Gensidig anerkendelse

kundebetjeningssituationer som rollespil og gruppearbejde om forretningsudviklende cases,

guides eleverne ind i fagets tradition, sprog og etiske spilleregler. Elevernes opfattelse af

undervisningsemne afprøves gennem undersøgende feedback, hvor alle svar er lige vigtige, da de bidrager til en indsigt i elevernes opfattelse og forståelse. I denne del af processen skaber

både elev-til-elev dialog og diskussioner på klassen afsæt for individuelle refleksioner, hvilket

fremmer konstruktionen af viden, kritisk reflektion og muligheden for en ny og innovativ

tilgang til emnet. Hos mine elever kan dialogen ofte bevæge sig i flere retninger, men en

fastholdelse af at emne og fag forstås i rette kontekst bør være en forudsætning og ”den herredømmefrie samtale” gøre sig gældende. Med afsæt i erhvervsskolernes dannelsesideal,

øges bevidstheden om min egen rolle som rollemodel i et praksisfællesskab med fælles referenceramme, og med fokus på udvikling af elevernes faglige kvaliteter og menneskelige

værdier.

Gensidig anerkendelse

De unge der i dag starter på en erhvervsuddannelse, kommer ofte med en negativ erkendelse

af ikke at kunne magte en gymnasial uddannelse. Her tages min egen opfattelse i betragtning, at EUX af mange endnu ikke opfattes som en ”rigtig” gymnasial uddannelse. På den baggrund møder jeg ofte elever med et lavt selvværd, som befinder sig i en fase af deres liv, hvor valg og

identitet spiller en afgørende rolle.

Ifølge den tyske sociolog Alex Honneth ønsker individet grundlæggende muligheden for at leve

det gode liv, baseret på hvad Honneth kalder almene universelle fortolkninger af det gode liv. Men modsat de græske tænkere har Honneth fokus på kontrasten mellem det modernes

indbyggede frihedsideal, og de farer for etiske, sociale og psykologiske nedværdigelser, som

vores sociale samlivsformer kan medføre. Som samfund mister vi vores sammenhængskraft og

fundament, hvis ikke vi understøtter de institutioner som tilbyder sig som rammer for

tilfredsstillende anerkendelsesrelationer. I følge Honneth har individet både brug at få sin

identitet bekræftet i samfundet, og finde sin identitet i samfundet. Forudsætningen for dette

er en forventning om, at individet kan realisere og udvikle sit selvforhold i sunde sociale

relationer, hvor individet føler sig værdsat, værdifuld og anerkendt. Honneth inddeler de

formelle betingelser for selvrealisering i tre forskellige sfærer hvor hhv. selvtillid, selvrespekt og selvværd udvikles (Jørgensen 2018).