Costa de Almeria miniguide 2013, ver.2

Page 1

Costa de AlmerĂ­a

1


2


Velkommen til Costa de Almería! Bravo Tours og alle rejselederne er utroligt glade for at kunne byde jer hjerteligt velkommen her til spaniernes eget feriemål, Costa de Almería. Her er meget at se, opleve og tage med sig hjem. Derfor har vi sammensat denne miniguide som værende en hjælpende hånd, når I bevæger jer rundt i byen eller ud på længere ture. Heri vil I finde beskrivelser, praktiske oplysninger, kort og forhåbentlig inspiration til at komme ud og gribe oplevelserne. Det sydlige af Spanien er spækket med historie, kultur, natur og ikke mindst god mad! Tiden har sat sine spor, og de forskellige store civilisationer, som har regeret landet, har været med til at forme det Spanien, vi kender i dag. Kulturen har udviklet sig sammen med historien, og her i Andalusien menes både tyrefægtning og flamenco at have sine oprindelser. Husk, at vi altid er lige i nærheden, om det så er på hoteltræf eller på vores servicetelefon fra kl. 09.00-19.00 – eller hele døgnet ved nødstilfælde. Hav denne miniguide med jer i tasken, og så er I klar til at drage ud på eventyr eller slappe af i de flotte omgivelser. Med venlig hilsen Bravo Tours Costa de Almería

3


Andalusien Spanien er et stort land med hovedstad i Madrid. Da landet er 504.782km² har man delt det op i 17 selvstyrende autonome regioner. Her er Andalusien den sydligste på fastlandet og landets største. Fakta om Andalusien: Areal: 87.268km² (ca. det dobbelte af Danmark) Befolkningstal: ca. 8,3 millioner Regionshovedstad: Sevilla med ca. 700.000 indbyggere Religion: 85% katolikker Valuta: Euro Højeste punkt: Mulhacén, 3.478 m.o.h. Industrier: Turisme, olivenolie, citrusfrugter, tomater, vin m.fl. Andalusien er kendt for sin historie, natur og kultur. Her har der igennem mange år været forskellige civilisationer som hver især har sat deres aftryk på det land og den kultur, vi møder i dag.

4

Udover fønikerne, romerne og visigoterne har den nok største og mest revolutionerende magt været maurerne, som var et arabisk folkefærd, der styrede Den Iberiske Halvø fra år 711 til 1492. Fra denne periode har mange bygninger fået lov til at stå som vidner fra denne storhedstid med nye grænseoverskridende ideer indenfor arkitektur og levestil. Derfor byder Andalusien på mange byer og seværdigheder, hvor man kan få et indblik i denne kultur. Derudover har Andalusien en enestående natur med flere reservater og parker. Her findes storslåede bjerge og smukke dale. I Sierra Nevada finder man det højeste punkt på Spaniens fastland, som hedder Mulhacén. Sierra Nevada bjergkæden er også kendt for at have Europas sydligste skisportssted, hvor man om foråret kan stå på ski om formiddagen og derefter køre et par timer for at fange eftermiddagssolen på de lækre strande ikke så langt derfra.


Andalusiens historie Spaniens historie strækker sig langt tilbage. Flere millioner år tilbage. Fra den tid har man fundet bevis på, at der har været byer beboet af vores forfædre. Fra en tid, hvor vi begynder at kunne relatere til, møder vi fønikerne, som var et folkefærd, der ca. 1500 år f.kr. koloniserede en stor del af Europa, det nordlige Afrika og Asien. Dette folk var også på Den Iberiske Halvø, og ca. 1100 år f.kr. var de med til at grundlægge det, som i dag anses for at være en af Europas ældste byer; Cádiz i det vestlige Andalusien. Fønikerne var et fredeligt handelsfolk, som udvidede deres rige igennem aftaler. En koloni, som var grundlagt af fønikerne i det nuværende Tunesien, begyndte dog at bryde fra deres grundlæggere og skabte en selvstændig by kaldet Karthago. Byen her udviklede sig til en stormagt og kunne så småt overtage de andre kolonier grundlagt af fønikerne. Det resulterede i, at Den Iberiske Halvø kom under Karthagos styre omkring år 500 f.kr. Karthago voksede sig større og større samtidig med, at en anden verdensmagt udvidede deres rige – romerriget. To stormagter, som kæmper om det samme land,

er dømt til krig, og igennem De Puniske Krige destruerer romerne alt, hvad Karthago er. I år 241 f.kr. er der en ny stormagt, som har sat sig på Den Iberiske Halvø, og de har ikke tænkt sig at forlade den i lang tid. Problemet er på dette tidspunkt, at romerne gerne vil udvide endnu mere, og derfor bliver Den Iberiske Halvø en rodet affære indtil år 61 f.kr., hvor den verdenskendte kejser Julius Cæsar kommer hertil for at få styr på organisationen. Herfra går det godt i takt med romerrigets dominans i verden. Romerne er samtidig det folk, som spreder kristendommen på Den Iberiske Halvø. De sidder på magten indtil år 476 e.kr., hvor et folkefærd fra det nordlige Europa, kaldet visigoterne, skubber et nu svagt romerrige af magten og skal være de nye magthavere små 300 år frem. For i år 711 sker der noget skelsættende for den spanske og især andalusiske historie. Her kommer der et handelsfolk fra det nordlige Afrika, kaldet maurerne, med en stor flok berberpirater i ryggen. Planerne er enkle – de vil have magten over Den Iberiske Halvø. Inden for tre år har maurerne sat sig på størstedelen af halvøen, bortset fra en lille del i nord som var styret af de kristne. Maurerne er et arabisk folk, som

5


kommer med Mohammeds lære og er altså muslimer. Det betyder også, at de skal til den spirituelle leder kaldet kaliffen, som sad i Bagdad. Der gik dog ikke lang tid, før maurerne udnævner deres territorium for et selvstændigt emirat. Det er som sådan ikke unormalt, men det næste skridt, som maurerne tager i år 925, skaber et røre i den arabiske verden. De udnævner en familie til det nye kalifat, altså en ny spirituel leder. Nu har maurerne skubbet sig væk fra den resterende arabiske verden, men det nye kalifat holder kun i lidt over 100 år, hvorefter nordafrikanske stammer forsøger at overtage magten. Her i perioden mister maurerne meget land til de kristne, og først fremme i 1238 opstår Nasriddynastiet, som blev den nye magthaver i det mauriske Spanien. Det er samtidig den familie og hele dens hær, som bosætter sig i Granada og påbegynder byggeriet af Alhambra. De kristne fortsætter dog med at overtage det mauriske territorium. Hurtigt får Granada status som hovedstad og vokser sig til en imponerende by samt en fæstning, de kristne frygtede. Blandt andet derfor er Granada den mauriske by, som holdte stand i længst tid. Faktisk holdte den indtil 1492, hvor de katolske monarker, Ferdinand og Isabel, køber den sidste sultan ud og gør Granada til den kristne hovedstad som symbol på sejren over maurerne.

6

En anden vigtig person i 1492 var Christopher Columbus, der bad Isabel om lov til at sejle ud for at finde en vandvej til Indien. Som bekendt var det ikke, hvad han fandt, men derimod en helt ny verden, som hurtigt blev koloniseret, og alle de nye skatte, som man fandt, blev ført tilbage til Spanien. Alle disse kolonier var med til at starte en guldalder for Spanien, hvor en stor flåde blev finansieret og handlen med resten af Europa blev styret. I den efterfølgende tid kommer der mange konger, mens noble familier giftes til magten i Spanien. Blandt andet den tysk-romerske fyrstefamilie Habsburg og den franske kongefamilie Bourbon. Det var Bourbonfamilien, som sad på tronen, da en anden franskmand kom forbi Spanien i starten af 1800-tallet. Denne mand havde store ambitioner for hele verden, og hans navn kom til at fylde meget i historiebøgerne – Napoleon. Da Napoleon Bonaparte kom til Spanien, gjorde han sin bror til konge af landet i 1808. Spanierne gør oprør, og under krigen bliver den første liberale forfatning underskrevet, som gav folket medbestemmelse, når landet engang igen kom under en spansk konge. Det sker i 1814, hvor Bourbon-familien genindsættes. Nu skal kongen blot dele magten med folket. Op igennem 1800-tallet og starten af 1900-tallet sad kongefamilien nu og sty-


rede landet, mens folket fik mere magt, og landet mistede sin tidligere guldfugl - kolonierne. Det betød, at kongen gav afkald på sin magt og lod hans general overtage magten. Denne mand nåede dog ikke at være militærleder særlig længe, eftersom alle hans støtter vendte ham ryggen. Uden en militær ledelse og med en konge, som ikke kunne styre landet, udbrød den spanske borgerkrig i 1936 og varede indtil 1939. Krigen sluttede med, at en ny mand tog ansvar og erklærede sig selv for diktator og den største general. Manden hed Francisco Franco og skulle komme til at skabe økonomisk vækst, arbejdspladser og turisme, da han åbnede Costa del Sol i 60’erne. Derudover var han manden, som holdt Spanien ude af 2. verdenskrig. Franco sad på magten indtil sin død i 1975, hvor han allerede selv havde udvalgt sin efterfølger, som blev kronet til kong Juan

Carlos d. 1. af Bourbon-familien. Noget af det første, som den nye konge fik indført, var demokrati, og som en moderne konge kendte han sin rolle i et moderne land. Kort tid efter blev Spanien medlem af EU. Op igennem 90’erne oplevede Spanien, som mange andre lande, en stor vækst, i og med der blev påbegyndt byggeri af mange nye boliger og ferielejligheder. Denne boligboble gav vækst, arbejde og håb for Spanien. Desværre sprang denne boble, og finanskrisen ramte i 2008. På grund af grækernes rod i budgettet, blev Spanien også påvirket, og pludselig stod man med et stort budgetunderskud og en kæmpe statsgæld. Den daværende socialistiske regering kom i stormvejr, efter de forsøgte at hive landet ud af krisen, og i 2011 blev den nuværende regering valgt, og med den kom store omvæltninger. Resten af historien skrives nu.

7


Turistområder Aguadulce Det første turistområde, man møder, når man kommer fra Almería, hedder Aguadulce, og er et meget idyllisk område. Strækningen starter med en hyggelig lille bådehavn, hvor mange af de lokale restauranter langs strandpromenaden får deres fisk fra. Hotellerne ligger lige ned til stranden, og bagved finder man den gennemgående vej, Avenida Carlos III, hvor flere lokale forretninger findes. Et dejligt område, hvor kriterierne for en afslappende ferie i andalusisk stil er i top. Afstandene til det større turistområde, Roquetas de Mar eller provinsbyen Almería er begrænsede, og transporten nem og billig. Der bor ca. 15.000 i Aguadulce. Roquetas de Mar Det største turistområde på Costa de Almería er på 60 km2 og har ca. 86.000 indbyggere. Området kan deles op i 3 dele. Roquetas Pueblo, Roquetas de Mar urbanización og Las Marinas. Som indbygger er man meget opmærksom på, hvilken del

8

man kommer fra. De tre områder deles ved det lille fort Castillo de Santa Ana, hvor man også finder Roquetas de Mars fyrtårn. Urbanización-delen er her, hvor hotellerne ligger, og her man finder den lange strandpromenade, som er befolket stort set 24 timer i døgnet under sommerperioden. Her findes et utal af restauranter og souvenirbutikker. I udkanten mod vest finder man en velbesøgt golfbane og et naturreservat med fine vandremuligheder. ”Baggrunden” prydes af det flotte Sierra Gador-landskab og de mange hvide drivhuse, som området er kendt for. Omkring årtusindskiftet begyndte man at bygge mere og mere i den vestlige del af urbanización-området. Den dag i dag har det faktisk udviklet sig så meget, at man kalder dette område for Playa Serena 2. Her findes mest af alt ferielejligheder, og ikke ligeså mange barer og restauranter, som man oplever det i Playa Serena 1. ”Grænsen” går ved gaden ”Paseo del Golf”, og der findes faktisk en lille port, som viser opdelingen.


• Vi leverer bilen direkte til dit hotel • 24 timers assistance • Mulighed for leje af GPS og børnesæder

9


Et besøg værd Granada - Arabernes sidste stolthed I Granada kommer man på en tur tilbage til maurernes tid, hvor sultaner beskyttede den sidste borg, der stod tilbage før den katolske dominans i Spanien. Her findes Spaniens største turistattraktion Alhambra, som er sultanens private paladser og haver. Inde i byen er der meget liv i en moderne spansk by med rig mulighed for shopping, men samtidig kan man besøge Det Royale Kapel, hvor de katolske monarker, som uddrev maurerne, ligger begravet. Derudover huser Granada en af Andalusiens mest storslåede katedraler. Córdoba - Kalifatets storhed Byen Córdoba var en af de første mauriske hovedstader, og det var samtidig her, hvor der opstod et kalifat. Kalifatet er direkte efterfølgere til Profeten Mohammed, og derfor skulle byen også være overdådig. Tidligere i historien regerede romerne, og de har efterladt sig broer, vandmøller og akvædukter i Córdoba. som maurerne renoverede og brugte som grundlag for hovedstaden. Her fik maurerne også bygget det, der i dag ville have været en af verdens største moskeer, men de kristne efterfølge-

10

re ville lave denne til deres egen, og placerede derfor en katedral inden i moskeen. I dag er Mezquita-moskeen kendt for at være moskeen, der huser byens katedral. Mojácar - Den hvide landsby Mojácar er en af de smukkeste hvide forhøjede bjerglandsbyer nær Almería. Byen ligger kun 90 km fra provinsen Almería. Fra Mojácar har man en fantastisk udsigt, da byen ligger højt i landskabet. Her oplever man også ægte spansk/andalusisk stemning på grund af de smukke hvidkalkede huse, og imellem husene finder man små hyggelige gader, som er fyldt med blomster og udsmykning. Det siges også, at det var kunstnere og interlektuelle, der opfandt navnet Indalo, mens de boede i Mojácar. Indalo er en figur, der blev malet for omkring 4.500 år siden i en hule i Vélez-Blanco og er blevet et symbol for Almería provinsen. Almería - Provinshovedstaden En dejlig charmerende by som ikke ligger langt fra området med Roquetas de Mar og Aguadulce. I Almería er der fine shoppingmuligheder, hyggelige tapasbarer og


marked hver dag. Det er også i Almería, man finder det historiske Alcazaba – Spaniens største borg. For den historieinteresserede er Almería både med i den mauriske periode, men også i den nyere tids, eftersom mange af de interne spanske krige har påvirket byen. Bravo Tours har ugentlig udflugt til Almería, hvor vi ser nærmere på den imponerende by samt det historiske Alcazaba. Sevilla - Regionshovedstad og moderne storby Sevillas rolle i historien har udspillet sig bredt. Tilbage i tiden har byen ageret hovedstad, og i nyere tid har den været vært for to verdensudstillinger. At gå rundt i Sevilla giver et indblik i både den gamle kultur med katedralens klokketårn, som var den tidligere islamistiske minaret, nu kaldet Giralda, og den nye kultur med moderne kunst i byens gader. En by med meget liv og flere monumenter som bevidner byens vigtighed. Gibraltar - Storbritannien i varmen Tag til den sydvestlige del af Andalusien og passér en landegrænse, der ellers ikke hører hjemme her i den varme sol. Briter-

ne fik overdraget et stykke land i år 1715, kaldet Gibraltar, og her er det som at træde ind i England med accenten, fish and chips og de karakteristiske politibetjente, kaldet en ”bobby”. På Gibraltar møder man udover indbyggerne og turisterne også de nysgerrige berberaber, som er Europas eneste vildtlevende aber. Husk at medbringe dit pas. Ronda - På toppen af klippen Da de kristne overtog landet igen efter maurerne, kom de forbi en klippe, hvorpå der lå en mindre maurisk by. Da klippen blev overtaget, faldt mange af kongens mænd for området, og derfor bad de om at få land og bolig her. Det ses i dag, hvor disse familiers våbenskjolde stadig hænger på murerne. I nyere tid har Ronda været hjem til manden, som indførte den 5. streng på guitaren samt en anden mand, der revolutionerede tyrefægtningen ved at stå ansigt til ansigt med tyren uden hjælp fra en hest. Cádiz - En af de ældste byer i Europa Byen Cádiz blev grundlagt tilbage omkring 1100 år f.kr., og anses derfor for at være en af de ældste i Europa. Siden da har det været en vigtig handelsby for alle civilisationer, som har bosat sig på Den Iberiske Halvø. I dag står byen som et vidne om den udvikling, Spanien har gennemgået. Havnen havde blandt andet stor betydning for Columbus, som sejlede ud på to af sine fire togter fra denne havn for at finde vandvejen til Indien. For ca. 10 år siden lagde Cádiz også location til, da James Bond-filmen ”Die Another Day” skulle indspilles.

11


Golf Playa Serena Golf Banen ligger tæt på flere hoteller, hvilket gør, at mange tager en runde eller to i løbet af deres ferie. Banen er 6.262 meter og er en par 72-bane. Beskrivelsen lyder på en bred og lige fairway med flere bunkers, der sikrer tilpas udfordring. Banen er nem at gå og er kendt som den fladeste golfbane i Spanien. Golfshoppen har et stort udvalg, og klubhusets faciliteter bliver ofte brugt til større arrangementer såsom bryllupper. Restauranten har et godt ry, men ligger også i den lidt dyre ende i forhold til andre restauranter i Roquetas de Mar. Almerimar Golf Med sine 27 huller og 800.000 m2 er banen områdets største trækplaster. Det er utro-

12

lig smukt at gå rundt mellem palmerne på banen. De mange vandhuller gør sværhedsgraden ekstra udfordrende. Man finder en 9 hullers bane, som kaldes ”Classic course” og en 18 hullers ”Master course”. Alborán På den anden side af Almería lufthavn finder man banen, som på trods af et faldende antal golfspillere i Spanien, har oplevet en markant fremgang af medlemmer de seneste par år. Det er en relativt ny bane, som åbnede i 2005. Banen er 6.278 meter lang og har et par på 72. Området ligger ved naturparken, Cabo de Gata, så rammerne for en smuk og udfordrende runde golf er sat.


Sølv · Guld · Ure · Gaver · Perler og meget mere

Vi har stort udvalg af INDALOS (det smukke symbol for provinsen Almeria)

10 % rabat for Bravo Tours' gæster på alt dog med undtagelse af ure og på nedsatte varer Familieejet butik siden 1976 Avd. del Mediterráneo 49, urb. Roquetas de Mar & Edif. Los Flamencos, between hotel Neptuno and hotel Playasol, near Restaurant Il Teatro Urb. Playa Serena Telf. 950-333529 Hvis vi ikke har det, så skaffer vi det til dig...! 13


Kort over Roquetas de Mar Hoteller

1. Z oraida Resort 2. Mediterraneo Park 3. Hesperia Sabinal 4. Playalinda 5. Playasol 6. Bahia Serena 7. Playaluna 8. Golf Center 9. Arena Center 10

Andet

10. Havnen 11. Castillo de Santa Ana 12. L忙ge 13. Turistinformation 14. Golfbane Playa Serena 15. Restaurant Don Jam贸n 16. Restaurant Panini 17. Restaurant Chiringuito Koral 18. Restaurant Ancla 19. Yo-Goo

11

1 2

13 16 3

8

14

15 12 9 7

19

4 5

17

6 18

Kort fra 14


Kort over Aguadulce

4 7

6 8 1

5

Hoteller 3 2

1. Portomagno 2. Playadulce

Andet

3. Centro Comercial 501 4. Havnen 5. Restaurant El Tapeo 6. Restaurant Nuevo Amarre D’Angelo 7. Restaurant Los Charros 8. Restaurant Doùa Brasa

Kort fra 15


Kort over Almería

3 7 2

1. Cable Inglés 2. Katedral 3. Alcazaba 4. Busstation 5. Tyrefægterarena 6. Frugt- og kødmarked 7. Plaza Vieja og rådhuset 8. Almería museum og udstillingshal

16


5

6

8 4

1

Kort fra 17


A-Å Apotek Apotek hedder på spansk Farmacia. Man kan let genkende dem ved, at de er markeret med et grønt kors. Apotekerne har alle forskellige åbningstider, og de holder siesta hver dag. Man skal derfor være meget opmærksom på åbningstiderne. Åbningstiderne er derfor cirka tider og kan variere med en halv time. Typisk er tiderne fra kl. 09.30–13.30 og kl. 17.00–20.00. Bank Bankerne har forskellige åbningstider, dog er der oftest kun åbent i formiddagstimerne. Man kan altid hæve penge i automaterne. Der kan hæves 250 euro pr. dag, eller hvad der svarer til kr. 2.000. Banken i Danmark tager ofte et gebyr for hævninger i udlandet. Benzin De fleste tankstationer holder åbent 24 timer i døgnet - nogle kun med selvbetjening. Gasolina Otanos 98 og 95 er blyfri benzin. Prisen er ca. 1,3 € pr. liter. Forsikringen dækker ikke, hvis man tanker en dieselbil med benzin eller omvendt.

18

Billeje Bravo Tours samarbejder med Tropicar. Se priser og modeller i informationsmappen eller spørg din rejseleder. Cigaretter Her i Spanien kan man kun købe cigaretter i tobaksforretningerne ved navn Tabacos. Vær opmærksom på, at Tabacosforretningerne holder siesta (se afsnittet om siesta). På nogle hoteller og små caféer er det dog også muligt at købe cigaretter i cigaretautomaterne. Husk at sige det til personalet, da automaterne ofte er låst. Drikkepenge I Spanien er det normalt at give drikkepenge svarende til 5-10 % af regningen på restauranter. Taxichauffører, rengøringspersonale og bagagehjælpere giver man, hvad man selv mener er passende. Det er desuden også normalt at give drikkepenge til chaufføren efter en udflugt. Et rimeligt beløb er 1-2 €. Drikkevand Vi anbefaler at købe vand på flaske, da vandet i hanerne har en anden bakterieflora end i Danmark. Vandet kan dog fint


bruges til madlavning og til at børste tænder i. Vand uden brus hedder ”agua sin gas”, og vand med brus hedder ”agua con gas”. Ekstra tøj På busudflugter kan der være køligt i bussen pga. aircondition. Tag derfor en ekstra trøje med. Elektricitet I Spanien anvendes samme strømstik som i Danmark, og spændingen er 230 Volt. Man behøver derfor ikke adapter. Dog skal man have adapter, hvis man har elektrisk udstyr med trebenet stik. Fisk Det er ikke på alle restauranter, at det er muligt at bestille fisk om mandagen, da fiskerne ikke sejler ud på havet om søndagen. Frisør Man kan med fordel gå til frisør i Spanien. En klipning koster fra omkring 10 €, og en farvning fra omkring 20 €, hvilket er noget billigere end i Danmark. De fleste større hoteller har egen frisør, der dog som regel er noget dyrere end andre frisører. Det kan være en fordel at bruge frisøren

på hotellet, idet de ofte snakker bedre engelsk end de lokale frisører. Ja/Nej På spansk hedder ja ”sí” og nej hedder ”no”. Konsulat Adresse: Consulado Real de Dinamarca, Parque Nicolás Salmerón 19, 04002 Almeria Eksp.tid: Mandag-fredag fra kl. 9.00-13.30 og kl. 17.00-19.30. Lørdage fra kl. 9.00 – 13.00. Søndag er der lukket. Sprog: Engelsk og spansk. Tlf.: 0034 950 238 344 Læge Danske statsborgere er dækket af Den Offentlige Sygesikring, når lægehjælp er nødvendig. Ved alle tilfælde af behov for lægehjælp eller hospitalsindlæggelse bør man informere rejselederne. Har man brug for akut lægehjælp, ring da direkte til lægen eller til rejseledernes nødtelefon. Rejselederen kontakter lægen, der derefter kommer op på hotelværelset. Udgifter til lægeordineret medicin kan refunderes af Sygesikringen hjemme i Danmark - mod aflevering af recepter og kvitteringer.

19


Ved indlæggelse på hospital foregår afregningen som regel direkte mellem hospital og sygesikring, hvilket betyder, at man ikke skal lægge penge ud. Hvis man på grund af indlæggelse ikke kan rejse hjem som planlagt, er eventuelt hotelophold og hjemrejse for egen regning. Såfremt man har en rejseforsikring, dækker denne som regel omkostningerne. Marked Normalt starter markederne om morgen ved 10.00-tiden og slutter til frokost omkring kl. 14.00. Husk at prutte om prisen. Torsdag i Roquetas de Mar på Avda. Union Europea Nyheder Ved hvert hoteltræf har rejselederne friske nyheder på dansk med til informationsmappen. Her kan man holde sig orientere om, hvad der foregår i Danmark, i udlandet og i sportens verden. Nødtelefon Bravo Tours’ servicetelefon fungerer som nødtelefon i tidsrummet, kl. 19.00 - 09.00 Nummeret er: 0034 677 964 991

20

Politi Ring 112 i de akutte situationer, der gælder ambulance, brand og politi. Ved mindre uheld - kontakt da rejselederen for at få hjælp og få eventuel henvisning til nærmeste politistation. Post/posthus Det koster 0,60 € at sende et almindeligt postkort eller brev til Danmark. Ofte kan man købe frimærker og postkort i hotellets reception eller i Tabacos-butikkerne. Man kan afsende breve fra de gule postkasser, der er opsat mange steder, eller aflevere dem i hotellets reception. Husk, at det tager cirka en uge, før brevet er i Danmark. Rygning Det er ligesom i Danmark ikke tilladt at ryge indendørs på offentlige områder. Det er heller ikke tilladt at ryge på hotelværelserne. Safebox På værelset er der en safebox. Nøglen kan lejes i receptionen mod et dagligt eller ugentligt gebyr samt depositum. Siesta Mange butikker holder siesta kl. 14.00 17.00. Supermarkeder og indkøbscentre har åbent hele dagen og holder ikke siesta.


Sol Husk de tre solråd fra Kræftens Bekæmpelse: Skygge, solhat og solcreme. Toldregler Cigaretter: 800 stk. Røgtobak: 1 kg. Spiritus: 10 liter eller hedvin (fx portvin, sherry, mousserende vin): 20 liter. Bordvin: (fx rød-, hvid-, rosevin): 90 liter og øl: 110 liter. Telefon Den billigste måde at ringe hjem til Danmark fra Costa de Almería er via en telefonautomat. Der er også telefon på nogle af hotelværelserne, men dette er ofte meget dyrt. For at ringe til danske numre, skal man huske landekoden 0045 inden telefonnumret. Landekoden til spanske numre er 0034. Husk, at mange af hotellerne har wifi i receptionerne, og det på denne måde er gratis at ringe hjem over nettet. Tidsforskel Der er ingen tidsforskel i forhold til Danmark. Dvs. er den 12 i Danmark, er den også 12 her. Toilet Flere steder findes der offentlige toiletter. De er enten gratis, eller kræver 30-50 cent.

Turistkontor åbningstider Mandag - fredag kl. 09.30–14.00 samt kl. 17.00–19.00. Lørdag, søndag og helligdage kl. 10.00–13.00. Tyveri Efterlad aldrig værdigenstande på stranden, mens du går i vandet. Pas på tasker og tegnebøger, specielt hvor der er mange mennesker - fx på stranden, markeder, busstoppesteder og i lufthavnen. Vi anbefaler at leje en safebox til værdigenstande, så man ikke behøver at have dem med sig konstant - fx pas, billetter og nogle af kontanterne. I tilfælde af tyveri kan rejselederen hjælpe med at anmelde det til politiet. Time-share På strandene findes der rigtig dygtige sælgere, der vil sælge lejligheder og uddeler også skrabelod. Man vinder ofte rejser, champagne eller andet, men for at få ”gevinsten”, skal man tage med til deres kontor og skrive under på et stykke papir. Ofte betyder underskriften, at man har bundet sig til at leje eller købe en lejlighed. Derfor anbefaler vi stærkt, at man undgår al kontakt med disse sælgere.

21


Udflugter Billetterne kan købes hos rejselederne på træf. Det præcise tidspunkt for opsamling finder man på sin billet.

Åbningstider generelt I maj og juni: Mandag-fredag: 9.30–14.00, 17.00–19.00. Lørdag-søndag: 10.00-13–00

Valuta og veksling I Spanien bruges euro. Kursen er 7,45 (juli 2013). Mønter findes som 1, 2, 5,10, 20 og 50 og kaldes cent, derudover findes også 1 og 2 euros. Sedler findes i 5, 10, 20, 50, 100, 200 og 500 euro. Banker og vekslingskontorer veksler ikke danske kroner. Man kan bruge bankautomaterne, der på spansk hedder telebanco. Disse findes mange steder i byen. BBVA, Caja Mar, Santander er nogle af bankerne her i Spanien.

I juli-august: Mandag-lørdag: 9.30–14.00, 17.00–20.00. Søndag: 10.00–13.00

22


Miniparlør Venlig tiltale Goddag/Hej....................... Holá Godmorgen ...................... Buenos días God eftermiddag/aften.. Buenos tardes (efter kl. 12 til solen går ned) Godaften/nat..................... Buenos noches (når solen er gået ned) I går..................................... Ayer I dag..................................... Hoy I morgen............................ Mañana Farvel ................................. Adiós På gensyn........................... Hasta luego Ja/nej................................... Sí/no Undskyld............................ Perdón Vær så venlig/Tak............ Por favor/ Gracías Mange tak.......................... Muchas gracias Selv tak............................... De nada Taler De engelsk?............. ¿Hablan inglés? Jeg taler ikke spansk:...... No hablo español Jeg forstår ikke.................. No entiendo Ugedagene Mandag............................... Lunes Tirsdag................................ Martes Onsdag................................ Miércoles Torsdag............................... Jueves Fredag................................. Viernes Lørdag................................. Sábado Søndag................................ Domingo Tal Nul....................................... Cero En......................................... Uno To......................................... Dos Tre........................................ Tres Fire....................................... Cuatro Fem...................................... Cinco Seks...................................... Seis Syv........................................ Siete Otte...................................... Ocho

Ni.......................................... Nueve Ti.......................................... Diez Almindelige nytteord Dansk.................................. Danés Dyrt/billigt........................ Caro/Barato God/dårlig......................... Bueno/malo Guide................................... Guía Hvor er?.............................. ¿Donde está? Hvad koster det?.............. ¿Esto cuanta cuesta? Lige ud................................ Todo recto Lille...................................... Pequeño Regningen............................ La cuenta, (bede om regningen) por favor Spansk................................. Español Stop!..................................... Parada Stor....................................... Grande Til højre.............................. A la derecha Til venstre.......................... A la izquierda Indkøb, mad, drikke Avis...................................... Periódico Brød..................................... Pan Fisk....................................... Pescados Frimærke............................ Sello Guld..................................... Oro Is........................................... Helado Isterninger......................... Hielo Kylling................................. Pollo Kød...................................... Carne Lighter................................ Encendedor Mælk................................... Leche Ost........................................ Queso Salt....................................... Sal Skinke................................. Jamón Sukker................................. Azucar Sølv...................................... Plata Vand................................... Agua Vin........................................ Vino Æg........................................ Huevos 23


På egen hånd Akvarium Her i byens akvarium er der mulighed for hele familien at få en oplevelsesrig dag. Akvariet åbner dørene op til en fantastisk verden af fisk, der har et areal på mere end 3.000 kvadratmeter. På al den plads boltrer flere forskellige fisk og andre havdyr sig. Akvariet byder også på muligheden for at røre de forskellige fisk. Så tag en dag ud af kalenderen og besøg en anderledes verden. For at komme til akvariet kan man tage bussen, da det ligger i mellem Aguadulce og Gran Plaza. Akvariets åbningstider: Onsdag – fredag kl. 10.00–18.00 Lørdag og søndag kl. 10.00–19.00 Mandag og tirsdag Lukket Fra 1. juni til 30. september er der åben hver dag fra 10.00–21.00 Priser: Voksne 14.95 € Børn (op til 14 år) 10.95 € Pensionister 12.95 € Børn under 3 år Gratis (Max. to børn pr. voksen)

