Elevernes forudsætninger gør, at de oplever undervisningen forskelligt

felt; det selvindlysende, det uudtalte, det som ikke er til diskussion. I Bourdieus arbejde bruges begrebet til at mediere mellem agenternes habitus og deres position i samfundet eller i feltet (Wilken, 2014, 55). Det betyder, at man kan sige, at både industritekniker og tandtekniker har sin egen doxa ved at have udskrevne regler og helt sit eget sprog samt en forståelse, som mennesker, der ikke er i dette felt, kan have svært ved at forstå. For eksempel fortæller Agnes i vores interview, at hun har svært ved det nye sprog, som fremspringer af erhvervet. Kampen i undervisningen som industritekniker og tandtekniker handler om det gode håndværk, og hvem der kan levere et præcist udført stykke arbejde, da dette også kan være billetten til en praktikplads. Eleverne på vores uddannelser er først ved at lære doxa, og er derfor ved at positionere sig i feltet i forhold til de andre elever. Her kan vi igen se magtkampe i forhold til deres positioner ud fra, om de får eller har praktikpladser. Derudover er der en mængde elever, som ikke får en elevplads. Deres position bliver derfor mere perifer i feltet. Vi har nogle elever, der forstår doxa, fordi deres habitus giver dem et forspring. De får bedre deltagelsesmuligheder i undervisningen og lettere adgang til praktikpladser. Modsat har vi Agnes. Hendes habitus gør, at hun ikke forstår doxa, og hun har derfor svære ved at forstå undervisningen, hvilket gør at hun efterlades i periferien af feltet og har sværere ved at få en praktikplads.

Elevernes forudsætninger gør, at de oplever undervisningen forskelligt

Herunder vil vi se på, hvordan forskellige elever foretrækker forskellige former for undervisning, og hvordan de oplever onlineundervisning. Her er to citater fra empirien, som hjælper med at understøtte analysen.: Anders på 33 år: “Alt taget i betragtning synes jeg, at det har fungeret fint. Så jeg ville godt kunne undervises online, såfremt det er teoretisk og ikke praktisk”. Omvendt sagde Sisse på 21 år: “Jeg synes, det er belastende, da jeg bedst forstår ved at sidde med det, og i det rum det bliver fortalt i, hvis jeg har spørgsmål. Så er det også irriterende, at nettet tit driller”

For at kigge nærmere på vores forskellige elevtyper har vi valgt at se på Ida Juuls forskning i de forskellige elevtyper, hun mener er til stede på erhvervsuddannelserne. Årsagen til at vi har valgt Ida Juul er for at undersøge, om vi kan genkende de samme elevtyper i vores klasser i dag. Ida Juul skriver om fire forskellige typer EUD-elever; den praksisorienterede elev, den instrumentelt orienterede elev, den uddannelsesorienterede elev og den uafklarede elev. Disse elever har valgt den samme uddannelse, men deres tilgang til at tage en uddannelse kan være forskellig.

Eleven Sisse udtrykker, at hun hellere vil arbejde fysisk med emnerne, frem for gennemgangen i onlineundervisningen. Juul (2006) påpeger, at en del elever på EUD søger den praktiske tilgang til faget, og Juul betegner disse elever som den praktiskorienterede elevtype. Denne elevtype vil ifølge Juul fortrække praktik frem for skoleundervisning og vægte det praktiske resultat højere end læreprocesser og refleksion samt se EUD som den direkte vej til at realisere sig selv (ibid.) Den praksisorienterede elev søger de praktiske fag, og derudover er den praksisorienterede elev uforstående over for de boglige fag (Juul 2006, 71). Denne elevtype vil umiddelbart ikke trives i den teoretiske onlineundervisning og derfor ikke opleve den som givende, da det er det praktiske arbejde, der er i højsædet hos denne elevtype.

Peter udtaler, at det vigtigste for ham er, at han fokuserer på sig selv og sin kunnen og indlæring. Han ser ingen begrænsninger i forhold til teori og praksis. Juul (2006) påpeger, at en del elever i uddannelsen foretager en vurdering af, om det teoretiske stof fremmer vejen mod målet. Disse elever betegner Juul som den instrumentelt orienterede elevtype. Denne elevtype har valgt uddannelsen, fordi eleven gerne vil dygtiggøre sig inden for et håndværk. Den instrumentelt orienterede elev er ikke som sådan negativt indstillet over for teoretisk viden, når bare han kan se et praktisk formål med den (Juul 2006, 73). Denne elevtype vil opleve online teoriundervisning som givende, så længe eleven kan se formålet med teorien.

Pia, som tidligere har taget en gymnasial uddannelse, falder inden for den kategori, Juul kalder for den uddannelsesorienterede elevtype, da hun har erfaring med skole. Samtidig har vi nogle ældre elever, som har erfaring fra erhvervslivet, og som ved, at teorien har værdi.

Juul (2006) påpeger, at en del elever på EUD er interesseret i både teoretiske og praktiske dele af erhvervet og ønsker forskellige perspektiver i forhold til opgaveløsning. Denne elevtype betegner Juul som den uddannelsesorienterede elevtype, som ikke kun er interesseret i at lære at udføre de til faget hørende arbejdsfunktioner, men også i at få større forståelse og indblik i fagets metoder og procedurer (Juul 2006, s74). Denne type elev kan for eksempel have erfaring fra tidligere uddannelse. Pia falder også i en anden kategori med citatet: “Det passer mig så fint at have opgaver over computeren, når det er det den teoretiske del, da det skaber fred og ro til at sætte mig stille og roligt ind i det enkelte opgaver hjemmefra. Jeg har førhen taget fag over computeren, og jeg har nemt ved at styre tiden, og er bedre til at koncentrere mig, hvis der er ro omkring