2k og 3k skriver artikler i Sønderborg

2k og 3k i Sønderborg

Skoleårets studieture har været præget af corona-situationen . Det betød, at mange klasser var nødsaget til at være kreative og acceptere, at turene ikke omfattede New York, Athen osv . Derfor kom Sønderborg ind som destination for 2.k og 3.k. Her blev Grænselandet med flere sprog, blandede kulturer og dramatisk historie udgangspunktet for en oplevelsesrig uge i efteråret . Klassernes studieture gav masser af sociale ryste-sammen oplevelser samt høj grad af faglig udforskning af Grænselandet . Alt dette blev formidlet for læserne af Flensborg Avis i to dobbeltsider .

Den tidligere top-håndboldspiller Grit Jurack var en god fødselshjælper for klassernes skrivearbejde med artiklerne i avisens ungdoms -tillæg: ZeitjUNG. Se her fire eksempler på artikler fra 2k og 3k.

Gymnasieklasse på studietur i Sønderborg

Tysk-dansk modsætning i grænselandet

I uge 36 tog 2.k til Sønderborg på studietur. I denne artikelserie vil vi fortælle, hvem vi er, og hvad vi oplever.

Vi kommer fra Fredericia Gymnasium og går på den internationale linje med fagene samfundsfag og engelsk på A-niveau og tysk B.

Grundet COVID-19 er vores studietur endt i Sønderborg, hvor vi har undersøgt mindretallene i Grænselandet samt kulturerne og identiteterne.

Vi har haft forløb om Grænselandet i samfundsfag og skrevet en større dansk-historieopgave om Genforeningen i 1920. Her satte vi os ind i problematikkerne, og hvordan Grænselandet har udviklet sig til at kunne acceptere et multikulturelt forhold.

Vi blev positivt overraskede over Sønderborg. Byen var en del større, end vi havde regnet med, og der var en del mere liv i byen end forventet. Vi havde et stramt program, hvor vi var ude og få et indblik i byens historie, som man kan læse om i artiklerne, vi har fået trykt i Flensborg Avis.

Laura, Sophie, Samiro, Tine, Justine og Dagmar

2.k foran Alsik hotel, Sønderborg

Mødet med de modige elevambassadørerne fra A.P. Møller Skolen i Tyskland og Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Danmark, giver os et interessant indblik i, hvad det vil sige at have en bindestregsidentitet.

Den nye grænse, der opstod i 1920, endte med at have stor betydning. I dag lever flere i Grænselandet med en bindestregsidentitet. En identitet, hvor man hverken føler sig dansk eller tysk men et sted midt i mellem.

Som borger i Grænselandet ønsker man ikke at tage stilling til en ren identitet. Fællesskabet i det at være en del af et mindretal giver mange en tryghed. Flere oplever derudover at komme ud for en identitetskrise, hvor de ikke ved, hvordan de skal tolke deres identitet.

Under mødet med elevambassadørerne blev vi som unge fra Fredericia overrasket over at høre, hvordan man som mindretalsborger kan føle sig fanget i en kulturel boble, men samtidig ønsker de ikke at vælge mellem Danmark og Tyskland.

Matilde, Emma, Matilde & Josefine

Elevambassadørerne fra Grænseforeningen: Mette, Julie, Lena, Anika, Mathilde

Unge i grænselandet med flere kulturer

3.k fra Fredericia Gymnasium fik tirsdag d . 21 . september 2021 besøg af fem unge piger fra Grænseforeningens elevambassadører på hotel Sønderborg Kaserne . De fem piger fortalte om deres oplevelser med identitetskriser og det, at bære på to sprog . De fem piger; Amira, Meg, Martje, Thea og Sarah er alle elevambassadører for Grænseforeningen .

Splittet identitet

Hver af de fem piger havde på hver sin måde en reflekteret forståelse af deres identitet, hvor de ikke følte sig helt dansk eller helt tysk. Den ene, Amira, følte sig dansk indtil hun mødte andre etniske danskere, og det var så der hun indså hvor lidt dansk hun egentlig var, men dette så hun ikke som et problem. De 5 piger fra grænseforeningen delte deres budskab om at man ikke behøver at identificere sig entydigt med en enkelt kultur eller etnicitet, da der skal være plads til at man vælger og fravælger blandt de to kulturer man føler sig tilpas i.

Fordomme om folk

Fordomme og fordømmelse er intet nyt, og især ikke for de fem piger vi mødte denne tirsdag. Fordomme om den “klassiske” tysker og henholdsvis dansker er noget pigerne alle har skulle stå ansigt til ansigt med. Pigerne havde medbragt en leg netop at sætte fokus på fordomme, og hvordan man hurtigt fordømmer sine medmennesker

Hvorfor tage et valg?

Det spændende møde med de fem piger, sluttede af med legen “Jeg checker ud med...”, hvor alle skulle nævne én ting man havde fået ud af oplægget. Her var et gennemgående tema, at vi var blevet mere bevidste om, at man ikke nødvendigvis behøver at vælge. For de dansk-tyske minoritet går det ud på, at man ikke behøver at vælge om man er 100% dansk eller tysk, men man kan sagtens være begge dele. En af pigerne, Meg siger selv; “Behøver man at være tysk, dansk eller finsk?...”. Pigerne udtrykker selv hvordan man i mindretallet føler sig tryg, hvorimod man lettere føler sig anderledes når man er i majoritetskulturen. Vi synes pigerne var enormt seje, og vi er helt enige i, at man ikke behøver at vælge, bare man føler sig tilpas med sine valg.

Amiras selvopfattelse af identitet i indskolingen

Emma B. Hansen, Gulfareen Ashraf, Rebecca. R. Teist, Laura S. Jensen, Fie H. Erbs & Nanna Jochumsen

Mindretallet er med til at samle Tyskland og Danmark

Under vores studietur i Sønderborg tog vi et smut forbi Flensborg, hvor vi besøgte den danske konsul. Torsdag d. 23 september besøgte vi, 3.k fra Fredericia Gymnasium, Flensborg. Her mødte vi den danske Generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen, på hans konsulat. Vi blev budt varmt velkommen med håndtryk, varm kaffe og velsmagende kage. Kim Andersen forklarede bl.a. en konsuls jobbeskrivelse. En konsul er en person, som er udnævnt af regeringen i en stat til at udføre bestemte opgaver for landet i et andet land og påtager sig såkaldte konsulære opgaver. Et konsulat er konsulens bolig og er samtidig en statslig repræsentation i en fremmed stat, hvorfra konsulen kan promovere danske interesser i Tyskland. Han fokuserede særligt på det danske mindretal, der befinder sig syd for den dansk-tyske grænse.

I dag er det danske mindretal langt mere integreret end før, men de ser stadig vigtigheden i at bevare den danske identitet. Som Kim Andersen så fint beskrev det, er der sket en “mod, med, for”-udvikling, hvor grænsen næsten er usynlig for grænselandets beboere. Denne udvikling ser Kim Andersen positivt på, og afslutningsvist opfordrede konsulen alle danske unge til at studere tysk på de danske universiteter pga. de kæmpe handlemuligheder, der findes i Tyskland.

Kim Andersen var stor fortaler for, at de danske unge skal engagere sig mere i Tyskland, lære sproget og lære om kulturen. Fra venstre mod højre ses Jakob Ingemann Nielsen, Kim Andersen, Jon Termkolli Gashi, Daniel Aleksander Jensen og Wilhelm Aksel Stage Olesen.