1 minute read

3c i Island

Forholdet mellem natur, litteratur og kultur

Siden de første vikinger bosatte sig i Island omkring år 900 e.v.t., har den vilde, islandske natur gjort et stort indtryk på de nye ‘islændinge’. De måtte tilpasse sig nye leveforhold, hvor de bl.a. stødte på vulkaner og gejsere for første gang. Deres verdensopfattelse og kultur blev præget af den vilde natur. Islændingene har også siden da søgt forklaring på de vilde naturfænomener i litteraturen, primært i de islandske sagaer, eddadigte og kvad.

Den vilde natur er derfor også en stor del af den islandske kultur og identitet i dag. Dette forhold var centrum for vores studietur til Island, hvor tanken om hvide sandstrande og solskinsvejr hur

tigt efter ankomst blev glemt. Da stod det helt klart, at Island havde noget andet og unikt at byde på.

Blot få timer efter ankomst badede vi i ‘Den blå Lagune’, fik et par kolde (alkoholfrie) drinks og en lækker Silica muddermaske smurt i ansigtet. Så var vi klar! Den efterfølgende dag begyndte byvandringen op og ned i og udenfor Reykjavik; først på ‘Kaffihus’, hvor en varm kaffe var tiltrængt. Vi besøgte ‘Halgrímmkikja’, spiste islandsk frokost på universitetet og hørte diverse foredrag om det nordiske samarbejde på det smukke Nordiske Hus. Med det nydannede indtryk af øen blev de næste dage brugt på at udforske øen yderligere. Programmet bestod bl.a. af besøg ved naturfænomenerne, Pingvellir, Geysir og Gùlvoss. Men klarest for os står nok eftermiddagsturen med troldejagt, rollespil, vulkanvandring i stormvejr og ikke mindst varm kakao i en grotte i læ for piskende regn og vind på en sort lavastrand.

3.c takker vores lærere, Iben og Mette, for at tage med på en mindeværdig studietur, som uden tvivl styrkede vores klasse både fagligt og socialt.

På vegne af 3.c Maja og August

This article is from: