Kp 9 2006 by Forlaget Pressto

Nr. 9, november 2006

Fagblad for den danske kontorartikelbranche

Private labels fortrĂŚnger mĂŚrkevarer

w .

r .

Indhold

At tisse i bukserne

Private labels Markedet for private labels vokser på bekostning af mærkevarerne Side 4 og 6

Man skal altid være forsigtig med at bruge ordet skandale, men det ligger lige på tungen i forbindelse med statens beslutning om kun at godkende to leverandører til at levere printere og multifunktionsmaskiner til offentlige institutioner i de næste år. På kort sigt kan der givet spares en del penge, fordi de to leverandører – selvfølgelig har været villige til at give en klækkelig rabat for at få status som eneleverandører. Kommer man først ind i varmen på den måde, bliver det svært for andre at komme bagefter. Staten vælger samtidigt at kortslutte den naturlige og sunde konkurrence, der er drivkraften i et frit, erhvervsliv.

Portræt af en ildsjæl Boghandler Peter Thinghøj Christiansen er en travl mand. Han er så nysgerrig og har så svært ved at holde mund, at nye projekter står i kø Side 8 og 10 Åbent kontor Storrums- eller enkeltmandskontor? En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet giver ikke et entydigt svar på, hvad der er bedst for medarbejderne. Side 12, 15 og 17 Sølvbryllup med Lyra Skoler og institutioner er loyale overfor farveblyanten fra Lyra Side 19, 21 og 23 Containersalg 400 m2 boghandel blev til 40 m2, da Arnold Busck i Nykøbing F blev bygget om. Boghandelen rykkede ind i en specialfremstillet container fra Norco Side 14 og 25 Møbler med mening Jesper Office sælger rammerne for det gode arbejdsliv – ikke bare skriveborde og arkivskabe Side 26, 27 og 29

Alle erfaringer viser, at ethvert firma vil forsøge at udnytte et monopol til at hæve priserne. Derfor svarer den kortsigtede besparelse, der kan opnås, ofte til at tisse i bukserne i frostvejr: det varmer her-og-nu, men efter kort tid er der tale om en kold og klam fornøjelse. Det er svært at forstå, at en borgerligliberal regering fører en sådan politik. De to relevante brancheforeninger, og det vil i denne sammenhæng sige ITBrancheforeningen og KONPA, bør gå ind i sagen og forsøge enten at få beslutningen omstødt eller sikre, at der er tale om et enkeltstående fejlskud.

Bjarke Larsen redaktør

Private labels Mærkevarerne bliver, som beskrevet i dette nummer af KONTOR|papir i stigende grad udfordret af de såkaldte private labels, som er de store kæder og firmaers egne mærker. Det er en udvikling, der kun er grund til at være tilfreds med, selv om det selvfølgelig her og nu kan gå hårdt ud over nogle hæderkronede mærker, der har været vant til at have en næsten enerådende status. Konkurrence og flere valg er godt for både forbrugerne og detailhandlerne, og det tvinger også mærkevareproducenterne til at tænke kreativt for hele tiden

Staten samler it-indkøb

af forny sig og udvikle deres produkter. I alle brancher er der bestemte mærker, hvor man betaler en betydelig overpris på grund af den snob-effekt, der ligger i f.eks. at gå i noget bestemt tøj, have et bestemt tv-apparat eller skrive med en bestemt fyldepen. Det er op til den enkelte selv at bestemme, i hvor høj grad man vil lade sig styre af den slags, men væksten i private labels er med til at sikre, at man kan få kvalitetsvarer uden at skulle betale det hvide ud af øjnene. Bjarke Larsen redaktør

Side 30 Tesa og Esselte skilles Fremover står tesa selv for salget af sine kontorprodukter i Danmark og Norden Side 32 Faste rubrikker: Branchenyt side 33, 34 og 35 Nye produkter side 36 Detailpapirhandlerforeningen side 37 KONPA side 39 Bestillingskupon side 39

Nr. 9. november 2006 | ISSN-nummer 1603-8630 | Oplag: 3300 eksemplarer udgives i et samarbejde mellem Detailpapirhandlerforeningen i Danmark og KONPA | Artikler i bladet udtrykker kun forfatterens holdning. Redaktion og annoncer: Pressto Kommunikation, Ulvedalen 2, 6400 Sønderborg, Telefon 74 43 14 44, Fax 74 43 14 10, e-mail: post@kontorpapir.dk Ansvarshavende redaktør: Bjarke Larsen, e-mail: bl@pressto.dk Journalister: Karin Kaas, e-mail: kk@pressto.dk. Telefon 39 14 00 21 Eivind S. Johansen, e-mail: ej@pressto.dk. Telefon 66 17 84 84 Annoncekonsulent: Jette Petersen, e-mail: jp@pressto.dk Levering af bladet: Brug kuponen andetsteds i bladet Oplysninger om varer og leverandører: Peter Nielsen, Boghandelen, Nørregade 19, 3300 Frederiksværk, Telefon og fax 47 72 39 60 Trykkeri: one2one, Cikorievej 8, 5220 Odense SØ, Telefon 66 121 121 Medlem af:

Forsideillustration: Stock Photograph

Medlem af: ISPA, International Stationery Press Association

Private labels fortrænger mærkevarer Slutbrugeren er ligeglad med, hvad der står på limstiften, bare den virker, og prisen er i orden Af Eivind Sønderborg Johansen Når kunden køber brevordnere fra Malling Beck, står der ikke nødvendigvis Esselte på ryggen af den, men Quill. Overstregningspennen fra Lyreco hedder måske Impega i stedet for Stabilo, og kommer limstiften fra grossisten in/out er det sandsynligt, at den bærer navnet Relief frem for Tesa. Quill, Impega og Relief er såkaldt private labels; det vil sige grossisters og detailkæders egne varemærker, der tilbydes kundernes som supplement til producenternes mærkevarer. De større grossister og detailkæder i kontorartikel- og papirbranchen har stort set alle deres egne varemærker på hylderne. Det er der flere årsager til, lyder det fra bl.a. postordrefirmaet Malling Beck.

Når prisen på private labels kan sælges billigere end mærkevarerne, skyldes det ifølge Kenneth Møller Alkjær, at det giver et større råderum på indkøbssiden, når man ikke er bundet til leverandørernes mærkevarer. Dertil kommer, at Quill som private label er stort, da mærket ikke bare markedsføres i Danmark, men også i 14 andre europæiske lande, hvor Malling Becks amerikanske ejer, Stables, har kontorforsyninger.

Profilering af firmanavn ”Quill som private labels har en markedsføringsværdi, fordi det er unikt for netop vores virksomhed. Der sker en sammenkobling mellem varemærket

Quill og firmanavnet Malling Beck, så det er det vigtigt for os, at kunderne får positive oplevelser med vores egne mærker gennem det rigtige samspil mellem pris og kvalitet,” forklarer Kenneth Møller Alkjær og uddyber: ”Vi ville ikke kunne leve med, at kunden fandt vores private label-produkter håbløse og kun egnede til børneværelser i stedet for kontoret, så der er klare grænser for, hvilke produkter vi vil tage ind som vores egne mærkevarer.” Kenneth Møller Alkjær ønsker ikke at oplyse, hvor meget andelen af private labels udgør af Malling Becks samlede sortiment, men understreger, at det spiller en stadig større rolle: ”Der er dog grænser for, hvor meget private labels kommer til at fylde, da det er vores strategi, at de kun skal være et alternativ til mærkevarerne uden på nogen måde at erstatte dem.”

Satser på mærkevarer Lomax, der er Malling Becks nærmeste konkurrent inden for postordresalg af kontorartikler, satser næsten ikke på private labels. ”Det er på ingen måde vores strategi at have et stort sortiment af private labels, men vi har det dog i begrænset omfang. Vi vil gerne være gode, loyale partnere for leverandørerne og har ikke Fortsætter på side 6

Billigere end mærkevarer ”Vi har private labels inden for stort set samtlige produktkategorier. Vi har også alle de kendte mærkevarer, men det er interessant for os at kunne tilbyde alternativer, der er billigere,” siger Malling Becks marketingchef, Kenneth Møller Alkjær. Han oplyser videre, at firmaets private labels typisk er mellem 15-30 pct. billigere end de gængse mærkevarer, uden at der er givet køb på kvaliteten. Det er nemlig afgørende, at private labels ikke opfattes som en sekundavare. Der findes private labels inden for stort set alle produktkategorier.

4 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

NYHED ENERGEL NU MED EKSTRA TYND STREG Pentel BLN75 med liquid gel ink og en 0,2mm needle point tynd streg. ENERGEL skriver længere og tørre hurtiger end en traditionel gel roller. Pentel BLN75 ENERGEL skriver over 1.600 meter tørre hurtigere, og den skriver let og elegant henover papiret.

ENERGEL comparison 25

Liquid ink

Smoothness

20 15 ENERGEL

Standard Gel

Oil based

0 0

-5

Viscosity

Som det fremgår af skemaet er Energel blæk, en mellem ting mellem en almindelig roller og en gelpen. Det giver en unik skriveegenskab samtidigt med at Energel skriver tre gange så langt og tørre væsentlig hurtigere i forhold til en almindelig gelpen.

Skulle du ønske at få en prøve tilsendt så, Mail: miller@millerpen.dk eller ring på telefon 4362 1111.

Miller Pen Co. A/S Smedeland 6, 2600 Glostrup Telefon: 4362 1111 Fax: 4362 1646 E-mail: miller@millerpen.dk

detailorienterede bogog papirbutikker end i kontorforsyningsbranchen, som er underlagt en langt hårdere priskonkurrence.

Kendt mærke trængt

Kunderne er ligeglade med produktnavnet tingene skal bare virke. Foto: Polfoto

noget imod at gå ud med de brands, som de har skabt og banet vejen for,” siger Michael Lerche, adm. direktør i Lomax.

Større profit på private labels I grossistvirksomheden in/out as – tidligere Bogpa A/S – er indkøbschef Morten Jonassen ikke i tvivl om, at private labels er kommet for at blive. ”Vi har i de sidste syv år opdyrket vores private label, Relief. Det er vores erfaring, at der et en højere fortjenstmargin og et bedre dækningsbidrag på private labels, fordi vi kan købe billigere ind,” understreger Morten Jonassen. Han tilføjer, at det er nemmere at hente en fortjenstmargin hjem på i de

Ifølge Morten Jonassen har det netop inden for salg af kontorartikler mindre betydning for kunderne, om produktet er en mærkevare eller private label. ”Mærket betyder noget for brugerne, hvis der er tale om livsstilsprodukter som f.eks. kondisko fra Nike eller Adidas. Slutbrugerne afgør om en mærkevare er et brand, og når det gælder kontorartikler, lægger de ofte mindre vægt på mærket, end branchens egne folk selv gør. Slutbrugerne er ligeglade med, om der står UHU eller Relief på en limstift, for de vil bare have et godt produkt til den rigtige pris. Vi har set det samme inden for overstregningpenne, hvor Stabilo var det dominerende mærke, men alligevel ikke stærkere, end at det kunne lade sig gøre for Relief at overtage dets position i vore kunders butikker, ” forklarer Morten Jonassen.

Private label gør stærk Gorm Baun er administrerende direktør for Zap-in, der omfatter syv kontorsupermarkeder. Via sit medlemskab af Danmarks største kæde inden for kontorsyning, OSD, sælger Zap-in private

Private labels Ifølge internet-encyklopædien Wikipedia er private label betegnelsen for bl.a. butikskæders egne produkter, der ofte er billigere end de varer, som producenterne sælger under eget navn. Private labels findes inden for næsten alle produktkategorier. En væsentlig fordel for butikskæder er, at de med private labels kan udskifte en producent relativt omkostningsfrit, da produktets logo, emballage etc. ikke ejes af producenterne. Det gør det let at skifte en producent ud og samtidig opretholde varemærkets identitet over for kunderne.

labels af mærket Q Line, bl.a. kalendere og ringbind. ”Det er en styrke at have et større sortiment af private labels. Det er vigtigt, fordi det giver os nogle styringsmuligheder i forhold til de ganske få spillere, der sidder på mærkevarerne i vores branche. Det er eksemplvis Esselte inden for brevordnere og Mayland på kalendermarkedet. Vi kan ikke undvære de store mærkevareproducenter, selv om de sætter betingelserne på markedet, men private labels giver os nogle fordele, så vi bliver bedre i stand til at påvirke producenterne,” konstaterer Gorm Baun.

Mayland om private labels: Ikke en trussel, men vilkårene ”Vi ser ikke private labels som en trussel, men som et vilkår på markedet, der er kommet til i de senere år. Det er drevet af en udvikling, som både slutbrugere og nogle af vores kunder i detailleddet ønsker, og det indretter vi os efter,” siger marketingchef Lars Rasmussen fra kalendervirksomheden Mayland, der foruden egne mærkevarer også producerer kalendere til kunder med private labels. Ifølge Lars Rasmussen er kalendermarkedet ikke blevet større, men mere segmenteret. Det betyder, at der en større spredning i kvalitet og pris på produkterne samtidig med,

6 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

at kalenderen ikke længere bare er en arbejdsredskab for kontorfolket. ”Den er, vurderer Lars Rasmussen, også blevet et livsstilsprodukt og en mærkevare for brugere, som gerne vil betale lidt mere for en kalender, så de kan bruge den til at signalere til omverden, hvem de er, og hvad de står for”. De dyre livsstilskalendere er et af modtrækkene mod private labels, og årets nye kollektion fra Mayland er typisk præget af bl.a. grafiske, nærmest tapetlignende mønstre og et materialevalg, der både omfatter nye vinyltyper og rustikt fiberpap, der signalerer ”back to nature”.

