2 minute read

Nyt liv til en gammel klassiker

Tekst: Tina Blomstergren Foto: Joan Barløse

Laila Skovgaard Poulsen upcycler Poul Henningsen lamper. En idé som fik liv, da nedlukningens kedelighed åbnede for Lailas kreative sluser.

Jeg møder Laila i C-Byen i Fredericia, hvor Caviar er inviteret på besøg i Unik_Kants showroom.

”Der skulle nyt til hjemme. Uden at tænke for meget over det, gik jeg i gang med at arbejde på mine første lamper,” fortæller Laila. ”Da familie og venner efterfølgende så hvilket præg resultatet satte på vores hjem i Taulov, ønskede de sig også nyt lys og udtryk til deres hjem; og sådan fortsatte det,” siger Laila.

”Jeg husker ikke, at jeg tidligere i livet har brugt mine designevner på nogen lignende måde. Men fra dagen hvor jeg re-designede min første lampe, og til nu, har jeg lavet rigtig mange lamper. Jeg forkæler hver eneste detalje på lamperne, og det tager dagevis at fuldende det nye og endelige udtryk.”

Laila skiller lamperne helt ad, hvorefter hun sliber og retter eventuelle buler ud, inden ny frisk maling i nye farver giver lamperne et unikt udtryk. Med dette udtryk, sætter Laila aftryk.

Lamperne får nye fatninger og ledninger. ”Det er et stort arbejde; håndarbejde vel og mærke, og jeg holder meget af at udføre hver en handling, som skal til. Detaljerne og finesserne gør forskellen.”

I loftet i C-Byens showroom hænger lamperne smagfuldt placeret. Jeg bliver nærmest suget ind i rummet af den nysgerrighed, som Lailas fuldstændig flotte arbejde, signalerer. Laila er besluttet omkring, hvordan hun ser fremtiden for sig i forhold til Unik_kant.

”Mit ønske er fremover at disponere samme mængde tid som idag, i mit lampe-projekt. At efterspørgslen stiger er dog et fact. Jeg har min familie: Søren, mine to drenge og vores to hunde. Derudover leder jeg i hverdagen en institution, og alt tager tid.”

Jeg har kun lige sagt farvel til Laila, da hun kommer løbende efter mig, med en vigtig og særlig meddelelse. ”Jeg glemte at fortælle, at hver eneste lampe bliver leveret i en håndsyet pose; syet af min svigermor. Muleposerne er syet af duge og gardiner, og kan selvfølgelig bruges efterfølgende.”

Intet er tilfældigt, alt er tænkt igennem og fuldført. Både Lailas arbejde, tanker og handling hører en tid til, hvor vi revurderer forbrug og handling, og hvor dansk design måske gør ekstra særligt indtryk, ligesom klassikerne for altid og uanset vil sætte aftryk i de hjem, hvor de tager plads. Specielt hvis de undervejsmod nye hjem, runder Laila.

Følg Laila og Unik_Kant på Instagram og besøg hendes showroom i C-Byen tirsdag eller søndag, hvor du kan møde, få en snak og bedste den vejledning af Laila.

Jeg forkæler hver eneste detalje på lamperne, og det tager dagevis at fuldende det nye og endelige udtryk

FRA DAGEN HVOR JEG RE-DESIGNEDE MIN FØRSTE LAMPE, OG TIL NU, HAR JEG LAVET RIGTIG MANGE LAMPER.

This article is from: