2 minute read

Det giver et kick, når det lykkes

DET GIVER ET KICK

når det lykkes

Tekst: Tina Blomstergren Foto: William Gravergaard Nielsen

Jeg har lige sagt mit job op, for at gå all in på det jeg drømmer om!

William er 22 år og bevidst omkring, hvad fremtiden skal gå med: ”Jeg skal være filminstruktør, og jeg skal blandt andet berette om, hvordan det er at være ung.”

”Siden jeg var 9 år gammel har jeg filmet. Jeg lærte mig selv at klippe og redigere, og da jeg var 15 år, fik jeg et kamera som for alvor gav mig nye muligheder.”

William fra WGN FILM sidder overfor mig, hjemme i Williams stue hvor interviewet med Caviar finder sted.

”Jeg har lavet kortfilm, hvor mine kammerater havde rollerne. Desuden har jeg lavet reklamefilm, større fiktions projekter, og lige nu skriver jeg på en ungdomsserie, sammen med min skrivemakker Allan. Allan lærte jeg at kende, da jeg tog til Silkeborg for at gå på Jonas Risvigs filmskole. Det er første gang, jeg ikke er alene omkring det, jeg gør. Det kan godt være lidt af en ensom ting at lave film, når det ikke længere er på “hobbyplan”. Nu arbejder jeg sammen med Allan som bor i nærheden. Han vil det samme som mig, og det er super fedt at have en makker.”

”Film er det eneste som får mig til at føle, at jeg er fokuseret, og hver gang jeg laver noget, skal det gerne være bedre end sidst. Fornemmelsen af at jeg overrasker mig selv er vigtig, og mine krav til mig er høje. Jeg vil gerne være bedre og bedre.”

”I de film jeg skaber, tager jeg udgangspunkt i socialrealismen – det virkelige liv som ung. Du kan gå rundt som et ungt menneske med basale problemer, som bliver negligeret af omverdenen. Når man er ung, vil man bare

gerne være ung. Det man kommer fra påvirker en, og nogle gange higer man efter noget helt andet, end det man er vokset op i,” siger William.

”Allan og jeg vil gerne vise, hvordan det er og foregår, når man er ung. Vi har pitchet projektet for DR, som sagde – det skal I gå ud og gøre drenge!”

Allan og jeg vil gerne vise hvordan det er og foregår, når man er ung

”Nu skal vi finde penge, så vi kan lønne skuespillerne. Jeg vil gerne, at de får løn. Jeg selv, kan bo her i min lille bitte lejlighed de næste 10 år, når bare mine film lykkes. Jeg vil satse alt,” fortæller William. Mens serien produceres, vil William bruge sine kræfter på at promovere sin virksomhed WGN FILM. Han har gennem de seneste år lavet reklamefilm og taget still-billeder, for både privatpersoner og virksomheder.

I denne udgave af Caviar har William Gravergaard Nielsen stået for både coverfoto, og andre fotos i magasinet.

Ibi Støving søgte bagom-fotograf, da hun for nylig var i Fredericia for at lave kortfilm. ”Jeg responderede med det samme, og hun valgte mig, hvilket jeg glad for. Opgaven for Ibi har ledt mig til dette interview med Caviar, hvilket også er fedt. Min artikel er nemlig muligheden for, at jeg kan dele min drøm med verden omkring,” slutter William og smiler.

This article is from: