Husrum 6 2009

Nr. 6 • Oktober 2009 •

Husrum

TEMA: Bæredygtig boligfond Husrum ser denne gang på miljø, økologi og bæredygtighed i det store og i det små.

10 Ringen er sluttet

17 Lad dig inspirere

20 Nyt mesterkontor på vej

Byfornyelsen er atter vendt tilbage til Svømmehalskvarteret.

Og denne gang går byggeri og bæredygtighed hånd i hånd.

Kom på besøg hos Det Økologiske Inspirationshus og få udvidet din horisont om hvad bæredygtighed også kan være.

Der er lagt store planer for opførelsen af et splinternyt mesterkontor i Den Sønderjyske By.

Husrum

Indhold Grib ordet................................................................................... 3 Ny formand med lokalkendskab.............................................. 4 Fire år i Frederiksberg Boligfond.............................................. 4 TEMA: Bæredygtig boligfond

Styr dit affald – det er slet ikke så svært..................... 7

Filippa huser fremtiden................................................. 8

Ringen er sluttet........................................................... 10

Ny bevidsthed med år på bagen................................. 13

75% økologisk, men 100% dedikeret......................... 14

Gode råd til bedre besparelser.................................... 16

Vi er blevet for rige...................................................... 17

Op i dagens lys - Nyt mesterkontor på vej i DSB................... 20 Influenza A - ikke værre end B og C!...................................... 21 Nyt fra de sponserede hold..................................................... 22

04

Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Boligfonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiksberg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrationsselskabet PrivatBo A.M.B.A., som også varetager blandt andet byggesager og informationsopgaver for Boligfonden.

08

17

Frederiksberg Boligfond C/O PrivatBo Dahlerupsgade 5, 4 1603 København V

Redaktion Erik Romme, Hanne Andersen, Jan Busk, Michael Ferdinandsen, Martin Busk

nina.brinch@privatbo.dk www.frederiksbergboligfond.dk

Fotografer Klaus Sletting, FA 2000, Basketballklubben Falcon, Frederiksberg Boldklub

Ansvarshavende redaktør Nina Brinch Nielsen

22

Illustration Lars Andersen Grafisk design og produktion Highlight A/S Skrifttype Dax & Times Oplag 3000 stk.

Grib ordet

Økologi i børnehøjde Af: Hanne Andersen, daglig leder for Det Økologiske Inspirationshus

I Det Økologiske Inspirationshus er jeg ansat som daglig leder for vedligehold og drift. Jeg er også formidler og rundviser i huset, som primært henvender sig til fremtidens voksne: børnene. Huset tilbyder undervisning i økologi i børnehøjde for skoletjenesten op til 5. klasse på hele Sjælland. For vejen til et mere bæredygtigt samfund mener jeg, går gennem viden og oplysning og derfor underviser vi i fornuftig miljøvenlig tankegang. Min baggrund for at undervise er en pædagogisk uddannelse kombineret med nutiden, hvor jeg bor i et af landets største økologiske fællesskaber - Munksøgård i Trekroner ved Roskilde.

På Munksøgård får jeg hele tiden nye erfaringer, som jeg kan tage med mig til Det Økologiske Inspirationshus. Det er erfaringer som for eksempel vedligeholdelse af vores økologiske boliger, drift af eget biologisk spildevandsanlæg, separationstoiletter, regnsvandsopsamling til vaskemaskiner og toiletter samt solfangeranlæg. Samtlige opgaver i de 100 boliger (20 ejer, 20 andel, 60 leje) varetages af beboerne selv i forskellige arbejdsgrupper. Dette gælder også landskabet, vejene, delebilerne, dyrene, nyttehaverne og den fælles madlavning. Det har givet mig en solid viden, praktisk erfaring med økologi og bæredygtighed samt et indgående kendskab til mange gode fremsynede og fagligt dygtige opfindere og frontkæmpere på området bæredygtighed. Alle de erfaringer jeg gør mig i Munksøgård, kan jeg tage med på arbejde og bringe videre i mindre målestok til husets besøgende.

I fremtiden vil Det Økologiske Inspirationshus komme til at beskæftige sig endnu mere med skoletjenesten, da vi fra Frederiksbergs kommune og skolerne oplever en stigende interesse for undervisning i økologi i børnehøjde. Og dette gælder også for de ældre klasser. Børn er umiddelbare og meget interesserede i deres fremtid. Jeg mener ikke, de skal have en masse

skræmmehistorier om drivhuseffekten og verdens fremtidige tilstand. Dem hører de alligevel alle andre steder. Her i Det Økologiske Inspirationshus skal de gode historier og positive informationer være i højsædet om hvordan man også kan gøre tingene anderledes bedre. Så kan børnene i stedet glæde sig over livet og de mange muligheder fremtiden byder på. Jeg tror på, at vi med Det Økologiske Inspirationshus er med til at bidrage til, at fremtidens voksne vil blive en generation af bevidste og ansvarsfulde mennesker med respekt for vores klode.

Læs mere på side 17 hvor du kan komme på besøg i Det Økologiske Inspirationshus.

Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige og har grebet ordet.

Har du noget på hjerte og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk

3

Fire år i

Ny formand

med lokalkendskab Da Frederiksberg Boligfonds formand Martin Dahl i september måned blev udnævnt til ny generalsekretær for Konservativt Folkeparti, efterlod han et tomrum, som det krævede sin mand at fylde ud. På bestyrelsesmødet den 23. september faldt valget på Jens Peter Fabricius. Jens Peter Fabricius blev udpeget til Frederiksberg Boligfonds bestyrelse af KAB-fonden for perioden 20082011. Han er født i 1967, opvokset i Gladsaxe og uddannet jurist i 1991 med speciale i transport- forsikring- og almen erhvervsret.

Jens Peter arbejder som advokat og underviser tillige på Københavns Universitet. Tidligere har han været rundt om Justitsministeriet og et af landets største advokatfirmaer Bech-Bruun.

Jens Peter Fabricius har siden 1998 boet i hjertet af Lindevangskvarteret i en lejelejlighed, hvor han også er aktiv som formand for beboerforeningen. Her bor han sammen med sin kone, Pia Keinicke Fabricius, der er sygeplejerske og deres plejesøn, Patrick, på otte år. I sin fritid ligger Jens Peter ikke på den lade side, men svømmer i Damsøbadet i klubben Hermes-GI40. Det bliver også tit til en løbetur rundt om Damhussøen, når vejret er til det.

Herudover kører han på mountainbike og senest gennemførte han i marts i år det svenske Vasaløb på 90 km. fra Sälen til Mora. Selv mener Jens Peter, at han har det bedst og tænker de bedste tanker, når han cykler til og fra arbejde. Så det gør han tit!

Jens Peter Fabricius er glad for valget af ham til formand for Frederiksberg Boligfond og ser meget frem til det forestående bestyrelsesarbejde. Og med Jens Peter Fabricius’ indgående kendskab til Frederiksberg og fondens ejendomme og lokalmiljø, er Frederiksberg Boligfond sikre på, at den har fundet en kompetent aftager af formandsposten.

4

Der er sket meget i løbet af de sidste fire år i Frederiksberg Boligfond under Martin Dahls formandskab. Ud over de løbende renoveringer og forbedringer på ejendommene, er flere store byfornyelser blevet igangsat og afsluttet på mange af fondens ejendomme - og beboerne er flyttet tilbage til nyistandsatte og moderne lejligheder. Senest er turen kommet til Rolfshus, der vil stå færdig i løbet af 2010. I 2008 spurgte fonden beboerne til råds i en omfattende tilfredshedsundersøgelse og resultatet blev overvældende positivt. De fire år har også været præget af det store strategiprojekt, som fondens netop aftrådte formand igangsatte i 2006. Projektet blev i 2009 afsluttet med en beslutning om at arbejde videre med tre temaspor. Det er med disse temaspor og resultatet af tilfredshedsundersøgelsen in mente, at Frederiksberg Boligfond i de kommende år vil fortsætte med at arbejde for tilfredse og glade beboere.

Frederiksberg Boligfond 2006 • Byfornyelse af Lindehuset. Renovering af 156 lejligheder, samt indretning af 28 nye tagboliger, elevatorer, nye køkkener og badeværelser med videre. Udgift 140 mio. Byfornyelsesstøtte 25 mio. samt 10,6 mio. i indfasningsstøtte.

• Bredbåndskabling af alle ejendomme med mulighed for at beboerne kan vælge forskellige udbydere af internet, digitalt tv og digital telefoni.

• Strategiudvalg bliver nedsat. Fokus på boligudvikling, kommunikation og økonomistyring.

• Årsrapport udkommer for første gang i nyt design.

• Nye udlejningsregler, primært efter anciennitet, 341 genudlejninger, heraf 18 sociale anvisninger.

Bestyrelse: Martin Dahl, formand, Flemming Brank, næstformand, Jørgen Christiansen, Erling Oxdam, Ali Maktabi, Michael Christensen, Bent Christensen, Verne Obel, Lene Hastrup.

Egenkapital 3.130 mio. Resultat 11,7 mio.

2008 • Strategiarbejdet intensiveres med henblik på afslutning i 2009.

• HPFI-relæer i samtlige ejendomme grundet lovkrav.

• Nye varmemålere i alle ejendomme.

• Beslutning om byfornyelse af Rolfhus endelig på plads efter flere års tilløb.

• Beboertilfredshedsundersøgelse gennemført blandt samtlige af fondens lejere. Generelt stor tilfredshed. Undersøgelsen ligger på fondens hjemmeside.

• Beslutning om tildeling af sponsorater, primært til sportslige aktiviteter i forbindelse med klubbernes børne- og ungdomsarbejde. Basketballklubben Falcon, FA 2000 og Frederiksberg Boldklub.

• Indførelse af boliggarantibevis, så fraflyttere der måtte ”fortryde”, kan vende tilbage til en af fondens boliger inden for tre år.

• Annoncering af ledige boliger på www.boligportal.dk for særlige boliger.

• 233 genudlejninger heraf 17 sociale anvisninger.

Bestyrelse: Martin Dahl, Michael Christensen, næstformand, Jens Peter Fabricius, Birthe Åsted, Erling Oxdam, Ali Maktabi, Bent Christensen, Verne Obel, Lene Hastrup.

2007

Egenkapital 1.236 mio. Resultat -1,271 mio. Grundet nedskrivninger, ordinær resultat 11,4 mio.

• Frivillig renovering af Roskildegårdens installationer, køkkener og bad, udgift 82 mio.

• Opstart på byfornyelser i Tvillingegården og Mønsterbo.

• Opdatering af ventelisteregler.

• Husrum introduceres, udkommer to gange årligt.

• Udbud af bank- og realkreditforretninger.

• 171 genudlejninger, heraf 20 sociale anvisninger.

Bestyrelse: Martin Dahl, Michael Christensen, næstformand, Jens Peter Fabricius, Birthe Åsted, Erling Oxdam, Ali Maktabi, Bent Christensen, Verne Obel, Lene Hastrup.

Egenkapital 3.101 mio. Resultat 2,0 mio.

2009 • En ny strategi for Frederiksberg Boligfond vedtages og der udarbejdes handleplaner, som skal sikre at fondens strategi implementeres i det videre arbejde. Der arbejdes med tre temaspor: Fortsat udvikling af ejendommene, miljø og bæredygtighed, udvikling af effektiv drift, god service og høj kvalitet i opgaveløsningen.

• Der arbejdes også videre med beboerundersøgelsen, og resultaterne anvendes både i fonden og hos administrator til at forbedre og videreudvikle virksomhederne.

• Byfornyelse af Rolfhus iværksættes, 50 boliger gennemmoderniseres og der indrettes nye tagboliger.

• Bestyrelsen må sige farvel til dens formand siden den 20. marts 2006, Martin Dahl, da han i sensommeren 2009 blev udnævnt til generalsekretær for Konservativt Folkeparti. Ny formand bliver valgt på bestyrelsesmødet den 23. september og valget faldt på Jens Peter Fabricius, udpeget af KAB-fonden for perioden 2008-2011.

’Det er med disse tre temaspor og resultatet af tilfredshedsundersøgelsen in mente, at Frederiksberg Boligfond i de kommende år vil fortsætte med at arbejde for tilfredse og glade beboere.’

5

Tema

ma: Intro – te

Bæredygtig boligfond En af de helt store tendenser i samfundet i dag er det øgede fokus på klima, miljø og bæredygtighed. Og når repræsentanter fra regeringer over hele verden i december mødes i København til FNs 15. klimatopmøde, vil der for alvor komme fokus på emnet rundt omkring i landet. Også Frederiksberg Boligfond har taget tanken omkring et mere bæredygtigt samfund til sig og har i de sidste par år arbejdet med at lægge en strategi for fondens fremtid. Et af hovedpunkterne i denne strategi handler om hvordan Frederiksberg Boligfond kan tænke hensynet til miljø og bæredygtighed ind i arbejdet med dens 21 ejendomme. Målet er boliger, der bidrager positivt til en bedre hverdag for beboerne og et mere bæredygtigt samfund for alle.

6

I denne udgave af Husrum fokuserer Frederiksberg Boligfond på flere aspekter af bæredygtighedsbegrebet. Du kan for eksempel komme på besøg hos en af fondens unge børnefamilier, der i deres hverdag i høj grad tænker på økologi og hensynet til forbrug og miljø. Du kan også få et kig inden for i Det Økologiske Inspirationshus, der hver dag arbejder på at udbrede kendskabet til holdbare bæredygtige løsninger i bygge- og boligsektoren.

Frederiksberg Boligfond håber med dette temanummer at få informeret og inspireret dens beboere til også at tænke i anderledes baner, når det kommer til økologi og bæredygtighed i hverdagen.

God fornøjelse!

Tema

Styr dit affald – det er slet ikke så svært Ikke alle af FBs ejendomme er byfornyede endnu, men i alle ejendommene har fonden ofret meget på at skabe et pænt og funktionelt gårdmiljø. Dette har blandt andet betydet, at der kommet splinternye affaldsstationer med 12 typebestemte sorteringsfraktioner og mobilt affaldssug flere steder, så beboerne i fonden kan hjælpe til med at belaste miljøet mindst muligt. Problemet er bare, at der ikke er særlig mange, som har taget kildesorteringen 100% til sig.

Af: Nina Brinch Nielsen

Det er et tilbagevendende problem i Frederiksberg Boligfond, at for mange af beboerne mangler engagement i forbindelse med affaldssorteringen. Og det ærgrer blandt andet ejendomsmester Lars Larsen gevaldigt. Som mester for syv af fondens ejendomme må han og kontorets øvrige ansatte hver dag bruge en masse tid på at forsøge at omsortere forkert placeret affald. Og det betyder unødvendigt spild af ejendomskontorets ressourcer. ’Arbejdskraften kunne jo i stedet blive brugt på at vedligeholde ejendommene og holde dem pæne ved for eksempel at få malet skure og bænke på fællesarealerne’, uddyber han. Men der er flere aspekter til problemet med den dårlige affaldssortering.

Først og fremmest hindrer det genanvendelse af affald, hvis de typebestemte containere indeholder andet affald end det, de er beregnede til. Det kan for eksempel typisk være pizzabakker i papcontaineren, plastfolie i hårdplastcontaineren og køkkenaffald i metalcontaineren. Men det største og altoverskyggende problem er almindeligt madaffald i containere beregnet til genbrugsaffald. Og der er selvfølgelig også det omvendte problem.

At alt for meget affald der kan genbruges, kommer i dagrenovationen og bliver således blot kørt til forbrænding. Det er både spild af ressourcer og er med til at forurene unødvendigt!

Dårlig sortering har store konsekvenser Faktisk er affaldskildesortering i 12 fraktioner et lovkrav, hvis grundidé er at øge genbrug og mindske mængden af deponeringsaffald og forurening. Det er firmaet R98, der har ansvaret for at tømme og afhente affaldet på ejendommene, men er genbrugsaffaldet ikke sorteret korrekt i de forskellige containere, vil R98 ikke afhente dem og ofte bliver containerne stående i flere

uger, indtil de kan blive afhentet som almindelig dagrenovation.

Og der skal ikke meget til. Bare en lille pose køkkenaffald i en container på 600 liter med sorteret genbrugsaffald er for meget.

Lars Larsen fortæller, at der heller ikke er kapacitet til, at noget affald ikke bliver afhentet, for så kan lejerne ikke komme af med deres øvrige affald. Konsekvensen er, at det hober sig op - til stor gene for de selvsamme beboere, som netop har været med til at forurene sorteringscontainerne på ejendommen.

Se efter sorteringsvejledningen En anden og måske langt mere vidtrækkende konsekvens af den dårlige affaldssortering er, at alt for meget affald ikke bliver genbrugt. For eksempel bliver der på Frederiksberg kun indsamlet under halvdelen af det det pap, der er i omløb, så der er en masse træer, der helt unødvendigt må lade livet. Lars Larsen ved godt, at det er en stor udfordring for lejerne at sortere deres affald rigtigt, så fraktionerne bliver ”rene” og kan genbruges. Men kommunens affaldskontor har forsøgt at tydeliggøre og lette arbejdet med sorteringen, så der kan blive genanvendt så meget affald som muligt.

Det har de blandt andet forsøgt at gøre ved at hænge udførlige vejledninger og billeder op over de enkelte containere og de udsender jævnligt nyhedsbreve om affald og miljø til alle husstande samt affaldsguider, der kan uddeles af ejendomskontorerne. Lars Larsen tror på, at det mest handler om, at beboerne skal ændre deres vaner. At de skal informeres om hvor meget skade, deres manglende respekt for sorteringssystemet rent faktisk forårsager. ’Hvis beboerne vidste, hvor mange problemer deres sjuskede affaldshåndtering skaber for både miljø og ejendom, ville de nok tænke sig om en ekstra gang…’, understreger Lars Larsen.

7

Tema

Filippa huser

fremtiden

Husrum har sat fire drenge mellem 13 og 14 år stævne til en snak om hvad miljø og bæredygtighed, betyder for dem. Og der blev livligt diskuteret mellem fritidsklubben på Filippavejs gamle smukke mure, som aldrig ville være kommet til, var det ikke for et københavnsk rådhus…

Af: Nina Brinch Nielsen

Bæredygtighed kan være mange ting. Det handler ikke kun om at sortere sit affald rigtigt eller huske at slukke for lyset. Det handler også om at udnytte alle ressourcer og tænke dem ind i en ny kontekst som ikke ligger umiddelbart lige for. På Filippavej 5 står der en pragtvilla i middelalderlig borgstil, som er bygget af overskudsmaterialet fra Københavns Rådhus. Murermester C. Licht opførte huset i 1886 efter tegninger af arkitekt E. Schiødte og indrettede det til privatbolig. Huset har blandt andet også lagt lokaler til Skt. Jørgens Gymnasium og fungeret som bolig for en af Københavns højesteretssagførere. Siden 2005 har det dannet rammerne omkring Fritids- og juniorklubben Filippa, hvor 295 lokale frederiksbergbørn mellem 9-14 år har deres daglige gang.

Men hvor meget ved børn i dag egentlig om bæredygtighed?

Små eksperter med stor viden Jeg havde ikke de store forventninger til, at de unger, jeg skulle møde i huset på Filippavej, ville havde den store viden omkring økologi og en bæredygtig livsstil. Men det tog ikke mange minutter i selskab med Boris, Hjalte, Joakim og Halfdan, før min formodning var blevet gjort til skamme. De her fire drenge kunne deres miljømærker og spareråd lige så godt som både deres syvog ni-tabeller. Allerede fra starten af, hvor jeg lægger ud med at

8

spørge, om de ved hvad økologi betyder, er de på banen. Halfdan forklarer ivrigt, at økologisk mad er rene råvarer, der er blevet dyrket uden brug af sprøjtegifte. Joakim nikker anerkendende og fortsætter; ’meget grønt og frugt er sprøjtet med alt muligt usundt, der skal få det til at holde sig i frisk længere tid. Æbler skinner for eksempel helt vildt af det voks, de har fået over sig.

Det er vildt ulækkert. Man ved ikke, hvad det er, man spiser. Så vil jeg hellere have, at æblet ikke er helt lige så pænt’, fortæller han.

Også Boris er enig i, at økologi betyder meget for sundheden: ’Ja, det er vigtigt med økologisk grønt og frugt. Min mor kigger altid efter det, når hun er ude at handle. Det smager også bedre, synes jeg.’

Men det er ikke kun grøntsager og frugt, der skal være økologisk i drengenes optik. Økologi handler også om dyrevelfærd.

Hjalte og Boris forklarer mig, at økologiske dyr ikke får medicin som penicillin og at de får lov til at komme ud på græs og gå frit rundt. At dyrene i det hele taget har et meget bedre liv end ikke-økologiske dyr. Og de økologiske dyr er også sundere. ’For eksempel bliver spisekyllinger indsprøjtet med vand, når de er blevet slagtet, så de vejer mere. Det handler om at tjene penge, og det er bare rigtig ulækkert’, forklarer Boris. I Joakims familie

Fair Trade Fair Trade er en handelsfilosofi, der arbejder fo fattige lande. De r bedre vilkår fo tte betyder blan r arbejdere og dt andet bedre bruger køber Fa bønder i de betaling for de ir Trade varer, hj res varer. Når m ælper de til at og miljø. Fair Tr an som forfremme en posit ade arbejder fo iv udvikling for r økologi og bæ miljøet og prod m ennesker redygtige prod ucenternes sund uktionsformer hed og velfærd kvalitet, der ka af he ns yn til . Fair Trade sikre n købes med go r forbrugeren va d samvittighed Max Havelaar, re r af .

De god t mest kendte men der findes Fair Trade-mærk mange andre Fa Læs mere om Fa e er nok ir Trade godken ir Trade på ww dt e leverandører. w.fairtrade.dk.

går de meget op i Fair Trade-begrebet, som også er en fast del af deres hverdag sammen med økologien. De spiser heller ikke almindeligt raffineret sukker. De bruger noget, der hedder Birkesød, som er et sundere alternativ til almindeligt sukker. Boris forklarer mig, at man også selv kan lave sit eget vaniljesukker som erstatning for det syntetiske købe-vaniljesukker: ’Man skal bare tage sådan en økologisk vaniljestang og lægge den sammen med det almindelige sukker i et stykke tid, så kommer det til smage dejligt af vanilje’. Et trick som Husrums udsendte straks gik hjem for at afprøve og resultatet var en stor succes.

Bæredygtig bevidsthed I det hele taget er emner som økologi og bæredygtighed noget, der tit bliver snakket om hjemme hos de fire drenge. Flere af dem har elsparepærer og elspareskinner sat til derhjemme og der genbruges affald som papir og flasker. Men hvad betyder begrebet ”bæredygtighed” i det store billede for de fire drenge? Svaret fra dem kommer prompte og i munden på hinanden: CO2!

Boris forklarer, at det er enormt vigtigt, at vi tænker over vores CO2-udslip og at der er meget, man kan gøre for at begrænse udledningen: ’Der er for eksempel nogen forskere, der arbejder på at udvikle noget til køer, så de ikke prutter så meget. Deres prutter er nemlig fyldt med CO2 og det er med til at forurene helt vildt.’

For Joakim betyder bæredygtighed vedvarende energikilder.

Vindmøller for eksempel. Men hans viden om alternative energikilder beroliger ham alligevel ikke helt: ’Jeg er lidt bekymret for

fremtiden. Der er for eksempel drivhuseffekten, som sagtens kan blive værre. Vi skal alle sammen gøre noget godt for miljøet.’ Boris synes også, at det er vigtigt, at vi fremover alle sammen tænker på alternative bæredygtige løsninger: ’Jeg synes for eksempel, at det er for dårligt, at man ikke kan genbruge badevandet til at skylle ud i toilettet med. Det er da langt ude, at man bruger rent drikkevand til det. Det er vandspild.’ Boris understreger, at han i hvert fald vil gøre sit for at spare og i det hele taget tænke på miljøet fremover. Hvilket Hjalte er meget enig med ham i. Han tror på, at der i fremtiden vil komme en god udvikling og at flere og flere mennesker vil begynde at tænke på økologi og miljø. Halfdan har også gjort sig en del tanker om, hvordan han vil være som forbruger, når han om nogle år skal flytte hjemmefra: ’Jeg vil helt sikkert blive ved med at tænke på at købe rigtigt ind og tænke på bæredygtighed når jeg bliver ældre. Jeg kan nok ikke købe økologisk, når jeg lige er flyttet hjemmefra, for så har man ikke nogen penge og lever af pasta. Men jeg vil prøve at købe økologisk kød.

Dyrene skal have det godt.’

Det var i det hele taget fire velovervejede og oplyste drenge, jeg mødte den dag i det prægtige hus på Filippavej, der for over 120 år siden ikke var andet end en bunke restmateriale fra et Københavnsk Rådhus. Hvis Boris, Hjalte, Joakim og Halfdan er repræsentative for en stor del af den kommende generation, ser det lyst ud for en fremtid, hvor miljø og bæredygtighed fortsat vil være på dagsordenen.

9

Tema

Ringen er sluttet Byfornyelsen er vendt tilbage til det centrale Svømmehalskvarter – og denne gang er det muligt at tænke bæredygtighed ind i renoveringerne.

Af: Erik Romme, ejendomsinspektør

Byfornyelsen af Rolfshus er efter mange og lange tilløb endeligt sat på skinner. Stilladserne er sat op, nedriverne er i fuld gang inde og ude og stort set alle lejere er genhuset eller på vej på genhusning. Nogle beboere vil gerne tilbage til Rolfshus, mens andre har taget imod tilbud om permanent genhusning i en af Frederiksberg Boligfonds andre ejendomme. Taget er på halvdelen af ejendommen revet ned og en stor stilladsoverdækning forhindrer regnvand i at trænge ned i bygningen. Frederiksberg Boligfond har igennem mange år gennemført byfornyelse på sine ejendomme. Det hele startede i Svømmehalskvarteret med Rolfshus og Bjarkeshus som pionererne. Og det var fondens første kontakt til byfornyelsesidéerne. Bjarkeshus blev den første med projektforslag og førregistrering i januar 1991. Efterfulgt af Rolfshus som den næste med registrering og projektforslag i februar 1991. Nogen tid senere kom turen til Møllehuset, der også fik en overhaling. Planlægning og ansøgning samt beboerindstilling tog nogle år.

10

Arbejderne blev sendt i udbud i oktober 1999 – et par år før nogen talte om CO2 udslip og klimaændringer.

For Rolfshus og Bjarkeshus gjaldt det, at arbejderne blev projekteret på traditionel vis med kendte byggemetoder og traditionelle installationer. Men allerede da Møllehuset kom på banen, var der flere grønne alternative forslag på bedding. For eksempel var der snak om at anvende ”gråt” spildevand fra svømmehallen til toiletskyl i de nærliggende ejendomme. Der blev også spekuleret i mulighederne for opsamling af regnvand i tanke i kælderen til havevanding, toiletskyl og lignende. Miljømyndighederne var dog endnu ikke parate til at lade det udføre i praksis, så planerne blev droppet. I tiden der fulgte kom der spareplaner på bordet og byfornyelsen af Rolfshus blev udsat.

Men nu er der igen blevet mulighed for at følge op, dér hvor moderniseringen gik i stå sidst.

Tilbage til start

Fra strategi til praksis

Byfornyelse er for anden gang gået i gang på Rolfshus. Det betyder, at tagkonstruktionen kommer til at opfylde de nyeste og skærpede krav til isoleringstykkelse, sådan at energitabet minimeres betydeligt. Der er desuden også nu blevet mulighed for at opsætte de mest moderne og vandbesparende toiletter. Og når det kommer til belysning og elforbrug, er det vel nok det område, hvor der er sket den største udvikling i de seneste år. Som det er almindeligt kendt, så er glødepærerne på vej ud og der bliver ikke produceret flere. Det er der i projekteringen også taget højde for og der er lagt meget stor vægt på at indrette energibesparende installationer, hvor det er muligt. Det drejer sig om især om LED belysning. I varmecentralen eftergås blandt andet pumper, sådan at den ved ibrugtagning er energioptimeret mest muligt. Dette gælder også elektronisk, hvor varmeforsyningen kontinuerligt overvåges og optimeres via CTS-anlæg. I vaskeriet er der også mulighed for nu eller på sigt at skifte til endnu mere energibesparende maskiner – både vaskemaskiner såvel som tørretumblere.

Under den første byfornyelse blev vinduerne på Rolfshus skiftet, så der er allerede termoruder i ejendommen. Derfor er der ikke planer om at skifte vinduer i denne omgang, da en udskiftning til 3-lags glas med højeffektive ruder ikke er økonomisk forsvarlig.

Frederiksberg Boligfond har brugt de seneste fire år til at strømline fonden. Tiderne skifter, udfordringerne på ejendommene ændrer sig hurtigt og for blandt andet at være økonomisk og vedligeholdelsesmæssigt ansvarlige, har udarbejdelsen af en strategi for fremtiden med tilhørende handleplaner været en nødvendighed. Også i sammenhæng med moderniseringen af Rolfshus har strategien haft en stor betydning, da en af de tre hovedstrategier for fondens fremtidige arbejde handler om øget fokus på bæredygtighed og miljø. Dette betyder, at fonden vil stille ejendomme til rådighed for miljøvenlige tiltag på forsøgsbasis samt at der ved renovering og modernisering skal gennemføres de miljøtiltag, som er mulige. Det drejer sig om initiativer, der allerede er i gang og som vil komme Rolfshus til gode. Samtidig falder den nye strategi godt i hak med den praksis, som fonden allerede i mange år har arbejdet efter. Det betyder, at arbejdet kan fortsætte kontinuerligt af det spor samt at de erfaringer, der allerede er høstet, kan indgå i det videre forløb med byfornyelse af de næste ejendomme på Frederiksberg Vest.

Læs videre på næste side hvor du kan se, hvor meget energi NRGI anslår, at der årligt vil blive sparet ved at byfornye Rolfshus

Rolfshus – forbrug 2005-2008 2005

2006

2007

2008 4.200

500 28.000

400

4.000

26.000

300

3.800

24.000

200 100

22.000

0

20.000 Varmeforbrug

Det ses, at varmeforbruget steg i 2006 i fht.

2005, men ellers har det ligget stabilt, endda med en lille tendens mod et faldende forbrug.

I forbindelse med renovering af ejendommen og etablering af tagboliger, må det forventes, at varmeforbruget stiger. Gør man derimod varmeforbruget op pr. beboede m2, forventes det, at der bør kunne ses et lille fald i forbruget, eftersom tagkonstruktionen efterisoleres væsentligt.

3.600 3.400 3.200 Vandforbrug

Elforbrug har været noget svingende perioden 2005-2007. Specielt ses det, at der i 2007 var en stigning på næsten 20% i forhold til forbruget i 2006. Det formodes at det fremtidige elforbrug vil stige pga. etablering af ventilationsanlæg på spidsloftet. Ved at montere eksempelvis LED belysning på fællesarealer og sikre at lyset slukker, når der ikke er behov for det, kan den forventede stigning på forbrugskurven formodentlig begrænses.

Elforbrug

Vandforbruget i 2007 steg markant i fht.

2006. Baggrunden herfor kendes ikke umiddelbart. Ved renovering af vandinstallationerne i køkken og bad, monteres der vandbesparende armaturer, således at vandforbruget reduceres.

11

Tema

Besparelse ved udskiftning af hoved- og bagdøre

Besparelse ved isolering af loft i kælderen

De nye døre leveres med en maksimal U-værdi på 1,5.

Arealerne vil forblive de samme som de nuværende.

Det foreslås, at der monteres 100 mm isolering i loftet i kældrene. Umiddelbart ser det på tegningsmaterialet ud til, at der er 2 m til loftet, hvorfor der burde være plads til 100 mm isolering.

Fremtidigt forventet varmetab gennem dørene, beregnes dermed til:

1.200 kWh/år

Der forventes dermed en besparelse på

1.100 kWh/år

Der forventes dermed en energibesparelse på

Besparelse ved efterisolering mellem tørreloft, spidsloft samt tagflader Fremover vil adskillelsen mellem tørreloftet og spidsloftet samt tagfladerne blive efterisoleret med 300 mm isolering.

Det fremtidige areal, hvorigennem der vil ske en varmetransport, svarer til det samlede tagfladeareal, hvilket er opgivet til 1.364 m2. Herfra skal trækkes 35 m2 som fremover bliver vinduer og som vil få en anden U-værdi.

Der forventes dermed en energibesparelse på

12

37.100 kWh/år

26.100 kWh/år

Tema

Ny bevidsthed med år på bagen Det er ikke først med Frederiksberg Boligfonds strategiprojekt, at bæredygtighed og miljø er blevet sat på dagsordenen i fonden. Faktisk blev der allerede for otte år siden igangsat forsøg med solenergi og genbrug af varmluft fra lejlighedernes køkkener og badeværelser.

Af: Nina Brinch Nielsen

Hvis du har din daglige gang i Lauritz Sørensens Gård, kan det være, at du måske har lagt mærke til, at der på taget over ejendommens ene længe er installeret nogle store, sorte, rillede plader, som to steder erstatter de almindelige tagsten. Det kan også være, at du har undret dig over, hvad de mon skulle gøre godt for.

Faktisk er det solceller, der omdanner solens stråler til energi. Solcellerne har to formål: Dels bidrager de med strøm til ejendommens kollektive elforbrug, med en smule billigere elregninger til følge, og dels opfanger de varme til luftventilationsanlægget, der i forbindelse med byfornyelsen også blev installeret i ejendommen. Der var nemlig allerede for otte år siden en del snak om at øge bæredygtigheden på Frederiksberg Boligfonds ejendomme og derfor blev forsøget med solcellerne og ventilationssystemet igangsat. Hvor forsøget med solcellerne har vist sig ikke at kunne betale sig i det store billede, har fonden fortsat arbejdet på videreudviklingen af luftventilationssystemerne i forbindelse med byfornyelserne på de enkelte ejendomme.

få det optimale udbytte af ventilationssystemet, er det vigtigt, at man husker at holde alle vinduesventiler åbne. Halvdelen af den varme luft, der pumpes tilbage i lejligheden, skal nemlig suges ud gennem disse ventiler for at kunne skabe det optimale, gode indeklima. For ikke alene er luftventilationssystemet godt for varmeregningen, det bidrager også til, at beboerne får et bedre og sundere indeklima i deres hjem. Med andre ord kan man sige: Bedre indeklima til bedre penge. Og det er der vist ingen, der har noget imod.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal foretage dig for at få det optimale indeklima og undgå unødvendigt varmespild, er du velkommen til at kontakte dit lokale ejendomskontor for gode råd og vejledning.

