2 minute read

2 .a og 2 .l som borgerforskere

Historie skrives typisk oppefra og ned og handler ofte om konger, magt, krig og grænser . Fem klasser fra Fredericia Gymnasium deltog i år i et projekt sammen med Syddansk Universitet, hvor udgangspunktet var at høre og indsamle almindelige menneskers livshistorier . Denne måde at indsamle data på kaldes også for citizen science – videnskab indsamlet og behandlet af lægmænd . Med et historiebegreb kaldes denne måde at se verden på også for History from Below – Historien betragtet fra almindelige menneskers øjenhøjde .

I 2a og 2l beskæftigede eleverne sig med feriens historie . Det er et emne, som der ikke er skrevet voldsomt meget om, men som i høj grad afspejler velfærdssamfundets vækst gennem det 20 . århundrede . I 1938 blev den første ferielov med ret til en uges ferie vedtaget . Politikerne var meget bange for at folk skulle komme til at ligge i druk hele ugen! Efter 2. verdenskrig fik folk biler og campingvogne og rejste til Harzen og rundt i Danmark . I 60érne og 70érne tog mange på charter sydpå eller fik sommerhuse, og i 80érne tog de unge på interrail og lærte at blive gode europæere . Omkring årtusindskiftet trak Sunny Beach .

Elevernes opgave blev at interviewe forældre, bedsteforældre, eller ældre borgere, som havde meldt

Eksempler på elevernes ferie-posters.

Vindere fra 2l: ‘Peer to peerprisen’

sig til projektet gennem Fredericia Byarkiv . Disse beretninger skulle eleverne derpå tolke og sætte i sammenhæng med deres viden om tidens økonomi og politik . Det blev til mange spændende fortællinger om, hvordan danskere har holdt ferie gennem tiden . Vi hørte fantastiske fortællinger om, hvordan det havde været at sidde på bagsædet af Forden gennem Danmark og håbe på, at far gav en is, og om hvordan sommerhuset blev stedet, hvor man slappede af fra en mere og mere effektiviseret hverdag, og hvordan det var at rejse med telt til Harzen . Det var fortællinger fra det almindelige liv, som kan være med til at nuancere ‘den Store Historie’, og sætte krop og ansigt på, hvordan det føltes at leve dengang . Disse fortællinger formidlede eleverne med plancher og oplæg for historikere ved SDU . Beretningerne blev optaget og gemt ved SDU for fremtidig forskning i emnet . Og så skal det da lige nævnes, at 2a og 2l vandt priser og præmier for deres indsats!

Vindere fra 2a: ‘Bedste pitch’

Jaana Kreth og Helle Floor

This article is from: