Tenerife
STEMT NR. 1 SOM DEN BEDSTE STRAND RESTAURANT I HELE SPANIEN AF
FOR FLERE DETALJER & RESERVATION RING:
STEMT NR. 1 SOM DEN BEDSTE STRAND RESTAURANT I HELE SPANIEN AF
922 79 27 76 Paseo Las Vistas, CC Cantabria. I finder os ved siden af tunnellen, mellem havnen og Las Vistas stranden, Los Cristianos.
ÅBEN ALLE 7 DAGE OM UGEN FRA KL. 10:00 TIL SENT. 2
Bravo Tours byder hjerteligt velkommen til Tenerife! For at give den bedst mulige start på ferien har vi lavet denne miniguide med praktiske oplysninger, diverse kort, forslag til gode spisesteder, indkøbsmuligheder og meget mere. Miniguiden er praktisk at have med, når man bevæger sig bort fra hotellet. Bravo Tours lægger vægt på at yde den bedste mulige service, og derfor besøger vi rejseledere alle hoteller næsten hver dag. Det præcise tidsrum fremgår af informationsmappen i receptionsområdet på hotellet. Når vi er på hotellet, kan du stille spørgsmål, tilmelde dig udflugter eller bare komme for at hyggesnakke. Miniguiden fortæller om øens mange oplevelser og seværdigheder. Læs blandt andet om nogle af Bravo Tours’ spændende udflugter og om mulighederne for at leje en bil for at udforske øen. Til de golfinteresserede er der en beskrivelse af øens bedste golfbaner. I afsnittet A-Å findes masser af nyttige oplysninger om praktiske forhold, indkøbsmuligheder osv. Tenerife er fuld af muligheder for dejlige oplevelser. Nogle af dem omtales i denne miniguide. Vi håber, du får en rigtig dejlig ferie på Tenerife! Med venlig hilsen Team Tenerife Bravo Tours 3
Info om Tenerife De vulkanske Kanarieøer strækker sig over et område i Atlanterhavet på cirka 7.273 km2 og består af tretten øer. De største er Tenerife, Fuerteventura, Gran Canaria, Lanzarote, La Palma, La Gomera og El Hierro. Desuden er der seks ubeboede øer – bl.a. Isla de Lobos, La Graciosa, Alegranza og Montaña Clara. Takket være det behagelige klima med temperaturer mellem 18 og 24 grader året rundt, er øerne blevet et af de største turistmål i moderne tid. Den største af de syv beboede øer er Tenerife, der har cirka 908.555 indbyggere (2011). Den er 2.034 km2 stor. Det svarer til det samlede areal af Lolland, Falster og Møn. Mange kalder Tenerife for kontrasternes ø, hvilket ikke er helt uden grund. På en og samme dag kan man se imponerende vulkaner, dybe dale, vidtstrakte øde strande og mærke det pulserende liv i byerne. Tenerifes hovederhverv og -indtægter kommer fra turismen, men der findes også en del industri og landbrug – blandt andet tobak, olie, cement, tomater, bananer, kartofler og blomster.
4
Playa de las Américas Byen er det største ferieområde på Tenerife og begyndte at blomstre op i starten af 1960'erne, da turisterne begyndte at valfarte hertil. Las Américas (som det hedder i daglig tale) består hovedsaligt af hoteller og har langsomt vokset sig større, i takt med det stigende antal feriegæster, der hvert år besøger byen. Her er alt, hvad hjertet begærer af hoteller, barer, strande, butikker og meget andet, og for bare ti år siden var Playa de las Américas og Los Cristianos to adskilte byer, der nu er vokset sammen til et stort ferieområde. Los Cristianos Oprindeligt var byen en lille fiskerby, men da turismen tog til, blomstrede den ligesom Playa de las Américas op med hoteller, restauranter og cafeer. Los Cristianos er kendt som et af de mest hyggelige og lokale steder i hele det store ferieområde. Det er ligeledes i Los Cristianos, at den 15 km lange strandpromenade starter. Man kan gå hele vejen til og igennem Playa de las Américas.
5
Historie Ifølge geologer er øerne skabt ved vulkanudbrud i forbindelse med Atlanterhavets dannelse, da Sydamerika og Afrika skiltes for cirka 30 millioner år siden. Inden europæerne invaderede De Kanariske Øer, var de beboet af et primitivt urfolk, guancherne – måske i 5.000 år. Kanarieøerne har ikke navn efter de små sangfugle, men sandsynligvis fordi hunde blev importeret til det romerske hof fra øerne. Hund hedder canis på latin. Las Islas Canarias betyder altså hundeøerne. Interessen for øerne voksede i middelalderen, og det portugisiske hof sendte ekspeditioner. I 1402 blev La Gomera og Lanzarote invaderet af franske tropper. Især Jean de Bethencourt benyttede sig af beskidte metoder for at bekæmpe de lokale, men i første omgang lykkedes det dem ikke at erobre Gran Canaria og Tenerife. Øerne blev senere givet til Jean de Bethencourt af Kong Henrik III af Kastilien. Efter Jean de Bethencourts hjemvenden til Normandiet nogle år senere, tog hans nevø magten over øerne. Rygtet om hans grimme og opsigtsvækkende måde at styre øerne på nåede hurtigt det spanske hof, som derfor invaderede Gran Canaria i 1477. Først i 1483 lykkedes det for Fernandez de Lugo at erobre Gran Canaria i et slag ved Ansite, og i 1491 nåede han La Palma. Nu manglede han kun Tenerife. Efter mange mislykkede forsøg på at erobre Tenerife stod der i 1494 et blodigt slag ved den gamle hovedstad, La Laguna. Guancherne tabte slaget, og da der samtidig udbrød pest, opgav guancherne kampen om øen, og Fernandez de Lugo fejrede sin sejr i 1495, og dermed var alle øerne under spansk herredømme. Øernes placering har altid haft stor stra6
tegisk betydning. I 1492 havde selveste Christopher Columbus lagt vejen forbi De Kanariske Øer, da han forsøgte at finde søvejen til Indien. På øerne hentede han sine sidste forsyninger inden den store rejse vest på. Columbus var blandt andet i San Sebastian, hovedstaden på La Gomera, hvor han havde en kærlighedsaffære med den rige enke Beatriz de Bobadilla. I de næste hundrede år var øerne udsat for utallige franske, hollandske, portugisiske og engelske erobringsforsøg. Samtidig havde øerne en central beliggenhed for den nye handel mellem øst og vest. Det betød stor økonomisk fremgang og en kolossal forøgelse af befolkningstallet. I 1500-tallet blev øerne plyndret og vandaliseret af pirater, der hærgede langs kysterne. Da Carlos III blev udråbt til konge i 1760, begyndte en storhedstid for Kanarieøerne. Handlen og landbruget blomstrede, flere videnskabelige institutioner blev skabt, og øgruppen blev forsvaret med stor styrke og effektivitet. Handelsforbindelsen med Amerika blev mere intensiv og førte til et betydningsfuldt kulturelt udbytte mellem kontinenterne. I 1797 kom den britiske flåde til Santa Cruz på Tenerife under ledelse af Lord Nelson, der forsøgte at overtage ledelsen, dog uden held. Denne begivenhed blev dog alligevel verdenskendt, da den kostede Lord Nelson hans højre arm. I 1812 blev Kanarieøerne en provins med egen hovedstad og politisk centrum i Santa Cruz på Tenerife. Politikerne på Gran Canaria godtog ikke denne løsning men krævede, at Las Palmas de Gran Canaria skulle være provinshovedstad. Striden fortsatte til 1927, hvor øgruppen blev delt i to provinser med Santa Cruz som hovedstad for de vestlige øer (Tenerife, La Gomera,
La Palma og El Hierro) og Las Palmas de Gran Canaria som hovedstad for de østlige øer (Gran Canaria, Lanzarote og Fuerteventura). I 1936 overtog Francisco Franco posten som generalkaptajnen på De Kanariske Øer, og der gik ikke længe, før han samlede sine officerer til møde. Det blev startskuddet til den kendte spanske borgerkrig. Det fascistiske oprør varede knapt tre år – til 1939, hvorefter Franco udråbte sig selv til diktator. Franco regerede landet i 36 år med hård hånd, og først i 1969 udråbte Franco Kong Juan Carlos som sin efterfølger. Han overtog magten i 1975, da Franco døde. Det første, Kong Juan Carlos gjorde, var at indføre demokrati i Spanien, hvilket blev en omkostningsfuld beslutning, da han flere gange siden 1975 har været udsat for attentater arrangeret af Francos fascistiske tilhængere. Loven om Kanarieøerne som frihandelszone blev vedtaget allerede i 1952. Loven blev specielt beskyttet i forbindelse med, at Spanien blev medlem af EU. Kanarieøerne har derfor ikke samme toldregler, som resten af landet, og merværdiskatten (momsen) er lavere end på fastlandet. Chartertrafikken til Gran Canaria startede i 1950’erne, og snart var Las Palmas de Gran Canaria forandret med mange nye hoteller og restauranter. Den langstrakte strand, Las Canteras, blev modeniseret og fik en smuk strandpromenade. De første turister var svenskere, og derfor har skandinaver en stor plads i de lokales hjerter.
år 0. De store spørgsmål er, hvem de var, og hvordan de kom hertil? Guancherne manglede navigeringskundskaber og kunne ikke bygge både. Nogle historikere henviser til guanchernes fysik og lyse hår og mener, at de nedstammer fra et nordisk folk, der blev overmandet i et erobringstogt og siden blev ført til de ugæstfrie øer med vold. Den teori, de fleste støtter sig til, er, at de var berbere fra Nordafrika og kom hertil i sivbåde. Disse rådnede, og på øerne voksede ingen siv, som de kunne bygge nye både af. Guancherne levede på stenaldernivaeu og boede i grotter i de porøse vulkaniske bjerge. De levede af jordbrug og fiskeri og holdt får, geder, grise og hunde. Ud over kongen og hans familie var der adel og almindelige folk. Adelstatus var noget, man kunne optjene gennem gode gerninger. Polygami forekom, idet kvinder ofte havde op til tre mænd. Guancherne var et fredeligt folk, der dog forsvarede sig tappert mod de veltrænede europæiske besættere. Til sidst måtte de opgive, og mange blev solgt som slaver, men endnu flyder deres blod i kanarianernes årer. Guancher er egentlig navnet på den oprindelige befolkning på Tenerife, men er blevet et samlingsnavn for alle de kanariske folk. På Fuerteventura kaldes de ofte mahoreros efter ordet mahos, som betegner en type gedeskindssko, de bar.
Guancherne Der findes mange teorier om guancherne, Kanarieøernes oprindelige indbyggere. Visse forskere mener, at de bosatte sig på øerne allerede for 5.000 år siden, mens andre hævder, at de først kom hertil omkring 7
Byer Santa Cruz Hovedstaden på Tenerife er Santa Cruz de Tenerife med ca. 222.000 indbyggere. Udover at være hovedstaden på Tenerife er Santa Cruz hovedstad for hele den vestlige øgruppe – Tenerife, La Gomera, El Hierro og La Palma. Byen er verdens femtestørste havneby med den enorme havn ved Plaza de España. Plaza de España er byens store torv, hvorfra man kan gå til de fleste af byens store seværdigheder – blandt andre provinsens arkæologiske museum med fund fra guanchernes tid. Omkring Plaza de España ligger også gågader og et hyggeligt caféområde. Puerto de la Cruz Puerto de la Cruz er som Playa de las Américas et meget besøgt ferieområde med hoteller, restauranter og barer, men i Puerto de la Cruz er stemningen en anden, og der er mange flere lokale indbyggere. Byen har desuden et stort poolområde med syv uregelmæssigt formede bassiner omgivet af forskellige kunstværker og springvand, der er designet af multikunstneren César Manrique. I udkanten af byen ligger Loro Parque. La Laguna La Laguna var Tenerifes hovedstad før Santa Cruz de Tenerife. I La Laguna lig-
8
ger universitetet og domkirken i fredelige og maleriske gader. Domkirken er fra det 16. århundrede og indeholder både malerier og skulpturer. Efter at have nydt de arkitektonisk smukke bygninger kan man gå en tur på det store frugtmarked med alverdens frugter og blomster. Et stort industriområde binder næsten La Laguna og Santa Cruz sammen til en stor by. Icod de Los Vinos Byens største og meget kendte seværdighed, Drageblodstræet, hævdes at være cirka 3.000 år gammelt. Hvert år kommer tusindvis af turister til denne lille by for at se nærmere på træet og mærke den ægte kanariske stemning og charme, der findes i byen. Man kan kigge inden for i de gamle huse, smage lokal ost og vin og tage et kig ind i den katolske San Marcos-kirke. Masca Masca, der kaldes den glemte by, var i mange år fuldstændig skjult fra omverdenen pga. dens beliggenhed langt nede i en stor dal. Køreturen ned til Masca er en oplevelse i sig selv, da vejen er meget snoet, men når man kommer frem, ser man, at det er hele turen værd. Der viser sig nemlig et fantastisk syn ud over dalen, hvor frugttræer står side om side omgivet af nærmest lodrette klippevægge.
Strande Playa de las Vistas i Los Cristianos, er en af de flotteste strande vi har her på sydkysten. Der er mulighed for at leje sol senge og prøve forskellige vansportsaktiviteter. Playa de Torviscas og Playa de Fañabe er to rigtig flotte strande i Playa de las Americas. De er meget besøgte af børnefamilier pga. de mange aktiviteter. Puerto Colon er det sted hvor du finder flest vandsportsaktiviteter. Her er der mulighed for at få en rigtig sjov dag ved vandet for de aktive men også en dejlig afslappende dag for de som gerne vil nyde solens stråler fra en liggestol.
Fakta Statsform:
Konstitutionelt monarki. De Kanariske Øer er en selvstyrende region. Spanien: 504.782 km2 Tenerife: 2.034 km2
Areal: Befolkningstal: – Spanien: 47 millioner – Tenerife: 900.000 Hovedstad: – Spanien: Madrid 3,1 millioner indbyggere – Tenerife: Santa Cruz de Tenerife 222.000 Religion: Katolikker (95 %) muslimer (1,2 %) Officielt sprog: Spansk og castiliansk Regent: Kong Juan Carlos I. Cortes Valuta: Euro Klima: Subtropisk Regionalt overhoved: Paulino Rivero Højeste punkt: Pico del Teide (3,718 meter) Hovederhverv: Turisme 60 % Industri 25 % landbrug 10 %
9
Seværdigheder Vandring På Tenerife og La Gomera arrangeres hele ugen vandreture for dem, der har lyst til at opleve naturen på en anderledes måde. Turene går til de populære vandresteder – Masca-dalen, nationalparken Garajonay på La Gomera og den mere ukendte del af Tenerife i det nordøstlige område ved Chinamada. Man kan vandre til toppen af vulkanen Teide, der er Spaniens højeste bjerg (3.718 meter). Det kræver dog en speciel tilladelse. Hør nærmere herom hos rejselederne. Barranco del Infierno Barranco del Infierno er en af de mest populære vandrestier i området omkring Playa de las Américas. Barranco del Infierno starter øverst i den lille by Adeje, hvorfra man kan vandre cirka ni km gennem kløften, inden man kommer til et smukt, lille vandfald. Der er begrænset plads i Barranco del Infierno, og det er derfor vigtigt at bestille tid senest dagen inden turen. Det kan gøres hos rejselederne.
10
Sejlture Der er uendelige muligheder for at komme ud at sejle ved Tenerife. Både fra havnen i Playa de las Américas, Los Cristianos og Los Gigantes afgår der dagligt adskillige både. Udvalget er stort – uanset om man foretrækker katamaran, et hyggeligt træskib eller vil nyde verdenen under vandoverfladen gennem en glasbund. Kontakt rejselederne for yderligere information. Aftenunderholdning Spanien generelt og især Tenerife har mange aftenarrangementer, hvor man kan opleve den spanske dans, flamenco. Overalt i byen findes danserestauranter med levende musik og shows med eller uden spisning. Tag med til middelaldershow, som absolut er en oplevelse ud over det sædvanlige. Mens man nyder sin middag (som selvfølgelig spises med hænderne, som man gjorde dengang) bliver man underholdt af de fascinerende riddere, som har sammensat et show med heste, ørne, ild, musik og kamp, som også middelalderkongen og -dronningen overværer fra deres trone. En aften, man sent vil glemme. Få mere information hos rejselederne.
Kursteder Der findes adskillige kursteder i omegnen af Playa de las Américas. Aqua Club Termal og Vitanova er steder, hvor krop og sjæl bliver forkælet med diverse bade, massage og meget mere. Kontakt rejselederne for yderligere information. Minigolf Mange hoteller har egen minigolfbane, hvor man kan leje sig ind. Desuden findes der minigolfbaner ved shoppingcentrene Santiago V, Starco og El Duque. Go-cart Tenerife Karting-Club ligger ved motorvejen mod Santa Cruz og er den eneste go-cart bane i området ved Playa de las Américas. Der køres efter flere forskellige kategorier for både børn og voksne. Der kører gratisbusser til go-cart-banen.
Bowling I udkanten af Playa de las Américas finder man Super Bowl, der er et lidt ældre bowlingcenter med ti baner. Åbent alle ugens dage. Kirken i Candelaria På vejen mod Santa Cruz ligger Candelaria. På byens torv finder man den smukke, gamle kirke, hvor man blandt andet kan se den sorte madonna og statuerne af de tidligere ni guanchekonger. Pyramiderne i Güimar Pyramiderne i Güimar er en enestående mulighed for at tage et kig tilbage til oldtiden. Videnskabsmanden Thor Heyerdahl forsøgte at give svar på nogle af de mange spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med disse pyramider. Har der virkelig været forbindelse mellem Europa og Amerika inden Columbus? Anbefales varmt til alle historieinteresserede.
Hvis du vi have en bid af det ægte Tenerife, så besøg vores restaurant. • Her er afslappet og lokal stemning • Hyggelig atmosfære
• Hjemmelavet og veltilberedt mad • Bus 2 gange i timen 11
Golf Amarilla Golf & Country Club Det er ikke alle golfspillere, der har mod på at prøve kræfter med den dramatiske 18-hullers-bane i Amarilla Golf & Country Club. Dramatisk, fordi roughen mange steder består af lavamarker og -raviner, hvor det kan være svært at spille bolden videre fra – for ikke at sige umuligt. Den kendte banearkitekt Donald Steel har kreeret et så flot og spændende lay out, at der ingen grund er til at undgå Amarilla – hvis man har styr på sin driver. Den skal man være præcis med, hvis det skal lykkes at komme rundt i en god score uden at miste bolde i lavaen – eller havet. Det sidste er der mulighed for på banens fascinerende signaturhul, 5., par 3, hvor bolden skal krydse en bugt i klipperne. Selv om det kun måler 85 meter fra rød tee og 115 fra gul kommer mange galt af sted her! Spektakulære udsigter kendetegner Amarilla, hvor man enten ser ud over Atlanterhavet eller mod Tenerifes majestætiske bjergtinde, Teide. En 9-hullers pitch & putt-bane med en totallængde på kun 709 meter kan bruges til opvarmning. Den slutter i øvrigt med en ø-green. Spændende bane med grønne fairways, 12
der snor sig mellem lavamarker, og med en storslået udsigt til Atlanterhavet og Teide. 18-hulsbane i nærheden af lufthavnen. Abama Golf Tenerifes mest eksklusive golfanlæg, Abama Golf, i udkanten af byen Guía de Isora på øens dramatiske sydvestkyst er en usædvanlig sag både udformnings- og udsigtsmæssigt. Hullerne snor sig nemlig stejlt op ad eller ned ad bjergskråningen over Playa San Juan, og fra hvert eneste hul er der panoramaudsigt over Atlanterhavet til naboøen La Gomera. Den engelske banearkitekt Dave Thomas har designet Abama Golf med så stor fantasi, at man nogle steder har svært ved at tro sine egne øjne! Det 140 hektar store areal var tidligere en palmetræsplantage, opbygget i terrasser, så det har været noget af et kunststykke at skabe en golfbane på disse plateauer. Med 25.000 palmetræer, 200 farverige arter af buske, kaktusser og blomster, 22 søer og en række vandfald føles det, som om man spiller i én stor tropisk have! Signaturhullet er 10., par 5, 490 meter og dogleg-venstre med out of bounds i højre side, en række søer i venstre side og en
storslået udsigt fra teestedet. Oasis hedder hullet – særdeles rammende. Golf del Sur Ingen andre baner på Tenerife har været vært for så mange professionelle turneringer som Golf del Sur, hvor herrernes og damernes European Tour har afviklet Tenerife Open henholdsvis fire og to gange. Så sent som maj 2009 gjaldt det Ladies Tenerife Open på North og South Course, der danner mesterskabsbanen på dette 27-hullers-anlæg, hvor den sidste 9-hullerssløjfe hedder Links Course. Spaniens måske bedste banearkitekt, Pepe Gancedo, har designet Golf del Sur, der åbnede i 1987. Banen blev hurtigt kendt, fordi José Maria Olazábal i 1989 vandt den første udgave af Tenerife Open og ved den lejlighed roste layoutet i høje toner. Især fremhævede han 3. hul (par 5) på Nord-sløjfen, hvor en dramatisk klippe-ravine afgrænser højre side af fairway og sort, vulkansk sand venstre side. Også Syd-sløjfen har et signaturhul, 2., et langt par 3, hvor greenen ligger omgivet af det sorte lavasand og dermed virker som en grøn ø. Det er i øvrigt ikke særligt svært at spille fra lavasandet – hvis man øver sig lidt i forvejen.
Golf las Américas I udkanten af turiststedet Los Cristianos, tæt ved motorvejen, ligger Golf Las Américas, omgivet af hoteller og lejlighedskomplekser, der fortrinsvis huser golfspillere – med stor travlhed på banen til følge. Ved ankomsten til det kæmpestore klubhus, får man umiddelbart det indtryk, at man skal spille en flad og måske kedelig bane. Dét er ingenlunde tilfældet, for det er kun vandhullerne foran klubhuset, mod kysten, der ikke har bølgende fairways, mens hullerne bag klubhuset, mod motorvejen, har det. Der indgår kuperede huller i begge sløjfer, så der er faktisk tale om en stærkt varierende bane. Vand spiller som nævnt en stor rolle på de flade huller, og fx er der allerede på 1. hul mulighed for at sende sit drive i et vandløb langs venstre side af fairway. I alt er der mulighed for, at man kan miste sin bold i en halv snes større og mindre vandhazarder, så man skal virkelig tænke taktisk, inden man slår sine slag. Dét gælder ikke mindst sidste slag på 18. hul – med vand højre om green. Golf Costa Adeje Til de mest populære baner på Tenerife 13
hører Golf Costa Adeje, og det er såre forståeligt, fordi man fra de fleste, højtliggende, huller på 18-hullers-banen Old Course har udsigt over Atlanterhavet til naboøen La Gomera. Nogle steder er det en lidt pudsig bane, nemlig hvor den har tværgående stendiger, der medfører fairways med flere, flade niveauer. Fem kilometer stendiger er simpelthen et levn fra fortiden, hvor der lå en bananplantage på det skrånende terræn ned mod den klippefyldte kystlinje. Det koster uvilkårligt slag, hvis ens bold kommer til at ligge for tæt på stendigerne. Forskellige raviner udgør andre forhindringer, så det er svært nok at komme helskindet rundt, selv om der ikke findes vand i spil på 18-hullers-banen. Dét er der til gengæld på 9-hullers-banen Los Lagos, hvor en sø influerer på spillet på fire huller. En frodig og farverig vegation præger Costa Adeje, fordi hvert eneste træ eller
14
plante har sit eget vandingssystem. Old Course har i øvrigt huset Spanish Open på European Tour. Buena Vista Golf Dramatik har altid klæbet til Spaniens mest farverige spiller gennem tiderne, Severiano Ballesteros, og dét er også tilfældet, når han optræder som bane-arkitekt – som fx på Buenavista Golf i Tenerifes nordøstligste hjørne, for foden af Teno-bjergene og ved byen Buenavista el Norte. Man kan i nogen grad sammenligne Buenavista på kanten af Atlanterhavet med den berømte Pebble Beach på kanten af Stillehavet. To af hullerne på Buenavista løber direkte mod klippekystlinjen – med fare for, at havvandet kan sprøjte ind over greenen, mens man er i færd med at putte! Andre tre huller går langs med kystlinjen/klipperne, stærkt ud-
satte for sidevind, som kan betyde, at bolden blæser ud i havet. Vejret skifter hurtigt, fordi Spaniens højeste bjerg, Pico de Teide, kun ligger en halv snes kilometer væk. I kraft af sin højde tiltrækker det skyer, som kan forårsage hurtige regnbyger. Det er derfor altid klogt at medbringe regntøj til Buenavista, som til gengæld er mere grøn end andre baner på øen – på grund af regnvandet. Centro de Golf Los Palos Mange golfspillere drager på golfferie sent på efteråret eller tidligt på foråret uden at være i topform. For dem vil det være en god idé at starte ferien på en 9-hullers par 3-bane. Til de bedste af den slags hører Centro de Golf Los Palos fem minutters kørsel fra Los Cristianos på Tenerifes sydkyst. Los Palos – som på spansk betyder »køllerne« – er en lille sag på kun 919 meter
fra gul tee og 749 meter fra rød, men det er til gengæld skabt af et stort navn rent spillemæssigt, den spanske mesterspiller José Maria Olazábal. Han har altid mestret de korte jern, og dét er lige nøjagtigt, hvad der kræves for at besejre Los Palos. Stor præcision er nødvendig, fordi to søer og vandløbet mellem dem kommer i spil på fem huller. En del af en bananplantage er ryddet til fordel for det forholdsvis lille areal, banen ligger på. Dét betyder, at resten af plantagen giver læ for hullerne, og at solitære bananpalmer afgrænser hullerne – med en intim atmosfære til følge. Los Palos tilbyder også gode træningsforhold. (Kræver ikke handicap under 28 for mænd og 36 for kvinder) Spørg rejselederne om priser og for at bestille greenfee.
Prøv vores libanesiske gastronomi
15
16
Playa de las AmĂŠricas Los Cristianos
Costa Adeje
Lufthavn
Lufthavn
Kort over Tenerife
17
Kort over Playa de las Américas Hoteller 1. Bahia Principe 2. Sheraton La Caleta 3. Jacaranda 4. Playa Real 5. Castalia Park 6. Isabel Family 7. La Pinta 8. Club Atlantis 9. Bouganville Playa 10. Paradero 2 11. Las Floritas 12. Barranco 13. Noelia Sur 14. Tenerife Sur 15. Cristian Sur 16. H10 Big Sur
Restauranter 1. La Rambla 2. Banana Garden 3. Mama Rosa 4. Michelangelo 5. Malibu 6. Chill Out 7. Balkonen 8. Nordic Kitchen
1 1
Bahia Principe (8 km) <
2
Sheraton la Caleta (2 km) <
1
La Rambla (2 km) <
Steder 1. Aqua Club Termal 2. Turistkirken 3. Busstation 4. Politistation 5. Orlando Biludlejning 6. Villar e Ibarra (Læge) 7. Turistinformation 8. Den Svenske Kirke 9. Den Glade Viking 11. Den svenske frisør
4 9
3 6
5 7 2
18
8
14 15
16 8
6
4
5
3
6 11 10
7
5
4
9
8 12
13
11
3
2
7
19
Michelangelo
20
A-Å Apotek Apotek hedder på spansk farmacia og skilter med et grønt malteserkors. Der findes adskillige apoteker i Playa de las Américas, og nogle af dem har åbent døgnet rundt. Apotekerne har normalt åbent: Mandag til lørdag fra kl. 9.30 til kl. 21.00. De døgnåbne apoteker er åbne om søndagen. Få altid en kvittering på lægeordineret medicin, da udgiften kan refunderes hos Sygesikringen hjemme i Danmark, hvis man medbringer recepter fra læge eller hospital. Aviser I adskillige kiosker kan man købe danske aviser fra dagen før. De største tyske og britiske aviser kan købes overalt. Badeværelser Almindeligvis er hverken brusekabiner eller badekar på hotellerne/lejlighederne ikke udrustet med skridsikkert materiale. Badning på strand Undervandstrømme forekommer og kan være rigtig lumske. Det er derfor vigtigt at respektere flagsystemet: • Grønt flag: Ikke farligt at bade • Gult flag: Vær forsigtig • Rødt flag: Forbudt at bade Bagage På afrejsedagen tilbyder hotellet normalt at opbevare bagage i et rum eller i recep-
tionen. Hotellet har ikke ansvar for værdisager, der opbevares i rummet. Banker Bankerne har som regel åbent til 13.00 eller 14.00 mandag til fredag. Der findes mange hæveautomater og banker rundt omkring i byen. Der skal vises pas, når man vil veksle rejsechecks. Benzin Oktan 95-benzin koster ca. 1,09 € pr. liter (november 2012). Udlejningsbiler skal afleveres med samme mængde benzin som ved modtagelsen. Billeje Bravo Tours anbefaler Orlando. Bestil bil i god tid, da efterspørgslen på biler er stor. Betalingen sker direkte til bilfirmaet med euro eller med kreditkort. Pas og kørekort skal vises. Selvrisiko koster fem euro pr. dag. Flere oplysninger om bil-kategorier og priser findes i informationsmappen eller fås ved rejselederne. I Spanien er det påbudt at køre med sikkerhedssele, og at lygterne er slukkede om dagen. Alkoholpromillegrænsen er 0,5. Fartbøder skal betales på stedet. Parker aldrig, hvor fortovskanten er gul. Er fortovskanten blå, kan der parkeres mod betaling. Holder en bil ulovligt parkeret, bliver den fjernet. 21
