Når de nye heder breder sig som en steppebrand

Kære læser af årsskriftet

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil skrive lidt om den bog, jeg fik udgivet for godt et år siden. En sådan mulighed for skamløs selvpromovering siger man selvfølgelig ikke nej til, så her følger en kort beskrivelse af, hvad Nyheder fra et brændende alfabet er for en størrelse.

Måske kunne jeg egentlig starte med at citere forlaget, der beskriver bogen som ”en samling fiktive ’nyhedsartikler’ fra en umiddelbart forestående fremtid. Om hvad der skete, da minkindustrien kom på benene igen; om Canada Goose jakkernes hævn; om Hadfabetet som obligatorisk pensum i daginstitutionerne mm. En sammenbidt, hvæsende satire over sprog, vold og natur, en pastiche på mediernes dans om de knaldgule BREAKING NEWS!”.

Jeg tænker, forlaget rammer den meget godt. Bogen består af en række tekster, der starter som falske nyhedsartikler og på forskellige måder muterer ud i skønlitterære universer. I den forstand er bogen en leg med – og en udforskning og udfordring af – konventionelle genreopfattelser. Det er også en slags undersøgelse af den måde, vi i det hele taget forstår og kategoriserer ting på. Jeg kan godt lide litteratur, og andre former for kunst, der bryder med mine forventninger og opfører sig underligt. Måske er det en banal pointe, for ingen gider jo forholde sig til klichéer hele tiden – men jeg tror på, at der sker noget, når vi som mennesker tvinges til at prøve at se og forstå ting på nye måder. Mennesket er jo et vanedyr – og vi er nødt til at have fordomme og sætte ting og personer i kasser hele tiden for at kunne fungere og eksistere – men problemet er, at vi ofte stivner i forældede og uhensigtsmæssige mønstre og opfattelser af verden. Sagt på en anden måde: Det er godt, at der findes pålidelige medier i verden, som rapporterer om, hvad der sker – men den nyhedsjournalistiske form (som i høj grad reduceres til tabloid sensationalisme fyldt med clickbait-rubrikker) fortæller ikke hele historien, og den fortæller i et bestemt formsprog og med en bestemt logik, som udelader en masse vigtige nuancer.

Derfor er det vigtigt, at vi har skønlitteraturen. Der er selvfølgelig mange ting, den ikke kan – men fx er den god til at skabe og udvikle indlevelse og empati. Desuden kan den fortælle lange, komplekse historier, som journalistikken ikke har mulighed for, og som vel i virkeligheden er noget af det vigtigste, vi mennesker har.

Ud over forholdet mellem journalistik og fake news handler teksterne i høj grad om klima- og miljøproblematikker – og om hvad sprog er og kan. Vi taler altid om dyr, som om mennesket ikke også er et dyr. Vi taler altid om naturen, som om mennesket er uden for naturen. Vi taler ofte om samfundssind, men hvor skal det altid være menneskesind? Hvorfor aldrig organismesind, planetsind?

Forstår vi naturens sprog, forstår vi os selv og hinanden? Forstår vi, at mennesket er den farligste virus i verden?

Rigtig god sommer (formentlig bliver det den varmeste målt nogensinde)!

Rasmus Lund