Ă…rsberetning
Indhold Ledelsesberetning Forord Bestyrelsen Hoved- og nøgletal Ledelsesberetning Forventninger til 2007
3 4 6 7 9
Fokus på 2006 Lindehuset Anvisninger Ejendomme
10 14 16
Årsregnskab Resultatopgørelsen Balancen Pengestrømsopgørelse Påtegninger
21 22 24 25
Fondsoplysninger Frederiksberg Boligfond c/o PrivatBo A.m.b.A Dahlerupsgade 5, 4 sal 1603 København V Telefon: 33 11 20 80 Fax: 33 11 74 02 www.frederiksbergboligfond.dk
CVR-nr.: 43 40 75 11 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Revisor Revisionsfirmaet Ib Østlund A/S Statsautoriserede Revisorer
Dette er et sammendrag af Frederiksberg Boligfonds årsrapport 2006. Se hele rapporten på www.frederiksbergboligfond.dk
Ledelsesberetning
Fundament for fremtidig udvikling Frederiksberg Boligfond er Frederiksbergs største udlejer af boliger. Året 2006 blev et vigtigt år, da vi har igangsat det strategiprojekt, der skal fastlægge retningen for Frederiksberg Boligfond de næste mange år og derved bygge videre på boligfondens stolte historie. Frederiksberg Kommune iværksatte byggeriet af hovedparten af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i 1920’erne for at afhjælpe en markant boligmangel og dårlige beboelsesforhold for mange familier på Frederiksberg. Da man efter nogle år var ved at få bugt med boligmanglen, besluttede kommunalbestyrelsen, at driften af de fleste boliger fremover skulle varetages i en privat ejendomsfond (Frederiksberg Boligfond), som kommunen solgte ejendommene til i en rekordstor ejendomshandel. Frederiksberg Boligfond har altså sine rødder helt tilbage til 1930 og har til opgave at sikre ejendommene på en måde, så de bliver varetaget ordentligt og bibeholder en fornuftig økonomi. Boliger er afgørende for menneskers trivsel. Erfaringerne fra de senere år viser, at det er vigtigt, at de mange moderniseringer ses i en sammenhæng, så boligfonden kan tilbyde attraktive og mere forskelligartede boliger til fremtidige generationer på Frederiksberg. Jeg syntes derfor, at det er vigtigt, at boligfonden har igangsat en strategisk proces, som har til opgave at fastlægge langtrækkende målsætninger for, hvordan ejendommene, økonomien og omverdenens opfattelse og tilgang til fonden skal udvikle sig. I de seneste 6-7 år har boligfonden investeret kraftigt i at modernisere ejendommene, som fx ejendommen Lin-
dehuset, som blev færdigmoderniseret i 2006. I dag er mere end halvdelen af boligfondens ca. 2.400 lejligheder moderniserede med nyt køkken og baderum, tidssvarende elinstallationer og ventilation. En del lejligheder har fået altaner og elevatorer, og der er gennemført store udvendige vedligeholdelsesarbejder på facader, tage og fællesarealer. I alle boliger er der mulighed for bredbåndsforbindelse. Frederiksberg hører til blandt landets mest attraktive kommuner, og der er fortsat stor interesse for boligfondens lejligheder. Der blev i 2006 udlejet 341 boliger svarende til 1/7 af bestanden, men ventelisterne har haft en langt større tilgang, og ventetiderne er derfor steget. Dette aktualiserer behovet for langsigtede målsætninger for fondens tilgængelighed. Udviklingen på ejendomsmarkedet betyder, at Frederiksberg Boligfonds ejendomme er steget meget i værdi. Det stiller skærpede krav til fondens administration. Frederiksberg Boligfonds bestyrelse har derfor i samarbejde med administrationsselskabet PrivatBo, som fonden ejer 50 % af, iværksat en række nye procedurer og styringstiltag. Styringsopgaven vil også i den kommende tid blive udbygget. Jeg glæder mig til sammen med den øvrige bestyrelse i 2007 at fortsætte strategiprocessen for Frederiksberg Boligfond og hermed få tilvejebragt et solidt fundament for vores fremtidige udvikling.
Martin Dahl Formand
Ledelsesberetning Fra venstre: Verner Obel, Lene Hastrup, Bent Christensen, Flemming Brank, Erling Oxdam
Bestyrelsen Martin Dahl, formand Økonomi- og administrationschef, cand.oecon. Udpeget af KAB-fonden 2006-2009. Medlem af bestyrelsen i PrivatBo A.m.b.A.
Erling Oxdam Advokat (H). Udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse 20052009.
Flemming Brank, næstformand Rådmand og socialudvalgsformand i Frederiksberg Kommune samt arbejdende formand i OK-67. Udpeget af KAB-fonden 2007-2010. Arbejdende formand for bestyrelsen i PrivatBo A.m.b.A.
Ali Maktabi Integrationskonsulent, foredragsholder, oversætter og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 20052009.
Jørgen Christiansen Forhenværende viceborgmester på Frederiksberg. Udpeget af KAB-fonden 2005-2008.
Michael Christensen Administrationschef. Udpeget af Frederiksberg kommunalbestyrelse 20052009.
4 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Ledelsesberetning
Fra venstre: Jørgen Christiansen, Michael Christensen, Ali Maktabi, Martin Dahl
Bent Christensen Malermester. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2005-2007. Formand for beboerrepræsentationen i Den Sønderjyske By. Verrner Obel Manager. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2005-2007. Formand for beboerrepræsentationen i Peter Bangs Hus. Lene Hastrup Ledelsessekretær. Udpeget af Frederiksberg Boligfonds fællesrepræsentation 2005-2007. Formand for beboerrepræsentationen i Rolfshus.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
5
Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletal tkr.
