Kontor-papir 4-2011

Nr. 4 Maj-august 2011

Fagblad for den danske kontorartikelbranche

Flere vil rykke tĂŚttere sammen

w w w . k o n t o r p a p i r . d k

Indhold

Tættere sammen

Hos Red Office slutter de selvstændige Plus Office forretningerne i kæden sig nu sammen vil være flere Kæden indbyder selvstændige i små klynger for at løfte logistik-opgakontorforsyninger og medlemmer af ven i fællesskab. Hos Plus Office vil andre kæder til at blive man vokse via franchise, og selv hos franchicetagere den traditionelt endog meget frivillige

Side 4, 6 og 8 boghandlerkæde Kon-tur øger man nu graden af samarbejde med en række Kon-tur i offensiven initiativer, der skal profilere butikkerDen frivillige kæde vil være mere ne, med flere kataloger og med ansætsynlig med det formål at tiltrække telsen af en kædekonsulent. flere medlemmer

Side 10 Alt sammen tegn på, at konkurrencen er blevet hårdere, og at det er svæRedoffice-butikker rere og sværere at overleve uden et samarbejder om logistik samarbejde om en række af de opgaFlere Redoffice-medlemmer er gået ver, der skal løses for at drive en mosammen om den del af forretningen, derne forretning. Derfor er det glædeder handler om logistik. Blandt andet ligt, at der tages så mange initiativer Redoffice Fredericia, der køber for at fremtidssikre bredden i branydelsen hos naboen i Vejle chen. Det er også godt, det er så for Side 12 og 13 skellige initiativer, for der skal være Alle boghandlere modeller, der passer til de mange forhar været i Odder skellige temperamenter og lyster, som Reportage fra Fagskolen i Odder, hvor indehaverne af de forskellige butikstynuværende og kommende per har. boghandlere henter en del af deres Men de kan ikke alle sammen have uddannelse. Læs også, hvordan Årets ret i deres begrundelser og betragtninUnge Boghandlerelev ser på ger - eller kan de? Kon-turs formand, uddannelsen Anders M. Pedersen, mener således

Side 14, 16, 17, 18 og 20 ikke, at der er penge at spare på at få Despec får et fælles lager. Tværtimod øger det kun HP-printere omkostningerne, og rabatterne hos le Side 20 verandørerne bliver ikke bedre, siger han. Modsat regner indehaveren af ReScan Office igen doffice Fredericia med at kunne opnå med underskud 4-5 pct. bedre priser alene på at slå sig Men det er langt mindre, end i 2009.

Og der er tegn på, at det nu går fremad Side 21 Flere skal købe bæredygtigt Miljøministeriet, kommuner, regioner og erhvervsorganisationer står bag Forum for Bæredygtige Indkøb, der skal få private og offentlige virksomheder til at handle mere miljørigtigt

Side 22 og 23 Tesa satser på genbrug Stadig flere af virksomhedens produkter er baseret på genbrugsmateriale

Side 24 Faste rubrikker: Branchenyt Side 25, 26 og 27 KONPA Side 28 og 29 Detailpapirhandlerforeningen Side 31 Forside: Colourbox 2

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

sammen med Redoffice i nabobyen om logistikken. Har begge parter ret, fordi Kon-tur vil have meget store startudgifter ved at skulle etablere et fælles itog logistiksystem, samtidig med at de i forvejen får gode rabatter, fordi der købes ind til 65 butikker, mens der er umiddelbare besparelser at høste for en enkeltstående forretning i at koble sig på naboens allerede eksisterende system? Kun ved at afprøve de forskellige modeller kan vi få svaret på det.

Behovet for at afprøve forskellige forretnings- og samarbejdsmodeller afspejler, hvor svært det er at være ”Palle alene i verden” som forretningsindehaver. De store udenlandske spillere har sat sig på en stor del af markedet, internet- og postordresalg snupper en pæn bid af kagen, de stadig mere centraliserede offentlige indkøb har fjernet en del af eksistensgrundlaget for de lokale forretninger. Læg hertil finanskrisen, der gav et kraftigt dyk i omsætningen, voldsomt opstrammede kreditter og hårdhændet behandling fra bankernes side - og hvor markedet siden da har været fladt. Det er et hårdt forretningsklima at skulle overleve i, og mange af dem, der kun tænker defensivt og forsøger at spare sig ud af krisen, vil givet bukke under i de kommende år.

Bjarke Larsen Ansvarshavende redaktør

Nr. 4 Maj-august 2011 | ISSN-nummer 1603-8630 | Kontrolleret oplag: 3.375 eks. udgives i et samarbejde mellem Detailpapirhandlerforeningen i Danmark og KONPA | Artikler i bladet udtrykker kun forfatterens holdning.

Redaktion og annoncer: Pressto Kommunikation, Frederiksberggade 30, 2. sal, 1459 København K, Telefon 74 43 14 44, e-mail: post@kontorpapir.dk Ansvarshavende redaktør: Bjarke Larsen, e-mail: bl@pressto.dk Journalister: Karin Kaas, e-mail: kkaas@mail.dk. Telefon 21 74 57 07 Benedikte Andersen, e-mail: ba@pressto.dk. Telefon 74 43 14 44 Annoncekonsulent: Bjarke Larsen, e-mail: bl@pressto.dk Telefon 7443 1444 Levering af bladet: Brug kuponen andetsteds i bladet Layout/tryk: one2one.dk, Ove Gjeddes Vej 11-19, 5220 Odense SØ, Telefon 66 121 121

Medlem af: Medlem af: ISPA, International Stationery Press Association

Plus Office på frierfødder Knap to år efter skilsmissen fra CC&CO inviterer Plus Office-kæden nye franchisetagere med i familien.

Basis i form af it og markedsførings- og økonomiafdeling er på plads, og kæden går nu efter at blive et alternativ til de frivillige kæder

Frank Frank Cilius og John Madsen hhv.

IT- & Produktchef og marketingansvarlig og kædechef i Plus Office er klar til at modtage nye frnchisetagere.

Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk Plus Office er på frierfødder. De knap to år, der er gået siden kæden blev købt fri af CC&CO, er brugt til at få styr på nyt it-system, markedsføringsaktiviteter og økonomiafdeling, og nu melder kæden ud, at den er interesseret i og parat til nye franchisetagere.

Direktør Henrik L. Nielsen og John Madsen, der nu skifter fra jobbet som butikschef i Kolding til kædechef, er overbeviste om, at de har et så attraktivt tilbud, at de kan tiltrække både selvstændige kontorforsyninger og også medlemmer af frivillige kæder. De første, fordi de tror, at mange ejere er ved at drukne i administrative opgaver og de sidste, fordi de har en fornemmelse af, at mange medlemmer af frivillige

4

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

kæder er trætte af, at tingene går for langsomt. ”Vi går ikke på hugst hos andre kæder. Men vi vil gerne være et alternativ.

Plus Office er en kæde, der bliver drevet som en kæde, det vil sige, at der bliver taget nogle beslutninger af ejerne, som så også bliver ført ud i livet. Det ved vi, at nogle medlemmer af de frivillige kæder savner. Det er simpelthen for svært at blive enige om, hvilken vej, man skal gå i en frivillig kæde.”

Det siger John Madsen, der nu får som en væsentlig opgave at være opsøgende og søge muligheder for vækst via nye franchisetagere af. Og han synes, han har et godt udgangspunkt for at byde andre ind i familien.

Godt resultat Plus Office har i modsætning til de fleste i branchen klaret sig igennem finanskrisen uden skrammer. I regnskabsåret 2008/2009 blev overskuddet 700.000 kr. før skat og det regnskabsår, der netop er afsluttet, giver et resultat på en mio. kr. Resultatet skal ses i lyset af, at der i samme periode er investeret kraftigt i et nyt it-system og i etablering af økonomi- og markedsføringsfunktion.

Der er også andre, der har fået øje på, at Plus Office har klaret sig fint de sidste to år. Børsen udnævnte i både 2009 og 2010 kæden til Gazellevirksomhed.

Fortsættes side 6

To fingre, som repræsenterer sejr, to fingre, som står for mærkets 75 års succesfulde tilstedeværelse. Disse to fingre symboliserer også det enestående samarbejde mellem Rapid og dig som forhandler. Kun som duo kan vi opnå styrke og succes. Vi ser frem til en strålende fremtid, som to partnere, der vil vedblive med at dele deres succes. Sejr hele vejen frem!

Fortsat fra side 4

”Vi har altså bevist, at vi kan lave positive driftsresultater. Samtidig kan vi tilbyde nye medlemmer af kæden et færdigt it-system, der bl.a. indeholder automatisk varebestilling, egen økonomiafdeling og fælles markedsføringsaktiviteter. Vi kan tilbyde en samlet pakke,” siger Frank Cilius, der er IT- & Produktchef og marketingansvarlig i Plus Office.

ningen, hvis den står alene. Her kan vi være en mulighed for den, der ikke har mod på at gå selv, men godt tør være med i et franchisekoncept, hvor der både er sammenhold og ydelser at hente,” siger John Madsen.

At være franchiser hos Plus Office indebærer regler og rammer for, hvordan man driver sin forretning. Hvilke varer, der skal være, hvordan butikken skal se ud, og hvor stor den skal være. Men i modsætning til mange andre koncepter, må franchisere hos Plus Office godt brede sig ud over rammen.

Rammer men frie hænder ”Man skal ikke kvæle initiativet, ved at det hele er givet på forhånd. Der er bare en ramme og nogle hjælpemidler.

Derudover har man lov at vise, at man er den gode købmand, og man kan sparke bolden andre veje end den, vi lige har bestemt,” siger Henrik L. Nielsen.

Som eksempel fortæller han, at Viborg sælger rigtig mange hobbyartikler, mens forretningen i Odense ikke beskæftiger sig med den varegruppe. Her er nemlig ikke noget grundlag for det.

Fortsættes side 8

Færre kæder i fremtiden John Madsen tror ikke, at der er plads til det antal kæder eller selvstændige kontorforsyninger, der findes i dag, hvis vi bare ser lidt ud i fremtiden. Og hvis ikke branchen selv finder ud af at gå sammen, så vil indtoget af store spillere udefra tvinge en konsolidering igennem. ”Det nytter ikke, at vi bare passer vores egen lille forretning. Det er naivt at tro, at det bliver ved med at gå. Vi er nødt til at rykke sammen, hvis der skal skabes en fornuftig kontorforsyningsbranche. Der skal børstes støv af, og hvis ikke vi selv gør det, er der sikker andre, der finder ud af det,” siger John Madsen. ”Vi ender med færre kæder. For hvis man skal klare sig i dag, er man nødt til at få større volumen. Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi vil gerne være et slagkraftigt alternativ,” siger John Madsen. Der også er overbevist om, at det bliver kapitalkæderne, der overlever. ”De frivillige kæder dør simpelthen i manglen på muligheder for at tage beslutninger. Mange kontorforsyninger har en presset økonomi, og det betyder, at de kommer til at bremse for de gode ideer, den frivillige kæde måtte have.

Ganske enkelt fordi de ikke har råd til at være med,” siger han.

Tilbud til generationsskifte Udover selvstændige kontorforsyninger, hvor ejeren hellere vil være købmand end administrator og medlemmer af andre kæder, der søger et alternativ, ser Henrik L. Nielsen og John Madsen et potentiale i de forretninger, der står overfor et generationsskifte. ”Det kan være svært at sælge forret-

6

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

Der er rammer for, hvordan butikken skal se ud. Men når de er udfyldt, må franchisere godt brede sig.

Fortsat fra side 6

Henrik L. Nielsen, John Madsen og Frank Cilius har brugt tiden siden frikøbet fra CC&CO på at få basis i orden. Plus Office rummer bl.a. også en stor emballageafdeling.

Og i Holstebro gav et forsøg med at sælge profilbeklædning og arbejdstøj så gode resultater, at det nu breder sig som ringe i vandet til andre forretninger og ender med at blive en del af rammen i Plus Office.

Plus Office holder sig snævert til B2B-markedet. Der kommer heller ikke mange strøgkunder forbi, for de fleste butikker ligger placeret i industrikvarterer i byens udkant. Det har også indflydelse på vareudbuddet, fx har kæden ingen tilbud på telefonmarkedet. Og itprodukter findes kun inden for et afgrænset område i butikkerne, som fx mus, tastaturer, printere. Til gengæld har man i modsætning til mange andre en stor emballagedel, der dækker både industri- og detailemballage. ”Vi skal ikke tro, vi kan gå på vandet.

Vi sælger det, vi ved, vi er gode til og finder så ind imellem nye muligheder som fx profilbeklædning. Vi sælger det, vi ved, vi kan håndtere i stedet for at kaste os ud i mobiltelefonisalg o.l., som andre er bedre til,” siger John Madsen.

En af de ting, Plus Office-ledelsen lægger vægt på er, at daglig levering af varer gør det muligt med en skarp disponering. ”Det betyder, at vi både kan tilfredsstille kunderne, og at man som ejer eller franchiser kan holde et fornuftigt varelager, så kapitalbindingen ikke bliver for stor,” siger John Madsen, der mener, at det er en af de ting, der adskiller Plus Office fra andre kæder.

8

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

”De mangler fælles it-systemer og dermed en fælles basis. Hver forretning bestiller varer og skal så håndtere den forretningsgang, der ligger i det. Den automatiske bestilling og daglig levering fra et centralt lager gør, at vi kan tilbyde noget, andre ikke kan,” siger John Madsen.

Franchise Ingen tvivl om, at ejerkredsen bag Plus Office går efter franchisemodellen, men Henrik L. Nielsen vil ”da ikke afvise opkøb, hvis noget set fornuftigt ud. Det vil være trist at udelukke noget”. ”Vi tror, at de, der gerne vil være med her, stadig vil have indflydelse og mulighed for at præge deres hverdag.

De vil ikke købes og så bestemmes over. Derfor er udgangspunktet franchise. Men hvis der kommer en butik, der ligger det rigtige sted, og det ikke er muligt at lave en franchiseaftale, så kan det da godt være, vi er villige til at se på det,” tilføjer John Madsen.

Siden frikøbet fra CC&CO har kæden haft fokus på at få den finansielle base i orden. Både i forhold til leverandører og andre, der stiller krav til virksomhedens finanser, har det været en helt nødvendig øvelse at vise, at virksomheden er sund også uden den økonomiske sikkerhed det gav, at have en stor international koncern som PaperLinx i ryggen. ”Vi har været nødt til at skabe vores egen økonomi efter, at vi sagde farvel til

CC&CO. Det har vi opnået, og vi kan bestemt mærke det hos leverandørerne, der er blevet langt mere interesserede i, at komme ind hos os,” siger Henrik L. Nielsen.

Så alt i alt mener Plus Office, at kæden nu er et godt tilbud til andre kontorforsyninger. ”Vi kan ikke redde hverken branchen eller verden. Men vi kan være et tilbud til dem, der synes, at det vi gør, er rigtigt. Og vi synes også vi har noget at have det i,” siger Plus Office’s kædechef.

Den første Plus Office-butik blev etableret i Skive i marts 1977 dengang som CC&CO S-lager. Siden har kæden skiftet navn til CS Engros og herefter til Plus Office og endnu seks butikker er kommet til, så der i dag er syv butikker.

Kæden blev i september 2009 købt ud af PaperLinx/CC&CO. Forretningerne i Hobro og Skive drives på franchisebasis. De øvrige butikker i Holstebro, Herning, Viborg, Kolding og Odense ejes af Henrik L. Nielsen sammen med John Madsen, Heidi Vejrsø Nielsen, John Hansen og Henrik Andersen.

Kon-tur går i offensiven Indkøbskæden har lagt en ny strategi, der bl.a. indebærer flere aktiviteter og større synlighed.

Målet er at tiltrække flere medlemmer og at blive et reelt alternativ til andre kæder

Kon-turs formand, boghandler Anders M. Pedersen tror på, at foreningens nye strategi vil trække flere medlemmer.

Anette B. Madsen er Kon-turs nye kædekonsulent.

Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk

10

Siden indkøbskæden Kon-tur blev dannet for fem år siden, har en gruppe af kædens egne medlemmer stået for arbejdet med markedsføring og kædens øvrige funktioner. I takt med at markedet ændrer sig, forudser kæden, at arbejdsbyrden bliver større og dermed ikke længere bør pålægges frivillige hænder. Kæden har derfor besluttet at ansætte en kædekonsulent, samtidig med at der er lagt en ny strategi, hvor ikke mindst større synlighed er nøgleordet.

Synligheden skal bl.a. bruges til at tiltrække nye medlemmer udover de 65 bog- og papirhandlere, der er medlemmer i dag.

Men Kon-tur giver ikke køb på det, der har karakteriseret kæden – fuldstændig frivillighed. Det er stadig op til den enkelte butik selv at beslutte, hvor mange af kædens tilbud, den vil benytte sig af. Og de tilbud bliver der flere af.

samhandelsaftaler, vi har et lavt kontingent og så er man fuldstændig frit stillet,” siger Anders M. Pedersen. ”Vores klare vision for fremtiden er at blive Danmarks største og bedste frivillige kæde indenfor vores branche, og det kan vi opnå ved at lægge fundamentet til en sund og stærk indkøbsforening, der er et reelt alternativ til andre kæder,” siger formanden.

Det er bestyrelsen, der har truffet beslutningen om strategiskiftet i Kon-tur.

Medlemmerne er ikke blevet hørt direkte. Men allerede ved foreningens seneste generalforsamling og ikke mindst i forbindelse med, at den tidligere formand trak sig i september sidste år, bl.a. fordi han var uenig i den nye strategi, har det stået klart, at der skulle ske noget i foreningen. ”Det er et bestyrelsesanliggende. Vi er valgt af medlemmerne til at varetage foreningens interesser, og det gør vi på den måde her,” siger Anders M. Pedersen.

Alternativ

Tror på flere medlemmer

Hidtil har Kon-tur produceret et skolestartkatalog og to julekataloger og det antal skal øges til 4-6 kataloger om året, fortæller Kon-turs formand, boghandler Anders M. Pedersen, Pandrup Boghandel. ”Vi kan se nogle huller, som vi gerne vil have dækket. Og et katalogantal på 4-6 stykker årligt er fornuftigt. Men det er stadig på frivillighedens basis. Medlemmerne vælger selv, hvilke kataloger, de vil udsende. Der er ingen tvang, og det er netop fordelen ved Kon-tur.

Nemlig at vi er et samarbejde om gode

“Kon-tur har som forening haft behov for at udvikle sig på flere områder, og det behov forsøger vi nu at gøre noget effektivt ved. Vi vil målrettet øge kendskabet til Kon-tur’s medlemsbutikker, som jo i mange tilfælde er den lille lokale bog- og papirhandel. I en svær tid for de små butikker er det netop ekstremt vigtigt at visualisere de lokale bog- og papirbutikker,” siger Anders M. Pedersen.

Kon-turs formand tror, at den nye strategi, hvor der vil blive arbejdet med at synliggøre kædens medlemmer, vil

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

medføre, at flere selvstændige bog- og papirhandlere vil føle sig tiltrukket af et medlemskab. ”Vi er alternativet til de øvrige kæder, hvor bindingen både varemæssigt og økonomisk er stor, og det er netop det, vi vil være fri for. Det er fordelen ved os, at man ikke skal gå længere, end man selv vil,” siger Anders M. Pedersen, der tilføjer, at det også er en stor fordel, at kontingentet er forholdsvis beskedent og at Kon-tur ikke opererer med en omsætningsafgift som andre kæder.

En led i den nye offensive strategi er ansættelsen af en kædekonsulent, nemlig Anette B. Madsen fra Anettes Papir & Stil i Randers. Opgaverne er ikke nye for hende, for hun sidder i forvejen i foreningens vare- og katalogudvalg.

Konsulenten skal bl.a. tage sig af foreningens to årlige messer – skolestartsog julemesse – som hidtil er blevet købt udefra, og det vil spare en del på omkostningerne. ”Vi har hverken hovedkontor, fast lager eller administration. Det giver os et meget lavt omkostningsniveau,” siger Anders M. Pedersen, der mener, at netop det i kombination med frivilligheden kan tiltrække nye medlemmer. ”Det karakteristiske for Kon-turs medlemmer er jo, at vi er meget selvstændige. Vi styrer selv, hvad vi vil have i butikken og hvornår, det skal købes.

Hos os er der ingen, der kommer med en container fra Fjernøsten og fordeler varerne. Vi har nogle tilbud og kataloger, som man kan bruge i det omfang, man synes, det er interessant i ens egen butik,” siger han.

Logistikken købes hos naboen Redoffice Fredericia har nedlagt sin logistikfunktion og køber nu ydelsen hos Redoffice Vejle.

Direktør Troels K. Pedersen forventer bl.a. at få at opnå væsentlig bedre priser hos leverandørerne betinget af det større indkøbsvolumen

Troels K. Pedersen, Redoffice I.K. vil bruge kræfterne der, hvor han gør forskel. Og det er ikke på lager- og logistikarbejde.

Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk ”Det er vigtigt at satse der, hvor vi gør en forskel. Og det er ikke på lager og logistik-arbejde.”

Det siger administrerende direktør Troels K. Pedersen fra Redoffice I.K. i Fredericia, der siden midten af marts har købt logistikken hos Redoffice Kontorkompagniet i Vejle.

Bevæggrunden har først og fremmest været, at det væsentligt større vareflow, de to forretninger har sammen end hver for sig, giver bedre indkøbsbetingelser.

Troels K. Pedersen forventer således at opnå 4-5 procent bedre priser inden for det første år baseret på større kvanta.

Men også de direkte omkostninger ved at drive et lager er formindsket. Således har Redoffice I.K. afskediget tre medarbejdere, mens Redoffice Kontorkompagniet kun har måttet ansætte en ekstra mand. ”Og kunderne er jo ligeglade. De taler stadig med de samme mennesker, og får varerne leveret af de samme mennesker, som de hele tiden har gjort, så på den led er der ingen problemer,” siger Troels K. Pedersen.

Også ulemper Men der er da også ulemper ved øvelsen, siger han.

12

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

”Vi har stadig et butikslager, men hvis en kunde kommer og vil have et større kvantum, så er det selvfølgelig en ulempe, at vi ikke har den på lager.

Og så er det lidt besværligt her i starten, fordi vores it-systemer ikke er integreret. Men det problem bliver løst i løbet af efteråret,” siger Troels K. Pedersen.

Det største problem har været, at afskedigelse af medarbejdere og flytning af lageret internt har kunnet opfattes, som om virksomheden er under afvikling. ”Og det er vi jo ikke. Tværtimod forsøger vi ved at spare på omkostningerne at gøre os mere konkurrencedygtige,” siger Troels K. Pedersen.

Redoffice I.K. har dog beholdt lageret for møbler og maskiner. Her har man et helt andet setup end hos Redoffice Kontorkompagniet, så det har ikke givet mening, at flytte den del.

Alt for mange lagre Troels K. Pedersen understreger, at branchen mærker, at leverandørerne også slår deres lagre sammen. Det betyder, at kravet til indkøbsvolumen er blevet større, og det er bestemt også en god grund til at slå logistikken sammen. ”Og helt overordnet mener jeg, at det er tåbeligt, at branchen har så man-

ge små lagre. Især når man tager de små afstande i betragtning,” siger han.

Han kan derfor sagtens forestille sig, ét Redoffice-lager og ét OSD-lager, men her behøver det ikke engang at stoppe, mener han. ”Det er slet ikke sikkert, at logistikken, skal klares af branchen selv. Måske skulle nogle helt andre virksomheder styre det, DHL, Danske Fragtmænd eller hvad ved jeg,” siger Troels K. Pedersen.

Der er ikke langt mellem Vejle og Fredericia og dermed heller ikke langt mellem de to virksomheders kunder.

Men Troels K. Pedersen frygter ikke, at logistiksamarbejdet skal føre større konkurrence med sig. ”Vi er da konkurrenter – Redoffice Kontorkompagniet leverer fx til min nabo – men vi bekriger ikke hinanden.

Vi har længe haft et tæt samarbejde og vi har selvfølgelig det juridiske på plads,” siger han.

Redoffice I.K. holder til i en meget stor og synlig bygning lige op af motorvejen ved den nye Lillebæltsbro.

Den plads, der er blevet ledig, efter at lageret er flyttet, er det endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med. Bygningen er ikke sådan indrettet, at det tomme lager kan skilles fra. Men der viser sig nok noget, siger Troels K. Pedersen.

Små skridt hen imod fælles logistik En række Redofficemedlemmer har slået sig sammen om den del af forretningen, der handler om logistik. Kædens chef ser det første skridt imod den fælles logistik-løsning, han mener er nødvendig Den store forkromede fælles logistikløsning er ikke lige om hjørnet hos Redoffice. Men processen hen imod et centralt lager er i gang. Flere af kædens medlemmer er således gået sammen om logistikfunktionen.

Det fortæller adm.direktør Carsten R. Andersen, Redoffice, der understreger, at det er nødvendigt med flere fælles

løsninger, hvis bundlinjen skal øges. Og fælles logistik er oplagt, fordi der er store frugter at høste, siger han.

Foreløbig er der logistiksamarbejde mellem Redoffice Herning, Holstebro og Århus, mellem Thisted og Viborg, mellem Silkeborg og Randers og sidste skud på stammen er et samarbejde mellem Redoffice Vejle og Redoffice Fredericia. ”Den proces, vi har gang i, med regionale logistik-setup er et skridt på vejen til det, der formodentlig bliver et fælles centralt logistik-setup. Elefanten er lettere at spise i små bidder,” siger Carsten R. Andersen.

Og det er nødvendigt at samle nogle funktioner, understreger han. For selvom der er god gang i de eksisterende butikker, har kæden med forskellige tiltag stor fokus på at bygge en forretning, hvor kædens medlemmer kommer til at tjene 10 procent før skat.

”Den generelle tråd fra de regnskaber, vi har set, er, at tendensen er positiv. Bare det, at vi nu arbejder mere med sorte tal end for halvandet år siden, hvor vi lå på den forkerte side af nul, er tegn på, at det går den rigtige vej,” siger Carsten R. Andersen.

Og en af vejene er altså flere fælles løsninger ind i Redoffice-konceptet.

Det handler ikke alene om logistikken, men også om mange andre backofficefunktioner. Fælles logistik ligger bare lige til højrebenet, for her er umiddelbart gevinster at hente via større indkøbsvolumener, mindre omkostninger til lagerbinding og hele håndteringen af lager- og kørsel samt flere konceptuelle konkurrencefordele for en frivillig kæde.

Redoffice fik i øvrigt et nyt medlem 1. april, nemlig Redoffice Randers.

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

13

Alle boghandlere har været i Odder

Handelsfagskolen i Odder er det eneste sted i kongeriget, hvor boghandlerelever kan få den teoretiske del af deres uddannelse. I et tæt samarbejde med bogbranchen sørger skolen på pædagogisk vis for at lære eleverne om alt fra Pixi-bøger til Immanuel Kant

Af Hans Jerver, mail@hansjerver.dk Jeg bevæger mig langs et større antal hyldemetre spækket med de nyeste bøger på bogmarkedet. Lige ved på et udstillingsbord står en lille plastictrillebør med visne blade i, og oveni ligger Aschehougs store havebog. Det er ret tillokkende arrangeret, så selvom jeg ikke er særligt haveinteresseret, går jeg hen for at se nærmere på bogen. Jeg går videre langs hylder fyldt med blyanter og penalhuse og spil a la Bezzerwizzer og Trivial pursuit. Her er noget for både store og små, og de lyserøde Diddl-ting minder mig om, at jeg bør se at få købt en gave til den børnefødselsdag, jeg snart skal til. Andre vægge er fyldt op med diverse printerpatroner og A4mapper. Papirvarer i diverse størrelser, notesblokke og plasticcharteks byder sig til rundt omkring. Min lyst til at flå

14

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

muldvarpeskindet op af baglommen og investere i herlighederne er for stærkt opadgående.

Men jeg kan slet ikke få lov at købe noget. Jeg er nemlig ikke i en rigtig boghandel. Jeg befinder mig i et klasseværelse på Handelsfagskolen i Odder, hvor landets tidligere, nuværende og kommende boghandlere har fået, får eller en dag vil få deres undervisning.

Min guide er skoleinspektør Mads Steenberg, der fortæller, at man med udgangspunkt i denne øveboghandel kan indpode boghandlereleverne den mere eller mindre kedelige teori på en sjovere og mere relevant og praktisk måde ved at inddrage rigtige varer i undervisningen.

Her kan man for eksempel øve sig i at lave udstillinger og afprøve sine

salgsargumenter på en medelev, så man tilegner sig erfaring og redskaber, der er gode at have med, når man tilbage i den virkelige verden, skal få en kunde til at foretage et plussalg.

Ekspertisen samlet et sted Handelsfaghøjskolen - tyve kilometer syd for Århus - i den lille by Odder er det eneste sted i landet, hvor der er en speciallinje for boghandler- og kontorforsyningselever.

Det betyder, at 50-60 nye elever hvert år valfarter til Odder fra alle egne af landet.

Fortsættes side 16

Fortsat fra side 14

De langvejsfarende spiser og sover på skolens kostafdeling i de 14 dage, som hvert af de fire obligatoriske skoleophold varer.

Skoleinspektør Mads Steenberg fortæller om de gode grunde til, at alle boghandlerelever samles på det samme sted: ”Der er mange skoler, der uddanner salgsassistenter, men der er bare ikke så mange steder, der laver det med profil, som det hedder, når man får den specielle varekundskab oveni. Så hvis vi ikke fandtes, ville der for eksempel være en boghandlerelev i Korsør, der måtte gå på handelsskolen i Korsør, én på handelsskolen i Nakskov og så videre, og der skulle de så gå i klasse med for eksempel tekstilelever, isenkramelever møbelhandlerelever og andre, og dermed ville man udvande uddannelsen.”

Af den grund besluttede bogbranchen i 1967, at uddannelsen skulle samles på et sted.

Emner som litteratur, butiksdrift, kundeservice, butikskoncepter, merchandising, salgsteknikker og markedsføring - med bøger og papirvarer i centrum indgår i undervisningen.

For at være på højde med virkeligheden ude i bogbranchen mødes skolens uddannelsesudvalg to gange om året, hvor man drøfter og vurderer uddannel-

16

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

sen. I uddannelsesudvalget er der repræsentanter fra både skolen, bogbranchen, HK og boghandlerforeningen. ”Det har vi rigtigt meget ud af, og den tætte kontakt til branchen giver dem et medejerskab af uddannelsen,” siger Mads Steenberg.

Drøftelserne kan for eksempel handle om, hvorvidt litteraturhistorien bør fylde så meget i undervisningen, som den gør, eller hvorvidt man skal lægge mere vægt på nye og populære genrer som fx fantasy-genren. ”I uddannelsesudvalget sidder der repræsentanter for de konkurrerende kæder, og uddannelse er et rigtigt godt emne at samles om. For selvom kæderne konkurrerer meget, så kan man næsten altid samles om uddannelsen. Det er et slags fredet område. Der kan vi godt sidde i samme stue,” siger Mads Steenberg.

Dalende elevtal Heller ikke bogbranchen gik ram forbi under finanskrisen, og det fik også betydning for, hvor mange elever man tog ind i butikkerne. ”Det er nok noget med, at der stadig er noget etik hos nogen i det private erhvervsliv - forstået på den måde, at man ikke har villet være bekendt at ansætte en ny elev i samme moment, man har

Skolens elever undervises i en øveboghandel, der til forveksling ligner en rigtig en af slagsen.

Skoleinspektør Mads Steenberg: ”Én ting knytter alle boghandlerelever sammen. De kan godt kan lide at læse”.

fyret nogen. For det har kunnet give tanker hos den fyrede om, at han eller hun bare blev erstattet af noget billigt - nemlig en elev. Så derfor har det også haft betydning for elevtallet på skolen, der har været nede i en bølgedal. Men nu er vi oppe på niveau igen,” siger skoleinspektøren.

Mads Steenberg tror, at den bonusordning, der er indført, hvor man be-

lønner butikkerne med 70.000 kroner for hver ny praktikplads, er grunden til, at der nu igen er fuldt hus på boghandlerlinjen.

På Handelsfagskolen uddanner man også salgsassistenter i mange andre fag end boghandleri. Her vrimler det blandt andet med kommende sportshandlere, fotohandlere, isenkræmmere og materialister.

Mads Steenberg fortæller, at den typiske elev på skolen enten har taget en HH eller en HG, og de har typisk valgt en boglig uddannelse fra og er gået i lære, fordi de godt kan lide at lave noget ’hands on’.

Men på dette område skiller boghandlereleverne sig ud fra den store gruppe. ”Én ting knytter alle de her boghandlerelever sammen, og det er, at de jo alle sammen godt kan lide at læse, og de skal også læse temmelig mange ting på uddannelsen,” siger Mads Steenberg.

Ingen hærværk På skolen bor eleverne to og to sammen på værelserne, og udenfor skoletiden har de mulighed for med tilskud fra skolen at deltage i byens foreningsliv.

Skolen har nemlig aftale med diverse sportsklubber om, at eleverne på favorable vilkår gerne må træne med, når de er i byen. Eleverne kan også benytte skolens egen cafe, hvor der sælges øl og vin, og hvor der blandt andet også er mulighed for at se TV på storskærm eller synge karaoke. Hver anden onsdag er der fest.

Mads Steenberg fortæller, at eleverne opfører sig eksemplarisk, og han oplever aldrig nogen form for hærværk på sin skole. ”Det fede ved at have de her elever, som er vant til at stå i detailhandelen og have med andre folks penge og varer at gøre, er, at de opfører sig ordentligt. Det kan godt være, at de en gang imellem

drikker lidt for mange øl og sådan nogle ting, men det gør unge mennesker, og så snakker vi med dem, om de måske ikke skulle lade være med det - og det er så det.”

De færreste får egen butik På trods af liberaliseringen indenfor bogverdenen ser Mads Steenberg ikke på bogbranchen som en truet branche. ”Det kører som det skal, og der er heller ikke arbejdsløshed af betydning indenfor faget. Men når de nye elever kommer her første gang på modul 1, så er der mange, som siger, at de vil have deres egen butik. Men der er ikke ret mange, der får det, fordi det er svært og dyrt at få sin egen butik. Tendensen er, at flere og flere butikker bliver overtaget af kapitalkæder, så de fleste ender med at være ansatte i butikkerne - og så er der jo også altid en del, der skifter branche,” siger Mads Steenberg.

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

17

Rie Boel Jakobsen skulle egentlig bare være juleassistance i Bog & idé i Odense.

Men det endte med en læreplads.

Boghandler ved et tilfælde Årets Unge Boghandlerelev 2011 mener, Handelsfagskolen i Odder ligger meget langt væk hjemmefra. Hun mener også, at nogle moduler var mere lærerige end andre, og at klassekammeraterne gjorde skoleopholdene sjove Af Hans Jerver, mail@hansjerver.dk Rie Boel Jakobsen kan glæde sig over mange ting i denne tid. Hun er 2. årselev i Bog & idé i Rosengårdscentret i Odense og har for nylig bestået den afsluttende fagprøve på boghandleruddannelsen ved Handelsfagskolen i Odder. Derudover er hun lige blevet kåret som Årets Unge Boghandler 2011 – en hæderspris indstiftet af Boghandlerforeningen.

Men det var faktisk tilfældigheder, der i sin tid gjorde, at hun nu snart kan kalde sig boghandler.

For Rie Boel Jakobsen gik nemlig slet

18

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

ikke med fremtidsdrømme af den art, da hun i sit sabbatår efter gymnasiet fik job som juleassistance i en boghandel.

Men den boginteresserede unge kvinde blev hurtigt glad for at arbejde i bøgernes verden og vikarjobbet blev forlænget, indtil det til slut endte med en læreplads.

Første gang hun skulle på skoleophold i Odder, var det en rejse ud i det ukendte, og det, at skulle være sammen med helt ukendte mennesker i 14 dage i træk, kunne gå både godt og skidt, tænkte hun.

”Men da jeg først var i Odder, var det rigtigt sjovt, og jeg lærte en masse nye mennesker at kende. Det var lidt ligesom at gå på efterskole. Man bor jo to og to på værelserne, så derfor lærer man meget hurtigt hinanden at kende,” siger Rie Boel Jakobsen.

Men hun mener, at skolen ligger lige lovligt langt væk fra elevpladsen i Odense.

Fortsættes side 20

Fortsat fra side 18 ”Jeg gik i en god klasse, så medeleverne glædede jeg mig til at gense, men havde jeg ikke gjort det, så synes jeg måske, at det var meget langt at rejse for at blive undervist. Derfor vil jeg mene, at man måske burde tilbyde noget i Odense eller tættere på. Jeg var vist heller ikke ene om at synes, at skolen lå rigtigt langt væk,” siger hun.

Rie Boel Jakobsens gymnasiale baggrund gjorde, at hun havde nogle andre forudsætninger end mange af hendes medstuderende, og hun synes heller ikke, at den skolemæssige del af uddannelsen var specielt svær at gennemføre. ”Det er jo folk med forskellige forudsætninger, der mødes, så det var egentlig først på de moduler, hvor vi fik undervisning i produkterne, at jeg syntes, at jeg kunne tage noget nyt med hjem. ”Det første ophold var meget baseret på den merkantile del, og her kunne jeg godt have ønsket, at undervisningen var

mere målrettet os boghandlere. Vi lærte for eksempel aldrig på skolen at regne indkøbsprisen ud på en bog,” siger Rie Boel Jakobsen.

Hun var derimod meget glad for ugerne med litteratur, hvor voksen skønlitteratur, børnebøger og faglitteratur er på programmet. Også forelæsningerne om papirvarer var meget brugbare ifølge Rie Boel Jakobsen.

Lederstilling og elev Selvom Rie Boel Jakobsen endnu ikke har færdiggjort sin elevtid, fungerer hun allerede som 1. dame i bogladen i Rosengårdscentret, og det trives hun rigtigt godt med. ”Det er egentlig det, jeg gerne har villet hele tiden. For mig er det ikke nok bare at stå bag kassen - ikke at der er noget i vejen med det - men det er bare ikke nok til mig. Jeg har altid gerne ville

arbejde med mennesker, og det kommer man til på denne måde.”

Rie Boel Jakobsen tror ikke, bogbranchen får lettere vilkår i fremtiden, men hun mener, at man i branchen er nødt til at drive forretning på en anden måde, end man traditionelt har drevet boghandel. ”Man er nødt til at tage kampen op og slå på nogle andre ting. I den boghandel, hvor jeg er, søger vores ejer at slå på service og flot gaveindpakning.

Sådan nogle ting kan jo være med til at trække folk til - ligesom events af forskellig art. Man skal nok ikke forvente, at folk kommer ind i butikken af sig selv.” Årets Unge Boghandler 2011 har ingen planer om at eje sin egen boghandel her og nu. ”Men det kan godt være, det kommer en dag, men indtil da bliver jeg, hvor jeg er,” siger Rie Boel Jakobsen.

Despec bliver HP-printer distributør Nordens største it-supplier kan fremover også levere HP-printere.

Virksomheden har i forvejen Brother-printere i sortimentet Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk Despec er blevet distributør af HP’s printere på det nordiske marked. Virksomheden har i forvejen i et år haft Brother-printere i sin portefølje, men har ellers koncentreret sig om it-supplies foruden mindre kontormaskiner og er Nordens største på det felt.

Aftalen med HP adskiller sig på flere punkter fra Brother-aftalen. Dels udvælger HP ganske få som distributører og dels sælger HP i modsætning til Brother kun meget begrænset direkte til forhandlere. Så Thomas H. Johansen, der

20

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

er nordic marketing manager hos Despec, forventer sig meget af aftalen. ”Vi er valgt som distributør, fordi HP mener, vi kan være med til at markedet bliver bedre dækket via vores fokusering på området. Vi har desuden ansat en salgsspecialist, så vi regner da bestemt med, at flere Despec-forhandlere fremover også kan tilbyde HP-printere,” siger Thomas H. Johansen.

Despec brød første gang med den næsten rene supplies-linje i januar 2010, hvor Brother-printere blev føjet til

sortimentet. Og selvom der er mange at konkurrere med, og der er stor forskel på at sælge printere og forbrugsstoffer, har det ”været en ganske god forretning”, som Thomas H. Johansen udtrykker det. ” Vi arbejder konstant med at vurdere og tilpasse vores sortiment til markedets og vores kunders behov. Og samtidig foretrækker mange kunder at have færrest mulige leverandører. Derfor er det oplagt, at vi også har printere på programmet,” siger han.

Ny version af Underskud hos Virk.dk i luften Scan Office - men mindre end sidste år

Det offentliges portal til virksomheder er relanceret.

Det skulle gøre det lettere at finde frem til indberetningerne og så kan man via portalen også lave elektroniske fakturaer til det offentlige Af Karin Kaas, kk@pressto.dk

retningsløsninger samt mulighed for mere direkte kommunikation med de offentlige myndigheder,” siger han

Virksomhedsportalen Virk.dk er blevet relanceret med nyt design og nye muligheder. Virksomhederne kan derfor se frem til langt nemmere at kunne finde netop de indberetninger, de skal bruge, Elektronisk faktura Ledelsen påe-fremtiden trods et blandt de mereser endoptimistisk 1.300 offentlige de nyefem løsninger på løsninger og blanketter, underskud på 9,1som mio.findes kr. ipå2010.Blandt De sidste Virk.dk er muligheden for portalen. måneder gavpræsentere nemlig overskud og det fakat lave elektroniske ”Vi er glade af for året at kunne virksomhederne for en forbedret samme gjorde denytoogførste i 2011turaer, som det offentlige kræver af sine leverandøversion af Virk.dk,” siger kontorchef rer. Tidligere har de små Carsten Loesch fra Center for Virk.dk, og mellemstore virksomheder har ansvaret for portalen.

Af Karinhar Kaas, kkaas@mail.dk der måtte sende en kopi af Virk.dk tidligere fået kritik for fejl papirfakturaen til et af de og ustabil drift. Det seneste år har man Office, hvis ellers man kan den såkaldte læs bruge ind-bureauer, dogDet haftgår enfremad oppetidhos på Scan 99,8 procent, betegnelse et underskud 9,1 mio.der kr.,efterfølgende som blev resultatet har di-i oplyser Carstenom Loesch, der ogsåpå siger, 2010. Underskuddet dog langt mindre end i 2009, hvorog det gitaliseret fakturaen at brugerne har belønnetblev denne stabilitet varenknap 31 mio., og indberetningsde sidste fem måneder 2010 de første sendtafden til og modtageren. med fremtang i antal to i 2011 giver grund optimisme En proces, der kan tage transaktioner på mere endtil250 procent.hos virksomheden. sidste fem måneder overskud fremgår flere dage og indimellem ”AlDe digitalisering er svær - af det2010 er detgav således dether. af regnskabets ledelsesberetning. detfejl. også, at ogsåfremgår medfører Med også Virk.dk er en stor og omfat- Heraf de to første måneder af 2011 har givet ete-fakturaløsningen overskud, der var bedre på Virk. tende portal med komplekse integratioforventet. Ledelsen betegner dog 2010-resultatatet som utildk, kan virksomhederne nerend til brugerrettighedsstyringssystem selv sende e-fakturaen og fredsstillende. myndighedernes mange løsninger.

Medvirkende til it-projekter underskuddet 9 mio. kr. offentlige er en rækdirekte til den Som med andre store er på de godt ke effektivitetsog besparelsesinitiativer – herunder afskedigelse myndighed. vi bevidste om, at der måske vil være af 40 medarbejdere ledelsen problemer med version–2som i starten.

Menskønner samlet set har kostet 8 mio. kr. målrettet sammen med vi vil arbejde Allekonverteret indberetninger Offices bankforbindelse har i 2010 bankvores Scan leverandører på hurtigt at få rettet ét sted til ansvarlig lånekapital med 25 mio. kr. og har desuden de gæld fejl, der måtte opstå,” siger Carsten indbetalt 4,9 mio. kr. som ansvarlig lånekapital i forbindelse med På Virk.dk finder virksomLoesch. tilkøb af aktiviteter fra Inventarland. Vedhederne udgangen afoffentlige 2010 var indalle den ansvarlige lånekapital 57,3 mio. kr. beretninger Lånene træder tilbage fra samlet på et Fundament for og udvikling andre kreditorer er afdragsfrie frem tilsted.

30. juni 2010.kan Men så på Desuden man falderversion hammeren også. skal lånene indfries.

Virk.dk 2 er en heltHer ny portal, Virk.dk søge erhvervsrettet egenkapital ogder ansvarliginformation lånekapitalfxerom pr. nye 31. love byggetDen op samlede fra bunden - en proces december 2010 17,5designmio. kr.ogLedelsen soliditetsgrainklusiv de indledende arki- oplyser, og regleratfra alle statslige den er 11,6 pct., når kapitalen ét. tekturfaser har taget næsten et år. ses undermyndigheder.

Scan revisorer ikke forbehold for regnskabet. ”Det harOffices været en intensivtager proces, I januar 2008 havde Men de anfører, at fundamentet selskabets fortsatte er afhængig af, at unikmen vi har nu bygget for drift Virk.dk ca. 290.000 stiller den nødvendigeke likviditet rådighedbrui de bankforbindelsen kommende års udvikling af portalen, brugere,til170.000 selskabets derhenhold bl.a. vil til give brugernebudgetter. en persogere og mere end 75.000 naliseret indgang til de mange indbeindberetningstransaktioner.

Skandinaviens største forhandler Lagerfører alle stempler

Bestil dine stempler i dag og få dem leveret i morgen Ring: 75 64 21 88 Ring: 75 64 21 88 Mail: info@schutt.dk Mail: info@schutt.dk 2521

4 | 2011 | KONTOR|papir Nr. 3Nr. | 2008 | KONTOR|papir

Nyt forum skal fremme

Bæredygtige indkøb Offentlige og private virksomheder køber årligt ind for over 2.300 mia. kr. Men mange professionelle indkøbere ved ikke, hvordan de handler bæredygtigt. Det vil miljøministeriet nu gøre noget ved Jacob Lamm, Dansk Erhverv og næstformand i Forum for Bæredygtige indkøb, miljøminister Karen Ellemann og formand for forummet Rikke Drejer, chefkonsulent i SKI ved lanceringen af forummet.

Foto: KajBonne

Af Karin Kaas, kkaas@mail.dk

Et nyt Forum for Bæredygtige Indkøb skal gøre det nemmere for indkøbere i både offentlige og private virksomheder at dele erfaringer og stille miljøkrav til deres leverandører.