Godt for miljøet både inde og ude I Mønsterbo, som netop har gennemgået en omfattende renovering der blev afsluttet denne sommer, er der også blevet installeret et topmoderne ventilationssystem, hvis formål er at suge luft ud af lejlighedernes badeværelser og køkkener og udskille den varme luft for derefter at recirkulere den tilbage i lejligheden. I alle Mønsterbos lejligheder er der i gangen en plade med huller i, hvor den udskilte varme blæses tilbage ind i lejlighederne igen.

Ventilationssystemet er delt op således, at hver opgang deler den samme pumpe, sådan at der er ti lejemål om hvert system. For at

13

Tema

n e m , k s i g o l o k ø 75%

Hos familien Thielemann har begreber som økologi og miljø længe været på dagsordenen. Men det er ikke helt så let at få en bæredygtig hverdag til at fungere, når samfundet endnu ikke er indrettet til det.

Af: Nina Brinch Nielsen

Mikkel og Cecilie Thielemann er begge i midten af 30’erne og bor i en hyggelig lejlighed i Den Sønderjyske By sammen med deres to børn Ursula på næsten fire år og Alfred på knap to. Det første Mikkel og Cecilie Thielemann fortæller mig, efter at jeg er blevet placeret i sofaen med en nylavet og velduftende kop café latte, er, at de faktisk ikke er så voldsomt fanatiske i forhold til bæredygtighed og økologi, men det tager alligevel ikke mange minutter, før det er gået op for mig, at hvad de ser som en generel og fornuftig indstilling til sundhed og miljø, i mange menneskers øjne vil blive betragtet som en livsstil med økologi og bæredygtighed som primus motor for deres forskellige valg i hverdagen. Mikkel og Cecilie fremstår derfor som gode repræsentanter for den nye bevidsthed, der i disse år er snakkes en del om. Både i medierne og rundt omkring i hjemmene.

Parret går ofte i forskellige retninger, når det kommer til bæredygtighedsbegrebet. Hvor Cecilie hovedsageligt tænker på bæredygtighed i forhold til det nære, det vil sige i dagligdagen med indkøb af madvarer og produkter til børnene, ligger Mikkels fokus på begrebet mere som et politisk og samfundsmæssigt spørgsmål og fælles ansvar. For en bæredygtig tankegang kan nemlig være mange ting. Men ægteparret er grundlæggende enige om, at bæredygtighed for dem langt hen af vejen mest handler om det sundhedsmæssige perspektiv og større hensyntagen til naturen og vores efterkommere end et egentligt bevidst valg af livsstil. Familien køber så vidt muligt økologiske madvarer. Cecilie skyder på, at de er ca. 75% økologiske i deres dagligvareindkøb. Især når det drejer sig om mejerivarer, æg og kød.

Her er det altid økologiske produkter, der lægges i indkøbskurven. ’Det er meget vigtigt for os, at produktionsdyrene bli-

14

ver behandlet ordentligt. For mig handler økologi også om en respekt for dyr og natur – vi vil ikke spise kød fra et dyr, som ikke har haft et godt liv. Desuden smager en glad ko også bare bedre’, uddyber Cecilie.

Men familien Thielemann er ikke lige så principfaste, når det kommer til indkøb af grøntsager og frugt, for her melder et helt konkret problem sig ofte på banen: Det er ikke altid, at produkterne er lige så friske som de ikke-økologiske varer, fordi salget af de økologiske ikke er lige så stort. Derfor sker det, at udskiftningen af frugt og grøntsager på de økologiske hylder ikke er lige så hyppig som på de almindelige hylder.

Man skal prøve sig frem Men både Mikkel og Cecilie har lagt mærke til, at der kommer flere og flere økologiske produkter at vælge imellem i supermarkederne. Det er de enormt glade for. Det gør det lettere at købe økologisk ind og samtidig stiger kvaliteten af varerne også på grund af den øgede konkurrence på markedet. De fleste af familiens økologiske mejerivarer bliver købt ind i Irma, da de har de bedste produkter. For ligesom med alle andre varer, svinger kvaliteten af de økologiske produkter også og der er stor forskel på kvalitet og smag, fortæller Cecilie. Her har de tålmodigt prøvet sig frem: ’Nu kan vi for eksempel vælge mellem en hel masse forskellige færdigvarer, som skiveskåret kødpålæg. Her i familien er vi rigtig glade for Aalbæks og Irmas produkter’, fortæller Mikkel. Men hvis der er noget mad, der bare ikke smager godt økologisk, køber de stadig det almindelige. Den gode smag, for eksempel når det drejer sig om oliven, kaffe og vin, er her vigtigere end måden produktet er fremstillet på. ’Og god kvalitet og god smag følges jo ofte ad, så et ikke-økologisk produkt kan nogen gange være bedre end det økologiske’, understreger Mikkel og fortsætter: ’Vi vil for eksempel hellere købe et dansk ikkeøkologisk æble end et økologisk æble importeret fra Argentina.

Måske er bæredygtigheden oven i købet nogen gange større ved at købe ikke-økologisk dansk. Der spares jo for eksempel på de lange transportafstande’.

Bruger pæren Det er ikke kun i forbindelse med dagligvareindkøbene, at familien tænker bæredygtigt. For eksempel er alle pærer i lejligheden stille og roligt blevet skiftet ud med sparepærer. Men det har ikke været en nem proces, for de har måttet afprøve en masse forskellige mærker, før de fandt frem til gode pærer med det optimale

100% dedikeret

lys og levetid. Ikeas elsparepærer fraråder de for eksempel på det kraftigste. De tænker i det hele taget meget over, hvordan de forbruger energi i det daglige. Cecilie fortæller, at de for nylig fik deres opgørelse over årets elforbrug og ifølge Dong Energy lå deres elforbrug i den ”meget lave ende” for en husstand af deres størrelse. ’Og så bliver man jo lidt glad, for ikke alene har vi sparet på elregningen, vi er også med til at nedbringe det samlede energiforbrug’, smiler Cecilie og fortsætter: ’Det er rart at vide, at vi sagtens kan have en normal dagligdag uden at overforbruge. For vi synes ikke, vi savner noget i vores hverdag.

Vi tænker bare lidt mere over at huske at slukke lyset. Vi har heller ikke opvaskemaskine. Det hjælper også på det. Vi vasker tøj i vaskekælderen, men kun på 40 grader. Men vi er desværre også begyndt at tørretumble vores tøj. Det er bare lettere med to små børn. Indeklimaet i lejligheden bliver alt for fugtigt, hvis der tørres tøj inden døre’.

ikke Mikkel er optimistisk: ’Vi har for travlt med at tjene penge til at frigøre os fra unødvendige forbrugsvaner. Men hvis man ikke kan bryde de store mønstre og ændre den fælles levestandard, kan det være lige meget, om vi er dårlige forbrugere eller ej. Systemet og tankegangen skal grundlæggende ændres. Her mener jeg politisk. Det er politikerne, der sætter dagsordenen og det gode eksempel. Så følger resten af Danmark trop!’

Familien Thielemanns gode råd til en mere bæredygtig hverdag • Vask altid på max 40 grader. Tøjet bliver lige så rent som ved vask på højere temperaturer.

• Put vand i opvaskesæben, så rækker den længere og du over doserer ikke.

• Gem og genbrug printpapirer - ungerne kan sagtens tegne på bagsiden.

• Køb kun gode kvalitetssparepærer.

Selvom familien Thielemann selv er godt med på den grønne bølge, tror de, at der vil gå lang tid før begreber som økologi og bæredygtighed, er en fælles kollektiv bevidsthed og almen tankegang. Cecilie mener, det er fordi, folk er lidt ignorante og ikke har tid og kræfter til at sætte sig ordentligt ind i tingene. Heller

• Sorter dit husstandsaffald – pap, papir, metal, plastic, osv. for sig.

Find gode råd om sortering hjemmet på Internettet.

• Du behøver ikke skifte din computer ud hvert 2.-3. år. 80% af den energi en computer bruger i sin levetid, bliver allerede brugt under produktionsfasen. Opgradér den i stedet.

• For gode råd om stort og småt inden for forbrug, abonnér på magasinet Tænk der udgives af Forbrugerrådet.

15

Tema

G ode råd

til bedre besparelser

Vidste du, at 10-15% af dit elforbrug går til apparaternes standbyfunktion og at du alene ved at slukke helt for fem af dem, kan spare 260 kr. eller 130 kWh om året? Og vidste du at 15% af elforbruget bliver brugt af køleskab og fryser, hvis de er mere end fem år gamle? Faktisk kan du spare 400 kr. eller 200 kWh om året ved at skifte til A-mærkede modeller. Fordelene er mange for både dig og dine omgivelser, hvis du følger nogle simple råd i hverdagen. Husrum kommer her med en række forslag til, hvad du kan gøre for at hjælpe en bedre verden og billigere hverdag på vej.

Sluk for el-udstyret

Se efter sparemærket, når du køber nyt

Langt de fleste elektroniske ting i hjemmet går på standby, når du slukker for dem. Det koster ikke alene på el-regnskabet, det koster også i det store regnskab: naturens. Derfor skal du tjekke om apparaterne automatisk lukker ned efter nogen tid. Hvis ikke kan det varmt anbefales, at du investerer i en elspareskinne. Den slukker automatisk for tilsluttet udstyr, når du slukker for for eksempel musikanlæg og computer. Du kan også gå målrettet efter modeller, der har et standbyforbrug på under 1 watt.

Når du skal købe nyt, skal du altid gå efter de Elsparemærkede eller de A-mærkede modeller. En god huskeregel er: Jo flere ++ din A-mærkede model har, jo bedre.

På Elsparefondens hjemmeside finder du en masse gode råd til, hvad du skal se efter, så du altid får det bedste og mest miljørigtige produkt med hjem.

Brug A-pæren Tjek dit forbrug og bliv klar over, hvad tingene koster. Du kan låne eller købe et SparOmeter for at tjekke udstyrets strømforbrug både i tændt tilstand og ved standby. Du vil blive overrasket over, hvor meget strøm dit hjem forbruger, selv når du ikke bruger det.

Vask med omtanke Lad være med kun at fylde opvaske- og vaskemaskinen halvt op. Vask tøjet ved 30 grader og hæng dit tøj til tørre i gården i stedet for at tørre det i tørretumbleren. Faktisk kan du spare 624 kr. eller 312 kWh ved at lufttørre dit tøj to gange om ugen i stedet for at smide det i tørretumbleren.

16

Alene ved at skifte syv almindelige glødepærer ud med A-mærkede pærer, vil du spare 500 kr. om året. Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan du vælger at oplyse dit hjem. A-mærkede sparepærer har en meget længere holdbarhed end de almindelige glødepærer. Faktisk har A-pæren en levetid på mellem 6.000 og 15.000 timer. Den tilsvarende levetid for en almindelig glødepære er 1.000 timer, hvilket svarer til ca. et år – og det er da en forskel, der er til at mærke.

Kilder: www.elsparefonden.dk og www.forbrug.dk

Tema

Vi er blevet for rige Man skulle ikke tro, at der på Frederiksbergs hyggelige Allégade gemmer sig et center for alternative energikilder og økologi, som er med til at udvide offentlighedens viden om en bæredygtig fremtid. Husrum har mødt Det Økologiske Inspirationshus daglige leder til en rundvisning og snak omkring det noget anderledes hus.

Af: Nina Brinch Nielsen

Det første der slår én, når man træder ind af de store åbne glasdøre, der pryder indgangspartiet, er lugten af jord, gammelt tøj, træ og en konstant summen af børnestemmer og latter blandet med lyde, der tyder på stor aktivitet i huset. Det er en solrig onsdag efterårsdag og Husrum er taget på besøg i Det Økologiske Inspirationshus, der har adresse i starten af Frederiksberg på Allégade - godt gemt af vejen mellem Revymuseet og TV2 Lorry.

Her skal jeg mødes med stedets daglige leder, Hanne Andersen, som har lovet mig en personlig rundvisning.

Kimen til Det Økologiske Inspirationshus blev lagt i midten af 90`erne, da de ansatte tilknyttet Teatersalens teaterværksted begyndte at blive dårlige og påvirkede af de materialer de både arbejdede og omgav sig med i løbet af en arbejdsdag og idéen til et økologisk teaterværksted opstod. Primus motor på projektet var skuespiller og foredragsholder Jytte Abildstrøm, der, sammen med blandt andre agronom Jørgen Løgstrup og arkitekt

Flemming Abrahamsson, begyndte at udtænke det koncept, der blev til Det Økologiske Inspirationshus og som i 2000 åbnede dørene for offentligheden efter en lang og omfattende ombygning. Teaterværkstedet er bibeholdt i husets stueetage og førstesalen er nu centrum for inspiration, forsøgsprojekter og demonstrations- og møderum. Hanne Andersen fortæller, at huset er tænkt som lige præcis det, det hedder, nemlig som et sted, folk kan komme hen og få inspiration til deres egne projekter med øget bæredygtighed og et sundere indeklima. Det har ikke fokus på et bestemt område af bæredygtighedsfilosofien, men vil med huset komme hele vejen rundt og vise folk hvor mange måder og muligheder, der er for at implementere bæredygtighed og økologi på i deres hverdag – om det så er i større eller mindre grad. Hanne Andersen ved nemlig godt, at det ikke er alle mennesker, som tænker i bæredygtige baner, men hun mener, at lidt også har ret og hvis folk kan ændre bare nogle få vaner, vil dette være med til gøre en forskel i det store billede.

17

Tema

Folk er blevet for magelige Men selvom Hanne Andersens hjerte banker stort for en bæredygtig fremtid for os alle, mener hun ikke, at hendes tilgang til området er politisk. I langt højere grad vil hun betegne sig selv som en praktiker, der via fokus på holdbare og miljøvenlige tiltag vil informere og rådgive folk bredt og efter deres individuelle behov. ’Det handler om oplysning og holdningsændring’, fortæller Hanne og uddyber: ’Langt de fleste mennesker i vore dage er udmærket klar over klimaproblemerne i verden. De spiller bare lidt ignorante og lader som om at økologi og bæredygtighed ikke har nogen gyldighed i det store billede. Men jeg tror, at flere og flere mennesker snart holder op med at stritte imod og tager den grønne tankegang til sig. Mange folk ved jo meget mere om emnet, end de lader hinanden vide, men de er nok lidt dovne og forvænte og orker ikke selv at gå ud og tage ansvar’. Selv mener hun at denne holdning bunder i, at vi har fået det ”for godt”. At folk i dag simpelthen er blevet for rige til at tage aktivt stilling til vores fælles fremtid. Som hun siger: ’Folk vil hellere end gerne slippe for at gøre noget aktivt for at forbedre miljøet, hvis de kan betale sig fra det i stedet. For eksempel grønne afgifter, ekstra betaling for grønne afgifter på flyrejser, osv. De spørger hellere: hvad koster det? I stedet for: Hvad kan JEG gøre? I stedet har vi nu fået råd til at købe aflad. Problemet er bare, at det ikke nytter noget, hvis man ikke tager stilling til tingene. Det der koster noget, er folks aktive engagement, ikke deres penge’. Hanne Andersen mener, at grundtanken omkring bæredygtighed skal være en bevidst livsstil for mennesker generelt og ikke kun for de få ”oplyste”. Og derfor føler hun, at Det Økologiske Inspirationshus har en stor gyldighed for os alle sammen.

Skrald værdigt for en dronning Men tilbage til mit besøg denne efterårsdag. Den megen latter og børnesnak viser sig at komme fra en 5. klasse fra Skolen på

18

la Cours Vej og som er en af de syv 5. klasser, der i løbet af et tre-ugers temaforløb i huset kommer en dag på besøg, hvor de kan deltage i en af fire workshops med hvert sit tema: Transport Krop og mennesker Mad og relationer Byggeri/teknik På denne måde bliver klassen fordelt godt rundt i huset og alle får plads og tid til, at deres individuelle kreative sider kan blive udfoldet. I de fire workshops laver børnene kunstværker ud af medbragt skrald, som de selv har samlet ind. De tre ugers workshops er en del af Frederiksberg Kommunes inspirationsdage, der i september blev afholdt i Brøndsalen under titlen Klimaet kalder og hvor Det Økologiske Inspirationshus bidrog til projektdagene med de syv 5. klassers ”skraldekunst”.

Det Økologiske Inspirationshus

Tema

Åbningstider: Mandag: Lukket Tirsdag – torsdag: Skoletjeneste 9.00-14.00 Torsdag: Åbent14.00-18.00. Entré 20 kr. pr. person Fredag: Åbent 10.00-15.00. Entré 20 kr. pr. person Lørdag, søndag, helligdage: Åbent efter aftale.

Hanne fortæller, at hver klasse indleder besøgsdagen med et par timers introduktion til temaet og konceptet og så er det ellers bare i gang med at skabe kunst ud af skrald som aflagt tøj, tomme mælkekartoner, skrottede båndoptagere og skrammelcykler. I den ene workshop, der handler om mad og relationer, møder jeg Ida-Marie og Selma, som er i fuld gang med at lægge sidste hånd på et fint opdækket middagsbord, der er en dronning værdig. Og det er da også selveste Dronningen og hendes hof, de to piger og workshoppens andre deltagere har tiltænkt dette festmåltid. Pigerne fortæller stolt om den 3-retters menu, de har sat sammen af skrald som malede tomme burgerbakker og blå papirbolde og en meget fin malet opsats af pap – ting der nu gør det ud for kartofler, bøf og en chokolademousse i tre lag.

Selma fortæller, at de i workshoppen og dagene op til har fundet ud af, ’at mad, der ligner helt almindelig god mad, måske ikke er så rent og sundt som andet mad. At det ikke er blevet dyrket på en ordentlig måde for os og naturen. Det vidste vi ikke før.’

Ida-Marie supplerer ivrigt, mens hun peger på det flotte bord, som de har brugt det meste af dagen på at skabe: ’Og vi har lært noget om hvordan affald ikke bare er affald, men faktisk kan bruges til mange andre ting. Alt muligt faktisk.’

Og det er netop hele grundtanken i det 3-ugers kunstprojekt – at noget man ved første øjekast tror, er kassabelt, faktisk kan finde genanvendelse på mange alternative leder og kanter. Det kan ligne noget andet og fordi det ligner det, kan man tage det ind i en ny kontekst og så bliver et lille strygebræt beregnet til skjorteærmer pludselig til et skateboard i den workshop, der beskæftiger sig med mennesker og relationer. Her har ungerne nemlig bygget en skaterdukke, der også samler skrald ind. For som en pige siger, mens hun sætter en badge fast på dukkens jakke, ’selvom man tænker på at genbruge og sådan, kan man stadig godt være en cool skater’.

Børn ved mere, end vi tror Grundtanken i skraldekunstprojektet er kunst med mening og holdning. Sagt med andre ord er det kunst, hvor miljø og bæredygtighed tænkes ind i de endelige værker. Det skulle man umiddelbart tro, er svært for børn at indfange, men jeg mødte ikke en eneste under mit besøg i huset, som ikke kunne forklare mig, hvordan de to ting hænger sammen. Deres evne til at forstå

’Det der koster noget, er folks aktive

engagement, ikke deres penge’ denne sammenhæng kommer dog ikke bag på Hanne Andersen, som siger, at hun hver dag oplever, at børnene er spontane, ivrige og kreative samtidig med, at de bekymrer sig om fremtiden. ’De ved meget mere end vi umiddelbart tror’. Det er derfor, at Det Økologiske Inspirationshus fremover vil fokusere meget mere målrettet på skoletjenesten’, fortæller hun. Hanne Andersen er nemlig overbevist om, at huset bedst når folk, hvis de allerede i en tidlig alder lærer om bæredygtighed og økologi.

Dette kommer blandt andet til at betyde, at man ikke længere kan leje lokalerne til arrangementer og møder, da dette slider for meget på huset og facilliterne.

Der er dog stadig guidede rundvisninger for alle interesserede af halvanden times varighed, hvor de besøgende kan inspireres af de forskellige projekter i huset og få deres horisont udvidet for økologiens mange muligheder. For det er først og fremmest inspirationen, huset er til for. Med forsøgsbaserede initiativer, som for eksempel sandfiltrering af spildevand, solceller og et komposttoilet, der omdanner fækalier til ikke-skadelig kompost, viser Det Økologiske Inspirationshus vejen til et bedre og mere bæredygtigt samfund.

19

Op i dagens lys - Nyt mesterkontor på vej i DSB Da ejendomskontoret på Solbjerggård og Sønderjyllandsgården i efteråret sidste år blev lagt sammen med ejendomskontoret i Den Sønderjyske By, opstod der et pladsproblem. Der var simpelthen ikke kvadratmeter nok til mesterkontorets i alt syv ansatte.

Af: Nina Brinch Nielsen

Derfor har ejendomskontorets faciliteter siden sammenlægningen fordelt sig over to adresser: Ejendomskontor med ekspeditionslokale samt toilet og mindre depotrum ligger på Henning Matzens Vej. I kælderen lige under er der lager og værksted.

Velfærdslokaler ligger på Sønderjyllands Allé i utidssvarende kælderlokaler. Her er der lager, værksted, omklædning med bad og toiletter samt to meget små spiserum. Når man ser på, at det alt sammen er af ældre dato og kombinerer det med det faktum, at der heller ingen køkkenfaciliteter er, står det klart, at der skal forandringer til.

Før i tiden lå størstedelen af ejendomskontorerne i Frederiksberg Boligfond i kælderetagen, men i de senere år har fonden arbejdet på at få kontorerne og de ansatte op og – bogstavelig talt – frem i dagens lys. Dette arbejde med moderniseringen af kontorerne er nu ved at være afsluttet. Faktisk er det kun ejendomskontoret for Solbjerggård, Sønderjyllandsgården og Den Sønderjyske By, der endnu har lokaler i kælderen. Derfor har fonden lagt hovedet i blød og undersøgt de forskellige løsningsmodeller, der kunne være for et stort, samlet og velfungerende ejendomskontor for netop disse tre ejendomme. Det nye ejendomskontor skal opfylde tre vigtige krav:

20

• En central beliggenhed • Synlig og lettilgængelig for beboerne • Tidssvarende, funktionelle og lyse lokaler Efter i længere tid at have gennemgået mulighederne, er Frederiksberg Boligfond nu kommet frem til, at den optimale løsning på problemet simpelthen er at bygge nyt i terrænet. Den bedst egnede placering vil være i Den Sønderjyske By, hvor man, med respekt for områdets unikke arkitektur og stemning, nu vil få tegnet en pavillon, der dækker alle de behov, der er for et stort ejendomskontor – både for de ansatte og for beboere.

Mandskabsfordeling for ejendomskontoret Solbjerggård, Sønderjyllandsgården og Den Sønderjyske By 1 ejendomsmester 1 kontormedarbejder 1 varmemester 4 gårdmænd

Influenza Aikke værre end B og C!

Et af de helt store samtaleemner i de seneste måneder har været den nye verdensomspændende influenzatype influenza A (H1N1). Både medier og Sundhedsstyrelsen har været ude og advaret os om, at vi højst sandsynligt vil gå en tid i møde, hvor en stor del af danskerne vil være underdrejet af den nye virusinfektion. Men du behøver ikke bekymre dig unødigt.

Af: Nina Brinch Nielsen

Til at starte med hed den nye influenzatype svineinfluenza, men på grund af de lidet flatterende billeder, som det noget ucharmerende navn var anledning til, er det blevet besluttet, at det officielle navn nu er influenza A (H1N1). Dog var det oprindelige navn nu ikke helt hen i vejret, for hvad der faktisk startede som en influenzavirus hos svin, har nu udviklet sig eller muteret – for at bruge en fin fagterm – til også at kunne smitte mennesker.

Men ingen grund til panik. Smitte mellem dyr og mennesker er forholdsvis almindeligt og det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en sygdom, der er farligere eller mere aggressiv end ellers. Faktisk oplever de fleste, der er inficerede med influenza A, at det er en forholdsvis mild influenza, der normalt vil gå over af sig selv i løbet af fire-fem dage.

Symptomerne er også de samme som ved en almindelig influenzainfektion: Feber, kulderystelser, hoste, ondt i halsen, muskelsmerter og påvirket almentilstand. Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man straks skal søge læge, hvis man er i den såkaldte risikogruppe. Det kan man for eksempel være, hvis man har nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdomme, diabetes ligesom personer med svækket immunforsvar kan være særligt udsat ved influenza. Hvis du er gravid eller har et barn under to år med symptomer på influenza, tilrådes det også at søge læge, hvis du oplever symptomer på influenza.

Når der nu er så meget fokus på influenza A, selvom den ikke vurderes til at være værre end andre almindelige vinterinfluenzaer, så skyldes det, at der her er tale om en helt ny influenzatype, som størstedelen af verdens befolkning endnu ikke har haft og derfor heller ikke har dannet antistoffer imod. Derfor kan vi risikere, at også en stor del af Danmarks befolkning vil blive smittet inden for kort tid. Og det er denne epidemi, Sundhedsstyrelsen gerne ser afværget, da det kan lægge gader og arbejdspladser øde.

Hvis du vil vide mere om influenza A (H1N1), kan du gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk.

Du kan også ringe til deres Influenza A-hotline på telefon 72 22 85 22. Telefonen er åben i Sundhedsstyrelsens åbningstid.

Tre typer af influenza • Type A Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer.

Den dukker som regel op hvert andet eller tredje år.

• Type B Type B har de samme symptomer, men ikke så kraftige.

Dukker op hvert fjerde eller femte år.

Sådan smitter Influenza A

• Type C Type C er den milde udgave med symptomer tættere på forkølelse.

Influenza A smitter gennem dråbesmitte. Det kan for eksempel være via nys, host, tæt kropskontakt eller hvis man drikker af den samme kop. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man foretager følgende forholdsregler for at forhindre dig selv og andre i at blive smittet: • Begræns/undgå nærkontakt med personer som er syge af influenza.

• Dæk næse og mund til med maske, hvis du har kontakt til personer, der er influenzasyge, eller som man mistænker, kan være smittet.

• Vær ekstra omhyggelig med håndvask især hvis du selv er syg – vask altid hænder ved hoste og nys.

• Dæk næse og mund til med et papirlommetørklæde ved hoste eller nys og smid det efterfølgende ud med det samme.

Hvad kan du selv gøre?

• Drik mest muligt, da man taber væske under feber.

• Hold dig i ro, gerne i sengen.

• Sov meget.

• Undgå at ryge og drikke alkohol, da dette kan forlænge syg- domsperioden.

• Tag eventuelt hostemedicin. Man sover bedst, hvis søvnen er uforstyrret af hoste.

• Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin.

Husk dog at holde dig i ro, selvom du føler dig bedre tilpas.

• Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er over- stået.

• Søg læge, hvis symptomerne ikke aftager efter en uge.

Kilde: Netdoktor.dk

21

Sæsonen 2008-2009 Nyt fra de sponserede hold

FA 2000

Basketballklubben Falcon

Årgang 1996 var det første hold, som fik Frederiksberg Boligfond som tøjsponsor og det er en stolt trup, som præsenterer FA 2000 i turneringen. Resultatmæssigt har indsatsen været godkendt i en svær række mod gode modstandere, hvor de ti kampe har givet fire sejre og seks nederlag. Trænerteam, forældregruppe samt spillere har gjort det over forventning og det lover godt for fremtiden i en trup, der hver dag viser forbedringer. Efterårets første fire kampe beviser intentionerne med tre sejre og kun et nederlag. Holdet skal fra næste sæson overgå fra 9-mands hold til 11-mands hold og så bliver det rigtig sjovt at følge dette talentfulde hold. I næste sæson vil holdet også blive tilknyttet en talentchef, der i samarbejde med de to trænere og FA 2000 vil sørge for specialtræning til målmænd og teknisk træning til resten.

Samtlige Falcon Baskets fem børnehold har haft forskellige spændende oplevelser i sæsonens løb. Børn må begynde i klubben fra de er tre år i Mikro-Makro. Som udgangspunkt kan sådan nogle små størrelser kun holde, trille og løbe med bolden i hænderne, men de er lynhurtige til at lære. Når ungerne bliver lidt ældre, begynder de at tage sporten mere seriøst og samtidig med at deres evner udvikler sig, stiger deres lyst til at kæmpe og gøre det så godt, de kan. Det kom også til udtryk i den forgangne sæson i klubben, som både bød på små og store sejre, lidt nederlag samt en begivenhedsrig træningstur til Polen.

Årgang 1998 vil fra efterårets start også blive tilknyttet sponsoratet fra Frederiksberg Boligfond. Holdet er udpeget som årgang 96’s efterfølger på det sportslige område og foråret 2009 har i den grad bekræftet dette. Holdet har deltaget i adskillige turneringer og stort set vundet alt. I forårsturneringen spillede holdet syv kampe og vandt dem alle med overbevisende cifre.

Ligeledes vandt de Hekla Cup i maj, hvor de spillede fem kampe og vandt samtlige af dem med finalesejr på 3-1 over Vestia.

Også her er FA 2000 begunstiget af et stærkt trænerteam og en begejstret forældretrup, der motiverer og jubler fra sidelinjen.

Denne årgang vil fremover blive stærkt overvåget af talentchefen i samarbejde med trænerne og det vil ligeledes få mulighed for specialtræning i håbet om at forbedre holdets spillemæssige formåen. Efterårets start på turneringen bekræfter drengenes udvikling og de stormer fortsat frem på banen med sejre og god moral.

FA 2000 glæder sig til at følge alle spillerne i deres turneringer fremover!

Jan Busk Formand FA 2000

22

Mini Pige Yngste (MPY) spillede i denne sæson med i turneringens bedste række, og det var en lidt stor mundfuld, men med sved, nogle få tårer og intet blod blev der gået ihærdigt til makronerne. MPY deltog i stævner i Århus, Horsens samt DBBF’s minifestival, hvor det, efter seks hårde kampe, var nogle stolte piger, der løftede pokalen. Mini Drenge Yngste (MDY) nød en hyggelig sæson både socialt og sportsligt.

Mini Piger Ældste (MPÆ) bestod af et mesterrækkehold samt et A-række hold. A-række holdet, som havde en del nye spillere på holdet, formåede at vinde deres række. Mesterrækkeholdet nåede ikke at spille om en topplacering, men gav modstanderne kamp til stregen. Men alt i alt - en super flot indsats af alle MPÆ`erne. Mini Drenge Ældste (MDÆ) fik en flot 2. plads i pokalturneringen. De var også på en lærerig og spændende tur til Gdansk i Polen til kampe på høj kurv og træning. En forælder beskrev turen som „Boys 2 Men“, hvilket meget fint beskriver holdets store udvikling på træningsturen, der, udover en masse god basketball, også bød på lidt sightseeing og lokale kulinariske oplevelser.

Både bestyrelse og børn glæder sig til nye fantastiske oplevelser i den kommende sæson!

Michael Ferdinandsen Bestyrelsesformand Basketballklubben Falcon

Frederiksberg Boldklub FBs U 17 drenge 93-1, der i foråret fik de flotte nye spillerdragter fra Frederiksberg Boligfond, kom godt igennem turneringen. Træner Morten Rønn Larsen fik sat skik på sit mandskab, der består af en del talentfulde unge drenge, som for de flestes vedkommende har spillet i klubben i rigtig mange år. I forårsturneringen endte det rene hold af årgang 93-spillere på en flot 5. plads i drenge 1-rækken. Flot fordi man skal tænke på, at de lå som den yngste af de to tilladte årgange i U 17-rækken og derfor mødte de en del hold med årgang 92-spillere på, altså et helt år ældre – og et år i den alder hvor de skyder i vejret, er yderst markant.

Forårsturneringen bød blandt andet på en tur til Bornholm, da øens bedste hold har mulighed for at ligge i en række under Københavns Boldspil Union. FC Bornholm, der er en sammenslutning af mange bornholmske klubber, tog imod FBs drenge en weekend i april, hvor holdet boede på vandrehjem og blev rystet godt sammen socialt. Selvom kampen i Åkirkeby blev tabt knebent, så var det alligevel en fantastisk tur for de unge mænd, som for alvor fik kammeratskabet til at fungere. Her efter sommerferien, hvor de nu er den ældste årgang i U 17-regi og dermed sagtens kan møde hold med årgang 94-spillere på, er de kommet godt fra start og ligger nummer 1 i U 17 drenge 1-rækken. Desværre er holdet ramt af en del udmeldinger, da nogle af drengene er taget på efterskole. Det gør, at det er svært at stille hold, men som regel lykkes det – dog kunne de sagtens bruge flere spillere født i år 1993, så bredden igen kan blive stærk.

flot 4. plads midt i rækken. Pigerne er i en alder, hvor de gerne vil have udfordringer og derfor er træner Susan Eltong Jensen hele tiden på forkant med at udvikle dem i den rigtige retning og forsøge at klæde dem bedst muligt på, både i forhold til fodbolden og livet i det hele taget.

Her i efteråret er pigerne blevet den ældste årgang i U 15 rækken, hvilket betyder, at de nu indimellem møder piger fra årgang 96. Dette har på resultatsiden medført lutter sejre i de fire første kamp og dermed er holdet placeret på en suveræn førsteplads i Pige 1-rækken.

Martin Busk Ungdomskonsulent Frederiksberg Boldklub

FBs U 15 piger fra årgang 95, der ligeledes spiller kampe i flotte spilledragter fra Frederiksberg Boligfond, fungerede i foråret som 2. hold. 1. holdet var pigerne fra årgang 1994. Pigerne spillede et fornuftigt forår, hvor de, ligesom drengene fra årgangen, mødte en del hold med spillere fra årgang 94 – og derfor bød det også på nogle store nederlag indimellem. Men det var ikke nok til at skræmme dem, så de spillede sig op og endte foråret på en

23

Telefon og e-mail

PrivatBos Administration Dahlerupsgade 5, 4 sal 1603 København V Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00 Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00

Ejendomskontorer • Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden og Tvillingegården Nandrupvej 8 st. th.

2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Leon Reingard: Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00 Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00 • Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård Henning Matzens Vej 19 st. tv.

2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Bo Vinding: Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00 Onsdag kl. 13.00-14.30. Fredag lukket • Peter Bangs Hus og Svalegården Peter Bangsvej 53 2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Flemming Lindgren: Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.30 Den første tirsdag i hver måned kl. 17.00-18.00

• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensen Gård, Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken Wilkensvej 42 st. th.

2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Lars Larsen: Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30.

Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00 Torsdag åbne for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30 • Lineagården, Firkløveren og Trekanten P.G. Ramms Allé 74 st. tv.

2000 Frederiksberg Ejendomsmester: Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00 samt torsdag kl. 16.00-18.00 Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.00-10.00 og torsdag kl. 16.00-18.00 Kontoret er lukket om fredagen • Roskildegården Roskildevej 82 st.

2000 Frederiksberg Ejendomsmester: John Hansen: Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.00-10.00 Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00