Undervisningsmaterialet er ikke gearet til onlineundervisning

En anden måde at anskue elevernes drivkraft er med Aakrog (2010) ydre og indre motivation. Vi har oplevet under corona og onlineundervisning, at vores elever har været utrygge i forhold til færdiggørelse af deres uddannelse, da det har været uvist om de kom ind på skolerne og fik de praktiske opgaver afsluttet. Det har samtidig været en udfordring at holde elevernes fokus, da koblingen mellem teori og praksis ikke er gået hånd i hånd som ved normal undervisning. Denne uvished og mangel på praktisk arbejde har haft en effekt på elevernes ydre motivation. Ydre motivation betyder, at ydre forhold afgør, om man er motiveret for at lære eller ej. Man vil nå et bestemt mål, og for at kunne nå dette, skal man kunne eller vide noget bestemt. Den overordnede ydre motivation for eleverne er, at de gerne vil være industritekniker eller tandtekniker. For at kunne nå dette mål må de gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsernes tradition for vekseluddannelse er blandt andet begrundet i, at koblingen mellem teori og den erhvervsmæssige praksis positivt påvirker elevernes motivation for at lære og dermed styrker deres læringsudbytte. Hvis eleverne kan se, at de er nødt til at lære et eller andet for at kunne løse en bestemt opgave i deres praktik, så har de en ydre motivation for at lære det. Således er det dokumenteret i undersøgelser af elevernes læring, at eleverne motiveres for at lære, når undervisningen relateres til en praksis, de kender, for eksempel for deres praktik (Aakrog 2010, 54). Eleverne på vores uddannelser giver udtryk for, at de bevidst har valgt en uddannelse, hvor de skal bruge deres hænder, og dette fordrer onlineundervisning ikke. Det at eleverne har valgt en uddannelse, hvor det praktiske arbejde er i fokus, giver nogle elever en negativ indstilling til onlineundervisning. Til gengæld kommer eleverne næsten aldrig for sent i skole, da de slipper for transport til og fra skolen. Den indre motivation opstår indefra og afspejler elevernes interesser. Eksempelvis vil der være drenge/piger på industritekniker, der “roder” med 3D printere eller maskiner i deres fritid, fordi det er deres hobby (Ibid.). Dette giver os et billede af, at der mangler noget i den envejskommunikation, som onlineundervisningen oftest lægger op til, hvor det sociale og praktiske fokus forsvinder.

Undervisningsmaterialet er ikke gearet til onlineundervisning

Vi må erkende, at vi er en erhvervsskole, og at vores undervisningsmaterialer nærmest altid peger imod praktisk arbejde og derfor ikke er gearet til onlineundervisning. Det har betydet, at undervisningsmaterialet skulle omskrives, så det blev mere onlinevenligt. Vi kan se i rapporten fra EVA, at dette problem har været en udfordring andre steder også.

Undersøgelsen viser, at undervisningen i nedlukningsperioden var kendetegnet ved primært teoretisk undervisning bestående af virtuelle læreroplæg og individuelle opgaver. Der ses dog en tendens til, at lærerne nedjusterede den synkrone undervisning i løbet af perioden af hensyn til elevernes motivation og trivsel, som var udfordret af de mange timer foran en skærm.

Indholdet er det, der skal læres. Man kan ikke tale om læring, uden at der er et læringsindhold, noget der skal læres. Det kan for eksempel have karakter af viden, kundskaber, færdigheder, forståelse, indsigt, mening, holdninger, adfærdsmåder, følelsesmønstre, kompetencer eller kvalifikationer (Illeris 2015, 43).

Vores undervisning er lovbestemt fra ministeriel side og opbygget af en række målpinde, vi som undervisere skal planlægge undervisningen ud fra. Samtidig har eleverne krav på 26 timers lærerstyret undervisning. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning der er skemalagt, tilrettelagt af læreren, obligatorisk for eleven hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig, og hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes læring (UVM 2021) Samfund: Som det fremgår, er læringstrekanten yderligere omkranset af en cirkel. Hermed fastholdes det, at læringen altid finder sted inden for rammerne af en ydre sammenhæng, der helt generelt har afgørende betydning for læringsmulighederne. Denne sammenhæng har altid flere forskellige lag, lige fra den konkrete situation, og hvorfor eleverne befinder sig i denne situation, til de aktiviteter eller institutioner, situationen indgår i, samt hvor den finder sted geografisk, socialt og kulturelt og mere overordnet, for eksempel nationale og globale rammeforhold (Illeris, 2015, 45)

Ved gennemgang af samspil, drivkraft og indhold ser vi forskellige parametre, der har indvirkning på hinanden. I den fysiske undervisning ser vi, at uroen i klassen nogle gange kan virke som en forstyrrelse i forhold til at elevernes koncentration i undervisningen. For de indadvendte elever kan dette miljø holde dem tilbage fra at deltage aktivt i undervisningen, hvilket ikke er med til at styrke elevernes drivkraft. I den fysiske teoriundervisning er indholdet gearet til at eleverne skal bruge deres hænder, dette er i imidlertid med til at styrke elevernes drivkraft.

I onlineundervisningen ser vi nogle andre tendenser, uroen er her reduceret til minimum, da onlinemiljøet ikke tillader larm på samme måde som i den fysiske undervisning. Dette har den effekt, at de indadvendte elever føler sig mere trygge og bliver mere aktive i