Forummet er blevet til på initiativ af miljøministeriet, der ved lanceringen sagde, at ideen er at skabe et forum, hvor praktikere kan dele deres viden og erfaringer. ”I offentlige virksomheder er man ofte god til at lave grønne indkøb. I det private er man især god til at tage hensyn til sociale forhold i leverandørkæden. De forskellige kompetencer skal vi dele, så vi kan sikre, at virksomhedernes indkøb i langt højere grad bliver bæredygtige”, sagde Karen Ellemann.

Mangler viden Og der er behov for at udveksle erfaringer. Mange professionelle indkøbere ved nemlig ikke, hvordan de handler bæredygtigt.

Det viser en ny undersøgelse som er foretaget blandt både offentlige og private indkøbsansvarlige af YouGov for Forum for Bæredygtige Indkøb. Undersøgelsen viser, at kun 50 procent arbejder med miljøhensyn i deres indkøb og endnu færre med social ansvarlighed i forhold til fx de arbejdsvilkår, som varerne er produceret under.

Undersøgelsen giver også et indblik i hvorfor, det ser sådan ud. Prisen er en stor barriere mod at arbejde systematisk med bæredygtige indkøb, men faktisk 22

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

mener 57 procent, at pris ikke er den største barriere. 30 procent peger i stedet på manglende viden, og 14 procent peger på manglende opbakning fra ledelsen.

Tallene afdækker et behov hos professionelle indkøbere og deres ledere, mener formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Rikke Dreyer, der til daglig er chefkonsulent for miljø og energi i SKI. “I mange virksomheder er der en vis usikkerhed i forhold til, hvordan man bedst bærer sig ad med at købe grønt og samfundsansvarligt. Der findes faktisk en del ressourcer, man kan trække på i form af vejledninger, retningslinjer og miljømærker, men mange kender dem bare ikke.”

Et af målene for det nye forum er at råde bod på det. Forummet vil også sætte fokus på, at bæredygtige indkøb kan være det mest økonomiske valg i kraft af besparelser, effektivitet og udviklingsfordele.

Indkøb for 2.300 mia.

Rikke Dreyer ser et stort potentiale i forummet. For det første er det professionelle indkøb meget stort - det samlede omfang er svært at gøre op, men på baggrund af en beregning fra Danmarks Statistik anslår forummet, at der i alt er tale om et beløb over 2.300 mia. kr. Til sammenligning er det private husholdningsindkøb formentlig omkring ca.

790 mia. kr.

For det andet er forummet bredt fun-

deret med bl.a. DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, KL og regionerne repræsenteret i styregruppen, der har sat sig som mål at nedbryde barriererne for bæredygtige indkøb.

“Vi vil både hjælpe professionelle indkøbere med konkrete udfordringer så som samspillet med leverandører omkring krav til bæredygtighed - og formidle erfaringer og resultater af arbejdet til en bredere kreds. På den måde kan vi forhåbentlig være med til at inspirere og oplyse både indkøbere, leverandører og ledere om potentialerne i bæredygtige indkøb,” siger Rikke Dreyer.

Hun håber, at både offentlige og private indkøbere, ledere og NGO’ere, leverandører og rådgivere vil bruge forummet til at få ny viden om bæredygtige indkøb og dele deres egen viden med andre - bl.a. via den nye webportal www.ansvarligeindkob.dk. Portalen samler viden om grønne og sociale indkøb. For eksempel er der på siden konkrete miljøkriterier, som indkøberne kan bruge, næste gang de sender en opgave i udbud. Det betyder, at virksomhederne får nemmere ved at stille skrappere krav til underleverandørerne om for eksempel kemi i produkter. Forummet har desuden nedsat en række branchespecifikke arbejdsgrupper og har planlagt en konference til efteråret.

senter inden for bæredygtigt indkøb.

• Formidle og skabe overblik over de væsentligste værktøjer, der allerede findes for bæredygtige indkøb.

• Belyse og anvise måder at nedbryde barrierer for bæredygtige indkøb for at fremme bæredygtige indkøb.

Forummets foreløbige aktiviteter • En række branchespecifikke arbejdsgrupper inden for bl.a. byggeri, rengøring og fødevarer.

• Webportalen www.ansvarligeindkob. dk.

• Et månedligt elektronisk nyhedsbrev.

• En konference til efteråret med fokus på de strategiske og økonomiske aspekter af bæredygtige indkøb.

Tre niveauer 1. En styregruppe bestående af politisk inviterede organisationer. Se nedenfor.

2. Et antal arbejdsgrupper. Medlemmer af forummet kan gå sammen og foreslå etablering af arbejdsgrupper, som kan afholde egne møder eller arrangementer.

3. Almindelige medlemmer. Medlemskab er gratis, uforpligtende og personligt.

Styregruppe Miljøministeren har nedsat Forum for Bæredygtige Indkøb for at fremme det miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser blandt professionelle indkøbere både i offentlige og private virksomheder gennem øget videndeling og erfaringsudveksling. Forummet er åbent for alle med interesse for bæredygtige indkøb.

Målene for arbejdet • Skabe synlighed om og øge kendskabet til fordele og muligheder ved bæredygtige indkøb for samfundet, virksomheder og organisationer.

• Arbejde for et øget fokus på bæredygtige indkøb fra de øverste beslutningstagere i indkøbernes organisationer.

• Bidrage til at sætte fokus på behovet for samt bidrage til at udvikle kompetencer inden for bæredygtige indkøb hos indkøbere og leverandører.

• Udvikle et solidt og landsdækkende netværk, der tilbydes relevante interes-

• Rikke Dreyer, Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), formand • Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv, næstformand • Adam Hey, Kommunernes Landsforening (KL) • Jens Peter Bjerg, Danske Regioner • Kirsten Jensen, Regionale Indkøbschefer • Ib Thyge Christensen, Indkøbere i Danmark (IKA) • Tina Sternest, DI • Simon Stig Gylling, Dansk Byggeri • Henrik Lilja, Håndværksrådet • Susanne Kuehn, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling • Thomas Refslund Poulsen, Københavns Universitet, Green Campus • Søren Vammen, Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF) • Mads Lindevall Kristiansen, Center for Energibesparelser • Tine Due Hansen, Miljømærkning Danmark • Mette Lise Jensen, Miljøstyrelsen • Partnerskab for offentlige grønne indkøb.

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

23

Genbrug - en bæredygtig forretning Tesa fokuserer på miljøet og baserer stadig flere af sine selvklæbende produkter på genbrugsmaterialer.

Det gavner både miljøet og forretningen Af Hans Jerver, mail@hansjerver.dk 50 milliarder meter tape. Eller med andre ord ligeså meget tape, som der skal til for at rulle tape hele vejen rundt om jordkloden 1250 gange. Ja så meget klæbende plastic har tesa - det tyske firma med speciale i selvklæbende produkter - solgt siden firmaet blev etableret i 1936.

Men i de seneste af firmaets 75-årige historie er man blevet meget mere bevidst om, at jordens ressourcer ikke er uudtømmelige, og at det er vigtigt at spa-

Afskedsreception Efter 53 års virke heraf de sidste 9 år som salgskonsulent hos Povl Klitgaard & Co Aps har Ole Præstmark valgt at gå på pension.

reception

I den anledning inviteres forretnings­ forbindelser og venner af huset til afskedsreception på hovedkontoret: Laurentsvej 21 · 2880 Bagsværd

Fredag den 26. August 2011 Kl. 13 – 16

Der vil ved samme lejlighed være mu­ lighed for at hilse på Ole Præstmarks afløser Jannik Larsen Af hensyn til den praktiske gennem­ førelse af arrangementet bedes du tilmelde dig på: Service@p-klitgaard.dk senest den 18. august.

24

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

re på de naturressourcer der er tilbage.

Derfor lancerede tesa i december 2010 verdens to første slags plastictape, der udelukkende er baseret på genbrugsmaterialer. Der er tale om en gennemsigtig kontortape (Tesafilm Eco & Clear) og en emballagetape (Tesafilm Eco &Strong). De to tapetyper er desuden fremstillet helt uden brug af opløsningsmidler.

Produktchef Christina Deleplancque hos tesa fortæller, at der er to hovedgrunde til, at firmaet har valgt at lave de grønne genbrugsprodukter. ”Der er to aspekter i det. Det ene er, at plastic bliver lavet af råolie. Det andet er, at der hvert år er så meget miljøaffald af plastic, som bare bliver kasseret eller brændt. Så det er dels for at spare på vores naturressourcer, og dels for at bruge det, der er i overskud. For vi ved alle sammen godt, at der om ikke så længe ikke er mere råolie tilbage.”

Men tesa laver stadig også almindelig tape, hvor der benyttes ny plastic i fabrikationen. ”Folk har dermed et valg, om de vil støtte noget, der er bæredygtigt, eller om de vil bruge løs,” siger Deleplancque.

Tesa tilbyder også en speciel version af den ”grønne” emballagetapetype, hvor der er printet på tapen, at den er fremstillet af 100 procent recirkuleret materiale. ”Så kan man jo signalere til andre, at man tænker bæredygtigt, fordi man har købt en tape, der er lavet af genbrugsplastic,” siger Christina Deleplancque.

For at imødekomme efterspørgslen efter miljørigtige og bæredygtige produkter i Europa, lancerede tesa i december 2009 underkategorien ”ecoLogo”, hvor produkterne og emballagerne så vidt muligt var lavet af genbrugsma-

terialer. Blandt de første grønne produkter var der limstifter, emballagetape af papir og hånddispensere til kontortape.