24

Castillo de Santa Ana Ikke langt fra Roquetas’ havn, ligger Castillo de Santa Ana, som er et slot fra 1500-tallet. Her kan man se billedudstillinger om, hvordan byen har udviklet sig fra fiskerlandsby henover landbrug til den turistby den er i dag. Inde i slottet kan man også læse om Roquetas de Mars historie. I dag bruges slottet til udstillinger og offentlige begivenheder. Indgangen til det smukke slot er gratis. Slottets åbningstider: Tirsdag – lørdag Kl. 10.00 - 13.00 og 18.00 - 20.00 Søn- og helligdage Kl. 10.00 - 13.00 Mandag Lukket Kan sommetider være lukket pga. forberedelser til kunstudstillinger. Tyrefægterarena og museum En stor del af den spanske kultur er traditionen for tyrefægtning. Det er en tradition, som strækker sig over mange år, og specielt her i Andalusien fylder traditionen stadig meget! Derfor har alle byer med respekt for sig selv også en tyrefægtningsarena. Her i Roquetas de Mar er der tyrefægtning et par få gange om året, og


i mellemtiden fungerer arenaen som et museum for tidligere tyrefægtere, tyrene, tøjet og historien bag. Man kan blandt andet se nogle af de tidligere kæmpende tyres hoveder hængt op på væggen og føle lidt af den skræk, der må kunne mærkes i kroppen på matadoren, som står ansigt til ansigt med dem i levende live. Længst inde i museet bliver der vist en spansk film, hvor man ser, hvordan tyrene blive opdrættet og passet. Arenaens åbningstider: Tirsdag – lørdag: Kl. 10.00 - 13.00 og 18.00 - 21.00 Søndag: Kl. 11.00 - 13.00 Mandag: Lukket Arenaen kan være lukket, hvis det regner eller blæser kraftigt. Indgangen til museet er gratis. Gokart Mellem Roquetas de Mar og Aguadulce ligger en 950 m lang gokart-bane, hvor man finder plads til både børn og voksne. Der findes flere forskellige typer af biler med forskellige hestekræfter og priser. Personalet taler ikke for godt engelsk, men er flinke til at forklare med tegn og papir. Spørg evt. rejselederen om hjælp til booking og priser.

Man må køre gokart fra man er 5 år, og jo ældre man bliver, des større bliver bilerne. Børn fra 2-5 år må komme med i en sidevogn. J Prisen varierer efter type af bil og tid på banen. Gran Plaza Imellem Roquetas de Mar og Aguadulce ligger det store shoppingcenter Gran Plaza, som huser flere butikker, vi kender hjemmefra, såsom Zara og H&M, men selvfølgelig også spanske butikker - alle sammen klar til at byde velkommen til en dejlig shoppingoplevelse. Samtidig findes der også et stort supermarked i stil med Bilka kaldet Eroski. Efter en hel dag med shopping skal man heller ikke fundere for længe over aftensmaden, da den øvre del af centret har flere restauranter, som står klar til at betjene jer. Centerets åbningstider: Forretningerne har åben mandag – lørdag kl. 10.00 – 22.00. Eroski supermarkedet åbner kl. 09.00. Restauranterne har åben til kl. 23.00.

25


Legeland (Castor Park) Et hyggeligt lille legeland for de mindste. De kan tage en tur med karrusellen, hoppe på trampolin, eller hele familien kan tage en runde minigolf. Legelandet ligger ved rundkørslen for enden af gaden, Avenida del Mediterraneo i Roquetas de Mar, ved siden af hotel Hesperia Sabinal. Minigolf 3 euro Karrusellen 2,50 euro Trampolin 4 euro Billet til aktivitetszonen 4 euro (børn under 2 år 2 euro) (Gorilla-rutsjebane, børnetog, trampolin med elastik) Åbningstider: Fredag 11.00–21.00 Lørdag og søndag 10.00–21.00 Sportsaktiviteter Tæt ved turistinformationen i Roquetas de Mar ligger der et sportscenter, Centro Deportivo 360. Her kan man spille fodbold, tennis og padletennis. Hvis man derimod kunne tænke sig at træne på maskiner, er dette også muligt i det store og flotte fitnesscenter. Der er også mulighed for holdundervisning. Henvendelse til rejselederen for mere information samt priser.

26

Dykning Vil man udfordre sig selv og tør man dyppe mere end bare tæerne i det blå Middelhav, kan man tage til Indalosub dykkercenter, som ligger i Aguadulce. Har man lyst til udfordring, eller er man interesseret i dykning, er det den perfekte mulighed for at opleve verden under havets overflade. En verden, som ellers er forbeholdt alle hemmelighederne, vi kun kan blive fascineret af. Indalosub tilbyder skønne oplevelser, hvad end man er nybegynder eller har dykkercertifikat. En prøvetime inklusive alt udstyr for nybegyndere koster 59 euro. Yderligere information kan gives af rejselederen. Punta Entinas-Sabinar Fortsætter man vest fra Roquetas de Mar, finder man et 1.944 hektar stort naturområde. 785 hektar er erklæret naturreservat og gemmer på en fantastisk smuk natur og forskellige dyrearter. Specielt fugle er der mange af, og der er gode chancer for de interesserede at spotte dem i deres eget element. Fuglene er i dette område fredet sammen med mange af de planter og træer, som findes jer. Sågar er myggen fredet, da den fungerer som føde for de mange


fugle. Ved ”indgangen” til området findes der et kort med de forskellige ruter, som man kan følge. En gåtur i naturreservatet ved solopgang kan anbefales. Cabo de Gata Spredt ud over 46.000 hektar finder man det skønne naturreservat Cabo de Gata. Området er beskyttet for at bevare historiske og biologiske værdier i Middelhavsområdet. Oplev unikke blomster og sjældne dyr, som for eksempel verdens mindste kødædende væsel på jorden. Den kan æde en kanin, der er 5 gange dens egen størrelse. For fugleinteresserede er der også mange spændende arter, blandt andet en hvid flamingokoloni. Der findes små

byer i området, som San Jose, hvor mange spaniere også kommer på de varme sommerdage. Derudover er der aktiviteter i naturreservatet, hvor man fra hesteryg eller med snorkeludstyr kan nyde naturens ressourcer. En dag kom den kendte filmskaber Steven Spielberg forbi området og ville bruge det til at indspille sin film ” Indiana Jones og det sidste korstog”. Det betød, at skuespillere som Harrison Ford og Sean Connery også var på besøg. Under indspilningen var der også tid til afslapning, og der fandt holdet en strand, kaldet Playa de Monsul, som de beskrev som den bedste strand i Spanien!

27


Spansk mad/drikke Typisk spansk mad er godt tilberedt og en oplevelse at spise. Mange af de spanske retter indeholder fisk og skaldyr - især her, hvor byerne ligger lige ved Middelhavets kyst.

Hjælp til spisekortet

Aioli Hvidløgsmayonnaise til bl.a. fiskeretter og lunt brød.

Langosta Hummer. Paella Spaniens nationalret. Safranris med grøntsager, fisk, skaldyr, kylling og/eller svinekød. Man finder ikke to restauranter, der laver den samme paella.

Chuletas de cordero Lammekoteletter.

Rabo de Toros Tyrens hale. En rigtig spansk ret, hvor halen tilberedes langsomt, så kødet bliver mørt, smagfuldt og helt igennem lækkert.

Conejo Kanin.

Solomillo de cerdo Svinefilet.

Fritura malagueña Forskellige former for friturestegte fisk og rejer. Nydes oftest med ”aioli”.

Sopa de mariscos Skaldyrssuppe.

Gambas Rejer - Vi kan anbefale grillede rejer ”Gambas a la plancha” eller friterede i hvidløgsolie ”Gambas al pil pil”. Gazpacho En kold klassisk tomatsuppe med kraftig hvidløgssmag, der oftest spises om sommeren.

28

Tapas Forskellige små retter Jamon serrano (lufttørret skinke) Manchego (spansk fåreost) Chorizo (grofthakket krydret pølse) Ensalada russa (kartoffelsalat) Tortilla (spansk kartoffelomelet) Alle små retter er en del af begrebet tapas.


Drikkevarer Her i varmen er det vigtigt at drikke en masse væske. Udover vand findes der mange lækre, spanske muligheder for en forfriskning, herunder gode vine og øl. Sangría Den spanske nationaldrik. Den fås både som rødvins-sangría, hvilket er den normale, eller som champagne-sangría, der er mere frisk i smagen. I begge udgaver af sangriaen tilsættes der forskellige likører samt friske frugter. Der findes mange forskellige udgaver af sangría. Sherry Fino: Tør sherry. Amontillado: Halvtør sherry. Oloroso: Halvsød sherry. Vin Vino tinto = rødvin Vino blanco = hvidvin Vino rosado = rosévin Vino de la casa = husets vin, der oftest er lidt enklere vine fra distriktet Valdepeña, men kan også være en god, men billig Riojavin.

Øl På spansk hedder øl ”cerveza”. San Miguel er den mest kendte. Derudover er der Cruzcampo, Mahou og ikke mindst Alhambra (fra Granada) som også er gode spanske øl. Der findes også mange udenlandske mærker - fx Carlsberg. Mange drikker øl og vin blandet med ”caseosa” (en slags sukkerdrik), der giver øllet og vinen en lettere smag og er en dejlig forfriskning på en varm dag. Disse kaldes: Tinto de verano = vin med caseosa Clara = øl med caseosa Likører Efter maden er det ofte lækkert at slutte med en likør: Licor de canela = kanellikør Licor de melocoton = ferskenlikør Licor de manzana = æblelikør Licor de avellana = hasselnødlikør Licor de bellota = agernlikør Anis dulce/sector = anislikør (lakridslikør), sød eller tør.

29


Toldregler Når I skal hjem fra Spanien, er det en god ide at kende til toldreglerne. Når man kommer fra Spanien til Danmark, må man afgiftsfrit medbringe følgende: 800 stk. cigaretter 400 stk. cerutter 200 stk. cigarer 1 kg røgtobak 10 liter spiritus på eller over 22 procent alkohol 20 liter hedvin på eller under 22 procent alkohol (fx portvin og/eller sherry) 90 liter bordvin (fx rød-, hvid- og rosévin) 110 liter øl

30

Ovenstående regler gælder for alle personer over 18 år, dog skal man huske, at man maksimalt må have købte varer for kr. 3.250 med.

Tusind tak for denne gang og hav en behagelig rejse hjem. De bedste sommerhilsner Bravo Tours Costa de Almería


MARIO PARK 路 Camino de las Salinas, 10 路 04740 Roquetas de Mar 路 ALMERIA, Spain 31


Tilmeld dig Bravo Tours’

nyhedsmail og vind et gavekort på kr. 5.000

Find os på

• Spændende nyheder fra rejsemålene

• Snigpremiere med mulighed for at booke nye hoteller som den første

• Fordelagtige rejsetilbud

• Og meget, meget mere

To gange om året trækker vi lod om et rejsegavekort på kr. 5.000. Er du allerede tilmeldt, deltager du automatisk i lodtrækningen.

www.bravotours.dk

Vi tager forbehold for ændringer og evt. trykfejl.

Tilmeld dig vores nyhedsmail


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.