Djerba
1
Happy Hour hver aften fra kl. 20.00 til midnat – halv pris! Mexicansk inspirerede omgivelser med festglade lokale
Flair bartender * Snacks * Midt i turistzonen 2
Velkommen til Djerba! Bravo Tours byder hjerteligt velkommen til den vidunderlige solskins-ø Djerba. Øen har en særlig afslappet atmosfære med en venlig befolkning og en særpræget natur med olivenplantager, små kornmarker, grønne palmelunde og billedskønne strande. Alt dette kan opleves i løbet af ferien, da øen ikke er større, end at man sagtens kan nå hele vejen rundt på bare en enkelt dag. Denne miniguide er tænkt som en følgesvend - en hjælper og rådgiver i ferien. Hav den med i lommen eller i tasken, så er det nemt at finde restauranter og seværdigheder. På de følgende sider findes masser af oplysninger og informationer om de praktiske forhold på Djerba. I miniguiden findes kort over øen Djerba og over turistzonen. På kortene er nævneværdige restauranter, hoteller m.m. indtegnet, så det er nemt at få vejledning, når vi rejseledere ikke er i nærheden. Det er vores mål at yde høj service og vejlede alle gæster, så de får den bedst mulige ferie. Vi er på hotellet de fleste dage, og tiderne findes i informationsmappen i receptionen på hotellet. Hvis du har spørgsmål, vil tilmelde dig udflugter eller har lyst til en hyggesnak, er du meget velkommen. Vi håber, Djerba opfylder ferieforventningerne. Vi rejseledere vil i hvert fald gøre vores til, at ferien bliver fyldt med gode og solrige oplevelser. Endnu engang velkommen! Med venlig hilsen Team Djerba, Bravo Tours
3
Info om Tunesien Statsform: Republik Areal: 163.610 km2 Befolkningstal: 10,8 millioner Hovedstad: Tunis - 2,4 millioner Religion: 98 % muslimer Valuta: Tunesiske dinarer Største sø: Chott el Djerid Længste flod: Oued Medjerda Højeste bjerg: Djebel Chambi 1.544 meter over havet Officielle sprog: Arabisk og fransk Erhverv: Turisme, tekstil, olie, fosfat og landbrug. Djerba Djerba er den sydligste ø i Middelhavet ikke langt fra grænsen til Libyen. Øen er på størrelse med Falster og er forbundet med fastlandet via en 6,5 km lang dæmning, El Kantara, der oprindeligt blev bygget af romerne for cirka 1.900 år siden. Der bor ca. 140.000 indbyggere på Djerba. De fleste i de fire store byer, hovedbyen Houmt Souk, Midoun, El May og Ajim (herfra går der færge til fastlandet). Næsten alle øens 130 hoteller ligger på den nordøstlige side, hvor de bedste sandstrande findes. Øen har 356 moskeer, så selv om man måske ikke oplever det traditionelle muslimske miljø under sin ferie, kan man især fredag middag se mange mennesker gå til og fra moskeerne. Øen har siden oldtiden haft tilnavnet Lotusspisernes Ø. Legenden fortæller, at Odysseus og hans besætning strandede på øen, hvor de blev udsøgt beværtet med lotusblomstens frugter, så de glemte alt om dem, der ventede derhjemme. Venlighed 4
og gæstfrihed kendetegner fortsat Djerbas befolkning. Pas på! Selv om den tunesiske befolkning er kendt for venlighed og gæstfrihed, findes der desværre også mennesker med slette hensigter. Det opleves indimellem, at gæster kontaktes på gaden af folk, der siger, at de er fra hotellerne og gerne vil køre dem gratis til marked. Dette er et salgstrick, og man bliver bragt til en eller anden butik for at købe tæpper, læder eller andre varer. Vi anbefaler at tage på egen hånd eller at deltage i Bravo Tours’ arrangerede ture for at se disse ting. Historie Tunesien er en af Nordafrikas mindste nationer, men den strategiske position har givet landet en meget begivenhedsrig historie. Fønikerne, romerne, vandalerne, byzantinerne, araberne, ottomanerne, spanierne og franskmændene er alle kommet og gået i denne del af verden. De har alle præget Tunesien på både godt og ondt. Siden landet fik sin selvstændighed fra Frankrig 20. marts 1956, og Habib Bourguiba blev landets overhoved, er der sket en kæmpe udvikling.
”Han gjorde landet til, hvad det er i dag,” siger mange tunesere stolt om deres første præsident. Nok også med god grund, da man siden selvstændigheden har set en forrygende forbedring inden for skole/uddannelse, ligestilling, landbrug, industri og selvfølgelig turismen, der har tilført landet betydelige ressourcer og fortsat betyder meget for landets økonomi. De seneste år er priserne på fødevarer og benzin steget meget, og flere og flere veluddannede unge mennesker er arbejdsløse. 17. december 2010 satte en mand ved navn Mohamed Bouazizi ild til sig selv foran rådhuset i protest mod de hårde vilkår i landet. Denne hændelse udløste mange demonstrationer og protester i Tunesien. Den følgende måned blev internettet vejen frem til utallige afsløringer om præsident Zine el-Abedine Ben Ali og hans families
udnyttelse af deres position i samfundet. Det blev klart, at de havde en finger med i spillet ved alt af værdi i landet. Befolkningen protesterede nu voldsommere, og 14. januar 2011 flygtede præsidenten ud af landet. Siden har Tunesien været præget af revolutionen, som tuneserne håber fører til et nyt, demokratisk og frit Tunesien. Første skridt var Tunesiens første, frie valg 23. oktober 2011, hvor mere end 40 % stemte. Her vandt det islamiske, liberalistiske parti Ennahda, der valgte Moncef Marzouki fra frihedspartiet CPR til overgangspræsident. Efter uoverensstemmelser i Marzoukis regering fik Tunesien ny regering i slutningen af 2013. Tunesien har fået ny forfatning, og der er indsat en teknokratregering til at styre landet frem mod et valg i midten af 2014.
Restaurant Dar Ejjibiti
5
Seværdigheder på Djerba Djerba Explore Park Området ligger i den østlige del af turistzonen og indeholder et stort center med berber-museum, islamisk kunstmuseum og en krokodillepark. På museet kan man se, hvordan man levede før i tiden, og bagefter kan man gå ind og se den 20.000 m2 store krokodillepark, der har et meget flot naturanlæg, et stort drivhus og ca. 400 krokodiller i alle størrelser. Onsdag, fredag og søndag kl. 16 fordres krokodillerne. Kontakt rejselederen for nærmere information. Fantasia i Midoun Showet med traditionel tunesisk bryllupsmusik og fremvisning af brudeparrets tøj varer en halv time, og der fortælles på fransk og lidt tysk. Derefter går man fra teateret i et kæmpe optog med fuld musik ud af byen. Herude vises et lille show med nogle meget akrobatiske ryttere på hesteryg. Hver tirsdag kl. 15.30 på det udendørs teater i Midoun centrum. Ca. kl. 16 starter optoget ud af byen Fort Bordj el Kebir / Fort Ghazi Mustapha Et stort og rigtig flot fort, der er et minde fra den periode i middelalderen, da tyr6
kerne herskede i landet. Lige foran fortet, mellem fortet og marinaen, er der en lille pyramide til minde om det tårn, der blev revet ned i 1848. Tyrkerne byggede tårnet i 1560 af 5.000 kranier fra spaniere, der var taget til fange og dræbt. Efter ca. 300 år blev tårnet revet ned, og de sørgelige rester af kranierne blev begravet. Fortet ligger ved Houmt Souk og er nemt at finde. Fra hotellerne skal man køre ad vejen ind mod byen. Fortet ligger på højre side lige inden havnen. Guellala - hjemstavnsmuseum Sydtunesiens største museum. Det beskriver tunesernes hverdag og festlige begivenheder. Det ligger på øens højeste punkt, hvorfra man har en fantastisk udsigt over området. Her kan man sagtens få et par timer til at gå. I og ved museet finder man små cafeer, hvor man kan nyde fx den lokale mynte-te. Dette museum besøger man på Bravo Tours’ ø-rundtur. Guellela lerhuler I Guellela udgraves der ler, der bruges til fremstilling af øens flotte fade, krukker og lignende. Leret hentes op fra huler og bearbejdes, inden det er klar til keramikproduktion. Lerhulerne er meget små, med lavt til lof-
tet og meget smalle gange. Der er mørkt og tit meget glat på trapperne ned til og i selve hulen! Kantara-dæmningen Det sydvestlige Djerba og fastlandet er forbundet med den romerske dæmning, El Kantara, der stammer fra år 130. Den blev asfalteret i 1900-tallet og er foruden færgen den eneste forbindelse mellem Djerba og fastlandet. Marinaen Houmt Souk har et forholdsvis nyt havneområde. Her ligger de både, der transporterer turister til flamingo-halvøen, og de lokale fiskerbåde. I marinaen ses mange af de lerkrukker, der bruges til at fange blæksprutter i. I området findes også restauranter og cafeer - bl.a. den populære fiskerestaurant Haroon lige ved indkørslen. Meninx ruiner Tæt ved Kantara-dæmningen ligger nogle gamle ruiner fra den fønikiske by Meninx, der blev grundlagt omkring år 700 før vo-
res tidsregning, men blev jævnet med jorden, da romerne kom til øen omkring år 0. Ruinerne kan ikke ses fra vejen, men et skilt viser ned mod området, der er fredet, og man mener, der findes flere ruiner under jorden. Desværre er udgravninger ikke på programmet for tiden. Synagogen La Ghriba I byen Erriádh findes Nordafrikas ældste synagoge, der er meget kendt i jødiske kredse, da nogle af de kostbare torrahruller efter sigende opbevares her. Hvert år omkring den jødiske påske valfarter op mod 20.000 jøder til netop denne synagoge. Overfor indgangen til synagogen findes et lille herberg, hvor de valfartende jøder kan opholde sig under den jødiske påske. Ved besøg i La Ghriba kommer man først gennem et lille sikkerhedstjek, hvorefter man kan gå ind på området. Husk anstændigt tøj, da der ikke er adgang med bare ben og skuldre. Vi besøger La Ghriba på ø-turen Djerbas Skatte.
Seværdigheder i Sydtunesien Vil du opleve Sydtunesien på egen hånd og i eget tempo, foreslår vi at besøge disse attraktioner: Ben Guerdane-marked Er et stort kendt marked ved Libyens grænse. Her står folk og sælger varer, de har købt billigere i Libyen. Et meget anderledes lokalt marked. Her kan man bl.a. købe tøj, tæpper, madvarer, køkkenting, madrasser og mange andre spændende ting. Den største markedsdag er søndag.
Douiret En lille berberlandsby i bjergene nær Tataouine. Landsbyen rummer både gamle forladte huler og en helt nyrenoveret hule, der ifølge planerne skulle åbne som et hotel. Når man går gennem den næsten ubeboede berberlandsby får man et rigtig godt indblik i, hvordan berberne tidligere boede, og hvordan man nogle steder fortsat bor. Her er ingen turisme, og man kan virkelig få en enestående oplevelse, når man går mellem de mange ruiner med udsigt fra bjergsiden over et fantastisk landskab. 7
Køreturen til Douiret virker meget lang, og flere gange kan man få en fornemmelse af at være kørt forkert. Det er smalle, primitive veje, men besøget er bestemt køreturen værd. Fra Kantara-dæmningen er der ca. 130 km. Douz Douz kaldes også Ørkenens Port. Her kan man bl.a. ride ud i Sahara på kamelryg, gå på det lokale marked og besøge Saharamuseet. I Douz holdes hvert år omkring november-december Den Internationale Sahara Festival, hvor man bl.a. har hestevæddeløb, traditionel sang og dans samt kamelbrydning. Fra Kantara-dæmningen er der ca. 220 km. Mareth - militær-museum Et par kilometer syd for byen Mareth kommer man til den 45 km lange og meget brede kanal, hvor tyskerne og briterne udkæmpede lange, blodige kampe under Anden Verdenskrig. Det var her, briterne på smarteste vis besejrede fjenden og startede uddrivelsen af tyskerne fra Tunesien. Et besøg værd for de historie- og krigsinteresserede. Vi kommer også her forbi på Bravo Tours’ to-dagestur. Fra færgebyen Ajim er der ca. 55 km. Matmata Matmata er et bjergområde, hvor beduiner fortsat bor i boliger under jorden. Det
8
er et kæmpe område, man kører igennem på vej mod Sahara, og spørger man pænt og lægger en skilling, kan man få lov at se mange af boligerne. Fra færgebyen Ajim er der ca. 100 km. Star Wars Alle af de gamle Star Wars-film indeholder scener, der er optaget i Tunesien. Filmen The Phantom Menace fra 1997 er optaget i karavanebyen Ksar Hedada, og i Matmata finder vi Hotel Sidi Driss, der var kulisse til filmen New Hope fra 1979. Fra færgebyen Ajim er der ca. 105 km til Sidi Driss. Fra færgebyen Ajim er der ca. 100 km til Ksar Hedada. Tozeur Allerede inden, man når bygrænsen til Tozeur, kører man gennem store dadelplantager, der kendetegner denne ørkenoase. Man kan køre i hestevogn mellem plantagerne, sætte sig på en af de små caféer og drikke en kop myntete og gå på det lokale marked, hvor man bl.a. finder de friskeste dadler. Køreturen til Tozeur er lang, og det anbefales at tage en overnatning, hvis man tager så langt væk fra øen. På turen til Tozeur krydser man desuden Tunesiens største saltsø, Chott El-Jerid. Fra Ajim (færgebyen på Djerba) er der ca. 305 km.
Hyggelig atmosf忙re i stilrene omgivelser
God betjening 路 L忙kker mad 路 Frokost tilbud
9
Karavane En dejlig afslappet ridetur på kamel- eller hesteryg ind til det lokale område på øen. Tag af sted på egen hånd eller med Bravo Tours. Bestilling sker gennem Bravo Tours´ rejseledere
10
Kort over Djerba
• Flamingo halvø
Havn • • Bordj Djillidj Museum • • Houmt Souk Marked • • Lufthavn
Hotelzone
Synagoge• Erriadh • Marked Midoun • • Djerba Explore
Marked••El May
Aghir •
Færgeleje
• Ajim
Hotelzone
Keramik•••Guellala Museum
Meninx-ruinerne •• El Kantara
• Bordj Kastil
•K an t ar ad æm ni n g Kort fra
11
Kort over turistzonen Hoteller
1. Hotel Jerba Sun Club 2. Hasdrubal Prestige Thalassa 3. Hotel Le Petit Palais 4. Hotel Isis / Abir 5. El Andalous 6. Ksar Djerba 7. Djerba Palace
Steder
8. Supermarked Al Jazira 9. Kasino 10. Poly Clinique 11. Restaurant Farrucha 12. Restaurant La Cotê de Boeuf/Desperados Pub 13. Golfbanen 14. Hæveautomat
7 13 14
6 4 14
14 5 12 14 Midoun -›
10 11 14 3 14
9 1 14 14
‹–
H
ou
m
tS
ou
k
8
2 14
Kort fra 12
A-Å Alkohol Tunesien er et muslimsk land, og på de fleste cafeer kan man hverken få øl, vin eller spiritus. På restauranter er det dog normalt, at man kan købe alkoholiske drikke. Man kan købe alkohol på barer, diskoteker og hotellerne. På Djerba kan man kun købe alkohol i to butikker. Den ene er en lille forretning i turistzonen, der hedder ”Al Jazira”, og i Houmt Souk i baglokalet af supermarkedet ”Sahara Comfort”. Apotek Apotek hedder “pharmacie” på fransk og kendes på skilte med en slange omkring et medicinglas. Apotekerne har åbent mandag til fredag fra kl. 8.00 til 13.00 og fra 15.30 til 19.30 og lørdag morgen. Fra kl. 19.30 til 8.00 næste morgen har ”pharmacie de nuit” åben. Søndag er der et vagthavende apotek. På alle apotekers fordør står der, hvilket apotek, der har vagt. De mange apoteker har et velassorteret varelager. Farmaceuterne kender de fleste turistsygdomme og kan hjælpe. Ofte er et lægebesøg måske ikke nødvendigt. Bleer, hygiejnebind, kondomer og toiletartikler forhandles på apotekerne. Diarré kan ofte
kureres med Ercefuryl-kapsler eller Imodium, der kan købes i håndkøb. Aviser Man kan ikke købe skandinaviske aviser på Djerba. Man kan dog finde franske, tyske og britiske aviser. ”The News” er en engelsksproget, tunesisk avis. Badning Hele Tunesiens østkyst vender ud mod Middelhavet, og på hele Djerbas nordøstlige del, hvor turistzonen ligger, findes de dejligste badestrande. Desuden har Flamingo-halvøen, der kan nås med båd, også en lækker strand. Bad aldrig alene og bad kun, hvor det er tilladt. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok. Svøm langs kysten, og forlad straks vandet, hvis du fryser, føler dig svimmel eller får kramper. Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i kroppen. Efterlad ikke børn alene ved poolen eller stranden. Tunesien er et arabisk land, så af respekt for de lokale frarådes det at bade topløs eller nøgen. Banker Der findes banker i Midoun og Houmt Souk. Åbningstider ca. kl. 08.00 til 12.00.
13
Le chameau magique
H氓ndlavet keramik
med unikt design
Guellala Djerba 路 Mobile : 97 200 706
14
De fleste har åbent igen fra kl. 14.30 til 16.00. I weekenden har bankerne lukket. Pas er ikke nødvendigt for veksling. Uden for de fleste banker findes en hæveautomat. Her kan der hæves op til 500 dinarer pr. dag. Nogle hæveautomater udbetaler maksimalt 300 dinarer ad gangen. Benzin Sans plomb = blyfri til biler, pris ca.1,570 TND pr. liter (marts 2014). Billeje Det er meget let at leje bil i Tunesien. Prisen er inklusive ubegrænset antal km og ansvarsforsikring. Vejene har oftest god skiltning. Hastighedsgrænserne er 110 km/t på motorvej, 70 km/t på landevej på Djerba, 90 km/t på landevej på fastlandet og 50 km/t i byerne. Busser På Djerba kører der lokalbusser. Fra turistzonen kører bussen kun til Houmt Souk, hvorfra man kan skifte og komme til andre steder på øen. Bussen holder i turistzonen langs hovedgaden. Skal man længere væk, skal man tage til busstationen i Midoun eller Houmt Souk. Herfra kører busserne til flere større byer nordpå. Køreplan kan fås hos rejselederne.
Båd Fra marinaen i Houmt Souk sejler hver torsdag et sørøverskib ud til Flamingohalvøen. Undervejs underholder besætningen, der snakker fransk og tysk. Kontrollér selv, at der er redningsveste om bord. Følg personalets sikkerhedsanvisninger. I tilfælde af lavvande sejler båden ikke ud. Drikkepenge I Tunesien er det kutyme at give 10% i drikkepenge på restauranter. Til taxichauffører, rengøringspersonale og bagagehjælp giver man, hvad man selv mener, er passende. Det er en god idé at give drikkepengene under opholdet i stedet for den sidste dag. Det er desuden normalt at give drikkepenge til buschaufføren efter en udflugt. Drikkevand Det anbefales at købe vand på flaske. Vandet i vandhanerne har en anden bakterieflora end vand i Danmark, og det smager ikke altid godt. “Eau minerale naturelle” betyder vand uden brus. Vand med brus hedder “eau minerale gazifiee”. Drik rigeligt væske - minimum en liter vand pr. ti graders varme (25 grader = 2,5 l vand pr. døgn). Drik ikke meget kolde drikkevarer, da temperaturforskellen kan medføre diarré og andet ubehag.
Butikker Tøjbutikker og lignende har åbent fra 09.00 til 19.00. Nogle butikker holder siesta mellem ca. kl. 13.00 og 15.00. Djerba har et stort supermarked i udkanten af Houmt Souk, der hedder Promogro. I turistzonen findes et større supermarked, Al Jazira, der er åbent alle dage undtaget fredag. Desuden er der mange små kiosker overalt på øen. 15
Ekstra tøj På busudflugter kan der være køligt i bussen pga. aircondition. Tag derfor en ekstra trøje med. Skal man ride på kamel eller køre på quad, anbefaler vi tøj, der kan tåle at blive beskidt. Elektricitet Tunesien har elektrisk spænding på 230 volt - ligesom Danmark. Tre-bens stik og stik med tykke ben kan volde problemer. Der findes omformere til stik med tykke ben. Elektronik Kameraer, videokameraer og anden elektronik koster omtrent det samme som i Danmark. Frisør Frisørerne er dygtige, og man kan spare op til 50% i forhold til danske priser. Flere hoteller har frisør. Disse er dog en del dyrere end de lokale i byerne. Der findes ligeledes frisører i Relax Center. Spørg rejselederne efter nærmeste frisør.
Fotografering Tunesien er et oplagt foto-land. Strandene, de historiske ruinbyer og seværdigheder, ørkenen og oaserne. Men det mest eksotiske er menneskene og livet i Tunesien. Men kvinder og ældre bryder sig ikke om at blive fotograferet. Spørg altid først og godtag et nej. Mange vil sikkert bede om penge for at lade sig fotografere. Det er forbudt at fotografere offentlige og militære bygninger og personer. Helligdage i Tunesien 2014 1. januar Nytår 14. januar Revolutions dag 14. januar Mouled - Profeten Muhammeds fødselsdag 20. marts Selvstændighedsdagen 21. marts Ungdomsdag 08. april Martyrernes dag 30. april Arbejdernes dag 28. juni - 27. juli R amadan (Fasten) en måned frem 24. juli Republikkens dag 28. juli Aid el Fitr - Børnenes fest 04. okt. Aid Kebir - Den store fårefest 25. okt. Arabisk nytår Hygiejne Vask hænder ofte - især efter at have rørt ved penge. Køb eventuelt en alcogel og en pakke lommetørklæder på apoteket til at have med i håndtasken, da det ikke er alle steder, der findes toiletter. Internet Der findes enkelte netcaféer i turistzonen og i byerne Midoun og Houmt Souk. Internetcafeer kaldes for ”Publinet-cafeer”. Der er internetadgang på de fleste hoteller mod betaling. De fleste hoteller har en computer, hvor man kan benytte internettet mod betaling.