Salget af disse produkter har ifølge Christina Deleplancque været tilfredsstillende, og nogle af produkterne har ligefrem erstattet de gamle. Så der er både miljømæssige og forretningsmæssige fordele forbundet med, at tesa nu har udviklet endnu et par bæredygtige produkter. ”Jo større vores sortiment er, jo større muligheder har vi for at komme ind hos vores kunder og blive hos dem. Og så vil vi også gerne signalere til omverdenen, at vi også tænker langsigtigt, og at vi også gerne vil have en natur, der er værd at leve i om 50 år,” siger produktchefen.

Christina Deleplancque er spændt på, hvordan forbrugerne vil tage imod den nye genbrugstape, der kun har været på lager siden december 2010. De nye produkter er i øvrigt lidt dyrere end den almindelige tape, men det skyldes, at den også er lidt dyrere at fremstille, siger hun.

Tesa har tilsluttet sig FN initiativet Global Compact og har derfor indarbejdet menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, antikorruption og miljø i deres forretning over hele verden. Nogle af tesas mål er at reducere energiforbruget med 10 pct. spild med 5 pct. og CO¬2 med 10 pct. inden 2012. Desuden er alle tesas fabrikker certificerede i henhold til ISO 14001 miljøcertificering, hvilket stiller krav til, at tesas produkter skal belaste miljøet så lidt som muligt. Dette gælder i hele forløbet lige fra selve produktionen til bortskaffelse af produkterne.

Ny salgskonsulent hos Povl Klitgaard & Co

Ny kanalchef hos HP

1. maj blev Jannik Larsen ansat som salgskonsulent for Sjælland og Bornholm hos Povl Klitgaard & Co. Jannik Larsen er uddannet boghandler hos Martin Mortensens boghandel i Taa­ strup, har 13 års erfaring bag disken, og har siden 2005 kørt som salgskonsulent senest for FoviTech Aps. Jannik Larsen overtager efter Ole Præstmark der 26. august går på pension efter 53 år i branchen.

HP henter den tidligere direktør i PcWare, Leif Carlsen, ind til jobbet som dansk kanaldirektør. Han afløser Anders Herløv, som nu kan koncentrere sig om sit job som skandinavisk direktør for HPs salgs-og forretningsudvikling. Leif Carlsen startede i sit nye job den 16. maj. ”Jeg kender it-kanalen som et stærkt konkurrencepræget marked, hvor jeg vil gøre, hvad jeg kan for at hjælpe forhandlerne med at sælge HPs produkter,” siger Leif Carlsen til CRN. ”Jeg tænker meget salgsorienteret og er vant til at sætte nye høje mål. Det glæder jeg mig til at udvikle yderligere hos HP.” Ligesom flere andre producenter har HP de senere år haft stærkt fokus på certificering og uddannelse af sine forhandlere, men Leif Carlsen ønsker ikke at

Jannik Larsen – ny salgskonsulent hos Povl Klitgaard & Co.

komme med en programerklæring for, hvordan han vil gribe tingene an i sit nye job. ”Det er et generelt tema, at producenterne fokuserer på forhandlernes vidensniveau, men jeg skal også ud og hjælpe vores partnere med at skabe gode relationer til kunderne, så vi sammen kan udvikle forretningen,” siger han.

Kulør på kontoret Den klassiske brede kontormøbelserie Delta fra danske Dencon har fået et pift af nye kulører - fra rød over orange, lime og dueblå til mørklilla. Farverne kan kunderne selv vælge til hele opbevaringssystemet i Delta - fra låger, skuffer, bagklædning, sider, dæk, bund, hylder og til delesider. ”De nye farver kan bruges til at give varme og ikke mindst personlighed til kontorindretningen. De kan bruges i både multicolormiks, enkeltvis som en Fortsættes side 26

Fortsat fra side 25 smart komplementærfarve eller som en elegant måde at markere områder i indretningen,” siger Henrik S. Feld, Dencon.

Delta-serien består af både skriveborde og opbevaringssystemer. Serien er fleksibel og modulær, hvilket betyder, at den kan tilpasses mange forskellige behov.

delige pc-salg er gået i stå, specielt på privatmarkedet. Selv om tablet-pc’erne ikke erstatter computeren, har mange valgt at købe den som den anden eller tredje computer i hjemmet,” vurderer han.

Han mener ikke, at tablet-pc’er vil udkonkurrere den traditionelle computer, men de vil æde store dele af salget, fordi markedet for almindelige pc’er er mættet i Danmark.

“Der bliver desuden reklameret meget for tablet-pc’erne, og det trækker interessen væk fra de traditionelle produkter,” siger Anders Elbak.

virksomhedens egne e-mail udsendelser og web-annoncering på TV2 og BT. Hovedpræmien var en diamantring til en værdi af 22.000 kroner. Kampagneperioden er nu færdig, og den heldige vinder blev Ane Kristensen fra Odense med et vinderindslag, der løs sådan:

Og vinderen blev..

Bjarne Von Osmanski fra Vipperød Rasmus Køstner fra Risskov Simon Mørch fra Vejle Frederik Rolschau fra Odense C.

Med lanceringen af Esselte No 1 Power er Esselte i gang med at udvikle kategorien for brevordnere og samtidig forbedre kundernes indtjening. Baggrunden er, at mange slutbrugere er utilfredse med kvaliteten af lukkemekanismen, siger Esselte.

I forbindelse med lanceringen af Esselte No 1 Power udviklede Esselte en kampagne, som havde stor respons fra slutbrugere. Kampagnen blev annonceret via Esseltes forhandleres udsendelser, Delta med nye farver

Pc’er sælger ikke længere Salget af traditionelle computere i Danmark ebber ud, mens salget af tabletpc’ere går godt.

I første kvartal blev der solgt 88,6 millioner pc’er i hele verden, hvis man regner tablet-pc’er med. I samme periode sidste år var salget 82,8 millioner.

Der er altså en god vækst på pc-markedet. Det er analysehuset Canalys, der har gjort tallene op.

Men det er de trykfølsomme tabletpc’er, der rykker. Salget af traditionelle computere er nemlig et stillestående marked.

“De danske tal er ikke helt gjort op endnu, men vi ser en klar tendens mod tablets,” siger Anders Elbak, som er italytiker i IDC til Computerworld.

“Der er ingen tvivl om, at det almin26

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

En diamant på min finger, Vil give mig vinger, Så jeg kan tage på eventyr, Som det smukkeste fabeldyr.

2. - 5. pladsen, som vandt et smykke i hvidguld med diamant til en værdi af 3.000 kroner blev:

Adm. direktør Jørgen Foley, Esselte, overrækker 1. prisen til Ane Kristensen.

Foto: Rune Enggaard Lausen.

Brother-printere med fokus på økonomien Brother er klar med en ny familie af laser-baserede alt-i-én kontormaskiner i sort/hvid. Der lægges ud med fem forskellige modeller, som alle er strømbesparende og budgetvenlige i indkøb og drift. Tre af printerne har automatisk duplex - udskrift på begge sider af papiret Der er stadig et stort marked for printere i sort/hvid. Mindre og mellemstore virksomheder køber typisk sort/ hvid alt-i-én maskiner som ekstraprintere, der supplerer en central farve-laserprinter. Ekstra-printeren bruges så til opgaver, der ikke kræver farveudskrifter. I andre tilfælde knyttes sort/hvid alt-i-én printeren til mindre arbejdsgrupper i en virksomhed eller organisation.

Målet i alle tilfælde er at få øget fleksibilitet og effektivitet i printerarbejdet – og mindst lige så vigtigt at spare penge i indkøb og drift.

I designet af de nye laser-baserede maskiner er der især satset på at gøre maskinerne budgetvenlige i den daglige drift. For alle modellerne gælder således, at de har et lavt strømforbrug. Tre af printerne har automatisk duplex og maskinerne har en særlig “toner spar” tilstand, hvor der bruges mindre toner.

Alle fem nye Brother-modeller anvender separate lasertromler og –tonere.

Den nye serie omfatter to modeller med indbygget fax og tre uden.

Benjamin i den nye Brother-familie er DCP-7055. Det er en budget-maskine, som udskriver og fotokopierer op til 20 sider i minuttet. DCP-7055 er forsynet med USB 2.0 forbindelse og bruger 0,9 watt, mens den står i dvale. Det typiske strømforbrug pr. uge er 0,968 kWh. DCP-7060D printer op til 24 sider pr. minut og har automatisk duplexprint med op til 5 dobbeltark pr. minut.

Den svanemærkede maskine har USBtilslutning, er Blauer Engel-miljøgodkendt og forbruger typisk 1,117 kWh pr. uge.

DCP-7065DN har indbygget netkort, automatisk duplex og udskriver 26 sider i minuttet. Modellen kommer med

en automatisk dokumentføder. Den er svanemærket og Blauer Engel-godkendt og bruger typisk 1,337 kWh pr. uge.

MFC-7360N er den mindste af nyhederne med indbygget fax. Maskinen udskriver 24 sider i minuttet og kommer bl.a. med automatisk dokumentføder, USB-tilslutning og indbygget netkort. Det gennemsnitlige elforbrug pr. uge er her 1,232 kWh. Endelig er der MFC-7460DN, som har automatisk duplex og udskriver op til 26 sider i minuttet. Maskinen leveres med både USB-tilslutning og netkort.

