Visuel historie

Af Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard

I historiefaget arbejder man ofte med skriftlige kilder. I løbet af vores tid som undervisere er det imidlertid blevet mere og mere klart, at eleverne er blevet rigtig gode til at arbejde med andre former for kilder. Vi har derfor skrevet en lærebog med udgangspunkt i den tilgang, som kaldes visuel historie. Bogen hedder Tyskerne og nazismen og udkom på forlaget Columbus i 2021.

Som titlen antyder, handler bogen om nationalsocialismen i Tyskland, fra nazisternes vej til magten i 1933 til eftertidens opgør med nazismen efter 1945. I bogen fokuserer vi primært på fotos og politiske plakater, der var to af de visuelle udtryksformer, som nationalsocialisterne var dygtige til at benytte i deres forsøg på at skabe et nazistisk folkefællesskab. Den tyske nationalsocialisme er derfor også blevet betegnet som et ”visuelt diktatur”.

Den græske tragedieforfatter Aischylos (525-456 f.v.t.) hævdede, at i krig er sandheden det første offer. Det var derfor også vigtigt for os at undersøge, hvordan Tyskland og de andre krigsførende lande under Anden Verdenskrig brugte fotografier og andre visuelle virkemidler i deres forsøg på at retfærdiggøre deres måde at føre krig på. I bogen er der derfor også billeder, der viser, hvordan den tyske krigsførelse blev skildret af modstanderne. Et eksempel herpå er et fotografi af den sovjetiske fotojournalist Dmitri Baltermants (1912-1990).

Baggrunden for fotografiet var, at tyske tropper den 16. november 1941 havde indtaget den strategisk vigtige havneby Kerch på Krim-halvøen. Kort efter blev omkring 2.500 jøder henrettet. Allerede den 2. januar 1942 blev den tyske hær imidlertid tvunget til at trække sig tilbage. Samme dag tog Baltermants et fotografi, der viser nogle af ofrene for den massehenrettelse, som den ty-

ske hær i al hast foretog inden tilbagetrækningen fra Kerch. Ofrene var både civile og krigsfanger.

Baltermants’ fotografi blev i første omgang tilbageholdt af de sovjetiske myndigheder, der mente, at det kunne påvirke den sovjetiske befolkning negativt. Først i 1962 offentliggjorde Baltermants fotografiet, som han gav titlen ”Sorg”. På dette tidspunkt havde han tilføjet den skydækkede himmel, som man ser på fotografiet, fra et andet negativ. Efterfølgende er det blevet udstillet mange steder, blandt andet på Museum of Modern Art i New York City. Det regnes i dag for et af de mest indflydelsesrige fotografier med stor betydning for opfattelsen af den tyske udryddelseskrig.

Fortællingen om Baltermants´ fotografi viser, at billeder ikke bare er illustrationer af fortiden, men skal behandles som konstruktioner eller remedieringer på lige fod med tekster. Denne bevidsthed er vigtig at have med, også når man beskæftiger sig med nutidens krige. Et eksempel herpå er krigen i Ukraine, der brød ud i slutningen af februar 2022. I forbindelse med en massakre i Kyiv-forstaden Butja den efterfølgende måned kom brugen af visuelle virkemidler hurtigt til at spille en vigtig rolle. Mens Baltermants´ fotografi i sin tid blev censureret for at være for negativt, fremviste ukrainske medier fotografier af dræbte cyklister og andre civilister, mens de russiske statsmedier fremhævede, at massakren blev begået af ukrainske fascister.

Anden Verdenskrig og den russisk-ukrainske krig illustrerer, at fotografier og andre billeder ikke kun er et spejl af fortiden og nutiden, men også et redskab til at skabe virkeligheden. At kunne analysere visuelle udtryksformer er derfor yderst vigtigt, hvad enten man beskæftiger sig med fortiden eller nutiden.