Maylands nye kollektion

Light designers

Lys giver dig en arbejdsdag med overskud og velvære Vidste du at … Undersøgelser viser, at personer, der arbejder i miljøer med HF-belysning*, har det bedre, føler sig mindre trætte og præsterer mere. Selvom øjet ikke altid opfatter det ﬂimmer, der opstår i konventionelt drevne lysrør, kan underbevidstheden gøre det. Eftersom HF-forkoblinger* udnytter energien mere effektivt og der afgives mindre varme spares der mange penge på såvel indkøb som drift. Vedligeholdelsesomkostningerne reduceres også i takt med, at lyskildernes levetid forlænges.

*En HF-transformer giver dig Flimmerfrit lys – behageligt og afstressende for øjnene. Lav varmeudvikling og mindre ﬂimmer giver op til 20% længere levetid. Økonomisk i brug – spar mere end 20% på el-regningen. Det miljørigtige valg – sparer på energien og reducerer kviksølvbelastning for omgivelserne.

Bantex er en del af den internationale koncern, Groupe Hamelin, som bl.a. ejer varemærkerne Unilux, Bantex, Pierre, Elba, Linex og Oxford. Groupe Hamelin producerer og markedsfører papirvarer, kontorartikler, skole- og hobbyartikler, konvolutter og belysning. Koncernens målsætning er at tilfredsstille kundernes behov gennem konstant fokus på kvalitet, innovation og design. Bantex produkter sælges i mere end 95 lande verden over. Desuden er Bantex distributør af kendte varemærker som Citizen, Edding, Legamaster, PaperPro, Texas Instruments, UHU og 3L.

Bantex A/S · Nøglegårdsvej 1 · 3540 Lynge · Tel: 4816 5000 · www.bantex.com

Hvis man skal have noget gjort, skal man spørge en travl mand, var der for nylig en, der sagde til Peter Thinghøj Christiansen. Han er et levende bevis på, at det er rigtigt.

Han kan ikke lade være med at blande sig En af de mest aktive i dannelsen af en afløser for Fan Gruppen, boghandler Peter Thinghøj Christiansen, er en mand med mange jern i ilden. Han er så nysgerrig og har så svært ved at holde mund, at nye projekter står i kø Af Karin Kaas Han har småanarkistiske tendenser. Tager gerne kampen op med det etablerede, vil helst selv bestemme, kaster sig igen – igen – ud i nye projekter og befinder sig godt i orkanens øje. Peter Thinghøj Christiansen, indeha-

ver af Thinghøjs Boghandel i Frederikssund er en travl mand. Det har han altid været, men de seneste måneder har arbejdet med at bygge en ny indkøbsforening op efter sammenbruddet i Fan Gruppen, dog fået de i forvejen store bunker på kontoret til at vokse yderligere. Det giver ham nu ikke sved på panden, det med bunkerne. Dem er han vant til og erkender gerne, at han er lidt af et rodehoved. Men bare der ikke er nogen, der flytter på bunkerne, kan han sagtens finde det, han leder efter. Det foregår sådan lidt efter Sherlock Holmes-metoden: mængden af støv på bunkerne viser, hvornår tingene blev lagt der.

Lang aktivitetsliste Listen over Peter Thinghøj Christian-

sens aktiviteter er lang, og de rækker langt ud over det krævende job med på femte år at drive boghandelen i Frederikssund og blande sig i det brancheorganisatoriske arbejde. Der er også plads til at synge hver tirsdag i herrekoret Frederikssund Sangforening, hvor han i øvrigt lige er blevet blandet ind i arbejdet med at lave en jubilæumsbog til foreningens 150-års jubilæum om to år, han er formand for Frederikssunds Historiske Forening, viser ”boghandlerens hemmelige have” frem ved Haveforeningens åben-have arrangementer og har tidligere siddet i Frederikssund Byråd og været aktiv i børnenes skole som medlem af forældreudvalget og formand for klasseudvalget. Han kan bare ikke lade være med at blande sig. Og det har han ikke fra fremmede. Hans far var i mange år både lokal- og landpolitisk engageret i SF, med-

Fortsætter på side 10 8 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

. . . n e c n ! n a e g o h n i c e r e a n Timpo ®

CombBind

Verdens mest populære system CombBind® er blevet den globale “standard” for dokumentpræsentation i alle kontor-, skole- og reprografiske miljøer samt i hjemmet - i et bredt spektrum af applikationer. Muligheden for at indbinde fra blot 2 til 450 sider, den flade oplukning som letter læsning og kopiering, den lette sideudskiftning, muligheden for at sætte et personligt præg på indbindingselementerne for lettere genkendelse i reolen, samt det brede udvalg af udstyr og ti lbehørsløsninger alle disse ting bidrager til at gøre CombBind® til en sand favorit på verdensplan.

Favoritter bliver ikke favoritter uden gode grunde

ibiMaster85 ACCO Nordic AB, Box 22032, 250 22 Helsingborg, Sweden Tel: 45 66 12 99 | E-mail: info.nordic@acco.com

www.accoeurope.com

ibiMaster115

ibiMaster250e

stifter af VS og senere byrådsmedlem for Lokallisten, og det engagement har klart smittet af. Og det er nok også her, man skal finde kimen til Peter Thinghøj Christensens lyst til at tage kampen op mod autoriteter og centralisering. ”Hvis man som barn har siddet på skødet af Aksel Larsen og er blevet klappet på håret af Hanne Reintoft, så siver der noget igennem,” siger Peter Thinghøj Christiansen. Ikke fordi han i dag vil karakterisere sig som vildt og glødende rød, men noget er jo hængt ved om det med den ”lille mand” contra det etablerede.

En venlig kone Men hvor får han tiden fra i et dagligt program, som nok kan give en og anden sved på panden? ”Jamen, den skal bare være der. Der skal være tid til det, jeg interesserer mig for,” siger han, der priser sig lykkelig for en ”venlig kone, der laver alt det andet.” Og så er han altså også bare et arbejdsomt menneske, der bruger sine morgener og aftener på at lave det, der altså skal være plads til. Den stærke historiske interesse, sangen og ikke mindst at læse. Peter Thinghøj Christensen har en anseelig bogsamling på over 10.000 bind, som han ganske vist ikke har læst alle sammen, men bogen er en fast be-

standdel af hans tilværelse. Han læser hver aften, til frokost og i kaffepausen og har også altid en bog i tasken, for ”tænk om man lige skulle få fem minutter i overskud i forbindelse med et møde.” Og der bliver jo nok også mere tid til at læse senere, mener han. For eksempel hele striben af bøger om det gamle Rom, som ”jeg en dag sætter mig ned og gør noget ved.”

Uegnet til gymnasiet Det var også læseinteressen, der overhovedet førte ham ind i bogverdenen. Egentlig var han ikke specielt boglig i skolen (der var så meget andet, der skulle passes) og i første omgang blev han da også erklæret uegnet til gymnasiet. Men ”det skal de sgu ikke bestemme,” var hans reaktion, så han tog ekstra matematik og puklede løs og blev så optaget på dispensation, fordi der ikke lige var blevet tid til den lille latinprøve, som dengang var et krav. Efter fire måneder mente han nok, at han havde bevist, at han kunne, så han afleverede bøgerne igen og fik i stedet arbejde på biblioteket. Men det var en færdselsulykke og en knækket halshvirvel, der for alvor satte gang i boghandlerkarrieren. De to en halv måned, det kostede på ryggen, blev brugt til læsning, og da hans mor viste ham en annonce fra Paludan, der

søgte elev, var hans karrierevej lagt. Syv år blev det til hos Paludan, derefter 12 år hos Heinze’s Boghandel i Roskilde for så for endelig at få foden under eget bord i Frederikssund. Og netop det at få egen forretning, selv at kunne bestemme og selv forme sit liv, er vel dybest set det, han altid har villet.

Nysgerrighed og lyst Så nu bliver han i Frederikssund, hvor forretningen stadig er i opbygningsfasen, men hvor der nu er så meget ro på økonomien, at ”der skal tænkes fremad.” Og han har ingen planer om at trappe ned på alt det andet, han hele tiden falder over, selvom han runder 50 næste år. Det gav da anledning til en lille krise og advarende fingre fra både konen, børnene og hans forældre, da han lillebror for nylig fik en blodprop, men det får ham altså ikke til at tage skeen i den anden hånd. Der sker så meget nyt og spændende hele tiden. Nysgerrigheden og lysten driver ham, og så er der jo også lige det, at han har svært ved at holde mund. Og blander man sig, ja så må man jo også tage konsekvensen, som han siger. I øvrigt: Boghandlerens hemmelige have er en lille have bag ved huset, der stort set ser ud som for 100 år siden. Den skal ikke moderniseres. Der er jo det, med det historiske.

De første fire år har givet så meget ro om økonomien i Thinghøjs Boghandel i Frederikssund, at der nu skal tænkes fremad.

10 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

NORCO INTERIØR INTERIØRAS ASGRATULERER LYKØNSKER

Med ny Nyköping Falster! ny butikk butik ii Nykøbing Norco Interiør Norco Interiør AS, AS, Oslo, Oslo, har har ii samarbeid samarbejdemed medArnold Arnold Busck udviklet et nytt nyt, fremBusck utviklet et tidsorienteret koncept for bokhandels konsept for boghandler. Den første butik fremtiden! Første butikk er er nyindrettet og netop åbnet ominnredet og nyåpnet i i Nykøbing Falster. Nyköping Falster. Samarbejdet fortsætter med Samarbeidet Arnold Busck fortsetter i Hellerup,med der nyåpning av Arnold genåbner i midten afBusck novemHellerup i midten av ber. November. Design, indretning, lys og Design, lys og gulv gulv er innredning, leveret af Norco er levert AS. av Norco Interiør AS. Interiør

VI VI GRATULERER! ØNSKER TILLYKKE!

Norco Interiør A/S Oslo / Warszawa / Stockholm Tlf. Norge: +47 62540444 / fax + 47 625 40454

11 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Der kan ifølge Arbejdsmiljøinstituttet ikke gives et entydigt svar på, om storrumskontorer fremmer eller hæmmer et positivt psykisk arbejdsmiljø. Arkivfoto: S.I.S. International

Undersøgelse om åbent landskab:

Ansatte trives dårligt Indeklimaet er dårligere i storrumskontorer end i enkeltmandskontorer ifølge en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen beskyldes dog for at sammenligne cykler med motorbåde, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø Af Eivind Sønderborg Johansen Storrumskontoret, hvor mange medarbejdere sidder i samme kontor for bl.a. at lette adgangen til videndeling, inddrages som regel i diskussionen, når fremtidens kontor er dagsordenen. Nu

forsøger en nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af Arbejdsmiljøinstituttet i 2004 at give de store kontorlandskaber ridser i skrivebordslakken. Instituttet har undersøgt indeklimaet og det psykosociale arbejdsmiljø blandt 2.300 medarbejdere i 22 storrumskon-

torer og cellekontorer i 20 virksomheder.

Træthed og hovedpine Undersøgelsen viser, at otte gange så mange klager over koncentrationsbe-

Fortsætter på side 15 12 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Flotte farver til illustration og hobby • vandbaseret pigment blæk som bliver vandfast når det er tørt • kan skrive på foto, tøj, træ, metal, plast, glas, keramik mm • trænger ikke gennem papir • velegnet til mørke underlag • 17 forskellige farver • 5 forskellige spidsbredder

Distributør: Povl Klitgaard & Co Aps | Laurentsvej 21 | 2880 Bagsværd | Tlf. 4444 0885 | Fax 4449 0185

DET NY

Ergonomisk: Gummibelagt håndtag giver et godt greb.

Nøjagtigt: Dobbelt anlægsskinne med automatisk centrering sikrer præcis hulning.

Driftsikkert: Hulpiber og stanseskiver kan udskiftes. Gennemtænkt: Gennemsigtig konfettibeholder, så man kan se når den skal tømmes.

HULAPPARATET HDC150 er

Duax. Samtlige produkter er kende-

HDC150, der med en kapacitet på

sidste skud på stammen af

tegnet ved høj kapacitet, fleksibilitet

150 ark og udskiftelige hulpiber og

designkoordinerede produkter,

og en kvalitet der er beregnet til

stanseplader, er designet til mange

der startede med blokhæfteren

daglig intensiv brug. Således også

års daglig brug.

E RGONOM I S K

D R I FTS I KKE RT

NØJAGTIGT

G E N N E MTÆ N KT

C O M E TA - R A P I D A / S , B R E D E B J E R G V E J 1 , 2 6 3 0 TA A S T R U P, T L F. 7 0 2 3 8 3 5 0 . w w w. c o m e t a . d k

Ledere vil af med cellekontoret

”Hvis en medarbejder skal have en stor rapport færdig, vil storrumskontoret måske give støj på linjen og enkeltmandskontoret være den rigtige løsning, mens videndeling og projektarbejde kræver andre, mere åbne fysiske rammer,” siger Eva Bjerrum, Center for New Ways of Working. Arkivfoto: Center for New Ways of Working

Nordiske ledere foretrækker kontorer, der fremmer teamwork og videndeling. Det fremgår af en nordisk Gallup-undersøgelse fra 2004, hvor 750 nordiske, heraf 150 danske, erhvervslederes holdning til arbejdspladsindretning blev belyst. Undersøgelsen viser bl.a., at 63 pct. ikke vil indrette nye cellekontorer. De ledere, der har dømt cellekontoret ude, ønsker i stedet at indrette gruppekontorer, hjemmearbejds-pladser og mere mobil it. 90 pct. af de spurgte chefer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island mener, at arbejdspladsens indretning har stor betydning for, hvordan de ansatte arbejder og samarbejder. Gallup-undersøgelsen er foretaget for Den Nordiske Kunnskapsarbeitsplassen, Dekar, finansieret af Nordisk Industrifond. Undersøgelsen er et led i et projekt, der skal øge forståelsen for, hvordan indretning af arbejdspladser kan styrke innovationsevnen i nordiske firmaer.

Det viser undersøgelsen: •

•

svær og tre gange så mange medarbejdere klager over træthed og hovedpine i storrumskontorer, dvs. kontorer med mere en seks medarbejdere, når man sammenligner med cellekontorer med en-to medarbejdere. Tør, indelukket luft og svingende temperaturer er fysiske gener, der angives at være et større problem i storrumskontorer end cellekontorer. Derudover fremhæver mange af de adspurgte manglende privathed som en følgevirkning af storrumskontoret. ”Både vores og andre undersøgelser viser, at oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø bliver mere positiv for medarbejderne jo højere grad af privathed, de oplever i forbindelse med arbejdet,” siger Jan Pejtersen til Kontor|papir. Han er seniorforsker i indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø ved Arbejdsmiljøinstituttet og har udført undersøg-

elsen sammen med kollegaen Leila Allermann. Eva Bjerrum er souschef ved Center for New Ways of Working, hvor man forsker i og rådgiver om sammenhængen mellem ledelse, samarbejdsformer og kontorindretninger. Hun mener ikke, at undersøgelsen giver noget entydigt svar på, hvordan storrumskontorer påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

•

Cykler eller motorbåde ”Jeg har netop læst den pågældende undersøgelse og synes umiddelbart, at den rejser flere spørgsmål end den giver svar,” påpeger Eva Bjerrum. ”For hvad er et storrumskontor?” spørger hun og uddyber: ” I undersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet beskrives det som et kontor med mere end seks medarbejdere, men min

•

87 pct. mener, videndeling blandt de ansatte er vigtig for virksomhedens konkurrenceevne 50 pct. mener, teamwork er meget vigtig for udviklingen af nye produkter og processer 21 pct. gør noget aktivt for at måle videndeling blandt medarbejderne 41 pct. gør en stor indsats for at stimulere videndeling blandt de ansatte 87 pct. gør en større eller mindre indsats for at stimulere videndeling blandt de ansatte 60 pct. forudser, at medarbejderne fremover vil arbejde mere hjemme 63 pct. vil ikke indrette nye enkeltmandskontorer 50 pct. vil indrette nye storrumskontorer 67 pct. vil indrette flere mindre fælleskontorer

Kilde: www.arbejdsmiljoweb.dk

Fortsætter på side 17 15 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

DOUBLE POWER! COLOP - the right stamp for every use. TOP-TO-BOTTOM PERSONALISATION AND INFORMATION available from: WWW.NYDANSTEMPLER.DK

www.stempler.dk

www.schutt.dk

www.colop.com

opfattelse er, at der er stor forskel på, om man sidder sammen med fem andre, som man har et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab med, eller om man sidder f.eks. 60 eller 100 uden arbejdsmæssige relationer i det samme rum.” Ifølge Eva Bjerrum er der også stor forskel på, om storrumskontoret er det eneste rum, man kan arbejde i, eller om der er tale om et fleksibelt kontormiljø med kombination af åbne miljøer, projektrum, stillerum og hvad der ellers er valgt af indretningsløsninger. ”Og så er der forskel på, hvordan bygninger er udformet, og hvor meget fokus, der var på indeklimaspørgsmål ved indretningen. Disse spørgsmål fremgår ikke af undersøgelsen, så på mig virker det som en sammenligning mellem cykler og motorbåde,” lyder det fra Eva Bjerrum.

Størrelsens sociale betydning Undersøgelsen har prøvet at finde svar

på, om det har en positiv social virkning på de indbyrdes relationer mellem medarbejderne at arbejde i storrumskontorer. Jan Pejtersen forklarer, at der er to modsatrettede teorier om den sociale effekt. Den ene teori betoner, at medarbejdere i storrumskontorer udvikler flere sociale relationer og har lettere ved at få støtte fra kollegerne, mens den anden teori har som udgangspunkt, at det er svært at føre fortrolige samtaler i storrumsmiljøer og derved at opnå tætte relationer og venskaber med andre kolleger. ”Vores undersøgelse peger nok mest i retning af den sidste teori,” siger Jan Pejtersen. Han understreger dog samtidig, at undersøgelsen på ingen måde vender fingeren hverken opad eller nedad for det psykosociale arbejdsmiljø i storrumskontorer sammenholdt med cellekontorer. Ifølge Eva Bjerrum er det ikke kontorstørrelsen isoleret set, der afgør, om

åbne miljøer hæmmer eller fremmer samarbejde og sociale relationer. ”Det handler ofte om, hvordan medarbejderne opfatter deres arbejde. Hvis de opfatter deres arbejde som individuelt og som et arbejde, der overvejende kræver fred, ro, fordybelse og koncentration, vil placeringen i et åbent miljø kunne medføre en hæmmet adfærd både arbejdsmæssigt og socialt,” siger hun.

Indretning et strategisk valg Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse har ifølge Jan Pejtersen ikke haft som mål at kortlægge, om storrumskontorer eksempelvis fremmer videndeling, der er en af de mest anvendte begrundelser for at droppe enkeltmandskontoret til fordel for en placering af flere medarbejdere i samme rum. Hvis det da ikke lige er ønsket om at spare plads, der er årsagen. Det væsentligste kriterium for at få succes med sin kontorindretning er imidlertid, at den sker ud fra et bevidst ledelsesvalg ud fra organisationens arbejdsopgaver og måden at udføre dem på. ”Den fysiske indretning af kontormiljøet bør ses som en konsekvens af et strategisk ledelsesvalg og ikke som en spareløsning, sådan som det nogle gange er tilfældet, når man indretter storrumskontorer,” forklarer Eva Bjerrum og uddyber: ”Der er mange typer opgaver i en organisation, og løsningen af dem kræver forskellige typer rum. Hvis en medarbejder skal have en stor rapport færdig, vil storrumskontoret måske give støj på linjen og enkeltmandskontoret være den rigtige løsning, mens videndeling og projektarbejde kræver andre, mere åbne fysiske rammer.”

Læs på nettet Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af indeklimaet i storrumskontorer kan læses i rapporten ”Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger”. Den findes på hjemmesiden: www.ami.dk

Åbne kontorer gør det bl.a. svært at opbygge fortrolighed og venskaber

17 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Hans Jørgen Primdahl startede sit handels- og agenturfirma Hobbygros derhjemme i privaten, men har nu flyttet virksomheden til større lokaler.

Lyra klarer sig på kvaliteten Tekst og foto: Lene Shannon samt venligst udlånt af Lyra Mon ikke ethvert barn i dronningeriget har haft en ”tykke Lyra” i hånden? ”Tykke Lyra” er det kærlige tilnavn, som danske børn, pædagoger og lærere har givet den specielle – tykke - trekantede farveblyant, som er flagskibet i blyantfabrikken Lyras sortiment i Danmark. ”Før i tiden var alle blyanter og farveblyanter sekskantede, indtil nogle fandt på at lave et trekantet plastikgreb til at sætte uden på blyanten for at give børnene et bedre greb. Så blev det til, at selve redskabet blev trekantet, og i dag er det stort set kun trekantede farveblyanter, der sælges,” konstaterer den danske agent for Lyra, Hans Jørgen Primdal, Hobbygros i Herning. Lyras blyanter, farveblyanter og andre

De tyske Lyra-produkter har solidt fodfæste i Danmark. Flagskibet er de tykke trekantede farveblyanter produkter til hobbybrug har været på markedet i Danmark i 25 år og er godt indarbejdet hos kunderne, som primært er skoler og institutioner. Samtidig med, at Hans Jørgen Primdal 1. januar 2001 startede egen handels- og agenturvirksomhed, overtog han Lyra-agenturet efter Niels Glud Trading. 1. august i år blev Hobbygros lagerførende i Lyras program til hobbybutikker. Ellers går salget gennem grossister, for eksempel er det Danblok i Roskilde, der tager sig af salget til boghandlere.

Fortsætter på side 21

Et godt greb – Tykke Lyra er flagskibet fra den tyske blyantproducent og flittigt brugt i børnehaver og skoler i Danmark.

19 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

MULTICOPY ORIGINAL WHITE

MULTICOPY ORIGINAL OFF-WHITE

Til de store oplag i kopi og laser, 75-160 g/m2

LĂŚsevenligt til de store oplag, 80-90 g/m2

MULTICOPY SPECIAL COLOUR LASER

MULTICOPY SPECIAL INKJET

Til farvelaser og kopi, 80-160 g/m2

Ny kvalitet specielt udviklet til inkjet printere, 90 g/m2

The reliable paper Papyrus A/S Bredebjergvej 1 2630 Taastrup Tlf. 7022 3838 Fax 7022 3939 www.papyrus.com

supporting you

Gennem de sidste par år har Lyra ændret design på præsentationen af produkterne. Traditionelt har gult været Lyras farve, men nu er æskerne smartere i designet og knap så ”udsalgsagtige”.

nings- og Hobbymaterialer. Denne forening har 25 medlemmer i Danmark, der alle producerer, importerer eller sælger materialer til skrive- og hobbybrug. Medlemmerne har udarbejdet et sæt kriterier for flere produktgrupper såsom farver og farveblyanter og ansigtsmaling. Til hvert produkt skal udarbejdes et datablad og ud fra det bliver produktet klacciferet i A, B, C eller D, hvor A er den bedste. ”Lyra har været med fra starten. Deres mest efterspurgte farveblyanter er alle A-mærkede, og der er danske datablade på samtlige produkter,” oplyser Hans Jørgen Primdal, hvis indtryk fra et mangeårigt kendskab til fabrikken i Tyskland er, at Lyra er meget large med hensyn til at bruge penge på udvikling af miljøvenlige og sikre produkter.” ”De ved, det er vigtigt,” siger han.

Kort og scrapbooking i vækst Lyra skal klare sig på kvaliteten i den til stadighed hårdere konkurrence, hvor især mange produkter fra Kina bejler til kundernes gunst. ”Men med Lyras produkter ved institutionerne og forældrene godt, at de får noget, der duer og som lever op til sikkerhedskravene,” mener Hans Jørgen Primdal.

Høje kvalitetskrav Hans Jørgen Primdal sidder i bestyrelsen for FFHH, Fællesrådet For Form-

Omsætningsmæssigt ligger Lyras produkter stabilt – mærket og hvad det indeholder er godt indarbejdet hos forbrugerne, og ekspansionsmulighederne er derfor begrænsede, erkender Hans Jørgen Primdal. Derfor har Hobbygros også spredt sig over salg og udvikling af andre hobbyprodukter. Produkter til fremstilling af 3D kort er en meget stor artikel. Kortfremstilling er i voldsom fremmarch i Danmark, ligeledes scrapbooking. ”Der er slet ingen tvivl om, at det griber om sig,” spår Hans Jørgen Primdal.

”Det er helt sikkert bare et spørgsmål om tid. Kort er meget stort i øjeblikket. Efterspørgslen er stor. Man kan næsten ikke være bekendt at sende noget, der er købt! Ideerne spredes hurtigt gennem internettet, og det samme gælder for scrapbooking.” Hans Jørgen Primdal mener, der er store huller på Danmarkskortet, hvor artikler til fremstilling af kort og scrapbooking ikke findes. Nogle byer har hobbybutikker, mens der i andre højst findes små afdelinger hos en kontorforsyning eller en boghandler. Det er et oplagt emne for boghandlere at tage ind, mener han. Hans Jørgen Primdal bygger sin optimisme på udviklingen i landene omkring os. I Norge og i Tyskland er de vilde med at lave kort, og helt vilde er de i Holland, som er et mekka for hobbybranchen. ”Det er dernede, det sker. To år efter, at en bølge har ramt Holland, når den Danmark. Med workshops og så videre,” siger Hans Jørgen Primdal.

Et simpelt fødselsdagskort kan man vel godt selv lave...

Blyant med 200 år på bagen Blyantfabrikken Lyra i Nürnberg i Tyskland kan i år fejre 200 års jubilæum. Det var sønnen til grundlæggeren Johann Froe-scheis, Georg Andreas, der udviklede blyantproduktionen fra håndværk til masseproduktion.

Lyras første logo og varemærke, strengeinstumentet lyren, blev registreret i 1868. I årenes løb er det moderniseret nogle gange til det, vi kender i dag.

