Kontor-papir 3-2011

Fagblad for den danske kontorartikelbranche

Nr. 3 April-maj 2011

En verden til forskel - Reportage fra branchens temadag

w w w . k o n t o r p a p i r . d k

Indhold

Etik uden sanktioner

Etiske regler KONPAs svenske søsterorganisation har et sæt etiske brancheregler, som medlemmerne skal overholde, men der er ingen sanktioner, hvis reglerne overtrædes. Det er der i den danske organisation Managementrådgiverne, hvor medlemmerne kan ekskluderes Side 4 og 6

Giver det mening at indføre et sæt etiske regler, hvis det ikke medfører sanktioner at bryde reglerne? Giver det mening at indføre reglerne, hvis over 80 pct. af medlemmerne ikke tror på, at reglerne vil blive overholdt? Og giver det mening, når det langt fra er alle virksomheder i branchen, der er medlemmer af den forening, der vil indføre de etiske regler?

Disse spørgsmål skal KONPAs bestyrelse og KONPAs medlemmer nu til at tage stilling til. Foranlediget af en intens debat om, hvorvidt nogle firmaer har opført sig uetisk for at vinde kontrakter på at blive leverandør til det offentlige, overvejer KONPAs bestyrelse nu at gøre som sin svenske søsterorganisation, KEPA, der har et sæt etiske regler. En overtrædelse kan give påtale men ikke sanktioner i form af hverken bøder eller eksklusion af KEPA. Det virker umiddelbart fornuftigt at gøre som i Sverige. En debat om reglerne virker i sig selv forebyggende – det kender vi fra de hjemlige diskussioner med børnene eller fra de offentlige diskussioner om fx spirituskørsel, fartgrænser, køb af kopiprodukter etc. Kommer der klager (og det gør der givetvis), som et udvalg under KONPA skal se på, vil det på samme måde forhåbentligt også virke dæmpende på dem, der optræder mest aggressivt i forbindelse med de offentlige udbud.

Debatten om de etiske regler og de konkrete erfaringer med at undersøge indholdet i klagesagerne vil yderligere

Imexpo udvider sortimentet Tæpper og stoleunderlag suppleres nu med produkter fra Alba Side 7 Fredensborg Boghandel går solo Boghandelen har meldt sig ud af Bøger & papir, bl.a. fordi kæden udsender for mange kataloger Side 8 og 9 En verden til forskel Reportage fra KONPAs temadag, hvor evnen til at se nye muligheder var i fokus Side 10-19 Det tror branchen om fremtiden Flere globale spillere og mere konsolidering – men flertallet af branchen vil ikke efterleve et etisk kodeks, hvis der kommer sådan et.

Det tror i hvert fald de deltagere på KONPAs temadag, som har svaret på en række spørgsmål om branchen Side 20 Brother samler nordiske aktiviteter Den danske direktør bliver chef for hele Norden Side 21 Grønt papir sælger Der er godt salg i miljøvenligt papir med lavere vægt. Men papiret er for gennemsigtigt til professionelt brug, mener Vester Kopi Side 22 og 23 Stor kampagne for papiret Grafisk Arbejdsgiverforening står bag en stor kampagne, der skal vise, at tryk stadig virker Side 27 Faste rubrikker: Branchenyt Side 24 og 25 Detailpapirhandlerforeningen Side 28 KONPA Side 29, 30 og 31 Forside: Jørgen Plough 2

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

kunne bruges i forhold til at påvirke de politikere og embedsmænd, der opstiller retningslinjerne for offentlige udbud.

Her er der brug for to ændringer: den ene er, at det skal være langt lettere for den offentlige myndighed at påvise uetisk opførsel hos et firma, der har fået leverancen, og det skal være tilsvarende lettere at kunne afbryde en kontrakt, hvis det er tilfældet. I grelle tilfælde bør et firma kunne udelukkes fra at deltage i næste udbudsrunde, hvis man groft og systematisk ’snyder på vægten’. Den anden ændring er, at der skal lægges vægt på andet end prisen. Faktorer som miljø, social ansvarlighed (CSR) samt leveringssikkerhed og -hastighed bør indgå i vurderingen af de enkelte tilbud.

Hvis KONPA indfører et sæt etiske regler, skal der arbejdes hårdt på at overvinde den udbredte skepsis i branchen om, hvorvidt det vil have nogen effekt. Det kan man kun gøre ved at udforme klagebehandlingen på en måde, så den bliver hurtig, grundig, troværdig og effektiv – og ved at gå offentligt ud og rejse den nødvendige debat, når man får erfaringer med omfanget af klager og indholdet i dem. Samtidig skal KONPA også arbejde for at få langt flere medlemmer end i dag. Ideal-situationen ville være, at det i sig selv er mistænkeligt, hvis en virksomhed i branchen ikke er medlem af KONPA – men det er en ønskesituation, det nok er utopisk at nå frem til.

Bjarke Larsen Ansvarshavende redaktør

Nr. 3 April-maj 2011 | ISSN-nummer 1603-8630 | Kontrolleret oplag: 3.375 eks. udgives i et samarbejde mellem Detailpapirhandlerforeningen i Danmark og KONPA | Artikler i bladet udtrykker kun forfatterens holdning.

Redaktion og annoncer: Pressto Kommunikation, Frederiksberggade 30, 2. sal, 1459 København K, Telefon 74 43 14 44, e-mail: post@kontorpapir.dk Ansvarshavende redaktør: Bjarke Larsen, e-mail: bl@pressto.dk Journalister: Karin Kaas, e-mail: kkaas@mail.dk. Telefon 21 74 57 07 Benedikte Andersen, e-mail: ba@pressto.dk. Telefon 74 43 14 44 Annoncekonsulent: Bjarke Larsen, e-mail: bl@pressto.dk Telefon 7443 1444 Levering af bladet: Brug kuponen andetsteds i bladet Layout/tryk: one2one.dk, Ove Gjeddes Vej 11-19, 5220 Odense SØ, Telefon 66 121 121

Medlem af: Medlem af: ISPA, International Stationery Press Association

Den svenske branche skal overholde etiske regler KONPAs svenske søsterorganisaton, KEPA, vedtog i 2009 et sæt etiske regler, som foreningens medlemmer skal overholde. Der er ingen sanktionsmuligheder, hvis ikke de gør det. Det er der til gengæld i den danske brancheforening, Managementrådgiverne (MR), hvor medlemmer kan ekskluderes, hvis de De svenske etik-r egler tager ikke holder sig på dydens smalle vej ikke sigte på at ud de le røde kort til medlemm erne.

Foto: Colourbox

hvor blandt andet adm. direktør Mogens Damgaard, Lyreco, efterlyste et branchekodeks. Han gik så langt som til at mene, at virksomheder, der ikke lever op til et sådant kodeks, skal smides ud af KONPA. Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk KONPAs medlemmer tror ikke på, at alle i branchen vil efterleve et etisk kodeks, hvis der skulle komme et sådant.

82 procent siger nej, 11 procent siger ja og 7 procent ved ikke.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført blandt de tilmeldte til KONPAs temadag i marts.

(Se øvrige resultater fra undersøgelsen på side 20).

Spørgsmålet om et etisk kodeks for branchen blev rejst på et medlemsmøde om branchens etik i november sidste år, 4

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Ingen røde kort Det kan de ikke blive i KONPAs søsterorganisation i Sverige, KEPA. Her besluttede medlemmerne i efteråret 2009, at foreningen skulle have et sæt etiske regler især med fokus på handel med det offentlige og etablerede i 2010 et etisk nævn, der skal afgøre eventuelle klagesager. Men der er ingen sanktionsmuligheder, hvis man bryder KEPAs etiske regler Nævnet behandler kun sager af principiel karakter, fortæller direktør Moni-

ca Eriksson. Hun siger også, at der er indkommet klager over specifikke virksomheder, men at nævnet alene har behandlet selve sagen. Foreningen ønsker ikke, at nævnets opgave skal være at uddele ”røde kort” til virksomheder, som ikke handler efter KEPAs etiske regler. I hvert fald ikke for øjeblikket, tilføjer Monica Eriksson.

KEPAs etiknævn består af en neutral formand og desuden repræsentanter fra leverandører og kunder. Både medlemmer og ikke-medlemmer kan klage til nævnet, som også selv kan tage principielle spørgsmål op. Det har nævnet gjort i ét tilfælde, hvor man har set på urimeligt lave priser i forbindelse med offentlige udbud.

Fortsættes side 6

Fortsat fra side 4

Direktør Henriette Søltoft, MR: ”Det giver seriøsitet, at vi har et branchekodeks og et klagenævn.”

Prisdumpning Som det er tilfældet her i landet, mener kontorvarebranchen i Sverige også, at tilbudsgiverne i forbindelse med offentlige udbud ofte opererer med ekstremt lave priser. Der er svenske eksempler på, at de tilbudte priser på udvalgte produkter ligger 80-90 procent under indkøbsprisen. Ideen bag strategien er, at når kontrakten først er hjemme, sælger man andre produkter til kunden og til helt andre priser.

Nævnet konkluderer på baggrund af en række sager, man har behandlet, at udbyderne har praktiseret: • Bevidst prisdumpning med det formål at holde andre leverandører ude af markedet • Bevidst prisdumpning på artikler med det formål at sælge et lignende produkt til væsentligt højere pris med deraf følgende skævvridning af konkurrencen og højere omkostninger for kunden • Manglende information til den indkøbende myndighed om, hvordan man tænker at agere i forhold til slutbrugeren, det vil sige, at man styrer slutbrugerens produktvalg i den stik modsatte retning som den indkøbende myndighed har fastlagt.

Prisen skal holde – hele vejen Det svenske etik-nævn har diskuteret, om nævnet eller KEPA kan anbefale, at tilbudsgiver ikke må angive priser, som er lavere end kostprisen på efterspurgte 6

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

produkter, men er kommet frem til, at en sådan anbefaling sandsynligvis vil være i strid med konkurrencelovgivningen. Nævnet mener dog, at følgende anbefaling kan accepteres hos både myndigheder og virksomheder: ”Som medlem af KEPA bruger man virkelighedsforankrede prislister, som ligger til grund for hele aftaleperioden.

Der leveres således kun til de priser, der er angivet i tilbuddet. Hvis varen ikke længere findes i virksomhedens sortiment, skal ligeværdige eller kvalitativt bedre produkter leveres til den pris, der er angivet i tilbuddet”.

Monica Eriksson siger, at det er for tidligt at vurdere, om etikreglerne og nævnets arbejde har nogen effekt i branchen.

MR-medlemmer kan ekskluderes En række danske brancheforeninger har etiske regler, som medlemmerne skal følge. Det gælder blandt andet Managementrådgiverne (MR), der er en brancheforening i DI og repræsenterer mere end 200 managementkonsulent virksomheder.

Her risikerer medlemmer, der overtræder branchens kodeks, i modsætning til KEPAs medlemmer, eksklusion af foreningen. Den sanktion er dog endnu ikke brugt, oplyser direktør Henriette Søltoft, MR. Klager behandles i Erhvervsetisk Nævn, og kan rejses af kunder, medlemmer af foreningen og andre, der har en retlig interesse i sagen. Desuden kan MR rejse sager. Erhvervsetisk Nævn har en landsretsdommer som formand og desuden repræsentanter fra både kunder og MR’s medlemmer. ”Det, at vi har et kodeks og et klagenævn, er vigtig i forhold til kunderne.

Det giver seriøsitet”, siger Henriette Søltoft

Få sager Erhvervsetisk Nævn har ikke haft mange sager over bordet. Men det ser Henriette Søltoft som en positiv ting. ”Vi tager det som et tegn på, at det er kendt i branchen, at vi har et kodeks, der skal overholdes”, siger hun.

MR interesserer sig ikke alene for kundernes adgang til at klage over MRs medlemmer. Foreningen arbejder for øjeblikket med, hvordan samarbejdet

mellem offentlige indkøbere og virksomhederne kan gøres smidigere, for netop i forbindelse med offentlige udbud er der set mange klagesager – ikke bare blandt MRs medlemmer - men generelt.

Anbefalinger til offentlige indkøb MR har derfor haft en arbejdsgruppe til at se på, hvad begge sider af bordet kan gøre bedre. Gruppen har udarbejdet 35 anbefalinger, som MR for øjeblikket er i dialog med de offentlige indkøbere om.

Baggrunden for arbejdsgruppens arbejde er, at mange virksomheder synes, der er mange og store omkostninger forbundet med at give et tilbud og at det offentlige skal bruge mange administrative kræfter på at behandle dem.

Anbefalingerne anviser, hvordan begge sider af bordet kan lette arbejdet.

En af anbefalingerne er en opfordring til virksomhederne om ikke bare hovedløst at klage, fordi man er blevet vraget i et offentligt udbud. ”Selvfølgelig skal man klage, hvis der har været urent trav, men man skal ikke klage, bare fordi man ikke har vundet forretningen,” siger Henriette Søltoft.

Hun tror på, at et sæt anbefalinger udarbejdet i fællesskab mellem indkøber og udbyder vil få effekt. Første skridt er altså, at MR har identificeret en række ting, der kan gøres anderledes og så indledt en dialog med de offentlige indkøbere for i fællesskab at finde den rigtige løsning.

KEPAs etikregler • Medlemmer skal optræde på en måde, som er positiv for branchens anseelse • Medlemmer skal optræde korrekt mod andre medlemmer og ikke deltage i rygtespredning om dem • Alle forretninger skal være til tilfredshed for begge parter • Kunder skal kunne stole på, at et KEPA-medlem holder det, han/hun lover • KEPA-medlemmer skal optræde sådan, at de ikke skævvrider konkurrencen • KEPAs etikregler skal kommunikeres til alle i virksomheden

Imexpo udvider sortimentet Stumtjenere fra Alba passer fint med Imexpo’s tæpper.

Direktør Christel Kniep, Imexpo, er glad for aftalen med Alba.

Virksomheden har fået forhandling af den franske producent Albas produkter, der blandt omfatter stumtjenere, brevbakker og ure

Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk Imexpo, der er kendt for sine stoleunderlag og måtter, udvider nu sortimentet med en hel anden type varer som garderobestativer, stumtjenere, brevbakker og ure.

Virksomheden har fået eksklusivitet på forhandling af den franske producent Albas produkter i Norden, og aftalen skal ses som en del af en ny strategi, hvor Imexpo vil dække et bredere produktsortiment end hidtil.

Det fortæller direktør Christel Kniep, Imexpo, der siger, at aftalen er en fordel for begge parter. ”Imexpo får et bredere sortiment samtidig med, at Alba får adgang til en distributør, der er kendt i kontorsyningsbranchen i Norden. Men det vigtigste er, at kunderne kan få mange varer fra samme leverandør. Det efterspørger de,” siger Christel Kniep.

Der kan umiddelbart synes et stykke vej fra stoleunderlag og tæpper til Albas produkter, men på en række områder supplerer de hinanden godt. ”Det er fx lige til højrebenet at understøtte Imexpos måtter til indgangen med stumtjenere og knagerækker,” siger hun.

Dertil kommer, at både Imexpos og Albas varer er store og ofte uhåndterbare. Det er Imexpo ekspert i at håndtere.

Og endelig har Alba, som Imexpo, fokus på ergonomi og produktudvikling, siger direktøren.

Aftalen betyder, at Imexpo nu har otte nye varegrupper og flere hundrede nye varer i sortimenter.

Fredensborg Boghandel forlader Bøger & papir-kæden

Fredensborg Boghandel fik ikke nok ud af at være med i kæden Bøger & papir og har nu meldt sig ud. Koncepter er sikkert ideelt for mange, siger boghandleren, men det passer ikke længere til hans strategi. Der er især for mange kataloger og et for låst et koncept, lyder kritikken. Der er masser af muligheder for at supplere sortimentet fra kæden, siger kædechefen Af Anders C. Østerby, freelancejournalist For mange usælgelige trendvarer, for lang leveringstid på visse kontorvarer, et for smalt sortiment og for få muligheder for at tilpasse butikken til lokale behov.

Det var nogle af de kritikpunker, der fik indehaver Poul Blæsbjerg til at melde Fredensborg Boghandel ud af kæden 8

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Bøger & papir, og den nordsjællandske boghandel skal nu klare sig selv.

Poul Blæsbjerg følte blandt andet, at han blev tvunget til at have såkaldte trendvarer til salg i butikken, selv om han ikke kunne sælge dem, og som derfor optog plads andre varer. ”Der var for eksempel nogle magiske krus, hvor der kom tekst frem, når der blev hældt varm væske i dem. I første omgang bestilte vi nogle få, men da Bøger & papir havde en stort restlager, blev de fordelt fra kæden, uden at vi kunne sige nej. Vi prøvede i et helt år, men vi kunne ikke sælge dem,” fortæller Poul Blæsbjerg.

Længere leveringstid Poul Blæsbjerg har også oplevet en længere leveringstid på stadigt flere varer, som han selv kalder almindelig kontorvarer. ”Det er for eksempel almindelige brevblokke, blæk på flasker, almindelige etiketter fra Avery og Viking blyanter. Den slags varer har kæden skåret ned på, så de ikke selv fører dem, men skal bestille dem hjem, før de kan sende dem ud til

os. Før havde de alt det, vi skulle bruge, men nu tager det en uge længere at få visse ting hjem,” hævder Poul Blæsbjerg, som er ved at forhandle aftaler hjem direkte med leverandørerne, hvilket også kan gøres til gode priser, mener han.

Poul Blæsbjerg har også følt sig låst i forhold til det varesortiment, hans boghandel var nødt til at føre, fordi det stod i kataloget, som bliver delt ud 11 gange om året. ”Vi skulle have varerne på lager, og hvis der for eksempel er mange bestsellere, var de svære at sælge dem, for Netto og Føtex sælger dem meget billigere. Vi vil hellere have et bredere sortiment, og for eksempel sælge bøger, der er lidt ældre.”

Demokratiske beslutninger Lars Østergaard er kædechef for Bøger & papir, som sammen med Bog & Idé og BOGhandleren er en del af kædekontoret Indeks Retail. Han ønsker ikke at gå ind i en offentlig polemik med en konkret boghandler om mængden af trendvarer, katalogvarer og leveringstid. ”Poul har taget en beslutning om, at

han ikke kan få værdi af at være med i kæden. Jeg respekterer fuldt ud, at han ønsker at finde et andet setup, men så er den ikke længere,” siger Lars Østergaard.

Poul Blæsbjerg har dog ikke været ubetinget utilfreds med at være en del af kæden i de fem-seks år, det blev til i regi af Bøger & papir. Og han føler, hans kritik er blevet hørt, blandt andet til kædens regionsmøder. ”Vi var for eksempel ikke enige i antallet af kataloger, fordi det gav for meget arbejde, og fordi vi ikke fik nok mersalg ud af dem. Men medlemmerne er til stede, der har været en debat, og så har man taget beslutningerne på demokratisk vis. Og når de ikke stemmer overens med vores strategi, måtte vi tage konsekvensen.”

Poul Blæsbjerg syntes, det var en svær beslutning, fordi han nu skal stå på egne ben igen. Men han føler sig sikker på, at hans boghandel nok skal klare sig uden at være med i kæden. ”Vi har været glade for at være med, men vi har brug for at tilpasse butikken til lokalområdet. Det er noget af det vigtigste overhovedet. Der er stor forskel på en boghandel i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland, og det er blandt andet den forskel, der har gjort, at vi har taget

beslutningen,” siger han og uddyber: ”Vi vil for eksempel gerne sælge lædervarer som for eksempel punge og tasker, fordi vi ikke har en lædervarebutik i byen. Det får vi nu plads til.”

Legetøj, post og cola Selv om Lars Østergaard ikke ønsker at gå ind i en konkret diskussion, pointerer han dog, at der er mange muligheder for at supplere sortimentet med andet end Bøger & papir-varer. ”Indeks Retail har tre forskellige kæder med tre forskellige koncepter. Bog & Idé findes typisk i købstæder, hvor de ligger på strøggader. BOGhandleren er dedikerede boghandlere, som får 100 til 60 procent af deres omsætning fra bøger. Og så er der Bøger & papir, som har ca. 70 butikker primært i stationsbyer. Det er den kæde med størst forskellighed,” forklarer kædechefen og konkretiserer: ”Nogle har legetøj, nogle har postfunktion, og andre igen har turistinformation. Der er en meget stor fleksibilitet i forhold til standardkonceptet. Vi har muligheder for at gøre lige det, der skal til. Jeg plejer at sige, at hvis der skal cola til, så må I sælge cola.”

Poul Blæsbjerg mener selv, at størrelsen på hans boghandel har haft en betydning for, at han nu trækker sig ud af kæden. De tvungne varer har ifølge ham taget for mange af de under 150 kvadratmeter, som han har at gøre godt med. ”Lokalet er nok 30-40 kvadratmeter for lille. Nu får vi mere plads til de ting, som dækker behovet her,” siger han, og det vækker genklang hos Lars Østergaard. ”Det kan godt være vanskeligt med et lille lokale. Når vi taler med potentielle medlemmer, kigger vi meget på omsætningsniveauet. Der sk al være mulighed for at drifte de koncepter, vi har. Så lokalet er en faktor.”

Fakta Det koster 18.000 kroner om året i kontingent at være medlem af Bøger & papir plus 0,3 procent af diskomsætningen. Til gengæld servicerer kæden med konceptudvikling, markedsføring, sortiment, web og økonomi.

Kilder: Kædechef Lars Østergaard og www.boegerogpapir.dk

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

9

SKEL

EN VERDEN TIL FOR Tekst: Karin Kaas, kkaas@mail.dk Foto: Jørgen Ploug

En verden til forskel

Hvordan angriber man bedst udfordringerne for at lave god forretning på en ny og anderledes facon og ikke mindst – hvad kræver det af en selv.

Det var de spørgsmål, KONPA ville

sætte på dagsordenen på Temadagen 17. marts, der blev holdt i Silkeborg.

Dagen samlede 130 deltagere – både medlemmer af KONPA og ikke-medlemmer.

For ikke alt er, som det plejer at være. Finanskrisen har gjort sit indhug i omsætning og indtjening, Læs reportagen fra året store branchebegivenhed.

Han ser ingen begrænsninger

Søren Holmgren bruger sine erfaringer fra topidræt, når han holder foredrag.

Søren Holmgren er selv det bedste bevis på, at det kan lade sig gøre at vende begrænsninger til muligheder og succes. Han er blind, men det har aldrig forhindret ham i at nå sine mål

Søren Holmgren, forfatter og indehaver af kursus- og foredragsvirksomheden ’i to i’, tidligere supersælger hos IBM, dobbelt OL-guldvinder – og blind.

Det var manden, der skulle give tilhørerne input til at arbejde målrettet med deres mentale styrke og vende begrænsninger til muligheder og succes.

Overskriften på hans indlæg var ”Jeg ser ingen begrænsninger – gør du?” og hans pointer har sandsynligvis ramt en del i salen. For mange almindelige problemer bliver sat i perspektiv, når Søren Holmgren fortæller sin historie.

Som 17-årig fik han at vide, at han ville blive blind og rådet til enten at blive børstenbinder eller førtidspensionist. Ingen af delene tiltalte ham, for hans drøm var at blive sælger. Glem det, var beskeden – det kan man ikke blive uden kørekort.

Men nu ser han jo ikke begrænsninger, så han gav ikke så let op.

To gange guld Han satsede i stedet på en idrætskarriere, som bragte han på landsholdet i Fortsættes side 12

10

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

SKEL

EN VERDEN TIL FOR Fortsat fra side 10 blinde-boldspillet goalball og som gav to OL-guldmedaljer. Og med guldet om halsen gjorde han efterfølgende lynkarriere som supersælger i IBM.

Optimister lever længere ”De, der når resultater, er de, der siger: Jeg vil. Det handler om at tage udgangspunkt i de ressourcer, vi har, og så handler det om, hvordan vi ser verden,” sagde Søren Holmgren, der oplyste forsamlingen om, at optimistiske mennesker i gennemsnit lever ni år længere end pessimister.

Han havde flere gode råd til tilhørerne. Blandt andet fortalte han om hans eget system til at holde styr på hverdagens sejre, som han kalder sit personli-

ge scoreboard og gennemgik, hvordan det kunne se ud på almindelig dag: • Når han vågner om morgenen, står det allerede 1-0 • Når han kommer ud ad døren uden, at hans datter har kastet havregrød på ham, står det 2-0 • Når han kommer på arbejde uden at være faldet ned på togskinnerne, står det 3-0 • Hvis han dypper slipset i kaffen til det første kundemøde, står det 3-1 osv. ”Når man har samlet en del point sammen, begynder man at se på det, der fungerer, mere end det, der ikke fungerer. Man flytter fokus,” sagde han.

Skab vinderkultur Han rådede til, at virksomhederne skaber en vinderkultur. Som OL-deltager var han vant til at fejre og være stolt af sine succeser. Derfor røg armene i vejret ledsaget af et højt YES, da han havde booket sit første kundemøde hos IBM. ”De andre gloede på mig. Men man skal være stolt af sine resultater”.

Og så skal man holde fokus. Vi bruger tid og energi på ting, vi ikke kan lave om, sagde han og understregede, at 40 procent af det, vi bekymrer os om, aldrig sker.

Det sidste råd var at skabe teamånd på arbejdspladsen. Sørg for et fælles mål og nå det i fællesskab, sagde han. Og ikke mindst – se målet og ikke vejen til det.

Bæredygtige partnerskaber Efter finanskrisen er strategien hos CC&CO, at alt hvad virksomheden rører ved, skal være lønsomt. Det har medført frasalg, lukninger af afdelinger og at der er saneret i både kunder og leverandører

Jørgen Nielsen, adm. direktør i CC&CO tog tilhørerne med på den rejse, virksomheden tvunget af finanskrisen har måttet tage.

CC&CO har været gennem en voldsom trimning. Selskaber og virksomhedens butikskæde er solgt fra, afdelinger er nedlagt, der er saneret blandt kunder og leverandører, og der er strammet op i organisationen.

Det fortalte de to direktører – adm. direktør Jørgen Nielsen og direktør Askov Boutrup – på temadagen, hvor de tog deltagerne med på den rejse, virksomheden har været igennem.

Finanskrisen kostede på to år et fald i omsætningen hos CC&CO fra 900 mio. kr. til 650 mio. i 2009/10. Og i foråret 2010 stod det klart, at virksomheden for andet år i træk ville komme ud med et væsentligt underskud.

Permanent ændring Og det på trods af, at der i løbet af 2008-09 var taget mange initiativer for at forbedre bundlinjen. Kontorkæden Plus Office var blandt andet solgt fra, der var lukket salgskontorer og lager i Odense, og der var effektiviseret internt i virksomheden, der gik fra 318 medarbejdere til omkring 200. ”På trods af det, kunne vi i foråret 2010 stadig forudse et stort underskud, ikke mindst fordi et af vores primære segmenter - industrien – aldrig kommer tilbage til det tidligere niveau. Vi måtte erkende, at krisen ikke bare var en krise, der ville blive overstået, vores situation var permanent ændret. Og vi måtte tilFortsættes side 14

12

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

SKEL

EN VERDEN TIL FOR

De 130 deltagere benyttede sig af anledningen til networking.

Fortsat fra side 12

14

passe vores strategi og planer til den nye verdensorden,” sagde Jørgen Nielsen.

det offentlige marked. Den selvstændige afdeling, der tog sig af det offentlige og liberale marked er nedlagt, og funktionen lagt ind under ’Produktion og Industri’.

Lønsomt

Fravalg

Strategien blev at sikre, at alt, CC&CO rører ved, er lønsomt. At se på de tabsgivende områder og stille spørgsmålet, hvorfor har vi dem, og hvad kan vi gøre ved det.

Et af de første områder, der blev udsat for den øvelse, var afdelingen, der solgte papir til den grafiske industri. Det er et kerneområde for det australske moderselskab – PaperlinX – men i Holstebro erkendte man, at det ikke var et marked, man kunne agere lønsomt på.

Der er 3-4 spillere på markedet, som alle leverer samme serviceydelser og produkterne er veldefinerede. Det betyder, at det kun handler om pris og betalingsbetingelser, og det betyder igen, at der ikke kan skabes en fornuftig indtjening, så afdelingen blev solgt fra.

Et led i den nye strategi er, at CC&CO vil skabe det, virksomheden kalder ’bæredygtige partnerskaber’. Det skal forstås sådan, at samarbejdet skal skabe værdi for både CC&CO og kunderne.

Og det er den tankegang, der ligger bag, at CC&CO ikke længere går efter

”Vi havde problemer med at tjene på de offentlige og liberale kunder og havde svært ved at se, at vi overhovedet kunne komme til det. Når prisen er afgørende, er det ikke muligt at skabe et bæredygtigt samarbejde. Markedet passer altså ikke ind i vores måde at tænke på, og vi ønsker ikke at være der. Derfor har vi flytter ressourcerne der hen, hvor det passer til vores tankegang,” sagde Jørgen Nielsen.

Også kunder og leverandører er blevet set på med lønsomheds-briller. Og man har med Jørgen Nielsen ord været ’benhårde’ i fravalg. Det har betydet farvel til både kunder og leverandører og dermed omsætningsnedgang. ”Men vi bliver rigere, hvor gang”, sagde han.

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Meget er lykkedes Askov Boutrup, der gik på podiet efter den administrerende direktør, opsummerede, hvor CC&CO står i dag.

Virksomhedens vision er at ’skabe Skandinaviens førende handelsvirksom-

hed inden for branchen gennem bæredygtige partnerskaber med kunder og leverandører’. Den vision skal opnås gennem: • Markedskonsolidering – herunder opkøb • Nye partnerskabsaftaler med leverandører og kunder – herunder også kæder og grossister • Nye geografiske områder hvor resten af Skandinavien er i fokus • Nye produktområder. Hvad de går ud på, er dog stadig en hemmelighed.

Om resultatet af de første seks måneders arbejde med den nye strategi, sagde Askov Boutrup blandt andet: • Vi har fastholdt langt størsteparten af vores primære kunder og fået nye betydelige kunder i de primære segmenter.

• Vi har ikke tabt omsætning i den størrelsesorden, vi havde kalkuleret med.

• Vi har sprængt salgsbudgetterne.

• Vi har holdt margen.

• Vi har skabt en base som aktiv spiller i markedet.

• Vi har skabt en hel fantastisk korpsånd i virksomheden ”Men der er stadig et rigtig godt stykke vej til det resultat, vi gerne vil nå”, sagde han.

SKEL

EN VERDEN TIL FOR

Branchens Klods-Hans Adm. direktør Michael Lerche, Lomax, holdt oplæg om Købmandskab med it.

Lomax vil skille sig ud fra resten af branchen ved at være som H. C. Andersens figur: frejdig, fræk og frigjort andre emner. For et er, at Lomax med stort held bruger it i forretningen og salget, noget andet er, at it efter Michael Lomax’ mening også kommer til at påvirke branchen negativt.

Udvid sortimentet Da Michael Lerche i 2003 gik ind i Lomax som adm. direktør og partner, gennemførte han en analyse af branchen – med temmelig nedslående resultat. Der var ikke ét område, hvor Lomax kunne sige, at her er vi dygtigere end konkurrenterne. Og hvad gør man så?

Man tager en beslutning om at skille sig ud. Så i Lomax besluttede man, at virksomheden skal være branchens Klods-Hans – frejdig, fræk og frigjort.

Lomax-direktøren var inviteret til at holde oplæg om ’Købmandskab med IT’, men han kom også ind på mange 16

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

”It påvirker vores sortiment. De mange gadgets, der kombinerer billede, lyd og tekst, tager vores sortiment fra os. Tag bare en ting som kalendere. En kalender til min iPad koster 12 kroner,” sagde han og understregede, at branchen bliver nødt til at vænne sig til, at mange af de produkter, den har tjent godt på, ædes af it.

Han opfordrede derfor branchen til at udvide sortimentet – at tage fra boghandlerne, isenkræmmerne osv. For markedet er faldende, og man kan ikke blive ved med at sælge mere af det samme til de samme kunder.

Hos Lomax er man ikke bange for at prøve noget nyt – både når der gælder it, og når det gælder nye produktområder. ”Vi har en modig kultur. Vi prøver tingene af, og går det ikke, så går det ikke,” sagde Michael Lomax.

Og så delte han eller både hug, råd og ønsker ud til forsamlingen, som dette: ”Det er ikke nogen skam, at lave et enkelt underskud. Men det er pinligt, hvis det bliver ved,” efterfulgt af en løftet pegefinger om branchens generelle overskud. Det er alt for lavt, mener han, der i samme åndedrag sagde, at branchen ikke skal overtage bankernes forretning og finansiere erhvervslivet gennem lange kreditter.

Blandt ønskerne er, at branchen får en fælles logistik- og indkøbsløsning og at branchen som helhed får mod til at sige nej til SKI, så længe organisationen kun går efter prisen.

SKEL

EN VERDEN TIL FOR

KONPA-prisen ”Den er jeg rigtig glad for. Og jeg glæder mig til at dele prisen med mine medarbejdere,” sagde direktør Michael Lerche, da han fik overrakt KONPA-prisen på temadagen.

Begrundelsen for at tildele Lomax prisen var: ’Lomax har formået at sætte nye standarder for kunderettede og især salgsfremmende aktiviteter. De er altid first movers og sikrer, at deres aktiviteter skaber mersalg til deres kunder og energi i deres egen organisation. De er til stadighed på udgik efter løsninger, der kan optimere deres forretning og tør sætte spørgsmålstegn ved de vedtagne normer og komme med utraditionelle og nyskabende løsninger.’

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

17

SKEL

EN VERDEN TIL FOR

Ansvarlighed er nøgleordet Godt hjulpet i gang af det offentliges krav til leverandørerne, kastede Merrild sig over arbejdet med CSR. Ansvarlighedsstrategien, som det hedder hos virksomheden, er også en vækststrategi Miljø, bæredygtighed og økologi. Da de ord begyndte at dukke op hos Merrild Coffee Systems offentlige kunder omkring 2006, var det startskuddet til virksomhedens arbejde med CSR eller rettere med ’ansvarlighed’.

For CSR (Corporate Social Responsibility eller virksomhedernes sociale ansvar) er for snæver en definition i forhold til det, Merrild vil med sit arbejde på feltet. Så undervejs i arbejdsprocessen gik Merrild fra en CSR-strategi til en ansvarlighedsstrategi.

Det fortalte salgsdirektør Niels Ravn Eriksen deltagerne på temadagen, da han holdt oplæg om CSR. ”Vi kan ikke basere hele ansvarligheden på, at vi har bæredygtige produkter.

Det kan kopieres. Ansvarligheden skal findes hele vejen rundt fx i forhold til leveringssikkerhed, ansvarlig kørsel og arbejdsmiljøet,” sagde han.

Blandt de udadvendte initiativer er fx, at der er arbejdet med reklamationshåndtering, samhandelsbetingelser, virksomheden støtter Børnehuset på Rigshospitalet, og de traditionelle kundejulegaver er konverteret til donationer som lån til kvinder i Tanzania, startsæt til bønder i Uganda eller Folkekirkens Nødhjælp.

Merrild ser ansvarligheden som en del af vækststrategien og mener ikke, der er nogen modsætning mellem at tænke ansvarligt og tænke i bundlinje, understregede Niels Ravn Eriksen.

Vækstmuligheder ligger ifølge ham i, at strategien tvinger virksomheden til:

• et markedsorienteret fokus, der udvikler eksisterende og tiltrækker nye kunder.

• ansvarligheden i forhold til at Merrild skal være en sund og attraktiv arbejdsplads betyder, at man kan fastholde og tiltrække medarbejdere • Løftet om, at ”vi gør, hvad vi siger” skaber tryghed.

Niels Ravn Eriksen understregede, at CSR ikke er vejen til eksplosiv vækst – men det er vejen til en bæredygtig vækst.

Ledelsen skal være med Hvad enten man kalder det CSR eller ansvarlighed er regel nr. 1, at det skal være forankret i ledelsen. ”Vi besluttede i ledergruppen, at vi ville være ansvarlige, og der fra er det så bredt ud til medarbejderne. For det er vigtigt, at få alle med – også nogle af de medarbejdere, der starter en brand, og så overlader det til andre at slukke den,” siger han.

Ansvarlighed starter indefra, understregede Niels Ravn Eriksen. Og hos Merrild har man taget en række helt konkrete indadrettede initiativer, der går lige fra at reducere CO2-udledningen og øge sikkerheden på vejene gennem forsvarlig kørsel til indførelse af god takt og tone, at have fokus på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed og ikke mindst at have ansvarlighed som fast punkt på ledergruppemøderne, så fokus fastholdes.

18

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Salgsdirektør Niels Ravn Eriksen fortalte om Merrilds ansvarlighedsstrategi.

Birgitte Sally gav en lektion i smalltalk.

Menneskeligt hundesnuseri Birgitte Sally, cand.mag i kommunikation og teatervidenskab, holdt oplæg om ’Kunsten at smalltalke’, som hun sammenlignede med hundenes snuseri, når de møder en artsfælle. Smalltalk handler om at skabe kontakt og se hinanden an.

Og det er vigtigt, at beherske kunsten, for det er gennem smalltalk, vi lægger spiren til en kommende relation.

Hvis det med at smalltalke ikke lige ligger til højrebenet, havde hun en række råd til, hvordan man bliver bedre til kunsten, nemlig:

• når man er villig til at løbe en risiko • når man påtager sig ansvaret for samtalen • når man er nysgerrig og åben overfor andre mennesker • når man forholder sig professionelt til smalltalk. ”Tænk smalltalk som en del af arbejdet”, sagde hun og sendte deltagerne på en øvelse i, hvordan man griber det an.

Halvdelen skulle være ’tullere’, dem, der bevæger sig rundt i periferien, og halvdelen initiativtagere. Og så gik snakken ellers.

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

19

Det tror branchen på Et stort flertal tror på yderligere konsolidering og flere globale spillere. Til gengæld tror branchen generelt ikke på, at alle vil efterleve et etisk kodeks, og virksomhedens sociale ansvar står ikke øverst på listen over opgaver Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk Der vil blive konsolideret yderligere i branchen, kreditgivningen overfor kunderne bør ændres, værdien af ekstra ydelser som fx samling af møbler og levering bør gøres tydeligere overfor kunderne, og der kommer flere globale spillere til Danmark.

Det tror i hvert fald deltagerne på KONPAs temadag, der har svaret på et spørgeskema med en række meget forskellige spørgsmål.

Ikke mindre en 93 procent siger således ja til, at vi kommer til at se yderligere konsolidering i branchen for at sikre aktørerne et bedre overskud. Kun 4 procent siger nej, mens 3 procent svarer ved ikke.

Undersøgelsen viser også, at branchen er begunstiget med ledere/medarbejdere, der er rigtig glade for deres arbejde. 93 procent er meget motiverede eller motiverede til at gå på arbejde, mens 7 procent føler sig medium motiveret. Og det er ikke chefen, der be-

20

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

grænser medarbejdernes mulighed for at udvikle sig arbejdsmæssigt.

49 procent lægger skylden på dem selv, 37 procent på ”andet”, 5 procent på kollegaerne og 9 procent mener, at chefen er en barriere.

Der blev også spurgt til virksomhedens sociale ansvar (CSR). Branchen har bestemt ikke sovet i timen, når det drejer sig om at sætte sig ind i, hvad god CSR indebærer. 68 procent har gjort noget for at finde ud af kravene til god CSR, 22 procent har ikke og 10 procent svarer ved ikke. Og der er god overensstemmelse mellem medarbejdernes og ledelsens opfattelse af CSR. Men viden om socialt ansvar indebærer ikke nødvendigvis, at man også vil gøre noget. 46 procent svarer nej til, at de vil arbejde med CSR det næste år, 42 procent ved det ikke, mens 12 procent siger, at det vil de.

Etablering af en fælles grossistfunktion for kontorartikler og –møbler vil ikke få nogen let gang på jorden, viser undersøgelsen. 17 procent synes, det kun-

ne være en god ide, 53 siger nej og 30 procent ved ikke.

Til gengæld er branchen næsten enig om, at samarbejdet med SKI kunne gøres mere forretningsmæssigt sundt. Japrocenten er 82, 1 procent siger nej og resten ved ikke.

Der er også næsten fuld enighed om, at et brancheetisk kodeks ikke vil blive efterlevet af alle i branchen. Kun 11 procent mener, at det vil, 82 procent siger nej og 7 procent ved det ikke.

Et spørgsmål om, hvorvidt branchen som helhed kunne gøre mere for at bekæmpe svindel på nettet, viser, at det måske ikke er det mest presserende problem for branchen. Over halvdelen – 54 procent – svarer således ved ikke, 37 procent svarer ja, og 9 procent svarer nej.

Deltagerne i temadagen var et bredt udsnit af branchen. Det er således også et bredt udsnit, der har medvirket i undersøgelsen. Men den er ikke nødvendigvis dækkende for branchen som helhed.

Ny version af Brother Virk.dk i luften samler nordiske aktiviteter i Danmark

Det offentliges portal til virksomheder er relanceret.

Det skulle gøre det lettere at finde frem til indberetningerne og så kan man via portalen også lave elekNiels Clausen fra til Brother Danmark bliver nordisk troniske fakturaer det offentlige chef for den japanske printerfabrikant.

Omstruktureringen synergi-samt retningsløsninger Af Karin Kaas, kk@pressto.dkskal give en række mulighed for mere gevinster og strømline salg, markedsføring og direkte kommunikation med de Virksomhedsportalen Virk.dk er blevet servicemed på nyt tværs afog Danmark, Sverige og offentlige myndigheder,” relanceret design nye mu- Norge, ligheder.

Virksomhederne kan derfor se siger han Finland

frem til langt nemmere at kunne finde netop de indberetninger, de skal bruge, Elektronisk faktura blandt de mere end 1.300 offentlige eBlandt de nye løsninger på løsninger og blanketter, som findes på Virk.dk er muligheden for portalen. at lave elektroniske fak”Vi er glade for at kunne præsentere turaer, som det offentlige virksomhederne for en ny og forbedret kræver af sine leverandøversion af Virk.dk,” siger kontorchef rer. Tidligere har de små Carsten Loesch fra Center for Virk.dk, og mellemstore virksomheder har ansvaret for portalen. der måtte sende en kopi af Virk.dk har tidligere fået kritik for fejl papirfakturaen til et af de og ustabil drift. Det seneste år har man såkaldte læs ind-bureauer, dog haft en oppetid på 99,8 procent, der efterfølgende har dioplyser Carsten Loesch, der også siger, at brugerne har belønnet denne stabilitet gitaliseret fakturaen og sendt den til modtageren. med en fremtang i antal indberetningsEn proces, der kan tage transaktioner på mere end 250 procent. flere dage og indimellem ”Al digitalisering er svær - det er det også medfører fejl. Med også her. Virk.dk er en stor og omfatNiels Clausen e-fakturaløsningen på Virk. tende portal med komplekse integratiobliver chef for dk, kan virksomhederne ner til brugerrettighedsstyringssystem Brother i hele selv sendeNorden. e-fakturaen og myndighedernes mange løsninger. direkte til den offentlige Som med andre store it-projekter er myndighed. vi bevidste om, at der måske vil være Af Karin med Kaas,version kkaas@mail.dk problemer 2 i starten. Men vi vil arbejde målrettet sammen med Alle indberetninger Store internationale teknologiproducenter betragter i stigende vores leverandører på hurtigt at få rettet ét sted de fire nordiske ét marked. Distributionen sker på de grad fejl, der måtte opstå,”lande siger som Carsten tværs af de nordiske landegrænser, og store detailkæder ind På Virk.dk finderkøber virksomLoesch. på nordisk plan. hederne alle offentlige indDen udvikling har Brother taget konsekvensen af og har samlet beretninger samlet på et Fundament udvikling sine nordiskefor aktiviteter i et nyt selskab, Brother Nordickan A/S,man medpå sted. Desuden base version i Danmark. skete 1. april 2011.søge erhvervsrettet Virk.dk 2 er Etableringen en helt ny portal, Virk.dk mangeårige NielsfxClausen byggetBrother op fra Danmarks bunden - en proces deradm. direktør information om nyeblilove ver chef den nye nordiske organisation, får fra hovedsæde i inklusiv de for indledende design- og arkiog der regler alle statslige Brother Danmarks lokalereti Ishøj. ledelse af Brother i tekturfaser har taget næsten år. Den daglige myndigheder.

Norge, og intensiv Finland bliver varetaget af landechefer. ”Det harSverige været en proces, I januar 2008 havde Selvom i de enkelte landeca. er 290.000 forskellige, men vi har numarkederne bygget fundamentet fornordiske Virk.dk unikBrother at opnå ved sinbrunye de regner kommende årsmed udvikling afbetydelige portalen, synergigevinster ke brugere, 170.000 til persoBrother Nordic.

Desuden processerderorganisationsomlægning bl.a. vil give brugerne en gere og merevilend 75.000 ne inden for salg så vidt muligt blive strømlinet. naliseret indgang tilog demarketing mange indbeindberetningstransaktioner.

Skandinaviens største forhandler Lagerfører alle stempler

Bestil dine stempler i dag og få dem leveret i morgen Ring: 75 64 21 88 Ring: 75 64 21 88 Mail: info@schutt.dk Mail: info@schutt.dk 2521

3 | 2011 | KONTOR|papir Nr. 3Nr. | 2008 | KONTOR|papir

Grønt papir sælger - men er for gennemsigtigt Salgskonsulent Jane Kofoed fra Kuszon Zolutions i Nykøbing melder om godt salg af det miljøvenlige papir SAVE og om tilfredse kunder. Ifølge en professionel bruger er der dog problemer med gennemsigtigheden, så SAVE ikke kan bruges til for eksempel manualer, fordi læsbarheden er for dårlig

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist I november lancerede papirproducenten M-real en ny type kopieringspapir, som vejer mindre og er mere energivenligt produceret end traditionelt papir. Save, som papiret hedder, har nu været i salg i to måneder hos kontorforsyningsvirksomheden Kuszon Zolutions, som primært har solgt papiret til ti faste kunder på Lolland-Falster og det sydlige Sjælland. Og på to måneder har kunderne købt ti paller af det nye papir, svarende til 1.200.000 ark papir.

Det siger salgskonsulent Jane Kofoed, som fortæller, at kunderne har overvundet deres umiddelbare skepsis ved at bruge en lettere type papir, som vejer 15 gram mindre end mere gængse typer. ”Folk var bange for, om de nu fik papirstop, og om det ville være mere besværligt. Men vi har ikke fået nogen klager eller negative reaktioner. Jeg synes, det er fedt, at kunderne tør tage et stykke papir, der vejer mindre,” sige Jane Kofoed.

Mere grønt papir Kuszon Zolutions’ tre sælgere har i første omgang satset på at sælge SAVE til ti forskellige faste kunder, som blandt andet tæller en bank, en efterskole, to produktionsvirksomheder og en ejendomsmægler. Næste skridt er ifølge 22

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Jane Kofoed at forsøge at sælge papiret til nye kunder også. ”Det vil være rigtig godt at markedsføre papiret til andre firmaer med en miljøprofil, for det, som SAVE kan, er at det skåner miljøet mere end andet papir. Der bliver brugt færre ressourcer på at fremstille det, men det har samme kvalitet.

Den tanke kan jeg godt lide, og jeg er sikker på, at kunderne tænker det samme.”

Derfor er der ifølge Jane Kofoed mange løfterige perspektiver i det nye papir, og hun forventer, at Kuszon Zolutions vil kunne sælge mere og mere grønt papir i forhold til de traditionelle typer som Canon Office og Relief. ”Vi vil gerne gøre mere ved det, fordi det er et grønnere produkt. Vi plejer at sende en månedsmail til vores kunder med gode tilbud, men den seneste mail var en liste med grønne produkter, fordi vi gerne vil slå et slag for det, og fordi det er noget, vi satser på.”

Klædes bedre på Satsningen på det grønne papir kræver dog ifølge Jane Kofoed, at sælgerne klædes bedre på til at sælge mere af det.

“Vi har fået en flyer fra Papyrus, som sælgerne har haft med rundt, og så har vi samtidig mulighed for at aflevere en prøvepakke til kunden. Jeg tror, det er meget vigtigt, at kunden får lov at prøve papi-

ret, før de beslutter sig. Og så mener jeg jo, at hvis der ingen problemer er med det i kopimaskiner/printere, er der jo heller ikke noget at betænke sig på. Og så længe prisen følges med prisen på ’almindeligt’ papir, så burde der ikke være noget at betænke sig på. Vi bør tænke på det miljø, vi har, og forsøge at bruge lidt færre ressourcer i hverdagen. Dette er bestemt et skridt i den rigtige retning. ”Selv om man troede, at vi ville få et papirløst samfund, bliver der stadig brugt rigtig meget papir. Og når der ikke er nogen hurdle ved papir som SAVE, er der ingen grund til ikke at benytte sig af muligheden.”

For gennemsigtigt Jack Thorsted er indkøbschef for Vester Kopi, som er svanemærket, og som derfor som en naturlig ting har testet SAVEpapiret gennem en periode. Og der er ingen problemer i produktionsmaskinerne, når Vester Kopi laver større kopiopgaver for kunderne. ”Der er ikke yderligere driftsstop eller fejl, og papiret krøller ikke. Det kører præcis som almindelig standardpapir,” slår Jack Thorsted fast.

Til gengæld er der problemer, når det kommer til opacitet, det vil sige papirets gennemsigtighed. ”Når man lægger to stykker papir

oven på hinanden, kan man se trykket igennem det øverste stykke, og det bryder kunderne sig ikke om. Hvis de for eksempel skal have trykt en manual, er det vigtigt, at man ikke kan se siden bagved. Det skal være læsbart,” forklarer Jack Thorsted, som derfor mener, at papiret, som det er nu, i hans butik kun er velegnet til selvbetjeningsprint. ”Det er noget helt andet. Så har kunderne nogle helt andre forventninger, end når de sender noget til mig, som jeg skal trykke for dem.”

Jack Thorsted er ikke i tvivl om, at SAVE-papiret er en god idé, men for at han skal kunne bruge det til mere professionelle opgaver, skal der ske en udvikling af produktet. ”Der skal arbejdes med opaciteten, det skal være mere hvidt. Så vil papiret have større muligheder.”

Fakta SAVE bruger 19 pct. mindre træ, 38 pct. mindre vand, 18 pct. mindre energi, 31 pct. mindre udledninger til luften og 10 pct. mindre materiale til emballage end et traditionelt printerpapir. Gramvægten er kun 65 mod den normale 80 gram, men alligevel har SAVE samme tykkelse som et 80 grams papir. SAVE er blevet vurderet af miljøorganisationen WWF, der giver det 90 ud af 100 point, og dermed placerer det i den mest miljøvenlige kategori.

Kilde: Papyrus, forhandler af SAVE i Danmark

Det siger kunderne/brugerne: ”Det er et godt stykke papir, som vi gerne vil købe igen, hvis prisen er sammenlignelig med almindeligt. papir. Vi er ikke villige til at betale en merpris, fordi papiret er ”grønt”.”

PPC, Præstø ”Vi synes papiret er tyndt, det virker lidt slasket i forhold til almindeligt papir. Men det kører fuldstændig problemfrit i printere/kopimaskiner. Vi er villige til at købe det igen.”

Vordingborg Bank

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

23

Glade modtagere af Brother’s pris som Årets Miljøpartner 2010. Salgschef Steffen Høedholt fra Brother Nordic (til venstre) overrækker prisen til Jane Holmgaard Sørensen, Hardy Jensen Bill og Jan Tilsted fra Bill’s Kontorservice i Nykøbing Mors.

Brother har succes med miljøpartnere Morsingboerne er Danmarks bedste til at genbruge tømte blækpatroner og tonere. 36 af hver 100 tonere og tromler til Brother-printere bliver returneret til forhandleren på den nordjyske ø.

Dermed placerede Bill’s Kontorservice i Nykøbing Mors sig som Årets Miljøpartner 2010 blandt Brother’s mange forhandlere landet over.

Bill’ Kontorservice er en af efterhånden 119 Brother Miljøpartnere. En hurtigt voksende forhandlerkæde, som har sat ekstra fokus på salg af miljørigtige og strømbesparende printere – og som har sat genbrug af tonere og tromler i system.

Bill’s Kontorservice fik hård konkurrence fra flere kolleger i Miljøpartnerkæden, og opløbet om årets titel var så tæt, som det kunne være. Nummer to og tre havde nemlig returprocenter på henholdsvis 35 og 34. ”For os er genbrug og miljørigtighed andet end reklame og image-polering.

Vi vil også være grønne i praksis. Derfor har vi som det første Brother-land i verden oprettet en særlig kæde af Miljøpartnere blandt vores forhandlere,” forklarer salgschef Steffen Høedholt fra Brother Nordic A/S. ”Initiativet er blevet rigtig godt modtaget af forhandlerne, så kæden vokser hele tiden. Vi regner med, at kæden vil blive meget større end de 119 medlemmer, som vi har lige nu. Desuden overvejer flere andre Brother-lande at kopiere vores danske idé,” siger Steffen Høedholt.

Brugerne kan gratis aflevere deres brugte Brother tonere og tromler hos en af de 119 Miljøpartnere landet over. Alternativt kan man returnere blækpatroner, tonere og tromler direkte til Brother Danmark, der betaler portoen.

24

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Konica Minolta klar til opkøb Producenten Konica Minolta er klar til opkøb af forhandlere på det danske printmarked. Det siger den danske direktør Martin Rahbek i en kommentar til Crn.dk efter, at Konica Minolta har offentliggjort købet af den svenske forhandlerkæde Koneo. ”Vi kigger efter virksomheder, som vi kunne engagere os i her i Danmark. Jeg kan ikke komme ind på detaljerne, men vi har planer for Danmark, som vil betyde opkøb i løbet af i år,” siger Martin Rahbek.

Han fortæller, at opkøbsplanerne hænger tæt sammen med Konica Minoltas strategi om i højere grad at satse på rådgivning og salg af it-services inden for dokumenthåndtering frem for salg af hardware. ”Vores kræfter skal lægges indenfor services og konsulentforretningen, hvor vi især vil fokusere på at levere en samlet pakke med hardware, software og services til store og mellemstore kunder,” siger Martin Rahbek.

Positivt regnskab fra Labofa Stole Den vestsjællandske stoleproducent kom ud af 2010 med et pænt regnskab, der viser en markant fremgang i forhold til 2009. Driftsresultatet blev 2,5 mio. kr. og nettoresultatet 1 mio. kr., hvorefter selskabets egenkapital udgør kr. 4,2 mio. svarende til en soliditetsgrad på 31 procent. ”Det har vist sig at være den helt rigtige strategi, at vi i 2008 valgte at satse markant på undervisningsmarkedet som et supplement til vores produktprogram indenfor kontorstole. Vi har igennem hele 2010 oplevet en markant positiv udvikling i vores afsætning. Et solidt

samarbejde med vores forhandlere omkring bearbejdningen af segmentet mellem-, voksen- og videregående uddannelsesinstitutioner har i den grad bragt os i en gunstig markeds-position,” siger adm. direktør Mogens Pedersen, Labofa Stole.

Udsigten til det gode resultat har været medvirkende til, at selskabet gennemgik et generationsskifte ultimo 2010.

Executive Capital købte med leadinvestor Poul Bentsen i spidsen i efteråret 2010 aktiemajoriteten i Labofa Stole A/S.

Teknologiske muligheder udnyttes ikke Danmarks Statistik har netop udgivet publikationen ”Den offentlige sektors brug af IT, 2010”. Her dokumenteres det, at andelen af myndigheder, hvor mindst 50 procent af sagerne behandles elektronisk, er faldet de seneste år.

Inden sommeren 2011 skal regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner fremlægge en fælles offentlig digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Den skal sætte rammerne for en mere moderne og effektiv offentlig sektor med brug af IT og teknologi. ”I IT-Branchen arbejder vi i sammen med Dansk Erhverv for en ambitiøs og fremtidsorienteret national strategi med helt konkrete målsætninger. Den er central for digitaliseringen og dermed effektiviseringen af den offentlige sektor i de kommende år. Vi skal dog samtidig have øje for, at strategi er afgørende for den enkelte myndighed.

Ellers får vi ikke høstet frugterne af initiativerne fra centralt hold,” siger direktør Mette Lundberg, IT-Branchen.

Lene Court-Payen, markedsdirektør i Dansk Erhverv kalder det bekymrende, at mere end hver tredje myndighed ikke har ajourført sin IT-strategi inden for de seneste to år: ”Det er simpelthen ikke godt nok, at de enkelte myndigheder sjofler dette arbejde. Teknologiens konstante udvikling betyder, at vi taler om et område, som er i eksponentiel udvikling. Derfor går det ikke, at så mange myndigheder ikke forholder sig strategisk til det.”

App til PDF-filer Brother er nu klar med anden generation af den gratis iPrint&Scan applikation, der gør det muligt at integrere smartphones med Brother’s alt-i-én maskiner.

Den nye generation af Brother’s iPrint&Scan har fået en række nye og forbedrede funktioner. Den vigtigste er, at man nu kan arbejde med PDF-filer, når man vil udskrive fx billeder og fotos fra sin Apple iPhone, iPad eller iPod Touch. Den fås desuden i en dansk version.

Den nye version kommer først senere på året til Android. Apps’en kan downloades gratis fra Apples online-butik.

Morgensure chefer ødelægger motivationen Motivation og peptalk fra chefen er altafgørende for, hvordan vi præsterer på jobbet. Det viser en ny undersøgelse fra Ohio State University. Og det skal være fra morgenstunden, chefen er positiv.

Undersøgelsen viser således, at ansatte præsterer bedre, hvis deres leder om morgenen er positiv og motiverende frem for kommanderende eller direkte negativ. ”Når vi spiser og sover, er det af ren nødvendighed, men vi er ikke udviklet til at udføre et stykke arbejde for penge.

Så derfor bliver vores præstation på det område markant dårligere, når vi ikke har det godt eller føler os overflødige,” siger arbejdspsykolog Einar Baldursson til alive.dk og forklarer, at netop chefers motivation kan gøre, at vi trives og føler os uundværlige for arbejdspladsen.

At vi fungerer sådan, er ikke noget vi selv kan styre. Det er en menneskelig mekanisme, som reagerer instinktivt. Og den bør ledere udnytte noget mere, mener Einar Baldursson. ”Mange ledere begår den fejl, at de glemmer at være imødekommende og lade folk møde ind i deres eget tempo, fordi de er mere fokuserede på, at de selv og deres medarbejdere kommer hurtigt i gang med dagen og få en masse fra hånden,” siger Einar Baldursson og tilføjer, at det paradoksalt nok får den modsatte effekt, når man kører lige på og hårdt og småstresser sine medarbejdere i stedet for at starte stille og roligt op og give tid til et smil.

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

25

Største branchekampagne for papiret nogensinde I marts gik den hidtil største kampagne for tryksagen i luften i Danmark. Formålet er at vise, at tryk stadig virker i en tid, hvor mere og mere kommunikation flytter over på nettet Hvis Gud havde mailet de 10 bud, havde Moses t næppe bemærket de

oversvømmer vores s i store mængder når mailboksen nyhedsbreve og e-mail det fysiske brev. For nheden til i dag, hvor . god ide at genopfinde vi fremskriver begive opmærksomheden unikation, er det en I hvert fald ikke, hvis geren, der løber med effekt i din B2B komm modta have vil foran du hvis lander ab, som på www.tryksag.dk mailbokse. Så det det trykte budsk få aflivet myterne er og tom, eret effekt ssen inspir Bliv i print? er fuld og postka Bevægelsen for større krone dage, at der er power genop at tide pr. investeret på Er det ikke 03/03/11 15:05:45

ses.indd 1

297_Mo 15745_Ann_210x

Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk Over de næste tre år udruller den grafiske branche en omfattende reklamekampagne, som skal gøre landets markedsførende virksomheder og organisationer opmærksomme på de kvaliteter og fordele, som det trykte budskab besidder.

Kampagnen er den største, den grafiske branche nogensinde har kastet sig ud i, og den vil samlet set koste godt 13 mio. kroner.

Kampagnen blev skudt i gang i en række dagblade med helsides annoncer i slutningen af marts og med lanceringen af www.tryksag.dk. Her kan man blandt andet finde eksempler på tryk, der virker, cases, undersøgelser, analyser og inspiration til kreative tryksager.

Sideløbende med annoncekampagnen sendes en række direct mails i form

breve og pakker ud til 2.500 nøglepersoner i landets markedsførende virksomheder og offentlige institutioner – og budskabet er ganske simpelt: Hvis du vil være sikker på at få dit budskab igennem, kan det være en god idé at genopfinde tryksagen.

For når mailboksen er fuld og postkassen tom, vil det trykte budskab, som lander foran modtageren, løbe med opmærksomheden.

De første direct mails handlede om fordelene ved trykt kommunikation contra e-mails. Den næste indeholder en case om, hvordan internettet og tryk supplerer hin-

anden. Den tredje og fjerde direct mail sendes ud op til sommerferien og handler om tryksagens og papirets muligheder, illustreret med en række forskellige cases. Direct mail-kampagnen fortsætter til efteråret.

Kampagnen stiller blandt andet spørgsmålet, om De 10 Bud ville være blevet bemærket, hvis Gud havde mailet dem til Moses. Og en af de pakker, der sendes ud som del af direct mailkampagnen, er en æske formet som en bærbar computer – med budskabet om, at et håndgribeligt, fysisk kommunikationsmiddel gør det nemmere at huske budskabet.

Et brevs miljøbelastning: 30 g CO2 Post Danmark har undersøgt, hvor stor en miljøbelastning der ligger i at behandle et standardbrev.

Resultatet landede på ca. 30 gram - inklusiv sortering, transport og distribution. Til sammenligning koster en søgning på nettet omkring syv gram CO2. Fire søgninger er dermed lig belastningen ved et brev.

Post Danmark har kastet sig over regnestykket, fordi det offentlige har besluttet at digitalisere kommunikationen med borgere og virksomheder fra 2012. Begrundelsen er at få en bedre miljøprofil, og det er her, kæden hopper af, mener Post Danmark. ”Der er mange gode grunde til at digitalisere kommunikation, men de har ikke rod i miljøargumenter,” fremhæver Post Danmarks miljøchef Søren Boas.

Han pointerer, at brugerne af e-boks årligt sparer under et kilo CO2 ved at modtage forsendelserne elektronisk frem for på den gammeldags måde.

Og det er uden betydning i det større klimaregnskab: ”For det betyder, at det er 33 gange mere CO2-besparende at udskifte én almindelig 60 Watts pære med en energisparepære end at få sine dokumenter elektronisk i et år,” siger miljøchefen.

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

27

Studietur til Istanbul

Der er plads til både faglige og ikke-faglige indslag, som fx et besøg i indkøbscentret Istinye Park og Den Blå Moske.

Detailpapirhandlerforeningens studietur finder i år sted i dagene 12. til 16. oktober 2011 Vi skal besøge indkøbscentret Istinye Park, der ligger i Istanbul – en fantastisk spændende by med masser af kultur og atmosfære og store indkøbscentre. Her findes bl.a. Europas 2 største indkøbscentre. Istanbul og omegn har omkring 40 større og mindre indkøbscentre.

Læs mere på www.istanbulview.com under shopping, hvor der er en beskrivelse af de 16 mest kendte centre.

Udrejse onsdag d. 12.oktober kl.

12.10 med Turkish Airlines fra Kastrup med ankomst til Istanbul kl. 16.20 Hjemrejse fra Istanbul søndag d. 16. oktober kl. 14.15 med hjemkomst kl.

16.30

Formand:

Elly Nielsen Stege Bøger og papir Storegade 12, 4780 Stege Tlf. 5581 5333 – fax. 5581 1872 E-mail: 7792@bogpost.dk

28

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Vi skal bo midt i Istandbul på det fire-stjernede hotel Istanbul Golden City Hotel. Se mere på www.gchotelistanbul.com

Pris pr. person kr. 5.000,For dette beløb får man: • • • • •

Flyvning med Turkish Airlines 4 overnatninger med morgenmad Diverse transporter Guided rundtur i Istanbul Besøg i indkøbscenter

Tilmelding til Studieturen til Peter Nielsen på mail p.elkorn@gmail.com eller telefon 47 92 30 16 med nøjagtig oplysning af navn/navne.

Næstformand:

Poul Blæsbjerg Fredensborg Boghandel Jernbanegade 9A, 348o Fredensborg Tlf. 4848 0173 – fax. 4848 5113 E-mail: 4560@bogpost.dk

Her skal deltagerne bo.

Sidste frist for tilmelding 20. juni 2011

Kasserer:

Henning Skaarup Borgmestervænget 35 3600 Frederikssund Tlf. 4731 4915 E-mail: skaaruphenning@gmail.com

Generalforsamling og temamøde KONPA afholder generalforsamling torsdag den 9. juni 2011 kl. 15. Stedet er det centralt placerede og eksklusive 5***** Kongebrogaarden i Middelfart med skøn udsigt over Lillebælt og den gamle Lillebæltsbro. Netop genåbnet efter en total renovering.

I forlængelse af Generalforsamlingen afholdes, som præsenteret på KONPA Temadag i marts, et nyt spændende Temamøde omhandlende Sociale mediers betydning for de vækstorienterede virksomheder i vores branche og deres muligheder for at nå ud til kunderne, slutbrugere m.fl.

Til at berige og inspirere os i denne brancheforening har KONPA lavet en særaftale med IT-guru og stor-inspirator Preben Mejer. Han vil åbne en ny dør og tage os alle sammen med ud på en fælles rejse til den fremtid, der kommer hurtigere, end vi måske alle går og tror.

Preben Mejer vil tage os i hånden og vise os muligheder og fremtidsperspektiver i de Sociale medier, vi ikke kendte til, samt åbenbare de nyeste trends inden for IT generelt.

Dette møde i vores brancheforening er ét af de møder, som bliver svære at komme udenom, hvis man gerne vil have føling med fremtidens muligheder og inspireres til nye idéer og tiltag, der kan vækste ens virksomhed dagen efter, man kommer hjem!

Og dertil skal lægges, at KONPA i tråd med Temadagen i Silkeborg, garanterer for udprægede rammer for networking, samt at der er dømt effektgaranti for alle deltagere – især hvis man også får sine sælgere, indkøbere og andre nøglemedarbejdere med på denne oplevelsesrejse.

Hele programmet for dagen kan ses på www.konpa.dk, hvor man også kan tilmelde sig. Der vil selvfølgelig være rabat ved flere deltagere fra samme virksomhed – se mere på www. konpa.dk. Temamødet er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Preben Mejer startede den første og største PC-leverandør i Danmark, DanaData, og den største internetudbyder, TDC Internet. Han er direktør for Innovation Lab, et non-profit videnscenter om den nyeste teknologiske udvikling, der ligger på Katrine-

bjerg - i universitetsmiljøet i Århus.

Videnkilde og storinspirator, af Computerworld kåret til en af Danmarks ti mest indflydelsesrige IT-personer, og af Børsens Nyhedsmagasin valgt til mest nyskabende danske IT-personlighed.

Uddannet boghandler.

Generalforsamlingen holdes på Hotel Kongebrogaarden, Middelfart.

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

29

KONPA – en klar profil?

Bestyrelsen har brugt tid på at diskutere KONPA’s profil, og hvad vi mener, der er vores eksistensberettigelse. Vi er kommet frem til 5 grundlæggende områder, som vi mener skal danne afsæt for den fokus og det arbejde, der lægges i KONPA’s bestyrelse, og som skal kendetegne KONPA som brancheforening.

Profildefinition: 1. Fagligt netværk 2. I nspirerende/udfordrende branchemøder 3. Vertikal brancheforening, der er bredt funderet (leverandører, forhandlere, grossister, agenter ) 4. I nspirerende/udfordrende brancheblad 5. M odig brancheforening med fri dialog blandt medlemmerne

Fagligt branchenetværk At skabe rammerne og forudsætningerne for udviklingen af et godt fagligt netværk imellem branchens mange aktører/personer via de møder KONPA byder ind til i løbet af året og som noget nyt også via LinkedIn. KONPA har oprettet en gruppe på LinkedIn, hvor alle opfordres til at melde sig ind – og herefter invitere Jeres eget netværk i LindkedIn med ind.

Formand Adm. direktør Ulrik Torp Kvistgaard ZAP-In Kontorsupermarked A/S Søren Frichs Vej 3 8000 Århus Tlf. 87 31 47 00 Fax 87 31 47 10 utk@zap-in.dk www.zap-in.dk

30

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

Inspirerende/udfordrende branchemøder Vi tror i KONPA’s bestyrelse på 3 niveauer for god vidensdeling hvor vi: 1. får inspiration fra vores egen branche i Danmark – og i Norden.

2. hvor vi også når ud til Europa og lytter til, hvordan fx OTTO i Tyskland sælger kontorartikler.

3. hvor vi søger viden om MEGA-trends og udviklingen i USA.

det? Er der noget vi kan gøre bedre i relation til ovenstående?

Modig brancheforening/ fri dialog Vi tror på i KONPA’s bestyrelse, at brancheforeningen skal skabe rum til den frie dialog, at vi skal have en modig brancheforening, som kan indbyde til debat og diskussion.

Vertikal brancheforening

Giv feedback

Det er unikt, at denne brancheforening kan præstere en så ligelig blanding af leverandører, grossister/forhandlere.

Det er der meget få brancheforeninger i den danske branchekultur, der kan bryste sig af – og i KONPA’s bestyrelse tror vi på, at der deri ligger rigtig meget værdi at hente for hele branchen.

Hjælp os med feedback - udfyld derfor spørgeskemaet på www.konpa.dk og deltag samtidig i lodtrækningen om 10 lækre vinpræmier.

Inspirerende/udfordrende brancheblad Et brancheblad som alle i branchen har stor mulighed for at præge – og som vi i KONPA’s bestyrelse vil arbejde på hele tiden at udfordre redaktionen på med nyheder fra Danmark/Norden, Europa og USA. Vi har nu brug for at høre DIN mening. Hvor godt gør KONPA’s bestyrelse

Næstformand

Kasserer

KONPA

Adm. direktør Jørgen Foley Esselte Danmark ApS Smedeholm 10 DK - 2730 Herlev Tlf. 38 16 78 00 Fax 38 16 78 01 jfoley@esselte.com www.esselte.com

Adm. direktør Tommy Petersen E. Michaelis & Co. A/S Baldersbuen 10 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 02 00 Fax 46 55 02 01 tpe@igepagroup.dk www.igepagroup.dk

Børsen, 1217 København K Tlf. 33 74 60 00, Fax 33 74 60 80 Sekretariatschef Thomas Klit Christensen Tlf. 33 74 61 07 Mail: tkc@danskerhverv.dk Sekretær Marlén Sandvik Tlf. 33 74 65 02 Mail: hms@danskerhverv.dk

Ansøgningsskema Skemaet bedes retur neret Ansøgerens Cpr.-n r.:

til

’s Legatfond

senest den 9. maj

2011 Har ansøgeren el. ansøgerens familie ejet eller været ansat i et firma med tilkny kontorartikelbranchen? tning til papir- og I så fald angiv firma stillingsfunktion? navn samt

Fulde navn: Adresse:

Postnr.:

KONPA legatet

Indtægter af enhve

r art i det forløbne

By:

Ansøgerens tlf. nr. eller

Personlig indkomst:

E-mail : Stilling:

Legatet fundats Legatfondet har til formål at understøtte medlemmer – også forhenværende af KONPA (tidl. Dansk Papirhandlerforening), disses efterladte ægtefæller eller børn under 18 år.

Personer, der har drevet papirforretning her i landet, enten som detaillist, grossist, fabrikant eller direktør for et aktieselskab eller sådanne, der er eller

har været ansat hos en papirhandler samt disses efterladte ægtefæller eller børn under 18 år.

Endvidere har KONPA’s legatfond særlig fokus på at yde støtte til uddannelsesmæssige formål, og her kræves ingen særlig tilknytning til foreningen – dog vil der blive lagt vægt på dokumentation for uddannelsesforløbet.

Ansøgningsfristen er 9. maj 2011. Du kan rekvirere ansøgningsskema ved at sende en mail til hms@danskerhverv.dk eller printe den ud fra www.konpa.dk.

Ansøgningerne bliver sendt videre til Legatudvalgets medlemmer, der træder





Dagpenge . . . . . . .

..........

.....

Husstandens samle

______

_______________ _______________ _______________ _______________

de indkomst: _____ __________





...........

Formue . . . . . . . . ......

 Hvis ja, hvor: Er ansøgeren pensi onist: Ja nej

Civilstand: Gift Ugift

SU . . . . . . . . . . . . .

Pension m.v. . . . . ..........

Studerende: Ja nej



KONPA’s legat bliver uddelt en gang om året i løbet af juni måned. Legatportionerne fordeler sig med 10.000 kr., 15.000 kr. eller 20.000 kr.

kalenderår:

_______________ _____

Heraf:

mobilnr.

Dokumentation bede s vedlagt (f. eks kopi af senes te årsopgørelse) Fraskilt Enke(mand ) Samboende



Børn under 18 år:





Har ansøgeren eller ansøgerens ægtef ælle været medlem af KONPA (tidl. Dansk Papirhandlerforen ing). Angiv venligst navn og om mulig periode: t

Kontonr. ved overfø

Den årlige husleje Har ansøgeren eller ansøgerens ægtef ælle ydet bidrag til KONPA’s legatfond?

rsel til pengeinstitu

t:

bedes opgivet ved

Ejendomsværdi af evt. eget

lejemål:

hus:

Dato: Ansøgerens under skrift: , Børsen, 1217 Køben

havn K. E-mail: hms@

danskerhverv.dk

sammen medio juni. Ansøgerne vil få besked, om de har fået tildelt en legatportion ultimo juni.

KONPA på LinkedIn KONPA har oprettet en gruppe på LinkedIn. Vi opfordrer derfor alle til at gå ind på LinkedIn og tilmelde sig gruppen. Når du er tilmeldt, så benyt dig af muligheden for at invitere andre i branchen til gruppen. Der er p.t. 27 medlemmer, men der er plads til mange, mange flere…. Lad os

Skal der ændres i leveringen?

Bliver KONTOR|papir sendt til den forkerte adresse? Eller til de forkerte mennesker? Er der flere i firmaet, som gerne vil have et eksemplar af bladet? Så brug nedenstående kupon – men husk: Kun eksterne sælgere kan få KONTOR|papir leveret til privatadressen.

sammen bruge dette medie til at udveksle erfaringer, søge råd og meget andet. Jo flere jo bedre. Samtidig er det en optakt til næste temamøde den 9. juni, hvor netop sociale medier er på programmet.

www.linkedin.com

Bestillingskupon Der er tale om en (sæt kryds) Adresseændring

Navneændring

Afbestilling

Nybestilling

Leveringsnummer (se næstøverste linje på adressen på bagsiden): Firmanavn: Att.: Adresse: Postnr.:

By:

Send ændringerne pr. mail til post@kontorpapir.dk eller udfyld kuponen og send den til Frederiksberggade 30, 2. sal, 1459 København K

Nr. 3 | 2011 | KONTOR|papir

31

Magasinpost MMP ID-nr. 42440