Kønsskifte ved underskud af hanner

Kønsskifte ved underskud af hanner

Hos mange fiskearter forekommer kønsskifte hyppigt, fx hos arten blåstak og rødnæb, der også lever i danske farvande (det er samme fisk, men den har ikke et fællesnavn). De fleste af denne fiskeart fødes som hunner (de røde), men når en han (de blå) dør, kan en hun skifte køn og blive til en han. Dette er muligt, fordi hunnen har gener for produktion af det mandligekønshormon testosteron, og hun har såogså muligheden for at producere sædceller liggende latent i sig for netop at kunne skifte fra at modne æg til at producere sæd.

Padderne, der udviklede sig fra de kvastfinnede fisk tilhørende Tiktaalik-slægten, bevægede sig op på land for ca. 375 millioner år siden. Nogle paddearter praktiserer kønsskifte.

Blåstak og rødnæb (Blågylta (Labrus mixtus) tegnet af Wilhelm von Wright.

De kvastfinnede fisk var de første fiskearter, der bevægede sig fra vand og op på land. Bemærk de forreste finner, der minder om forbenene hos padder. Den blå fisk, som billedet viser, er den eneste nulevende art.

Padder lægger deres befrugtede æg i vand, hvorefter de gennemgår et larvestadium. En anden betegnelse for padder er amfibier (af græsk amphibion: som lever på begge sider), fordi de har en del af deres liv i vand og en anden del på land. De fødes enten som hunner eller som hanner, men visse arter har ligesom blåstak og rødnæb den egenskab, at hunnerne i tilfælde af mangel på hanner kan praktisere kønsskifte. Et eksempel herpå findes hos almindelig sivfrø, der lever i Centralafrika.

TÆNKEPAUSE … I evolutionær sammenhæng forekommer kønsskifte ikke blandt hvirveldyr, der har udviklet sig efter padderne. Kan du komme på årsager til, hvad det kan skyldes?

De næste i underrækken af hvirveldyr er krybdyr, fugle og pattedyr. Hos disse dyr forekommer muligheden for naturligt kønsskifte ikke, og det biologiske køn fastholdes gennem hele livet. Men det er ikke alle grupperne, der har et kromosomalt betinget køn.