VI SERVERER EMPLOYER BRANDING TIL FROKOST

Page 14

VI SERVERER EMPLOYER BRANDING TIL FROKOST

KANTINER
2 – EUROPA KANTINER

EUROPA KANTINER ER EN DEL AF ET SAMLET EUROPA

Med Europa tænker vi hverken på landkort eller parlamenter. Vi tænker på vores ophav, Cafe EUROPA 1989, som er solidt placeret ved Storkespringvandet i København. Vi tænker også på kaffeuniverset EUROPA Kaffe og Te med duftende kafferisteri, eksotisk te-import og egen butik. Vi tænker på mennesker, der insisterer på at gøre en positiv forskel.

Det eneste, du behøver tænke om os, er, at vi tager din frokost alvorligt.

Vi er dem, der dyrker værtskabet, kærligheden til måltidet og passionen for råvarerne – og derfor gør vi os umage i EUROPA Kantiner.

Velkommen i fællesskabet

Helle Andersen

Direktør – EUROPA Kantiner

hea@europa1989.dk

T : 2858 9649

EUROPA KANTINER – 3
4 – EUROPA KANTINER

VI TAGER DIN FROKOST ALVORLIGT

Hvad er vigtigt hver eneste mandag til fredag? For de fleste medarbejdere er det frokosten i kantinen – og det forstår vi godt. Vi tager din kantineordning alvorligt, fordi den indvirker på produktivitet og skaber glæde 5 dage om ugen. Det gør den selvfølgelig kun, når alle de små detaljer i en frokost får lov at gøre en forskel. I EUROPA Kantiner ser vi alle detaljer dybt i øjnene – og vi får dem til at smile af begejstring.

Du tager uden tvivl jeres fælles frokostoplevelse alvorligt, fordi du ved, at den påvirker medarbejdertilfredsheden hver eneste dag. Og fordi jeres employer branding står stærkere, når jeres frokost viser, at I som arbejdsplads tager medarbejdernes hverdag alvorligt.

Hvad gør 30 år som frokostspecialist os bedre til?

EUROPA Kantiner startede med at servere én kop kaffe i Miljøministeriet i 1993 og voksede til 33 kantiner med frokost til 15.000 mennesker. Det gør, at vi er fuldstændigt trygge ved ingredienserne til en kantineordning, der kan følge med tiden eller endda gå forrest. Vores mad er i topklasse, og vores service svarer til at besøge en god restaurant med gastronomisk overskud. Vi har forstået, at der er forskel på folks tallerkener.

Med solid erfaring i knivbæltet er vores kokke hverken bange for at gå kreative veje eller for at stå fast på kvalitet. Som samarbejdspartner foretrækker vi at være transparente, ærlige og autentiske – det vi siger, er også det, vi gør. Selv når det udfordrer tarteletterne og den traditionelle kantine-tankegang.

De 30 år, 33 kantiner og 15.000 frokoster gør os gode til at være en fleksibel medspiller med rutiner og passion inden for gastronomi, oplevelser og service. Det kan smages, duftes, føles og mærkes – og jeres medarbejdertilfredshed sidder med til bords hver dag.

EUROPA KANTINER – 5

FORESTIL DIG KANTINEN EN KEDELIG REGNVEJRSONSDAG

RENDYRKET

Grillet knoldselleri med sauce af lagret havarti, toppet med solsikkespirer og poppet boghvede

OPDAGELSER

Slider med sommerkål, karamelliserede løg, løvstikke-aioli og braiserede kalvekæber

Og forestil dig så i stedet, at alle dine kollegaer ved, de møder ind til en frokostmenu, der ligner et stort smil og et hjerteligt ’godmorgen’. Hos EUROPA

Kantiner forestiller vi os en frokost af denne kaliber:

TURBULENS

Porre haydari, smørristede anicialinser og røget ørred

Ristet rugbrød med cremet salat af bælgfrugter og plukket kylling

6 – EUROPA KANTINER

Perlebyg med æble marineret i EUROPAs hibiscus-te, sommerkål og kørvelcreme

Bagte spidskål med sprøde nødder, soltørrede oliven og urtevinaigrette med skarp karse

FRIHEDER

Økologisk og dansk gulerod, agurk, blegselleri Urtecreme med sødskærm og dild Sennepsvinaigrette med vild honning

BRUDSTYKKER

Friskbagt rugbrød med poppede rugkerner

Emmerbrød af stenkværnet mel fra danske Aurion

Isvand med basilikum og agurk

EUROPAs hvide chokoladebrud med marokkansk mynte-te, ristede hasselnødder og tranebær

HAR DU PLADS TIL

Så lad os finde den regnvejrs-onsdag i kalenderen. Skriv til os på info@europa1989.dk

OMTANKE DUGFRISK FYRVÆRKERI
EUROPA KANTINER – 7
EN
PRØVEFROKOST?
8 – EUROPA KANTINER

Som et high-end brand har vi brug for en indbydende, varieret og ekstra lækker frokost – og det leverer EUROPA Kantiner! Buffeten er altid klar til tiden, og vi kommunikerer direkte med kokken. Det gør det nemt ved vores arrangementer og events. Køkkenet er også opmærksom på diverse allergener og har altid et godt vegetarsupplement.

Der er fart på i det ministersekretariat, jeg sidder i – og derfor også rigtigt mange store og ofte også uforudsete møder. Her er EUROPA Kantiner altid venlige, hjælpsomme og ikke mindst fleksible, når det kommer til at gøre mødet til en god oplevelse. Og så gør det jo heller ikke noget, at deres frokoster, kager og alt derimellem er uovertrufne!”

- Souschef i ministersekretariat
EUROPA KANTINER – 9
- Louise Engelbrecht, Showroom Manager – Louis Poulsen

VI KOMMER IKKE UDEN OM BALANCEN I DIN FROKOST

BALANCE I SMAGEN

Vi tænker på dine smagsløg hver dag. Vores kokke er trænet i neurogastronomi, der kildrer alle sanser med sødt, surt, salt, bittert og umami. Madoplevelser insisterer på forskel i teksturer, og med cremet, sprødt, blødt og saftigt inviterer vi til fest i din mund. Vi kræser for måltidsoplevelser med ekstraordinære øjeblikke, der løfter alles humør i frokostpausen.

I EUROPA Kantiner er balance det ord, der går igen, hver gang vi deler vores tanker med hinanden. Et ønske om ligevægt på det, der sætter to streger under ingredienserne i den kantineordning, vi folder ud.

Balancen i vores kulinariske profil ligger i smag, i sundhed og bæredygtighed, i råvarevalg og i omtanke for mennesker. Balancen mellem det grønne og kødet, mellem lokalt og globalt, mellem hverdag og fest. Mellem det eksklusive og inklusion.

10 – EUROPA KANTINER

BALANCE I SUNDHEDEN BALANCE I DET SOCIALE

Frokosten skal sikre medarbejderne en forfremmelse til sundhed hver dag, og det kræver en buffet med balance mellem planteproteiner og grøntsager med vitaminer i alle nuancer. Med mejerivarer, fjerkræ, lidt fra grisen og mindst fra oksen. Vegetabilier og dyrehold er begge en del af naturens kredsløb og har hver sin berettigelse på et sundt frokostbord. Alt handler om balance.

Ansvaret for at inkludere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet tager vi på os. Derfor hjælper, supporterer og udvikler vi medarbejdere i inklusionsforløb hos EUROPA Kantiner. Vi ved, det er afgørende for medarbejdere med særlige behov, at de kan få omsorg og møde en fremstrakt hånd, når de behøver det. Vi hjælper minoriteter, der har svært ved at få fodfæste, og vi støtter folk med psykiske og fysiske handicap. Mangfoldigheden er en styrke for godt kollegaskab i vores køkkener.

BALANCE I RÅVARERNE BALANCE I VÆRTSKABET

Råvarevalg er ofte behæftet med dilemmaer, og verden er ikke sort/hvid. Vi tager stilling og tør ændre syn, når verden vokser sig klogere. Vores menuer jonglerer sæsonens råvarer på vegne af miljø, klima og velsmag. Vi støtter danske leverandører og lokale projekter i hele verden. Vi forholder os aktivt til, at økologi, bæredygtighed og klima ikke altid følges ad – og at transport og emballagemængde ofte gør det. Vi vælger balancen på oplyst grundlag og når som minimum altid bronzemærket i økologi.

Vi er der for dig. Vi lever os ind i din virksomheds behov og følger dine forespørgsler til dørs med et smil. For os er værtskab vigtigt hver dag. Vi mener, at en moderne kantineordning skal være som at besøge en cafe i topklasse, hvor du føler dig hjemme, får madoplevelser som glæder, og møder en service, som inspirerer. Hos os kommer det til udtryk i kvalitet, lækre produkter, friskristet kaffe, solidt samarbejde, gode råvarer, stærk enkelhed – og giver gnist i medarbejderes øjne. Det er også balance for os.

EUROPA KANTINER – 11
12 – EUROPA KANTINER

Mit samarbejde med EUROPA Kantiner har altid været en sand fornøjelse. De har demonstreret en enestående evne til at levere et godt samarbejde, hvor bæredygtighed, mad af høj kvalitet og førsteklasses service er i fokus. Deres dedikation til god kommunikation før og efter hvert event har virkelig gjort hele processen problemfri og behagelig. Jeg giver dem mine bedste anbefalinger og ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde i fremtiden.

EUROPA KANTINER – 13
- Martin Thomsen, Medejer – Odds and Ends, Nordhavn

EUROPA KANTINER HAR INGEN

HEMMELIGHEDER

Vi passer godt på Europæerne for dig. På dem der bærer vand, snitter grønt og lægger låg på, og på de specialister der kender en surdej på krummen, fermenterer og kan dufte den region, en kaffebønne kommer fra. Vi sørger for løbende uddannelse og udvikling af alt vores personale, og vi måler på vores medarbejdertilfredshed.

Vores holdning til kantinedrift tiltrækker de bedste i branchen – det tør vi godt sige højt. Det er mere reglen end undtagelsen, at vores kokke kommer fra toprestauranter, og på ledelsesniveau samles vi som kompetente kræfter med dybe rødder i hospitality og idéudvikling. Det sætter rammen og giver det indhold, vi står for.

Vi er en frokostpartner, som enhver kvalitetsbevidst virksomhed med god samvittighed kan indgå samarbejde med. Det er ingen hemmelighed.

14 – EUROPA KANTINER

FÅ DIN EGEN EUROPÆER

Din Europæer er én af os – og det europæiske har intet at gøre med geografi og etnicitet eller farven på folks pas. Det har til gengæld alt at gøre med passion, fagligt engagement og et servicegen ud over det sædvanlige. Europæeren i din kantine har talent.

Din Europæer er den House Manager, du får som bindeled mellem din virksomhed og EUROPA Kantiner. Din Europæer holder styr på, hvornår der skal planlægges pindemadder til et jubilæum, arrangeres fredagsbar og stilles mødeforplejning klar i flere lokaler samtidig.

EUROPAs idé om værtskab er større end en frokosttallerken. Så til dig, der mener, at medarbejdere og gæster skal mødes med godt værtskab længe før, de sætter sig til bords, sender vi en særlig Europæer: En der også mestrer rollen som receptionist. Du behøver bare sige til.

Din Europæers rolle er nemlig at tage besværet ud af hænderne på dig.

BESTIL SMAGSPRØVER OG RÅDGIVNING

Er I det mindste nysgerrige på mere, så kontakt os – uanset om I allerede har en kantineleverandør, eller I selv driver kantinen og kan se værdien i at udlicitere. En kantineløsning handler om madoplevelser, service og om at styrke jeres brand som arbejdsplads hver eneste dag mandag til fredag.

Vi deler gerne vores erfaring fra offentlige ministerier og private virksomheder, når vi rådgiver – uanset om I overvejer at skifte frokostpartner eller aldrig har haft kantineordning før.

Book en madsnak – vi tager smagsprøver med

COO / Vice Direktør – EUROPA Kantiner

mwi@europa1989.dk

T : 2285 6010

EUROPA KANTINER – 15

EN FROKOST HANDLER IKKE OM SULT

Med EUROPA Kantiner, får du ikke kun frokosten. Vi giver dig også morgen, formiddag, eftermiddag og aftenen med.

Vi ved, at helhedsoplevelsen er den positive forskel, der gør hver dag lettere for jeres medarbejdere. Og vi oplever, at vores eget arbejde giver mere mening, når vi gør os umage.

Derfor kan I starte frokosten med hjemmelavet morgenmad og friskbrygget kaffe fra EUROPA kafferisteri. I kan købe aftensmaden med hjem og tage køkkenchefens surdej med hjem til weekendens morgenbrød eller hente småkagedej til julens småkager. Og I kan glæde jer til en god frokostoplevelse hver dag.

Tlf: +45 33 14 28 89 info@europa1989.dk www.europakantiner.dk Følg os på Linkedin KANTINER

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.