Et kort rids over fabrikkens historie: •

Blyantmager Johann Froescheis ansøger i 1806 byen Nürnberg om at blive registreret som selvstændig virksomhed og blyantmager – et privilegium, der hidtil var forbeholdt det lokale tømrerlaug. At det var muligt, kunne han takke Napoleon for. Nürnberg havde tabt sin status som selvstændig by og var lagt under kongeriget Bavaria. Napoleons

ordrer lød i den forbindelse bl.a. på, at byens regler skulle garantere individuelle retten til at drive egen virksomhed. Og den mulighed greb blyantmager Froescheis. •

Han søn, Georg Andreas, tager over i 1848, og det er ham, der udvikler produktionen fra håndværk til massefremstilling. Det er ligeledes ham,

Fortsætter på side 23 21 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Internationale Frankfurter Messe

24. – 28. 1. 2007

think future The World of Office and Paper Products

Se nyheder. Knyt kontakter. Få ny viden. Opdag trends. Mød branchen.

www.paperworld.messefrankfurt.com www.frankfurtmesse.dk dimex@dimex.dk tlf. 39 40 11 22

•

Sidst i halvtredserne gælder det nye markeder i Mellemøsten og Sydamerika, hvor der findes nye forretningspartnere og repræsentanter.

•

I 1987 flytter fabrikken endelig uden for Nürnbergs bygrænse i et nyopført kompleks med fabrik og administration. LYRA-varemærket er blevet moderniseret, og der er etableret LYRA-ejede salgsvirksomheder i England og Frankrig. Efter murens fald flytter LYRA produktionen af tømrer-blyanter og farveblyanter til industrielt brug til Geussnitz i Østtyskland.

•

Produktudviklingen foregår løbende. I midt 90’erne ”fødes” ”Tykke Lyra”, som afløseren for den klassiske sekskantede (farve)blyant. Den nye fede farveblyant med sin tykke farvekerne og sit gode greb bliver på kort tid uhyre populær og er flagskibet i et bredt sortiment af farveblyanter, ansigtsfarver, akvarelfarver og akrylfarver, samt en produktserie i naturtræ, PRO Natura.

•

I år 2000 etableres datterselskaber i Singapore, Indonesion og Sverige, og i 2002 i USA. Administrerende direktører er Andreas Blaul og Klaus Elsasser. Logoet er igen blevet opdateret, ligesom der senest er føjet tekstil-markere, fingermaling og modellervoks til sortimentet.

Udviklingen har taget fart, og en nybygget fabrik er to år tidligere taget i brug ved Grossenweidenmühle. 1880.

der for at få denne fabriks produkt til at udskille sig fra mængden får registreret varemærket. •

I 1868 registrerer han det kendte LYRA symbol. Dermed er det så vidt vides det ældste kendte varemærke for blyanter i verden. Hvorfor han lige valgte det gamle strengeinstrument lyren, findes der ingen forklaring på, kun gisninger: harpen er et elegant lille forfinet instrument med klare toner – egenskaber, som Georg Andreas gerne ville forbinde med sit produkt.

•

Fabrikken må flytte flere gange, produktionen udvikler sig fra at bruge vandkraft til damp, og i 1878 tager udviklingen for alvor fat, idet repræsentanter sendes fra Nürnberg ud i den store verden for at afsætte produkterne. Der etableres branchekontorer i flere lande for at styrke det lokale salg.

•

Omkring århundredskiftet er 500 beskæftiget på fabrikken i Nürnberg, og produktionen runder 53 millioner blyanter. Produkt-sortimentet udvides til også at omfatte fyldepenne og mekaniske blyanter.

•

Efter Første Verdenskrig forestår et møjsommeligt arbejde med at genopbygge især det udenlandske mar-

ked, men det lykkes takket være det gode renomé og navnets indarbejdede betydning. •

Anden Verdenskrig betyder en total ødelæggelse af fabrikken. Seks generationers arbejde er bombet til ruiner. Men ved en kraftanstrengelse fra de ansatte og ved hjælp af ejernes kapital lykkes det at genopbygge fabrikken på samme sted, så man i 1948 igen er med på messen i Hannover.

En flok arbejdere på fabrikken i stiveste puds. Årstallet er 1883.

23 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

En boghandel på 400 m2 kogt ned til 40 m2

Holdt butikken gående i container Arnold Busck i Nykøbing F. undgik stort omsætningstab, mens butikken blev bygget om

fra Oslo i begyndelsen af oktober af det norske butiksindretningsfirma Norco, der har stået for nyindretningen af bogog papirhandlen i Nykøbing F. Containeren er indrettet med kasseø, reoler og podium til varer, sådan som man kender det fra et utal af permanente bogog papirhandlere.

Af Eivind Sønderborg Johansen Hos Arnold Busck i Nykøbing Falster fik begrebet containersalg en helt konkret betydning et par uger i oktober måned. Boghandlens lokaler i Jernbanegade blev lukket ned, og salget rykkede ud i en container på gaden, mens butikken blev ombygget og moderniseret. Containeren blev fragtet til Nykøbing

24 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Fra 400 m2 til 40 m2 ”Vi fik en boghandel på 400 m2 kogt ned til 40 m2. Som midlertidig løsning er det et genialt koncept. Da containeren ankom fra Oslo, gik der ikke mere end fire en halv time med fylde varer på hylderne, før vi var klar til at åbne. Vi indrettede os med trådløst kasseapparat

koblet op til Arnold Buscks centrale itsystem, så vi kunne scanne alle varer ind, som vi plejede,” siger Sonny Schneider, der er bogladechef i Arnold Buscks Nykøbing Falster-afdeling. Ved siden af den 40 m2 store bogafdeling i den norske container, blev der indrettet en mindre container med de mest gængse artikler inden for kontorog papirvarer som ringbind, plastlommer og kopipapir.

Lille dyk i salget Sonny Schneider oplyser, at han havde forventet et dyk i salget på 25-30 pct., men han blev glædeligt overrasket, da salget kun faldt 10-15 pct. i den perio-

de, hvor butikken havde til huse i containeren.. ”Containeren rummede ikke vores fulde varesortiment, men primært bestsellere, nyudgivelse og kriminalromaner. Det betød en nedgang i impulskøb, fordi vi ikke kunne eksponere hele varesortimentet. Til gengæld fik vi en masse nye kunder, som normalt ikke kom ind gennem døren til vores butik. De fik øje på os på grund af den iøjnefaldende containers markante placering ved indgangen til Nykøbings gågadeområde,” oplyser Sonny Schneider.

Engelsk inspiration Da bogladechefen efter to-tre ugers salg fra den interimistiske butik i containeren kunne slå dørene op den 23. oktober, var det til en totalt ombygget butik. ”Vi er gået en anden vej, end den aktuelle tendens til at bruge meget stål eller jern i indretningen. Vi har skelet til miljøet i engelske boglader, hvor der typisk anvendes meget træ i designet, fordi det er med til at give en butik sjæl. Men i modsætning til englænderne har vi valgt lyst træ for at sikre en nordisk

Ved siden af den 40 m2 store bogafdeling blev der indrettet en mindre container med de mest gængse artikler

tone i udtrykket. Samtidig har vi fået åbnet flere vinduespartier mod gaden i bestræbelserne på at skabe en meget lys butik,” forklarer Sonny Schneider. Han tilføjer, at Arnold Busck måtte

helt til Norge for at finde et indretningsfirma, da ingen danske firmaer kunne præsentere noget, der mindede om det koncept, som Norco’s løsning er baseret på.

. . /office•line bnt

arkivera , det intelligente arkiveringssystem! ®

arkivera er den kommende generation af arkiveringssystemer, som gør det enkelt for dig at flytte dine papirer fra arbejdsmappen til arkiveringsmappen. Sæt papirerne fast i arkiveringsmappen med en ® såkaldt Snäpp Clips og stil mappen ind i boksen. Hver boks rummer 4 arkiveringsmapper, og det er muligt at stable op til 8 bokse oven på hinanden og til sidst ® at dække en hel væg. Arkiveringssystemet arkivera er et patenteret produkt i Den Europæiske Union.

arkivera

Er du nysgerrig efter at høre, hvad b.n.t office line og ® arkivera kan betyde for dig? Så kontakt vores sælger Robert Staszak på tel 20 93 71 30. Det bliver en god forretning for dig!

™

Box 3, SE-232 21 Arlöv, Sverige. Tel +46 40 53 84 00 / www.bntscandinavia.se

25 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Møbler med mening Jesper Office sælger ikke bare skriveborde og arkivskabe, men rammerne for det gode arbejdsliv

Af Eivind Sønderborg Johansen Det er ikke nødvendigvis nemt at være ansat hos den danske kontormøbelekspert, Jesper Office. Virksomhedens salgskonsulenter kan ikke længere nøjes med at tage møbelkataloget under armen, køre ud til kunden og få en snak om, hvor mange hæve/sænkeborde og arkivskabe, der er brug for – med eller uden hjul. Konsulenterne skal forholde sig til, hvad ”det gode arbejdsliv” er for en størrelse. Det handler om mere komplekse, bløde værdier, og her er det ikke nok at forsyne 20 medarbejdere med 20 skriveborde og dertil hørende kontorstole.

Branchens to hovedspor Ledelsen hos Jesper Office besluttede for halvandet år siden, at virksomheden ikke ”bare” skulle sælge kontormøbler, men gå ind i en dialog med kunden om, hvordan man via sin indretning skaber rammerne for det gode arbejdsliv. Beslutningen blev taget ud fra en erkendelse af, at kontormøbelbranchen bevæger sig i to retninger efter nogle trængte år med stagnation, lukninger og fusioner i de første år af det nye årtusinde. ”Branchen deler sig for øjeblikket på

26 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

”Vi fortæller kunderne, hvad vi finder godt og skidt i deres måde at indrette sig på ud fra vores holdninger til det gode arbejdsliv,” siger markedsdirektør Peter Kristensen.

den ene side i logistikprægede forretninger, hvor det gælder om at sælge flest mulige møbler til den billigste pris. I den del af markedet tror jeg f.eks., at Ikea kommer til at spille en væsentlig rolle. Den anden tendens tegnes af leverandører, der går ind i en dialog med kunderne om, hvad de ønsker, at deres virksomheder skal stå for, og hvordan de kan ramme det mål gennem udformningen af de fysiske rammer. Hos Jesper

går vi skridtet videre og fokuserer på et godt arbejdsliv for medarbejderne i de enkelte virksomheder,” forklarer markedsdirektør i Jesper Office, Peter Kristensen.

Fastholdelse af medarbejdere Han vurderer, at det for øjeblikket i høj grad handler om at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere i virksomhe-

derne for at skabe vĂŚrdier og positive resultater pĂĽ bundlinjen. â&#x20AC;?Det er i denne sammenhĂŚng, at det gode arbejdsliv kommer ind i billedet, og det er ikke sĂĽ meget et spĂ¸rgsmĂĽl om, hvad de ansatte fĂĽr i lĂ¸nningsposen. Eksemplvis viser flere undersĂ¸gelser, at medarbejderne prioriterer trivsel, et godt samarbejdsklima og udfordringer i dagligdagen hĂ¸jere end lĂ¸nnens stĂ¸rrelse,â&#x20AC;? siger Peter Kristensen og tilfĂ¸jer: â&#x20AC;?Hvis vores relation til kunderne skal vĂŚre langtidsholdbar, mĂĽ vi tage dialogen med dem om, hvor de vil hen med deres virksomhed, og hvordan indretningen kan bruges i udviklingen af organisationen.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Hvordan pĂĽvirker indretningen udviklingen af stress? Det er et konkret eksempel pĂĽ et af de spĂ¸rgsmĂĽl, man kan tage op, og her skal indskydes, at det ikke handler om at begrĂŚnse diskussionen til et for eller imod storrumskontorer.â&#x20AC;?

den end tidligere. Det gĂ¸r vi ved at ansĂŚtte nogle medarbejderprofiler, der er anderledes end dem, som man normalt ser i en branche som vores. Vi har f.eks. ansat en hĂ¸jt specialiseret medarbejder med forskningserfaring i megatrends; alt sammen for at fĂĽ nye og anderledes indfaldsvinkler til dialogen med kunderne,â&#x20AC;? forklarer Peter Kristensen.

Permanent udvikling Han understreger, at den proces, Jesper Office er inde i, ikke har et endegyldigt mĂĽl, men at det er en konstant udviklingsproces, der hele tiden sĂŚtter nye projekter pĂĽ dagordenen. â&#x20AC;?De fleste medarbejdere synes, at det giver ekstra krydderi pĂĽ hverdagen at vĂŚre en del af en lĂ¸bende udviklings-

proces, men enkelte er rĂ¸get af vognen, fordi de ikke har kunnet omstille sig fra at vĂŚre ansat i en traditionel ordreproducerende virksomhed til at skulle bidrage til udviklingen af vĂŚrdier og holdninger,â&#x20AC;? konstaterer Peter Kristensen.

QÂ&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x2022;Â?iÂ&#x2DC;Ă&#x152;iĂ&#x20AC; Ă&#x152;Â&#x2C6;Â? Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;>Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x17D;Â?iĂ&#x20AC;R

TĂ¸r have holdninger Det er, ifĂ¸lge Peter Kristensen, ambitionen for Jesper Office at blive kendt som en virksomhed med vĂŚrdier og holdninger. â&#x20AC;?Vi tĂ¸r godt stille os op over for kunderne og sige, hvad vi mener, der er godt og skidt i deres mĂĽde at indrette sig pĂĽ. Ikke for at vĂŚre smagsdommere, men fordi vi har holdninger til, hvad et godt arbejdsliv er. Det er i dag en langt bredere og mere dybtgĂĽende diskussion end i 90erne, hvor det gode arbejdsliv nĂŚrmest var reduceret til et religiĂ¸st spĂ¸rgsmĂĽl om ergonomiske kontormĂ¸bler,â&#x20AC;? lyder det fra Peter Kristensen.