16
Kaffe I Tunesien drikkes bl.a. café express, café au lait, café cappuccino og café filtre. Der kan eventuelt købes Nescafé i nogle af supermarkederne. Kasino Der findes et enkelt kasino i turistzonen ved siden af Hotel Jerba Sun Club. Her kan spilles blackjack, roulette, poker og på enarmede tyveknægte. For at spille skal man være fyldt 18 år og medbringe sit pas. Da det ifølge tunesisk lov ikke er tilladt at gamble, kan der ikke spilles for tunesiske dinarer, men med euro, dollars og anden udenlandsk valuta. Klapvogn Klapvogn kan lejes gennem Bravo Tours for 200 kr. pr. uge. Kontakt rejselederne. Klokken Om vinteren er tiden som i Danmark, men når vi har sommertid, er der en times forskel. Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 11.00 i Tunesien. Læge Får du brug for en læge, så kontakt Bravo Tours eller receptionen på hotellet. En læge kommer til hotellet med kort var-
sel. Besøget betales altid kontant (50-100 TND). Husk altid at få kvitteringer for lægebesøg og receptpligtig medicin. Udlæg til læge og receptpligtig medicin kan refunderes hos det forsikringsselskab, hvor man har tegnet rejseforsikring. På Djerba er den bedste privatklinik Polyclinique Jerba la Douce i turistzonen tæt ved Hotel Isis. Klinikkens telefonnummer er (00216) 75 73 01 00. Ved en eventuel indlæggelse skal rejselederne informeres så hurtigt som muligt, så vi kan hjælpe med det nødvendige. Marked Det er altid en oplevelse at besøge en lokal markedsplads. Her forhandles genbrugstøj, frugt, grøntsager og meget andet. Sommer: Ca. kl. 06.00-12.00 og ca. kl. 16.00-20.00. Vinter: Ca. kl. 08.00-12.00 og ca. kl. 14.0018.00. Markedsdage på Djerba Midoun Torsdag eftermiddag og fredag morgen. Houmt Souk Søndag eftermiddag, mandag formiddag, onsdag eftermiddag og torsdag formiddag. El May Lørdag morgen.
17
Moskeer På Djerba er der 356 moskeer. Der er kun adgang for muslimer. Mange moskeer er flotte, og de er let genkendelige på minareten, der er det høje tårn, hvorfra der kaldes til bøn fem gange om dagen. Nyheder Der er danske nyheder i informationsmappen flere gange om ugen. Ønskes specielle nyheder, kontakt rejselederne. Oplevelser Oversigten over Bravo Tours´ udflugter findes længere fremme i miniguiden. Yderligere beskrivelse af turene findes i informationsmappen på hotellet. Tilmelding skal ske til en rejseleder. Turene sælges efter først-til-mølle-princippet. Der tages forbehold for udsolgte ture eller manglede tilslutning. Tilmeldingen er bindende. Politi Ring 198 i akutte situationer, når der er brug for ambulance, brandvæsen eller politi. Ved mindre uheld, kontakt rejselederne for at blive henvist til nærmeste politistation. Posthus Frimærker (timbres) kan man købe på
18
posthuset og ofte i forretninger, der sælger postkort. Portoen for postkort og brev er 600 millimes. Det tager cirka en uge for et brev at nå frem til Danmark. Posthuse kaldes i Tunesien for PTT. Posthuset er normalt åbent mandag til torsdag fra kl. 8 til 12 og igen fra kl. 15 til 18. Fredag og lørdag er det kun åbent om formiddagen. Søndag er der lukket. Postkort med frimærke kan købes hos rejselederne for 1,5 TND. pr. stk. eller 5 stk. for 5 TND. Påklædning Det er ikke alle tunesere, der synes om, at turister er let påklædte uden for hotelområderne. Ved besøg i synagogen skal knæ og skuldre være dækket. Safebox Vi anbefaler at leje en safebox på hotellet. Opbevar værdigenstande i boksen og nyd ferien! Servicetelefon Bravo Tours’ servicetelefon er åben hver dag fra kl. 09.00 til 19.00. Derefter er telefonen en nødtelefon, dvs. at man kan komme i kontakt med en dansk rejseleder 24 timer i døgnet. Telefonnummeret findes i det udleverede materiale og i informationsmappen på hotellet.
Her finder du alt i guld og sølv smykker. Gratis transport kan arrangeres gennem Bravo Tours.
19
Shopping Der kan købes læder, tæpper, sølv, keramik og oliventræsprodukter på markeder og i butikker. Tjek altid den enkelte vares kvalitet. Det er obligatorisk at prutte om prisen i Tunesien - dog ikke i supermarkeder og i de store shoppingscentre. Smykker Der findes et hav af flotte guld- og sølvsmykker i Tunesien. Sølv er lidt billigere end i Danmark. De fleste smykker, der sælges i medinaen, er ikke ægte. Sølv skal være stemplet med 925 på indersiden. Et typisk smykke er Fatimas hånd, der bringer lykke. Man kan få lavet et personligt smykke med sit navn på arabisk. Vi anbefaler at handle hos smykkehandleren Paradise i Houmt Souk. Ejeren Walid tilbyder desuden, at hvis man vil se nærmere på hans butik, så henter og bringer han jer gratis fra og til hotellet - uden købetvang. Han har desuden et Bravo Toursflag i butikken og et Bravo Tours-klistermærke i døren. Sol Solen er skarpere i Tunesien end i Danmark, så det er en god idé at bruge en solcreme med høj faktor de første dage af
20
ferien. Derefter kan man trappe solfaktoren og ende med en smuk, brun kulør. Solcreme kan bl.a. købes på apoteket. Brug kasket/solhat og solbriller. Undgå solen kl. 12.00-15.00, når UV-strålingen er højest. Sport Vandsport dyrkes ved de fleste hotel strande. Alle former for sport med en motor - bl.a. kørsel på quads - anses som “farlig sport”, og uheld er derfor ikke dækket af en almindelig rejseforsikring. Sprog Sproget i Tunesien er arabisk, men mange taler fransk. I turistområderne tales også tysk og engelsk. Det er ikke ualmindeligt at møde folk, der kan nogle svenske eller danske gloser. Sælgere Der er sælgere overalt i Tunesien. På stranden, på hotellet, på gaderne og i medinaen. Tuneserne er utroligt dygtige handelsfolk og er til tider meget ivrige. På hotellet sælges diverse udflugter. Bravo Tours samarbejder ikke med disse sælgere, og vi kan ikke hjælpe i tilfælde af, at billetter skal refunderes og lignende.
Taxi Det er nemt at benytte de lokale gule taxier, der kan tage maksimalt fire personer. Man finder dem overalt, og de holder ofte foran hotellerne. Der køres efter taxameter, og startgebyret er 0,450 TND. Mellem kl. 21.00 og 05.00 køres efter nattakst, der er 50 % højere. Prisen om dagen mellem turistzonen og Midoun er 2-3 TND, og mellem turistzonen og Houmt Souk 6-8 TND inklusive drikkepenge. Der findes også ”grand taxi” dvs. privattaxier, der kan lejes for en halv eller hel dag. De gule taxier må kun køre på Djerba, så skal man til fastlandet, skal man med ”louages”-taxierne, der er hvide med forskelligfarvede striber. De har egne holdepladser i de store byer. Telefon Den letteste og billigste måde at ringe hjem på er fra en ”taxiphone” eller ”publitel”, som man finder næsten overalt. Man bruger 1 dinar-mønter og kan tale i ca. et minut for 1 TND. Der findes også telefonkort til ”taxiphon’en”. For at ringe til Danmark, skal man taste 0045 før abonnementsnummeret.
Tyveri Efterlad aldrig værdigenstande på stranden, mens du går i vandet. Pas på tasker og tegnebøger – især, hvor der er mange mennesker som på markeder og i lufthavnen. Lej en safebox på hotellet. I tilfælde af tyveri, kontakt da rejselederne. Tæpper Der er utallige forhandlere. Mange har ikke altid reelle hensigter eller forretningsmetoder. Derfor besøger vi en tæppehandler på vores ørundtur, så man kan få information om kvalitet og pris. Priserne afhænger af antal knuder og uldens kvalitet. Det vigtigste er, at tæppet har statens kontrolplombe og kvalitetsmærke. Tæpper til en værdi under kr. 3.250 kan medbringes toldfrit i bagagen, såfremt du kan dokumentere, at tæppet er købt i Tunesien og ikke indføres i erhvervsøjemed. Medbringer man varer for mere end kr. 3.250, skal der betales 25 % moms af fakturaens pålydende og et ekspeditionsgebyr på kr. 70 til toldmyndighederne. Valuta Den tunesiske valuta, dinaren, kan ikke ind- og udføres. En dinar = 1000 millimes. Sedler: 50, 30, 20, 10 og 5 dinarer. Mønter: 5, 1, 1⁄2 dinar. Derudover 100, 50, 20, 10 og 5 millimes. Ved omregning svarer 1 dinar til ca. 3,5 danske kroner (marts 2014). Veksling Det er generelt en god idé at veksle ad flere gange. Man betaler ikke vekselgebyr i Tunesien. Det eneste sted, man kan tilbageveksle, er i lufthavnen før hjemrejse. Ved tilbageveksling skal man vise sine vekslingskvitteringer. 21
Tæppe-information Der er utallige forhandlere. Mange har ikke altid reelle hensigter eller forretningsmetoder. Tag derfor med Bravo Tours på besøg ved en tæppehandler og få information om kvalitet og pris. Priserne afhænger af antal knuder og uldens kvalitet. Det vigtige er, at tæpperne har statens kontrolplombe og kvalitetsmærke.
B: Tæpper til en værdi over kr. 3.250 kan medbringes toldfrit i bagagen, såfremt man kan dokumentere, at tæppet er købt i Tunesien og ikke indføres i erhvervsøjemed. Der skal til gengæld altid betales 25% moms af fakturaens beløb og et ekspeditionsgebyr på kr. 70 til toldmyndighederne.
Indførsel af tæpper til Danmark Man kan tage tæpper med hjem som en del af sin bagage eller få dem sendt. Der gælder følgende toldregler:
C: Tæpper kan sendes til et posthus i Danmark. Leveringstiden er fire-otte uger. Der betales 25% moms af fakturaens beløb og et toldekspeditionsgebyr på kr. 70.