Nyheden er Svanemærket og Blauer Engel-godkendt og bruger typisk 1,339 kWh pr. uge.

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

27

Medlemsundersøgelse Sæt dit præg på KONPA’s profil i fremtiden og deltag samtidig i lodtrækningen om 10 lækre vinpræmier Bestyrelsen har brugt tid på at diskutere KONPA’s profil og hvad vi mener, er vores eksistensberettigelse. Vi er kommet frem til fem grundlæggende områder, som vi i bestyrelsen mener, skal danne afsæt for den fokus og det arbejde, der lægges i KONPA’s bestyrelse, og som skal kendetegne KONPA som brancheforening. Det er vigtigt, at bestyrelsen kender DIN mening i forbindelse med dette fremtidige arbejde.

Nedenfor er listet de fem punkter som bestyrelsen i KONPA vil prioritere og arbejde for i fremtiden:

Profildefinition 1. Fagligt netværk 2. I nspirerende/udfordrende branchemøder 3. Vertikal brancheforening, der er bredt funderet (leverandører, forhandlere, grossister, agenter) 4. I nspirerende/udfordrende brancheblad 5. M odig brancheforening med fri dialog blandt medlemmerne.

1. Fagligt branchenetværk En stor værdi der kan frigøres ved branche-networking mellem branchens folk

Formand Adm. direktør Ulrik Torp Kvistgaard ZAP-In Kontorsupermarked A/S Søren Frichs Vej 3 8000 Århus Tlf. 87 31 47 00 Fax 87 31 47 10 utk@zap-in.dk www.zap-in.dk

28

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

til de møder, KONPA byder ind til i løbet af året. Og som noget nyt har vi i KONPA oprettet en gruppe på LinkedIn, hvor alle opfordres til at melde sig ind – og herefter invitere Jeres eget netværk i LindkedIn med ind.

2. Inspirerende/udfordrende branchemøder Vi tror i KONPA’s bestyrelse på tre niveauer for god vidensdeling hvor vi: 1) får inspiration fra vores egen branche i Danmark – og i Norden 2) hvor vi også når ud til Europa og lytter til hvordan fx hvordan OTTO i Tyskland sælger kontorartikler 3) måske tager vi turen helt over vest på til USA og bliver holdt ajour om megatrends? – Eller også hiver vi én til Danmark, der kan fortælle om det.

3. Vertikal brancheforening Det er unikt, at denne brancheforening kan præstere en så ligelig blanding af leverandører, grossister/forhandlere.

Det er der meget få brancheforeninger i den danske branchekultur, der kan bryste sig af – og i KONPA’s bestyrelse tror vi på, at der ligger rigtig meget værdi at hente for hele branchen.

4. Modig brancheforening/fri dialog Vi tror på i KONPA’s bestyrelse, at brancheforeningen skal skabe rum til den frie dialog, at vi skal have en modig brancheforening, som kan indbyde til debat og diskussion.

5. Inspirerende/udfordrende brancheblad Et brancheblad som alle i branchen har stor mulighed for at præge - og som vi i KONPA’s bestyrelse vil arbejde på hele tiden at udfordre redaktionen på nyheder fra Danmark/Norden, Europa og USA.

Vi har brug for at høre DIN mening NU: - Hvor godt gør KONPA’s bestyrelse det?

- Er der noget vi kan gøre bedre i relation til ovenstående?

Gå ind på www.konpa.dk og klik på linket for at svare på den medlemsundersøgelse, der kun tager fire minutter at udfylde. Der vil blandt besvarelserne blive trukket lod om 10 lækre vinpræmier.

Næstformand

Kasserer

KONPA

Adm. direktør Jørgen Foley Esselte Danmark ApS Smedeholm 10 DK - 2730 Herlev Tlf. 38 16 78 00 Fax 38 16 78 01 jfoley@esselte.com www.esselte.com

Adm. direktør Tommy Petersen E. Michaelis & Co. A/S Baldersbuen 10 2640 Hedehusene Tlf. 46 55 02 00 Fax 46 55 02 01 tpe@igepagroup.dk www.igepagroup.dk

Børsen, 1217 København K Tlf. 33 74 60 00, Fax 33 74 60 80 Sekretariatschef Thomas Klit Christensen Tlf. 33 74 61 07 Mail: tkc@danskerhverv.dk Sekretær Marlén Sandvik Tlf. 33 74 65 02 Mail: hms@danskerhverv.dk

Generalforsamling og temamøde KONPA afholder generalforsamling OG temamøde torsdag den 9. juni 2011 kl. 15.00 på det 5-stjernede luksushotel Kongebrogaarden i Middelfart med skøn udsigt over Lillebælt og den gamle Lillebæltsbro.

I forlængelse af Generalforsamlingen afholdes, som præsenteret på KONPA Temadag i marts, et nyt spændendeTemamøde omhandlende Sociale mediers betydning for de vækstorienterede virksomheder i vores branche og deres muligheder for at nå ud til kunderne, slutbrugere m.fl.

Til at berige og inspirere os har KONPA bl.a. lavet en særaftale med IT-guru og stor-inspirator Preben Mejer. Han vil åbne en ny dør og tage os alle sammen med ud på en fælles rejse til den fremtid, der kommer hurtigere, end vi måske alle går og tror. Preben Mejer vil tage os i hånden og vise os muligheder og fremtidsperspektiver i de Sociale medier, vi ikke kendte til samt åbenbare de nyeste trends inden for IT generelt.

Vi skal også høre fra en dansk virksomheds konkrete brug af Sociale medier som et stærkt kommunikationsmæssigt værktøj til at være i dialog med kunderne. Virksomhedens navn vil blive offentliggjort på www.konpa.dk og på KONPA-gruppen på LinkedIn. Dette møde i vores brancheforening er ét af de møder, som bliver svær at komme udenom, hvis man gerne vil have føling med fremtidens muligheder og inspireres til nye idéer og tiltag.

Temamødet afholdes fra kl. 16-18 med efterfølgende smuk sejllads ca. kl.

18.00 og fælles middag kl. 19.00 med rig mulighed for networking.

Dagens program vil være

IT-guru Preben Mejer vil fortælle om fremtidsperspektiver i de Sociale medier.

Kl. 15.00 Generalforsamling Kl. 15.45 Pause Kl. 16.00 Branchemøde Kl. 18.00 Sejltur med drinks under broerne på Lillebælt Kl. 19.00 Middag

Temamødet er åbent for både medlemmer og ikke-medlemmer.

Priser for Temadag 2011 Møde inkl. middag for medlemmer 1100 kr. + moms Møde inkl. middag ikke medlemmer 1250 kr. + moms Møde uden middag for medlemmer 400 kr. + moms Møde uden middag ikke medlemmer 550 kr. + moms Ved deltagelse af flere end fem personer fra samme virksomhed gives der 20 procent rabat på alle tilmeldte fra virksomheden (dog kun på mødeprisen) Tilmelding kan ske til Marlén Sandvik, hms@danskerhverv.dk snarest og senest den 3. juni 2011 Deltagerbetaling er bindende efter den 3. juni 2011

Generalforsamlingen holdes på Hotel Kongebrogaarden, Middelfart.

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

29

Generalforsamling Detailpapirhandlerforeningen i Danmark indkalder foreningens medlemmer til ordinær generalforsamling.

Den afholdes onsdag den 12. oktober 2011 kl. 9.00 på restaurant Bryggeren, Afgangshallen, Terminal 2, Københavns Lufthavn, 2770 Kastrup.

Formand:

Elly Nielsen Stege Bøger og papir Storegade 12, 4780 Stege Tlf. 5581 5333 – fax. 5581 1872 E-mail: 7792@bogpost.dk

Skal der ændres i leveringen?

Bliver KONTOR|papir sendt til den forkerte adresse? Eller til de forkerte mennesker? Er der flere i firmaet, som gerne vil have et eksemplar af bladet? Så brug nedenstående kupon – men husk: Kun eksterne sælgere kan få KONTOR|papir leveret til privatadressen.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Regnskab fremlægges af kassereren.

4. Valg af formand.

5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer: På valg er Bettina Mortensen og Poul Blæsbjerg.

6. Valg af bestyrelsessuppleant: På valg er Peter Thinghøj Christiansen.

7. Valg af kritisk revisor: På valg er Linda Sylvest.

8. Valg af revisorsuppleant: På valg er Peter Thomsen.

9. Eventuelt.

Næstformand:

Poul Blæsbjerg Fredensborg Boghandel Jernbanegade 9A, 348o Fredensborg Tlf. 4848 0173 – fax. 4848 5113 E-mail: 4560@bogpost.dk

Forslag, der kræver generalforsamlingens godkendelse, skal være formanden i hænde senest 26. september 2011. Alle medlemmer har adgang til generalforsamlingen uden tilmelding, leverandørmedlemmer dog uden stemmeret.

Elly Nielsen Formand

Kasserer:

Henning Skaarup Borgmestervænget 35 3600 Frederikssund Tlf. 4731 4915 E-mail: skaaruphenning@gmail.com

Bestillingskupon Der er tale om en (sæt kryds)

Adresseændring

Navneændring

Afbestilling

Nybestilling

Leveringsnummer (se næstøverste linje på adressen på bagsiden): Firmanavn: Att.: Adresse: Postnr.:

By:

Send ændringerne pr. mail til post@kontorpapir.dk eller udfyld kuponen og send den til Frederiksberggade 30, 2. sal, 1459 København K

Nr. 4 | 2011 | KONTOR|papir

31

Magasinpost MMP ID-nr. 42440