Buslinjer Stoppestederne er markeret med et hvidt skilt (p-bus). Busserne er grønne og på siderne står der TITSA. Billetten betales til chaufføren ved indstigning. I informationsmappen er der bustider til øens mest besøgte byer. En samlet busplan fås på busstationen. Cykelleje Bravo Tours fraråder at leje cykler på grund af trafikken. Hør nærmere hos rejselederne. Drikkepenge I Spanien er det mere almindeligt end i Danmark at give drikkepenge for service. 5-10 % af beløbet er ikke ualmindeligt. Drikkevand Vandet på Tenerife indeholder en anden bakterieflora end den, vi er vant til. Desuden har vandet et meget højt indhold af klor og smager ikke særlig godt, så det anbefales at købe drikkevand på flaske. Almindeligt vand hedder på spansk ”aqua sin gas”, og vand med brus hedder ”aqua con gas”. Man kan sagtens børste tænder og bade i vandet fra hanen. Elektricitet På Tenerife er spændingen 230 volt som i Danmark. I nogle tilfælde kræves en adapter, som man kan købe i el-butikker og minimarkeder. Elektronik Der findes mange elektronikbutikker med billige varer. Men vær opmærksom på kvaliteten! Bravo Tours fraråder at købe noget, hvis man ikke har godt varekendskab. Tjek derfor altid garantimærker og ægthed af varen inden køb. bl.a. hos Visanta i Santiago V og ll kan man være sikker på, at det er den ægte vare, man køber. 22
Frisør Frisører på Tenerife er billigere end hjemme. De fleste taler kun spansk, men der findes en skandinavisk frisør i Playa de las Américas, kom til din rejseleder for nærmere information. Færger Vil man en tur til Gran Canaria, La Gomera, El Hierro eller La Palma, kan rejselederne være behjælpelige med priser og tider. Henna-tatoveringer På Tenerife tilbyder gadesælgere hennatatoveringer til både børn og voksne. Sælgerne forsikrer, at tatoveringerne er ufarlige og forsvinder i løbet af nogle uger. Det stemmer i de fleste tilfælde, men man kan risikere allergiske reaktioner og infektioner, der i visse tilfælde kan give grimme ar. Hestevogne En meget idyllisk måde at blive transporteret rundt på, men det kan godt blive en dyr fornøjelse. Priserne svinger, så aftal altid prisen på forhånd og betal først, når turen er færdig. I modsat fald kan man komme ud for, at hesten pludseligt ikke vil gå mere, og så er turen bare ikke længere! Hotelbestemmelser På de fleste hoteller skal der være ro efter kl. 24. Det er bedst at aflevere nøglen i receptionen, når man forlader hotellet. Derved undgås tyveri eller tab af nøglen. Ifølge de internationale hotelregler er der ingen der har krav på sit værelse før kl. 15.00 Insekter I visse perioder kan der være mange myg. Der kan købes myggespray på apoteket, og det bedste mærke hedder AUTAN. Des-
uden kan man i supermarkederne købe specielle apparater til at sætte i en stikkontakt. Internet På de fleste hoteller er der adgang til Internettet mod betaling. Omkring indkøbscentrene findes billigere internetcafeer. Kaffe I Spanien serveres hovedsageligt café solo – en lille kop stærk kaffe. Dansk kaffe hedder café filtro. Café cortado er spansk kaffe med et skvæt mælk.
Café con leche er en stor kop med halv mælk og halv kaffe. En carajillo er kaffe med brandy. Prøv også den gode Baraquito som er med orange likør, kanel, lime og mælk Konsulat Det danske konsulat har åbent mandagfredag kl. 10-13 og har følgende adresse: The Danish Consulate Calle Villa Alba Hervas, 3.sal, 38 002 Santa Cruz, Tenerife Tlf. (0034) 922 27 57 57 Kriminalitet Hvor der er mange mennesker, er der ofte 23
også personer, som ikke kan kende forskel på dit og mit – sådan er det desværre også her. Man kan dog tage et par forholdsregler for at undgå disse personer. Vi anbefaler at leje en safebox på hotellet. Når værelset forlades, bør man lukke og låse alle døre og vinduer og ikke lade værdigenstande ligge fremme. Læg altid nøglen i receptionen, når hotellet forlades. Pas på lommetyve og forsøg at fordele penge mellem jer, hvis I går flere sammen. Gå ikke rundt med for mange kontanter. Er man så uheldig at blive udsat for tyveri, skal der laves en politirapport inden for 24 timer. Kontakt eventuelt rejselederne. Læge Alarmcentral: 112 Bravo Tours anbefaler, at man benytter Villar e Ibarra, tel. 922 77 78 70 der har skandinavisktalende personale. Eventuel indlæggelse vil ske på Hospiten Playa de las Américas, tel. 922 75 00 32. Danske statsborgere er dækket af Den Offentlige Sygesikring, når lægehjælp er nødvendig. Ved alle tilfælde af behov for lægehjælp eller hospitalsindlæggelse bør man informere rejselederne. Har man brug for akut lægehjælp, ring da direkte til lægen eller til rejseledernes nødtelefon. 24
Udgifter til lægeordineret medicin kan refunderes hos Sygesikringen hjemme i Danmark – mod aflevering af recepter og kvitteringer. Marked På markederne handles der med alt lige fra madvarer til souvenirs og tøj. Især hos marokkanere og sigøjnere kan der pruttes om priserne. Der er to markeder i det sydlige turistområde – et i Playa de las Américas og et i Los Cristianos. I Playa de las Américas er der marked hver torsdag og lørdag kl. 9.00-14.00 over for C.C. El Duque i Fañabe. Der er marked i Los Cristianos hver søndag kl. 9.00-14.00 ved Arona Grand Hotel. Pas på lommetyve! Miljøbeskyttelse En række planter er truede, og det er derfor ikke tilladt at tage disse med fra Tenerife. Det er ligeledes ikke tilladt at plukke af naturen i nationalparkerne. Man kan købe frø fra fx drageblodstræet flere steder, men for mange planters vedkommende, er man nødt til at tage stiklinger. Nogle af de mest fristende kanariske planter må ikke indføres i Danmark. Køb i ste-
det de mest kendte kanariske planter i souvenirbutikker eller ved blomsterhandlere. Nyheder Hver dag sættes friske nyheder fra Danmark bagest i informationsmappen på hotellet, når vores rejseledere er hoteltræf på hotellet. Pengeoverførsel Via Bravo Tours i Herning er det muligt mod gebyr at få overført penge til destinationen - dog kun i nødstilfælde. Politi – 112 Kontakt Guardia Civil (på engelsk: local police) ved behov. De fleste politifolk taler kun spansk. Postkontor Post hedder correos på spansk. Der er postkontor i Playa de las Américas og i Los Cristianos. Postkort eller breve til Danmark kan sendes fra receptionen eller de gule postkasser. Det tager typisk mellem tre og syv dage for et brev at nå til Danmark. Åbningstiderne for postkontorerne er: Mandag-fredag kl. 8.30-14.30. Lørdag kl. 9.30-13.00. Søndag er der lukket. Et postkort til Europa skal frankeres med € 0,70. Frimærker, sellos, kan købes på posthuset, i tobaks-kiosker, estancos-tobaccos, og i enkelte receptioner.
Shopping De normale åbningstider er kl. 9.00-13.00 og 17.00-20.00. Søndag er der lukket de fleste steder. Åbningstiderne kan afvige meget fra forretning til forretning. Dagligvarekæden Mercadona anbefales – åbent kl. 9.00-21.15, og priserne er lavere end de fleste mindre butikker. De fleste supermarkeder holder ikke siesta. På Tenerife kan man med fordel købe elektroniske varer, solbriller, lædervarer, smykker m.m. Pas dog på med at købe smykker og ure af gadesælgere, og vær i det hele taget opmærksom på kopivarer. Spørg eventuelt rejselederne til råds. De Kanariske Øer er frihandelsområde. Men butikkerne i lufthavnen er ikke toldfrie. Derfor kan det bedst betale sig at handle i ro og mag i ferieområdet frem for at vente til lufthavnen. Se toldreglerne bagest i dette hæfte – under Hjemrejse. Siesta I Spanien er det normalt, at butikkerne lukker i eftermiddagens varmeste timer. Åbningstiderne er almindeligvis kl. 9.0013.00 og 17.00-20.00. De fleste butikker har åbent lørdag formiddag og lukket om søndagen. I turistbyerne findes dog mange butikker, der har åbent hele dagen hele ugen.
Safebox Bravo Tours anbefaler, at man straks efter ankomst til hotel/lejlighed lejer en safebox til penge, pas og andre værdigestande. Kontakt receptionen for yderligere information. Scooter- og motorcykelleje Det er ikke udbredt at leje hverken scooter eller motorcykel på Tenerife, men muligheden er der. 25
Sol og varme Solen er stærkere på disse breddegrader. Vær ekstra forsigtig, når det blæser, da den brændende sol da ikke mærkes så meget. Smør dig ind med høj solfaktor – specielt i starten af ferien. Små børn er meget følsomme over for solen. Beskytte derfor de små med solfaktor, hat og tyndt tøj. I varmen er væskebehovet stort. En liter pr. dag pr. 10 graders varme anbefales. Sport I Playa de las Américas er der et utal af muligheder for at dyrke næsten enhver form for sport. Mange hoteller har enkelte sportsfaciliteter. Man kan altid forhøre sig nærmere om diverse sportsaktiviteter hos rejselederne. Sprog På Tenerife tales spansk med en speciel dialekt, fordi sproget er blevet blandet med engelsk på grund af de mange sæsonarbejdere og de illegale indvandrere. Resultatet er et charmerende, men anderledes sprog. Strande Der findes mange gode strande, men da Tenerife er en vulkanø, er sandet på de naturlige strande sort.
Tandlæge Hvis tandlægebesøg bliver aktuelt, kan rejselederne hjælpe med at finde en tandlæge. Tandlægebesøg er ikke dækket af det gule sygesikringskort. Medbring derfor kontanter. Taxi Taxierne er som regel hvide eller blå, og der køres efter taxameter eller med faste priser. Inden for byområderne er det billigt at benytte taxierne. Taksterne er højere om natten og på helligdage. Der er taxiholdepladser adskillige steder i byerne. Man kan også henvende sig i hotelreceptionen for at bestille en taxi. Telefon Det er billigst at ringe til Danmark fra telefonautomater. For at ringe lokalt rækker det oftest med en 50 cents-mønt, mens udlandssamtaler kræver to euro. Fem minutters samtale til Danmark koster omkring 4,50 euro. Der findes også telefonkort til telefonautomaterne og kort med en kode, der også kan anvendes fra faste telefoner. Visse indkvarteringer har eksterne telefonlinjer på hotelværelserne. Hotellerne har dog oftest højere takster end telefonautomater og telefoncentraler. For at ringe til Danmark: Tast først 0045 og derefter telefonnummeret. For at få modtageren til at betale, ringer man til 900 99 0045 og opgiver bestiller nummeret. Tidsforskel Når klokken er 12 i Danmark, er den 11 på Tenerife. Timeshare På Tenerife er der timesharesælgere mange steder. De dygtige sælgere forsøger at
26
sælge lejligheder. Oftest får de ”ofrene” til at skrabe et lod, som stort set altid giver gevinst. Den skal afhentes på et bestemt sted, hvor sælgerne forsøger at overtale alle til at købe en lejlighed. Bravo Tours fraråder, at indgå aftaler med timesharesælgere. Toldfrit område De Kanariske Øer har været frihandelsområde siden 1952. Derfor er mange varer billige. Se toldreglerne under Hjemrejse bagest i dette hæfte. Turistinformation Turistkontorer findes ved at kigge efter et skilt med ”i” på. Der findes både turistinformationer i Playa de las Américas og Los Cristianos. Generelle åbningstider er kl. 9.00-15.00. Tyveri Lomme- og tasketyve færdes især på meget befærdede steder som markeder, strande og lokalbusser. Efterlad aldrig penge eller værdigenstande ubevogtede og undgå at gå rundt med store pengesummer. De fleste indkvarteringer har safebox, som vi anbefaler at leje. Lås altid døre og vinduer ordentligt, når værelset eller lejligheden forlades. Lås også om natten. Efterlad ikke
kreditkort og tjek altid det beløb, der skal skrives under på. Udflugter Tilmelding til Bravo Tours’ udflugter skal ske dagen før inden kl. 12 til rejselederne på hotellet eller efter velkomstmødet. Betaling refunderes kun ved forevisning af lægeerklæring. Valuta Valutaen i Spanien er euro. Den bedste kurs fås i banken eller på vekslingskontor. Pas skal vises, når rejsecheks skal veksles. Veksling Banker og vekslingskontorer har åbent til kl. 13 eller 14 mandag til lørdag. Bedste kurs fås i banken. Det frarådes at veksle i hotelreceptionen. Åbningstider I Spanien er det normalt, at butikkerne lukker i eftermiddagens varmeste timer. Åbningstiderne er almindeligvis kl. 9.0013.00 og 17.00-20.00. De fleste butikker har åbent lørdag formiddag og lukket om søndagen. I turistbyerne findes dog mange butikker, der har åbent hele dagen hele ugen. 27
Bravo Tours' udflugter Ø-udforskning Tenerife er meget mere end sol, sand og vand. Her kan man opleve fire forskellige årstider på turen rundt på øen – på en og samme dag. Det er et must at komme rundt opleve andet det turistfyldte område Playa de Las Americas. Tenerife har nemlig en enestående natur som kan tage pusten væk fra de fleste. På den sydlige del – ved Playa de las Américas – skinner solen flere end 300 dage om året, derfor er det naturligvis her størstedelen af turisterne opholder sig. Men vi vil på denne Ø-udforskning tage dig med en tur ind imellem Tenerife´s bjerge til smukke udsigtsposter ved. bl.a. Los Gigantes og Garachico. Det berømte Drageblodstræ i den hyggelige by Icod de Los Vinos er også med på vores tur, samt Puerto De La Cruz som vil føles mindre hektisk på sin hyggelige strandpromenade end I Las Americas. Frokost er der skam også med på turen og den bliver nydt i hyggelige omgivelser i La Orotava. I La Laguna, som er den gamle hovedstad, vil man opleve en helt anden stemning i gaderne, eftersom den er meget lokal og anderledes med sine charmerende gamle bygninger. På denne tur vil man blive meget klogere på Tenerife´s bagside og få en god fortæl28
ling om historie, traditioner, byer, natur mm. Loro Parque Oplev en af verdens mest imponerende og flotte parker, der er en enestående kombination af en zoologisk have og en forlystelsespark. Det er en herlig oplevelse at se alle dyrene og parkens smukke blomster. Samtidigt vises flotte shows med søløver, papegøjer, legesyge delfiner og fascinerende spækhuggere, som man sent vil glemme. Under vandoverfladen findes der en af verdens længste undervandstunneller på hele 18,5 meter. Her svømmer store hajer helt tæt på publikum, som i ro og mag kan studere de imponerende havdyr på tæt hold. Desuden findes der i det avancerede akvariekompleks alle mulige farvestrålende og fascinerende fiskearter og søheste, krabber, blæksprutter, koraller og meget mere. Loro Parque har også et enestående ”pingvinarium”, hvor man kan opleve pingvinerne i noget, der ligner deres naturlige miljø. Loro Parque er mest kendt for sine papegøjer – deraf navnet Loro. Papegøjerne kan opleves overalt i parken, der har verdens største og vigtigste samling af papegøjer –
omkring 340 arter. Ved at vi laver en fælles tur om torsdagen med dansk guide, så får man også en god gang fortælling med på vejen i bussen op til parken. One 4 you – Bravo på bølgen Forlad byens hektiske liv og tag med Bravo Tours ud på Atlanterhavet et par timer på en af Tenerifes største katamaraner, One 4 you, hvor vi sammen med besætningen kommer helt tæt på Atlanterhavets fascinerende dyreliv. Kaptajnen sætter kursen mod de områder, hvor der er mulighed for at opleve, at hvaler kommer helt tæt på båden. Dernæst går turen mod hvalernes tilholdssted, hvor vi kan opleve store flokke af grindehvaler, der med deres langsomme bevægelser og rolige gemyt, nærmest virker som en kontrast til de legesyge delfiner, som vi også kan være heldige at møde. Herefter går turen til spaghetti-bugten, hvor båden ankrer op i det azurblå vand. Her kan turens vandhunde tage en opfriskende dukkert ud for klipperne, hvor de lokale hippier bor i huler. Denne ca. 3 timers tur har vi lagt om lørdagen, på den måde får man en god og afslappende afsked med Tenerife, samt at der stadig er tid til den sidste hygge på land om eftermiddagen / aftenen da denne tur ikke tager hele dagen. Der er drikkevare ad libitum under turen og en lille sandwich bliver der også budt. Tapas-aften En aften, hvor lokal stemning og hjemmelavet kanariske mad er i højsædet. Vi tager op til en lille hyggelig restaurant La Rambla i den meget lokale by Adeje, der kun ligger 8 km fra det hektiske Las Américas. Restauranten ligger på den stejle hovedgade blandt andre små restauranter og caféer, hvor de lokale oftest samles
til en sludder om dagens oplevelser. Vi vil gerne vise jer, hvordan lokal tapas (en masse små retter) smager, når det er lavet med hjertet og ikke er kommet i en friture eller i mikroovnen. Jose står i køkkenet, og oftest er hans danske kone Alexandra også at finde i restauranten. Hun nyder nemlig at hygge om gæsterne og sætter en ære i at servere kvalitetsmad. Alexandra er det eneste danske, der kommer ind over menuen, og hun fortæller gerne om hendes liv som den lokale kanariske kvinde, hun er den dag i dag. Så kom med os til La Rambla til en hyggeaften sammen med andre Bravo-gæster og Bravo guide, men vær hurtigt ude! Restauranten er som sagt ikke så stor, så vi kan kun være 26 personer - så er restauranten fyldt op. (Hver onsdag aften) Tenerifes stolthed Ud fra udflugtens navn kan der kun være tale om en ting: Vulkanen Teide, naturligvis. Vi har valgt at lave en tur, der KUN omhandler Teide. På den måde har man god tid til at blive imponeret af den anderledes natur, der venter oppe over skyerne. Teide er Spaniens højeste punkt med 3.718 meter og er samtidig også verdens tredjestørste øvulkan. På denne tur vil du blive klogere på vulkansk aktivitet samt få nogle fantastiske billeder, når vi kører rundt i natio29
nalparken. Smagsløgene bliver også sat på en prøve, når der på tilbagevejen er indlagt besøg på en familiedrevet vingård fra 1947. Her er der rundvisning, fortælling og smagning på de lokale dråber. Så hvis du går og tror, at Tenerife ikke kan lave vin, så tager du fejl. La Gomera Hvorfor ikke "slå 2 fluer med et smæk" Kom med os til La Gomera, som gemmer på en anderledes natur, end du vil finde på nogen anden kanarisk ø. La Gomera er ikke andet end 40 min. sejltur væk fra Tenerife, hvilket gør den til et oplagt udflugtssted. Øen gemmer på nogle meget dybe "Barrancos" (kløfter), som er dækket med tæt bevoksning. Her har der nemlig
ikke været udbrud i over to millioner år, dvs. at disse kløfter ikke er blevet fyldt op gang på gang af lava og aske, derfor er de så karakteristiske og anderledes. La Gomera er den andenmindste af de syv kanariske øer, og her er der ikke meget turisme at komme efter, andet en nogle udflugtsbesøg. Dvs. den er en fascinerende kontrast til de populære turistøer. Man kommer til at føle stemningen af, hvordan alle disse øer måtte have været dengang før turismen, da var de alle nemlig ligesom La Gomera stadig er i dag. Det er også herfra det lokale fløjtesprog stammer, dette vil du opleve under frokosten. Alle udflugter kan betales med euro (billigst) eller Visa/Dankort.
www.submarinesafaris.com
Følg med os på en uforglemmelig oplevelse under Atlanterhavets overflade Se den fantastiske undervandsverden og det rige dyreliv der normalt er forbeholdt erfarne dykkere Stor, komfortabel passagerkabine med panoramavinduer Aircondition og moderne teknik for høj sikkerhed
Pladsreservation via din guide 30
Udflugter på egen hånd Dykning Der findes flere dykkercentre i og omkring Playa de las Américas og Los Cristianos. Bravo Tours anbefaler dykkercentret Blue Explorers, der har veluddannede dykkere ansat, og hvor sikkerheden er i top. Blue Explorers holder til i Abades, der er et af de bedste steder til dykning på Tenerife. De tilbyder flere kombinationsmuligheder, hvor det er muligt at dykke, hvad enten man har certifikat eller ej. Der arrangeres også guidet snorkel ture. Kontakt Bravo Tours’ rejseledere for at bestille plads. Submarine Safaris Få en oplevelse for livet om bord på en moderne undervandsbåd. Med daglige afgange fra havnen i San Miguel dykker vi knap 30 meter ned under havoverfladen. Her oplever man den fantastiske verden og det rige dyreliv såsom trompetfisk, papegøjefisk og store rokker. Tal med rejselederne om mulighederne for dyk med skandinavisktalende guide – og husk endelig at medbringe video- og digitalkamera til at forevige de unikke oplevelser.
Bustransport inkluderet. Kontakt Bravo Tours’ rejseledere for at bestille plads. Siam Park Siam Park er Tenerifes nyeste temapark. Et meget stort og flot vandland, der bl.a. har verdens største bølgebassin, en 28 meter høj vandrutsjebane, en stor dejlig strand til at slappe af på og meget mere. Absolut en park ikke kun for børn, men også for voksne specielt pga. den meget dejlige kunstige strand i forbindelse med bølgebassinet. Ud over vandaktiviteter har parken et stort udvalg af restauranter, hvor man kan stille både sult og tørst. Kontakt Bravo Tours’ rejseledere for at bestille plads. Siam Park og Loro Parque har samme ejer. Der kan derfor spares penge ved at bestille billet til begge parker. Spørg rejselederne. Kom gerne til os med dine ønsker, Tenerife byder på alt hvad hjertet kan begære.