A: Tæpper til en værdi af kr. 3.250 eller mindre kan indføres moms- og toldfrit under kategorien andre varer. Man skal kunne fremvise en faktura ved ankomsten til Danmark.
22
Bravo Tours anbefaler at tage købte tæpper med som bagage. Rejselederne kan hjælpe med indtjekning i lufthavnen.
23
Bravo Tours´ oplevelser Djerbas skatte - øtur På denne halvdagstur besøger vi stort set hele øen. Vi starter i Midoun - byen tættest på hotellerne, hvor vi giver en lille rundvisning. Vi ser desuden den romerske dæmning, inden vi ankommer til Guellala, keramik-byen. Her ser vi, hvordan den kendte keramik fremstilles, og vi besøger det flotte museum på øens højeste punkt kun 54 meter over havoverfladen På vej mod Houmt Souk stopper vi i Erriadh, hvor den jødiske befolkning holder til og har dens synagoge. En god start på ferien. Dromedar-karavane En dejlig, afslappende tur for hele familien. En halvdagstur, hvor vi rider rundt i de lokale dele af Djerba. Herinde kan man se den lokale tuneser passe sit lille markområde ved hjælp af en hest, konen, der henter vand i brønden, og de husdyr, de holder. Turen foregår på dromedarryg og i hestevogn - en oplevelse på hver sin måde. Djerba Explore Park Ikke langt fra hotellerne ligger Djerba Explore Park, der er et stort område med et udendørs berberisk museum, der viser,
24
hvordan folk boede og levede før i tiden, og en krokodillepark med 400 krokodiller. Her fortælles, hvorfor dyrene altid ligger så stille, hvad de lever af, og hvorfor nogle er store og andre små. I de to andre museer fortæller vi på dansk om de mest interessante ting, for al beskrivelse er på fransk og arabisk. Ud over rundvisningerne er der tid på egen hånd til at se det smukke område. Nomadernes egne På denne heldagstur krydser vi den romerske dæmning til fastlandet, Afrika, og gennem store olivenlunde kommer vi til et område, man kalder mini-Sahara, fordi det består af sand, der er blæst hertil fra verdens største ørken flere hundrede kilometer væk. Vi besøger også distriktshovedbyen Tataouine, inden turen fortsætter gennem et bjergområde til berberlandsbyen Chenini på toppen af et bjerg med en fantastisk udsigt over området. På vej tilbage mod Djerba besøger vi et par karavanebyer. Det var her, kamelkaravanerne overnattede for mange år siden. Den ene af dem er blevet restaureret og har været brugt ved indspilning af en Star Warsfilm.
To-dages ørkensafari Nogle synes, at to dage er meget at hive ud af en uges ferie, men alle de indtryk og oplevelser, man får på denne tur, er gode ferieminder og al tiden værd. På fastlandet besøger vi Mareth-museet i området, hvor et stort slag blev udkæmpet under Anden Verdenskrig. På vej mod Sahara besøger vi Matmata-området, hvor berberne fortsat bor i huler i jorden. Vi besøger en af disse huler, inden vi spiser en typisk tunesisk frokost i netop et hulehotel. Efter ankomst til byen Douz, hvor vi skal overnatte, kan man komme med ud til Sahara og ride på dromedar i sandklitterne for at overvære solnedgangen.
På dag to besøger vi Fatnassa, nogle sandformationer, inden vi krydser Tunesiens største saltsø, den udtørrede Chott el Djerid, der er på størrelse med Fyn. På den anden side ser vi en af områdets største oaser. Her får vi en vidunderlig hestevognstur ind til midten, hvor vi bl.a. smager nogle af de ting, man kan bruge dadler til. På vejen tilbage til Djerba går turen gennem mange små landsbyer til byen Gabès, hvor vi besøger Sydtunesiens største krydderimarked, og hvor der er tid til en lille indkøbstur.
Se desuden fuldt udflugtsprogram i det udleverede materiale eller i informationsmappen på hotellet.
25
Tunesisk mad Tunesisk mad er veltilberedt og ofte stærkt krydret. Prøv bl.a.: Brik En tynd, friturestegt pandekage fyldt med fx æg, persille, kapers, tun, rejer eller ost. Serveres ofte som forret. Chorba Suppe på tomat og pastagryn. Chakchouka Varm grønsagsret serveret med æg. Spises som forret eller som let frokost. Kammounia Grønsagsgryde med kød, fisk eller kylling. Ojja Grøntsager blandet med æg, merguez eller rejer. Merguez Stærkt krydret pølse af lammekød. Tajine Ost- og kødtærte.
26
Cous-cous Tunesiens nationalret. Semuljegryn serveret med fx kogte grøntsager og kød, fisk eller kylling. Meshouia Stegte, finthakkede tomater og peberfrugter serveres som salat med olivenolie og æg. Harissa Stærk blanding af spansk peber, olivenolie, hvidløg, chili og koriander. Indgår i mange retter og stilles ofte frem, så man kan dyppe brødet deri. Rigotta Hvid fåreost. Leblebi Kikærtesuppe. Markra Kød i sovs med grøntsager. Salade tunesienne Finthakket salat og grøntsager blandet med dressing af lemonjuice og olivenolie.