Videndeling nĂ¸dvendig Hos Jesper Office har man erkendt, at evnen til at tage en kvalificeret dialog om det gode arbejdsliv ikke bare handler om de rigtige holdninger, men ogsĂĽ om viden. â&#x20AC;?De ansatte hos os har skullet gĂ¸re op med en berĂ¸ringsangst, for de skal ikke bare fortĂŚlle kunden om fineren pĂĽ et mĂ¸bel, men gĂĽ ind i en dialog om blĂ¸de vĂŚrdier, hvor medarbejdernes arbejdsliv er omdrejningspunktet. Man kan sige, at Jesper Office billedlig talt er pĂĽ en rejse, hvor vi bl.a. skal lĂŚre at dele viden internt i virksomheden.â&#x20AC;? â&#x20AC;?Vi opbygger ogsĂĽ en anden type vi-

/Â&#x153;vĂ&#x152;iĂ&#x160; Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;ViÂ&#x2DC;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;]Ă&#x160; Â&#x2C6;Â?Â?iĂ&#x20AC;ÂŠ` Ă&#x192;ÂŠ}iĂ&#x20AC; Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x2022;Â?iÂ&#x2DC;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;Ă&#x192;>Â?}Ă&#x160;>vĂ&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;>Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x17D;Â?iĂ&#x20AC; Â&#x153;LLiĂ&#x152;

Ă&#x2022;Ă&#x160;vFĂ&#x20AC;Ă&#x160;>Â&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x203A;>Ă&#x20AC;iĂ&#x152;Ă&#x160;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x192;>Â?}iĂ&#x152;Ă&#x160;>vĂ&#x160;iĂ&#x152;Ă&#x160;Â&#x201C;i}iĂ&#x152;Ă&#x160;LĂ&#x20AC;i`Ă&#x152;Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x201C;iÂ&#x2DC;Ă&#x152;Ă&#x160;>vĂ&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;>Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x17D;Â?iĂ&#x20AC;]Ă&#x160; `>Ă&#x152;>Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?LiÂ&#x2026;ÂŠĂ&#x20AC;]Ă&#x160;ÂŤ>ÂŤÂ&#x2C6;Ă&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;Â&#x201C;>Ă&#x192;Â&#x17D;Â&#x2C6;Â&#x2DC;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;Â&#x201C;FÂ?}Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;]Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x153;Â&#x201C;Ă&#x160;ÂŤĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x201C;CĂ&#x20AC;Ă&#x152;Ă&#x160;LiĂ&#x192;Ă&#x152;FĂ&#x20AC;Ă&#x160; >vĂ&#x160;iĂ&#x20AC;Â&#x2026;Ă&#x203A;iĂ&#x20AC;Ă&#x203A;Ă&#x192;Ă&#x203A;Â&#x2C6;Ă&#x20AC;Â&#x17D;Ă&#x192;Â&#x153;Â&#x201C;Â&#x2026;iìĂ&#x20AC;Â°Ă&#x160; i`Ă&#x160;Ă&#x2022;`}>Â&#x2DC;}Ă&#x192;ÂŤĂ&#x2022;Â&#x2DC;Â&#x17D;Ă&#x152;Ă&#x160;vĂ&#x20AC;>Ă&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;iĂ&#x152;Ă&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160; Â&#x2C6;Â?Â?iĂ&#x20AC;ÂŠ`Ă&#x160;LiĂ&#x192;ÂŠ}iĂ&#x192;Ă&#x160; Â&#x17D;Ă&#x2022;Â&#x2DC;ìĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Â&#x17D;Ă&#x2022;Â&#x2DC;ìiÂ&#x201C;Â&#x2DC;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160;-Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;Â&#x17D;ÂŠLiÂ&#x2DC;Â&#x2026;>Ă&#x203A;Â&#x2DC;Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160; Â&#x153;Ă&#x20AC;`Ă&#x192;Â?CÂ?Â?>Â&#x2DC;`Â° Ă&#x203A;>Â?Â&#x2C6;vÂ&#x2C6;Â&#x17D;>Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x153;Â&#x2DC;iĂ&#x20AC;

iÂ&#x2DC;Ă&#x160;Â&#x2C6;ìiÂ?Â?iĂ&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2DC;`}>Â&#x2DC;}Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;Â?Â&#x153;LLiĂ&#x152;Ă&#x160;Â&#x17D;>Â&#x2DC;Ă&#x160;Ă&#x203A;CĂ&#x20AC;iĂ&#x160;iĂ&#x20AC;v>Ă&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;vĂ&#x20AC;>Ă&#x160;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;Â?Â&#x2C6;}Â&#x2DC;iÂ&#x2DC;ìĂ&#x160;Ă&#x192;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Â?Â&#x2C6;Â&#x2DC;}]Ă&#x160;Â&#x201C;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;Â&#x17D;>Â&#x2DC;Ă&#x160; >Â?Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Â&#x2DC;>Ă&#x152;Â&#x2C6;Ă&#x203A;Ă&#x152;Ă&#x160;Ă&#x203A;CĂ&#x20AC;iĂ&#x160;iĂ&#x152;Ă&#x160;}Â&#x153;`Ă&#x152;Ă&#x160;ÂŤĂ&#x20AC;Â&#x153;`Ă&#x2022;Â&#x17D;Ă&#x152;Â&#x17D;iÂ&#x2DC;`Ă&#x192;Â&#x17D;>LĂ&#x160;iÂ?Â?iĂ&#x20AC;Ă&#x160;iĂ&#x20AC;v>Ă&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x201C;i`Ă&#x160;Â&#x153;ÂŤĂ&#x192;ÂŠ}iÂ&#x2DC;ìĂ&#x160;Ă&#x192;>Â?}Ă&#x160;>vĂ&#x160;>Â&#x2DC;`Ă&#x20AC;iĂ&#x160; ÂŤĂ&#x20AC;Â&#x153;`Ă&#x2022;Â&#x17D;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;Â&#x201C;FÂ?}Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;Â°Ă&#x160; iĂ&#x152;Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;iĂ&#x152;Ă&#x160;Â&#x17D;Ă&#x20AC;>Ă&#x203A;]Ă&#x160;>Ă&#x152;Ă&#x160;`Ă&#x2022;Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x201C;i}iĂ&#x152;Ă&#x160;Ă&#x2022;`>`Ă&#x203A;iÂ&#x2DC;`Ă&#x152;]Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Â?Â&#x2C6;`Ă&#x192;Ă&#x203A;CÂ&#x17D;Â&#x17D;iÂ&#x2DC;ìĂ&#x160; Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x152;Ă&#x20AC;Â&#x153;Ă&#x203A;CĂ&#x20AC;`Â&#x2C6;}Ă&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160;`Â&#x2C6;Â&#x2DC;Ă&#x160;>`vCĂ&#x20AC;`Ă&#x160;Ă&#x192;>Â&#x201C;Ă&#x152;Ă&#x160;Â&#x2026;>Ă&#x20AC;Ă&#x160;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;LĂ&#x20AC;CÂ&#x2DC;ìÂ&#x2DC;ìĂ&#x160;Â?Ă&#x17E;Ă&#x192;Ă&#x152;Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;iĂ&#x203A;Â&#x2DC;iĂ&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Ă&#x160;>Ă&#x152;Ă&#x160;>Ă&#x20AC;LiÂ?ìĂ&#x160;Â&#x201C;i`Ă&#x160; Â&#x153;ÂŤĂ&#x192;ÂŠ}iÂ&#x2DC;ìĂ&#x160;Ă&#x192;>Â?}Â°Ă&#x160; Ă&#x2022;Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x17D;Â?>Ă&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x153;Ă&#x203A;iĂ&#x20AC;]Ă&#x160;>Ă&#x152;Ă&#x160;}Â&#x153;ìĂ&#x160;Ă&#x20AC;iĂ&#x192;Ă&#x2022;Â?Ă&#x152;>Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x17D;>LiĂ&#x192;Ă&#x160;}iÂ&#x2DC;Â&#x2DC;iÂ&#x201C;Ă&#x160;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2026;CĂ&#x20AC;`Â&#x2C6;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160; Ă&#x203A;i`Â&#x2026;Â&#x153;Â?ìÂ&#x2DC;ìĂ&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2DC;`Ă&#x192;>Ă&#x152;Ă&#x192;Â° Ă&#x2022;Ă&#x160;LiÂ&#x2026;iĂ&#x20AC;Ă&#x192;Â&#x17D;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x153;Â&#x201C;Ă&#x160;Â&#x201C;Â&#x2C6;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x201C;Ă&#x2022;Â&#x201C;Ă&#x160; /Ă&#x160;ÂŤFĂ&#x160;LĂ&#x20AC;Ă&#x2022;}iĂ&#x20AC;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Ă&#x203A;i>Ă&#x2022;Â° 6Â&#x2C6;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?LĂ&#x17E;ìĂ&#x20AC; Â&#x2DC;Ă&#x160;Â&#x201C;i}iĂ&#x152;Ă&#x160;Ă&#x192;iÂ?Ă&#x203A;Ă&#x192;Ă&#x152;CÂ&#x2DC;`Â&#x2C6;}Ă&#x160;Ă&#x192;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?Â?Â&#x2C6;Â&#x2DC;}]Ă&#x160;Â&#x2026;Ă&#x203A;Â&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x160;ìĂ&#x20AC;Ă&#x160;}iÂ&#x2DC;Â&#x2DC;iÂ&#x201C;Ă&#x160;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;>Â&#x17D;Ă&#x152;Â&#x2C6;Ă&#x203A;Ă&#x160;Â&#x2C6;Â&#x2DC;`Ă&#x192;>Ă&#x152;Ă&#x192;Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Ă&#x192;CĂ&#x20AC;ìÂ?iĂ&#x192;Ă&#x160;}Â&#x153;ìĂ&#x160; Â&#x201C;Ă&#x2022;Â?Â&#x2C6;}Â&#x2026;iìĂ&#x20AC;Ă&#x160;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x160;>Ă&#x152;Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x17D;>LiĂ&#x160;Ă&#x192;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â?Â&#x2C6;}iĂ&#x160;Ă&#x20AC;iĂ&#x192;Ă&#x2022;Â?Ă&#x152;>Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Â°Ă&#x160; Ă&#x2022;Ă&#x160;LÂ?Â&#x2C6;Ă&#x203A;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;ìÂ?Ă&#x160;>vĂ&#x160;iĂ&#x152;Ă&#x160;`Ă&#x17E;Â&#x2DC;>Â&#x201C;Â&#x2C6;Ă&#x192;Â&#x17D;Ă&#x160;Ă&#x152;i>Â&#x201C;]Ă&#x160; Â&#x2026;Ă&#x203A;Â&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x160;ìĂ&#x20AC;Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;}Â&#x153;ìĂ&#x160;ÂŤiĂ&#x20AC;Ă&#x192;Â&#x153;Â&#x2DC;Â?Â&#x2C6;}iĂ&#x160;Ă&#x2022;`Ă&#x203A;Â&#x2C6;Â&#x17D;Â?Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x192;Â&#x201C;Ă&#x2022;Â?Â&#x2C6;}Â&#x2026;iìĂ&#x20AC;Â°Ă&#x160; ÂŠÂ&#x2DC;Ă&#x160;ivĂ&#x152;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x17D;Ă&#x203A;>Â?Â&#x2C6;vÂ&#x2C6;Â&#x17D;>Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x153;Â&#x2DC;iĂ&#x20AC;Â° -Â&#x17D;Ă&#x20AC;Â&#x2C6;vĂ&#x152;Â?Â&#x2C6;}Ă&#x160;>Â&#x2DC;Ă&#x192;ÂŠ}Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Ă&#x192;iÂ&#x2DC;ìĂ&#x192;Ă&#x160;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â?\ /Â&#x153;vĂ&#x152;iĂ&#x160; Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;ViÂ&#x2DC;Ă&#x152;iĂ&#x20AC; Ă&#x2030;>Ă&#x152;Ă&#x152;Â°Ă&#x160; Ă&#x20AC;>Â&#x2DC;Â&#x17D;Ă&#x160; Â&#x2C6;Â&#x2DC;`Â&#x2026;ÂŠÂ?]Ă&#x160;Ă&#x192;>Â?}Ă&#x192;`Â&#x2C6;Ă&#x20AC;iÂ&#x17D;Ă&#x152;ÂŠĂ&#x20AC; ÂŠLiÂ&#x2DC;Â&#x2026;>Ă&#x203A;Â&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x203A;iÂ?Ă&#x160;Ă&#x17D;ÂŁ]Ă&#x160;Ă&#x17D;{Ă¤Ă¤Ă&#x160; Â&#x2C6;Â?Â?iĂ&#x20AC;ÂŠ` Â&#x2021;Â&#x201C;>Â&#x2C6;Â?\Ă&#x160;vÂ?JVÂ?V}Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;Â°`Â&#x17D;Ă&#x160;ÂąĂ&#x160;/iÂ?ivÂ&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x160;Ă&#x2021;Ă¤Ă&#x160;Ă&#x201C;{Ă&#x160;Ă&#x2021;Ă¤Ă&#x160;xĂ¤Ă&#x160;ÂąĂ&#x160; Â&#x153;LÂ&#x2C6;Â?Ă&#x160;Ă&#x17D;Ă¤Ă&#x160;ÂŁĂ&#x2C6;Ă&#x160;Ă&#x2021;nĂ&#x160;xĂ¤ /Â&#x2C6;Â?Ă&#x152;Ă&#x20AC;CìÂ?Ă&#x192;iĂ&#x160;Â&#x2026;Ă&#x2022;Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;}Ă&#x192;Ă&#x152;Ă&#x160;Â&#x201C;Ă&#x2022;Â?Â&#x2C6;}Ă&#x152;Â° /Â&#x153;vĂ&#x152;iĂ&#x160; Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;ViÂ&#x2DC;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Ă&#x160; Ă&#x2030;-Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160;iĂ&#x152;Ă&#x160;`>Ă&#x152;Ă&#x152;iĂ&#x20AC;Ă&#x192;iÂ?Ă&#x192;Â&#x17D;>LĂ&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160; Ă&#x160; Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;Ă&#x160; Ă&#x2030;-Â°Ă&#x160; Ă&#x160; Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;Ă&#x160; Ă&#x2030;- Â&#x2026;>Ă&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x2026;Â&#x153;Ă&#x203A;i`Ă&#x192;CìĂ&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160; Ă&#x192;LÂ?iĂ&#x20AC;}Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;>vìÂ?Â&#x2C6;Â&#x2DC;}iĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160;-Â&#x2C6;Â?Â&#x17D;iLÂ&#x153;Ă&#x20AC;}]Ă&#x160;6iÂ?Â?i]Ă&#x160; Â&#x153;Â?`Â&#x2C6;Â&#x2DC;}]Ă&#x160; >LiÂ&#x2DC;Ă&#x20AC;>>]Ă&#x160; "ìÂ&#x2DC;Ă&#x192;i]Ă&#x160;-Ă&#x203A;iÂ&#x2DC;`LÂ&#x153;Ă&#x20AC;}]Ă&#x160;-Â?>}iÂ?Ă&#x192;i]Ă&#x160; >Ă&#x20AC;Â&#x2C6;LÂ&#x153;]Ă&#x160; Â&#x2C6;Â?Â?iĂ&#x20AC;ÂŠ`Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160; }Ă&#x192;Â°Ă&#x160; Ă&#x17E;Â&#x2DC;}LĂ&#x17E;Â°Ă&#x160;6Â&#x2C6;Ă&#x160;LiĂ&#x192;Ă&#x152;Ă&#x20AC;CLiĂ&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x153;Ă&#x192;Ă&#x160;ÂŤF]Ă&#x160;}iÂ&#x2DC;Â&#x2DC;iÂ&#x201C;Ă&#x160;Â?Â&#x153;Â&#x17D;>Â?Ă&#x160;Ă&#x20AC;iÂŤĂ&#x20AC;CĂ&#x192;iÂ&#x2DC;Ă&#x152;>Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x153;Â&#x2DC;]Ă&#x160;>Ă&#x152;Ă&#x160;Ă&#x203A;CĂ&#x20AC;iĂ&#x160;Â&#x201C;>Ă&#x20AC;Â&#x17D;iìĂ&#x152;Ă&#x192;Ă&#x160;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;iĂ&#x152;Ă&#x20AC;Ă&#x2022;Â&#x17D;Â&#x2DC;iĂ&#x160;Â?iĂ&#x203A;iĂ&#x20AC;>Â&#x2DC;`ÂŠĂ&#x20AC;Ă&#x160; Â&#x2C6;Â&#x2DC;ìÂ&#x2DC;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;>Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x17D;Â?iĂ&#x20AC;]Ă&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;`Ă&#x20AC;iĂ&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}]Ă&#x160;Ă&#x192;Â&#x17D;Â&#x153;Â?i>Ă&#x20AC;Ă&#x152;Â&#x2C6;Â&#x17D;Â?iĂ&#x20AC;]Ă&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;ÂŤÂ&#x2C6;Ă&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;ÂŤĂ&#x20AC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;Ă&#x152;]Ă&#x160; /]Ă&#x160;iÂ&#x201C;L>Â?Â?>}iĂ&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;Ă&#x152;Ă&#x20AC;Ă&#x17E;Â&#x17D;Ă&#x192;>}iĂ&#x20AC;Â°Ă&#x160; i`Ă&#x160;Ă&#x201C;Ă&#x2021;Ă¤Ă&#x160;Â&#x201C;i`>Ă&#x20AC;LiÂ?ìĂ&#x20AC;iĂ&#x160;Â&#x153;}Ă&#x160;iÂ&#x2DC;Ă&#x160;FĂ&#x20AC;Ă&#x192;Â&#x153;Â&#x201C;Ă&#x192;CĂ&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;ÂŤFĂ&#x160;Â&#x201C;iĂ&#x20AC;iĂ&#x160;iÂ&#x2DC;`Ă&#x160; {Ă¤Ă¤Ă&#x160;Â&#x201C;Â&#x2C6;Â&#x153;Â°Ă&#x160;Â&#x17D;Ă&#x20AC;Â°]Ă&#x160;iĂ&#x20AC;Ă&#x160; Ă&#x160; Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;Ă&#x160;ìÂ&#x2DC;Ă&#x160;Ă&#x192;Ă&#x152;ÂŠĂ&#x20AC;Ă&#x192;Ă&#x152;iĂ&#x160;`>Â&#x2DC;Ă&#x192;Â&#x17D;iÂ?iìĂ&#x160;Â&#x17D;Â&#x153;Â&#x2DC;Ă&#x152;Â&#x153;Ă&#x20AC;vÂ&#x153;Ă&#x20AC;Ă&#x192;Ă&#x17E;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}Ă&#x160;Â&#x2C6;Ă&#x160; >Â&#x2DC;Â&#x201C;>Ă&#x20AC;Â&#x17D;Â°

Ă&#x153;Ă&#x153;Ă&#x153;Â°VÂ?V}Ă&#x20AC;Ă&#x2022;ÂŤÂŤiÂ&#x2DC;Â°`Â&#x17D;

27 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

What will you print? Brilliant! Et hverdagspapir og et farvepapir der fungerer i alle dine printere pĂĽ kontoret. Uden vrĂ¸vl. Uden tĂĽrer. Bare fantastiske printresultater, hvad du end printer. Hvad vil du printe?

www.datacopy.com

Think paper, say

Dialog om det gode arbejdsliv Vi vil gerne have anerkendelse, men ikke nødvendigvis frugtkurve og storrumskontorer Det gode arbejdsliv er en blandet cocktail. Det blev konklusionen, da Jesper Office havde sat emnet på dagordenen i september måned på en inspirationsdag og workshop for kunder og medarbejdere. Målet var at finde frem til nogle retningslinjer for, hvordan man skaber rammerne for et godt arbejdsliv, men konklusionen var ikke entydig.

Indflydelse, tak De fleste af os vil nemlig gerne have respekt, indflydelse på vores arbejdsopgaver og en engageret ledelse, der går foran med et godt eksempel. Vi vil også

gerne have anerkendelse fra kolleger og ledelse, men vi vil ikke alle sammen have frugtkurve, storrumskontorer, kanti-neordning eller hjemmearbejdsplads. Det var nogle af konklusionerne på Jesper Office’ inspirationsdag om det gode arbejdsliv, hvor en bred vifte af

Gode arbejdsmøbler og frisk frugt gør det ikke alene. Vi vil have respekt, ankerkendelse, indflydelse og en engageret ledelse

emner blev vendt; fra stress og psykopatiske chefer til team spirit, innovationsrum og selvrealisering.

Bredt panel Der var oplæg om det gode arbejdsliv fra et bredt sammensat panel af oplægsholdere; bl.a. en assisterende lands-træner fra kvindelandsholdet, en adfærdspsykolog og abeforsker, en rådgiver fra Foreningen Nydansker, en projektleder fra New Ways of Working samt kokken og iværksætteren Claus Meyer, der gav følgende destillat af det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv. ”Jeg møder flere og flere mennesker, der rent faktisk har andre værdier i livet end at maksimere deres egen eller virksomhedens indkomst. De vil gerne gå betragteligt ned i løn for at være med til nogle spændende ting, for de ser arbejdet som en selvrealisering,” lød budskabet fra Claus Meyer. Jesper Office vil løbende offentliggøre temaer fra konferencen. Det sker i form af videosekvenser og tekster på virksomhedens hjemmeside – www.jesper.as – som led i en generel videndeling i forbindelse med de erfaringer Jesper Office får samlet om det gode arbejdsliv. ESJ 29 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Monopolisering er en kortsigtet spareløsning ifølge Konica Minoltas adm. dir. Martin Rahbek

Indkøb af kontormaskiner monopoliseret Xerox og Topnordic får eneret på levering af multifunktionsmaskiner og printere til staten Af Eivind Sønderborg Johansen Staten koncentrerer sine indkøb af kopimaskiner og printere hos kun to leverandører. Finansministeriet og SKI A/S (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) har netop gennemført en udbudsrunde for statens samlede indkøb af kontormaskiner, dvs. printere og multifunktionsmaskiner. Resultatet af udbudsrunden er, at staten har indgået en toårig aftale med Xerox A/S om levering af multifunktionsmaskiner, mens Topnordic A/S i de næste to år har sikret sig eneretten til at levere printere.

printere, staten køber ind i de næste to år, vil være forsynet med Hewlett-Packards logo, da HP og Topnordic er nære samarbejdspartnere. Topnordic er klassificeret som såkaldt HP Premier Business Partner med særlig ekspertise inden for Hewlett-Packard-løsninger. Ifølge SKI medfører de indgåede aftaler, at de gennemsnitlige priser nærmest bliver halveret med besparelser i størrelsesordenen 85 mio. kr. allerede i 2007. Det vækker ikke udelt begejstring blandt it-leverandører, at staten indfører monopol på levering af multifunktionsmaskiner og printere. Brancheforeningen IT-Branchen mener, at en del af den innovation og priskonkurrence, der ellers skulle sikre bedre og billigere produkter, bliver sat ud af kraft. En af kritikerne er Konica Minoltas adm. direktør Martin Rahbek.

Monopoler fordummer HP på banen Det er overvejende sandsynligt, at de

30 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

”Regeringen og Finansministeriet har en monopolistisk tilgang til it-indkøb.

Fri konkurrence på området skaber langt større fornyelse og udvikling, da den giver folk med viden om it-indkøb rundt om i de statslige institutioner mulighed for at tage de beslutninger, der passer til de lokale forhold. Den mulighed har finansministeren frataget dem, og det svarer til, at vi alle sammen skal gå i den samme type sko uanset vores forskelligheder og behov.” siger Martin Rahbek til Kontor|papir og understreger: ”Der er muligvis en kortsigtet besparelse ved at koncentrere statens indkøb, men ikke en langsigtet, da monopolløsninger bare gør folk dummere”. Det er regeringens intention, at de statslige indkøbsaftaler også skal bruges af de nye storkommuner og regioner. For at sætte ekstra skub i den udvikling har SKI og KL indledt en kampagne i form af en række informationsmøder for kommunerne og regionerne i sidste halvdel af november.

Kampen mod stress skaber nye alliancer Hewlett Packard og FOSS er gĂĽet sammen om et storstilet stressprojekt Nord for KĂ¸benhavn har to innovative danske virksomheder valgt at bekĂŚmpe stress ved at gĂ¸re det, de er bedst til: TĂŚnke i nye baner. Det er der kommet et utraditionelt samarbejde ud af. Helt pĂĽ tvĂŚrs af brancher er it-giganten HP og industrivirksomheden FOSS gĂĽet sammen om et storstilet stressprojekt, som ved hjĂŚlp af midler fra EUâ&#x20AC;&#x2122;s socialfond vil komme alle danske virksomheder til gode.

Konkrete vĂŚrktĂ¸jer I lĂ¸bet af det kommende ĂĽr vil HP og FOSS afsĂŚtte store ressourcer til systematisk at indhente viden om de faktorer, der udlĂ¸ser stress. Den indsamlede viden skal danne grundlag for udviklingen af konkrete vĂŚrktĂ¸jer til at bekĂŚmpe og hĂĽndtere stress, som kan bruges af alle danske virksomheder. Det er ikke set tidligere, at to virksomheder i ĂĽbent fĂŚllesskab og pĂĽ tvĂŚrs af brancher konfronterer et problem, som traditionelt er blevet betragtet som et internt anliggende, og deler resultaterne af arbejdet med virksomheder i resten af landet.

6NDQGLQDYLHQV VWÂĄUVWH

IRUKDQGOHU /DJHUIÂĄUHU DOOH

VWHPSOHU

En klar holdning til stress Om motivationen for at sĂ¸sĂŚtte projektet siger adm. direktĂ¸r Walther Thygesen fra HP: â&#x20AC;?Vi er gĂĽet ind i projektet, fordi vi har en klar holdning til stress. Vi vil vĂŚre en virksomhed med et arbejdsmiljĂ¸, der opbygger og udvikler medarbejdernes selvvĂŚrd, ikke nedbryder det.â&#x20AC;? â&#x20AC;?NĂ¸glen til succes bĂĽde pĂĽ det lokale og det globale marked er dygtige og engagerede medarbejdere, og dem har vi. Som ledelse er det imidlertid vores ansvar at give medarbejderne redskaber, som kan sikre, at engagementet ikke tager overhĂĽnd og klemmer familie, venner og fritidsaktiviteter. NĂĽr det sker, belaster det bĂĽde medarbejderen og virksomheden. Vi har brug for hele og tilfredse medarbejdere, der har overskuddet til at tĂŚnke innovativt, og derfor arbejder vi hele tiden pĂĽ nye stressreducerende initiativer,â&#x20AC;? siger Walther Thygesen. Hos FOSS gĂ¸r adm. direktĂ¸r Peter Foss opmĂŚrksom pĂĽ, at projektet ogsĂĽ i vidt omfang handler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden: â&#x20AC;?98 pct. af Fossâ&#x20AC;&#x2122; omsĂŚtning henter vi pĂĽ konkurrenceudsatte eksportmarkeder. MĂĽden vi kan holde os i front pĂĽ, er dybest set ved at vĂŚre bedst til innovation forstĂĽet i bredeste forstand. Men der kommer ikke mange kreative tanker ud af et stresset hoved. Blandt andet derfor bruger vi i FOSS flere krĂŚfter pĂĽ at forebygge stress.â&#x20AC;?

%HVWLO GLQH VWHPSOHU L GDJ RJ In GHP OHYHUHW L PRUJHQ 5LQJ 5LQJ 0DLO LQIR#VFKXWW GN 0DLO LQIR#VFKXWW GN 31 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

tesa vil fremover selv stå for salget af de mange forskellige produkter.

tesa og Esselte stopper samarbejdet Alt salg af tesa kontorprodukter i Danmark og resten af Norden er hidtil sket via Esselte. Fra 1. januar 2007 overtager tesa selv kontakten med kunderne. Af Karin Kaas Tesa og Esselte ophæver med årets udgang deres mangeårige samarbejde, hvor Esselte har været distributør og agent for tesa kontorprodukter på hele det nordiske marked. Fremover skal kunderne altså købe produkterne direkte fra tesa. Det er et ønske om at komme tættere på kunderne, der ligger bag denne beslutning, siger Stephan Leisby Antonsen, nordisk marketingchef til Kontor|papir. ”Vi ønsker at servicere kunderne bedst muligt. Og alt andet lige har vi jo selv det største kendskab til vores produkter, og kan dermed også give den bedste rådgivning overfor kunderne,” siger Stephan Leisby Antonsen.

nes forretning. Det skal blandt andet ske ved at tilbyde kunderne nye produkter, kampagner, salgstræning og forstærke rådgivningen om produkterne. For øjeblikket er tesa i gang med at overføre kunderne fra Esselte og med at rekruttere personale til at dække det finske, norske, danske og svenske marked. Det danske og svenske marked skal dækkes af en person, der får udgangspunkt i Øresundsregionen. Al kontakt fra de danske kunder skal ske til kundekontoret i Birkerød. Herefter er det planen at intensivere dialogen med de danske kontorforsyningsforretninger, så planlægningen af kampagner – både tidspunkter og produktvalg – kan ske i et samarbejde, og så behovet for salgstræning o.l. kan blive afdækket.

Tættere dialog

Naturlig udvikling

Ambitionen er, at en tættere dialog med kunderne skal føre til øget salg og være med til at udvikle både tesa og kunder-

Afbrydelsen af samarbejdet mellem tesa og Esselte er sket i fuld enighed oplyser de to virksomheder, der begge ser det

32 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

som en mulighed til yderligere at styrke deres respektive forretninger og som en naturlig udvikling, der passer til markedets behov. Esselte vil fremover koncentrere sig om deres egne brands (Esselte, Leitz og Xyron), Dymo-serien og enkelte eksterne brands som fx Citizen.

Målet er, at den tættere kontakt med kunderne skal udvikle både tesa og kundernes forretninger, siger nordisk marketingchef Stephan Leisby Antonsen

Danmark kåret som Brother’s bedste land Brother er nu næststørst herhjemme, når det gælder salg af laserprintere og multifunktionsmaskiner – kun overgået af HP. Den solide fremgang i Danmark er noget, japanerne i Brother’s hovedsæde har bidt mærke i. Den danske afdeling i Ishøj har klaret sig så godt, at Danmark nu er blevet kåret som Brother’s bedste salgsland i verden i 2005. Den flotte internationale placering blev understreget, da Brother’s globale topchef, japaneren Seiichi Hirata, besøgte København og overrakte koncernens årlige Management Award til Brother Danmarks adm. direktør Niels Clausen. Det er første gang i flere år, at et europæisk land vinder denne eftertragtede pris.

Brother’s globale topchef, Seiichi Hirata, overrækker koncernens Management Award til Brother Danmarks adm. direktør Niels Clausen

Bog & idé køber Flensborg Boghandel i Ringsted Svend Madsen, der i forvejen ejer fire Bog & idé butikker på Sjælland har købt Flensborg Boghandel i Ringsted af Gustav Flensborg. Butikken består af i alt 600 kvm salgslokale og lager, og overtagelsen skete 15. oktober 2006. Butikken starter efter en gennemgribende juleklargøring med Bog & idé kædens fulde markedsføringstryk med det første af i alt seks julekataloger i uge 43. Med overtagelsen bliver endnu en plet på landkortet dækket af landets største boghandler-kæde Bog & idé. Kæden har de seneste 24 måneder fået i alt 16 nye Bog & idé butikker og har flere projekter i støbeskeen.

M-real skærer ned M-real nedlægger papirfabrikken i Wifstavarv i Sverige. Papirfabrikken har en kapacitet på 175.000 ton ubestrøget papir, hovedsageligt kontorpapir. Fabrikken har 185 ansatte. Desuden nedlægges M-reals papirfabrik i Sittingbourne i England og to ældre papirmaskiner i Gohrsmühle-bruket i Tyskland lukkes. Sammenlagt fjerner M-real en kapacitet på 485.000 ton bestrøget og ubestrøget papir.

Bæredygtigt skovbrug Map Danmark er blevet certificeret efter både FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the endorsement of Forest Certification). Det betyder, at Map Danmark nu kan sælge certificerede produkter og dermed være med til at sikre bæredygtige skovbrug i de producerende lande. Map er en international papirgrossistkæde repræsenteret i 23 europæiske lande. Virksomhederne har et fælles mål om at være ansvarlige virksomheder – ikke mindst indenfor distribution af miljørigtige produkter.

Bantex og 3L udvider samarbejdet Bantex A/S, der er en del af den internationale koncern Groupe Hamelin, overtager pr. 1. januar 2007 distributionen af 3L produkter i de nordiske lande samt Baltikum. Firmaet har i mange år været distributør af 3L produkterne på det danske marked, og udvidelsen skal ses som et vigtigt led i Bantex' ønske om øget international vækst. "3L har et bredt udvalg af selvklæben-de kontorartikler, som passer godt ind i vores produktsortiment", siger adm. direktør Klaus Afzelius om den nye distributøraftale. Bantex A/S markedsfører og sælger desuden velkendte varemærker som Bantex, Elba, Linex, Oxford, Pierre og Unilux. Om det tættere samarbejde siger 3L's adm. direktør Hans Lyhr: "Den enkelte kunde vil via Bantex få en endnu stærkere samarbejdspartner, der evner at handle både lokalt og europæisk. Det er vi sikre på vil gavne alle i deres udvikling i en krævende branche."

LOGO MÅTTER

- byd kunderne velkommen!

100% ra indtil 1 bat på kliche 5. nove mber 2 006

Egegaardsvej 8 . 4621 Gadstrup Telefon 46 75 47 77 . Telefax 46 75 48 88 www.imexpo.com . info@imexpo.com

33 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Sig det med en bog

Danmark halter bagud

Ny salgsledelse i Mayland A/S

Papirhandler Medhjælper Foreningen (PMF) kunne for knap et år siden fejre 100 års jubilæum, og i den anledning blev udgivet en meget flot udstyret jubilæumsbog, som tidligere har været omtalt i KONTOR|papir. Bogen er på 142 sider i stift bind og illustreret med mange historiske fotos. PMF’s formand Arne Torstensen oplyser, at der stadig er mange bøger på lager, som kan bestilles enten hos ham på mailadressen ato@mapdanmark.dk eller hos foreningen på adressen p-mf@webspeed.dk Salgspris 150,- kr. plus moms plus porto 44 kr.

Ni ud af 100 danskere har købt deres seneste bog på nettet, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet IFKA har lavet for Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen. For et år siden var det seks ud af 100, så tallet er stigende, men vi halter stadig langt efter f.eks. Sverige, hvor 14 pct. af bogomsætningen skønnes at ske via nethandel.

Efter 38 år i Mayland A/S forlader salgschef Kim Meldgaard Danmarks ældste kalendervirksomhed. Som ny salgs- & marketingchef er udnævnt Lars Rasmussen, som vil stå i spidsen for at udvikle salget af virksomhedens mærkevaresortiment. Kim Meldgaard, der i august fyldte 60 år, har gennem mange år stået i spidsen for Maylands kundevendte aktiviteter og har været en central skikkelse i virksomhedens udvikling. Kim Meldgaard efterlader en forretning, der fortsat er førende på det danske kalendermarked. Lars Rasmussen er 44 år og cand. merc. Han kommer fra Maylands interne rækker, hvor han i de seneste to år har bestridt jobbet som marketingchef. Lars Rasmussen har stået i spidsen for en stor del af Maylands omfattende produktfornyelsesprogram, hvor vigtige elementer som funktionelt design, branding og markedsføring er kommet væsentligt i fokus. Lars Rasmussen har desuden over de sidste par år arbejdet på at modernisere Maylands bearbejdning af markedet, kunderne og salgskanalerne for kalendere og andre af virksomhedens produkter.

Nej til pc-licens En meningsmåling, som Userneeds har foretaget for Computerworld, viser, at 49 pct. af danskerne er imod en medielicens, og 72 pct. er imod, at computere bliver licenspligtige. Folketinget har besluttet, at en medielicens skal erstatte tv- og radiolicensen. Den store folkelige modstand viser, at politikerne er fuldstændig ude af trit med befolkningen, skriver chefredaktør Mikael R. Lindholm i en leder i Computerworld. Beslutningen aspirerer til en plads I historien som et mindesmærke over politiske særinteresser og teknologisk kortsyn, mener han.

Deler regningen Apple har måttet tilbagekalde knap 1,8 mio. batterier på bærbare computere på grund af potentiel brandfare og deler dermed skæbne med Dell, der tidligere på sommeren måtte igennem samme øvelse. I alt drejer det sig om knap seks mio. batterier. Sony har produceret batterierne og deler regningen med de to pc-producenter, skriver Computerworld. Sagen fik den udløber, at flyselskabet Quantas ikke tillader passagerer at bruge deres bærbare pc’er fra Dell, medmindre de tog batteriet ud og sluttede pc’en til el-stik i flyet.

34 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Langt de fleste danskere køber stadig deres bøger på traditionel vis

Direktørskifte i Papyrus Print og smid væk Ud af en pakke med 500 ark printerpapir ryger de 125 direkte og ulæste i papirkurven hos detailhandelen, viser en analyse, som analysefirmaet Ipsos har lavet for Lexmark, og som gengives af Ritzau. Den omfatter 2.837 kontormedarbejdere i Europa. I gennemsnit ryger hvert femte print ulæst i papirkurven, viser undersøgelsen – men de største ”syndere” findes altså i detailhandelen. 52 pct. af kontormedarbejderne på såvel private som offentlige arbejdspladser synes, at deres arbejdsplads spilder meget papir. Kun en fjerddel vil dog indrømme, at de selv er med til det, oplyser Lexmark.

Adm. direktør Ole Nielsen har efter mere end 35 år i papirbranchen af private grunde valgt at forlade arbejdsmarkedet med udgangen af december 2006. Ole Nielsen er 61 år. Ny direktør i Papyrus A/S bliver Søren Gaardboe, 42, som kommer med en solid ledelsesbaggrund fra bl.a. Telia og senest servicevirksomheden ISS. Søren Gaardboe tiltræder 1. december, men sætter sig formelt først i direktørstolen 1. januar 2007. Den første måned arbejder han sammen med Ole Nielsen.

Hjælp os med at blive klogere på branchen. Kontakt os, hvis du har en nyhed, oplysning eller en idé, som kan være til gavn eller inspiration for branchen. Tlf. 74 43 14 44 eller mail: post@kontorpapir.dk

Miljøstrid ender i Haag

Vista skaber job

En strid mellem Uruguay og Argentina om bygning af to af verdens største papirfabrikker på Urugua-siden af den flod, der skiller de to lande, ender nu ved den internationale domstol i Haag. Argentina kræver en miljøvurdering af konsekvenserne af opførelsen af papirfabrikkerne, mens Uruguay, groft sagt, mener, at Argentina skal blande sig udenom og i stedet have forståelse for, at fabrikken vil skabe arbejdspladser til 2.000 mand – og i øvrigt har Argentina selv stærkt forurenende papirfabrikker, hævder Urugay. Spanske Ence og finske Botnia står som bygherrer og ejere. Det er Argentina, der nu vil have planerne vurderet i Haag, hvilket Urugay kalder patetisk p.gr.a. hullerne i Argentinas egen miljøpolitik. Sagen har affødt en politisk højspændt situation i hele det sydlige Sydamerika, beretter fagbladet Miljø Horisont.

Det stærkt forsinkede styresystem Vista fra Microsoft, der ventes på gaden i begyndelsen af 2007, vil direkte eller indirekte skabe 27.000 nye job i Danmark, viser en ny rapport fra det internationale analysefirma IDC. Vista vil kræve kraftigere pc’er, ligesom der vil skulle bruges masser af konsulenttimer. Undersøgelsen dækker seks europæiske lande, heriblandt Danmark, og den forudser, at 18 pct. af alle IT-beskæftigede i Danmark allerede i 2007 vil være forbundet med indkøringen af Vista. »Vistas økonomiske effekt vil ikke kun få indflydelse på IT-branchen. Baseret på nøgletal for standard software og serviceindustrien, hvad angår forbrug på elementer som udvikling, marketing og uddannelse, vil Microsofts partnere investere over seks milliarder dollar fra nu af og frem til slutningen af 2007 på at gøre deres produkter og tjenester klar til Vista,« siger Marcel Warmerdam, Research Director for IDC European IT Markets ifølge Berlingske Tidende.