2006
2005
2004
2003
2002
116.971
106.396
95.760
90.030
82.365
40.047
30.869
22.431
15.898
-32.060
Hovedtal Indtægter Resultat af primær drift Resultat af ordinær drift
11.766
14.217
11.901
2.726
-43.700
Årets resultat
11.766
14.217
11.901
2.726
-44.539
Anlægsaktiver
4.178.513
2.052.990
1.892.912
1.029.392
695.818
8.715
10.234
57.753
177.582
39.118
4.187.228
2.063.224
1.950.665
1.206.974
734.936
Omsætningsaktiver Aktiver i alt Grundfond Egenkapital
300
300
300
300
300
3.130.288
1.096.108
1.091.604
465.130
219.762
Hensatte forpligtelser
30.048
29.074
27.971
27.387
26.070
Langfristede gældsforpligtelser
1.012.912
925.044
815.660
691.132
346.480
Kortfristede gældsforpligtelser
13.980
12.998
15.430
23.325
142.623
34,2%
29,0%
23,4%
17,7%
-38,9%
1,4%
1,5%
1,4%
1,6%
-4,7%
74,8%
53,1%
55,9%
38,5%
29,9%
0,6%
1,3%
1,5%
0,8%
-18,5%
Nøgletal Overskudsgrad (primær drift) Afkastningsgrad Egenkapitalandel Egenkapitalforrentning
Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”.
Indtœgter og overskudsgrad
Egenkapital og balance
mio.kr.
%
200 150 100 50
40 30 20 10 0 -10 -20 -30 -40
0
-50 -100 -150 -200
02
03
04
05
Overskudsgrad ■ Indtægter
6 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
06
mio.kr. 4.500 3.500 2.500 1.500 500 0 02
03
■ Egenkapital
04 ■ Balance
05
06
Ledelsesberetning
Ledelsesberetning Resultat Årets resultat blev et overskud på 11.766 t.kr. Ændringen i overskuddet i forhold til 2005 skyldes primært mindre finansielle indtægter. Der er ikke i årets løb sket ændring i sammensætningen af den langfristede gæld primo. Frederiksberg Boligfond optager lån i takt med, at de igangværende byggeprojekter kræver likviditet. Formål Frederiksberg Boligfond er den største udlejer af boliger på Frederiksberg med knap 2.400 boliger og et mindre antal erhvervslejemål. Formålet med fonden er, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, at drive ejendommene således, at ejendommene bliver udnyttet bedst muligt i funktionel henseende, at der tilvejebringes den bedst mulige brugsøkonomi, og at der efter aftale udarbejdes retningslinjer om kommunens anvisning til en del af boligerne. Endvidere skal Frederiksberg Boligfond søge at fremme boligkulturelle og boligproduktive formål i Frederiksberg Kommune, herunder deltage i projekter vedrørende byfornyelses-, boligforbedrings-, ældrebolig- og ungdomsboligudvikling, eller lignende sociale formål. Bestyrelsen Ved indgangen til 2006 udtrådte Jens Simonsen af bestyrelsen som repræsentant udpeget af Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Som ny repræsentant indtrådte Michael Christensen. Bestyrelsen valgte på sit første bestyrelsesmøde i 2006 Martin Dahl som ny formand. Bestyrelsen består herefter af Martin Dahl (formand), Flemming Brank (næstformand), Erling Oxdam, Jørgen Christiansen, Michael Christensen, Ali Maktabi og de beboervalgte medlemmer Bent Christensen, Lene Hastrup og Verner Obel. Strategiprojekt Bestyrelsen besluttede i foråret 2006 at nedsætte et strategiudvalg, som skal tilvejebringe et grundlag for, at bestyrelsen kan fastlægge en række langsigtede målsætninger for fonden. I strategiarbejdet sættes der særligt fokus på boligudvikling, økonomistyring og kommunikation.
Fokusområdet boligudvikling belyser, hvordan Frederiksberg Boligfond kan videreudvikle sin boligmasse til fremtidens bygge- og boligtendenser samt udviklingen af befolkningssammensætningen på Frederiksberg. Analysearbejdet vil tage udgangspunkt i fremtidsforskning, statistisk analyse og holdningsmålinger og vil sætte rammerne for kommende moderniseringsopgaver i forhold til boligstørrelser og ønsker til bad, køkken, altaner og andre faciliteter. Analysen bliver gennemført i samarbejde med rådgivningsselskabet SBS Byfornyelse. Fokusområdet økonomistyring analyserer Frederiksberg Boligfonds økonomiske råderum. I takt med at de offentlige tilskud til byfornyelse gradvist bliver mindre, vil det blive nødvendigt at tage stilling til, hvordan den fremtidige udvikling og vedligeholdelse af fondens ejendomme skal finansieres. Arbejdet vil resultere i inddragelsen af et antal modeller for beregning af afkast etc. Fokusområdet kommunikation ser på, hvordan Frederiksberg Boligfond kan øge sin tilgængelighed i forhold til lejere, beboerrepræsentanter og andre interessenter i Frederiksberg Kommune. De første resultater af arbejdet er forsøgsordninger med beboerbladet Husrum, et nyhedsbrev til beboerrepræsentanter og en mere kommunikativ årsrapport. Forsøgsordningerne fortsætter i 2007. I løbet af 2007 udmunder strategiudvalgets arbejde i et sæt af beslutninger i bestyrelsen som samlet vil fastlægge de langsigtede målsætninger og handlingsplaner for Frederiksberg Boligfond. Udlejning Igen i år har der været en markant udskiftning blandt fondens lejere pga. byggesager. 14,5% af lejemålene har fået nye lejere, hvilket i væsentlig grad kan tilskrives de mange moderniseringstiltag i bl.a. ejendommene Lindehuset, Firkløveren og Trekanten samt tilgangen af Nimbusparken i 2005. Hvert år anviser Frederiksberg Boligfond et antal lejemål til personer på Frederiksberg, der står i markante sociale vanskeligheder. I år er retningslinjerne for, hvornår en ansøger betragtes som relevant for anvisning efter sociale kriterier blevet præciseret.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
7
Ledelsesberetning Bredbåndskabling I oktober 2006 indgik Frederiksberg Boligfond en samarbejdsaftale med Dansk Bredbånd, som muliggør, at beboerne nu kan vælge mellem enten FrederiksbergNet eller Dansk Bredbånd som leverandør af bredbåndsydelser i form af internet, digital telefoni og digital tv gennem fondens såkaldte PDS-kabler, som blev etableret i alle ejendomme i perioden 2003-05. Københavns Fogedret fastslog i sin kendelse i 2007, at bestyrelsens principbeslutning om, at lejerne skal kunne vælge mellem flere forskellige bredbåndsleverandører ikke er i strid med fondens gældende aftale med FrederiksbergNet. FrederiksbergNet har kæret fogedrettens afgørelse til landsretten. Byggesager Frederiksberg Boligfond har i løbet af de seneste år haft en markant bygge- og moderniseringsaktivitet, og 2006 har også stået i moderniseringens tegn med tre store byggesager samt den løbende modernisering af fraflyttede lejemål.
I forbindelse med hovedrenoveringen af de tekniske installationer i Roskildegården har alle lejere fået tilbudt at få renoveret henholdsvis køkken og bad med en lejeforhøjelse til følge. Der har været stor velvilje og interesse for projektet, hvor mere end 80 % af lejerne har takket ja. Byggesagen forventes afsluttet i 2007. Udover de store byggesager foregår der en løbende modernisering af bad og køkken i fraflyttede lejemål i ejendommene Peter Bangs Hus, Svalegården, Den Sønderjyske By, Lineagården, Firkløveren og Trekanten. Status er som følger: • Peter Bangs Hus – 7 ud af 40 lejemål moderniseret • Svalegården – 15 ud af 82 lejemål moderniseret • Den Sønderjyske By – Løbende modernisering når det er hensigtsmæssigt. • Lineagården – 88 ud af 152 lejligheder er moderniseret • Firkløveren – 107 ud af 160 lejligheder er moderniseret • Trekanten – 46 ud af 90 lejligheder er moderniseret.
Ejendommen Lindehuset blev afleveret i midten af 2006 efter at have gennemgået en aftalt boligforbedring. Alle lejemål har fået nyt bad og køkken, 9 opgange har fået elevator, og der er opført 28 lejligheder i to etager ved at inddrage loftsrummet over fjerdesalene. Gården bliver renoveret i 2007. Resultatet er blevet meget tilfredsstillende og følger den plan, der er lagt for den samlede modernisering af alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme i Lindevangskvarteret.
Mere fokus på miljø Frederiksberg Boligfond lægger vægt på, at den løbende vedligeholdelse af ejendomsporteføljen bliver gjort ansvarsbevidst og med respekt for naturens ressourcer.
Ejendommen Trekanten har påbegyndt arbejdet med at opsætte altaner eller franske altaner til næsten alle lejemål. Altanerne bliver på op til 10 m2 og vil være færdige i 2007.
Samtidig arbejdes der på at forbedre forholdene for kildesortering af affald, og mobilsug bliver installeret i forbindelse med større byggesager.
8 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Alle byggesager tilrettelægges i forhold til den gældende energimærkning for ejendommen, og ejendommenes vedligeholdelse og forbedring sker med markante energibesparelser fx som følge af bedre isolering.
Ledelsesberetning
Forventninger til 2007 2007 tegner til at blive endnu et spændende år. Strategiprojektet bliver afsluttet med, at bestyrelsen fastlægger langsigtede strategiske mål for fondens virksomhed. En rapport fra SBS byfornyelse om udviklingen på Frederiksberg Kommunes boligmarked vil foreligge medio året som et delresultat af strategiprojektet. Bestyrelsen vil evaluere og træffe beslutning om fortsættelsen af de kommunikationsinitiativer, der er blevet implementeret i løbet af 2006 og 2007. Herudover vil hjemmesiden www.frederiksbergboligfond.dk blive etableret med en række informationer til beboerrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og andre interessenter.
I 2007 vil arbejdet for at få en større indsigt i beboerne og deres holdninger til den service, de modtager, blive iværksat med indkøbet af et målingsværktøj, som i første omgang skal bruges til en fraflytningsanalyse og en holdningsmåling. Målingsværktøjet vil også blive stillet til rådighed for beboerrepræsentanter og bestyrelser i det omfang, de ønsker at gøre bruge af et sådant.
Der vil igen i 2007 være høj byggeaktivitet. Modernisering af ejendommene Mønsterbo og Tvillingegården forventes igangsat i løbet af året, og derudover bliver de allerede igangsatte projekter i Trekanten og Roskildegården afsluttet. Bestyrelsen forventer også at træffe beslutning om byfornyelse af Wilkenbo samt renoveringen af Rolfshus. Den verserende retssag mellem Frederiksberg Boligfond og FrederiksbergNet forventes afsluttet i 2007. Dialogen med JM Danmark om afhjælpningen af en række mangler ved byggeriet af Nimbusparken fortsætter, og Frederiksberg Boligfond har tilbageholdt en tilstrækkelig del af købesummen til sikkerhed for, at alle mangler afhjælpes. Nye myndighedskrav til el-installationer (HPFI) og postkasseanlæg kan medføre øgede vedligeholdelsesudgifter for Frederiksberg Boligfond i perioden 2007-09, hvilket der som udgangspunkt ikke overfor lejerne kan varsles huslejeforhøjelser for som følge af forbedringer. Markedet for investering i større udlejningsejendomme på Frederiksberg oplever en stor aktivitet. Med salget af Hostrups Haves over 600 lejemål som den mest markante har en række pensionskasser afhændet ejendomme. Frederiksberg Boligfond vil løbende vurdere de muligheder, som følger af den store aktivitet.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
9
Fokus på Lindehuset
Lindehuset – bygget på erfaringer Året største byggesag har været den aftalte boligforbedring af ejendommen Lindehuset. Som den fjerde af seks ejendomme i Lindevangskvarteret er ejendommen blevet fuldstændig renoveret og udbygget og fremstår som en appellerende og fremtidssikret ejendom til glæde for alle beboere. Med baggrund i den erfaring, som Frederiksberg Boligfond har oparbejdet fra arbejdet med de tre tidligere ejendomme i kvarteret, er byfornyelsesprocessen forløbet meget tilfredsstillende. Lindevangskvarteret Området mellem metrostationen Lindevang og Lindevangsparken betegnes Lindevangskvarteret. Frederiksberg Boligfond er den dominerende udlejer i området med cirka 750 lejemål fordelt på 6 ejendomme.
