Problemstilling

I november 2018 udsendte regeringen aftalen ”Fra folkeskole til faglært –Erhvervsuddannelser til fremtiden”. Med denne aftale er formålet at flere unge i fremtiden

vælger en erhvervsuddannelse, at flere unge gennemfører uddannelsen, og man har samtidig

en ambition om at

”Styrke og tydeliggøre dannelsesaspektet i erhvervsuddannelserne gennem ændring af formålsbestemmelsen i erhvervsuddannelsesloven, så det fremgår, at karakterdannelse og faglig stolthed er et af flere formål med uddannelserne” (Børne- og undervisningsministeriet, 2020)

Som karakter og individ, forventes man i det 21 århundrede ikke bare være forandringsparat

men forandringsdrevet, og behovet for at redefinere ens viden er af afgørende betydning

(Jakobsen 2019). Dette kræver at vi som uddannelsesinstitution gentænker læringsbegrebet,

og hvordan vores elever lærer at være et lærende individ, som en vigtig del af sig selv i og uden for skolen. Læringsperspektivet er en systematisk vej ind i skolens formål, og en måde at

danne eleven i og efter skolen, hvor formålet er mennesket og dets rolle i det globale

samfund.

Individualiseringen er i fokus og det enkelte individ tillægges en øget samfundsmæssig betydning. Denne dobbelthed, hvor der på den ene side er ”frit valg på alle hylder” og på den anden side et samfundsmæssigt krav om aktiv selvforvaltning målrettet specifikke

kompetencer, påvirker de unge, og for den enkelte ”er individualiseringspresset i skolen og

uddannelserne efterhånden vokset til et omdrejningspunkt og et spejl, hvor den individuelle handling og præstation håndfast og anskueligt omsættes i værdisættelse og

fremtidsmuligheder” (Illeris, Katznelson, Nielsen, Simonsen og Sørensen 2017, s. 41). Som underviser på Svendborg Erhvervsskole og Gymnasiers Business afdeling, oplever jeg ofte at de

unge føler sig stressede gennem deres uddannelse, og frygten for ikke at have valgt rigtigt eller kunne slå til, har ofte mistrivsel til følge. Præstationskulturen har sat sine tydelige spor, og de

unges mentale sundhed er i disse år et omdiskuteret emne, som fylder i den offentlige debat

og i min hverdag som underviser. Mistrivsel udfordrer elevens læringspotentiale, og med de

kompetencer individet i fremtiden skal kunne mestre, er der i langt højere grad brug for at

forstå de unges verden med henblik på at skabe et rum hvor de menneskelige kapaciteter kan

udvikles.