Bibliografi

Achton, S. Jensen, J. (1991) 2.Udgave 2.oplag Hans Reitzel 1994

Briggs, Asa (2000). The Age of Impowerment 2.udgave. Longman.

Danmarks Riges grundlov

Den Danske Ordbog. www.ordnet.dk

DST Analyse 2018:23 Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen www.dst.dk

DST Analyse 2019 Gennemførsel af uddannelse www.dst.dk

Ellersgaard, B., Jensen, S.P.H., & Nielsen, O.Z. EFG på vej – hvorhen? En undersøgelse af dialektikken mellem beskæftigelses – og kvalifikationsstrukturen med henblik på at forklare de nuværende udviklingstræk i efteruddannelserne. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. (1981)

Hermann, S. (2010) Michel Foucault – Pædagogik som magtteknologi. I S.G. Petersen, Pædagogik i sociologisk perspektiv (s.190). Århus: VIA SYSTIME.

Israel, Joachim (1975). Sociologisk Grundbog, Bind 1. Gyldendal.

Illeris. Knud (2015). Læring 3.Udgave 3.Oplag 2017 Samfundslitteratur.

Juul, Ida. Historieskrivningen om de erhvervsfaglige uddannelser. www.uddannelseshistorie.dk

Jørgensen, C. Helms. Frafald fra erhvervsuddannelserne: mellem social eksklusion og institutionel selektion. I.S. Baagøe Nielsen, S. Hvid Tingstrup, M. Brodersen, & H. Hersom(red.), Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser: Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesarbejde og forskning i praksis (s.61-84). Frederiksberg: Frydenlund Academic. Uddannelse og læring, Nr.2018, Bind 1

Klafki, Wolfgang (1985). Dannelsesteori og didaktik, nye studier. 2.udgave 1.Oplag Århus 2002 KLIM

LBK nr.957 af 17/09/2019 (Erhvervsuddannelsesloven) Offentliggørelsesdato 19/09/2019 Børne – og Undervisningsministeriet. –retsinformation.dk

Nielsen, Knud, Holt. (2015) Elevoprør og studenteroprør i Danmark. Protestaktivister blandt lærlinge, elever og studerende 1960 -2014. KULT, DPU, Aarhus Universitet, 2015.

Om Industriens uddannelser.www.iu.dk

Rømer, Thomas, Aastrup. FAQ om dannelse 1.udgave 1.Oplag. Hans Reitzels Forlag 2019

UVM. Tanker om EUD reformen. Publikationer www.static.uvm.dk

Wilken.L - Bourdieu for begyndere.2.udgave 2011 Samfundslitteratur.

Ziehe, Thomas (1989).Ambivalenser og mangfoldighed. Thomas Ziehe og politisk revy 1989.

Jeg underviser til dagligt på bådebyggeruddannelsen, der er en del af Unord og er landsskole. Min uddannelse og karriere har kredset om forskellige sider af det maritime. Efter gymnasiet blev jeg søfartsuddannet fra Statens Skoleskib ”Danmark”. Herefter sejlede jeg i en periode, og fiskede blandt andet fra Færøerne. Jeg brugte så et par år på skibsingeniørstudiet, og valgte herefter at uddanne mig som bådebygger. Efter at have samlet lidt erfaring drev jeg i ca. 18 år mit eget bådeværft. I 2008 trak jeg mig ud af den daglige drift, og læste til pædagog på Professionshøjskolen Nordsjælland. Med eksamensbeviset i hus afhændede jeg i 2011 endeligt virksomheden, og arbejdede med døgnanbringelse af børn og unge for Helsingør kommune, frem til 2015 blev jeg ansat på Unord. Som bådebyggerfaglærer har jeg det privilegie at tilbringe dagene med elever I alle aldre, med vidt forskellig baggrund, men fælles om en passion for havet, og en brændende interesse for faget. Det skaber et inspirerende miljø, der får mig til at forsøge at gå på arbejde som den bedste udgave af mig selv. Michael Ewald

Indstilling til Årets DEP-opgave

Af: Michael Gaardø Ewald, 2019: Menneskesyn, æbler og erhvervsuddannelse.

Menneskesyn, æbler og erhvervsuddannelse adskiller sig fra de fleste andre afgangsprojekter på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik – ikke kun pga. den usædvanlige titel – men i sin anvendelse af en historisk genoptrevling af erhvervsuddannelsernes udvikling som et afsæt for at forstå og kritisk diskutere brede uddannelsesmæssige og konkrete pædagogiske problemstillinger relateret til frafald, dannelse og faglighed. Med udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang gennemføres en detaljeret dokumentanalyse og herigennem identificeres en række ”brændpunkter” med skelsættende betydning for erhvervsuddannelsernes organisering i dag. Den historiske udvikling og brændpunkterne analyseres løbende i sammenhæng til de menneske- og samfundssyn, der ligger til grund herfor. Analysen tegner et billede af udviklingen af en tendens til at forstå frafald udelukkende som et problem, der for enhver pris må undgås, og som ses i sammenhæng til et teknologisk menneskesyn med konsekvens for pædagogikken i erhvervsuddannelserne, hvor det faglige indhold udvandes til fordel for en ”fluebenslogik” i mål og taxameterpenge. Der peges således på, at dannelsen får trange kår, når taxameterordningen, og et snævert fokus på mål, sætter en rigid ramme omkring undervisningen – dette pointeres rammende i analysens konkluderende spørgsmål: ”Hvad nytter det, at man er virkelig god til at tage gummihandsker på, hvis man ikke aner hvornår og hvorfor, det er en god idé?” Projektet rejser på den måde en vigtig kritik, der sætter ord på en frustration – som jeg som underviser på DEP hører og genkender blandt flere erhvervsskolelærere rundt om på de forskellige uddannelser – men som sjældent lader sig indfange så præcist, som projektet her gør det. Projektet ses derfor som et væsentligt bidrag til debatten om den pædagogiske udvikling på erhvervsuddannelserne i dag.

Anna Brodersen, Lektor v. Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole