1 minute read
Tema: Dannelse til faglig stolthed på erhvervsskolen
by Praxis
håndværksmestrene. Interviewpersonerne har overordnet mange gode tanker og ønsker til hvordan eleverne dannes i demokratiets ånd gennem aktiv og social deltagelse og handlen.
Men der tegner sig et billede af, at det ikke altid fungerer i praksis. Jeg bemærker her, at
interviewpersonerne har øje for at elevens interesser og involvering sker i andre fællesskaber
end det som interviewpersonerne opfatter som deltagelse i demokratiske processer. At
fællesskaber i langt højere grad er stemnings- og smagsbaseret, indebærer ifølge Hammershøj,
en ændret socialitet hvor det gemene og imiterende tager form. Der bliver her tale om at
fællesskaberne fremstår som mindre artikulerende og konfliktfyldte, hvor mængden forholder sig ensartet (Hammershøj, 2003, s.308). Denne neutralisering må i sagens natur påvirke
hvordan vores elever forholder sig til spørgsmål af demokratisk karakter og involvering heri.
Ifølge Habermas diskurs etik trues demokratiet og det moderne projekt netop, hvis det
individuelle fremhæves på bekostning af fællesskabet.
Læring og vækst forudsætter ifølge Dewey deltagelse i traditionsbestemte fællesskaber. Ikke
som blind deltagelse, men hvor eleven kan se betydningen af fagets tradition for
vedkommendes eget liv, hvor traditionens meningsunivers er gennemsigtig og tilgængeligt
(Brinkmann, 2006, s. 184). Nedenstående citater illustrerer interviewpersonerne forståelse af hvordan man dannes til faglig stolthed på en Erhvervsskole.
”Det er så lille en del af deres uddannelse de er på skolen, så det er primært i virksomhederne at de oplever at dannes til - eller få følelsen af faglig stolthed” (IN)
(IN) tillægger primært udvikling af faglig stolthed til den del af uddannelsen som foregår i
praktikvirksomheden. Dette skal ses i lyset af erhvervsuddannelse som en vekseluddannelse,
hvor en stor del af uddannelsen foregår på praktikstedet. I et pædagogisk perspektiv kan
konsekvensen for eleven være en manglende oplevelse af sammenhæng mellem skole og
praktik.
”Det faglige miljø og fagsproget spiller en afgørende rolle. I det faglige miljø dannes man gennem faglige standarder og traditioner, men hvor der også er mulighed for at innovere og sætte sit eget præg på produktet. Man får øje på noget i verden man ikke så før” (IA)