31
Spansk mad og drikke Kanarisk/spansk mad På Tenerife er der mad til for enhver smag – både fra det spanske køkken og fra andre dele af verden – fx Afrika, Mexico, Kina og Indien. Kanarierne mikser deres egne lækre råvarer på en eksotisk og lækker måde. Den spanske nationalret er paella, der har sit navn efter den store stegepande, den laves i. Her er en liste over de retter, man bør prøve! Tapas Et stort udbud af små retter, der kan spises til frokost eller forret. Kan bestå af tørret skinke, oliven, brød med alioli (hvidløgsmayonnaise), små, grønne, stegte peberfrugter (pimientos padron), sardiner i marinader, calamares (friturestegte blæksprutteringe) m.m. Gazpacho Andalusisk grøntsagssuppe med hvidløg. Serveres kold med hakkede grøntsager og hvidt brød. Pimientos Padron Små grønne peberfrugter stegt på pande i olivenolie og derefter tilsat groft salt. De er meget lækre, og der er altid et par stykker, der er meget stærke, så start med at nippe til dem. Tortilla española Kartoffelomelet, kan også indeholde paprikapølse eller grøntsager. Sopa de ajo Suppe med hakkede hvidløg, paprika, brødterninger og æg.
32
Conejo en salmorejo Kanin i stærkt krydret sauce lavet af mojo picante. Estofado Kød- og grøntsagsgryde. Papas arrugadas Små kartofler, der spises med skræl på og er kogt i meget saltet vand. De spises med mojosovs, der er en stærk, rød sovs med safran, olie, masser af hvidløg og paprika. Der findes også en grøn mojo-sovs med avocado, som ikke er så stærk som den røde. Paella Den mest populære ret i det spanske køkken. Retten kommer oprindeligt fra Valencia og har ris som hovedingrediens. Ved tilberedelsen tilsættes safran, løg og skaldyr eller kylling sammen med forskellige grøntsager, der gør paella til et smagfuldt og mættende måltid. De bedste paellaer tager en halv time at tilberede, og mange restauranter kræver, at man bestiller i forvejen. Potaje Canario Fyldig grøntsags- og kødsuppe, hvori der indgår løg, yams, græskar, selleri, gulerødder, bønner og andre forskellige grøntsager. Der findes mange forskellige varianter. Ropa Vieja Den lokale version af biksemad, der oftest består af kikærter med grøn peber, løg, stykker af okse- eller lammekød, tomater og kartofler, der er kogt i sauce.
Rancho Canario En stuvning af kartofler, løg, tomater, chorizo (krydret pølse), kikærter og pasta. Sancocho Saltet torsk eller anden fisk kogt og serveret med kogte kartofler, yams og gofio. Bienmesabe Sød dessert af mandler og honning. Nydes ofte sammen med is. Mojo – mojo picante Stærk rød sauce, der oftest serveres til kød. Mojo – mojo verde Mildere grøn sauce, serveres mest til fisk. Ali-oli En tyk og kalorie-rig hvidløgsmayonnaise. Gofio En af De Kanariske Øers største specialiteter; ristet groftvalset korn, der anvendes på utallige måder – som snack med banan, som morgenmad blandet med mælk, til aftensmaden, blandet i suppe eller som tilbehør osv.
Øl Tropical og Dorada er de lokale stoltheder. San Miguel er den mest almindelige spanske øl. Alle tre er gode og friske og passer godt til klimaet. Sangria En meget populær drik lavet af rødvin, cognac, mineralvand, citron, is og lidt sukker. Alle barer har sin egen opskrift, så smagen varierer fra sted til sted. Vin Spanien har som verdens tredjestørste vinproducent (efter Italien og Frankrig) en række fine vine. De bedste hvide vine og rosévinene kommer fra Katalonien med Torres som ledende producent, men Rioja er de mest kendte rødvine. Rioja-navnet skyldes, at druerne dyrkes tæt ved floden Rio Oja – en gren af floden Ebro.
33
Miniparlør Et par venlige ord Godmorgen Buenos dias (før frokost) Goddag Buenas tardes (efter frokost) Godaften/nat Buenas noches (efter kl. 20.00) Farvel Adiós Hej Hola Tak Gracias Mange tak Muchas gracias Bede om Por favor Undskyld Perdone Almindelige nytteord Ja Si Nej No Lille Pequeño Stor Grande God/dårlig Bueno/Malo Til venstre A la izquierda Højre Derecha Lige ud Todo recto Hvor meget koster det? ¿Cuanto vale? Regningen La cuenta Dyrt/billigt Caro/barato Jeg forstår ikke No entiendo/comprendo Hvor er? ¿Dónde esta? Dansk Danés Spansk Español Guide Guia Læge Médico Stop! ¡Alto! Tjener! ¡Camarero! Indkøb, mad, drikke Guld Oro Sølv Plata Avis Periódico Lighter Encendedor Brød Pan Mælk Leche 34
Cigaretter Cigarrillos Ost Queso Peber Pimienta Fisk Pescado Rugbrød Pan negro Frimærke Sellos Salt Sal Skinke Jamón Is Helado Isterning Cubito de hielo Sukker Azúcar Kylling Pollo Vin Vino Kød Carne Æg Huevo Ugedagene Mandag Lunes Tirsdag Martes Onsdag Miércoles Torsdag Jueves Fredag Viernes Lørdag Sábado Søndag Domingo I dag Hoy I går Ayer I morgen Mañana Tal 1 Un 2 Dos 3 Tres 4 Cuatro 5 Cinco 6 Seis 7 Siete 8 Ocho 9 Nueve 10 Diez 100 Ciento 1000 Mil
Hjemrejse I informationsmappen findes oplysninger om hjemrejsen. Vær klar i god tid inden afhentning. Inden afrejse fra hotellet skal værelsesnøglen afleveres og eventuelt lejet safebox tømmes. Tjek, at penge, pas og billet er i håndbagagen. Toldregler fra De Kanariske Øer til Danmark Man skal være fyldt 17 år for at kunne indføre tobaksvarer og spiritus. Til Danmark må man afgiftsfrit medtage varer omfang til eget forbrug i følgende omfang: Øl 16 liter Cigaretter 200 stk. eller Cigarrillos * 100 stk. eller Cigarer 50 stk. eller Røgtobak 250 gram Spiritus ** 1 liter Hedvin *** 2 liter Bordvin 4 liter Øl 16 liter Kaffe **** 500 gram eller Kaffe-ekstrat **** 250 gram
Te Te-ekstrakt:
100 gram eller 40 gram
*) maksimalt 3 gram pr. stk. **) over 22 %. Gælder også drikkevarer tilsat spiritus. ***) maksimalt 22 % – herunder champagne, cava, portvin og sherry. ****) aldersgrænse 15 år. Andre varer til privat forbrug til en samlet værdi af kr. 3.250. Hjemrejse Hjemrejsetidspunktet findes bagest i informationsmappen, der ligger i informationsområdet på hotellet. Tjek venligst afrejsetidspunktet fra hotellet aftenen før hjemrejsen, da der kan forekomme ændringer i sidste øjeblik. Såfremt man tager til lufthavnen på egen hånd, bedes man venligst give en rejseleder besked i forvejen. Mødetid i lufthavnen er to timer før flyafgang.
35
www.bravotours.dk
Costa Adeje- Tenerife - www.siampark.net
Puerto de la Cruz - Tenerife - www.loroparque.com