Sapas nye domicil med centrallager, udstilling og administration ved motorvejssammenfletningen i det sydlige Odense er kommet under tag. Det blev fejret på behørig vis ved et rejsegilde den 21. september med alt, hvad der hører til en sådan begivenhed i form af pølser, brød, øl og taler af bl.a. entreprenører og Sapas ejer, Anne Saxø Larsen. Den 22. december skal byggeriet stå færdig efter planen, og i dagene mellem jul og nytår rykker Sapa ud af firmaets eksisterende hovedkontor ved Rosengårdscentret i Odense og ind i det 5.500 m2 store domicil, hvor dørene slås op for kunderne den 2. februar 2007. Sapa har afdelinger i Købehavn, Næstved, Herning, Holstebro, Viborg og Odense City. Denne butik lukker dog og flytter med ud til det nye hoveddomicil.

Sapa slår dørene op i nyt domicil den 02.02.07

4-Farve LASERKOPI

100 år i Christiansfeld Villads Martensens Boghandel i Christiansfeld har netop fejret 100 års fødselsdag. Butikken startede som 10 Pfennig og billedindramningsbutik, men blev fra 1911 egentlig boghandel efter opfordring fra staten. Boghandler Villads Martensen var en af tre, som staten bad åbne boghandel i Sønderjylland på grund af deres dansksindethed. De nuværende ejere, Lotte Præst Rasmussen og Finn Kaarup Rasmussen, overtog boghandelen i 2001. Sortimentet har nok ændret sig siden starten, men udgangspunktet er det samme, nemlig bøger og gaveartikler. Til gengæld er varesortimentet blevet noget større. Christiansfeld er en lille by, og man forsøger at dække de huller, der opstår i takt med, at samfundet ændrer sig. Så i dag rummer butikken også edbtilbehør, papirvarer og skriveartikler, Diddl og maleartikler og kontorartikler. Der er desuden en gaveafdeling med smykker, brugskunst, skoletasker, dametasker og punge.

perfekt farvegengivelse Højhvid og silkemat

Kun til forhandlere

Sapa under tag

Den bedste papirkvalitet til

46 55 13 00 35 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

Fiskars indbyder til efterårshygge med nye rivelinealer, som gør det nemt at lave flotte kanter på alt fra kort og invitationer til scrapbogssider og billedrammer.

Nye printere fra Epson Epson kommer nu med tre nye all-inone printere og to nye fotoprintere. All-in-one løsningerne – DX6000 Series, DX5050 Series og DX4000 Series – omfatter print, scanning og kopiering. DX6000 dækker en bred vifte af printbehov fra dokumenter til fotoudskrivning, DX5050 dækker hverdagsprint og -kopiering, mens DX4000 er beregnet til større mængder. DX6000 udskriver op til 27 sider pr. minut, mens et foto udskrives på 28 sekunder. Scanneren har en opløsning på 1200 dpi. DX5050 har samme hastighed, mens DX4000 udskriver op til 23 sider pr. minut. Scanneren har en opløsning på 600 dpi. De to 6-farvede fotoprintere - R360 og R265 – leveres med en ny dye blækformel – Claria Photographis blæk. Man kan udskifte hver farve for sig selv og de er hurtige. Et foto i 10x15 cm udskrives på 13 sekunder.

Sjov kreativ hygge med Fiskars Det danske efterår byder på masser af tid til indendørs hygge, når regnen pisker mod ruderne, og blæsten river de sidste blade af træerne. Derfor inspirerer Fiskars nu til kreativ efterårssjov for hele familien med hobbyprodukter, der gør det nemt at skabe alt fra flotte kort og billedrammer til scrapbøger og hjemmelavede huskespil. Med scrapbogssæt, rivelinealer og sjove udstansere får fantasien en hjæl-

pende hånd, så både de mindste og de rutinerede får flotte resultater. Søde figurer nemt og hurtigt Et andet hobbyredskab fra Fiskars er såkaldte punches, der efter samme princip som gammeldags hullemaskiner kan stanse søde, sjove og flotte figurer ud i papir og karton med stor præcision. Resultatet er både fine hulmønstre og figurer, som kan klistres på kort, scrapbogssider eller billedrammer.

Nemt at skifte stempel-farve Jysk Stempel & Kliche har investeret i det sidste nye fra Trodat. Nemlig muligheden for flere farver i sammen selvfarvende stempel, MCI. "Vi har altid lavet fler-farvede puder til selvfarvende stempler," siger Poul Erik Lademann fra Jysk Stempel & Kliche. "Men det har været en meget langsommelig proces, og hvis der skulle bestilles nye puder, var vi nødt til at få stemplet ind igen." Søde, sjove figurer og flotte hulDet er ikke nødvendigt mønstre i papir og karton. Fiskars mere. Med det nye system bli- kuffert med 36 stansemotiver gør ver puderne skåret på laser, ef- det nemt at finde motiver til enhver anledning. ter at et special-udviklet program har godkendt afstanden mellem farverne. Når puden så er skåret, bliver den automatisk indfarvet med de forvalgte farver. Ved genbestilling skal der blot oplyses genbestillingskoden, der står bag på puden.

Har dit firma et nyt produkt, der fortjener en nærmere præsentation på disse sider? Kontakt redaktionen på tlf. 74 43 14 44 eller mail: post@kontorpapir.dk 36 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

På studietur i Skotland Efter generalforsamlingen den 13. september 2006 drog 20 medlemmer af sted til Skotland. Vi besøgte ArjoWiggins papirfabrik i Aberdeen. ArjoWiggins er en verdensomspændende organisation med papirfabrikker i Europa, USA, Latinamerika og Asien. Stoneywood Mill i Aberdeen er den ældste og har produceret papir siden 1770. Vi blev modtaget i en stor, flot herskabsvilla, som nu bruges til modtagelse af gæster og receptioner. Der er også indrettet undervisningslokaler for de ansatte. Efter et lækkert stående frokostbord blev vi budt velkommen af adm.direktør A. MacSween. som gennemgik hele ArjoWiggins organisation. Han fortalte også om de forskellige typer papir, ArjoWiggens producerer rundt om i hele verden. Det mest kendte brand fra Stoneywood Mill er Conqueror, som der sælges meget af i Danmark. Tidligere fremstillede fabrikken også papir til pengesedler.

Hele selskabet tager afsked med fabrikken

Efter denne information af direktøren blev vi delt op i mindre grupper til rundvisning i det store fabrikskompleks. I forbindelse med papirproduktionen bruges der store mængder vand, som hentes fra floden Don, der løber igennem området. Efter brugen i fabrikationen bliver vandet totalt renset, inden det igen ledes tilbage i floden, hvor vandet er så rent, at der kan opdrættes laks.

Efter rundvisningen tog vi afsked med ledelsen og kørte gennem det skotske landskab til vores hotel i Edinburgh.

Formand: Peter Nielsen, Wilhelm Jørgensens Boghandel Nørregade 19, 3300 Frederiksværk, Tlf. og fax: 4772 3960 4690@bogpost.dk

Kasserer: Henning Skaarup, Borgmestervænget 35, 3600 Frederikssund, Tlf. 4731 4915 hskaarup@privat.tele.dk

Sekretariat samt oplysninger til medlemmerne om leverandører mv: Peter Nielsen, Wilhelm Jørgensens Boghandel Nørregade 19, 3300 Frederiksværk, Tlf. og fax: 4772 3960 4690@bogpost.dk ArjoWiggins flotte repræsentationsvilla

37 Nr. 9 | 2006 | KONTOR| papir

The International stationery press Association offers you the opportunity to win the "best innovative product of the year contest"

FREE SUBSCRIPTION ON OUR WEBSITE WWW.ISPANET.ORG An Award will be attributed for each category of products : Writing instruments Ofﬁce supplies Back to school products Social stationery Computer accessories and supplies

ISPA helps your innovation strategies ! This International recognition will allow you to beneﬁt from a unique way of promotion. Each of the 27 members will echo this

ISPA MEMBERS Nichima Inc. Oficina Moderna Le Papetier de France Office & Paper Kantoorvak Papeterie und Büro Stationery & Office Products S.A. Office Solutions - Office Dealers Kirtasiye Papirnicky Journal Papierniczy Swiat P & B - Editions Marcom La Papeleria de Hoy Iroda - Mix Kantseliarskoye Delo Papel & Arte La Cartoleria Stationery Science & Technology of Stationery & Sporting Goods Kantseliarski Spravi Stationery Korea Channel Info Solutions Trade Publishing Ltd El Papel Castor S.C.C. Kontor/papir Slovensky Papiernik Popolna Pisarna Frekans

Japan Spain France Germany Netherlands Switzerland South Africa USA Turkey Czech Republic Poland Belgium Mexico Hungary Russia Brazil Italy Argentina China Ukraine Korea England Equator Denmark Slovakia Slovenia Turkey

For any additional information, you can contact Nathalie DULCAMARA at fax +33 4 90 88 28 49 or eMail:info@ispanet.org

Tid til time out om branchens fremtid Mange spændende talere på KONPAs temadag den 15. marts 2007 på Hotel Legoland i Billund

• • • •

Programmet til Temadag 2007 ligger nu færdigt, og indbydelsen til konferencen vil snart blive sendt ud til branchen. Vi kan her afsløre navnene på dagens foredragsholdere, og nævner i flæng

• • •

Vice President Bjarne Mindested, Avery Dennison Direktør Imad Mahaini, CJC Gruppen Adm. direktør Morten Claudi Lassen, Esselte ApS Markedsdirektør Knut Moe, Julius Maske AS, Norge Økonomidirektør Peter Bülow, Papyrus A/S Adm. direktør Preben H. Nielsen, Labofa Munch A/S Statsautoriseret revisor Kurt Villadsen, PricewaterhouseCoopers

•

Koncernchef Erik Rose-Andersen, Dansk Autohjælp

Der vil kort sagt være en række spændende indlæg om emner af største betydning for branchen og den enkelte virksomhed. Benyt denne sjældne lejlighed til at mødes med branchefolk i et kollegialt samvær – reserver dagen allerede nu. På gensyn i Billund den 15. marts 2007!

Formand

Næstformand

Kasserer

KONPA

Adm. direktør Anders Geiker DK Paper ApS Wilders Plads 8A 1403 København K Tlf. 39 40 18 34, Fax 39 40 18 35 geiker@dkpaper.com www.dkpaper.com

Driftschef Ulrik Torp Kvistgaard Zap-In Kontorsupermarked A/S Søren Frichs Vej 3 8000 Århus C Tlf. 87 31 47 00, Fax 87 31 47 10 ulrik.torp@zap-in.dk www.zap-in.dk

Direktør Steen Iversen Miller Pen Co. A/S Smedeland 6 2600 Glostrup Tlf. 43 62 11 11, Fax 43 62 16 46 si@millerpen.dk

Børsen 1217 København K Tlf. 72 25 50 00 Fax 72 25 50 01 Sekretariatschef Bo Green Tlf. 72 25 55 14 • bog@hts.dk Sekretær Annette L. Buchmann Tlf. 72 25 55 12 • alb@hts.dk

Skal der ændres i leveringen? Bliver KONTOR| papir sendt til den forkerte adresse? Eller til de forkerte mennesker? Er der flere i firmaet, som gerne vil have et eksemplar af bladet? Så brug nedenstående kupon - men husk: Kun eksterne sælgere kan få KONTOR| papir leveret til privatadressen.

Sådan udfyldes kuponen: Øverst på bagsiden af bladet er der trykt en adresse og et leveringsnummer. Dette leveringsnummer bedes skrevet nedenunder, med mindre der er tale om en nybestilling.

Bestillingskupon Der er tale om en (sæt kryds) Adresseændring

Navneændring

Afbestilling

Nybestilling

Leveringsnummer (se næstøverste linje på adresse):

Firmanavn: Att.: Adresse: Postnr.:

By:

Kuponen sendes til: Pressto . Ulvedalen 2 . 6400 Sønderborg . Fax 7443 1410

ENDNU

smartere hurtigere bedre

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42440

Brother DCP-330C

Afsender: PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup

– Farve inkjet alt-i-én • Farve-print: Op til 1200 × 6000 dpi • Farve-kopi: Uden brug af PC! • Farve-Scan: Op til 19200 dpi (interpoleret) • Fotocenter: Udskriv fotos direkte fra ramkort • 2” farveLCD display & PictBridge • Naturligvis 4 separate blækpatroner! Vejl. pris excl. moms kr.

879,-

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 74 43 14 44

Innobella logoet står for kvalitet og driftsikkerhed

Innobella™ er Brother’s nye serie af blæk og papir, som giver bedre farver og længere holdbarhed på dine udskrifter.

Brother DCP-540CN Som DCP-330C dog tillige: • Indbygget 10/100Base-TX netkort • Op til 10 siders ADF (aut. dokumentføder) • Vejl. pris inkl. moms kr.

1039,-

Ofﬁcielle Brother distributører Hardware & forbrugsstoffer: Actebis Computer Data Line Danmark Data Team DCS Inter Data Silkeborg Rosenmeier Tech Data Denmark

Forbrugsstoffer: Despec Supplies Santech Micro Group Brother International (Danmark) A/S – Baldershøj 22 – 2635 Ishøj