Tunesiske drikkevarer Vin Tunesiske vine kan være en meget positiv oplevelse for selv de mest garvede vinkendere. Rødvin Sidi Saad, Vieux Magon, Magon, Haut Mornag og Château Mornag. Hvidvin Sidi Rais, Blanc de Blanc og Ugni Blanc. Rosé Château Mornag, Sidi Rais og Gris de Tunisie. Tunesisk øl Tunesien producerer selv størsteparten af den øl, der bliver drukket i landet. Celtia,
som øllet hedder, fås på flaske (3,5 %) og en lidt stærkere udgave på dåse (5,0 %). Herudover sælges øl fra Italien og Tyskland. På visse hoteller og barer kan man købe fadøl. Boukha Boukha er en figenbrændevin, man ofte blander med cola. Thibarine Thibarine er en god dadellikør, der ofte serveres til kaffen og er en udmærket erstatning for importeret fransk cognac, der ligger i et noget andet prisleje. På mange små lokale restauranter og caféer serveres ikke alkohol.
27
Miniparlør Arabisk er hovedsproget i Tunesien, men de fleste tunesere taler også fransk, da landet tidligere har været under fransk protektorat. Derfor kan der i samme sætning være både være franske og arabiske ord. Et par venlige ord: God morgen: Sbah’il’khir God aften: Ala’khir Hej: Asslemma Farvel: Beslamma Hvordan går det? Shnah h’walik? Fint tak: Lebes, hamdullah. Tak: Shoukran Mange tak: Bardagaloufik Bede om: Menfathlik Undskyld: Samahanii Lebes betyder både ”Går det godt / har du det godt?” og ”det går godt / jeg har det fint”. Normalt hører man folk sige: ”Lebes? Lebes, ham’dull’ah!” = Har du det godt? Tak jeg har det godt, takket være Gud. Almindelige nytteord: Ja: Naam Nej: Le Lille: Seriirda
28
Stor: Kebiirra God/dårlig: Behi / Mish behi Til venstre: Àli´zar Til højre: Àli´min Lige ud: Toul Hvor meget koster det?: Kadeish Regningen: Fatoura Dyrt/billigt: Gralii / Rrkissa Jeg forstår ikke: M´femtish Hvor er?: Wein? Dansk: Danoa Arabisk: Arbi Stop!: R´kef Tjener: Serveur Priset være herren: Ham’dull’ah Hvis Allah vil: In’shallah I Allahs navn: Bis’mi’llah Indkøb, mad, drikke: Guld: Thehb Sølv: Fetha Avis: Ga´rrida Lighter: Brikia Cigaretter: Cigarettes Brød: Khrobs Vand: Mæ Mælk: Ha´lib Ost: Fromage Peber: Filfil ak’hel
Fisk: Hout Frimærke: Tnaber Salt: Mellah Skinke: Du jambon Is Thelja Isterning: Glacon Sukker: Soucre Æg: A’tham Kylling: Djaj Kød: L’ham Vin: She’rab Penge: Floos Dagene: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Lørdag: Søndag:
El Thnin El Tlatha El Irbaa El K’mis El Jomaa El Sibett El Ah’had
I dag: I går: I morgen:
El Yom El Berahh Godwa
Tallene: 1: Wahed 2: Thnin 3: Tlatha 4: Arrbaa 5: Kamsa 6: Sita 7: Sabaa 8: Thmanya 9: Tisaa 10: Ashra 100: Mya 1000: Alfe
29
mosf忙re t a n 酶 k S 路 omgivelser e d n e g a t e mad 路 B Fantastisk
Ved bordbestilling gennem Bravo Tours gives 10% 30
Hjemrejse Vi håber, du har nydt ferien her i Tunesien og har fået fyldt kufferten med gode oplevelser, afslapning og god service. På en af de bageste sider i informationsmappen findes oplysninger om hjemrejsen. Værelset skal forlades senest kl. 12.00, men der kan være mulighed for at leje det yderligere. Spørg i receptionen på afrejsedagen. Inden afrejse fra hotellet bør du tjekke, at intet er efterladt i sikkerhedsboksen, og at Bravo Tours-billetten, udrejsekort og pas er i håndbagagen, da dette skal bruges i lufthavnen. Husk at betale alle regninger. Det er ikke tilladt at tage tunesiske dinarer med ud af landet. Dinarer kan tilbageveksles i lufthavnen inden paskontrollen. Husk at medbringe vekselkvitteringerne. Skarpe genstande og væsker over 100 ml må ikke pakkes i håndbagagen.
Toldregler Tunesien er ikke medlem af EU. Der kan frit medbringes: Spiritus over 22 % 1 liter Hedvin eller bordvin 2 liter Cigaretter 200 stk. Eau de parfume 250 ml. Derudover må der medbringes andre varer til en samlet værdi af kr. 3.250. Medbringes der for mere, skal der betales 25 % i moms. Der skal kunne fremvises kvitteringer for alle købte varer. Det har stor betydning for os, hvordan din ferie er forløbet. Venligst afleverer det udleveret spørgeskema til rejselederen i bussen på vej mod lufthavnen. Bravo Tours og Team Djerba ønsker en rigtig god hjemrejse og på gensyn!
Vær venligst klar i hotelreceptionen mindst ti minutter inden planlagt afgang.
31
Tilmeld dig
Bravo Tours’
nyhedsmail og vind et gavekort på kr. 5.000
• Snigpremiere med mulighed for at booke nye hoteller som den første • Fordelagtige rejsetilbud • Og meget, meget mere To gange om året trækker vi lod om et rejsegavekort på kr. 5.000. Er du allerede tilmeldt, deltager du automatisk i lodtrækningen.
32
www.bravotours.dk
Find os på
Vi tager forbehold for ændringer og evt. trykfejl.
• Spændende nyheder fra rejsemålene