Frederiksberg Kommune har udpeget Lindevangskvarteret som et særligt indsatsområde for helhedsorienteret byfornyelse, og Frederiksberg Boligfond har støttet op om denne prioritering og gennemført en markant og meget rost byfornyelse i kvarteret. I samarbejde med Frederiksberg Kommune har Frederiksberg Boligfond bidraget til at skabe et atraktivt kvarter med fremtidssikrede boliger. Før i tiden var Lindevangskvarteret et område med sociale problemer, få kulturelle tilbud og nedslidte ejendomme. Frederiksberg Kommunes aktiviteter i området har nu medført, at legepladsen er blevet bemandet, Wilkensvej har fået ny belysning og trafikdæmpning, fortove er blevet renoveret, der er kommet flere grønne områder og parkeringen er blevet forbedret. Samtidig har Frederiksberg Boligfond med afslutningen af Lindehuset moderniseret fire ud af sine seks ejendomme i kvarteret. Endnu mangler ejendommen Mønsterbo, som bliver
Fra start til slut
2002
2003
En byggesag som Lindehuset er en stor og langsommelig affære, hvor der løbende skal koordineres og laves aftaler med mange mennesker.
De første overvejelser omkring Lindehuset bliver igangsat, og et antal arkitektbureauer bliver inviteret til at komme med deres bud på, hvordan arbejdet skal løses, og hvilke opgaver projektet skal indeholde.
Abildhauge A/S bliver valgt som rådgiver, hvorefter den vigtige dialog imellem arkitekt, bygherre beboere og beboerrepræsentanter kan starte. Hver enkelt opgang bliver inviteret til møde om lige deres opgang og Abildhauge A/S skaber langsomt et byggeprojekt i tekst og tegninger.
10 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Fokus på Lindehuset
påbegyndt i 2007, mens der for ejendommen Wilkenbo er søgt Frederiksberg Kommune om tilskud til modernisering i 2007. Alt i alt er Lindevangskvarteret blevet et mere harmonisk, appellerende og grønt område med mange kvalitetsboliger. Lindehuset Lindehuset er opført i 1921 og tegnet af Arkitekt A.S.K. Lauritzen. Lindehuset modtog anerkendende omtale fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse i 1928 og er registreret som en bevaringsværdig bebyggelse. Ejendommen består af 156 lejligheder, som hovedsageligt er 2 og 3 værelses lejligheder. Før moderniseringen var ejendommen nedslidt, badefaciliteterne lå i kælderen, og nogle køkkener kunne dateres helt tilbage til dengang, ejendommen blev bygget. Helle Frey Jensen fra Abildhauge A/S, der var rådgivende arkitekter og ingeniører på byggesagen, beskriver det således: ”Ejendommen
i sig selv er et sundt og godt hus med venlige beboere, der holder af deres ejendom og ønsker medindflydelse. Nu om dage kan du bare vanskeligt udleje boliger uden bad eller med kun ét stik i køkkenet”. Lindehuset havde altså et udtrykt behov for at få skabt nogle tidssvarende og attraktive boliger, som kan gøre ejendommen nutidig. Bygger på erfaringer Beslutningen om at modernisere Lindehuset var en logisk fortsættelse af de tre tidligere projekter i Lindevangskvarteret. Moderniseringen af Lindevangskvarteret startede med ejendommene Lauritz Sørensens Gård og Barfoeds Gård, hvor byggesagerne blev gennemført næsten samtidig. Lauritz Sørensens Gård var det første projekt, og satte på mange måder retningslinjerne for aftalt boligforbedring i hele Frederiksberg Boligfond. Udover bad og nyt køkken
2004
2005
2006
Projektet er nået så langt, at det sendes i EU-udbud. Entreprenøren Einar Kornerup A/S vinder udbuddet. Byggesagen starter fysisk op.
Byggesagen forløber planmæssigt, og beboerne genhuses ca. 4 måneder pr. opgang, inden de vender tilbage.
Lindehusets byggesag er færdig i efteråret, og arbejdet med gårdanlægget går i gang. Gårdanlægget afsluttes i april 2007.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
11
Fokus på Lindehuset fik mange lejemål altaner, og de gamle loftsrum blev ombygget til nye lyse tagboliger med vinduer til begge sider. Derudover blev der bygget elevatortårne i gården til de opgange, hvor det byggeteknisk kunne lade sig gøre, og gården blev lavet helt om. Resultatet var positivt og viste tydeligt, at en ejendom med et moderniseringsbehov kan vokse sig til et fremtidsorienteret hus, hvor hvert enkelt lejemål kan måle sig med de krav, der sættes til udlejningsboliger både nu og i fremtiden. Samtidig blev moderniseringen af Barfoeds Gård gennemført mere afventende, mens resultater og konsekvenser af den markante modernisering af Lauritz Sørensens Gård blev bearbejdet. Moderniseringen af Barfoeds Gård indeholdt derfor udelukkende nyt bad og køkken. Rosende omtale af Lauritz Sørensens Gård Byfornyelsen af LSG modtog i 2004 rosende omtale fra Frederiksberg kommune, som betegnede det som ”byfornyelse på et forbilledligt højt niveau”. De to moderniseringsprojekter viste, at de fleste af de initiativer, der var indeholdt i moderniseringen af Lauritz Sørensens Gård, kunne fortsættes ved fremtidige projekter. Den næste ejendom i Lindevangskvarteret, der skulle byfornys, var Malthe Bruuns Gård, hvor projektet tog udgangspunkt i de erfaringer, der var opnået på de to første byggesager. Det blev en stor succes, og den samme model kunne Frederiksberg Boligfond tage udgangspunkt i, da Lindehusets byggesag startede i 2002. Frederiksberg Boligfonds repræsentanter i byggesagerne har været de samme fra det første byggeri. Der har derfor været mulighed for at trække på og udvikle erfaringer fra tidligere sager og på den måde løbende skabe konceptet for, hvordan Frederiksberg Boligfond mest hensigtsmæssigt moderniserer sine ejendomme. Lindehuset er altså moderniseret på baggrund af erfaringer fra tre store byggesager og kunne derfor gennemføres uden de begynderfejl, som andre nye initiativer vil opleve.
12 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Med beboerne på sidelinjen En af de største opgaver i en byggesag som Lindehuset er samarbejdet med beboerne, fordi store mængder information løbende skal videresendes til mange mennesker, som alle står i en situation, hvor de er nødsaget til at flytte ud af deres hjem. Bo Neergaard, som har repræsenteret Frederiksberg Boligfond i alle byggesagerne i Lindevangskvarteret, fortæller om de mange møder med beboerne: ”Lejerne har modtaget byggesagen rigtig godt, men en sag af denne størrelse forløber selvfølgelig ikke uden problemer. Vi har virkelig lagt en stor indsats i at få så meget information ud som overhovedet muligt. Både PrivatBo, arkitekten, entreprenøren, beboerrepræsentanterne og lejeorganisationen Bosam har hjulpet til, men så sandelig også ejendomskontoret, som tager det daglige slæb. Det er jo dem, lejerne er vant til at kontakte med problemer, hvilket de også har gjort i denne byggesag. Vi skal jo hjælpe lejerne med rigtig mange ting i sådan et bygge- og genhusningsforløb. Kontakt til hjemmepleje, sygepasser og sagsbehandler og hensyn til allergikere, betydningsfuldt indbo, husdyr og meget mere. På den måde er der også et socialt aspekt af en byggesag af den her størrelse, og det er virkelig spændende, men også enormt arbejdskrævende”. Udover den daglige kontakt bliver alle beboere inviteret med til opgangsmøder, hvor de kan få indflydelse på, hvordan deres egen lejlighed skal se ud. De har mulighed for at tage beslutninger omkring køkken, vægge og linoleum til gulvene. ”Frederiksberg Boligfond er af princip meget åbne overfor, at beboerne får indflydelse på deres eget lejemål”, siger Bo Neergaard og tilføjer: ”Normalt har vi et antal valgmuligheder med til byggeudvalgsmøderne. Hvis det viser sig, at en stor del af beboerne har et ønske, som ikke er en del af valgmulighederne, så arbejder vi videre med det og vurderer, om det er noget, der
Fokus på Lindehuset
kan lade sig gøre. Udfordringen er hele tiden at kunne tilbyde noget, som lejerne bliver glade for, men som også er muligt at vedligeholde og udskifte og tilpas tidløst til, at det kan se pænt ud i mange år fremover”. Byggesagen giver alle lejere nyt køkken og bad, men har derudover et antal positive eftervirkninger for ejendommen og beboerne. Ejendomsmester Lars Larsen beskriver det således: ”Da beboerne kom tilbage fra at være genhuset og så deres fine nye køkken, bad og entre, gik de til den med resten af lejligheden. De fleste lejligheder har derfor fået slebet gulve og er blevet malet, og på den måde giver beboerne hele ejendommen et ekstra løft. Og erfaringerne fra de tidligere byggesager siger os, at de fortsætter med at vedligeholde lejlighedernes høje standard. Derudover vælger mange beboere jo at blive permanent genhuset, og nye lejere kommer til. Det rører ligesom rundt i gryden, og det giver også et løft i beboersammensætningen. Alt i alt bliver ejendommens helhedskvalitet højnet, og det er utrolig positivt”.
Aktive beboere og professionel bygherre Som altid i denne type sager er beboerne repræsenteret i byggeudvalget, og i Lindehuset var det med deres beboerrepræsentanter, som aktivt fulgte hele byggesagen. Helle Frey Jensen fra Abildhauge A/S, som har arbejdet med mange lignende sager, beskriver moderniseringen af Lindehuset som vellykket. ”Jeg syntes, det har været en virkelig positiv proces med nogle aktive beboere og især beboerrepræsentanter. I starten tænkte jeg, at beboerrepræsentanterne umuligt kunne holde den gejst, de lagde ud med hele vejen igennem forløbet, men det har de gjort og har ligesom talt de svages sag. Samtidig har Frederiksberg Boligfond været virkelig large med at lave moderniseringer på beboernes vilkår. De har en faglig kompetence og ved, hvad det drejer sig om, og hvad det koster. Det er et fåtal af bygherrer, som fx vil ofre elevatorer og så gode gedigne løsninger, som vi har lavet i den her byggesag. Så det har været meget imponerende og prisværdigt og et spændende forum at arbejde i. Når jeg møder beboere her, efter sagen er overstået, så virker de alle virkelig glade”.
Økonomi i Lindehuset Byggesagen Lindehuset kostede 140 millioner at gennemføre, og 115,7 millioner af den udgift er til håndværkere. De rådgivende arkitekter og ingeniører får cirka 12 millioner, mens 6,4 millioner bruges til at finansiere byggesagen. PrivatBo får 2,3 millioner for deres indsats, mens det resterende beløb kan tilskrives lejerorganisationen Bosam, genhusningen af alle beboerne, advokat, revision og øvrige udgifter. Udgiften bliver først og fremmest afholdt af Frederiksberg Boligfond, men samtlige beboere får også en på forhånd aftalt forbedringsforhøjelse på deres husleje. Frederiksberg Kommune har ydet en indfasningsstøtte på 10,6 millioner til lejerne, så huslejestigningen først er endelig indfaset efter 10 år. Herudover har Frederiksberg Boligfond modtaget et direkte tilskud på 25 millioner.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
13
Fokus på anvisninger
Anvisning af boliger i 2006 En central opgave for Frederiksberg Boligfond er at sørge for, at de boliger, der bliver ledige i løbet af året, bliver anvist på en gennemskuelig og hensigtsmæssig måde.
Indflytningsandel i Frederiksberg Boligfonds ejendomme
Gennemsnit for alle ejendomme 30%
■ Svalegården
25%
■ Bjarkeshus
■ Sønderjyllandsgården
20%
Peter Bangs Hus
■ Solbjerggård
15%
Storkereden
■ Rolfshus
10%
■ Tvillingegården
5%
Malthe Bruuns Gård
0%
■ Den Sønderjyske By
■ Firkløveren ■ Nimbusparken
Wilkenbo
Trekanten Barfoeds Gård ■ Møllehuset
■ Roskildegården
Mønsterbo
Lauritz Sørensens
■ Lineagården
Gård
■ Lindehuset
Årligt bliver 10-15 % af fondens lejligheder ledige ved fraflytning. Siden 2004 har udskiftningen i Frederiksberg Boligfonds ejendomme ligget højere end normalt. Både fordi den nyindkøbte ejendom Nimbusparken blev udlejet i løbet af 2005, men også fordi genhusningen af beboere i forbindelse med byggesager altid hæver aktivitetsniveauet. Det er tydeligst i Lindehuset, hvor næsten 30 % af lejemålene har fået nye beboere i 2006, men også i Lineagården, Trekanten og Firkløveren, hvor der løbende bliver moderniseret ved fraflytninger. Det må forventes, at moderniseringen af Roskildegården, Tvillingegården og Mønsterbo i 2007 igen vil betyde et relativt højt aktivitetsniveau.
14 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Indflytninger 2002-2006
500 400 300 200 100 0 02
03
04
05
06
Fokus på anvisninger
Anviste lejemål fordelt efter rum
Antal rum i forhold til ventelisteprioritet
4% 4%
>6
13%
5 53%
4 3
26%
2 0%
■ 2 vœrelser
■ 4 vœrelser
■ 3 vœrelser
■ 5 vœrelser
■ >6 vœrelser
Frederiksberg Boligfond har vedtaget et sæt retningslinjer for udlejning af lejligheder. Lejlighederne bliver generelt anvist i forhold til anciennitet; dels fra den interne venteliste bestående af nuværende lejere, dels fra den eksterne venteliste. Desuden bliver et antal lejligheder udlejet ud fra andre hensyn end anciennitet. Boligfonden har besluttet at arbejde for at modvirke meget lange ventelister, og ansøgere kan derfor ikke opsamle anciennitet uden at være aktivt boligsøgende. Det betyder, at de ventende ikke kan stå passive på ventelisten, og at de højst får tre tilbud om en lejlighed. Hvis de takker nej tre gange, bliver de udmeldt fra ventelisten og mister deres anciennitet. Den interne venteliste Den interne venteliste er ventelisten for Frederiksberg Boligfonds nuværende lejere. Alle lejere, der har boet i en af Frederiksberg Boligfonds lejligheder i mere end tre år, kan skrive sig op på den interne venteliste til en anden lejlighed. Herudover har Frederiksberg Boligfond ordningen ’Flyv-fra-reden’, som hjælper beboernes børn til at få en 2 værelses lejlighed, når de flytter hjemmefra. Det eneste, der kræves, er, at børnene stadig bor hjemme og er mellem 18 og 25 år.
■ Eksterne
25%
50% ■ Interne
75%
100% ■ Andre
Den eksterne venteliste Størstedelen af Frederiksberg Boligfonds lejemål bliver udlejet til ansøgere fra den eksterne venteliste. Kravet for at stå på listen er, at ansøgere enten skal bo, arbejde eller heltidsstudere på Frederiksberg. Ventelisten har i 2006 haft en markant tilgang af ansøgere og blev derfor lukket for tilgang i begyndelsen af 2007. Frederiksberg Boligfond forventer delvist at genåbne ventelisten senere i 2007. Andre anvisninger Anvisninger, som ikke er anciennitetsbaserede, er blandt andet genhusningen af beboere i forbindelse med moderniseringer og ’sociale anvisninger’. ’Sociale anvisninger’ er anvisninger, der bliver godkendt af boligfondens bestyrelse, hvis ansøgeren er boligløs, eller ikke kan blive i sin bolig grundet sygdom. Samtidig skal der foreligge anbefaling fra læge, behandlingsinstitution eller Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Boligfond har i 2006 revideret retningslinjerne for sociale anvisninger for at sikre gennemskuelighed og ensartethed. En del lejemål bliver udlejet i forbindelse med, at lejere gør brug af lejelovens regler om bytte, og endeligt udlejes en del lejligheder via annoncering primært på fondens hjemmeside. Ifølge boligfondens formålsbestemmelse har Frederiksberg Kommune mulighed for at anvise et nærmere aftalt antal lejligheder. Kommunen gør dog ikke brug af denne mulighed.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
15
j fsve
orp
d Tes
Nye
lan d
Fokus på ejendomme
Dalg
11 12
Finsensvej
A ll
rd
4
Jens Je s
sens
Vej
8
Peter Bangs
Roskildevej
Nr.
Navn
1 Rolfshus
2 Møllehuset
3 Bjarkeshus
4 Peter Bangs Hus
5 Storkereden
6 Malthe Bruuns Gård
7 Lindehuset
8 Svalegården
Fakta om lejemål Opførelses
Lejemål
Antal
år
i alt
Vœrelser
1918
50
■■ ■■■ ■■■■
20 25 5
■■ ■■■
15 25
■■■ ■■■■
6 14
■■■ ■■■■ ■■■■■ ■■■■■■
1 23
■■ ■■■ ■■■■
14 4 1
■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■ ■■■■■■ ■■■■■■■■
41 45 13 4 2
■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■ ■■■■■■
37 91 6 6 16
1918
1918
1919
1920
1920
1921
1920
40
20
41
19
117
156
81
16 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Antal
Min./max areal m2
2 vœr 62
67
2 vœr 62
63
3 vœr
4 vœr
70
95
92
98
3 vœr 75
97
3 vœr
4 vœr
87
99 117
98
3 vœr 105
12
4 vœr 93 114
5 vœr 113 132
6 vœr 98 149
5
12
■■ 1 ■■■ 9 ■■■■ 22 ■■■■■ 42 ■■■■■■ 6 ■■■■■■■■ 1
ave
14
18
Ejendomme
as H
21 17
Dal g as
é
19
6
Bou leva
16
s and
20
Frederiksberg Boligfond har ejendomme på hele Frederiksberg af forskellig størrelse og pris. Lige fra 51 m2 i Roskildegården til 2.400 kr. om måneden til 172 m2 i to etager i Firkløveren til 19.000 kr. om måneden. Lejen i nedenstående oversigt er inkl. varmebidrag, antenneordning og tilskud til beboerrepræsentation.
jyll
9
13
15
der Søn
Ejendomsoversigt
7
2 vœr 58
66
2 vœr 63
77
2 vœr 58
76
3 vœr 83
83
4 vœr 123
3 vœr
4 vœr
64 106
94
131
5 vœr
6 vœr
113 143
134 181
3 vœr
4 vœr
5 vœr
6 vœr
67 103
108 140
116 150
122 170
2 vœr
3 vœr
4 vœr
69
91 133
90
123
5 vœr
6 vœr
119 168
168 192
Vej
3
No
Ro
llé
10
rA
ligh
eds
1
Tho
rva
lds
vej
ens
Fokus på ejendomme
2
Fa lko ne
dsv ej
rdr eF
as a
nve j
j
5
vej
Falkoner Plads
Howitzvej
Frederiksberg Rådhus
Gam
Allegad
e
me
Søndre
Frederi
l Ko
nge
Allé
Pile Allé
ksberg
vej
vej ffs dro Vo
Fasan vej
svej
.Ø
e
asv ej
rste ds V ej
dtvig
H. C
Grun
egad
Bülow svej
Dan Small
Priser for lejemål
Min./max bruttoleje i kr. pr. måned
2 vœr
3 vœr
4 vœr
3.100
3.400
4.300
4.000
4.700
4.500
2 vœr
3 vœr 3.300
4.600
4.600
6.000
3 vœr
4 vœr 4.100
4.400
5.300
5.600
3 vœr
4 vœr 4.900
2 vœr
8 vœr
3 vœr
179 205
4.400
5.900
6.400
230
4.500
9.000
11.500
13.000
3 vœr
8.000
4 vœr
5 vœr
6 vœr
8 vœr
3.600
3.800
5.100
5.900
8.500
12.000
4.500
5.700
8.000
10.000
12.000
13.000
2 vœr
8 vœr
6 vœr 5.000
4 vœr
3.400
2 vœr
5 vœr 4.500
3 vœr
4 vœr
5 vœr
6 vœr
3.000
3.400
6.500
6.100
6.200
4.700
7.700
10.500
9.800
10.000
2 vœr
3 vœr 4.800
4 vœr
5 vœr
6 vœr
8 vœr
3.300
3.200
4.000
6.000
11.700
5.100
15.200
6.900
Frederiksberg Boligfond
|
8.200
Årsberetning
17
Fokus på ejendomme
Ejendomme
Nr.
Navn
9 Den Sønderjyske By
10 Tvillingegården
Fakta om lejemål Opførelses
Lejemål
Antal
år
i alt
Vœrelser
Antal
1921
305
■■ ■■■ ■■■■
74 191 40
1921
11 Lauritz Sørensens Gård 1922
12 Wilkenbo
13 Barfoeds Gård
14 Mønsterbo
15 Lineagården
16 Firkløveren
17 Trekanten
18 Roskildegården
1923
1924
1925
1927
1928
1930
1935
19 Sønderjyllandsgården 1935
20 Solbjerggård
21 Nimbusparken
1938
2005
70
180
156
70
67
151
159
90
209
188
149
60
18 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
■■ ■■■
36 34
■ ■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■
1 66
■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■ ■■■■■■
2 74 56 19 5
■■ ■■■
45 25
■■ ■■■ ■■■■■■
12 54 1
■ ■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■ ■■■■■■
4 108
■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■
128 19 10 2
■■ ■■■ ■■■■ ■■■■■
68 12
97
Min./max areal m2
2 vœr 48
69
2 vœr 59
1 vœr 70
75
2 vœr 56
71
3 vœr
4 vœr
59 103
76
115
3 vœr 71
81
3 vœr
4 vœr
70 111
97
3 vœr
4 vœr
75
89
129
5 vœr 114 141
12 4
11
2 vœr 60
60
2 vœr 64
73
2 vœr 69
1 vœr 46
46
73
2 vœr 56
67
99
108
5 vœr
6 vœr
111 128
142 142
3 vœr 71
86
3 vœr 66
6 vœr
99
135
3 vœr
4 vœr
5 vœr
6 vœr
85 100
102 125
129 132
144 154
3 vœr
4 vœr
5 vœr
80 82
105 172
112 128
3 vœr
4 vœr
5 vœr
80 104
104 120
105
24 2 2 2 vœr 63
68
2 vœr 62
9
77
1
■■ ■■■
170 39
■ ■■ ■■■ ■■■■
1 142 44 1
■■ ■■■ ■■■■
97 48 4
■■■ ■■■■
3 57
2 vœr 51
1 vœr 48
59
2 vœr 46
66
2 vœr 49
56
3 vœr 61
74
3 vœr
4 vœr
62 115
112
3 vœr
4 vœr
55
75
67
3 vœr 82
82
75
4 vœr 109 109
Fokus på ejendomme
Priser for lejemål
Min./max bruttoleje i kr. pr. måned
2 vœr
3 vœr 3.600
4.700
4.600
6.300
6.800
2 vœr
1 vœr
3 vœr 2.900
3.300
5.000
5.900
2 vœr 4.400
3 vœr
4 vœr
5 vœr
3.300
3.800
6.400
6.400
4.700
11.300
12.000
10.800
2 vœr
3 vœr
4 vœr
5 vœr
6 vœr
3.000
3.500
4.100
4.800
6.200
3.000
4.700
5.400
6.200
6.900
2 vœr
3 vœr 3.800
4.000
4.500
5.300
2 vœr
1 vœr
4 vœr
2.800
3 vœr 3.700
3.500
5.400
5.400
2 vœr
3 vœr
7.500
4 vœr
5 vœr
6 vœr
2.300
2.700
3.900
5.400
10.300
13.700
2.500
5.700
6.800
14.000
13.800
16.500
2 vœr
3 vœr
10.500
12.500
5.400
6.000
19.000
13.500
3 vœr
4 vœr
5 vœr
3.200
4.200
5.600
6.000
6.400
10.800
2 vœr
10.900
3 vœr 2.400
3.000
4.300
4.500
2 vœr 2.400
5 vœr
3.600
2 vœr
1 vœr
4 vœr
3.000
3 vœr
4 vœr
2.500
2.900
3.800
4.200
2 vœr
3 vœr
5.500
4 vœr
2.700
3.100
3.900
3.900
4.000
4.300
3 vœr
4 vœr 8.400
11.000
8.400
11.000
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
19
Ledelsesberetning
Årsregnskab 1. januar – 31. december
Årsregnskab
Resultatopgørelsen 2006
2005 tkr.
Huslejeindtægter
110.582.699
102.686
Øvrige indtægter
6.388.804
3.710
116.971.503
106.396
Driftsomkostninger
-22.776.885
-20.090
Skatter og afgifter
-15.604.932
-14.092
Indtægter
Omkostninger
Renholdelse
-4.559.176
-3.524
-23.049.882
-20.556
Øvrige driftsomkostninger
-1.997.129
-8.751
Personaleomkostninger
-8.742.080
-8.320
Vedligeholdelse
Afskrivninger Resultat af primær drift Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Ordinært resultat Skat af ordinært resultat Årets resultat
-193.878
-194
40.047.541
30.869
13.638.027
19.452
-41.918.942
-36.104
11.766.626
14.217
0
0
11.766.626
14.217
11.766.626
14.217
Resultatdisponiering som af bestyrelsen foreslås fordelt således: Overført overskud
Noter og regnskabspraksis kan ses i den fulde årsrapport på www.frederiksbergboligfond.dk
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
21
Årsregnskab
Balance 2006
2005 tkr.
3.827.500.000
1.661.142
350.586.917
391.228
AKTIVER Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Igangværende arbejder Øvrigt driftsmateriel
385.956
580
4.178.472.873
2.052.950
Finansielle anlægsaktiver Andelsbeviser i PrivatBo A.M.B.A. Anlægsaktiver i alt
40.000
40
4.178.512.873
2.052.990
2.005.956
1.112
Tilgodehavender Indestående i Grundejernes Investeringsfond Mellemværende med lejere Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber
0
300
489.219
795
Øvrige tilgodehavender
478.210
264
Periodeafgrænsningsposter
394.097
438
3.367.482
2.909
0
0
100.997
40
Værdipapirer Obligationsbeholdning Likvide beholdninger Mellemværende med PrivatBo Bankkonti omlægning/låneoptagelse
0
5
BG Bank EUR-konto
2.341.714
2.451
BG Bank
2.905.165
4.829
Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT
22 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
5.347.876
7.325
8.715.358
10.234
4.187.228.231
2.063.224
Årsregnskab
2006
2005 tkr.
PASSIVER Egenkapital Grundfond Opskrivningshenlæggelser Overført resultat
300.000
300
3.153.609.611
1.154.244
-23.621.214
-58.436
3.130.288.397
1.096.108
30.047.506
29.074
30.047.506
29.074
972.987.271
888.572
Hensatte forpligtelser Hensættelse til indvendig vedligeholdelse
Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld i ejendommene Deposita og forudbetalt leje
39.924.736
36.472
1.012.912.007
925.044
4.109.475
3.794
Kortfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld i ejendommene Mellemværende med lejere Leverandører af varer og tjenesteydelser
297.060
0
2.820.107
1.666
Afsluttet/uafsluttet varme- og vandregnskaber
1.614.571
2.395
Periodeafgrænsningsposter
3.235.912
3.268
Skyldige omkostninger
1.903.196
1.875
13.980.321
12.998
Gældsforpligtelser i alt
1.026.892.328
938.042
PASSIVER I ALT
4.187.228.231
2.063.224
Garantiforpligtelser: Ingen Rente- og valutaswap: Fonden har indgået rente- og valutaswaps løbende fra 2003 til 2036. Markedsværdien af valutaswaps udgør pr. statusdagen kr. 82.263 og for renteswaps kr. -2.292.926. Fonden har indgået valutaterminsforretninger til 7. juni 2007. Markedsværdien udgør pr. statusdagen kr. -5.229.600.
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
23
Årsregnskab
Pengestrømsopgørelse 2006
2005 tkr.
Driftsindtægter
116.971.503
106.396
Driftsomkostninger excl. afskrivninger
-76.730.084
-75.333
40.241.419
31.063
Ændring i arbejdskapital og hensatte forpligtelser Finansielle poster
4.643.159
7.923
44.884.578
38.986
-28.280.915
-16.652
Kursregulering af prioritetsgæld
23.039.544
-533
Pengestrøm fra driften
39.643.207
21.801
Tilgang til ejendommene
-126.351.012
-169.452
Køb/salg af værdipapirer
0
44.234
-126.351.012
-125.218
Optagelse af obligationslån
84.730.756
101.969
Pengestrøm fra finansiering
84.730.756
101.969
Årets pengestrøm fra drift, investering og finansiering
-1.977.049
-1.448
Likvider primo
7.324.925
8.773
Likvider ultimo
5.347.876
7.325
Pengestrøm fra investeringer
24 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Årsregnskab
Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2006 for Frederiksberg Boligfond. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrap-
porten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006.
København, den 8.5.2007 Bestyrelse:
Martin Nissen Dahl formand
Flemming Brank
Carl Jørgen Giertz Christiansen
Erling Oxdam
Ali Maktabi
Michael Christensen
Bent Christensen
Carl Verner Obel
Lene Paludan Hastrup
Frederiksberg Boligfond
|
Årsberetning
25
Årsregnskab
Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i Frederiksberg Boligfond Vi har revideret årsrapporten for Frederiksberg Boligfond for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
København den 8.5.2007
Revisionsfirmaet Ib Østlund A/S Statsautoriserede Revisorer
26 Årsberetning | Frederiksberg Boligfond
Ib Østlund Statsautoriseret revisor
Ledelsesberetning
Fotograf Klaus Sletting Grafisk design og produktion Boje Mobeck as Projektleder Mikkel Toft-Olsen
Frederiksberg Boligfond c/o PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 1603 København V www.frederiksbergboligfond.dk