghana har bistanden ført til markante forbedringer.

I løbet af året udfases Danmarks hjælp til sundhedsvæsenet i Ghana - landet kan selv nu, mener Danida, der i den anledning ser tilbage og konkluderer, at partnerskabet har været en stor succes.

Samarbejdet blev indledt i 1994, og det har ikke mindst i Ghanas fattigste region, Upper West ført til markante forbedringer. Mødredødeligheden og børnedødeligheden er bl.a. faldet kraftigt.

Regionen, der ligger nordvest for Tamale og grænser op til Burkino Faso, er tyndt befolket og regionens sundhedssektor var i meget ringe tilstand i 1994. Fase 1 bestod derfor i massiv støtte til nye bygninger og renovering af eksisterende. Der blev blandt andet opført 41 sundhedsklinikker og bygget nye hospitaler, og takket være de forbedrede faciliteter blev det også lettere at holde på sundhedspersonalet.

Læs mere på ghana.um.dk, hvor du også kan finde det magasin, der er udgivet i forbindelse med udfasningen samt små film fra Upper West. Søg efter “Et sundt partnerskab”.

Mor og barn, Kumbungu.

Foto: Birgitte Dahl 2014

National sundhedsforsikring Danmark og Danida spillede også en stor rolle, da Ghana i 2003 indførte en national sundhedsforsikring, der sikrer fattige og udsatte gratis behandling. Forsikringen koster et beløb, der svarer til ca. 37 danske kroner om året.

Som en yderligere styrkelse af landets sundhedsvæsen tog 71 ghanesere i årene 1998-2003 imod tilbuddet om at komme til Danmark for at tage en 1-årig master i international sundhed.

Siden 1994 er Ghanas befolkning vokset fra ca. 17 millioner til ca. 26 millioner. I 1990 døde 119 ud af 1000 børn inden de fyldte fem. Nu er tallet faldet til 60. Også antallet af mødre, der dør i forbindelse med graviditet og fødsel, er styrtdykket, og den gennemsnitlige levealder i Ghana var i 2012 oppe på 61 år - i 1990’erne var den knap 57 år.

Ikke uden beklagelse “Sundhedsvæsenet er bedre, og der bliver reddet liv, og vi er overbeviste om, at Ghanas sundhedssystem vil fungere uden vores aktive deltagelse”, sagde Danmarks ambassadør i Ghana, Tove Degnbol, da udfasningen af bistanden i marts blev meldt ud.

I Ghana bliver beslutningen taget til efterretning - men ikke uden beklagelse. Vicesundhedsminister Victor Asare Bampoe havde fx gerne set, at Danmark var blevet. Det samme siger cheflæge Zakari Bukari fra Upper West: “Det er trist, at Danmark nu udfaser sin støtte, men den kapacitet, Danmark har været med til at opbygge i regionen, bliver her”, siger cheflægen til et særligt magasin, som Udenrigsministeriet i anledningen af udfasningen har udgivet.

Ghana Venskabsgrupperne Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

Giv et bidrag

- støt undervisningen i Ghana www.ghanavenskab.dk/STØT

GHANA VENSKABSGRUPPERNE I DANMARK (GV) Sekretariat:

Klosterport 4C, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: info@ghanavenskabsgrupperne.dk Medlemskab:

200 kr. om året (100 kr. for studerende), det tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 9762- 4785773964

Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

GHANA HÅNDSLAG Ghana Håndslag udgives af Oplysningsudvalget. Håndslag udkommer to gange årligt. Bidrag eller kontakt på mail: ghanahandslagsredaktion@gmail.com.

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Helene Jepsen, Birgitte Dahl, Toke Nyborg og Thomas Grotkjær Nielsen.

Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: digitalprint.dk Forsidefoto: Hald Ege Efterskole Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKABSGRUPPERNE