Psyklen Februar 2014 by Psykologi Psyklen

PSYKLEN 38. Årgang. Februar 2014

Læs mere om: #Selfies Skønne blogs rer Sexede Disneyfigu øgt alysens vanr og Psykoan

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT A U

Indhold Forside: Installationskunst på Hovedbiblioteket - Clara Østergaard

Bidragsydere i denne udgave Pernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent), Laura Jakobsen (skribent) Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Saman Atter Motlagh (skribent), Glenn Møldrup (Skribent), Anne Lysa (foto), Clara Højer Østergaard (foto)

Eksterne bidrag og annoncer: Gitte Berle, FAPIA, FOSIA, AU Career, Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje: psyklen@gmail.com Næste deadline: 25. februar 2014

... alle artikler i dette blad er, medmindre andet er angivet, udtryk for forfatterens egne holdninger ...

ssssssssss

Psyklen // februar 2014

Vi erklærer ingen fotorettigheder Støttet af Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & FAPIA

Indhold

ssI N D H O L D - F e b r u a rss

Leder: Tekst: Pernille Melander Thorsen

Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobson

Nyt fra FAPIA

Psykoanalyse Vanrøgtet. Tekst: Saman Atter Motlagh

Eventplan. Tekst: Laura Jakobsen 10 10 trends der fortsætter på PI i 2014 Tekst: Laura Jakobsen 12 Disneys sexede ikke-menneskelige figurer Tekst: Louise Randers 14 #Selvportrætter Tekst: Glenn Møldrup

Anmeldelse af Arbejdslivets Skyggesider Tekst: Gitte Berle

Anmeldelse af Tværfaglig Supervision. Tekst: Gitte Berle

Blogs man gider at læse Tekst: Cecilie Dorthea Rask Clausen

Ordet bag Ordet Tekst: Pernille Melander Thorsen

Public service fra Studieadministrationen

www.studerende.au.dk/ studier/fagportaler/psykologi Studieadministrationen Bygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C Åbningstid: kl. 10.00-12.00 & 12.30-14.00 studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen: Psykologisk Institut Bygning 1350, lok. 125 Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde

Kontakt

Mail

Tlf.

Studienævnsbetjening

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Dispensationer

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Merit og forhåndsmerit

Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk

871 52227

Eksamensklager

Maja Weihrauch

majaw@asb.dk

871 52168

Studievejledning

Studievejleder

studvej@psy.au.dk

871 65292

Studieadministration (Bachelor)

Lise Pedersen

lise@psy.au.dk

871 52226

Studieadministration (Kandidat)

Susanne Slotsdal

susanne@psy.au.dk

871 52225

Forord

Leder

Af Ansvarshavende redaktør,Pernille Melander Thorsen

Der er en vis ære og ydmyghed i at have gamle ting. Det kan være din oldemors ring, det kan være et fint gammelt kaffebord, du fandt i et antikvariat – det kan være alt muligt. For mit vedkommende er det en nu 38 år gammel sag, der har været rundt omkring. Allemandseje, om man vil. Ja, Psyklen har nu rundet sin 38. årgang. Da det startede var det lidt anderledes. Det primære stof var referatet fra månedens Studienævnsmøde, og lagde måske ikke op til overspringshandlinger på helt samme måde, som det nuværende. Faktisk kan man forestille sig, at datidens psykologistuderende blev lidt mere motiverede for at læse pensum lidt grundigere, med bladet liggende ved siden af sig på læsesalen ;) Og nu er det ikke for at nedgøre indholdet fra Psyklens (Bladets/Asylens) første leveår – tværtimod er det en fryd at gå de gamle blade igennem og mærke historiens vingesus – men pointen er, at bladet virkelig er

blomstret op over årene. Knap fyrre år fra nu, vil der sikkert også sidde en dumsmart yngling (det er med nogen sandsynlighed af egen avl) og tænke ”Ej, hvor var de altså uoriginale dengang! Vores blad er MEGET mere underholdende og gennemarbejdet!”. Og ja ja, ufødte barn, det er godt med dig. Men frivillig arbejde er ikke en konkurrence, og dengang som nu er bladet kun til for læsernes skyld, og for at vi skribenter har det lidt sjovt, mens vi laver det. Det vi ikke helt er herre over, og som er så smukt er, at traditionen og inspirationen lever videre, så man kan sidde og tænke ”Det der med Studienævnsreferater var da ikke en helt dum ting”. Med håbet om et godt semester til jer alle!

Pernille Melander Thorsen

Forskningsnyt

Forskningsnyt tekst: Laura Jakobsen

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

Undersøgelse viser, at sanserne for syn og hørelse er separeret hos børn med autisme spektrum forstyrrelse. En undersøgelse, ledet af Mark Wallace, Ph.D., direktør for Vanderbilt Brain Institute, viser, at børn med ASF har problemer med at integrere samtidige oplysninger fra deres øjne og ører. Det kan tænkes, at underskud i de sensoriske byggesten for sprog og kommunikation ender med at hæmme de sociale og kommunikative færdigheder hos børnene.

Wallace mener, at man måske kan forbedre de sproglige og kommunikative evner hos børn med ASF ved at løse underskuddet i den tidlige sensoriske funktion. Og resultaterne kan have meget bredere applikationer, fordi den sensoriske funktion også ændres i forstyrrelser såsom ordblindhed og skizofreni, siger Wallace.

I undersøgelsen sammenlignede forskerne 32 typisk udviklede børn i alderen 6-18 år med 32 højtfungerende børn med autisme. Undersøgelsens deltagere arbejdede med forskellige opgaver, stort set alle computer-genereret. Forskerne brugte forskellige typer af audiovisuelle stimuli såsom simple blink og bip, mere komplekse miljømæssige stimuli som en hammer, der

rammer et søm, samt talestimuli. De bad deltagerne fortælle dem, om de visuelle og auditive begivenheder skete på samme tid .

Undersøgelsen fandt, at børn med autisme har en udvidelse i det “tidsmæssigt bindende vindue”, hvilket betyder, at hjernen har problemer med at knytte visuelle og auditive begivenheder, der sker inden for en bestemt periode. En anden del af undersøgelsen fandt desuden, at børn med autisme også viste svagheder i hvor stærkt de associerede audiovisuelle talestimuli.

Depression hos gravide mødre kan ændre mønstret for hjernens udvikling hos fosteret Depression er en alvorlig psykisk sygdom, der har mange negative konsekvenser for de syge, men depression blandt gravide kvinder kan også have en indvirkning på deres fosters udvikling. Børn af deprimerede forældre har en øget risiko for selv at udvikle depression, grundet en kombination af både genetiske og miljømæssige faktorer. Disse børn viser afvigelser i amygdala, en hjernestruktur, der er vigtig for regulering af følelser og stress. Tidspunktet for disse ændringer er dog forblevet uidentificeret. Forskere ledet af Dr. Anqi Qiu fra National University of Singapore har nu svaret med deres nye

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Forskningsnyt arbejde offentliggjort i det nyeste nummer af Biological Psychiatry . De satte sig for at udføre en direkte analyse af prænatal depression hos moderen og variation i fosterudviklingen af amygdala. De rekrutterede 157 gravide kvinder, der udfyldte et spørgeskema angående depression i løbet af deres 26. uge af graviditeten. Senere, senest to uger efter fødslen, blev de nyfødte scannet for at fastslå strukturen i deres amygdala og bestemme integriteten af amygdalas mønster af neurale forbindelser.

Amygdalas størrelse var ikke forskellig fra spædbarn til spædbarn, uanset deres mødres depressionsstatus. Imidlertid fandt forskerne betydeligt reduceret strukturelle forbindelser i højre del af amygdala hos spædbørn af mødre med høje niveauer af depressionssymptomer. Med andre ord, amygdalas mikrostruktur var unormal hos spædbørn af deprimerede mødre. Dette vigtige fund tyder på, at afvigelser i amygdalas struktur kan overføres fra mor til barn under fostertilværelsen. Moderlig depression kan således bidrage til en livslang stigning i sårbarheden over for psykisk sygdom. Opmærksomhed på kommende mødres mentale sundhed bliver således vigtig.

Tre timer er nok til at hjælpe med at forhindre psykiske problemer i teenageårene Forekomsten af psykiske problemer blandt 509 britiske unge blev reduceret med 2533 % i løbet af de 24 måneder, de fulgte to 90-minutters gruppeterapisessioner. Det viser en undersøgelse ledet af Dr. Patricia Conrod fra University of Montreal og dens tilknyttede Sainte-Justine Hospital Forskningscenter. “Næsten en ud af fire amerikanske 8-15-årige har oplevet en mental lidelse i det forløbne år. Vi ved, at disse sygdomme er forbundet med et væld af negative konsekvenser,” siger Conrod. ”Vores undersøgelse viser, at når lærere leverer interventioner, der er målrettet speci-

fikke risikofaktorer for psykiske problemer, kan det være uhyre effektiv i forhold til at reducere forekomsten af depression, angst og adfærdsforstyrrelser på lang sigt.”

Nitten skoler deltog i undersøgelsen, som også omfattede en kontrolgruppe af skoler, hvor eleverne ikke modtog nogen intervention. Eleverne blev evalueret for deres risiko for at udvikle psykiske eller misbrugsrelaterede problemer ved hjælp af en etableret personlighedsskala. Skalaen måler forskellige personlighedstypiske faktorer, der er kendt for at korrelere kraftigt med adfærdsmæssige problemer. Forskerne kiggede efter graden af impulsivitet, håbløshed, angst og sensationssøgen. Skolerne i interventionsgruppen blev uddannet til at levere interventioner til deres højrisiko-elever, mens kontrolskolerne ikke blev uddannet til dette. To-sessionsinterventionerne omfattede kognitiv adfærdsterapeutiske strategier til kontrollering af ens personlighedsprofil. Grupperne diskuterede tanker, følelser og adfærd inden for rammerne af deres personlighedstype. I de to følgende år efter interventionerne, udfyldte de studerende spørgeskemaer hvert halve år, hvilket gjorde det muligt for forskerne at fastslå udviklingen af depression, angst, panikanfald, adfærdsproblemer og selvmordstanker. Effekterne var klinisk signifikante, med en reduktion på 21-26 % i forhold til alvorlig depression, angst og adfærdsproblemer i løbet af forsøget. Teenagere med høj impulsivitet fik reduceret oddsene for at rapportere alvorlige adfærdsproblemer med 36%. Tilsvarende reduceredes oddsene for angstproblemer med 33% hos teenager med stærk følsomhed over for angst. Teenagere med høj grad af håbløshed udviste lignende fald i alvorlige depressive symptomer (23%) i forhold til unge med lignende personprofiler, der ikke modtog intervention.

ssssssssssssssssssssssssssssssssssss

Nyheder Kære FAPIA-medlemmer. Som I garanteret har opdaget, har FAPIAs kompendieservice ændret sig dette semester. Det skyldes en ny kopiaftale fra fakultetets side, og er derfor ikke noget hverken vi eller instituttet har været herre over. Vi har derfor det sidste stykke tid arbejdet os frem mod en løsning, der er mest fordelagtig for os studerende. Så det er pokkers ærgerligt, men som man siger længere nord på ”Det ku ha’ væ’t møj verre” En ikke så fjern tanke i dette tilfælde er: kan det overhovedet betale sig for mig at være FAPIAmedlem? Langt de fleste medlemmer køber deres medlemskab i august i fb. med kompendiesalg, så det kunne tyde på, at de fleste ser kompendierne som det største incitament for at være medlem. Og der er da også en vis prisdifferentiering som medlem, men her vil vi lige minde om, at det ikke er det eneste sted, du støder på en sådan fordel. Vil du for eksempel på et kursus engang i løbet af året, har dit medlemskab med nogen sandsynlighed allerede tjent sig selv ind der. Her er et lille overblik over, hvad dit FAPIA-medlemskab dækker: Fuld Fontex, Psykologisk Revy, Psyklen, Hyggocampus, Skitursudvalget, Kursusgruppen, Psykologisk Idrætsforening

FAPIAs udvalg fungerer sådan, at vi fordeler indtægter fra medlemskaber ud til udvalgene, så de har midler til at give noget tilbage til de studerende. Uden dit medlemskab, vil vi derfor ikke kunne give udvalgene mulighed for at lave arrangementer, kurser, revy og alt det andet, der gør studiet sjovt. For ikke at tale om den støtte, vi giver til eksterne udvalg som Baren, Smøringsudvalget, Sommerlejren og Kapsejlads, som vi støtter hvert år. Oven i købet afsætter vi også hvert år en sum penge til folk, der bare gerne vil lave et enkelt arrangement, men ikke har tænkt sig at starte noget udvalg. Det er en frihed og et råderum, der er super fedt at tilbyde vores studieliv. Og hvis lokummet brænder nogen steder, er det FAPIA, der agerer mor og far/bank og kommer og redder dagen. Derfor: husk, at dit FAPIA-medlemsskab er studielivets fundament. Det er et lille bidrag fra den enkelte, der betyder alt for os alle.

Psykoanalysen vanrøgtet

Tekst: Saman Atter Motlagh

Det er ingen hemmelighed, at psykoanalysen ikke altid trives godt på instituttet. Aller højest er der måske en kernbergianer og en kohutianer blandt underviserne, og ellers er det noget.,mange fniser lidt af, betragter som forældet og ellers bare langt ude. På 3. semester var det nærmest et ritual at starte forelæsningen med lidt Freud-bashing; på et tidspunkt var der en bestemt Sofus-refererende professor, der decideret hævdede at have empirisk modbevist Freud. Hold da kæft. Rigtigt mange står af allerede ved terminologien: ødipuskompleks, fallos, penismisundelse, den anale fase, den orale fase, superego, drift, hysteri, osv. Vi er sikkert mange, der stadig husker eksemplet med Melanie Klein, der beskriver spædbarnets forhold til det gode og det onde bryst, og fantasi om at bruge sin afføring til krigsførsel mod det onde bryst. Altså, hvad fanden sker der. forstå, at sex i den forstand ikke længere Nå ja, hvis man sætter sig bare lidt mere bare er sex. Den seksuelle energi (libido) har end overfladisk ind i teorierne, finder man ikke et naturligt objekt (hhv. tissemænd og ud af at man måske skal slappe lidt af med tissekoner), og i en vis forstand er sublimering at læse alt fuldstændigt bogstaveligt. I hvert grundvilkåret for libidoens udtryk. Det er i fald er det i værste fald skræmmende, og dette lys, man skal forstå barnets polymorfe i bedste fald ret irriterende, at der hersker seksualitet (libidinøse nogle misforståelser om Psykoanalysen som teori er energi), hvor der altså skal en de kontroversielle temaer i socialisering(!) til at ensrette psykoanalysen, hvoraf nogle altså på en måde ikke helt seksualiteten mod mere faste altså er meget elementære. psykologi, der kan læses vulgært, bogstaveligt, den objekter. Jeg vil forsøge at rede er snarere metapsykologi: trådene lidt ud. Den egentlige skandale spekulativ, før-empiriske er postuleringen af ’det begrebsliggørelse af psykens ubevidste’. Begrebet om det struktur og grundvilkår ubevidste betyder kort sagt, at Skandalerne: det seksuelle man aldrig er herre i eget hus, og det ubevidste eller er sig selv gennemsigtig. Derfor kan man Hos Freud handler alt om sex. Det er en heller ikke blot gøre det ubevidste bevidst gammel opfattelse som de fleste måske (det er det førbevidste der gøres bevidst). Det nok ved ikke helt passer. Det er rigtigt nok betyder, at man er radikalt afskåret fra nogen at mennesket i alle henseender er libidinøst harmonisk, selvberoende tilstand. Der er ikke drevet. I den forstand kan man måske godt nogen personlig kerne, der kan identificeres sige, at alt handler om sex, men så må man

Klumme og realiseres – man er bestandigt sat i en neurotisk eksistens. Højest skandaløst krænkes humanismens narcissistiske fantasi om det sande selvs selvberoende magt. Begrebet om det seksuelle tjener for så vidt kun en rolle i det metapsykologiske apparat, der tager udgangspunkt i det ubevidste.

(spekulativ).

Fortolkning og analytisk praksis Den nok mest problematiske misforståelse vedrører selve den terapeutiske praksis i psykoanalysen. Det er mit indtryk at det er en udbredt opfattelse, at psykoanalyse skulle handle om at fortælle patienter, hvad deres Psykoanalysen som teori er altså på en måde egentlige problem er. Fx at dit egentlige ikke helt psykologi, der kan læses vulgært, problem er at du enten altid gerne har villet bogstaveligt, den er snarere metapsykologi: bolle din mor, men ikke fik lov af din far, eller spekulativ, før-empiriske begrebsliggørelse af at du er sur på hende fordi hun ikke engang psykens struktur og grundvilkår. gav dig en penis, du kunne bolle hende med, etc. Psykoanalysen handler imidlertid Metapsykologi: hermeneutisk kontra om det stik modsatte. For så vidt begrebet empirisk om det ubevidste indebærer et opgør Når den Sofus-refererende professor påstår med det sande, gennemsigtige selv eller at have modbevist Freud, eller for den kerneselvet, indebærer det tilmed, at man sags skyld måtte påstå, at andet forskning aldrig kan udsige den sidste, endegyldige har gjort dette, afslører dette altså en lidt sandhed om analysandens psykiske liv. pinlig misforståelse. En misforståelse, der Opgaven i psykoanalysen er på en eller kunne være undgået ved bare at slå op anden måde at erkende og acceptere, i kapitlet om psykoanalysen i ’Klassisk og at man har en ubevidsthed, og er radikalt Moderne Psykologisk afskåret fra et harmonisk, Teori’ (den store grønne). konfliktfri, aneurotisk Opgaven i psykoanalysen (Klassisk) Psykoanalyse sindsliv. Fortolkningen af er på en eller anden måde beskæftiger sig med analysandens tale, drømme at erkende og acceptere, det rekonstruerede barn; etc. har derfor nærmere at man har en ubevidsthed, ikke det empiriske barn. til hensigt at åbne op og er radikalt afskåret fra Hvad betyder det? Det fortolkning og flertydigheden et harmonisk, konfliktfri, betyder at psykoanalysen af den betydning aneurotisk sindsliv. primært interesserer sig analysanden tillægger sit liv for fortolkning af psykiske og sin adfærd. Altså er det at fænomener, og ikke positivistisk idealiseret 1 fortælle hvad analysandens problem faktisk til 1 observation – en type observation der fra er (suggestion) kontra den analytiske praksis. et psykoanalytisk perspektiv i det hele taget er problematisk. Ødipus-komplekset går fx derfor ikke ud på, at alle børn bogstaveligt talt Hvorfor er det gået galt? har lyst at dræbe deres fædre og have sex Man kunne mene at jeg forholder mig lige med deres mødre, men snarere, at alle børn lovligt apologetisk, og hvis det er så ligetil, må acceptere, at deres omsorgsperson ikke som jeg fremlægger det, foranlediges man er perfekt og kun interesseret i barnet. til at spørge, hvordan disse misforståelser Den popperske anklage mod psykoanalysen overhovedet er opstået. Problemet starter for som en pseudovidenskab rammer derfor mig at se ved Freud selv. Freud er notorisk for forkert i sit begreb om psykoanalysens at fremsætte teser for senere at forkaste dem, genstandsfelt. Som en primært konstant at ændre og udvikle sine teorier, metapsykologisk videnskab, er den altså ikke og, vil nogle mene, fra tid til anden ligefrem først og fremmest en empirisk videnskab. modsige sig selv. Freud kan måske bedst Psykoanalysens videnskabelige position sammenlignes med Christoffer Columbus er med andre ord reelt hermeneutisk der støder på et ukendt kontinent, og ikke

Klumme til sidst bør nævnes at det psykologiske umiddelbart præcist ved hvad han skal gøre akademia måske også kunne gøre sig mere af det, og derfor må gennemgå forvirring og umage. Min udlægning af psykoanalysen videre udforskning. At den psykoanalytiske er fx præget af fransk eller bevægelse efter (og Freud kan måske bedst lacaniansk psykoanalyse, under) Freud har været sammenlignes med Christoffer der er en af de absolut præget af intern strid og Columbus der støder på et største retninger i dag og forskellige skoledannelser, ukendt kontinent, og ikke årtier tilbage, men som slet er på en måde således, i umiddelbart præcist ved hvad ikke figurerer på instituttet. hvert fald delvist, et udtryk Ganske anekdotisk har for den forvirrende arv vi er han skal gøre af det, og derfor må gennemgå forvirring og mit psykoanalytiske slæng blevet tildelt. Hvad Freud videre udforskning. og jeg forhørt os blandt derfor egentligt har ment de ældre undervisere og hvordan det kunne (herunder professorer og lektorer), der hver udvikles, er derfor ikke altid soleklart. Nogle især meddelte at de i deres yngre dage rent af mine udlægninger i det ovenstående faktisk havde beskæftiget sig med Lacan, vil nødvendigvis også være kontroversielle men aldrig havde forstået det. – dette er uundgåeligt. Eksempelvis vil man bemærke at jeg i Freuds forvirrende Psykoanalysen og Freud behøver ikke være videnskabsforståelse har valgt side, og en pinlig affære for dagens psykologi. Det hårdhændet har ekskluderet Freuds flirt med tværtom modsatte håber jeg indlægget her naturalistisk tænkning. kan bidrage til! Der er formentligt andre (idé)historiske årsager at pege på, herunder psykologiens typiske videnskabsideal, den akademiske psykologis fragmenterede ophav m.fl. Men

Synes du også, at Psyklen er fedt? Så giv din anerkendelse til kende på Facebook.

www.facebook.com/psyklen

Følg Psyklen på facebook, og få mulighed for digitalt at læse bladet både nye og gamle numre -og få løbende opdateringer om psykologisk institut. Feedback, ris - og Især ros - er altid velkommen :)

FOSIA sætter din faglighed i spil FOSIA står bag Danmarks største case competition i social innovation. Her bliver studerende stimuleret til at finde løsninger på problemer, der både har et økonomisk og samfundsmæssigt perspektiv. Samtidig giver FOSIA’s case competition de studerende mulighed for at samarbejde på tværs af studieretninger. Kunne du tænke dig at prøve kræfter med dine teoretiske færdigheder i konkrete cases, der gør nytte for samfundet? 1. marts 2014 arrangerer FOSIA for andet år i træk Danmarks største case competition i social innovation, der i år går under navnet FOSIA2014. 100 studerende fra forskelli-ge studier bliver udvalgt til at deltage i arrangementet på baggrund af en motiveret ansøgning. ”Til FOSIA2014 arbejder studerende med at løse aktuelle samfundsmæssige problemer. Men det er ikke nok, at løsningerne har en social værdi, de skal også være økonomisk bæredygtige. Det er derfor koblingen mellem økonomisk og social værdi, der gør FOSIA’s case competition helt speci-el,” fortæller Mille Nørgaard, formand for bestyrelsen i FOSIA.

FOSIA søger forskellige profiler FOSIA’s case competition bygger på tværfaglighed. Baggrunden for det er en idé om, at en ensar-tet deltagergruppe let kan risikere at blive fastlåst i sin måde at løse problemer på. FOSIA’s case competition forsøger at bryde med den form for faglig osteklokke ved at sikre, at sammensætnin-gen af deltagere til FOSIA2014 er mangfoldig. ”Studerende med forskellige baggrunde og uddannelser har øje for forskellige problemstillinger. Et samarbejde mellem studerende fra en bred palet af fagligheder kan derfor skabe innovative løsninger,” fortæller Mille Nørgaard.

Fakta: FOSIA er en forkortelse for Forum for Social Innovation Aarhus og er er en studenterdrevet nonprofit organisation. Læs mere på www.fosia.dk eller besøg FOSIA’s facebook-side.

Event-update

Eventkalender Af Laura Jakobsen

Februar byder på mange hyggelige, sjove, spændende og festlige indslag, så hvis du en dag ikke ved, hvad du skal tage dig til, så er svaret måske her.

Tirsdag, 18. februar, 20.00

“Gud taler ud” på Teatret Svalegangen: Som studerende kan du denne dag komme i taler ud” for 85 kroner. En forestilling, der skulle musikalsk, absurd og tragisk på samme tid. Den

teatret og se “Gud være sjov, kaotisk, må ses.

Torsdag, 20. februar, 19.00

Erling Jepsen på Hovedbiblioteket: Mød forfatteren Erling Jepsen, der fortællero m sin sønderjyske farm”. Entréen koster 150 kroner.

seneste bog “Den

Torsdag, 27. februar, 18.00

Generalforsamling i Dansk Psykologforenings Studentersektion: Her får du mulighed for, hvad de studerende i din fagforening har brugt året på, og hvad planerne for det kommende år er - og så er der valg til DPS. Der vil være sandwich til de frem-

Nyheder mødte, og Nikolaj Bonde Korsgaard vil stå for foredraget forud for generalforsamlingen. Temaet er sammenhængen mellem krop og psyke. Det hele foregår i bygning 1325, lokale 036. Tirsdag, 3. marts, 20.00

Hurtiglæsningskursus: Hurtiglæsning er en teknik – en færdighed, som hurtigt kan læres. Ved at deltage i et enkelt kursus i hurtiglæsning kan du øge din læsehastighed med mindst 50%. Faktisk øger de fleste af vore kursister deres læsehastighed med over 100%. De læser med andre ord dobbelt så hurtigt efter kursets fire timer, end de gjorde da de kom!. Tilmelding på www.billetto.dk/hurtiglaesningskursus senest 24/2 Tidspunkt: 08.00 til 13.00 Pris: 349 kr. Fredag, 7. marts, 14.00

Foredrag om medicinering v. Raben Rosenberg: Kursusgruppen afholder denne fredag foredrag om medicinering ved Raven Rosenberg, professor dr.med. Der vil blive lagt særlig vægt på den praktiske kliniske dagligdag med psykofarmaka. Kom og sug endnu mere viden til dig! OBS! Følg med på Facebook (kurser og foredrag) for mere info.

NE ME QUITTE PAS i Øst for Paradis: “Denne exceptionelle, karakterdrevne historie byder på varme, triste, ekstremt sjove og meget pinefulde scener i provins-Belgien, som ligesom sine hovedkarakterer, også lader til at være i opløsning.” - paradisbio.dk

Psyklen Undersøger

10 trends, der fortsætter på PI ind i år 2014 her er opskriften til god samvittighed nu, og gode idéer til næste semester

Tekst: Laura Marie Vagn Jakobsen 1. Fitness Vi er vilde med fitness! Ét center med alle muligheder, svaret på vore bønner, vejen til gude- og gudindekroppen. Det er det vi vil have. Fitness er kommet for at blive. 2. Nike-sko I hånd med fitnesstrenden kommer de berømte Nike Free-sko. Træningskoene, der er så vidunderlige, at det ville være synd kun at benytte dem til træning. De skal på i skolen, på date og i byen - og selvfølgelig på Instagram. 3. Instagram Instragram - fænomenet, der kan få enhver til at føle sig som en lille superstar. Med de fantastiske filtre kan selv et uheldigt morgenudseende komme til at se helt nuttet ud, og som ordsproget lyder, siger et billede jo mere en 1000 ord, så hvorfor ikke bare kommunikere via dette vidunder af en opfindelse. 4. Snapchat Med Snapchat er der nu mulighed for ikke bare at kommunikere via billeder, men også via video, og som om det ikke skulle være nok, så er der den lille sjove detalje, at billeder kun bliver vist i nogle sekunder! Du kan på få sekunder få en opdatering om, hvad din ven/veninde/kæreste/bekendte/lærer/hund pt. har gang i, som for eksempel at tisse, lave mad, træne, læse, sidde på Facebook, vågne, gå i seng, kede sig, have den vildeste fest. Det er for fedt, og det er kommet for at blive.

Psyklen Undersøger 5. Skyr Fødevaren, der kan noget, intet andet kan. Det har højt proteinindhold og lavt fedtindhold. Hvad kunne være bedre sammen med de 4 fitnessture i ugen? Skyr, der er produceret ved at lade vallen løbe fra syrnet mælk, er noget alle absolut må have i deres køleskab - og det også i 2014. 6. Strikning Som kontrast til det fortravlede liv med høje forventinger til skole, studiejob, frivillige jobs, træning, sund mad og venskaber er der brug for at komme helt ned i gear, vende tilbage til kvalitetstid og følelsen af at være hjemme hos mormor, og hvad kan klare det bedre end strikning. En trend, der er blomstret op i løbet af den sidste tid og en trend, der er kommet for at blive. 7. Genbrugsmøbler I samme båd som strikning har vi genbrugsmøbler, der har en nostalgi over sig, der er med til at forsvare vores øvrige livsførsel og værdier, og det er vi vilde med. Vi fylder vores hjem med ting, vores forældre ville rulle øjne ad - ting, de voksede op med og aldrig ville samle på. Vi elsker det imidlertid i en verden med alt for mange IKEA-møbler. 8. DIY Uh! Begrebet vi alle støder på så ofte i vores bloglæsning: “Do it yourself”. VI ELSKER DET! Al den overskud det symboliserer at lave sin egen lampe, pynt, pude, tøjstativ osv. Og så kan man jo oven i købet tage et billede og lægge op på Instragram eller Facebook, så man også kan få lidt likes for sit overskudsagtige arbejde. Fantastisk. 9. Druk Alt imens vi forsøger at udvise, at vi har total styr på vores liv med en balance mellem det enormt produktive og det enormt tålmodige, nyder vi også at drikke hjernen ud. Det kan være onsdag, torsdag, fredag eller lørdag (eller en af ugens øvrige dage), hvor vi tager på en bar og drikker billige øl, mister hæmningerne og ter os som sindssyge med en efterfølgende dag, hvor vi kan have ondt af os selv og fortryde det hele. Måske lave en statusopdatering om det og få lidt likes for vores overskud til at tage ud og drikke, når der jo er eksamen om en uge. Det er nice. 10. Stress Stress er måske ikke en decideret trend men bliver det alligevel indirekte af den livsførsel, der er trendy. Det er sejt at have lidt travlt, fedt at blive ved med at udvise overskud på trods af den fyldte kalender, ufedt at fravælge skole, træning eller fester. Derfor er stress desværre nok også en ting, der vil følge os ind i år 2014.

Fokus

Disneys sexede ikke-menneskelige karakterer - Hvilken type ”ku’ du godt”? Tekst: Louise Randers Disney har altid brystet sig af at kunne gøre dine drømme til virkelighed. I denne artikel får fantasien også frit løb (muligvis forstyrrende meget). Muter man en Disney-film er det ren Miley Cyrus. Det ene sexede dyr tager det næste. Tænk lige på, hvor lækre dyr samt objekter kunne være, hvis virkeligheden var ”Disneysk”? Din hunkat derhjemme ville sende dig sovekammerøjne, din fjerkost ville ved ”et uheld” komme til at strejfe dig eller en bad boy tiger ville slå kløerne i dig og tage dig til fange dybt inde i junglens tropiske hede. I følgende artikel zoomes der ind på nøje udvalgte - og ofte oversete sexede ikke-menneskelige Disney-karakterer, som du måske allerede har kastet et mere end nysgerrigt blik på.

Basil Mus fra Mesterdetektiven Basil Mus Har du nogensinde set en flottere pibe-rygende, kløgtig, modig og britisk klædt gentleman end ham her? Basil Mus er den lækre dyreudgave af Sherlock Holmes. En mus med styr på de engelske dyder, men samtidig ikke bange for at begå selvtægt i retfærdighedens navn. OBS! Big Ben scenen kan varmt anbefales. Her kæmper Basil mod skurken Rottigan på Big Ben i London – i regnen. Hot’n wet.

Robin Hood fra Robin Hood En ret attraktiv ræv med værdierne på rette sted – og så kan han både sigte og ramme! Desværre optaget af Lady Marian (som evt. kunne være et kig værd for friske drenge).

Fifi fra Skønheden & Udyret Den mest elegante støvkost på jord. Forståeligt at Lumiere er fyr og flamme.. Fejer benene væk under dig i den episke ”Vær vor gæst”-scene.

Fokus

Miss Bianca fra Bernard & Bianca No wonder at denne lille godte af en lady bliver kaldt Miss Bianca. Hun er en lille flirtende new yorker chick, der gang på gang får mændene til at falde i svime over sit graciøse high class udtryk. Fint på den som Jackie Kennedy og godhjertet som Princess Diana. Kaster sig dog gerne ud i vilde eventyr med sin mere jordbundne partner, pedellen Bernard.

Jake fra Bernard & Bianca – SOS fra Australien Av av, hvad laver Bianca nu? Hun har selvfølgelig fået øjnene op for den australske Jake, som optræder i en mindre kendt Bernard & Bianca film. Og man forstår hende jo godt; hvem kan stå for en støvet, krokodille-wrestlende type med et strå i munden, klædt i all khaki? 1-0 til outback vildmandsmus. Go home rullekravebeklædte, usikre pedelmus.

Bambis far fra Bambi Haps for en hjort! Hvem er den stolte, stærke kejser, der knejser deroppe på toppen af bakken omgærdet af guddommeligt lys og englesang? Med en integritet som Asger Aamund selv owner Bambis far aka Skovens Konge den skov. Hvem satte ikke tænderne i de skanker dér? Normalt foretrækker jeg rådyr marineret i rødvin, men jeg vil hellere dele en flaske med det her ædle hovdyr!

Fokus Gill fra Find Nemo Han har prøvet lidt af hvert. Gill er en outlaw, en snu udbryderkonge i fiskeskikkelse, med en upædagogisk tilgang til livet i akvariet. Han kommer kun frem fra skyggerne, når det er nødvendigt, og han oser af Mafia sexappeal. Gill fra Find Nemo er en undervurderet attraktiv karakter, der gerne måtte bryde af mit akvarium..

Fætter Højben Heldet har alle dage tilsmilet denne velklædte levemand – modsat hans uduelige og hysteriske fætter Anders And (som Andersine af ukendte årsager alligevel vælger?!). På trods af at han aldrig har kunnet bestride et job viser livet sig altid fra den bedste side i hans nærvær. Så er du til en kæk bon vivant, en ”Dovne-Robert opgraderet”, som ser godt ud med hat, så skal Fætter Højben være din and i nat.

Cleo fra Pinocchio Magen til flirtende guldfisk skal man lede længe efter. Med sine store øjne og sin lille trutmund svømmer hun rundt i sin bowle hos Gepetto og giver katten Figaro sovekammerøjne. Hun er dog også en lille femme fatale, som får divanykker, hvis ikke hun får sin vilje.

Fokus Struds fra Fantasia En ret sexet struds finder man i denne Disney-film fra 1940, hvor en yndefuld scene med mange hunstrudser udspiller sig. Lækre lår, lange øjenvipper, og så kan de danse! De velproportionerede strudser i denne balletscene slår den afpillede Natalie Portman fra Black Swan flere meter.

Kerchak fra Tarzan Tarzans far tænder et urinstinkt i kvinder (ville Høghen måske påstå). Han tør modsat den danske generation af unge ”cykelhjelmsmænd” at sætte livet på spil, og han indgyder respekt, hvor end hans store korpus bevæger sig hen. Derudover har denne bomstærke hangorilla et stort beskytterinstinkt, som går i lige hjertet (og lændeklædet).

Simba fra Løvernes Konge Behøver jeg at introducere ham? Adjektiver der passer på Simba: Veltrænet, modig, drengerøvet, godhjertet, indsigtsfuld, eventyrlysten, pænt hår, synger godt, brøler godt, vild med palæo, you name it. So yeah, I do feel the love tonight!

Nala fra Løvernes Konge Det bedste til sidst. Mange fyre oplevede muligvis deres første rejsning, da de så denne legendariske Disney-film. De blev selvfølgelig forelsket i den unge, feisty løvinde Nala, der med sine katteøjne og faste ungløvekrop vækker Simbas teenagebegær under vandfald samt i andre kliché-afrikanske settings. Savannens unge dronning er ikke som ovenstående hunkøn en fin lille dame, men en Disney-figur med girl power, der ikke lader sig slå ud af Afrikas barske liv, og så kan hun svare Simba igen – miav!

Klumme

#Selvportrætter: Oxford Dictionary kårer ’selfie’ til årets ord 2013. Tekst: Glenn Møldrup En selfie defineres i ordbogen som: ”Et fotografi, man har taget af sig selv; typisk taget med en smartphone eller et webkamera og uploadet til et socialt medie”. Den såkaldte intimsfære er betegnelsen for det private rum, ethvert menneske råder over. Dette rum er ofte i hjemmet: en hellig base, hvor man kan smide fødderne op på stuebordet og slå en skid. Eller sådan var det i hvert fald engang. Grænserne for menneskets sociale arenaer er anno 2014 mere eller mindre udviskede, om man vil det eller ej. #Udvikling. De sociale medier og den øvrige globalisering trumfer disse hidtidige grænser, og man er nu ikke længere væk fra sine venner i Sydafrika, end man har til den nærmeste internetforbindelse. Er du med, er du aldrig alene”, lyder mediernes markedsføring. Vi subscriber, mens reklamebureauerne klapper. Man kunne selvfølgelig også melde sig ud af ræset, hvis man altså kan leve uden arbejdspladsens gruppe for afholdelse af årlige julefrokoster, koordineringer af møder, carpooling, opdateringer fra venner og bekendte, politikere, sportsfolk og andre celebs. Og alt andet, du kan tænke på. Selfien er et symbolsk kardinalpunkt på, hvorledes de sociale medier er kommet for at blive. Selvom selfies ofte anvendes af det ’unge segment’, gennemsyrer udviklingen essensen af vestens selvrealiserende rotteræs. Snup dig en tur på Strøget og observér. Eller tag en tur med den offentlige transport, og du vil se (og du ved det), hvordan størstedelen af dine ’medpassagerer” på den ene eller anden måde er koblet til diverse gadgets. Isolerede fra det enkelte nu, men forbundede til Gud og hvermand. En livsform, der på én og samme tid og deraf paradoksalt, centrerer sig omkring den enkelte, overfladisk defineret af spejlingernes evalueringer. Evalueringerne eller ’valutaen’ kaldes for ’likes’ og er kostbar. Meget. Vi griner ad Jens Jensen, der kun får 10 likes for sin selfie. Det er kikset.

Klumme ”Jeg løfter hovedet en anelse for at skjule dobbelthagen og gør mig umage for at se intellektuel ud, mens jeg stirrer ind i smartphonen. Bag mig hænger opslagstavlen med fotografiet af Louis-Ferdinand Céline, som skal sørge for, at mit selvportræt også får et litterært skær”. (Kjeld Hybel, Journalist på Politiken) Om mediet kaldes Instagram, Facebook, Twitter, Tumblr, Flickr eller Snap Chat, er fællesnævneren grundlæggende. #Famerace. Det er dejligt for egoet med anerkendelse. Som et skud social doping. Lige dér, midt i reptilhjernens centrum. Jeg forekommer eventuelt en anelse hellig for læseren i denne fremstilling, tænker jeg i skrivende stund og tjekker mine sociale medier. #double standards#I#don’t#care. Men wtf … når pave Frans, kirkens reformator og de fattiges tilbeder, kan, kan vi også. Som en slave af mainstreamudviklingens befordringer, må jeg erkende, at denne også har plantet rødder i min daglige rutine. Statistikker indikerer, at danskere i gennemsnittet tjekker sin telefon et sted mellem 150 og 200 gange om dagen, hvilket kan lyde af meget. Men realistisk trods alt. Om udviklingen er positiv eller ej, kan jeg ikke gøre mig ekspert på. Dog klinger dette private mediestunt hult i min bevidsthed, når det på samme tid ikke tager mig mere end et par minutter at nå frem til aktuelle kilder om ensomhed i den vestlige verden. I Japan eksploderer selvmordsraterne blandt unge. Fra USA, individualiseringens højborg, uploades dagligt flere tusinder af videoer og indlæg af unge drenge og piger på Youtube og via andre fora, som alle søger at ’brande’ sig selv: Tøjstil+, hårstil+, nede med de kendte+, cute+. Er brandet godt, får man likes. Er det rigtigt godt, får man fans. Moderne mediestjerner fødes således, og sætter derefter standarden for det næste kuld. I Norden er det tabubelagt at være ensom, noget man ikke snakker om eller vedkender sig. På Psykologi har vi tre måneders sommerferie. Arbejder du (sikkert)? Men måske ikke. Har du en kæreste (sikkert)? Men måske ikke. Familie? Venner? Uanset hvad, kræver det en del planlægning og overblik over sine lange ferier. Man skulle nødigt ende op med et par dage … alene. Foran TV’et. Under dynen. Og hvis dette sker, må der være tale om engangsforestilling #chill#I#deserve#it. Eller i tilfælde af tømmermænd, hvor man i denne anledning passende kan snuppe sig en selfie med colaen eller cheeseburgeren. #Hangovers! For hvem kan dog være ensom, når enhver i sine fulde fem kan trykke ’sign up/log on’. #Overandout.

Anmeldelse

Anmeldelse: Arbejdslivets Skyggesider Redigeret af Niels Christian Mossfeldt Nickelsen

Tekst: Gitte Berle I ”Hvad er der rigtigt ved Anne, Adam og Malene, og hvad er der forkert ved Kirsten og Birger? Hvorfor lykkes det ikke helt Lene og Simon at komme på banen? Og hvorfor skal Trille holde sig tilbage og Charlotte undskylde sig selv?” Det er ifølge Åse Lading, lektor i Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, ikke tilfældigt, hvem der indleder samtaler, hvem der bliver afbrudt, forholder sig tavs, positioneres som den mest betydningsfulde, éneren, medfølgeren eller måske endda mobningsofferet ved frokostbordet. Unge og ambitiøse, der klarer sig godt i arbejdsmæssige sammenhænge får i det uformelle samvær, som frokostpausen, den højeste status. Og hvis ikke man er det, så skal man være særligt venlig og smilende for at få adgang til det sociale status-fællesskab. Lading beskæftiger sig med de normer for adfærd, som kommer til udtryk i relationer, der tilsyneladende udfoldes spontant og uformelt, men som alligevel har sine helt egne regler. Hun tager udgangspunkt i undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø, der peger på den afgørende betydning, de kollegiale relationer har for den enkeltes oplevelse af glæde og mening i arbejdslivet, og analyserer frokostpausen som et forum, hvori kollegiale relationer udspilles. Denne beskrivelse af frokostpausen som et socialt inklusions- og eksklusionsfelt, der kan føre til mobning, stress og sygedom, er blot én tilgang til udforskningen af de mange skyggesider, der eksisterer i og omkring den danske arbejdskultur og nutidige arbejdsfænomener. ”Arbejdslivets skyggesider” er andet bind i serien MODERNE ARBEJDSLIV, som undersøger de krav, som arbejdslivet stiller til det at være leder, medarbejder og menneske i dag, og den betydning, som arbejdslivet har for os. Arbejdslivet giver os glæde og tilfører vores hverdag betydning, men sætter os også under pres med stigende krav om effektivitet, konkurrence og konstant udvikling. ”Arbejdslivets Skyggesider” sætter eksempelvis fokus på mobning, stress, krænkelse og løgn. Sociale dynamikker, mangelfuld ledelse eller uhensigtsmæssig organisering bekrives som eksempler på årsagerne til disse fænomener, og en række praktikere og forskere, der sidder med den nyeste viden indenfor deres specifikke område, forsøger at vise, hvordan man kan finde muligheder for udvikling, kreativitet og fornyelse ved netop at undersøge og beskrive disse fænomener. Bogen er delt op efter tre temaer, I. Forførende diskurser; II. Upåagtede virkninger af ledelse og reformer; III Eksklusion og følelser. Denne opdeling symboliserer muligvis den enorme spændvidde, som bogen forsøger at favne, fra artikler om hvordan omsorgsetik kan føre til overgreb på personale i plejersektoren, over hvilke upåagtede virkninger modernisering af

Anmeldelse folkeskolen kan have, til hvordan ledelse og negativ adfærd på arbejdspladsen kan forårsage mobning i ekstrem grad. Disse fænomener udspiller sig i vidt forskellige arbejdssektorer og under meget forskellige arbejdsvilkår. Det er derfor svært at give et generelt indtryk af bogen, da denne spændvidde netop resulterer i, at nogle af artiklerne er enormt fangende, interessante og relevante (for mig), mens andre synes næsten ligegyldige og irrelevante. Dette skal ikke forstås som en kritik af bogen, men nærmere som en læsevejledning. Som læser (bogen henvender sig både til ledere og medarbejdere) kan man med fordel vælge de for én mest relevante artikler ud, og dykke ned i disse. Således skabes også tid og rum til den refleksion, de beskrevne cases, fænomener og ja, skyggesider vækker i én. I introduktionen gives en fornuftig beskrivelse af de enkelte kapitler, som kan bruges som vejledning i denne udvælgelse.

Udgivelsesår: 25/4/2013 Udstyr: 256 sider, Limryg ISBN: 9788771290028 Pris: 299 kr.

Bogen er udført i lækkert design, artiklerne skrevet i letforståeligt sprog, og den er alt i alt ganske anbefalelsesværdig.

Er du Fapias nye kasserer? Da den ene halvdel af Fapias kassererduo ikke genopstiller til FAPIAs generalforsamling d. 21. marts 2014 søger FAPIA-bestyrelsen en ny kasserer. Stillingen som kasserer indebærer betaling af regninger og overførsler, at lave årsregnskab, halv-årlig momsindberetning og præsentation af FAPIAs årsregnskab til generalforsamling. Udover dette tager kassereren sig af ad-hoc opgaver i forhold til bestyrelsens økonomi. Posten er aflønnet. Du vil få en grundig oplæring udi kassererverdenen af FAPIAs nuværende kasserer, som vil komme til at fungere som din sparringspartner i arbejdet.

L ad dig ikke skræmme af tal og moms-regler og stil op som kasserer i den kommende bestyrelse. Det er både spændende og lærerigt!

Har man spørgsmål til arbejdet som kasserer kan man kontakte nuværende kasserer på Fapia@Fapia.dk

Anmeldelse

Anmeldelse: Tværfaglig Supervision - Centrale teorier og anvendelsesområder Red.: Preben Bertelsen, Claus Haugaard Jacobsen og Nicole K. Rosenberg.

Tekst: Gitte Berle

” En større og større del af behandlingen af psykisk lidende baseres på tværfagligt samarbejde. Dette stiller krav – ikke blot til behandlingspersonalet, men også til ledelsen og organisationen, som skal understøtte en god tværfaglig behandling. Da jeg netop for tiden oplever hvor vanskeligt et tværfagligt samarbejde er, og hvor ødelæggende konsekvenser det kan have for både personale og patienter, finder jeg temaet tværfaglighed yderst relevant.

Supervision har til formål at fremme eller kvalificere supervisandens faglige arbejde” (s 13) ”fremme supervisandens viden og praktiske færdigheder gennem refleksion og undersøgelse af hans kliniske arbejde” (s 16).

I den forbindelse har jeg fundet mig selv i et fagligt dilemma, og jeg kan se, at det afspejler den situation mange psykologer på især psykiatriske og socialpsykologiske behandlingssteder oplever. For hvordan superviserer vi denne tværfaglige gruppe? Hvordan imødekommer supervisionen de forskellige faglige niveauer, tilgange og …? Hvordan forholder supervisoren sig til personalets klager over manglende ressourcer og stressende arbejdsforhold? Lad mig kort beskrive nogle observationer omkring behandlingsarbejdet på mit praktiksted; Her arbejder sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger, læger, psykologer og andre lignende fagfolk sammen om at behandle svært psykisk lidende patienter. Hver faggruppe går til arbejdet på den måde, de har lært på deres respektive uddannelse og gennem fagspecifikke kulturfællesskaber. Hver faggruppe har visse kompetencer, de arbejder ud fra og særlige fokuspunkter, de kæmper for. Psykopatologiforståelse, behandlingstilgang og generel forståelse af menneskelige normer og relationer varierer som en følge heraf. Den stereotype, men velintegrerede, forståelse er eksempelvis at sygeplejerskerne fokuserer på det syge ved patienterne og pædagogerne på det raske. I praksis betyder dette uenigheder og konflikter i de tværfaglige teams. De forskellige faggrupper nødvendiggør, at man i behandlingen ”Men kan have svært ved at tro arbejder ud fra en veldefineret fælles tilgang, for ikke på […] at nogen siger til patienten: at opleve misforståelser samt stagnation eller fejltrin i Du skal skære på langs næste patientbehandlingen.

gang […] (men) personlige forskelligheder, uløste konflikter og uoverensstemmelser, oplevelser af personlige svigt og krænkelser osv, stimuleres af det emotionelle pres fra patientens vanvid” (s. 163).

Anmeldelse Der findes både undersøgelser, der beskriver tværfagligt arbejde, eller teamarbejde, som særligt effektivt i behandlingen af psykiatriske patienter (se eksempelvis Stavangermodellen), og undersøgelser, der beskriver, hvor svært det faktisk er, at få sådanne teams til at samarbejde (ref fra AO), hvilket jeg ikke skal uddybe her. Udfordringen ved det tværfaglige arbejde ligger ikke blot i samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, men også ved den patientgruppe, et sådan team oftest beskæftiger sig med. Bogen Tværfaglig supervision beskriver forskellige modeller for supervision af tværfagligt behandlingsarbejde, og relevansen af tværfaglig supervision eksemplificeres ved cases, hvor behandlerarbejde er gået grueligt galt på grund af misforståelse i det tværfaglige samarbejde. Der gives i den første ISBN: 9788741257730 (Bog) del af bogen en god generel indføring i en almen, psykodynamisk, kognitiv Udgivelsesår: 2013 og narrativ tilgang til supervision. Alle tilgange for supervision er beskrevet af Udgave: 1 yderst kompetente psykologer med mange års klinisk erfaring, og konkrete Sider: 250 modeller, rammer for supervison og hjælpespørgsmål, som supervisionen Pris: 300 kr. respektivt vil tage udgangspunkt i, præsenteres i et overskueligt layout og gennem letforståeligt sprog. I anden og sidste del af bogen præsenteres og diskuteres disse generelle supervisionstilgange overfor konkrete patientgrupper som børn og unge, psykotiske, svært personlighedsforstyrrede og flygtninge med transkulturel og psykotraumatologisk baggrund. I anden del bliver teorien mere levende, og der refereres løbende til cases fra de respektive anvendelsesområder. Denne opbygning af bogen gør det let for læsende at bruge de præsenterede problematikker, tematikker og perspektiver til egne overvejelser og måske sågar i egen praksis. Tværfaglig supervision forstås i bogen som en grundlæggende hjælp til eller understøttelse af det tværfaglige behandlingsarbejde. Selv har jeg i min praktik oplevet hvordan svært psykisk syge skaber uhensigtsmæssig tvivl og mistro personalegruppen imellem grundet splitting og projektiv identifikation. Og det har været en lettelse, næsten som selv at få supervision, at læse eksemplerne og de mange cases i bogen, hvor genkendeligheden og lighederne til mit eget praktiksted har været slående. Bogen er relevant og brugbar. Den skriver sig ind i et område, der mangler opmærksomhed, og kan til nød (hvis ikke man får stillet tværfaglig supervision til rådighed på arbejdspladsen) bruges af personale, der arbejder i eller med tværfaglige teams. Bogen igangsætter refleksioner omkring de problemstillinger, der kan og vil opstå, og over de særlige temaer man må holde sig for øje i behandlingsarbejdet med de særligt svære psykisk lidende patienter.

I en kognitiv supervisionsmodel beskrives supervision som ”personalets fristed og en af dets få muligheder for at slippe kontrollen og mærke efter, hvordan de har det med deres arbejdsopgaver.” (s. 141)

Psyklen Undersøger

BLOGS DER ER VÆRD AT LÆSE Tekst: Cecilie Dorthea Rask Clausen Det myldrer med blogs på nettet, og nye kommer til hver eneste dag. De mange blogs har svimlende daglige besøgstal, hvad der indikerer den store efterspørgsel efter bloggernes budskaber. Psyklen bringer her anbefalinger til en række blogs, som måske kunne være et besøg værd.

For de modebevidste

www.emilysalomon.dk

www.vildekaniner.dk

En inspirationsblog som føres af den 22 årige Marie, der elsker sort og kontrastfyldt tøj.

Maries månedlige tøjbudget er SU, og der ses da også tendens til, at der går kvalitetssnobberi i bloggen. Men Marie er aldeles modebevidst, og der er rig mulighed for at hente inspiration – også for en fattig studerende. langt fra en

www.passionforfashion.dk

Smukke Christina, som er indehaver af modebloggen, er uddannet designer og arbejder derforuden som model.

Hun synes måske bl.a.

herfor at vide, hvad hun taler om, når hun blogger om egne outfits, trends og skønhedsprodukter.

www.sidseloglasse.dk

Sidsel og L asse er et Aarhusiansk kærestepar, hvis fælles blog både Bloggen er en af de få, som via L asses bidrag også henvender sig til mandekønnet, og parret har for vane at komme med diverse tips – det både i form af rabatkoder til hjemmesider samt til ting, som er værd at se og gøre i A arhus kan betragtes som en mode-, mad- og livsstilsblog.

mode

–

og livsstilsblog

28-årige Emily, København sammen med sin højtelskede hund, som er hyppig gæst på bloggen. Bloggen er feminin og farverig, og den berører alt, hvad Emily optages af – her i blandt mode, skønhed, rejser, ført af den som bor i

bøger og mad

Psyklen Undersøger

lade g d a de m r o F

www.twin-food.dk

Bloggens indehavere er et madglad tvillingepar, som elsker at eksperimentere med mad. De to piger udarbejder et væld af lækre, inspirerende, SU-venlige retter, som de oploader opskrifter på akkompagneret af smukke billeder.

www.valdemarsro.dk

En mad – og livsstilsblog af Ann-Christine, som elsker at udvikle og skrive opskrifter samt tage smukke billeder af resultatet.

www.thefoodclub.dk

En blog for dig, som elsker sund, ernæringsrigtig mad og ikke mindst smukke billeder.

Ditte, som driver

På bloggen præsenteres mad i et væld af forskellige kategorier, så her skulle være noget godt at finde for ethvert madøre.

bloggen, er uddannet bachelor i ernæring og sundhed og omtaler sig selv som ’foodie’ og ’foodstylist’.

Bloggen synes i høj grad at afDittes selverklærede kærlighedsforhold til mad. spejle

www.cutecarbs.com

Bloggen med det søde navn føres af Tora, der elsker at eksperimentere med søde, kalorieholdige og ikke mindst smukke retter, som hun dokumenterer og lægger på bloggen.

Et besøg her kan ikke anbefales, hvis

dit nytårsfortsæt er at skrue ned for sukkerindtaget.

Psyklen Undersøger

For de sundhedsoptagede www.healthjunkie.looklab.dk

Herinde blogger den 27-årige Sofie, som er ved at færdiggøre sin kandidat i human nutrition. Bloggen behandler ernæring og sundhed præsenteret i form

Sofies egne erfaringer og Her præsenteres bl.a. et vel af sunde og alternative opskrifter, som kan friste selv den mest inkarnerede Mc Donalds- gænger. af

sunde livsstil.

www.fitnrun.dk

Her blogger den 24-årige Camilla, hvis store interesse er sport og motion. Camilla træner selv op til at løbe maraton og har oprettet bloggen for dels at motivere sig selv og andre til at vedligeholde træningen samt for at udveksle træningserfaringer og gode råd med sine læsere.

www.levsundt.com

Træner du i Fitness World har du måske mødt den 23-årige Susan, der arbejder her som instruktør på diverse hold.

Herudover er Susan

ved at færdiggøre sin professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Hendes blog er dels et portræt af hendes egen sunde livsstil og dels en inspirationsblog med tips til sunde opskrifter, gode motionsvaner mv.

ssssssssssssssss

Ord bag Ordet Tekst: Pernille Melander Thorsen

Det er let at sige noget man ikke mener. Det er også let at bruge ord, man ikke rigtigt forstår betydningen af. Her går Psyklen bag udtrykkene, man måske hører og bruger, men som man muligvis ikke selv har helt styr på. Kyndelmisse ”Det er så koldt derude, Kyndelmisse slår sin knude.” Dette ord kendes nok bedst fra danske vintersange. De færreste fejrer sikkert helligdagen, og sikkert ligeså mange ved, hvad den går ud på. Med en smule sprogkundskab, kan man dog slutte sig til dets betydning: Kyndelmisse kommer fra Misa Candelarum (lat. lysmesse) og markerer Jomfru Marias renselse, efter hendes urenhed som følge af Jesu fødsel. Helligdagen blev før reformationen brugt til at indvie det næste kirkeårs lys, og efter Struensees helligdagsreform, blev Kyndelmisse helt afskaffet. Når man så taler om Kyndelmisses knude, eller ”Kjørmes knud”, refererer man til, at den 2. februar, er man midtvejs i vinteren. Bonden skulle gerne have halvdelen af sit vinterforråd tilbage ved Kjørmesknud.

Slå til Søren Dine bedsteforældre siger det sikkert, hvis de har besøgt dig en eftermiddag, hvor du har haft lidt for mange tømmermænd “Nååh, du har rigtig været ude og slå til Søren”. Og det er da træls. Fra nu af kan du så sige “Ja ja, men ved du overhovedet, hvad det betyder?”. For det gør de nok ikke. Søren var nemlig ikke en middelalderlig prygelknabe, som man godt kunne tro. Udtrykket betyder sandsynligvis “slå til (øldunken) søren”. Søren var nemlig tilnavnet for bondekarlenes øldunk, som de havde med i marken, når de fejrede deres skytshelgen Sankt Søren eller Sankt Severin. Men søren kan også være den eufemistiske omskrivning af Satan, som man har i udtrykket “for søren”