Omraam Mikhael Aivanhov
opdragelsen begynder før fødselen
Izvorserien forlaget
PROSVETA
Oversat fra fransk efter: UNE ÉDUCATION QUI COMMENCE AVANT LA NAISSANCE
© Copyright 1990 S.A. Editions Prosveta for alle lande inklusive SSSR. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller bearbejdelser af den, må kun finde sted med forfatterens og udgiverens tilladelse. Der kan heller ikke tages private kopier eller laves gengivelser af audiovisuel eller anden art uden tilladelse fra forfatter og udgiver (revideret lov af 11. marts 1957). Editions Prosveta S.A. - B.P. 12 - 83601 Frejus Cédex (France) ISBN 2-85566-475-6 édition originale: ISBN 2-85566-208-7
Omraam Mikhael Aivanhov
opdragelsen begynder før fødselen
Izvorserien Nr. 203 FORLAGET
PROSVETA
Læseren vil bedre kunne forstå visse særlige træk ved de tekster af mester Omraam Mikhael Aivanhov der findes i dette bind, hvis han til stadighed holder sig for øje, at det drejer sig om en rent mundtlig formidlet lære.
INDHOLD
I
Man må først undervise forældrene ............. 11
II
Opdragelsen begynder før fødselen ............. 19
III En plan for menneskehedens fremtid . ......... 37 IV I må tage jer af jeres børn ! .......................... 49 V
En ny forståelse af moderkærligheden ........ 59
VI Det magiske ord . ......................................... 77 VII Lad aldrig jeres born blive dovne ................ 87 VIII I må forberede jeres barn til deres fremtidige voksenliv .................................... 99 IX Børnenes evne til at forundres må beskyttes og bevares ! . ................................ 107 X
En kærlighed uden svagheder . .................... 117
XI Opdragelse og undervisning ........................ 135
i
MAN MÅ FØRST UNDERVISE FORÆLDRENE
Der er sikkert mange af jer, som undrer jer over, hvorfor jeg til trods for min egenskab af pædagog, kun sjældent behandler spørgsmålet om børnenes opdragelse. Alle andre pædagoger tager sig af børnene, men jeg udgør en undtagelse. Hvorfor? Fordi jeg mener at man først må begynde med at undervise forældrene. Jeg tror ikke på nogen bestemt pædagogisk teori, men kun på den måde som forældrene lever på før og efter deres børns fødsel. Dette er grunden til at jeg aldrig har villet tale om børnenes opdragelse. Når forældrene ikke gør noget for at opdrage sig selv, hvordan skal de så kunne opdrage deres børn? Man taler til forældrene om deres børns opdragelse, som om de virkelige var forberedte til at forstå dette, og fra det øjeblik hvor de har fået børn, går man ud fra at de er forberedte. Men nej, forældrene er ofte ganske uforberedte og derfor er det også først og fremmest dem man må give undervisning. Og man
14
Opdragelsen begynder før fødselen
må lære dem hvordan de skal bære sig ad med at påvirke deres børn i en positiv retning. Ja, sådan er det, men da man ikke kender noget til mit program, begynder man at kritisere mig: »Pædagog? Bah ! Han er ikke pædagog, han taler jo aldrig om børneopdragelse!« Man siger sådan fordi man endnu ikke har forstået mit synspunkt. Sålænge forældrene ikke er helt som de skal være, kommer man ingen vegne med selv de bedste pædagogiske forklaringer, og hvis de prøver at anvende begreber, som de ikke selv har forstået, kan det blive til stor skade for deres børn. Der er ikke mange af de mennesker som ønsker at få børn, som beskæftiger sig med at finde ud af, om de nu også virkelig opfylder alle betingelser: om de er sunde og raske, om de har den fornødne økonomi til at opdrage dem, og især om de har de nødvendige egenskaber til at kunne være et eksempel for deres børn og give dem tryghed og støtte i alle livets omstændigheder! Jeg bliver altid forbauset over at se hvor mange unge mænd og kvinder der findes, som ønsker at gifte sig, uden at de har tænkt på at forberede sig på deres fremtidige roller som fædre og mødre. Når man møder nogle af disse unge gravide kvinder, må man virkelig undre sig... et barn der bærer på et andet barn! Man ser det på
Man må først undervise forældrene
15
hendes ansigt: hun er endnu selv et barn. Ja, hvad skal det blive til? Det er at foretrække ikke at få børn sålænge man ikke er forberedt, ellers, og det kan jeg forsikre jer, betaler man dyrt. I siger: »Forberede sig... Men hvordan forbereder man sig ? «Man må forberede sig til gennem sine tanker, følelser og handlinger, at kunne tiltrække sig et ganske særlig væsen. Ja den esoteriske videnskab lærer os, at det ikke er nogen tilfældighed, at det og det barn bliver født i en bestemt familie: det er forældrene som bevidst eller ubevidst – oftest ubevidst – har tiltrukket barnet. Det er derfor forældrene bevidst må hidkalde genier og guddommelige skabninger. De kan selv vælge deres børn! Men dette er der ikke ret mange der er klar over. Man må altså betragte det hele fra begyndelsen af, og begyndelsen det er selve undfangelsen. Forældre tænker ikke på, at de skal forberede sig på dette måneder og år i forvejen, som til en hellig handling. Tværtimod så er det ofte på en svireaften, efter at de har spist og drukket for meget, at de undfanger et barn ! Ja det er den slags øjeblikke de vælger, hvis man endda kan tale om at de har »valgt« ! De kunne have besluttet sig til at vente til et øjeblik fyldt af lys og fred, til et øjeblik, hvor der herskede harmoni imellem dem. Men nej, de vælger et øjeblik hvor de er ophidsede af alkohol og ikke mere ved hvor de befinder sig, og i denne fantastiske
16
Opdragelsen begynder før fødselen
tilstand undfanger de så et barn ! Men hvilke elementer, tror I, bringer de dette barn? Et barn, som kommer så belastet til verden, kan ikke andet end blive et offer for sine forældres handling. Så hvem er det, der skal opdrages? Jeg fortæller jer: det er ikke børnene men forældrene der skal opdrages. Hvordan forestiller forældre sig at de kan opdrage deres børn, når de hjemme skændes med hinanden for øjnene af børnene og ikke lægger skjul på at de lyver og er uærlige. Man har fundet ud af, at et spædbarn kan blive sygt og udvise nervøse forstyrrelser, hvis forældrene har været oppe at skændes. Også selv om barnet ikke har været tilstede, skaber disse skænderier en uharmonisk atmosfære omkring det, en atmosfære som det lille barn føler stærkt, fordi det endnu er så tæt knyttet til sine forældre. Barnet er ikke bevidst om det der foregår, men er til gengæld meget modtagelig, og det er dets æterlegeme som modtager disse chok. Forældrene må blive sig deres ansvar bevidst. De har ikke ret til at invitere en ånd til at inkarnere sig, hvis de ikke er i stand til at vise sig på højde med deres opgave. Jeg ser ind imellem mennesker, som opfører sig på en så utrolig måde, at jeg ikke kan lade være med at spørge dem: »Sig mig engang, elsker I virkelig jeres børn ?« Det føler de sig meget stødt over:
Man må først undervise forældrene
17
»Hva behar ! Om vi elsker vores børn? Ja, selvfølgelig elsker vi dem !« – Men nej, det tror jeg ikke på. For hvis I virkelig holdt af dem, ville I forandre holdning og begynde at rette på nogle af jeres svagheder, som afspejler sig meget negativt hos jeres børn. I gør jer overhovedet ikke nogen anstrengelser. Er det virkelig sådan jeres kærlighed er ? Jeg ved at Broderskabets fremtid ligger hos børnene, men det er forældrene som jeg tager mig af, for jeg vil have dem til at forstå, at de ikke skal sætte børn i verden blot for at tilfredsstille det nedarvede forplantnings instinkt. Dette instinkt eksisterer selvfølgelig, men det må forståes på en mere åndelig måde. Tanken, sjælen og ånden må tage del i denne handling, så barnet forbindes med den højere verden. I de fleste tilfælde nøjes menneskene med dyriskhed! De spiser, drikker og avler som dyrene, der er intet åndelig i deres handlinger. Kærligheden, det er ikke noget der har nogen betydning, det er lysten det drejer sig om og det er disse få minutters lyst, som de derefter må betale for resten af livet og som også deres børn må betale for. I ønsker at jeg skal beskæftige mig med jeres børns opdragelse, men nej, først tager jeg mig af jer og derved tager jeg mig også indirekte af de børn som I allerede har eller dem som I engang får.
Omraam Mikhael Aivanhov 11900-1986) er født i Bulgarien. I 1937 kom han til Frankrig, og det var her han hovedsagelig levede og lærte. Det man straks fra første færd bliver slået af i mesterens værk, er den mangfoldighed af aspekter, hvorunder han fremstiller én og samme sag: Mennesket og dets vej mod fuldkommenhed. Hvilket emne der end er på tale, behandles det ufravigeligt med henblik på, at det skal kunne bruges i praksis af den der gerne vil forstå sig selv bedre og leve sit liv på en bedre måde.
En opdragelse som begynder før fødselen... Ja, fordi den egentlige opdragelse af barnet er en ubevidst opdragelse. Barnet er ikke et lille dyr, som man først begynder at dressere når det er gammelt nok. Det er en sjæl, som moderen, mens hun endnu bærer det hos sig kan virke gunstigt ind på gennem sine tanker, sine følelser og sin harmoniske livsførelse. Denne påvirkning, som på en måde er en slags magisk essens, må fortsætte med at virke ind på spædbarnet, og det er derfor nødvendigt at forældrene ved, i hvilken grad barnet er følsomt over for den atmosfære som omgiver det. Det er visselig ved at være forbilleder, at forældre og lærere skal udføre deres opdragergerning, for barnet bliver meget stærkere præget af voksnes måde at være og handle på, end af de råd og den lærdom man en gang imellem giver dem. Denne ubevidste opdragelse af barnet kræver derfor en meget høj bevidsthed fra opdragernes side. www.prosveta.no www.prosveta.com e-mail: info@prosveta.no e-mail: international@prosveta.com ISBN 2-85566-475-6